Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper

Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og

fjerkræ – fordele og ulemper

Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske

Svinerådgivning.

Deltagere i projektet: Michael Tersbøl (projektleder), Niels Finn Johansen og Kjeld Vodder Nielsen,

Landscentret samt Karin Stavnskær, NordVest Agro.

Formål med projektet

• Afdække om et udvalg af grovfoderafgrøder og proteinafgrøder kan levere energi og protein af den ønskede kvalitet til svin og fjerkræ

• Fremme brugen af grovfoder i de økologiske svine- og fjerkræbesætninger

• Udvikle sædskiftet til større alsidighed og større dyrkningssikkerhed

• Udvikle analysepakker til foderanalyse af grovfoder til hhv. fjerkræ og svin

Hvorfor grovfoder?

Grovfoder til grise:• Holder dyrene beskæftigede• Giver en fysisk mæthedsfornemmelse• Forlænger foderoptagelsen og dermed den periode, hvor

der tilflyder næringsstoffer til tarmen• Udvikler – via mikroorganismer – et surt miljø i tarmen,

der modvirker visse bakterier (bl.a. Coli)• Øger egenproduktionen af varme, hvilket nedsætter

foderbehovet til opretholdelse af varmen om vinteren – kan omvendt være en ulempe om sommeren

• Giver mere svingende næringsværdi, der varierer over tid• Næringsværdi og -effekt meget mindre undersøgt end ved

kraftfoder

Hvorfor grovfoder?

Grovfoder til høns:• Holder hønsene beskæftigede• Giver mere ro i flokken og mindre agressivitet• Giver større mæthedsfornemmelse• Reducerer dødeligheden• Giver mere svingende næringsværdi, der

varierer over tid• Næringsværdi og effekt meget mindre undersøgt

end ved kraftfoder

Hvorfor dyrke proteinafgrøder?

Hjemmeavlede proteinafgrøder• Øger selvforsyningen med kvælstof på markniveau• Øger selvforsynings-andelen, så energitung import

kan mindskes• Bidrager til at variere sædskiftet

Proteinafgrøder til foder importeres for en hel dels vedkommende

Fordele og ulemper ved høst før modenhed

Fordele:• Den tidlige høst afbryder væksten af ukrudt inden

frøkastning• Dyrkningssikkerheden for specielt de sent

modnende afgrøder øges• Mekanisk ukrudtsregulering efter høst har mere

effekt grundet bedre tid• Bedre tid til og mulighed for etablering af

efterafgrøder• Bedre mulighed for etablering af f.eks. vinterraps

Fordele og ulemper ved høst før modenhed

Ulemper:• Større uensartethed af foderværdi end ved høst

til modenhed• Evt. udlæg svides lettere af, hvis det er meget

varmt og tørt ved helsædshøst• Lav tilgængelighed af maskiner til ribbehøstning

og crimpning• Øgede omkostninger til konservering af afgrøder i

forhold til høst ved modenhed.

Afgrøder og høstmetoder

Grovfoder høstet som grønkorn og efterfølgende ensileret og/eller fermenteret

Afgrøde Ensileret Fermenteret

Grønrug X

Grønhavre X

Vikke/havre grønkorn X

Vinterraps i knopstadie X X


Grovfoder høstet som helsæd og efterfølgende ensileret og evt. fermenteret

Afgrøde Ensileret Fermenteret

Byg/ærtehelsæd XKløvergræsensilage X XMajshelsæd XRapsensilage ved gulning XSoyabønner X X

Afgrøder og høstmetoder Proteinafgrøder, ribbehøstet eller crimpet og efterfølgende ensileret

Afgrøde Ribbehøstet Crimpet

Sojabønner XHestebønner X XLupiner X XByg/ærter X XKorn X


Andre afgrøder

Afgrøde Ensileret Rå

Cikorierod X

Cikorietop X

Cikorie

Ribbehøst

18 fod Shelbourne ribbebord på Claas Jaguar 840

Indsæt billede 0515

Ribbehøst

Ribbebordet - Her ses tandrækker på ribberotoren. Ved rotation imod kørselsretningen afribbes kerner, samt de øvre strå- og aksdele. Tandrækkerne har en karakteristisk "nøglehuls- udformning".


Ribbehøst

Et kig ind i ribbebordet


Ribbehøst


Høst og frakørsel

Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor


Ifyldning af ribbemiks


Pressekammeret – her komprimeres ribbemiksen og der vikles et net om rundballen


Rundballe omvikles med plastfolie. Rotationen af ballen er nødvendig for at opnå fuldstændig dækning med plastfolie.

Mejetærskning og crimpning


Mejetærskning af hestebønner med John Deere 9640



Crimpning med Murska 2000



Siloposen lukkes i enden



Lupiner doseres fra tanken på maskinen og falder ned mellem valserne



Her ses de vådvalsede lupiner efter en tur gennem valserne



Det crimpede materiale føres ind i siloposen via en snegl



De crimpede lupiner i siloposen


Det crimpede ligger nu i siloposen


Dyrknings- og høstomkostninger

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Byg/ærter Hestebønner Lupin Ukrudt/lupin Lupin Hestebønner

Om

ko

stn

ing

er

- kr.

pr.

to

n T

S .

Dyrkningsomkostninger Ribbehøst Mejetærskning

Hjemkørsel Wrapning i rundballer Crimpning i silopose

Beregnet foderværdi til henholdsvis søer, fjerkræ og kvæg

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

Byg/ærter -ribbehøst

Hestebønner -ribbehøst

Lupin - ribbehøst Ukrudt/lupin -ribbehøst

Lupin - crimpet Hestebønner -crimpet

Fo

de

rvæ

rdi -

kg

tø

rsto

f p

r. f

od

ere

nh

ed

Beregnet foderværdi til søer - kg TS pr. FEso Beregnet værdi til fjerkræ - kg TS pr. 11 MJOE fjerkræ

Beregnet foderværdi til kvæg - kg TS pr. FE

Foderpris til søer – dyrkning, høst og konservering

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50





Om

ko

stn

ing

er

til d

yrk

nin

g o

g e

nsileri

ng

- k

r. p

r. F

eso

.

Foderpris til høns – dyrkning, høst og konservering

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00





Om

k. t

il d

yrk

nin

g o

g e

nsile

rin

g -

kr.

pr.

11 M

JO

E f

jerk

ræ

.

Konklusioner (1)1. Det er teknisk muligt at dyrke og

ribbehøste/crimpe afgrøder som hestebønner, lupin, byg/ært og sojabønner med godt resultat. Afgrøderne ensileres fint.

2. Høsttidspunktet skal afpasses nøje til afgrødens udvikling, så den rette tørstofprocent opnås.

3. Raps kan ensileres både som grønraps og ved ”helsædstidspunkt”, men har lidt svært ved at ensilere grundet lavt sukkerindhold. Grønraps skal fortørres inden ensilering.

4. Foderværdien af crimpede lupiner, hestebønner og byg/ærter svarer stort set til foderværdien i tilsvarende modne afgrøder.

Konklusioner (2) 5. Ribbehøstet lupiner, hestebønner, byg/ærter og

soja er langt mere koncentreret end tilsvarende afgrøder høstet som almindelig helsæd, d.v.s. inklusive hele stænglen.

6. Ribbehøstede afgrøder er efter analyserne at dømme et godt grovfoder til høns og grise.

7. Der mangler undersøgelser af, hvorvidt grise i praksis kan udnytte kernerne i ribbehøstede afgrøder, grundet kernernes fremskredne udviklingstrin.

8. Crimpning er lidt dyrere pr. energienhed end ribbehøstning

Næste skridt…

• Alle analyserede foderemner vurderes og der udarbejdes beskrivelse af hvert enkelt. Konstrueres til indsættelse i det eksisterende katalog om fodermidler til økol. svin og fjerkræ.

• Der udvælges et mindre antal foderemner til dyrkning i større format i 2007.

• Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk ægproducent.

• Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk smågriseproducent.

Documents

Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper