Geologi lotte hermansen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Geologi lotte hermansen

  • 10. JAN. 2014

    De tektoniske plader, og deres drift Af Carl Emil Voldgaard

    !1

    Jordens ansigter

    !82.125.000.000 SOLOPGANGE

    KONTINENTALDRIFT IGENNEM MILLIONER

    AF R

    BJERGARTER OG MINERALER

    THE STONED PAGE

    BJERGETS LIV HELE HISTORIEN

    Igennem de sidste 4,5 milliarder r,

    har jordens kontinentalplader vret samlet, til et superkontinent, 3

    gange: Rodinia, Panga I

    og II.

    GEOLOGI-TIDENDE

    D e 1 3 t e k t o n i s k e p l a d e r , e r j o r d e n s ufrivillige puslebrikker. Den ydre del kaldes Lithosfren, mens den indre er kendt som, Asthenosfren. Det er Lithosfren de fleste af os, kender som de tektoniske plader.

    Lithosfren er opdelt i 13 stykker, der alle flyder rundt, oven p Asthenosfren, hvor massefylden ogs er en del strre. De tektoniske plader er imellem 10 og 70 kilometer tykke, og bestr hovedsageligt af g r a n i t i s k e o g sedimentiske bjergarter.

    Det er disse plader der er skyld i jordsklv, akt ive vulkaner og oceaners dannelse. Kontinentaldrift, er det vi kalder det fnomen nr tektoniske plader, bevger sig rundt p jordens overflade.

  • 10. JAN. 2014

    Bjergarter og mineraler

    Metamorfe bjergarter Af Carl Emil Voldgaard Under en metamorfose, blive bjergarterne varmet op til s

    ekstreme temperaturer, at de flyder sammen med de omgivne bjergarter. Ud af det kan der komme mange sjove, og ikke

    mindst interessante sten.

    !2

    Jordens mange ansigter

    Jorden har igennem de sidste 200 millioner r, ndret sit udseende konsekvent. For de sm 200 Millioner r siden, var det faktisk muligt, at g direkte fra Tokyo, til vancouver, og s hjem til Nuuk igen.

    Det bedste eksempel p d e t t e , e r j o r d e n s kosmetiske ndringer, gennem de sidste 200 millioner r, er at se hvordan kontinenterne sad sammen, i hvad der hed Panga.

    Det blev bevidst af forskere, der har fundet fossiler fra bla.a. dyret Mesosaurus, der var et mellemstort reptil, i bde Brasilien og Sydafrika, d e r l i g g e r i s a m m e lngdegrader. Dette glder o g s , f o r m a n g e plantefossiler.

  • 10. JAN. 2014

    Magmabjergarter Af Carl Emil Voldgaard !

    !!!!

    !

    !Mineraler Af Carl Emil Voldgaard

    !3

    Dybbjergarten Modsat dagbjergarterne dannes nede i vulkanens svlg, under et kmpemssigt tryk. Stenen er blevet afklet over tusinder af r, og det har givet krystallerne mulighed for at vokse sig strre, end dem i dagbjergarterne.

    Dagbjergarterne

    Kendetegnes oftest ved krystallerne i stenen, der oftest ligger hulter til bulter, dette skyldes at magmaen stenen oprinder fra, frst strknede oppe ved jordens overflade. Den er strknet hurtigt og trykket har ved strkningen vret meget mindre p stenen, i forhold til trykket nede i jorden.

    Den vulkanske bjergart, s k a b e s n r l a v a e n r a m m e r j o r d e n s overflade. Afhngigt af omgivelserne, vil lavaen hurtigt strkne. Stenen vil oftest vre finkornet eller kompakt, og kan mulighvis indeholde glas.

    E n m a g m a b j e r g a r t bestr essentielt bare af strknet magma, men kan inddeles i vulkanske og plutoniske bjergarter: d a g b j e r g a r t e r o g ekstrustive bjergarter er de vulkanske, mens dybbjergarter er den plutoniske bjergart.

    For det er nemlig ikke alt der kan blive kvalificeret som vrende en mineral.

    Det frste krav er, at det skal vre et natuligt fremgende stof,

    Det andede er, at stoffet skal vre solidt og stabilt, ved stuetemperatur(25C).

    Det tredje er, at stoffet skal kunne prsenteres i en kemisk formular(typisk a-biologisk), og s have en atomisk struktur.

    !

    Nr folk hrer ordet mineraler tnker de sikkert ofte p kobber, zink, eller diamanter. Men i virkligheden dkker ordet Mineraler, over s meget mere.

    Der er nemlig fundet over 4900 forskellige mineraler, og ud af dem er det ca. 4600 vi har identificeret, og navngivet. S nr konen beder om snart at f en sten, kunne det alts lige s godt vre den metamorfiske sten schist som den klassiske og velkendte diamant.

    derfor er det ogs meget forskelligt hvor mineralerne bliver til, og hvordan de gr det. F.eks. ved vi at det tager mange millioner af r, for et stykke kul, at blive til en diamant under et bjerg. Hvorimod kalk udvindes i tonshvis ved de gigantiske brud i det sydlige Tyskland, strig og Schweiz hvert minut.

  • 10. JAN. 2014

    Sedimentbjergart Af Emil Grnhj

    !Bjerget vrste fjender Forvitring Af Emil Grnhj

    !!!!!!

    Erosion Af Emil Grnhj

    !4

    Sedimentbjergarter dannes af sedimenter som sand, ler og jord, under stort tryk, og hje temperaturer. Dette fnomen sker dog kun, Ca 10 km nede i jorden, hvor trykket og varmen, nr kriterierne.

    kemisk forvitring er nr det regner ned i en bjergsprkke eller revner og det s fryser til is og bjerget s sprnger. det sker fordi at nr vand fryses til is udvider det sig, s er der ikke l n g e r e p l a d s t i l d e t i bjergsprkken s bjergstykket sprnger.

    Erosion er nr materiale bliver flyttet af naturlige krfter. Dette kan ske af forskellige rsage: !is: i dale hvor isen ligesom bliver

    presset frem i f.eks. dale !vand: ved f.eks. havet hvor

    b l g e r n e s l i d e r p stranden, og i floder hvor vandet ogs slider p siderne og alle andre steder hvor vandet render.

    som i kan se p billedet, har vandet eroderet i jorden og skabt e n r e n d e s o m k u n v i l blive strre og strre hvis vandet bliver ved med at lbe der.

  • 10. JAN. 2014

    Transport Af Emil Grnhj

    Aflejring Af Emil Grnhj

    !5

    Transport kan vre nr v a n d f . e k s . f l y t t e r mineraler, jord eller andet. Transport kan fremkomme i s a m m e n h n g m e d erosion af f.eks. stranden hvor sandet s bliver lagt til en anden strand D e t k a n d o g o g s fremkomme ved blst i eksempelvis en rken hvor sandet blser fra et sted til et andet som p billedet

    Aflejring: Aflejring er slut p r o c e s s e n a f t r a n s p o r t e n . Nr de aflejrede ting har vret under transport og nr deres d e s t i n a t i o n ' s sted hvor de s bliver lagt kaldes det at de bliver aflejret. !dette er s en slags alt-i-en tegning som viser at jorden bliver eroderet, hvorefter den s bliver transporteret og aflejret p sit slutstedet