Greenpeace Action, Forår 2014

DERES HJEM ER I FARE! BAGSIDEN FORTÆL OS HVAD DU MENER! MIDTERSIDERNE

Din støtte gør en forskel.�Verden rundt.�Hver dag.

Arktis

ARCTIC 30’S ANNE MIE:

"TAK FOR DINSTØTTE"

SIDE 2

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Forår 2014

#2/2014

Fokus

Smid monstrene

ud af dit garderobeskab! SIDE 6

Tigeraktivister afslører uansvarlig palmeolieproduktionHÅRDT PRES PÅ VIRKSOMHEDER KAN HJÆLPE MED AT STOPPE SKOVRYDNINGEN I INDONESIEN SIDE 8

Action 2014-1 DK_v3.indd 1 2014-04-28 16:23

ArktisØjeblikket

Sammen er vi stærke!

Arktis trues af klimaforandringer og olieudvinding. Den 18. september 2013 gennemførte Greenpeace en fredelig aktion mod Gazproms olieboringer i Arktis. Dagen efter blev skibet Arctic Sunrise bordet af russiske sikkerhedsstyrker, der tog de 30 personer om bord til fange. De blev fængslet og fik først efter tre måneder lov til at vende hjem. Danske Anne Mie var 3. styrmand på skibet.

Action 2014-1 DK_v3.indd 2 2014-04-25 14:14

action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 3

ArktisM

arKus M

auth

e

Kære miljøvenFor to år siden fi k jeg mit ønskejob: Styrmand for Greenpeace. Her kan jeg kombinere min passion for livet på søen med at være med til at skabe opmærksomhed om, hvad er galt på vores klode. Forhåbentligt kan jeg være med til at gøre en forskel.

Sidste år var jeg med til at gøre opmærksom på problemerne ved olieboringer i Arktis og de katastrofale følger, et olieudslip vil have for den unikke natur. I slutningen af december kom jeg hjem til Danmark efter 100 dages ufrivilligt ophold i Rusland. Jeg var blevet truet med våben, havde siddet isolationsfængslet i to måneder og været tilbageholdt i yderligere en måned. Anklaget for forbrydelser, jeg ikke havde begået.

Da jeg kom hjem, spurgte mange, om jeg stadig ønskede at sejle for Greenpeace. Mit svar var et stort JA. Grunden til det er den støtte, du og hundredtusinder af andre mennesker verden over har givet mig og de 29 andre. Du har hjulpet os med at skabe opmærksomhed om vores sag, og jeg er dig dybt taknemlig. Bevidstheden om, hvor mange og hvor stærke vi er tilsammen, hjalp mig med at holde modet oppe. Det er ikke mindst takket være jer, at jeg er kommet helskindet igennem!

For nylig påmønstrede jeg igen et Greenpeaceskib. Denne gang Rainbow Warrior III i Mexico. Det er så dejligt at være tilbage på søen. Rainbow Warrior III er vores sejlskib, og hun bevæger sig simpelthen som en drøm igennem vandet, alene drevet frem af naturens kræfter.

Endnu engang: Af hjertet tusind tak for, at du er med os. Sammen kan vi gøre en forskel. Sammen kan vi beskytte vores natur og miljø!

De kærligste hilsner og håb om en dejlig tilværelse,

Anne Mie Roer Jensen3. styrmand Rainbow Warrior III

dM

itri sharo

Mov

Action 2014-1 DK_v3.indd 3 2014-04-25 14:14

4 • action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014

Kina

En ny branchestatistik viser, at Kina sidste år installerede næsten 10 gigawatt solceller. Det er mere end noget andet land nogensinde før har gjort på et enkelt år. Samtidig steg produktionen af vindkraft i Kina i 2013 med 36 % til i alt 140 terawatttimer. Det svarer til ca. 2,5 % af landets samlede elforbrug.

Kina er stadig meget afhængig af forurenende energikilder som kul med det resultat, at landets befolkning udsættes for voldsom luftforurening og andre miljøproblemer. De seneste år er væksten i kulforbruget dog faldet, samtidig med at brugen af vedvarende energikilder fortsætter med at stige. Det giver håb for fremtiden . ●

millioner kræver nu beskyttelse af Arktis. Hjælp med at give Arktis en endnu stærkere stemme! Skriv under på: savethearctic.org

Antarktis

Japan indstiller sin hvalfangst ved Antarktis efter international dom.

Den internationale domstol i Haag fastslog i slutningen af marts, at Japans såkaldte ”videnskabelige” hvalfangst i Det Sydlige Ishav er ulovlig. Dommen har fået Japan til at aflyse årets planlagte hvalfangst.

Japan har i flere år trodset det internationale forbud mod kommerciel hvalfangst, der blev vedtaget i 1982. Japan er bl.a. fortsat med at dræbe hundredvis af fredede hvaler i Det Sydlige Ishav ved Antarktis under påskud af, at fangsten foregik til et videnskabeligt formål.

Greenpeace har i over 30 år kæmpet for at beskytte hvalerne og har fastholdt, at Japans hvalfangst ved Antarktis ikke er videnskabelig og derfor er ulovlig. Nu har

den internationale domstol i Haag kendt fangsten ulovlig og krævet, at Japan stopper den.

– Dommen bekræfter

en gang for alle, at vi hele tiden har haft ret i, at Japans hvalfangst intet har med videnskab at gøre. At Japan nu tager

konsekvensen og aflyser fangsten for i år, er en fantastisk nyhed for hvalerne og de mange mennesker, der sammen

med os i en årrække har kæmpet på hvalernes side, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace. ●

Gode nyheder for hvalerne

Kina slår verdensrekord i solpaneler

For første gang i over 100 år slipper hvalerne i Det Sydlige Ishav i år for at blive jaget.

Xuzhou-solkraftværket i Kina genererer ca. 26 millioner kilowatt-timer (kWh) om året. Det nedbringer kul-

forbruget med 7.900 ton og sparer klimaet for 21.000

ton CO2-udslip.

scott portelli

nyhederzh

iyon

g fu

5

Action 2014-1 DK_v3.indd 4 2014-04-25 14:14

Grønland

Grønland kan skabe økonomisk udvikling og arbejdspladser uden risikable arktiske olieboringer. Det er konklusionen i en ny rapport, som konsulentfi rmaet Rambøll har udarbejdet for Greenpeace. Rapporten peger bl.a. på et stort potentiale inden for fi skeri, turisme og minedrift.

Grønland har de seneste år åbnet op for

olieefterforskning i store havområder.

– De ekstreme vejrforhold gør boringer meget risikable. Et større olieudslip vil være katastrofalt både for miljøet og fi skeriet.

Det er gode nyheder, at Rambølls analyse tydeligt viser, at Grønland kan sikre velfærden uden olieboringer, siger Jon Burgwald, Arktismedarbejder i Greenpeace . ●

Leder

Der skal mod til at skabe en bedre fremtid

Hvordan defi nerer du en mo-dig handling?

Er det, når Greenpeaceaktivister protesterer mod Gazproms olieplatform i Arktis ,

selvom de risikerer at blive arresteret og fængslet ? Er det, når vores frivillige i Mexico indsamler spildevandsprøver i dække af nattens mørke for at undgå, at fabrikkernes sikker hedsvagter opdager dem? Er det, når vores kolleger i Indonesien afslører palmeolieindustriens rydning af landets regnskove på trods af trusler fra virksomhederne?

Disse mænd og kvinder handler modigt, når de sætter deres egen trygge hverdag på spil for at sætte fokus på nogle af de ting, der truer vores Jord.

Der er imidlertid også mange andre slags handlinger, der vidner om mod: Principielle handlinger, at turde vise lederskab, at handle for at gøre en forskel. Dit valg om at støtte Greenpeace er også et udtryk for mod: Du har tru� et et aktivt valg om at gøre en for-skel for den verden, vi lever i, og det gør du hver eneste dag gennem din gavmilde støtte til vores arbejde.

Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi mennesker nogensinde har stået over for. De truer allerede økosystemer og arter i Arktis og fl ere andre steder på kloden. Der er mere end nogensinde før brug for, at vi står sammen, handler og viser mod. Sammen kan vi stoppe ødelæggelsen af verdens skove, stoppe nye projekter med udvinding af kul, olie og gas, og arbejde for at fremme de grønne og bæredygtige løsninger, der allerede fi ndes.

Sammen kan vi stadig nå at gøre en forskel og ændre fremtiden! ●

Mads Flarup ChristensenGeneralsekretærGreenpeace Norden

Handling for klimaet NUGreenpeace kræver sammen med en lang række andre internationale organisationer handling for klimaet fra verdens ledere. FN’s klimapanel, IPCC, mødtes i slutningen af marts i Japan for at lægge sidste hånd på anden del af sin nyeste rapport om klimaforandringernes konsekvenser. Den konkluderer, at vi stadig kan nå at bremse de mest katastrofale klimaforandringer, men at der er brug for handling nu.

Arktis

EuropaParlamentet har taget et markant skridt for at beskytte miljøet i Arktis. Parlamentet vedtog i marts en resolution, der anbefaler at frede området omkring Nordpolen. Resolutionen understreger, at der er behov for, at Arktisk Råd

indfører en bindende aftale, der sikrer hele det arktiske område mod forurening fra olieindustrien og skibstrafi k. En fredning af området

omkring Nordpolen vil betyde en livsvigtig beskyttelse for fi skebestande og arter som isbjørnen og hvalrossen, der er unikke for Arktis ●

Europa-Parlamentet vil beskytte miljøet i Arktis

Grønland kan undvære olien

JereMie so

uteyrat

Joh

ann

a han

no

larissa beuM

er

Isbjørne på vandring

ivars silis

Sydgrønland oplever i disse år en stor fremgang for landbrug og fåreavl.

Seneste nyt. Vil du gerne vide, hvornår, hvor og hvordan det sker? Tilmeld dig på www.greenpeace.dk/nyhedsbrev

i Norden støttede Greenpeace økonomisk i 2013. Tusind tak! Vores arbejde for at beskytte

miljøet er kun muligt takket være jeres støtte!151.487

Action 2014-1 DK_v3.indd 5 2014-04-25 14:14


Monstrene i garderobeskabet

Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at 50 ud af 82 undersøgte stykker børnetøj indeholdt nonylphenoletoxylater. Det er en type kemikalier, der nedbrydes i vand til det giftige og hormonforstyrrende stof, nonylphenol. Da forskerne så nærmere på børnetøj med plasttryk, viste det sig desuden, at 33 ud af 35 stykker indeholdt hormonforstyrrende ftalater.

Desuden indeholdt flere stykker tøj skadelige kemikalier som organiske tinforbindelser, antimon og perfluorerede stoffer, konstaterer Therese Jacobson, økotoksikolog og kemimedarbejder i Greenpeace.

– Det handler om de kemikalier, industrien bruger til at vaske, farve og overfladebehandle stof, så det bliver vand og smudsafvisende, siger hun. Desværre spredes betydelige mængder af disse kemikalier til omgivelserne, hvor de kan gøre stor skade.

En del af disse kemikalier ender

Siden Greenpeace i 2010 startede kampagnen for at afgifte modeindustrien, har 20 af verdens største tøjproducenter forpligtet sig til helt at

stoppe brugen af farlige kemikalier i deres produktion inden udgangen af 2020. Der er dog stadig meget at gøre, før branchen bliver helt giftfri. Det viser Greenpeaces nye undersøgelse, ”A Little Story About the Monsters in Your Closet”. Undersøgelsen afslører skadelige kemikalier i børnetøj fra en række kendte, internationale tøjmærker.

Greenpeace har denne gang valgt at sætte fokus på kemikalier i netop børnetøj, fordi børn er særligt udsatte, når det gælder kemikalier i deres omgivelser. Samtidig er børn også mere sårbare end voksne overfor kemikaliernes skadelige påvirkninger. Deres kroppe udvikler sig stadig, og derfor har de større risiko for at blive påvirket af fx hormonforstyrrelser.

”Ingen vil have giftigt tøj”Kampagnen for at afgifte modeindustrien har opnået store fremskridt. Alligevel bruger kendte tøjmærker stadig skadelige kemikalier i deres produktion, også i produktionen af børnetøj.

Therese Jacobson er økotoksilog og kemimedarbej-der i Green-peace.

i naturen og vandmiljøet, enten gennem udledninger fra de fabrikker, hvor tøjet produceres, eller senere i forbindelse med fx tøjvask. Kemikalierne kan dog også blive optaget direkte i kroppen hos dem, der bærer tøjet.

– Disse kemikalier findes i dag overalt i miljøet. Ikke nok med at de er sundhedsskadelige, mange af dem nedbrydes heller ikke i naturen. Man kan finde dem i fostre, i navlestrenge, endda i isbjørne så langt væk som i Arktis, siger Therese Jacobson.

– Det er ikke i orden, at vores børn udsættes for så mange giftstoffer, som slet ikke burde findes i deres hverdag, siger Therese Jacobson. Det er på høje tid, at vi bryder den onde cirkel.

I foråret 2014 fortsætter Greenpeaces globale arbejde for at stoppe brugen af farlige kemikalier i verdens tekstilproduktion med uformindsket styrke. Et af de vigtigste mål er at få endnu flere kendte producenter til at vise vejen. Her spiller forbrugerne en nøglerolle, konstaterer Therese Jacobson:

– Sammen er det bestemt muligt for os at få positiv indflydelse og presse virksomhederne til at stoppe brugen af farlige kemikalier.

Hun fortæller, at engagementet indtil nu har været fantastisk.

– Den enorme opbakning til denne kampagne gør det meget lettere for os at påvirke virksomheder, politikere og myndigheder. Folk vil simpelthen ikke gå i giftigt tøj. ●

Fokus

Tøjproducenter bruger farlige kemikalier til at vaske, farve og over�adebehandle ��, så det bliver vand- og smuds-afvisende. Fabrikkernes �ildevand kan indeholde sundhedsskadelige kemikalier som �alater, organiske tinforbindelser og nonylphenol.

Fra fabrikken di�ribueres tøj, der i mange tilfælde indehol-der re�er af farlige kemika-lier, til salg i hele verden, også til lande som Danmark, hvor disse kemikalier er forbudt i tøjproduktion. Flere af disse kemikalier kan optages i kroppen via huden, munden eller lu�vejene (se den �ore grak).

Det er ikke kun fabrikkerne, der udleder skadelige kemikalier til vandmiljøet. Kemikaliere�er skylles også ud, når vi vasker tøjet. Kemikalierne havner med tiden i vandløb og i grundvan-det. På den måde ender kemikalierne til sid� i vores drikkevand.

Flere af kemikalierne har en lang levetid og nedbrydes kun vanskeligt i naturen. I �edet ophobes de i vandmiljøet, hvor de bliver optaget i sk og andre dyr. Når kemikalierne før� er havnet i fødekæden, er der �or risiko for, at de før eller siden også havner på vores middagsbord.

Kemikaliernes gi�ige kredsløb:

Kilde: Toxic �reads: �e Big Fashion Stitch-Up, Greenpeace 2012

1 2 3 4

Action 2014-1 DK_v3.indd 6 2014-04-29 10:08


Monstrene i garderobeskabet

MUNDENSmå børn sutter på deres hænder og undersøger te ting ved hjælp af munden. Det betyder, at de har �ørre risiko for at optage kemikalier fra fx legetøj, tøj eller �øv.

INDRE ORGANERDe indre organer hos børn og unge optager og lagrer visse kemikalier i højere grad end hos voksne. Børns evne til at nedbryde og udskille kemikalier, der optages i kroppen, er samtidig mindre end voksnes.

MAVENBørn �iser og drikker mere end voksne i forhold til deres kropsvægt. Spædbørn optager desuden forholdsvis �ere nærings��er via mave-tarm-kanalen. Det øger risikoen for optagelse af nogle typer kemikalier.

Kilde: A Little Story About the Monsters in Your Closet. Greenpeace 2014.

HJERNENDen barriere mellem blodet og hjernen, som begrænser optaget af kemikalier fra blodet til hjernen, er mindre udviklet hos børn end hos voksne. Derfor er bl.a. fo�res og �ædbørns hjerner ek�ra udsatte for eventuelle kemikalier i blodet.

Der er �ere grunde til, at børn og unge er ek�ra udsatte over for skadelige kemikalier i omgivelserne. Her er nogle af dem:

Derfor er børn ek�ra udsatte

HUDENHos børn er forholdet mellem hudens over�ade og kropsvægten anderledes end hos voksne. Det betyder, at børn risikerer at optage �ørre mængder skadelige kemikalier end voksne i forhold til deres kropsvægt.

Tøjproducenter bruger farlige kemikalier til at vaske, farve og over�adebehandle ��, så det bliver vand- og smuds-afvisende. Fabrikkernes �ildevand kan indeholde sundhedsskadelige kemikalier som �alater, organiske tinforbindelser og nonylphenol.

Fra fabrikken di�ribueres tøj, der i mange tilfælde indehol-der re�er af farlige kemika-lier, til salg i hele verden, også til lande som Danmark, hvor disse kemikalier er forbudt i tøjproduktion. Flere af disse kemikalier kan optages i kroppen via huden, munden eller lu�vejene (se den �ore grak).

Det er ikke kun fabrikkerne, der udleder skadelige kemikalier til vandmiljøet. Kemikaliere�er skylles også ud, når vi vasker tøjet. Kemikalierne havner med tiden i vandløb og i grundvan-det. På den måde ender kemikalierne til sid� i vores drikkevand.

Flere af kemikalierne har en lang levetid og nedbrydes kun vanskeligt i naturen. I �edet ophobes de i vandmiljøet, hvor de bliver optaget i sk og andre dyr. Når kemikalierne før� er havnet i fødekæden, er der �or risiko for, at de før eller siden også havner på vores middagsbord.

Kemikaliernes gi�ige kredsløb:

Kilde: Toxic �reads: �e Big Fashion Stitch-Up, Greenpeace 2012

1 2 3 4

Farlige kemikalier

Hvad kan du gøre?Vi kan alle være med til at påvirke tekstilindu-strien til at stoppe brugen af farlige kemikali-er. Dette er et par forslag til ting, du kan gøre:● Køb så meget som muligt af dit tøj brugt, og hvorfor ikke bytte tøj, du ikke bruger mere, med venner og bekendte?● Vær med til at opfordre tøjproducenterne til at være ansvarlige. Forlang at få besked om, hvad de gør for at stoppe brugen af skadelige kemikalier.● Stil krav til regeringen og myndighederne om, at de begrænser import og salg af produkter, der indeholder farlige kemikalier.Læs mere på www.greenpeace.org/detox

GRAFIK D

ANIEL G

INEM

AN

Action 2014-1 DK_v3.indd 7 2014-04-29 10:08


Tigervenlige produkter ønskes

Truslen mod regnskoveneRapport

i takt med udbredelsen af palmeolieplantager i Indonesien mister Sumatra-tigeren, orangutangenog andre udryddelsestruede arter deres leveområder.Læs her, hvordan Greenpeace har fået nogle afverdens største palmeolieproducenter til atforpligte sig til at stoppe skovrydning.

Action 2014-1 DK_v3.indd 8 2014-04-25 14:14

action • et blad fra Greenpeace • ● forår 2014 • 9action • et blad fra Greenpeace • forår 2014 • 9

Tigervenlige produkter ønskes

Sumatra-tigerens eksistens er truet af skovrydning pga.

palme olie produktion. Der fi ndes nu kun omkring 400

tilbage i naturen.

paul h

ilton

Action 2014-1 DK_v3.indd 9 2014-04-25 14:14


S idste sommer blev det afsløret, at palme olieindustrien var ansvarlig for størstedelen af de voldsomme skovbrande, der ødelagde enorme

områder af Indonesiens regnskove. Bag afsløringen stod Greenpeace i Indonesien, der ved hjælp af satellitfotos fra den amerikanske rumfartsadministration NASA også kunne vise, at halvdelen af brandene fandt sted i områder, hvor alle former for skovrydning officielt er forbudt

– Men det kom ikke som nogen stor overraskelse for os, fortæller 44årige Yuyun Indradi, der er

skovmedarbejder for Greenpeace i Indonesien. Vi vidste allerede, at myndighedernes kontrol er svag og præget af korruption. Regeringen har faktisk ærligt erkendt, at den har svigtet sit ansvar, og den har sagt, at de virksomheder, der er indblandet, skal retsforfølges.

Det er imidlertid ikke nogen nem sag at overvåge palmeolieindustriens fremfærd i Indonesiens regnskove.

– Regeringen har for nyligt indført en lov, der gør det sværere for os og andre ikkestatslige organisationer at arbejde i Indonesien. Det kommer oven i, at vores arbejdsforhold i forvejen er meget vanske

lige. Vi udsættes for både brev og telefontrusler, og det er også sket, at virksomheder har betalt folk for at møde op uden for vores kontor og protestere med truende og fejlagtige påstande om vores arbejde.

I de fem år Yuyun Indradi har arbejdet for Greenpeace, har han deltaget i flere forskellige aktiviteter for at bremse den igangværende ødelæggelse af regnskovene. Det har ikke mindst handlet om at lægge pres på palmeolieproducenterne for at gøre deres produktion mere bæredygtig.

Han har også været en del af Greenpeaces tigeraktivister og besøgt Indonesiens regnskovsom

Tigeraktivister afslører virksomhederne bag skovrydning

Det er så sørgeligt at besøge de steder, at ens hjerte er ved at briste.

Greenpeaces tigeraktivister besøger Kalimantan, den indonesiske del af Borneo, for med egne øjne at bevidne og dokumentere ødelæggelsen af regnskovene og tørve arealerne.

Vanskelige arbejdsforhold og trusler er hverdagskost, nårGreenpeace i Indonesien arbejder med at undersøgesammenhængene mellem skovødelæggelse og den palmeolie, somanvendes i en lang række dagligvarer som shampoo og chokolade.


Action 2014-1 DK_v3.indd 10 2014-04-25 14:14


paul h

ilton

Skovmedarbejder for Greenpeace, Yuyun Indradi, fremlægger beviser for rydningen af landets regnskove for Indonesiens skovminister, Zulkifl i Hasan.

råder for med egne øjne at bevidne og dokumentere de igangværende ødelæggelser.

– Det er så sørgeligt at besøge de steder, at ens hjerte er ved at briste, siger han. Vidtstrakte, majestætiske regnskove er forvandlet til en endeløs ødemark dækket af træstubbe. Så spørger man sig selv, hvad der skal blive af alle skovens mennesker og dyr.

Det giver dog håb, at der er fl ere og fl ere, der bliver opmærksomme på palmeolieproduktionens ødelæggende konsekvenser, mener Yuyun Indradi.

– Jeg er dybt taknemmelig over, at der er så mange vidunderlige og

gavmilde mennesker over hele verden, der støtter vores arbejde for at redde mit lands skove. Nu håber jeg bare, at virksomhederne for alvor vil engagere sig i arbejdet, så vi kan få et skovbrug, der både er socialt og miljømæssigt bæredygtigt, siger han. Hvis vi skal nå at redde Indonesiens sidste regnskove, er det også fuldstændig afgørende, at den indonesiske regering investerer mere i at beskytte skovene og tørvearealerne, gennemgår de eksisterende tilladelser til at fælde skov og forbedrer sin skovpolitik. ●

Tigeraktivister afslører virksomhederne bag skovrydning

paul h

ilton

Uansvarlig palme-olie truer tigreBiodiversitet. Indonesiens regnskove er verdens tredjestørste. 1015 % af alle kendte dyre og plantearter fi ndes her. En lang række dyrearter er i dag truet af udryddelse pga. den hastige regnskovsrydning, hvor et skovområde på størrelse med Sjælland forsvinder hvert år. Sumatratigeren er kritisk truet, og der fi ndes i dag kun omkring 400 tilbage i naturen. Orangutangen og Sumatranæsehornet er andre kritisk truede arter, som risikerer at blive udryddet helt i naturen inden for nær fremtid, hvis ikke ødelæggelsen af de regnskove, der er deres hjem, stoppes nu. Anlæggelsen af nye palmeolieplantager er den væsenligste årsag til skovrydning i Indonesien.

læs mere:Bustar presser virk som hederne til at stoppe skov-rydningen

ardiles ran

tes

Snacks og sminkeIngrediens. Palmeolie er en almindelig ingrediens i mange typer dagligvarer. Ca. 70 % af verdens samlede produktion ender i fødevarer, hvor det vegetabilske fedt bruges i fremstillingen af fx chokolade, kager, chips, is, kiks og margarine. Palmeolie anvendes også som ingrediens i kosmetik, shampoo, tandpasta, sæbe og creme samt i rengøringsmidler. I de seneste år er olien desuden blevet eftertragtet som biobrændsel og markedsført som bæredygtig, på trods af at fremstillingen oftest er alt andet end bæredygtig. Se vores rangliste over nogle af de virksomheder, der anvender mest palmeolie, her: www.greenpeace .org/international /tigerchallenge

ulet ifan

sasti

ulet ifan

sasti

Sidste sommer afslørede Greenpeace, at palme olie industrien stod bag de voldsomme skov brande, som ødelagde enorme regnskovs-områder i Indonesien.

Velkomstceremoni. Green-peace samarbejder med lokalbefolkningerne om at beskytte skoven og udvikle bæredygtige metoder til at drive økologiske småbrug.

ulet ifan

sasti

istocKph

oto

virksomheder, der anvender

her: www.greenpeace .

istocKph

oto

Action 2014-1 DK_v3.indd 11 2014-04-25 14:14


Hvert år vokser den globale produktion af palmeolie for at tilfredsstille den stigende efter spørgsel fra producenter af

fødevarer, hygiejneprodukter og kosmetik. Desværre finder størstedelen af produktionen sted i tropiske regnskove – ofte med enorme omkostninger for både mennesker og miljø.

Det er baggrunden for Greenpeaces globale kampagne for at få store internationale dagligvareproducenter til at stoppe med at købe palmeolie fra plantager i Indonesien, hvor der ryddes regnskov og ødelægges tørvearealer, fortæller Erika Bjureby, som er skovmedar

bejder i Greenpeace.– Vi betaler en ekstremt høj

pris for denne produktion, siger Erika Bjureby, der selv flere gange har besøgt palmeolieplantager i Indonesien.

– Der er tale om en af verdens største miljøkatastrofer. Ødelæggelsen af Indonesiens regnskove er helt ubegribelig. Jeg bliver lige chokeret, hver gang jeg besøger plantagerne. Man kan jo ikke få regnskovene tilbage igen. Hele økosystemet forandres. Det er en tragedie med mange dimensioner.

Første trin af kampagnen var at afsløre palmeolieproduktionens ødelæggende konsekvenser i Indo

nesien. Næste trin var at undersøge, hvilke producenter der stod bag skovrydningen og at spore, hvor palmeolien endte. Ved at afsløre forbindelsen mellem skovrydning i Indonesien og konkrete varer på supermarkedernes hylder verden over kunne Greenpeace lægge pres på nogle af verdens største dagligvareproducenter.

– De store internationale virksomheder har stor indflydelse i kraft af de enorme mængder palmeolie, de opkøber. De kan bruge deres indflydelse til at påvirke, hvordan palmeolien produceres. Det er derfor et af vores mål at få de største virksomheder til at indføre retningslinjer, der garanterer, at

de ikke køber palmeolie, der er produceret ved hjælp af skov

rydning eller fordrivelse af oprindelige folk, der er afhængige af skovene. Når de største virksomheder

viser vejen, har de mindre ikke nogen undskyldning

for ikke at følge i deres fodspor, siger Erika Bjureby.

– Producenter af dagligvarer er meget følsomme over for dårlig omtale af deres produkter. Derfor har opbakningen fra hundredtusinder af mennesker, der har støttet økonomisk, skrevet under og delt vores budskaber, spillet en afgørende rolle for kampagnen. ●

Når de største viser vejen, følger de mindre med

●1 Virksomheder som Procter & Gamble,

Nestlé, Unilever og Colgate har forpligtet sig til at stoppe med at købe palmeolie fra producenter, der ødelægger regnskov.

●2 To af verdens største palmeolieproducenter,

Wilmar International og Golden Agri Resources, har lovet at stoppe med at rydde regnskov.


Hvis tigre kunne tale, ville de sige tak til digMed din støtte har vi opnået vigtige fremskridt for Indonesiens uerstattelige regnskove:

olympiske svømmebassiner. Så stort et område regnskov fældes hvert minut i Indonesien.

Nøglen til succes. Forbrugerpres har fået dagligvare giganter som Procter & Gamble, Nestlé, Mars og L’Oréal til at forpligte sig til at bruge regnskovsvenlig palmeolie.

9

HjælpSumAtrA-tigereNBRUG GIROKORTET PÅ BAGSIDEN OG GIV ET EKSTRA BIDRAG I DAG.

Hvis ikke vi stopper skovrydningen nu, vil Sumatra-tigeren snart kun findes på

listen over udryddede arter.

Erika Bjureby

Action 2014-1 DK_v3.indd 12 2014-04-25 14:14


Han presser virk som-hederne til at stoppe skov rydningen

I december 2013 off entliggjorde verdens største producent og forhandler af palmeolie, Wilmar International, sin plan for at stoppe med at rydde regnskov. Wilmars beslutning var et stort gennembrud for Greenpeace i Indonesien og en milepæl i kampen for at bevare hele ver

dens regnskove, fortæller Bustar Maitar, ophavsmand til strategien bag kampagnen.

– Først kunne vi slet ikke tro, at det var sandt, siger han. Vi havde fået verdens største producent og opkøber til at gå i spidsen og vedtage en indkøbspolitik, der kræver, at palmeolien er produceret uden skovrydning.

Bag gennembruddet lå flere års hårdt og utrætteligt kampagnearbejde fra Bustar Maitar og hans kolleger.

– I første omgang handlede det om at samle beviser for, at Wilmar ryddede regnskove og tørvearealer. Derefter kortlagde vi palmeoliens vej fra plantage til færdigt produkt, som i dette tilfælde viste sig bl.a. at være kendte nordiske chokolademærker som Marabou og Freia.

Den negative opmærksomhed, der fulgte efter Greenpeaces afsløring, og opbakningen fra tusindvis af engagerede mennesker verden over blev afgørende.

Med sin nye politik gør Wilmar fælles sag med den store indonesiske palmeolieproducent Golden AgriResources, som i februar 2011 forpligtede sig til at stoppe skovrydning.

– Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og civilsamfundet, siger Bustar Maitar. Det er imidlertid et utrolig vigtigt skridt i den rigtige retning, at to af verdens største palmeolieproducenter nu viser vejen for hele industrien og beviser, at palmeolie kan produceres uden at rydde regnskov og stadig være en god forretning. Vi vil fortsætte med at lægge pres på både producenter og dagligvarevirksomheder for at stoppe skovrydning. ●

Personligt Bustar MaitarStilling. Leder af Greenpeaces globale arbejde for at redde Indonesiens regnskove.Alder. 36 år. Bopæl. Jakarta i IndonesienDrøm. At være med til at opbygge en stærk global bevægelse , og at det lykkes os at redde verdens regnskove .

Bustar Maitars og hans kollegers utrættelige arbejde har fået verdens største producent og forhandler af palmeolie, Wilmar International, til at forpligte sig til at stoppe med at rydde regnskov.

foto ad

e dan

hu

r

Action 2014-1 DK_v3.indd 13 2014-04-25 14:14


Efter næsten 30 år kan Green-peace i Danmark igen sælge 30 plakater af Tintin som aktivist. Sådan gik det til.

I starten af 1980'erne købte Greenpeace skibet Sirius. Dette er også navnet på det skib, Tintin sejler på i historien om Rackham Den Rødes skat. En Greenpeacemedarbejder kontaktede derfor tegneren Hergé for at spørge, om det var det samme skib.

Det var det ikke, men Hergé mente, at det var et oplagt eventyr for Tintin at hjælpe med at beskytte Antarktis. Han begyndte derfor på tegningen af Tintin og hans trofaste venner Kaptajn Haddock og Terry i en Greenpeacegummibåd med

Sirius i baggrunden.Hergé døde desværre, inden

han nåede at fuldføre tegningen, som derfor blev lavet færdig af hans højre hånd, Bob De Moor.

Lige som Antarktiskampagnen blev også Tintinplakaten en stor succes. Den blev solgt midt i 1980'erne fra bl.a. det danske Greenpeacekontor, hvor en af vores støtter en dag kom ind og købte 80 plakater med den tanke, at de en dag ville blive meget værd. En efterårsdag sidste år kom han så forbi igen og forærede os 78 originale plakater. ●

DanmarkDa Tintin hjalp med at redde AntarktisVIDSTE DU, AT TINTIN I 1980'ERNE VAR GREENPEACE-AKTIVIST?

Få din egen unikke Tintin-plakatI 1991 var Greenpeace med til at få Antarktis fredet. Denne originale, indrammede plakat fra kampagnen kan nu købes på Lauritz.com auktioner. Alle indtægter fra salget går til Greenpeaces arbejde. Læs mere og byd på plakaten her: www.greenpeace.dk/tintin

Pop-up café En solrig februardag bød på tigerkram på Gammel Torv i København. Greenpeacefrivillige havde åbnet en popup café, hvor de serverede varm kakao og talte med forbipasserende om, hvordan vi alle kan hjælpe til at få fj ernet ødelæggende palmeolie fra butikshylderne.

alban g

rosd

idier

Spørg Sara Hej Sara

Har greenpeace et projekt i Fukushima-området? jeg støt-ter jer, og får jeres nyhedsmail, men hører aldrig om det område. Hvor kan jeg læse mere?

De bedste hilsner rikke

Hej rikke Kort tid efter Fukushi-ma-ulykken sendte vi strålingseksperter til områderne uden for evakueringszonen. De udførte tests af bl.a. jorden, grønt-

sager og fi sk. Vi har informeret om-rådernes beboere om resultaterne og hjulpet dem med at forstå risiciene ved strålingen. Vi arbejder også aktivt med at gøre opmærksom på ulykkens mennesk-elige konsekvenser, så den ikke bliver glemt. Og vi arbejder for, at atomindustrien bliver stillet til ansvar. Du kan læse mere på: www.greenpeace.org/fukushimaVenlig hilsen Sara

Har du spørgsmål om vores arbejde eller til din støtte? Kontakt Sara på: [email protected] eller tlf. 33 93 53 44

bob d

e Mo

or

glemt. Og vi arbejder

Jason

Wh

ite

DU KAN OGSÅ

SPØRGE SARA!

33 93 53 44

Action 2014-1 DK_v3.indd 14 2014-04-25 14:14

Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S

Telefon: 33 93 53 44 [email protected] www.greenpeace.dk

Greenpeace Action

# 2 2014

Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen

Redaktion: Kristine Clement, Raisa Heinämäki, Stefan Bruhn og Annika Wickman

Forsidebillede: Tigeraktivister i Indonesien. Foto af: Ulet Ifansasti

Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.

www.greenpeace.dk

Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag• Tilmelde dig Betalings

service• Give en lykønskningsgave

Papir & miljø

Dette materiale er trykt i Norden på 100 % genbrugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.

I 2013 modtog vi i Norden over 2 millioner kr i arv. Vi er dybt taknemmelige og rørte. Det er en stor tillidserklæring, når et menneske vælger at investere i fremtiden ved at bruge sit sidste ønske til at efterlade et bidrag til vores arbejde. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at leve op til tilliden.Hvis du har lyst til at betænke Greenpeace i dit testamente, vil vi være dig meget taknemmelige. Alle gaver gør en forskel. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for den verden, vi efterlader til kommende generationer. ●

harsh

ad barve

De gav livet videre

LæS MERE OM ARV OG TESTAMENTE PÅ GREENPEACE.DK/ TESTAMENTE ELLER RING TIL SARA PÅ: 33 93 53 44

TAK FOR DIN STØTTE

Din støtte til Greenpeace viser, at du tror på, at handling gør en forskel. Du er med til at gøre en vigtig forskel for miljøet hver eneste dag. De fremskridt, vi opnår, er kun mulige på grund af mennesker som dig.

Fortæl os, hvad du mener. Udfyld spørgeskemaet midt i bladet og send det til os.

Kunne tænke dig at blive frivillig? Du kan fx engagere dig i en af vores lokalgrupper. Kontakt os og hør mere på: www.greenpeace.dk/frivillig

Action 2014-1 DK_v3.indd 15 2014-04-25 14:14

Hvert år ryddes der enorme regnskovsområder i Indonesien. Orangutanger og Sumatra-tigre er nogle af ofrene. De mister deres hjem og ofte også deres liv i mødet med palmeolieindustrien.

Med din hjælp kan vi dokumentere ødelæggelserne og presse virksomheder til at stoppe med at købe palmeolie fra producenter, der rydder regnskov.

Brug girokortet og hjælp os med at stoppe bulldozerne.

Tak for din støtte!

Denne unge har mistet sin mor og sit hjem i skoven.

foto: u

let infan

sasti (th.) o

g aleJo

sabug

o, intern

ation

al aniM

al rescue in

do

nesia (tv.)

En orangutang reddes ud fra en palmeolieplantage

Hjælp med at redde deres hjem

Sådan kan du hjælpe: Brug girokortet, gå ind på greenpeace.dk/regnskov eller sms MILJØ100 til 1231 og støt med 100 kr*

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S 2014-04 DB 485-28011

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

Njalsgade 21 G, 2300 København S Njalsgade 21 G, 2300 København S

Hver krone gør en forskel. Med dit bidrag kan vi:120 kr Sende et billede af ødelæggelserne via satellitforbindelse.400 kr Købe førstehjælpsudstyr til vores tigeraktivister.600 kr Købe et kamera til lokale til at dokumentere skovrydning.

965-4836965-4836

* Det koster 100 kr + alm sms takst

Action 2014-1 DK_v3.indd 18 2014-04-25 14:14

Documents

Greenpeace Action, Forår 2014