Hagerup Sø, Frederikssund og Egedal Kommuner · området (Figur 2-3), men ingen indenfor selve området. Langs kommunegræn-sen vest for området, omtrent 50 m fra Hagerupvej er

Hagerup Sø, Frederikssund og Egedal Kommuner

Juni 2015

GENOPRETNING AF HAGERUP SØ Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

PROJEKT Hagerup Sø

Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse

Frederikssund og Egedal Kommuner

Projekt nr. 216293

Udarbejdet af ABI, CAB, ATB

Kontrolleret af

Godkendt af

1 Frederikssund og Egedal Kommuner

Hagerup Sø

www.niras.dk

Resumé .................................................................................................................. 3

1 Indledning ................................................................................................... 4

2 Beskrivelse af nuværende forhold ........................................................... 5

2.1 Områdebeskrivelse ..................................................................................... 5

2.2 Landskab, jordbund og topografi ................................................................ 6

2.3 Kulturhistoriske værdier .............................................................................. 6

2.4 Arealanvendelse ......................................................................................... 7

2.5 Grundvand .................................................................................................. 8

2.6 Vandløb ....................................................................................................... 8

2.6.1 Sillebro Å ..................................................................................... 9

2.6.2 Ålebæksrenden ......................................................................... 10

2.6.3 Holmegrøften ............................................................................ 11

2.6.4 Jørlunde Å ................................................................................. 11

2.7 Næringsstofbelastning .............................................................................. 11

2.7.1 Datagrundlag ............................................................................. 11

2.7.2 Kvælstof .................................................................................... 12

2.7.3 Fosfor ........................................................................................ 13

2.8 Administrative bindinger ............................................................................ 14

2.9 Naturværdier (§3-områder, fredninger, beskyttelseslinjer) ....................... 16

2.9.1 § 3-områder ............................................................................... 16

2.9.2 Bilag IV-arter, padder ................................................................ 17

2.9.3 Bilag IV-arter, flagermus ........................................................... 18

2.9.4 Beskyttelseslinjer ...................................................................... 18

2.9.5 Fredninger ................................................................................. 19

2.10 Friluftsliv og Jagt ....................................................................................... 19

2.11 Forurenede grunde ................................................................................... 20

2.12 Tekniske anlæg ......................................................................................... 20

3 Indledende screening og scenarier ........................................................ 23

3.1 Indledende scenarie 1 – lavt vandspejl i kote 7.0 ..................................... 23

3.2 Indledende Scenarie 2 – højt vandspejl i kote 8.0 m ................................ 24

4 Lodsejerforhold ........................................................................................ 26

4.1 Lodsejernes holdning til projektet ............................................................. 26

4.1.1 Positiv og positiv med forbehold ............................................... 26

4.1.2 Negativ ...................................................................................... 27

4.1.3 Ikke interesseret i samtale eller ikke mulig at få kontakt med ... 28

5 Skitseprojekt ............................................................................................. 29

5.1 Forudsætninger ......................................................................................... 29

5.2 Projektforslag ............................................................................................ 30

5.2.1 Delområde 1: Søflade nord for banen – i princippet en udvidelse

af Skenkelsø Sø. ....................................................................... 30


Hagerup Sø

www.niras.dk

5.2.2 Delområde 2: Den centrale søflade i Hagerup Sø. ................... 30

5.2.3 Delområde 3: Lavbundsområde vest for den centrale del af

Hagerup Sø ............................................................................... 30

5.2.4 Styring af vandspejl ................................................................... 31

5.3 Omlægning/regulering af vandløb ............................................................. 31

5.4 Afværgeforanstaltninger ............................................................................ 31

5.5 Anlægsoverslag ........................................................................................ 31

6 Konsekvensvurdering ............................................................................. 34

6.1 Området fremover ..................................................................................... 34

6.2 Landskab, jordbund og topografi .............................................................. 34

6.3 Kulturhistoriske værdier ............................................................................ 34

6.4 Arealanvendelse ....................................................................................... 34

6.5 Grundvand ................................................................................................ 35

6.6 Vandløb og hydrologi ................................................................................ 35

6.7 Næringsstofbelastning og omsætning ...................................................... 36

6.7.1 Kvælstof .................................................................................... 36

6.7.2 Fosfor ........................................................................................ 37

6.7.3 Næringsstofbelastningen af Roskilde Fjord .............................. 37

6.8 Administrative bindinger ............................................................................ 37

6.9 Naturværdier i Hagerup Mose ................................................................... 38

6.9.1 Søernes forventede fremtidige tilstand ..................................... 38

6.9.2 § 3-områder ............................................................................... 39

6.9.3 Bilag IV-arter ............................................................................. 40

6.9.4 Fredninger og beskyttelseslinjer ............................................... 41

6.10 Friluftsliv og Jagt ....................................................................................... 41

6.11 Forurenede grunde ................................................................................... 42

6.12 Tekniske anlæg ......................................................................................... 42

6.12.1 DONG ........................................................................................ 42

6.12.2 HMN .......................................................................................... 42

6.12.3 TDC ........................................................................................... 42

6.12.4 Furesø-Egedal Forsyning .......................................................... 42

6.13 Bygninger .................................................................................................. 43

7 Bilagsfortegnelse ..................................................................................... 44

7.1 Kortbilag .................................................................................................... 44

7.2 Øvrige bilag ............................................................................................... 44

8 Referencer ................................................................................................ 45


Hagerup Sø

www.niras.dk

RESUMÉ

Skrives efter kommunernes kommentarer.


Hagerup Sø

www.niras.dk

1 INDLEDNING

I perioden 1850 – 1950 blev store dele af den oprindelige Hagerup Sø (se Figur

1-1) drænet, for at skabe mulighed for dyrkning af jorden. Dræningen har bety-

det, at området i dag fremstår som delvist opdyrket areal, der gennemløbes af

vandløb der på flere strækninger ligger dybt nedskåret under terræn.

Frederikssund og Egedal Kommuner ønsker nu at undersøge mulighederne for

at genskabe en eller flere søer i området, til gavn for både de naturmæssige og

rekreative værdier i området, samt de nedstrøms beliggende områder. Det er

således hensigten at projektet, ud over at forbedre de lokale muligheder for na-

turoplevelser, skal reducere næringsstofudledningen til nedstrøms beliggende

vandområder. Dermed bidrager projektet til arbejdet med at sikre målopfyldelse i

Sillebro Å og Roskilde Fjord, der både er omfattet af de statslige vandplaner og

er udpeget som Natura 2000 område.

Formålet med nærværende forundersøgelse er at beskrive mulighederne for en

genskabelse af Hagerup Sø i et undersøgelsesområde på ca. 190 ha, svarende

til det størst tænkelige hydrologisk påvirkede areal. Rapporten belyser hydrologi-

ske, tekniske, biologiske og ejendomsmæssige muligheder og konsekvenser ved

retablering af Hagerup Sø.

Forundersøgelsen inkl. skitseprojekt skal efterfølgende danne grundlag for en

politisk beslutning om gennemførelse projektet, samt udgøre grundlaget for en

ansøgning om tilskud hertil.

Figur 1-1. Området med Hagerup Sø i perioden 1842 – 1899 (høje målebordsblade).Eksisterende

vandløb er indtegnet på kortet (åbne vandløb er fuldt optrukne lyseblå linjer, de stiplede

er ørlagte vandløb).


Hagerup Sø

www.niras.dk

2 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE FORHOLD

I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold indenfor undersøgelsesområdet.

Beskrivelserne er baseret på tilgængelige data fra Danmarks Miljøportal, kom-

munernes egne databaser og GIS-systemer, samt informationer fra flere besigti-

gelser af området.

2.1 Områdebeskrivelse

Undersøgelsesområdet er på ca. 190 ha og ligger på kommunegrænsen mellem

Frederikssund og Egedal Kommuner. Området gennemløbes af tre offentlige

vandløb: Sillebro Å mod nord, Holmegrøften mod øst og Ålebæksrenden midt i

undersøgelsesområdet. Umiddelbart syd for området ligger den restaurerede

Skenkelsø Sø der, via Ålebæksrenden, afvander nordpå gennem undersøgel-

sesområdet til Sillebro Å og sidenhen Roskilde Fjord.

Placeringen af undersøgelsesområdet fremgår af nedenstående Figur 2-1.

Undersøgelsesområdet består i dag primært af landbrugsarealer, engarealer og

delvist tilgroede områder med lavt krat og vandhuller.

Der er inden for undersøgelsesområdet spredt bebyggelse (landejendomme),

primært i Egedal Kommune, på østsiden af Ålebæksrenden.

Figur 2-1. Placering af undersøgelsesområdet på grænsen mellem Frederikssund og Egedal

Kommuner.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-2. Jordbundsforhold fra 1 m’s dybde inden for projektområdet (sort markering). Data fra

GEUS jordartskort.

2.2 Landskab, jordbund og topografi

Landskabet i og omkring undersøgelsesområdet er et udpræget istidslandskab.

Landskabets udformning og geologiske opbygning er således resultatet af de

processer der foregik under is-fremstødende i den seneste istid, Weichsel-

istiden. Jf. Figur 2-2 består aflejringerne omkring undersøgelsesområdet hoved-

sagligt af moræneler og smeltevandssand og -grus.

Jordbunden i undersøgelsesområdet er humusjord præget af ferskvandstørv

med en lokal forekomst af ferskvandsler i området omkring Ålebæksrenden og

den åbne del af Holmegrøften. Hvor Skenkelsø Sø løber ud i Ålebæksrenden og

hvor Jørlunde Å løber ud i Sillebro Å er mindre forekomster af ferskvandssand.

Langs undersøgelsesområdets afgrænsning ses pletvise forekomster af hoved-

saligt smeltevandssand og –grus, samt moræneler.

Generelt er området omkring undersøgelsesområdet lettere bakket med stor

terrænvariation (ca. 40 m) fra det højeste til det laveste punkt. Som det fremgår

af kortbilag 1 er der indenfor undersøgelsesområdet langt mindre variation med

et ensartet, forholdsvis fladt terræn i størstedelen af området. Der er lokale bak-

kedrag, primært øst for Ålebæksrenden, hvor koten varierer med et par meter fra

højeste til laveste punkt. Den terrænmæssige afgræsning af den tidligere Hage-

rup Sø fremgår tydeligt af kortbilag 1.

2.3 Kulturhistoriske værdier

Der er ingen registrerede kulturhistoriske værdier inden for undersøgelsesområ-

det. Nærmeste beskyttede fortidsfund er en række rundhøje langs Frederiks-

sundsvej (vest for undersøgelsesområdet) og Roskildevej (øst for området).

Afstanden fra undersøgelsesområdets grænse til rundhøjenes beskyttelseslinjer

er ca. 1 km mod vest og ca. 0,5 km mod øst. Der findes ingen kulturarvsarealer


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-3. Nærmeste beskyttede sten- og jorddiger ift. undersøgelsesområ-

det / 2/

Der findes beskyttede sten- og jorddiger i umiddelbar nærhed af undersøgelses-

området (Figur 2-3), men ingen indenfor selve området. Langs kommunegræn-

sen vest for området, omtrent 50 m fra Hagerupvej er et nord-syd orienteret dige

på ca. 125 m . Ligeledes findes et nord-syd orienteret dige på ca. 210 m i Sken-

kelsø (landsby) øst for undersøgelsesområdet og et sydvest-nordøst orienteret

dige lige nord for området fra Sillebro Å til Gammel Slangerupvej på ca. 540 m.

Digerne er beskyttet mod tilstandsændringer jf. Museumsloven.

2.4 Arealanvendelse

Undersøgelsesområdets 190 ha er hovedsaligt udlagt til landbrugsarealer (se

Figur 2-4). Elleve mindre områder er udlagt til bebygget/befæstet areal og består

af private boliger og landejendomme. Der findes desuden et større antal arealer

med beskyttet natur, hvilket er beskrevet i detaljer i nærværende rapport under

afsnit 2.9. Ferskvandsområder indenfor undersøgelsesområdet består primært af

vandløbene Ålebæksrenden, Sillebro Å systemet og Holmegrøften, samt en del

mindre vandhuller, især i undersøgelsesområdets vestligste del. Endvidere er en

del områder i den nordlige del af undersøgelsesområdet udlagt til skov, primært i

Frederikssund Kommune.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-4. Arealanvendelse i undersøgelsesområdet (Miljøministeriet, vandplan-GIS, 2014).

2.5 Grundvand

Hele undersøgelsesområdet er udpeget som indsatsområde (indsatsområde

Ølstykke-Havelse-Æbelholt) i forbindelse med kortlægningen af drikkevandsres-

sourcer - områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Drikkevand i un-

dersøgelsesområdet indvindes fra et sekundært smeltevandssandmagasin. Data

er yderst sparsomme, men på baggrund af de tilgængelige oplysninger vurderes

magasinet at ligge ca. 10 meter under terræn indenfor den centrale del af under-

søgelsesområdet. Der er en enkelt drikkevandsboring inden for undersøgelses-

området (DGUnr. 192.856), og flere i umiddelbar nærhed.

I det terrænnære grundvandsmagasin er vandspejlet omkring 0,5 meter under

terræn. Det antages på baggrund af de tilgængelige data, at magasinet er

spændt, og at der er en opadrettet grundvandsgradient mellem de to magasiner.

2.6 Vandløb

Indenfor undersøgelsesområdet eller umiddelbart opstrøms/nedstrøms findes 4

offentlige vandløb (se Tabel 2-1). Vandløbenes karakteristika og miljøtilstand

beskrives i nedenstående afsnit.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-5. Offentlige vandløb i, eller i nærheden af, undersøgelsesområdet.

Tabel 2-1: Oversigt over offentlige vandløb i, eller i nærheden af, undersøgelsesområdet.

Vandløb

Åben/rørlagt (læng-

de indenfor under-

søgelsesomr.)

Status og mål i

vandplan Regulativdato Regulativtype

Sillebro Å Åben: 1.701 m.

Rørlagt: 353 m.

Status: DVFI 3

Mål: DVFI 5

20. april 2004 Teoretisk skik-

kelse

Ålebæksrenden Åben: 1.800 m.

Rørlagt: 0 m.

Status: DVFI 3

Mål: DVFI 4


kelse

Holmegrøften Åben: 532 m.

Rørlagt: 1110 m.

Ikke målsat i

vandplanen


kelse

Jørlunde Å Beliggende umid-

delbart opstrøms

undersøgelsesom-

rådet

Status: DVFI 3

- 4

Mål: DVFI 5

26. april 1995 Geometrisk

skikkelse

2.6.1 Sillebro Å

Sillebro Å starter som en forlængelse af Jørlunde Å, der hvor denne løber ind i

undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne. De første 353 meter af vandløbet,

indenfor projektområdet, er rørlagte med en dimension på 90 cm. Derefter er

vandløbet åbent, med en regulativmæssig bundbredde på 100 – 200 cm. Faldet

på strækningen ligger mellem 0,1 og 0,75 ‰ og er således meget beskedent.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Den rørlagte strækning af Sillebro Å er ikke målsat i vandplanen, mens den åbne

strækning er målsat til god økologisk tilstand, med en tilhørende faunaklasse på

5. Den nuværende faunaklasse på strækningen er 3 og vandløbet er således et

godt stykke fra målopfyldelse.

Ifølge regulativet foretages grødeskæring på den åbne strækning op til 3 gange

årligt. Sillebro Å er desuden registreret som § 3-beskyttet vandløb.

2.6.2 Ålebæksrenden

Ifølge regulativet for Ålebæksrenden er vandløbet 4.198 meter langt og løber fra

en mose vest for Ølstykke by og videre frem til udløbet i Sillebro Å. Den nuvæ-

rende reelle længde af vandløbet i dag er dog nærmere omkring 1.800 meter,

idet genskabelsen af Skenkelsø Sø i 2010 skete ”oven på” en stor del af det

gamle vandløbsforløb.

Vandløbet er åbent gennem hele undersøgelsesområdet, med en regulativmæs-

sig bundbredde på 200 cm og et meget beskedent fald på 0,1 ‰.

Ålebæksrenden har karakter af en udrettet, lige afvandingskanal, der ligger dybt

nedskåret i terrænet (se Figur 2-6). I de statslige vandplaner er Ålebæksrenden

karakteriseret som ”stærkt modificeret vandløb” med miljømålet ”godt økologisk

potentiale”, svarende til en faunaklasse 4. Den nuværende faunaklasse er 3.

Vandløbet vedligeholdes ifølge regulativet ved op til 3 årlige grødeskæringer,

med skæring i en slynget strømrende. Ålebæksrenden er desuden registreret

som § 3-beskyttet vandløb.

Figur 2-6. Ålebæksrenden set i nedstrøms retning fra st. 2.950.


Hagerup Sø

www.niras.dk

2.6.3 Holmegrøften

Holmegrøften er et tilløb til Ålebæksrenden. De første 1.110 meter af vandløbet

er rørlagte med en dimension på 20 til 45 cm og et fald på mellem 1,4 og 2,4 ‰.

De sidste 532 meter inden udløbet i Ålebæksrenden er åbne, med en regulativ-

mæssig bundbredde på 60 cm og et beskedent fald på 0,47 ‰.

Vandløbet er ikke omfattet af statens vandplaner.

Vandløbet vedligeholdes ifølge regulativet ved op til 3 årlige grødeskæringer,

med skæring i en slynget strømrende. Vandløbet er ikke registreret som § 3-

beskyttet vandløb.

2.6.4 Jørlunde Å

Jørlunde Å er beliggende umiddelbart opstrøms undersøgelsesområdet. Vand-

løbet er 3.641 meter langt og udgør starten på Sillebro Å.

Da vandløbet ligger udenfor undersøgelsesområdet, og ikke forventes påvirket

ved de foreslåede scenarier, vil det ikke blive yderligere beskrevet her.

2.7 Næringsstofbelastning

Der er en tilstrømning af vand og næringsstoffer til undersøgelsesområdet, som

kan deles op i en tilstrømning fra det opland, som er beliggende opstrøms for

undersøgelsesområdet, samt en tilstrømning fra det direkte opland, som også

kan betegnes som det laterale opland. Det er imidlertid ikke hele det direkte op-

land til undersøgelsesområdet, som er interessant i forhold til skitseprojektet,

men kun den del af området som berøres af skitseprojektet. Opgørelsen af næ-

ringsstofbelastningen er derfor opdelt i en opgørelse af belastningen fra det op-

strøms opland og en arealspecifik belastning fra det direkte opland til undersø-

gelsesområdet.

Næringsstofbelastningerne er opgjort i oplandene som arealbelastninger efter

gældende retningslinjer for belastningsopgørelser i N (kvælstof) og P (fosfor)

vådområdeprojekter / 3/ 4/.

Det topografiske opland opstrøms undersøgelsesområdet er identisk med oplan-

det til Skenkelsø Sø, som er beskrevet i forundersøgelsen for det tidligere udfør-

te vådområdeprojekt / 8/.

2.7.1 Datagrundlag

I beregningerne af næringsstofbelastningen indgår en række parametre som

jordbundsforhold, landbrugsarealets størrelse, andelen af eng og mose i oplan-

det, afstrømning og nedbør.

Til belysning af jorbundsforholdene er anvendt jordklassificeringskortet fra Institut

for Agroøkologi / 5/.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-7. Placering af st. 5213 (se rød cirkel)

Landbrugsarealets størrelse og andel er baseret på marblok-kort fra NaturEr-

hvervstyrelsen / 6/.

Andelen af eng og mose i oplandet er opgjort på baggrund af data om § 3-

beskyttede mose- og engarealer, hentet fra Danmarks Miljøportal.

Den arealspecifikke middelafstrømning er baseret på st. 52.13 Udesundby Å

(Sillebro Å) ved Frederikssund, nedstrøms for undersøgelsesområdet, hvor der i

perioden fra 1978 til 2001 er målt en årlig middelafstrømning på 5,9 l/s/km2. Det-

te kan omregnes til middelafstrømning på 186 mm/år (se Figur 2-7).

Nettonedbøren er baseret på den korrigerede målte årsnedbør fra en station ved

Frederikssund (st.30130) som er 695 mm/år / 8/.

2.7.2 Kvælstof

Kvælstofbelastningen fra oplandet opgøres efter nedenstående empiriske formel

/ 4/:

Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D), hvor

Ntab er kvælstoftabet I kg N /ha

A er vandbalancen (afstrømningen) i mm

D er andelen af det dyrkede areal


Hagerup Sø

www.niras.dk

Middelafstrømning er som tidligere anført målt til 186 mm/år. Andelen af sand-

jord er opgjort til 31 %.

Kvælstoftabet i oplandet kan på den baggrund beregnes til 7,8 kg/ha eller 8.517

kg i hele oplandet til Skenkelsø Sø.

Heraf ledes vandet fra de 572 ha direkte til Skenkelsø Sø via vandløbene Vej-

lebrorenden og Lyngen/Dødningerne, mens den resterende del udgøres af

drænafstrømningen fra det laterale opland på 524 ha, som afbrydes og ledes ud

i faskiner i ådalsranden, hvor det infiltrereres / 8/.

Der kan som udgangspunkt beregnes/forventes en kvælstoffjernelse på ca. 50 %

ved infiltration af drænvand i et vådområde, som omgiver Skenkelsø Sø / 4/.

Fjernelsen i ådalen før drænvandet løber til Skenkelsø Sø fra det laterale opland

kan derfor beregnes til 2.044 kg, mens tilsvarende 2.044 kg ledes til Skenkelsø

Sø.

Kvælstof-tilledningen til Skenkelsø Sø udgøres af bidraget fra det laterale opland

på 2.044 kg og indstrømningen fra vandløbene på 4.462 kg, i alt 6.505 kg.

Kvælstoffjernesen i Skenkelsø Sø beregnes efter nedenstående model / 4/:

Nret=42,1 + 17,8 •log10(Tw), hvor

Nret er Kvælstoftilbageholdesen i %

Tw er opholdstiden i år

Opholdstiden i Skenkelsø Sø tidligere beregnet til er 0,08 år / 8/. Fjernelsesraten

kan derfor beregnes til 23 %.

Fjernelsen i Skenkelsø Sø er beregningsmæssigt på 1,496 kg N mens der ledes

5.009 kg videre til undersøgelsesområdet nedstrøms, afrundet til 5 ton pr. år.

2.7.3 Fosfor

Fosforbelastningen opgøres efter nedestående empiriske formel for transporten

af partikelbundet fosfor i vandløb / 3/:

PP=1,09- exp(-7,6634+0,9206•ln(Qflom)+0,0229•D+0,0187•SL- 0.0412•EM), hvor

Qflom er beregnet som (1-BFI)•A, hvor BFI er baseflowindekset og A er

vandbalancen (afstrømningen) i mm.

BFI er beregnet efter angivelserne på s. 13 i / 3/

D er andelen af det dyrkede areal %

SL er hældningen af vandløbene i m/Km eller ‰

EM er andelen af mose og eng i oplandet i %


Hagerup Sø

www.niras.dk

Den arealspecifikke fosforbelastning kan på denne baggrund beregnes til 0,13

kg/ha i oplandet til Skenkelsø Sø eller 67 kg, fra vandløbsoplandet opstrøms

Skenkelsø Sø.

Tabet af partikelbundet fosfor fra det laterale drænopland til Skenkelsø sø kan

opgøres på basis af median-tabet i overvånings-oplandene i NOVANA pro-

grammet, de såkaldte LOOP-oplande, til 0,062 kg P /ha / 3/. Det antages at den-

ne fosforfraktion tilbageholdes effektivt på engen i ådalen og således ikke i væ-

sentlig grad belaster Skenkelsø Sø og dermed heller ikke det nedstrøms under-

søgelsesområde. Det skal bemærkes, at dette formentlig er en forenkling. Der er

imidlertid ikke datagrundlag for at vurdere en evt. frigivelse af fosfor fra engen i til

Skenkelsø Sø.

I alt tilføres der derfor 67 kg fosfor til Skenkelsø Sø.

I søer, som er i ligevægt med fosforbelastningen, sker der en nettotilbageholdel-

se af fosfor som følge af immobilisering og deponering. Beregningen af denne

tilbageholdelse baseres på Vollenweider-modellen / 3/:

Psø=Pind/(1+Tw0,5), hvor

Psø er søkoncentrationen af fosfor

Pind er indløbskoncentrationen af fosfor

Tw er opholdstiden i år

Der kan herudfra omregnes til en fosfor tilbageholdelse (R) i %:

R = 100•Tw0,5/(1 - Tw

0,5 )

Med en opholdstid i Skenkelsø Sø på 0,08 år fås en fosfortilbageholdelse på 22

%, svarende til at 14,7 kg fosfor tilbageholdes i Skenkelsø Sø, mens 52,3 kg

fosfor tilledes til undersøgelsesområdet nedstrøms.

2.8 Administrative bindinger

Der findes ingen vedtagne lokalplaner eller lokalplaner i forslag indenfor under-

søgelsesområdet. Nærmeste lokalplaner er LP065 i Frederikssund Kommune og

103 i Egedal Kommune (se Figur 2-8). Førstnævnte handler om udlægning af en

byzone i forbindelse med Vinge projektet og sidstnævnte om beskyttelse af

Skenkelsø By som landzone med landsby. Begge områder indgår også i en stør-

re strategi udpeget i kommuneplanerne, som vil blive beskrevet næremere her-

under.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-8.Lokalplaner i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. /15/

Der findes ingen kommuneplaner indenfor den del af undersøgelsesområdet der

ligger i Egedal Kommune. Nærmeste planer omhandler beskyttelse af områder i

Skenkelsø (landsby) samt planer forbundet med erhverv ved Strandvangen

nordvest for undersøgelsesområdet (L-10 og LB 2.3 med rød signatur på Figur

2-9).

Den del af undersøgelsesområdet, der ligger i Frederikssund Kommune, er i den

nuværende Kommuneplan (2013-2025) klassificeret som Landskabskarakterom-

råde 8: Frederikssund istidslandskab. Afsnit 2.2 i kommuneplanen beskriver

retningslinjerne for ændringer i landskabet. Området langs kommunegrænsen er

endvidere klassificeret som beskyttet område, og det gælder således, ”..at land-

skabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal

beskyttes mod byggeri, anlæg og ændringer i arealanvendelsen, som kan svæk-

ke eller udviske disse kvaliteter.”/ 9/.

Den vestlige” tange” af undersøgelsesområdet der strækker sig ned mod Gam-

mel Slangerupvej indgår tillige i Kommuneplanen som et byområde der frigives til

Vinge i perioden 2019-2025. Området er dækket af BB 2.1 som bliver blandet

byområde, Vinge Nord / 9/.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-9. Kommuneplaner indenfor undersøgelsesområdet. Den grønne plan viser udbredelsen af

Landskabskarakterområde 8, og den røde plan i undersøgelsesområdets østligste del

er BB 2.1, udlagt til blandet byområde i Vinge. /15/

2.9 Naturværdier (§3-områder, fredninger, beskyttelseslinjer)

Oplysninger om naturværdier er primært baseret på de data der er registreret på

Miljøportalen og i Naturdatabasen. Dette grundlag er suppleret med nyere §3-

registreringer (NST’s datapakker) fremsendt af kommunerne i marts og april

2014, samt nyere undersøgelser af §3-områder og bilag IV-arter (flagermus og

padder) i Egedal og Frederikssund Kommuner /10/, /13/, /14/ og /16/.

2.9.1 § 3-områder

Indenfor undersøgelsesområdet er der registreret 56 områder omfattet af natur-

beskyttelseslovens § 3-beskyttelse, samt 5 arealer der potentielt set er §3-

områder, men hvortil der er 15-årig genopdyrkelsesret. Områderne består af

naturtyperne mose, eng og sø, fordelt på 26 mose-områder, 15 eng-områder og

14 søer/vandhuller, samt et enkelt areal registreret af Naturstyrelsen uden oplys-

ninger om naturtypen (se Figur 2-10 og kortbilag 2). Registreringen af områderne

stammer både fra perioden 1980 – 2000 og fra nyere registreringer fra 2010 –

2014.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-10. Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Især for de ældre registreringer er oplysningerne meget sparsomme og der fore-

ligger kun plantelister for få af de registrerede områder. Naturtilstanden af

hovedparten af områderne er i de nyeste registreringer vurderet til ringe eller

dårlig, primært på grund af manglende drift, tilgroning eller eutrofiering /14/.

2.9.2 Bilag IV-arter, padder

På Danmarks Miljøportal er der ikke registreret fund af padder på habitatdirekti-

vets bilag IV indenfor undersøgelsesområdet.

I en undersøgelse udført for Frederikssund Kommune i 2013 er der dog registre-

ret både spidssnudet frø og stor vandsalamander i den vestlige del af undersø-

gelsesområdet / 10/. Egedal kommune har ligeledes udført en undersøgelse af

bilag IV-padder i 2014, hvor der er registreret yngleforekomster for spidssnudet

frø og stor vandsalamander /14/.

Indenfor undersøgelsesområdet er der i alt 11 nyere (2013 og 2014) registrerin-

ger af lokaliteter med spidssnudet frø og 9 registreringer af lokaliteter med stor

vandsalamander (se kortbilag 3). Desuden er der i Egedal Kommune flere lokali-

teter hvor der er registreret frøer der enten er spids- eller butsnudet.

Samlet set vurderes området således at rumme gode levesteder for, og betydeli-

ge bestande af, både spidssnudet frø og stor vandsalamander.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-11. Forekomst af bilag IV-arter af padder og flagermus indenfor undersøgelsesområdet.

2.9.3 Bilag IV-arter, flagermus

I den del af undersøgelsesområdet der er beliggende i Egedal Kommune, er der

i sommeren 2014 udført en undersøgelse af forekomsten af flagermus / 14/. Der

blev registreret brunflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og sydflagermus

i rimelig gode bestande. Området karakteriseres som et godt jagtområde for de

normalt forekommende flagermusearter i Nordsjælland. Det vurderes i samme

rapport, at potentialet for flagermus vil øges, hvis der skabes en større sammen-

hængende vandflade, idet dette vil udvide fourageringsområdet for flagermus.

Der er ikke udført undersøgelser af flagermusebestanden i den del af undersø-

gelsesområdet der ligger i Frederikssund Kommune. I 2005 blev der dog udført

en undersøgelse i et område få hundrede meter nordvest for undersøgelsesom-

rådet / 16/. Ved denne undersøgelse blev der registreret dværgflagermus, brun-

flagermus og skimmelflagermus.

2.9.4 Beskyttelseslinjer

Ålebæksrenden og Sillebro Å er indenfor undersøgelsesområdet omkranset af

åbeskyttelseslinjer (se Figur 2-12). Ålebæksrenden er i sin fulde længde beskyt-

tet af en linje på hver side af brinken der varierer mellem 150 og 300 m i alt.

Sillebro Å er indenfor undersøgelsesområdet alene af beskyttet på en del af

strækningen i Egedal Kommune, ligeledes med en 150 m linje fra den sydlige

brink.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-12. Å-beskyttelseslinjer omkring vandløbene der passerer undersøgelsesområdet.

2.9.5 Fredninger

Der findes ingen fredede områder, eller aktuelle forslag til fredninger, indenfor

eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet.

2.10 Friluftsliv og Jagt

Jf. Naturstyrelsens kort over friluftsaktiviteter landet over / 11/ er der ingen offici-

elle naturruter, faciliteter, overnatningsmuligheder, seværdigheder eller fiskeri-

muligheder inden for undersøgelsesområdet.

Egedal Kommune har en foreslået cykelrute på 5 km af grusveje, der løber ind

over den østlige del af undersøgelsesområdets afgrænsning, jf. Figur 2-13 og /

12/. Frederikssund Kommune har ingen registrerede rekreative tiltag indenfor

undersøgelsesområdet.

Der er ved en besigtigelse af undersøgelsesområdet konstateret mindre sku-

re/hytter i kratlignende beplantning minimum to steder. Det vurderes, at disse er

forbundet med jagtaktiviteter indenfor undersøgelsesområdet. Ved de afholdte

lodsejersamtaler blev det oplyst, at flere lodsejere bruger området til fritidsjagt.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 2-13. Rekreative cykelruter i undersøgelsesområdet, som foreslået af Egedal

Kommune – udklip af / 12/.

2.11 Forurenede grunde

Undersøgelsesområdet dækker ikke over områdeklassificerede arealer, og der

er heller ikke registreret forurenede grunde kortlagt på V1- eller V2-niveau / 2/.

De nærmeste forurenede grunde befinder sig hhv. vest for Frederikssundsvej og

øst for Roskildevej, og påvirker på ikke undersøgelsesområdet.

2.12 Tekniske anlæg

Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler inden for projektområdet via LER

den 31. januar 2014. NIRAS er ikke vidende om yderligere tekniske anlæg og

kabler/ledninger anlagt efter denne dato.

Fire selskaber har oplyst, at have ledninger indenfor området: DONG, TDC,

HMN og Furesø Egedal Forsyning. De tekniske anlæg består af gasledninger, el-

kabler, master/muffer samt spildevands- og forsyningsledninger. Den højeste


Hagerup Sø

www.niras.dk

koncentration ses i den del af undersøgelsesområdet, der hører under Egedal

Kommune. En oversigt over oplyste ledninger i og umiddelbart omkring under-

søgelsesområdet fremgår af nedenstående Figur 2-14 samt af kortbilag 4.

DONG

Selskabet har en primær ledning med etablerede master og muffer i

nord/sydgående retning. Ledningen følger stort set Ålebæksrendens forløb gen-

nem undersøgelsesområdet (pink signatur på Figur 2-14).

Endvidere har DONG et 10kV kabel (orange signatur) i øst/vestgående retning i

undersøgelsesområdets sydligste del, umiddelbart nord for Skenkelsø Sø. Kab-

let er delt i to grene, og begge grene krydser Ålebæksrenden. Derudover har

DONG etableret en række forsyningsmaster i øst/vestgående retning mellem

Ålebæksrenden og Holmegrøften i den centrale del af projektområdet (grøn sig-

natur) samt mindre 4kV kabler tilsluttet disse master (gul signatur).

HMN

HMN har en større gasledning, der krydser undersøgelsesområdets sydlige del

to steder umiddelbart nord for Dalvejen og Dildalvej, i øst/vestgående retning

(rød-hvid stribet signatur).

Figur 2-14. Eksisterende tekniske anlæg i og omkring undersøgelsesområdet.


Hagerup Sø

www.niras.dk

TDC

Teleselskabet har meddelt PCM kabler mv. omkring Hagerupvej i den nordlige

del af undersøgelsesområdet, og krydsende Sillebro Å to steder inden for under-

søgelsesområdet (lilla, stiplet signatur). Af det fremsendte materiale fremgår, at

der muligvis er nedlagt kabler i/under åen, men det er fremsendte materiale er af

en så ringe kvalitet, at det ikke er muligt at afgøre på nuværende stadie.

Furesø Egedal Forsyning

Forsyningsselskabet har alene vandforsyningsledninger øst for Ålebæksrenden

(mørkeblå signatur). Vandforsyningsledningen løber langs Hagerup Søvej, øst

for undersøgelsesområdets afgrænsning. Umiddelbart nord for Skenkelsø Sø

krydser ledningen ind i undersøgelsesområdets sydligste del. Spildevandsled-

ningen er ikke indenfor undersøgelsesområdets afgrænsning.


Hagerup Sø

www.niras.dk

3 INDLEDENDE SCREENING OG SCENARIER

Inden gennemførelsen af lodsejersamtalerne i vinteren/foråret 2015, blev der

udarbejdet to scenarier med forskellige vandspejlsniveauer, for bedst at illustrere

mulighederne inden for undersøgelsesområdet. Scenarierne blev udvalgt ud fra

den eksisterende viden om terrænforhold, naturværdier, tekniske forhold og an-

dre kendte bindinger/udfordringer, men uden viden om lodsejernes holdning til

projektet.

Disse scenarier dannede således udgangspunkt for de lodsejerundersøgelser

der blev udført i foråret 2015. På baggrund af disse to scenarier og tilbagemel-

dingerne fra lodsejerne, blev der udarbejdet et skitseprojekt (se afsnit 0).

3.1 Indledende scenarie 1 – lavt vandspejl i kote 7.0

Scenarie 1 var baseret på en minimal ændring i forhold til de eksisterende for-

hold, samt en fastholdelse af afvandingen fra den opstrøms beliggende Sken-

kelsø Sø. Det åbne vandspejl i søerne ville under scenarie 1 blive begrænset til

ca. 2 ha, men kunne udvides alt efter omfang af jordarbejdet.

Rent praktisk ville terræn lavere end kote 7,0 m blive sat under vand, således at

Hagerup Sø ville få et frit vandspejl i maksimalt kote 7,0 m. Det oversvømmede

areal ville blive øst for Ålebæksrenden nær Holmegrøftens udløb i denne. Der

ville desuden være pletvise oversvømmede arealer andre steder indenfor under-

søgelsesområdet. De oversvømmede arealer fremgår af Figur 3-1.

Figur 3-1. Hagerup Sø i scenarie 1 med nuværende vandløb.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Arealet af det åbne vandspejl var i dette scenarie begrænset og udgjorde samlet

set ca. 2 ha. Vandstanden i søen ville variere fra 0 til ca. 0,2 m i de oversvøm-

mede områder. Etableringen af en større søflade i scenarie 1 ville således være

afhængig af en større afgravning af jord. Alt efter hvor meget jord der blev afgra-

vet ville der kunne skabes en sø af variabel udbredelse og dybde. Søen ville dog

i alle tilfælde være af begrænset størrelse.

Udover en eventuel afgravning for at skabe en større vanddybde i søen, ville der

skulle foretages en omlægning af Holmegrøften og etablering af en ny afvan-

dingsgrøft, således at afvandingsforholdene indenfor undersøgelsesområdet ikke

blev ændret.

3.2 Indledende Scenarie 2 – højt vandspejl i kote 8.0 m

Scenarie 2 blev baseret på et ønske om at få så meget sø (åbent vandspejl)

indenfor undersøgelsesområdet som muligt. I dette scenarie blev der ændret på

afvandingen fra Skenkelsø Sø, og vandstanden i området hævet, så et område

på ca. 47 ha ville have frit vandspejl. Området med frit vandspejl var desuden,

ligesom i scenarie 1, muligt at udvide alt efter omfang af jordarbejde.

Figur 3-2. Hagerup Sø i scenarie 2 vandspejlskote maks. 8,0 m med nuværende vandløb. Lyseblå +

mørkeblå markering viser total udbredelse hvis samtlige arealer inden for undersøgelsesområdet

oversvømmes til kote 8,0 m. Sort markering viser undersøgelsesområdets afgrænsning.


Hagerup Sø

www.niras.dk

For at afgrænse søens udbredelse ville der skulle etableres jordvolde med over-

skydende afgravet jord fra projektet.

Afvandingen fra Skenkelsø Sø, ville i dette scenarie skulle ændres, så søen

fremover ville have afløb til Marbækrenden og videre ud i Roskilde Fjord.

Arealet af det åbne vandspejl i Hagerup Sø ville i dette scenarie udgøre ca. 47

ha. Da der ingen sø er i dag, ville vandstanden ved kote 8,0 variere fra ca. 0 m til

ca. 1,2 m i de oversvømmede områder, såfremt der ikke afgravedes i undersø-

gelsesområdet.


Hagerup Sø

www.niras.dk

4 LODSEJERFORHOLD

Der er 155 matrikler indenfor undersøgelsesområdet, fordelt på 110 matrikler i

Egedal Kommune og 45 matrikler i Frederikssund Kommune. Flere matrikler har

samme ejer, hvilket betyder at der i alt er 54 lodsejere indenfor undersøgelses-

området, hvoraf 10 lodsejere ejer matrikler i begge kommuner.

Udgangspunktet for etablering af søen er, at det skal ske på baggrund af frivillige

aftaler med lodsejerne. Der er derfor i perioden februar – maj 2015 udført en

undersøgelse af lodsejernes holdning til projektet.

Undersøgelsen er udført i form af indledende informationsbreve med oplysninger

om projektet, samt efterfølgende lodsejersamtaler enten hos lodsejerne, hvis de

ønskede dette, hos kommunen eller pr. telefon. Ved samtalerne er projektet

blevet præsenteret og diskuteret, hvorefter lodsejerne er blevet bedt om at til-

kendegive deres holdning til etablering af en sø på deres matrikler, samt deres

eventuelle ønsker vedr. køb, salg eller bytte af jord.

Efterfølgende er lodsejernes holdning til en mulig sø blevet samlet på oversigts-

kort, som har dannet baggrund for placeringen af de søer der indgår i det skitse-

projekt der er arbejdet videre med (se afsnit 0). Af bilag 1 fremgår en komplet

liste over matrikler og lodsejere.

4.1 Lodsejernes holdning til projektet

Figur 4-1 viser lodsejerholdningen indenfor undersøgelsesområdet med grønne

farver for positiv/positiv med forbehold, gul og grå farve for hhv. ikke mulige at få

fat på og ikke interesserede i samtale samt rød farve for negativ. Som det frem-

går af figuren er der overordnet en positiv stemning blandt lodsejerne omkring

projektet. De negativt stemte lodsejere ejer primært matrikler i yderkanten af

undersøgelsesområdet.

4.1.1 Positiv og positiv med forbehold

Der er 11 lodsejere der har tilkendegivet at være positive uden forbehold, hvoraf

to ønsker at sælge deres matrikel/matrikler. De 11 lodsejere ejer tilsammen 26

matrikler. To har udtrykt ønske om, at modtage erstatning såfremt jorden inden-

for deres matrikel bliver vådere efter gennemførelsen af projektet.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Figur 4-1 Lodsejerholdninger indenfor undersøgelsesområdet

Langt størstedelen af lodsejerne indenfor undersøgelsesområdet er positive med

forbehold. Fordelt på 18 lodsejere er i alt 71 matrikler markeret som positive med

forbehold. Forbeholdende omhandler primært:

• økonomisk kompensation eller erstatningsjord såfremt matriklerne bliver våde

• at jagt fortsat kan foregå i området

• at etableringen af en sø betyder et frit vandspejl

• begrænsning ift. offentlig adgang til området

De positivt stemte lodsejere ejer jord hovedsaligt syd for Sillebro Å og i området

vest for Ålebæksrenden. I området omkring Skenkelsø By, i den sydligste del af

undersøgelsesområdet, er næsten alle lodsejere positivt stemt.

4.1.2 Negativ

Seks lodsejere er negativt stemt over for projektet, og ønsker ikke deres jord

påvirket. Det drejer sig i alt om 17 matrikler. Af disse seks lodsejere ejer fem

yderligere matrikler indenfor undersøgelsesområdet, hvor lodsejerne er positive

eller positive med forbehold. Kun én lodsejer ønsker sine to matrikler helt friholdt

af projektet. Denne lodsejer ejer de to vestligste matrikler markeret med rødt, lige

nord for Dalvejen i Frederikssund Kommune.


Hagerup Sø

www.niras.dk

4.1.3 Ikke interesseret i samtale eller ikke mulig at få kontakt med

Seks lodsejere har det af forskellige årsager ikke været muligt at få kontakt til

(markeret med gult på Figur 4-1) og 13 lodsejere har ikke ønsket en samtale om

projektet. De i alt 19 lodsejere ejer tilsammen 41 matrikler, hovedsaligt i Egedal

Kommune. Det høje antal matrikler skyldes bl.a. at det ikke har været muligt at få

fat på ejerne af de mange små matrikler i den østligste del af undersøgelsesom-

rådet, omkring Holmegrøftens udspring.


Hagerup Sø

www.niras.dk

5 SKITSEPROJEKT

5.1 Forudsætninger

På baggrund af de tekniske og biologiske forhold i området, samt den gennem-

førte lodsejerundersøgelse er det valgt, at arbejde videre med et skitseprojekt,

der består af 3 søer og et antal vandhuller. De vanddækkede arealer udgør til-

sammen et område på ca. 12,5 ha, fordelt på ét større område og to mindre,

samt et antal mindre vandhuller.

Der er en del udfordringer forbundet med at hæve vandspejlet i Hagerup Sø

tilstrækkeligt til at der naturligt kan dannes søer. Hvis vandspejlet hæves til over

kote 7,25 hindres afløbet fra Skenkelsø Sø. Derudover ligger der i kanten af den

tidligere søflade enkelte ejendomme med meget lave sokkelkoter. Dette skitse-

projekt baserer sig derfor primært på at skabe de ønskede søflader ved afgrav-

ning. De eksisterende lavninger i terrænet udnyttes, men det vil i alle tilfælde

være nødvendigt med afgravninger for at opnå tilstrækkelig vanddybde til at

forhindre tilgroning med tagrør.

Det er i forbindelse med dette skitseprojekt forudsat at opgravet jord håndteres

lokalt så der opnås jordbalance i projektet. At søerne skal etableres ved afgrav-

ning giver substantielle udfordringer med indbygning af de store mængder jord

der vil blive genereret. Flere lodsejere har tilkendegivet at de er interesseret i at

få hævet deres terræn med en del af den opgravede jord. Disse lodsejere har

arealer klassificeret som potentiel landbrugsjord, og arealer ønskes hævet for at

kunne fortsætte den nuværende landbrugsmæssige udnyttelse. Dette sætter

begrænsninger for hvor tykt et lag der kan udplaneres på arealerne, da man

risikerer at kvæle det eksisterende muldlag hvis der udlægges for tykt et lag.

Lagtykkelsen bør derfor holdes omkring 0,25-0,30 m. Det betyder, at for hver

hektar sø med en vanddybde på 1,2 meter skal der som udgangspunkt være

omkring 4 ha til genindbygning, hvis arealerne skal udnyttes landbrugsmæssigt i

den efterfølgende sæson. På arealer der ikke skal anvendes til landbrugsmæs-

sig drift kan lagtykkelse øges til 0,5 m.

Det afgravede jord er langt overvejende ferskvandstørv og har derfor højt orga-

nisk indhold. Denne type jord er relativt stabil så længe at den er intakt. Den

intakte tørvejord holdes stabil af plantefibrene der løber på kryds og tværs i

jordmatricen. Når jorden afgraves og plantefibrene brydes bliver jorden meget

ustabil og meget vanskelig at udlægge i tykkere lag end 0,5 meter da maskiner-

ne kun vanskeligt kan køre på det udlagte jord.

Det er forudsat, at der ikke udføres jordudlægninger i eksisterende § 3-områder.

Det er desuden tilstræbt ikke at etablere ny søflade i eksisterende § 3-områder.

Der inddrages dog i begrænset omfang sådanne områder i den foreslåede

søflade.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Projektet er tænkt som 3 delområder med hver deres karakteristika. Projektfor-

slaget er vist i kortbilag 5 og de nedenstående beskrivelser henviser derfor til

dette kortbilag.

5.2 Projektforslag

5.2.1 Delområde 1: Søflade nord for banen – i princippet en udvidelse af

Skenkelsø Sø.

Ved afgravning etableres her en mindre sø på ca. 1,2 ha med det samme vand-

spejl som i Skenkelsø Sø, dvs. kote 7,25 m. Vandspejlet i søen styres ved at

udlægge et stryg ved udløbet af Ålebæksrenden med samme kote som det der

for nuværende styrer vandspejlet i Skenkelsø Sø. Søen vil således få gennem-

løb af Ålebæksrenden. Placeringen af stryget fremgår af kortbilag 5. Søen ud-

graves til en gennemsnitlig vanddybde på 1,2 meter på ca. 50% af den markere-

de søflade. Resten afgraves med varierende vanddybder og skråningsanlæg så

der skabes varierende vanddybder. Ud over den afgravede søflade oversvøm-

mes ca. 0,5 ha der vil stå med 0-25 cm vanddække. Den overskydende jord

udplaneres øst og vest for søen i et ca. 0,25 meter tykt lag. I alt skal der afgraves

og genindbygges ca. 11.500 m3 jord.

5.2.2 Delområde 2: Den centrale søflade i Hagerup Sø.

Søen etableres med et vandspejl i kote 7,00 m. Søen vil få et vandspejl på ca.

9,4 ha. Søen vil blive ca. 400 meter lang og ca. 100-300 meter bred. Ved et

vandspejl på 7,00 m vil søen stort set udelukkende fremkomme ved udgravning.

Ålebæksrenden vil få ind og udløb gennem søens østlige ende. Vandspejlet

styres med et stryg der udlægges i Ålebæksrenden inden sammenløbet med

Holmegrøften. Ved at vælge denne placering af stryg og søflade ændres afvan-

dingen i de store lavbundsområder øst for Hagerup Sø ikke. Søen udgraves til

en gennemsnitlig vanddybde på 1,2 meter på ca. 50% af den markerede søflade.

Alt efter hvor effektivt søen indtages af tagrør forventes mindst 5 ha af søfladen

således at holdes fri for tagrør. Resten af søen afgraves med varierende vand-

dybder og skråningsanlæg så der skabes varierende vanddybder og varierende

våde biotoper. Den overskydende jord udplaneres øst og vest for søen i et ca.

0,25 meter tykt lag. I alt skal der afgraves og genindbygges ca. 110.000 m3 jord.

Ud over den afgravede søflade oversvømmes ca. 2 ha øst for Ålebæksrenden.

Området vil stå med 0-25 cm vanddække ved et vandspejl i kote 7,00 m. Inden

for dette område udgraves 3 områder fladt skråningsanlæg og med vanddybder

på gennemsnitligt 1,2 m i de centrale dele, således at der vil være permanente

vandspejl i et område der ellers må forventes at gro til i tagrør og dunhammer.

Disse åbne vandflader vil tilgodese padder og ynglende fugle. Der skal udgraves

ca. 2.800 m3 fra de tre vandhuller. Afgravet jord udplaneres på arealerne om-

kring vandhullerne.

5.2.3 Delområde 3: Lavbundsområde vest for den centrale del af Hagerup Sø

Der ændres ikke på afvandingen i dette område da det afvander mod nord uden

for projektområdet. Området er i forvejen fugtigt og står delvist bevokset i skov


Hagerup Sø

www.niras.dk

og krat. Der er tre mindre vandhuller i området i forvejen. Ved afgravning etable-

res her en mindre sø på ca. 1,9 ha. Søen udgraves til en gennemsnitlig vand-

dybde på 1,2 meter på ca. 65 % af den markerede søflade. Resten afgraves

med varierende vanddybder og skråningsanlæg så der skabes varierende vand-

dybder. Den overskydende jord udplaneres primært øst for søen i et ca. 0,25

meter tykt lag. I alt skal der afgraves og genindbygges ca. 20.000 m3 jord.

Ud over den afgravede søflade etableres yderligere 5 vandhuller i varierende

størrelser fra 100 til 400 m2 for dermed at skabe et sammenhængende område

med en mosaik af vandhuller, mere tørre biotoper og krat. Vandhullerne udgra-

ves med flade skråningsanlæg og en vanddybde på gennemsnitligt 1,2 meter i

de centrale dele. Der skal udgraves i gennemsnit ca. 180 m3 fra hvert vandhul, i

alt ca. 900 m3. Afgravet jord udplaneres på arealerne omkring vandhullerne.

5.2.4 Styring af vandspejl

Vandspejlet styret via to stryg. Et med et vandspejl i kote 7,25 m i Ålebæksren-

den ved udløbet fra søen i delområde 1 og et med et vandspejl i kote 7,00 m i

Ålebæksrenden umiddelbart opstrøms sammenløbet med Holmegrøften. Den

præcise bundkote for de to stryg skal fastlægges nærmere i detailprojekterings-

fasen.

5.3 Omlægning/regulering af vandløb

Det foreslåede projekt nødvendiggør ikke omlæg af områdets vandløb. Ålebæks-

renden vil dog komme til at gennemløbe to nye søer.

De to stryg der etableres for at styre vandspejlskoterne i sø 1 og 2, kræver en

godkendelse efter reguleringsbekendtgørelsen.

Det nuværende regulativ for Ålebæksrenden og Holmegrøften omfatter, ud over

de foreslåede ændringer i dette projekt, ligeledes strækningen gennem Sken-

kelsø Sø. Det kan overvejes om der udarbejdes et nyt regulativ for disse vand-

løb, idet ændringerne i forhold til det gældende regulativ vil være forholdsvis

betydende.

5.4 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes ikke at være nødvendigt at udføre egentlige afværge tiltag for byg-

ningerne i projektområdet. Der er dog enkelte bygninger hvor nuværende grund-

vandsspejl skal pejles for at kunne sige noget om hvor vidt grundvandsstanden

bliver ændret signifikant.

Dette vil skulle belyses nærmere i en eventuel detailprojektering.

5.5 Anlægsoverslag

Prissætningen forudsættes, at der foretages grundvandssænkning ved udgrøft-

ning og pumpning ved udgravningen af de to store søflader i delområde 1 og 2.

Vandet renses inden udledning til vandløb. Hvis ikke der udføres grundvands-


Hagerup Sø

www.niras.dk

sænkning i forbindelse med udgravning af søen vil søen hurtigt blive fyldt med

vand, mens udgravningen står på. Dette vil gøre det særdeles svært at udføre

arbejdet, og denne løsning kan ikke prissættes.

Det forudsættes, at opgravet jord oplægges i miler. Oplæg i miler vil lade det

opgravede jord afvande og muliggøre genindbygning.

Anlægsoverslaget er baseret på lokal indbygning af den opgravede jord. Hvis

jorden i stedet skal bortkøres, vil dette give anledning til en ekstraomkostning i

størrelsesordenen 15 mio. kr.

Prisen for afgravning og genindbygning af jorden er langt den vigtigste parame-

ter for prissætning af opgaven. Den anvendte enhedspris er baseret på priser fra

V&S Prisdata, samt erfaringstal for lignende anlægsprojekter. Håndtering af så

store mængder jord med højt organisk indhold og med en stor geografisk spred-

ning gør det svært at estimere enhedsprisen da f.eks. jordens bæreevne, evt.

krav til maskinstørrelse, krav til anvendelse af jernplader etc. ikke er kendt. Pri-

sen er derfor behæftet med en relativt stor usikkerhed der ikke er indeholdt i de

20% usikkerhed ift. uforudsete udgifter.

Det forudsættes, at rydning af krat og fældning af træer også indbefatter bort-

skaffelse af materiale og opgravning af stød. Da jorden skal håndteres og gen-

indbygges er det nødvendigt at frasortere stød og rødder. Stød og rødder opgra-

ves ikke i områder som ryddes for at indbygge jord.

Området er ikke områdeklassificeret, og det forudsættes derfor at jorden er ren

og kan indbygges uden yderligere undersøgelser. Anlægsoverslaget indeholder

derfor heller ikke udgifter til hvis der måtte påtræffes gamle forureninger i form af

f.eks. byggeaffald i de gamle tørvegrave.

Ud over de i anlægsbudgettet angive udgifter tilkommer der udgifter til supple-

rende undersøgelser så som geotekniske boringer til bestemmelse af jordens

bæreevne og tykkelse af tørvelaget. Herudover kommer udgifter til detailprojek-

tering, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilsyn med udførelse, ansøgning til Ba-

nedanmark om hævning af vandspejl ind mod banelegemet samt diverse øvrig

myndighedsbehandling.

Alle beløb er angivet i kr. ekskl. moms.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Tabel 5-1: Anlægsoverslag for etablering af Hagerup Sø og tilgrænsende søer og vandhuller

Post

nr.

Benævnelse Mængde Pris (kr)

1 Etablering, drift og sløjfning af arbejds-

plads inkl. køreplader og kontrolopmåling

Sum 1.370.000,-

2 Rydning og bortskaffelse af buskads samt

optagning af stød

35.000 m2 1.750.000,-

3 Fældning og bortskaffelse af træer samt

optagning af stød

13.000 m2 390.000,-

4 Optagning og bortkørsel af eksisterende

hegn samt opsætning af midlertidigt hegn

sum 50.000,-

5 Delområde 1 udgravning, midlertidigt op-

lag, genindbygning

11.500 m3 760.000,-


lag, genindbygning

110.000 m3 9.440.000,-

7 Delområde 2, udgravning af 3 vandhuller 2.800 m3 140.000,-


lag, genindbygning

20.000 m3 1.330.000,-

9 Delområde 3, udgravning af 5 vandhuller 900 m3 50.000,-

10 Etablering af stryg af grus 20 m3 20.000,-

11 Tørholdelse af udgravning Sum 1.000.000,-

12 Uforudsete arbejder 20% 2.810.000,-

Samlet 19.110.000,-


Hagerup Sø

www.niras.dk

6 KONSEKVENSVURDERING

I det efterfølgende afsnit er udført en vurdering af projektets påvirkninger af om-

givelserne. Vurderingen er i hovedsagen afgrænset til at omfatte de forhold som

vurderes at kunne have betydning for myndighedsbehandlingen og udstedelse af

dispensationer og tilladelser efter gældende lovgivninger, der omfatter og regule-

rer disse forhold.

6.1 Området fremover

Såfremt projektet med genopretning af Hagerup Sø gennemføres inden for un-

dersøgelsesområdet, vil det have stor betydning for området generelt. Området,

der i dag er fladt og med ensartet vegetation, vil ved etableringen af de projekte-

rede søflader få en hel anden landskabelig fremtoning, samt lokalt ændrede

afvandingsforhold.

Den flora og fauna der under de nuværende forhold er tilstede alene omkring/i

vandhuller forventes således at spredes ud over et større areal. De eksisterende

vandløb påvirkes ligeledes, idet flere strækninger af Ålebæksrenden ændres til

en del af de kommende søer, eller får hævet vandspejlet.

Nærliggende skovbevoksede arealer vil kunne brede sig eller alternativt gå ud

idet en forhøjet vandstand i området kan påvirke træerne negativt. Der vil som

følge af den hævede vandstand omkring Ålebæksrenden kunne opstå områder

som moser, engarealer, rørskov og mindre vandhuller/paddesøer.

De områder der udlægges jord fra udgravning af søerne, vil ligeledes blive påvir-

ket. Jordudlægningen sker dog i et tyndt lag, hvorfor det forventes at området

efter en kort periode vil vende tilbage til den tidligere tilstand.

6.2 Landskab, jordbund og topografi

Da alt materiale fra udgravning håndteres indenfor undersøgelsesområdet, for-

ventes der ingen større konsekvenser for landskabets jordbund og geologi.

De udlagte jordmængder vil naturligvis hæve terrænet i de områder de lægges

ud i, men dette vurderes at være af så begrænset højde, at det ikke vil have en

betydning for områdets samlede udtryk og topografi.

6.3 Kulturhistoriske værdier

Der forventes ingen påvirkning af de omkringliggende kulturhistoriske værdier.

6.4 Arealanvendelse

Ved etablering af de projekterede søflader ændres mulighederne for arealan-

vendelse i de områder der direkte berøres af søerne, samt på de omkringliggen-

de arealer. Jordudlægningen på de nuværende landbrugsarealer vil betyde at

disse arealer hæves med op til 25 cm, hvilket forventes at forbedre dyrkningsfor-

holdene på disse arealer.


Hagerup Sø

www.niras.dk

De nuværende skovarealer forventes kun påvirket i lav grad, da de fleste af dis-

se arealer findes et stykke fra de projekterede søer. De skovområder der findes i

nærheden af de kommende søer, samt på de arealer hvor vandspejlet ændres,

må forventes at blive påvirket af projektet. De mest robuste arter i forhold til et

højt vandindhold i jorden vil blive positivt påvirket, mens arter der ikke tåler høj

grundvandsstand vil blive negativt påvirket. Overordnet set forventes disse æn-

dringer at være små og ske naturligt over en længere tidshorisont.

6.5 Grundvand

Når søerne i delområder 1, 2 og 3 anlægges sker det ved afgravning, hvilket

medfører, at dræn i området sløjfes. Vandspejlet i den centrale del af undersø-

gelsesområdet vil som følge kunne hæves med op til ca. 0,5 m. Afhængigt af

trykforholdende i det terrænnære magasin og det sekundære magasin kan det

betyde, at gradientforholdet mellem de to magasiner ændres. En ændring i gra-

dientforhold har betydning ift. bl.a. grundvandsdannelse samt forurening af det

sekundære magasin hvis der sker forurening i området.

Da datagrundlaget indenfor undersøgelsesområdet er så sparsomt, skal der i

forbindelse med detailprojekteringen laves moniteringsboringer med filtersætning

i både det terrænnære og sekundære magasin, og på baggrund af pejledata

laves en kortlægning af magasinforholdene. Såfremt det på denne baggrund

vurderes, at gradientforholdende ændres efter udførelsen af søfladerne, skal

konsekvensen vurderes på ny. Såfremt gradientforholdene bibeholdes vurderes

projektet ingen påvirkning at have på grundvandet.

6.6 Vandløb og hydrologi

Det eneste vandløb der bliver påvirket af projektet er Ålebæksrenden, der kom-

mer til at blive omdannet til sø på de to strækninger hvor sø 1 og 2 bliver etable-

ret. Ålebæksrendens nuværende tilstand som et langsomtflydende vandløb med

tæt vegetation af vandpest, betyder at de naturmæssige værdier må betragtes

som begrænsede. Etablering af søerne, inklusive de to stryg der skal hæve

vandstanden, forventes således ikke at have negative konsekvenser for dyre- og

plantelivet i åen.

Ændringen af Ålebæksrenden vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslo-

vens § 3, samt en godkendelse efter vandløbslovgivningen og regulativet for

vandløbet.

De dræn og rørlagte vandløb der findes opstrøms de to stryg der etableres vil

formentlig få en reduceret afvandingsevne, idet vandstanden generelt hæves i

disse områder. Funktionen og placeringen af disse dræn bør fastlægges i forbin-

delse med en detailprojektering.

I forbindelse med detailprojekteringen skal det desuden fastlægges om der evt.

er behov for afværgeforanstaltninger for baneanlægget mellem den nye sø 1 og

Skenkelsø Sø. Det vurderes dog, på baggrund af den nuværende viden, at


Hagerup Sø

www.niras.dk

vandstandshævningen er så begrænset at effekten på vandstanden under banen

ligeledes vil være meget begrænset.

6.7 Næringsstofbelastning og omsætning

Der etableres tre større søer indenfor undersøgelsesområdet. Søerne vil få tilført

næringsstoffer fra oplandet. To af søerne (nr. 1 og 2 på kortbilag 5) vil få gen-

nemstrømning af Ålebæksrenden og dermed en tilførsel af næringsstoffer både

herfra og fra de laterale oplande.

Den tredje sø (nr. 3 på kortbilag 5) vil ikke få gennemløb af vandløb, og styres

primært af grundvandspejlet i området. Det antages derfor at næringsstofbelast-

ningen af disse søer er meget begrænset uden at dette dog kvantificeres nær-

mere.

Næringsstofbelastningen og omsætningen i de to gennemstrømningssøer be-

skrives herunder.

Sø1 beliggende i delområde 1 har på baggrund af oplandsarealet på 1.189 ha

inklusiv det laterale opland på 93 ha og et beregnet volumen på 11.400 m3 en

opholdstid på 0,005 år.

Sø2, der er hovedsøen beliggende i delområde 2, har på baggrund af oplands-

arealet på 1.408 ha inklusiv et lateralt opland på 219 ha en beregnet opholdstid

på 0.033 år.

Næringsstoftilførslen til hver sø kan opdeles i en tilførsel fra det opstrøms opland

og en tilførsel fra det laterale opland

6.7.1 Kvælstof

Sø 1

Der er i afsnit 2.7.2 beregnet en årlig kvælstoftilførsel fra det opstrøms beliggen-

de opland på 5.000 kg N.

Tilførslen fra det laterale opland kan beregnes på baggrund af beregningsform-

lerne præsenteret i afsnit 2.7.2 til 15,2 kg ha, i alt 1.416 kg.

Den samlede kvælstoftilførsel til søen udgør altså 6.416 kg. På baggrund af sø-

ens korte opholdstid, vil der ikke være en væsentlig kvælstoftilbageholdelse.

Sø2

Tilførslen fra Sø1 opstrøms er beregnet til 6.416 kg.

Tilførslen fra det laterale opland kan beregnes til 17,6 kg pr. ha, i alt 3.844 kg.

Den samlede tilførsel kan derfor beregnes til 10.250 kg. På baggrund af op-

holdstiden kan der beregnes en kvælstoftilbageholdelse i søen på 15,6 %, sva-


Hagerup Sø

www.niras.dk

rende til 1.600 kg, mens den resterende andel på 8.650 kg vil strømme videre

nedstrøms til Roskilde Fjord.

6.7.2 Fosfor

Sø1

Der er i afsnit 2.7.3 beregnet en årlig fosfortilførsel fra det opstrøms opland på

52,3 kg.

Tilførslen fra det laterale opland kan på baggrund af beregningsmetoderne præ-

senteret i afsnit 2.7.3 opgøres til 0,116 kg pr. ha, i alt 10,7 kg.

Den samlede fosfortilførsel kan derfor beregnes til 63 kg.

Der kan ved hjælp af Vollenweider-modellen beregnes en fosfortilbageholdelse

på knap 7 % svarende til 4,4 kg. Den resterende andel på beregningsmæssigt

58,6 kg ledes videre nedstrøms til Sø 2.

Den beregnede fosforkoncentration (ligevægtskoncentration) i Sø1, der er inte-

ressant i forhold til søens fremtidige tilstand, bliver 27 µg P/l. Det skal dog be-

mærkes, at beregningerne er overslagmæssige og dermed meget usikre.

Sø 2

Tilførslen fra sø1 opstrøms er beregnet til 58,6 kg.

Tilførslen fra det laterale oplad kan beregnes til 0,141 kg pr. ha, i alt 30,9 kg.

Den samlede tilførsel kan derfor beregnes til 89,5 kg fosfor.

Der kan ved hjælp af Vollenweider-modellen beregnes en fosfortilbageholdelse

på 15 % svarende til 13.4 kg. Den resterende del på 76,1 kg ledes videre ned-

strøms til Roskilde Fjord.

Den beregnede fosforkoncentration (ligevægtskoncentration) i Sø2 bliver 29 µg

P/l. Det skal dog ligeledes her bemærkes, at beregningerne er overslagmæssige

og dermed meget usikre.

6.7.3 Næringsstofbelastningen af Roskilde Fjord

Som det fremgår af ovenstående afsnit, forventes der en fosfortilbageholdelse på

ca. 13 kg om året og en kvælstoftilbageholdelse på ca. 1.600 kg om året, i de to

søer der etableres omkring det nuværende vandløb, Ålebæksrenden. Denne

reduktion vil bidrage til arbejdet med at opnå målopfyldelse i Roskilde Fjord.

6.8 Administrative bindinger

Søfladen i delområde 3 er placeret i Frederiksund Kommune, og søfladerne i

delområde 1 og 2 er placeret i begge kommuner. Som beskrevet er der i Frede-

rikssund Kommune en gældende Kommuneplan med retningslinjer for ændring i


Hagerup Sø

www.niras.dk

landskabet, der er beskyttet langs kommunegrænsen. Etableringen af søer vil

være en ændring i landskabet, men ændringen vurderes ikke at ville have betyd-

ning for den overordnede istids-landskabsform ligesom det eksisterende terræn

og de underliggende aflejringer afspejler en tidligere tilstedeværelse af sø-

elementer. En etablering af søfladerne vurderes umiddelbart at have en positiv

effekt på den visuelle oplevelse af istidslandskabet, og vil kunne hjælpe med

yderligere at understrege landskabsvariationen. Kommuneplanen er ligeledes

gældende for området syd for Hagerup, hvor Skenkelsø blev gendannet for en

del år siden. Her har søen bidraget positivt til landskabet, og samme effekt for-

ventes i nærværende projekt.

Søfladen i delområde 3 er delvist indenfor det i kommuneplanen udpegede om-

råde til den kommende Vinge By. Det vurderes, at en søflade her vil have en

positiv påvirkning på nærmiljøet i bydelen, hvor der vil være søkig fra nærmeste

naboer.

Der er ikke yderligere administrative bindinger i området der påvirkes.

6.9 Naturværdier i Hagerup Mose

6.9.1 Søernes forventede fremtidige tilstand

Søerne vil blive lavvandede med mulighed for en udbredt forekomst af både

undervandsvegetation og rørskov. Det forventes, at søerne i de første år efter

etableringen vil have en ustabil tilstand, med periodevise opblomstringer af alger

og trådalger. Efter nogle år forventes det dog, at søerne overgår til en mere sta-

bil tilstand.

Baseret på ovenstående næringsstofberegninger vurderes det, at søernes til-

stand vil være forholdsvis god. Dette baseres på, at de beregnede fosforindhold

på henholdsvis 27 og 29 µg/l, ligger på et niveau hvor der kan forventes en klar-

vandet tilstand med udbredt undervandsvegetation.

Fiskebestanden i søerne kan have en afgørende betydning for tilstanden, der

kan forværres hvis der etableres alt for tætte bestande af fredfisk såsom skaller

og brasen. Det må forventes, at fiskebestandens etablering og udvikling vil på-

virkes af den bestand der findes i Skenkelsø Sø, idet yngel herfra vil kunne tilfø-

res via Ålebæksrenden. Der findes ingen oplysninger om udførte fiskeundersø-

gelser i Skenkelsø Sø (søgning foretaget i FiskBase, juni 2015), så det er ikke

muligt at vurdere hvilke arter der mest sandsynligt vil forekomme i de nye søer.

I den nuværende situation findes der i Ålebæksrenden meget tætte forekomster

af vandpest (Elodea sp.). Denne undervandsplante er kendt for at kunne danne

meget tætte forekomster, hvilket bl.a. er set i Furesøen indenfor de seneste år.

Der vil være en reel risiko for at vandpest kommer til at dominere i de nye søer

og det kan derfor overvejes at aktivt udplante andre arter af undervandsplanter,

der kan stabilisere tilstanden og eventuelt udkonkurrere vandpesten.


Hagerup Sø

www.niras.dk

6.9.2 § 3-områder

Etableringen af de nye søområder vil naturligvis påvirke de § 3-områder der

ligger direkte under de nye søflader. Desuden vil udlægningen af jord fra afgrav-

ningen af søerne i teorien kunne påvirke § 3-områderne.

Søområde 1

I den sydligst beliggende sø (sø 1) findes et enkelt moseområde der er § 3-

beskyttet. Dette område er besigtiget senest d. 7. maj 2014, hvor det blev kate-

goriseret som et rigkær, med en estimeret naturtilstand på ”ringe”. Vegetationen

beskrives som udbredt med høje stauder, tagrør eller græsser og det vurderes at

der er behov for afgræsning og bekæmpelse af invasive arter. Der er desuden

observeret nattergal ved besigtigelsen.

En ændring til en sø i dette område vurderes at have en naturforbedrende effekt,

idet den hævede vandstand og større søflade vil erstatte en ensartet mose-

vegetation i ”ringe” tilstand. Der vil sandsynligvis etableres nye moseområder

langs periferien af den nye sø.

Søområde 2

Det store centrale søområde (sø 2) kommer til at dække over 3 eng-områder, 1

vandhul og 4 moseområder, alle beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Områderne er besigtiget i 2013 og 2014 og harr alle en naturtilstand på enten

moderat eller ringe. Det anføres, at arealerne er præget af eutrofiering, tilgroning

og manglende afgræsning.

Baseret på den forholdsvis dårlige naturtilstand på arealerne vurderes det, at

genskabelsen af en sø vil have en samlet naturforbedrende effekt på området,

idet der vil skabes nye habitater for områdets dyre- og planteliv. Langs den

kommende søflade vil der med stor sandsynlighed dannes nye mose- og engom-

råder, der vil kompensere for tabet af nuværende § 3-arealer.

Hævning af vandspejlet nordøst for sø 2

I det område hvor vandspejlet hæves findes på nuværende tidspunkt en § 3-

registreret eng, der er registreret af Naturstyrelsen. Der findes ikke oplysninger

om arealets naturtilstand eller dominerende arter.

Engen vil ændre karakter til en mosaik af moseområder og vandhuller, efter

vandstandshævningen og udgravningen af 3 dybere partier. Den øgede vand-

stand vil formentlig betyde at der dannes nye engområder i områderne langs

søen/moseområdet.

Søområde 3

Området hvor sø 3 etableres er på nuværende tidspunkt registreret som § 3-

beskyttet mose og eng, samt et vandhul. Engarealet er besigtiget i 2010, mens

mosearealet er besigtiget i 1981. Engarealet er vurderet til god naturtilstand,

hvilket er det højest registrerede indenfor hele undersøgelsesområdet. Der er


Hagerup Sø

www.niras.dk

observeret rørhøg og flagermus på arealet, samt en temmelig omfattende plante-

liste med over 70 arter. Ifølge vurderingen er der behov for afgræsning og ophør

med tilskudsfodring.

Søen etableres på en del af engarealet og stort set hele mosearealet, som derfor

vil skifte naturtype. På de omkringliggende arealer, der ikke berøres direkte af

søen, må det forventes at naturtypen kan opretholdes, idet der ikke ændres på

vandtilførsel eller vandstand i området. De arealer der ligger helt op ad søen vil

muligvis blive påvirket i form af en ændret vegetation, idet det forventes at søens

bredvegetation vil etableres i dette område.

Vandhullet der ligger indenfor det område søen etableres i vil fortsat have karak-

ter af sø/vandhul. Det må dog forventes at vandhullet vil ændre karakter, idet

størrelsen udvides markant. Overordnet set, forventes det dog at en stor del af

de arter der findes i vandhullet nu, vil kunne etablere sig i den nye sø.

De vandhuller der etableres tæt på sø 3 er beliggende i moseområdet eller uden-

for dette. Det vurderes, at etablering af mindre vandhuller vil have en positiv

effekt på moseområdet, idet tilgroningen reduceres i disse områder, samtidig

med at der etableres en større diversitet af habitater.

Der vil skulle gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse for

alle de påvirkede lokaliteter og det må forventes at der skal etableres erstat-

ningsbiotoper for en del af disse.

6.9.3 Bilag IV-arter

Søområde 1

Der er ikke registeret bilag IV-arter indenfor det område sø 1 etableres i. Nord for

området er der observeret dværg- og troldflagermus, samt både stor vandsala-

mander og spidssnudet frø.

Etableringen af sø 1 vurderes at have en positiv effekt på levevilkårene for både

padder og flagermus, i forhold til den nuværende tilstand af dette område.

Søområde 2

Der er registreret spidssnudet frø på den eng der er beliggende i den vestlige del

af den nye sø. Denne eng er vurderet som en vigtig lokalitet for spidssnudet frø,

både med hensyn til fødesøgning og spredning / 13/.

Det vil kun være en mindre del af engen der bliver direkte berørt af den nye sø.

Det vurderes, at spidssnudet frø fortsat vil kunne anvende engen til fødesøgning,

samtidig med at det nye søareal kan indgå som potentielt levested for frøerne.

Overordnet set, er det således vurderingen at etableringen af sø 2 vil have en

positiv effekt på bestandsudviklingen og spredningsmulighederne for spidssnu-

det frø i dette område.


Hagerup Sø

www.niras.dk

Hævning af vandspejlet nordøst for sø 2

I det område hvor vandspejlet hæves, er der i 2014 registreret spidssnudet frø,

samt brun- og dværgflagermus / 14/. Umiddelbart nord for er der desuden obser-

veret stor vandsalamander.

En større og mere sammenhængende søflade med lavt vand, vil forbedre yngle-

potentialet for padderne i området. Dette gælder især hvis det sikres, at der ikke

etableres en fiskebestand i søen. Flagermusene vil ligeledes kunne anvende

søfladerne til at jage over.

Søområde 3 og nærliggende vandhuller

I det område hvor sø 3 og tilhørende mindre vandhuller etableres, findes i forve-

jen en god bestand af både stor vandsalamander og spidssnudet frø. Samlet set

øges antallet af vandhuller i området og der sikres et større areal af denne natur-

type, hvilket forventes at have en positiv effekt på disse arter.

Ved etablering af søen og de tilhørende vandhuller bør det sikres at disse etable-

res så der er optimale for padderne, hvilket også omfatter at der er fokus på

deres levesteder på land (gren- og stenbunker m.m.).

Flagermus

Den samlede vurdering for bestanden af flagermus i området er, at potentialet for

at øge bestand vil forbedres ved etablering af de nye søflader. Dette baseres

bl.a. på at flagermus ofte søger føde over åbne vandflader.

Ved gennemførsel af projektet anbefales det, at have fokus på eventuelle større

og ældre træer i området, således at disse kan bevares som potentielle leveste-

der for flagermusene.

6.9.4 Fredninger og beskyttelseslinjer

Der er ingen fredninger indenfor eller i nærheden af området og derfor heller

ingen konsekvenser vedrørende dette.

Sø 1 og 2 vil begge ligge indenfor den å-beskyttelseslinje der findes for Åle-

bæksrenden, hvorfor det vil være nødvendigt at søge om dispensation fra denne.

Etableringen af søerne vil ligeledes betyde at å-beskyttelseslinjen bør ændres

fremadrettet, idet en del af åen vil blive inddraget i søerne.

Den nye sø 2 vil have en størrelse så den fremover vil afkaste en søbeskyttel-

seslinje

6.10 Friluftsliv og Jagt

En genopretning af Hagerup Sø vil betyde en øget interesse for området som det

f.eks. er set i forbindelse med etableringen af Skenkelsø Sø. Publikumsfaciliteter

og anlæg til fremme af friluftsinteresser skal, hvis de ønskes gennemført, ske

med tanke på natur og landskab, samt undgå at tilføre gener til de lokale beboe-


Hagerup Sø

www.niras.dk

re i området. Der er dog ikke planlagt nye stier eller ændrede adgangsforhold til

området.

Jagtforholdende vil ændre sig, idet de nye søflader og mindre vandhuller vil æn-

dre på forholdene for det aktuelle dyreliv i området. Det forventes, at projektet vil

have en positiv effekt på hagljagten, idet mængden af fugle såsom ænder og

gæs må forventes at stige. Omvendt kan det ikke udelukkes at jagtmulighederne

for råvildt forringes, idet en del af deres græsningsområder bliver omdannet til

søer.

6.11 Forurenede grunde

Der forventes ingen problemer med jordforurening ved det aktuelle projektfor-

slag.

6.12 Tekniske anlæg

Den søflade, der naturligt opstår ved Holmegrøften ved afskaffelse af dræn,

samt søfladen i delområde 3, er ikke i umiddelbar nærhed af tekniske anlæg, og

det vurderes, at der ikke er nogle konsekvenser for tekniske anlæg i forbindelse

med etableringen af disse to søer. For søfladerne i delområde 1 og 2 er konse-

kvenser vurderet i nedenstående afsnit.

6.12.1 DONG

Den primære ledning med etablerede master og muffer i nord/sydgående retning

langs Ålebæksrenden løber lige vest for søflade 1. Der er en mast umiddelbart

vest for søfladen. Masten er ikke i berøring med søfladen, men står i et område

der er udlagt til jordudlægning. I forbindelse med jordudlægningsarbejdet skal

det sikres, at der er uændrede forhold omkring masten.

Ved søflade 2 passerer den primære ledning øst om. To master er i berøring

med søfladens afgrænsning mod øst. I forbindelse med etableringen af søfladen

skal masterne sikres mod bølgepåvirkning og undergravning af fundamenter.

6.12.2 HMN

Den store gasledning, der krydser undersøgelsesområdets sydlige umiddelbart

syd for søflade 2, ligger under en flade udpeget til jorddepontering. Ledningen

vurderes ikke påvirket af projektet.

6.12.3 TDC

Ingen af TDC’s kabler påvirkes af projektet.

6.12.4 Furesø-Egedal Forsyning

Forsyningsselskabets ledninger er ikke i berøring eller i umiddelbar nærhed af

søfladerne, og vurdere upåvirket af projektet.


Hagerup Sø

www.niras.dk

6.13 Bygninger

Der er ingen bygningselementer der direkte berøres af de nye søflader. Fire

bygningselementer ligger dog i nærheden af søfladen for sø nr. 2 (se Figur 6-1).

Heraf ligger en enkelt af bygningerne i det område der er foreslået til jordudlæg-

ning fra afgravningen af søerne. Der er tale om et skur der formentlig anvendes

til jagt.

Der forventes ingen påvirkning af beboelsesbygninger ved gennemførelse af

foreslåede projekt.

Figur 6-1: Kortudsnit der viser bygningselementer (røde figurer) omkring sø nr. 2.


Hagerup Sø

www.niras.dk

7 BILAGSFORTEGNELSE

7.1 Kortbilag

Kortbilag 1 Topografiske forhold

Kortbilag 2 Beskyttede naturtyper, § 3 områder

Kortbilag 3 Beskyttede naturtyper, bilag IV arter

Kortbilag 4 Tekniske anlæg

Kortbilag 5 Skitseprojekt

7.2 Øvrige bilag

Bilag 1 Liste over lodsejere


Hagerup Sø

www.niras.dk

8 REFERENCER

/ 1/ http://urbandanmark.dk/byplanlaegning-hovedstaden/1484-hagerup-

so-ved-vinge-genskabes-maske. Hentet den 24. marts 2014.

/ 2/ Danmarks Miljøportal. Data om miljøet i Danmark.

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/. Hentet den 7. marts

2014.

/ 3/ Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder. Notat fra DCE. 10.

december 2013.

/ 4/ Regneark til beregning af N-tilbageholdelse fra Naturstyrelsen, de-

cember 2013. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tilskudsordninger/nye-

vandprojekter/den-kommunale-vaadomraadeindsats/for-kommuner/noegledokumenter-

til-kommuner/n-vaadomraader/

/ 5/ Jordklassificeringskort fra Institut for Agroøkologi.

http://dca.au.dk/forskning/den-danske-jordklassificering/

/ 6/ Markblikkort fra NaturErhversstyrelsen.

http://naturerhverv.dk/landbrug/kort-og-markblokke/download-af-

data/#c6648

/ 7/ Afstrømning i danske Vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr. 340. 2000.

/ 8/ Frederiksborg Amt / Skenkelsø Sø. Vådområdeprojket, VMPII. Revide-

ret udgave. Udarbejdet af Hedeselskabet, 8.april 2005.

/ 9/ Frederikssund Kommune. Kommuneplan 2013-2025.

/ 10/ Frisenvænge, J., Vikstrøm, T., Briggs, L., Løgstrup, M & Hesselsøe,

M, 2013. Naturkortlægning og vurdering af mulighed for afledning af

overfladevand i nyt byudviklingsområde ”Vinge”. Notat udført af Amphi

Consult, 12 sider.

/ 11/ http://udinaturen.naturstyrelsen.dk/udinaturen/. Hentet den 24. marts

2014.

/ 12/ Oplev naturen i Egedal Kommune. Dokument tilgængeligt på Kommu-

nens hjemmeside: http://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-

fritid/ud-i-det-groenne/gode-gaa-og-cykelture. Hentet den 24. marts

2014.


Hagerup Sø

www.niras.dk

/ 13/ Riis, M., Elmeros, M. og Hesselsøe, M., 2005. Biologisk screening i

forbindelse med kommuneplantillæg vedrørende ”Ny by ved Store

Rørbæk”. Rapport fra Amphi Consult, 28 sider.

/ 14/ Hedal, S. & Plöger, E., 2014. Naturregistreringer ved ”Hagerup Sø,

2014. Rapport fra AGLAJA, 6 sider.

/ 15/ Plansystem DK (http://nirasmap.niras.dk/

Map.aspx?page=KI Basis&Site=NirasInternKort)

/ 16/ Frisenvænge, J. & Hesselsøe, M., 2009: Undersøgelser af flagermus i

området ved Spangegård. Notat fra Amphi Consult, 8 s.

Documents

Hagerup Sø, Frederikssund og Egedal Kommuner · området (Figur 2-3), men ingen indenfor selve området. Langs kommunegræn-sen vest for området, omtrent 50 m fra Hagerupvej er