GRADBØJNING AF VIRKELIGHEDEN OM INTET AF … om vores bøger/Frit... · 110.000 eksemplarer.1 Dette er en solstrålehistorie, vi danskere elsker. Først går man grueligt ... Det

1

©FORFATTEREN OG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

GRADBØJNING AF VIRKELIGHEDEN OM INTET AF JANNE TELLER

Af JOHANNES FIBIGER

Først ville Janne Teller ikke skrive den, fordi hun ikke lavede bestillingsar-bejder og slet ikke ungdomsromaner. Så skrev hun Intet på to uger, men så ville Dansklærerforeningens Forlag ikke udgive den. Så fik redaktøren al-ligevel bogen ud, men den solgte kun 600 eksemplarer på to år. Så fik Intet Kulturministeriets børnebogspris og blev omdiskuteret. Så meldte udlandet sin interesse, og bogen blev efterhånden oversat til 13 sprog. Siden har Intet ligget på top-10 i skolernes eksamensindberetninger, og i 2010 kom roma-nen ind på en fornem førsteplads som det mest læste værk i folkeskolen. I Danmark har bogen rundet et salgstal på 30.000 og er udkommet i fjor-ten oplag. For at hylde Teller udgav Gyldendal en smuk jubilæumsudgave af Intet i januar 2011, og samtidig fik forfatteren sit store gennembrud i Tyskland, hvor Nichts røg ind på bestsellerlisten og på fem måneder solgte 110.000 eksemplarer.1

Dette er en solstrålehistorie, vi danskere elsker. Først går man grueligt meget igennem, så bliver man anerkendt og berømt. Formålet med den-ne artikel er at analysere Intet, diskutere dens undervisningspotentiale og komme med konkrete forslag til værklæsning i overbygningen. Læsningen vil overvejende være nykritisk, men med udblik til forfatterintentioner og idehistorie. Det betyder ikke, at ambitionen er at skabe en mesterfortolk-ning, men snarere at lave et supplement til eksisterende læsninger.

VILDFARELSE OG SYNDEFALD

En god indgang til en nykritisk analyse er at begynde med det grafiske lag. Janne Teller har valgt spartansk, fagbogsagtigt cover i gråbrun toning, der sender et meget voksent signal. Forsideillustrationen er demonstrativt lille

STJERNEBILLEDER I I I OM INTET 2


og udgøres af en reproduktion af Paul Klees maleri ”Vildfarelse i grønt” fra 1930. Billedet er typisk for maleren, og stilen en blanding af naivisme og surrealisme. Her-med sendes der et genresignal om, at den efterfølgende tekst næppe er realistisk. Trods de tilsyneladende varme farver med grøn i kon-trast til rød og en stor orange mid-te bliver den samlede farvehar-moni kølig. Den grønne farve ser usund ud og sender et sygt signal om en eksistens i ubalance.

Det understøttes af titlen ”Vildfarelse i grønt”. På surreali-stisk vis ser vi ind i et hoved, der er overproportioneret i forhold til kroppen. Den er præget af kubi-

stiske former, der er ved at vælte. Den løsrevne røde fod kan via stigen gå ind i sindet, hvor der er optegnet forskellige rum og en sort dråbeformet tåre. Billedet angiver, at man kan fare vild og fortabe sig i bevidsthedens irgange.

På bogens forside er titlen optrykt med rød skrift, relativt lille og med stor spatiering. Der dannes bevidst match mellem billedets røde fod på vej op ad stigen til bevidsthedens hemmeligheder. Dermed angives to ting. Dels at intet findes inde i os, dels at intet aldrig står alene. Titlen står i dialog med billedet, dvs. at væren (billedet) og intet (titlen) forudsætter hinanden og betyder noget i samspillet med hinanden. Hermed er der givet en nøgle til romanen, som suppleres med indledningskapitlets programskrift.

Sidenhen er to nye forsider kommet til. På Dansklærerforeningens 2.- udgave af Intet er formatet ændret. Her ser man natsværmere kredse om et hermetisk lukket glas, hvori der ligger et tilsyneladende dødt insekt, hvil-ket angiver, at insekterne kredser om intet og død (se s. 3). På Gyldendals jubilæumsudgave udgør bogens transparente smudsbind et træ omgivet af arabeskiske slyngninger (se s. 4). Eksplosionen fra kundskabens træ temati-serer uddrivelsen af uskyldens paradis.

Romanens åbningskapitel er sat op som et digt og rummer romanens præmis. Denne grafiske løsning sender et markant signal om, at teksten gør

1. udgave af Intet fra Dansklærerforeningens Forlag



opmærksom på sig selv som tekst – og at sproget er et modernistisk særsprog. En klassisk børne- og ungdomsbogsforfatter vil forsøge at få læseren med fra start, men her afvises og pirres læseren i ste-det.

Et andet typisk træk for tek-stens fremtoning er fravalget af kapiteloverskrifter og tilvalget af romertal. Det anslår igen en vok-senkode, som især er kendt fra ældre litteratur og essaygenren. En typisk ungdomsforfatter ville bruge overskrifterne til at sende et indholdssignal og til at stimu-lere læserens nysgerrighed. Også på denne front afvises læseren, der med forsiden, det programma-

tiske åbningskapitel og romertallene ikke er i tvivl om, at man står over for noget fremmed, som man lige skal vænne sig til.

Janne Teller har udtalt, at hun opfatter Intet som en dannelsesroman (Hansen, 2006), og Karen Lise Søndergaard har foretaget en læsning af romanen ud fra dannelsesromanens faser (Søndergaard, 2006). Her bliver hjemme-ude-hjem-strukturen brugt til at pege på udefasens initierende funktion og genopretningens manglende syntese. I den genrebestemmelse mistes der også noget. For det første må man vurdere graden af realisme, som er et af dannelsesromanens karakteristika. For det andet: Hvem er pro-tagonisten? For er hovedpersonen fortælleren Agnes?

Når man læser Intet første gang, tøver man over for figuren i træet, Pier-re Anthon, der ikke bare navnemæssigt skiller sig ud, men også genremæs-sigt. Han taler ikke alderssvarende, og scenariet i blommetræet overskrider tekstens realisme. Selv om der sker et markant brud på realismen, skriver Intet sig ikke rigtigt ind i den fantastiske litteratur. Den ligner langt snarere den eksistentielle prosamodernisme fra fx Camus og Seeberg.

Modernismen er kendetegnet ved at gøre opmærksom på sproget som materiale og at være bevidst om det meningstab, der knytter sig til moder-niteten. Dannelse er her erstattet af endeløs udvikling og tvivl. Endelig er et typisk modernismetræk, at teksten derealiserer sin virkelighed, og læ-

IntetPierre Anthon gik ud af skolen den dag han fandt ud af, at det ikke

længere var værd at gøre noget, når intet alligevel betød noget.

Vi andre blev tilbage.

Og selv om lærerne havde travlt med at rydde op efter Pierre

Anthon både i klasseværelset og inde i vores hoveder, blev lidt af Pierre

Anthon siddende i os. Måske var det derfor at det gik som det gjorde.

Tretten, fjorten, voksen. Død.

DAnsklærerfOrenIngens fOrlAg

Janne Teller IntetJanne Teller

Intet

2. udgave af Intet fra Dansklærerforeningens Forlag



seren kommer i tvivl om tekstens tro-værdighed, hvilket fx ses typisk i Peter Seebergs noveller.

Det er på den baggrund ikke svært at genrebestemme Intet som prosa-modernisme, hvilket fx tydeliggøres i det konstruerede stednavn Tæring, der ikke er geografisk identificerbart, men en bogstaveliggjort metafor, som be-skriver det småborgerlige liv i parcel-husforstaden. Pointen er, at det kan være hvor som helst, men ikke når som helst.

Intet afspejler nemlig moderniteten, hvor både Nietzsche og Gud er døde, og hvor betydningen er relativ. Pierre An-thon, Hussain og Fromme-Kaj bebor alle en verden, hvor værdirelativisme og fundamentalisme lever side om side.

Problemet om protagonisten rejser en anden genreproblematik, nemlig om der er tale om en udviklingsroman, der skildrer Agnes’ eksistentielle uskyldstab. Svaret på det er, at nok handler romanen om syndefald i bred forstand, hvor slangen sidder i træet og frister, men fokus ligger hos grup-pen, ikke individet. Det skyldes muligvis den viden om borgerkrige og fol-kedrab, som Teller har erhvervet sig gennem sit arbejde for FN (Schriver, 2010). Derved skriver romanen sig ind i kollektivromangenren, som den kendes fra 30’ernes litteratur, fx Kirk og Scherfig. Hvor Scherfig skrev Det forsømte forår om den forkrøbling, eleverne gennemgår via skolens discipli-nering, er pointen hos Teller, at skolen intet betyder for elevernes dannelse. Det ses eksemplarisk i Sofies replik til lærerne: ”Betydningen [...] I har jo ikke lært os nogen. Så nu har vi selv fundet den.” (Intet, s. 83/91).2

Kollektivromanen anlægger et sociologisk perspektiv på en socialgrup-pe for at kortlægge de processer, der foregår individerne imellem. Det for-klarer, hvorfor personerne i Intet er så stereotype, at det nærmer sig en parodi, når lærere beder om en personkarakteristik. Personerne er efter genrens forskrift typiske, dvs. repræsenteret ved få, eksemplariske egen-skaber uden udviklingspsykologisk dybde. Derfor giver det bedre mening i tekstarbejdet at tegne et diagram over elevernes ofre og et mindmap over deres relationer. Derved får man nemlig styr på fortællingens orkestrering;

Intet

Roman Gyldendal

”Om få år er I alle døde og glemt og ingenting, så I kan lige så godt begynde at øve jer med det samme.” Da var det vi blev klar over at vi måtte se at få Pierre Anthon ned fra det blommetræ.

– fra bogen

Omslag: Ida Balslev-Olesen

”et forrygende værk.” – Information ”et eventyr om selve livets fylde.”– Politiken

”en grum, svidende nutidssaga.”– Svenska Dagbladet

”Umuligt ikke at blive berørt.”– NRK, Kultur, Norge

“en sensation.”– Volkskrant, Holland

“et tabubrud.” – Die Zeit, Tyskland

“Stor kunst!”– LMdA, Frankrig

“Har alt, hvad der kendetegner en klassiker.”– Booklist, USA

IntetJanne teller Janne teller

100 mm

206

mm

100 mm128 mm128 mm 22 mm

9 788702 104615

Hvad er det for kræfter, der slippes løs, hvis man rationaliserer sig frem til, at der ikke findes moralske målestokke i verden?

Hvad ender man så med at stå tilbage med?

Og hvad er mennesket, hvis man ikke vil acceptere, at der findes irrationelle værdier?

Hvis intet er helligt?

Gyldendals jubilæumsudgave af Intet



hvilken rolle spiller den enkelte elev i den terrorbalance, der indfinder sig i historien?

Endelig indgår romanen i serien Frit for fantasi, hvor alle bøgerne er kategoriserede som ungdomslitteratur. Ifølge forskeren Bodil Kampp (Kampp, 2006) er senmoderne ungdomslitteratur kompleks, generations-beskrivende og fremstiller tidstypiske eksistensproblemer. Til genren hører normbrud og identitetssøgen på temaplanet, kompositoriske og sproglige eksperimenter på fortælleplanet og en udpræget grad af fortolkningsåben-hed og polyfoni. Intet lever op til alle disse kriterier og har i afslutningen et metafiktionelt præg, hvor fortælleren forholder sig til historien.

Følgerne af genrebestemmelsen er, at personernes identitet ikke hviler på en væsenskerne, som udvikles eller rendyrkes, men på relationer. Man finder ud af, hvem man er, ved at observere de andre. Og sig selv (med otte års forsinkelse)! Den anden konsekvens er, at sproget ikke er transparent, men gør opmærksom på sig selv i bogens gradbøjning af virkeligheden. Og den tredje konsekvens er, at læseren tvinges til at læse med fordobling: Tek-sten skal både læses bogstaveligt og symbolsk.

FORTÆLLERENS (M)ASKE

Kompositorisk følger bogen et skoleår fra august til sommer, og de fleste begivenheder kan sættes ind på en tidslinje, hvilket giver god mening at gøre i et undervisningsforløb. Den fortalte tid strækker sig over et år, mens fortælletiden er forskudt, så hele teksten udgør et tilbageblik, fortalt otte år senere af Agnes. Tekstens bagudsyn rejser spørgsmålet om jegfortællerens troværdighed:

Det er otte år siden. Jeg har stadigvæk tændstikæsken med asken fra savværket og dyngen af betydning. En gang imellem tager jeg den frem og kigger på den. Og når jeg forsig-tigt åbner den slidte papæske og ser ned i den grå aske, så får jeg denne her underlige fornemmelse i maven. Og selv om jeg ikke kan forklare hvad det er, så ved jeg at der er noget der har betydning. Og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med.

Vel Pierre Anthon? Vel?(Intet, s. 116/128)



Teksten slutter lige så mærkeligt, som den begyndte, nemlig med et spørgs-målstegn. Den sidste sætning er en apostrofe2 – en henvendelse til en nu afdød person, hvis død fortælleren er medskyldig i. Besiddelse af tændstik-æsken indikerer medvirken, og den fotografiske hukommelse af det maltrak-terede ligs dødsmaske (Intet, s. 112/124) deler Agnes ikke med politiet, men med læserne. Den underlige fornemmelse i maven, som slutcitatet fortæller om, handler i høj grad om skyld og eksistentiel kvalme, på samme måde som man ser det hos Sartre. Skylden gør en forskel, fordi Agnes har indset, at noget har betydning, og at man ikke skal spøge med det. ”At spøge” betyder både ”at lave grin med” og ”at gå igen”. Og Pierre Anthons genfærd er netop det, der italesættes i slutreplikken.

I undervisning vil det give god mening at lave en berettermodel, hvor anslaget dækker første skoledag, præsentationen introducerer eleverne og miljøet, point of no return indfinder sig, hvor Agnes siger: ”Vi skulle have stoppet allerede inden det kom så vidt.” (Intet, s. 23/25). Det sker på det tidspunkt, hvor hun selv bliver part og må afgive sine sandaler og optrapper terrorbalancen ved at udspionere Gerda for at finde hendes svage punkt. Her starter en hævnspiral, som optrappes med ofringen af bedetæppet, kisten, korset, hunden, uskylden og pegefingeren. Herefter indfinder der sig flere vendepunkter, hvor betydningen skifter, fordi betydningsbunken afsløres, og nyhedsmedierne og kunstmuseerne melder deres interesse. Bo-gen kulminerer med drabet på Pierre Anthon og nedbrændingen af savvær-ket, mens udtoningen ligger i fortælleplanets retrospektive refleksion.

Amerikaneren Christopher Vogler har lavet en dramaturgisk tre-akts-model, der sammentænker berettermodellen med eventyrets hjemme-ude-hjem-faser (Breum 2001, s. 79). I historiens hjemmeplan befinder hovedka-rakteren sig i en ordinary world, det vil sige en kendt tilstand, som er ved at ændre sig. Ved første vendepunkt forlades den kendte verden. Udefasen har flere vendepunkter og udspiller sig i det, Vogler kalder for special world. Efter konfliktens løsning vender helten tilbage til (en ny) ordinary world, hvor en ny tilstand etablerer sig. Som det fremgår, passer modellen rigtig godt, fordi der er flere fortrydelsesscener og dramaturgiske vendepunkter i Intet, end berettermodellen kan redegøre for.

Hjemmefasen er præget af en småborgerlig orden i Tæring, både i skole og hjem. Agnes mærker, som modellen foreskriver, et ”call for adventure” ved 1. vendepunkt: ”Smilende dør, luk op, luk i! Jeg var ikke den eneste, der følte ude kalde.” (Intet, s. 11/12). Klassen gennemgår med Pierre Anthon som kultisk igangsætter en overgangsrite, hvor de mister deres eksisten-tielle uskyld. Denne udefase udspiller sig uden for samfundet – på et ned-



lagt savværk, hvis lokalitet udmærker sig ved at være uden social kontrol. I sidste fase vender børnene resignerede, men også stigmatiserede tilbage til deres normalverden. De har nemlig gennemgået en initiering.

Den franske antropolog Arnold van Gennep introducerede begrebet overgangsrite i sin banebrydende bog Les rites des passage (1909). Her be-skrev han ritens tre faser, som består af en udskillelsesfase, hvor en gruppe individer forlader det omgivne samfund. I den liminale fase gennemgår de en række grænseoverskridende symbolske handlinger, hvorefter de i inkor-poreringsfasen vender forandrede tilbage til samfundet med en ny identitet og indsigt. Undervejs dannes et symbolsk fællesskab, hvor man henter be-tydning fra gruppen, hvilket ses tydeligt i romanen.

Intet mimer i sin komposition ritens tre faser og gestalter gennem sym-bolske ofre de tre tabuer: seksualiteten, det sakrale og døden. Bogen ita-lesætter seksualiteten ved hjælp af dele, der repræsenterer helheden, dvs. metonymisk. Det gælder ofringen af Sofies mødom og afhugningen af Jan Johans pegefinger, der giver mandlige læsere kastrationsangst. Samtidig indgår de sakrale relikvier korset og bedetæppet i en kultisk offerceremoni, mens døden besværges med den opgravede kiste, hundedrabet og den kol-lektive aflivning af Pierre Anthon.

INTET BETYDER NOGET

Alle Pierre Anthons replikker er stort set ens. Han laver variationer over samme udsagn, nemlig: ”Der er intet der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af.” (Intet, s. 5). Pierre Anthon er filosofisk et barn af Voltaires religionskritik og Camus’ absurditetstænkning. Ifølge Camus findes kun en verden, og i den er der ingen Gud eller mening. Tilbage står en kulisseverden, som vender menneskene ryggen. De holder meningsløsheden på afstand med vaner og flygter ind i religionens tro på et hinsides eller i konformiteten, hvor man gør som de andre. Man unddrager sig spørgsmålet om livets mening, og det er her, Pierre Anthon som figur træder ind på scenen.

Det er ikke svært at greje fejlslutningen i Pierre Anthons ræsonnemen-ter. Hans filosofi bygger på præmissen: ”Der er intet, der betyder noget”, der kan læses tvetydigt, mens følgeslutningen: ”Så det er ikke værd at gøre noget” ingen gyldighed har. Man kunne med fuld ret hævde det modsatte: At man netop er fri til at gøre en forskel (der gør en forskel).

Problemet i Pierre Anthons udsagn er, at de modsiger sig selv. For Pierre Anthon gør selv en masse: Han sætter sig op i et træ, prædiker sit budskab,



provokerer og ægger. Altså en performativ selvmodsigelse i retorisk for-stand. Fx: ”Alting er ligegyldigt [...] For alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik I blev født, begyndte I at dø. Og sådan er det med alt. Jorden er fire milliarder seks hundrede millioner år gammel, men I bliver højst hundrede! [...] Det er overhovedet ikke umagen værd at være til.” (Intet, s. 8/8-9). Pierre Anthon tager her en gammel filosofisk traver ud af stalden, nemlig endelig-hedsproblemet. At tiden går, og døden er indskrevet i alt levende, gør ikke nødvendigvis eksistensen meningsløs, tværtimod vil de fleste filosoffer sige. Hvis livet var uendeligt, ville det være en lang repetition. Men sådan er det ikke, når alting slutter. Af den grund bør man netop leve egentligt, frem for at resignere. Det handler med Camus’ ord om at finde en logik til døden og overvinde absurditeten.

Et tredje af Pierre Anthons ræsonnementer er direkte afledt af Camus: ”Det hele er et stort skuespil, der går ud på at lade som om og på at være bedst til netop det.” (Intet, s. 8/9). Her ser vi oprørerens blik på den værens-glemsel, der præger Tæring. Det er ikke tilfældigt, at skolens bordopstilling ligner hospitalsgange (Intet, s. 6), for hele bogen er et oprør mod den livs-form, som Tæring står for. Her er ingen åndelig næring, kun nedbrydende tæring. Gennem Pierre Anthons provokationer tvinges eleverne i 7. a ud af dette intetsigende parcelhusliv. Det er normalt i 7. klasse, at konfirmations-forberedelsen finder sted, men Teller har af en eller anden grund udeladt dette ellers oplagte element. Måske fordi betydningsbunken udgør en alter-nativ nonfirmation!

Lad os forlade Pierre Anthon for en stund og prøve at se på, hvordan betydningen i romanen skifter. Først ser vi det individuelle perspektiv, hvor det er relationen mellem person og ting, der er betydningsbærende. Her-efter indfinder gruppens terrorbalance sig, hvor ofrene trappes op ud fra ondskabsfulde motiver. Nu ligger betydningsdannelsen i, hvad bødlen kan afkræve ofret. Gradvist sker der en optrapning fra materielle ting over kæ-ledyr til symbolske ting som fx dagbogen og adoptionsattest. Næste trin i offerlogikken er eksistentielle ting som korset, kisten og bedetæppet. Ende-lig eskalerer ofrene mod den ultimative grænse: uskyld, kropsdele, forstand, liv. Det vil i undervisning være oplagt at lade eleverne lave grafiske modeller over elevernes ofre, som fx:



Betydningen er undervejs skiftet fra at være en relation mellem bøddel og offer til at blive en relation mellem gruppen og bunken som kultisk reli-kvie. Det raffinerede ved romanen er, at betydningen skifter, da betydnings-bunken bliver afsløret og kommer i medierne. Medierne forstår kun verden ud fra et perspektiv: nyhedsværdi. Derfor går deres interesse også hurtigt over, som Pierre Anthon sarkastisk bemærker det: ”Man har set det hele før. Nu er det nyheden og alverden kigger på Tæring. I næste måned er Tæring glemt, og alverden er et andet sted.” (Intet, s. 93/103).

Da et kunstmuseum køber betydningsbunken, ændres perspektivet. Be-tydningsbunken er ikke bare en bunke ting, men et værk. En kunsthisto-riker vil kalde et værk som betydningsbunken for readymades eller fluxus-kunst, dvs. kunstværker, der består af almindelige brugsgenstande, organi-seret i en bestemt orden. Der sker imidlertid en afgørende ændring af be-tydningen, når værket sælges, fordi den kunstneriske værdi veksles med en markedsværdi. Hermed svigter 7. a sit projekt ifølge Pierre Anthon, der ikke gider se bunken, efter den er solgt: ””Hvis jeres møgbunke havde den mind-ste betydning, var der ikke noget, jeg hellere ville”, sagde Pierre Anthon ned-

Hans

Maiken

Ingrid

Richard

Laura

Sebastian

Dennis

Ole

Agnes

Henrik

Gerda

Dame Werner

Rikke-Ursula

Frederik

Anna-Li

Elise

Rosa

Hussein

Kaj

Jan-Johan

Sofie

Pierre Anthon

Gul cykel

Stjernekikkert

Krykker

Fodbold

Øreringe

Fiskestang

Dungeons & dragons-bøger

Boksehandsker

Grønne sandaler

Slangen i formalin

Oscarlille

Dagbog

Blå fletninger

Dannebrog

Adaptationsbevis

Død lillebror

Halsen på Askepot

Bedetæppe

Jesus på korset

Pegefinger

Uskyld + forstand

Sit liv

Model over personer og deres ofre Model over ofringernes eskalering

Liv

ForstandKropsdele

Uskyld

Tro - eksistentiel identitet

Symbolske ting

Levende væsener

Materielle ting



ladende og tilføjede stilfærdigt, næsten medlidende: ”Men det har den ikke. For så havde I ikke solgt den?””(Intet, s. 102/114).

Den kultiske værdi ødelægges, når betydningen kommercialiseres. Gruppen falder derfor over hinanden i fysisk vold, hvor man i afmagt må have aggressionen ud. Det kulminerer i det bestialske drab på Pierre An-thon, og til sidst brænder bunken, og markedsværdien forsvinder ud i den blå luft og bliver til intet(gjort).

Men dermed er betydningen ikke holdt op med at eksistere. Selv når den ikke er materiel, betyder den noget, nemlig eksistentielt i form af skyld. Agnes er medskyldig i drab og gemmer tændstikæsken med aske som et relikvie. At Agnes fortæller historien, rummer selve betydningen. Bogen er fyldt med betydning og står dermed i dialog med intet hele tiden.

En grafisk model over betydningens niveauer ser derfor sådan ud:

Hvis man skal læse Pierre Anthons udsagn i relation til hele romanen, må pointen være, at intet betyder noget. Uden intet, ingen væren. Uden tilintet-gørelse, ingen forandring. Intet kommer af intet.

GRADBØJNING AF VIRKELIGHEDEN

Hvorfor eksisterer der i det hele taget noget – og ikke snarere intet? har en række filosoffer spurgt om gennem tiden. Den græske naturfilosof Parme-nides (ca. 515-440 f.Kr.) var den første, der stillede spørgsmålet: Kan intet

”AT GØRE SIT BEDSTE SLÅR INGEN MAND AF HESTEN” I UNDERVISNINGEN

Model over betydningens niveauer

Individuel værdi

Offerværdi

Terrorbalance

Kollektiv værdi

Nyhedsværdi

Kunstnerisk værdi

Markedsværdi

Eksistentiel skyld

Bogens betydning



blive til noget? Kan noget blive til intet(gjort)? Svaret er nej, mente Parme-nides. Noget værende kan ikke forsvinde i den blå luft, og intet kan opstå af intet.

Siden har talrige filosoffer og religioner korrigeret Parmenides. Kri-stendommen arbejder med skabelse, eksistensfilosofien med, at menne-sket grundlæggende er intet, der kaster sig frem mod eksistens og giver sit liv betydning. Intet er derfor en eksistentiel udfordring, fordi mennesket grundlæggende søger mening, hvilket Teller demonstrerer eksemplarisk med betydningsbunken.

Derfor er det en helt central sætning, når Agnes siger: ”Vi skulle blive til noget. Noget var lig nogen, men det blev ikke sagt højt.” (Intet, s. 7). Pointen i bogen er, at i Tærings småborgerlige helvede er udfordringen ikke eksi-stentiel, men karrierebetonet. At man bliver sit arbejde. Men Pierre Anthon og Agnes mener noget andet. Pierre Anthon peger på meningsløsheden, Ag-nes udfylder den.

I den optik er det modernistiske særsprog i Intet interessant, fordi Agnes gradbøjer en række ordklasser og kategorier, der ikke alle kan gradbøjes. Hermed leger romanen intelligent med gradsforskelle over for væsensfor-skelle. Det gælder fx:

Ikke noget. Ingenting. Intet. (s. 22/24)Dårlig muslim! Ingen muslim! Ingen! (s. 57/62)

Som man kan se, tvinges læseren ud i refleksion og forstår, at Hussain mi-ster sin identitet ved at profanere sin religion. I en religiøs optik bliver han ”ingen”. Problemet med den første triade er, at den angiver, at Parmenides har ret: At ingenting kan gradbøjes til intet. Men bogens pointe er eksi-stentiel, dvs. intet er en kategori, der forbinder sig med den menneskelige væren. Der er altså en væsensforskel mellem ingenting og intet.

Derfor udtrykker bogen ikke nihilisme eller værdirelativisme, men en be-vidsthed om værdiers relationer. Pointen i bogen er, at nok kommer absolut-te værdier som Fromme Kajs og Hussains til kort over for 7. a’s militante of-ferlogik, men betydningen forsvinder ikke af den grund. De religiøse vender efter bod tilbage til deres tro, de andre i klassen finder deres plads og bliver til noget, mens Agnes bliver tvivlens ordfører. Hun skaber ikke bare betydning, men en hel fortælling. Mennesket danner mening ved at fortælle sit liv, fordi det er et hermeneutisk dyr. Vi kan ikke leve uden betydning. Det er derfor, folk kan reagere så aggressivt på modernistisk kunst, fordi den vender dem ryggen. Og det er derfor, elever i udgangspunktet synes, Janne Tellers roman



er sær, men efter endt tekstarbejde alligevel er glade for, at de har læst den.For at runde fortolkningen af og samle op anvendes her stof-genre-mo-

tiv-tema-trekanten (Fibiger, 2009). Stoffet til Intet udgøres af Janne Tellers viden om fransk filosofi, hendes skoletid og erfaringer fra arbejdet med bor-gerkrige og folkedrab. Genren er en modernistisk ungdoms- og kollektivro-man. Motiverne er mange, bl.a. offerlogik, terrorbalance, uskyldstab, mens temaet er betydning. Det giver følgende oversigt:

Modellen opsamler ovenstående læsning. Den er ikke udtømmende, men bedre end ingen(ting). Og så står den i dialog med en række andre, som varmt anbefales, ikke mindst Thomas Illum Hansens og Karen Lise Sønder-gaards læsninger. Pointen er nemlig, at Intet bliver ved med at afgive betyd-ning – også når romanen bringes ind i klassen.

DIDAKTIK OG OPGAVER

Hvis man skal undervise i Intet, er der meget materiale at hente på net-tet, bl.a. på emu.dk, og hele undervisningsforløb i Procesorienteret littera-turpædagogik og 71,4 % Hverdage - om livet, hverdagen og de valg vi træffer.

TemaBetydning

MotivOfferlogik

TerrorbalanceUskyldstab

GenreformateringKollektivroman

ProsamodernismeUngdomsroman

Stof

Janne Tellers skoleerfaringer, filosofisk inspiration og videnom folkedrab, borgerkrig og gruppeprocesser



Desuden bør eleverne se CFU Skanderborgs film om Teller (Schriver, 2010), der både rummer undervisningssituationer, oplæsning og forfatterens egen udlægning af teksten. Men lad os først opstille mål for et forløb i 9. klasse. Eleverne skal:

Gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situationKunne fortolke, vurdere og perspektivere teksterGøre rede for betydningen af stilistiske virkemidlerVurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger

I forløbet arbejdes der med fire faser: førlæsning, undersøgende læsning, fortolkning og perspektivering.

FørlæsningForløbet indledes med en retorisk øvelse, hvor eleverne skal holde et op-læg for klassen om to ting, som betyder noget for dem. Derefter skal de re-searche og lave et portræt af Janne Teller og se klip fra undervisningsfilmen. Endelig laves der en analyse af forsiden og bagsideteksten.

Undersøgende læsningEfter at romanen er læst, arbejdes der med analytiske opgaver i grupper, hvorefter der opsamles i plenum:

Hvordan er romanens sprog? Kom med konkrete eksempler på formule-ringer, I undrer jer over.Er teksten realistisk? Hvordan beskrives Tæring og skolen? Er der brud på tekstens realisme? Lav en liste over urealistiske indslag i romanen.Hvilken genre er teksten skrevet i? Undersøg bogens komposition. Lav en tidslinje og en grafisk fremstil-ling (fx berettermodel).Hvem er bogens fortæller? Og hvor ser fortælleren historien fra?Lav en liste over personerne og deres ofre til betydningsbunken.Lav en pyramide, der inddeler elevernes ofre, så de mindst alvorlige står nederst og de alvorligste ofre øverst. Kan I inddele elevernes ofre i nogle temaer eller kategorier? Hvordan fortolker I bynavnet Tæring? Slå begrebet op i en ordbog, eller brug nettet.Hvilken betydning har det, at Pierre Anthon sidder oppe i et træ?

••••

•

••

••

•••

•

•



Hvordan opfatter nyhedsmedierne betydningsbunken? Skriv en ny-hedsartikel om sagen.Hvordan opfatter kunstmuseet betydningsbunken? Hvad er kunst for dig?Lav en liste over de treleddede opremsninger/gradbøjninger, der findes i teksten (ca. 45). Se fx:• s. 22/24: Ikke noget. Ingenting. Intet • s. 57/62: Dårlig muslim. Ingen muslim. IngenHvilke ordklasser kan man gradbøje, og hvilken effekt har gradbøjning-erne i romanen?Indsaml citater fra Pierre Anthon, og forklar hans filosofi.

FortolkningI fortolkningsfasen arbejdes med overordnede refleksionsspørgsmål:

Hvem satte ild til savværket?Hvordan forholder Agnes sig til historien i det sidste kapitel?Hvordan vurderer I personernes handlinger. Er de etisk i orden? Hvad betyder noget, hvis man samlet ser på bogen?Hvad betyder noget for dig/jer?Hvordan synes du/I, at bogen skal fortolkes?

PerspektiveringI fjerde fase skal romanen sættes i perspektiv. Her er der mange muligheder. Det er oplagt at sammenligne med Hans Scherfigs kollektivroman Det for-sømte forår (1940), der også handler om den betydning, skolen har for børns identitet. En anden mulighed er at lave en forfatterskabslæsning, hvor man inddrager Janne Tellers ”Hvorfor” fra Den nye ungdomsnovelle og det illustre-rede essay Hvis der var krig i Norden (2002). De tre dvd’er fra CFU Skander-borg dækker netop disse tekster med undervisningsforløb og forfatterens egen oplæsning og udlægning.

Vil man arbejde med Intet i relation til eksistentialisme, er både 71,4 %Hverdage - om livet, hverdagen og de valg vi træffer og At være eller ikke rele-vante undervisningsmaterialer med supplerende tekster og opgaver. Ende-lig vil jeg ubeskedent foreslå, at man arbejder med undertegnedes svarro-man Alt, som udspiller sig i 1. a på Næring Gymnasium og forholder sig til alt og intet fra andre vinkler.

•

•

•

•

•

••••••



Noter

1. Se: Andersen (2010), Therkildsen & Vogt (2010) og www.janneteller.dk

2. Sidehenvisningerne refererer til hhv. 1. og 2. udgave af Intet fra Dansklærerforeningens Forlag

3. apostrofe, (af gr. apo- og strofe ’vending’, af strefein ’vende’), højtidelig henvendelse, hvor

taleren/digteren vender sig fra sine tilhørere for at tiltale tænkte eller fraværende personer. Se

www.denstoredanske.dk

SkønlitteraturCamus, Albert: Sisyfosmyten. Gyldendal 1992Fibiger, Johannes: Alt. Gyldendal 2011Scherfig, Hans: Det forsømte forår. Gyldendal 1991Teller, Janne: Hvis der var krig i Norden. Dansklærerforeningens Forlag 2002Teller, Janne: Intet. Dansklærerforeningens Forlag 2004Teller, Janne: Intet. Dansklærerforeningens Forlag 2. udgave, 2011Teller, Janne: Intet. Gyldendal 2011Teller, Janne: Nichts. Carl Hanser Verlag 2010

Teoretisk litteraturAndersen, Carsten: ”Et lille mirakel kom ud af intet” i Politiken 21.8.2010Auring, Steffen og Erik Svendsen: Realismer – Modernismer. Systime 2010Breum, Trine: Film - Fortælling og forførelse 2. Frydenlund 2001Eliade, Mircea: Myten om den evige genkomst. Munksgaard-Rosinante 1997Fibiger, Johannes: ”Under overfladen” i Henkel, Ayoe (red.): Stjernebilleder.

Børnelitteratur, bind II. Dansklærerforeningens Forlag 2009Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Udsat – en bog om eksistentialisme.

Gads Forlag 2002Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: At være eller ikke. Alinea 2003Fælles mål (2009). UndervisningsministerietHansen, Thomas Illum: ”Ikke noget. Ingenting. Intet” i Procesorienteret

litteraturpædagogik. Dansklærerforeningens Forlag 2004Hansen, Tonny: ”Intet betyder noget” i Folkeskolen 20.1. 2006Kampp, Bodil: ”Kampen om fortællingen. Om ungdomslitteraturens

egenart” i Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg (red.): På opdagelse i børnelitteraturen. Høst & Søn 2006

Nikolajeva, Maria: The magic code. Almkvist og Wiksell International 1988Pedersen, Gudmund Rask: ”Intet af Janne Teller” i Glæden på trods

- Litteratur & Kristendom. Aros Forlag 2004



Raahauge, Jens: ”Alt og Intet, Janne Teller i virkeligheden” i Børnelitteratur,læsning og undervisning 2004. Dansklærerforeningens Forlag 2004

Schriver, Hanne (red.): Janne Teller om Intet, Hvis der var krig i Norden, Hvorfor. (3 dvd’er + undervisningsmateriale, der udlånes via CFU’erne).CFU Skanderborg 2010

Sidor, Bettina og Susie Agerbo Lynge: ”Hvad er meningen - Janne Teller, Intet” i 71,4 % Hverdage - om livet, hverdagen og de valg vi træffer. Alinea 2003

Søndergaard, Karen Lise: ”Den smilende dør til ude. En analyse af JanneTellers Intet” i Nedslag i Børnelitteratur 7. Roskilde Universitetsforlag2006

Teller, Janne: ”Alt”. I Skriv din satan. People’s Press 2004Teller, Janne: ”Tvivl” i Livord, Politikens Forlag 2005Therkildsen, Birgitte og Lise Vogt: Prøver – evaluering – undervisning

– Dansk 2010. Skolestyrelsen 2010Turner, Victor: The Ritual Process: Structure and Anti-Structure.

Aldine Transaction 1995Turner, Victor: ”Betwixt and Between” i The Forest of Symbols. Cornell

UP 1974Vilhelm, Karen og Ingelise Moos: Den nye ungdomsnovelle. Gyldendal 2007

Linkswww.janneteller.dkwww.denstoredanske.dkwww.emu.dk

Documents

GRADBØJNING AF VIRKELIGHEDEN OM INTET AF … om vores bøger/Frit... · 110.000 eksemplarer.1 Dette er en solstrålehistorie, vi danskere elsker. Først går man grueligt ... Det