Genbrug og genanvendelse - nvhus.dk · 5 Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave Mål: At undersøge begrebet ”bæredygtighed” samt diskutere vigtigheden af genbrug. Opgaven:

1

Genbrug og genanvendelse

Overordnede problemstilling Hvorfor skal vi genbruge og genanvende elektronik og tekstiler, og hvordan gør man det?

Vejledning til forløbet Opgaverne kan udleveres direkte til eleverne og indeholder tydelige faglige mål for opgaverne.

Opbygning - Først bliver eleverne fælles introduceret til begrebet bæredygtighed.

- Derefter deles eleverne i grupper, som arbejder med én af disse to emner

a. Genbrug/genanvendelse af elektronik skrot

b. Genbrug/genanvendelse af tekstiler

- Grupperne afholder derefter gruppemøde, hvor de aftaler, hvordan opgaven gribes an.

Gruppens aktiviteter godkendes af læreren, før gruppen går i gang. Det kan være en fordel,

at gruppen lægger en plan for det samlede forløb, således at de til hver lektion har aftalt,

hvad de skal nå.

- Hver undervisningsgang starter gruppen med et 5 min gruppemøde, hvor lektionens

aktiviteter planlægges og godkendes af læreren.

- Forløbet afsluttes med fælles oplæg og modeshow enten for klassen eller hele

udskolingen.

2

Skemaet indeholder estimater for tidsforbrug samt opgave type og faglige indhold:

Opgave Tidsforbrug Opgaven løses Fag

Gruppevis Fælles Fysik/kemi Geografi Biologi

Introduktion til forløbet 30 min X X X

Filmen rethink 90

Hvorfor er genbrug vigtigt?

45 X X X

Hvad består en mobiltelefon af?

45-90min X X X

Livscyklusanalyse af elektronikprodukter

45-90 min X X X

Bruger du genbrug? 45-90 min X X X

Forbrugerens ansvar

45-90 min X X X

Genindvindingsanlæg 45-90 min X X X

DPA systemet

45 min X X X

Livscyklusanalyse af tekstilprodukter

90 min X X X

Bæredygtig mode

90 min X X

Fællesfagligt fokus og læringsmål

Forløbet kan bruges som ét af de seks fællesfaglige fokusforløb, hvor det fællesfaglige fokusområde er Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.

Forløbet har i høj grad fokus på kompetencer i perspektivering af naturfagene og retter sig generelt mod følgende målpar:

- Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling - Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige

problemstillinger og udviklingsmuligheder

- Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold - Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i det nære

3

For hver opgave er beskrevet de målpar, som eleverne arbejder med. Da eleverne arbejder med

hver deres emne, er formidling af resultater en vigtig faktor i forløbet, for at alle elever opnår den

samme viden.

På baggrund af disse målpar formuleres læringsmål til hver opgave. Læringsmålene skal tilpasses

elevgruppen og tjene som en vejledning til eleverne, så de ved, hvad de skal fokusere på i deres

projektarbejde. Eleverne kan ved forløbets afslutning bruge læringsmålene til at evaluere på, om

de har opnået deres mål med undervisningen. Dette kan evt. kombineres med en

begrebsafklaringstest før og efter forløbet, således at elevernes progression tydeliggøres.

Læringsmålene udleveres sammen med gruppeopgaven til elevgruppen.

Det anbefales, at læringsmålene tilpasses, efter grupperne er dannet, så de passer bedst muligt til

den konkrete gruppes behov. Målpar og læringsmålene udleveres sammen med gruppeopgaven til

elevgruppen.

4

Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave

Kompetence og læringsmål

Læringsmål:

- Du skal kunne fortælle bæredygtighed

- Du kan fortælle om sammenhængen mellem bæredygtighed og

samfundets udnyttelse af naturgrundlaget

- Du kan forklare forskellen på genbrug og genanvendelse

Færdighedsmål:

Biologi

Du kan diskutere interessemodsætninger

forbundet med bæredygtig produktion

Geografi

Du kan diskutere handlemuligheder for

udvikling af et bæredygtigt samfund

Du kan forklare aktuelle konsekvenser af

naturgrundlagets udnyttelse

Du kan beskrive interessemodsætninger ved

udnyttelse af naturgrundlaget

Vidensmål:

Biologi

Du har viden om principper for bæredygtig

produktion

Geografi

Du har viden om kriterier for økologisk,

økonomisk og kulturel bæredygtighed

Du har viden om samfundsmæssige og

miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af

naturgrundlaget

Du har viden om interesser knyttet til energi- og

råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse

Kompetenceområder i fokus:

- Perspektiveringskompetence

- Formidlingskompetence

5

Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave

Mål: At undersøge begrebet ”bæredygtighed” samt diskutere vigtigheden af genbrug.

Opgaven:

Definition af Bæredygtig udvikling:

”Brug af Jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og

beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig

udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe

fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres” (Reference;

Den store danske encyklopædi).

Man arbejder med bæredygtighed indenfor 3 dimensioner, som alle er

vigtige at tilgodese, hvis udviklingen skal kunne fortsætte uden at

opbruge/nedslide de tilgængelige ressourcer. Kun når alle 3

dimensioner tilgodeses, er et projekt bæredygtigt.

1) På tavlen listes de tre dimensioner;

- Miljømæssig bæredygtighed

- Økonomisk bæredygtighed

- Social bæredygtighed

Hele klassen kommer med bud på, hvad det vil sige at handle bæredygtigt indenfor hvert af

de tre områder. For at få flere bud på tavlen kan man også give bud på, hvad der absolut

IKKE er bæredygtigt – og derefter nedskrive den modsatte handling.

Stikord; Genbrug, forurening, fortjeneste, lån, arbejdsvilkår, overforbrug, ressourcer,

levevilkår, drift, natur, rettigheder.

Sociale dimension

(MENNESKER)

JORDEN

Miljømæssige

dimension

PENGE

Økonomiske

dimension

Tålelig Retfærdig

Levedygtig

Bæredygtig

6

2) Se filmen ”Planet RE:THINK”

http://www.emu.dk/modul/planet-rethink-0

3) Diskutér i nye grupper 2 og 2, hvorfor man ikke allerede nu indfører 100% bæredygtig

udvikling over hele kloden. Opsamling på tavlen.

4) I 2013 blev en ny affaldshåndtering strategi, kaldt ”Danmark uden affald”, lanceret af

regeringen.

http://mst.dk/borger/affald/danmark-uden-affald-ressourcestrategi-2013/

Denne blev efterfulgt i 2015 af ”Danmark uden affald II”.

http://mst.dk/media/131357/danmark_uden_affald_ii_web_29042015.pdf

Med disse strategier skal vores samfund bevæge sig fra et ”forbrug og forbrænd”-Danmark

over mod et samfund, hvor materialerne bruges igen og igen. Det handler om at se vores

affald som ressourcer og udnytte ressourcerne bedst muligt, så værdifulde materialer ikke

går tabt.

5) Diskussion i grupper á ca. 5. For hvert spørgsmål roterer

ét nyt medlem af gruppen videre til næste gruppe. Her

opsummerer eleven hovedpunkter i diskussionen fra

den gruppe eleven kom fra. Derefter påbegyndes

diskussion af næste spørgsmål i den nye gruppe.

a. Hvorfor genbrug er bæredygtigt?

b. Hvordan man kan genbruge mere i vores

hverdag?

c. Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse

af ressourcer?

d. Hvornår er det bedst at genbruge, og hvornår er det bedst at genanvende?

6) Klassen deles nu op i grupper, der arbejder med ét af to emner

a. Genbrug/genanvendelse af elektronik skrot

b. Genbrug/genanvendelse af tekstiler


http://mst.dk/borger/affald/danmark-uden-affald-ressourcestrategi-2013/


7

Emneopgaver

Klassen deles nu op i 2 grupper der arbejder med hhv.

- Emneopgave 1 ”Genanvendelse af elektronikskrot”

- Emneopgave 2 ”Genbrug og genanvendelse af tekstil”

Genanvendelse af elektronikskrot

Gruppen fordeles evt. yderligere ud på disse fire opgaver:

- Hvad består en mobiltelefon af?

- Livscyklus analyser

- DPA systemet

- Genindvindingsanlæg

- Forbrugerens ansvar (fælles emneopgave)

Når opgaverne er løst, skal I forklare jeres valg og resultater for hinanden grupperne imellem.

Genbrug og genanvendelse af tekstil

Gruppen fordeles yderligere ud på disse tre opgaver:

- Bruger du genbrug?

- Livscyklusanalyser

- Bæredygtig mode

Når opgaverne er løst, skal I forklare jeres valg og resultater for hinanden grupperne imellem.

8

Genanvendelse af elektronikskrot

Gruppeopgave 1; Hvad består en mobiltelefon af?


Genanvendelse af elektronik skrot Emneopgave 1

Læringsmål:

- Du kan skelne mellem forskellige materiale typer i et produkt

- Du kan forklare funktionen af forskellige materialer i en mobiltelefon

- Du kan diskutere vigtigheden af at genbruge sjældne metaller

- Du kan opstille forskellige interesser, økonomiske, miljømæssige og

sociale i at genbruge metaller fra mobiltelefoner

Færdighedsmål:

Biologi



Fysik

Du kan undersøge udnyttelse af råstoffer

og dele af produktionsmetoder

Vidensmål:

Biologi

Du har viden om principper for bæredygtig

produktion

Fysik Du har viden om råstoffer og

produktionsprocesser


- Perspektiveringskompetencen

- Undersøgelseskompetencen

9

Hvad består en mobiltelefon af? Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 1

Mål: At undersøge hvilke genbrugelige ressourcer der findes i en modeltelefon.

Opgaven:

1) Anskaf kasserede mobiltelefoner

2) Skil forsigtigt telefonener ad, så meget som det lader sig gøre

3) Notér hvor mange typer materialer (fx plastik, glas, forskellige

metaller), der findes i telefonen.

4) Sortér delene i fraktionerne

a. Printplader

b. Batterier

c. Metal

d. Plastik (hård og blød)

e. Glas

7) Se eller gense evt. filmen ”Planet RE:THINK”

http://www.emu.dk/modul/planet-rethink-0 5) Diskutér om det er økonomisk, miljømæssigt og/eller socialt bæredygtigt at genbruge sjældne

metaller fra mobiltelefoner.

Brug denne visualisering fra Mind the Trash/Miljøministeriet til hjælp

og til at undersøge hvilken funktion metallerne har inde i telefonen.

http://mindthetrash.dk/elever/wp-

content/themes/mindthetrash/img/animation/index.html#/

Se også denne film fra Mind the Trash/Miljøministeriet om

genanvendelse af materialerne fra gamle mobiltelefoner.

https://www.youtube.com/watch?v=bsqmwIO4b8A

I kan hente hjælp på de forskellige links, der hører til opgaven, samt søge informationer på nettet,

biblioteket, ved fagpersoner og lign.

Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås i

gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik.


http://mindthetrash.dk/elever/wp-content/themes/mindthetrash/img/animation/index.html#/

http://mindthetrash.dk/elever/wp-content/themes/mindthetrash/img/animation/index.html#/

https://www.youtube.com/watch?v=bsqmwIO4b8A

10

Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 2; Livscyklusanalyser af elektronikprodukter

Vælg enten ”Den økologiske rygsæk” eller ”MEKA-analysen”


Læringsmål:

- Du skal have kendskab til forskellige analyseværktøjer, der kan bruges til vurdering

af produkters livscyklus

- Du skal kunne anvende en eller flere af disse analyseværktøjer til at analysere

livscyklus for en mobiltelefon

Færdighedsmål:

Fysik

Du kan designe og gennemføre

undersøgelser om Jordens ressourcer

Du kan vurdere miljøpåvirkninger af klima

og økosystemer

Geografi

Du kan undersøge forbrugsvares vej fra

ressource til butik

Du kan undersøge miljømæssige

konsekvenser af ressourceudnyttelse og

handelsmønstre

Vidensmål:

Fysik Du har viden om ressourceforbrug,

deponi og genanvendelse

Du har viden om samfundets brug og

udledning af stoffer

Geografi

Du har viden om produktionskæder

Du har viden om metoder til og konsekvens-

er af ressourceudnyttelse


- Undersøgelseskompetence

- Perspektiveringskomptetence

11

Livscyklusanalyser Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 2a

Mål: Indhent viden omkring ”Den økologiske rygsæk” af et produkt og vurdér, hvad man kan

bruge denne viden til.

Den økologiske rygsæk

1) Læs her hvad der menes med en vares

økologiske

rygsæk http://www.bu.dk/pages/200.asp

2) På denne side fra Mind the

Trash/Miljøministeriet kan de se og læse

om, hvilke ressourcer der forbruges, når

man producerer, bruger og genanvender

en mobiltelefon.

http://mindthetrash.dk/kredsloeb-

oversigt/kredsloeb-1/

Hele livscyklus skal tælles med, når man beregner, hvor stor

en økologisk rygsæk, mobiltelefonen bærer rundt på.

a) Gennemgå mobiltelefonens livscyklus på ovenstående link og lav derefter livscyklus for et

andet elektronisk apparat, som I kender godt.

b) Se på denne side fra Miljøbevægelsen NOAH den økologiske rygsæk udregnet i fulde mængder

energi- og ressourceforbrug for produktion af en række materialer.

http://noah.dk/ressourcer/udgivelser/rucksack

c) Se også denne side om ”Skjult ressource forbrug” hvilket svarer til den økologiske rygsæk.

http://www.brugmerespildmindre.dk/det-skjulte-ressourceforbrug

3) Præsentér jeres livscyklus for en anden el-skrot-gruppe og diskutér fælles, hvad man kan bruge

viden om et produkts økologiske rygsæk til?



Husk grundig planlægning og dokumentation af jeres arbejde, nedskriv aftaler, der indgås

i gruppen og giv hinanden konstruktiv kritik.

http://www.bu.dk/pages/200.asp

http://mindthetrash.dk/kredsloeb-oversigt/kredsloeb-1/


http://noah.dk/ressourcer/udgivelser/rucksack


12

Livscyklusanalyser Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 2b

Mål: Lav en MEKA-analyse på et produkt og brug denne til at udtænke en mere bæredygtig

version af produktet.

MEKA analysen

En anden analyse, der ser på bæredygtigheden af et produkt gennem hele dets livscyklus, er MEKA-

analysen.

MEKA: M = Materialer, E = energi, K = kemikalier, A=Andet

De 4 punkter M, E, K og A gennemgås for hvert livsstadie idet de miljøpåvirkende faktorer udregnes og

indføres i skema.

Se den separate vejledning sidst i opgaven for at kunne udfylde skemaet.

1) Lav en MEKA-analyse af mobiltelefonen ud fra, hvad I ved om dens livscyklus

(http://mindthetrash.dk/kredsloeb-oversigt/kredsloeb-1/)

MEKA-analysen bruges til at sammenligne produkter for at se, hvilke der er mest bæredygtige på

forskellige stadier af deres livscyklus.

Den kan også bruges under produktudvikling/ produktforbedring til at se på, hvor det bedst kan

betale sig at ændre noget for at få et mere bæredygtigt produkt.

Livsstadie MATERIALER (type, kg, mPR)

ENERGI (MJ)

KEMIKALIER (type, fareklasse, score)

ANDET

Produktion

Transport

Forbrug

Transport

Genanvendelse


13

2) Hvor tænker I, ud fra hvad I kan se på jeres MEKA-skema, at det giver mest mening at udvikle på

mobiltelefonen for at gøre den mere bæredygtig?

3) Søg på ”bæredygtig telefon” og se hvad forskellige producenter har gjort for at gøre deres produkt

mere bæredygtigt og snak om, hvorfor producenterne har valgt netop det.

4) Sammenlign jeres resultat med en anden el-skrot gruppe og snak om, hvad man ellers kunne ændre

for at gøre en telefon mere bæredygtig


biblioteket, ved fagpersoner og lign. Vejledning til MEKA analysen findes på de næste sider.



14

Vejledning i hvordan man udfylder MEKA skemaet

I kan finde den fulde Håndbog i miljøvurdering af produkter fra Teknologisk Institut og udgivet af

Miljøstyrelsen, her: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2001/feb/haandbog-i-

miljoevurdering-af-produkter/

hvor også alle følgende opslagstabeller er hentet fra.

En forsimplet vejledning er beskrevet på de følgende sider.

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2001/feb/haandbog-i-miljoevurdering-af-produkter/


15

Materialer

Her ses på hvor mange og hvor sjældne materialerne til at producere, fragte og bruge produktet, er, og om

det er fornybare ressourcer som fx træ, der kan plantes mere af.

- I analyseskemaet skal angives, hvilke forskellige typer materialer, der bruges i produktets

forskellige livsfaser. Fx bruges ofte pap og plastik til emballage under transport af en vare. Et

produkt kan også kræve materialer i forbrugsfasen fx kaffefiltre i en kaffemaskine.

- Der angives et skøn over også hvor meget (i kg) af hvert materiale, der bruges.

- Derefter udregnes mPR (milli Person Reserver) for hvert brugt materiale. mPR fortæller os, hvor

sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af stoffet er. mPR pr Kg

materiale udregnes ved opslag i skemaerne nedenfor.

16

17

18

Energi

Her ses på hvor meget energi produktet koster under hele sin livscyklus.

- Forbruget under produktionen findes som den energi, der skal bruges for at producere de

materialer, som indgår i produktet. Se forbruget pr. kilo materiale i skemaerne nedenfor:

- Forbruget under transport afgøres af typen af transportmiddel, vægten af produktet, og hvor langt

produktet skal transporteres. Find ud af transportafstanden via Google maps og brug tallene i

skemaet nedenfor:

19

- Det forbrug, som produktet bruger hos forbrugeren, kan udregnes ud fra dets wattforbrug, og de

antal timer produktet er tændt (1kWh = 9MJ).

- Genanvendelse af materialerne i et produkt koster i gennemsnit ca. halvdelen af den energi, der

skal til at producere produktet fra nyt (primær energi til fremstilling divideret med 2).

Kemikalier

Brugen af farlige kemikalier til produktion, transport eller brug af produktet undersøges og indføres i

skemaet.

Ressource links og farlighedsscore:

http://www.webkemi.dk/Safety/GHSSymbols.htm (fareklasser)

http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl-inventory-database (database over stoffer)

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2010/jul/listen-over-uoenskede-stoffer-2009/

http://www.webkemi.dk/Safety/GHSSymbols.htm

http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl-inventory-database


20

Andet

Og til sidst om der skulle være ANDET, der påvirker miljøet i produktets levetid.

Eksempler på ANDET

21

Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 3; DPA systemet


Læringsmål:

- Du skal vide, hvad DPA-systemet står for, og kunne forklare formålet samt hvilke krav, der stilles fra

producenterne

- Du skal kunne vurdere systemet i forhold til hensigten og evt. se på, om der er områder, der kunne

fungere bedre på en anden måde

Færdighedsmål:

Fysik



Vidensmål:

Fysik

Du har viden om råstoffer og




- Modelleringskompetencen.

https://www.dpa-system.dk/da/DPA

22

DPA systemet Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 3

Mål: At undersøge og modellere DPA systemet.

DPA systemet

a) Hvad går DPA systemet ud på?

b) Hvad kræver det af producenterne?

c) Hvad er formålet med systemet?

d) Hvilken rolle har virksomhederne DanWeee recycling, Averhoff, HJ Hansen og Stena

Technoworld A/S i DPA systemet.

e) Hvilken rolle har Elretur, ERP og LWF i DPA systemet?

f) Tror I systemet virker, og kunne man gøre det bedre?

g) Lav en model af DPA systemet.

Ressource links:

https://www.dpa-system.dk/da/DPA/Om-DPA-System

Elretur; http://www.elretur.dk/

ERP; http://www.erp-recycling.dk/hvem-vi-er/profil/

LWF; http://www.lwf.nu/





https://www.dpa-system.dk/da/DPA/Om-DPA-System

http://www.elretur.dk/

http://www.erp-recycling.dk/hvem-vi-er/profil/

http://www.lwf.nu/


23

Genanvendelse af elektronikskrot Gruppeopgave 4; Genindvindingsanlæg


Læringsmål:

- Du skal vide, hvordan et genanvendelsesanlæg fungerer, og kunne forklare dette

- Du skal med din viden om genanvendelsesanlæg kunne designe et anlæg selv

- Du skal kunne redegøre for fordele og ulemper ved genbrug frem for genanvendelse

Færdighedsmål:

Fysik



Du kan med modeller forklare funktioner

og sammenhænge på tekniske anlæg

Vidensmål:

Fysik

Du har viden om råstoffer og


Du har viden om forsynings-, rensnings- og

forbrændingsanlæg



- Modelleringskompetence

24

Genindvindingsanlæg Genanvendelse af elektronik skrot - Gruppeopgave 4

Mål: At indhente viden om genindvindingsanlæg i Danmark og på baggrund af dette designe og

bygge et mini-genindvindingsanlæg

Opgaven:

Besøg et genindvindingsanlæg i DK, hvor el-skrot fraktioneres og sendes til genanvendelse i

udlandet, for at indhente teknisk viden om processerne. Der undersøges desuden under besøget,

hvilke type jobs man kan få på et genanvendelse anlæg i Danmark.

a) Via viden opnået fra besøg eller film illustreres, hvilken proces skrottet gennemgår

grafisk

b) Design og byg et mini genindvindingsanlæg. Få evt. ideer fra videoerne under punkt b).

Anlægget skal kunne sortere tre fraktioner.

a. Gummi

b. Jern

c. Glas

Ifølge den nye strategi ”Danmark uden affald II” skal mere elektronikskrot genbruges frem for at

genanvendes.

c) Hvilke fordele og ulemper kan der være ved genbrug frem for genanvendelse af brugt

elektronik?

25

Ressourcer:

Nedenfor er kontaktoplysninger på 4 genindvindingsanlæg i Danmark

DanWEEE Recycling A/S Direktør Brian Clemmensen

Hovedgaden 501A Mobil: 40 25 31 41

2640 Hedehusene E-mail: [email protected]

Spørg alternativt efter mulighed for at besøge DanWEEEs nye anlæg i Horsens.

Averhoff A/S Product Manager Morten Sloth

Vejlbjergvej 11 Tlf. 8624 3844

8240 Risskov E-mail: [email protected]

H.J. Hansen Genvinding R&D Ingeniør Sabina Ricevuto

Havnegade 100D Mobil +45 24 92 71 30

5000 Odense C [email protected]

Stena Technoworld A/S har ikke anlæg I DK men søsterselskabet Stena Recycling A/S, der dog

bearbejder andre emner end el-skrot, tager imod besøg.

Alternativt se disse film fra Stena recycling, som illustrerer fragmenteringen og sorteringen af el-skrot:

https://www.youtube.com/watch?v=H1ZNBlxeCww

http://stenatechnoworld.com/da/Behandlingsprocesser/Procesvideoen/

Danmark uden affald II: http://mst.dk/media/131357/danmark_uden_affald_ii_web_29042015.pdf





mailto:[email protected]


tel:+45%2024%2092%2071%2030


https://www.youtube.com/watch?v=H1ZNBlxeCww

http://stenatechnoworld.com/da/Behandlingsprocesser/Procesvideoen/


26

Genanvendelse af elektronikskrot Fælles emneopgave; Forbrugerens ansvar


Læringsmål:

- Du skal kunne formidle din viden om genbrug af elektronikskrot

- Du skal kende til vores fælles ansvar for at sikre en mere bæredygtig produktion og afskaffelse af

apparater

- Du skal vide, hvilke muligheder man har som forbruger for at ens elektronikskrot bliver genanvendt

Færdighedsmål:

Du skal kunne kommunikere om naturfag

ved brug af egnede medier

Geografi

Du kan forklare aktuelle konsekvenser af

naturgrundlagets udnyttelse



Fysik



Vidensmål:

Du har viden om metoder til at formidle

naturfaglige forhold

Geografi

Du har viden om samfundsmæssige

konsekvenser af udnyttelse af

naturgrundlaget


økonomisk og kulturelbæredygtighed

Fysik

Du har viden om ressourceforbrug, deponi

og genanvendelse



- Kommunikationskompetence

27

Forbrugerens ansvar Genanvendelse af elektronik skrot – Fælles gruppeopgave

Mål: At alle grupper, der har arbejdet med el-skrot, går sammen om at forberede et

oplæg.

Opgaven:

Følgende emner skal fordeles blandt grupperne;

a. Hvorfor er det vigtigt at genbruge vores allesammens el-skrot?

b. Hvad sker der, når el-skrottet er afleveret på genbrugspladsen – og hvem betaler

for det?

c. Hvad kan vi som forbrugere gøre for at købe, forbruge, bortskaffe el-skrot på en

mere bæredygtig måde?

I forbindelse med oplægget skal gruppernes mini genindvindingsanlæg demonstreres.

Lav evt. en kampagne på skolen, hvor eleverne oplyses om mulighed og pligt til at sørge for, at

deres el-skrot bliver genanvendt.

Opstart alternativt affaldssortering af alt skolen affald, således at mest muligt genanvendes i

stedet for at sendes til forbrænding. Involvér både elevråd og skolens ledelse for at sikre, at

ordningen fortsætter, også når I er færdige med at arbejde med forløbet.





28

Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 1; Bruger du genbrug?


Læringsmål:

- Du skal kunne argumentere for forskellige fordele ved genanvendelse af tekstiler

- Du skal vide, hvorfor det også kan være fornuftigt for producenterne at tænke mere bæredygtigt

- Du skal kunne arbejde undersøgende og analyserende med egne spørgsmål om bæredygtighed

- Du ved, hvor meget vand, energi og kemikalier der kan spares ved genbrug af tekstil

Færdighedsmål:

Biologi

Du har viden om interesser knyttet til

energi- og råstofudvinding og bæredygtig

naturudnyttelse

Geografi



Vidensmål:

Biologi



Geografi





- Perspektiveringskompetencen


29

Bruger du genbrug? Genbrug og genanvendelse af tekstil – gruppeopgave 1

Mål: At undersøge vigtigheden af at genbruge tekstiler. At undersøge holdningen hos skolens

unge til genbrug af tøj.

Opgaven:

a) Diskutér hvorfor det er vigtigt at genanvende tekstiler

b) Flere tøjproducenter genanvender tekstiler. Hvad får virksomhederne ud af at gøre det?

c) Design selv en spørgeskemaundersøgelse i overbygningen, hvor I finder ud af:

- Smider skolens unge tøj ud, som stadig kan bruges? Og hvorfor?

- Smides tøjet i skraldespanden eller til genbrug? Og hvorfor?

- Kunne de finde på at bruge genbrugstøj? Og hvorfor?

d) Hvis alle eleverne på skoler fremover genbruger 25% af deres (eller andres) tøj, hvor stor

en miljømæssig besparelse vil det så betyde:

- Hvor mange liter vand vil der blive sparet?

- Hvor mange kg kemikalier vil der blive sparet?

- Hvor meget energi vil der blive sparet?

Ressource links:

Tøjvirksomheder der genanvender tekstiler.

http://www.hm.com/dk/longlivefashion

http://www.business.dk/detailhandel/hm-vil-tjene-kassen-paa-at-

saelge-kundernes-brugte-toej (Artikel fra Berlingske Business)

http://blog.dreamsforkids.dk/katvigs-vision-om-okologi-

baeredygtighed/

Unge køber nyt tøj i stedet for at vaske det, de har.

http://fashionforum.dk/2014/02/13/unge-kober-nyt-toj-i-stedet-for-at-vaske-det-de-har/

Hver dansker konsumerer 16 kg. tøj pr. år. Fremstillingen af det ’koster’ 58.000 liter vand, 48 kg.

kemikalier og 6.400 MJ energi. Nye tal fra Deloitte viser, at 80% af det tøj, vi smider ud rent faktisk

har 75% af dets levetid tilbage. http://www.mynewsdesk.com/dk/danish-fashion-

institute/pressreleases/copenhagen-fashion-week-bliver-endnu-groennere-945821





http://www.hm.com/dk/longlivefashion

http://www.business.dk/detailhandel/hm-vil-tjene-kassen-paa-at-saelge-kundernes-brugte-toej

http://www.business.dk/detailhandel/hm-vil-tjene-kassen-paa-at-saelge-kundernes-brugte-toej

http://blog.dreamsforkids.dk/katvigs-vision-om-okologi-baeredygtighed/

http://blog.dreamsforkids.dk/katvigs-vision-om-okologi-baeredygtighed/

http://fashionforum.dk/2014/02/13/unge-kober-nyt-toj-i-stedet-for-at-vaske-det-de-har/

http://www.mynewsdesk.com/dk/danish-fashion-institute/pressreleases/copenhagen-fashion-week-bliver-endnu-groennere-945821

http://www.mynewsdesk.com/dk/danish-fashion-institute/pressreleases/copenhagen-fashion-week-bliver-endnu-groennere-945821

30

Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 2; Livscyklusanalyser af tekstilprodukter

Vælg enten ”Den økologiske rygsæk” eller ”MEKA-analysen”


Læringsmål:

- Du skal have kendskab til forskellige analyseværktøjer, der kan bruges til vurdering af produkters

livscyklus

- Du skal kunne anvende en eller flere af disse analyseværktøjer til at analysere livscyklus for

tekstiler, der indgår i tøjproduktionen

- Du skal kunne undersøge, om der findes producenterne, der allerede er begyndt at tænke mere

bæredygtigt, og vurdere, om der er andre stadier, hvor der kan gøres endnu mere


- Undersøgelseskomptetence

- Perspektiveringskomptetencen

Færdighedsmål:

Fysik



Du kan vurdere miljøpåvirkninger af klima

og økosystemer

Geografi


ressource til butik


konsekvenser af ressourceudnyttelse og

handelsmønstre

Vidensmål:

Fysik Du har viden om ressourceforbrug,

deponi og genanvendelse

Du har viden om samfundets brug og

udledning af stoffer

Geografi


Du har viden om metoder til og konsekvens-

er af ressourceudnyttelse

31

Livscyklusanalyser Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 2a

Mål: Indhent viden omkring ”Den økologiske rygsæk” af et produkt og vurdér,

hvad man kan bruge denne viden til.


a) Hvad er et produkts økologiske rygsæk?

b) Gennemgå T-shirtens livscyklus på hjemmesiden ”Mind the trash” og lav derefter jeres egen

version af livscyklus for et par sko (snak først om hvilke materialer, der indgår i en sko).

c) Diskutér hvad man kan bruge viden om et produkts økologiske rygsæk til?

Ressourcer:



På denne side fra Mind the Trash/Miljøministeriet kan I se og læse om, hvilke ressourcer der forbruges, når

man producerer, bruger og genanvender en T-shirt.


Tip: Hele livscyklus skal tælles med, når man beregner, hvor stor en økologisk rygsæk vores tøj bærer rundt

på.

Se på denne engelske side den økologiske rygsæk udregnet i fulde mængder energi- og ressourceforbrug,

for produktion af en forskellige materialer bl.a. plastik og nylon.

http://noah.dk/wp-content/uploads/2009/05/rucksack.pdf

Se også denne side om ”Skjult ressource forbrug” hvilket svarer til den økologiske rygsæk.








http://noah.dk/wp-content/uploads/2009/05/rucksack.pdf


32

Livscyklusanalyser Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 2b

Mål: Lav en MEKA-analyse på et produkt og brug denne til at

udtænke en mere bæredygtig version af produktet.

MEKA analysen

En anden analyse, der ser på miljø påvirkningen af et produkt gennem hele dets livscyklus, er MEKA-

analysen.

MEKA: M = Materialer, E = energi, K = kemikalier, A=Andet

Disse 4 faktorer vurderes for hele produktets levetid; Under produktion, transport til forbrugeren, hos

forbrugeres, under transport fra forbrugeren som affald og sidst under genanvendelse/ destruktion.

Se den separate vejledning for at kunne udfylde skemaet.

1) Lav en MEKA-analyse af et par sko eller en T-shirt ud fra, hvad I ved om dens livscyklus

MEKA-analysen bruges til at sammenligne produkter for at se, hvilke der er mest bæredygtige på forskellige

stadier af deres livscyklus.

Den kan også bruges under produktudvikling/ produktforbedring til at se på, hvor det bedst kan betale sig

at ændre noget for at få et mere bæredygtigt produkt.

Livsstadie MATERIALER ENERGI KEMIKALIER ANDET

Produktion

Transport

Forbrug/levetid

Transport

Genanvendelse/ destruktion

33

2) Hvor tænker I, ud fra hvad I kan se på jeres MEKA skema, at det giver mest mening at udvikle på

skoen/T-shirten for at gøre den mere bæredygtig?

3) Søg på nettet på ”bæredygtige sko” eller ”bæredygtig tøj” og se, hvad producenter allerede har

lavet af bæredygtige produkter. Undersøg på hvilket stadie af produktets livscyklus de har valgt at

gøre det mere bæredygtig.

4) Hvilke andre stadier kunne man gøre noget ved?


biblioteket, ved fagpersoner og lign. Vejledning i at udfylde MEKA analyse skemaet findes på de næste

sider.



34

Vejledning i hvordan man udfylder MEKA skemaet

I kan finde den fulde Håndbog i miljøvurdering af produkter fra Teknologisk Institut og udgivet af

Miljøstyrelsen, her: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2001/feb/haandbog-i-

miljoevurdering-af-produkter/

hvor også alle følgende opslagstabeller er hentet fra.

En forsimplet vejledning er beskrevet på de følgende sider.



35

Materialer

Her ses på hvor mange og hvor sjældne materialerne, til at producere, fragte og bruge produktet, er, og om

det er fornybare ressourcer som fx træ, der kan plantes mere af.

- I analyse skemaet skal angives hvilke forskellige typer materialer, der bruges i produktets forskellige

livsfaser. Fx bruges ofte pap og plastik til emballage under transport af en vare. Et produkt kan også

kræve materialer i forbrugsfasen fx kaffefiltre i en kaffemaskine.

- Der angives også et skøn over, hvor meget (i kg) af hvert materiale der bruges.

- Derefter udregnes mPR (milli Person Reserver) for hvert brugt materiale. mPR fortæller os, hvor

sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af stoffet er. mPR pr Kg

materiale udregnes ved opslag i skemaerne nedenfor.

36

37

38

Energi

Her ses på hvor meget energi produktet koster under hele sin livscyklus.

- Forbruget under produktionen findes som den energi, der skal bruges for at producere de

materialer, som indgår i produktet. Se forbruget pr. kilo materiale i skemaerne nedenfor:

- Forbruget under transport afgøres af typen af transportmiddel, vægten af produktet, og hvor langt

produktet skal transporteres. Find ud af transportafstanden via Google maps og brug tallene i

skemaet nedenfor:

39

- Det forbruget, som produktet bruger hos forbrugeren, kan udregnes ud fra dets wattforbrug, og de

antal timer produktet er tændt (1kWh = 9MJ).

- Genanvendelse af materialerne i et produkt koster i gennemsnit ca. halvdelen af den energi, der

skal til at producere produktet fra nyt (primær energi til fremstilling divideret med 2).

Kemikalier

Brugen af farlige kemikalier til produktion, transport eller brug af produktet undersøges og indføres i

skemaet.

Ressource links og farligheds score:

http://www.webkemi.dk/Safety/GHSSymbols.htm (fareklasser)

http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl-inventory-database (database over stoffer)


http://www.webkemi.dk/Safety/GHSSymbols.htm

http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl-inventory-database


40

Andet

Og til sidst om der skulle være ANDET, der påvirker miljøet i produktets levetid.

Eksempler på ANDET

41

Genbrug og genanvendelse af tekstil Gruppeopgave 3; Bæredygtig mode


Læringsmål:

- Du skal kunne gennemføre et interview, hvor du undersøger forhold omkring mode og kvalitet samt

pris og holdbarhed

- Du skal vide, hvordan man arbejder undervisningsmæssigt med bæredygtighed, når man uddanner

folk til tekstilbranchen

- Du skal vide, hvilken uddannelse det kræver for at arbejde i en tøjbutik

- Du skal kende modsætninger og sammenhænge mellem mode og bæredygtigt tøj

- Du skal formidle din viden om bæredygtighed




- Formidlingskompetence

Færdighedsmål:

Du kan kommunikere om naturfag ved

brug af egnede medier

Geografi


ressource til butik


konsekvenser af ressourceudnyttelse

og handelsmønstre



Vidensmål:

Du har viden om metoder til at formidling

af naturfaglige forhold

Geografi


Du har viden om metoder til og

konsekvenser af ressourceudnyttelse



42

Bæredygtig mode Genbrug og genanvendelse af tekstil - Gruppeopgave 3

Mål: Undersøg ude i modebranchen sammenhæng mellem mode og bæredygtighed. Lav et

modeshow med bæredygtighed som omdrejningspunkt.

Modestudietur

1) Tag ud og besøg en tøjbutik idet I forbereder spørgsmål omkring:

a. Modeskift og kollektioner (er bæredygtighed moderne?)

b. Tøjets holdbarhed og forskellige materialer

c. Mærkevarer, pris og holdbarhed

d. Hvilken uddannelse skal man have for at blive ansat i en tøjbutik

e. Hvor mange kollektioner har en tøjbutik pr. år? Og Hvorfor?

2) Eller undersøg om der er mulighed for at besøge den lokale erhvervsskole for at høre om;

f. Hvilken uddannelse man skal tage her for at kunne komme til at arbejde i en

tøjbutik?

g. Hvordan man underviser i mode (er bæredygtighed moderne)?

h. hvordan man uddanner de kommende medarbejdere i tekstilbranchen i

bæredygtighed?

43

Bæredygtig modeshow

1) Tag til den lokale genbrugsbutik og køb tøj og sko ind for et af læreren fastsat budget

a. Der skal indkøbes til en ny bæredygtighedskollektion, hvor der er både er tøj til

kvinder, mænd, og børn. Temaet vælges efter årstiden.

2) Prisen for tøj og sko sammenlignes med priser for nyt tøj.

a. Sæt ord på de værdier der gør, at nyt tøj er bedre end brugt

b. Diskutér om disse værdier er merprisen værd

3) Planlæg og udfør sammen med de andre tekstilgrupper et fælles

bæredygtighedsmodeshow med jeres nye kollektioner.

a. Modeshowet indledes med et oplæg til publikum om, hvorfor genbrug er

bæredygtigt, og hvad publikum kan gøre for at handle, bruge og afskaffe tøj på en

bæredygtig måde. Oplægget koordineres, så alle grupper, der præsenterer, har en

rolle.

b. Tøj, der ikke bliver afsat, skal genanvendes/genbruges.

4) Opstart evt. en genbrugsmodebutik på skolen.

I kan udover jeres modestudie tur søge informationer på nettet, biblioteket, ved fagpersoner og lign.



Documents

Genbrug og genanvendelse - nvhus.dk · 5 Hvorfor er genbrug vigtigt? Fælles introopgave Mål: At undersøge begrebet ”bæredygtighed” samt diskutere vigtigheden af genbrug. Opgaven: