mgñâ Dzæmpzëåñäm'mænââ :moäzmm om

.3.-år 52%?

, _4 :#33 »25

afwvåfdln az«

QBDINÆR GENERALFQRSAMLING 1999

i Regensianerersamfundetholdes på Collegium Domus Regiæfredag d. 26. november kl. 18.30

DAGSO@EN

.'Valg af dirigent

. Formanden aflægger beretning

. Kassereren fremlægger revideret regnskab

. Revisorerne afgiver betænkningValg af formand

. Valg af kasserer

. Valg af fem bestyrelsesmedlemmerValg af to revisorerEventueltxoooqognhwwp

Generalforsamlingens deltagere vil derefter samles om denaf kassereren kreerede menu:

FORRET: Å la surprise "99"HOVEDRET: Å la surprise "99"DESSERT: A la surprise "99"

Hertil serveres passende vine, i passende tempo og i passende mængder.

Under revydirektørens sikre ledelse vil vi, støttet af musikdirektøren,se og høre nogle af Regensrevyens fremragende numre.

TILMELDING: til kassererens kontor senest 24. nov.RING på 33 12 45 22 og tal med Inge Frost.

PRIS: 150 kr (incl revy) - betaling ved middagen.

Artikler og fotos uden signatur, er redaktørens ansvar

Generalforsamlingen 1998

Formanden Hans Jørgen Steenbergåbnede mødet fredag d. 27. nov. NielsOluf Kyed blev valgt til dirigent og un-dertegnede til referent. Dirigenten kon-staterede, at generalforsamlingen undta-gelsesvist var lovligt indkaldt.

Hans Jørgen Steenberg aflagde her-efter sin første formandsberetning. Som-merturen til Regensslottet (Rosenborg)var meget vellykket. Under den nuleven-de regensianer Iben Thranholms kyndi-ge ledelse blev alle deltagerne en ople-velse rigere. Eva Smith, den ny Regens-provst, var tiltrådt d. 20. dec. 1997. Sam-arbejdet med Provsten var hidtil forløbetf1nt. Kassereren Henrik Teide supplere-de med, at der havde været visse indkø-ringsvanskeligheder med at harmonisereProvstens rygevaner med de traditionellelindecigarer. Formanden rettede en varmtak til John Idom, fordi han endnu en-gang havde præsteret et fremragendemedlemsblad.

Tiderne skifter, selv for en traditions-rig forening som vor, og derfor er vi nukommet på Internet:(se under www.regensianersamfundetdk).

Et computerkyndigt medlem, JesperNørdegaard, havde allerede besøgthjemmesiden og beklagede sig overmanglen på hyperlinks og andre interak-tive muligheder. Hertil svarede hjemme-sidens konstruktør, Camilla Sløk, at

hjemmesiden den aften kun var en ugegammel, men at det var bestyrelsenshensigt løbende at opdatere siden, såden svarede til medlemmernes behov.

Formandens beretning blev eenstem-migt godkendt.

Poul Petersen: “Hvadjeg skrev, det skrev jeg”

2-Sp: Nye og gamle ansigter ved starten. Siden dukkede der dobbelt så mange op. Længst tv ThomasRørsig, derformulerede ord til en sang under middagen. Adskillige ytrede overraskelse over værket.

Enkelt mente endog, at der kunne spores antydning af talent i nogle af linierne.

Herefter fremlagde kassereren Hen-rik Teide det reviderede regnskab. I for-hold til sidste års bedrøvelige resultatvar der fremgang at spore. Driftsunder-skuddet var reduceret fra 12.000 til 3.000kr, og fra næste år forventes et moderatoverskud. Medlemsbladet var stadig en

1 I 1 1 stor post, men der var udbredt tilfreds-lllllllmw , i. 1 ' hed med bladets kvalitet, så her skulle

' i ' 1 der ikke spares. Revisor William Hertzhavde ikke væsentlige kritikpunkter.Han bemærkede, at regnskabet stadigikke var periodiseret, men at alt i øvrigtvar i bedste orden. Regnskabet blev een-stemmigt godkendt.

13

il

Provsten, Eva Smith, mente nok, at Regensen havde nogle gode år i sig endnu.

William Hertzforstærkede troen på samfundets Dirigenten Niels OlofKyed styrede medsunde tilstand. Med overbevisning dokumenterede jernhandsken godt indpakket i regensieltfløjlhan det enorme pres, der hviler på revisorerne, ogden omhu og akkuratesse, der præger arbejdet

Kasserer Henrik Teide skabte knapt så megen diskussion om kassen, som Hostrup skabte i I . akt af“'Genboerne”. Han var indstillet på at bruge penge på et sundt sold bagefter Det er Hostrup til højre

Således nåede vi til valg af bestyrel-sesposter. Her var der ikke de store pro-blemer, idet man fulgte “same proce-dure as last year”. Bestyrelsens navnefindes andet steds.

Under “Eventuelt” fremsatte et med-lem forslag om, at alle generalforsam-lingsdeltagere skulle forsynes med nav-neskilt - så vi kunne lære navnene ogbedre kende hinanden. Det gav en hyg-

gelig navnerunde, hvor alle præsentere-de sig med navn, forening og regensieltdødsår. Generalforsamlingen sluttedetyve minutter, før middagen stod på bor-det- men kassereren bemærkede, at dervar rigeligt med øl til at forsøde venteti-den.... og det gjorde vi så.

Poul PetersenTiliast 82-86

lilMlmmmlllllllmuummm

To af de solide faste gæster: [Bitsch-Larsen fra Mariba (tv) og Søren Hoffra Holte

Sidste islandske viceprovst

Fra Regensens oprettelse havde islæn-dinge forrang til Regensen. Der var iflere hundrede år afsat ti pladser til stu-derende herfra. Med løsrivelsen i 1944mistede Island det prerogativ. Een en-kelt af dem - Eirikur Jonsson - blev herog nåede at blive valgt til viceprovst.Ugemagasinet “Hver 8. dag” skrev 14.maj følgende mindeord.

Skønt han havde levet her i hovedsta-den siden 1846, var hans interesse ogkærlighed til det fædrene hjem på Islandlige varm. Med stor grundighed kastedehan sig tidligt over studiet af det island-ske sprog, og i 1863 udgav han denendnu meget benyttede store islandskeordbog, ligesom han til det sidste ved-

blev at levere korrespondancer fra Dan-mark til de islandske blade. Siden 1872har han været knyttet til Regensen somviceprovst, og i disse 27 år har han ikkealene for de islændere, der lå på Regen-sen, men også for danske studenter væ-ret som en fader for ungdommen, derfølte sig glad og taknemmelig over atlytte til hans råd og nyde den elskvær-dighed, som man altid mødte i hans hjem.Ved en smuk højtidelighed, der afhold-

: tes ved hans båre på den gamle Regens,talte den nuværende Regensprovst, ProfLassen i varme ord om det smukke sam-liv, der havde bestået mellem den af-døde og de unge alumner, der i megetville savne hans djærve ord og faderligeomhu.

Sommerturen 99

Vi er dér, hvor det sker8. juni 1991 gik sommerturen til Halsskovfor at se den Storebæltsbro, som kun varpå begynder(bore)stadiet. Det varede syvår, før den kunne indvies. 11. sept. 1999besøgte vi Øresundsbroen, der er klar al-lerede til sommer.

Broen gør afstanden mellem Sverigeog Danmark "kortere", og den gjordeDanmark større. Helt præcist 0,9 km2.Det er sket via en kunstig ø, syd for Salt-holm og en kunstig halvø, der blev klistretudenpå Amager nær lufthavnen.

Navnet Peberholm gav sig selv. Den er4.055 km lang og var nødvendig for atskabe overgang mellem en sænketunnel Wunder Drogden-renden og den bro, der varhovedformålet. 1

Vi havde håbet at komme ned i dentunnel, der fra Kastrup fører tog og bilerned under Drogden-renden, inden trafik-ken ser dagens lys på Peberholm. Derblev mumlet noget om sikkerhedshensyn(hvem har taget oplysninger på 05?), mendet gjorde ikke så meget, for den video viså, ledsaget af et fortrinligt foredrag, gavet storartet indtryk.

Bagefter var der lejlighed til at besøgeudstillingsbygningen på Kastrup Strand-park 10, inden kasseren med åben håndbød på frokost. Tag en tur selv i løbet afvinteren. I vil blive glædeligt overrasket.

Bygherren er Øresundskonsortiet, derer et datterselskab af A/S Øresundsfor-bindelsen og SVEDAB AB. Der arbej-

3 des med lån, garanteret af de to regerin-ger, til finansiering af 22 mia (1990-kro-ner - nu gange 1,7). Via brugerbetalingvil lånene være afviklet ca 27 år efteråbningen.

Beløbet fordeles med: Danske land-anlæg 5,4 mia - kyst til kyst 14,8 mia ogsvenske landanlæg 1,8 mia. EU har be-

å talt 490 mill.kr = 2% af den samlede sum.Ejerskab og pengeNavne og tal er flydt rundt i laviner iaviser, radio og fjernsyn. Her er de nød-vendige fakta til hukommelse eller snak.

De enkelte deleØresundsforbindelsen, som den retteligenhedder, er inddelt i følgende fem dele:

5010

kortfra brochuren med broen over Øresund - fint, hvis en del afdet kan skimtes.

1) kunstig halvø ved Kastrup, der stræk-ker sig 430 m ud fra kysten

2) en 3.510 m lang sænketunnel underDrogden og placeret mellem denkunstige halvø og Peberholm

3) Peberholm, der er 4.055 m lang4) Øresundsbroen på ialt 7.845 m5) betalingsanlæg ved Lemacken i Sverige

...dertil landanlæg på begge sider.

Øresundsbroen deles i tre dele: vest-lig tilslutningsbro (fra Peberholm tilHøjbroen) på 3.014 m - højbroen på1.092 m (frit spænd på 490 m; gennem-sejlingshøjde på 57 m) - østlig tilslut-ningsbro på 3.739 m.

Ny; motorvej V ,_ Å 7.Ny/ombygge; ejmba*ne

.;;;...'.';.';;'.'aä;.;a;1 'Tunnel H ' i

CitytunnelEn,

Pyloneme ved højbroen er 204 mhøje (Storebælt 260)

I sænketunnelen løber jernbane ogmotorvej parallelt, men på den to-eta-gers bro (der begynder på Peberholm)løber motorvejen ovenpå jernbanen. Derer ikke cykelsti, men cykler kan tagesmed toget.

De stakkels rødspætterMiljøfolk (= bromodstandere)havde kro-nede dage i debatten op til starten. Detblev - som ved Storebælt- hævdet, at enbro ville ødelægge vandgennemstrøm-ningen, at hele det økologiske system

ville bryde sammen, og at- indtil flere -rødspættefamilier ville blive hjemløse.

I Storebælt var en af påstandene, atmuslingeme ville forsvinde. Fiskerne iNyborg har aldrig set så mange muslin-ger som nu. De elsker bropillerne.

Der var ingen grænser for pression-gruppers ekvilibrisme, og pressen hop-pede så meget på vognen, at politikernefornemmede, at der var stemmer i sagen.Det blev til massevis af møder med mil-jøministre og vattendomstolen med nøjespecifikation af, hvor der måtte graves, af-stand mellem bropiller, og hvad der måtteslippes ud. Det blev til, at spildmængdenikke måtte overstige 5% af materialet.

Øresund - ØstersøenDet seriøse i sagen er, at 70% af Øster-søens vand fornys med salt via Øresund.

'1mmlulllll

Fra landene rundt om kommer der jo kunferskvand ud i Codan, så ved en uddyb-ning af den svenske sejlrende fra 8 til 12meter blev der (for at få den berømte nul-løsning)fjemet 7.5 mill. m3 fra Øresundsbund. For at der ikke skulle slippe nogetud fra Peberholm, blev de omgivendestendiger tætnet med geotekstil og ler.

Nogle gange kan man undre sig over,at det danske samfund overhovedet be-står, og at borgerne fortsat kan trækkevejret i forhold til alle de fejl, det hæv-des, der bliver begået.

Forunderligt nok var der mig bekendtingen, der tog fat i Barsebäck-værket,der ellers har “holdt” til meget. Mankunne f.eks. have peget på, at pengenevar spildt, hvis Barsebäck skulle gå itu.Det havde været et lige så godt (l) argu-

Jens Feddersen med modellen, der viser Sjælland og Skåne medfordybningerne i Øresund

ment som mange andre. Det skulle ikkeundre mig, om forholdene efterhåndenbliver bedre end før. Naturens styrke erofte undervurderet (jævnfør påstandeneom total ødelæggelse efter oliespild iPersiske golf, Middelhavet, Japan, Skot-land og Alaska).

Landanlæggene i DanmarkDet nytter ikke så meget at have en bro,hvis man ikke kan komme op på den.Men man starter (i Danmark) altså medat gå nedad.

a) en 1,6 km dobbeltsporet tunnel tilpersontog langs Sydhavnsgade tilKalvebodløbet

b) en 4,2 km dobbeltsporet godstogs-bane fra Vigerslev til Kalvebodløbetplus en godsbane fra lufthavnen fremtil den kunstige halvø

c) en 12 km persontogsbane fra Hoved-banegården til den kunstige halvø.

d) en jembanebro over Kalvebodløbetog over Centrumforbindelsen medgang- og cyklesti

e) overdækning af 700 m motorvej ogjernbane i Tårnby

f) ny stationeri Ørestaden, Tårnby oglufthavnen

g) en 8,6 km ñrsporet motorvej fraVestamager til den kunstige halvø.Motorvejen blev åbnet 27. sept 1997og på samme dag, året efter, blev tog-forbindelsen fra Hovedbanegårdenindviet.

Landanlæggene i Sverigea) ny jernbane- og motorvej sforbindelse

fra Lemacken ca tre km frem til Fo-

sieby. Herfra laves der motorvej sfor-bindelse til vejen mod Stockholm,mens jernbanen får forbindelse tilsporene mod Trelleborg/Ystad.

b) om- og udbygning af sporanlæg vedCentralstationen og godsbanegården

c) Citytunnel fra Malmö centrum tilFosieby.To af de store ting er på svensk reg-

ning alene. Det gælder motorringvejenpå 10 km og City-tunnel. Den sidstesparer rejsende for 4 minutter, og ko-stede 6 mia kr (“kun” svenske), incl.køb af 725 huse til nedrivning.

Kongelig indvielseVi var helt urimeligt ikke indbudt til d.14. august, da kronprinsesse Victoria ogkronprins Frederik mødtes midt på broen.På den anden side blev vi også holdtudenfor, da Helge Mortensen, som tra-fikminister, tog det første spadestik iDanmark d. 16. sept. 1993. Svenskernekunne jo ikke rigtigt blive enige med sigselv, og først i juli 1994 kom det svenskeja. Til gengæld havde løsningen ubegri-beligt mange “fædre”, sådan at man 20.dec. 1995 havde fremskaffet ikke færreend 509 spader. Rigtigt: femhundrede-ogni personlige spadestik.

Storebælt sætter pr. 1. jan. 2000 pri-sen op fra 210 kr til 225. Øresund skalfra åbningen 1. juli 2000 koste 230 kr.Men hvis man tegner sig for 24 gangepå et halvt år, koster hver tur kun 85 kr.Det skal koste 50 kr. med tog, og hvisman tegner sig for fire rejser på et halvtår, er prisen 31 kr.

Regensens fodboldhold kan godtgøre klar til dyster mod naboerne.

Sommertur for 160 år siden

Fra fhv. præst Johannes Langhoffi Holte Civ.ing.Poul Kjeldgaard i Viborg, hvishar jeg modtaget en fornem samling Re- bog “Student i fyrrerne” er omtalt igenspapirer. De stammer fra hans olde- “Regensen” 95/96. Resultatet vil efter-far, Carl Christian Emil Langhoff, der hånden dukke op i “Regensen”boede på Regensen i en af dens mest tur-bulente perioder 1836-39. Johs. Langhoff i Et af de tidshistoriske interessanteboede der selv fra 1941-44 (gamle). dokumenter havde fået kommentarer

Jeg har sendt kopier til en af regen- med på vejen af Johs Langhoff selv. Detsianere, der havde kyndighed og tid til 3 er en indkaldelse til en skovtur i 1839.at tyde den gotiske håndskrift. Det er Den lyder:

D'hrr Studenter, som ønsker at del- haabentligen ville indkomme, vil maa-tage i en Skovtur, der udgaar fra Re- skee en lille Forøgelse i Kontingentetgensen Tirsdag Eftermiddag Kl. 4 d. blive nødvendig, hvilken dog ikke skal28de Mai, vilde behage at tegne sig komme til at overstige l Mk., som da

i paa denne Liste eller hos En af os senere kan erlægges.Undertegnede inden Mandag Mor- De, som maatte tegne sig, vilde be-gen Kl. 9. hage at møde i Regentsgaarden Kl. 4

Kontingentet for Spise- og Drikke- præcis Tirsdag Eftermiddag.varer, som medtages, vil blive 2 Mk., D,hrr, som ville forskjønne Festenhvilke betales forud helst ved Paateg- ved Indlevering af Sange, vilde behageningen; da muligviis lidt mere vil med- at indlevere disse til En af Underteg-gaae til de Visers Trykning, der for- nede inden Søndag Fonniddag Kl. 12.

Regentsen d. 24. Mai 1839

J E J Boysen E Langhoff H Slamberg2de" Gang N21 15*c Gang N26 4, Gang N25

NB. Ved nøjagtigere Beregning er Umueligheden af at bestride Udgifterne med 2Mk. pro persona blevet klar, saa at Kontingentet maa sættes til 3 Mk.; den mang-lende Mark vil blive indkasseret i Morgen, forsaavidt den ikke før skulde væreerlagt.

J E J Boysen - Slamberg - E Langhoff

(over 100 navne er påført listen, og forde enkelte navne er anført oplysning ombetaling)

Carl Plougs viseDen “gamle” Langhoff havde et nærtvenskab og samarbejde med Carl Ploug,der ganske vist flyttede i 1836, men sta-dig var meget aktiv på Regensen til myn-

Velkommen Foraarssvale!Du Folkets Dag i Mai,Da Livet, kaldt af Dvale,Sig bröd en ukjendt Vei!

För Hver sad taus derhjemme,I egne Sysler tabt,

Men da fik Folket StemmeOg Maal for fælleds Kraft

Og Maalet for dets Stræben,For Tanken i dets Bryst,For Pennen og for LæbenEr herligt, stort og lyst;

Er Slöveds-Ormen knuset,Er Kraftens Liv i Nord,Er gjenopreist af GrusetDet gamle Danmarks Flor

Næsten hver linie ånder politisk hold-ning. Carl Ploug var blandt de førendekræfter i arbejdet på at få afskaffet ene-vælden. Der blev set frem til tronskifte iform af Chr. VIII, der som statholder iNorge havde indført en fri forfatning der.

dighedernes store fortvivlelse. Han varfor avanceret.

Han deltog i denne sommerudflugt ogblandt de andre “døde” var Anders Sand-øe Ørsted. Som digter brugte Ploug pseu-donymet Poul Rytter - og hans sang tillejligheden på melodien “Vift stolt påCodans bølge”:

Men Maidags-Solen bragteEndnu et Varsel godt,

Thi den, som Folket vakte,Var netop Landets Drot:

Det varsler Held og Lykke;Hvis Værket skal bestaae,Maae Folk og Fyrste byggeMed enig Kraft derpaa.

Vær hilset Kongens MindeOg Folkets Födselsdag!

Vift lystigt, Foraarsvinde!Med Skovens grönne Flag,Lad höit mod Stiemen stige

Vort glade JubelraabFor Drot og Folk tillige,For Danmarks lyse Haab!

Ploug kunne denne dag ikke vide, atFr. VI ville dø i december måned - ogheller ikke, at Chr. VIII nu var imod stør-re frihed.

13

Regensens hverdag

I tiden mellem dette blads ankomst oggeneralforsamlingen bestemmer Kolle-giesamvirket, om Regensen ta,r det en-delige skridt ind i T-alderen.

Det gælder fælles kommunikations-net, der dels gi,r ubegrænset adgang til

''''''y.... I.

ni ll l IIII i .i nI vil “i ' 1 ,III 1 I: M

lllllmllullnlllllllmmmm, , JN

Mohamad Al-Fayek, der blevførste på gården af \anden generation. (F0t. Bengt Borghegn) :

Internet formedelst 25 kr. pr. måned ogdels sikrer gratis telefon mellem kolle-gierne Regensen, Elers og Borch.Valkendorf skal ha” sin egen linie til KU.

Det er Tele. Søborg, der står for det,og skitserne antyder et beløb på omkringen kvart million for de tre kollegier.

På landsplan begyndte udviklingenmed seks kollegier i Lyngby 1995. Derkom gang i sagen 1 marts i år, da syvkollegier i Sønderborg gik sammen ifælles netværk, fire iAalborg og 14 iOdense. Det ender med landsdækning.

Rotterne har det dårligt. Dels har entre-prenørfirmaet, der stod for reparationerfor fem år siden, været på besøg for re-pareret de ting, der ikke blev lavet heltrigtigt dengang, dels er gennemgangenaf faldstammer afsluttet, og abonnemen-tet hos Rentokil sikrer, at der nu kan gri-bes ind øjeblikkeligt, hvis et nyt angrebtruer Regensen.

Porten mod St. Kannikestræde er for-synet med rottefang forneden.

Der er igen plads til præcis 100 regensi-anere. 6x8 er frit. Det blev i sin tid ind-draget til brug for Leif Grane, og er nuvendt tilbage til sit oprindelige formål.

Enten har regensianerne svært ved ati 1 falde til ro et sted, eller også er der

! mange, der bliver uventet hurtigt færdi-ge, eller flytter sammen med andre uden-for. Uanset hvad har Regensportneren

fra 1. jan. til 15. okt. i år alene registre-ret 241 flytninger

Renovering af værelser skrider jævntfremad. Regensportner Bengt Borghegner nu oppe på 60 værelser, og efter reno-vering af 2 og 3 gang op til Lille og Storesal, ta,s der nu fat på selve 3. gang.

Det normale er, at så snart et værelsesmeldes klar til rømning, tair Borghegnet vue over rummets tilstand. Regensia-nerne kan gratis få tildelt maling og rek-visitter (3-5000 kr) og så gøre arbejdetselv. Nogle værelser kan være så træn-gende, at der skal fagfolk på (f.eks. glas-fibervæv i loftet). Så er det udenfor går-den i tre uger.

Via jobpulje har Borghegn til det van-skelige arbejde sikret en bygningsmaler.Det offentlige refunderer 90% af lønnen.

VVS-arbejde (vandlåse, vaske ogkummer) slås sammen, sådan at VVS-manden har arbejde til en hel dag adgangen.

Til renovering hører også “operationStormkrog” - dvs krog på alle vinduer iStore Sal og efterhånden også på værel-serne. Glarmesteren skulle komme for tit.

Åbne døre kan være hyggeligt, menåben port duer ikke i vore dage. Underen fest 8.-9.okt. blev tre værelsesdøresparket op af folk, der ikke var indbudt.Hærværksmændene forlod et af værel-serne med 1500 kr.

St. Kannike-porten lukkes kl. 22.00,men til fester bli,r nogle biler parkereti gården, og når de kører, sørger regen-sianerne ikke for, at porten bli,r lukketigen.

l

;Ji

Anden generation er nu også blevet et be-greb på Regensen. Pionereme er to medi-cinstuderende: Mohamad Al-Hayek, hvisfamilie stammer fra Libanon og KuramJamil, hvis familie kom hertil fra Iran.Mohamad blev student, inden han kom

hertil, og måtte gennem ekstra-kursuss på et år her og til eksamen i samtlige fag.“Det var sådan set en fordel, for det for-højede mit gennemsnit”, siger Mohamad,der flyttede ind 15. jan. og er medlem afHof. '

Kuram Jamils familie kommer fraPakistan, men han er født i Danmark.Vejen til Regensen blev fastlagt som 8-årig! Familien kendte Svend Aage Mad-

3 sen (regensianer som stud.theol 50-54),der har oversat Koranen. “Når du kom-

i

l

l

15

= mer på Universitetet, skal du søge der-ind” var rådet. Det blev fulgt 15. marts -og som Hof-medlem.

Jubilæumsskrifter

Redaktøren er utrættelig, når det igælder om at samle. Det gælder for-eningernes jubilæumsskrifter. Derer lavet fine ting her og der, har jegset - men heldet til at få tilegnet eteksemplar har ikke været tilstede.Men så meget ved jeg også: Der [

ligger med bestemthed et eller an-det sted et eksemplar, der kan und-væres. Redaktøren vil være den tak-nemmelige modtager vedRegensianersamfundets generalfor-samling.

Efterårsklokkerat 1998

Klokken lokker - det kan mange tale med om. Gennem nogle år havdePeter Barkentin være en afde “rygtekandidater”, der altid nævnes,

når tiden sig nærmer Selv siger Peter Barkentin om sin endelige beslutningtil at søge valg: “Skrap stod overfor en nødvendig fornyelse, og hvad

kunne være bedre egnet til at tiltrække de rigtige regensianere til foreningenend et klokkerat” ? Her er hans beretning for perioden:

Det var egentligt mit håb at stille op sam- De glade, forventningsfulde ansigtermen med Tine Raasted, men hun valgte l fik mit hjerte til at bimle om kamp medat gifte sig med Niels Reeh - den ældste klokken. Et godt kuld, der netop i detteSkrapianer. Jeg valgte fortsat ungkarle-tilværelse for at kunne hellige mig hver-vet på Regensen.

Efter Thomas Granes udmærkedeklokkerat var der sat skik på Gården. Denny Provst og Portner var på plads. Mensamtidigt var der indtruffet en vis afmat-ning i regensianemes opførsel. Den uor-den og det godartede sjofleri, vi før havde,var ved at blive kvalt under en dyne afpænhed. Mit motto blev derefter: Flerefjendskaber, dybere venskaber.

De falske SkrapianereUroen indfandt sig hurtigt- og fra uventetside. To Skrapianere valgte - efter at havedemonstreret, hvad der viste sig at væreen åbenbar falsk opbakning af klokkera-tet- at gafle sig fra foreningen. Det varnaturligvis blot en del af foreningenshamskifte, men det affødte en del pole-mik i protokollen, såvel som de førsteregensielle uvenskaber i embedsperioden.

Når gamle regensianere forsvinder, erdet hos inidflytterne, at klokkeren finderinspiration.

16

semester (efterår 1999) er ved at springeud (os som derfor, Gud være lovet), ska-ber lidt kaos for de ny klokkere.

De levende “døde”Indflytterne var med til at de tre fester:Indflytterfesten (temaet var: Hollywoodi 20erne), revyen og ikke mindst - jule-ballet, blev så vellykkede, som de blev.

Revyens direktører, René Kjær ogTrine Korvig, var som medlemmerneaf Regensianersamfundet selv oplevededet - fabelagtige, og med Hans Ebergsgule ærter og regensianemes musikal-ske numre var niveauet atter højt. Spe-cielt var jeg glad for en sketch om Skrapog dens trætte klokker.

Træt blev jeg dog ikke at Regensia-nersamfundets årlige fest på Regensen.Jeg blev behageligt overrasket over detgode selskab og de muntre historier, ogdet gik op for mig, hvor vigtigt det er athave en traditionsbærende forsamling idisse middelmådige tider. Tider, som de

ældre generationer bærer et ansvar for,men som det er de nuværende regensia-neres pligt at forbedre.

“Den blå munk”Inden juleballet blev semestrets to slåb-rokker holdt. Vi var en gruppe regensia-nere, der tog af sted for at se “Den blåmunk”. Filmen, der er inspireret af vor

lllI hendes broder gik på scenen som mid-natsgæster.

Derefter er erindringen noget tåget.

I semestret blev Regensen 375 år. Derblev indgået forlig med Undervisnings-ministeriet, og Skrap blev fornyet. Jegnyder med tilfredshed mit klokkerotium.

lokale Bobi-Bar, var sjov at se, både foros, der kender stedet og for vore indflyt- ;tere fra provinsen.

Christian Braad Thomsen fortaltesenere om film, bøger og sit liv som ær-kekøbenhavner. En god aften med etoverraskende stort fremmøde.

Mindre overraskende var det fyldtebibliotek, da Isi Foighel talte under over-skriften: “Menneskerettigheder gennem

Peter Barkentinp. t. Fuerteventura

; Hvad fik vi - eller

50 år”. Arrangementet var kommet i standi da det ikke alene var gratis at bo på Re-

, gensen, men hvor vi desuden fik 130 kr.% pr. måned. Det kan vel skønsmæssigtganges med 25 for at finde prisniveauet

gennem Nicolai Dyhr Frederiksen ogvar en af den slags oplevelser, der løfterRegensen over det almindelige.

Den sprængte bordplanMen i sidste ende er det festerne, der erkulmination på både klokkerens og re-

hvad betales der?

Redaktøren hører til de heldige årgange,

i dag. Til gengæld var SU så godt som' ikke eksisterende.

gensianernes arbejde. Juleballet var kul- 1minationen på min klokkergerning.

Festen begyndte ellers skidt for klok-keren. Som for at understrege den til ti-der løse organisation i dette klokkerat,brød bordplanen sammen lige før mid-dagen. Da klokkeren bad foreningerne

Den righoldige variation blandt med-lemmernes årgange får mig til modtage

: bidrag om sagen.; 1) Hvornår forsvandt det kontante til-

skud, således, at det “blot” var gratisat bo på Regensen?

E 2) Hvornår begyndte betalingen for atgå ind efter anciennitet og (korrekt) næv- 1nede PIP som ældste forening, var derstærk fortørnelse i Nye Gamle. Kaosfulgte, men efter nogen tid kom alle tilbord og festen tog fart. Stemningen vari top, da Maria Carmen Koppel og

bo på stedet - og hvad var satsen -hvordan er den sat op i løbet af årene?

Det ville være fint med løbende bidrag3 på min e-mail, sådan at jeg kan lave en12 OVCI'Slgt tll næste nummer.

Klokkerberetning forår 1999

Forårssemestret 1999 oplevede påny et dobbeltklokkerat - en kombination,hvis kim er atfinde i en afsides beliggende sønderjysk torneroseby.

Der voksede de to piger op, der en februaraften i år havde verden liggendefor deresfødder Syv fulde, boaklædte tiliaster og een fra Ping overtalteHelene til at supplere Kathinka. Provsteparret nægter at beskrive deresvurdering, da klokker emer. Peter Barkentin præsenterede defnisende

sønderjyder som sine efterfølgere. De to skriver:

Istedgades flyttedagVi var ikke gamle i embedet, førend vi,hjulpet af indflytterne, skulle bevise vo-res værd. Indflytterfestens tema blevIstedgade, et valg der muligvis faldt nogleægte vesterbroere for brystet.Men alle måtte vist overgive sig til

den herskende stemning til festen. LilleSal dannede ramme om kvarteret vedMaria Kirke, og de lokale tyrkere, stu-derende, ludere og alfonser var rigt re-præsenterede - sågar Istedgades bedstepostkasse vaklede omkring.

Klokker- og provstetale hentede beggeinspiration i Istedgade; provsten talte omsin tid i Istedgade, mens Helene drogparalleller mellem Istedgades brogedeskarer og Regensens mangfoldighed affarver og liv. Det blev en fabelagtig fest,indflytterne var ukuelige, både i barenog på dansegulvet, og det blev dem, derlukkede og slukkede den morgen kl. 6 -det tegnede godt for Regensen.

Bodil Udsen blev sygEfter den debut skulle vi holde gejstenoppe til næste fest og begyndte så at plan-lægge slåbrokaftnerne. Vi var begge ble-

18

vet begejstrede for Bodil Udsen i efter-året som Selma Lagerlöf i Engquists"Billedmagerne", så vi skrev og spurgte,om hun ville komme og fortælle om rol-len som Selma. Hun ringede straks til-bage og sagde, at hun frygtelig gerne villekomme, men da dagen nærmede sig, rin-gede den gamle dame tilbage, hun varblevet syg, og vi måtte slukørede med-dele regensianerne, at semesterets super-slåbrok desværre var aflyst.

EU trådte i stedetVi havde selvfølgelig alternativer på redehånd, og eftersom EU-parlamentsvalgetnærmede sig, inviterede vi Det radikaleVenstres ene topkandidat, Naser Khader,til en snak om Danmark i EU og ham selvi Danmark som vor første egentlige ind-vandrerpolitiker. Vi havde i et joint-vent-ure arrangement med P-mandsinstitutio-nen lavet musikkælderen om til folkekøk-ken efter slåbrokken dér sad vi hele afte-nen og grillede sammen med Naser Kha-der, der fyrede den ene anekdote fradansk politik af efter den anden, og hanhavde et taknemmeligt publikum i Regen-sens piger. Det var en gevaldig succes.

,LI “ø '“i”'4' W. '1 ,1 tilMWth

Det er Kathinka, der stadig bærer boa 'enfra general-forsamlingen,0g Helene har den anden hvide klokker-bluse.

I midten Christel Tvedegaard Lund. (Fat. Bengt Borg/tegn)

Lindefrokost i nyt regiForrige års vandskader-i forbindelse medlindefrokosten og vandkampen gjorde, atvi var nødt til at tænke kreativt. Vi villegerne undgå vand indendørs, så der blevindkøbt tre store soppebassiner til lejlig-heden, som Martin Putzfrau Eriksenfyldte til randen med vand, og så blevder midlertidigt slukket for vandet i ha-nerne.De gamle forbenede regensianere ry-

stede på deres grå hoveder over den for-anstaltning, og selv var vi også spændtepå udfaldet. Den gamle Regens undgik

vandskader, for vejret artede sig storar-tet, eftersom vi til ovennævnte forbene-

; de regensianeres store forargelse havde3 rykket frokosten en uge frem for at til-godese provsten. Lindetaleren CasperRichter, stod i bagende sol og holdt sin

% hyldest til Jomfru Linds fødselsdag vedat tale om den store glæde i det små.

3 En vendekåbe på besøgog kulturen i kirken

1 Der skal som bekendt ske meget på korti tid i en klokkers embedsperiode, og al-i

19

lerede fem dage efter frokosten kom

chefredaktør Peter Wivel, den gamlevendekåbe, og holdt foredrag om følger-ne af 1968. Der var forbavsende stilleomkring hans eget glødende engagementpå den yderste venstrefløj den gang ihalvfjerdserne, og selv kom han behæn-digt udenom. Man må sno sig. ..

Den lære drog Jan Lindhardt også,da han to uger senere skulle forklare re-gensianerne om kirken som kulturbevar-ende institution. Da alle regensianerespændt sad og ventede på den vise mandsstore ord, trak han os til side og spurgte,hvad temaet var. Trods flskoppens (und-skyld, den lå snublende nær) midlerti-dige udslag af demens blev det en glim-rende aften, ikke mindst takket være vis-se regensianeres interesse for et emne,der tydeligvis lå dem fjernt.

Linden og LivaBallerne er naturligvis semesterets høj-depunkt, og de to første fester bliver al-drig andet end forberedelser til det storebrag af en fest i hvert semesters slutning.

Vi havde i god tid bedt Ulla Henning-sen om at komme og synge Liva-sange,og for at tilgodese vores ønske om hendesom midnatsgæst, forkortede vores elsk-værdige provstepar deres forlængedeweekend i Paris, så ballet blev rykket fremog så tilbage igen.

I lighed med sidste års klokker insi-sterede vi på at få balustraden op i går-den. Vi huskede begge Thomas Graneslindebal året før som en af de bedste re-gensfester nogensinde, og det skyldtesikke mindst, at vi kunne danse i gårdentil den lyse morgen. Vi var ualmindeligtheldige med vejret, så velkomtsdrink

4ll

20

blev indtaget i gården, inden vi gik op isalen til middagen.

Provsten mindede os i sin tale om, atvort optagelses-system til Regensen sik-rer, at vi ikke bliver for ensrettede i ogmed, at vi ikke ser folk til en samtale,men blot udvælger på baggrund af enskriftlig ansøgning. Kathinka tog ud-gangspunkt i Bjørnvigs beskrivelse afsit venskab med baronesse Blixen i bo-gen “Pagten” og sammenlignede sit for-hold til Regensen med den samme kræ-vende form for pagt, som den, der blevindgået mellem de to.

Den altid veloplagte provstinde havdeskrevet en hyldest til Regensens magt-fulde kvinder og foreslog Regensensmænd at overtage magten på Kvinde-regensen. Ulla Henningsen skuffedeikke sit publikum, og hun var rørt til tå-rer over regensianernes begejstring, også blev der ellers danset lancier (quadrilledes lanciers) og moderne i gården til kl.6, hvor en søvndrukken provstinde duk-kede op med duftende friskbagte boller.

Nietzsche og RegensåndenVor sortie fra embedet sørgede den

ærede regensianer Emily Hartz for.Hun havde inviteret en præst og en ñlo-sof til at diskutere NietzschesGudsopafttelse. Det blev en surrealistiskforestilling med et temmeligt broget bil-lede af den tyske filosof. Aftenen og der-med vores embedsperiode endte med ostog rødvin, og det er vel ikke den dårlig-ste exit på et fænomenalt semester.

Her fire måneder senere mindes vistadig Lindeballet som århundredets re-gensbal og semesteret som det bedste,

vi har oplevet på Regensen. Vel var der håbentlig for mange andre, at Regen-brok med genstridige og forkælede re- sens ånd ikke hensygner på et af lofter-gensianere, men det hele blev opvejet af ne eller i bjømegrotten, men derimod erden positive ånd, der herskede og stadig i mere vital end nogensinde på trods afhersker på gården. Så længe vi kan min- diverse fysiske ændringer af de regen-des, har ældre regensianere tudet vore sielle rammer.ører fulde om Regensens stadigt svin-dende ånd, men vores embedsperiodesom klokkere beviste for os selv og for- 3

Kathinka Batfod 0g Helene Bie Lilleør

Kaj Munk - og en sten i Vedersø

I juni måned afsagde Naturklagenævnet x Kommunen nedlagde forbuden kendelse, der sikrede tilværelsen for 3 Menighedsrådet gik til Ribe stift for aten sten iVedersø, nær den kirke, som Kaj høre, om der var basis for et forbud.Munk var præst ved fra 1924 til 1944. (Se Den sag klarede kommunalbestyrelsen iRegensbladet fra 98/99). Ringkjøbing med henvisning til, at ste-

n nen var placeret på et areal, der var ud-4. januar - på 55 års-dagen for nazis-

ternes mord på ham - afsløredes en sten, i% medhold i Naturklagenævnet, der dogsynes at imødekomme kommune og me-nighedsrådet ved at antyde, at nævnet

j ikke uden videre vil acceptere en større* mindelund på grunden.

betalt af foreningen “Retten til liv”. Denblev opstillet på en grund, ejet af KajMunks søn, Arne, der er med i forenin-gens bestyrelse.

Den vakte voldsom modstand blandtsognets beboere. Af to grunde. For detførste var de ikke orienteret på forhåndom foreningens planer (“Her i Vestjyl-

menighedsrådsfonnand, Lise Blåbjerg,sagde til Jyllands-Posten).

For det andet var det tanken, at detskulle være første trin i planen om atoprette en abortmindelund, og det er deren del, der ikke synes om - i hvert faldikke så tæt på kirken.

\ lagt til parcelhuse.Arne Munk protesterede - og fik altså

Borgmester Hans Østergaard (V) si-ger til Jyllands-Posten: “Vi må nu somtilsynsråd sikre, at der ikke kommer en

; mindelund”.land er vi ellers vant til åbne linier”, som

i Kaj Munk og abortsagen' Kaj Munk var indædt abortmodstander.3 Sønnen Arne Munk siger (til JP): “Kaj5 Munk og abortspørgsmålet hænger ulø-seligt sammen. Han har skrevet fem

? skuespil om emnet. For mig er det helti naturligt, at kampen for det ufødte barn

markeres netop på min fars dødsdag ogmed en sten her i Vedersø”.

På stenens ene side står et Kaj Munk-Citat: “Hvad har de gjort 03”? (skuespil-let “Selvtægt” 1936) og på den andenside: “Du må ikke slå ihjel. Til mindeom de over 500.000 ufødte, som detdanske folkestyre har berøvet livet fra1973-98”

Det er tanken, at der skal indrettes en“sorgbearbejdende meditationsplads” inærheden.

Ved indvielsen sagde pastor Orla Vil-lekjær: “Vi har ikke villet fjerne opmærk-somheden fra abortsagen ved ikke at sige

Bestyrelse

lingen 27. nov. 98

Formand:

Kasserer:Redaktør:

Øvrige:

Revisorer:

22

noget om dette, men autonome og andreskulle ikke have muligheden for at lavedemonstrationer, så derfor har der værethemmelighedskræmmeri”.

Der var nogle, der var interesserede -fire gange blev der begået hærværk modstenen, inden den 500 kg tunge sten blevfjernet i ugen før Naturklagenævnetskendelse kom. Den er fundet igen.

Arne Munk er cand.theol. og dertilcand.mag. i tysk og religionshistorie.Han blev lektor i Gammelt Testamentepå KU. Han ejer et husmandssted i Ve-dersø og skrev i 1996 bogen “Kaj Munkog fosterdrab”.

På generalforsamlingen i 1997 fik bestyrelsen dette udseende, og dens succeshar været så markant, at sammensætningen blev bekræftet af generalsforsam-

Hans Jørgen Steenberg, St. Kannikestræde 7, 1169 Ktlf. 33 15 68 00. E-mail: HAS@imagehouse.dkHenrik Teide, Åmosebakken 3, 2830 VirumJohn Idorn, Bukkeballevej 69, 2960 Rungsted Kysttlf. 45 76 82 06. E-mail: Idorn@image.dkKarsten Knudsen, Ordrupdalsvej 12 B, 2920 CharlottenlundBodil Stenvang, Slotsvænget 23, 3400 HillerødMette Korsholm, Vardegade 23, 2tv, 2100, ØCamilla Sløk, Ericavej 122, 2820 GentoftePeter Bøggild, Ll.Strandstræde 12, 1254 KWilliam Hertz, Tibberup Allé 23, 3060 EspergærdeKlokker(e) indbydes til bestyrelsesmøderne.

Stor hæder til Leif Grane

I september fik tidligere Regensprovt,dr. theol. Leif Grane (1979-97) overraktG.E.C.Gads Fonds hæderspris på100.000 kr.

Grane fik den “som en anerkendelseaf hans livslange arbejde med kirkehi-storisk og teologisk forskning. En forsk-ning, der har placeret ham som en afverdens førende inden for Lutherforsk-ningen og reformationstidens historie”Som Hal Kochs efterfølger beklædte

Grane professoratet i kirkehistorie fra1964-98 og udover de mange bøger omkirkens udvikling, redigerede han de 14bind om Københavns Universitets 500-årige historie (1479-1979)

Støtten ydes fortrinsvis til akademiskestudier og publikationer i teologi, jura,humaniora, botanik og zoologi (men ikkemedicin, teknik og sygepleje) samt tilkirkelige formål. Frist for ansøgning påskema er april og oktober. Bestyrelsen,der uddeler penge, består af tre perso-ner. Grundkapitalen udgør 10 mill.kr.

Gottlieb Ernst Clausen Gad, bispesønfra Fyn, etablerede sig 25 år gammel somboghandler i 1855 i Vimmelskaftet på“Routen”, som Strøget hed den gang.Fra 1867 har Gad udgivet “Ugeskrift for

i Retsvæsen”. “Illustreret Tidende” og

G.E.C. Gads Fond blev oprettet i 1954 31 Gad nr. 558, der stadig er de sidste treaf forlagsboghandler Frederik Gad. Dets

formål er at fortsætte virksomheden medforlag og boglader samt at uddele en delaf overskuddet til videnskabelige og kir-kelige formål.

Hædersgave til salg

Kirkeministeriet har sat Kaj Munks em-bedsbolig, præstegården i Vedersø, tilsalg.

Staten købte i 1948 gården af menig-hedsrådet og omdannede den til æresbo-lig for enken, Lise Munk. Prisen var enny præstegård. Hun døde i 1998, ogKirkeministeriet har været large overfor familien. Der er givet frist til 1. marts

“Trap Danmark” var andre sammen med“Gads danske Magasin” (1899- 1 957).København fik telefonvæsen i 1881 - og

cifre i nummeret.To sønner, Oscar og Frederik, tog over,

indtil Oscar døde i 1920 og Frederik i1956.

1 2000 til afklaring og undersøgelse af, om

23

f.eks. forfatterrettighedeme ville give noktil at købe gården og omdanne den tilrefugium.

Stifter af og formand for “Kaj Munk-selskabet”, Jens Kristian Ling, Lemvig,mener, at staten bør overdrage gården tilNationalmusæet på linie med Anna ogMichael Anchers hus i Skagen

8110112101211 af men

111012112221111111111$111211111 111211 2112921122221 1 1814. 221 11112 211 111111121 fag,

1112111111 11111112 fung2221 111111 11201111 |11211 1787 og 2f12215 â11111111111211 11111122 1111

111211111121 [21 110111, 11111011112111111212 111111112 211 6111111111] 1112 12112111101122112.

8211 1111111111 1111 åtlllllfä' [0210;] 111211 111121: ”<Ef121221111111322 0111 2121211112113 11122 111112111121:

”$11 1111111109102 22g2111|1111122213, [11111 112121 21021211 gang. 82 111 9G 111122 1215

[02111111 22 111121 1 [2111 1121111121. 321 111112 111211 121111 1 1981991111121.

$21 22111 62 næ1121121111121 112111111121, 12111 22 1112111211111:

21111221 2112111121

RegentsinventaretRegentsianemes Boliger ere saaledesindrettede, at det er, om man saa kaldedet, Dobbeltkamre, hvori de boe selv-anden, eller To og To sammen ”

Inventariet i slig en Vaaning er: i detinderste Værelse et Bord med Skuffe ogen Jernkakkelovn, og i det yderste tvendeSkabe, et til at hænge Klæder i, og detandet til deri at forvare Brød, Smør ogOst. I en Del af de yderste Kamre seesogsaa en stor og rummelig Himmelseng,hvori to Personer magelig kan faae Plads.

Saadant et Sengested fandtes fordumi alle Yderkamre, men fra Tid til Tid harden Skik, at af de to tilsammenboendeAlumni hver anskaffer sig sin Feltseng,taget Overhaand, og Sengefælledskabeter nu ikke længere almindeligt. DenneAlumnernes selv=tiltagne Frihed synesvedkommende Foresatte, og det nok

l

il

ll

24

ikke uden Føje, at have seet igjennemFingre med.

Vi læste ovenfor hos Wolf Side 6 2),at der er fersk Vand indledsaget i Re-gentsgaarden, og vist nok har den, i Hen-seende til sin Vandforsyning, intet atklage. Dog kan den ikke maale sig medde to andre i Kannikestrædet beliggendeprivate Collegier, Borchs og Elersens.Disse har det herlige Springvand i Gaar-den. Ved Regentsen er Vandrenden fraEmdrupsøen lagt saaledes, at Hovdkam-men eller Reservoiret, hvori Vandforraa-det gjemmes, er inde i Nabo=Gaarden,og derfra ledes Vandet ind i Regentsen.Den med alle sine mange Beboere maabehjelpe sig med dette saakaldte Spilde-vand fra Side=Gaarden, der indtil 1807har været Residents for Sognepræstenved Trinitatis Kirke.

At sligt Fælledskab let kan afsted-komme Ubehageligehder, finder jeg idet theologiske Facultets Copiebog,

VOL.IV, et Exempel paa, da OeconomusCommunitatis F. Bysing under 13 Maj1744 skrev til Regentsens Directeurer,det Theologiske Facultet:

“Portneren paa Regentsen haver paasamtlige Studenteres og egne Vegne væ-ret hos mig, og besværet sig over, at ikkeHr. Prof. Leths 3) Tjenestefolk omgaaessaa forsynlig og renfærdig med det Spil-devand, som kommer ind paa Regentsen,hvoraf saa Mange paa Regentsen maaforsynes, hvilket jeg og igaar lod efter-see ved Vandmesteren Børre=Olsen, somsandede hvad Portneren tilforn havdeberettet, og tilige forklarede, at Opstan-deren til Springvandet var uduelig, ogmaatte af ny forfærdiges; Kammen,hvorudi Vandet skulde samles og con-serveres, meget for liden til saa stort etBrug, og kunde være 3 Qvarter højere;samme var uden Dække, saa derudi kundefalde og samles Adskilligt. At gjøre der-om Erindring udi Hr. Prof. Leths Hus,blev vel enten anseet fortrydeligt, ellerintet derved ændret. Synes mig, det kun-ne være bedre, om de høje Herrer en-gang ved Samling med Hr. JustitsraadGram, som Trinitatis Kirkes Patron,kunde gjøre nogen Aftale derom, da detkunde være til megen Nytte, om en størreKam med Laag paa kunde forfærdiges,hvorudi større Qvantitet af Vand kundeconserveres saavel for daglig Brug somi Ildsvaades Tilfælde”

Resultatet af denne Klage staaer iCopie=bogen VOL. V. pag 67 saaledes:

“Justitsraad Gram lovede i Consisto-rio, at lade den Anstalt gjøre, at Regent-

ill

ll

residentsen til Trinitatis Kirke, hvilketog længesiden saaledes er blevet iverk-stillet, at Vandet saa reent og overflødigter siden meddelt Collegio regio somPræsteresidentsen. Prof. Leth oghans Frue tilbøde selv, at Laas maatteslaaes for Kummen, paa det den Mistan-ke, Portneren en og anden Gang havdeladet sig forlyde med, kunde reent bort-tages. d. 9 Aug. 1745”

Blandt de flere Forbedringer, som Re-gentsen skyldte det guldbergske Ministe-rium, hører ogsaa det Uhrværk, forsynetmed to Klokker, hvoraf den ene tjente tilFuldslag, den anden til Qvarterslag. Fuld-slagsklokken, som man brugde (sic) til atringe med, naar Regentsianerne, ifølge dabrugelig Skik, skulde hen at bære Lig,forbrød nogle Regentsianeres Ubefindig-hed 1793, og ikke de alene maatte bøde

sen kunde med Vand forsynes fra Præste- i

25

derfor, men ogsaa deres Efterkommere;thi til Dato er den endnu ikke igjen ble-ven ophængt, men staae hensat indtil vi-dere paa Provstens Lofte 4)

Noterne:I) Paa tre Steder, nemlig No. 1,7 og 11 i

tredie Gang, er Lejligheden saa knap,og især Yderkammeret saa mørk, atdet over i en Snes Aar har været ved-taget at lade dem blot beboe afeenAlumnus. De kaldes derfor Enekamre.Paa et Sted - nemlig i den saakaldtestore Kirkegang - er Bopælen blot eteneste Kammer Det er detfierde Ene-kammer. Til disse Enekamre er der al-tid Competentere nok, og Anciennitetpaa Stiftelsen giver naturligvis For-trinsrettighed dertil.

2) Reds. bemærkning: Omtalt i 98-bla-det. Wolfudgav i år 1654 “Encomionregni Daniæ”, hvori Regensens til-blivelse skildres.

3) Han var Sognepræst til Trinitatis Kirkeog altsaa Regentsens Nabo.

4) Forhandlingerne angaaende denneSag ere at læse i Badens Universitets-journal Iste Aargang S. 47:48 og91. For Litterairhistoriens Fuldstæn-digheds Skyld kan tilføjes, at de toStudentere, som ifølge S. 47 og 48fikden alvorlige Irettesættelse i Consis-torio, vare Peter Wieck, som døde 1798(Se Registeret til Minerva) og HenrikStejjfens, nuværende Professor i Halle:ingen afdem vare Regentsalumni.

Witt amin!

Alumner paa RegentsenDeres Antal er her foran angivet at være100. Men ikke alle disse ere i egentligForstand Alumni, eller unge Mennesker,som, imedens de absolvere deres acade-miske Cursus, nyde dette Beneficium;der indbefattes tillige under dette Hund-red andre ved kongelige specielle Be-naadninger extra=priviligerede Personer,saasom: Landmaalere, Seminarister forden grønlandske og finmarkske Mission,og Waisenhusinformatorer, som vel ikkealle ligge paa Regentsen, men dog op-pebære de med Pladsen forbundne Emo-lumenter 1), og det uagtet de ikke længerstaae i Forbindelse med Universitetet,men have andre Universitetet uvedkom-mende Forretninger.

Disse her benævnte ExtrazRegentsi-“ anere, hvis Antal ikke altid er eens, ereligeledes extra=priviligerede til Under-støttelse af Communitetets Fond, og deter imod denne udenoms Anvendelse afFrideric den 2dens Legat, at KongChristian VII stilede sit Rescript af 13Maj 1791.

Ved dette Rescript, som baade findeshos Fogtman og tillige i Badens Univer-sitetsjournal lste Aarg. S. 68, formind-skedes de Priviligeredes Antal, og Stif-telserne bragdes (sie) derved nærmeretil deres oprindelige Øjemed. Desudenhar andre indløbende Omstændighederogsaa fremvirket en ikke ubetydeligAftagelse af de extraordinaire Alumni.

Efterat Waisenhuset i KjøbenhavnsIldebrand 1795 var afbrændt, bleve Wai-senhusbørnene ved kongl. Resolution af1 Martii 1799 udsatte hos Godtfolk, ogderved bleve da Informatorerne overflø-dige. De ere siden enten blevne befor-drede eller bortdøde, saa at der nu,18909, kun er een eneste tilbage.Den grønlandske Mission er - for at

bruge en hverdags Talemaade - gaaetistaa, ventelig tildeels i senere Tid for-medelst Krigen; og hvad den finmark-ske angaaer, saa tykkes ventelig Ved-kommende, at gode Skoleholdere der-oppe kan gjøre fuldt saa megen reel -Nytte, som de heller ofte usle Subjecteraf Studentere, der gaae denne Vej til et

W Levebrød.Landmaalernes Antal paa Stiftelsen,

som tilforn var tre, blev 1781 nedsat tilto, og det ifølge en Promemoria 2) fradet kongl. Videnskabersselskab til det

i theologiske Facultet, der lyder saaledes:

P.M. ,“Da der iblandt de Beneñcia, som erebestemte til Landmaalingsassistentere,ere tre Pladser paa Regentsen, har Socie-tetet troet det meest passende at renon-cere paa den ene Plads, naar det maattebehage Deres Højærværdigheder deri-mod at sørge for, at de tvende andre Plad-ser til 1 Octob. førstkommende maattereserveres til to Assistentere, der kundevære Contubernaler; og, siden disse nød-vendig skal tage Copier af deres Forret-ninger, og øve sig i Tegning, for i sin Tidat blive Landmaalere, saa var det megetat ønske, at det Kammer, som blev dem

i4ilil

bestemt, maatte blive lyst og altid blivebrugt af Landmaalingsassistentere, saa-længe denne Indretning skal have Sted”

I) Emolument: Fordel, gevinst, indtægt,navnlig biindtægt, særlig de med etembedeforbundneforskellige indtæg-ter, fortrinsvis sportler, og de tidl. saaalmindelige, men nu heltforsvundnenaturalydelser.

i 2) Pro Memoria (som vi ville skrive i dag)

27

er en erindringsliste, en oversigt overen sagsforløb eller overskrift på skri-velser til højere personer og institu-tioner

mv

Næste år er det 70 år siden, fast-food blev et begrebfor københavnerne. I 1920 gav Frederiksbergkommune tilladelse til denførste smørrebrødsvogn. Deforsvandt i 60'erne. Derimod

var pølsevognene sejlivede. Denførste blev stillet op d. I 8. januar 1921.