Giv borgerne et KRAM - Sundheds- og /media/Filer - Publikationer_i_pdf/2006...Giv borgerne et KRAM En

  • View
    219

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Giv borgerne et KRAM - Sundheds- og /media/Filer - Publikationer_i_pdf/2006...Giv borgerne et KRAM...

En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og MotionVed Det Nationale Rd for Folkesundhed

Giv borgerne et KRAM

Giv borgerne et KRAM

En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Ved Det Nationale Rd for Folkesundhed

Udgivet i marts 2006 af Det Nationale Rd for Folkesundhed

Sekretariat: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontoret for kommunal sundhed

Slotsholmsgade 10-12

1216 Kbenhavn K

E-mail: kmsu@im.dk

Layout og tryk: Schultz Grafisk

3

Giv borgerne etKRAM

En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion

4

Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Motion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Evidens og samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

5

Kommunerne fr den 1. januar 2007 hovedansvaret for sundhedsfremme ogforebyggelsesindsatsen. Sundhedsfremme skal vre tttest muligt p bor-gerne. Men hvordan gribes opgaven an i kommunen? Hvad virker, og hvadkan betale sig? Fra politisk side eftersprges der dokumentation for effekterog konsekvenser, fr en indsats indenfor forebyggelse bliver besluttet.Politikerne skal vide, hvor de fr mest sundhed for pengene. Desuden harborgerne krav p at f forebyggelseskvalitet for skattekronerne.

Forebyggelsen skal bygges p dokumenteret viden - p veludfrte unders-gelser og forskning - i fagsprog kaldet evidens. Idgrundlaget for evidensba-seret praksis er at tilstrbe et videns-grundlag for at handle. Nr det glderevidensbaseret medicin, har det lnge vret kendt, at man ikke kan njesmed ud fra egne erfaringer at konkludere, hvad der er den bedste behand-ling for en given patient. P samme mde skal forebyggelsen vre baseretp viden - hvad virker, og hvad virker ikke? Det betyder, at et initiativ eller til-bud til borgeren, f.eks. rygestop eller motion p recept, skal hvile p doku-mentation. Forebyggelsen skal have samme status som behandling.

Det Nationale Rd for Folkesundhed foreslr, at kommunens prioritering afopgaver indenfor forebyggelse tager udgangspunkt i, dels om der er tale omet problem af en vis strrelse og betydning, dels om der er dokumentationfor, at en indsats virker. Ud fra den betragtning er der fire omrder, som kom-munen br prioritere og have en plan for:

KostRygningAlkoholMotion

Derfor foreslr Rdet for Folkesundhed, at kommunerne giver borgerne etKRAM, der tager vare p dem. Danske og udenlandske undersgelser harvist, at usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet ermedvirkende rsager til langt de fleste af de sygdomme, vi dr for tidligt af.

Indledning

6

Denne pjece giver et overblik over den dokumentation, der ligger bag KRAM.Af pladshensyn angives ikke kildemateriale, men den tilgngelige viden erbeskrevet af eksperter inden for hvert omrde: Overlge, Ph. D. AnneTjnneland, Krftens Bekmpelse (Kost), overlge, Ph. D. Inge HaunstrupClemmensen, Krftens Bekmpelse (Rygning), professor, dr. med. MortenGrnbk (Alkohol) og professor, overlge, dr.med. Bente KlarlundPedersen (Motion).

Nr det glder den sundhedsmssige betydning af kost, rygning, alkoholog motion er der betydelig dokumentation og viden. Nr det glder hvilkemetoder, der virker for at opn hensigtsmssig livsstil, er dokumentationenmere begrnset og de forslag, der gives vedrrende metoder er i et vistomfang baseret p erfaring og sund fornuft.

Det Nationale Rd for Folkesundhed

7

Kost

En sund kost forebygger udviklingen af fedme og en rkke livsstilssyg-domme, som kan vre en flge af overvgt. Forekomsten af fedme iDanmark er steget 30-40 gange i lbet af de sidste 50 r. Det betyder, at 40procent af danskerne er overvgtige - de har et BMI p 25 eller derover. Opmod 15 procent af danskerne er fede med et BMI p 30 eller derover.Specielt giver den stigende andel af overvgtige brn og unge anledning tilbekymring. Fedme, som begynder allerede i barndommen eller ungdommenog fortstter ind i voksenalderen, giver en hjere risiko for flgesygdomme,end hvis overvgten udvikles senere.

8

Risikoen ved fedme

Overvgt og fedme ger risikoen for at udvikle type 2 diabetes, hjertekar-sygdomme, tyktarmskrft, krft i livmoderen og brystkrft efter overgangs-alderen samt en rkke mere sjldne krftformer. Herudover har overvgtogs betydning for udviklingen af slagtilflde, ogs kaldet apopleksi, galde-sten, slidgigt, forhjet blodtryk, kirurgiske komplikationer og forringet livskva-litet.

Fede borgere har sammenlignet med normalvgtige et kortere liv. I enundersgelse fra USA har man sammenlignet 40-rige personer med normalvgt med personer, der har et BMI p 30 og derover og fulgt dem. De over-vgtiges liv var 6-7 r kortere. I en undersgelse blandt amerikanske kvin-der med et BMI p 29 og derover fandt man, at 53 procent af alle ddsfaldkunne relateres til deltagernes overvgt.

Undersgelser har vist, at det specielt er den fedme og overvgt, der erlokaliseret til maven, den skaldte abdominale fedme, som har betydning forhelbredet. Det er derfor mindst lige s vigtigt at holde je med taljemlet,som med den samlede vgt eller BMI. Mange undersgelser har tillige vist,at det kan vre svrt at opn et varigt vgttab ved overvgt. Forebyggelseaf den stigende overvgt i hele befolkningen er derfor essentielt. Mngdeog sammenstning af kosten er sammen med motion de vigtigste faktorertil at forebygge overvgt.

Hvad er en sund kost?

En sund sammensat kost indeholder vigtige nringsstoffer, som kan have endirekte betydning for at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme, type 2diabetes, forhjet blodtryk, knogleskrhed og krft. Dette glder specieltfdevarer som frugt, grntsager og fuldkornsprodukter, som er vigtigebestanddele i en grov og mager kost. Kd fra gris, lam, ko og kalv er undermistanke for at ge specielt risikoen for tyktarmskrft, og det kan derforanbefales at spise mere fisk p bekostning af det rde kd. Kosten br haveet lavt indhold af mttet fedt, ligesom saltindholdet i kosten br reduceres.

Gravide br ogs flge de officielle kostrd, og herudover er der srlige rdtil gravide - de skal undg for meget A-vitamin samt begrnse indtagelsenaf kaffe og visse rovfisk. Baggrunden for de srlige anbefalinger til gravidekan findes i Ernringsrdets rapport fra 2005: Kost til gravide.

9

Ernringsrdet offentliggjorde i 2005 nye kostrd, som er i overensstem-melse med de nordiske anbefalinger. Formlet med de nye kostrd er bdeat forebygge overvgt og fedme samt at undg mangel- og sygdomstil-stande som hjertekarsygdomme, knogleskrhed, type 2 diabetes, forhjetblodtryk og nogle krftsygdomme i befolkningen. Kostrdene lyder:

> Spis frugt og grnt - 6 om dagen.> Spis fisk og fiskeplg - flere gange om ugen.> Spis kartofler, ris eller pasta og groft brd - hver dag.> Spar p sukkeret - isr fra sodavand, slik og kager.> Spar p fedtet - isr fra mejeriprodukter og kd.> Spis varieret - og bevar normalvgten.> Sluk trsten i vand.> Vr fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen (glder voksne).

Hvordan fr befolkningen bedre kostvaner?

Der br arbejdes for at opn bedre kostvaner for alle borgere. Hele livet - omdet er i barne- og ungdomsrene, i voksenalderen eller blandt de ldre - kander opns en gavnlig effekt af en forebyggende indsats.

De gravide udgr en srlig motiveret gruppe, hvor tiltag i form af forebyg-gelse vil kunne danne basis for at etablere og bibeholde sunde kostvaner ide kommende brnefamilier. Det at vigtigt, at der fokuseres srligt p br-nene. Dels etableres kostvanerne for livet i barndommen, dels kan manogs f forldrene i tale gennem brnene. Alle de situationer, hvor en fore-byggende indsats vil kunne bedre befolkningens kostvaner, br inddrages.Det drejer sig ikke kun om indsatser blandt gravide, blandt smbrnsfamiliervia sundhedsplejerskerne, i brneinstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner,men f.eks. ogs om en indsats, der hvor brnene i deres hverdag befindersig som forbrugere af fdevarer - det vil sige i supermarkedet, rundt om dettravle middagsbord og foran fjernsynet.

En sund balance mellem hvor meget man spiser, og hvor aktiv man er, ernemmest at lre fra barnsben og herefter vedligeholde livet igennem.Forebyggelsestiltag kan med fordel udnytte den synergi, som findes i sam-spillet mellem glden ved en sund kost, der smager godt, og velvret vedat vre fysisk aktiv.

10

Kulturelle forandringer kan vre vigtige for at f succes i forebyggelsen. Detat spise sundt, br gres smart og nemt i alle situationer. Der br altid vremulighed for et sundt alternativ. Hvis vi vlger at lade st til, vil problemetvokse i de kommende r. Tilgngelighed og gennemsigtighed er ngleor-dene. Fdevarerne skal mrkes, s det er nemmere for forbrugerne at gen-nemskue indholdet af bde fedt og sukker.

Hvad kan kommunen gre?

Brnefamilien Livsstilen grundlgges tidligt i livet, og forldrenes vaner har stor betydningfor brnenes vaner. Men samtidig tilbringer danske brn en meget stor delaf deres barndom i institutioner. De rammer for sund kost som vuggestuer,brnehaver, skoler, fritidsordninger og klubber bidrager med, er sledes afhelt central betydning. Nedenfor er nvnt eksempler p en rkke tiltag, sominstitutionerne kan foretage:

> ndri