10. JAN. 2014

De tektoniske plader, og deres drift Af Carl Emil Voldgaard

!1

Jordens ansigter

!82.125.000.000 SOLOPGANGE

KONTINENTALDRIFT IGENNEM MILLIONER

AF ÅR

BJERGARTER OG MINERALER

THE STONED PAGE

BJERGETS LIV HELE HISTORIEN

Igennem de sidste 4,5 milliarder år,

har jordens kontinentalplader været samlet, til et superkontinent, 3

gange: Rodinia, Pangæa I

og II.

GEOLOGI-TIDENDE

D e 1 3 t e k t o n i s k e p l a d e r , e r j o r d e n s ufrivillige puslebrikker. Den ydre del kaldes Lithosfæren, mens den indre er kendt som, Asthenosfæren. Det er Lithosfæren de fleste af os, kender som de tektoniske plader.

Lithosfæren er opdelt i 13 stykker, der alle flyder rundt, oven på Asthenosfæren, hvor massefylden også er en del større. De tektoniske plader er imellem 10 og 70 kilometer tykke, og består hovedsageligt af g r a n i t i s k e o g sedimentiske bjergarter. 

Det er disse plader der er skyld i jordskælv, akt ive vulkaner og oceaners dannelse. Kontinentaldrift, er det vi kalder det fænomen når tektoniske plader, bevæger sig rundt på jordens overflade.

10. JAN. 2014

Bjergarter og mineraler

Metamorfe bjergarter Af Carl Emil Voldgaard Under en metamorfose, blive bjergarterne varmet op til så

ekstreme temperaturer, at de flyder sammen med de omgivne bjergarter. Ud af det kan der komme mange sjove, og ikke

mindst interessante sten.

!2

Jordens mange ansigter

Jorden har igennem de sidste 200 millioner år, ændret sit udseende konsekvent. For de små 200 Millioner år siden, var det faktisk muligt, at gå direkte fra Tokyo, til vancouver, og så hjem til Nuuk igen.

Det bedste eksempel på d e t t e , e r j o r d e n s kosmetiske ændringer, gennem de sidste 200 millioner år, er at se hvordan kontinenterne sad sammen, i hvad der hed Pangæa.

Det blev bevidst af forskere, der har fundet fossiler fra bla.a. dyret Mesosaurus, der var et mellemstort reptil, i både Brasilien og Sydafrika, d e r l i g g e r i s a m m e længdegrader. Dette gælder o g s å , f o r m a n g e plantefossiler.

10. JAN. 2014

Magmabjergarter Af Carl Emil Voldgaard !

!!!!

!

!Mineraler Af Carl Emil Voldgaard

!3

Dybbjergarten Modsat dagbjergarterne dannes nede i vulkanens svælg, under et kæmpemæssigt tryk. Stenen er blevet afkølet over tusinder af år, og det har givet krystallerne mulighed for at vokse sig større, end dem i dagbjergarterne.

Dagbjergarterne

Kendetegnes oftest ved krystallerne i stenen, der oftest ligger hulter til bulter, dette skyldes at magmaen stenen oprinder fra, først størknede oppe ved jordens overflade. Den er størknet hurtigt og trykket har ved størkningen været meget mindre på stenen, i forhold til trykket nede i jorden.

Den vulkanske bjergart, s k a b e s n å r l a v a e n r a m m e r j o r d e n s overflade. Afhængigt af omgivelserne, vil lavaen hurtigt størkne. Stenen vil oftest være finkornet eller kompakt, og kan mulighvis indeholde glas.

E n m a g m a b j e r g a r t består essentielt bare af størknet magma, men kan inddeles i vulkanske og plutoniske bjergarter: d a g b j e r g a r t e r o g ekstrustive bjergarter er de vulkanske, mens dybbjergarter er den plutoniske bjergart.

For det er nemlig ikke alt der kan blive kvalificeret som værende en mineral.

Det første krav er, at det skal være et natuligt fremgående stof,

Det andede er, at stoffet skal være solidt og stabilt, ved stuetemperatur(25°C).

Det tredje er, at stoffet skal kunne præsenteres i en kemisk formular(typisk a-biologisk), og så have en atomisk struktur.

!

Når folk hører ordet ”mineraler” tænker de sikkert ofte på kobber, zink, eller diamanter. Men i virkligheden dækker ordet Mineraler, over så meget mere.

Der er nemlig fundet over 4900 forskellige mineraler, og ud af dem er det ca. 4600 vi har identificeret, og navngivet. Så når konen beder om snart at få en sten, kunne det altså lige så godt være den metamorfiske sten ”schist” som den klassiske og velkendte diamant.

derfor er det også meget forskelligt hvor mineralerne bliver til, og hvordan de gør det. F.eks. ved vi at det tager mange millioner af år, for et stykke kul, at blive til en diamant under et bjerg. Hvorimod kalk udvindes i tonshvis ved de gigantiske brud i det sydlige Tyskland, Østrig og Schweiz hvert minut.

10. JAN. 2014

Sedimentbjergart Af Emil Grønhøj

!Bjerget værste fjender Forvitring Af Emil Grønhøj

!!!!!!

Erosion Af Emil Grønhøj

!4

Sedimentbjergarter dannes af sedimenter som sand, ler og jord, under stort tryk, og høje temperaturer. Dette fænomen sker dog kun, Ca 10 km nede i jorden, hvor trykket og varmen, når kriterierne.

kemisk forvitring er når det regner ned i en bjergsprække eller revner og det så fryser til is og bjerget så sprænger. det sker fordi at når vand fryses til is udvider det sig, så er der ikke l æ n g e r e p l a d s t i l d e t i bjergsprækken så bjergstykket sprænger.

Erosion er når materiale bliver flyttet af naturlige kræfter. Dette kan ske af forskellige årsage: !is: i dale hvor isen ligesom bliver

presset frem i f.eks. dale !vand: ved f.eks. havet hvor

b ø l g e r n e s l i d e r p å stranden, og i floder hvor vandet også slider på siderne og alle andre steder hvor vandet render.

som i kan se på billedet, har vandet eroderet i jorden og skabt e n r e n d e s o m k u n v i l blive  større og større hvis vandet bliver ved med at løbe der.

10. JAN. 2014

Transport Af Emil Grønhøj

Aflejring Af Emil Grønhøj

!5

Transport kan være når v a n d f . e k s . f l y t t e r mineraler, jord eller andet. Transport kan fremkomme i s a m m e n h æ n g m e d erosion af f.eks. stranden hvor sandet så bliver lagt til en anden strand D e t k a n d o g o g s å fremkomme ved blæst i eksempelvis en ørken hvor sandet blæser fra et sted til et andet som på billedet

Aflejring: Aflejring er slut p r o c e s s e n a f t r a n s p o r t e n . Når de aflejrede ting har været under transport og når deres d e s t i n a t i o n ' s sted hvor de så bliver lagt kaldes det at de bliver aflejret. !dette er så en slags alt-i-en tegning som viser at jorden bliver eroderet, hvorefter den så bliver transporteret og aflejret på sit slutstedet