20
2005 Årsberetning

Hent publikationen

  • Upload
    vanthu

  • View
    242

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Hent publikationen

2005Årsberetning

Page 2: Hent publikationen

Koncessionskort 1. januar 2006Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dagesmellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmesidewww.bmp.gl , hvorfra de kan udskrives.

Page 3: Hent publikationen

ForordGrønland har i løbet af de seneste to år oplevet en meget po-

sitiv udvikling inden for såvel olie- som mineralaktiviteterne i

Grønland. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels

været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske

råstofpotentiale, og dels af en gunstig prisudvikling på olie og

mineraler og metaller.

Inden for mineralområdet er der i 2005 sket en markant frem-

gang i antallet af råstoftilladelser. Der blev i løbet af året med-

delt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgel-

sestilladelser.Ved udgangen af 2005 var der således i alt med-

delt to udnyttelsestilladelser, 33 efterforskningstilladelser, som

dækkede et samlet areal på 12.986 km2 samt 12 tilladelser til

forundersøgelser.

På olie og gas området var der tildelt to efterforsknings- og

udnyttelseslicens i havet vest for Nuuk samt otte forunder-

søgelsestilladelser vedrørende olie og gas.

Der var således i alt udstedt knapt 60 licenser ved udgangen

af 2005.

Inden for de hårde mineraler er der særlig grund til at frem-

hæve gennembruddet i diamantefterforskningen som inde-

bærer at der syd for Kangerlussuaq er fundet mere end 300

diamanter i løbet af 2004 og 2005.Vi har også oplevet en stor

efterforskningsaktivitet efter bl.a. guld i Godthåbsfjorden, zink-

bly forekomsten i Maarmorilik, rubinforekomsten ved Fiske-

næsset, jernforekomsten ved Isukasia samt molybdænforekom-

sten ved Malmbjerget på Østkysten.

Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er,

at de samlede investeringer i efterforskning er tredoblet i peri-

oden 2002–2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004.

For to år siden i 2003 åbnede Grønland sin første guldmine,

Nalunaq guldminen, og i 2005 igangsatte Seqi Olivine A/S ud-

nyttelsen af olivinforekomsten i Fiskefjorden i Maniitsoq kom-

mune. Selskabet forventer at bryde op til 2 millioner tons oli-

vin pr. år. Forekomsten har potentiale til mindst 25 år og giver

håb om et pænt antal grønlandske arbejdspladser.

Den 20. januar 2005 underskrev jeg en ny efterforsknings- og

udnyttelsestilladelse til olie og gas. Den såkaldte Lady Franklin

licens blev givet til det canadiske olieselskab EnCana Corpora-

tion og Nunaoil A/S. Det tildelte område er på ca. 3.000 kva-

dratkilometer og er placeret i et havområde ca. 250 km.

vest for Nuuk i Vestgrønland.

EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik

licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i

forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende

ca. 80 km nordøst for det nye licensområde.

EnCana Corporation har nu gennemført en omfattende ind-

samling af seismiske data i begge licensområder. Efterforsk-

ningsresultaterne har været positive, og der er gode mulighe-

der for, at vi i løbet af få år vil se de næste efterforskningsbo-

ringer i havet ud for Vestgrønland.

2005 har desuden været præget af en række projekter, der har

til formål at modne Disko-Nuussuaq regionen til udbud af tilla-

delser til efterforskning- og udnyttelse af olie og gas inden ud-

gangen af 2006. Projekterne vedrører bl.a. områdets kulbrinte-

potentiale, herunder indsamling af nye seismiske data i områ-

det; en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved olieak-

tiviteter samt en analyse af de økonomiske vilkår for udnyt-

telse af olie og gas. Projekterne er gennemført i tæt dialog

med den internationale olieindustri. Resultatet af de mange un-

dersøgelser har været meget opmuntrende, og der er mange

indikationer på, at der eksisterer et aktivt petroleumssystem i

dette meget store havområde, som udgør mere end 90.000 km2.

De meget positive resultater af olieefterforskningen samt

åbningen af to miner inden for et kort tidsrum signalerer, at vi

bevæger os mod nye udfordringer og nye tider, hvor udnyttel-

sen af vore mineralressourcer vil være en vigtig del af grundla-

get for en selvbærende økonomi i Grønland.

Jørgen Wæver Johansen

Landsstyremedlem for

Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer

1

Page 4: Hent publikationen

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland

Fællesrådet bestod ved udgangen af 2005 af følgende

medlemmer:

Formand Kim Andersen, MF (Venstre)

Grønlandske medlemmer

Kuupik Kleist (IA)

Ruth Heilmann (Siumut)

Lars Emil Johansen (Siumut)

Ellen Christoffersen (Attasut)

Per Berthelsen (Demokraterne)

Danske medlemmer

Niels Sindal (Socialdemokratiet)

Kaj Ikast (Konservative Folkeparti)

Aase D Madsen (Dansk Folkeparti)

Martin Lidegård (Det Radikale Venstre)

Svend Erik Hovmand (-Venstre)

Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra hen-

holdsvis grønlandsk og dansk side:

Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet)

Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for

Miljø og Natur)

Peter Lauritzen (Statsministeriet)

Departementschef Thomas Egebo (Transport- og Energi-

ministeriet)

I løbet af 2005 blev der afholdt tre fællesrådsmøder.

Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye

tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan be-

handles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som

består af formanden og de to næstformænd.

Den grønlandske råstofordning fastslår at det politiske an-

svar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanlig-

gende. Dette indebærer at Grønland og Danmark har fæl-

les beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på

råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og

det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om forde-

lingen af indtægter fra råstofudvinding.

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er

nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og

danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende

råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet (RD)

under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordnin-

gen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbin-

delse med råstofaktiviteterne.

De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat,

dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mi-

neralske råstoffer i Grønland (Råstofloven).

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i

daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte

medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folke-

tinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnæv-

nes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og

landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave

at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstil-

ling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udste-

delse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser.

Kernekasse og geologhammer:

Fra boreaktiviteten på Storø 2005.

Foto: GEUS.

Nalunaq – guldminens flag

vejrer over minebyen.

Foto: RD.

Page 5: Hent publikationen

Råstofdirektoratets mål og opgaverGrønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager

forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs mål-

sætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpoten-

tialet i Grønland over for den internationale råstofindustri.

En hovedopgave for RD er den løbende administration af

forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser

på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbe-

handling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette

ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der

sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet.

Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre

en række projekter som kan give ny viden om råstofpoten-

tialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de

private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i

Grønland. Der udføres en engageret indsats for at mar-

kedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på

internationale messer og udstillinger, samt ved direkte mar-

kedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselska-

ber. Desuden er RDs engelske hjemmeside er et vigtigt

redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel infor-

mation til råstofindustrien.

Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets pri-

mære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor

ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig der-

for, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og

gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at

der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofin-

dustrien og borgerne.

Råstofdirektoratet

Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder

Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geo-

logiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøg-

elser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige

olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner.

Geologlejren på Storø byder gæster velkommen. Foto: GEUS.

Geologlejren på Storø har besøg af Råstofdirektoratets

repræsentant. En detalje undersøges i mikroskopet.

Foto: GEUS.

Page 6: Hent publikationen

KulbrinterEfterforskningsstrategiDer er bred politisk enighed i Grønland om at søge at ud-

vikle kulbrintesektoren til en betydende erhvervssektor i

Grønland. Udviklingen skal ske på en sådan måde, at det er

til størst mulig gavn for det grønlandske samfund.

Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning

i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien vare-

tager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktivite-

ter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre indu-

strien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grøn-

land. Det er derfor vigtigt at myndighederne offentliggør

klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på

hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttel-

sestilladelser i Grønland.

Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for ram-

merne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for

Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner

rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af

disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002 og

2004 i havet ud for Vestgrønland. I forlængelse heraf har

landsstyret og regeringen vedtaget en handlingsplan, der

har til hensigt, inden udgangen af 2006, at klargøre udvalgte

områder i Disko-Nuussuaq regionen og tilstødende arealer

til udstedelse af nye licenser til olieindustrien.

EnCana Corporations enerets-tilladelseDet canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil

A/S har siden 2002 haft den såkaldte ”Atammik” efterforsk-

nings- og udnyttelsestilladelse, ca. 200 km vest for Nuuk.

EnCana Corporation er operatør på licensen og har i 2005

rapporteret et for myndighederne tilfredsstillende efter-

forskningsarbejde.

Ny efterforsknings- og udnyttelses-tilladelseDet canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil

blev den 20. januar 2005 tildelt en ny efterforsknings- og ud-

nyttelsestilladelse for kulbrinter i Grønland.Tildelingen af den

nye tilladelse skete på baggrund af en ansøgning fra EnCana

i forbindelse med udbudsrunden 2004 ud for Vestgrønland.

Det tildelte område er på 2.897 kvadratkilometer i et hav-

område ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. Geologisk

set dækker området dele af Lady Franklin Bassinet. Der er

indsamlet 4.500 km 2D seismik i området. Havdybden ræk-

ker fra omkring 750 meter i den nordlige del til 1.750 me-

ter i den sydligste del af licensområdet. Der er ikke tid-

ligere gennemført boringer i det ansøgte område. Licensen

ligger ca. 80 km sydvest for det Atammik-licensen.

EnCana Corporation har en licensandel på 87,5% og funge-

rer som operatør. Det offentligt ejede selskab NUNAOIL

A/S har en andel på 12,5 %.

EnCana er et af verdens største uafhængige olie- og gassel-

skaber. Med hovedkvarter i Calgary, Canada, er EnCana

Nordamerikas største naturgas-producent og gaslager-ope-

ratør. Halvfems procent af selskabets værdier ligger i Nord-

amerika. EnCana er den største producent og rettighedsha-

ver i Vestcanada og er en af hovedaktørerne i udviklingen af

Canadas olie- og gaspotentiale ud for den canadiske østkyst.

Gennem dets U.S. datterselskaber er EnCana endvidere en

af de største olieproducenter i Rocky Mountains staterne.

60°W55°

50°W

62°N

64°

66°

68°

70°N

60°W55°59° 58° 57° 56° 54° 53° 52° 51° 50°W

63°

65°

67°

69°

62°N

64°

66°

68°

70°N

63°

65°

67°

69°

Nuuk

EnCana & NUNAOILsnye tilladelsesområde tildelt i 2005

EnCana & NUNAOILstilladelsesområde tildelt i 2002

Tilladelsesområde nr. 1Udbudsrunden i 2004

Efterforskningsboring

Ilulisat

250 km

GRØNLAND

Kort med angivelse af offshore licenser og olieboringer.

4

Page 7: Hent publikationen

Havområdet i Vestgrønland ud for Disko-Nuussuaq forberedes til offentligt udbud af licenserI de senere år er der opnået en betydelig forbedring af da-

tadækningen i havområdet ud for Disko-Nuussuaq.

Nye geofysiske data, herunder gravimetriske og seismiske

data, indikerer dybe bassiner og store potentielle oliestruk-

turer i havet ud for de observerede olieudsivninger på

Disko og på Nuussuaq halvøen. Opdagelsen af disse nye,

meget store offshore strukturer har øget industriens inte-

resse for efterforskning i området.

Landsstyret og regeringen besluttede på den baggrund i

december 2004, at modne Disko-Nuussuaq-området med

henblik på en genåbning af regionen for ansøgninger om

efterforsknings- og produktionstilladelser i 2006.

Råstofdirektoratet har i forlængelse heraf iværksat en

række projekter til afdækning af områdets kulbrintepoten-

tiale, samt til belysning af de miljøhensyn som skal tages i

den anledning.

Indsamling af seismiske data

Råstofdirektoratet (RD) og Nunaoil A/S har i 2005 i sam-

arbejde med det seismiske selskab TGS-Nopec indsamlet

3.222 km seismiske data i 2005 i farvandet vest for Disko-

Nuussuaq.

De nye data skal benyttes til yderligere dokumentation af

de meget store potentielle oliestrukturer, som blev konsta-

teret i forbindelse med indsamlingen af 2.243 km seismiske

data i området i 2002.

Geologiske undersøgelser i området

RD og GEUS har i 2005 i fællesskab videreført en række

geologiske projekter, der har til hensigt at styrke dokumen-

tationen af et sammenhængende petroleumssystem i Disko-

Nuussuaq-regionen. Projekterne omfatter bl.a.:

Havbundsprøveundersøgelser i områder, hvor der i hen-

hold til seismiske data er mulighed for at ældre og dybt-

liggende lag når op til havbunden. Positive resultater af

denne type undersøgelser vil gøre det muligt, at påvise

eksistensen af dybtliggende kilde- og reservoirbjergarter

(d.v.s. den type bjergarter som kan danne og lagre olie).

Projektet er en videreførelse af togter i havet ud for

Vestgrønland i 2003 og 2004 med fartøjerne R/V Pro-

fessor Logachev og H/F Dana, som bl.a. resulterede i at

det for første gang lykkedes at påvise eksistensen af en

kildebjergart ud for Vestgrønland.

Et andet projekt vedrører dokumentation af såkaldte

kildebjergarter og sammenhængende petroleumssyste-

mer i Disko-Nuussuaq området. Der er bl.a. iværksat

analyser af udsivende olie på Disko-Nuussuaq. De fore-

løbige resultater har været meget lovende, og peger på

eksistensen af en eller flere kildebjergarter i havet vest

for Disko-Nuussuaq.

Et tredje projekt vedrører dokumentationen af reser-

voirbjergarter, d.v.s. eksistensen af de bjergarter i under-

grunden, der kan fungere som lagerenheder for olie og

gas. Projektet består i sammenlignende analyser af sand-

aflejringer på land og sandforekomster i de efterforsk-

ningsboringer, som er gennemført i havet ud for Vest-

grønland.

Etablering af en GIS-model indeholdende data ved-

rørende geologi, miljø, isforhold m.m.

Disko

Nuussuaq

63°W61°W 59°W 57°W 55°W 53°W

70°N

69°N

67°N

71°N

68°N

100 km

Hellefisk-1

5

Kort over tyngdemålinger fra området vest for Disko.

Røde linier viser placeringen af 3 135 km seismiske

målinger opmålt i 2005. Sorte linier viser data fra 2003.

Seismiske dataDisko Vest

Page 8: Hent publikationen

Miljøvurdering af Disko-Nuussuaq-området

Råstofdirektoratet og DMU gennemfører i øjeblikket en

omfattende miljøundersøgelse som skal fokusere på mulige

konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet i Disko-Nuus-

suaq området. Projekterne vedrører især:

den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver

målinger af naturlige baggrundsværdier for

kulbrinter i havmiljøet

undersøgelser af havisens betydning

hval-, fugle- og hvalrosbestande

samt en modellering af konsekvenserne af et oliespild

ForundersøgelsestilladelserFlere selskaber har i 2005 gennemført undersøgelser af

olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forunder-

søgelsestilladelser.

Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) har

gennemført to feltekspeditioner i Nordøstgrønland i løbet

af sommeren 2005. Fokus for den ene feltekspedition var

geologien på Traill Ø og Geographical Society Ø, mens den

anden ekspedition koncentrerede sig om geologien i Wolla-

ston Forland-Kuhn Ø-regionen.

Hovedformålet med den første ekspedition ved Traill Ø og

Geographical Society Ø var at undersøge udbredelsen af

en grovkornet, dybmarin kanaludfyldning, som kunne være

et muligt reservoir, og at indsamle prøver i og omkring

denne for at kunne datere reservoirenheden.

Hovedformålet for den anden ekspedition var at indsamle

potentielle kildebjergartssektioner i Wollaston

Forland–Kuhn Ø-regionen

Statoil har i sommeren 2005 gennemført en feltekspedi-

tion Østgrønland. Formålet med Statoils aktiviteter var her

at udføre sammenlignende studier mellem den norske sok-

kel og Jameson Land for at forstå og kortlægge kilden til og

fordelingen af reservoirbjergarter.

Det norske selskab Grønland Resources Company

gennemførte i 2005 geologisk feltarbejde på Nuussuaq.

Formålet var at lokalisere petroleumsudsivninger, og ind-

samle prøver heraf til videre analyse.

Satellitsender

Migrationsruter for hvaler, hvalrosser og polarlomvier kortlægges

ved hjælp af satellitsendere, her monteret på hvalros.

Foto: DMU.

Page 9: Hent publikationen

Havområdet ud for Sydvestgrønland (syd for 63°N) har

stadig en begrænset datadækning, og der er derfor en be-

skeden viden om undergrunden i dette område. Det

seismiske selskab TGS-Nopec har sammen med RD og

Nunaoil A/S, som led i en langsigtet modning, indsamlet

730 km seismiske data i området i 2005.

Der er dermed i årene 2003 – 2005 indsamlet i alt 2.135

km seismiske data i området syd for 63°N. De nye data har

vist, at der eksisterer sedimentære bassiner og strukturer,

med en karakter og form, som betyder at der kan være

dannet og lagret olie og gas i undergrunden.

Det vurderes, at der fortsat er behov for mere viden, inden

området som helhed kan inddrages i en udbudsrunde. De-

suden er området karakteriseret ved vanskelige operative

forhold som følge af stor havdybde, brat faldende kontinen-

talsokkel og talrige isbjerge. Disse operative forhold under-

streger behovet for indsamling af seismiske data og andre

geofysiske og geologiske data, der kan reducere efterforsk-

ningsrisikoen til et niveau, som industrien finder acceptabelt.

KontinentalsokkelprojektetI 2004 ratificerede Danmark på vegne af rigsfællesskabet

FN's havretskonvention af 1982. Fra tidspunktet for ratifika-

tionen har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse

af retten til havbunden ud over 200 sømil.

Formålet med en sådan udvidelse er primært at sikre de

enkelte stater retten til udnyttelse af levende og ikke-le-

vende ressourcer i de pågældende områder, herunder olie-

og gasforekomster.

For at kunne fremsætte krav skal de geologiske strukturer

under havbunden kortlægges, ikke mindst tykkelsen af sedi-

menter i undergrunden. For Grønland er der tre områder

der kan komme på tale, heriblandt området med selve

Nordpolen.

7

Grønland

Jan Mayen

Svalbard

Færøerne

1000 km

33

22

11

GreenlandResourcesCompany

Indsamling af seismiske data afTGS-Nopec (Labrador Sea)

Statoil feltarbejde

CASP feltekskursion

Kort over de tre områder (nummer i rød cirkel), hvor tykkelsen af se-

dimenter i undergrunden og strukturer under havbunden kortlægges

i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet.

Kort der viser hvor selskaber i 2005 har gennemført

forundersøgelser af olie og gaspotentialet.

Page 10: Hent publikationen

UdnyttelsestilladelserBrydning af olivin i FiskefjordenDen 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse

til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten i

Seqinnersuusaq (Fiskefjord) i Maniitsoq kommune.Tilladel-

sen blev givet til Seqi Olivine A/S der er 100 % ejet af

Minelco A/S, datterselskab af LKAB A/B som er et svensk

statsejet mineselskab. Den 11. august 2005 begyndte arbej-

det med opbygningen af infrastruktur til brydning af olivin.

Forekomsten indeholder minimum 100 mio. tons første-

klasses olivin. Brydningen foregår i et åbent brud, som det

også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fi-

skefjorden kan der årligt produceres op mod 2 mio. tons.

Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i for-

skellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anven-

delse.Transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som

massegods (’bulk’) på fragtskibe med en lastekapacitet på

op til 50.000 tons.Til udskibningen bliver der etableret 280

meter kajanlæg monteret med båndlæssemaskine.Ved fuld

produktion forventes der skibsafgang hver 10. dag.

I 2005 er den grundlæggende infrastruktur etableret sam-

men med indkvartering og servicefaciliteter for 40 perso-

ner. Desuden er der påbegyndt etablering af værksteder, la-

boratorium og kajanlæg. I samme periode er der brudt,

knust og udskibet 91.000 tons olivin. Disse opgaver har i

sidste halvår af 2005 givet arbejde til ca. 40 personer. Et lig-

nende antal personer forventes beskæftiget ved produk-

tionsbrydningen.

Halvårlige møder er aftalt mellem ledelsen i bruddet og ud-

dannelsesinstitutioner, kommunen og repræsentanter for

det lokale erhvervsliv for at sikre lokal beskæftigelse og ud-

dannelse. Hensigten er bl.a. at erhvervslivet får bedre mulig-

hed for at byde ind med varer og tjenester.

Der er iværksat monitering af miljøet, idet resultater af et

Mineraler

’baseline’-studium til stadighed sammenlignes med tilsva-

rende undersøgelser af prøver indsamlet under produktio-

nen. I ’baseline’-studiet indgår prøver af forskellige dyr og

planter som er indsamlet inden iværksættelse af mineaktivi-

teterne. Udover indsamling af prøver er der også gennem-

ført interview med lokale fiskere, for at få et indblik i den

lokale befolknings anvendelse af området.Tilsammen dan-

ner dette et billede af status for miljøet inden arbejdets be-

gyndelse.

Olivin

Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det

består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer hen-

holdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som

højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slag-

gedanner, til sandblæsning og til støbesand.

Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år,

mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere.

Guldproduktion i GrønlandNalunaq Gold Mine A/S påbegyndte produktionen i

2004 og har været i drift siden. Minen ligger ca. 11 km fra

kysten, og indtil nu er guldmalmen blevet kørt til kysten og

Guldbarre nr. 1, produceret af

guld udvundet fra Nalunaq

guldminen. Foto: Crew.

Læssekajen der er etableret ved Seqi olivinminen i 2005. Foto: RD.

Page 11: Hent publikationen

herfra udskibet til smelteværket ved Rio Narcea i Spanien.

Malmen er her blevet knust og oparbejdet til guldbarrer.

I den periode minen har været i drift, er der opsamlet stor

viden om guldforekomsten, og om den bedste metode for

brydning af malmen. Nalunaq er en højlødig forekomst af

guld i kvartsårer. De enkelte årer er fra 0,1–2,0 meter

tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som

små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle

få millimeter i diameter. Indholdet fra 16–25 gram guld pr

tons betyder, at det er meget store mængder malm, der

skal brydes, transporteres og behandles.

Supplerende undersøgelser har vist, at forekomsten er

større end først antaget. Nalunaq Gold Mine A/S estimerer,

at der er 438.000 tons malm med en lødighed på 21 g/t re-

præsenterende 9.200 kg guld, svarende til 296.000 ounces.

Derudover vurderer selskabet, at der er en mulig reserve

på 1.670.000 tons malm med en lødighed på 18 g/t, sva-

rende til 967.000 ounces guld.

Det betyder, at selskabet med rimelighed kan forvente en

fortsat levetid for minen på 10–11 år, hvis den kan drives på

en rentabel måde.

Det er forbundet med store omkostninger, at sejle malmen

til Spanien. På den anden side vil det også være kostbart at

opbygge et behandlingsanlæg i nær minen, især da forrent-

ningen skal ske på ca.10 år. Nalunaq Gold Mine A/S har dog

vurderet, at de stigende transportudgifter nødvendiggør en

lokal oparbejdning af malmen, hvis den kendte forekomst

skal udnyttes rentabelt. De har derfor søgt om godkendelse

af et behandlingsanlæg til opbygning i umiddelbar forbin-

delse med minen.

En lokal oparbejdning har dog følgevirkninger. Restproduk-

tet af den oparbejdede guldmalm skal i givet fald deponeres

i lokalområdet og ikke som nu i Spanien. Restproduktet vil

primært bestå af kvarts, der er knust til en meget finkornet

masse, og som har været udsat for en kemisk påvirkning.

Selskabet skal derfor i ansøgningen over for myndighe-

derne belyse, hvilke mulige miljømæssige påvirkninger de-

ponering af restproduktet kan få på det omkringliggende

miljø.

Før selskabet bag minen får en godkendelse, og før man

dermed ved, hvor længe den fortsat kan være i drift, skal

myndighederne beslutte sig for, hvordan dette restprodukt

skal deponeres. Fællesrådet træffer den endelige beslutning

herom.

Efterforskningstilladelser

GuldefterforskningNunaMinerals A/S’ efterforskningstilladelse på Storø har

i 2005 været fokuseret omkring Qingaaq-prospektet. Der

er gennemført kerneboringer, geologisk kortlægning og sy-

stematisk kanal-prøvetagning på overfladen af den såkaldte

Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Der er end-

videre gennemført begrænset efterforskning i de øvrige

guldprospekter på Storø, dvs.Aappalaartoq-prospektet

samt ved 580-toppen mellem Qingaaq og Aappalaartoq.

Med boreprogrammet er der i alt hentet 3.900 meter ker-

ner fordelt på 24 huller. Heraf er der boret 16 huller i Main

Zone samt otte huller med henblik på at klarlægge den

strukturelle sammenhæng mellem Main Zone og tilstø-

dende mineraliseringer. Resultaterne forventes først at

foreligge ultimo februar 2006.

Nanortalik I/S’ tilladelse i Sydgrønland har i 2005 været

undersøgt med feltarbejde ved Lake 410 og Niaqornaarsuk.

Der blev foretaget fem boringer ved Lake 410 for at følge

de guldanomalier, som blev fundet i 2003. Der blev udført i

alt 1.310 boremeter. Udover boringerne blev der også ind-

samlet prøver langs en rustzone, og disse gav resultater på

henholdsvis 13,8; 4,8 og 0,48 gram pr. ton guld. Et hånd-

stykke fundet neden for lokaliteten gav et foreløbigt resul-

tat på 9 gram pr. ton guld.

I 2003-2004 blev der i Niaqornaarsuk dalen fundet en min-

dre kvartsåre med guldværdier på 1-2 gram pr. ton, og på

denne lokalitet blev der indsamlet prøver af kendte og nye

kvartsårer. De foreløbige resultater herfra er dog be-

skedne. På den anden side af dalen blev der ligeledes ind-

samlet prøver, og de bedste resultater gav 0,78 gram guld

pr. tons.

DiamantefterforskningHudson Resources Inc. gennemførte i foråret og som-

meren 2005 geologisk feltarbejde i Sarfartoq området. Der

blev endvidere foretaget to større geofysiske undersøg-

elser, der påviste en række interessante anomalier, som

kunne indikere dybereliggende kimberlitforekomster. Sel-

skabet har på denne baggrund gennemført et boreprogram

på nogle af anomalierne i marts-maj 2005 for at få vished

om der var tale om kimberlitforekomster. Der blev udført

tre boringer på ”Garnet Lake”, tre boringer på ”Spider

Lake”, og 19 boringer i området mellem disse to søer. Der

blev boret i alt 1.450 boremeter.

Boringerne på ”Garnet Lake” viste ca. ni kimberlitenheder

pr. boring. Enhederne havde en gennemsnitlig tykkelse på

0,78 meter. Boringerne på ”Spider Lake” viste gennemsnit-

lig 28 kimberlitenheder pr. boring med en gennemsnitlig

tykkelse på 0,24 meter. Meget tyder derfor på at søområ-

det er et lokalt centrum for kimberlit-aktivitet. Der blev

påvist kimberlit i 21 af de 25 boringer. Der blev udtaget i alt

9

Kig inden for i den midlertidige hytte, som huser Nuna-

Minerals kerneboremaskine på Storø. Foto: GEUS.

Page 12: Hent publikationen

556 kg prøvemateriale fra boringerne og fra blotninger til

analyse i Canada.

Resultaterne viser tilstedeværelsen af en 2–6 meter bred

og ca. 900 meter lang kimberlitgang, som kan sættes i for-

bindelse med overfladeprøven af kimberlit fundet i 2004

ved ”Garnet Lake”. Kimberlitten fra 2004 indeholdt 151 dia-

manter i en 108 kg prøve, af hvilke ni var makrodiamanter.

På fire andre lokaliteter i Sarfartoq området er der i løbet

af sommeren gjort vigtige diamantfund; to af disse stammer

fra området ved ”Garnet Lake”. Den største diamant måler

2,60 x 2,30 x 2,26 mm, hvilket gør det til den største dia-

mant hidtil fundet i Grønland. Syd for ”Garnet Lake” blev i

en kimberlitprøve på 158,7 kg fundet 226 diamanter, heraf

13 makrodiamanter.Ved et nyt område nordøst for denne

sø blev der fundet en diamantholdig kimberlit, som gav 46

diamanter fra en 110 kg prøve.

Der er således fundet i alt 423 diamanter i Sarfartoq området.

Metalex Ventures Ltd. gennemførte i foråret 2005 feltar-

bejde i tilladelsesområdet ved Umiviit. Der blev foretaget

16 boringer hen over ”Smile Lake” og udtaget prøver,

blandt andet til forståelse af isens bevægelsesretning. I bo-

ringerne stødte selskabet på flere kimberlitenheder, men

disse vurderes at være for tynde til at udvinde. Selskabet fo-

retog desuden en elektromagnetisk-, en magnetisk- og en

gravitetsundersøgelse af søområdet for at undersøge varia-

tioner, som kunne skyldes kimberlit. Der blev udtaget 17

sedimentprøver tæt på det sted, hvor selskabet tidligere

havde fundet diamantindikatormineraler i to prøver, og der

blev indsamlet flere løse kimberlithåndstykker.

De foreløbige resultater fra prøvetagningen omkring

søbredden er negative, og tyder ifølge selskabet på, at dia-

mantkilden ligger i søen. Ligeledes viser de foreløbige resul-

tater fra boringerne, at kimberlitenhederne derfra ikke er

kilde til de markante diamantindikatormineraler.

Tolkningen af de geofysiske undersøgelser har påvist 14

magnetiske centre med diametre på 50–250 meter.To af

disse, beliggende i søen, er sammenfaldende med tyngdea-

nomalier, og er derfor høj-prioritets borelokaliteter. Årsa-

gen hertil er blandt andet at nogle af kimberlitforekom-

sterne ved Ekati diamantforekomsten i Canada har vist til-

svarende sammenfald i anomalier.

Diamanter fundet af Hudson Resources

under efterforskningen nær Kangerlus-

suaq i 2005. Den største diamant er

c. 2,5 mm. Foto: Hudson Resources.

RubinTrue North Gems, som er operatør på efterforskningstil-

ladelsen i Fiskenæsset i Vestgrønland, gennemførte i 2005 et

mere end to måneder langt feltarbejde i Fiskenæsset. De

kendte forekomster blev undersøgt, og der nu i alt lokalise-

ret 18 rubinforekomster. Selskabet udtog ved hjælp af mo-

bilsav større prøver af den rubinholdige bjergart. I alt blev

der udtaget 15 tons prøvemateriale til laboratorieunder-

søgelse i Canada.

Af den geologiske kortlægning fremgår det, at forekom-

sterne er spredt over et område på 20 x 60 km, og frem-

står med tykkelser på 1–20 meter og længder på 20–2000

meter. De mest intense rubinansamlinger ses typisk i de

kraftigst deformerede områder. Lagene med mineraliserin-

ger er mellem 0,1–2 meter tykke med en længde på 3–300

meter. Selve smykkestenenes størrelser varierer fra mikro-

skopiske sten til krystaller over 1 gram i vægt.

RubinRubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al2O3). Ko-

rund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farve-

løs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mi-

neral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i

verden, med priser der ofte overgår diamants.

Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet op-

træder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede

smykkesten.

MolybdænInternational Molybdenum Plc. udførte i maj–septem-

ber 2005 et omfattende feltarbejde ved Malmbjerget i Øst-

grønland.

Selskabet fik foretaget en topografisk kortlægning af områ-

det i form af en laserskanning af området fra fly. Ud fra de

indsamlede data vil der blive konstrueret et detaljeret kon-

turkort med 1-m kurver. Kortlægningen indgår som en del

Et stykke rubin på c. 40 gram frigjort fra fjeldet af True North

Gems under arbejdet i licensområdet ved Fiskenæsset i 2005.

Foto:True North Gems.

10

Page 13: Hent publikationen

11

af selskabets undersøgelser med henblik på en kommende

minedrift. Forud for flyvningen blev der foretaget en detal-

jeret GPS-kortlægning for at få fastlagt fixpunkter. Selskabet

udførte i alt 53 boringer, heraf 31 kerneboringer, 1 overfla-

deboring og 21 geotekniske boringer.Alle borekerner blev

geologisk logget mht. bjergartstype, strukturer, forvitring og

mineralindhold, og 1/4 af borekernerne blev udskåret og

sendt til analyse i Canada.

De 31 underjordiske kerneboringer havde en samlet længde

på 4.898 meter, og blev foretaget for at undersøge lødighe-

den af forekomsten. Overfladeboringen havde til formål at

teste for nye malmlegemer. Borehullet var 477 meter langt.

De 21 geotekniske boringer havde en samlet længde på 899

meter. 16 af boringerne (490 meter) blev udført på fore-

slåede anlægs-, havne- og tailingslokaliteter. De resterende

fem boringer blev foretaget ved tidligere borelokaliteter.

Selskabet udtog 32 repræsentative bulkprøver med en vægt

på ca. 50–150 kg. pr. prøve; otte af disse prøver blev udtaget

relativt tæt på overfladen for at få et billede af effekten ved

oxidering af molybdænforekomsten. Derudover blev der

indsamlet 248 prøver, som blev sendt til laboratorieanalyse.

Selskabet oplyser, at de foreløbige resultater fra boringerne

indikerer en malmudstrækning meget lig den fra 1960’ernes

boringer, og at mindre end 4 % af molybdænforekomsten er

påvirket af oxidation. Det er de yderste 10–20 meter af

overfladen, som er præget af oxidation. Udbredelsen af mo-

lybdæn i forekomsten er meget ensartet.

Ud fra resultaterne fra sommerens feltaktiviteter forøges

de beregnede ressourcer med 50 %, fra ca. 286.000 ton til

ca. 431.000 ton MoS2 (molybdænglans). Ifølge de foreløbige

beregninger vil produktionsraten kunne blive på ca. 15.000

tons molybdænholdig bjergart pr. dag og forløbe over 15-20

år. Projektets rentabilitet er endnu ikke analyseret, og må af-

vente et lønsomhedsstudium, som selskabet planlægger at

aflevere i 2006-2007.

MolybdænMolybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst findes som mineralet mo-

lybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS2). Mineralet er meget blødt med

hårdhed på 1-11/2. Dette betyder at det ved berøring er gråsort afsmittende og

at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering

med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter.

Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i

Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på

molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands fore-

komster.

Nikkel og kobberMDA Investment Pty Ltd. har i maj-juni 2005 udført

feltarbejde ved Ivittuut. Den helikopterbårne magnetiske og

elektromagnetiske undersøgelse, som blev udført i somme-

ren 2004, afgrænsede et område med store magnetiske va-

riationer. Dette kunne tyde på omfattende nikkelholdige sul-

fidlegemer a la forekomsten fra Voisey’s Bay i Canada. På

baggrund af disse resultater blev der i sommeren 2005 gen-

nemført et boreprogram med det formål at teste de geofy-

siske anomalier.

Der er foretaget fem boringer på 100–200 meters længde.

I alle boringerne blev der kun fundet mindre mængder sulfi-

der. Da de største magnetiske anomalier lå under søerne i

området, har selskabet planlagt at foretage en supplerende

geofysisk undersøgelse på søerne i februar 2006. Hvis resul-

taterne fra undersøgelsen er positive, vil selskabet igang-

sætte et supplerende vinterboreprogram i 2006.

Gem Fields International undersøgelser i 1998 resulte-

rede i fundet af en nikkel-kobber-guld-PGE mineralisering

på sydkysten af Ammassalik øen i Østgrønland. Mineralise-

ringen kan følges 90 meter i én retning og over denne af-

stand varierer bredden mellem 1–8 meter. Det samlede

areal dækket af mineraliseringen er 440 km2.

På baggrund af seneste års data fra en helikopterbåren mag-

netisk og elektromagnetisk geofysisk undersøgelse samt fra

prøver indsamlet på feltblotninger, har Gem Fields i joint

venture med Inco Ltd. i sommeren 2005 udført yderligere

geofysiske undersøgelser og et antal boringer i området.

Dette blev gjort med det formål, at undersøge nikkelpoten-

tialet. De geofysiske undersøgelser påviste grafit- og sulfid-

holdige forekomster i området.

Der blev gennemført otte boringer fordelt på tre lokalite-

ter, og der blev boret i alt 1.587 meter. På to af lokalite-

terne, ved Unngutok bugten og Qoqortoq bugten, blev der

fundet malmmineraler, men med en begrænset udbredelse.

På lokaliteten ved Unngutok bugten er der registreret op til

1,5 % nikkel.

PF&U Mineral Development og Inco Ltd. gennem-

førte i 2005 efterforskning ved Kitak i Østgrønland, rettet

mod kobber, nikkel, guld og platin.Arbejdet er en fortsæt-

telse af aktiviteterne i 2004, som var i et joint venture med

NunaMinerals A/S. Feltarbejdet i 2005 bestod af en mindre

geofysisk opmåling og en helikopterbåren undersøgelse,

hvorunder der blev registreret rustzoner i terrænet. Rust-

zoner er et godt tegn på tilstedeværelsen af metalholdige

sulfider.

De geofysiske undersøgelser havde til hensigt at måle jord-

lagenes ledningsevne. Undersøgelserne blev foretaget over

to lokaliteter, som i en tidligere luftbåren undersøgelse

havde påvist store elektromagnetiske udsving. Den efterføl-

gende geologiske undersøgelse viste at udsvingene skyldes

et indhold af grafit i grundfjeldet på stedet.

Borekerner fra undersøgelsen af molybdænforekomsten ved Malm-

bjerg vurderes ved afsluningen af sæsonen i 2005. Foto: GEUS.

Page 14: Hent publikationen

Lokale aktiviteter Året 2005 viste atter en generel stigning i interessen blandt

befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette

kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev ind-

sendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. Den

landsdækkende stenklub Ujaqqeritooqatigiit i Sisimiut

kunne ligeledes rapportere om et stigende antal medlemmer.

For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af

mineraliseringer afholder Stenklubben et årligt Prospektor-

kursus, hvor der blandt andet undervises i prospekterings-

metoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år

en stenmesse. I 2005 fandt den 9. stenmesse sted i Sisimiut

5.–6. november. På messen deltog både smykkestens- og

fedtstenskunstnere, og også i år har Råstofdirektoratet

(RD) støttet udvalgte grene af dette arbejde. Bla. har RD

betalt udgivelsen af en populær håndbog om prospektering

for amatører, udarbejdet af Stenklubben. Bogen uddeles

som gave til deltagerne i Ujarassiorit.

Som en særlig indsats har RD støttet udgivelsen af det om-

fattende bogværk ’Grønlands geologiske udvikling’, udgivet i

efteråret 2005 af GEUS.Værket præsenterer for første

gang en sammenhængende populærvidenskabelig beskri-

velse på dansk af grundlaget for at forstå, hvad der er fore-

gået i Grønlands undergrund fra tidernes morgen.

Ujarassiorit - MineraljagtenUjarassiorit 2005 – den populære landsdækkende mineral-

jagt for amatørgeologer i Grønland – er afsluttet med 1204

indsendte stenprøver, hvilket er det tredje største antal no-

gensinde. De indsendte prøver bidrager som sædvanlig

med nye oplysninger om muligheder for at finde minerali-

seringer i Grønland. Årets resultater viser fx, at jernforma-

tioner, som er lette at finde og som man skulle tro for

længst var afslørede, stadig kan lokaliseres. Prøver fra bla.

Paamiut og Ammassalik antyder, at områderne kan have po-

tentiale for jernforekomster. Årets resultater bestyrker

også teorien om zink- og kobberpotentialet i Sydgrønland.

Der er kommet nye oplysninger om kobberinholdet i Kan-

gaatsiaq området samt at nye oplysninger om guld i Nuuk

området kan findes uden for de kendte forekomster på

Storø, Isua og Ivisaartoq.

Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD, GEUS og

Greenland Resources A/S, har i år kåret de nævnte mineral

jægere som vindere af mineraljagten 2005. Foruden den

samlede præmiesum på 80.000 skattefrie kroner fra Råstof

direktoratet, har GrønlandsBankens Erhvervsfond bidraget

med 25.000 skattefrie kroner til 1. præmien samt 15.000

skattefrie kroner til hver af 2. præmierne, i alt 55.000 kr.

De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Prins

Christian Sund i syd samt Ammassalik og Illoqqortoormiut

områderne i øst. Ud af de 1.204 indsendte prøver blev 282

prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår

som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser.

En 1. præmie på 55.000 skattefrie kroner.

Paulus Benjaminsen fra Aappilattoq i Nanortalik kom-

mune fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget

højt indhold af zink, kobber og sølv.

To 2. præmier på hver 25.000 skattefrie kroner

Meerannguaq Steenholdt fra Kangaatsiaq får en 2.

præmie for en prøve med markant indhold af lithium

og kobber.

Karl P. Lundblad fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en

prøve med forhøjet indhold af kobber, vismut og sølv.

Tre 3. præmier på hver 6.000 skattefrie kroner

Siverth Amondsen og Johan Rosing får 3. præmie for

nye oplysninger om jernmineraliseringer i Paamiut området.

Mikael Johnsen II for en prøve med molybdæn fra

Qeqertarsuatasiaat.

12

Information-hjemme og ude

Overwiew

Locations of analyzed samples

Ujarassiorit 2005

4. Price

4. Price

4. Price

2. Price locations

4. Price

4. Price

3. Price

3. Price

4. Price

1. Price

Vinderprøven fra Ujars-

siorit 2005 foreviget på

findestedet i Sydgrøn-

land. Foto: RD.

Page 15: Hent publikationen

Josef Petersen fra Narsaq for en prøve med kobber

og guld fra Bredefjord området

Seks opmuntringspræmier på hver 2.000 skattefrie

kroner

John S. Utuaq fra Kulusuk får opmuntringspris for en

prøve med forhøjet indhold af nikkel og kobber fra Ku-

lusuk. Mikael S. Christensen fra Tasiilaq for en prøve

med massiv magnetit og ilmenit. Hans Raage fra Nuuk

for en prøve med forhøjet indhold af guld fra Nuuk fjor-

den. Jokum Lange fra Qeqertaq for en prøve med for-

højet indhold af kobber fra Qeqertaq. Tobiasine S. Pape

fra Tasiilaq for en prøve af båndet jernformation. Augo P.

Lynge fra Kangaamiut får ligeledes en opmuntringspris for

en prøve med forhøjet indhold af wolfram og kobber.

International råstofmarkedsføringI dagens internationale råstofverden er det af afgørende

betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet

’frontier’-område som fx Grønland, at der kan fremvises

geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør under-

grundens mulighed for kommercielle råstofforekomster.

Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har

længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Speci-

fikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale

data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende.

Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at

gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser,

afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefor-

deling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste

år, hvorfor der forventes og efterspørges mere og mere

nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf

er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går

ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske

undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet

udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den

type relevante aktiviteter.

Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne

for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af

det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i interna-

tionale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til

industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale

tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte mar-

kedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber.

Deltagelse i råstofmesser og konferencer

Råstofdirektoratet (RD) deltog i 2005 bl.a. i følgende

markedsføringsarrangementer og konferencer:

British Columbia and Yukon Chamber of Mines,

Cordilleran Roundup,Vancouver, Canada.

24. – 27. januar.

Prospectors and Developers Association of Canada

(PDAC), International Convention and Trade Show,

Toronto, Canada.

6. – 9. marts.

American Association of Petroleum Geologists (AAPG)

International Conference and Exhibition,

Calgary, Canada

19. – 22. juni.

Som det også har været tilfældet i tidligere år deltog RD i

messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S

med en fælles stand.

Markedsføring

Direkte markedsføringsbesøg hos udvalgte olieselskaber i

Europa og Nordamerika blev gennemført i februar, marts,

oktober, november og december.

RD udgiver i samarbejde med GEUS ny-hedsbrevene

MINEX og GHEXIS, rettet mod hhv. mineral- og olie

industrien. Også på Internettet er der på www.geus.dk

oprettet platforme med ny-hedsformidling i form af

adresserne MINEX-online og GHEXIS-online.

Som et led i den internationale markedsføring af Grønlands

råstofpotentiale har publikationsserien ’Geology & Ore’ og

databladet 'Fact Sheets' siden 2002 udfyldt en vigtig opgave.

I 2005 udkom endnu et nummer af ’Geology & Ore’ om-

handlende ’The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig,

East Greenland’.Tilsvarende udkom tre nye ’Fact Sheets’

med emner om interaktivt råstofkort på internettet, Malm-

bjergs molybdænforekomst og om de østgrønlandske Pa-

læogene intrusioners råstofpotentiale.

Besøgende på Råstofdirektoratets stand ved

råstofmessen PDAC i Toronto, Canada, marts

2005. Foto: GEUS.

13

Page 16: Hent publikationen

Udvalgte Publikationer

I løbet af 2004-2005 er der udgivet et antal publikationer af Råstofdirek-

toratet og dets samarbejdspartnere. Øvrige publikationer af relevans for

råstofområdet i Grønland er tilgængelige via RDs og GEUSs hjemmesider.

Årsberetninger og administrationRåstofdirektoratet, 2005: Beretning om Råstofaktiviteter i Grøn-

land 2004. Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende Mineralske

Råstoffer i Grønland, Nuuk, 16 sider. (selvstændig grønlandsk, dansk

og engelsk version)

Råstofdirektoratet 2005: Samfundsmæssige aspekter af efter-

forskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Grønlands

Hjemmestyre, FM 2005/32, 73 sider.

MINERALSTRATEGI 2004: Mål og planer for mineralefterforsk-

ningen i Grønland, Råstofdirektoratet, 68 sider

PricewaterhouseCoopers 2004: Comparison of royalty and taxes

etc. related to Mineral Resources (Gold), 145 sider.

PricewaterhouseCoopers 2005: Oil & Gas Fiscal Regimes Survey.

GEUS 2005: Årsberetning 2004, GEUS – Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse, 16 sider.

Geologi og råstofefterforskningJ.M. Bonow 2004: Palaeosurfaces and palaeovalleys on North

Atlantic previously glaciated passive margins,Thesis in Geo-

graphy 30, Stockholms Universitet, 17 sider.

P.R. Dawes 2004: Explanatory notes to the Geological map of

Greenland, 1:500 000, Humboldt Gletscher, Sheet 6. Geological

Survey of Denmark and Greenland Map Series 1, 48 sider + kort.

GEUS 2004: The Palaeogene and Neogene offshore southern

West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20,9.

side 935–1088.

K.Q. Hansen and E.Buch & U.Gregersen 2004: Weather, sea and ice

conditions offshore West Greenland – Focusing on new license

areas 2004. Rapport fra Danmarks Meterologiske Institut & Råstofdi-

rektoratet, 42 sider.

N. Henriksen 2005: Grønlands geologiske udvikling,

GEUS, 270 sider.

A.K. Higgins & F. Kalsbeek (eds) 2004: East Greenland Caledonides:

stratigraphy, structure and geochronology. Geological Survey of

Denmark and Greenland Bulletin 6, 93 sider.

J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt & A.A. Garde 2004: Green-

stone belts in central Godthåbsfjord,West Greenland. Prelimi-

nary results from field work in 2004. 2004/110, 110 sider + DVD.

J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt and A.A. Garde 2005: Green-

stone belts in the central Godthåbsfjord region, southern

West Greenland, GEUS Bulletin 7, side 65–68.

P. Japsen, P. F. Green & J.A. Chalmers 2005: Separation of Palaeogene

and Neogene uplift on Nuussuaq,West Greenland,

Journal of the Geological Society, London, 162; side 299-314.

S.M. Jensen, K. Secher,T.M. Rasmussen & F. Schjøth 2004: Diamond ex-

ploration data from West Greenland: 2004 update and revi-

sion. GEUS Rapport 2004/117, 90 sider + DVD.

S.M. Jensen, K. Secher & T.M. Rasmussen 2004: Diamond content of

three kimberlitic occurrences in southern West Greenland.

Diamond identification results, field description and magnetic

profiling. GEUS Rapport 2004/19, 41 sider.

J.B. Jørgensen & T.C.R. Pulvertaft 2004: Gossans, iron-formation and

associated supracrustal rocks in the southern part of the

Uummannaq area, central West Greenland. GEUS Rapport

2004/18, 36 sider.

B.M. Nielsen 2004: Crustal architecture and spatial distribution

of mineral occurrences in the Precambrian shield of central

West Greenland based on an ananlysis of geophysical and geo-

logical data. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenha-

gen). GEUS Rapport 2004/26, 63 sider + appendices.

B.M. Nielsen & T.M. Rasmussen 2004: Mineral resources of the Pre-

cambrian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N).

Part 3. Implications of potential field data for the tectonic

framework. GEUS Rapport 2004/2, 165 sider + CD-rom.

T.F.D. Nielsen & S. Bernstein 2004: Maturation of areas in the Ter-

tiary of East Greenland for PGE-Ni-Cu exploration.

GEUS Rapport 2004/6, 59 sider + CD-rom.

H.K.Olsen 2004: Kortlægning af fedtstensforekomster i Grøn-

land. Greenland Resources A/S, 65 sider.

S. Planke, H.E.F.Amundsen, R. Myklebust & J.C. Olsen (eds) 2004:

Geophysical Atlas of the West Greenland Basins integrated

seismic, gravity and magnetic interpretation.VBPR,TGS-NOPEC

& GEUS.2. udgave. Oslo, Norge.

T. Rasmussen and H.K. Olsen 2005: Prospecting for dimension sto-

nes in Greenland, GEUS Bulletin 7, side 73–76.

F. Schjøth & A. Steenfelt (red.) 2004: Mineral resources of the Pre-

cambrian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N).

Part 1. Compilation of geoscience data. GEUS Rapport 2004/16,

45 sider + DVD.

K. Secher 2004: Det hvide guld og det ægte guld – minedrift og

råstoffer i Grønlands 20. århundrede, GEUS, 64 sider.

K. Secher 2004: Nekrolog: Svend Valdemar Sølver,

Geologisk Tidsskrift 2004/2, side 38–40.

L. Stemmerik & S. Stouge (eds) 2004: The Jurassic of North-East

Greenland. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 5,

112 sider.

14

Page 17: Hent publikationen

H. Stendal, B.M. Nielsen, K. Secher & A. Steenfelt 2004: Mineral re-

sources of the Precambrian shield of central West Greenland

(66° to 70°15´N). Part 2. Mineral occurrences. 2004/20, 212 sider.

H. Stendal and A.A. Garde 2005: Precambrian mineralising events

in central West Greenland (66°-70°15'N).

GEUS Bulletin 7, side 61–64.

M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2004: Review of Survey activi-

ties 2004. GEUS Bulletin 4, 100 sider.

M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2005: Review of Survey activi-

ties 2004. GEUS Bulletin 7, 80 sider.

B.Thomassen & J.D. Krebs 2004: Mineral exploration of selected

targets in the Qaanaaq region, North-West Greenland: follow-

up on Qaanaaq 2001. GEUS Rapport 2004/42, 38 sider.

L.Thorning, L.[A.] Christensen, F. Schjøth & H. Stendal 2004: Green-

land Mineral Occurrence Map. Status report for the develop-

ment of a proto type for the Internet, January 2004. GEUS Rap-

port 2004/28, 52 sider.

L.Thorning, L.A. Christensen, B.M. Nielsen, F. Schjøth and H. Stendal

2005: On-line presentation of mineral occurrences in Green-

land, GEUS Bulletin 7, side 57–60.

T.Tukiainen & J.D. Krebs 2004: Mineral resources of the Precam-

brian shield of central West Greenland (66° to 70°15´N). Part

4. Mapping of kimberlitic rocks in West Greenland using air-

borne hyperspectral data.

GEUS Rapport 2004/45, 31sider + appendices + DVD.

T.Tukiainen and L.Thorning 2005: Detection of kimberlitic rocks

in West Greenland using airborne hyperspectral data: the Hy-

perGreen 2002 project, GEUS Bulletin 7, side 69–72.

Minex News 2004-2005: Engelsksproget nyhedsbrev til mine-

industrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse /

Råstofdirektoratet, Nr. 27–28

Ghexis Newsletter 2003-2004: Engelsksproget nyhedsbrev til olie-

industrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/Råstof-

direktoratet

Pjecer og databladeP.W.U.Appel 2004: Gold in the Nuuk region of West Greenland.

Fact Sheet No 6, 2 sider.

S.M. Jensen & K. Secher 2004: Diamond exploration in

Greenland. Fact Sheet No 7, 2 sider.

B. Ljungdahl 2004: Mineral-guide: Ivittuut kryolitbrud,

Grønlands Stenklub, 48 sider.

B. Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Grønlandske smykkesten,

Grønlands Stenklub, 82 sider.

B .Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Prospektering for amatører,

Grønlands Stenklub, 78 sider.

T.F.D .Nielsen 2005: The mineral potential of the Palaeogene

intrusions, East Greenland. Fact Sheet No 9, 2 sider.

S.A.S. Pedersen & G.K. Pedersen 2005: Det geologiske kort over

Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side 176–189.

K. Secher 2004: The Taartoq gold field, South West Greenland.

Fact Sheet No 8, 2 sider.

K. Secher 2004: Greenland’s prospective nickel resources.

Fact Sheet No 9, 2 sider.

K. Secher 2005: Mineralske råstoffer I Grønland.

GeoViden 1, 14 sider.

K. Secher 2005: Nalunaq – guldminedrift I Grønland.

Geografisk Orientering 4/2005, side 162–168.

K. Secher & S.M. Jensen 2004: Diamond exploration in

Greenland. Geology & Ore 4, 12 sider.

B.Thomassen 2005: The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters

Vig, East Greenland. Geology & Ore 5, 12 sider.

B.Thomassen 2005: The Malmbjerg porphyry molybdenum

deposit, East Greenland. Fact Sheet No 11, 2 sider.

L.Thorning 2005: Greenland mineral occurrence map on-line.

Fact Sheet No 10, 2 sider.

Ujarak 2004-2005: Medlemsblad for Grønlands Stenklub.

Nr. 3–6.

GEUS 2003: Catalogue of Greenland publications and data.

Update December 2003, 71 sider.

15

Geolog under feltarbejdet på guldforekomsten på Storø i 2005.

Foto: GEUS.

Page 18: Hent publikationen

Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2005

© Råstofdirektoratet juni 2006.

Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende

mineralske råstoffer i Grønland

Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland

Tlf.: +299 346800. Fax: +299 324302

www.bmp.gl; [email protected]

Udgivelse og tilrettelæggelse:

Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS

Tekst og redaktion: K. Secher, GEUS

Grafik: Annabeth Andersen, GEUS

Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk.

ISSN 1399-2058

16

Der har i 2005 været en markant fremgang i antallet af ansøg-

ninger om efterforskningstilladelser for mineraler i Grønland.

Det er ikke mindst den fortsatte stigning i priserne på guld og

industrimineraler, som har betydning for denne fremgang. Lige-

som diamantefterforskningen stadig er omgivet med positiv op-

mærksomhed, er der også øget interesse for kendte forekom-

ster som f.eks. zink-bly forekomsterne i Maarmorilik og Citro-

nen Fjord, jern i Isua samt molybdæn på Østkysten.

I 2005 blev der meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire

nye forundersøgelser.Ved udgangen af 2005 var der således i alt

meddelt 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet

areal på 12.986 km2. I samme periode var meddelt 12 tilladelser

til forundersøgelse.

Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at

de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er tredoblet

i perioden 2002–2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004.

Det skal bemærkes at enkelte efterforskningsaktiviteter har

været meget store. Det største projekt i 2004 var efterforsknin-

gen efter guld og palladium ved Skærgaard. Ligesom guldefter-

forskningen på Storø var et større projekt. Regnskabet for

2005 er ikke opgjort ved deadline for årsberetningen.

Et markant udtryk for aktiviteterne er også antallet af udførte

boremeter. I perioden 2003–2004 skete der en fordobling i an-

tallet af de samlede boremeter. Her var det navnlig projektet i

Skærgaard, som dominerede.

I 2005 var der i alt 10 boreprogrammer med et samlet antal

boremeter på 25.146 m. Der er næsten tale om en firedobling i

antallet af boremeter i perioden 2004–2005. Igen dominerer en-

kelte større projekter som Malmbjerg, hvor der blev boret

6.306 m. Det største projekt var guldefterforskning ved Nalu-

naq, hvor der blev boret 10.000 m.

Mineralefterforskning i Grønland i perioden 2000-2005

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Antal forundersøgelser

Antal efterforskningstilladelser

Antal udnyttelsestilladelser

Antal km2 dækket af efterforskningstilladelser

Efterforskningsforpligtelser (i mio. DKK)

Afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. DKK)

Antal boremeter i alt

*Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2005 er 1. april 2006.

Statistik på mineralområdet

15 6 6 11 12 12

24 19 17 19 23 33

0 0 0 1 1 2

11.289 10.264 5.956 5.714 8.560 12,986

27,6 40,5 25,8 23,7 30,7 47,7

103,4 111,8 20,8 44,9 66,2 *

0 4.071 112 3.195 6.862 25.146

Page 19: Hent publikationen
Page 20: Hent publikationen

ISSN 1399-2058