Henvisningskriterier for billeddiagnostik · Strålebeskyttelse 118 Henvisningsvejledning for billeddiagnostik Bearbejdet af eksperter inden for europæisk radiologi og nuklearmedicin

1415

KH

-29-00-408-DA

-C

Se vores bogkatalog:http://europa.eu.int/comm/environment/pubs/home.htm

Europa-Kommissionen

ISBN 92-828-9451-7

KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERSOFFICIELLE PUBLIKATIONER

L-2985 Luxembourg

Pris i Luxembourg (moms ikke medregnet): 16 EUR

9 789289 89451 7

DA

Resumé

Direkt ivet om medic insk bestrå l ing(97/43/Euratom), der for nylig er blevet revideret,fastlægger grundlæggende principper forstrålebeskyttelse af personer i forbindelse medmedicinsk bestråling. Medlemsstaterne skullehave omsat det til national lovgivning indenden 13. maj 2000. I henhold til direktivetsartikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, atde, der henviser til medicinsk bestråling, haradgang t i l anbefal inger vedrørendehenvisningskriterier for medicinsk bestråling.

Dette skrift opstiller en henvisningsvejledning,som kan anvendes af sundhedspersonale medkompetence til at henvise patienter tilbilleddiagnostik, og formålet er at sikre, at deundersøgelser, der foretages, er berettigede ogoptimale.

Nærværende materiale er udviklet på grundlagaf en publikation udgivet i 1998 af the UKRoyal College of Radiologists med titlen:»Making the best use of a Department ofClinical Radiology: Guidelines for Doctors«.Denne henvisningsvejledning er blevetbearbejdet af eksperter inden for europæiskradiologi og nuklearmedicin i samarbejde medthe UK Royal College of Radiologists, så dennu kan anvendes som mode l fo rmedlemsstaterne.

Henvisningsvejledningen er ikke bindende formedlemsstaterne, men indgår i en rækketekniske vejledninger, som er udarbejdet for atfremme gennemførelsen af direktivet ommedicinsk bestråling. Det kan være nødvendigtat variere dem i overensstemmelse med lokalpraksis og lokale forhold, hvad angårsundhedsydelser.

En fortsat anvendelse af anbefalinger som dissevil kunne føre til forbedret klinisk praksis og tilet fald i antallet af henvisninger til undersøgelseog som følge heraf en begrænsning af denmedicinske bestråling.

STRÅLEBESKYTTELSE 118

STR

ÅLE

BESK

YTTE

LSE 1

18

Henvisningskriterier

for

billeddiagnostik

Strålebeskyttelse 118

Henvisningsvejledningfor billeddiagnostik

Bearbejdet af eksperter inden for europæisk radiologi

og nuklearmedicin

I samarbejde med the UK Royal College of Radiologists

Koordineret af Europa-Kommissionen

Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for Miljø

2000

Yderligere oplysninger om EU fås på Internet viaEuropa-serveren (http://europa.eu.int)

Bibliografiske data findes bagest i dennepublikation

Luxembourg: Kontoret for De EuropæiskeFællesskabers Officielle Publikationer, 2001

ISBN 92-828-9451-7

© De Europæiske Fællesskaber, 2001

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Italy

TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR

Synspunkterne i dette dokument afspejler ikkenødvendigvis Kommissionens holdning. HverkenKommissionen for De Europæiske Fællesskabereller personer, der handler på Kommissionensvegne, er ansvarlige for, hvordan oplysningerne idette dokument måtte blive anvendt.

Forord

Denne henvisningsvejledning for billeddiagnostik erudviklet på grundlag af pjecen »Making the best useof a Department of Clinical Radiology: Guidelines forDoctors« (»Hvordan bruges en afdeling for kliniskradiologi mest hensigtsmæssigt: retningslinjer forlæger«), som er udgivet af the UK Royal College ofRadiologists (Det Forenede Kongeriges RadiologiskeSelskab) i 1998 [1]. Forskellige ekspertgrupper fraflere lande har bearbejdet disse retningslinjer, og derer indsamlet kommentarer fra radiologiske ognuklearmedicinske selskaber i medlemsstaternegennem de europæiske sammenslutninger forradiologi og nuklearmedicin. Europa-Kommissionenkoordinerede denne proces.

Henvisningsvejledningen kan nu anvendes som modelfor medlemsstaterne, idet det dog anerkendes, at detkan blive nødvendigt med yderligere justeringer ioverensstemmelse med lokal praksis og lokaleforhold, hvad angår sundhedsydelser. Den næsteudgave af vejledningen vil blive udarbejdet af theRoyal College of Radiologists (formand forarbejdsgruppen: prof. Gillian Needham, Aberdeen), isamarbejde med Europa-Kommissionen og deforskellige ekspertgrupper i Det EuropæiskeFællesskab. Den vil være endnu mere evidensbaseretog tage hensyn til gældende praksis i Europa og i DetForenede Kongerige.

I henhold til Rådets direktiv 1997/43/Euratom [2]skal medlemsstaterne fremme etableringen oganvendelsen af diagnostiske referenceniveauer til brugfor radiologiske undersøgelser samt vejledningen pådette område. Denne henvisningsvejledning kananvendes til dette formål.

Udgivelsen af dette skrift ville ikke have været muliguden det arbejde, der er foregået i et underudvalg,som mødtes tre gange i 1999 og bestod af følgende

3

personer:

Prof. dr. W. Becker, nuklearmedicin, Göttingen, D

Prof. Angelika Bischof Delaloye, formand forEuropean Association of Nuclear Medicine,Lausanne, CH

Dr. Vittorio Ciani, Europa-Kommissionen,Generaldirektorat XI, Bruxelles, B

Prof. Adrian K Dixon, Royal College of Radiologists,Cambridge, UK

Hr. Steve Ebdon-Jackson, Department of Health,London, UK

Dr. Keith Harding, nuklearmedicin, Birmingham, UK

Dr. Elisabeth Marshall-Depommier, Paris, F

Prof. Iain McCall, formand for UEMS, DenEuropæiske Forening af Speciallæger, RadiologiskAfdeling, Oswestry, UK

Prof. Gillian Needham, Royal College ofRadiologists, Aberdeen, UK

Prof. Hans Ringertz, European Association ofRadiology, Stockholm, S

Dr. Bruno Silberman, Hon. generalsekretær, UEMS,Paris, F

Dr. Diederik Teunen, Europa-Kommissionen,Generaldirektorat XI, Bruxelles, B

Dr. Ciska Zuur, Ministeriet for boligspørgsmål, fysiskplanlægning og miljø, Haag, NL

Vi retter en stor tak til dem alle.

P. Armstrong Prof. Hans RingertzFormand Formand (1999)Royal College European Associationof Radiologists of RadiologyLondon, UK Stockholm, S

Prof. Angelika Bischof DelaloyeFormand (1999)European Association of Nuclear MedicineLausanne, CH

4

Indholdsfortegnelse

Forord til 4. udgave (1998) af retningslinjernefra the Royal College of Radiologists (RCR)... 7

Indledning.......................................................... 11

Hvorfor er retningslinjer oghenvisningskriterier nødvendige? ............... 11

Hvad findes der af vejledning?................... 12

Hvilke billeder tages? ................................. 14

Hvem henvender retningslinjerne sig til?... 14

Hvordan skal retningslinjerne bruges? ....... 15

Graviditet og fosterbeskyttelse.......................... 17

Optimering af stråledosis .................................. 19

Eksempler på effektive doser af diagnostisk medicinsk bestråling i 1990’erne .................................................. 20

Kommunikationen med en klinisk radiologiskafdeling .............................................................. 23

Teknikbaseret billeddiagnostik.......................... 24

Computer-tomografi (CT)........................... 24

Interventionsradiologi (herunderangiografi og mini-invasiv terapi) .............. 26

Magnetisk resonansundersøgelse (MR)...... 27

Nuklearmedicin (NM) ....................................... 29

Nuklearmedicinsk terapi ............................. 30

Ultralyd (UL)..................................................... 31

Ordliste .............................................................. 33

5

Kliniske problemer, undersøgelser,anbefalinger og kommentarer ........................... 34

A. Hoved (inkl. øre-næse-halsproblemer) . 34

B. Hals ....................................................... 40

C. Columna................................................ 43

D. Muskel-/skeletsystemet......................... 47

E. Kardiovaskulære system....................... 55

F. Torakale system .................................... 59

G. Gastrointestinale system ....................... 62

H. Urologiske, adrenale og urogenitalesystem ................................................... 75

I. Obstetrik og gynækologi ...................... 80

J. Brystlidelser .......................................... 83

K. Traume .................................................. 88

L. Cancer ................................................... 104

M. Pædiatri ................................................. 115

Udvalgt litteraturfortegnelse ............................. 127

Bilag .................................................................. 130

6

7

Forord til 4. udgave (1998)af retningslinjerne fra the Royal College ofRadiologists (RCR) [1]

Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe deklinikere, der henviser patienter til billeddiagnostik,til at bruge en afdeling for klinisk radiologi på denmest hensigtsmæssige måde. Hvis anbefalinger somdisse anvendes løbende, vil det medføre et fald iantallet af henvisninger til undersøgelse samt enbegrænsning af den medicinske bestråling [3-7]. Detprimære formål med dette materiale er imidlertid atforbedre den kliniske praksis. Anbefalinger som dissefungerer bedst, hvis de anvendes sideløbende med enklinisk-radiologisk dialog samt indgår iauditprocessen. Det er hensigten, at de skal bruges afbåde hospitalslæger (på alle niveauer) og læger iprimærsektoren. Redaktøren (Adrian Dixon,Cambridge) har fået hjælp af de øvrige medlemmer afarbejdsgruppen: dr. John Bradshaw (Bristol), dr.Michael Brindle (formand for the Royal College ofRadiologists, King’s Lynn), dr. Claire Dicks-Mireaux(London), dr. Ray Godwin (Bury St Edmunds), dr.Adrian Manhire (formand for the RCR’s underudvalgfor audit, Nottingham), dr. Gillian Needham(Aberdeen), dr. Donald Shaw (London), Chris Squire(klinisk auditkonsulent i RCR), dr. Iain Watt (Bristol)og prof. J. Weir (dekan ved Det RadiologiskeFakultet, Aberdeen). Barry Wall fra the NationalRadiological Protection Board (NRPB) (den nationalestrålebeskyttelseskommission) har endnu en gangvenligt stillet oplysninger om stråledoser ved enrække forskellige undersøgelser til rådighed.

Der er siden 3. udgave sket yderligere fremskridtinden for magnetisk resonans-undersøgelse (MR), ogdette afspejles i anbefalingerne. Nærværende udgaveindeholder desuden anbefalinger gældende for nogle

8

af de nye nicheroller for ultralyd (UL), computer-tomografi (CT) og nuklearmedicin (NM), herunderpositron-emissions-tomografi (PET). Densystembaserede indfaldsvinkel, der blev indført i1995, er bevaret; størstedelen af de tilbagemeldinger,der er kommet, har peget på, at denne form er mereanvendelig end den tidligere anvendte opstilling.

Vi har også i denne udgave angivet, om dekommentarer, der indgår i materialet, er baseret påstærke videnskabelige beviser. Vi har valgt at brugefølgende klassificering, som er i overensstemmelsemed den fremgangsmåde, UK National HealthService Executive (Det Forenede KongerigesSundhedsstyrelse) har anvendt ved udarbejdelsen afkliniske retningslinjer [8]:

[A] randomiserede, kontrollerede undersøgelser(RKF), metaanalyser, systematiske oversigter

[B] robuste undersøgelser baseret på forsøg elleriagttagelser

[C] andre beviser, hvor anbefalingen er baseret påekspertudtalelser og har tilslutning fra anerkendteautoriteter.

Interessant nok er disse klassificeringssystemer nublevet ret almindelige inden for flere dele afsundhedssektoren, nu da »evidensbaseret medicin« eralmindeligt accepteret praksis [9-10]. Gennemgangen afdokumentationen har været meget tidskrævende.Arbejdsgruppen skylder dr. Rachael Harrison stor tak.Rachael Harrison foretog det meste af den indledendedatasøgning som led i REALM-projektet finansieret afthe Royal College of Radiologists (RCR). Efterfølgendelitteratursøgninger er foretaget af enkeltmedlemmer afarbejdsgruppen og forskellige medlemmer afspecialistgrupper inden for billeddiagnostik, som harfremskaffet særdeles nyttige data.

Der er udsendt ca. 85 000 eksemplarer af 3. udgave(1995) af dette skrift, og indholdet er ved flerelejligheder blevet rosende omtalt af the National

Health Service Executive (NHSE) [8,11], de ledendedistriktslæger i Det Forenede Kongerige ogAuditkommissionen [12]. Det er værd at bemærke, atflere indkøbere har valgt at bruge materialet, ogmange inddrager nu RCR’s anbefalinger i kontaktermed afdelinger for klinisk radiologi. I den privatesektor har man valgt at bruge dem, og andre landesradiologiske selskaber har taget dem til sig og oversatdem. Anbefalingerne bruges også i vidt omfang somstandard ved auditundersøgelser [13]. En rækkefremsynede hospitaler har anskaffet elektroniskeudgaver af disse anbefalinger, som kan lægges ind ihospitalernes systemer. Nærværende 4. udgave harallerede fået tilslutning fra the Academy of MedicalRoyal Colleges (de lægevidenskabelige selskabersakademi) og er godkendt af afdelingen for evalueringaf retningslinjer på St George’s Hospital, London, DetForenede Kongerige.

Anbefalingerne har således haft vidtrækkendekonsekvenser, og på denne baggrund hararbejdsgruppen været meget bevidst om betydningen afat skabe det »bedst mulige resultat«. Det er voropfattelse, at 4. udgave, som er udarbejdet på grundlagaf omfattende høringer (jf. bilag), repræsenterer etaktuelt og fornuftigt syn på, hvordan afdelinger forklinisk radiologi bør anvendes til nogle af de merealmindelige kliniske problemer. Nogle af beslutningernevil uden tvivl være upopulære; vi har ved flerelejligheder modtaget forskellige råd, der har været idirekte modstrid med hinanden. Men dette kan sikkertikke undgås inden for et af de specialmedicinskeområder, der udvikler sig allerhurtigst.

Vi håber, at 4. udgave viser sig anvendelig, og at vifortsat vil modtage råd og underbyggedekommentarer, så udviklingen af disse anbefalingerkan fortsætte. Det er hensigten, at den næste udgaveaf RCR’s retningslinjer skal udkomme i 2002.

Adrian K. Dixon på vegne af arbejdsgruppen forRCR’s retningslinjer

9

11

Indledning

Hvorfor er retningslinjer oghenvisningskriterier nødvendige?En gavnlig undersøgelse er en undersøgelse, hvorresultatet — hvad enten det er positivt eller negativt— vil ændre på behandlingen eller underbyggeklinikerens diagnose. Et væsentligt antal radiologiskeundersøgelser opfylder ikke disse mål og kanmedføre, at patienten udsættes for unødig bestråling[14]. De væsentligste årsager til unødig anvendelse afradiologi er:

1. Gentagelse af undersøgelser, der allerede erforetaget: f.eks. på et andet hospital, ved enambulant undersøgelse eller på skadestuen.ER UNDERSØGELSEN ALLEREDEFORETAGET? Der bør gøres grundige forsøg påat finde frem til tidligere optagelser. Overførselaf digitale data via elektroniske forbindelser vilkunne bidrage hertil i de kommende år.

2. Undersøgelser, hvor der ikke er storsandsynlighed for, at resultaterne vil fåindflydelse på patientbehandlingen: enten fordidet forventede »positive« resultat for det mesteer irrelevant, f.eks. ved degenerativ lidelse icolumna (der er lige så »normalt« som grå hårhos midaldrende), eller fordi et positivt fund erusandsynligt.ER DET NØDVENDIGT?

3. For hyppige undersøgelser: dvs. førsygdommen kan have udviklet sig eller væreforsvundet, eller før resultaterne vil kunnepåvirke behandlingen. ER DET NØDVENDIGTAT UNDERSØGE NU?

4. En forkert undersøgelse. Billeddiagnostisketeknikker udvikler sig hurtigt. Det kan ofte være

12

gavnligt at drøfte sagen med en specialist iklinisk radiologi eller nuklearmedicin, før manrekvirerer en undersøgelse. ER DETTE DENBEDSTE UNDERSØGELSE?

5. De relevante kliniske oplysninger og despørgsmål, som den billeddiagnostiskeundersøgelse skal give svar på, mangler. Herkan mangelfulde oplysninger betyde, at det erden forkerte teknik, der anvendes (der udeladesf.eks. en vigtig synsvinkel). HAR JEG GJORTREDE FOR PROBLEMET?

6. For mange undersøgelser. Nogle klinikerestøtter sig i højere grad til undersøgelser endandre. Der er patienter, der føler sig mere trygge,hvis der foretages undersøgelser. FORETAGESDER FOR MANGE UNDERSØGELSER?

Hvad findes der af vejledning?Der eksisterer faste retningslinjer for visse kliniskesituationer. Retningslinjer er:

systematisk udformede kommentarer, som kan støtte lægen og patienten i at træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige sundhedspleje under specifikke kliniske omstændigheder ... [Field & Lohr 1992, 15].

Som det også ligger i selve ordet, er en retningslinjeikke en fast ramme for den kliniske praksis, men etudtryk for god praksis, der kan anvendes somudgangspunkt for overvejelser med hensyn til denenkelte patients behov. Der er ikke tale omuomgængelige regler, men der skal selvfølgelig væregode grunde til at ignorere dem. Der er ingenanbefalingssæt, der kan give støtte på alle områder,og problemerne bør drøftes med radiologer.

Det er næsten blevet en videnskab at udarbejderetningslinjer, og der udgives utallige skrifter, deromhandler udvikling af retningslinjer. Specielt hareksperter udviklet en detaljeret metodologi, der

13

beskriver, hvordan retningslinjer bør udvikles,udformes og evalueres [8, 15-21]. Hvis man anvenderdenne metodologi, indebærer udviklingen af en enkeltvidenskabeligt holdbar retningslinje en omfattendeakademisk indsats. Hvad de 280 kliniske problemer,der indgår i dette skrift, angår, er det noget nærumuligt at bruge så meget tid og så mange ressourcertil dette formål. En stor del af den tankegang, derligger til grund for metoderne til udarbejdelse afretningslinjer, er imidlertid blevet anvendt vedudarbejdelsen af disse anbefalinger. Navnlig er derforetaget en gennemgribende gennemgang aflitteratur, og de vigtigste henvisninger er blevetanalyseret. The Royal College of Radiologists råderover et arkiv med henvisninger til de tekster, somkommentarerne i denne tekst er baseret på.Repræsentanter for andre faggrupper ogrepræsentanter for patienterne har fået rig lejlighed tilat bidrage med deres synspunkter. Adskillige grupperer blevet opfordret til at komme med kommentarervedrørende fakta, lokal praksis m.m. Relevantebilleddiagnostiske specialgrupper har aktivt støttetarbejdet. Der har været en omfattende dialog medandre faggrupper, også repræsentanter for patienternesamt alle de videnskabelige selskaber, somkulminerede i tilslutningen fra the Academy ofMedical Royal Colleges (jf. bilag). Et af de vigtigstekendetegn ved disse anbefalinger er netop denkendsgerning, at de er blevet revideret og ændretgennem udarbejdelsen af fire udgaver siden 1989.

Sideløbende med denne proces har det amerikanskeradiologiske selskab, the American College ofRadiologists (ACR), forestået udarbejdelsen af»relevanskriterier« [22]. I stedet for at udtale sig om,hvad man anser for den optimale undersøgelse,angiver ACR de mange forskellige undersøgelser oggiver dem point efter relevans (med 10 point som dethøjeste). Man er nået frem til disse kriterier via enmodificeret Delphi-teknik, hvor der opnås konsensusmellem eksperter. RCR har holdt sig løbende

14

underrettet om denne interessante proces og harindarbejdet nogle af ACR’s konklusioner i materialet.

I hele dette materiale er vægten af de oplysninger [8],der ligger til grund for de forskellige kommentarer,angivet på følgende måde:

[A] randomiserede, kontrollerede forsøg (RKF),metaanalyser, systematiske oversigter

[B] robuste undersøgelser baseret på forsøg elleriagttagelser

[C] andre oplysninger, hvor anbefalingen er baseretpå ekspertudtalelser og har tilslutning fraanerkendte autoriteter.

I nogle kliniske situationer (f.eks. UL-skanningensrolle under en normal graviditet) findes dermodstridende data i en længere række fremtrædendevidenskabelige rapporter. Der gives således ingenfaste anbefalinger, og dokumentationen klassificeressom C. Det bør også bemærkes, at der findes megetfå randomiserede forsøg, som sammenlignerforskellige radiologiske diagnostiske procedurer — deer svære at udføre og vil muligvis ikke kunne opnåetisk accept.

Hvilke billeder tages?Alle billeddiagnostiske afdelinger bør have regelsætfor de enkelte almindelige kliniske situationer. Dergives derfor ingen klare anbefalinger, hvad detteaspekt angår. Det bør være tilstrækkeligt at sige, atalle undersøgelser bør optimeres, så der fås flestmulige informationer med et minimum af stråling.Dette er vigtigt at være opmærksom på, da patienteneventuelt ikke får, hvad den henvisende klinikerforventer.

Hvem henvender retningslinjerne sig til?Meningen er, at disse retningslinjer skal anvendes afalle faggrupper inden for sundhedsvæsenet, som har

15

kompetence til at henvise patienter tilbilleddiagnostisk undersøgelse. På hospitalerne vilnyuddannede læger sandsynligvis have størst glæde afdem, og på mange hospitaler giver man nyansattereservelæger et eksemplar for at anspore til godpraksis.

Hvilke former for undersøgelser de forskelligefaggrupper kan gøre brug af, bør fastsættes i samrådmed lokale specialister i radiologi og nuklearmedicin,idet der tages hensyn til de til rådighed værenderessourcer. Anbefalingerne er også værdifulde forpersoner, der vil udføre audit af en afdelingshenvisningsmønster og arbejdsmængde [13].

Hvordan skal retningslinjerne bruges?Et af formålene med skriftet er at pege på områder,hvor der kan være vanskeligheder og konflikter.Siderne er generelt set opdelt i fire spalter: Den førsteangiver den kliniske situation, der ligger til grund foren anmodning om undersøgelse, den næste opstillermulige billeddiagnostiske teknikker (og den relevantespændvidde af bestrålingen), den tredje indeholderanbefalingen (og kategorien af den foreliggendedokumentation) med hensyn til, om undersøgelsen errelevant eller ikke, og den fjerde spalte indeholderuddybende kommentarer.

Følgende anbefalinger anvendes:

1. Indiceret. Dette angiver den undersøgelse/deundersøgelser, som med størst sandsynlighed vilkunne bidrage til en klinisk diagnose og enbehandling. Det er ikke nødvendigvis den sammeundersøgelse, som klinikeren har rekvireret,f.eks. UL i stedet for venografi ved dybvenetrombose.

2. Specialundersøgelse. Dette er kompliceredeeller udgiftskrævende undersøgelser, somnormalt kun udføres for læger, der er i besiddelseaf den relevante kliniske ekspertviden til at

kunne vurdere de kliniske fund og træffebeslutninger i overensstemmelse med detbilleddiagnostiske resultat. Som regel bør demedføre en drøftelse af de enkelte tilfælde meden specialist i radiologi eller nuklearmedicin.

3. Ikke indiceret indledningsvis. Dette omfattersituationer, hvor erfaringen har vist, at detkliniske problem som regel løser sig med tiden;derfor foreslår vi, at undersøgelsen udskydes tre-seks uger og kun gennemføres, hvissymptomerne varer ved. Smerter i skulderen er ettypisk eksempel.

4. Ikke indiceret rutinemæssigt. Dette markerer,at selv om ingen anbefaling er ubestridelig, vilanmodningen kun blive efterkommet, hvis enkliniker kan fremføre stærke argumenter herfor.Et eksempel, hvor en undersøgelse ville væreberettiget, kunne være enoversigtsrøntgenoptagelse, hvis det er en patientmed rygsmerter, og kliniske undersøgelser pegerpå, at der kan være tale om andet end endegenerativ lidelse (f.eks.osteoporotisk brud påryghvirvel).

5 Ikke indiceret. Denne kategori omfatterundersøgelser, hvor den angivelige begrundelsefor undersøgelsen er uholdbar (f.eks. IVU vedhypertension).

16

Graviditet ogfosterbeskyttelse

• Bestråling af et foster bør så vidt muligt undgås[23-25]. Dette omfatter tilfælde, hvor kvindenikke selv har nogen formodning om, at hun ergravid. Det primære ansvar for at identificeredisse patienter ligger hos den henvisendekliniker.

• Kvinder i den forplantningsdygtige alder, derskal have foretaget en undersøgelse, hvorbækkenområdet kommer i den direkte eller i denspredte stråling (stort set alle former forioniserende stråling mellem mellemgulvet ogknæene), eller et indgreb, der involvererradioaktive isotoper, bør udspørges, om de ereller muligvis kan være gravide. Hvis patientenikke kan udelukke muligheden af, at hun ergravid, bør hun udspørges, om hendesmenstruation er forsinket.

• Hvis enhver mulighed for, at patienten er gravid,er udelukket, kan undersøgelsen udføres, menhvis patienten med sikkerhed, ellersandsynligvis, er gravid (dvs. menstruationen erforsinket) bør begrundelsen for den foreslåedeundersøgelse gennemgås af radiologen og denhenvisende kliniker, så der kan træffes enbeslutning om eventuel udsættelse afundersøgelsen til efter fødslen eller efterindtrædelsen af den næste menstruation. Etindgreb, som er til klinisk gavn for moderen, kanimidlertid også være til indirekte gavn for detufødte barn, og hvis et nødvendigt indgrebudsættes til senere i graviditeten, kan dette øgerisikoen for fosteret såvel som for kvinden.

• Hvis graviditet ikke kan udelukkes, menmenstruationen IKKE er forsinket, og indgrebet

17

vil medføre en relativt lav dosis til fosteret, kanundersøgelsen gennemføres. Men hvisundersøgelsen medfører relativt høje doser (i defleste afdelinger vil undersøgelser i dennekategori højst sandsynligt være CT-skanning afabdomen og bækken, IVU, fluoroskopi og NM-undersøgelser), drøftes tilfældet ud fraanbefalinger vedtaget på lokalt plan.

• Hvis radiologen og den henvisende kliniker erenige om, at der er kliniske grunde, som talerfor, at den gravide eller muligvis gravidelivmoder udsættes for bestråling, skal en sådanbeslutning under alle omstændigheder indskrivesi journalen. Radiologen bør derefter sikre, atpatienten kun udsættes for den minimalestråledosis, som er nødvendig for at opnå dennødvendige information.

• Hvis det viser sig, at et foster uforvarende påtrods af ovenstående sikkerhedsforanstaltningerhar været udsat for bestråling, vil den lille risiko,fosteret udsættes for på grund af bestrålingen,selv ved højere doser, næppe retfærdiggøre destørre risici, der er forbundet med invasivefosterdiagnostiske procedurer (f.eks.amniocentesis), eller de risici, der er forbundetmed afbrydelse af svangerskabet. Hvis et fosteruforvarende er blevet udsat for bestråling, bør enlæge med speciale i bestråling foretage enindividuel risikovurdering, hvorefter resultaternedrøftes med patienten.

• RCR har for nylig deltaget i udarbejdelsen(sammen med NRPB og det radiografiskeselskab, the College of Radiographers) af enpjece, der vejleder om beskyttelse af fosteret iforbindelse med en diagnostisk undersøgelse afmoderen [25].

18

Optimering af stråledosis

Anvendelsen af radiologiske undersøgelser er enaccepteret del af medicinsk praksis, hvis berettigelsebunder i en klar klinisk nytteværdi for patienten, somlangt opvejer den begrænsede risiko forbundet medbestrålingen. Selv små stråledoser er imidlertid ikkehelt uden risiko. En lille del af de genetiskemutationer og ondartede sygdomme, der opstår hosbefolkningen, kan tilskrives en naturligbaggrundsstråling. Medicinsk bestråling i diagnostiskøjemed er den største kilde til menneskeskabtbestråling af befolkningen, og den øger den dosis,befolkningen får sammenlignet medbaggrundsstrålingen med en sjettedel.

EU-direktivet af 1997 [2] kræver af alle involverede,at de begrænser unødvendig bestråling af patienter.Institutioner på området og enkeltpersoner, somanvender ioniserende stråling, skal overholde dissebestemmelser. En vigtig måde at begrænsestrålingsmængden på er ved at undgå at foretageunødvendige undersøgelser (navnlig gentagneundersøgelser).

Den effektive dosis ved en radiologisk undersøgelseer den vægtede sum af doserne for et antal afkroppens væv, hvor vægtningsfaktoren for de enkeltevæv afhænger af deres relative følsomhed over forstråleinduceret cancer eller alvorlige arveligevirkninger. Dette giver en ansættelse af den enkeltedosis, som er sat i forhold til den samledestrålingsrisiko, uanset hvordan stråledosen er fordeltpå kroppen.

Typisk varierer de effektive doser for nogle af demest almindelige former for diagnostisk radiologi,således at de højeste er ca. 1 000 gange så store somde laveste, svarende til fra 1-2 dages naturligbaggrundsstråling (0,02 mSv ved en røntgenoptagelseaf thorax) til 4,5 år (f.eks. computertomografi af

19

20

Eksempler på effektive doser af diagnostisk medicinsk bestråling i 1990’erne

Diagnostisk Typisk effektiv Svarer Omtrentligprocedure dosis (mSv) til antal tilsvarende

røntgenopta- periode afgelser naturlig

af thorax baggrunds-stråling (1)

Røntgen-undersøgelser:

Ekstremiteter og led(undtagen hofte) <0,01 <0,5 <1,5 dageThorax (enkelt posterior anterior- film) 0,02 1 3 dageKranie 0,07 3,5 11 dageColumna thoracalis 0,7 35 4 månederColumna lumbalis 1,3 65 7 månederHofte 0,3 15 7 ugerBækken 0,7 35 4 månederAbdomen 1,0 50 6 månederIVU 2,5 125 14 månederRtg. af oesophagus med Barium 1,5 75 8 månederVentrikel 3 150 16 månederTyndtarmspassage 3 150 16 månederRtg. af colon med Bariumindhældning 7 350 3,2 årCT af hoved 2,3 115 1 årCT af thorax 8 400 3,6 årCT af abdomen eller bækken 10 500 4,5 år

Isotopundersøgelser:

Lunge, ventilation (Xe-133) 0,3 15 7 ugerLunge, perfusion (Tc-99m) 1 50 6 månederNyre (Tc-99m) 1 50 6 månederThyroidea (Tc-99m) 1 50 6 månederKnogle (Tc-99m) 4 200 1,8 årDynamisk undersøgelse af hjerte (Tc-99m) 6 300 2,7 årPET hoved (F-18 FDG) 5 250 2,3 år

(1) Gennemsnitlig baggrundsstråling i Det Forenede Kongerige = 2.2mSv om året: de regionale gennemsnit varierer fra 1,5 til 7,5 mSvom året.

Udarbejdet under vejledning af B. Wall, National RadiologicalProtection Board.

abdomen). Der er imidlertid store forskelle mellemlandene og inden for de enkelte lande, hvad angårbaggrundsstråling. Doserne for konventionellerøntgenundersøgelser er baseret på konklusionerudledt af NRPB fra patientdosismålinger foretaget i380 hospitaler i Det Forenede Kongerige i tidsrummet1990-1995. De er generelt lavere end doserne angiveti tidligere udgaver af denne publikation, som varbaseret på data fra begyndelsen af 1980’erne, hvilkettyder på en positiv tendens i retning af forbedretpatientbeskyttelse. Doserne for CT-undersøgelser ogisotopundersøgelser er baseret på nationaleundersøgelser gennemført af NRPB og BNMS, og der er højst sandsynligt ikke sket væsentligeændringer.

Lavdosisundersøgelser af ekstremiteter og thorax erde mest almindelige røntgenundersøgelser, mensmindre hyppige højdosisundersøgelser, såsomhelkrops-CT-skanning og Bariumundersøgelser,leverer det største bidrag til den samlede bestråling afbefolkningen. Nogle CT-undersøgelser kan medføremeget høje patientdoser. Der ses ingen tendens tilbegrænsning af doserne, og CT anvendes i større ogstørre omfang. Aktuelt bidrager CT sandsynligvismed næsten halvdelen af den samlede dosis fra allerøntgenundersøgelser. Det er derfor yderst vigtigt, aten hvilken som helst anmodning om CT-skanning erudførligt begrundet, og at der tages teknikker i brug,som begrænser doserne til det minimale, samtidigmed at de giver den information, som er nødvendigfor at kunne stille en diagnose. Nogle eksperterskønner, at den øgede livstidsrisiko for dødelig cancerved en CT-undersøgelse af abdomen hos en voksen erca. 1:2 000 (sammenlignet med risikoen for enrøntgenundersøgelse af thorax, der er 1:1 000 000)[26]. Dette er imidlertid kun en lille ekstra risikosammenlignet med den meget høje almene risiko forcancer (næsten 1:3), og den opvejes som regel rigeligtaf CT-undersøgelsens nytteværdi.

21

22

I forbindelse med denne henvisningsvejledning erdoserne placeret i grupper med brede spændvidder,som skal give den henvisende læge en forståelse forstørrelsesordenen af stråledoserne ved de forskelligeundersøgelser.

TABEL Klassificering af de typiskeeffektive doser af ioniserendestråling fra almindeligebilleddiagnostiske procedurer

Klasse Typisk effektiv Eksemplerdosis (mSv)

0 0 UL, MR

I <1 Rtg. af thorax, Rtg. af ekstremiteter, Rtg. af bækken

II (*) 1-5 IVU, Rtg. af columna lumbalis, NM (f.eks. knogleskintigram), CT af hoved og hals

III 5-10 CT af thorax og abdomen, NM (f.eks. af hjerte)

IV >10 Visse NM-undersøgelser(f.eks. PET)

(*) Den gennemsnitlige årlige baggrundsstråling i størstedelen afEuropa ligger inden for dette område.

23

Kommunikationen med enklinisk radiologisk afdeling

En henvisning til en billeddiagnostisk undersøgelsebetragtes generelt som en anmodning om enekspertvurdering fra en specialist i radiologi ellernuklearmedicin. Resultatet af denne anmodning omekspertvurdering bør forelægges i form af en rapport,som kan være en støtte i behandlingen af et kliniskproblem.

Formularerne, hvorpå undersøgelsen rekvireres, børudfyldes nøjagtigt og tydeligt for at undgåmisforståelser. Der bør gøres klart rede for årsagentil, at undersøgelsen rekvireres, og gives tilstrækkeligtmed detaljerede kliniske oplysninger til, at denbilleddiagnostiske specialist kan forstå de særligediagnostiske eller kliniske problemer, der forsøgesløst med en radiologisk undersøgelse.

I nogle tilfælde kan den bedste måde at løseproblemet på være en alternativ billeddiagnostiskundersøgelse.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en undersøgelse ernødvendig, eller hvilken undersøgelse der er bedst,bør man konferere med en specialist i radiologi ellernuklearmedicin. Billeddiagnostiske afdelinger er altidvillige til at drøfte undersøgelserne med dehenvisende læger. Regelmæssige kliniske-radiologiskemøder er en brugbar ramme for sådanne drøftelser ogbetragtes som god praksis [27].

Bemærk: Selv om disse anbefalinger har opnåettilslutning fra brede grupper, anerkendes det, atenkelte afdelinger vil tilpasse dem til lokale forholdog retningslinjer.

Teknikbaseretbilleddiagnostik.

Computer-tomografi (CT)CT-teknikken findes efterhånden over det meste afEuropa. Der er desuden i den seneste tid sketvæsentlige fremskridt på grund af udviklingen af CT-spiralskanning og multislice-teknikken, der gør detmuligt at opnå volumendata, medens patienten holdervejret. Fremskridt som disse har skabt nyediagnostiske muligheder, f.eks. anvendelse af CT-spiralskanning til diagnosticering af lungeemboli. Deenkelte hospitaler vil dog have deres egen politik medhensyn til at imødekomme anmodninger om CT-undersøgelse. Det bør ikke glemmes, at CT er enrelativt kostbar undersøgelse, som desuden indebæreren høj stråledosis. Derfor er det altid værd at overvejealternativer, navnlig på baggrund af MR-teknikkensvoksende rolle. The UK National RadiologicalProtection Board har formuleret flere generelleanbefalinger med hensyn til CT i sin publikation ombeskyttelse af patienten ved computertomografi(Protection of the Patient in X-Ray ComputedTomography) [26]. Følgende er citater fra disseanbefalinger:

Da der er tale om potentielt høje doser, bør en CT-undersøgelse kun foretages, hvis en erfarenradiolog kan give en behørig klinisk begrundelse.Undersøgelser af børn kræver en endnu meretungtvejende begrundelse, da disse patienter erudsat for højere risiko ved bestråling.

Hvor dette er klinisk hensigtsmæssigt, bør der istedet overvejes brug af ikke-ioniserende teknikker(UL og MR), som giver større sikkerhed, ellerlavdosis-røntgenteknikker.

Der bør ikke foretages CT-undersøgelser afabdomen eller bækken hos gravide patienter,medmindre der er tungtvejende kliniske grunde, dertaler herfor, og det er i så fald vigtigt at anvendelavdosisteknikker.

24

25

Bestråling af øjnene bør altid minimeres, navnligved patienter, som muligvis skal have foretaget flereundersøgelser.

Ved alle anmodninger om radiologiske undersøgelserbør enhver henvisning til CT, som falder uden for defastlagte retningslinjer, drøftes med en radiolog. Pågrund af nødvendigheden af at minimereundersøgelsens omfang (og herved udgifterne ogstråledosis) vil det være en hjælp, hvis de kliniskeoptegnelser og tidligere billeddiagnostiskeundersøgelser er til rådighed, når der skal foretagesCT-skanning.

Andre karakteristika:

• På trods af risikoen forbundet med bestrålingener CT stadig den optimale undersøgelse vedmange kliniske problemer i thorax og abdomen.

• CT anvendes i vidt omfang ved intrakranielleproblemer, især hjerneblødning og læsion.

• CT er en simpel metode til stadieinddeling afmange maligne lidelser (f.eks. lymfom), og tilmonitorering af respons på behandlingen.

• CT giver værdifulde præoperative oplysningerom komplekse udfyldninger og anvendes i vidtomfang ved postoperative komplikationer.

• CT kan give præcis vejledning veddrænageprocedurer, biopsi og anæstetiskenerveblokader.

• CT spiller en vigtig rolle ved traumer.

• CT-billeder kan forringes af proteser,fikseringsanordninger osv.

• CT viser flere anatomiske detaljer hosovervægtige patienter end UL. Ved tynderepatienter og børn bør der så vidt muligt anvendesUL.

26

• CT af abdomen giver en stråledosis svarende tilca. 500 røntgenoptagelser af thorax.

Interventionsradiologi (herunderangiografi og mini-invasiv terapi)Dette er et område inden for radiologien, der er ihastig udvikling. Alle afdelinger for klinisk radiologihar i mange år anvendt angiografi og relateredeprocedurer (f.eks. angioplastik), men i den seneste tider der dukket flere nye teknikker op. De flesteabscesser i abdomen behandles nu med perkutanedrænageprocedurer med radiologisk vejledning.Ligeledes udføres de fleste leverbiopsier nu afradiologer (vejledt af UL). Lymfeknudebiopsi er enrutineundersøgelse i de fleste UL- og CT-afdelinger.

Ny teknologi har medført en hastig udvidelse afinterventionsradiologiens anvendelsesmuligheder.Følgende er nogle af nyskabelserne:

• Perkutan diskektomi ved diskusprolaps (ofte vedhjælp af CT-kontrol).

• Perkutan indsættelse af transplantater vedabdominale aortaaneurismer.

• Forskellige teknikker til behandling af inoperableleverlæsioner (f.eks. laserablation medbilleddiagnostisk kontrol).

• Interventionel MR med »realtids«-billeddiagnostik, der muliggør monitorering afterapeutiske procedurer.

Ovenstående eksempler på de seneste nyskabelserkræver et tæt samarbejde med de kliniske kolleger.Hvordan samarbejdet nærmere organiseres, varierermeget alt efter den lokale ekspertise og rådighed overapparatur. På nationalt plan foregår en løbende debatom, hvordan disse interventionelle procedurer kantilrettelægges på bedste vis. Alle anmodninger omprocedurer inden for denne kategori medfører

nødvendigvis indgående drøftelser mellem forskelligespecialister.

Magnetisk resonansundersøgelse (MR)Der er inden for den sidste tid sket en væsentligstigning i udbredelsen af MR-apparatur i Europa.Denne stigning ledsages af utallige anbefalingervedrørende anvendelsen af MR. Med de senestetekniske fremskridt og den voksende erfaring spillerMR-teknikken en stadigt større rolle, og denbegrænsende faktor for yderligere ekspansion er nuofte af økonomisk karakter.

Da MR ikke anvender ioniserende stråling, bør denneteknik foretrækkes i de tilfælde, hvor CT og MR viltilvejebringe de samme oplysninger, og hvor beggeteknikker er til rådighed. Der er imidlertid en risikofor, at der vil opstå en uhensigtsmæssig storefterspørgsel efter MR, som kan betyde langeventetider. Derfor bør alle anmodninger om MR-undersøgelser godkendes af en radiolog.

Andre karakteristika:

• MR giver almindeligvis flere informationer endCT om lidelser i kranie, hoved og hals, columnaog muskel-/knoglesystemet på grund afteknikkens høje kontrastfølsomhed og multiplan-kapacitet. Dette er en hjælp veddiagnosticeringen og giver større sikkerhed, nårder skal fastsættes behandling. Teknikkenanvendes i stigende grad inden for onkologi.

• Af de seneste fremskridt kan nævnes MR-undersøgelse af thorax og hjerte, angiografi oginterventionsteknikker; MRCP og andrevæskesensitive MR-teknikker; funktionelle MR-billeder af hjernen. Mange af disse teknikker erdog endnu ikke fuldt udviklede.

• MR frarådes i det første trimester af graviditet.Teknikken kan dog godt vise sig at være mere

27

28

sikker end nogle af alternativerne. Alleundersøgelser under graviditet bør drøftes medden radiologiske afdeling.

• Der er nogle klare kontraindikationer tilanvendelsen af MR: fremmedlegemer (FL) afmetal i orbita, aneurismeclips, pacemakere,cochleare implantater osv. Desuden vil MR giveen begrænset billedkvalitet tæt på proteser osv.En udtømmende liste over kontraindikationer kanses i diverse lærebøger og monografier. Enhverusikkerhed med hensyn til kontraindikationer børdrøftes i god tid med den billeddiagnostiskeafdeling.

29

Nuklearmedicin (NM)

I EU-landene er NM et selvstændigt specialområde,hvor uforseglede isotopkilder til diagnostiske ogterapeutiske formål kun må anvendes afnuklearmedicinske specialister. I nogle lande kan andrespecialister, normalt radiologer, også foretage NM-undersøgelser. Uanset hvilke lokale ordninger der ergældende, vil en erfaren specialist være til rådighed ogkunne drøfte de relevante NM-teknikker i en givenklinisk situation. Specialisterne vil også kunne vejledeom, hvilken NM-undersøgelse der bør anvendes. Påtilsvarende måde bør den henvisende kliniker angive,hvilket præcist klinisk problem der kræverundersøgelse, da dette er afgørende for, hvilken isotop-(eller anden) undersøgelse der vil blive anvendt.

På trods af visse misforståelser falder ensammenligning mellem den stråledosis, der gives vedde fleste NM-teknikker, og doserne forbundet medmange andre røntgenundersøgelser, som anses for atvære »sikre«, ud til NM-teknikkens fordel. Som detfremgår af oversigten i afsnittet om minimering afstråledosis, er den effektive dosis ved de fleste NM-undersøgelser betydeligt mindre end ved CT-skanningaf abdomen.

De funktionelle data, der fås med NM-teknikker, ersærligt værdifulde. En almindelig NM-undersøgelsekan afgøre, om et distenderet nyrebækken, der erpåvist med ultralyd, blot skyldes et rummeligtsamlesystem, eller der ligger en obstruerende læsiontil grund. Den samme undersøgelse kan tilvejebringedata om den enkelte nyres procentandel af densamlede nyrefunktion. Mere komplekse undersøgelserkan påvise venstre ventrikels »ejection fraction« ogfordelingen af blodgennemstrømningen tilhjernebarken.

PET-skanning har på det seneste gjort storefremskridt, og flere og flere råder over teknikken. På

grund af de vigtigste isotopers korte levetid (detglukoseanaloge stof F-18 fluorodeoxyglukose, FDG,anvendes i vid udstrækning) kan PET kun tilbydes inærheden af en cyklotron og et isotopapotek.Udviklingen af dobbelthoved-gammakameraer medmodificeret PET-kapacitet er dog et væsentligtfremskridt, som bør give flere steder mulighed for atanskaffe apparaturet; en stor del af den aktuelleforskning er koncentreret om dette område. Da PETkan identificere små foci af levedygtige tumorer,giver teknikken enestående muligheder inden forstadieinddeling af forskellige cancertyper (f.eks.bronkialcancer) samt inden for follow-up ved cancer(f.eks. lymfom), hvor andre billeddiagnostisketeknikker måske ikke kan skelne mellem arvæv ogaktiv sygdom. PET kan også give unikke oplysningerom hjernens metabolisme og hjertemuskelens tilstand,og adskillige forskerteam er i gang med at undersøgedisse aspekter. I løbet af de næste par år vil PET istigende grad blive anvendt i klinisk praksis, ognedenstående anbefalinger angiver en eventuelanvendelse af teknikken i forbindelse med vissekliniske problemer.

Nuklearmedicinsk terapi

Selv om emnet ikke behandles yderligere i dennehenvisningsvejledning, er det værd at bemærke sigden vigtige rolle, NM spiller i forbindelse medbehandlingen af såvel benigne som malignesygdomme. Thyroidea er stadig det vigtigste mål,men teknikkens rækkevidde udvides hastigt. Andreindikationer er neuroendokrine tumorer, smertefuldemetastaser i skelettet, visse former for ledsygdomme,polycytæmi og maligne ekssudater. NM-teknikkensbehandlingsmuligheder undersøges inden forleukæmi/lymfomer og visse levertumorer.

30

Ultralyd (UL)

Siden den forrige udgave af disse retningslinjer harde fleste afdelinger for klinisk radiologi oplevet envoldsom stigning i henvisninger til UL-undersøgelser.I den samme periode er der sket fremskridt medhensyn til UL-apparatur og ekspertise, og der erkommet flere henvisningsmuligheder (farve Doppler,power Doppler, transvaginalt (tv) gynækologiskarbejde osv.). Disse tendenser er glædelige, da ULikke anvender ioniserende stråling. Der er imidlertidikke meget, der tyder på, at den stigende anvendelseaf UL ledsages af et større fald i henvisninger tilandre radiologiske undersøgelser og som følge herafet fald i den samlede stråledosis, som offentlighedenudsættes for.

Den øgede belastning af UL-faciliteter er faktiskforegået sideløbende med en vedvarende stigning iefterspørgslen efter andre radiologiske undersøgelser.En enkelt undtagelse bør bemærkes, nemlig IVU-undersøgelser, som der rekvireres langt færre af,siden UL er kommet frem. Da UL er ikke-invasiv, erdet samlede antal af patienter, der undersøges foruroradiologiske problemer, imidlertid steget. Delokale afdelinger for klinisk radiologi har udvikletderes egne retningslinjer for håndteringen af denøgede belastning af UL-faciliteterne.

Selve UL-billederne skal tages af en professionel, derhar erfaring med betjening af apparaturet, men selv ensådan er ikke altid i stand til at få perfekte billederhos alle patienter. Det kan for eksempel værevanskeligt og utilfredsstillende at foretage UL-undersøgelse af overvægtige patienter. Desuden kanfordelingen af tarmluft tilsløre visse forhold. Ultralydsbillige, hurtige, pålidelige og ikke-invasiveegenskaber gør det dog til en fremragende indledendeundersøgelse ved en lang række kliniske henvisninger.UL anbefales således også som den mesthensigtsmæssige undersøgelse, hvor den er mulig.

31

Da UL ikke indebærer ioniserende stråling og errelativt billig, anbefales denne undersøgelse ofte, hvorder ikke er begrundelse for mere kostbareundersøgelser (f.eks. CT-skanning), eller hvorressourcerne er begrænsede. Omvendt er det svært atafvise en anmodning om UL-undersøgelse medargumenter om invasiv karakter eller omkostninger.Der er således en risiko for, at UL-afdelingeroverbebyrdes med henvisninger, som ligger iudkanten af, hvad der er hensigtsmæssigt. Derfor harde henvisende klinikere fortsat pligt til at overvejenøje, om alle bestillinger af UL er berettigede, og omresultatet (f.eks. påvisning af galdesten) vil påvirkebehandlingen (jf. Indledning: Hvorfor erretningslinjer nødvendige?).

32

ORDLISTE

FORKORTELSE BETYDNING

Rtg. Røntgenoversigt, en eller flerefilm

Rtg. af thorax Røntgen af thorax

Rtg. af abdomen Røntgen af abdomen

UL Ultralyd

Skeletundersøgelse En serie af røntgenbilleder tilpåvisning af evt. skeletinvolveringog dennes udbredelse

Mammogram Røntgenbillede af bryst

Tyndtarm, Barium Detaljeret Bariumundersøgelsemed nasoduodenal sonde

IVU Intravenøs urografi

CT Computer-tomografi

CTA CT angiografi

HRCT High resolution CT

NM Nuklearmedicin

SPECT Enkeltphoton-emissionstomografi

MR Magnetisk resonans-undersøgelse

MRA MR angiografi

MRCP Magnetisk resonanscholangiopancreatografi

DSA Digital subtraktionsangiografi

ERCP Endoskopisk retrogradcholangiopancreatografi

PET Positron-emissionstomografi

33

A.

Ho

ved

(in

kl.

øre

-næ

se-h

alsp

rob

lem

er)

Med

født

e lid

else

r M

R [

0]In

dice

ret

[C]

Def

initi

v un

ders

øgel

se v

ed a

lle m

isda

nnel

ser,

hvor

ved

der

desu

den

undg

ås r

øntg

enst

rålin

g. 3

D-C

Tka

n væ

re

nødv

endi

g ve

d kn

ogle

mis

dann

else

r. Se

dativ

er n

orm

alt

(bør

n: s

e af

snit

M)

A1

påkr

æve

t ho

s m

indr

e bø

rn. O

verv

ej U

Lho

s ny

født

e.

Hje

rneb

lødn

ing;

C

T[I

I]In

dice

ret

[C]

CT

give

r en

fyl

dest

gøre

nde

bedø

mm

else

af

de f

lest

e sl

agtil

fæld

etil

fæld

e sa

mt

vise

r bl

ødni

ng.

MR

[0]

og

Spec

ialu

nder

-M

R o

g N

M m

ere

sens

itive

end

CT

ved

tidlig

inf

arkt

og

NM

[II

]sø

gels

e [B

]ve

d læ

sion

er a

f fo

ssa

post

erio

r.

UL

af c

arot

is [

0]Ik

ke i

ndic

eret

U

ndta

gels

er:

a) p

atie

nter

, som

er

fuld

t re

stitu

eret

, hvo

rru

tinem

æss

igt

[C]

der

over

veje

s ca

rotis

kiru

rgi.

b) h

jern

eblø

dnin

g un

der

udvi

klin

g, h

vor

der

er m

ista

nke

om d

isse

ktio

n el

ler

A2

embo

li.

Forb

igåe

nde

iskæ

mis

k U

Laf

car

otis

Indi

cere

t [B

]H

vis

der

er t

vivl

om

dia

gnos

en e

ller

oper

atio

n an

fald

[0]

over

veje

s. M

ange

tin

g af

hæng

er a

f lo

kale

ret

ning

slin

jer

og e

kspe

rtis

e. U

L(m

ed f

arve

Dop

pler

) gi

ver

funk

tione

lle d

ata

om b

ifur

katu

rlid

else

. Ang

iogr

afi,

MR

Aog

CTA

er d

yrer

e al

tern

ativ

er, d

er v

iser

kar

rene

. (s

e og

så B

5)A

3M

R o

g N

M k

an b

ruge

s til

at

vise

fun

ktio

n.

34

A. HovedKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Dem

yelin

isat

ions

- og

and

reM

R [

0]In

dice

ret

[A]

MR

lan

gt m

ere

sens

itiv

end

CT

ved

hv

id s

ubst

anss

ygdo

mm

ede

mye

linis

atio

nslid

else

. MR

kan

dog

sta

dig

være

ne

gativ

hos

op

til 2

5%

af

patie

nter

med

fas

tslå

et

diss

emin

eret

scl

eros

e. M

R o

gså

bedr

e en

d C

Ttil

af

græ

nsni

ng a

f ud

bred

else

og

plac

erin

g af

and

re h

vid

A4

subs

tans

sygd

omm

e.

Rum

opfy

lden

de l

æsi

oner

CT

[II]

ell

er

Indi

cere

t [B

]M

R m

ere

føls

om m

ed h

ensy

n til

at

geng

ive

nøja

gtig

M

R [

0]po

sitio

n af

tum

orer

i t

idlig

t st

adiu

m (

nytti

gt v

ed

oper

atio

n) o

g m

ere

føls

om v

ed l

æsi

oner

af

foss

a po

ster

ior.

MR

kan

ove

rse

kalc

ifik

atio

n. C

Ttil

råd

ighe

d fl

ere

sted

er o

g er

oft

e til

stræ

kkel

ig v

ed s

upra

tent

oria

le

læsi

oner

og

subd

ural

t hæ

mat

om. M

R b

edst

ved

fos

sa

post

erio

r og

vas

kulæ

re l

æsi

oner

. NM

kan

væ

re t

il hj

ælp

un

der

viss

e om

stæ

ndig

hede

r —

tum

orle

vedy

gtig

hed

A5

efte

r te

rapi

, isæ

r ef

ter

strå

lete

rapi

.

Hov

edpi

ne:

akut

, stæ

rkC

T[I

I]In

dice

ret

[B]

CT

give

r fy

ldes

tgør

ende

dat

a i

de f

lest

e til

fæld

e af

su

bara

knoi

dal

og a

ndre

int

rakr

anie

lle b

lødn

inge

r og

le

dsag

ende

hyd

roce

phal

us. N

B:

En

nega

tiv C

Tud

eluk

ker

ikke

sub

arak

noid

al b

lødn

ing,

og

mis

tank

e he

rom

bør

med

føre

lum

balp

unkt

ur, s

åfre

mt

der

ikke

er

form

odni

ng o

m k

ontr

aind

ikat

ione

r (f

.eks

. obs

true

rend

e hy

droc

epha

lus)

. Lum

balp

unkt

ur k

an o

gså

være

nø

dven

dig

for

at u

delu

kke

men

ingi

tis.

35

A. Hoved

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-M

R b

edre

end

CT

ved

betæ

ndel

sesf

oran

drin

ger.

NM

N

M [

II]

søge

lse

[C]

mås

ke d

en m

est

sens

itive

und

ersø

gels

e til

påv

isni

ng a

f en

ceph

aliti

s og

kan

lev

ere

bevi

ser

på

A6

cirk

ulat

ions

fors

tyrr

else

ved

mig

ræne

.

Hov

edpi

ne:

kron

isk

Rtg

. af

kran

ie,

Ikke

ind

icer

et

Rad

iogr

afi

ikke

sæ

rlig

anv

ende

ligt

ved

man

gel

på

sinu

s, c

olum

na

rutin

emæ

ssig

t [B

]fo

kale

teg

n/sy

mpt

omer

. Se

A13

.[I

]

CT

[II]

ell

erIk

ke i

ndic

eret

V

isse

und

tage

lser

for

spe

cial

iste

r, el

ler

hvis

der

er

sikr

eM

R [

0]ru

tinem

æss

igt

[B]

tegn

på

øget

int

rakr

anie

lt tr

yk, f

ossa

pos

teri

or l

idel

se

(bør

n: s

e af

snit

M)

A7

elle

r an

dre

tegn

.

Hyp

ofys

e- o

g ju

xtas

ella

-M

R [

0]Sp

ecia

lund

er-

Dem

onst

ratio

n af

mik

road

enom

er e

r ik

ke a

ltid

til h

jælp

prob

lem

ersø

gels

e [B

]ve

d be

hand

linge

n. C

Thv

is M

R i

kke

er t

il rå

digh

ed.

Aku

t he

nvis

ning

ved

syn

sfor

ring

else

. Nog

le c

entr

e an

vend

er s

ærl

ige

NM

-age

nser

.

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Til

patie

nter

, der

kræ

ver

unde

rsøg

else

, anv

ende

s M

R

A8

rutin

emæ

ssig

t [C

]el

ler

CT.

Foss

a po

ster

ior-

tegn

MR

[0]

Indi

cere

t [A

]M

R l

angt

bed

re e

nd C

T. C

T-bi

llede

r fo

rrin

ges

ofte

af

A9

beam

har

deni

ng a

rtef

akte

r.

36

A. HovedKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Hyd

roce

phal

us

CT

[II]

Indi

cere

t [B

]C

Tfy

ldes

tgør

ende

i d

e fl

este

tilf

æld

e; M

R a

f og

til

nødv

endi

g og

kan

væ

re m

ere

hens

igts

mæ

ssig

hos

bør

n.

UL

førs

te v

alg

ved

spæ

dbør

n. N

M a

nven

des

i vi

sse

cent

re, n

avnl

ig v

edrø

rend

e sh

untf

unkt

ion.

(bør

n: s

e af

snit

M)

A10

Rtg

.In

dice

ret

[C]

Rtg

. kan

dem

onst

rere

hel

e ve

ntils

yste

met

.

Sym

ptom

er i

mel

lem

øre

CT

[II]

Spec

ialu

nder

-E

n vu

rder

ing

af d

isse

sym

ptom

er k

ræve

r ør

e-næ

se-

elle

r in

dre

øre

søge

lse

[B]

hals

-, n

euro

logi

sk e

ller

nerv

ekir

urgi

sk e

kspe

rtis

e.(i

nkl.

vert

igo)

A11

Sens

orin

eura

l dø

vhed

M

R [

0]Sp

ecia

lund

er-

MR

lan

gt b

edre

end

CT,

isæ

r ve

d ak

ustis

ke n

euro

mer

. (b

ørn:

se

afsn

it M

)A

12

søge

lse

[B]

Ved

døv

hed

hos

børn

, se

M4.

Sinu

slid

else

R

tg. a

f si

nus

[I]

Ikke

ind

icer

et

Fort

ykke

lse

af s

limhi

nden

er

et i

kke-

spec

ifik

t fu

nd, d

erru

tinem

æss

igt

[B]

kan

optr

æde

hos

sym

ptom

fri

patie

nter

.

CT

[II]

Spec

ialu

nder

-C

Tgi

ver

fler

e re

sulta

ter

og g

iver

uni

kke

oply

snin

ger

søge

lse

[B]

om d

en o

stia

le a

nato

mi.

Lav

dosi

stek

nik

ønsk

værd

ig.

Indi

cere

t, hv

is m

aksi

mal

med

icin

sk b

ehan

dlin

g er

slå

et

fejl,

hvi

s de

r op

står

kom

plik

atio

ner

elle

r ve

d m

ista

nke

(bør

n: s

e af

snit

M)

A13

om m

alig

nite

t.

Dem

ens

og h

ukom

mel

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Ove

rvej

und

ersø

gels

e, h

vis

det

klin

iske

for

løb

er

sesf

or-s

tyrr

else

r, ru

tinem

æss

igt

[B]

unor

mal

t, el

ler

ved

yngr

e pa

tient

.be

gynd

ende

psy

kose

37

A. Hoved

CT

[II]

ell

er

Spec

ialu

nder

-C

Tog

SPE

CT

en g

od k

ombi

natio

n ve

d A

lzhe

imer

s M

R [

0] e

ller

sø

gels

e [B

]]sy

gdom

. MR

bed

re v

ed s

truk

turf

oran

drin

ger

og t

il N

M [

III]

bedø

mm

else

af

norm

alt

tryk

ved

hyd

roce

phal

us. P

ET

og S

PEC

Tgo

de m

etod

er t

il at

få

funk

tione

lle d

ata.

U

nder

søge

lser

af

den

cere

bral

e ci

rkul

atio

n ka

n sk

elne

A

14A

lzhe

imer

s fr

a an

dre

form

er f

or d

emen

s.

Øje

nlæ

sion

erC

T[I

I] e

ller

Sp

ecia

lund

er-

CT

give

r m

ere

deta

ljere

de a

nato

mis

ke i

nfor

mat

ione

r, M

R [

0]sø

gels

e [B

]na

vnlig

af

knog

lest

rukt

urer

(f.

eks.

nas

olak

rim

al k

anal

).

Med

MR

und

gås

best

rålin

g af

lin

sen

(dog

ko

ntra

indi

cere

t ve

d m

ista

nke

om f

erro

mag

netis

k fr

emm

edle

gem

e). O

verv

ej U

Ltil

påv

isni

ng a

f A

15in

trao

kula

re l

æsi

oner

.

Orb

ita —

fre

mm

edle

gem

eR

tg. a

f or

bita

[I]

Indi

cere

t [B

]Is

ær

ved

pers

oner

, der

har

arb

ejde

t m

ed m

etal

, ele

ktri

sk

(FL

) af

met

al (

før

MR

)dr

evet

væ

rktø

j os

v. N

ogle

cen

tre

anve

nder

CT.

Se

A16

af

snit

K, »

Tra

ume«

, om

aku

tte s

kade

r.

Syns

fors

tyrr

else

rR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

R

øntg

enbi

llede

r er

sjæ

lden

t en

hjæ

lp. S

peci

alis

ter

kan

A17

rutin

emæ

ssig

t [C

]ev

t. re

kvir

ere

CT

elle

r M

R.

38

A. HovedKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Epi

leps

i (v

oksn

e)

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

En

vurd

erin

g kr

æve

r sp

ecia

leks

pert

ise.

Anf

ald,

der

er

(bør

n: s

e af

snit

M)

rutin

emæ

ssig

t [B

]be

gynd

t i

en s

en a

lder

, bør

nor

mal

t un

ders

øges

, men

bi

lledd

iagn

ostik

kan

væ

re u

nødv

endi

g, h

vis

prob

lem

et

er k

lart

alk

ohol

rela

tere

t.

CT

[II]

, MR

Spec

ialu

nder

-Pa

rtie

lle/f

okal

e an

fald

kan

kræ

ve e

n de

talje

ret

[0]

elle

r N

M

søge

lse

[B]

vurd

erin

g, h

vis

der

påtæ

nkes

ope

ratio

n. S

PEC

Tun

der

[III

]an

fald

giv

er s

tørs

t ch

ance

for

at

loka

liser

e fo

kus.

O

ptag

else

r af

fun

ktio

n im

elle

m a

nfal

d er

ogs

å vi

gtig

t. M

ange

tin

g af

hæng

er a

f lo

kale

ret

ning

slin

jer,

som

af

gør,

hvilk

e ko

mbi

natio

ner

af f

rem

gang

småd

er d

er

A18

anve

ndes

.

39

A. Hoved

B.

Hal

s (c

olu

mna:

se

afsn

it C

[C

olu

mna]

og

K [

Trau

me]

)

Blø

dd

ele

Thy

reoi

dea-

UL

[0]

og N

M

Indi

cere

t [B

]D

emon

stre

rer

mor

folo

gi;

give

r m

ulig

hed

for

vejle

dt

tum

orer

og

fors

tørr

else

[I]

aspi

ratio

n m

ed h

enbl

ik p

å cy

tolo

gi e

ller

biop

si m

ed

henb

lik p

å hi

stol

ogi.

Nog

le k

linik

ere

vil

fore

tage

as

pira

tion

uden

bill

eddi

agno

stik

. Sam

tidig

Rtg

. af

B1

thor

ax p

åkræ

vet

til a

t vi

se t

rach

ea.

Thy

roto

ksik

ose

NM

[I]

, UL

[0]

Indi

cere

t [B

]K

an s

keln

e m

elle

m B

ased

ows

sygd

om, t

oksi

sk n

odøs

st

rum

a og

sub

akut

thy

reoi

ditis

. Giv

er f

unkt

ione

lle d

ata

B2

om l

ymfe

knud

er. O

gså

anve

ndel

ig v

ed t

hyre

oidi

tis.

Ekt

opis

k th

yreo

idea

væv

NM

[I]

Indi

cere

t [C

]N

M f

rem

rage

nde

ved

små

ekto

pisk

e re

ster

af

(f.e

ks. l

ingu

al t

hyre

oide

a)th

yreo

idea

væv.

Ved

gen

eral

iser

et t

hyro

idea

fors

tørr

else

el

ler

mul

tinod

øs s

trum

a gi

ver

UL

et g

odt

bille

de a

f re

tros

tern

al e

kste

nsio

n; d

ynam

iske

und

ersø

gels

er v

iser

ef

fekt

en a

f ha

lsek

sten

sion

osv

. CT

/MR

påk

ræve

t til

de

mon

stra

tion

af d

en f

ulde

ret

rost

erna

le e

kste

nsio

n og

B

3ko

mpr

essi

on a

f tr

ache

a.

40

B. HalsKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Hyp

erpa

ra-t

hyro

idis

me

Bil

led-

diag

nost

ikSp

ecia

lund

er-

Søg

vejle

dnin

g. D

iagn

ose

på k

linis

k/bi

okem

isk

søge

lse

[C]

grun

dlag

. Bill

eddi

agno

stik

kan

bid

rage

til

præ

oper

ativ

lo

kalis

atio

n, m

en e

r m

ulig

vis

ikke

nød

vend

ig f

or

erfa

rne

kiru

rger

. Man

ge t

ing

afhæ

nger

af

loka

le

retn

ings

linje

r sa

mt

rådi

ghed

ove

r te

knol

ogi

og

eksp

ertis

e. U

L, N

M, C

Tog

MR

er

alle

præ

cise

B

4m

etod

er i

en

ikke

-ope

rere

t ha

ls.

Sym

ptom

fri

caro

tis-

UL

af c

arot

is [

0]Ik

ke i

ndic

eret

Si

gnif

ikan

te i

nter

ne c

arot

isar

teri

elæ

sion

er s

es s

jæld

ent.

mis

lyd

B5

rutin

emæ

ssig

t [B

]

Frem

med

lege

mer

, slu

gt

Se T

raum

e, K

30.

elle

r in

dånd

etB

6

Abs

ces

af u

kend

t U

L[0

]In

dice

ret

[C]

UL

som

den

før

ste

unde

rsøg

else

, der

ogs

å ka

n ve

jlede

op

rind

else

ved

biop

si. M

R o

g C

Tno

rmal

t ku

n på

anb

efal

ing

af

B7

radi

olog

elle

r kl

inis

k sp

ecia

list.

Spyt

obst

rukt

ion

UL

[0]

elle

r In

dice

ret

[C]

Ved

per

iodi

sk, f

øder

elat

eret

hæ

vels

e. M

R s

ialo

graf

i Si

alog

rafi

[II

]fo

retr

ækk

es m

ulig

vis

på v

isse

cen

tre.

Rtg

.Ik

ke i

ndic

eret

U

ndta

gen

i ca

lcul

us i

mun

dbun

den,

hvo

r R

tg. k

an v

ære

B8

rutin

emæ

ssig

t [B

]til

stræ

kkel

igt.

41

B. Hals

Saliv

aabs

ces

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Lek

stre

mt

sens

itiv

og b

ør, a

fhæ

ngig

t af

lok

al

eksp

ertis

e, v

ære

den

før

ste

unde

rsøg

else

. MR

ud

mæ

rket

ved

udb

redt

elle

r re

cidi

vere

nde

sygd

om. C

Tan

vend

es n

u ku

n i

begr

æns

et o

mfa

ng. I

ngen

ind

ikat

ion

B9

for

CT-

sial

ogra

fi.

Tør

mun

d —

U

L[0

] el

ler

Spec

ialu

nder

-N

orm

alt

ikke

påk

ræve

t. Si

alog

ram

kan

væ

re

bind

evæ

vslid

else

sial

ogra

m [

II]

søge

lse

[C]

diag

nost

isk,

men

NM

giv

er e

n be

dre

funk

tione

l B

10el

ler

NM

[II

]be

døm

mel

se. M

R-s

ialo

graf

i an

vend

es l

igel

edes

her

.

Dys

funk

tion

i te

mpo

ro-

Rtg

. [I]

Spec

ialu

nder

-R

øntg

en v

il de

mon

stre

re k

nogl

eabn

orm

alite

ter,

men

de

man

dibu

larl

edde

tsø

gels

e [B

]fl

este

led

er

norm

ale,

da

prob

lem

erne

som

reg

el e

r re

late

ret

til d

ysfu

nktio

n i

leds

kive

n.

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-H

vis

kons

erva

tiv b

ehan

dlin

g sl

år f

ejl,

og d

er e

r ar

trog

rafi

[II

]sø

gels

e [B

]m

ista

nke

om i

nter

n fo

rsty

rrel

se. A

rtro

graf

i ka

n gi

ve e

n B

11æ

gte

dyna

mis

k de

mon

stra

tion.

42

B. HalsKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

C.

Co

lum

na

Gen

erel

t (t

rau

me:

se

afsn

it K

)M

edfø

dte

lidel

ser

Rtg

. [I]

Spec

ialu

nder

-F.

eks.

stå

ende

, ful

d læ

ngde

-Rtg

. ved

sko

liose

. Se

afsn

itsø

gels

e [C

]M

ved

røre

nde

rygs

mer

ter

(M10

).

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R d

efin

erer

alle

col

umna

mis

dann

else

r og

ude

lukk

ersø

gels

e [C

]re

late

ret

teka

mis

dann

else

. CT

kan

være

påk

ræve

t til

af

græ

nsni

ng a

f kn

ogle

deta

ljer,

men

her

bør

hus

kes

på

(bør

n: s

e af

snit

M)

C1

den

stor

e st

rålin

gsbe

last

ning

.

Mye

lopa

ti: t

umor

er,

MR

[0]

Indi

cere

t [B

]M

R k

lart

før

ste

valg

ved

røre

nde

alle

ryg

mar

vslæ

sion

erbe

tænd

else

, inf

ektio

n,

og f

or a

t vu

rder

e ry

gmar

vsko

mpr

essi

on. C

Tka

n væ

re

infa

rkt

osv.

nødv

endi

g, h

vis

der

kræ

ves

mer

e de

talje

rede

kn

ogle

bille

der.

Mye

logr

afi

kun,

hvi

s M

R i

kke

er t

il rå

digh

ed e

ller

ikke

er

mul

ig. N

M a

nven

des

stad

ig i

vid

t om

fang

til

at u

nder

søge

for

met

asta

ser

og i

dent

ific

ere

C2

foka

le s

kele

tale

læ

sion

er (

såso

m o

steo

id o

steo

ma)

.

Co

lum

na

cerv

ical

isM

ulig

sub

luks

atio

n af

R

tg. [

I]In

dice

ret

[C]

Et

enke

lt la

tera

lt R

tg. a

f co

lum

na c

ervi

calis

med

at

lant

oaxi

alle

dpa

tient

en i

sup

ervi

sere

t be

kvem

fle

ksio

n bu

rde

afsl

øre

en s

igni

fika

nt s

ublu

ksat

ion

hos

patie

nter

med

re

umat

oid

artr

it, D

owns

syn

drom

m.m

. MR

(f

leks

ion/

ekst

ensi

on)

vise

r ef

fekt

på

rygm

arv,

hvi

s R

tg.

C3

er p

ositi

v el

ler

neur

olog

iske

teg

n er

til

sted

e.

43

C. Columna

Hal

ssm

erte

r, br

acha

lgia

,R

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

D

egen

erat

ive

fora

ndri

nger

beg

ynde

r tid

ligt

i de

n de

gene

rativ

for

andr

ing

rutin

emæ

ssig

t [B

]m

odne

ald

er o

g er

oft

e ud

en r

elat

ion

til s

ympt

omer

, so

m n

orm

alt

skyl

des

disk

us-/

ligam

entf

oran

drin

ger,

der

ikke

kan

ses

på

rønt

geno

vers

igts

bille

der.

MR

anv

ende

s i

øget

om

fang

, nav

nlig

ved

bra

chal

gia.

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-O

verv

ej M

R o

g sp

ecia

listh

envi

snin

g, h

vis

smer

ten

søge

lse

[B]

påvi

rker

liv

sstil

, elle

r de

r er

neu

rolo

gisk

e te

gn.

Mye

logr

afi

(med

CT

) ka

n i

nogl

e til

fæld

e væ

re

påkr

æve

t til

vid

ere

afgr

æns

ning

, elle

r hv

is M

R i

kke

er

C4

til r

ådig

hed

elle

r ik

ke e

r m

ulig

.

Co

lum

na

tho

raca

lis

Smer

ter

uden

tra

ume:

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Deg

ener

ativ

e fo

rand

ring

er e

r in

vari

able

hos

de

gene

rativ

lid

else

rutin

emæ

ssig

t [B

]m

idal

dren

de o

g fr

emef

ter.

Und

ersø

gels

e sj

æld

ent

til

gavn

ved

fra

vær

af n

euro

logi

ske

tegn

elle

r te

gn p

å m

etas

tase

r el

ler

infe

ktio

n. O

verv

ej a

kut

henv

isni

ng h

os

æld

re p

atie

nter

med

plu

dsel

igt

opst

åede

sm

erte

r fo

r at

se

, om

der

er

tale

om

ost

eopo

rotis

k sa

mm

enfa

ld e

ller

andr

e fo

rmer

for

kno

gled

estr

uktio

n. O

verv

ej N

M f

or a

t un

ders

øge

for

met

asta

selæ

sion

er.

44

C. ColumnaKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R e

vt. i

ndic

eret

, hvi

s lo

kale

sm

erte

r va

rer

ved,

hvi

s sø

gels

e [B

]de

er

vans

kelig

e at

beh

andl

e, e

ller

der

er t

egn

på

C5

lang

stra

kt s

ygdo

m.

Co

lum

na

lum

bal

isK

roni

ske

rygs

mer

ter

uden

R

tg. [

II]

Ikke

ind

icer

et

Deg

ener

ativ

e fo

rand

ring

er e

r al

min

delig

e og

tegn

på

infe

ktio

n el

ler

rutin

emæ

ssig

t [C

]us

peci

fikk

e. S

tørs

t væ

rdi

ved

yngr

e pa

tient

er (

f.ek

s.

neop

lasm

aun

der

20 å

r, sp

ondy

lolis

tese

, ank

ylos

eren

de s

pond

yliti

s os

v.)

elle

r ho

s æ

ldre

pat

ient

er, f

.eks

. >55

.

MR

[0]

ell

er C

TSp

ecia

lund

er-

I til

fæld

e, h

vor

beha

ndlin

g er

van

skel

ig. N

egat

ive

fund

C6

[II]

ell

er N

M [

II]

søge

lse

[C]

kan

være

en

hjæ

lp.

Ryg

smer

ter

med

mul

ige

Bil

led-

diag

nost

ikIn

dice

ret

[B]

Led

sage

s af

aku

t he

nvis

ning

til

spec

ialis

t; M

R n

orm

alt

alvo

rlig

e år

sage

r, så

som

:de

n be

dste

und

ersø

gels

e. B

illed

diag

nost

ik b

ør i

kke

•In

dtræ

der

< 2

0, >

55

årfo

rsin

ke s

peci

alis

then

visn

ing.

NM

anv

ende

s og

så i

vid

•Sp

hinc

ter-

elle

r ud

stræ

knin

g ve

d m

ulig

kno

gled

estr

uktio

n og

i t

ilfæ

lde

gang

fors

tyrr

else

med

kro

nisk

e sm

erte

r el

ler

mis

tank

e om

inf

ektio

n.

•Fø

lels

eslø

shed

i

ride

buks

eom

råde

t•

Stæ

rkt

elle

r fr

emsk

ride

nde

bevæ

gels

esta

b(»

NO

RM

AL

« O

VE

RSI

GT

S-R

TG

. KA

N G

IVE

FA

LSK

•O

mfa

ttend

e ne

urol

ogis

k T

RY

GH

ED

).de

fici

t•

Tid

liger

e ca

rcin

om

45

C. Columna

•R

egel

mæ

ssig

t sy

g•

Hiv

•V

ægt

tab

•In

trav

enøs

t na

rkot

ikam

isbr

ug•

Ster

oide

r•

Stru

ktur

el d

efor

mite

t•

Ikke

-mek

anis

ke s

mer

ter

C7

(bør

n: s

e af

snit

M)

Aku

tte r

ygsm

erte

r:R

tg. [

II]

Ikke

ind

icer

et

Aku

tte r

ygsm

erte

r sk

ylde

s no

rmal

t om

stæ

ndig

hede

r, di

skus

prol

aps;

isc

hias

ude

nru

tinem

æss

igt

[C]

der

ikke

kan

dia

gnos

ticer

es p

å R

tg.-

over

sigt

(m

edkr

itisk

e ka

rakt

eris

tika

undt

agel

se a

f os

teop

orot

isk

sam

men

fald

). E

t »n

orm

alt«

(s

e ov

enfo

r)ov

ersi

gtsb

illed

e ka

n gi

ve f

alsk

try

ghed

. Påv

isni

ng a

f di

skus

prol

aps

kræ

ver

MR

elle

r C

Tog

bør

ove

rvej

es

stra

ks e

fter

fej

lslå

et k

onse

rvat

iv b

ehan

dlin

g.

MR

[0]

ell

er C

TIk

ke i

ndic

eret

M

R f

oret

rækk

es g

ener

elt

(stø

rre

fiel

d of

vie

w, c

onus

, [I

I]in

dled

ning

svis

[B

]po

stop

erat

ive

fora

ndri

nger

osv

.), o

g rø

ntge

nstr

ålin

g un

dgås

her

med

. Ent

en M

R e

ller

CT

er p

åkræ

vet

før

indg

reb

(f.e

ks. e

pidu

ralin

jekt

ion)

. MR

bed

re e

nd C

TC

8ve

d po

stop

erat

ive

prob

lem

er.

46

C. ColumnaKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

D.

Mu

skel

-/sk

elet

syst

emet

Ost

eom

yelit

isR

tg. [

I]+

NM

In

dice

ret

[B]

Det

2-3

-fas

ede

knog

lesk

intig

ram

er

mer

e fø

lsom

t en

d[I

I] e

ller

MR

[0]

Rtg

. Fun

dene

er

dog

ikke

spe

cifi

kke,

og

yder

liger

e N

M-s

peci

alun

ders

øgel

se m

ed a

ltern

ativ

e ag

ense

r ka

n væ

re p

åkræ

vet.

Fedt

supp

ress

ions

-MR

ans

es

efte

rhån

den

for

at v

ære

den

opt

imal

e un

ders

øgel

se.

CT

[II]

ell

erSp

ecia

lund

er-

CT

anve

ndes

til

iden

tifik

atio

n af

sek

vest

re. B

åde

CT

ogU

L[

0]sø

gels

er [

C]

UL

kan

vise

pas

send

e st

ed f

or v

ejle

dt p

erku

tan

biop

si.

UL

kan

være

til

hjæ

lp, s

ærl

ig v

ed b

ørn,

hvi

s m

etal

fo

rårs

ager

art

efak

ter

ved

MR

/CT,

elle

r hv

is N

M e

r D

1us

peci

fik

på g

rund

af

nylig

ope

ratio

n.

Prim

ær

knog

letu

mor

Rtg

. [I]

Indi

cere

t [B

]R

tg. k

an e

vt. k

arak

teri

sere

læ

sion

en.

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-M

R n

yttig

med

hen

blik

på

yder

liger

e ka

rakt

eris

erin

gC

T[I

I]sø

gels

e [B

]og

nød

vend

ig m

ed h

enbl

ik p

å ki

rurg

isk

stad

iein

ddel

ing,

bø

r gå

for

ud f

or b

iops

i. C

Tka

n vi

se k

nogl

edet

alje

r be

dre

på v

isse

ste

der

(f.e

ks. c

olum

na)

og v

ed m

indr

e læ

sion

er o

g er

påk

ræve

t, hv

is M

R i

kke

er t

il rå

digh

ed.

MR

mer

e an

vend

elig

til

bedø

mm

else

af

udbr

edel

se. C

Taf

tho

rax

ved

nega

tiv R

tg. a

f th

orax

til

vurd

erin

g af

pu

lmon

ale

met

asta

ser

ved

dive

rse

prim

ære

mal

igne

læ

sion

er (

se L

41).

Dis

se k

omm

enta

rer

gæld

er f

or

D2

voks

ne o

g bø

rn.

47

D. Muskel-/skeletsystemet

Ken

dt p

rim

ær

tum

or —

N

M [

II]

Indi

cere

t [B

]N

M k

an g

ive

en g

od v

urde

ring

af

hele

ske

lette

t og

er

knog

lem

etas

tase

rla

ngt

mer

e se

nsiti

v en

d R

tg.-

over

sigt

, men

ogs

å m

indr

e sp

ecif

ik. L

okal

iser

ede

rønt

genb

illed

er k

an v

ære

nø

dven

dige

for

at

udel

ukke

and

re å

rsag

er t

il øg

et

aktiv

itet,

f.ek

s. d

egen

erat

iv s

ygdo

m. V

ed p

rost

atac

ance

r ka

n bi

okem

iske

mar

køre

r an

vend

es t

il ef

teru

nder

søge

lse

af u

dvik

linge

n af

ske

leta

l in

volv

erin

g. N

M k

an d

esud

en b

idra

ge t

il ka

rakt

eris

erin

g af

læ

sion

(f.

eks.

ost

eoid

ost

eom

a) o

g er

ny

ttig

ved

follo

w-u

p.

Skel

et-

Ikke

ind

icer

et

unde

rsøg

else

[II

]ru

tinem

æss

igt

[C]

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R m

ere

sens

itiv

og s

peci

fik

end

NM

, nav

nlig

ved

D

3sø

gels

e [C

]m

arvb

aser

ede

læsi

oner

. Bill

edud

snit

dog

begr

æns

et.

Blø

ddel

sabs

ces

— t

umor

—M

R [

0]In

dice

ret

[B]

MR

bed

re e

nd C

Ttil

ude

lukk

else

, kon

stat

erin

g og

m

ulig

rec

idiv

stad

iein

ddel

ing

af b

lødd

elst

umor

er (

høj

kont

rast

oplø

snin

g, m

ultip

lan-

egen

skab

er, a

fgræ

nsni

ng

af n

erve

forg

reni

ng o

g m

uske

l/mus

kelk

ompo

nent

-in

volv

erin

g). C

Tst

ørre

sen

sitiv

itet

over

for

48

D. Muskel-/skeletsystemetKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

kalc

ifik

atio

n. S

tigen

de i

nter

esse

for

UL

til v

isse

an

atom

iske

om

råde

r. M

R a

ccep

tere

t so

m f

oret

rukn

e un

ders

øgel

se f

or m

ulig

t re

cidi

v, s

elv

om n

ogle

fo

retr

ækk

er U

L, s

om k

an a

nven

des

ved

biop

si. O

verv

ej

D4

NM

(f.

eks.

PE

T)

Kno

gles

mer

ter

Rtg

. [I]

Indi

cere

t [B

]G

iver

kun

et

loka

lt bi

llede

af

sym

ptom

give

nde

områ

der.

NM

[II

] el

ler

Indi

cere

t [B

]H

vis

sym

ptom

erne

ved

bliv

er, o

g R

tg.-

over

sigt

er

D5

MR

[0]

nega

tiv.

Mye

lom

Skel

et-

Indi

cere

t [C

]T

il st

adie

indd

elin

g og

ide

ntif

ikat

ion

af l

æsi

oner

, hvo

r un

ders

øgel

se [

II]

strå

lebe

hand

ling

kan

være

til

gavn

. Und

ersø

gels

en k

an

være

meg

et b

egræ

nset

som

fol

low

-up.

NM

[II

]Ik

ke i

ndic

eret

K

nogl

eski

ntig

rafi

er

ofte

neg

ativ

og

unde

rvur

dere

r ru

tinem

æss

igt

[B]

sygd

omm

ens

udbr

edel

se;

knog

lem

arvs

unde

rsøg

else

bør

ov

erve

jes.

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R m

eget

sen

sitiv

skø

nt b

egræ

nset

til

colu

mna

, sø

gels

e [B

]bæ

kken

og

prox

imal

fem

ur. S

ærl

igt

anve

ndel

ig v

ed

ikke

-sek

reto

risk

mye

lom

elle

r ve

d di

ffus

ost

eope

ni.

Kan

anv

ende

s til

bed

ømm

else

af

tum

orab

sces

og

D6

follo

w-u

p.

49


Kno

gles

tofs

kift

e-lid

else

Skel

et-

Ikke

ind

icer

et

Bio

kem

iske

prø

ver

er s

om r

egel

tils

træ

kkel

igt.

Om

un

ders

øgel

se [

II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]nø

dven

digt

bør

und

ersø

gels

en b

egræ

nses

(f.

eks.

hæ

nder

, Rtg

. af

thor

ax, b

ækk

en o

g la

tera

l co

lum

na

lum

balis

). K

nogl

eden

sito

met

ri e

vt. p

åkræ

vet.

(se

D9)

.

D7

NM

[II

]In

dice

ret

(C)

Kno

gles

kint

igra

m u

dmæ

rket

ved

kom

plik

atio

ner

Ost

eom

alac

iR

tg. [

I-II

]In

dice

ret

[B]

Lok

alis

eret

Rtg

. for

at

fast

slå

årsa

g til

lok

ale

smer

ter

elle

r ve

d tv

etyd

ig N

M-u

nder

søge

lse

af l

æsi

on.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

NM

kan

vis

e øg

et »

aktiv

itet«

og

viss

e lo

kale

sø

gels

e [C

]ko

mpl

ikat

ione

r. K

nogl

eden

sito

met

ri e

vt. p

åkræ

vet.

D8

(se

D9)

.

Smer

ter

— o

steo

poro

tisk

Rtg

. [II

] la

tera

l In

dice

ret

[B]

Lat

eral

e op

tage

lser

vil

påvi

se k

ompr

essi

onsf

rakt

urer

.sa

mm

enfa

ldco

lum

na

NM

elle

r M

R m

ere

anve

ndel

ig t

il at

ske

lne

mel

lem

nye

thor

acal

is o

g og

gam

le f

rakt

urer

og

kan

bidr

age

til u

delu

kkel

se a

flu

mba

lis

pato

logi

ske

frak

ture

r. K

nogl

eden

sito

met

ri (

Dua

l en

ergy

X

-ray

aps

orpt

iom

etry

[D

EX

A]

elle

r kv

antit

ativ

CT

) gi

ver

obje

ktiv

e m

ålin

ger

af k

nogl

emin

eral

indh

old;

kan

D

9og

så a

nven

des

ved

knog

lest

ofsk

ifte

lidel

se (

se D

7, D

8).

50


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Art

ropa

ti, p

ræse

ntat

ion

Rtg

. [I]

af

det

Indi

cere

t [C

]K

an b

idra

ge t

il at

fas

tlægg

e år

sag,

sel

v om

ero

sion

er

dårl

ige

led

optr

æde

r på

et

rela

tivt

sent

tid

spun

kt.

Rtg

. [I]

af

Indi

cere

t [C

]H

os p

atie

nter

, hvo

r de

r er

mis

tank

e om

reu

mat

oid

hænd

er/f

ødde

rar

trit,

kan

Rtg

. af

fødd

er v

ise

eros

ione

r, se

lv o

m

hånd

/hæ

nder

med

sym

ptom

er f

rem

træ

der

norm

al(e

).

Rtg

. [II

] fl

ere

led

Ikke

ind

icer

et

rutin

emæ

ssig

t [C

]

UL

[0]

elle

r N

M

Spec

ialu

nder

-A

lle m

etod

er k

an v

ise

akut

syn

oviti

s. N

M k

an v

ise

D10

[II]

ell

er M

R [

0]sø

gels

er [

C]

ford

elin

g. M

R k

an v

ise

ledb

rusk

.

Art

ropa

ti, f

ollo

w-u

pR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

R

tg. k

ræve

s af

spe

cial

iste

r so

m s

tøtte

ved

afg

ørel

ser

D11

rutin

emæ

ssig

t [C

]om

beh

andl

ing.

Smer

tend

e sk

ulde

rled

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Deg

ener

ativ

e fo

rand

ring

er i

de

akro

mio

klav

ikul

ære

led

indl

edni

ngsv

is [

C]

og r

otat

or c

uff

er a

lmin

delig

e. T

idlig

ere

Rtg

. ved

D

12fo

rven

tet

blød

dels

kalc

ifik

atio

n.

Smer

tend

e pr

otes

erR

tg. [

I]+

NM

In

dice

ret

[B]

En

norm

al N

M-u

nder

søge

lse

udel

ukke

r de

fle

ste

sene

[I

I]ko

mpl

ikat

ione

r. Y

derl

iger

e N

M-s

peci

alun

ders

øgel

ser

kan

bidr

age

til a

t sk

elne

løs

ning

fra

inf

ektio

n.

UL

[O]

elle

r Sp

ecia

lund

er-

Som

reg

el k

oble

t sa

mm

en m

edfl

uoro

skop

i [I

I]sø

gels

e [C

]as

pira

tion/

biop

si/a

rtro

graf

i. E

t så

dant

ind

greb

giv

er e

t D

13kl

art

resu

ltat

og a

nven

des

i st

igen

de g

rad.

51


Skul

deri

mpi

ngem

ent

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-Se

lv o

m i

mpi

ngem

ent

er e

n kl

inis

k di

agno

se, e

r sø

gels

e [B

]bi

lledd

iagn

ostik

ind

icer

et, n

år d

er o

verv

ejes

kir

urgi

, og

en p

ræci

s af

græ

nsni

ng a

f de

ana

tom

iske

for

hold

er

påkr

æve

t. D

egen

erat

ive

fora

ndri

nger

er

imid

lert

id o

gså

alm

inde

lige

hos

den

sym

ptom

frie

del

af

befo

lkni

ngen

.

Ul

[0]

Spec

ialu

nder

-Im

ping

emen

t af

sub

akro

mia

le o

g ak

rom

iokl

avik

ulæ

re

D14

søge

lse

[B]

led

er d

ynam

iske

pro

cess

er, s

om k

an v

urde

res

med

UL

.

Skul

deri

nsta

bilit

etC

Tar

trog

rafi

Spec

ialu

nder

-B

egge

tek

nikk

er g

iver

en

god

afgr

æns

ning

af

labr

um

[II]

søge

lse

[C]

glen

oida

le o

g le

dhul

en. V

isse

gra

dien

t M

R-

ekko

tekn

ikke

r ka

n gi

ve t

ydel

igt

bille

de a

f la

brum

ude

n ar

trog

rafi

.

MR

art

rogr

afi

Spec

ialu

nder

-D

15[0

]sø

gels

e [C

]

Rot

ator

cuf

f-ru

ptur

Art

rogr

afi

[II]

Sp

ecia

lund

er-

Man

ge t

ing

afhæ

nger

af

loka

l ek

sper

tise

ogel

ler

UL

[0]

søge

lse

[B]

oper

atio

nspl

aner

. Alle

tre

tek

nikk

er p

åvis

er r

otat

or c

uff-

D16

elle

r M

R [

0]ru

ptur

.

52


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Læ

sion

af

sacr

o-R

tg. a

f SI

-led

det

Indi

cere

t [B

]K

an v

ære

til

gavn

i u

nder

søge

lsen

af

sero

nega

tiv

iliac

aled

det

[II]

leds

ygdo

m. N

orm

alt

dem

onst

rere

s SI

led

fy

ldes

tgør

ende

på

ante

rior

pos

teri

or R

tg. a

f co

lum

na

lum

balis

.

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-M

R e

ller

NM

elle

r C

Tve

d tv

etyd

ig R

tg.-

over

sigt

; M

RN

M [

II]

elle

r sø

gels

e [C

]m

edfø

rer

inge

n st

råle

dosi

s.D

17C

T[I

I]

Hof

tesm

erte

r: f

uld

Rtg

. af

bækk

enIk

ke i

ndic

eret

R

tg. k

un v

ed v

edva

rend

e sy

mpt

omer

og

tegn

elle

r ve

dbe

væge

lighe

d [I

]ru

tinem

æss

igt

[C]

kom

plek

s an

amne

se (

f.ek

s. r

isik

o fo

r av

asku

lær

nekr

ose,

se

D20

).(b

ørn:

se

afsn

it M

)D

18N

B:

Den

ne a

nbef

alin

g gæ

lder

ikke

for

børn

.

Hof

tesm

erte

r: b

evæ

ge-

Rtg

. af

bækk

en

Ikke

ind

icer

et

Sym

ptom

erne

oft

e fo

rbig

åend

e. R

tg. h

vis

der

over

veje

s in

dskr

ænk

ning

[I]

indl

edni

ngsv

is [

C]

hoft

eled

sallo

plas

tik, e

ller

sym

ptom

erne

ved

vare

r. PE

Tka

n væ

re t

il hj

ælp

, hvi

s R

tg.,

MR

og

stan

dard

NM

alle

er

nor

mal

e.(b

ørn:

se

afsn

it M

)D

19N

B:

Den

ne a

nbef

alin

g gæ

lder

ikke

for

børn

.

Hof

tesm

erte

r: a

vask

ulæ

r R

tg. a

f pe

lvis

[I]

Indi

cere

t [B

]A

bnor

m v

ed s

ygdo

m.

nekr

ose

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R t

il hj

ælp

ved

nor

mal

Rtg

., na

vnlig

hos

sø

gels

e [B

]hø

jris

ikop

atie

nter

. Her

kan

NM

og

CT

også

giv

e D

20in

form

atio

ner.

53


Knæ

smer

ter:

ude

n R

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

Sy

mpt

omer

ne u

dgår

oft

e fr

a bl

ødde

le, s

om i

kke

vil

aflå

snin

g el

ler

bevæ

ge-

rutin

emæ

ssig

t [C

]ku

nne

ses

på R

tg. O

steo

arth

ritis

-for

andr

inge

r in

dskr

ænk

ning

D21

alm

inde

lige.

Rtg

. påk

ræve

t, hv

is k

irur

gi o

verv

ejes

.

Knæ

smer

ter:

med

R

tg. [

I]In

dice

ret

[C]

Med

hen

blik

på

iden

tifik

atio

n af

røn

tgen

tæt

mus

.af

låsn

ing,

bev

æge

- in

dskr

ænk

ning

elle

r ek

ssud

at (

mus

)D

22

Knæ

smer

ter:

art

rosk

opi

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R k

an v

ære

til

hjæ

lp v

ed b

eslu

tnin

g om

ov

erve

jes

søge

lse

[B]

ivæ

rksæ

ttels

e af

art

rosk

opi.

Selv

hos

pat

ient

er m

ed

klar

e kl

inis

ke a

bnor

mal

itete

r, de

r re

tfæ

rdig

gør

indg

reb,

ka

n ki

rurg

er f

inde

stø

tte i

præ

oper

ativ

MR

til

D23

iden

tifik

atio

n af

uve

nted

e læ

sion

er.

Hal

lux

valg

usR

tg. [

I]Sp

ecia

lund

er-

Til

vurd

erin

g in

den

oper

atio

n.D

24sø

gels

e [C

]

Plan

tar

fasc

iitis

— c

alca

r R

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

Sp

orer

i f

odså

len

opda

ges

ofte

tilf

æld

igt.

Års

agen

til

calc

anei

rutin

emæ

ssig

t [B

]sm

erte

rne

kan

sjæ

lden

t se

s på

Rtg

. UL

, NM

og

MR

er

mer

e se

nsiti

ve o

g ka

n vi

se b

etæ

ndel

sesr

elat

ered

e fo

rand

ring

er, m

en s

tørs

tede

len

af p

atie

nter

ne k

an

D25

beha

ndle

s ud

en b

illed

diag

nost

ik.

54


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

E. K

ard

iova

sku

lære

sys

tem

Cen

tral

e th

orax

smer

ter:

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Rtg

. af

thor

ax b

ør i

kke

fors

inke

ind

lægg

else

på

en

myo

kard

iein

fark

tsp

ecia

lafd

elin

g. R

tg. a

f th

orax

kan

vis

e hj

erte

stør

rels

e,

lung

eøde

m m

.m. o

g ka

n ud

eluk

ke a

ndre

års

ager

. O

ptag

else

på

seng

eafd

elin

gen

bør

fore

træ

kkes

. E

fter

følg

ende

bill

eddi

agno

stik

om

fatte

r sp

ecia

lund

ersø

gels

er (

NM

, kor

onar

-ang

iogr

afi

m.m

.) o

g af

hæng

er a

f lo

kale

ret

ning

slin

jer.

NM

giv

er d

ata

om

myo

kard

iepe

rfus

ion

og v

entr

ikul

ogra

fi. S

tigen

de

E1

inte

ress

e fo

r M

R.

Tho

raxs

mer

ter:

R

tg. a

f th

orax

[I]

Indi

cere

t [B

]H

oved

sage

lig f

or a

t ud

eluk

ke a

ndre

års

ager

; sj

æld

ent

aort

adis

sekt

ion:

aku

tdi

agno

stis

k.

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [B

]Sø

g ve

jledn

ing

hos

loka

le r

adio

loge

r. St

ore

vari

atio

ner.

UL

[0]

elle

r M

oder

ne C

T-ap

para

tur

give

r m

eget

præ

cise

res

ulta

ter.

MR

[0]

Oft

e ko

mbi

nere

t m

ed t

rans

tora

kal

UL

elle

r, en

dnu

bedr

e, t

rans

oeso

phag

al U

L. M

R n

ok d

en m

est

præ

cise

te

knik

, som

anv

ende

s i

stig

ende

gra

d på

tro

ds a

f lo

gist

iske

pro

blem

er o

g be

græ

nsni

nger

rel

ater

et t

il vi

sse

form

er f

or i

nten

sivu

dsty

r. A

ngio

graf

i sj

æld

ent

nødv

endi

g, m

edm

indr

e ov

ennæ

vnte

und

ersø

gels

er g

iver

E

2us

ikre

res

ulta

ter.

55

E. Kardiovaskulære system

Aor

tadi

ssek

tion:

kro

nisk

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R d

en b

edst

e un

ders

øgel

se t

il vu

rder

ing

af

søge

lse

[B]

fora

ndri

nger

i l

ongi

tudi

nal

udst

rækn

ing.

E

3T

rans

oeso

phag

al U

Log

CT

anbe

fale

s.

Lun

geem

boli

NM

[II

] el

ler

Indi

cere

t [B

]V

ed t

olkn

ing

sam

men

hold

es m

ed R

tg. a

f th

orax

. Ved

C

T[I

II]

tviv

l om

res

ulta

ter

(f.e

ks. m

idde

lsto

r sa

ndsy

nlig

hed)

ka

n yd

erlig

ere

afkl

arin

g væ

re n

ødve

ndig

. Nog

le c

entr

e an

vend

er U

Ltil

påv

isni

ng a

f tr

ombe

i b

enet

s ve

ner

som

yde

rlig

ere

bevi

s. E

n no

rmal

NM

-pe

rfus

ions

unde

rsøg

else

ude

lukk

er l

umge

embo

li i

de

fles

te t

ilfæ

lde.

Spi

ral-

CT

anve

ndes

i s

tigen

de o

mfa

ng

som

ind

lede

nde

unde

rsøg

else

, nav

nlig

hos

pat

ient

er

med

sam

tidig

kar

dior

espi

rato

risk

lid

else

, og

inde

n E

4lu

ngea

ngio

graf

i.

Peri

kard

itis

— p

erik

ardi

e-R

tg. a

f th

orax

[I]

Indi

cere

t [B

]K

an v

ære

nor

mal

; ek

ssud

atvo

lum

en/-

effe

kt i

kke

ekss

udat

best

emt.

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]Y

ders

t pr

æci

s m

etod

e: e

vt. p

åkræ

vet

ved

akut

te t

ilfæ

lde

med

hen

blik

på

tam

pona

de;

kan

angi

ve, h

vor

der

er

beds

t ad

gang

for

dræ

nage

. CT

af o

g til

nød

vend

igt

for

E5

at s

e ka

lcif

ikat

ion,

til

loka

liser

ing

osv.

56

E. Kardiovaskulære systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Mis

tank

e om

R

tg. a

f th

orax

In

dice

ret

[B]

Anv

endt

ved

ind

lede

nde

vurd

erin

ger

og v

edhj

erte

klap

lidel

se[I

] og

kar

dial

-fo

rand

ring

er i

det

klin

iske

bill

ede.

E6

UL

[0]

Klin

isk

forv

ærr

ing

efte

r H

jert

e-U

L[0

]In

dice

ret

[B]

UL

kan

vise

hel

bred

elig

e ko

mpl

ikat

ione

r (v

entr

ikel

-m

yoka

rdie

-inf

arkt

E7

sept

um d

efek

t, pa

pillæ

r ru

ptur

, ane

uris

me

osv.

).

Follo

w-u

p af

pat

ient

er

Rtg

. af

thor

ax

Ikke

ind

icer

et

Kun

hvi

s te

gn e

ller

sym

ptom

er e

r æ

ndre

de, h

vor

med

hje

rtel

idel

se e

ller

[I]

rutin

emæ

ssig

t [B

]sa

mm

enlig

ning

med

pri

mæ

rbill

edet

af

thor

ax k

an v

ære

hype

rten

sion

E8

til g

avn.

Abd

omin

al a

orta

-ane

uris

me

UL

[0]

af a

orta

Indi

cere

t [A

]A

nven

delig

til

diag

nose

, bes

tem

mel

se a

f m

aksi

mal

e di

amet

er o

g fo

llow

-up.

CT

fore

træ

kkes

ved

mis

tank

e om

læ

kage

, men

bør

ikk

e fo

rsin

ke a

kut

kiru

rgi.

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [A

]C

Tog

MR

for

at

se f

orbi

ndel

se t

il ny

reka

r og

ilia

caka

r.M

R [

0]Ø

get

beho

v fo

r de

talje

rede

ana

tom

iske

inf

orm

atio

ner

E9

på g

rund

af

stig

ende

bru

g af

per

kuta

n st

ent.

Dyb

ven

øs t

rom

bose

UL

[0]

af

Indi

cere

t [A

]St

ørre

føl

som

hed

med

far

ve D

oppl

er. D

e fl

este

klin

isk

unde

reks

tre-

sign

ifik

ante

tro

mbe

r på

vise

s. V

okse

nde

erfa

ring

med

m

itet

sven

erU

Lve

d læ

gven

etro

mbe

r. K

an o

gså

vise

and

re l

æsi

oner

.

Veno

graf

i [I

I]Ik

ke i

ndic

eret

U

dstr

akt

vari

atio

n al

t ef

ter

UL

- ek

sper

tise

og l

okal

E

10ru

tinem

æss

igt

[C]

tera

peut

isk

stra

tegi

.

57

E. Kardiovaskulære system

Iskæ

mis

k be

nA

ngio

graf

i [I

II]

Spec

ialu

nder

-D

er b

ør u

dfor

mes

lok

ale

retn

ings

linje

r i

sam

arbe

jde

søge

lse

[A]

med

kar

kiru

rger

, nav

nlig

for

ter

apeu

tiske

ind

greb

. UL

anve

ndes

i v

isse

cen

tre

som

den

før

ste

unde

rsøg

else

. E

11C

T-sp

iral

skan

ning

og

MR

und

er u

dvik

ling.

Myo

kard

ie-v

urde

ring

NM

[II

I]In

dice

ret

[A]

NM

er

den

mes

t an

vend

te u

nder

søge

lse

til v

urde

ring

af

myo

kard

iepe

rfus

ion.

Kun

få

cent

re r

åder

ove

r ka

rdia

l E

12M

R.

58

E. Kardiovaskulære systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

F. T

ora

kale

sys

tem

Usp

ecif

ike

thor

axsm

erte

rR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Tils

tand

e so

m f

.eks

. Mb.

Tie

tze

vise

r in

gen

indl

edni

ngsv

is [

C]

abno

rmal

itet

på R

tg. a

f th

orax

. Væ

sent

ligst

e fo

rmål

er

F1

bero

ligel

se.

Tho

raxt

raum

eR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Påvi

snin

g af

cos

tafr

aktu

r ef

ter

min

dre

trau

me

ænd

rer

F2

rutin

emæ

ssig

t [C

]ik

ke v

ed b

ehan

dlin

gen

(se

Tra

ume,

afs

nit

K).

Læ

geun

ders

øgel

ser

i R

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Ikke

beg

rund

et u

ndta

gen

ved

enke

lte r

isik

ogru

pper

fo

rbin

dels

e m

ed a

nsæ

ttels

e ru

tinem

æss

igt

[B]

(f.e

ks. i

mm

igra

nter

i r

isik

ogru

ppe,

hvo

r de

r ik

ke f

inde

sel

ler

scre

enin

gny

ere

Rtg

. af

thor

ax).

Vis

se u

nder

søge

lser

ska

l fo

reta

ges

af e

rhve

rvsm

æss

ige

hens

yn (

f.ek

s. d

ykke

re)

F3

elle

r m

ed h

enbl

ik p

å em

igra

tion

(UK

kat

egor

i 2)

.

Præ

oper

ativ

tR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Und

tage

lser

for

ud f

or k

ardi

o-pu

lmon

al k

irur

gi,

rutin

emæ

ssig

t [B

]sa

ndsy

nlig

ind

lægg

else

på

inte

nsiv

afde

ling,

mis

tank

e om

mal

igni

tet

elle

r ev

entu

el T

B. A

næst

esilæ

ger

kan

også

rek

vire

re R

tg. a

f th

orax

ved

pat

ient

er m

ed d

yspn

ø,

med

ken

dt h

jert

esyg

dom

og

ved

meg

et g

amle

pat

ient

er.

Ved

man

ge p

atie

nter

med

kar

dio-

pulm

onal

lid

else

fi

ndes

nye

re r

øntg

enop

tage

lser

af

thor

ax;

ny t

hora

x-F

4R

tg. n

orm

alt

ikke

nød

vend

ig i

dis

se t

ilfæ

lde.

Infe

ktio

n af

øvr

e lu

ftve

jeR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

F5

rutin

emæ

ssig

t [C

]

59

F. Torakale system

Kro

nisk

obs

true

rend

e R

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Kun

ved

ænd

rede

teg

n el

ler

sym

ptom

er.

luft

vejs

lidel

se e

ller

astm

a;

rutin

emæ

ssig

t [B

]fo

llow

-up

F6

Pneu

mon

i, vo

ksne

: R

tg. a

f th

orax

[I]

Indi

cere

t [A

]Fo

r at

bek

ræft

e be

drin

g m

.m. D

et t

jene

r ik

ke n

oget

fo

llow

-up

form

ål a

t ge

ntag

e un

ders

øgel

sen

med

min

dre

end

10da

ges

inte

rval

, da

bedr

ing

kan

fore

gå l

angs

omt

(nav

nlig

(b

ørn:

se

afsn

it M

)F

7ho

s æ

ldre

).

Pleu

raek

ssud

atR

tg. a

f th

orax

[I]

Indi

cere

t [B

]M

indr

e ek

ssud

at k

an o

vers

es, i

sær

på f

ront

alt

Rtg

. af

thor

ax

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]T

il på

visn

ing

af v

æsk

ekon

sist

ens;

til

vejle

dnin

g ve

d as

pira

tion.

CT

af o

g til

nød

vend

ig m

ed h

enbl

ik p

å be

dre

loka

lisat

ion,

bed

ømm

else

af

solid

e ko

mpo

nent

er

F8

osv.

Hæ

mop

tyse

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Post

erio

r an

teri

or s

amt

late

ral

opta

gels

e.

CT

[III

]Sp

ecia

lund

er-

Man

ge c

entr

e an

vend

er C

Tog

der

efte

r br

onko

skop

i; sø

gels

e [B

]st

igen

de b

rug

af C

Tin

dled

ning

svis

(se

Can

cer,

L7)

. F

9O

verv

ej b

ronk

ial

arte

riog

rafi

ved

mas

siv

hæm

opty

se.

60

F. Torakale systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Patie

nt p

å in

tens

ivaf

d./

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Rtg

. af

thor

ax e

r til

sto

r hj

ælp

ved

for

andr

ede

hæm

o-di

alys

eafd

.sy

mpt

omer

, elle

r hv

is e

t ap

para

t er

ind

sat

elle

r fj

erne

t. D

er s

ætte

s i

stig

ende

gra

d sp

ørgs

mål

steg

n ve

d væ

rdie

n F

10af

rut

inem

æss

ige,

dag

lige

thor

ax-R

tg.

Occ

ult

lung

esyg

dom

CT

[II]

Indi

cere

t [B

]C

Tm

ed h

øj o

pløs

ning

kan

vis

e ab

norm

alite

ter,

som

ik

ke e

r sy

nlig

e på

Rtg

. af

thor

ax, i

sær

inte

rstit

iel

lidel

se.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

NM

kan

ang

ive

sygd

omsa

ktiv

itet

(f.e

ks. m

åle

søge

lse

[B]

perm

eabi

litet

ved

alv

eolit

is)

og m

onito

rere

eff

ekte

n af

F

11be

hand

ling

61

F. Torakale system

G.

Gas

tro

inte

stin

ale

syst

emM

avet

arm

kan

alSy

nkeb

esvæ

rR

tg. a

f In

dice

ret

[B]

Bar

ium

unde

rsøg

else

r an

befa

les

stad

ig f

orud

for

oe

soph

agus

med

ev

entu

el e

ndos

kopi

; de

vil

give

en

nøja

gtig

lok

alis

atio

nB

ariu

m [

II]

af l

æsi

oner

og

vise

gra

den

af o

bstr

uktio

n fo

rårs

aget

af

en s

trik

tur

og d

ens

læng

de. G

iver

en

god

dem

onst

ratio

naf

sej

l og

poc

her.

Subt

ile s

trik

ture

r ka

n ev

t. på

vise

s af

en

»m

arsh

mal

low

«- (

elle

r an

den

bolu

s-)

unde

rsøg

else

. N

M [

I]Sp

ecia

lund

er-

Det

alje

ret

fluo

rosk

opi

elle

r N

M p

åkræ

vet

ved

søge

lse

[B]

mot

ilite

tsfo

rsty

rrel

ser.

Vid

eora

diol

ogi

ved

mis

tank

e om

ph

aryn

geal

dys

funk

tion

i sa

mar

bejd

e m

ed

G1

tale

spec

ialis

ter.

Tho

raxm

erte

rR

tg. a

f Ik

ke i

ndic

eret

Se

lv o

m R

tg. a

f oe

soph

agus

med

Bar

ium

er

brug

bar

tilhi

atus

-her

nie

elle

r re

fluk

soe

soph

agus

med

ru

tinem

æss

igt

[C]

at d

emon

stre

re h

erni

a, r

eflu

ks o

g ko

mpl

ikat

ione

r B

ariu

m/V

entr

ikel

fo

rbun

det

herm

ed, e

r en

und

ersø

gels

e ik

ke n

ødve

ndig

[III

]ho

s al

le p

atie

nter

. Ref

luks

er

alm

inde

ligt

og i

kke

nødv

endi

gvis

års

ag t

il sm

erte

rne.

NM

evt

. for

sen

sitiv

; pH

-mon

itore

ring

ans

es g

ener

elt

for

at v

ære

den

»g

yldn

e st

anda

rd«

ved

syre

refl

uks,

men

giv

er i

ngen

62

G. Gastrointestinale systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

anat

omis

ke i

nfor

mat

ione

r. D

en b

edst

e m

etod

e til

at

påvi

se m

etap

lasi

a og

oes

opha

gitis

er

endo

skop

i, so

m

også

giv

er m

ulig

hed

for

biop

si. V

okse

nde

anve

ndel

se

G2

af B

ariu

m-u

nder

søge

lser

for

ud f

or a

ntir

eflu

xope

ratio

n.

Perf

orat

ion

af o

esof

agus

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Rtg

. af

thor

ax k

an v

ære

tils

træ

kkel

ig, m

edm

indr

e de

r pl

anlæ

gges

lok

alis

atio

n m

ed h

enbl

ik p

å ki

rurg

isk

indg

reb.

Rtg

. af

Spec

ialu

nder

-D

er b

ør t

ages

røn

tgen

af

oeso

phag

us e

fter

ind

gift

af

oeso

phag

us m

edsø

gels

e [B

]va

ndop

løse

lige

ikke

-ion

iske

kon

tras

tsto

ffer

. Nog

le

G3

kont

rast

[II

]ce

ntre

anv

ende

r C

T.

Aku

t ga

stro

-int

estin

al

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

In

gen

værd

i.bl

ødni

ng:

hæm

atem

esis

[II]

rutin

emæ

ssig

t [B

]

Bar

ium

-Ik

ke i

ndic

eret

E

ndos

kopi

mul

iggø

r di

agno

se a

f læ

sion

er a

f øv

erst

e de

lun

ders

øgel

ser

rutin

emæ

ssig

t [A

]af

mav

etar

mka

nale

n, g

iver

mul

ighe

d fo

r in

jekt

ion

af

[II]

vari

ces

m.m

. Bar

ium

unde

rsøg

else

r ud

eluk

ker

angi

ogra

fi.

NM

[II

] Sp

ecia

lund

er-

Eft

er e

ndos

kopi

. NM

kan

påv

ise

blød

ning

srat

er h

elt

(ery

thro

cyt-

søge

lse

[B]

ned

til 0

,1 m

l/min

; m

ere

sens

itiv

end

angi

ogra

fi.

unde

rsøg

else

)E

ryth

rocy

t-un

ders

øgel

se e

r til

sto

r hj

ælp

ved

in

term

itter

ende

blø

dnin

g.

Ang

iogr

afi

[III

]Sp

ecia

lund

er-

Hvi

s de

r ov

erve

jes

oper

atio

n el

ler

inte

rven

tion

(f.e

ks.

G4

søge

lse

[B]

embo

lisat

ion)

ved

påg

åend

e bl

ødni

ng.

63

G. Gastrointestinale system

Dys

peps

i ho

s yn

gre

Bil

led-

diag

nost

ikIk

ke i

ndic

eret

D

e fl

este

pat

ient

er u

nder

45

kan

beha

ndle

s ud

en

patie

nter

(V

entr

ikel

[II

]/ru

tinem

æss

igt

[C]

kom

plek

se u

nder

søge

lser

, og

der

kan

fors

øges

med

(f

.eks

. und

er 4

5 år

)E

ndos

kopi

[0]

)be

hand

ling

(mod

mav

esår

elle

r re

fluk

s). E

nten

V

entr

ikel

elle

r en

dosk

opi

hos

patie

nter

, der

ikk

e re

spon

dere

r på

beh

andl

ing.

And

re a

larm

eren

de

kara

kter

istik

a, d

er i

ndic

erer

en

tidlig

und

ersø

gels

e, e

r ut

ilsig

tet

vægt

tab,

anæ

mi,

anor

exi,

gast

roin

test

inal

bl

ødni

ng, s

mer

ter,

der

kræ

ver

indl

ægg

else

, non

-ste

roid

be

tænd

else

shæ

mm

ende

med

icin

, opk

astn

inge

r, m

angl

ende

bed

ring

eft

er b

ehan

dlin

g af

pat

ient

er, d

er e

r G

5po

sitiv

e fo

r H

elic

obac

ter

pylo

ri.

Dys

peps

i ho

s æ

ldre

B

ille

d-di

agno

stik

In

dice

ret

[C]

End

osko

pi e

r of

te d

en f

ørst

for

etag

ne u

nder

søge

lse.

patie

nter

(f.

eks.

ove

r 45

år)

(Ven

trik

el [

II]/

Ven

trik

el e

r im

idle

rtid

et

rim

elig

t al

tern

ativ

. Den

E

ndos

kopi

[0]

)al

tern

ativ

e un

ders

øgel

se b

ør o

verv

ejes

, hvi

s sy

mpt

omer

ne f

orts

ætte

r ef

ter

nega

tivt

resu

ltat,

hove

dsag

elig

med

hen

blik

på

påvi

snin

g af

can

cer

i G

6tid

ligt

stad

ium

, spe

ciel

t su

bmuk

øse

tum

orer

.

Mav

esår

fol

low

-up

Bar

ium

-Ik

ke i

ndic

eret

Ard

anne

lse

umul

iggø

r pr

æci

s be

døm

mel

se. E

ndos

kopi

un

ders

øgel

ser

rutin

emæ

ssig

t [B

]fo

retr

ækk

es t

il be

kræ

ftel

se a

f fu

ld h

elin

g og

med

[I

I]he

nblik

på

biop

si (

f.ek

s. H

elic

obac

ter

pylo

ri m

.m.)

om

64


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

nødv

endi

gt. N

ogle

cen

tre

anve

nder

NM

-und

ersø

gels

er

(kul

stof

-14

resp

irat

ions

test

) fo

r at

vur

dere

eff

ekte

n af

G

7be

hand

ling

af H

elic

obac

ter

pylo

ri.

Tid

liger

e op

erat

ion

i øv

re

Rtg

. med

van

dig

Indi

cere

t [B

]T

il vu

rder

ing

af a

nast

omos

e og

tra

nsit

genn

em

mav

etar

mka

nal

(nyl

ig)

G8

kont

rast

[II

]ty

ndta

rm.

Tid

liger

e op

erat

ion

i øv

re

Bar

ium

- Ik

ke i

ndic

eret

G

astr

isk

rest

kan

bed

st v

urde

res

via

endo

skop

i m

avet

arm

kana

l (æ

ldre

)un

ders

øgel

ser

rutin

emæ

ssig

t [B

](g

astr

itis,

ulc

erat

ion,

tum

orre

cidi

v os

v.).

[I

I]T

værs

nits

bille

de (

UL

, CT

osv.

) ev

t. på

kræ

vet

for

at

vurd

ere,

om

der

er

extr

amur

al l

idel

se. U

L-e

ndos

kopi

ka

n på

vise

sub

muk

øst

reci

div.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

NM

kan

giv

e fu

nktio

nelle

dat

a om

udt

ømni

ng.

G9

søge

lse

[B]

Blo

dtab

fra

tar

me,

kro

nisk

Ty

ndta

rm,

Ikke

ind

icer

et

Førs

t ef

ter

bille

ddia

gnos

tik a

f øv

re o

g ne

dre

tarm

kana

lel

ler

reci

dive

rend

eB

ariu

m[I

I]in

dled

ning

svis

[C

](B

ariu

m-u

nder

søge

lser

elle

r en

dosk

opi)

.

NM

[II

] Sp

ecia

lund

er-

Hvi

s al

le a

ndre

und

ersø

gels

er e

r ne

gativ

e.(e

ryth

rocy

t-sø

gels

e [B

]un

ders

øgel

se

elle

r un

ders

øgel

se

af M

ecke

ls

dive

rtik

el)

og/e

ller

G

10an

giog

rafi

[II

I]

65


Aku

tte s

mer

ter

i ab

dom

en

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Ven

stre

sid

elej

e-R

tg. a

f ab

dom

en, s

om k

an v

ise

fri

luft

,—

per

fora

tion

—

(stå

ende

) og

Rtg

. hv

is r

ygle

je-R

tg. a

f th

orax

er

norm

al. R

ygle

je-R

tg. a

f ob

stru

ktio

naf

abd

omen

[II

]ab

dom

en n

orm

alt

tilst

rækk

elig

til

at d

iagn

ostic

ere

ogan

give

et

anat

omis

k ob

stru

ktio

nsni

veau

. Ove

rvej

C

T[I

I]Sp

ecia

lund

er-

ståe

nde

Rtg

. af

abdo

men

, hvi

s ry

glej

e R

tg. a

f ab

dom

en

søge

lse

[B]

er n

orm

al, o

g de

r er

stæ

rk k

linis

k m

ista

nke

om

obst

rukt

ion.

Stig

ende

anv

ende

lse

af C

Tpå

det

te

områ

de —

f.e

ks. t

il at

fas

tslå

obs

truk

tions

sted

og

G11

ætio

logi

.

Tynd

tarm

s-ob

stru

ktio

nU

nder

søge

lser

Sp

ecia

lund

er-

Und

ersø

gels

e m

ed i

kke-

ioni

ske

agen

ser

kan

best

emm

e m

ed k

ontr

ast

[II]

sø

gels

e [B

]ob

stru

ktio

nens

pla

ceri

ng, o

g hv

orvi

dt d

en e

r to

tal.

elle

r C

T[I

II]

Nog

le c

entr

e an

vend

er C

Ti

dette

tilf

æld

e, d

er k

an

G12

best

emm

e ni

veau

og

evt.

ætio

logi

.

Tynd

tarm

s-ob

stru

ktio

n:

Tynd

tarm

, In

dice

ret

[B]

Rtg

. af

tynd

tarm

er

den

fore

truk

ne u

nder

søge

lse.

kron

isk

elle

r re

cidi

vere

nde

Bar

ium

[II

]G

13

Mis

tank

e om

Ty

ndta

rm,

Indi

cere

t [C

]Ty

ndta

rmsp

assa

ge m

ed e

nkel

tkon

tras

t se

r ud

til

at g

ive

tynd

tarm

slid

else

B

ariu

m [

II]

en l

aver

e st

råle

dosi

s en

d do

bbel

tkon

tras

tund

ersø

gels

e(f

.eks

. Mb.

Cro

hn)

Nog

le c

entr

e an

vend

er U

Log

/elle

r C

Ttil

bed

ømm

else

af

tar

mvæ

g.

66


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

NM

(le

ukoc

yt-

Spec

ialu

nder

-Sk

intig

rafi

med

mæ

rked

e hv

ide

blod

lege

mer

afs

løre

r un

ders

øgel

se)

søge

lse

[B]

sygd

omm

ens

aktiv

itet

og u

dbre

dels

e. S

uppl

erer

[III

]B

ariu

mun

ders

øgel

ser.

CT

og M

R f

orbe

hold

t pa

tient

er

G14

med

kom

plik

atio

ner.

Col

ontu

mor

elle

r R

tg. a

f co

lon

Indi

cere

t [B

]N

B:

Dob

belt-

kont

rast

er

kun

til g

avn,

hvi

s ta

rmen

er

betæ

ndel

ses-

forå

rsag

et

med

Bar

ium

-fo

rber

edt.

Des

uden

bør

alle

pat

ient

er h

ave

fore

tage

t lid

else

i t

arm

e: s

mer

ter,

indh

æld

ning

re

ktal

eksp

lora

tion

for

at v

urde

re h

ensi

gtsm

æss

ighe

den

blød

ning

, ænd

rede

[I

II]

af c

olon

-Rtg

. og

udel

ukke

tum

or i

ned

erst

e de

l af

af

føri

ngsv

aner

osv

.re

ktum

. God

pra

ksis

kræ

ver

rekt

osko

pi i

nden

B

ariu

min

dhæ

ldni

ng. U

dsky

d R

tg. a

f co

lon

i 7

dage

ef

ter

grov

nåls

biop

si v

ia r

ekto

skop

i. B

iops

ier,

der

tage

s un

der

flek

sibe

l si

gmoi

dosk

opi,

er s

om r

egel

ov

erfl

adis

ke, o

g ri

siko

en f

or e

fter

følg

ende

per

fora

tion

er l

av (

fors

inke

lse

på 4

8 tim

er i

deel

t). N

ogle

cen

tre

anve

nder

kol

okop

i so

m f

ørst

e un

ders

øgel

se o

g an

vend

er k

un R

tg. a

f co

lon

til v

ansk

elig

e el

ler

ukom

plet

te u

nder

søge

lser

, og

nogl

e ce

ntre

anv

ende

r C

Tve

d sv

agel

ige,

æld

re p

atie

nter

. Skø

nt c

olon

irr

itabi

le e

r de

n m

est

alm

inde

lige

årsa

g til

ænd

ring

er i

af

føri

ngsv

aner

, er

Rtg

. af

colo

n el

ler

kolo

skop

i G

15på

kræ

vet

for

at u

delu

kke

andr

e år

sage

r.

Col

onob

stru

ktio

n: a

kut

Rtg

. af

colo

n Sp

ecia

lund

er-

Enk

eltk

ontr

ast-

unde

rsøg

else

(va

ndig

kon

tras

t id

eelt)

m

ed k

ontr

ast-

søge

lse

[B]

kan

vise

for

snæ

vret

om

råde

og

udel

ukke

»ps

eudo

-in

dhæ

ldni

ng [

III]

obst

rukt

ion«

. Nog

le c

entr

e an

vend

er C

T, d

er k

an v

ise

G16

sand

synl

ig å

rsag

.

67


Bet

ænd

else

s-fo

rårs

agen

deR

tg. a

f ab

dom

en

Indi

cere

t [B

]O

fte

tilst

rækk

elig

til

at v

urde

re t

ilsta

nden

.lid

else

i c

olon

:[I

I]

NM

(le

ukoc

yt-

Indi

cere

t [B

]U

nder

søge

lse

med

mæ

rked

e hv

ide

blod

lege

mer

den

unde

rsøg

else

) be

dste

und

ersø

gels

e —

vil

afsl

øre

sygd

omm

ens

[III

]ak

tivite

t og

udb

rede

lse.

Rtg

. af

colo

n Ik

ke i

ndic

eret

B

ariu

min

dhæ

ldni

ng e

r fa

rlig

ved

tok

sisk

meg

acol

on;

med

Bar

ium

-ru

tinem

æss

igt

[B]

ufor

bere

dt k

ontr

astin

dhæ

ldni

ng i

spe

ciel

le t

ilfæ

lde

bør

G17

indh

æld

ning

[II

I]fø

rst

drøf

tes

med

rad

iolo

ger.

Bet

ænd

else

s-fo

rårs

aget

R

tg. a

f co

lon

Ikke

ind

icer

et

Follo

w-u

p m

ed k

olos

kopi

for

etræ

kkes

med

hen

blik

på

lidel

se i

col

on:

lang

sigt

et

med

Bar

ium

-ru

tinem

æss

igt

[B]

at i

dent

ific

ere

carc

inom

hos

ris

ikop

atie

nter

, sel

v om

fo

llow

-up

indh

æld

ning

[II

I]B

ariu

min

dhæ

ldni

ng s

tadi

g an

vend

es h

yppi

gt, n

avnl

ig

efte

r ko

mpl

eks

tarm

oper

atio

n. B

ariu

min

dhæ

ldni

ng

G18

fore

træ

kkes

lig

eled

es t

il be

døm

mel

se a

f fi

stle

r os

v.

Gen

erel

le a

bd

om

inal

e p

rob

lem

erA

kutte

sm

erte

r i

abdo

men

; R

tg. a

f ab

dom

en

Indi

cere

t [B

]L

okal

e re

tnin

gslin

jer

afgø

r st

rate

gien

. Ryg

leje

-Rtg

. af

(som

kræ

ver

hosp

itals

- [I

I] p

lus

ståe

nde

abdo

men

(fo

r at

se

tarm

luft

møn

ster

osv

.) e

r no

rmal

tin

dlæ

ggel

se o

g ev

t. R

tg. a

f th

orax

[I]

tilst

rækk

elig

. Stå

ende

Rtg

. af

abdo

men

ikk

e in

dice

ret

oper

atio

n)ru

tinem

æss

igt.

Stig

ende

bru

g af

CT

som

en

»allr

ound

«-

68


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

unde

rsøg

else

. UL

anve

ndes

i v

ist

omfa

ng s

om

G19

indl

eden

de u

nder

søge

lse.

Palp

abel

udf

yldn

ing

Rtg

. af

abdo

men

Ikke

ind

icer

et

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Llø

ser

norm

alt

prob

lem

et o

g er

en

meg

et p

ålid

elig

un

ders

øgel

se h

os t

ynde

pat

ient

er, m

ht. h

øjre

øvr

e kv

adra

nt o

g bæ

kken

.

CT

[III

]In

dice

ret

[A]

CT

et a

ltern

ativ

, vel

egne

t til

at

udel

ukke

læ

sion

; sæ

rlig

G

20go

d ho

s ov

ervæ

gtig

e pa

tient

er.

Mal

abso

rptio

nTy

ndta

rm [

II],

Ikke

ind

icer

et

Bill

eddi

agno

stik

ikk

e på

kræ

vet

til d

iagn

ostic

erin

g af

B

ariu

mru

tinem

æss

igt

[B]

coel

iaki

, men

kan

væ

re i

ndic

eret

ved

jej

unal

di

vert

icul

osis

, elle

r hv

is b

iops

i er

nor

mal

/usi

kker

. CT

mul

igvi

s be

dre

ved

mis

tank

e om

lym

fom

.

NM

[I]

Spec

ialu

nder

-D

er f

inde

s fl

ere

NM

-und

ersø

gels

er, s

om v

il ku

nne

søge

lse

[B]

påvi

se m

alab

sorp

tion.

Nog

le a

f de

m e

r ik

ke-

G21

radi

olog

iske

(f.

eks.

res

pira

tions

test

).

App

endi

citis

Bil

led-

diag

nost

ikSp

ecia

lund

er-

Fors

kelli

ge f

orm

er f

or r

etni

ngsl

inje

r, so

m v

arie

rer

alt

søge

lse

[C]

efte

r rå

digh

ed o

ver

appa

ratu

r og

eks

pert

ise

sam

t pa

tient

ens

lege

mlig

e ha

bitu

s.A

ppen

dici

tis e

r no

rmal

t en

klin

isk

diag

nose

. Bill

eddi

agno

stik

(f.

eks.

UL

med

va

rier

ende

kom

pres

sion

) ka

n væ

re e

n hj

ælp

i u

sikr

e

69


tilfæ

lde

elle

r fo

r at

ske

lne

fra

gynæ

kolo

gisk

e lid

else

r. D

et s

amm

e gæ

lder

NM

(le

ukoc

yt-u

nder

søge

lse)

og

foku

sere

t C

Taf

app

endi

x. U

Lan

befa

les

hos

børn

og

G22

yngr

e kv

inde

r.

Obs

tipat

ion

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

M

ange

nor

mal

e vo

ksne

har

bet

ydel

ige

mæ

ngde

r fa

eces

;[I

I]ru

tinem

æss

igt

[C]

selv

om

det

te k

an v

ære

rel

ater

et t

il fo

rlæ

nget

tra

nsitt

id,

er d

et u

mul

igt

at v

urde

re s

igni

fika

ns u

delu

kken

de p

å R

tg. a

f ab

dom

en, s

om i

mid

lert

id k

an v

ære

en

hjæ

lp t

il (b

ørn:

se

afsn

it M

)G

23sp

ecia

liste

r (f

.eks

. ger

iatr

iker

e) i

ref

rakt

ære

tilf

æld

e.

Abd

omin

al s

epsi

s; p

yrex

i U

L[0

] el

ler

CT

Indi

cere

t [C

]Sø

g ra

diol

ogis

k ve

jledn

ing;

man

ge t

ing

afhæ

nger

af

af u

kend

t op

rind

else

(PU

O)

[III

] el

ler

NM

lo

kale

for

hold

med

hen

syn

til a

ppar

atur

og

eksp

ertis

e.

[III

]U

Lan

vend

es o

fte

førs

t (h

astig

hed,

udg

ift)

og

kan

være

de

fini

tiv, n

avnl

ig h

vis

der

er l

okal

iser

ende

teg

n; s

ærl

ig

god

for

det

subf

reni

ske/

subh

epat

iske

rum

og

bækk

en.

CT

nok

den

beds

te t

est

gene

relt:

kan

nor

mal

t id

entif

icer

e og

ude

lukk

e in

fekt

ion

og t

umor

. Giv

er o

gså

mul

ighe

d fo

r bi

opsi

af

lym

fekn

uder

elle

r tu

mor

og

dræ

nage

af

ansa

mlin

ger

(isæ

r po

stop

erat

ive)

. NM

sæ

rlig

god

, hvi

s de

r ik

ke e

r lo

kalis

eren

de t

ræk:

un

ders

øgel

se m

ed m

ærk

ede

hvid

e bl

odle

gem

er g

od v

ed

70


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

kron

isk

post

oper

ativ

sep

sis;

gal

lium

vil

akku

mul

eres

G

24ve

d tu

mor

sted

er (

f.ek

s. l

ymfo

m)

og i

nfek

tion.

Leve

r, g

ald

eblæ

re o

g p

ancr

eas

Hep

atis

ke m

etas

tase

rU

L[0

]In

dice

ret

[B]

Stør

sted

elen

af

met

asta

sern

e vi

l ku

nne

påvi

ses

med

UL

, som

ogs

å m

ulig

gør

biop

si. U

Lbø

r væ

re d

en

indl

eden

de u

nder

søge

lse,

men

met

asta

ser

kan

vise

sa

mm

e ek

koge

nesi

tet

som

det

hep

atis

ke p

aren

kym

og

CT

[II]

ell

er

Spec

ialu

nder

-så

lede

s bl

ive

over

set.

CT

/MR

anv

ende

s til

yde

rlig

ere

MR

[0]

søge

lse

[B]

udel

ukke

lse,

hvi

s U

Lgi

ver

usik

re e

ller

over

rask

ende

no

rmal

e re

sulta

ter,

og f

uld

stad

iein

ddel

ing

er p

åkræ

vet,

elle

r de

r på

tænk

es h

epat

isk

rese

ktio

n (s

e og

så c

ance

r, L

13).

Nye

re i

nter

esse

for

CT

dobb

eltf

aset

sp

iral

skan

ning

. MR

anv

ende

s i

stig

ende

om

fang

på

områ

det.

Nye

re i

nter

esse

for

NM

(so

mat

osta

tine

G25

anal

oger

og

PET

)

Hep

atis

k hæ

man

giom

M

R [

0] e

ller

CT

Indi

cere

t [B

]M

R, C

Tog

NM

vis

er y

derl

iger

e ka

rakt

eris

tiske

træ

k(f

.eks

. på

UL

)[I

II]

ved

hæm

angi

om o

g m

ange

and

re s

olitæ

re h

epat

iske

læ

sion

er.

NM

(er

ythr

ocyt

-Sp

ecia

lund

er-

unde

rsøg

else

) sø

gels

e [B

]G

26[I

II]

71


Icte

rus

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]Se

nsiti

v fo

r ga

ldev

ejsd

ilata

tion.

Dila

tatio

n ka

n do

g væ

re s

vær

at s

e ve

d tid

lig o

bstr

uktio

n og

skl

eros

eren

de

chol

angi

tis. V

iser

gal

dest

en o

g de

fle

ste

form

er f

or

hepa

tiske

lid

else

r. U

Lvi

ser

desu

den

nive

au o

g æ

tiolo

gi

for

alle

gal

deve

jsob

stru

ktio

ner.

Drø

ft e

fter

følg

ende

G

27un

ders

øgel

ser

(CT,

ER

CP,

MR

CP

osv.

) m

ed r

adio

loge

r.

Gal

deve

jslid

else

r, R

tg. a

f ab

dom

en

Ikke

ind

icer

et

Rtg

.-ov

ersi

gt v

iser

kun

ca.

10

% a

f al

le g

alde

sten

.(f

.eks

. gal

dest

en)

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Lm

ulig

gør

også

vur

deri

ng a

f an

dre

orga

ner.

Cho

lecy

steg

rafi

nu

sjæ

lden

t nø

dven

dig

(f.e

ks. d

årlig

ov

ersi

gt p

å U

L).

CT

/end

osko

pi e

vt. p

åkræ

vet

med

he

nblik

på

yder

liger

e af

græ

nsni

ng. S

tigen

de i

nter

esse

fo

r M

RC

P.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

Gal

desk

intig

rafi

vis

er o

bstr

uktio

n af

gal

debl

ære

gang

sø

gels

e [B

]ve

d ak

ut c

hole

cyst

itis.

Ogs

å an

vend

elig

ved

kro

nisk

G

28ch

olec

ystit

is.

Panc

reat

itis:

aku

tR

tg. a

f ab

dom

enIk

ke i

ndic

eret

M

edm

indr

e de

r er

tvi

vl o

m d

iagn

ose;

i s

å fa

ld e

r R

tg.

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]af

abd

omen

påk

ræve

t fo

r at

ude

lukk

e an

dre

årsa

ger

til

akut

te a

bdom

ensm

erte

r (s

e G

19).

Nog

le p

atie

nter

med

72


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

akut

pan

crea

titis

har

tilg

rund

ligge

nde

kron

isk

panc

reat

itis,

der

kan

for

årsa

ge k

alci

fika

tion.

Den

ne k

an

ses

på R

tg. a

f ab

dom

en.

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]T

il på

visn

ing

af g

alde

sten

, dia

gnos

ticer

ing

og t

il at

fø

lge

udvi

klin

g af

pse

udoc

yste

, isæ

r go

d ve

d ty

nde

patie

nter

.

CT

[III

] el

ler

Ikke

ind

icer

et r

utin

emæ

ssig

t [B

]Fo

rbeh

oldt

klin

isk

MR

[0]

svæ

re t

ilfæ

lde

(til

vurd

erin

g af

udb

rede

lse

af n

ekro

se),

ve

d pa

tient

er, d

er i

kke

vise

r be

drin

g un

der

beha

ndlin

g,

elle

r hv

is d

er e

r us

ikke

rhed

om

krin

g di

agno

sen.

CT

kan

bidr

age

til a

t fo

ruds

ige

mor

bidi

tet

og m

orta

litet

. N

ogle

cen

tre

anve

nder

MR

, isæ

r ve

d sa

ndsy

nlig

hed

for

G29

gent

agen

fol

low

-up.

Panc

reat

itis:

kro

nisk

Rtg

. af

abdo

men

In

dice

ret

[B]

Kan

vis

e ka

lcif

ikat

ion.

[II]

UL

[0]

elle

r C

TIn

dice

ret

[B]

UL

kan

være

def

initi

v ve

d ty

nde

patie

nter

; C

Tvi

l gi

ve

[IV

]et

god

t bi

llede

af

kalc

ifik

atio

n.

ER

CP

[II]

ell

er

Spec

ialu

nder

-E

RC

Pvi

ser

mor

folo

gi a

f du

ctus

pan

crea

ticus

, men

M

RC

P[0

]sø

gels

e [C

]væ

sent

lig r

isik

o fo

r ak

ut p

ancr

eatit

is. D

erfo

r ak

tuel

G

30in

tere

sse

for

MR

CP.

73


Post

oper

ativ

gal

delæ

kage

NM

[II

]In

dice

ret

[C]

UL

vil

norm

alt

give

bill

ede

af a

nsam

linge

rnes

ana

tom

i os

v. N

M-u

nder

søge

lse

(HID

A-s

kint

igra

fi)

vil

vise

ak

tivite

ten

på l

æka

gest

edet

. MR

CP

også

anv

endt

her

. E

RC

Pvi

l vi

se l

æka

gens

ana

tom

i og

kan

mul

iggø

re

G31

inte

rven

tion

(f.e

ks. s

tent

).

Panc

reas

tum

orU

L[0

]In

dice

ret

[B]

Nav

nlig

ved

tyn

de p

atie

nter

og

ved

læsi

oner

i h

oved

og

CT

[III

] el

ler

krop

. Stig

ende

bru

g af

end

osko

pisk

og

lapa

rosk

opis

kM

R [

0]U

L. C

T(e

ller

MR

) go

d ho

s ov

ervæ

gtig

e pa

tient

er, h

vis

UL

er u

sikk

er, e

ller

præ

cis

stad

iein

ddel

ing

er

nødv

endi

g. E

RC

P/M

RC

Pev

t. og

så i

ndic

eret

. NM

(f

.eks

. PE

T)

kan

være

en

hjæ

lp t

il at

ske

lne

carc

inom

G

32fr

a pa

ncre

atiti

s.

Insu

linom

Bil

led-

diag

nost

ikSp

ecia

lund

er-

Hvi

s bi

okem

iske

prø

ver

er o

verb

evis

ende

. MR

ved

at

søge

lse

[B]

bliv

e de

n be

dste

und

ersø

gels

e, s

elv

om a

rter

iel

fase

-sp

iral

CT

er l

oven

de. D

e fl

este

cen

tre

vil

gern

e ha

ve t

o po

sitiv

e un

ders

øgel

ser

(ud

af C

T/N

M/M

R /

angi

ogra

fi)

inde

n op

erat

ion.

End

osko

pisk

og

intr

aope

rativ

UL

også

G

33an

vend

elig

.

74


INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

H.

Uro

logi

ske,

ad

ren

ale

og

uro

gen

ital

e sy

stem

Hæ

mat

uri,

mak

rosk

opis

k U

L[0

]+

Rtg

. af

Indi

cere

t [B

]D

er e

r st

ore

vari

atio

ner

med

hen

syn

til l

okal

e el

ler

mik

rosk

opis

kab

dom

en [

II]

retn

ings

linje

r. D

e bi

lledd

iagn

ostis

ke s

trat

egie

r bø

r el

ler

IVU

[II

]af

tale

s m

ed l

okal

e ny

resp

ecia

liste

r og

uro

loge

r. I

man

ge c

entr

e br

uges

UL

+R

tg. a

f ab

dom

en s

om

indl

eden

de u

nder

søge

lser

, men

hvi

s de

er

nega

tive,

er

IVU

sta

dig

indi

cere

t ho

s pa

tient

er m

ed v

edva

rend

e m

akro

skop

isk

hæm

atur

i el

ler

patie

nter

ove

r 50

med

m

ikro

skop

isk

hæm

atur

i. O

mve

ndt

bør

patie

nter

, hvo

r bl

ødni

ng f

orts

ætte

r, m

en h

vor

IVU

og

cyst

osko

pi e

r no

rmal

, und

ersø

ges

med

UL

, da

IVU

ikk

e al

tid v

il vi

se

nyre

tum

or, o

g U

Lvi

l ku

nne

vise

en

blæ

relæ

sion

, som

ik

ke k

an s

es v

ed c

ysto

skop

i. St

igen

de a

nven

dels

e af

H

1C

T.

Hyp

erte

nsio

n (u

den

sikr

e IV

U [

II]

Ikke

ind

icer

et

IVU

ins

ensi

tiv o

ver

for

nyre

arte

ries

teno

se. S

e H

3.te

gn p

å ny

relid

else

)H

2ru

tinem

æss

igt

[A]

Hyp

erte

nsio

n: h

os y

ngre

U

L, [

0] n

yrer

Indi

cere

t [B

]T

il vu

rder

ing

af r

elat

iv n

yres

tørr

else

og

pare

nkym

alt

voks

ne e

ller

patie

nter

, der

m

ønst

er. U

LD

oppl

er e

r ik

ke t

ilstr

ækk

elig

sen

sitiv

til

at

ikke

res

pond

erer

på

kunn

e an

vend

es s

om s

cree

ning

reds

kab.

med

icin

sk b

ehan

dlin

gN

M [

II]

Indi

cere

t [B

]C

apto

pril

reno

graf

i er

en

alm

inde

ligt

anve

ndt

met

ode

reno

gram

til a

t fa

stsl

å fu

nktio

nelt

sign

ifik

ant

nyre

arte

ries

teno

se.

75

H. Urologiske, adrenale og urogenitale system

Ang

iogr

afi

(DSA

Spec

ialu

nder

-T

il at

vis

e st

enos

e, h

vis

kiru

rgi

elle

r an

giop

last

ik s

es

[III

], C

TA[I

II]

søge

lse

[C]

som

mul

ig b

ehan

dlin

g.H

3el

ler

MR

A[0

])

Nyr

esvi

gtU

L[0

]+

Rtg

. In

dice

ret

[B]

Til

at v

ise

nyre

stør

rels

e, s

truk

tur,

obst

rukt

ion

osv.

af

abd

omen

[II

]N

B:

norm

al U

Lud

eluk

ker

ikke

obs

truk

tion.

NM

[II

]In

dice

ret

[B]

Hvo

r de

tte e

r he

nsig

tsm

æss

igt,

kan

reno

graf

i be

døm

me

H4

rena

l pe

rfus

ion,

fun

ktio

n og

obs

truk

tion.

Ure

terk

olik

, læ

ndes

mer

ter

IVU

[II

] el

ler

Indi

cere

t [B

]B

illed

diag

nost

ik b

ør u

dfør

es s

om e

n ak

ut u

nder

søge

lse,

UL

[0]

og R

tg.

men

s de

r er

sm

erte

r, da

rad

iolo

gisk

e te

gn f

orsv

inde

r af

abd

omen

[II

] hu

rtig

t, ef

ter

at e

n st

en e

r pa

sser

et. S

ene

opta

gels

er (

opel

ler

CT

[III

]til

24

timer

) ev

t. på

kræ

vet

til a

t vi

se o

bstr

uktio

nsst

ed.

Rtg

. af

abdo

men

ale

ne e

r ku

n af

rin

ge v

ærd

i. B

åde

CT

og U

Lan

vend

es i

stig

ende

om

fang

, nav

nlig

ved

H

5ko

ntra

indi

katio

ner

for

kont

rast

væsk

e.

Nyr

este

n (u

den

akut

kol

ik)

UL

[0]

+R

tg.

Indi

cere

t [C

]R

tg. a

f ab

dom

en s

om e

nest

e un

ders

øgel

se k

an v

ære

en

af a

bdom

en [

II]

hens

igts

mæ

ssig

fol

low

-up

ved

tidlig

ere

påvi

ste

sten

ef

ter

ukom

plic

eret

aku

t an

fald

. IV

U e

vt. n

ødve

ndig

in

den

beha

ndlin

g fo

r at

vis

e an

atom

i. N

M e

vt.

H6

nødv

endi

g til

bes

tem

mel

se a

f re

lativ

fun

ktio

n.

76

H. Urologiske, adrenale og urogenitale systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Ren

al u

dfyl

dnin

gU

L[0

]In

dice

ret

[B]

UL

god

til a

t sk

elne

mel

lem

cys

tiske

og

solid

e ud

fyld

ning

er.

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

C

Tel

ler

MR

bør

for

etræ

kkes

til

yder

liger

e vu

rder

ing.

H7

[II]

+IV

U [

II]

rutin

emæ

ssig

t [C

NM

evt

. påk

ræve

t til

fas

tsæ

ttels

e af

rel

ativ

fun

ktio

n.

Pros

tatis

me

UL

0]In

dice

ret

[B]

UL

kan

også

bed

ømm

e øv

re d

el a

f ur

inve

j og

bl

ære

volu

men

før

og

efte

r tø

mni

ng, i

sær

med

flo

w

rate

r. K

an o

gså

vise

blæ

rest

en.

IVU

[II

]Ik

ke i

ndic

eret

H

8ru

tinem

æss

igt

[B]

Mal

igne

pro

stat

alid

else

rU

L[0

]Sp

ecia

lund

er-

Tra

nsre

ktal

UL

med

vej

ledt

bio

psi

efte

r kl

inis

k sø

gels

e [B

]un

ders

øgel

se. E

n vi

s in

tere

sse

for

MR

og

PET

på

H9

områ

det.

Uri

nret

entio

nU

L[0

]In

dice

ret

[C]

UL

for

at v

urde

re ø

vre

urin

veje

(ef

ter

kate

teri

satio

n og

af

hjæ

lpni

ng a

f bl

ære

dist

ensi

on),

nav

nlig

ved

ve

dvar

ende

høj

e ur

inst

ofni

veau

er.

IVU

[II

]Ik

ke i

ndic

eret

H

10ru

tinem

æss

igt

[C]

Skro

tal

absc

es e

ller

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]G

iver

mul

ighe

d fo

r at

ske

lne

test

ikul

ære

fra

skro

tale

sm

erte

rH

11ex

trat

estik

ulæ

re l

æsi

oner

.

77


Tors

io t

estis

UL

[0]

Spec

ialu

nder

-To

rsio

er

norm

alt

en k

linis

k di

agno

se.

søge

lse

[C]

Bill

eddi

agno

stis

ke u

nder

søge

lser

bør

ikk

e fo

rsin

ke d

en

kiru

rgis

ke u

nder

søge

lse,

som

har

høj

pri

orite

t. D

oppl

er

UL

kan

anve

ndes

, hvi

s kl

inis

ke r

esul

tate

r er

usi

kre

ved

post

pube

rtal

tes

tikel

.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

NM

-tek

nikk

er k

an v

ære

en

hjæ

lp v

ed d

enne

dia

gnos

e,

H12

søge

lse

[C]

men

hur

tige

resu

ltate

r er

af

afgø

rend

e be

tydn

ing.

Uri

nvej

sinf

ektio

n ho

s U

L[0

]+

Rtg

. af

Ikke

ind

icer

et

Hov

edpa

rten

af

tilfæ

lden

e be

høve

r ik

ke u

nder

søge

lse,

voks

ne

abdo

men

[II

] ru

tinem

æss

igt

[C]

med

min

dre

der

er r

ecid

iver

ende

inf

ektio

ner,

uret

erko

likel

ler

IVU

[II

]el

ler

man

glen

de r

espo

ns p

å an

tibio

tika.

En

lidt

lave

re

tærs

kel

for

unde

rsøg

else

af

man

dlig

e pa

tient

er. N

B:

(bør

n: s

e af

snit

M)

H13

Det

te g

æld

er i

kke

for

børn

.

Tum

orer

i b

inyr

emar

vC

T[I

II]

elle

r Sp

ecia

lund

er-

UL

kan

iden

tific

ere

denn

e ty

pe l

æsi

oner

, men

CT

og

MR

[0]

søge

lse

[B]

MR

giv

er d

en b

edst

e an

atom

iske

afg

ræns

ning

. B

illed

diag

nost

ik s

jæld

ent

indi

cere

t ve

d m

angl

ende

bi

okem

isk

bevi

s på

såd

anne

tum

orer

.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

MIB

G l

okal

iser

er h

orm

on-p

rodu

cere

nde

tum

orer

og

er

søge

lse

[B]

spec

ielt

anve

ndel

ig v

ed e

ktop

iske

pla

ceri

nger

og

H14

met

asta

ser.

78

H. Urologiske, adrenale og urogenitale systemKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Bin

yreb

arkl

æsi

oner

, Mb.

C

T[I

II],

NM

Sp

ecia

lund

er-

Der

bør

søg

es l

okal

vej

ledn

ing

om d

en m

est

Cus

hing

og

Mb.

Con

n[I

V]

elle

r M

R

søge

lse

[B]

hens

igts

mæ

ssig

e un

ders

øgel

se. B

åde

CT

og M

R k

an[0

]sk

elne

mel

lem

de

fors

kelli

ge l

æsi

oner

. NM

kan

ske

lne

mel

lem

hor

mon

prod

ucer

ende

og

ikke

-pro

duce

rend

e H

15ad

enom

er. D

et s

amm

e ka

n fo

rske

llige

MR

-tek

nikk

er.

79


I. O

bst

etri

k o

g gy

næ

kolo

giN

B:

Tra

nsva

gina

l (t

v) U

L-

appa

ratu

rbø

rfo

refi

ndes

på

alle

afd

elin

ger,

der

fore

tage

rU

L-s

kann

ing

af b

ækk

en

Scre

enin

g un

der

grav

idite

tU

L[0

]In

dice

ret

[C]

UL

-scr

eeni

ng æ

ndre

r ik

ke p

åvis

elig

t fo

ster

døde

lighe

den,

med

min

dre

der

fore

tage

s se

lekt

iv

afbr

ydel

se a

f sv

ange

rska

bet

på g

rund

af

stor

føt

al

abno

rmal

itet.

Der

kan

fås

nyt

tige

info

rmat

ione

r om

te

rmin

og

fler

e fo

stre

. UL

er o

gså

af d

okum

ente

ret

værd

i so

m m

etod

e til

vur

deri

ng a

f fo

rlig

gend

e m

oder

kage

og

intr

aute

rin

væks

t. U

nder

sp

ecia

listb

ehan

dlin

g af

ris

ikos

vang

ersk

aber

kan

D

oppl

er-U

Laf

art

eria

um

bilic

alis

væ

re e

n st

øtte

. Der

er

stor

e va

riat

ione

r i

anve

ndel

sen

af o

bste

tris

k U

Li

I1fo

rske

llige

lan

de.

Form

odet

gra

vidi

tet

UL

[0]

Ikke

ind

icer

et

Gra

vidi

tets

test

bør

abs

olut

for

etag

es. U

Lvæ

rdif

uld

ved

I2ru

tinem

æss

igt

[C]

mis

tank

e om

mol

a-gr

avid

itet.

Form

odet

ekt

opis

k U

L[0

]In

dice

ret

[B]

Eft

er p

ositi

v gr

avid

itets

test

. Tra

nsva

gina

l U

Lbø

r gr

avid

itet

I3fo

retr

ækk

es. F

arve

Dop

pler

giv

er s

tørr

e se

nsiti

vite

t.

80

I. Obstetrik og gynækologiKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Mul

igt

ikke

-lev

edyg

tigt

UL

[0]

Indi

cere

t [C

]K

an v

ære

nød

vend

igt

at g

enta

ge U

Lef

ter

en u

ge (

isæ

r fo

ster

hvis

am

nion

sækk

en e

r <

20

mm

elle

r ho

ved-

hale

læ

ngde

n <

6 m

m).

Gra

vidi

tets

test

nød

vend

ig. H

vis

der

er t

vivl

om

et

fost

ers

leve

dygt

ighe

d, e

r de

t yd

erst

I4

vigt

igt

at u

dsky

de e

vaku

erin

g af

ute

rus.

Mis

tank

e om

udf

yldn

ing

UL

[0]

Indi

cere

t [C

]E

n ko

mbi

natio

n af

tra

nsab

dom

inal

og

tran

svag

inal

UL

i de

t lil

le b

ækk

enof

te p

åkræ

vet.

UL

vil

kunn

e be

kræ

fte

tilst

edev

ære

lsen

af

en

læsi

on o

g an

give

, hvi

lket

org

an d

en s

ands

ynlig

vis

udgå

r fr

a. S

e C

ance

r, af

snit

L. M

R e

r be

dste

sek

undæ

re

unde

rsøg

else

, sel

v om

CT

stad

ig a

nven

des

i vi

dt

I5om

fang

.

Bæ

kken

smer

ter,

heru

nder

U

L[0

]In

dice

ret

[C]

Isæ

r hv

is k

linis

k un

ders

øgel

se e

r va

nske

lig e

ller

mis

tank

e om

bet

ænd

else

s-um

ulig

.lid

else

i b

ækk

en o

g om

en

dom

etri

ose

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-K

an v

ære

nyt

tig t

il lo

kalis

atio

n af

stø

rre

foci

ved

I6

søge

lse

[B]

endo

met

rios

e.

Fors

vund

en s

pira

lU

L[0

]In

dice

ret

[C]

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

I7

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]M

edm

indr

e sp

iral

en i

kke

kan

ses

i ut

erus

på

UL

.

81

I. Obstetrik og gynækologi

Gen

tagn

e ab

orte

rU

L[0

]In

dice

ret

[C]

Vil

vise

de

væse

ntlig

ste

med

født

e og

erh

verv

ede

prob

lem

er.

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-Su

pple

rer

UL

med

hen

syn

til u

teru

s-an

atom

i. N

ogle

I8

søge

lse

[C]

cent

re a

nven

der

hyst

eros

alpi

ngog

rafi

.

Infe

rtili

tet

UL

[0]

Indi

cere

t [C

]T

il sp

orin

g af

fol

likle

r un

der

beha

ndlin

g. T

il vu

rder

ing

af p

assa

gefo

rhol

d i

salp

inge

s. N

ogle

cen

tre

anve

nder

I9

MR

og/

elle

r hy

ster

osal

ping

ogra

fi.

Mis

tank

e om

hov

ed/

Rtg

. [II

] Ik

ke i

ndic

eret

D

er r

ejse

s st

adig

fle

re s

pørg

smål

om

nød

vend

ighe

den

bækk

en-d

ispr

opor

tion

pelv

imet

riru

tinem

æss

igt

[B]

af p

elvi

met

ri. L

okal

e re

tnin

gslin

jer

bør

udar

bejd

es i

sa

mrå

d m

ed o

bste

trik

ere.

Des

uden

bør

så

vidt

mul

igt

MR

[0]

ell

er C

TSp

ecia

lund

er-

anve

ndes

MR

elle

r C

T. M

R e

r be

dst,

da d

er h

erve

d [I

I]sø

gels

e (C

)un

dgås

røn

tgen

strå

ling.

CT

med

føre

r ge

nere

lt la

vere

I1

0do

sis

end

stan

dard

Rtg

. pel

vim

etri

.

82

I. Obstetrik og gynækologiKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

J. B

ryst

lid

else

rSy

mp

tom

fri

pat

ien

ter

Bry

stsc

reen

ing

Mam

mog

rafi

[I]

Fors

kelli

ge

Der

er

fors

kelli

ge s

trat

egie

r i

fors

kelli

ge l

ande

. Det

te

J1-4

indi

katio

ner

områ

de b

ehan

dles

ikk

e yd

erlig

ere.

Bry

stca

ncer

i f

amili

enM

amm

ogra

fi [

I]Sp

ecia

lund

er-

Der

er

for

nærv

ære

nde

inge

n be

visl

ige

ford

ele,

der

imod

sø

gels

e [C

]vi

sse

bevi

ser

på s

kade

virk

ning

er. S

cree

ning

bør

kun

ov

erve

jes

ud f

ra e

n vu

rder

ing

af d

en g

enet

iske

ris

iko

og e

fter

rel

evan

t rå

dgiv

ning

om

ris

ici

og

udok

umen

tere

de f

orde

le. A

ktue

lt er

der

eni

ghed

om

, at

scre

enin

g ku

n bø

r ov

erve

jes,

hvi

s liv

stid

sris

ikoe

n fo

r br

ystc

ance

r er

ove

r 2,

5x

genn

emsn

ittet

. Afd

elin

gern

e bø

r sa

mle

og

eval

uere

der

es a

rbej

de. E

mne

t dr

øfte

s m

eget

ind

gåen

de f

or t

iden

. Der

kan

nor

mal

t fo

reta

ges

yder

liger

e vu

rder

ing

med

UL

, NM

og

MR

alt

efte

r J5

loka

l ek

sper

tise

og r

ådig

hed

over

app

arat

ur.

Kvi

nder

< 5

0 år

, der

er

Mam

mog

rafi

[I]

Ikke

ind

icer

et

Iføl

ge e

n m

etaa

naly

se h

ar k

vind

er <

50

år, s

om h

ar f

ået

i ho

rmon

beha

ndlin

g, e

ller

rutin

emæ

ssig

t [A

]ho

rmon

beha

ndlin

g i

> 1

1 år

, ikk

e st

ørre

ris

iko

for

at f

å hv

or h

orm

on-

beha

ndlin

gbr

ystc

ance

r en

d kv

inde

r i

kont

rolg

rupp

e. K

vind

er o

ver

ov

erve

jes

50, d

er f

år h

orm

onbe

hand

ling,

kan

mon

itore

res

på

hens

igts

mæ

ssig

vis

ved

hjæ

lp a

f J6

brys

tscr

eeni

ngsp

rogr

amm

er.

83

J. Brystlidelser

Sym

ptom

fri

kvin

der,

der

Mam

mog

rafi

[I]

Bør

ove

rvej

es p

å gr

undl

ag a

f de

n na

tiona

le

har

fået

for

etag

et

brys

tscr

eeni

ngpo

litik

(se

J1-

4).

fors

tørr

ende

mam

map

last

ikJ7

Pat

ien

ter

med

sym

pto

mer

Klin

isk

mis

tank

e om

M

amm

ogra

fi [

I],

Indi

cere

t [B

]D

er b

ør h

envi

ses

til s

peci

alaf

d. f

or b

ryst

sygd

omm

e,

brys

tcan

cer

(dia

gnos

e)in

den

der

fore

tage

s ra

diol

ogis

k un

ders

øgel

se.

UL

[0]

Spec

ialu

nder

-]M

amm

ogra

fi ±

UL

bør

anve

ndes

som

led

i t

redo

bbel

t sø

gels

e [B

vurd

erin

g: k

linis

k un

ders

øgel

se, b

illed

diag

nost

ik o

g cy

tolo

gi/b

iops

i. U

ltral

yd g

od m

etod

e til

at

vejle

de v

ed

biop

si.

NM

[II

I] e

ller

Sp

ecia

lund

er-

NM

elle

r M

R k

an i

nog

le t

ilfæ

lde

være

nyt

tigt

MR

[0]

søge

lse

[B]

supp

lem

ent

til t

redo

bbel

t vu

rder

ing

af e

n læ

sion

, hvi

s J8

resu

ltate

rne

ikke

er

enty

dige

.

84

J. BrystlidelserKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Gen

erel

knu

deda

nnel

se,

Mam

mog

rafi

[I]

Ik

ke i

ndic

eret

H

vis

der

ikke

er

andr

e te

gn, d

er t

yder

på

mal

igni

tet,

vil

gene

ralis

ered

e br

ysts

mer

ter,

elle

r U

L[0

]ru

tinem

æss

igt

[C]

bille

ddia

gnos

tik s

ands

ynlig

vis

ikke

påv

irke

øm

hed

elle

r læ

nger

evar

ende

beha

ndlin

gen.

Hvi

s sm

erte

n er

fok

al o

g ik

ke

papi

l re

trak

tion

J9ge

nera

liser

et, k

an e

n un

ders

øgel

se v

ære

ber

ettig

et.

Cyk

lisk

mas

talg

iM

amm

ogra

fi [

I]Ik

ke i

ndic

eret

H

vis

der

ikke

er

andr

e te

gn, d

er t

yder

på

mal

igni

tet

og

rutin

emæ

ssig

t [B

]lo

kalis

ered

e sm

erte

r, vi

l bi

lledd

iagn

ostik

san

dsyn

ligvi

s J1

0ik

ke p

åvir

ke b

ehan

dlin

gen.

Fors

tørr

ende

U

L[0

]In

dice

ret

[B]

En

vurd

erin

g af

bry

stim

plan

tate

rs i

nteg

rite

t el

ler

af

mam

map

last

iktil

stød

ende

udf

yldn

inge

r kr

æve

r sp

ecia

lvid

en o

g -f

acili

tete

r.

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-M

R e

r bl

evet

en

alm

inde

ligt

anve

ndt

unde

rsøg

else

i

NM

[II

I]sø

gels

e [B

]fo

rbin

dels

e m

ed i

mpl

anta

tlæka

ge, s

om o

gså

kan

vise

tu

mor

er. S

kint

imam

mog

rafi

og

PET

kan

også

spi

lle e

n J1

1ro

lle, h

vor

andr

e un

ders

øgel

ser

ikke

kan

bru

ges.

Page

t’s s

ygdo

m i

pap

illae

Mam

mog

rafi

[I]

Indi

cere

t [C

]H

yppi

ghed

en a

f sa

mtid

ig b

ryst

canc

er v

arie

rer

i pu

blic

ered

e un

ders

øgel

ser,

men

der

er

en k

lar

J12

forb

inde

lse,

som

ber

ettig

er t

il en

spe

cial

isth

envi

snin

g.

85

J. Brystlidelser

Bry

stbe

tænd

else

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Lka

n sk

elne

mel

lem

en

absc

ess,

der

kræ

ver

dræ

nage

, og

dif

fus

betæ

ndel

se o

g ka

n ve

jlede

en

even

tuel

as

pira

tion.

Mam

mog

rafi

kan

væ

re v

ærd

iful

d ve

d m

ulig

J1

3m

alig

nite

t.

Bry

stca

ncer

Bry

st/A

xill

aSp

ecia

lund

er-

Der

for

egår

for

øje

blik

ket

en e

valu

erin

g af

væ

rdie

n af

St

adie

indd

elin

g: A

xilla

NM

, bry

stsø

gels

e [C

]»s

entin

el n

ode«

-ski

ntig

rafi

og

loka

lisat

ion.

axil

la [

III]

Ved

pat

ient

er m

ed p

rim

ær

tum

or >

2 cm

og

patie

nter

m

ed k

nogl

esm

erte

r.

Stag

eind

delin

g: G

ener

elN

M, s

kele

tIn

dice

ret

[B]

[II]

UL

, lev

er [

0]Ik

ke r

utin

emæ

ssig

tJ1

4in

dice

ret

[C]

86

J. BrystlidelserKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Bry

stca

ncer

Mam

mog

rafi

[I]

Indi

cere

t [A

]H

er g

æld

er p

rinc

ippe

rne

om t

redo

bbel

t vu

rder

ing.

Ved

Follo

w-u

p lo

core

gion

al r

ecid

iv k

an N

M-s

kint

imam

mog

rafi

og

MR

(o

verv

ågni

ng)

J15

spill

e en

rol

le.

87

J. Brystlidelser

K.

Trau

me

Ho

ved

: G

ener

elt

Hov

edsk

ade:

Prot

okol

lern

e fo

r hå

ndte

ring

af

hove

dska

der

er u

nder

løb

ende

rev

isio

n og

vil

vari

ere

alt

efte

r lo

kal

rådi

ghed

over

CT-

appa

ratu

r, tr

ansp

orta

fsta

nde

til n

euro

kiru

rgis

ke c

entr

e os

v. D

e an

befa

linge

r, de

r gi

ves

her,

bør

mul

igvi

s ju

ster

es i

sam

råd

med

de

neur

okir

urgi

ske

cent

re i

det

påg

æld

ende

om

råde

og

på g

rund

lag

af l

okal

efo

rhol

d og

ret

ning

slin

jer.

De

vigt

igst

e be

hand

lings

mæ

ssig

e og

klin

iske

spø

rgsm

ål i

for

bind

else

med

hov

edsk

ade

er:

Klin

isk:

Er

der

tegn

på,

at

hjer

nen

er b

eska

dige

t?E

r de

r te

gn p

å in

trak

rani

el b

lødn

ing

elle

r fo

rhøj

et i

ntra

kran

ielt

try

k?E

r de

r kl

inis

ke t

egn

på k

rani

e- f

rakt

ur, o

g i

bekr

æft

ende

fal

d, e

r de

t im

pres

sion

s-fr

aktu

r?E

r an

dre

syst

emer

/om

råde

r in

volv

eret

?

Beh

andl

ing:

Bør

pat

ient

en i

ndlæ

gges

på

hosp

ital

til

obs

erva

tion

?E

r C

Tpå

kræ

vet?

Er

en n

euro

-kir

urgi

sk v

urde

ring

påk

ræve

t?

Dis

se s

pørg

smål

bri

nger

hove

dret

ning

slin

jer

for

pati

entb

ehan

dlin

g på

ban

en. B

eslu

tnin

ger

om b

illed

diag

nost

iske

beh

ovka

n ik

ke h

olde

s ad

skilt

fra

and

re s

pørg

smål

sås

om h

ospi

tals

indl

ægg

else

.

88

K. Traume

Alm

inde

lige

indi

katio

ner

for

indl

ægg

else

er:

kon

fus

elle

r de

prim

eret

sin

dstil

stan

d; f

rakt

ur p

å R

tg.;

neur

olog

iske

sym

ptom

er e

ller

tegn

; kr

ampe

anfa

ld;

cere

bros

pina

lvæ

ske

elle

r bl

od f

ra n

æse

elle

r ør

e; k

oagu

latio

nsfo

rsty

rrel

ser;

ing

en v

okse

n i

hjem

met

til

atho

lde

opsy

n; p

atie

nten

van

skel

ig a

t be

døm

me

(nar

kotik

a, a

lkoh

ol, s

kade

n sk

ylde

s ik

ke e

n ul

ykke

osv

.). H

vis

man

bes

lutte

r at

indl

ægg

e til

obs

erva

tion,

bliv

er b

ehov

et f

or b

illed

diag

nost

ik m

indr

e ak

ut, o

g pa

tient

en k

an n

emm

ere

bliv

e un

ders

øgt,

når

han/

hun

er æ

dru

og m

ere

sam

arbe

jdsv

illig

. CT

anve

ndes

i s

tigen

de o

mfa

ng s

om f

ørst

e un

ders

øgel

se v

ed t

ilfæ

lde

med

mel

lem

stor

ris

iko

for

intr

akra

niel

bes

kadi

gels

e, h

vor

Rtg

. nor

mal

t er

unø

dven

dig.

Pro

blem

er m

ed b

illed

fort

olkn

ing

elle

r m

edpa

tient

beha

ndlin

g ka

n ev

t. lø

ses

med

en

henv

ende

lse

via

bille

dove

rfør

sels

syst

emer

ne t

il eg

entli

ge n

euro

vide

nska

belig

e ce

ntre

.

Intr

akra

niel

le a

bnor

mal

itet

er, d

erin

dice

rer

et b

ehov

for

akut

neu

roki

rurg

isk

beha

ndlin

g:

Høj

- el

ler

blan

ding

s-at

tenu

eren

de-

intr

akra

niel

læ

sion

Mid

tlinj

e-fo

rsky

dnin

g (f

.eks

. tre

dje

vent

rike

l)A

fkle

mni

ng a

f tr

edje

ven

trik

elR

elat

iv d

ilata

tio a

f la

tera

l(e)

ven

trik

el/v

entr

ikle

rA

fkle

mni

ng a

f ba

sale

cis

tern

erIn

trak

rani

el l

uft

Suba

rakn

oida

l el

ler

intr

aven

trik

ulæ

r bl

ødni

ng.

Bør

nH

oved

skad

er e

r fo

rhol

dsvi

s al

min

delig

e ho

s bø

rn;

i de

fle

ste

tilfæ

lde

er d

er i

kke

tale

om

alv

orlig

e tr

aum

er:

bille

ddia

gnos

tik o

gho

spita

lsin

dlæ

ggel

se e

r ik

ke n

ødve

ndig

. Hvi

s de

r ra

ppor

tere

s om

bev

idst

løsh

ed, n

euro

logi

ske

tegn

elle

r sy

mpt

omer

(ud

ove

r en

enke

lt op

kast

ning

) el

ler

geng

ivel

sen

af f

orlø

bet

er m

ange

lful

d el

ler

usam

men

hæng

ende

, er

bille

ddia

gnos

tik n

ødve

ndig

. CT

erde

n m

est

enkl

e m

etod

e til

at

udel

ukke

sig

nifi

kant

bes

kadi

gels

e af

hje

rnen

. Hvi

s de

r er

mis

tank

e om

, at

skad

en i

kke

skyl

des

etuh

eld,

er

Rtg

. af

kran

iet

påkr

æve

t so

m l

ed i

en

skel

et-u

nder

søge

lse.

Des

uden

kan

MR

væ

re n

ødve

ndig

som

eks

tra

doku

men

tatio

n fo

r tid

spun

ktet

for

ska

den.

89

K. Traume

Ho

ved

: la

v ri

siko

fo

r in

trak

ran

ielt

tra

um

e•

Patie

nten

er

helt

klar

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Dis

se p

atie

nter

sen

des

norm

alt

hjem

til

en a

nsva

rlig

•U

den

amne

siru

tinem

æss

igt

[C]

voks

en m

ed i

nstr

ukse

r ve

drør

ende

hov

edsk

ader

. Hvi

s•

Ude

n ne

urol

ogis

k de

fici

tde

r ik

ke e

r en

såd

an v

okse

n i

hjem

met

, kan

de

evt.

•U

den

alvo

rlig

lac

erat

ion

indl

ægg

es.

af h

oved

bund

CT

[II]

Ikke

ind

icer

et

•U

den

hæm

atom

K1

rutin

emæ

ssig

t [C

]

Ho

ved

: m

idd

elst

or

risi

ko f

or

intr

akra

nie

lt t

rau

me

•B

evid

stlø

shed

elle

r C

T[I

I] e

ller

In

dice

ret

[B]

CT

anve

ndes

i s

tigen

de o

mfa

ng s

om d

en f

ørst

e og

amne

siR

tg. [

I]E

NE

STE

und

ersø

gels

e ho

s de

nne

patie

ntgr

uppe

for

•V

olds

omm

e m

ed s

ikke

rhed

at

kunn

e ud

eluk

ke k

rani

etra

ume.

Hvi

str

aum

emek

anis

mer

der

ikke

ses

fra

ktur

er, v

il pa

tient

erne

nor

mal

t bl

ive

•K

ontu

sion

, hæ

vels

e el

ler

send

t hj

em t

il en

ans

varl

ig v

okse

n m

ed i

nstr

uktio

ner

lace

ratio

n af

hov

edbu

nden

vedr

øren

de h

oved

skad

er. H

vis

der

ikke

er

en s

ådan

in

d til

kno

glen

elle

r vo

ksen

i h

jem

met

, ind

lægg

es d

e no

rmal

t. Se

afs

nit

M>

5 c

m(M

13)

om b

ørn

med

læ

sion

er, d

er i

kke

skyl

des

uhel

d.

•N

euro

logi

ske

sym

ptom

erM

R a

f hj

erne

n er

den

for

etru

kne

met

ode

til a

t el

ler

tegn

(ho

vedp

ine,

to

unde

rsøg

e fo

r in

trak

rani

elle

tra

umer

ved

såd

anne

el

ler

fler

e op

kast

ning

er,

læsi

oner

, men

Rtg

. kan

væ

re p

åkræ

vet

for

at u

delu

kke

90

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

patie

nten

kom

mer

ige

n)fr

aktu

rer,

som

er

over

set

med

CT.

•M

ange

lful

d be

retn

ing

om f

orlø

bet

elle

r m

ange

lful

d un

ders

øgel

se

(epi

leps

i/alk

ohol

/ba

rn/m

.m.)

•B

ørn

unde

r 5

år:

mis

tank

e om

, at

skad

en

ikke

sky

ldes

et

uhel

d,

spæ

ndt

font

anel

le, f

ald

på o

ver

60 c

m e

ller

på

hård

t un

derl

agK

2

Ho

ved

: st

or

risi

ko f

or

intr

akra

nie

lt t

rau

me

•M

ista

nke

om

CT

[II]

Indi

cere

t [B

]D

isse

pat

ient

er v

il no

rmal

t væ

re i

ndla

gt t

il ob

serv

atio

n.fr

emm

edle

gem

e el

ler

pe-

Hvi

s de

r ik

ke s

trak

s ka

n fo

reta

ges

akut

CT-

skan

ning

ne

trer

ende

kra

niet

raum

esø

ges

neur

okir

urgi

sk v

ejle

dnin

g.•

Des

orie

nter

et e

ller

NB

:C

T-fa

cilit

eter

bør

være

til

rådi

ghed

ind

en f

orde

prim

eret

sin

dstil

stan

dfi

re t

imer

efte

rm

odta

gels

en a

f al

le p

atie

nter

med

•

Foka

le n

euro

logi

ske

kran

iefr

aktu

r.

sym

ptom

er e

ller

tegn

Rtg

. ikk

e nø

dven

dig

før

CT.

Ved

rhi

norr

hoea

/oto

rrho

ea

•K

ram

pean

fald

kan

NM

ide

ntif

icer

e læ

kage

sted

et i

kro

nisk

fas

e.•

Hov

edbu

nds-

frak

tur

elle

r su

tura

l di

asta

sis

synl

ig p

å R

tg.

91

K. Traume

•C

ereb

rosp

inal

-væ

ske

fra

næse

elle

r ce

rebr

o-sp

inal

væsk

e/ b

lod

fra

øre

•U

stab

il sy

stem

isk

tilst

and,

de

r ud

eluk

ker

over

førs

el

til n

euro

logi

sk a

fd.

•D

iagn

ose

usik

ker

K3

Ho

ved

: m

eget

sto

r ri

siko

fo

r in

trak

ran

ielt

tra

um

e•

Svin

dend

e be

vids

thed

C

T[I

I]In

dice

ret

[B]

AK

UT

HE

NV

ISN

ING

TIL

NE

UR

OK

IRU

RG

I O

G

elle

r ne

urol

ogis

ke t

egn

AN

ÆST

ESI

IN

DIC

ER

ET.

Bør

ikk

e fo

rsin

kes

af(f

.eks

. pup

ilænd

ring

er)

bille

ddia

gnos

tik•

Kon

fusi

on e

ller

vedv

aren

de c

oma

på

NB

:C

Tbø

rku

nne

fore

tage

s ak

ut (

jf. o

venf

or, K

3).

trod

s af

gen

opliv

ning

s-fo

rsøg

•Sp

ænd

t fo

ntan

elle

elle

r su

tura

l di

asta

sis

•Å

ben

elle

r pe

netr

eren

de

læsi

on

92

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

•Im

pres

sion

s- e

ller

åben

fr

aktu

r•

Frak

tur

i ba

sis

cran

iiK

4

Næ

setr

aum

eR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

M

edm

indr

e un

ders

øgel

sen

rekv

irer

es a

f sp

ecia

list.

Rtg

. af

rutin

emæ

ssig

t [B

]R

inge

kor

rela

tion

mel

lem

rad

iolo

gisk

e fu

nd o

gan

sigt

sske

let

[I],

til

sted

evæ

rels

en a

f ek

ster

n de

form

itet.

Beh

andl

inge

n af

Rtg

. af

den

besk

adig

ede

næse

vil

afhæ

nge

af l

okal

enæ

sekn

ogle

r [I

]re

tnin

gslin

jer:

som

reg

el v

il fo

llow

-up

ved

øre-

næse

-K

5ha

lsaf

d. e

ller

kæbe

-ans

igts

afd.

afg

øre

beho

v fo

r R

tg.

Øje

ntra

ume:

stu

mp

skad

eR

tg. a

f In

dice

ret

[B]

Nav

nlig

ved

pat

ient

er, h

vor

»blo

w o

ut«-

skad

e er

mul

ig.

ansi

gtss

kele

t [I

]M

R e

ller

lavd

osis

-CT

kan

mul

igvi

s re

kvir

eres

af

spec

ialis

ter

sene

re, i

sær

hvis

Rtg

. elle

r kl

inis

ke t

egn

K6

ikke

er

enty

dige

.

Øje

ntra

ume:

pen

etre

rend

e R

tg. a

f or

bita

e In

dice

ret

[C]

Hvi

s: 1

. int

raok

ulæ

rt r

øntg

entæ

t fr

emm

edle

gem

e er

en

skad

e[I

]m

ulig

hed

(se

A16

), 2

. und

ersø

gels

e re

kvir

eret

af

ofta

lmol

og, 3

. mis

tank

e om

bes

kadi

gels

e af

øje

nvæ

gge.

UL

[0]

elle

r Sp

ecia

lund

er-

UL

elle

r la

vdos

is C

Tka

n væ

re p

åkræ

vet;

MR

K

7C

T[I

I]sø

gels

e [B

]ko

ntra

indi

cere

t ve

d m

etal

lisk

frem

med

lege

me

(se

A16

).

Ans

igts

kade

, mid

ters

te

Rtg

. af

Indi

cere

t [B

]Sa

mar

bejd

e fr

a pa

tient

en s

tren

gt n

ødve

ndig

t. D

et

tred

jede

lan

sigt

sske

let

[I]

tilrå

des

at u

dsæ

tte R

tg.,

hvis

pat

ient

en e

r us

amar

bejd

svill

ig. V

ed b

ørn

er R

tg. o

fte

uden

gav

n.

93

K. Traume

Lav

dosi

s C

T[I

I]Sp

ecia

lund

er-

Råd

før

med

kæ

be-a

nsig

tski

rurg

, som

mul

igvi

s vi

l K

8sø

gels

e [B

]re

kvir

ere

lavd

osis

CT

på e

t tid

ligt

tidsp

unkt

i f

orlø

bet.

Man

dibu

latr

aum

eR

tg. a

f m

andi

bula

Indi

cere

t [C

]V

ed i

kke-

trau

mat

iske

tem

poro

man

dibu

larl

eds-

[I]

elle

r or

tho-

prob

lem

er, s

e B

11.

pant

omog

ram

K

9(O

PG

) [I

]

Co

lum

na

cerv

ical

isU

delu

kken

de h

oved

- R

tg. a

f co

l. ce

rv.

Ikke

ind

icer

et

Hvi

s pa

tient

en o

pfyl

der

følg

ende

kri

teri

er:

1. v

ed f

uld

og/e

ller

ansi

gtss

kade

r, [I

]ru

tinem

æss

igt

[B]

bevi

dsth

ed, 2

. ikk

e in

toks

iker

et, 3

. ude

n ab

norm

e pa

tient

en v

ed b

evid

sthe

dne

urol

ogis

ke f

und,

4. u

den

hals

smer

ter

elle

r -ø

mhe

d.K

10

Bev

idst

løs

patie

nt m

ed

Rtg

. af

col.

cerv

. In

dice

ret

[B]

Bør

væ

re a

f go

d kv

alite

t m

ed h

enbl

ik p

å pr

æci

s ho

veds

kade

(se

K3/

4)[I

]vu

rder

ing.

Rtg

.-un

ders

øgel

se k

an d

og v

ære

meg

et

kom

plic

eret

hos

alv

orlig

t tr

aum

atis

ered

e pa

tient

er, o

g K

11m

anip

ulat

ion

bør

undg

ås (

se o

gså

K12

).

Hal

sska

de:

med

sm

erte

rR

tg. a

f co

l. ce

rv.

Indi

cere

t [B

]R

øntg

enop

tage

lser

af

col.

cerv

. kan

væ

re m

eget

[I

]va

nske

lige

at b

edøm

me.

Kan

ogs

å væ

re v

ansk

elig

e at

la

ve o

g: 1

. ska

l vi

se C

7/T

1, 2

. bør

vis

e de

ns a

xis

(ikk

e

94

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

altid

mul

igt

ved

prim

æru

nder

søge

lse)

, 3.

spec

ialp

roje

ktio

ner

kan

være

nød

vend

ige,

CT

elle

r M

R,

isæ

r hv

is R

tg. i

kke

er e

ntyd

ig e

ller

ved

kom

plek

se

læsi

oner

.

CT

[II]

ell

er

Spec

ialu

nder

-R

ådfø

r m

ed a

fdel

ing

for

klin

isk

radi

olog

i.K

12M

R [

0]sø

gels

e [B

]

Hal

sska

de:

med

ne

urol

ogis

k de

fici

tR

tg. [

I]In

dice

ret

[B]

Med

hen

blik

på

orto

pædi

sk v

urde

ring

.

MR

[0]

Indi

cere

t [B

]V

isse

beg

ræns

ning

er m

ed i

nten

siva

ppar

atur

. MR

den

be

dste

og

sikr

este

met

ode

til p

åvis

ning

af

inte

rn s

kade

af

med

ulla

spi

nalis

, kom

pres

sion

af

med

ulla

spi

nalis

, lig

amen

ttrau

mer

og

vert

ebra

frak

ture

r på

fle

re n

ivea

uer.

CT

mye

logr

afi

kan

over

veje

s, h

vis

MR

ikk

e er

til

K13

rådi

ghed

.

Hal

sska

de:

med

sm

erte

r, R

tg. a

f co

l. ce

rv.;

Spec

ialu

nder

-O

ptag

else

r i

flek

sion

og

ekst

ensi

on (

over

vej

men

ind

lede

nde

Rtg

. fl

eksi

ons-

og

søge

lse

[B]

fluo

rosk

opi)

, hvo

r pa

tient

en s

elv

indt

ager

stil

linge

n no

rmal

; m

ista

nke

om

ekst

ensi

ons-

uden

hjæ

lp o

g un

der

opsy

n af

en

læge

. MR

kan

væ

re

ligam

enttr

aum

eK

14op

tage

lse

[I]

til h

jælp

.

Co

lum

na

tho

raca

lis

og

lum

bal

isT

raum

e: u

den

smer

ter,

Rtg

. [II

]Ik

ke i

ndic

eret

H

er e

r de

n fy

sisk

e un

ders

øgel

se p

ålid

elig

. Hvi

s ud

en n

euro

logi

sk d

efic

itru

tinem

æss

igt

[B]

patie

nten

er

våge

n, k

lar

og s

ympt

omfr

i, er

der

lav

K

15sa

ndsy

nlig

hed

for

trau

me.

95

K. Traume

Tra

ume:

med

sm

erte

r, ud

enR

tg. a

f sm

erte

nde

Indi

cere

t [B

]L

av t

ærs

kel

for

Rtg

, hvi

s de

r er

sm

erte

r/øm

hed,

ved

ne

urol

ogis

k de

fici

t, el

ler

områ

de [

II]

fald

fra

sto

r hø

jde,

vol

dsom

t tr

afik

sam

men

stød

, and

enpa

tient

en k

an i

kke

colu

mna

frak

tur,

elle

r hv

is d

et i

kke

er m

ulig

t at

for

etag

ebe

døm

mes

en k

linis

k vu

rder

ing

af p

atie

nten

. Stig

ende

bru

g af

CT

K16

og M

R.

Tra

ume:

med

neu

rolo

gisk

R

tg. [

II]

Indi

cere

t [B

]de

fici

t —

sm

erte

rM

R [

0]In

dice

ret

[B]

Hvi

s de

t er

tek

nisk

mul

igt.

CT

anve

ndes

oft

e, h

vis

patie

nten

ska

l ha

ve f

oret

aget

CT-

skan

ning

af

andr

e år

sage

r. M

R d

og d

en b

edst

e m

etod

e til

påv

isni

ng a

f in

tern

bes

kadi

gels

e af

med

ulla

spi

nalis

, kom

pres

sion

af

K17

med

ulla

spi

nalis

og

vert

ebra

frak

ture

r på

fle

re n

ivea

uer.

Bæ

kken

og

os

sacr

um

Fald

, hvo

r pa

tient

en i

kke

Rtg

. af

bækk

en

Indi

cere

t [C

]Fy

sisk

und

ersø

gels

e ik

ke a

ltid

pålid

elig

. Se

efte

r ka

n st

å i

vægt

-bel

aste

t [I

] pl

us l

ater

al

collu

m f

emor

is-f

rakt

urer

, som

mul

igvi

s ik

ke e

r sy

nlig

est

illin

g.R

tg. a

f ho

fte

[I]

på d

et f

ørst

e R

tg.,

selv

ved

god

e la

tera

le o

ptag

else

r. I

enke

lte t

ilfæ

lde

kan

NM

, MR

elle

r C

Tvæ

re t

il hj

ælp

, K

18hv

is R

tg. e

r no

rmal

elle

r us

ikke

r.

96

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Ure

thra

blød

ning

og

Ret

rogr

ad

Indi

cere

t [C

]Fo

r at

se,

om

ure

thra

er

inta

kt, e

vt. l

æka

ge, r

uptu

r.bæ

kken

trau

me

uret

rogr

am [

II]

Ove

rvej

cys

togr

am, h

vis

uret

hra

er n

orm

al, o

g de

r er

K

19m

ista

nke

om b

lære

læka

ge.

Os

cocc

ygis

- el

ler

Rtg

. af

cocc

ygis

Ik

ke i

ndic

eret

D

et n

orm

ale

udse

ende

er

ofte

mis

vise

nde,

og

fund

cocc

ydod

ynia

-tra

ume

K20

[I]

rutin

emæ

ssig

t [C

]æ

ndre

r ik

ke v

ed b

ehan

dlin

gen.

Ove

reks

trem

itet

Skul

ders

kade

Rtg

. af

skul

der

Indi

cere

t [B

]N

ogle

luk

satio

ner

er s

ubtil

e på

røn

tgen

bille

der.

Som

[I

]m

inim

um k

ræve

s or

togo

nale

opt

agel

ser.

UL

, MR

og

CT-

artr

ogra

fi e

r al

le t

ekni

kker

, der

kan

anv

ende

s ve

d K

21bl

ødde

lstr

aum

er.

Alb

uesk

ade

Rtg

. af

albu

e [I

]In

dice

ret

[B]

Kan

vis

e ek

ssud

at. R

utin

emæ

ssig

Rtg

.-fo

llow

-up

ikke

in

dice

ret

ved

»eks

suda

t, in

gen

tyde

lig f

rakt

ur«

(se

også

K

22af

snit

M).

Stig

ende

anv

ende

lse

af C

Tog

MR

.

Hån

dled

sska

deR

tg. a

f hå

ndle

d In

dice

ret

[B]

Spec

ialu

nder

søge

lse

[B]

Scap

hoid

eum

frak

ture

r ka

n[I

] N

M [

II]

elle

r væ

re u

synl

ige

initi

alt.

De

fles

te c

entr

e ge

ntag

er R

tg.

MR

[0]

efte

r 10

-14

dage

, hvi

s de

r er

stæ

rke

klin

iske

teg

n, o

g fø

rste

røn

tgen

bille

de e

r ne

gativ

t. N

ogle

afd

elin

ger

brug

er C

T, N

M e

ller

MR

med

hen

blik

på

tidlig

ere

udel

ukke

lse

af f

rakt

ur. S

tigen

de b

rug

af M

R s

om

K23

enes

te u

nder

søge

lse.

97

K. Traume

Un

der

ekst

rem

itet

Knæ

skad

e (f

ald/

stum

p R

tg. a

f kn

æ [

I]Ik

ke i

ndic

eret

N

avnl

ig v

ed m

inim

ale

fysi

ske

tegn

på

skad

e. H

vis

trau

me)

rutin

emæ

ssig

t [B

]pa

tient

en i

kke

er i

sta

nd t

il at

stå

i v

ægt

bela

stet

stil

ling,

el

ler

der

er u

dtal

t kn

ogle

ømhe

d, n

avnl

ig v

ed p

atel

la o

g ca

pitu

lum

fib

ulae

, bør

der

tag

es r

øntg

enbi

llede

. CT

/MR

ev

t. på

kræ

vet

ved

beho

v fo

r yd

erlig

ere

info

rmat

ione

r K

24(s

e D

23).

Ank

elsk

ade

Rtg

. af

anke

l [I

]Ik

ke i

ndic

eret

K

arak

teri

stik

a, d

er i

ndic

erer

Rtg

.: æ

ldre

pat

ient

er,

rutin

emæ

ssig

t [B

]m

alle

oløm

hed,

udt

alt

blød

dels

hæve

lse

og m

angl

ende

K

25ev

ne t

il at

stå

i v

ægt

bela

stet

stil

ling.

Fods

kade

Rtg

. af

fod

[I]

Ikke

ind

icer

et

Kun

ved

ree

l kn

ogle

ømhe

d. S

elv

i di

sse

tilfæ

lde

ænd

rer

rutin

emæ

ssig

t [B

]på

visn

ing

af f

rakt

ur s

jæld

ent

ved

beha

ndlin

g. R

tg. a

f bå

de f

od o

g an

kel

sjæ

lden

t in

dice

ret;

der

skal

god

e gr

unde

til

at f

oret

age

begg

e un

ders

øgel

ser.

Klin

iske

K

26ab

norm

alite

ter

norm

alt

begr

æns

et t

il fo

d el

ler

anke

l.

Stre

ssfr

aktu

rR

tg. [

I]In

dice

ret

[B]

Dog

oft

e ud

en r

esul

tat.

NM

[II

] el

ler

Indi

cere

t [B

]G

iver

mul

ighe

d fo

r tid

lig p

åvis

ning

sam

t vi

suel

MR

[0]

frem

still

ing

af d

e bi

omek

anis

ke e

gens

kabe

r i

knog

len.

K

27N

ogle

cen

tre

anve

nder

her

UL

.

98

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Frem

med

lege

mer

(FL

)B

lødd

elss

kade

: FL

(met

al,

Rtg

. [I]

Indi

cere

t [B

]G

las

er a

ltid

rønt

gent

æt,

ligel

edes

vis

se f

orm

er f

or

glas

, mal

et t

ræ)

mal

ing.

Rtg

.-un

ders

øgel

se o

g fo

rtol

knin

g ka

n væ

re

vans

kelig

; fj

ern

førs

t bl

odpl

ette

de f

orbi

ndin

ger.

K28

Ove

rvej

UL

, isæ

r i

områ

der,

hvor

Rtg

. er

vans

kelig

.

Blø

ddel

sska

de:

FLR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

Pl

astik

er

rønt

gent

æt:

Træ

er

sjæ

lden

t rø

ntge

ntæ

t.(p

last

ic, t

ræ)

rutin

emæ

ssig

t [B

]

K29

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]B

lødd

el-U

Lvi

l ev

t. vi

se i

kke-

rønt

gent

æt

FL.

Slug

t FL

, mis

tank

e om

, at

Rtg

. af

hals

ens

Indi

cere

t [C

]E

fter

dir

ekte

und

ersø

gels

e af

øve

rste

del

af

phar

ynx

det

befi

nder

sig

i o

mrå

det

blød

dele

[I]

(hvo

r de

fle

ste

FLsæ

tter

sig

fast

), o

g hv

is F

Lm

enes

at

omkr

ing

phar

ynx

elle

r væ

re r

øntg

entæ

t. K

an v

ære

svæ

rt a

t sk

elne

fra

for

kalk

etøv

erst

e de

l af

oes

opha

gus

Rtg

. af

abdo

men

Ikke

ind

icer

et

brus

k. D

e fl

este

fis

kebe

n se

s ik

ke p

å R

tg. O

pret

hold

[II]

rutin

emæ

ssig

t [B

]la

v tæ

rske

l fo

r la

ryng

osko

pi e

ller

endo

skop

i, na

vnlig

hv

is s

mer

ter

vedb

liver

eft

er 2

4 tim

er (

jf. K

33).

NB

:(b

ørn:

se

afsn

it M

)K

30V

ed e

vt. i

ndån

det

FLho

s bø

rn, s

e af

snit

M (

M23

).

Slug

t FL

: gl

at o

g lil

le

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Kun

en

lille

del

af

slug

te F

Lvi

l væ

re r

øntg

entæ

tte. H

os(f

.eks

. møn

t)bø

rn v

il en

enk

el, e

n sm

ule

over

eksp

oner

et, f

ront

al

rønt

geno

ptag

else

af

thor

ax, d

er i

nklu

dere

r ha

lsen

, væ

re

tilst

rækk

elig

. Hos

vok

sne

vil

desu

den

late

ral

Rtg

. af

thor

ax m

ulig

vis

være

påk

ræve

t, hv

is f

ront

al t

hora

x-R

tg.

er n

egat

iv. D

e fl

este

af

de F

L, d

er s

ætte

r si

g fa

st, g

ør

dette

ved

cri

co-p

hary

ngeu

s. H

vis

FLik

ke e

r pa

sser

et

99

K. Traume

(f.e

ks. i

nden

for

sek

s da

ge),

kan

Rtg

. af

abdo

men

bi

drag

e til

lok

alis

atio

n.

Rtg

. [II

]Ik

ke i

ndic

eret

K

31ru

tinem

æss

igt

[B]

Skar

pt e

ller

pote

ntie

lt R

tg. a

f ab

dom

enIn

dice

ret

[B]

De

fles

te f

rem

med

lege

mer

, der

pas

sere

r ge

nnem

gi

ftig

t, sl

ugt

FL:

[II]

oeso

phag

us, p

asse

rer

på e

t tid

spun

kt g

enne

m r

este

n af

(f.e

ks. b

atte

ri)

mav

etar

mka

nale

n ud

en k

ompl

ikat

ione

r. M

en b

atte

rier

er

vig

tige

at l

okal

iser

e, d

a læ

kage

kan

væ

re f

arlig

.

Rtg

. af

thor

ax [

I]Ik

ke i

ndic

eret

K

un h

vis

Rtg

. af

abdo

men

er

nega

tiv.

K32

rutin

emæ

ssig

t [B

]

Slug

t FL

: st

or g

enst

and

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Tand

prot

eser

er

fors

kelli

ge m

ed h

ensy

n til

(f

.eks

. pro

tese

)rø

ntge

ntæ

thed

; de

fle

ste

plas

ticpr

otes

er e

r rø

ntge

ngen

nem

skin

nelig

e. R

tg. a

f ab

dom

en e

vt.

påkr

æve

t, hv

is R

tg. a

f th

orax

er

nega

tiv, l

igel

edes

Rtg

. af

oes

opha

gus

med

ind

gift

af

Bar

ium

elle

r en

dosk

opi.

K33

Lat

eral

Rtg

. af

thor

ax k

an v

ære

til

hjæ

lp.

100

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Th

ora

xT

hora

xtra

ume:

min

dre

Rtg

. af

thor

ax [

I]Ik

ke i

ndic

eret

På

visn

ing

af c

osta

frak

tur

ænd

rer

ikke

ved

beh

andl

ing.

K34

rutin

emæ

ssig

t [B

]

Tho

raxt

raum

e: m

oder

atR

tg. a

f tr

aum

e [I

]In

dice

ret

[B]

Fron

tal

Rtg

. af

thor

ax m

ed h

enbl

ik p

å pn

eum

otho

rax,

væ

ske

elle

r lu

ngek

ontu

sion

. Nor

mal

Rtg

. af

thor

ax

udel

ukke

r ik

ke a

orta

trau

me,

og

arte

riog

rafi

/CT

/MR

bør

K

35ov

erve

jes.

Stik

sår

Rtg

. [I]

Indi

cere

t [C

]Po

ster

ior

ante

rior

og/

elle

r an

dre

opta

gels

er t

il at

vis

e pn

eum

otho

rax,

lun

gesk

ade

elle

r væ

ske.

UL

anve

ndel

ig

K36

i fo

rbin

dels

e m

ed p

leur

avæ

ske

og p

erik

ardi

al v

æsk

e.

Ster

num

frak

tur

Lat

eral

Rtg

. In

dice

ret

[C]

Som

sup

plem

ent

til R

tg. a

f th

orax

. Se

også

eft

er

K37

af s

tern

um [

I]tr

aum

er i

col

umna

tho

ralis

og

aort

a.

Abd

omen

(in

klus

ive

nyre

r)

Rtg

. af

abdo

men

In

dice

ret

[B]

UL

værd

iful

d til

påv

isni

ng a

f hæ

mat

om o

g ev

t.st

ump

sår

elle

r st

ikså

ri

rygl

eje

[II]

+be

skad

igel

se a

f be

stem

te o

rgan

er, f

.eks

. milt

og

leve

r.R

tg. a

f th

orax

, C

Tev

t. på

kræ

vet

(se

K40

-K42

).K

38[I

] st

åend

e

101

K. Traume

Nyr

etra

ume

Bil

led-

diag

nost

ikIn

dice

ret

[B]

Drø

ft t

ilfæ

ldet

med

en

radi

olog

. I o

vere

nsst

emm

else

m

ed l

okal

e re

tnin

gslin

jer

og r

ådig

hed

over

fac

ilite

ter.

UL

ofte

tils

træ

kkel

ig v

ed m

indr

e, l

okal

ska

de. M

ange

ce

ntre

bru

ger

en b

egræ

nset

IV

U b

lot

for

at s

ikre

, at

den

kont

rala

tera

le n

yre

er n

orm

al. N

ogle

pat

ient

er m

ed

stør

re s

kade

(se

ned

enfo

r) f

år f

oret

aget

CT-

skan

ning

, so

m o

verf

lødi

ggør

IV

U. O

verv

ej, o

m a

rter

ia r

enal

is

kan

være

bes

kadi

get,

navn

lig v

ed d

ecel

erat

ions

skad

er;

arte

riog

rafi

evt

. påk

ræve

t. N

M k

an v

ære

en

hjæ

lp t

il at

K

39vu

rder

e re

stfu

nktio

n.

Stø

rre

trau

me

Stør

re t

raum

e —

gen

erel

t R

tg. a

f [I

], c

ol.

Indi

cere

t [B

]Fø

rst

og f

rem

mes

t bø

r pa

tient

ens

tilst

and

stab

ilise

res.

bi

llede

af

den

ubev

idst

e ce

rv.,

Rtg

. af

Fore

tag

kun

det

abso

lut

nødv

endi

ge a

ntal

el

ler

konf

use

patie

ntth

orax

[I]

, Rtg

. rø

ntge

nund

ersø

gels

er t

il at

kun

ne f

oret

age

en[I

] af

bæ

kken

, in

dled

ende

vur

deri

ng. R

tg. a

f co

l. ce

rv. k

an v

ente

, hvi

s C

Taf

hov

ed [

II]

blot

col

umna

og

med

ulla

er

tilst

rækk

elig

t be

skyt

tet,

men

CT

af c

ol. c

erv.

kan

evt

. kom

bine

res

med

CT

af

hove

d. B

ækk

enfr

aktu

rer

ofte

led

sage

t af

sto

rt b

lodt

ab.

K40

Se H

oved

skad

e, K

1–K

4

102

K. TraumeKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Stør

re t

raum

e —

abd

omen

/R

tg. a

f th

orax

In

dice

ret

[B]

Pneu

mot

hora

x bø

r ud

eluk

kes.

Bæ

kken

frak

ture

r, de

rbæ

kken

[I],

Rtg

. [I]

af

øger

bæ

kken

volu

men

, er

ofte

led

sage

t af

sto

rt b

lodt

ab.

bækk

en

CT

abdo

men

In

dice

ret

[B]

Sens

itiv

og s

peci

fik,

men

tid

skræ

vend

e og

kan

for

sink

e [I

II]

oper

atio

n. C

Tbø

r gå

for

ud f

or p

erito

neum

udsk

ylni

ng.

Stig

ende

int

eres

se f

or a

t an

vend

e U

Li

skad

estu

en t

il at

K

41vi

se f

ri v

æsk

e sa

mt

solid

org

anlæ

sion

.

Stør

re t

raum

e —

tho

rax

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[B]

Mul

iggø

r øj

eblik

kelig

beh

andl

ing

(f.e

ks.

pneu

mot

hora

x).

CT

af t

hora

x In

dice

ret

[B]

Særl

igt

anve

ndel

ig t

il ud

eluk

kels

e af

[I

II]

med

iast

inal

blød

ning

. Lav

tæ

rske

l fo

r iv

ærk

sætte

lse

af

K42

arte

riog

rafi

.

103

K. Traume

L. C

ance

r

Par

oti

sD

iagn

ose

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]Fo

r at

kon

stat

ere

even

tuel

abs

cess

, nav

nlig

ved

ov

erfl

adis

ke l

æsi

oner

.

MR

[0]

ell

er

Indi

cere

t [B

]A

nven

delig

i d

yber

e af

snit

af k

irte

len

og f

ør

L1

CT

[II]

kom

plic

eret

kir

urgi

.

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

ell

er C

TIn

dice

ret

[B]

Nav

nlig

hvi

s de

r på

tænk

es k

ompl

icer

et k

irur

gi;

for

at

L2

[II]

se l

obus

pro

fund

us-r

elat

ione

r og

-in

volv

e-ri

ng.

104

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Man

ge a

f de

klin

iske

pro

blem

er f

orbu

ndet

med

dia

gnos

ticer

ing

af c

ance

r er

alle

rede

del

vist

beh

andl

et i

afs

nitte

ne o

m d

e en

kelte

sys

tem

er.

Det

te a

fsni

t in

deho

lder

kor

te k

omm

enta

rer

om b

rug

af b

illed

diag

nost

ik t

il di

agno

stic

erin

g, s

tadi

eind

delin

g og

fol

low

-up

af n

ogle

af

dem

est

alm

inde

lige

prim

ære

mal

igni

tete

r. Pæ

diat

risk

e m

alig

nite

ter

er i

kke

med

tage

t, da

dis

se t

ilfæ

lde

altid

beh

andl

es p

å sp

ecia

listn

ivea

u.V

edr.

brys

tcan

cer,

se a

fsni

t J.

Rtg

. af

thor

ax e

rpå

kræ

vet

init

ialt

ved

de

fles

te m

alig

ne l

æsi

oner

mhp

. ide

ntik

atio

n af

mul

ige

pulm

onal

e m

etas

tase

r. O

verv

ejel

ser

angå

ende

bes

trål

ing

i fo

rbin

dels

e m

ed b

illed

diag

nost

ik e

rge

nere

lt a

f m

indr

e re

leva

ns i

det

teaf

snit

. Rtg

. af

thor

ax i

ndgå

rog

så i

man

ge f

ollo

w-u

p pr

oced

urer

(f.e

ks. t

esti

slæ

sion

er).

Fol

low

-up

unde

rsøg

else

rfo

rat

mon

itor

ere

udvi

klin

g (f

.eks

. eft

erke

mot

erap

i) e

rof

te n

ødve

ndig

e; i

nog

le t

ilfæ

lde

erdi

sse

mer

e m

otiv

eret

af

fors

øgsp

roto

kolle

ren

d af

klin

isk

nødv

endi

ghed

, og

et p

asse

nde

grun

dlag

for

diss

e un

ders

øgel

ser

bør

derf

orvæ

re t

il st

ede.

Lary

nx

Dia

gnos

eB

ille

d-di

agno

stik

Ikke

ind

icer

et

Det

te e

r en

klin

isk

diag

nose

.L

3ru

tinem

æss

igt

[B]

Stad

iein

ddel

ing

CT

[II]

ell

er M

R

Indi

cere

t [B

]M

R h

ar f

orde

l i

form

af

dire

kte

coro

nale

bill

eder

. MR

L

4[0

]vi

l ef

terh

ånde

n ov

erta

ge.

Th

yro

idea

Dia

gnos

eU

L[0

] og

NM

In

dice

ret

[A]

Se H

als,

afs

nit

B1.

UL

-vej

ledt

gro

vnål

sbio

psi

anve

ndes

[I

]i

stig

ende

om

fang

, nav

nlig

ved

»ko

lde«

lym

fekn

uder

L

5på

NM

.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[II]

ell

er M

R

Indi

cere

t [B

]T

il vu

rder

ing

af l

okal

udb

rede

lse

(f.e

ks. r

etro

ster

nal

[0]

udbr

edel

se o

g ly

mfe

knud

er).

NM

[IV

]In

dice

ret

[B]

Eft

er t

hyro

idek

tom

i. N

M a

nven

des

også

til

follo

w-u

p L

6ve

d m

ista

nke

om r

ecid

iv.

Lun

geD

iagn

ose

Rtg

. af

thor

ax,

Indi

cere

t [B

]K

an d

og v

ære

nor

mal

, isæ

r ve

d ce

ntra

le t

umor

er.

post

erio

r an

teri

or

og l

at. [

I]

CT

[III

]In

dice

ret

[B]

Man

ge c

entr

e iv

ærk

sætte

r st

raks

bro

nkos

kopi

, som

gi

ver

mul

ighe

d fo

r bi

opsi

. CT

er f

rem

rage

nde

til a

t L

7id

entif

icer

e læ

sion

er, d

er f

orår

sage

r hæ

mop

tyse

.

105

L. Cancer

Stad

iein

ddel

ing

CT

af t

hora

x,

Indi

cere

t [B

]På

tro

ds a

f be

græ

nsni

nger

med

hen

syn

til s

peci

fici

tet

aføv

re a

bdom

en

lym

fekn

udei

nvol

veri

ng m

.m. N

ogle

cen

tre

anve

nder

[I

II]

NM

til

at u

nder

søge

for

ske

leta

le m

etas

tase

r.

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-E

n hj

ælp

til

at v

urde

re l

okal

inv

asio

n af

tho

raxv

æg,

sø

gels

e [B

]na

vnlig

ved

api

kale

og

peri

fere

læ

sion

er o

g m

edia

stin

al

inva

sion

. Gør

det

nem

mer

e at

ske

lne

adre

nala

deno

m

fra

met

asta

ser.

NM

[IV

]Sp

ecia

lund

er-

FDG

-PE

Tka

n so

m e

nkel

tstå

ende

, kos

tbar

und

ersø

gels

esø

gels

e [B

]id

entif

icer

e sm

å m

etas

tatis

ke f

oci;

kan

spar

e en

mas

se

L8

andr

e un

ders

øgel

ser

og u

hens

igts

mæ

ssig

kir

urgi

.

Oes

op

hag

us

Dia

gnos

eR

tg. m

ed B

ariu

m

Indi

cere

t [B

]Fø

r en

dosk

opi

ved

dysp

hagi

.L

9[I

I]

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

]In

dice

ret

[B]

På t

rods

af

begr

æns

ning

er m

ed h

ensy

n til

sen

sitiv

itet

og s

peci

fici

tet

af l

ymfe

knud

einv

olve

ring

. Enk

lere

end

M

R i

for

bind

else

med

lun

ge-,

lev

er-

og

intr

aabd

omin

ale

lym

fekn

uder

.

106

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Tran

soes

o-In

dice

ret

[A]

Stig

ende

bru

g af

tra

nsoe

soph

agea

l U

Ltil

lok

al

L10

phag

eal

UL

[0]

stad

iein

ddel

ing,

hvo

r ap

para

tur

er t

il rå

digh

ed.

Leve

r: p

rim

ær

læsi

on

Dia

gnos

eU

L[0

]In

dice

ret

[B]

Hov

edpa

rten

af

alle

læ

sion

er v

il bl

ive

iden

tific

eret

.

MR

[0]

ell

er C

TIn

dice

ret

[B]

Hvi

s bi

okem

iske

mar

køre

r er

for

høje

de, o

g U

Ler

[I

II]

nega

tiv e

ller

ved

udpr

æge

t le

verc

irrh

ose.

Udv

idet

MR

og

art

erie

l fa

se-C

Tde

n m

est

præ

cise

met

ode

til

L11

afgr

æns

ning

af

tum

orud

bred

else

.

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

ell

er C

TIn

dice

ret

[B]

MR

san

dsyn

ligvi

s de

n op

timal

e un

ders

øgel

se t

il [I

II]

vurd

erin

g af

seg

men

t- o

g lo

biin

volv

erin

g. I

ntra

oper

ativ

L

12U

Lny

ttig,

hvo

r ud

styr

et e

r til

råd

ighe

d.

Leve

r: s

eku

nd

ær

læsi

on

Dia

gnos

eU

L[0

]In

dice

ret

[B]

UL

vil

vise

de

fles

te m

etas

tase

r og

vej

lede

ved

bio

psi.

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [B

]H

vis

UL

er n

egat

iv o

g ve

d ud

præ

get

klin

isk

mis

tank

e.M

R [

0]M

R b

edre

til

kara

kter

iser

ing

af l

æsi

oner

. CT

arte

riel

po

rtog

rafi

er

sens

itiv,

men

ikk

e sp

ecif

ik, m

en m

ange

br

uger

nu

tre-

fase

spi

ral

CT-

tekn

ikke

r ef

ter

kont

rast

fors

tærk

ning

. CT

og M

R i

ndgå

r of

te i

and

re

stad

iein

ddel

ings

- og

fol

low

-up

proc

edur

er. S

tigen

de

L13

inte

ress

e fo

r PE

Ttil

meg

et s

må

met

asta

tiske

foc

i.

107

L. Cancer

Pan

crea

sD

iagn

ose

Bil

led-

diag

nost

ikIn

dice

ret

[B]

Man

ge t

ing

afhæ

nger

af

loka

l ek

sper

tise

og a

f le

gem

lig

habi

tus.

UL

give

r no

rmal

t go

de r

esul

tate

r ho

s ty

nde

patie

nter

; C

Tbe

dre

ved

mer

e ov

ervæ

gtig

e. M

R t

il af

klar

ing

af p

robl

emer

. Bio

psi

ved

hjæ

lp a

f U

Lel

ler

CT.

ER

CP

elle

r M

RC

Pka

n og

så v

ære

påk

ræve

t. E

ndos

kopi

sk U

L, h

vor

faci

litet

er e

r til

råd

ighe

d, e

r L

14m

est

sens

itiv.

Stig

ende

int

eres

se f

or P

ET.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

] el

ler

In

dice

ret

[B]

Isæ

r hv

is d

er p

åtæ

nkes

rad

ikal

kir

urgi

. Sto

re l

okal

e M

R [

0],

vari

atio

ner:

Nog

le c

entr

e br

uger

ang

iogr

afi,

andr

e C

T-L

15ab

dom

ensp

iral

skan

ning

; la

paro

skop

isk

UL

brug

es o

gså.

Co

lon

og

rect

um

Dia

gnos

eR

tg. a

f co

lon

Indi

cere

t [B

]M

ange

tin

g af

hæng

er a

f lo

kale

ret

ning

slin

jer,

eksp

ertis

em

ed B

ariu

m-

og f

acili

tete

r. Se

afs

nit

G. S

tigen

de i

nter

esse

for

CT

ogin

dhæ

ldni

ng [

III]

M

R a

f co

lon,

isæ

r m

ed v

irtu

elle

end

osko

pi-

tekn

ikke

r.L

16el

ler

colo

skop

i

Stad

iein

ddel

ing

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]V

ed l

ever

met

asta

ser.

End

olum

inal

UL

anve

ndel

ig i

fo

rbin

dels

e m

ed l

okal

rek

tal

spre

dnin

g.

108

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

CT

[II]

ell

er M

R

Indi

cere

t [B

]L

okal

præ

oper

ativ

sta

diei

ndde

ling

til v

urde

ring

af

[0],

abd

omen

, re

ktal

e læ

sion

er f

ør p

ræop

erat

iv s

trål

ebeh

andl

ing.

bæ

kken

Man

ge c

entr

e gi

ver

nu e

n m

eget

agg

ress

iv b

ehan

dlin

g ve

d le

verm

etas

tase

r, de

r ev

t. nø

dven

digg

ør M

R o

g/el

ler

deta

ljere

t C

T. M

R o

g C

Tsu

pple

rer

ofte

hin

ande

n;

begg

e ka

n vu

rder

e an

den

abdo

min

al s

pred

ning

. L

17St

igen

de i

nter

esse

for

PE

Tpå

om

råde

t.

Rec

idiv

UL

[0],

lev

erIn

dice

ret

[B]

Til

påvi

snin

g af

lev

erm

etas

tase

r. Fo

rske

llige

hol

dnin

ger

til v

ærd

ien

af r

utin

emæ

ssig

UL

follo

w-u

p ho

s sy

mpt

omfr

i pa

tient

er.

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [B

]T

il på

visn

ing

af l

ever

met

asta

ser

og l

okal

t re

cidi

v.M

R [

0], a

bdom

en,

bækk

en

NM

[IV

]Sp

ecia

lund

er-

PET

og m

onok

lona

le a

ntis

toff

er k

an i

dent

ific

ere

L18

søge

lse

[B]

leve

rmet

asta

ser

og l

okal

t re

cidi

v.

Nyr

eD

iagn

ose

L19

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]Se

Ren

al u

dfyl

dnin

g, H

7.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [B

]Fo

r at

se

loka

l ud

bred

else

, ven

e-, l

ymfe

knud

e- o

g M

R [

0], a

bdom

enur

eter

invo

lver

ing,

mod

satte

nyr

e os

v.

CT

[III

], t

hora

xIk

ke i

ndic

eret

T

ilste

devæ

rels

en a

f lu

ngem

etas

tase

r på

virk

er n

orm

alt

rutin

emæ

ssig

t [B

]ik

ke b

ehan

dlin

gen.

109

L. Cancer

NM

[I]

Spec

ialu

nder

-K

onve

ntio

nel

NM

kan

bed

ømm

e ko

ntra

late

ral

funk

tion.

L20

søge

lse

[C]

Stig

ende

int

eres

se f

or P

ET.

Rec

idiv

CT

[III

],

Indi

cere

t [B

]I

forb

inde

lse

med

sym

ptom

er, d

er t

yder

på

reci

div

abdo

men

omkr

ing

neph

rekt

omis

tede

t. R

utin

emæ

ssig

fol

low

-up

L21

anbe

fale

s ik

ke.

Blæ

reD

iagn

ose

Bil

led-

diag

nost

ikIk

ke i

ndic

eret

C

ysto

skop

i er

den

opt

imal

e un

ders

øgel

se (

dog

ikke

L

22ru

tinem

æss

igt

[B]

ufej

lbar

lig, f

.eks

. ved

div

ertik

el).

Stad

iein

ddel

ing

IVU

[II

]In

dice

ret

[B]

For

at v

urde

re, o

m d

er e

r yd

erlig

ere

urot

helc

elle

tu

mor

er i

nyr

er o

g ur

eter

.

CT

[III

] el

ler

Indi

cere

t [B

]H

vis

der

påtæ

nkes

rad

ikal

beh

andl

ing.

MR

M

R [

0], a

bdom

enfo

rmod

entli

g m

est

sens

itiv.

CT

brug

es i

vid

L

23og

bæ

kken

udst

rækn

ing

i pl

anlæ

gnin

gen

af s

trål

ebeh

andl

ing.

Pro

stat

aD

iagn

ose

Tran

srek

tal

UL

Indi

cere

t [B

]V

isse

var

iatio

ner

alt

efte

r lo

kale

fac

ilite

ter

og

[0]

eksp

ertis

e. T

rans

rekt

al U

Lan

vend

es i

vid

uds

træ

knin

g sa

mm

en m

ed v

ejle

dt b

iops

i. E

n vi

s in

tere

sse

for

MR

og

L24

PET

på d

ette

om

råde

.

110

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

/CT

[III

],

Spec

ialu

nder

-V

isse

var

iatio

ner

i un

ders

øgel

ses-

og

bækk

en,

søge

lse

[B]

beha

ndlin

gsm

æss

ige

retn

ings

linje

r. St

adie

indd

elin

g fo

rtsæ

ttes

i ab

dom

en v

ed f

und

af s

ygdo

m i

bæ

kken

.

NM

[II

]In

dice

ret

[A]

Til

vurd

erin

g af

ske

leta

le m

etas

tase

r ve

d væ

sent

ligt

L25

forh

øjed

e bi

okem

iske

mar

køre

r.

Test

ikel

Dia

gnos

eL

26U

L[0

]In

dice

ret

[B]

Nav

nlig

, hvi

s kl

inis

ke f

und

er u

sikr

e el

ler

norm

ale.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

], t

hora

x,

Indi

cere

t [B

]B

ehan

dlin

g af

hæng

er n

u i

høj

grad

af

en p

ræci

s L

27ab

dom

en, b

ækk

enra

diol

ogis

k st

adie

indd

elin

g. S

tigen

de i

nter

esse

for

PE

T.

Follo

w-u

pC

T[I

II]

Indi

cere

t [B

]N

ogle

cen

tre

unde

rsøg

er s

tadi

g og

så r

utin

emæ

ssig

t ab

dom

enth

orax

, nav

nlig

hos

pat

ient

er, h

vor

der

ikke

er

biok

emis

ke t

egn

på s

ygdo

m. F

orsk

ellig

e ho

ldni

nger

til,

hv

orvi

dt u

nder

søge

lse

af h

ele

bækk

enet

er

nødv

endi

g ve

d fo

llow

-up,

hvi

s ik

ke d

er e

r id

entif

icer

ede

risi

kofa

ktor

er.

NM

[IV

]Sp

ecia

lund

er-

PET

kan

bedø

mm

e re

stud

fyld

ning

ers

leve

dygt

ighe

d.L

28sø

gels

e [C

]

Ova

rie

Dia

gnos

eU

L[0

]In

dice

ret

[B]

De

fles

te l

æsi

oner

dia

gnos

ticer

es m

ed U

L(h

erun

der

tv

med

Dop

pler

), l

apar

osko

pi e

ller

lapa

roto

mi.

Nog

le

111

L. Cancer

læsi

oner

ide

ntif

icer

es v

ed C

T/M

R-u

nder

søge

lser

fo

ranl

edig

et a

f ab

dom

inal

e sy

mpt

omer

. MR

god

til

at

L29

afkl

are

prob

lem

er.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

]/M

R [

0],

Spec

ialu

nder

-M

ange

spe

cial

iste

r kr

æve

r og

så C

Tel

ler

MR

sam

men

abdo

men

, sø

gels

e [B

]m

ed s

tadi

eind

delin

g ve

d la

paro

tom

i. St

adig

stø

rre

L30

rådi

ghed

ove

r C

T.

Follo

w-u

pC

T[I

II]

Spec

ialu

nder

-N

orm

alt

for

at v

urde

re r

espo

ns p

å ad

juve

rend

e ab

dom

en,

søge

lse

[B]

beha

ndlin

g. B

ruge

s og

så, s

amm

en m

ed m

arkø

rer,

til

L31

bækk

enpå

visn

ing

af r

ecid

iv.

Ute

rus:

cer

vix

Dia

gnos

eB

ille

d-di

agno

stik

Ikke

ind

icer

et

Nor

mal

t en

klin

isk

diag

nose

. MR

kan

væ

re t

il hj

ælp

i

L32

rutin

emæ

ssig

t [B

]ko

mpl

icer

ede

tilfæ

lde.

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

ell

er C

TIn

dice

ret

[B]

MR

bed

re t

il at

dem

onst

rere

tum

or o

g lo

kal

udbr

edel

se.

[III

], a

bdom

en

Ogs

å be

dre

ved

lym

fekn

uder

i b

ækk

en. P

araa

orta

le

og b

ækk

enly

mfe

knud

er o

g ur

etre

bør

ogs

å un

ders

øges

. Nog

le

L33

cent

re b

ruge

r nu

tra

nsre

ktal

UL

ved

loka

l in

vasi

on.

112

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Rec

idiv

MR

[0]

ell

er C

TSp

ecia

lund

er-

MR

giv

er b

edre

inf

orm

atio

ner

i bæ

kken

. Bio

psi

(f.e

ks.

[III

], a

bdom

en

søge

lse

[B]

af l

ymfe

knud

eudf

yldn

ing)

nem

mer

e m

ed C

T.L

34og

bæ

kken

Ute

rus:

co

rpu

sD

iagn

ose

UL

[0]

elle

r M

R

Indi

cere

t [B

]M

R k

an g

ive

værd

iful

de i

nfor

mat

ione

r om

ben

igne

og

L35

[0]

mal

igne

læ

sion

er.

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

ell

er C

TSp

ecia

lund

er-

Båd

e C

Tog

MR

kan

vis

e ex

trau

teri

n lid

else

. MR

kan

L36

[III

]sø

gels

e [B

]im

idle

rtid

ogs

å på

vise

int

raut

erin

ana

tom

i.

Lym

fom

Dia

gnos

eC

T[I

II]

Indi

cere

t [B

]C

Tgo

d til

vur

deri

ng a

f ly

mfe

knud

epla

ceri

nger

i h

ele

krop

pen.

Giv

er o

gså

mul

ighe

d fo

r bi

opsi

, sel

v om

ex

cisi

on a

f he

le k

nude

n bø

r fo

retr

ækk

es, h

vis

det

er

mul

igt.

NM

[II

I]Sp

ecia

lund

er-

NM

(ga

llium

) ka

n vi

se f

oci

af o

ccul

t sy

gdom

(f.

eks.

L

37sø

gels

e [B

]m

edia

stin

um).

PE

Tan

vend

es i

nog

le c

entr

e.

Stad

iein

ddel

ing

CT

[III

], t

hora

x,

Indi

cere

t [B

]A

lt ef

ter

sygd

omm

ens

plac

erin

g bø

r ho

ved

og h

als

abdo

men

, m

ulig

vis

også

und

ersø

ges.

Stig

ende

int

eres

se f

or P

ET

L38

bækk

enpå

det

te o

mrå

de.

113

L. Cancer

Follo

w-u

pC

T[I

II]

elle

r In

dice

ret

[B]

Vok

send

e ro

lle f

or M

R i

lan

gsig

tet

follo

w-u

p og

ved

M

R [

0]re

stud

fyld

ning

er.

NM

[II

I]Sp

ecia

lund

er-

Ove

rvej

NM

ved

gal

lium

posi

tiv l

idel

se. N

ogle

cen

tre

L39

søge

lse

[B]

anve

nder

PE

T.

Mu

skel

/ske

let-

tum

ore

rD

iagn

ose

Rtg

. [I]

+M

R

Indi

cere

t [B

]B

illed

diag

nost

ik o

g hi

stol

ogi

supp

lere

r hi

nand

en. B

edst

[0

]fø

r bi

opsi

: Se

Mus

kel-

/ske

lets

yste

met

, afs

nit

D. N

M

L40

påkr

æve

t fo

r at

sik

re, a

t læ

sion

en e

r en

kelts

tåen

de.

Stad

iein

ddel

ing

MR

[0]

lok

al

Spec

ialu

nder

-Se

Mus

kel-

/ske

lets

yste

met

, afs

nit

D. C

Tve

d li

dels

e+

CT

søge

lse

[C]

lung

emet

asta

ser.

L41

thor

ax [

III]

Met

asta

ser

fra

uke

nd

t p

rim

ær

tum

or

Dia

gnos

e af

pri

mæ

r læ

sion

Bil

led-

diag

nost

ikIk

ke i

ndic

eret

K

un s

jæld

ent

til g

avn.

Vis

se u

ndta

gels

er v

edr.

yngr

e ru

tinem

æss

igt

[C]

patie

nter

elle

r fa

vora

bel

hist

olog

i ve

d he

nvis

ning

fra

L

42sp

ecia

list.

Bry

st —

se

afsn

it J

114

L. CancerKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

M.

Pæ

dia

tri

Min

imer

røn

tgen

strå

ling

ved

børn

, nav

nlig

bør

n m

ed l

angv

arig

e pr

oble

mer

(Ved

hov

edsk

ader

hos

bør

n, s

e T

raum

e, a

fsni

t K

)

Cen

tral

ner

vesy

stem

Arv

elig

e lid

else

rM

R [

0]In

dice

ret

[C]

Def

initi

v un

ders

øgel

se i

for

bind

else

med

alle

m

isda

nnel

ser,

hvor

man

ogs

å un

dgår

røn

tgen

best

rålin

g.

Min

dre

børn

må

norm

alt

give

s se

dativ

er. O

verv

ej U

LM

1til

nyf

ødte

. 3D

-CT

evt.

nødv

endi

g ve

d kn

ogle

anom

ali.

Abn

orm

t ud

seen

de a

f U

L[0

]In

dice

ret

[B]

UL

indi

cere

t, hv

is f

onta

nella

ant

erio

r er

åbe

n.ho

ved

— h

ydro

ceph

alus

—

Hvi

s su

ture

rne

er l

ukke

de/e

r ve

d at

luk

ke. M

R

mæ

rkel

ige

sutu

rer

Rtg

. [I]

Spec

ialu

nder

-in

dice

ret

ved

æld

re b

ørn.

(C

Tka

n væ

re

M2

søge

lse

[C]

hens

igts

mæ

ssig

t, hv

is M

R i

kke

er t

il rå

digh

ed.)

Epi

leps

iR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

G

iver

ikk

e no

get

særl

igt

udby

tte.

rutin

emæ

ssig

t [B

]

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-M

R n

orm

alt

mer

e he

nsig

tsm

æss

ig e

nd C

T. S

PEC

TN

M [

II]

søge

lse

[B]

unde

r og

im

elle

m a

nfal

d an

vend

es o

gså

til a

t M

3id

entif

icer

e fo

cus

inde

n op

erat

ion.

Døv

hed

hos

børn

CT

[II]

Spec

ialu

nder

-B

åde

CT

og M

R e

vt. n

ødve

ndig

e ho

s bø

rn m

ed

M4

MR

[0]

søge

lse

[C]

med

født

døv

hed

og p

ostin

fekt

ions

døvh

ed.

115

M. Pædiatri

Hyd

roce

phal

us

shun

tdys

funk

tion

(se

A10

)R

tg. [

I]In

dice

ret

[B]

Rtg

. bør

om

fatte

hel

e ve

ntils

yste

met

.

UL

[0]

elle

r M

RIn

dice

ret

[B]

UL

, hvi

s de

t er

pra

ktis

k m

ulig

t, M

R h

os s

tørr

e bø

rn

[0]

(elle

r C

T, h

vis

MR

ikk

e er

til

rådi

ghed

). N

M a

nven

des

M5

til b

edøm

mel

se a

f sh

untf

unkt

ion.

Sen

udvi

klin

g ce

rebr

al

MR

, kra

nie

[0]

Spec

ialu

nder

-Se

ogs

å M

15 o

m s

kele

tal

unde

rsøg

else

af

væks

tfej

l.pa

rese

M6

søge

lse

[B]

Hov

edpi

neR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

V

ed v

edva

rend

e ho

vedp

ine

elle

r ho

vedp

ine

sam

men

ru

tinem

æss

igt

[B]

med

klin

iske

teg

n he

nvis

es t

il sp

ecia

lund

ersø

gels

er.

MR

[0]

ell

er

Spec

ialu

nder

-D

a de

t ik

ke i

nvol

vere

r rø

ntge

nstr

ålin

g, f

oret

rækk

es M

RC

T[I

I]sø

gels

e [B

]ho

s bø

rn, h

vis

faci

litet

erne

er

til r

ådig

hed.

Se

også

A6

M7

om m

ulig

men

ingi

tis o

g en

ceph

aliti

s.

Sinu

sitis

se

også

A13

Rtg

. [I]

af

sinu

sIk

ke i

ndic

eret

Ik

ke i

ndic

eret

før

5-å

rsal

dere

n, d

a bi

hule

r ik

ke e

r ru

tinem

æss

igt

[B]

særl

igt

udvi

kled

e; f

orty

kkel

se a

f sl

imhi

nde

kan

være

no

rmal

t fæ

nom

en h

os b

ørn.

En

enke

lt m

indr

e ki

ppet

O

M-o

ptag

else

kan

væ

re m

ere

hens

igts

mæ

ssig

end

M

8st

anda

rd O

M-o

ptag

else

, afh

æng

igt

af b

arne

ts a

lder

.

116

M. PædiatriKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Hal

s o

g co

lum

na

— T

rau

me:

se

afsn

it K

Tort

icol

lis u

den

trau

me

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Def

orm

itet

skyl

des

norm

alt

kram

pe u

den

sign

ifik

ante

ru

tinem

æss

igt

[B]

knog

lefo

rand

ring

er. H

vis

lidel

sen

vare

r ve

d, k

an

yder

liger

e bi

lledd

iagn

ostik

(f.

eks.

CT

) væ

re i

ndic

eret

M

9ef

ter

kons

ulta

tion.

Ryg

- el

ler

hals

smer

ter

Rtg

. [I]

Indi

cere

t [B

]R

ygsm

erte

r ud

en å

rsag

er

unor

mal

t ho

s bø

rn. F

ollo

w-

up n

ødve

ndig

ved

mis

tank

e om

inf

ektio

n.

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

Hvi

s sm

erte

rne

fort

sætte

r, og

Rtg

. er

norm

al.

søge

lse

[B]

Anv

ende

lig v

ed s

mer

tend

e sk

olio

se.

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-Se

ogs

å af

snit

C o

m c

olum

na. M

R v

iser

sø

gels

e [B

]co

lum

nam

isda

nnel

ser

og u

delu

kker

tek

al a

bnor

mal

itet.

M10

MR

kan

ogs

å de

mon

stre

re j

uven

ile d

iskl

æsi

oner

Spin

a bi

fida

occ

ulta

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

En

alm

inde

lig v

aria

tion,

der

ikk

e er

sig

nifi

kant

i s

ig

rutin

emæ

ssig

t [B

]se

lv (

helle

r ik

ke v

ed e

nure

sis)

. Neu

rolo

gisk

e te

gn v

il M

11do

g kr

æve

und

ersø

gels

e.

Beh

året

ple

t, sa

kral

defe

ktR

tg. [

I]Ik

ke i

ndic

eret

K

an v

ære

til

hjæ

lp h

os s

tørr

e bø

rn.

rutin

emæ

ssig

t [B

]

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Lka

n væ

re a

nven

delig

ved

neo

nata

le, h

vis

der

skal

un

ders

øges

for

tilg

rund

ligge

nde

fiks

eret

ner

vest

reng

m

.m.

117

M. Pædiatri

MR

[0]

Spec

ialu

nder

-M

R, n

avnl

ig v

ed t

ilste

devæ

rels

e af

neu

rolo

gisk

e te

gn.

M12

søge

lse

[B]

Mu

skel

-/sk

elet

syst

emPå

ført

ska

de

Rtg

. [I]

af

Indi

cere

t [B

]H

er f

ølge

s lo

kale

ret

ning

slin

jer;

tæ

t kl

inis

k/ra

diol

ogis

k bø

rnem

isha

ndlin

g be

rørt

e de

leko

ntak

t er

vig

tig. S

kele

tund

ersø

gels

e af

bør

n un

der

2 år

(hov

edsk

ade:

se

afsn

it K

)ef

ter

sam

råd

med

klin

iker

. Kan

i v

isse

tilf

æld

e væ

re

nødv

endi

g ho

s st

ørre

bør

n. C

T/M

R a

f hj

erne

kan

væ

re

nødv

endi

g, o

gså

hvor

der

ikk

e er

syn

lig k

rani

eska

de.

M13

NM

[II

]In

dice

ret

[B]

Sens

itiv

over

for

occ

ult

colu

mna

-/co

staf

rakt

ur.

Eks

trem

itets

skad

e:

Rtg

. [I]

Ikke

ind

icer

et

Søg

radi

olog

isk

vejle

dnin

g.m

odsa

tte s

ide

til

rutin

emæ

ssig

t [B

]sa

mm

enlig

ning

M14

Kor

t af

væ

kst,

væks

tfej

lR

tg. [

I] t

il

Indi

cere

t m

ed

2-18

år:

kun

ven

stre

(el

ler

ikke

-dom

iner

ende

) un

ders

øgel

se a

f pa

ssen

de

hånd

/hån

dled

. For

tid

ligt

født

e sp

ædb

ørn

og n

yfød

te:

knog

leal

der

inte

rval

ler

[B]

knæ

(sp

ecia

lund

ersø

gels

e). B

ør m

ulig

vis

supp

lere

s m

ed

skel

etun

ders

øgel

se o

g M

R v

edrø

rend

e hy

poth

alam

us

M15

og f

ossa

hyp

ophy

sial

is (

spec

ialu

nder

søge

lser

).

118

M. PædiatriKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Irri

tabe

l ho

fte

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]U

Lvi

l af

græ

nse

ekss

udat

er, s

om k

an a

spir

eres

i

diag

nost

isk

og t

erap

eutis

k øj

emed

. Rtg

. kan

uds

kyde

s,

men

bør

ove

rvej

es, h

vis

sym

ptom

erne

var

er v

ed.

Ove

rvej

NM

elle

r M

R v

ed m

ista

nke

om P

erth

es’

M16

sygd

om o

g ve

d no

rmal

e ov

ersi

gtsr

øntg

enop

tage

lser

.

Eks

trem

itet

Rtg

. af

bækk

en

Indi

cere

t [C

]D

er a

nven

des

gona

debe

skyt

tels

e so

m r

utin

e,

[I]

med

min

dre

afsk

ærm

ning

en v

il ov

ersk

ygge

det

om

råde

, de

n kl

inis

ke m

ista

nke

vedr

ører

. Hvi

s de

r er

sa

ndsy

nlig

hed

for

epif

ysel

øsni

ng, k

ræve

s la

tera

le

rønt

geno

ptag

else

r af

beg

ge h

ofte

r.

UL

[0]

elle

r N

M

Spec

ialu

nder

-Fø

lger

lok

ale

retn

ings

linje

r, ek

sper

tise

og f

acili

tete

r.M

17[I

I] e

ller

MR

[0]

søge

lse

[B]

Foka

le k

nogl

esm

erte

rR

tg. [

I] o

g U

LIn

dice

ret

[B]

Rtg

. kan

ind

ledn

ings

vis

være

nor

mal

. UL

kan

være

til

[0]

hjæ

lp, i

sær

ved

oste

omye

litis

.

NM

[II

] el

ler

Spec

ialu

nder

-St

igen

de b

rug

af M

R p

å om

råde

t.M

18M

R [

0]sø

gels

e [B

]

Hof

tekl

ik h

ofte

luks

atio

nU

L[0

]In

dice

ret

[B]

Rtg

. kan

anv

ende

s so

m s

uppl

emen

t til

UL

-un

ders

øgel

se, e

ller

hvor

der

ikk

e rå

des

over

rel

evan

t M

19ek

sper

tise.

Rtg

. ind

icer

et v

ed s

tørr

e sp

ædb

ørn.

Osg

ood-

Schl

atte

r’s

sygd

omR

tg. a

f kn

æ [

I]Ik

ke i

ndic

eret

Se

lv o

m k

nogl

erad

iolo

gisk

e æ

ndri

nger

er

synl

ige

ved

rutin

emæ

ssig

t [C

]O

sgoo

d-Sc

hlat

ter’

s sy

gdom

, kan

de

ikke

alti

d sk

elne

s

119

M. Pædiatri

fra

det

norm

ale

udse

ende

. Hvi

s de

led

sage

s af

bl

ødde

lshæ

vels

er, b

ør d

er f

oret

ages

en

klin

isk

M20

vurd

erin

g sn

arer

e en

d rø

ntge

nund

ersø

gels

e.

Kar

dio

tora

kale

sys

tem

Aku

t th

orax

infe

ktio

nR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Indl

edni

ngsv

ise

opta

gels

er s

amt

follo

w-u

p er

ind

icer

et

rutin

emæ

ssig

t [B

]ve

d ve

dvar

ende

klin

iske

teg

n el

ler

sym

ptom

er e

ller

hos

det

alvo

rlig

t sy

ge b

arn.

Ove

rvej

beh

ovet

for

Rtg

. af

thor

ax v

ed f

eber

af

uken

dt o

prin

dels

e. B

ørn

kan

have

M

21pn

eum

oni

uden

klin

iske

teg

n.

Rec

idiv

eren

de l

øs h

oste

Rtg

. af

thor

ax [

I]Ik

ke i

ndic

eret

H

os b

ørn

med

rec

idiv

eren

de t

hora

xinf

ektio

n er

Rtg

. af

rutin

emæ

ssig

t [C

]th

orax

oft

e no

rmal

(bo

rtse

t fr

a fo

rtyk

kels

e af

br

onki

alvæ

ggen

). R

utin

emæ

ssig

fol

low

-up

Rtg

. af

thor

ax i

kke

indi

cere

t, m

edm

indr

e in

dled

ende

Rtg

. af

thor

ax v

iser

sam

men

klap

ning

. Ved

mis

tank

e om

cys

tisk

M22

fibr

ose

kræ

ves

spec

ialis

then

visn

ing.

Indå

ndet

FL

(mis

tank

e om

) R

tg. a

f th

orax

[I]

Indi

cere

t [B

]O

fte

er d

et i

kke

mul

igt

at f

å en

kla

r be

skri

vels

e af

(s

e af

snit

K)

hænd

else

n. B

ronk

osko

pi e

r in

dice

ret,

også

sel

v om

R

tg. a

f th

orax

er

norm

al. N

M/C

Tka

n væ

re t

il hj

ælp

ve

d at

vis

e su

btil

»air

tra

ppin

g«. S

tore

var

iatio

ner

med

120

M. PædiatriKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

hens

yn t

il lo

kale

ret

ning

slin

jer

om e

kspi

ratio

ns-

opta

gels

er, f

luor

osko

pi, C

Tog

NM

M

23(v

entil

atio

nssk

intig

rafi

).

Pibe

nde

vejr

træ

knin

gR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Ved

bør

n m

ed a

stm

a se

s so

m r

egel

nor

mal

Rtg

. af

rutin

emæ

ssig

t [B

]th

orax

bor

tset

fra

for

tykk

else

af

bron

kiev

æg.

Pib

ende

ve

jrtr

ækn

ing,

der

ops

tår

plud

selig

t ud

en g

rund

, hvo

r R

tg. a

f th

orax

er

indi

cere

t, ka

n sk

ylde

s in

dånd

et F

L(s

e M

24ov

enfo

r).

Aku

t st

rido

rR

tg. h

als

[I]

Ikke

ind

icer

et

Epi

glot

titis

er

en k

linis

k di

agno

se, m

en o

verv

ej F

LM

25ru

tinem

æss

igt

[B]

(se

oven

for)

.

Hje

rtem

isly

dR

tg. a

f th

orax

[I]

Ikke

ind

icer

et

Spec

ialis

then

visn

ing

kan

være

nød

vend

ig;

UL

af h

jert

e M

26ru

tinem

æss

igt

[C]

ofte

ind

icer

et.

Gas

tro

inte

stin

ale

syst

em —

se

ogs

å af

snit

G o

m m

ere

gener

elle

abdom

en-p

roble

mer

Inva

gina

tion

Rtg

. af

abdo

men

In

dice

ret

[C]

Lok

ale

retn

ings

linje

r kr

æve

r tæ

t pæ

diat

risk

, rad

iolo

gisk

[I

I]og

kir

urgi

sk s

amar

bejd

e. H

vis

rele

vant

eks

pert

ise

er t

il rå

digh

ed, k

an b

åde

UL

og k

ontr

astin

dhæ

ldni

ng (

luft

el

ler

Bar

ium

) be

kræ

fte

diag

nose

og

vejle

de r

epos

ition

.

Yde

rlig

ere

Spec

ialu

nder

-M

27bi

lled

-dia

gnos

tik

søge

lse

[B]

121

M. Pædiatri

Slug

te f

rem

med

lege

mer

R

tg. a

f ab

dom

en

Ikke

ind

icer

et

Und

tage

n ve

d sk

arpe

elle

r po

tent

ielt

gift

ige

(se

afsn

it K

)[I

I]ru

tinem

æss

igt

[C]

frem

med

lege

mer

, f.e

ks. b

atte

rier

. Se

afsn

it K

. Hvi

s de

r er

tvi

vl, o

m F

Ler

pas

sere

t ig

enne

m, e

r R

tg. a

f ab

dom

en e

fter

sek

s da

ge e

vt. i

ndic

eret

.

Rtg

. af

thor

ax [

I]In

dice

ret

[C]

Hvi

s de

r er

tvi

vl, o

m F

Ler

pas

sere

t ig

enne

m, e

r R

tg. a

fM

28(i

nklu

sive

hal

s)ab

dom

en e

fter

sek

s da

ge e

vt. i

ndic

eret

.

Min

dre

abdo

men

-tra

ume

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

U

Lka

n ev

t. an

vend

es s

om i

ndle

dend

e un

ders

øgel

se,

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]m

en C

Ter

mer

e sp

ecif

ik, n

avnl

ig v

ed v

isce

ralt

trau

me.

R

tg. k

an e

vt. v

ise

knog

lesk

ade

ved

alvo

rlig

t tr

aum

e.

Prin

cipp

erne

for

und

ersø

gels

e af

stø

rre

trau

me

hos

børn

de

sam

me

som

ved

vok

sne

(se

stør

re t

raum

e,

M29

K40

-K42

).

Eks

plos

iv o

pkas

tnin

gU

L[0

]In

dice

ret

[A]

UL

kan

bekr

æft

e fo

reko

mst

en a

f hy

pert

rofi

sk

M30

pylo

russ

teno

se, n

avnl

ig h

vis

klin

iske

fun

d er

usi

kre.

Gen

tagn

e op

kast

ning

erK

ontr

ast-

Ikke

ind

icer

et

Det

te s

ympt

om d

ækk

er o

ver

man

ge f

orsk

ellig

e lid

else

run

ders

øgel

se a

f ru

tinem

æss

igt

[C]

fra

obst

rukt

ion

i ne

onat

ale

peri

ode

til r

eflu

ks, g

ylpn

ing

øvre

GI

og b

ørn

med

mig

ræne

. UL

kan

bidr

age

til a

t be

kræ

fte

mal

rota

tion.

Kon

tras

tund

ersø

gels

er a

f øv

re G

I ka

n do

g væ

re i

ndic

eret

med

hen

blik

på

udel

ukke

lse

af

122

M. PædiatriKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

mal

rota

tion,

sel

v om

Rtg

. af

abdo

men

er

norm

al.

Kon

tras

t- u

nder

søge

lser

af

nyfø

dte

bør

udfø

res

som

sp

ecia

lund

ersø

gels

e. O

verv

ej N

M i

for

bind

else

med

M

31ve

ntri

keltø

mni

ng o

g ga

stro

-oes

opha

geal

ref

luks

.

Ved

vare

nde

neon

atal

ict

erus

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]T

idlig

(<

10

uger

) og

hur

tig u

nder

søge

lse

af a

fgør

ende

be

tydn

ing.

Man

glen

de

NM

[II

]In

dice

ret

[B]

Dila

tatio

i d

en i

ntra

hepa

tiske

gal

dega

ng u

delu

kker

ikk

e M

32en

obs

truk

tiv c

hola

ngio

pati.

Blø

dnin

g pe

r re

ctum

NM

[II

]Sp

ecia

lund

er-

Hvi

s M

ecke

ls d

iver

tikel

er

en m

ulig

hed,

for

etag

es f

ørst

sø

gels

e [B

]N

M. K

ontr

astu

nder

søge

lser

af

tynd

tarm

evt

. ogs

å nø

dven

dige

. NM

ogs

å an

vend

elig

ved

und

ersø

gels

e af

in

flam

mat

oris

ke t

arm

sygd

omm

e. E

ndos

kopi

fo

retr

ækk

es f

rem

for

Bar

ium

indh

æld

ning

til

vurd

erin

g af

pol

yppe

r og

inf

lam

mat

oris

ke t

arm

sygd

omm

e. U

LM

33ka

n an

vend

es t

il di

agno

stic

erin

g af

dup

likat

ions

cyst

er.

Obs

tipat

ion

Rtg

. af

abdo

men

Ik

ke i

ndic

eret

M

ange

nor

mal

e bø

rn h

ar b

etyd

elig

e m

æng

der

faec

es,

[II]

rutin

emæ

ssig

t [C

]hv

ilket

gør

det

um

ulig

t at

vur

dere

sig

nifi

kans

en a

f ra

diol

ogis

ke t

egn.

Rtg

. af

abdo

men

kan

dog

væ

re t

il hj

ælp

for

spe

cial

iste

r i

vans

kelig

e til

fæld

e.

Rtg

. af

colo

n Ik

ke i

ndic

eret

V

ed m

ista

nke

om M

b. H

irsc

hspr

ung,

for

etræ

kkes

m

ed k

ontr

ast-

rutin

emæ

ssig

t [B

]sp

ecia

listh

envi

snin

g sa

mt

biop

si f

rem

for

rad

iolo

gisk

e M

34in

dhæ

ldni

ngun

ders

øgel

ser.

123

M. Pædiatri

Palp

abel

abd

omen

-/U

L[0

] og

Rtg

. In

dice

ret

[B]

Ved

mis

tank

e om

mal

igni

tet

bør

fore

tage

s yd

erlig

ere

bækk

enud

fyld

ning

M35

af a

bdom

en [

II]

bille

ddia

gnos

tik p

å sp

ecia

lista

fdel

ing.

Uro

rad

iolo

giE

nure

sis

Bil

led-

diag

nost

ikIk

ke i

ndic

eret

U

Log

uro

dyna

mis

ke u

nder

søge

lser

kan

væ

re

M36

rutin

emæ

ssig

t [B

]nø

dven

dige

i t

ilfæ

lde

med

ved

vare

nde

enur

esis

.

Ved

vare

nde

seng

evæ

dnin

gU

L[0

]In

dice

ret

[B]

Beg

ge u

nder

søge

lser

kan

væ

re n

ødve

ndig

e fo

r at

vu

rder

e, o

m d

er e

r do

bbel

tanl

æg

med

ekt

opis

k ur

eter

.

M37

IVU

[II

]In

dice

ret

Ikke

pal

pabe

l te

stis

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]T

il lo

kalis

atio

n af

ing

vina

l te

stis

. MR

kan

bid

rage

til

at

loka

liser

e en

int

raab

dom

inal

tes

tis, m

en l

apar

osko

pi

M38

fore

træ

kkes

i s

tigen

de g

rad.

Ant

enat

al d

iagn

ose

af

UL

[0]

Indi

cere

t [B

]H

er b

ør u

dfor

mes

lok

ale

retn

ings

linje

r. M

ild g

rad

af

uret

erdi

lata

tiodi

lata

tio k

an n

orm

alt

mon

itore

res

med

UL

. Lav

tæ

rske

l M

39fo

r sp

ecia

listh

envi

snin

g.

124

M. PædiatriKL

INIS

K PR

OBL

EMU

ND

ERSØ

GEL

SE(D

OSI

S)A

NBE

FALI

NG

(KLA

SSE)

KOM

MEN

TAR

Fast

slåe

t ur

eter

infe

ktio

nB

ille

d-di

agno

stik

Sp

ecia

lund

er-

Der

er

stor

e va

riat

ione

r m

ed h

ensy

n til

lok

ale

UL

[0]/

NM

[II

]/sø

gels

er [

C]

retn

ings

linje

r. M

ange

tin

g af

hæng

er a

f lo

kale

for

hold

cy

stog

rafi

[II

I]m

ed h

ensy

n til

tek

nolo

gi o

g ek

sper

tise.

De

fles

te

patie

nter

bør

for

tsæ

tte m

ed p

rofy

lakt

isk

antib

iotik

abeh

andl

ing,

men

s un

ders

øgel

sesr

esul

tate

rne

afve

ntes

. Pat

ient

ens

alde

r ha

r og

så i

ndfl

ydel

se p

å be

slut

ning

erne

. Akt

uelt

lægg

es s

tor

vægt

på

at

min

imer

e st

råle

dosi

s; d

erfo

r er

Rtg

. af

abdo

men

ikk

e in

dice

ret

rutin

emæ

ssig

t (c

alcu

li fo

reko

mm

er s

jæld

ent)

. U

Lfo

reta

get

af e

kspe

rt e

r de

n m

est

cent

rale

un

ders

øgel

se a

f al

le b

illed

diag

nost

iske

str

ateg

ier

ved

denn

e al

der.

Her

efte

r gi

ver

NM

dat

a om

den

ren

ale

stru

ktur

(D

MSA

) og

har

ree

lt er

stat

tet

IVU

på

områ

det.

NM

vil

fast

slå

funk

tion,

ude

lukk

e ob

stru

ktio

n og

kan

og

så a

nven

des

til c

ysto

graf

i (d

irek

te e

ller

indi

rekt

e) t

il at

vis

e re

fluk

s. N

øjag

tig, d

irek

te R

tg. c

ysto

graf

i st

adig

nø

dven

dig

hos

unge

(f.

eks.

< 2

år)

pat

ient

er a

f ha

nkøn

, hv

or a

fgræ

nsni

ngen

af

de a

nato

mis

ke f

orho

ld (

f.ek

s.

M40

uret

hra-

klap

per)

er

af a

fgør

ende

bet

ydni

ng.

125

M. Pædiatri

Udvalgtlitteraturfortegnelse

[1] Royal College of Radiologists: Making the bestuse of a Department of Clinical Radiology:Guidelines for Doctors 4th Edition (ISBN 1872599 37 0). London: Royal College ofRadiologists, 1998.

[2] Den Europæiske Union: Rådets direktiv97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelseaf personers sundhed mod faren ved ioniserendestråling i forbindelse med medicinsk bestråling.(EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22).

[3] Roberts, C.J.: Towards the more effective use ofdiagnostic radiology. A review of the work ofthe RCR Working Party of the More EffectiveUse of Diagnostic Radiology 1976-1986. ClinRadiol 1988;39:3-6.

[4] National Radiological Protection board & TheRoyal College of Radiologists: Patient DoseReduction in Diagnostic Radiology(ISBN 0 85951 327 0). London: HMSO, 1990.

[5] RCR Working Party: A multi-centre audit ofhospital referral for radiological investigationin England and Wales. BMJ 1991;303:809-12.

[6] RCR Working Party: Influence of the RoyalCollege of Radiologists’ Guidelines on hospitalpractice: a multi-centre study. BMJ1992;304:740-43.

[7] Roberts, C.J.: The RCR Multi-Centre GuidelineStudy. Implications for clinical practice. ClinRadiol 1992;45:365-8.

[8] NHS Executive: Clinical Guidelines: UsingClinical Guidelines to Improve Patient CareWithin the NHS (96CC0001). Leeds: NHSExecutive, 1996.

127

[9] Sackett, D.L.; Richardson, W.S.; Rosenberg, W.;Haynes, R.B.: Evidence Based Medicine (ISBN0 443 05686 2). Edinburgh: ChurchillLivingstone, 1997.

[10] Dixon, A.K.: Evidence based radiology. Lancet1997;350:509-12.

[11] NHS Executive: NHSE Clinical Guidelines(annex to letter). London: NHS Executive,September 1996.

[12] Audit Commission: Improving Your Image: Howto Manage Radiology Services More Effectively(ISBN 0 11 8864 14 9). London: HMSO, 1995.

[13] Godwin, R.; de Lacey, G.; Manhire, A. (eds):Clinical Audit in Radiology (ISBN 1 872599 192). London: Royal College of Radiologists,1996.

[14] The Ionising Radiation (Protection of PersonsUndergoing Medical Examinations ofTreatment-POPUMET) Regulations(SI1988/778). London: HMSO, 1988.

[15] Field, M.J.; Lohr, K.N. (eds): Guidelines forClinical Practice: From Development to Use.Washington D.C.: National Academy Press,1992.

[16] NHS Management Executive: ImprovingClinical Effectiveness: Clinical Guidelines 1993(EL(93)115). London: NHS ManagementExecutive, 1993.

[17] Dubois, R.W.: Should radiologists embrace orfear practice guidelines? Radiology1994;192:43-46A.

[18] Grimshaw, J.M.; Freemantle, N.; Wallace, S. etal: Developing and implementing clinicalpractice guidelines. Effective Health Care1994;8:1-12.

128

[19] Grimshaw, J.M.; Russell, I.T.: Achieving healthgain through clinical guidelines: 1. Developingscientifically valid guidelines. Quality in HealthCare 1993;2:243-8.

[20] Eccles, M.; Clapp, Z.; Grimshaw, J. et al: Northof England evidence based guidelinesdevelopment project: methods of guidelinedevelopment. BMJ 1996;312:760-62.

[21] Cluzeau, F.; Littlejohns, P.; Grimshaw, J.M.;Feder, G.: Appraisal Instrument for ClinicalGuidelines. London: St George’s MedicalSchool, 1997.

[22] American College of Radiology:Appropriateness Criteria for Imaging andTreatment Decisions. Reston, VA: AmericanCollege of Radiology, 1995.

[23] Bury, B.; Hufton, A.; Adams, J.: Radiation andwomen of child bearing potential. BMJ1995;310:1022-3.

[24] National Radiological Protection Board: Boardstatement on diagnostic medical exposures toionising radiation during pregnancy andestimates of late radiation risks to the UKpopulation. Documents of the NRPB 1993;4:1-14

[25] National Radiation ProtectionBoard/RCR/College of Radiographers:Diagnostic medical exposures: Advice onexposure to ionising radiation duringpregnancy. Didcot: NRPB, 1998.

[26] National Radiological Protection Board:Protection of the Patient in X-ray ComputedTomography (ISBN 0 85951 345 8). London:HMSO, 1992.

[27] Leung, D.P.Y.; Dixon, A.K.: Clinicoradiologicalmeetings: are they worthwhile? Clin Radiol1992;46:279-80.

129

BilagOrganer, som har deltaget i rådgivningen vedrørende UKRCR’s retningslinjer 1998

Medicinske selskaber m.m.Academy of Medical Royal CollegesFaculty of Accident and Emergency MedicineFaculty of Dental Surgery, RCSFaculty of Clinical Oncology, RCRFaculty of Occupational MedicineFaculty of Public Health MedicineRoyal College of AnaesthetistsRoyal College of General PractitionersRoyal College of Paediatrics and Child HealthRoyal College of Physicians of LondonRoyal College of Physicians and Surgeons of GlasgowRoyal College of Physicians of EdinburghRoyal College of Physicians of IrelandRoyal College of PsychiatristsRoyal College of Obstetricians and GynaecologistsRoyal College of OphthalmologistsRoyal College of PathologistsRoyal College of Surgeons of EdinburghRoyal College of Surgeons of EnglandRoyal College of Surgeons of Ireland

Andre organisationerBritish Institute of RadiologyBritish United Provident AssociationMedical Defence UnionMedical Protection SocietyNational Radiological Protection BoardThe Patients’ Association

SpecialistgrupperAssociation of Chest RadiologistsBritish Society of Nuclear MedicineBritish Society of GastroenterologyBritish Society of Interventional RadiologyBritish Society of NeuroradiologistsBritish Medical Ultrasound SocietyBritish Society of Skeletal RadiologistsDental Radiology Group

130

Paediatric RadiologistsMagnetic Resonance Radiologists Association UKRCR Cardiac GroupRCR Breast GroupRCR Clinical Directors’ GroupRCR Interventional Radiology Sub-CommitteeRCR Nuklearmedicin Sub-CommitteeRCR Paediatric GroupRCR/RCOG Standing Committee on Obstetric USRCR/RCP Standing Committee on NuklearmedicinUK Children’s Cancer Study GroupUK Neurointervention GroupBearbejdningen af UK RCR’s retningslinjer fra 1998 til EU-henvisningskriterier 2000 er foregået i samråd med:European Association of Nuclear MedicineEuropean Association of RadiologyUnion of European Medical Specialists

131

Europa-Kommissionen

Henvisningsvejledning for billeddiagnostikStrålebeskyttelse 118

Luxembourg: Kontoret for De EuropæiskeFællesskabers Officielle Publikationer

2001 — 131 s. — 14,8 x 21 cm

ISBN 92-828-9451-7

Pris i Luxembourg (moms ikke medregnet): 16 EUR