Historie, noter

De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten~ S. 9 ~

Oversigt

Farao Gudekonge i det gamle Ægypten.Solon (638–558 f.Kr.) Athensk mand. Siges at stå bag grundidéen

om demokratiet. Han udførte en reform, der gik ud på at man fik politisk indflydelse efter ens økonomiske formåen:Hvis du producerede over 500 målsmænd1 var man ”Pentakosiomedimner”, mellem 300-500 var man ”Ridder”, mellem 200-300 var man ”Zeugit” og under 200 var man ”Theter”.Alle klasserne havde ret til at deltage i folkeforsamlingen og dømme, og de havde indflydelse alt efter deres målsmænd, men Theterne fik ikke ret til at beklæde nogle embeder.

Plutarch (46-127 e.Kr.) Græsk forfatter.Aristoteles (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) Græsk filisof, der i øvrigt var lærer for

Alexander den Store.Areopagos Rådet Det øverste råd, ”en slags jury”.Cato Statsmand og slaveholder.Perikles (ca. 495 f.Kr. - 429 f.Kr.) Den mest ledende person indenfor det

Athenske demokrati. Han gav folket medbestemmelse, hvorimod man i Sparta styrede landet langt hårdede – alle drenge blev underkastet hård militær træning, magten var delt mellem en folkeforsamling og et tredivemandsråd.

Faraoen Det almindelige liv, organiseret

Grækenland

Hvordan er samfundet bygget?

Stærke hierarkiske samfund med:- en konge i toppen- en krigeradel og en bondebefolkning, som arbejdede på overklassen godser og betalte

skatter til staten- betalte skat- havde en håndværksmæssig og administrativ specialisering

1 1 Målsmand = 50 liter korn, oliven eller vin.

Side 1 af 61

Historie, noter

- blev kaldt for mykensk (opkaldt efter et stort borganlæg i Mykene på Peloponnes)

Samfundstyper:

I 1.100 f.Kr.: blev sat stopper for det mykenske rige pga. dårlig høst og interne kampe eller indvandrerstammer fra Grækenland.

Kulturen falder sammen 700-500 f.Kr.: græsk kultur og samfund ændrede sig meget

Dagligdagslivet, samfundet:

Ændring i magt: Den økonomiske og politiske magt gik fra adelige jordejere til købmænd og håndværkere (som blev det politiske, økonomiske og religiøse centrum for et bystatssamfund)

Vigtig handel: Udvikling af betydelig handel, som i begyndelsen bestod af korn, levnedsmidler og andre råvarer, samt vin og oliven fra Grækenland, samt ”kunst”, som f.eks. sort og rødfigurede vaser/krukker

Styreform: Man indførte et frit styre hvor den frie borgers deltagelse var afgørende. Skrift: Man tog skriften til sig. Møntfod: Man tog mønten til sig. By: Polis = Bystat = by + opland Fodfolket: Handel + håndværk (borgere) = hoplitfalaxen (fodfolket) Guden: Den græske øverste gud = Zeus Græske filosoffer:- Aristoteles- Platon- Sokrates- Thates fra Milet- Demokrit Befolkning: Borgerne fik mere indflydelse. Linear b-skrift Kampe: Perserne erobrede Athen, men hurtigt besejrede en græsk flåde dem og

ødelagde persernes flåde i 480 f.kr. Det blev en sejr! Demokrati: I Athen gennemførtes det klassiske demokrati kort før midten af 400-

tallet f.kr Byer: Athen og Sparta (de største og mest indflydelsesrige stater i Grækenland)

Athen og Grækenland

Samfundstyper:

Styre: I Athen ønskede de et mere konservativt styre, hvor magten lå hos en dannet overklasse

Politikeren Perikles: Hans mål var at gøre bystaten Athen til den ledende magt i Grækenland. Han genopbyggede Akropolis efter persernes ødelæggelse, satte de fattige i arbejde på athenernes flåde m.m. Disse byggerier og udvidelsen af krigsflåden gav masser af arbejde og økonomisk vækst og var et iøjefaldende vidnesbyrd om Athens magt. Alt dette var til fordel for underklassen og derfor støttede de op om ham. Han gav dem nemlig brød på bordet, national stolthed og en vigtig rolle at spille

Dagligdagslivet, samfundet:

Side 2 af 61

Historie, noter

Befolkning: Over en tredjedel af befolkningen var slaver. Omkring en tiendedel af befolkningen havde ikke borgerrettigheder. De arbejdede, betalte skat, skulle gøre krigstjeneste og måtte ikke eje jord.

Kvinderne: Kvinderne skulle passe børn og hus, og måtte ikke træde offentlig frem Metoiker (fremmede) = skulle betale en særlig skat og skulle være soldater Slaver: = (juridisk kategori) = der fandtes rige og fattige slaver. De fandtes i alle

økonomiske kategorier; men de havde én ting til fælles: de var IKKE frie Spartanerne: undertrykker heiloterne. Spartanerne har en militær opdragelse

Magtkampe mellem Athen og Sparta

Sparta: konservativt styre Den athenske bystat: kongedømme → demokrati → tyranni → demokrati Sparta: = konservativ Demokrati: Efter en kort periode under et spartansk støttet konservativt styre blev

demokratiet gennemført

Alexander den store

Økonomi: Det store græsk-orientalske fællesmarked, satte en økonomisk vækst i gang

Hellenismen

Der opstod også en middelklasse grundet den økonomiske vækst

Romerriget

Samfundstyper:

Styre: Romerriget var et konservativt embedsmandssystem. Fra kongedømme til overklasserepublik

Regering: Siden 500 f.kr. blev Rom regeret af etruskiske (oltidsfolk, der fortrinsvis regerede fra nutiden Toscana) konger

Det politiske system: Det Det nye politiske system bestod af valgte embedsmænd, et senat af tidligere embedsmænd og en folkeforsamling

Politiske valg: Alle valg gjaldt for at år og kunne ikke genvælges. Romerne stemte i få grupper efter formueforhold. De fattige var delt i få grupper og de rige i mange. Derfor fik de rige overvægt

Dagligdagslivet, samfundet:

Samfundet: Samfundet bestod af to folk: patricier (de rige og fornemme. Kun dem der kunne være embedsmænd) og plebejere (de andre)

Rigdomme: Den italienske halvø er rig på frugtbare områder og mineraler. Derfor blev området i 700-tallet et mål for fønikere og grækere, som omlagde kolonier i Syditalien og på Sicilien

Folket: I romerriget var stemmerne fordelt i formueklasser – de rigeste fik flest og de fattigste fik færrest

Romerrigets overtalelse: i 270 f.kr. måtte grækerne i Syditalien underkaste sig romerne. Hele Italien var nu samlet under Rom.

Side 3 af 61

Historie, noter

Fra overklassestyre til kejserstyre

Romerne opgiver: Kort efter 100 f.kr. gjorde forbundsfællerne i Italien oprør mod romernes overherredømme. Efter to års krig måtte romerne give op og give dem politisk ligestilling. Derefter udbrød en længere periode med borgerkrige.

Caesar: Ved århundredets midte blev Caesar efter sammensværgelse konsul og derefter statholder i det romerske gallien (det sydlige Frankrig og Po-sletten) for en årrække

Kejserdømmet. Sejren i år 31 f.kr. markerer også overgangen til et nyt politisk system, kejserdømmet

Tidlig kejsertid

Caesar: I denne tid blev Caesar statholder. Det skabte stigende problemer da Rom blev hovedstad i et verdensrige.

Octavian: Octavian ejede Ægypten, som sin personlige ejendom. Han havde arvet Caesars navn, formue og hans soldaters loyalitet, og han havde afsluttet den lange borgerkrigsperiode. Det gav stor anseelse og magt

Octavian Augustus: Han blev tildelt ærestitlen Augustus (den ophøjede) Augustus døde 14 e.kr. Hans lange regeringsperiode var præget af fred, økonomisk fremgang og ordnede forhold i Italien og provinserne. Hans magtposition gik i arv!

Systemet: Det athenske system er meget direkte Demokrati: Det romerske demokrati er et konservativt system. Det kaldes ”det

kollegiale system”. Det romerske system bygges også på magtdeling:- regering: embedsmænd- senat- folkeforsamlingen

Dagligdagslivet, samfundet:

De har brug for en provins for at få:- korn (handel)- embeder- privillegier Rigdom: Grundlaget for rigdom var som regel jordejendom. Hvis man var rig og

fornem, havde man anseelse.

Samfundet: To grupperinger i samfundet { patriciere og plebejere Handel: vin og oliven = hovedprodukt i det nye Italien

Samfundstyper:

Samfundet: De rigeste i samfundet har flest stemmer. Folketribuner: har vetoret og de har lov til at stille lovforslag

De højtstående: Det var embedsmændene og statholderne der styrede i en provins

Senkejsertid (side 38)

Samfundstyper:

Kejseren: Der sker en radikal ændring af kejserens stilling. Hæves og tiltales Gud og Herre.

Side 4 af 61

Historie, noter

Ny reform: 4 generaler skulle nu regere riget i fællesskab og derved sikre herrens loyalitet

Det økonomiske system i romerriget: der kommer en fast mønt, som skabes for at undgå inflation. Denne mønt skal gælde overalt i Romerriget

Dagligdagslivet, samfundet:

Slaverne: Romerne gik ikke op i teknik; det var slaverne der udførte arbejdet Kristendommen: De kristne er ikke populære. De bliver kastet ned til løver og andre

bisare ting. Det er lige ind til at kristendommen bliver populær og bliver en statsreligion; det er den romerske kejser der gør den til statsreligion

395 = deling 476 = Vest – rom opløses 1455 = konstantinopel (Istanbul) Deling: I 395 deles Romerriget i to dele – øst og vest.

Øst havde hovedstaden Konstantinopel (nu Istanbul)Vest havde hovedstaden Rom

Feudalsamfundet: Feudale samfund – en herremand lejer sin jord ud til gengæld for korn og andet

Romerske samfund

Dagligdagslivet, samfundet:

Overklassen: Overklassen varetog politikken Kvinder: Kvinder var undergivet deres fædre og ægtemænd ligesom mænd under 18. Slaver: Slaverne var nederst men udgjorde alligevel ca. 40 % af befolkningen i

stenrepublikken/den tidlige kejsertid. Grundet den enorme arbejdskraft havde Romerne ikke interesse i at investere i teknologi (de havde fx tegningerne til dampmaskinen!).

Hvordan er samfundet bygget?

Romerriget: velorganiseret, især med hensyn til lovgivning, overklasse, rig på frugtbare områder og mineraler

Samfundet: Toppen af samfundet = magtfulde og hovedrige familier. Deres anseelse byggede på gammel, fornem slægt og store godsrigdomme

Romerrigets fald (side 41)

Senkejsertiden: I senkejsertiden fik alle rigets indbyggere romersk borgerret Kristendommen: Konstantin anerkendte kristendommen i 313; senere blev alle

andre religioner forbudt. Men opløsningen kunne ikke standses og riget faldt fra hinanden under pres fra de indtrængende stammer

Romersk jernalder (side 43)

Handel: Handel med romerske varer udvikles Jernalderen: Jernalderens sidste tid = urolig = invasioner = slag Uro: Overalt i Nord – og Midteuropa var stammer og høvdingeriger i opbrud

Ægypten (Det gamle Ægypten)

Side 5 af 61

Historie, noter

Dagligdagslivet, samfundet:

Rigerne: Øvre rige = syd, nedre rige = nord Dynasti: Det var dynasti (kongeslægt). Farao – kongen. Dødekult – At ægypterne blev

vendt til at skulle dø. Vest for Nilen var dødsriget. Farao: Aknaton var farao der lavede kup mod præsteskabet. Indfører dyrkelse af

solskiven

Babylon

Konge: Havde kongen (Hammurabi). Kongen blev set som en guddommelig person. Kileskrift

Teokratisk

Alt dette fortæller os om Det Ny Rige:- tot’s grav- gravkamre- templer- arkitektur Gudestat: – teokratisk stat

Middelalder (europa): Byzans, Vesten, Feudalsamfundet

Byzans Krydstogter (som i 3’eren) Kong Knuds gavebrev (kilde) Kristendommen Feudale samfund Rom - slaveri

Folkevandringerne (side 45)

Sammenbrudet: Sammenbruddet af der romersk rige i vest havde både indre og ydre årsager

- en økonomisk nedgang- befolkningstallet faldt- inbyggernes loyalitet over for Romerriget smuldrede fra 200-tallet e.kr.- især folkevandringer

Landet: Områderne langs den romerske nordgrænse var beboet af germanske stammer, der ofte lå i krig indbyrdes

Nye statsdannelser (side 45)

Rige: I begyndelsen af 500-tallet var der skabt germansk rige i Italien og på Balkan Magten: Ingen af de germanske konger turde tage magten; i stedet accepterede de

kejseren i Konstantinopel, som deres overhoved

Side 6 af 61

Historie, noter

Den kristne kirke (side 47)

Kristendommen: Kristendommens udbredelse og kirkens magtstilling er helt centrale temaer i europæisk middelalder. I 300-tallet = kristendommen den eneste tilladte religion. Appellerer til hele folket. Også kvinderne og slaverne

1536 = reformationen 1054 = brud mellem de to kirker ved at paven og patriarken bandlyste hinanden

Kirken:- organisation- klostre (klostre → fattigforsorg, læseurter, missionærer, videnskab)

Feudalisme (side 48)

Senkejsertiden: I senkejsertiden, da romerstaten greb til tvangsmidler, for at klare de stigende militærudgifter, gik det hårdt ud over byerne. Godsejerne flyttede ud på deres ejendomme for at undgå statens krav. Det gik ud over vareomsætningen i byerne, der forfaldt

Økonomi: Pengeøkonomi blev erstattet af naturalieøkonomi og selvforsyning Systemer: Troen på en statsmagt, som byggede på lov og ret, blev aflyst af et system,

der byggede på beskyttelse og personlige forpligtelser Herremændene: De store herremænd bygger deres egne slotte Bønderne: Når bønderne lavede bondeoprør, var det fordi de selv havde dårlige kår Pengemangel: Alt den gang (med krig m.m.) var grundet penge, land m.m. Det feudale samfund: det fandtes mange steder i middelalderen. Systemet hvor

feudalherren eller kongen var øverst, derefter kom vasaller og lenene, som i bund og grund gjorde alt arbejdet. Det feudale samfund hviler på jordejendomme og naturalieøkonomi (noget for noget) i stedet for pengeøkonomi.

Forlening:Lensherren Havde store jordområder (på størrelse med Sjælland fx) Har

sværget kejseren troskab. Havde vasaller under sig.Vasaller Vasallerne lejede jord af lensherren. De kunne også forvalte deres

jord til andre. de blev derfor lensherrer.Vasaller De nederste arbejdere.

Det feudale system (side 48)

Feudalsamfundet: Feudalsamfundets rigdom måles i jord Ledingsskat: at betale sig fra det Kongen: øverst i det feudale system Herremænd: = under kongen Fæstebønder: = under kongen I toppen af systemet: feudalherren eller kongen Det feudale system: det er typisk for samfund, der hviler på jordejendom og n.

økononi, og hvor pengeøkonomi spiller en overordnet rolle

Frankerriget

Fact: Frankerriget allierede sig med romerne År 800 = Karl den Store lader sig krone af paven i Rom, som romersk kejser (udtryk

for samarbejdet mellem frankerkongen og paven). Han anerkendte til gengæld paven som alle kristnes overhoved

Side 7 af 61

Historie, noter

Karl den Store: - lagde vægt på litteratur, kultur m.m- støttede kirker og klostre- førte korstog mod hedninge- opbyggede en administration, med hjælp fra kirken, som næsten var det eneste sted

hvor læsning og skrivning blev holdt ved lige, og som derfor havde en uddannelsesmonopol

- indrettede skoler; som kunne uddanne fremtidige embedsmænd i det klassiske visdomsfag- gjorde meget for at fremstå som arvtager til det romerske rige- udviklede et korps af embedsmænd til at kontrollere lensmændende

Efter Karl dem Stores død, viste svaghederne sig for alvor:- riget blev delt mellem hans to sønner- få år senere blev det delt i 3, som senere blev grundlaget for Frankrig, Tyskland og Italien.- den feudale splittelse og svage centralmagt hindrede et effektivt forsvar mod den

følgende tids voldsomme angreb fra vikinger i vest og asiatisk magyarer i øst- midten af 900-tallet: situationen stabiliseres

Det Byzantiske Rige (side 50)

Romerriget: Det var kun i vesten, af Romerriget ophørte med at eksistere Det Østromerske Rige: det var indtil o. 700 Europas største stat og stærkeste

militærmagt- dets økonomiske grundlag var langt større- dets geografiske placering gjorde det mindre udsat for de germanske angreb

Kulturarv (side 50)

Kejseren: Målet for de byzantiske kejsere var i lang tid at genskabe det gamle romerrige. Den byzantiske kejser var kun ansvarlig overfor Gud, og efter en opstand i 532, der førte til massakre på 30.000 mennesker, fjernedes de sidste rester af folkets mulighed for politisk indflydelse

Hellig krig (side 52)

Europa: Størstedelen af Europa blev omdannet til nye kristne kongeriger. Valdemar er muligvis en af kongerne. Imens blev områderne ud for Middelhavet, efter midten af det 7. årh., erobret af muslimer

Islam: opstod i det sydlige Arabiens handelsbyer Religion: Jødedommen og kristendommen havde vundet stærk indflydelse Konflikter: Økonomiske og religiøse konflikter grundet modsætningen til det

traditionelle flerguderi (nu: en enkelt guddom) Muhammed: Handelsmanden Muhammed sagde at der kun var én gud, og at han var

Guds profet.Ved Muhammeds død i 632 opstod der splittelse blandt tilhængerne Muslimerne: de erobrer hele Mellemøsten, Perserriget, Ægypten, Nordafrika og det

meste af Spanien. Ikke-muslimer skulle betale en særlig skat Samfund: Fælles sprog, mønt, retsvæsen, der hvilede på koranen, og et økonomisk

fællesmarked, skabte grundlag for en let og uhindret bevægelighed for varer og ideer over hele det store område = kulturel og økonomisk blomstring = førte til store fremskridt inden for teknik, matematik, medicin og filosofi, som varede til 1100-tallet

Høj – og senmiddelalderen ca. 1000 – 1450

Side 8 af 61

Historie, noter

Hierarki:- Konge/kejser- Stormænd/herremænd (var fri fir skat og afgift, men havde ansvaret for

fæstebønderne)- Købmænd og håndværkere Bønder: Frie bønder blev til Fæstebønder.

I kirken var paven på højde med kongen:Paven ÆrkebispBispPræster

Det var et landbrugssamfund med: Varmere klimaMere dyrkbar jordHjulploven som kan vende jorden afløser arden.Man tredelte (trevangsbrug) marken, så man skiftede delene til dyr og landbrug

Var et landbrugssamfund med gode vilkår:- befolkningstilvækst- mere dyrkbar jord- varmere klima (2 – 3 º C)- Hjulploven (vender jorden) afløser arden (vender ikke jorden) = to landbrugsredskaber

Kongen: kongen i Normandiet er formelt Vasallerne: de får på et tidspunkt rigtig stor magt Kejseren: han mister magt. Han kontrollerer ikke jordejendomme mere Samfundet: Benytter sig af ædelmetal

Middelalderen

Magt: Centralmagten i middelalderen var ikke særlig stærk. Hvis de relationer er svage, bliver forholdet mellem menneskerne vigtige

Bondeoprør

Bøndeoprør: sker når bønderne er under pres, dårlig kost, uretfædig behandling, forhøjet afgifter, brud med sædvaneretten

Baggrunden for oprørene (formålet): De ønsker at få balancen tilbage. Genetablere samfundsmæssig balance. Ønsker ikke at lave om på systemet

Bondeoprør: fungerer som en slags sikkerhedsventil. Bondeoprør har ikke karakter af revolutionære aktioner. Havde ingen målsætning.

Danmark: Fra vikingetid, Kalmarunionen, Reformationen

Danske krydstogter Kalmar unionen Reformationen

Side 9 af 61

Historie, noter

- og i Danmark

Bronzealderen: ca. 1700 – 1500 f.kr. Fra 2000 f.kr.: bredte anvendelsen af bronze sig i Danmark. Den var dyr, da den

skulle hentes i Midteuropa. Det gjorde bronze til prestigeobjekter. Bronzealderen: I bronzealderen var opstået en klasse af storbønder. Periodens

langhuse peger i samme retning. I den sene bronzealder var der livlig handelsforbindelse med Mellemeuropa. Bronze blev derfor almindeligt og afløste sten til arbejdsredskaber

- og i Danmark. Førromersk jernalder (side 42)

Efter 700 f.kr: Midteuropa blev påvirket af grækernes og fonikernes handelsfremstød Samfundet: Der opstod bylignende centre og bronzen blev afløst af jern. Og

bronzeeksporten til Nordeuropa hørte op! Bronzealderkultur → jernalderens bondesamfund

Danmark

Ældre stenalder: ca. 11.000 – 3.900 f.Kr. Folk: levede som jægere og samlere. Køkkenmøddinger vidner herom.

Yngre stenalder: ca. 3.900-1.700 f.Kr Samfundet: Her blev landbruget indført pga. mangel på føde og fordi landarealet blev

mindre da isen smeltede og vandet steg. Landbrug medførte befolkningsvækst.

Danske love Jysk lov 1241 Skånsk lov ca. 1200 Sjællandsk lov ca. 1200 Danske lov 1685 (under Christian den 5.)

Det Ny Rige efterlader - templer (Karnak og Luxor)

- Kongegrave- Dronningegrave - Tuts grav

Middelalder i Danmark

Man mener at der var en konge i Lejre fra omkring 600. Karl den Store: Kort før 800 var kongemagten så stor at Karl den Store opgav at

indtage Jylland. Kong Gotfred: anlagde Dannevirke, for at holde frankerne ude. Frankerriget: skabte vækst i Vesteuropa og efterspørgslen på varer gjorde at

kongemagten anlagde handelspladser i Sønderjylland i 700 - Ribe og senere Hedeby (Slesvig). Her missionerede Ansgar, som havde til opgave at gøre norden kristne i 826-850.

Kong Harald: han havde i 965 brug for Frankernes magt til indre magtkampe og tillod kristendommen. Det varede dog nogle hundrede år før danskerne blev rigtig kristne.

Harald Blåtand: han var den første der herskede over hele Danmark.

Side 10 af 61

Historie, noter

Folkevandringen: uro lokkede norden ned ad for at vinde ære og bytter. Vikinger: I 793 angreb danske vikinger et kloster på Lindisfarne (Holy Island) og

senere England og Frankerriget og vikingetiden ”begynder”. I 1000 erobrede vikingerne England. Dem fra Norge og Danmark tog primært mod vest, mens Svenskerne drog mod øst gennem Ruslands floder til Sortehavet og Byzans.

Kongedømme: Lejre og Jellinge var små kongedømmer. Vikingetiden: ophørte i 1050. England gik tabt og Danmark blev med kristendommen

en del af Europa. Danskerne: Dannevirke, som ligger ved Hedeby, forsvarede danskerne mod Saxerne.

Danskerne var også truet af venderne (abodritter wagier)

Vikingetiden = 793 – 1050 (Danmark)

Hvordan levede de tidlige mennesker?~ S. 9 ~

- ”Forhistorie: før civilisationen”.- Mennesket er ca. 3,5 millioner år gamle.- Homo sapiens har eksisteret i 40.000 år.- Jægerstenalderen/den ældre stenalder var indtil 11.000 f. Kr.- Mandlig afstamning: patriarkat- Kvindelig afstamning: matriarkat- I jægerstenalderen fandt man ud af afstamning ved matriarkat (lave stamtræer efter manden).- Den yngre stenalder varede til o. 3.000 f. Kr.- Keramik og stenredskaber blev udviklet og benyttet.- Landbrugsrevolutionen: i de næste 5-6.000 år udviklede landbrug og ”landsbyer” sig.- Agerdyrkerne fandt afstamning ved patriarkat (lave stamtræer efter kvinden).

Bykulturer – historisk tid begynder~ S. 10 ~~ 3.000 f. Kr. ~

- Bystaten opstår ved følgende kriterier:SpecialiseringAdministration (hierarkisk socialstruktur, hvor lokal konge opkræver skatter)Håndværk

- Billedskrift (Ægypten) og kileskrift (Mesopotamien) markerer overgang til historisk tid.

Mesopotamien~ S. 10 ~

På grund af det besværlige klima blev det strengt nødvendigt at samarbejde; f.eks. ved vedligeholdelsen af digerne/vandanlægget. Mesopotamien blev på den måde et godt samfund.

Uruk var Mesopotamiens ledende by:- 50.000 indbyggere- 1 km2 stor- Samfundet var klassedelt (her listes klasserne i række følge)

1. Embedsmænd og præster

Side 11 af 61

Historie, noter

2. Købmænd3. Håndværkere (arbejdere)4. Landbrugere5. Slaver (gældsslaver og krigsslaver)

Denne struktur vedblev helt frem til 1600-tallet, hvor englænderne indførteIndustrisamfundet.

Det babyloniske rige~ S. 13 ~

- Den øverste hersker var kongen.- Kongens embede var guddommeligt, men ikke kongen som person.- Gudestat: teokratisk stat- Kileskrift- Havde kongen Hammurabi.

Ægypten~ S. 13 ~

Øvre rige: Syd Nedre rige: Nord

Den mærkelige opdeling skyldes, at der er bjerge i syd. Opdelingen afhang altså ikke af den geografiske placering, men derimod af landskabet.

Det Gamle Rige- O. 2.600-o. 2.125 f. Kr.

Det Mellemste Rige- O. 2.000-o. 1.800 f. Kr.- I perioden mellem Det Ny Rige og Det Gamle Rige blev pyramiderne bygget.

Det Ny Rige- O. 1.550-o. 1.100 f. Kr.- Konge- og dronningegrave.- Kunst.- Politisk stormagt.- Templer: Karnak og Luxor.

Den politiske magt- Farao = kongen.- Farao (eller i princippet solguden) ejer staten, jorden.- Teokratisk stat (teo = gud, krati = stat).- Dynasti (kongeslægt).- Kun direkte afstamninger fra farao blev begravet i de kæmpe kamre.- Troen på livet efter døden (livet på jorden blev ligefrem opfattet som en forbandelse).- Dødskult: ægypterne blev vendt til, at de skulle dø.- Dødsriget: befandt sig vest for Nilen.- Præsterne spillede en stor rolle.- Hvem der opfandt guderne, ved vi ikke

I Ægypten blev der klaget over det ene og det andet.

Side 12 af 61

Historie, noter

Aknaton var farao. Han lavede kup mod præsteskabet og indførte dyrkelse af solskiven.

- og i Danmark~ S. 18~

Ældre stenalder: ca. 11.000 – 3.900 f. Kr.- Folk levede som jægere og samlere.- Køkkenmøddinger vidner herom.

Yngre stenalder: ca. 3.900-1.700 f. Kr.- Her blev landbruget indført.

(pga. mangel på føde og fordi, landarealet blev mindre, da isen smeltede, og vandet steg)- Landbrug medførte befolkningsvækst.

Danske loveJysk lov 1241Skånsk lov ca. 1200Sjællandsk lov ca. 1200Danske lov 1685 (under Christian V)

Det Ny Rige efterlader- Templer (Karnak og Luxor)- Kongegrave- Dronningegrave - Tuts grav

Uddrag af ”Ansigt til ansigt med Ægypterne” af Torben Holm-RasmussenFra det 18. dynasti er bevaret nogle papyrusruller, der fortæller om, hvordan en farao forholdt sig til embedsmænd, guder osv. Tilsyneladende kunne alle blive skrivere – også piger, selvom det ikke skete ofte. Her følger hovedsynspunkterne:

- Tungen er kongens vigtigste sværd.- Opfør monumenter af/til guderne, så vil de belønne dig.- Forkæl dine embedsmænd, så de kun tjener dig- Tag ikke hensyn til, hvem der er hvis søn.- Gør dine embedsmænd rige, så de ikke bliver fristet af bestikkelse.

Grækenland~ S. 21-32 ~

Græske filosofferAristotelesPlatonSokratesThates fra Milet Alt er i bevægelse (tænk på floden)Demokrit Atom…

O. 2.000 f. Kr.Middelhavet gav muligheder for rig handel med metaller og råvarer.O. 2.000 f. Kr. lå Kreta gunstigt i forhold til denne handel (de kunne bl.a. formidle tin fra England og Spanien til femstilling af våben og redskaber af bronze = bronzealder), og øen

Side 13 af 61

Historie, noter

blev udsmykket med flotte paladskomplekser. Knossos templet vidner om den ældste mykenske kultur.

1.600-1.100 f. Kr.Fra 1.600-1.100 f. Kr. opstop store magtcentre i Grækenland.Det meget hierarkiske samfund i Grækenland, hvor de betalte skat og havde en håndværksmæssig og administrativ specialisering, blev kaldt for mykensk (opkaldt efter et stort borganlæg i Mykene på Peloponnes). Siden 1950 har vi kunne læse om den mykenske kultur på deres lertavler med linear B-skrift. I 1.100 f. Kr. blev der sat stopper for det mykenske rige pga. dårlig høst, interne kampe og indvandrerstammer fra Grækenland. Iliaden og Odysseen, to store digterværker, vidner om den mykenske rigdom.

1.100-700 f. Kr.1.100-700 f. Kr. var en meget fattig periode, og vi har ikke mange kilder derfra, da der ikke var behov for skrift. Nogen kalder perioden ”Geometrisk tid”.

700-500 f. Kr.I denne periode ændrede græsk kultur og samfund sig:- Man indførte et frit styre, hvor den frie borgers deltagelse var afgørende. - Man tog skriften til sig; man lavede en skrift med inspiration fra fønikernes konsonantskrift. - Man tog mønten til sig.- Man udviklede mange bystater langs Middelhavet og Sortehavskysten. - Man handlede flittigt mellem bystaterne.- Den politiske magt ændrede sig:

Polis = by stat = by + oplandHandel + håndværk (borgere) erstattede landbruget.Borgerne blev mere værd i kamp (end rytterne/adelen), da jern var blevet opfundet. Derfor kunne borgerne kræve flere ”rettigheder”.Borgerne fik mere indflydelse.

Fønikierne hed senere punere og levede i det nuværende Libanon. I dag er de et udryddet folk.

Athen og Sparta havde mange kampe om lederskabet i Grækenland; de havde meget forskellige samfund, ideologier etc. De var de to ledende bystater af aliancen.

Athen~ S. 25 ~~ O. 2-300 f. Kr. ~

HandelAthen importerede levnedsmidler og råvarer mod at eksportere vin, oliven og håndværksprodukter (bl.a. de sort- eller rødtgurede vaser) og modtog på den måde hele tiden impulser udefra; altså via handel.

CyklusKongedømme → Demokrati → Tyranni → Demokrati3-400 år udgjorde én cyklus.

DemokratietAthen indførte demokrati i 600-500 f. Kr. Selvom demokratiet kun berørte en tiendedel af befolkningen, og selvom kvinderne stadig var rettighedsløse, var ideen og praksisen revolutionerende for sin tid. Athen havde ca. 300.000 indbyggere i 450 f. Kr.:

Side 14 af 61

Historie, noter

- 10 % af befolkningen Ingen rettigheder.- Over en tredjedel af befolkningen: Slaver (en nødvendighed for demokratiet).- 10 % af befolkningen: Rettigheder + stemmeret (kun mænd over 20 år).

1. Formueklasser (frie)Man havde fem formueklasser i det gamle/klassiske Athen målt efter produktions størrelse og ikke efter pengepungen, da det var landbrugssamfund. Man tog f.eks. udgangspunkt i, hvor meget hver enkelt gruppe producerede af oliven.

2. Metoikere (frie)Metoikere (tilflyttere) var ofte købmænd. De skulle betale særlig metoikskat og skulle stille som soldater.

3. Slaver (ikke frie)Slaverne var en juridisk kategori; ikke økonomisk definition. Der var to slags slavearbejde:Arbejde i sølvminerne: Det hårdeste arbejde. Slaverne døde her som fluer.Svendearbejde, lærere m.m. Godt arbejde (økonomisk set).

Agora: Markedsplads.Pnyx: Mødsstedet for folkeforsamling (her blev beslutningerne træffet).Folkerådet: Forretningsudvalget.Areopagosrådet: Folkedomstolen (kunne ved flertal oistrakisere (landsforvise) folk).

Særligt ved Athens systemBåde folkeforsamlingen, folkerådet og areopagosrådet kan dømme, og dommerne bliver udvalgt ved lodtrækning.

Deme = reformAthens borgere blandes (fra forskellige egne i landet) og udgør en ny politisk enhed.

Perikles~ 461 f. Kr.-429. f. Kr.

- Indførte diæter og genopbygning af templer bl.a. Akropolis.- Gik ind for demokrati. - Opbyggede forsvarsvåbner (folket skulle have mere indflydelse for at ville engagere sig):

Hoplitfalanx: FodfolkTriere: FlådenRytteri: Adelen

Sparta~ S. 28 ~

- Konservativ krigsstat, ikke demokrati.- Det politiske system var baseret på alder, arv og kontrol.- Undertryggede heiloterne.- Havde militær opdragelse.- Kun de stærkeste ”overlevede”.- Opstod efter erobring og indvandring nordfra.- Undertrykte den forhenværende befolkning. De gjorde dem til livegne bønder.- Der var højst 10.000 spartanske voksne mænd.

Side 15 af 61

Historie, noter

- 200.000 omkringboende samt de overvundne betalte halvdelen af deres afgrøder til Sparta.

Magtkampe mellem Athen og Sparta~ S. 28 ~

Athen og Sparta var i krig med hinanden fra 431-404 f. Kr.Sparta vandt, fordi de fik hjælp af perserne til opbygning af flåde.Athen, Theben og Sparta kæmpede efterfølgende om magten over hele Grækenland.

PerserkrigenePerserkrigene skyldtes oprør i Lilleasien (det nuværende Tyrkiet) o. 499 f. Kr.I denne omgang lykkedes det ikke at bekæmpe grækerne (Athen og Sparta holdt her sammen). Hven hvis nu… Ville vi så have haft demokrati den dag i dag?

Maraton42,195 km. Løberen døde herefter af overbelastning.

Alexander den Store~ S. 29 ~

I 338 f. Kr. ville Makedonerkongen Filip II med græsk hjælp befri de græske byer på Lilleasiens (Tyrkiets) kyst. Filip II døde, før han kunne realisere planen, men hans søn, Alexander den Store, overtog ideen og erobrede – stadig sammen med grækerne – det mægtige perserrige til floden Nilen og Indus (det nuværende Tyrkiet, Ægypten, Israel, Libanon, Syrien, Irak, Kuwait, Pakistan, Iran, Afghanistan, nordlige Pakistan).Makkedonertiget blev det første rigtige verdensrige (det næste: Romerriget). Da Alexander den Store døde i 323 f. Kr., gik riget i opløsning igen.

Ideerne om den stærke hersker og mindre magt til individet gjorde, at de græske bystater mistede deres politiske indflydelse, inden området blev erobret af romerne i 146 f. Kr. Frelserreligioner og tilværelsesfilosofier var et hit i overklassen. Græsk kultur – såkaldt hellenistiske kultur – sætter stærke aftryk, skønt romerne har magten.

- og i Danmark~ S. 30 ~

I bronzealderen i Danmark (1700-500 f. Kr.) var bronze ”overklassens” prestigeobjekt.

Udleveret kilde: ”Det athenske demokrati” af Aksel Damgaard Madsen 1979.Kilden vidner om Agora i det 6-4 århundrede f. Kr. Agora indeholdt Rundbygningen, den brogede stoa, Hefais-templet, Zeus-stoaen, sydstoaen og Pnux højen (folkeforsamlingen).Strateghuset blev bygget af Perikles og Heliaia i 500. Man havde statslige stemmesten og stemmemaskiner.

Solons forfatning (set i Aristoteles’ øjne).Han inddelte i fire skattegrupper efter formueansættelse:500-målsmand: skat for dem der producerede 500 mål (enhed) korn.Riddere: dem der tjente 300 mål (eller dem der var i stand til at holde hest)Zeugitter: dem der tjente 200 målTheter: dem der tjente under 200 mål

Solon indsatte Areopagos-rådet der skulle vogte lovene.

Side 16 af 61

Historie, noter

Der var forskellige demokratiske rettigheder:Man måtte ikke lade låneren hæfte ved sin personMan skulle kunne få straffet forurettelserMan skulle kunne appellere til domstolen

Han tilførte at enhver skulle have ret til at anlægge sag til oprejsning.

Pseudo-Xenophon kritiserer Solons regler.Hvorfor give de tarvelige mennesker fordelene på de godes bekostning?

Spørgsmål til kilden

1. Definer Solons opdeling.Areopagos-rådet skulle våge over lovene.Solon inddelte i fire skattegrupper efter formueansættelse:

500-målsmand: Skat for dem, der producerede 500 mål (enhed) korn.Riddere: Dem, der tjente 300 mål (eller dem, der var i stand til at holde hest).Zeugitter: Dem, der tjente 200 mål.Theter: Dem, der tjente under 200 mål.

1a. Kritiserer Aristoteles Solons opdeling?Både og. Han forsvarer Solon fra andres kritik og tilføjer selv en lille kritik: han mener ikke, at Solon har fundet den gyldne formulering endnu.

2. Hvordan ser Plutarch på Solon?Plutarch kritiserer, at Solons love er dårligt formulerede. Han mente, at mange havde brug for dommere til at afgøre stridsspørgsmål.Han roser, at alle var lige i lovene, så folk kunne lide hinanden og havde respekt.Han roser, at folk blev roligere i retssystemet, da sagerne skulle gennem et råd på 100 mand, før det blev behandlet i folkeforsamlingen.

3. Hvad mener Pseudo-Xenophon om det Athenske demokrati?Pseudo-Xenophon fremfører sine holdninger punkt for punkt:

Han mener, at det er dumt at give de tarvelige mennesker fordelene på de godes bekostning.Han mener, at prioriteringen i militæret er forkert: flåden burde have mere magt.Han synes ikke godt om, at der skulle være lodtrækning om de store strategstillinger; det ville gavne at have kvalificerede folk.Han mener, at en elite ikke på nogen måde hænger sammen med demokrati.”I ethvert land står nemlig eliten i modsætning til demokratiet; thi hos de bedste findes der mindst tøjlesløshed”.

- Kleistenes (Solons efterfølger) giver Theterne fuldstændig samme rettigheder som andre.- Perikles kommer efter Kleistenes.- Kleistenes bliver anklaget for at være diktator, idet han er så populær.- Prytaniet (forretningsudvalg) - Areopagosrådet (gammelmandsrådet) består af ældreformænd, der har aftjent deres periode som forretningsudvalg. De havde i nogle sager ret til at fælde domme. De forberedte/fordømte sagerne til folkedomstolen.- Buli (folkerådet) skulle tilrettelægge folkeforsamlingen.- Folkeforsamlingen var alle – også Theterne.- Det Athenske demokrati blev indført fra 500-300 f. Kr.

Side 17 af 61

Historie, noter

- I Danmark havde vi Landstinget og Folketinget. Folketinget blev ”enehersker” i 1953.

Romerriget~ S. 33-46 ~

- Den 21. april 753 f. Kr. opstod polissen (polis = by + opland) Rom med kongemagt.- Herefter indførtes en republik. - Romerriget var et konservativt embedsmandssystem.

Samfundet bestod af to folk:- Patricier (de rige og fornemme, kun dem der kunne være embedsmænd)- Plebejere (de andre)

I romerriget var stemmerne fordelt i formueklasser:- De rigeste fik flest.- De fattigste fik færrest.

Det kollegiale systemØverst sad to konsuler, så der ikke opstod diktatur. Magtdelingen var som følger:

Regering: Embedsmænd (censorer, konsuler, prætorer, kvæstorer, ædiler).(Blev valgt hvert år).

Senat: Forhenværende embedsmænd (på livstid).Folkeforsamling: Stemmerne blev fordelt efter formueklasse (flest til den øverste).Folketribuner: Ret til at stille lovforslag samt vetoret.

De puniske krigeFønikerne (senere punerne) fra Tunesien angreb Italerne flere gange:- Den 1. puniske krig o. ca. 270 f. Kr.- Den 2. puniske krig o. 200 år f. Kr. (Alexander den Store krydsede alperne med elefanter).

Romerne- Romerne erobrede store områder, så de kunne få korn, embeder og privileger.- Hærførere og embedsmænd opkøbte jord på den Italiske halvø.- Småbønder blev til daglejere- Småbønderne blev lejet af embedsmændene, der havde overtaget deres jord.- Småbønderne tog også ind til byerne for at underbyde den billige slavearbejdskraft.

Panem et circenses ~ brød og cirkus.

Tidlig kejsertid~ S. 37 ~

- 100 f. Kr. gik Roms forbundsfæller i krig.- I denne tid blev Caesar statholder. - Caesar erobrede resten af Gallien frem til Rhinen.- Caesar blev myrdet af magtfulde politikere i 44 f. Kr.- Octavian overtog magten og dræbte alle politiske modstandere (heriblandt Cicero). - Som følge heraf blev der borgerkrig.- I 31 f. Kr. fik Octavian kejsermagten igen ved et søslag ved Actium.

Side 18 af 61

Historie, noter

- Octavian, der senere fik tilnavnet Augustus, døde i 14 e. Kr.- Augustus (Octavian) efterlod fred og økonomisk fremgang.- I 96 e. Kr. blev kejseren myrdet af sine livvagter.- Herefter blev reglen lavet om, sådan at man nu skulle vælge en efterfølgende general.- Dette fungerede fint, indtil Marcus Aurelius optog sin søn; sønnen var dårlig til opgaven.- I den tidlige kejsertid nåede Romerriget sin største udstrækning.- Dette skete efter, at England og Rumænien var erobret.

Limes = grænselinie. Gik mellem Colona (Köln) og Vindobona (Wien).

Senkejsertid~ S. 38 ~

- Kejsertitlen blev gjort hellig og kejseren tiltaltes nu Herre og Gud.- Titler og rangklasser blev indført. - Generalen Diokletian fik magten i 284 e. Kr.- Diokletian indførte reformer og en deling af magten mellem fire generaler.- Da Diokletian døde, overtog en af de fire generaler eneherredømmet.- Konstantin den Store besejrede sin medkejser i 324 e. Kr.

- 212: Alle indbyggere får romersk borgerret for at sikre loyalitet over for Romerriget.- 395: Romerriget deles i to dele: øst og vest.

- Øst havde hovedstaden Konstantinopel (det nuværende Istanbul)- Vest havde hovedstaden Rom

- 476: Det vestromerske rige opløses.- 400-tallet: Rom bliver flere gange erobret og plyndret af germanske stammer.- 1453: Konstantinopel falder til tyrkerne, og det østromerske rige ophører.

- Det feudale samfund: en herremand lejer sin jord ud til gengæld for korn m.m.- Klientela: de rige har fattige støtter, som er dybt afhængige af de rige.

Romerrigets samfund ~ S. 40 ~

- Overklassen varetog politikken.- Ridderstanden blev en vigtig post i administrationen.- Underklassen boede nu i byerne og blev ”købt til stemmer” med Panem et circenses.- Kvinder var undergivet deres fædre og ægtemænd; ligeså var mænd under 18. - Frie ikke-romerne kunne eje jord og deltage i lokalpolitik. - Slaverne var nederst.- Slaverne udgjorde alligevel ca. 40 % af befolkningen i stenrepublikken/den tidlige kejsertid. - Grundet den enorme arbejdskraft havde romerne ikke interesse i at investere i teknologi- Romerne havde f.eks. tegningerne til dampmaskinen(!). Romerrigets sammenhængskraft~ Se også afsnittet ”Folkevandringer” under ”Tidlig middelalder” ~

Romerriget bestod på grund af:- Disciplin.- Militær overlegenhed.

(Der var hermed sikkerhed til at lave økonomisk fremdrift.)- Romerriget gjorde højtstående mænd til romerske borgere.

Side 19 af 61

Historie, noter

- Romerriget blandede sig ikke meget i bystaternes forehavende.- Soldater blev rekrutteret i provinserne og lavede prestige.

(Efter 25 års tjeneste fik man jord og gård.)- Romerriget formåede at skabe fællesskabsfølelse i hele riget.

Romerrigets fald~ S. 41 ~~ O. 500-0 f. Kr. ~

Efter, at romerne havde givet mange mennesker romersk statsborgerstab i 212 mistede det sin prestige. Skatterne blev hævet og folk mistede loyaliteten. I 200-tallet vandt kristendommen frem, og romerne var udryddede tilhængere, indtil Konstantin i 313 anerkendte kristendom som statsreligion.

- og i Danmark~ S. 42 ~

Førromersk jernalder- Efter 700 f. Kr. blev Midteuropa påvirket af fønikerne og grækernes samfund.- Der opstod mindre bycentre.- Bronze blev erstattet af jern.- I Danmark fældede man træer og opdyrkede store arealer, hvilket lavede befolkningsvækst.

Romersk jernalder~ S. 43 ~~ 0-400 e. Kr. ~

- Efter romersk nederlag i Germanien i 9 e. Kr. stoppede romerne deres invasion mod nord.- Romerne gav store gaver til germanerne (gallerne?) for at holde dem i ro.- Nogle af gaverne havnede i danske hænder.- Nogle af germanerne (gallerne?) tjente som romerske soldater og bragte værdier med hjem.- Ofre i Moser vidner herom.- Der opstod et hierarkisk samfund og slag mellem stammer og høvdinger blev slået.

Plutarch om Cato som landmand og slaveholder- Cato var en meget sparsom gårdejer. Han drak samme vin som sine slaver, solgte et

tæppe af værdi som han arvede og kalkede ikke sit hus udenpå.- Slaver skulle udnyttes og bruges til de blev gamle og skulle sælges.- Cato mente, at slaverne enten skulle arbejde eller sove. Han lod dem sove, fordi han

mente, at de blev mest effektive sådan. Af samme grund solgte han sex med slavekvinderne til en fast pris, som de kunne købe for deres peculium.

- Efter, at Cato havde opbygget sig en fornuftig kapital, lånte han penge ud til folk, så de kunne købe skibe. Han opfordrede folk til at være mange om at låne pengene. Herefter lånte han selv penge af Quintio. Quintio drev så handel med lånerne.

- Cato lånte også penge til slaverne, så de kunne købe slavedrenge og oplære dem.- Cato havde utrolig meget magt over hæren, idet han finansierede den.

Spørgsmål- Nøjsom, nøjeregnende. Ordensmenneske: daglige rutiner, opmåler maden i de rigtige

mængder.- Plutarch beskriver Catos behandling af slaver med en negativ tendens.- Cato behandlede sine slaver relativt godt: for at udnytte deres funktionalitet.

Side 20 af 61

Historie, noter

- Cato: ”den mand er beundringsværdig og guddommelig, som i regnskabet snarere efterlader noget, han selv har.

Andre slaveejereColumellaVairoHar andre holdninger til slaver.

Tidlig middelalder~ S. 45 ~

Oversigt

Middelalder i EuropaTidlig middelalder: o. 500Højmiddelalder: o. 100-1300Høj- og senmiddelalder: o. 1000-1450Senmiddelalder: o. 1300-1450.

Middelalder i DanmarkMiddelalderen: o. 1050-1500

Middelalder betyder mellemtid.Den tidlige middelalder er fra 500-1000 e. Kr. og er bruddet med det gamle romerske rige og begyndelsen på den opdeling af verden, vi har den dag i dag.

Folkevandringer~ S. 45 ~

Romerriget begyndte at smuldre i 200 e. Kr. hovedsageligt fordi, romerne mistede loyalitet over for riget, samt det, at der var nedgang i befolkningstallet. Det var et problem at skaffe soldater og dermed også at forsvare grænserne. Germanske stammer indtog og plyndrede romerriget, da det havde høj levestandart og kultur. Mange stammer blev også tvunget til at drive mod vest pga. klimaforhold. Dette satte en stor bølge i gang af stammer, der forflyttede sig. En bølge i 300-tallet udgik fra det indre Asien, hvor hunnere på hesteryg drev folk mod det romerske rige.

I 476 blev den sidste romerske kejser afsat af germanske krigere.Romerriget var allerede opdelt i mange forskellige stammestater.

Nye statsdannelser~ S. 45 ~

I 500-tallet blev der dannet stammer/stater rundt omkring:- Germanerne havde Balkan-landene og Italien.- Vestgoterne havde Spanien og det sydligste Frankrig.- Frankerne havde Nordvestfrankrig, Belgien og Tyskland.- Andre germanere havde sydøstlige Frankrig, Afrikas nordkyst, Sardinien og Korsika.

Side 21 af 61

Historie, noter

Germanerne var ikke særlig mange, men blev af folket opfattet som befriere fra den romerske overklasse. Germanerne kom for at få romernes jord og penge og overtog romernes struktur.De accepterede kejseren i Konstantin, og lod ham være. Det viste sig, at germanerne opfattede sig selv som romerske efterfølgere.

Den kristne kirke~ S. 47 ~

Vest: Katolsk, centraliseret kirkeØst: Ortodoks, decentraliseret kirke

Kristendommen var en stor del af middelalderen. I 300-tallet måtte kejseren erkende religionen og senere gøre det til den eneste tilladte religion.

I det 1. århundrede bredte kristendommen sig fra byerne ud til landet. Kvinder og slaver var meget engagerede.

Kirken havde et godt netværk med menigheder og biskopper. Den første pave var efterkommer af apostlen Peter og tiltuskede sig – med et falsk brev fra Konstantin den Store – hele Europas tillid samt magten.

I 400-tallet udbredte klostrene sig rundt omkring i middelhavsområdet. De gjorde store fremskridt indenfor sygepleje, skrift og jordbrug. Munke slog sig ned i Irland og sendte missionærer til England og Frankrig.

I Det østromerske Rige gjorde kejseren dog modstand mod kristendommen og havde indtil 800-tallet indsat sin egen ledende biskop: patriarken i Konstantinopel. Dette førte til splittelse mellem den katolske, centraliserede kirke i vest og den decentraliserede, ortodokse kirke i øst. I 1054 bandlyste de to religionsledere hinanden.

Den ortodokse kirke udsendte også missionærer; primært mod det slaviske folk i Sydøsteuropa.

To missionærer udviklede det kyrilliske alfabet (som stadig bruges i Sydøsteuropa og Rusland), da de skulle oversætte den græske bibel.

I 1535 ophørte katolicismen i Danmark.

Feudalismen~ S. 48 ~

- Det feudale samfund fandtes mange steder i Middelalderen.- Systemet var baseret på, at feudalherren/kongen var øverst, og at der derefter kom

vasaller, som i bund og grund gjorde alt arbejdet.- Det feudale samfund hvilede på jordejendomme og naturalieøkonomi (noget for

noget) i stedet for pengeøkonomi.- I den sene kejsertid begyndte man ligeledes at regne med naturalieøkonomi i stedet for

pengeøkonomi.

ForleningLensherren: Havde store jordområder (på størrelse med Sjælland fx).

Havde sværget kejseren troskab.

Side 22 af 61

Historie, noter

Havde vasaller under sig.Vasaller: Lejede jord af lensherren.

Kunne forvalte deres egen jord til andre; de blev på den måde også lensherrer.Vasaller: De nederste arbejdere.

Denne udvikling kunne medføre, at lensherren havde mere jord og magt end kejseren.

FæsteafgiftArbejdsrente: Man arbejder sin leje væk.Produktrente: Her afleverer man produkter som man har dyrket til ham i leje.

Frankerriget~ S. 48 ~

I 300-tallet e. Kr. fik nogle germanere et område omkring Rhinen af romerne mod at de kæmpede mod andre germanske stammer. Pga. Romerrigets svækkelse erobrede frankerne bare videre i 400-tallets Europa.

Frankerriget blev flere gange splittet – med og af sig selv – men under Karl den Store (768-814) omfattede Frankerriget hele Frankrig, vestlige Tyskland (til Elben), Alpeområdet, Ungarn og det meste af Italien.

I 500-tallet antog frankerkongen kristendommen og blev dermed gode venner med den romerske kirke og det østromerske rige.

Karl den Store- Karl den Store lod sig krone af paven i 800. Det betød, at paven anerkendte ham som

Vesteuropas hersker, og at Karl accepterede paven som kirkens overhoved.- Karl byggede kirker og klostre, som var det eneste sted, man kunne blive uddannet.

Han førte korstog mod hedninge, indsamlede græske og latinske skrifter og inviterede lærde til sit hof for at udbrede den klassiske kultur. Man taler om den karolingiske renæssance som er en genfødsel af antikken.

- Karl betragtede sig selv som retmæssig arvtager af Romerriget.- Det lykkedes ikke Karl at skabe et stabilt samfund, men et feudalistisk.- Da Karl døde, overtog hans to sønner magten og besluttede at dele riget i tre: Frankrig,

Italien og Tyskland. I de næste år blev de konstant angrebet af vikingerne. For at modstå angrebene dannede man et vestromersk kejserrige (Tyskland + Italien).

Det Byzantinske Rige (eller Det Østromerske Rige)~ S. 50 ~

Facts om Det Østromerske Rige:- Var ikke truet af germanske stammer (det lå langt væk).- Havde en stor bykultur.- Havde en høj skat.- Havde en god økonomi.- Var en uafhængig bondestad.

Byzans- Byen Byzans blev omdøbt Konstantinopel af Konstantin.

Side 23 af 61

Historie, noter

- Den Byzantinske kejser Justinian erobrede Italien, Afrika og Sydspanien i første del af 500-tallet, da han prøvede at ”genskabe” Romerriget. Han tabte det hele igen i slutningen af 500-tallet.

- Byzans måtte forsvare sig mod slaviske angreb på Balkan og persere og arabere fra øst. I 1000 var riget reduceret til Lilleasien og Grækenland. Stor loyalitet fra borgerne gjorde, at det lille rige bestod 400 år endnu på trods at angreb fra tyrkerne og vesteuropæiske korstog i 11-1200-tallet.

- Den byzantinske kejser var kun ansvarlige overfor Gud. Efter en opstand i 532 dræbte man 30.000 mennesker og fjernede al politisk indflydelse fra borgerne.

- Ligesom i Frankerriget oplevede man også en opblomstring af klassisk kultur.

Hellig krig~ S. 52 ~

Mens det meste af Europa blev gjort kristent som følge af folkevandringerne, blev det sydlige Europa indtaget af muslimer i midten af det 7. århundrede.

Islam opstod i det sydlige Arabiens handelsbyer. Her kæmpede jøde- og kristendommen imod hinanden om at omvende befolkningen, som typisk havde andre religioner – ofte med flere guder.

Handelsmanden Muhammed erklærede, at der kun fandtes en gud, og at han var Guds profet. Dette var medvirkende til, at han i 622 måtte flygte fra Mekka til Medina. Her allierede han sig med beduinstammer, med hvem han indtog Mekka. De underlagde sig ham og accepterede hans lærdom. Muslimernes tidsregning begynder i 622.

Muhammed indførte hellig krig (jihad) som en pligt for muslimer. Dette medførte, at de i midten af 700-tallet havde indtaget hele Mellemøsten, Perserriget, Nordafrika og det meste af Spanien.

Sunni- og Shiamuslimerne begyndte meget hurtigt at skændes om den rette tro, og uden for Mellemøsten havde man svært ved at fastholde folk.

Araberne forsøgte ikke at omvende den indtagne befolkning, men indførte en speciel skat for ikke-muslimerne (10 %). Mange blev herefter muslimer.

Økonomisk fællesmarked, fælles mønt, sprog og retsvæsen lavede kulturel udvikling og opblomstring. Førte til viden om matematik, teknik, medicin og filosofi indtil 1000-tallet.Herefter blev nogle fortolkninger af Muhammeds lærdom dømt for kætteri.

I år 70 finder et oprør mod romerne sted.

- og i Danmark~ S. 53 ~

- Man mener at, der var en konge i Lejre fra omkring 600.- Kort før 800 var kongemagten så stor, at Karl den Store opgav at indtage Jylland.- Kong Gotfred anlagde Dannevirke, for at holde frankerne ude.- Frankerriget skabte vækst i Vesteuropa.- Efterspørgslen på varer gjorde, at kongemagten manglede handelspladser i Sønderjylland.- Kong Harald tillod kristendommen i 965.- Det varede dog nogle hundrede år, før danskerne blev rigtig kristne.

Side 24 af 61

Historie, noter

- Harald Blåtand var den første, der herskede over hele Danmark.- Folkevandringens uro lokkede norden ned ad for at vinde ære og bytter.- I 793 angreb danske vikinger et kloster på Lindisfarne (Holy Island)- I samme år angreb de England og Frankerriget, og hermed begynder vikingetiden.- Lejre og Jellinge var små kongedømmer. - I 1000 erobrede vikingerne England.- Nordmændene og danskerne tog primært mod vest.- Svenskerne drog mod øst gennem Ruslands floder til Sortehavet og Byzans.- Vikingetiden ophørte i 1050.- England gik tabt og Danmark blev med kristendommen en del af Europa.- Dannevirke, der ligger ved Hedeby, forsvarede danskerne mod Saxerne.- Danskerne var også truet af venderne (abodritter wagier).

Kilder om norden i vikingetiden- Munken Adam af Bremen rejste mod nord for at udbrede kristendommen.- Han lagde mærke til de ukristne på de mange øer.- Grænsen mellem Sverige og Danmark blev defineret ved seks store natursten.- Han ville anlægge bispedømmer i Ribe, Århus og Slesvig.

- Adam af Bremen så Jylland som øde og ufrugtbar.- Fyn så han som frugtbart med 100 kirker. Rejsen dertil var farlig med (sørøvere).- Sjælland så han som frugtbar og med mænds tapperhed.- Han så Roskilde (Lejre) som hovedsædet i DK. Sjælland havde 150 kirker.- Skåne så han som meget rigt og handlende. De havde 300 kirker. - Han ser Norge som et taberland med et folk, der bliver tvunget ud i plyndringer.

I England i 1050 havde danske/nordiske vikinger, og Knud den Store, erobret jord, der blev adskilt fra angelsakserne af ”Wettlinger Street”.

I 878 angreb danske vikinger angelsakserne. De tabte, gav englænderne gidsler og lod sig døbe. De drog i 879 mod Themsen og lavede stor lejr. I den tid betalte man forsørgerne penge hvis man begik manddrab.

Danskere og englændere kostede det samme i ”erstatning”. Var man højt i standssamfundet, kunne man gå fri, hvis man havde 12 højadelsmænd til at sige god for én. Var man lavere stillet, skulle 12 ligesindede + en højadelsmænd sige god for en.

I 925 lavede angelsakserne og de nordiske fællesregler og love for kristendommen. Ærede man hedenskaben, skulle man betale bøde (wita eller wergeld afhængig af møntnationalitet).

Tiende: Kirkeskat på en tiendedel af sin indkomst.Produktrente: Fæstebønderne giver herremanden et produkt Arbejdsrente: Fæstebønderne giver herremanden arbejde til gengæld.

3. Domesday Book vidner om at der boede mange vikinger ved Lincoln og Norfolk.Vikingerne skulle have erobret 40.000 tons sølv.

Politiske forhold i vikingetidenI Slesvig i 804 lovede Godfred at mødes med Karl den Store, men Godfred sender rådgivere i stedet i 808.

Side 25 af 61

Historie, noter

Høj- og senmiddelalder~ S. 56 ~

~ o. 1000-1450 ~

Hierarkiet i standssamfundet (se definition længere nede):- Konge/kejser.- Stormænd/herremænd (adelen)2.- Købmænd og håndværkere.- Frie bønder blev til Fæstebønder.

I kirken var paven på højde med kongen:- Paven.- Ærkebisp.- Bisp.- Præster.

Det var et landbrugssamfund med: - Varmere klima.- Mere dyrkbar jord (i den tidlige middelalder havde man fældet store skovarealer).- Hjulploven, der kan vende jorden, afløste arden (høstudbyttet blev langt større).- Ttrevangsbrug (man tredelte marken); en mark lå brak, de to andre med byg og rug.- Vækst i befolkningstallet.- Mange store jordbesiddere i 1200.- Sune Ebbesen var en stor jordbesidder med 37.000 tønder land.- Landsbyfællesskabet: man gik sammen om at dyrke hele marken → social kontrol.- Man havde sin andel af en mark i form af en lang strimmel.- Storgårdsdrift, som blev dyrket af:

Bryder3

Gårdsæder4

Arelle.

Brydesystemets ødelæggelseDen senmiddelalderlige landbrugskrises kraftige befolkningstilbagegang i løbet af 1300-tallet ødelagde brydesystemet; brydesystemets forudsætning var netop rigelig tilgang til arbejdskraft. I løbet af 1400-tallet blev gårdsæderne til fæstebønder.

Pesten tog 1/3 af Europas befolkning. Dette gjorde, at bønderne kunne kræve mere løn og mindre fæsteafgift.

RidderkulturRidderkulturen og troubadour-digtningen udvikledes. Der afholdes ridderturneringerKongemagten styrkes.

Krig

2 Adelen betalte ikke skatter og afgifter, men havde til gengæld ansvar for fæstebønderne, samt det, at de til tider skulle stille med soldater.3 De store jordejere (kongen, stormandsslægterne og (senere) kirken) ansatte bestyrere – de såkaldte bryder – til at forestå dyrkningen. 4 Gårdsæderne havde meget små jordlodder, hvilket forudsatte, at de præsterede lønarbejde på brydegård eller landbogård.

Side 26 af 61

Historie, noter

At drage i leding5; man kunne møde op eller betale afgift.

KorstogPave Urban II startede korstog gennem Europa I 1095. Det lykkedes i hundrede år, men var i bund og grund en fiasko. Dog gjorde det, at muslimerne ikke kom helt så langt op i Europa.

HandelI Italien udviklede sig en handelskultur i Venedig, Firenze, Siena, Genova blandt købmændene. Kongen og købmændene holdt lidt sammen mod Adelen, da Adelen havde meget magt.Flandern ved Den Engelske Kanal var også et stort handelsområde (ved byerne Gent og Brugge). De solgte klæde lavet af Engelsk importeret uld.Nordtyskerne udvandt salt i Lyneborg. Det kunne alle bruge, når de skulle faste; til saltning af mad.

HanseforbundetHanseforbundet var konkurrenter af Øresunds-sildehandelen. I 1397 fandt en forening af Norge, Sverige og Danmark sted mod Hanseforbundet.

Standssamfundet delte samfundet op i tre stænder:1. Gejstligheden 2. Adelen3. Købmænd og håndværkere (bønder).

KongsborgeKongen rejse rundt med pengekassen og boede på kongsborge: - Helsingborg- Vordingborg- Nyborg.

Kalmarunionen

- I byen Kalmar i 1397 om sommeren blev unionen stiftet (læs ”Kroningsbrevet” og ”Unionsbrevet”).

- Pointen med Kalmarunionen var, at Danmark, Sverige og Norge skulle have en fælleskonge. Danmark var størst befolkningsmæssigt, økonomisk m.m., hvilket resulterer i, at kongen blev dansk – Margrethe 1.

- Selvom man havde en fælles konge, skulle hvert rige styres af sit eget rigsråd6.- Overholdte dronningen disse bestemmelser? Nej. Hun gik uden om rigsrådet, og

hendes ønske var sågar at indføre enevælde.- Hansestæderne var ekstremt stærke økonomisk set. Eksempler på hansestæder:

Lübeck (som havde monopol på salt) + Rostock.- Erik af Pommern var Margrethe 1.s søsterdattersøn (grandnevø).- Han opkrævede høje skatter, hvilket senere resulterede i, at svenskerne gjorde

oprør.

Arbejdsspørgsmål til Kalmarunionen

1. Den politiske udvikling i Norden fra 1360 til 1397

5 Leding betyder krig.6 Et rigsråd er en samling af de mest betydningsfulde herremænd og bisper, der rådgiver kogen.

Side 27 af 61

Historie, noter

1360: Valdemar Atterdag gik i kamp. Han generobrede Skånelandene af den svenske konge Magnus Eriksson, idet han ønskede at opkræve told og skatter derfra.Magnus Eriksson blev i sin tid som konge stillet over for store økonomiske problemer: at bygge og opretholde slotte samt en hær af professionelle krigere (rytterhær). Han tog store lån hos paven og endte med at gå fallit.

1361: Valdemar Atterdag erobrede Gulland (Gotland).1363: Den tyske fyrste Albrecht af Mecklenburg erobrede Sverige. Han bliver konge af

Sverige. Magnus Eriksson flygtede, og omkom ved en drukneulykke. Hans søn Håkon overtog tronen efter ham.

1368: Hansestæderne gik til angreb på Danmark. To år efter indgik hansestæderne en hård fred med Valdemar Atterdag.

1375: Valdemar Atterdag døde. Atterdags datter Margrethe 1.’s søn Oluf blev valgt som konge. Oluf var søn af den norske Håkon. Margrethe udnævnte Oluf til også at være ”Sveriges sande tronarving”, på trods af, at Sverige var et valgrige. Senere dør Oluf, og herefter har Margrethe ingen arvinger.Margrethe 1. kom til at råde over hele Norden (hun havde nu overtaget Skåne).Hun nægtede at udlevere det gyldige dokument, der skulle sikre det svenske rigsråds rettigheder og at besejle en håndfæstning, idet en sådan ville indskrænke hendes herskermagt i Sverige.

1397: Kalmarunionen dannes, og Erik af Pommern krones tril Nordens fælleskonge efter Margrethe 1.s ønske. Erik af Pommern er Margrete 1.s søsterdattersøn (grandnevø).

2. Dokumenter, der ligger til grund for unionen

Kroningsbrevet dronning Margrethes syn på herskermagten – regimen regale og Unionsbrevet det nordiske rigsråds syn på herskermagten – regimen paliticum.

Det er den konklusion, vi står med i dag.

3. Forskellen på ”regimen regale” og ”regimen politicum”

Regimen regale Et konstitutionelt kongeligt statsstyre, der er uafhængigt af rigsrådet.Regimen politicum Ligeledes et konstitutionelt, politisk statsstyre, men dette er afhængigt

af rigsrådet (stormændene) for at sikre, at kongen ikke misbruger sin magt.

Man kan gøre forskellen tydelig sådan, at i regimen regale er kongen loven, og i regimen politicum er kongen bundet til den skrevne lov, der vedtages af en form for repræsentativ forsamling.

Magtbalancen kan illustreres med en trekant:

Konge – Adel (stormændene) – Kirke

Andre styrefomer:

Monarki EnevældeOligarki FåmandsvældeDemokrati Folkevælde

4. Hovedtrækkene i unionstiden (s. 12-17)

Side 28 af 61

Historie, noter

Margrethe I dør, og Erik af Pommern tager over. 19 år senere afsættes han. Sverige får imens sin første rigsdag. Tiden er præget af mange kongeskifter samt uenighed om, hvorvidt unionen er en god idé, idet regimen politicum-tankerne har sejret.

1412: Margrethe dør, og Erik af Pommern overtager først rigtigt styret her.1435: Sveriges første rigsdag. Engelbrekt Engelbrektsson fra Dalarna bliver Sveriges første

rigshøvedsmand. Rigsmødet bliver afholdt i Arboga. Forslag til nye unionsaftaler.1436: Engelbrekt myrdes af en personlig fjende – en svensk adelsmand.1439: Erik af Pommern afsættes. Hans søstersøn Kristoffer af Bayern indsættes i stedet for.

Regimen politicum-tankerne sejrer.1448: Kristoffer dør pludseligt. Christian af Oldenburg bliver hans efterfølger. 1450 ’erne og 1460’erne: der hersker strid for og imod unionen blandt de svenske

stormænd.1497: Christians søn kong Hans går til angreb på Sverige.1520: Det Stockholmske blodbad under ledelse af Christian II.

Christian II støttede adelens privilegier.1521: Den svenske Gustav Vasa vælges til rigsforstander.1523: Gustav Vase krones som Sveriges konge. Hermed opløses unionen mellem Sverige og

Danmark definitivt, mens Norge forbliver i Union med Danmark indtil 1814.

5. Det stockholmske blodbads indflydelse på Unionen

Det stockholmske blodbad medfører stor vrede fra svenskerne, hvilket i 1523 leder til en definitiv opløsning af unionen mellem Danmark og Sverige, mens Norge forbliver i union med Danmark indtil 1814. Herefter gik kampen over til at omhandle østersøvældet.

A. Analyse af kroningsbrevet og unionsbrevet

Opbygning:

Publicatio:Bekendtgørelse (indledning)

- Stormændene har vedtaget, at Erik skal være konge

NarratioBeretning

- En stor ros af Margrethe

Dispositio: disposition

Corroboratio: afslutning

De to dokumenter knytter sig til dannelsen af Kalmarunionen, der i perioden 1397-1524 omfattede Danmark, Norge og Sverige. Når det lykkedes at samle Norden, skyldtes det en fælles ydre fjende, Hansestæderne. Samtidig opstår unionen på baggrund af, at danskerne ved dr. Margrethe gennem 1480’erne havde vist sin militære overmagt. Da det senere gik galt med at holde sammen på Unionen, skyldtes det dels, at Hansestæderne nu var blevet svækket, men også at de andre europæiske byer og stater ikke var interesserede i et samlet Norden.Dokumenterne er interessante bl.a. ved at udtrykke to helt forskellige politiske ideologier, nemlig henholdsvis dronning Margrethes og de nordiske rigsråder syn på herskermagten.

Side 29 af 61

Historie, noter

Kroningsbrevet

Kroningsbrevet er det ene af de to dokumenter fra Kalmar-mødet 1397. Brevet er dateret fredag d. 13. juli, hvor 67 gejstlige mænd og rigsrådet satte deres sejl på brevet. Med deres sejl bekræftede de aftalen og sværgede dermed samtidig troskab til kongen. Forinden var Erik af Pommern den 17. juni blevet kronet til den første konge af Kalmarunionen. Brevet udgør det juridiske grundlag for unionen, og kan siges at indeholde et program for et regimen regale.

Brevet starter med at nævne alle dem, der bekendtgør dets indhold og dermed ønsker det gjort gældende som officielt dokument. Brevet fastholder de aftaler, der skal gælde for overdragelsen af kongemagten over Kalmarunionen til Erik af Pommern. Brevet hylder Erik på forskellige måder, og fremhæver hans fortrin. Han er eksempelvis ” modtaget med kærlighed” og indsat ved ”Guds nåde”. Der er således mange formuleringer, der sigter på at retfærdiggøre aftalen.

Unionsbrevet

Brevet er dateret den 13. eller 20. juli 1397. Der er strid om, hvorvidt dokumentet kan betragtes som en gyldig traktat eller blot et ubekræftet udkast. Der er historikere, der mener, at der nærmere var tale om en herskerkontrakt (mellem kongen og folket) frem for en kontrakt mellem de nordiske lande. Men man ved ikke, om brevet faldt på grund af modstand fra de øvrige 50 mødedeltagere eller på grund af modstand fra dronning Margrethe, fordi brevet er præget af tanker om et regimen politicum.

Aftalen er indgået med samtykke og bifald fra Margrethe, Erik af Pommern, alle rådene fra de tre riger samt riddere, biskopper og almuen i rigerne. De anerkender Erik som konge over alle tre riger. Der bliver opstillet en række retningslinier i brevet for, hvordan samarbejdet i riget skal foregå, som jeg lige kort vil ridse op:

1. Erik er den første konge af Kalmarunionen, og alle efterfølgende konger skal også herske over det samlede rige. Således skal der fra da af altid kun være én konge over alle tre riger. Hvis Erik får sønner, skal én af dem blive den næste konge. Hvis han ingen børn får, skal alle rigerne blive enige om at vælge kongen.

2. Hvad der rammer det ene rige rammer også de andre, og derfor skal de hjælpe hinanden. Dog har alle riger deres egen lov og ret, og de skal selvfølgelig overholdes.

3. Kongen skal styre og råde over alle tre riger, men der skal ikke overføres nogen lov fra af rigerne til et andet (Det læser jeg som et eksempel på principper fra regimen politicum, idet det klargøres, at de ikke ønsker, at den danske kongemagt skal indføre danske regler i de andre lande).

4. Hvis et rige er i knibe, skal de andre komme og hjælpe med magt og troskab (man er tjenstpligtig på tværs af grænserne). Det må dog ikke gå ud over befolkningen i det land, som hjælper.

5. Al fejde fra tidligere imellem de tre lande skal ophøre, og et af rigerne må aldrig påføre de andre krig eller ufred. Alle skal frygte Gud og kongen, og alle skal gøre, som kongen befaler.

6. Hvis nogen bliver dømt fredløs i et af rigerne, er han det også i de andre. 7. Kongen driver udenrigspolitik på de tre rigers vegne, men der skal altid være råd til

stede fra alle tre riger.8. Alle de førnævnte punkter skal fortolkes og tydes, så de bliver til gavn for alle tre

riger, Gud og kongen.9. Dronning Margrethe må, indtil hun dør, beholde alt, hvad hun har fået af land. Hun

har lov til at lave et testamente, men hun må ikke give provinserne og slottene væk,

Side 30 af 61

Historie, noter

for dem skal kongen bruge. Penge og godser må hun give væk. Alt det, hun allerede har givet væk, står ved magt.

Til sidst står der, at der skal laves to kopier af unionsbrevet til hvert af de tre lande. For mig at se, er der to karakteristiske eksempler, der tydeliggør, at der er forskel på ideologierne i de to dokumenter: 1) Kongens ret til at hente ressourcer i de andre lande begrænses af aftaler i stykke 4. 2) Dernæst understreges, at de enkelte lande ikke ønsker at få danske love indført i deres lande.

B. Statsretslige synspunkter

Kroningsbrevet

Kroningsbrevet udgør det juridiske grundlag for unionen. Det er kongemagtens unionsprogram. Brevet sætter både Erik af Pommern og dronning Margrethe 1. i et meget positivt lys. Det fremgår, at kongen er den absolut øverste, og at vi alle skal have stor respekt for dette system. Den politiske ideologi, hvis man kan sige sådan, er regimen regale, hvilket vil sige et konstitutionelt kongeligt statsstyre, der er uafhængigt af rigsrådet.

Kroningsbrevet er fuldt beseglet.

Unionsbrevet

Unionsbrevet er aristokratiets7 unionsprogram. Hele vejen igennem er det præget af regimen politicum, hvilket er et statsstyre, der er afhængigt af rigsrådet for at sikre, at kongen ikke misbruger sin magt.

Den afgørende formulering er skrevet på side 25. Budskabet er, at vi (rigsrådet) har valgt kong Erik!

Unionsbrevet er ufuldstændigt beseglet.

I Unionsbrevet listes ni statsretslige synspunkter op. Læg mærke til, hvordan synspunkterne sikrer, at de tre riger skal holde sammen på lige fod8, og at kongen ikke kan misbruge sin magt. Danmark, Norge og Sverige er, som titlen antyder, nu en union, og unionsbrevets ønske er, at de skal forblive dette til evig tid. Synspunkterne gennemgås kort her:

1. De tre riger skal have Erik som konge, og efter ham skal de tre riger, Danmark, Norge og Sverige, vælge en af kongesønnerne, og kun én, der skal blive konge efter ham. Således fortsætter det. Er kongen barnløs, hvilket er meget dårligt set, skal de tre riger i enighed vælge en ny konge9.

2. De tre riger skal altid holde sammen.3. De tre riger skal have hver deres lov, og kongen kan ikke overføre f.eks. den danske

lov til Sverige. Kongen skal styre og råde og skal sammen med hvert af de tre riger overholde lov og ret.

4. Hvis et af de tre riger ”påføres” krig, skal de andre hjælpe det udsatte rige, fordi de tre riger nu er som ét rige under én herre.

5. De tre riger skal forblive i fred, og alle skal frygte Gud og adlyde kongen.

7 Aristo: bedst. Kratia: styre. Et konstitutionelt fåtalsstyre, der regerer på vegne af flertallets interesser. Aristokratiets interesse lå i at realisere et regimen politicum.8 Intet rige har ret til at hæve sig over de andre.9 Så vidt jeg forstår ikke nødvendigvis i slægt med den tidligere konge.

Side 31 af 61

Historie, noter

6. Den, der bliver fredløs, skal straffes og ikke hjælpes. Den fredløse skal udleveres til den første stat.

7. Hvis kongen forhandler med fremmede herskere, skal han sammen med rigsrådsrepræsentanter fra hvert rige afgøre, hvad der er det bedste for kongen selv og de tre riger.

8. Alle skal overholde ovennævnte punkter. Hvis nogen alligevel ikke gør dette, skal folket stå til hjælp for kongen med at håndhæve retten. Kongen skal håndhæve retten i samarbejde med embedsmændene.

9. Dronning Margrethe 1. skal have ret til at gøre testamente dog således, at slottene og provinserne stilles til den efterfølgende kongens rådighed, når hun dør.

C. Begrund hvorfor Unionsbrevet er ufuldstændigt

- Der mangler en masse laksegl.- Vi kan se, at der er rettet i teksten.

Efter unionsbrevets fund, har der været en stridighed blandt historikere omkring grundlaget for unionsbrevets skabelse. En svensk forsker, Gottfrid Carlsson mente at unionsbrevet var blevet godkendt i Kalmar, og at gennem beseglingen skulle de ti mænd, som satte deres segl på brevet, have bevidnet, at de bekræftede unionen. Den svenske forsker Lauritz Weibull mente, at der var tale om et udkast, som aldrig var blevet bekræftet, og at dets falden havde skyldt modstand fra de øvrige 50 mødedeltagere i Kalmar. Weibull mente også som noget nyt i diskussionen, at unionsbrevet ikke var en traktat mellem tre lande, men en kontrakt mellem to parter: kongemagten og folket. Som viderbyggelse på Weibulls terorier mente Erik Lönnroth, at unionsbrevet var faldet på grund af dronning Magrethes modstand, idet brevet er præget af ideen om et regimen politicum.

Spørgsmål til kilder om Danmarks første håndfæstning.

Kilde 41De vigtigste punkter:

- Stormænd og Kong Erik lavede en håndfæstning i 1282.- Nummer 16, 13 m.fl. er relevante. De beskriver, hvordan stormændene tager lidt af

handlefriheden fra kongen.- Enevælden indføres 1660.

Bondeoprør~ Se kilde ~

1. Hvorfor opstår bondeoprør?Bønderne er under konstant pres pga. :- Brud med sædvaneretten.

2. FormåletAt genskabe den etablerede balance: sikkerhedsventil.

3. Var der en revolutionær målsætning?De revolutionære midler var der, men målsætningen manglede.

4. Kongens rolle

Side 32 af 61

Historie, noter

5. Forløbet af et typisk bondeoprør

6. Kendte danske bondeoprørI Danmark fandt der omkring 40 større eller mindre bondeoprør sted.

~ 1086 ~Oprør mod kong Knud den Hellige. Han flygtede fra Vendsyssel i forbindelse med opkrævningen af ledingsbøder ned gennem Jylland til Slesvig og videre til Odense. Blev dræbt i Sct. Albani Kirke den 10. juli 1086.

~ 1180-82 ~Oprør mod Absalon og dennes fogeder (nye ægter10) i Skåne og Halland.

~ 1249 ~Oprør mod Erik Plovpenning, efter at han havde været i Skåne for at opkræve den udskrevne vogn- og plovskat.

~ 1250’erne ~De fattigste bønder (kådkarlene) gik til angreb på ridderne.

~ 1313 ~Oprør mod Erik Menved.

~ 1536 ~Skipper Clements. Det sidste bondeoprør i middelalderens Danmark.

7. Hvorfor led de alle sammen nederlag?

Renæssance og Reformation~ S. 68 ~

Omkring 1250-1600.

Renæssance = genfødselGenfødsel af antikkens tanker.

Renæssancen- Grundlaget for det naturvidenskabelige gennembrud (i modstrid med kirken). - Afgørende for ændringer i Europas samfund og rolle i verden.

Humanismen- Individet er noget uafhængigt af fællesskabet.- Mennesket er et gudfrygtigt menneske og kan bidrage med noget positivt til verden.- Erasmus fra Rotterdam (vigtig humanist). Opponerer mod kirkens tolkning af biblen.

Hvad sker der under renæssancen?- Mere hedensk kultur.

10 Ægter: arbejdspligter.

Side 33 af 61

Historie, noter

- Klassiske græske + romerske kilder: byzantinske + arabiske.- Man studerer fortiden og bygger bygninger som i fortiden. - Handel og vækst:

Krydderier fra Indien.Silkestoffer fra Kina.Saltminer, ”Saltvejen”.Sukker (blev brugt til at lave rom).Uld (fra Firenze).

- Girrgiano Bruno (tidlig videnskabsmand)- Galileo Galilei - Columbus (italiener) ville finde søvejen til Indien, men finder Amerika i stedet for (i 1492).- Vasco da Gana (portugiser). Den første, der sejlede syd om Afrika.- Spanien tjener penge på sølv fra Amerika. - Tidlig kolonihandel, handelskolonier:

Et eksempel er Goa. Beliggenhed: midt på Indiens vestkyst.- To økonomier:

Herremændene (adelen): Landbrugsøkonomi: NaturalierBorgerstanden: Byøkonomi: Håndværk og handel

- Jøderne var ikke rige. De var udelukket fra at leje jord (hvilket har en historisk grund).

Hvad gik der galt for araberne?De arabiske banker tog ikke renter. Derfor skete der ingen udvikling, og de er økonomisk tilbagestående den dag i dag.

Nyt menneskesyn~ S. 72 ~

Det nye menneskesyn- Mennesket er i centrum!- Tillid til det enkelte menneskes muligheder og evner: fri vilje (”voluntas” på latin).- Det ideelle menneske skulle kunne begå sig på alle livets områder.

Det nye menneskesyn i forhold til omverdenen- Det nye menneskesyn stod i skarp kontrast til middelalderens opfattelse af

mennesket som fuldstændig underordnet Guds vilje og derfor betydningsløst i sig selv.- Det nye menneskesyn førte interesse for et retfærdigt idealsamfund med sig.

Renæssancens mestre- Rafael- Michelangelo- Leonardo da Vinci

Nye tanker om verden~ S. 72 ~

Thomas Apuinas- Skelnede mellem en konkret verden (gennem sanserne) og en højere troens

verden (gennem åbenbaringen). - En af den katolske kristendoms ældste filosoffer.

Kopernicus- Polsk astronom.

Side 34 af 61

Historie, noter

- Fremsagde følgende i midten af 1500-tallet: Solen og ikke Jorden er universets centrum (modelforsøg). Det var en revolutionerende tankegang set i forhold til skabelsesberetningen, som netop var baggrund for teorien om, at Jorden er i centrum, og at firmamentet (stjernebilleder m.m.) drejer rundt om Jorden.

Johan (/Thomas) Kepler

Tycho Brahe (1546-1601)

Kanoniseret = noget, der er obligatorisk

Statsmagten styrkes~ S. 73 ~

Økonomien er ved at komme op.Skatterne blev øget, hvilket ledte til:

Kongen fik en stigende magt over sammenhængende statsområder som f.eks. Gullan, Holsten (konklumerater), hvilket medførte:- Middelalderens stænderforsamlinger mistede efterhånden betydningen.- Enevælden indførtes i 1660:

Grever + baroner.Adelen mistede magt.

Kongemagten og byens borgere- Borgerne ville hellere støtte kongen end adelen.- Ttrekantsalliance mellem kongen og borgerne mod adelen + rigsrådsmedlemmerne.- Borgerne og kongemagten havde mange fælles interesser.- Men samtidig opstod der let konflikter.

”Herskerkontrakt”

Ny kunst og arkitektur~ S. 74 ~

Kunst- Naturalistisk gengivelse og individuelle træk.- I modsætning til middelalderkunsten11.

- Alberti udviklede regler for perspektivtegning, hvilket revolutionerede malerkunsten.

Arkitektur- Også her: brud med middelalderens traditioner.- I stedet: inspiration fra antikken.- Bygningerne skulle udstråle harmoni, symmetri og ligevægt og afspejle menneskelige mål.- Man byggede store paladser.- Inspireret af Italien 100 år før.

Generelt for renæssancen- Selve skabelsen var vigtigere end håndværkstraditionen (specialisering).

11 Middelalderkunsten er karakteriseret ved spidse former, anonym og idealistisk billedkunst og det, at mennesket næsten er ude af syne.

Side 35 af 61

Historie, noter

Bogtrykkerkunsten~ S. 76 ~

- Johan Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten o. 1450.- Revolutionerende opfindelse. Først og fremmest trykkes biblen i mange eksemplarer. - Vi har at gøre med en helt anden grad af mulighed for tilgang til viden.- Priserne på bøger ryger helt i bund.

Oprør i kirken~ S. 76 ~

Der skulle bygges en ny kirke i Rom, derfor afladsblade.

Martin Luther- Martin Luther gjorde oprør mod den katolske kirke.- Budskabet var:

Troen/det personlige gudsforhold er i centrum.Bøn, faste etc. gør ingen forskel.

- Luther oversatte biblen: han prædikede på tysk.- 1517: Martin Luther sætter nogle teser.- Martin Luther bliver bandlyst: ekskommunikeret12.

Thomas Münzer

Jean Calvin- I Schweiz.- Protestantisk kirkeretning, som adskilte sig fra Luthers.- Troen er ikke det afgørende: prædestinationslære13!

1700-tallet- ”Deisme” = Gud på latin.- Sekularisering: adskillelse af kirke og stat. Begynder så småt med humanismen.

Opdagelserne~ S. 80 ~

På vej ind i den nye tid, der fører til den nye verden.

HandelDe luksusvarer, man importerede, blev dyrere, fordi osmannerne i Lilleasien lagde mange skatter på dem. Ved at finde en direkte vej til Indien kunne man undgå de fordyrede mellemled.

KirkenEn anden motivation kom ind fra kirkens side: pligten til udbredelse af kristendommen.

12 Ekskommunikeret: ingen frelse, frataget mulighed for at blive begravet i indviet jord. Det var noget af det værste, der kunne overgå en.13 Prædestinationslære: forudbestemmelse. Tilværelsen, dvs. menneskets skæbne, er forudbestemt. Det er altså forudbestemt, hvem der vil blive frelst, og det kommer til udtryk ved succes i livet.

Side 36 af 61

Historie, noter

Det skibstekniskeSkibstyper (side 83):- Karavellen- Karakken

Navigation (side 81):- Kompasset:

Kinesisk opfindelse o. 1200.Tidligere navigerede man efter stjernerne (især Nordstjernen)

Sejl:- Man benytter de traditionelle sejl. Hermed var der bedre mulighed for at manøvrere skibene.

Tiden var præget af- I slutningen af 1300-tallet: søgen efter guld.- Naturkatastrofer (storme) og pirateri. - Man kendte efterhånden Afrika temmelig godt.- Men det blev problematisk, når man skulle orientere sig på de store afstande.- Man kendte ikke længdegraderne.- Opdagelserne fandt sted etapevis.- Overtro: afgrund ved verden (Jordens) ende.- Portugal og Spanien var i konkurrence med hinanden.- Portugal og Spanien er de to lande man kan regne med; det er dem, der gør opdagelserne.

Oversigt1415: Kontrol med Nordafrika. Portugiserne erobrer Ceuta.1469: Spanien samles under Isabella og Ferdinand1488: Portugiserne når Kap det gode Håb (Vasco da Gama).1492: Granada (hovedby med hovedborgen Al Hambra) falder. 1494: Tordesillas-traktaten.1497-99: Vasco da Gama sejler syd om Indien til Kalikut.

Opdeling af verden~ S. 85 ~

Tordesillas-traktaten- Paven deler den nye verden op.- (Portugal får midten, og spanierne får landet udenom, forestil dig tegning)- Brasilien ligger øst for linjen, dermed bliver landet overdraget til portugiserne.- Pavens motiv er at lade de to stormagter undgå at gå i totterne på hinanden.

Dette lykkes rent faktisk.

Det tolimæiske verdensbillede Samfundene i den nye verden~ S. 85 ~

Spanien og Portugal var drevet af tre mål:- Koloniseringslyst- Jagt på guld og andre rigdomme- Udbredelse af kristendommen

Side 37 af 61

Historie, noter

Afrika

Portugiserne:- Slavehandelen kom i gang i løbet af 15-tallet, og hermed fik portugiserne sat

dybdegående spor. Portugiserne erobrede i ryk. Kap Bojador.- Portugiserne ville ikke ligefrem overtage landet, så de nøjedes med

handelsstationer/-kolonier ved kysten, hvor varebyttet kunne foregå, og hvor skibene kunne få proviant og vand. Et eksempel på en portugisisk koloni er Goa på Indiens vestkyst, som findes den dag i dag som en stor turistattraktion.

- Portugiserne var ikke mange nok! Portugal er et lille land; derfor satsede de på handelskolonierne.

Resten af verden:- Myten14 om ”Præstekongen Johannes”.- Forestillinger om fabeldyr og søuhyrer. Man troede faktisk på dem.- Europæernes erobring af Afrika foregik først i imperialismen, o. 1870-1914- Mulukkerne → Krydderiøerne (se kort side 84)- Svalbard → Spitzbergen- Silkevejen- Hvad finder de i Afrika? Stammesamfund.- Congoriget

Asien

Kineserne:- Macao i Kina: 2555-20.12 1999- Kina kunne være blevet en anden konkurrent for portugiserne. Men det var ikke

dem, der kom først. Hvordan havde verden da set ud?

Portugiserne:- Portugiserne kom også til Japan, men de slog sig ikke ned. Det lykkedes dem

ikke at etablere en koloni.

Inderne:- Hinduisme i Indien. Hinduistiske templer med flotte farver og billeder, røgelse,

ofring: portugiserne kendte ikke til hinduismen, i et par dage de troede, inderne var katolikker (som dem selv).

Amerika

Velorganiserede højkulturer.

Aztekerriget- Lå i det nuværende Mexico.- Man ofrede til Solguden ved at skære hjertet ud på en levende person. - Templer: en slags pyramider.

Inkariget- Lå i det nuværende Peru.

14 Myte: en historie, der sandsynligvis ikke er sand.

Side 38 af 61

Historie, noter

- Veludbygget vejnet + løbesystem.

Hvorfor falder rigerne?- Spanierne har sendt o. 500 mand (men det blev dog ikke betragtet som ret mange).- Indianerne har dårlige våben.- Indianernes system er kollektivt, spaniernes er individualistisk. - Spanierne kommer med smitsomme sygdomme: kopper, mæslinger og tyfus.- Spanierne piller herskeren ud, og dermed falder systemet sammen.

Indianerne- Indianerne blev brugt som slaver i minerne, men de kunne ikke klare mosten –

de krøllede sammen både fysisk og psykisk, døde som fluer. Derfor begyndte man at importere afrikanske slaver, som var store og robuste.

- ”Indianermasakren”. Indianerne blev beregnet som stykgods, altså hvor mange, der kunne være ombord, da de blev fragtet.

- Bartolonæus de las Casas kritiserer de spanske myndigheders fremfærd over for den indianske befolkning.

- Til at begynde med blev indianerne set på, som var de ikke rigtige mennesker. Først i 1512: Burgoslovene, som anerkendte indianerne som rigtige mennesker.

Store opdagelsesrejsende (de største)- Cootes- Pizzarro

Spanierne fandt masser af sølv i Sydamerika, men de blev ikke rige deraf i det lange løb. De holdt ”forbrugsfest”. Alt blev pludselig dyrere og dyrere, og markedet endte i en kæmpe inflation. Dem, der i starten havde masser af penge, endte med at blive forgældede og gå fallit.

Hollænderne er også vigtige!

Kulturmødet ~ S. 87 ~

Portugisernes konkurrenter er araberne i kampen om krydderihandelen.

- og i Danmark~ S. 88 ~

Vitus Bering: den nok mest kendte danske opdagelsesrejsende.

1472: Christian den første genoptager forbindelsen til Grønland.Men her fandt hans mænd ingen spor af grønlænderne.Julianehåb = qaqortoq.

1720: Hans Egede.

De danske kolonifolk kommer til:- Vestindien- Afrika: Ghana- Indien

Side 39 af 61

Historie, noter

Men det bliver alligevel aldrig rigtig til noget med de danske koloniseringer. Det eneste, der bliver tilbage er en koloni i Vestindien, som beholdes helt indtil 1917.

De store opdagelser~ Kilder ~

Tidstavle på side 129

Kilde 1Én person har skrevet denne kilde.

- Admiral: Den øverste for flåden.- Kaptajn: Den øverste for det enkelte skib.

Portugiserne udnyttede de store vinde, når de sejlede på det indiske ocean.Det var altid en straffefange, der først blev sendt i land. Portugiserne troede, befolkningen var kristen. Portugiserne oplever kastesystemet: øverst i kastesystemet: braminer (præster og andre lærte).

Kort over Indien på side 57

Diu + Goa: Forbliver portugisiske kolonier indtil 1961.Macau: Forbliver portugisisk koloni indtil 1999.

Ghandi stater det ikke voldelige oprør i 1920’erne i Indien Han gør oprør mod det indiske kastesystem.

Mødet mellem kongen af Kalikut og den portugisiske admiral- Breve.- De aftaler, at der skal sendes ambassadører (to inkaer) med de portugisiske skibe

hjem. Det er admiralens idé.- Man ledte efter en kristen person i Afrika: præstekongen Johannes.

KinaEt land som Kina var en gammel kulturnation. Det første kinesiske kejserrige: 221 f. Kr. Kineserne udviklede et system, hvor man betragtede Kina som centrum af verden. Thailand, Vietnam og Korea var tributstater. Tributstaterne var underordnede Kina. Tributstater er grænseområder, som er civiliserede. I tributstaterne skulle man give kejseren gaver. Tilsvarende stod Danmark (Kong Valdemar) i tributforhold (fortrolighedsforhold) til den tyske kejser.

Portugisernes situationDe har forladt deres skibe og gået i land. De er i en gidselsituation. Kan portugiserne betragtes som venner eller fjender? Portugiserne havde ingen gaver med til paven. Admiralen beder om at få en arabisktalende kristen til at oversætte.

AraberneDet går voldsomt ned ad bakke for araberne. Henrik Søfareren sender en ekspedition ud med over tyve store, store skibe. Kun to af skibene vender tilbage grundet store storme, der

Side 40 af 61

Historie, noter

medfører, at skibene går til grunde. Men de to hjemvendende skibe vender hjem fyldt til renden med krydderier.

Hvordan slutter mødet? Side 61. Mødet mellem kongen og admiralen slutter forholdsvis fredeligt. Hvem trækker det længste strå? Admiralen. Portugiserne ender med ikke at få lov til at blive tilbage. Et spørgsmål om overmagt og suverænitet.

Kilder fra ”Danmark i tusind år”- Årbøgerne giver ikke nogen forklaring på mordet på Erik Klipping. - To fremstillinger, som prøver at fastslå ansvaret og begrundelsen for mordet i Finderup lade.- Det er kun uddrag, vi har med at gøre.

1. Videnskabelig fremstillingErik Arup forsøger at se middelalderens samfund som noget, man kan sammenligne med nutiden. Vi har: kongen – regeringen – folket. Folkelig indflydelse på kongen.

- Erik 5. (Erik Emune) er Erik Klippings søn og efterfølger.- Teksten peger på, at Peder Hoseøl kan have manipuleret sådan med det, at han

selv får politisk indflydelse. - Oppositionspolitiker: den modsatte fløjs politiker. Ønsketænkning! På det

tidspunkt havde man ikke et parlamentarisk demokrati.- Hvor vil Erik Arup hen? Han antyder kun.

2. En populariserende historiker (én, der udbreder historie og gør den ”sjov”)- Erik Kjersgaard mener, at Hertug Valdemar Eriksen, hertug i Sønderjylland, har

en finger med i spillet. Hertug Valdemar har et udestående med den danske konge. Han har forsøgt med alle mulige tricks at skaffe Erik af vejen for selv at komme til at sidde på tronen.

- 27 ud af de 30 anklagede bliver erkendt skyldige. Herefter lader man det ligge. Man gider ikke røre ved mordet igen.

- Jens Grand tilbageholder den oplysning, der skulle være det egentlige bevis (hvem begik mordet?) Han ender med at blive fængslet.

- Tyve år efter 1287 finder man ud af, at dommen der blev afsagt om, hvem der skulle gøres fredløs, er forkert, men man vælger at lade det gå i glemmebogen.

- Den person, man begynder at kredse det hele rundt om: Hertug Valdemar. De kongelige tropper besatte Hertug Valdemars rige. Hertugdømmet glider lige så langsomt fra kongemagten (grænselen). Hertug Valdemar har fået taget arven fra sin far fra sig.

- Rivaliseringer, magtkampe: fejdevæsen. Man kæmper om magt og indflydelse – i mange tilfælde også militært.

- Udsoning i 1282 foregår i Nyborg (håndfæstningen).- Kongen bliver ikke besejret. Hertug Valdemar bliver selv fængslet og ført til

Søborg slot. Men de slipper ham løs igen – de tilgiver ham. Hertug Valdemar er uden besiddelser. Han havde intet at tabe. Han har tidligere været formøllerregent: han regerede riget på kongens vegne.

- Christian den fjerde (1588-1608).- Klausuler = begrænsninger i politisk virkemåde.- Peder Hoseøl: Hvem havde han kontakt med? Erik Kjersgaard mener, det var

hertugen. Med andre ord kan Marsk Stig m.fl. godt være blevet ført bag lyset.- Norges konge Håkon V får dommen i Nyborg i 1282 taget op til revidering.- Erik Menved er søn af Erik Klipping,

Side 41 af 61

Historie, noter

- Parallel til danskverdenen: Ingeman skriver en række historiske romaner. - Arvid Bendtson er håndlanger. Han fungerer som et ”redskab”.- Til sidst… Mordet bliver altså ikke opklaret i disse kilder.

Modreformation og religionskrige~ S. 90 ~

Reformationen er i gang. Det bølger frem og tilbage.

Et mindretal blev omvendt til protestantismen (som det forholder sig i dag)Hekseprocesserne havde vi i den grad også i Danmark, bl.a. ledet af Chr. IV.Tortur. Måtte ikke tages i brug, inden man var blevet kendt skyldig, men gerne efter.Blev man dømt som afviger/kætter (protestant), blev man henrettet.Men protestanterne var også slemme, f.eks. i Sverige, hvor to gymnasielærere blev brændt.

Chr. IV ~ 1588-164830-årskrigen ~ 1618-1648Skandinavien ~ ProtestantiskNordtyskland ~ ProtestantiskSydtyskland ~ KatolskNederlandene ~ Calvinisme (efter præsten Calvin)England ~ AnglikanskDen anglikanske kirkeIrland ~ KatolskEstland ~ ProtestantiskLetland ~ ProtestantiskLitauen ~ KatolskKaukasus (Georgien) ~ Egen kristen retningArmenien ~ Egen kristen retning

Den jordejende adelsklasse

Tysk præst Thomas Münzer stod bag det tyske bondeoprør, hvor der blevet givet udtryk for et stærkt klassehad.Et angreb på samfundsindretning.

Inkvisitionen

Inkvisitionen/inkvisitionsdomstolen kunne man kalde en ”religiøs domstol” hvor man tog stilling til, om folk holdt sig til den rette lære (kan sammenlignes med det hemmelige tyske politi under 2. verdenskrig).

Jesuiterordenen

Lagde vægt på afholdenhed/enkel livsførelse og grundig uddannelse til præsterne. Retningsgivende for troen. Man skulle leve et asketisk liv, leve i troen. Jesuitterne blev frygtet. Kan sammenlignes med islamistiske fundamentalister.

Calvinismen

Calvinismen, ”Den reformerte kirke”, slår for alvor igennem i Nederlandene. Prædiker afholdenhed, men tillader også succes.

Side 42 af 61

Historie, noter

Den anglikanske kirke

I England. Et politisk system, der kunne tvinge kongen til noget, han ikke ville. Der foregik indirekte valg, som tjekkede kongen. Gjorde han som han skulle?

Huguenotterne

Calvinisterne blev i Frankrig kaldt huguenotter. Den franske konge Henrik den 4. omvendte sig til katolicismen.

Magtforhold

Kongemagten overtog kirkens ejendom!Trekanten (kirke, kongemagt og adel) bliver brudt. Kongemagt og kirke går imod adelen.Fyrsten/kongen bestemte. Også over kirken. Det var kongen, der udnævnte bisperne.Hvad slags kirke kom ud af det? En statskirke, hvilket vil sige en kirke, man bliver født ind i.Selvom vi i dagens Danmark kalder vores kirke for en folkekirke, er det egentlig en statskirke (I DK bliver vi født ind i kirken og må melde os ud, hvis vi ikke ønsker at være medlem).

Kalkmalerier

Kalkmalerierne viste de forskellige lignelser, skærsilden, himmeriget. Prædikenerne foregik på latin, så malerierne fungerede som menighedens mulighed for at forstå, hvad der foregik.

Kirkens sociale arbejde

Den katolske kirke ydede almisse. Dette forsvandt efter reformationen. Den protestantiske kirke var mere streng på dette område: kirken skal prædike g ikke yde socialt arbejde.

Hekseprocesserne~ S. 92 ~

”Heksehammeren” var en slags håndbog i, hvordan man forfølger hekse. Den udkom i Tyskland i 1487 og fik stor udbredelse i Europa.

Det var okay så længe høsten ikke slog fejl (hvid magi). Men når høsten slog fejl (sort magi), var det langt værre, idet troen gik på, at djævlen var involveret. Dog blev man også dømt, hvis man udøvede hvid magi (den hvide magis hensigt var at hjælpe dyr og mennesker med f.eks. helbredende urter).

Beskyldninger

En retssag fandt sted, hvor man godt kunne blive frifundet. Ca. 50 % af de anklagede blev frifudet.

Heksebrændingerne

Utrolig mange uskyldige mennesker blev henrettet. Under tortur blev de mennesker, der var fundet skyldige efter en retssag, afhørt.

Enevælde

Side 43 af 61

Historie, noter

~ S. 102 ~

Først i Frankrig omkring 1600.Enevælden var begrundet med den opfattelse, at herskeren var guddommeligt udvalgt.Det var den ældste søn, der overtog kongemagten.Frankrig blev opdelt i distrikter (provinser). Hvert distrikt blev ledet af en kongelig embedsmand, som skulle opkræve skatter (som her effektiviseres), hverve soldater og stå for de økonomiske og handelsmæssige opgaver. På den måde mistede de lokale adelige betydelig magt, skønt rigsrådet stadig fandt sted.Kongen havde en hofaddel. Ludvig 14. førte sig frem. Brugte 60 % af statens udgifter! Det handlede om personlig berigelse.Der blev oprettet en national hær (som erstatning for lejrtropperne) bestående af bønner. Den nationale hær var direkte underlagt kongen.I 1789 revolution i Frankrig.Autokrati = selvherskerdoisme

Hoflivet~ s. 103 ~

Arkitektur og barok

Stram symmetri, effekter, detaljer. Meget pompøst. Et eksempel er de små fede engle. Peterskirken.

Merkantilismen~ s. 104 ~

Merkantilisme = magt, ære, rigdom (kapital i form af gulv og sølv)Ny økonomisk politik i Europa (1600-1700 tallet), som gik ud på at bringe landene magt, rigdom og ære.Hellere at eksportere end at importere: monopol udstedtes + forarbejdning af varer hjemme

Handelskompagnierne~ s. 104 ~

Produktion: handel via søfart.Merkantilismen kom ikke alle til gode. Vi har at gøre med privilegerede handelsselskaber/-kolonier, som har monopol (f.eks. kun ét selskab fra Danmark, som måtte handle med Vestindien).Alle havde den målsætning at opnå mest eksport.Med handelskompagnierne opstod aktieselskabsformen. Kabere: statsgodkendt sørøveri. Foregik over et par hundrede år.

Trekanthandelen~ s. 105 ~

Et handelssystem, der begyndte allerede i starten af 1500-tallet.Sejleruten ligner en trekant på kortet.Afrikanerne fangede slaverne.Tobak, sukker, kakao, kaffe, farvestoffer fragtede man via trekantsystemet. Forarbejdelsen foregik i moderlandet. Pointen hermed var et fortjenesten fra arbejdet blev i landet.

Side 44 af 61

Historie, noter

Nederlandenes gyldne århundrede~ s. 107 ~

Hvorfor ”neder”? Landet var meget lavt (som i en dal) i modsætning til højt (som på et bjerg). Det havde ikke at gøre med nord og syd.

1579: de syv nordlige provinser løsrev sig fra Spanien under navnet De Forenede Provinser. Af de syv var Holland den største provins, hvis største by var Amsterdam.

Generalstaterne

Amsterdam

Kolonihandel + nord - sydgående handel i EuropaEksporterede:

- uld- klæde- isenkram (isen = jern på tysk) - tulipaner

Importerede:- krydderier- kaffe- te- sukker

Børsen (hvor man prissætter ting)Religiøs toleranceSkibsbygning

Nederlandene og Portugal:Portugal var meget svækket. Dette udnyttede Holland sig af.

Hollænderne kommer også vestpå, nemlig til Amerika, hvor de anlægger byen Ny Amsterdam.

Hvorfor gik det så godt for nederlænderne?- Gode til at bygge skibe- Gode til at handle

Hvordan kunne englænderne alligevel overtage magten?- Flere indbyggere- Større produktion

England undgik enevælden~ s. 109 ~

Ingen enevælde!

Parlamentet

Side 45 af 61

Historie, noter

Underhuset:- Lavadelen- Storbønderne- Borgerstanden

Overhuset:- Højadelige- Højesteret

Adelen

I andre europæiske lande sad højadelen på over halvdelen af jorden, f.eks. i Skåne.

Men hvad med i England?Pga. magtkampe var højadelen blevet svækket. Dette betød at lavadelen får større betydning og mere kontakt med borgerne, hvilket resulterer i urbanisering. Flere flytter til byerne. Hermed opstår et behov for en større produktion. Dette blev forberedelserne til den engelske industrialisering (får).

Den første engelske revolution~ 1642-1649 ~

Kongen forsøgte i en længere periode at styre uden om parlamentet. Revolutionen endte med, at puritanerne, med lederen Cromwell, fik fat i kongen og henrettede ham.Herefter fulgte militærdiktatur.Lovgivningen ”Bill of Rights”: kongens magt er bundet. Han kan ikke sætte sig udover parlamentet. Her har vi begyndelsen til det, vil kalder magtdelingen.

- og i Danmark~ s. 110 ~

Enevælde i Danmark: 1660-1849Blev indført efter krigen mod Sverige, hvor Danmark miste de Skåne, Halland og Blekinge.Svenskerne brød freden, der var blevet skabt får år forinden.

Enevoldsarveregeringsagten

HerulereDanere

Danmark og Skåne~ fremstillingsstof af Stig Wørmer ~

1. Redegør for Den nordiske Syvårskrig (1563-70)

Begyndte ved en magtkamp mellem Rusland og Polen, hvor Danmark stod på Polens side og Sverige på Ruslands.

1563 Danmark blokerer Sveriges handelsforbindelser mod vest (Øresund).1564 Blodbadet i Rønneby ledet af den svenske konge Erik XIV.

2.000 civile mennesker døde og anses for den største massakre i Nordens historie.1566 Danskerne hærger i Vestergøtland, og Erik trænger ind over Danmarks grænser.

Side 46 af 61

Historie, noter

Lokale danske modstandsgrupper (inkl. Mikkel Petersen Gyding) organiserer sig.1570 Nabofred/grannafred, som blev stiftet af kongemagterne i Stettin.

Danmark beholdte Elfsborg, så Sverige ikke har adgang til Kattegat og dermed salt.

2. Redegør bog baggrunden for Kalmar-krigen

Starter med den danske konge, der brænder Kalmar af.Svenskerne opretter byen Gøteborg. Danskerne ser det som en stor trussel og erklærer hermed krig mod Sverige. Christianopel bliver brændt af.Landafståelser: Finmarken og syv herreder

Elfsborgs 1. løsen (Nordisk Syvårskrig)Elfsborg plus syv svenske herreder skulle afstås til DK. Der skulle betales en stor sum penge for at få området tilbage.

Elfsborgs 2. løsen (Kalmarkrigen)Svenskerne skulle betale 1 million kroner til DK inden seks år. Hvis ikke svenskerne betalte, skulle området overgå til DK. Men svenskerne kunne rent faktisk betale: alt sølv i landet blev indsamlet.

3. a. Hvordan var grænseforsvaret organiseret?

1) Bondeopbud- Bønderne fik ordre til at stille, når der blev krig, med våben (geværer, høtyve)- ”Alle mand af huse”

2) Grænseværn- Bestod af bønder- Var under ledelse af en adelsmand15

3) Friskyttekorps (bestående af friskytter)- Udsprang af grænseværnet- Fungerede som et nationalt rytteri, en selvforsvarsgruppe- Befandt sig i grænseområdet.- Var organiseret efter militærprincipper af en kaptajn/lokal embedsmand- Får bemyndigelsen far den danske konge, hvilket bevidner om et vis samarbejde- Vi har vores viden om dem fra ”mandskabsrullerne”

4) Snaphaner- Udspringer af friskyttekorps- Var selvorganiserede i modsætning til friskytterne

Vi skelner mellem friskytter og snaphaner, dog var det svenske øgenavn for både friskytter og snaphaner nemlig snaphaner. Friskytter og svenskere hadede hinanden. Friskytterne blev ikke anerkendt som legitimt kæmpende, soldater, (som for eksempel Taleban i Afghanistan), men betragtet som oprørere og behandlet som oprørere og led derfor under meget dårlig behandling (langsom aflivning). Hvis de blev fanget af svenskerne fik de hugget hovedet af. Snaphanerne levede i hertugdømmet Skåne. Men det er svært at vurdere deres nationalitet. Friskytterne og Snaphanerne var ekstremt nyttige for den danske hær.15 Adelsmændene var militært uddannede

Side 47 af 61

Historie, noter

3. b. Hvilken rolle havde adelen i samfundet?

Skulle sørge for, at bønderne blev indkaldt.

4. Redegør for Christian IV’s politik overfor Sverige

Har Danmark og Norge.Tager Elbtold ved Hamborg. Det mislykkes. Christian IV lærer ikke af nederlaget.Bygger bygninger.Fester igennem med de dyreste kammerensembler: fører sig frem, som var han en storfyrste.Lejede lejetropper (som man ringer efter en flyttebil i dag)Øresundstolden var et kongeligt regale: indtægten fra tolden gik direkte i kongens lomme.Christian IV’s søn: Frederik IIIBornholm kommer tilbage som arveejendom.

1656 Svensk forsøg på told i Danzig1657-60 1. juni erklærede Frederik III krig (Karl Gustavkrigene):1) 1657-58 → Roskildefreden2) 1658-60 → Københavnsfreden

Indførelse af enevælden:En udvikling var i gang, hvor kongemagten øgede sin uafhængighed over for rigsrådet (adelen). Det blev sværere og sværere for rigsrådet at gribe modererende ind, og kongen fik til sidst presset adelen helt ud. Borgerne stod sammen med kongen mod adelen med den kritik, at adelen ikke hjælp til under besættelsen af København. Udviklingen førte i 1660 til enevældens indførelse.

5. Redegør for dannelsen af friskyttekompagnier i forbindelse med Torstensson-krigen (Horns krig i Skåne)

Horns krig: 1643-1645Friskyttekorps: et nationalt rytteri, en selvforsvarsgruppe, der befandt sig i grænseområdet.Altså var friskyttekorpset en del af grænseforsvaret.

6. Hvad bliver status efter Brømsebro-freden?

Halland skulle afstås som pant som Øresundstolden.En forsikring for, at det blev overoverholdt. Svenskerne var herefter fritaget for at betale tolden. Ved at have et land som told havde man på den måde en klemme på Danmark. Gotland blev i samme omgang også afstået.

7. Hvilken strategi havde Axel Oxenstierna?

Axel Oxenstierne var svensk statsminister; taktisk, klog og begavet. Han var en vigtig person i hele den svenske strategi. Den svenske strategi var godt gennemarbejdet og gik ud på at overtage herredømmet i Norden, hvilket kun kunne lade sig gøre, hvis man fik erobret Østdanmark.

Axel Oxenstierne ville vippe Danmark af pinden.Den sydskandinaviske halvø skulle blive svensk for på den måde at overtage hele Danmark.Hans strategi endte med at sejre.

Side 48 af 61

Historie, noter

1. Hvordan definer Sverige indtil 1683 og efter 1683 de erobrede provinser?

Før 1683Nye udenfor riget (udenfor selve Sverige) beliggende provinserPrincippet var klart defineret i Roskildefreden § 9

Efter 1683I dag kalder man provinserne: ”et udenlandsk, men indenrigsk land” (et ikke svensk land, som er kommet ind i riget)

I 1719 ophæves generalguvernementet (det var en militærmand, der bestemte). Hertugdømme.

2. Hvilken lovgivning skulle gælde i Skånelandene?

Den danske lovning der gælder, så længe den ikke strider imod Sveriges grundlov.

3. Eksempler på foranstaltninger fra myndighedernes side som er/bliver upopulære i befolkningen

- Svenske soldater + lejesoldater (fællesbetegnelse: ryttere) skulle indkvarteres- Udskrivning af soldater + mad osv.- Borgmestersystemet: én ud af de to borgmestre skulle være svensk- Nye toldafgifter

4. Hvilken stilling havde adelen i samfundet?

Efter Roskildefreden (1758):Adelen (kun delvist) og præsterne skulle aflægge ed til den danske konge.

Adelens dage var talte som enevældens mest indflydelsesrige element. Dette skyldes borgerskabet stigende økonomiske betydning, især efter bombardementet. Ved et stændermøde i København blev adelen tvunget fra magten af kongen og hans borgerlige allierede, og hermed var enevælden indført. (s 28)

Hack Ulfstand, Gøys, Brahe havde godser overalt på Fyn (Lykkesholm, Ragnholt, Egeskov).

5. Hvilke økonomiske konsekvenser får toldpolitikken? Hvilket formål var der med den?

1) Alle varer blev dyrere2) Den lille told: genførelse af afgift ved byporten.

Den store told: Sveriges formål med den store søtold var at forhindre handelen mellem Skåne og Sjælland. Skåne eksporterede korn og kvæg til Sjælland. I stedet for en øst-vestlig gående handel, ville man have nord-syd handel. Tolden gjorde det for dyrt at importere og eksportere øst-vest. De skånske producenters fortjeneste blev stærkt reduceret på denne måde.

6. Diskuter eksistensen af national identitet og udslag af national identitet

Man opererede med fire kategorier: svenske nation, skånske nation, danske nation og tyske nation (de fremmede).

Side 49 af 61

Historie, noter

7. Redegør for ”Malmørecessen” af 1662

De rettigheder, man har fået fra roskildefreden i 1658, vil adelen og præsterne fortsat have. Malmørecessen var en form for kompromis mellem DK og Sverige:

- Stændernes (adel og præsteskabet) rettigheder bekræfter (Roskildefreden § 9).- Ingen stænderrepræsentanter i Ridderhuset i Sverige.

Skåne er et hertugdømme, hvor den svenske konge regerede.

Oversigt

1563-70 ~ Nordisk Syvårskrig ~ Elfsborg på tid (dvs. ikke for evigt)1611-14 ~ Kalmarkrigen ~ Elfsborg på tid1643-45 ~ Torstenssonkrigene ~ Halland (30 år) plus Gotland1657-60 ~ Karl Gustav Krigene ~ Østdanmark minus Bornholm1676-79 ~ Skånske Krig ~ Ingenting1700-20 ~ Store Nordiske Krig ~ Ingenting

Sammenfattet: nederlænderne var dem, der styrede pingpongen.Konglomerat: man har et udgangspunkt, hvor man angriber ud fra. De nyerobrede områder så at sige klæber sig til udgangspunktet. Konglomeratstaten var tilfældet her.Status quo: den nuværende situation.1668: universitet i Lund oprettes.Konsistorium: universitetets øverste ledelse.

Den skånske krig, tekst 1

- Danskerne har held i sprøjten.- Det går fuldstændig problemløst med at indsætte den nye danske administration- Gudstroen var meget stærk. Kan man starte en ny krig? Det gjorde man altså.- Hvem satte sig imod krigen? …- Frankrig var allieret med Sverige i sådan en grad, at Frankrig donerede våben til Sverige.1. Folkeoprør i Gønge-herrederne bryder ud.2. Friskyttekorps genopstår.3. Den løse gruppe af snaphaner genopstår.

Hvorfor kæmper friskytterne?

- Hadet til fjenden (svenskerne): vi har at gøre med et gensidigt had.- Sympati for Danmarks sag, se s. 42

Slaget ved Lund~ s. 44 ~

Det blodigste slag i historien. 9.000 mænd faldt. Begge konger hævdede, at de havde vundet krigen, men objektivt set vandt svenskerne: danskerne led de største tab.

Tekst 2

Side 50 af 61

Historie, noter

Hvor brutale snaphanerne var, da de kæmpede mod svenskerne. Når svenskerne fik fat i en snaphane, blev snaphanen ikke blot henrettet. Snaphanen blev udsat for grov ydmygelse: blev gjort til natmand16 for et par dage. Derefter blev de henrettet.

Udvikling…

1678: Den svenske konge Karl d. XI beslutter sig for at forsvenske skånelandene (s. 56).

Der var stor forskel på sæd, skik og sprog i de forskellige nordiske lande, samt forskelle internt i de forskellige lande. Eksempler på, hvor forskellene udmærkede sig (identifikationsfaktorer):

- Ceremonier (traditioner)- Konstitutioner (lovgivninger, forfatninger) → Skånske lov § 9- Sæder (sædvaner)- Sprog

1680: Enevælde indføres i Sverige.

Karl d. XI indfører reduktion.Krigene blev finansieret dels ved opkrævning af skatter og dels ved, at kongen belånte stormændenes jord: pantsættelse. Krongodset gik på den måde langsomt over til adelen. Det Karl d. XI gjorde var, at han annullerede gælden til adelen: reduktion. Det samme gjorde Kristian IV i Danmark.

1681: Karl d. XI indførte svensk lovgivning. Ifølge Roskildefreden skulle der jo være dansk lovgivning. Mærkeligt nok protesterede den danske konge ikke. Forklaringen herpå må være meningen om, at kongerne ikke skulle blande sig i landenes interne lovgivninger. Men det er dog noget mærkeligt. Historikere diskuterer stadig.

1683: ”Bestikkelsesmiddag”Ny svensk biskop (erstatter Peder Vinstrup): Knut HahnProvst: overpræsten i et bestemt områdeMan anmoder præsteskabet i Skåne om at få svensk kirkegård: uniformitet (forsvenskning).

Gradvis ”pædagogisk” (gulerod og pisk) proces:- Menigheden skal synge svenske salmer.- Præsten skal holde prædikenen på svensk.- Trusler om bøder.- Skoleundervisning for børnene efter kirketid (degnene skal undervise på svensk).- Forbyder pibekraven.

Også protester imod forsvenskningen fandt sted, men de var ikke banebrydende nok.Lovgivningen, kirkeordningen og alt det officielle er nu ændret.Der fandtes nationalitet, men det var ikke en samlet ideologi.

SølvesborgSimmerhavn.Bønderne blev inddelt i roder. Til gengæld: skattereduktion til bønderne… til at finansiere Sveriges militær. En rytter blev knyttet permanent til hver bondefamilie.

16 Natmænd: dem, der fjernede døde dyr på gaden, tømte afføringstanke m.m.

Side 51 af 61

Historie, noter

Om nationalt sindelag og loyalitet~ s. 86 ~

Svenskerne stolede ikke på danskerne. Det, der var afgørende for svenskerne, var nationalitet.Et interessant spørgsmål: hvad er det, der danner en national identitet?Den nationale identitet er på mange måder et produkt af samtidens medier og kommunikation.Hvad med den gang vi ikke havde medier? Nationalitetsfølelsen var stadig stærk.

Bodekul (i dag kendt som Karlshamn)1669: Den skånske Kommission. Der skulle ansættes to borgmestre (sådan var det dengang: man havde altid to borgmestre).

Tekst 15~ s. 88 ~

Afsender: Steffen HeibergModtager: os, Politikkens læsere

Hvordan kan det være, at forbindelsen mellem Danmark og Skåne langsomt smuldrer? Identitetstabet… Folkene i Skåne mister deres danske identitet. Er det kun det, at svensk indføres i skolen?

Steffen Heibergs fokus ligger på adelens stilling i samfundet (den vigtigste klasse i samfundet på det tidspunkt), samt det, at trafikken over Sverige afbrydes (taler om udviklingen, der sker efter, at Skånske krig er overstået).

Tekst 16~ s. 88 ~

Afsender: Thorkild KjærgaardModtager: os, Weekendavisens læsere

Snakker om Danmarks manglende centralisering: evnen til at få beslutninger truffet på en effektfuld måde. I Sverige var der kortere fra ord til handling end i Danmark.

I DK centraliserer man magten ved hjælp af enevælden. Svenskerne gør det af andre veje. De har allerede inden DK får enevælde kopieret det franske enevældige system: logisk, praktisk, rationelt. Den svenske hær er top moderne og uddannet til krig. At de så ikke har fået indført enevælden endnu er en biting. Det danske system var – på trods af enevælden – et meget gammeldags system. Først ved indførelsen begyndte magten at blive centraliseret.

Snakker også om forsvenskningen af Skåne. Han beskriver den som værende brutal med en byrukratisk konsekvens.

Hvad var Danmarks alternativ for at overleve? - Opbygning af et centralistisk statsapparat.

Tekst 18~ s. 89 ~

Afsender: Uno RöndahlModtager:

Snakker om den høje grad af motivation. - Friere forhold i Nordskåne og Blekinge- Tab af frihed- Nedarvet had

Side 52 af 61

Historie, noter

Tekst 20~ s. 90 ~

Afsender: Jonas NordinModtager:

Snakker om national identitet i 1600-tallet.Kalder den svenske stat svensk kongeimperialisme. Kongeimperialismen bruger statslig propaganda: ”I har altid været svenskere! Det er blot danskerne, der har prøvet at bilde jer noget andet ind”.

Svenskerne indførte ikke den samme politik alle steder, de erobrede.

Store Nordiske Krig (1700-1720)

1703: Sankt Petersborg i Rusland anlægges. Rusland får adgang til Øresund1709: svensk nederlag ved Poltava. I november: landgang ved Råå.10. marts 1710: slaget ved Helsingborg. Går nogenlunde som ved Lundslaget.1710-1720: spredt fægtning: der skete ikke det store (dog Tordenskjold).Krigen sluttede i en fredsaftale.Handelsborgerskabet er på vej op. Adelen er nedadgående.

Krigens resultater- Rusland overtager svenske besiddelser- 1809: Finland afstås fra Sverige til Rusland

Alt i alt. Krigen ændrer ikke på resultatet.

Opsamling

1. Stormagtens interesse – hvordan stormagterne blander sig i hinanden2. Loyaliteteforhold og national identitet3. Friskytterne fører Nordeuropas mest omfattende partisankrig4. Statsret (fredstraktater) og omnationalisering

Oplysningstid og borgerlige revolutioner~ s. 113 ~

Varede fra slut. 16-tallet til Den Franske Revolution i 1789.Rationalisme→ som forudsætter naturvidenskabSekulariseringDeisme: ”Gud har sat det store urværk i gang”Pietisme:

John Locke (1632-1702)

Engelsk filosofFørste egentlige oplysningsmandVi er født lige: alle mennesker har rettighederEn samfundspagtpagt/kontraktforhold imellem herskeren og folket

Side 53 af 61

Historie, noter

Herskeren/skal være værdig til at varetage folkets interesser, ellers afsætning.Genfødsel

De franske oplysningsfilosoffer

Montesquieu (1689-1755)Fransk filosof – én af de filosoffer, som skabte grobund for Den Franske Revolution.Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Voltaire (1694-1778)Retfærdighed, tolerance og ytringsfrihed.Sekularisme: religion skal være et personligt forhold.”Det højeste væsen”: indbegrebet af al sund fornuftDeltog i politiske og kulturelle debatter.Underklassen blev ikke accepteret som rigtige mennesker.Voltaire, oplysningens mest berømte skikkelse, mente, at det ligefrem var nødvendigt at holde pøbelen nede.

Rousseau (1712-1778)Værk om børneopdragelse og værk om samfundets styre: børnene skulle have lov til at lege.Dvs. drengebørnene. Drengene skal overtales til god opførelse: pædagogik. Piger er hysteriske: de skal have smæk.Mennesket bliver født i en naturtilstand af fred og harmoni – mennesket er godt ved fødslen.

HolbergHolberg var ikke demokrat!Holberg ironiserer over misbruget af fornuft (f.eks. i Erasmus Montanus)

Den oplyste enevælde~ s. 115~

Kongen havde nu en kreds af rådgivere opdelt i kancellier (: ministerier).Men censuren blev dog stærkt bevaret. Kongen havde udsendte spioner, der opsnappede dem, der snakkede om, at et andet system – et system uden enevælde – var muligt (typisk folk, der var inspirerede af den franske revolution).

Den europæiske magtbalance~ s. 115 ~

Den europæiske magtbalance var fredelig indtil de borgerlige revolutioner i slut. 1700-tallet.De europæiske lande forsøgte at undgå krig ved at indgå alliancer med hinanden.

Den spanske arvefølgekrig (1701-1714)~ s. 115 ~

Modaliance til spanierne: England, Nederland og Østrig.Freden i Unrecht: Spanien får lov til at fortsætte som selvstændigt kongesømme, men fungerede herefter ikke længere som europæisk stormagt. England (og Østrig) er nye stormagter.En anden stat får også mindre indflydelse handelsmæssigt: nederlænderne. Men overtog til gengæld portugisernes Indonesien.

Side 54 af 61

Historie, noter

Et kapløb er i gangEnglænderne: opadgåendeTyskland: opadgåendeFrankrig: opadgåendeNederlænderne: nedadgåendePortugiserne: nedadgåendeSpanierne: helt ude

Magtbalancen

Revolutioner

1789: Den franske revolutionOprør mod adelen/enevælden

1848: DK i treårskrig 1848-50

1871: PariserkommunenFrankrig omringet af tyskereI den fransk/tyske krig forsøger oprørere (en slags friskytter/snaphaner) at tage magten20.000 henrettes på groveste visPariserkommunen var et nederlag

1917: Den russiske revolution1) Februarrevolutionen: imod zaren/enevælde2) Oktoberrevolutionen: bolsjevikkerne tager magten

1949: Den kinesiske revolutionBorgerkrig – kommunisterne sejrer

Den franske revolution

Ludvig den 16. - enevældigStændersamfund:

1. stand: GejstlighedenStor ejendom

2. stand: AdelenSkatterigePrivilegier økonomisk + standsmæssigtMonopol på embeder

3. stand: Borgere + bønderRen økonomisk og social undertrykkelse af adelen

Første revolution (1789-1791)1. og 2. stand: man skal stemme efter stand3. stand: man skal stemme efter antal af delegerede3. stand erklærede sig som national forsamling. Gejstligheden bakker op om 3. stand

Anden revolutionKonstitutionelt monarki: et kongedømme, hvor kongen er forpligtet til at følge forfatningen: indførtes i 1793 i Frankrig. Enevælden bliver altså afskaffet, og Frankrig er nu en republik.

Side 55 af 61

Historie, noter

Kongen begynder i al hemmelighed at samarbejde med Østrig og Preussen, som er utilfredse med indførelsen af det konstitutionelle monarki i Frankrig. Folket opdager, at kongen samarbejder med udlandet, kongen forsøger at stikke af, og til sidst bliver han henrettet af den nye henrettelsesmaskine: guillotinen. Kongens samarbejde med Østrig og Preussen bliver anset for illoyalt. Hvis Østrig og Preussen vandt over Frankrig, kunne enevælden måske bestå: det var kongens motiv.

1791: Kongen forsøger at flygte første gang1792: Kongen forsøger at flygte anden og sidste gang1793: Enevælden afskaffes, Frankrig bliver en republik, kong Ludvig 16. henrettes i januar1794: Revolutionen standses1799: Napoleon tager magten

Produktionstilbagegang.Borgerskabet kom til magten, men hvem var borgerskabet? Advokater, læger, lærere, handlende + småhandlende, håndværkere, proletarer.

KongenKongen havde én ret tilbage, efter at enevælden var væk: vetoret. Og den benytter han.Kongen nedlægger veto imod oprettelsen af en nationalgarde,

- Nationalgarde: frivillige- Hær: indkaldte, især bønder

fordi sans-culotterne i så fald kunne melde sig og dermed få indflydelse.Et halv år før kongen henrettes:

9. august 1793: Pariserkommunen oprettes.10. august 1793: Nationalforsamlingen afskaffes og erstattes af konventet (kup!).

Det nye konvent- Valgret til alle mænd over 21 år (gælder dog ikke ubemidlet)- Frivillige kan melde sig til hæren- Styrker Paris’ forsvar- Ret til at fængsle mistænkte modstandere

SeptembermyrderietSans-culotterne myrder alle fængslede og mistænkte.Bliver indledningen til rædselsperioden.

Rædselsregimet (perioden fra 1793-1794):

Det pæne borgerskabJakobinere/montagnarder:

- Venstreorienterede- Radikale, yderliggående- ”Bjerget”- Ønskede øgede valgret for deres socialgruppe, men ikke for sans-culotterne- Robbes Pierre: deres hovedleder

Girondinere:- Højreorienterede- Moderate, konservative demokrater

De besiddelsesløse

Side 56 af 61

Historie, noter

Sans-culotter:- Havde ikke deres egen repræsentation- Havde ikke råd til at købe de franske bukser ”culotter”- Fungerer som ”pressionsgruppe”: kan tvinge jakobinerne til at støtte dem- Lighedsmagere helt ud i sidste ende- Var af den overbevisning, at alle, der havde mere end andre, var fjender

Var man adelig, var man dødsdømt; som var man jøde under 2. verdenskrig.Da Robbes Pierre arresteres, tager de kontrarevolutionære magten, og processens stopper.

Tilbagerulning af processen (perioden efter 1794)

Tekst 9 ~ sans-culotternes angreb på borgerskab

Skrevet af Jacques Roux, som var tilhænger af den mest yderliggående fløj.Han anklager dem, der har formue, for at hamstre. Han mener, at de indirekte er skyld i, at arbejderne gør oprør; fordi de tager deres brød ved forræderi og misgerning.Han anklager:

- Spekulanterne- Hamstrerne- Erhvervslivet- Opkøbere- Tyrannerne

Hvad andre anklager de revolutionære for:- Plyndring- Mord- Revolutionen dræber friheden

Problemet var mangel på hel fundamental retssikkerhed. Domstolen kaldes revolutionstribunalet.

Tekst 10 ~ Sans-culotternes angreb på regeringen

Skrevet af Jacques Roux, som var tilhænger af den mest yderliggående fløj.Han skriver, at man siger, at loven er lige for alle, men at den ikke er det. Han skriver for eksempel, at man kan købe sig fri for straf. Men er dette en objektiv gengivelse? Nej! Det passer ikke, at man kan købe sig fri for fængsel og henrettelse. Tendensen i kilden: for sans-culotterne, imod dem med formue. Hvem er årsag? Det er staten. Jacques Roux er vred over denne situation, hvor alle er under mistanke. Republikanere: nogle, der er for republikken (og det var alle udadtil, ellers henrettelse). ”Revolutionen æder sine egne børn”: sans-culotterne ville gå til sidste ende: ville aldrig blive tilfredse. Man kan ikke ødelægge et samfund uden også at ødelægge befolkningen.

Den franske økonomi er gået i stå, især pga. maksimumspriser: hvis du er bager, og der bliver sat en fast pris på dit brød, og det mel, du bager brødet af, er dyrere end brødet selv, har du et problem.

Den yderliggående venstrefløj ser til sidst i øjnene, at de er gået for langt.

Den industrielle revolution

Side 57 af 61

Historie, noter

~ s. 124 ~

Stigende efterspørgsel på → innovation → den industrielle revolutionMaskiner og samlebånd afløser dyr og menneskers muskelkraft (slaver!).Den industrielle revolution varede i realiteten over 200 år.

Tre faser1. 1770: Storbritannien2. 1800-: Belgien, Frankrig, Tyskland3. Resten af Vesteuropa + USA (vi kan ikke sige præcis hvornår)(4. Østeuropa (først rigtig efter 2. verdenskrig))

Industrielle opfindelser1764: The Spinning Jenny1785: den første mekaniske væv

Storbritannien

BomuldsproduktionenEfterspørgsel på bomuld fra forlæggere (en slags handelsmænd)Forlæggeren har råbomuld → videreforarbejdelse → forlæggeren sælger bomulden videre

LandbrugetEffektivisering af landbruget → ”enclosure17-bevægelsen” → dyrkning af afgrøder i større omfang → øget produktivitet → færre epidemier → øget befolkningsvækst

Forudsætninger for at det går så godt1. Kul (til opvarmning af dampmaskinen)2. Råvarer3. Transport4. Kapital (fra trekantshandelen: handel med slaver)5. Geografisk fordel (ikke langt til mange kyster)

Jernbanen1825: de første jernbanerHerefter går det stærkt

Belgien

Hvorfor går det også godt for Belgien? De havde de samme forudsætninger som England.- Hjemmeindustrien fra tekstilindustrien- Kul og jern:- Industrispionage

Vigtig by: Liege

Tyskland

Ruhr-området- Udvikling af stål- og jernindustrien- Bor 30 millioner mennesker

17 Indhegning

Side 58 af 61

Historie, noter

- Vigtige industrivirksomheder: Krupp, Siemens og I. G. Farben

USA

Et problem med så stort et land: det var svært at binde landet sammen. Løsningen blev den transkontinentale jernbane.

Konsekvenser

Produktionsformen- Den gamle håndværker, der lavede et produkt fra A-Z, fandtes ikke længere:

samlebåndsarbejde!

Sociale vilkår- usundt og farligt arbejde- Ingen minimumsløn- Ingen fagforeninger- Børnearbejde

Ejerforhold- 1. kapitalist- 2. funktionær- 3. faglært arbejder- 4. ufaglært arbejder/proletar

Ideologierne

Modsat enevælde/kongedømme: republik.Men før indførelse af enevælden havde vi også monarki, dog + rigsråd

LiberalismeLiberalismens fader: Adam SmithHandelskapitalisme: før industrialiseringenIndustrikapitalisme: efter industrialiseringen

SocialismeSocialismens fader: Karl MarxMarx og Engels var kommunister. I mindretal: folk ville hellere reformisme end revolution.

Arbejderassociationer

Første internationale arbejderassociation: 1864-1871Anden internationale arbejderassociation: 1880-1914

Septemberforliget 1899

- ”Arbejdsmarkedets grundlov”- Skaber ro på arbejdsmarkedet.- Eksempel fra forliget: Man kan kun strække, hvis man er truet på liv, ære og

velfærd.

Side 59 af 61

Historie, noter

- ”At ophøje et mæglingsforslag til lov”: staten blander sig i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvilket gav protester. Men staten ville have ro!

Europa og verden 1815-1914s. 134

Wien 1815Fyrst Metternich

1) Forsøg på at rette europæisk magtbalance2) Undgå republikanske og demokratiske tendenser (dvs. for enevælde)

Immigration til USATre stormagter: Østrig-Ungarn, Rusland og PreussenEn anden bevægelse: immigration til især USA, fordi de sociale forhold var så dårlige35 millioner drejer det sig om

Fred i 1814DK støtter Napoleon. Napoleon taber og DK må afstå Norge.I 1905 bliver Norge selvstændigt.Tre hertugdømmer i DK: Slesvig, Holsten og Lauenborg (som kompensation for tab af Norge)

Nye staterBelgien 1830 ~ flamsk, hollandskGrækenland 1832 ~ Grækenlands samling påbegyndes ~ oprettes med dansk prins

Den danske revolutionMåske nærmere en reformation

Demokrati

5. juni 1849 ~ grundloven (fri forfatning) omfattende Danmark, Slesvig og Holsten1866 ~ revideret grundlov omfattende kun Danmark

Grundlovgivende rigsforsamling= en forsamling, der kan lave en ny grundlovKonstitutionelt monarki: kongen er statsoverhoved, men kan ikke bestemme ret meget mere.Den grundlovgivende forsamling foranstalter tokammersystemet: FT og LT ved valglov.

Den grundlovgivende forsamling laver en valglov, som siger:Valgret til alle mænd over 30 år med egen husstand (at man ikke er ansat af en anden).Mange forskellige fraktioner når vi snakker om partier: folk optrådte som enkeltindivider.38 medlemmer var kongevalgte som konservativt garanti.

Folketinget- Antal medlemmer: 100- Valgbarhed (dem, der kan vælges ind): alle mænd over 25 år med egen husstand- Direkte valg

Landstinget- Antal medlemmer: 51

Side 60 af 61

Historie, noter

- Valgbarhed (dem, der kan vælges ind): alle mænd over 40 med høj indtægt.- Indirekte valg (man stemte på valgmænd, som så valgte medlemmerne).- 12 medlemmer var kongevalgte med den reviderede grundlov.

Den reviderede grundlovDen reviderede grundlov i 1866 gjorde systemet mere konservativt.Dette kunne lade sig gøre på grund af treårskrigen (1948-50)Vi har regeringer siddende, der ikke har et flertal bag sig: fordi vi endnu ikke har indført fænomenet parlamentarisme: parlamentarisme, der netop indebærer, at man ikke kan have en regering siddende med et parlamentarisk mindretal.

Hertugdømmet Slesvig-HolstenHolsten → tyskSlesvig → danskMen slesvigerne ville hellere være tyske end danske. DK forsøgte desperat at vedholde denne adskillelse mellem Slesvig og Holsten.Frankfurt: forbundsforsamling, hvor alle tyske stater er repræsenteret.

Helstatspolitikken1855: fællesforfatning: hele staten hænger sammen: DK + Slesvig + Holsten + LauenbergI dag omfatter den danske grundlov DK, Færøerne og Grønland1460: Ribemødet: Slesvig og Holsten skal være: ”Up ewig tosamene ungedeelt”Ribemødet blev på den måde et referencepunkt

Nationalliberalisme = fri forfatning, markedsøkonomi

StænderforsamlingStænderforsamlingsbyer:

- Roskilde- Viborg- Slesvig by, senere Flensborg- Itzehere

Slesvig ~ stænderforsamlingHolsten ~ stænderforsamlingLauenberg ~ ridderskab

Side 61 af 61