Gasteknik - Dansk Gas Forening · Stort dansk skifergas-potentiale Skiferlagene i den danske under-grund indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen de seneste

Den nye DGF-formand:Mere fokus på gassens rolle i samfundet

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 1 • 2014

Gasteknik

17.-19. september 2014 i Tivoli Congress CenterKøbenhavn

G a s I n n o v a t i o n s I n s p i r i n g C l e a n E n e r g y

Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på

www.igrc2014.com

• Nye energigasser og deres rolle• Samspil mellem gas og VE• Udnyttelse af gasinfrastrukturen• Gas-to-power og Power-to-gas• LNG-revolutionen• Skifergas

Vær med, når den globale gasverden mødes i København for

at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen

til fremtidens gasmarked.

REGISTRERING NU ÅBEN

I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center

International Gas Union Research Conference

3Gasteknik nr. 1 • 2014

Naturgas sikrer topplaceringWorld Economic Forum (WEF) udsendte december 2013 en bemærkel-sesværdig rappport, der rangordner de nationale energisystemer i en lang række lande verden over.

WEF konstaterer indledningsvis, at den globale ”energiarkitektur” er under omlægning i mere bæredygtig retning – en omlægning, der foregår i et trekantet spændingsfelt med forsyningssikkerhed, økonomi og miljø i de tre hjørner.

WEF har i denne anden udgave af ”The Global Energy Architecture Per-formance Index” set på energisystemerne i 124 lande, og hvor de befin-der sig i denne omlægningsproces. Status måles på 18 forskellige indika-torer. Danmark klarer sig ganske flot på de vigtigste hovedparametre.

Først og fremmest kan vi glæde os over, at vi befinder os i den eksklusive klub af nettoenergieksportører, som udgør ca. 1/3 af landene. Det kan vi som bekendt bl.a. takke naturgassen for.

I den samlede kombinerede rangorden ligger vi på en flot 6. plads efter Norge, New Zealand, Frankrig, Sverige og Schweiz – lande, der enten har særlige meget vandkraft eller atomkraft, hvilket i følge WEF’s målestok trækker i positiv retning.

Vores bedste placering er på området ”Energy access & security”, hvor vi kommer ind på en 3. plads blandt samtlige 124 lande, kun overgået af Norge og Canada. Og på området ”Economic Growth and Development” ligger vi samlet set på en 4. plads og er dermed det højst placerede land i EU på dette felt.

Måske overraskende for mange klarer vi os mindre godt på den tredje hovedparameter, nemlig ”Environmental sustainability”, hvor vi lander på plads nr. 39. Forklaringen er, at atomkraft tæller med på den grønne side i WEF’s opgørelser. Hvorledes skal man da tolke disse resultater for det danske energisystem, og kan man bruge dem til noget fremadrettet?

Rapporten kan efter min mening generelt ses som et skulderklap til ho-vedlinjerne i dansk energipolitik.

De fine placeringer skyldes vores snusfornuftige kombination af fossile brændsler, der sikrer økonomi og forsyningssikkerhed med en betydelig og voksende andel vedvarende energi, der begrænser vores CO2-emission.

Gassystemet er både nu og på langt sigt fundamentet under danskernes energitryghed. Og fortsat klog anvendelse af gassystemet vil også frem-over være grundlaget for en velfungerende energiforsyning og dermed en flot placering i kommende internationale sammenligninger.

Gasteknik nr. 1 februar 2014 • 103. årgang

L e d e r

3

6

8

9

10

12

15

16

18

20

22

24

26

27

30

Leder: Naturgas sikrer dansk topplacering

Mere fokus på gas-sens rolle i samfundet

Flere naturgasstik til privatkunder! Energiforbruget stiger igen

Gasbranchen har en stor fremtid foran sig

Grøn gas i naturgasnettet

Bionaturgas til nord-jyske gaskunder

Invitation til Gastniske Dage

Fra bar mark til bio-naturgasfabrik

EUDP-støtte til fem brintprojekter

Brug for gassensorer ved ændret gaskvali-tet

Gas erstatter diesel til tung transport

Grønt lys til biogas-anlæg i Holsted

Fjernvarme Fyn med i nyt biogasanlæg

Enestående mulighed for dansk gasindustri

I n d h o l d

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto:Dansk Gas Forenings nye formand, direktør Peter A. Hodal i Energinet.dk’s gasdivision i Ballerup

Sponsorer for Gasteknik:

17.-19. september 2014 i Tivoli Congress CenterKøbenhavn

G a s I n n o v a t i o n s I n s p i r i n g C l e a n E n e r g y

Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på

www.igrc2014.com

• Nye energigasser og deres rolle• Samspil mellem gas og VE• Udnyttelse af gasinfrastrukturen• Gas-to-power og Power-to-gas• LNG-revolutionen• Skifergas

Vær med, når den globale gasverden mødes i København for

at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen

til fremtidens gasmarked.

REGISTRERING NU ÅBEN

I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center

International Gas Union Research Conference

EU suspenderer CO2-kvoterEuropa-Parlamentet har godkendt et kompromisforslag om, at 900 millioner CO2-kvoter vil blive taget midlerti-digt ud af markedet frem mod 2020. Beslutningen er afgørende for at sikre kvotemarkedets overlevelse.”Det koster i dag under 40 kr. at udlede et ton CO2. Kvotehandelssystemet giver derfor kun i meget ringe grad incita-ment til at investere i klimavenlige teknologier. Der er derfor ingen tvivl om, at systemet har behov for at blive reformeret”, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Ny Åben Dør-ansøgning ESP Oil & Gas ApS har den 2. januar 2014 søgt Energistyrelsen om tilladelse til efterforskning og indvinding af kul-brinter i Åben Dør-området. Ansøgnin-gen vedrører et område i den østlige del af Nordsøen.Proceduren for Åben Dør-området giver olieselskaberne mulighed for – inden for den årlige åbningsperiode fra 2. januar til 30. september – løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Ordningen omfatter alle ikke-koncessionsbelagte områder øst for 6° 15’ østlig længde, dvs. hele landområdet og offshore-området med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen.

600 kræver biogasanlæg lukketMere end 600 personer har skrevet under på en opfordring til Brønderslev kommune om at lukke biogasanlægget Krogenskær, skriver DR P4 Nordjylland.Formanden for teknisk udvalg i Brøn-derslev, Mikael Klitgaard, siger, at ud-valget nu har anmeldt biogasanlægget til politiet for at overtræde lugtkravene.

Dimensionering af hybridanlægDansk Energi inviterer 27. februar til en introduktion i anvendelse af et nyt be-regningsværktøj for hybride forsynings-anlæg til større bygninger. Værktøjet omfatter både el-, varme- og gasdrevne varmepumper og kølemaskiner til forsyning af varme og køling med luft, jord og vand som kilde til varme-pumpen. Ud fra et givet forbrug kan værktøjet foreslå en dimensionering af forsyningsanlægget m.v. Læs mere om projekt 345-045 på www.elforsk.dk.

Topkarakter til dansk energisystemEconomic Forum har sammenlig-net de nationale energisystemer. I to ud af tre kategorier indtager Danmark en førsteplads i EU, fortæller Energistyrelsen.

Det danske energisystem får point for at skabe vækst og udvikling og for en meget høj forsyningssikkerhed.

”Der bliver hver dag arbejdet hårdt for, at vi har et energisy-stem i topklasse, som understøt-ter den økonomiske vækst og udvikling i Danmark. Og det må man bare konstatere, at vi har. To førstepladser ud af tre mulige i EU: Det kan vi være stolte af”, siger klima-, energi- og bygnings-minister Martin Lidegaard.

World Economic Forum (WEF) offentliggjorde kort før jul sin år-lige sammenligning af nationale energisystemer, Global Energy Architecture Index 2014.

Vækst og forsyningssikkerhedWEF vurderer heri blandt andet energisystemernes bidrag til den økonomiske vækst og udvikling. I den kategori får Danmark en førsteplads. Den anden første-plads får vi på grund af den høje forsyningssikkerhed og adgang til energi. I den tredje kategori, hvor WEF vurderer energisystemets miljø- og klimamæssige bæredyg-

tighed, ligger Danmark på en 14. plads. Det giver en samlet tredje-plads i EU.

Forklaringen på, at Danmark ligger lavt i den sidste kategori, skal bl.a. søges i, at WEF kate-goriserer a-kraft og vedvarende energi ens i forhold til bæredyg-tighed.

Den grønne omstilling”Vi er i fuld gang med en grøn omstilling af det danske energi-system. Omstillingen sker sam-tidig med, at vi skaber vækst og arbejdspladser. Der er altså ikke en modsætning mellem at være et grønt land og et velstående land. Med topkaraktererne fra WEF bliver der sat yderligere fo-kus på Danmark, og vi skal bare være glade for, at vi som et lille land kan gå foran”, siger Martin Lidegaard.

På verdensplan indtager Dan-mark en sjetteplads på ranglisten. Det er to pladser højere end sidste år, hvor vi lå på en otten-deplads.

Norge topper listen, blandt andet på grund af store mæng-der vandkraft og olie- og gas-sektorens bidrag til den samlede økonomi. New Zealand er på andenpladsen og Frankrig på en tredjeplads.

Saltsagen ved Lille Thorup afgjortDen årelange strid mellem foreningen Fjordvenner og Energinet.dk om at udlede salt i Limfjorden fra gaslageret i Lille Thorup er slut.

Tusind tons salt fra en af de syv kaverner er det seneste halvandet år blevet skyllet ud i fjorden for at vedligeholde gasla-geret. Men de store mængder for-urener fjorden, mener en række modstandere, som har kæmpet for at standse udledningen.

Sagen har været længe under-vejs, men nu er der sat et retsligt punktum: Natur- og Miljøklage-nævnet har afgjort, at yderligere udskylninger ikke kan igangsæt-

tes, medmindre en række krav er opfyldt.

Både Energinet.dk og mod-standerne mener, sagen er afgjort til deres fordel.

”Vi ser det her som en klar og lysende sejr. Miljø- og Natur-klagenævnet stiller i afgørelsen nogle krav til Energinet, som vi er fuldstændig overbevist om, at de ikke kan leve op til”, siger Sigvald Fihl, formand for Fjord-venner, til TV-MIDTVEST.

Modsat siger gaslagerchef Leif Hansen fra Energinet.dk:

”Vi har nogle undersøgelser, der skal foretages, derefter for-venter jeg, at vi kan fortsætte”.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 1 • 2014

Gasteknik nr. 1 • 2014 5

h e a d e r

DONG sælger hollandsk selskabDONG Energy har underskrevet en aftale om salg af sit hollandske handels-selskab, DONG Energy Sales B.V., til det hollandske energiselskab Eneco, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.Hverken DONG Energy eller Eneco ønsker at oplyse, hvor meget handels-selskabet er solgt for. Handlens gen-nemførelse er fortsat betinget af visse forbehold, som blandt andet de hol-landske myndigheders fusionskontrol og godkendelse. Salget ændrer ikke DONG Energys fokus på Holland som en del af koncernens centrale markeder med aktiviteter inden for blandt andet havvindmøller og udskibning af LNG gennem termina-len i Rotterdam, oplyser selskabet i en koncernmeddelelse. DONG Energy Sales B.V. sælger elektricitet og gas til privat- og erhvervs-kunder.

Mindre afhængighed af russisk gasRussiske Gazprom ser ud til at have tabt slaget om at levere naturgas til Vesteuropa gennem en sydlig korridor, efter at industrigruppen bag udbyg-ningen af Shah Deniz-gasfeltet i det Kaspiske Hav har truffet en endelig beslutning om at udbygge feltet.Beslutningen betyder, at års planlægning og forhandling om en gigantisk rørled-ning gennem Georgien, Tyrkiet, Græ-kenland og Albanien til Italien nu bliver realiseret og fra 2019 skal levere 10 mia. kubikmeter gas til Europa om året samt seks mia. kubikmeter til Tyrkiet.Gazprom har selv store planer om en knap 2.500 km lang sydlig gaskorridor kaldet South Stream, som årligt vil kunne levere 63 mia. kubikmeter rus-sisk gas til Central- og Sydeuropa.

Ny energikilde fundet i GrønlandForskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-land (GEUS) har fundet markante tegn på gashydrat i Diskobugten, skriver Ingeniøren. 1 liter gashydrat kan indeholde så meget som 163 liter gas. Gashydrat har struktur som is og kan brænde. Derfor kendes gashydrat, el-ler metanhydrat, også som ‘fire ice’. Indvinding af gassen ligger dog ikke lige for, for selv om teknologien til det i princippet er udviklet, er en egentlig produktion endnu for dyr.

Den røde farve markerer de områder af den danske undergrund med alun-skifer, der kan indeholde gas. De gule områder er uddelte licenser.

Stort dansk skifergas-potentialeSkiferlagene i den danske under-grund indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen de seneste 39 år.

Det viser et nyt estimat, som er udarbejdet af eksperter fra de amerikanske geologiske under-søgelser, USGS, sammen med danske geologer fra GEUS.

Geologerne har analyseret ski-fergaspotentialet i de specifikke danske geologiske forhold. Ifølge analysen indeholder de danske lag af alunskifer i alt 186 mil-liarder Nm3 naturgas. Det svarer til alt det gas, der er produceret i Nordsøen fra 1972 til 2011.

Ifølge eksperterne ligger de 119 milliarder Nm3 i undergrun-den offshore, mens 67 milliarder Nm3 skal findes på land, primært på Sjælland, i Nordjylland og i et bælte, der løber skråt over Midtjylland.

GEUS har leveret geologiske data, men de amerikanske specia-lister står bag selve estimatet. Det nye, og ifølge USGS langt mere præcise, estimat over det danske skifergaspotentiale er en markant nedskrivning i forhold til tidli-gere skrivebordsestimater.

Eksperterne understreger, at der er tale om ressourcer, som det er teknisk muligt at indvinde. Det er ikke nogen garanti for, at det også økonomisk er rentabelt.

Det vil formentlig kun være tilfældet med de forekomster, der kan findes på land.

I Nordjylland og i Nordsjæl-land har franske Total sammen med statens Nordsøfonden fået licens til at efterforske mulige forekomster af naturgas.

Den første efterforskningsbo-ring ventes igangsat i Nordjyl-land i maj måned.

K o r t n y t


Energisystemer i byerne skal integreresMed 44 mio. kroner i kassen fra Det Strategiske Forskningsråd skal professor Henrik Madsen fra Danmarks Tekniske Universitet de næste seks år lede og drive et nyt center ved navn Cities.

Det skal udvikle it-løsninger til analyse, drift og udvikling af fuldt integrerede energisystemer i byerne, skriver Ingeniøren.dk.

Centrets arbejde tager ud-

gangspunkt i, at forskning i smart grids og integration af vedvarende energi hidtil ofte har været sektoropdelt. Derfor er Cities-projektets primære formål er at udvikle metoder til at sammenkoble de forskellige løsninger og energisystemer, el, gas, fjernvarme og biomasse. Det skal give grundlag for at nedsætte CO2-udslippet.

Det kom langt fra som nogen overraskelse, da den 56-årige drifts- og anlægsdirektør i Ener-ginet.dk’s gasdivision, Peter A. Hodal, blev valgt som ny for-mand for Dansk Gas Forening på foreningens årsmøde i Køben-havn i november.

Efter fire år som næstformand og hele ti år i bestyrelsen var han godt rustet til opgaven.

“Strengt taget skulle jeg jo have taget over allerede for to år siden, men heldigvis havde Ole Albæk Pedersen ikke noget imod at fortsætte på posten, indtil jeg som daværende formand for Dansk Gasteknisk Center havde været med til at få ansat en ny direktør som afløser for Peter I. Hinstrup”, siger Peter Hodal.

Gasteknik har sat den nye formand stævne for at høre om hans visioner for den forening, han har været medlem af, stort set siden han kom ind i gasbran-chen for 28 år siden, da han blev ansat i det daværende DONG.

Det sker på hans hjemmebane i Energinet.dk’s nye domicil i Bal-lerup på ca. 4.000 kvm., som blev færdigt til indflytning i efteråret 2011 og nu er tilholdssted for hovedparten af gasdivisionen.

Ingen revolutioner i venteGenerelt er Peter Hodal godt til-freds med den måde, Dansk Gas Forening har udviklet sig gen-nem de senere år – en udvikling, han også selv har haft en del af ansvaret for.

Han ser derfor heller ikke

behov for de store revolutioner i den måde, foreningen fungerer.

“Tidligere var DGF et rent teknisk forum. Nu er forenin-gen mere blevet et fagpolitisk forum i takt med den udvikling, der er sket i gasbranchen, hvor en række andre faggrupper end ingeniører og teknikere er blevet repræsenteret.

Jeg synes også, det har været et fremskridt, at vi har fået samlet flere enkeltstående tekniske kur-ser til de Gastekniske Dage. De er blevet en succes, og det er også ved at ske med årsmøderne, som er gjort mindre tekniske.

Årsmøderne skal have et energipolitisk indhold og være spændende og engagerende. Det synes jeg, er ved at lykkes”, siger Peter Hodal.

Det er allerede nu besluttet, at årsmødet og Årets Gaskonfe-rence også i 2014 skal finde sted i København.

“Med den placering er det let-tere at få fat i beslutningstagere og andre travle og kompetente folk, både som deltagere og til at holde indlæg.

Vidensdeling er vigtigIfølge Peter Hodal er vidensdeling mellem foreningens medlemmer fortsat Dansk Gas Forenings vig-tigste opgave, som det har været tilfældet, siden foreningen blev stiftet i 1911.

“Selvfølgelig vil vi da gerne være flere medlemmer, men heldigvis er medlemstallet fortsat tilpas stort til, at der kan gen-

nemføres fornuftige aktiviteter, herunder udgives et fagblad, der distribueres i 3.500 eksemplarer og bliver læst af mange”, mener Peter Hodal.

Han ser helst, at bladet fortsat udkommer på papir en del år frem i tiden.

”Jeg kan godt lide at tage det i hånden. Det er en anden oplevelse end at skulle læse det på en com-puter”, mener DGF-formanden.

Han glæder sig i øvrigt over, at bortset fra producenterne er alle interessenter i gasbranchen invol-veret i DGF’s bestyrelse.

Internationalt samarbejdeDGF er som medlem af IGU også adgangen til international vidensdeling og samarbejde.

Selv er Peter Hodal med i den IGU-komite, der beskæftiger sig med gastransmission.

“Uanset at vi er et lille land, kan vi deltage på lige fod med de store lande, og det er der heldig-vis mange, der benytter sig af”, siger Peter Hodal.

At Dansk Gas Forening har en ganske betydelig anseelse i IGU, fremgår af, at foreningen til efteråret har fået tildelt rollen som vært for den internationale forskningskonference IGRC.

Desværre har liberaliseringen af gasmarkedet betydet, at de kommercielle selskaber nu holder kortene tættere til kroppen. Det synes Peter Hodal er ærgerligt, og derfor vil han gerne opfordre til et tættere samarbejde, både i Danmark og internationalt.

D e n v a r m e s t o l

Mere fokus på gassens rolle i samfundet

Dansk Gas Forening har fortsat en vigtig rolle som platform for både dansk og international vidensdeling, mener den nye formand, Peter A. Hodal.


Af Jens Utoft, Gasteknik

6


D e n v a r m e s t o l

Fokus på gassens rollePeter Hodal finder det vigtigt at holde fast i Dansk Gas Forening som en forening af personlige medlemmer. Det forhindrer ikke foreningen i at fokusere på gas-sens rolle i samfundet.

Det gælder ikke bare naturgas-sens rolle, men energigas i det hele taget, herunder biogas og andre VE-gasser, som nu ser ud til at få en mere markant rolle i det fremtidige gassystem.

Her er det vigtigt, at DGF kan samarbejde med andre aktører i energibranchen. Således holdes en af sessionerne på dette års Gas-tekniske Dage i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas.

“Biogas har været med til at gøre gassen mere synlig som en vigtig del af det energimix, der skal bringe os frem til en fossilfri fremtid”, mener Peter Hodal.

Det kræver store investeringer, hvis biogassen skal få en betyden-de rolle på det danske gasmarked. Derfor finder Peter Hodal det også meget positivt, at både gas-selskaberne og Energinet.dk har engageret sig i at udvikle og finde nye anvendelsesmuligheder for biogassen, bl.a. til transport.

”Faktisk har vi i Energinet.dk netop leaset to Mercedes-gasbiler som puljebil”, fortæller Peter Hodal.

Bedre forsyningssikkerhedPeter Hodals eget firma, det statsejede Energinet.dk, sælger ikke gas, men faciliterer både naturgas og biogas ved at drive det overordnede gasnet og ved at administrere certifikatordningen for biogas, ligesom Energinet.dk siden juli 2013 har været eneejer af den danske gasbørs, Gaspoint Nordic A/S i Fredericia.

”Jeg er meget stolt over, at vi har fået en bedre forsyningssik-kerhed for naturgas i Danmark og Sverige med etableringen af en stærkt forbedret forbindelse til Tyskland. Det har gjort vores gasmarked mere internationalt, at vi nu har mulighed for at handle gas i hele Europa”, siger Peter Hodal.

Gassen kan ikke undværesIfølge Peter Hodal har gassyste-met fortsat en fremtid i Danmark mange år frem – både i form af naturgas og nye VE-gasser.

Der er brug for gassen til både transport, til procesindustri og som backup i elsystemet, der i stadigt større omfang bliver base-ret på vindkraft.

Han beklager, at Danmark tilsyneladende ikke får adgang til naturgas via LNG, men i mindre skala kan det måske blive aktuelt til skibsfart og til tung transport.

Foreløbigt ser det ikke ud til, at der kommer færre gaskunder.

Men kan man opretholde en separat forening for gas i en mere integreret energiverden?

“Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Dels har den allerede over-levet i over 100 år, og dels foku-serer foreningen på en special-viden, som ikke kan bruges af så mange andre”, siger den nye DGF-formand.

7

Om Peter A. Hodal• Drifts-oganlægsdirektøri

Energinet.dk’s gasdivision i siden 2012, divisionsdirek-tør 2005-2012

•BestyrelsesformandiBalticGas Association siden okto-ber 2009

•BestyrelsesformandiDanskGasteknisk Center a/s januar 2009 – 1. nov. 2012 – nu næstformand

•VicedirektøriGastraA/Sjanuar 2003 – januar 2005

•AnsatiDONGdecember1985 – januar 2003, senest som vicedirektør

•FørdentidtreåriKøben-havns Belysningsvæsens fjernvarmesektion

•Uddannelse:Maskininge-niør fra Danmarks Ingeniør Akademi i Lyngby

•Født1957iNordsjælland.

Interviewet med Dansk Gas Forenings nye formand Peter Hodal blev – som traditionen byder – til med assistance fra formanden for Gastekniks redaktionsudvalg, vicedirektør Jan K. Jensen, DGC.

Trods de høje afgifter er naturgas-fyret ofte den billigste opvarm-ningskilde til private boliger.

Naturgasselskaberne oplever derfor forsat fremgang for natur-gas på privatkundemarkedet.

Det viser en opgørelse, som Gasteknik har foretaget på grund-lag af indberetninger fra natur-gasselskaberne.

I 2013 var nettotilgangen af naturgaskunder således ca. 1200, og sådan har udviklingen faktisk været i mange år.

Det skyldes formentlig, at alter-nativerne enten er endnu dyrere eller mere besværlige.

Men det er næppe derfor, at energiforskere og energipolitikere lige nu diskuterer, om naturgas alligevel bør have en afgørende plads i fremtidens energisystem.

Heftig debat om biobrændselDet er derimod brændslernes CO2-neutralitet, der diskuteres.

Og et af de helt store spørgs-mål er, hvorledes biobrændsler, som fx træpiller, skal beskattes i fremtiden.

Netop beskatningen er en svær sag for politikerne. På den ene side vil man gerne give en beløn-ning for at bruge biobrændsler, men på den anden side kan

staten ikke undvære den skat-teindtægt, som i dag kommer fra de fossile brændsler, herunder naturgas.

Tvivlsom effekt af at udfase gasDiskussionen er yderlige tilspid-set lige nu, fordi man i ener-giforliget fra 2012 allerede har besluttet både udfasningen af de fossile brændsler og beskatningen af biobrændsler, som dog endnu ikke er gennemført.

Samtidigt diskuteres det i den-ne tid intensivt, om overgangen til biobrændsler i virkeligheden har den ønskede effekt på CO2-udledningen og klimaet.

Diskussionen skyldes, at biobrændslers CO2-neutralitet skal ses over en vis tidsperiode, afhængig af hvorledes biobrænd-slerne er produceret.

Hvis tidsperioden bliver alt for lang, er det måske bedre at fortsætte med naturgas, som her og nu blot udleder halvt så meget CO2 per energimængde som fx træpiller?

Naturgas er ofte billigstSelvom træpiller ikke er afgiftsbe-lagte, så vælger mange privatkun-der dog stadig naturgas.

Ikke alene er det nemt, men

det er også i langt de fleste til-fælde det billigste (Se evt. artikel i Gasteknik nr. 4/2013).

Nogle steder er fjernevarme i dag billigere end private natur-gasfyr, men det kan ændre sig, når forsyningssikkerhedsafgiften indføres på biobrændsler (hvilket er politisk aftalt, men endnu ikke udmøntet).

Geografiske forskelleTabellen nederst på siden viser,

at der i 2013 kom i alt 1189 nye naturgaskunder. Men det fremgår også, at tilgangen ikke er geogra-fisk jævnt fordelt.

Således er der nettotilgang hos både HMN Naturgas og Naturgas Fyn, mens der er tilbagegang hos DONG Energy.

Udviklingen kan således være et vendepunkt for DONG Energy, som ellers har haft en fremgang i privatkundemarkedet de fire foregående år (2009-2012) på i alt 1700 kunder.

Der kan være flere årsager til de geografiske forskelle, men både lokale konkurrenceforhold til især fjernvarmeselskaber og markedsføringen af naturgassen spiller nok ind, selvom alle natur-gasselskaber har kørt kampagner rettet mod boligejerne i 2013.

E n e r g i m a r k e d

Flere naturgasstik til privatkunder!

Naturgasselskaberne fik næsten 4.000 nye kunder i 2013, men måtte samtidigt afgive 2.800, hvoraf de fleste valgte at få fjernvarme.


Sammenfattet af Jan K. Jensen, DGC a/s

8

Privatkunder HMN Naturgas DONG Energy Naturgas Fyn Hele landetTilgang 2691 901 401 3993Afgang 1263 1323 218 2804Nettotilgang 1428 -422 183 1189

Udviklingen i privatkundestik i 2013


E n e r g i m a r k e d

At fjernvarme er den største konkurrent lige nu, er der ikke tvivl om. Opgørelserne fra HMN Naturgas og DONG Energy viser, at 62 % af de kunder, der for-lod naturgas i 2013, overgik til fjernevarme, mens resten valgte træpiller, varmepumper og andre opvarmningsformer, ligesom en del stik blot blev nedlagt.

Olie- og elkunder vælger gasLangt de fleste nye naturkunder har tidligere haft oliefyr eller elvarme, men måske er det mest overraskende, at 20 % af de nye kunder hos HMN Naturgas og 13 % hos DONG Energy kom fra nybyggeri.

Nybyggeri kan fortsat helt lovligt tilsluttes naturgas, når området allerede er udlagt til denne opvarmningskilde.

Så selvom der p.t. er stor fokus på udfasning af fossile brændsler, og selvom der er en markant markedsføring af især fjernvarme, så har hr. og fru Danmark endnu ikke udskiftet naturgasfyret – og det kan vise sig at være en ret fornuftig beslutning!

9

Gasfyret hindrede tricktyveriEn kvinde fra Hellerup var med det samme klar over, at der var tale om en tricktyv, da en mand en eftermiddag ringede på hendes dør, skriver Lokalavisen. Manden fortalte nemlig, at han skulle aflæse fjernvarmen, og det vidste husets frue var løgn, for huset er nemlig opvarmet med naturgas. Derfor fik han ikke lov til at komme ind.

Energiforbruget stiger igenDet faktiske energiforbrug steg 3,2 % i 3. kvartal af 2013 sam-menlignet med året før, viser en opgørelse fra Energistyrelsen.

Korrigeret for brændselsfor-brug ved udenrigshandel med el faldt energiforbruget med 0,2 %, mens den primære produktion af energi faldt med 10,1 %.

Stigningen dækker over et fald i olieforbruget på 0,8 % og en stig-ning i naturgas- og kulforbruget på henholdsvis 0,9 % og 43,0 %.

Samtidig steg forbruget af vedvarende energi i årets første ni måneder med 1,4 % sammen-lignet med året før. Dette skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på centrale værker.

Markant lavere elimportStigningen i kulforbruget skal ses i lyset af, at nettoimporten af el var 64,4 % lavere i de første tre kvartaler af 2013 end i 2012, hvor den store nettoimport af el mindskede behovet for brændsel til elproduktion.

Kulforbruget i de første tre kvartaler af 2013 er således på samme niveau som i samme

periode i 2011. 2011 er et mere sammenligneligt år end 2012, når det kommer til nettoimport af el.

Korrigeret for nettoimport af el steg energiforbruget i de første tre kvartaler med 0,7 % sam-menlignet med samme periode sidste år. Det skal ses i lyset af, at de første tre kvartaler i 2013 har været koldere sammenlignet med samme periode året før.

Lavere olie- og gasproduktionDen primære energiproduktion er faldet med 10,1 % i 3. kvar-tal sammenlignet med samme periode året før.

Dette skyldes primært et fald i naturgas- og råolieproduktion på henholdsvis 14,4 % og 8,1 %.

I de første tre kvartaler har der været et fald på 11,6 %, drevet af et fald på 12,0 % for råolie og 20,5 % for naturgas. Derudover var der en stigning på 2,3 % i produktionen af vedvarende energi, hvilket især skyldes en stigning i produktion af biomas-se, der efterfølgende er forbrugt på de centrale værker.

Energitjenesten og Bolius har i sep-tember 2013 beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus på 150 m2. Priserne (i parentes forbruget) er:Fjernvarme: 4.100-21.720 kr. (18,1 MWh) – ifølge Dansk Fjernvarme er gennemsnitsprisen i 2013 for et standardhus på 130 m2 med årligt forbrug på 18,1 MWh 13.687 kr.Træpillefyr: 6.840 kr. (3.800 kg)

Jordvarme: 8.215 kr. (5.300 kWh)Luft til vand-varmepumpe: 10.695 kr. (6.900 kWh)Nyt naturgasfyr: 15.300 kr. (1.700 m3)Nyt oliefyr: 21.941 kr. (1.858 liter)Gl. oliefyr: 24.906 kr. (2.100 liter)Den lavere kWh-pris på jordvarme og varmepumpe skyldes en lavere elafgift ved forbrug over 4.000 kWh/år, hvis du bruger el til opvarmning.

Så mange penge bruger vi på varme

Indtil 29. august sidste år var det nok de færreste i gasbranchen, der havde hørt om Thea Larsen.

Derfor vakte det en vis opsigt, da den daværende formand for Dansk Gasteknisk Centers besty-relse, Peter A. Hodal, denne dag kunne oplyse, at den 48-årige civilingeniør var udpeget til at afløse Peter I. Hinstrup som ny administrerende direktør i Dansk Gasteknisk Center a/s.

Men Thea Larsen blev ikke valgt for et dybtgående kendskab til forholdene i gasbranchen. Det findes i forvejen blandt centrets øvrige 32 medarbejdere.

Til gengæld havde hun de sene-ste ti år demonstreret sine evner til ledelse og forretningsudvikling som adm. direktør for virksomhe-den Rovsing Dynamics, der sidste år blev solgt til det amerikanske firma GP Strategies.

Som medlem af bestyrelsen for EUDP var hun dog stødt på DGC’s navn og arbejdsområder ved behandling af ansøgninger om støtte til flere udviklings- og demonstrationsprojekter – især i forbindelse med etableringen af Greenlab.

Selv om hun fortsat er medlem af EUDP-bestyrelsen, kommer det ikke DGC til gode som følge af de skrappe habilitetsregler, der følges.

Kommerciel baggrund“Jeg kommer med en kommer-ciel, international baggrund og har altid arbejdet der, hvor teknikken møder markedet. Mit fokus har været at få tingene

leveret og at få dem til at fungere. Min opgave er først og fremmest at lede butikken og helst være lidt foran udviklingen“, siger Thea Larsen.

Fra sit seneste job kendte hun noget til offshore-sektoren, og dermed gasudvinding, men ikke til distribution og anvendelse. På den måde var hun en outsider.

”Jeg har altid arbejdet med højteknologi, men har lært meget af EUDP-arbejdet, der har givet en stor viden om små virksomhe-der, mens de stadig er lovende”.

Den nye gas-dagsordenThea Larsen ser det som sin vig-tigste opgave at være med til at positionere DGC i den nye dags-orden for gassen i Danmark.

”Det er min opfattelse, at der nu er fokus på gasanvendelse og på, hvordan vi bedst muligt bru-ger den infrastruktur, vi har, i om-stillingen til en fossilfri fremtid.

Energidagsordenen ændres ikke fra den ene dag til den anden. Naturgas er en vigtig del af vores energiforsyning frem til 2020, hvor tingene efterhånden er klarlagt. Derfor vil vores fokus nu være på den næste periode fra 2020-2050.

Målene er beskrevet, men vejen er stadig ganske uklar. DGC har en meget vigtig rolle med at få defineret nye anvendelsesom-råder for gas og ikke mindst sam-spillet mellem energisystemer, som står mit hjerte meget nært.

Jeg mener, at DGC er godt klædt på til at gøre det muligt.

Alle tiltag kræver ny teknologi, men især dokumentation for, at tingene fungerer. Industri og indbyggere skal fortsat have den energi og varme, der er brug for.

Vi skal ikke lave lobbyvirk-somhed for gassen, men vi kan lave faktabaserede analyser, som andre så kan bruge. Vi har også deltaget i Energistyrelsens analy-searbejde”, fastslår Thea Larsen.

Spændende brancheDen nye DGC-direktør synes, at gasbranchen har været meget spændende at træde ind i, og at energi både er vigtigt og meget spændende at arbejde med.

Hun tror på, at fremtidens energiforsyning vil være baseret på både vind, sol – og gas.

”Gas har et potentiale, som man ikke snakker så meget om. Naturgas slås ofte sammen med olie, men der er store forskelle. Olie er velegnet til decentrale formål i små enheder. Gas kræver systemer til distribution og er vel-egnet at anvende i samspil med andre energiformer.

Gas til transport er et stigende område. Det er ganske vist ikke ny teknologi, men DGC kan skaffe dokumentation og videns-opsamling fra andre lande. Det er en meget væsentlig del af vores arbejde, for der er en stor verden udenfor”, siger Thea Larsen.

Internationalt samarbejdeDGC er med i flere internationale organisationer, bl.a. GERG (mest udviklingsprojekter) og Marcogaz

G a s p r o f i l

Gasbranchen har en stor fremtid foran sig

Dansk Gasteknisk Centers nye adm. direktør, Thea Larsen, ser gode muligheder for udvikling og øget internationalt samarbejde.


Af Jens Utoft Gasteknik

10


G a s p r o f i l

(mest normer og direktiver). Det giver ifølge Thea Larsen rigtig meget udvikling for pengene.

”Det er også grunden til, at DGC – på vegne af Dansk Gas Forening – har kastet sig over at arrangere dette års IGRC-kon-ference i København. Det er en meget stor satsning, som vi læg-ger mange kræfter i, men hvor vi også her får meget for pengene”, siger hun.

Meget mere biogas i nettetThea Larsen har noteret, at der nu sker en voldsom udbygning af biogasproduktionen i Danmark med store anlæg og kommercielle aktører, og at biogassen i stort omfang ser ud til at skulle opgra-deres og distribueres via naturgas-nettet.

Det betyder, at gassen bliver grønnere, og at man flere steder primært har biogas i nettet. Det kan give udfordringer for gas-kvaliteten, som er en af DGC’s kernekompetencer.

”Vi kan lære rigtig meget fra Tyskland, der på dette område er længere fremme end Danmark”, siger Thea Larsen.

Hun mener dog, at det er for tidligt at dømme den fossile naturgas ude. Dels kommer der snart en ny dansk udbudsrunde, og dels kan bedre udvindingtek-nologi kan også give et bidrag.

Ny teknologi hos forbrugerneHos varmekunderne skal man næppe forvente yderligere effek-tivitet i gaskedlerne, men der sker noget med gasvarmepumper og forskellige former for hybridvar-mepumper. For mikrokraftvarme og brændselsceller er økono-mien den store udfordring, men teknisk set er det ret interessant, både til husstande, og måske især til institutioner.

Brændselscelleanlæg bliver dog næppe kommercielle før 2020.

DGC er allerede gået aktivt ind i flere partnerskaber, f.eks. Part-nerskabet for Brint og Brændsels-celler og i Partnerskabet for Smart Energy, der ikke kun omfatter el, men også gas og varme.

Flere eksterne kunderEjerne leverer 2/3 af DGC’s opga-ver, men der er også andre kun-der, og begge disse grupper skal fortsat have fuld opmærksomhed.

Den side vil Thea Larsen gerne udvikle, f.eks. inden for certifice-ring og inden for biogasområdet.

”I DGC har vi meget fokus på at deltage i de forskellige udvik-lingsspor, hvor energigas er invol-veret, ikke mindst lagring.

Formålet at sætte gang i at få aktører til at tale sammen. Det giver også et netværk til at igang-sætte konkrete projekter og er

en rigtig fornuftig måde at bruge pengene til teknologiudvikling”, siger Thea Larsen.

Hun synes, at EUDP-midlerne fra staten giver rigtig meget, selv om der kun bevilges mellem 1/3 og 1/4 af de ansøgte beløb. Disse beløb suppleres jo af tilsvarende private midler.

”Vi skal også huske at snakke sikkerhed. Det glemmer vi ofte, fordi vi tager det som givet. Der kommer stadig flere nye aktører, og der stilles i dag langt højere krav til egenkontrol. Sikkerheds-styrelsens rolle er mere overord-net” siger Thea Larsen.

11

Om Thea Larsen1984: Student fra Christians-

havns Gymnasium1991: Elektroinigeniør fra DTU1991: Projektingeniør hos DSB

Rådgivning 1995: Projektleder og senere di-

rektør hos ABB Daimler Benz Transportation Signal

2003: Adm. direktør for Rov-sing Dynamics, som hun udviklede til en global virk-somhed

2012: Adm. direktør for GP Rovsing Dynamics (samme firma, men amerikansk ejer-skab). Har udviklet et vibra-tionsbaseret målesystem, der kan forudse, hvornår vitale roterende dele i et anlæg vil havarere, og dermed gør det muligt at få skiftet eller renoveret delene, når det er belejligt.

DGC’s nye adm. direktør, Thea Lar-sen, der her ses foran hovedsædet i Hørsholm, er uddannet elektro-ingeniør, men har i flere år været medlem af bestyrelsen for EUDP-fonden, der uddeler statslig støtte til udvikling og demonstration af energiprojekter. (Foto: Jean Schweitzer, DGC)

Dansk Gasteknisk Center har sammen med Risø-DTU gennem-ført et ForskNG-projekt omkring VE-gasser på naturgasnettet.

Baggrunden for projektet er ønsket om så vidt muligt at bidra-ge til udviklingen af det danske energisystem, så det på sigt kan gøres fri af de fossile brændsler.

De vigtigste konklusioner fra projektet er: • Bio-SNG-potentialetfrainden-

landske biomasseressourcer er omkring 100-150 PJ per år uden at reducere fødevarepro-duktionen.

• Valgetafudnyttelsenafbiogas,dvs. enten direkte til kraft-varme eller til opgradering til bio-SNG, bør afhænge af lokale forhold.

• Forgasnings-ogmetaniserings-

teknologier kan producere bio-SNG med en konverteringsef-fektivitet i størrelsesordenen på ca. 80 %, og danske teknolo-gier kan bidrage til dette.

• Dererstorevariationerpådeestimerede priser for bio-SNG og biogas på naturgasnettet.

Naturgasnettets rolleNaturgasnettet kommer til at spil-le en afgørende rolle i det frem-tidige energisystem, der fra 2050 skal være baseret udelukkende på vedvarende energi.

Gassen kan nemlig skabe ba-lance i energisystemet og levere den nødvendige energi, når der er for lidt sol og vind. Vi får altså brug for masser af grøn gas.

Biogas kan ikke erstatte hele det danske slutforbrug af natur-gas, der i 2012 var på 120 PJ. I dag ligger produktionen på godt 4 PJ om året, og ifølge Energi-styrelsen er der et potentiale på omkring 40 PJ.

Biogassen skal altså suppleres med andre former for grønne gas-ser, og det er her, forgasningsgas-sen kommer ind i billedet.

Et nyt ForskNG-projekt, udført af Dansk Gasteknisk Center i samarbejde med DTU, viser, at det samlede potentiale i opgrade-ret biogas og syntetisk naturgas (bio-SNG) fra biomasse er på 100-150 PJ om året.

Vi kan altså erstatte hele det nuværende naturgasforbrug med grøn gas, og det vel at mærke uden at komme i konflikt med produktionen af fødevarer.

Gas fra termisk forgasning af biomasse som halm og træ består primært af kulilte og brint, men den kan konverteres til syntetisk naturgas via en metaniserings-proces. Det er kendt teknologi, og firmaer som Haldor Topsøe er eksperter i den slags udstyr.

Der er naturligvis et tab, hver gang man konverterer en energiform til en anden, men

S y n t e s e g a s

Grøn gas i naturgasnettet

Der ligger et kæmpe potentiale i at fremstille kunstig naturgas ved for-gasning af biomasse. Sammen med opgraderet biogas kan den syntetiske naturgas fylde det danske gasnet, når de fossile brændsler skal udfases.


Af Niels Bjarne Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s

12

Figur 1 Princippet i indirekte forgasning

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!


S y n t e s e g a s

forgasnings- og metaniseringstek-nologier kan producere syntetisk naturgas med en samlet effektivi-tet på omkring 80 %.

Indirekte forgasningGennem en lang årrække er der

udviklet en række forgasnings-teknologier i Danmark. Ingen af disse teknologier er umiddelbart egnede til produktion af bio-SNG, da der anvendes luft til forgas-ningen. Derved kommer gassen til at indeholde kvælstof, der skal fjernes, hvis gassen skal bruges til SNG, og det giver en række ekstra omkostninger.

En lovende teknologi til frem-stilling af bio-SNG er indirekte forgasning, hvor opvarmning af reaktoren sker indirekte, i stedet

for at der tilføres luft til biomassen. På Figur 1 (foregående side) ses

den indirekte forgasningsmetode i skematisk form. Reaktorerne består her af to fluid-bed-enheder til henholdsvis forgasning og forbrænding.

Forgasningen sker i venstre side af figuren, hvor varm damp tilføres i bunden, og biomassen kommer ind fra venstre side. Varmen til processen tilføres i form af varme partikler (sand eller lignende), som er opvar-met i forbrændingsreaktoren til højre. Gassen tages ud i toppen af forgasseren til venstre, og fra bunden af denne føres sand og afgasset trækul til forbrændings-reaktoren. Her tilføres luft i bun-den, og kulpartiklerne brænder i

en fluid-bed og opvarmer sandet, som føres tilbage til forgasseren.

Gassen renses efterfølgende for partikler, tjære og andre kompo-nenter, hvorefter den kan omdan-nes til SNG. Med den metode kan op til 80 % af energiindholdet i biomassen omdannes til SNG.

Relevante teknologierI projektet er der udført analyser af en række eksisterende teknolo-gier. Det drejer sig om Güssing FI-CFB, Agnion-heat-pipe-teknologi samt Viking-Firgas, hvoraf sidst-nævnte er en tænkt kombination af de to danske forgasningstekno-logier, Viking og Firgas.

Alle tre anlæg anvender indi-rekte forgasning. Konklusionen fra de første beregninger viser, at vandindholdet i træet, der forgasses, skal være over 25 % for at undgå eller minimere tjære-produktion, men det bedste er et vandindhold på over 50 %.

13

GoBiGas-anlægget i Gøteborg, der nu er under indkøring, forventes at producere 20 MW syntetisk natur-gas ud fra træpiller.

GASDETEKTOR PS200DIN LIVLINE

- 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S- Hørlig, synlig og - Løftehøjde 30 mtr.

vibrationsalarm - Fuldt certificeret

Hejreskovvej 24B3490 Kvistgård

Mail: [email protected]: www.cobalch.com

> > >

S y n t e s e g a s


Et højt vandindhold i brænd-slet sikrer nemlig, at der er mindst tre gange så meget brint i gassen som kulilte, og det forenk-ler metaniseringsprocessen.

Høj effektivitetEn analyse af forgasningsteknolo-gierne viser, at der kan etableres en stor intern varmeveksling, og i alle tre teknologier kan der udvindes højtemperaturdamp, hvilket øger den samlede effekti-vitet.

“Koldgaseffektiviteten” – der er forholdet mellem energiindholdet i den afkølede gas og den mængde brændsel, som er anvendt – er beregnet for de tre forgasningstek-nologier (se Figur 2).

Heraf fremgår det, at Viking-Firgas-teknologien har potentiale til at have den højeste effektivitet – i bedste fald op til 83 %.

Agnion-teknologien synes at være et godt valg, da effektiviteten er temmelig høj, og teknologien er kommercielt tilgængelig, her-under metaniseringsprocessen.

Kombinationen Viking-Firgas kan være et fremtidigt valg, hvis teknologien bliver udviklet og demonstreret.

Fortsat under udviklingTeknologierne til forgasning af blandt andet træ og halm og om-dannelse til bio-SNG findes, men er stadig under udvikling.

Beregninger fra Dansk Gastek-nisk Center indikerer, at bio-SNG kan fremstilles for cirka 6-7 kr./m3 for anlæg på 200 MW og derover. Det er på niveau med prisen for opgraderet biogas, og udviklingen vil formentlig sænke priserne yderligere.

Et anlæg på 20 MW, som for tiden er under indkøring i Göte-borg, vil ifølge beregningerne kunne levere bio-SNG for 12-13 kr./m3.

StordriftsfordeleDet er tydeligt, at man er nødsa-get til at udnytte stordriftsfordele for at gøre forgasning og bio-SNG rentable i fremtiden.

Der er imidlertid to måder at opnå det på: “economy of size” og “economy by number”. Store anlæg, som E.ONs planlagte anlæg i Sverige på 200 MW, vil selvfølgelig være mere rentable end små anlæg, og der vil lø-bende foregå en udvikling mod

lavere omkostninger. Modsat vil man med mulige

standardløsninger på mindre anlæg kunne opnå fordele ved et stort antal ens anlæg spredt over landet på linje med biogasanlæg. Her er også fordele ved kortere transportveje for biomassen.

Begge forhold/tendenser vil bi-drage til lavere priser på bio-SNG end de nuværende beregninger indikerer.

Politiske rammerI energiforliget er det positivt, at både biologisk og termisk biogas har fået en fremtrædende rolle og et løft, når det gælder tilskud til produktion af kraftvarme og el.

Det er samtidigt meget posi-tivt, at der er sket en ligestilling mellem levering til elnettet og til naturgasnettet, når det gælder energi fra biogasanlæg. Der er en voksende forståelse for naturgas-nettets vigtige og uundværlige rolle som lager for vedvarende energi i fremtidens energisystem, hvor en stor del af elprodukti-onen er baseret på sol og vind.

Det kan imidlertid undre, at termisk biogas er diskrimineret og specifikt undtaget for tilskud, når det gælder levering af bio-SNG fra forgasning til naturgas-nettet. Skal naturgassen erstattes af grønne gasser, kommer man ikke uden om bio-SNG på lige fod med anden biogas!

14

Figur 2. Koldgaseffektiviteter for forskellige forgasningsteknologier

Grøn gas i natur-gasnettet ...

- forsyning i system

SonWin - sætter din naturgas i system

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK


B i o n a t u r g a s

15

Nordjylland blev det første sted herhjemme, hvor CO2-neutral biogas fra gylle blev sendt ud til naturgaskunderne.

Det skete den 8. januar, hvor HMN Naturgas I/S sendte tu-sindvis af kubikmeter opgraderet biogas fra gylle ud i det underjor-diske naturgasnet.

To tredjedele af biogassen en-der hos naturgaskunderne i Hjør-ring. Resten kommer til Hirtshals og Sindal – om sommeren mulig-vis også til Brønderslev.

Det nye tiltag er et resultat af en aftale mellem biogasprodu-centen LBT Agro i Hjørring og HMN-koncernen. Aftalen bety-der, at LBT Agro leverer seks mio. kubikmeter opgraderet biogas om året. Dette er nok til at opvarme ca. 4.000 parcelhuse og medfører en årlig CO2-besparelse på ca. 12.000 tons.

Opgradering fjerner CO2-indholdInden biogassen sendes ud på nettet, skal den behandles i et opgraderingsanlæg, så den får de samme egenskaber som alminde-lig naturgas.

Som en del af aftalen med LBT-Agro finansierer HMN-koncernen dette opgraderingsanlæg, der er ca. otte gange så stort som det hidtil største anlæg i Danmark.

Opgraderingsanlægget fjerner bl.a. indholdet af CO2 i den rå biogas, så den får samme egen-skaber som naturgas.

Den biogas, der sendes ud på nettet i Nordjylland, er fremstillet af gylle fra køer og svin og af kyl-

lingemøg, der er iblandet halm og græs.

Der findes allerede forarbej-det biogas på naturgasnettet fra DONG Energys opgraderings-anlæg syd for Fredericia. Denne biogas stammer imidlertid ikke fra gylle, men derimod fra hus-holdningsaffald og slam fra det kommunale rensningsanlæg.

Godt for miljøet”Biogas fra gylle har også den for-del, at den reducerer landbrugets belastning af klima og miljø”, på-peger vicedirektør Henrik Iversen fra HMN Gassalg A/S.

For når gyllen kommer igen-nem et biogasanlæg, giver det mindre udledning af metan og lattergas end ellers. Samtidig får planterne på markerne nemmere

ved at optage næringsstofferne i gyllen, og det gavner vandmil-jøet.

Henrik Iversen tilføjer:”Processen medfører også, at

gyllen lugter mindre, når den kommer ud på markerne. I stedet for at være et miljø- og klima-mæssigt problem, kan gyllen blive en grøn gevinst og gavne samfundsøkonomien via gassy-stemet”.

Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget har som målsætning, at 50 procent af Danmarks gylle senest i 2020 skal omdannes til energiformål, herunder som brændstof til gas-drevne lastbiler og busser.

Ifølge Brancheforeningen for Biogas er det p.t. kun ca. syv pro-cent, der udnyttes.

Bionaturgas til nordjyske gaskunder

Så er der opgraderet biogas i naturgasrørene i Vendsyssel. Her flares den første gas fra HMN’s opgraderingsanlæg i Hjørring. (Foto Carsten Rudmose)

Brug et par dage på at blive opdateret på gasbranchens vigtige temaer og benyt samtidig lejligheden til at netværke.

14. - 15. maj 2014 Hotel LEGOLAND, Billund

S P O N S O R E R

Tilmelding senest 1. april 2014

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage 2014

Se det fulde program og tilmeld dig på www.gasteknik.dk (fra medio februar).Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kom og hør bl.a.Peter Hodal, formand, DGF

Aksel Buchholt, formand,

Brancheforeningen for Biogas

Niels Jørgen Hansen,

adm. direktør, TEQNIK

Thea Larsen, adm. direktør,

Dansk Gasteknisk Center

Få nyt på disse områder Gasanvendelse og -installationer

SmartGrid

Energiomstilling

Biogas

Gas i transportsektoren

Kraftvarme og industri

Gasmåling

Gastransport

Fokus på biogasProduktion og anvendelse af biogas

er et højaktuelt emne, som Branche-

foreningen for Biogas i år er med til

at sætte fokus på.

UdstillingBliv udstiller, og vis jeres

produkter frem på Gastekniske

Dage 2014. Her får I mulighed for at

møde alle dele af gasbranchen og

vise, hvad jeres virksomhed

kan tilbyde.

Sted: Hotel LEGOLANDGastekniske Dage 2014 vil

foregå på Hotel LEGOLAND

i unikke omgivelser med

topmoderne faciliteter.

NY

T i 2014

Mød os på Twitter #GTD2014

16 Gasteknik nr. 1 • 2014 16


Brug et par dage på at blive opdateret på gasbranchens vigtige temaer og benyt samtidig lejligheden til at netværke.

14. - 15. maj 2014 Hotel LEGOLAND, Billund

S P O N S O R E R

Tilmelding senest 1. april 2014

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage 2014

Se det fulde program og tilmeld dig på www.gasteknik.dk (fra medio februar).Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kom og hør bl.a.Peter Hodal, formand, DGF

Aksel Buchholt, formand,

Brancheforeningen for Biogas

Niels Jørgen Hansen,

adm. direktør, TEQNIK

Thea Larsen, adm. direktør,

Dansk Gasteknisk Center

Få nyt på disse områder Gasanvendelse og -installationer

SmartGrid

Energiomstilling

Biogas

Gas i transportsektoren

Kraftvarme og industri

Gasmåling

Gastransport

Fokus på biogasProduktion og anvendelse af biogas

er et højaktuelt emne, som Branche-

foreningen for Biogas i år er med til

at sætte fokus på.

UdstillingBliv udstiller, og vis jeres

produkter frem på Gastekniske

Dage 2014. Her får I mulighed for at

møde alle dele af gasbranchen og

vise, hvad jeres virksomhed

kan tilbyde.

Sted: Hotel LEGOLANDGastekniske Dage 2014 vil

foregå på Hotel LEGOLAND

i unikke omgivelser med

topmoderne faciliteter.

NY

T i 2014

Mød os på Twitter #GTD2014

17

Vejret viste sig mildt sagt ikke fra den bedste side, da Lundsby Bioenergi onsdag den 15. januar startede opførelsen af et nyt gård-biogasanlæg ved Balling vest for Skive til Madsen Bioenergi I/S, der ejes af de tre brødre Kim, Boe og Per Madsen (Gasteknik 6-13).

Med den våde vinter har det været en udfordring at få gravet ud til anlægget, selv om den fede muldjord på byggepladsen alle-rede var fjernet inden nytår.

”Men om alt går vel, forventer vi, at anlægget er klar til at pro-ducere den første biogas i starten af efteråret”, fortæller projektle-der Karsten Hjorth fra Lundsby Bioenergi, som skal levere det færdige anlæg i totalentreprise.

Gasteknik har fået lov til at følge etableringen af anlægget helt til det står færdigt. I denne arti-kel fortæller vi lidt nærmere om, hvad anlægget skal indeholde.

EnergiproduktionenBiogasanlægget vil årligt få tilført ca. 100.000 ton kvæg- og svine-gylle samt ca. 18-20.000 ton fast biomasse. Biomassen behandles termofilt (54° C) i anlægget, hvorved der dannes biogas.

Anlægget forventes at produce-re ca. 5,5 mio. m3 biogas, svarende til ca. 3,3 mio. m3 CH4. Madsen Bioenergi I/S vil give en CO2-reduktion i forhold til Naturgas på over 6.000 ton/år. Hertil skal lægges en ikke ubetydelig reduk-tion af lattergas, som ellers ville blive udledt ved udspredning af ubehandlet husdyrgødning.

Den producerede biogas opgra-deres til naturgaskvalitet og kom-primeres, så den kan distribueres i det eksisterende naturgasnet (4 Bar). HMN Naturgas etablerer både opgraderingsanlæg, en 11 km lang gasledning mellem bio-

gasanlægget og naturgasnettet, samt en kompressorstation.

Opbygning af anlæggetBiogasanlægget består af en række elementer, herunder• Fortankenpå2.000m3 anven-

des til lagring af frisk gylle og tilføres gylle fra pumpestuds i læsse- og lossehal. Den friske gylle pumpes til anlæggets mixertank, hvor den opblan-des med energiafgrøder.

• Doseringsmodulettilmajs-ensilage kan rumme ca. 100 m3. Den står på vejeceller, så doseringen kan styres nøjagtigt.

• Mixertank,somopblanderden faste biomasse med den flydende. I tanken er placeret en omrører, som homogenise-rer biomassen, således at denne kan pumpes til procestankene.

• Doseringsmodulettildyb-strøelse, halm m.v. i læsse- og

B i o g a s

Fra bar mark til bionaturgasfabrik

Onsdag den 15. januar startede Lundsby Bioenergi A/S med at opføre et nyt biogasanlæg til Brdr. Madsen i Balling vest for Skive.


Af Jens Utoft,Gasteknik

18


B i o g a s

lossehallen kan håndtere dyb-strøelse, fibre, græsensilage etc. Kan rumme ca. 30 m3.

• ReaktortankIogIIerpå4.600m3 og monteret med dobbelt gastæt Soft Cover med et inte-greret gaslager på ca. 1.500 m3. Tankene er isolerede og opvar-mede med varme fra halmfyr. Fra reaktorernes gaslager ledes biogassen via gasrør til gasled-ning. Gasrøret er forsynet med afspærringsventil. Biomassen fra reaktortankene ledes til efterafgasningstank I og II.

Biogasreaktoren• EfterafgasningstankIogIIerpå

4.600 m3 og forsynet med gas-tæt Soft Cover. Tankene er isole-rede og opvarmede. Tankene er forsynet med gasrør til reaktor-tankene, så den producerede biogas ledes hertil. Biomassen fra efterafgasningstankene ledes til lagertank I.

• LagertankIerpå4.600m3 med isoleret, gastæt Soft Cover. Her opsamles den allersidste gas i biomassen. Fra lagertank I ledes den afgassede biomasse til lagertank II.

• LagertankIIerpå4.600m3 og monteret med gastæt Soft Co-ver. Tanken er monteret med varmegenvindingsslanger, som nedkøler den varme, afgassede biomasse til 20° C. Varmen ledes til en varmepumpe, som

opvarmer den kolde, rå gylle i fortanken.

• LagertankIIIerpå4.600m3 og monteret med Soft Cover. Fra lagertank III pumpes den kolde, afgassede biomasse til udleveringstanken.

• Udleveringstankenerpå137m3 og monteret med beton-dæk. Fra udleveringstanken suges den afgassede biomasse i et 560 mm rør til læsse- og los-sehallen. Herfra kan biomassen borttransporteres med lastbil eller slamsuger.

Læsse- og lossehal• Foraflæsningafhusdyrgødning

samt pålæsning af afgasset bio-masse etableres en læsse- og los-sehal, der er forsynet med udsug til biofilter. I hallen er indrettet rum til anlæggets pumpe- og styresystem. Der er ligeledes indrettet kontrolrum, hvor an-læggets SRO-anlæg er opstillet. Læsse- og lossehallen er forsynet med to hejseporte, således at anlæggets transportkøretøj kan køre igennem hallen.

• Allekørevejeasfalteres,li-gesom plansiloen asfalteres med afløb til opsamlingstank. Arealer mellem procestankene etableres med grus.

• Itilknytningtilbiogasanlæg-get etableres en halmlade med tilhørende halmfyr, der leverer procesvarme til biogasanlægget.

Transport af biomasseTil- og frakørsel af gylle vil foregå i lukkede tankbiler. Af- og pålæs-ning af gyllen på anlægget vil foregå i lukket teknikhal, hvorved eventuelle lugtgener fra spild kan elimineres.

Tilførslen af andet biomasse vil foregå løbende og bestå af klø-vergræs, 3-5 slæt græs, roer, fibre, restprodukter m.v.. En stor del af denne biomasse vil blive dyrket umiddelbart omkring biogasan-lægget, og vil således ikke belaste offentlige veje. Derudover vil der kunne forekomme transporter fra eksterne lagre af organiske biomasser. Denne transport vil foregå i containervogne, der er overdækket med net.

Værdifuld gødningDen behandlede biomasse, som består af husdyrgødning samt energiafgrøder, vil efter forgas-ningsprocessen være en værdi-fuld gødning.

På anlægget vil er der mulig-hed for at producere to typer gødning. Én gødning, som inde-holder både væske og fiberdelen af biomassen samt en gødning, hvor fiberdelen er frasepareret.

Ved at separere den afgas-sede biomasse tilbageholdes en stor del af den fosfor, som er en begrænsende faktor ved udspred-ning af husdyrgødningen.

19

Gårdbiogasanlægget i Balling vest for Skive dækker et areal på ca. 3 hektar. Det koster ca. 40 mio. kr. at opføre. Heraf er bevilget ca. 11 mio. kr. i tilskud fra den nye biogasordning.

Brint er en særlig interessant energigas, når man ønsker at fremme et grønt energisystem: Anvendes brint som brændsel udledes ingen CO2, og brint kan bruges som lager for el, der via elektrolyse kan omdannes til brint og ilt.

El, der produceres fra fx vind-møllestrøm, kan derfor gemmes som brint, indtil brinten igen omdannes til el, når der igen er behov for el.

Et oplagt sted at gemme brint er i naturgassystemet, hvor der er stor lagerkapacitet i både rørnet-tet og i gaslagrene, og hvor der samtidig er god og billig mulig-hed for at transportere energien derhen, hvor der er behov for den.

Omdannelse af el til brint giver derfor mulighed for at lagre ved-varende energi og samtidig gøre gassystemet grønnere.

Udfordringer med brintMen der er også udfordringer mht. brint, som ikke findes i naturen i fri form, og som ikke ligner naturgas eller biogas mht. fx densitet, wobbetal, brændvær-di, eksplosionsgrænser og flam-mehastighed.

Både materialer, der eksponeres med brint, og gasapparater, der er beregnet til fx bestemte wob-betal og temperaturer, skal derfor undersøges nøje mht. holdbarhed og sikkerhed før brint kan injice-res i gasnettet.

Derudover er der fortsat mulig-hed for at forbedre og billiggøre

selve brintproduktionen, som p.t. er ret omkostningskrævende.

De fem projekterI alt støtter EUDP’s brintprogram fem projekter, som netop under-søger disse problemstillinger:• Energilagring–Brintinjektioni

gasnettet via felttest af elektro-lyse (GreenHydrogen.dk)

• FremtidenslagerforVedva-rende Energi (DGC)

• Analyserforkommercialiseringaf brintteknologier (Partnerska-bet for brint og brændselsceller)

• Brint,HyCost»Costreductionof alkaline electrolysers & hydrogen refueling stations« (H2-Logic)

• EnergiEffektivProduktionafTryksat Brint (DTU)

Gasselskaberne, Energinet.dk og DGC deltager aktivt i 4 af de 5 projekter, som her omtales kort:

Energilagring – brintinjektion i gasnettet via felttest af elektrolyse Projektet belyser og demonstrerer via test, hvorledes VE-strøm via elektrolyse konverteres til brint, som derefter lagres i gasinfra-strukturen.

Testen udføres på en afgrænset og separat del af gasstålnettet inklusive M/R-stationer, som dri-ves på blandinger af naturgas og brint. Brinten genereres on-site ved hjælp af et elektrolyseanlæg.

Formålet er via feltforsøg at belyse de driftsmæssige konse-kvenser af brinttilsætning for både stålnet, M/R-stationer og elektrolyseanlæg.

Projektet udføres i et samar-bejde mellem Green Hydrogen, Energinet.dk, DONG Gas Distri-bution og DGC.

Fremtidens lager for vedvarende energiProjektets fokus er gasdistributi-onssystemet og gasanvendelse og omfatter både overgangsfasen fra et fossilt til et VE-baseret energi-system, hvor hydrogen udgør en mindre del af energimikset - samt en fuld udviklet VE-forsyning, hvor hydrogen distribueres i gas-systemet.

Der gennemføres tre tekniske analyser af hhv. gasnettets (rør, ventiler, regulatorer) egnethed til transport og lager for hydrogen; gasapparaters (kedler, procesud-styr, gasmotorer og gaskøretøjer) egnethed til hel- og delvis hy-drogendrift, samt en analyse af sikkerhedskritiske parametre i hydrogen-naturgasblandinger.

På baggrund af analysearbejdet udvælges en egnet delstreng i distributionsnettet, som forbere-des til en egentlig demonstration, som i givet fald udføres i et efter-følgende projekt.

Projektets deltagere er DGC, HMN Naturgas, Energinet.dk, Naturgas Fyn, og DONG Gas Distribution.

Analyser for kommercialisering af brintteknologier Projektet er en gennemgribende analyse af, hvilke bidrag elek-trolyse, brændselsceller, meta-nisering, termisk forgasning og

B r i n t

EUDP-støtte til fem brintprojekter

Gasbranchen fik godt udbytte af efterårets ansøgninger til Energiforsk-ningsprogrammet (EUDP), som i 2013 havde en specifik pulje på 20 mio. kr. til brintprojekter.


Af Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s

20


B r i n t

katalytiske processer til fremstil-ling af biofuels kan forventes at indgå med i et integreret fremti-digt energisystem.

Forhold vedr. lagring, distribu-tion og slutanvendelse af energi inddrages.

Udover brintteknologierne, som er centrale i analysen, medtages energiproduktion fra vedvarende energikilder og sam-spillet med de øvrige teknologier, som fx elbiler, varmepumper og fjernvarme.

Projektet gennemføres af Partnerskabet for brint og brænd-selsceller i samarbejde med en række af Partnerskabets medlems-virksomheder, herunder HMN Naturgas.

Brint, HyCost »Cost reduction of alkaline electrolysers & hydrogen refueling stations«Projektets formål er at videre-udvikle PEM-teknologien (som anvendes til brændselsceller) til brug i elektrolyseenheder til produktion af brint til såvel tankstationer som til injektion i

naturgasnettet.Fordelen ved denne teknologi

er, at brint kan produceres og leveres ved et højt tryk, således at omkostninger til tryksætning reduceres.

Planen er, at PEM-elektrolyse-enheden skal i field test i et år.

Projektet gennemføres af H2-Logic, IRD og DGC.

Også støtte til biogasprojekterEUDP har også fokus på andre vedvarende energiteknologier, og der er således også bevilget støtte til en række biogasprojekter, hvoraf nogle involverer naturgas-branchen.

Disse projekter omtales i de kommende udgaver af Gasteknik, ligesom resultaterne af brintpro-jekterne rapporteres løbende.

21

Brint Naturgas

Opdrift (rel. massefylde) 0,07 0,55

Diffusion (cm2/s) 0,61 0,16

Nedre tændgrænse (% i luft) 4 4

Min. tændenergi (mJ) 0,02 0,29

Selvantændingstemperatur min. (°C) 520 630

Detonationsgrænse, nedre (konc. % i luft) 13-18 6,3

Flammehastighed (m/s) 2,7 0,37

Et af de projekter, der har fået støt-te fra EUDP, er tekniske analyser af gasnettets (rør, ventiler, regulato-rer) egnethed til transport og lager for hydrogen. (Foto: Jens Utoft)

Fakta om EUDPEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) fremmer ny klimaven-lig energiteknologi, der øger forsyningssikkerheden og rea-liserer Danmarks erhvervspo-tentialer på energiområdet.

Formålet med EUDP er at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Samtidig skal projekterne udvikle danske er-hvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP fremmer desuden internatio-nalt samarbejde om ny energi-teknologi.

Fakta om brint• Lettereendalleandrestoffer.• Megetlavdensitetvedrum-

temperatur i forhold til luft og dermed stor opdrift.

• Diffundererhurtigeregen-nem luft end andre gasfor-mige brændsler.

• Farveløs,lugtfri,smagsløsogumiddelbart ugiftig.

• Antændelsesområdetdækkerover meget store koncentra-tionsforskelle.

• Flammenerusynligidagslys.• Tændenergienervedvisse

koncentrationer meget lav. Ved en koncentration på 15-45 % ligger den på 10-20 % af fx benzins tændenergi.

• Flammehastighedenerivisse koncentrationer højere end andre brændslers.

• Detonerbartoveretstortkoncentrationsområde, når det er indelukket.

BaggrundMed udviklingen på gasmarkedet er der kommet fokus på gas-sensorer som en teknologi, der skal hjælpe gasindustrien med at tilpasse sig de nye forhold på markedet (harmonisering af gas-kvalitet, udvidelse af wobbeområ-det, mere LNG, brint i naturgas-sen, biogas, osv.).

Der findes allerede nogle sen-sorer til visse anvendelser, mens andre endnu er under udvikling.

Anvendelsesområdet er tem-melig bredt:• Integreredeteknologier,som

får gasapparater til automatisk at tilpasse sig den aktuelle gas-kvalitet

• Billigewobbemålere,sominstallatørerne kan bruge til at indregulere apparater

• Sensorerogteknologiertilmå-ling og afregning, osv.

Der anvendes meget forskellige typer teknologi til disse områder, lige fra indirekte metoder (”cor-relative devices”) (baseret på måling af en fysisk parameter for gassen, hvorudfra gassens sam-mensætning beregnes ved hjælp af en model), gaskromatografi, optiske instrumenter, m.fl. Om-kostningerne varierer, alt efter hvilket fysisk princip man bruger, og hvilken nøjagtighed man sigter efter.

Hvorfor afholde en workshop?Sensorer spiller en stadig større rolle på gasmarkedet, og over hele EU sættes stadig flere initia-tiver og projekter i gang.

Vi er i en overgangsperiode, hvor gasindustrien ikke nødven-digvis kender til udviklingen i sensorindustrien, og hvor sen-sorindustrien ikke nødvendigvis kender til scenarierne for udvik-lingen i gaskvaliteten fremover.

Desuden har vi heller ikke selv det fulde overblik over alle de projekter, der i øjeblikket er i gang i vores egen branche.

Samler aktørerneDerfor er GERG og Marcogaz i færd med at arrangere en work-shop, hvor de forskellige aktører kan samles på samme sted.

Workshoppen henvender sig bl.a. til gasdistributionsselskaber, gasapparatfabrikanter og firmaer, der udvikler og producerer sen-sorer.

EU-Kommissionen er også inviteret, da det er vigtigt at vise, at der findes løsninger på gaskva-litetsproblemet.

Workshoppen vil også om-handle F&U-situationen for fx nanosensorer, der måske kan revolutionere hele gaskvalitets-problematikken.

Læg oplysningerne på bordetHensigten med workshoppen er altså:• Informationtilalleinvolve-

rede parter om den forventede variation i gaskvaliteten

• Vidensdelingomeksisterendesensorteknologier og udviklin-gen af nye projekter

• Oplysningtilsensorproducen-ter om gasindustriens behov

for sensorer og om, hvilke specifikationer gasindustrien har brug for.

Det er med andre ord nødven-digt, at vi lægger alle oplysninger på bordet og deler viden om, hvilke sensorer der er på marke-det, og hvad de kan, samt om den forventede variation i gas-kvaliteten.

Først og fremmest skal work-shoppen omhandle sensorer, der kan hjælpe os med at imødegå udfordringerne ved variationerne i gaskvalitet, og som dækker for-skellige anvendelser.

Derfor, og også af tidsmæs-sige årsager og for at holde fokus på gaskvalitetssensorer, er der forskellige anvendelser, som fx gasudslipsdetektorer og odoran-ter, der ikke vil blive diskuteret på workshoppen.

ProgrammetProgrammet for workshoppen er delt op i tre hovedpunkter:1. Information om fremtidig gas-

kvalitet. Efter en introduktion fra EU-Kommissionen vil den nuværende situation blive gen-nemgået, herunder betydnin-gen af biogas, brint, LNG, osv. Jesper Bruun, Energinet.dk, vil fortælle om situationen i Dan-mark, hvor vi har fået erfaring med gaskvalitetsvariationer, og vil endvidere besvare spørgs-målet, om sensorer kan være med til at løse gaskvalitetspro-blemet. Gasapparatfabrikanter-nes synspunkter og visioner vil også blive fremlagt.

G a s k v a l i t e t

Gassensorer kan hjælpe ved ændringer i gaskvaliteten GERG og Marcogaz arrangerer en workshop om gassensorer i Bruxelles den 27. februar 2014.


Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center a/s

22


G a s k v a l i t e t / G a s h i s t o r i e

2. Præsentation af eksisterende sensorer (funktioner, standar-der, resultater, økonomi). De forskellige tekniske principper og anvendelsesmuligheder vil blive præsenteret. En række sensorproducenter viser deres teknologier. Heriblandt MEMS AG, MiCROSENS SA, LPM, GasPT, Senseair, Elster, osv.

3. Desuden vil gasbranchen omtale en række projekter, der lige er blevet udført i forbin-delse med gassensorer. Nogle af disse skal nævnes her:

a. Vurdering af MEMS-sensor til gasdistributionssystemer

b. Kombinerede teknologier til at overvåge gaskvalitetsvariatio-ner i kedler (Bosch)

c. Projekt ”Qualigas”, der er støttet af den schweiziske gasindustrifond og Wika, som omhandler bestemmelse af wobbetal og gaskvalitet ved hjælp af en billig gassensor baseret på indirekte teknikker.

d. GasQS™-teknologi til bestem-melse af gaskvalitet

e. Integreret Micro Wobbe Index-måler.

Workshoppen afsluttes med en diskussion blandt deltagerne om det videre arbejde, så vi kan finde ud af, hvad der mangler for at udfylde hullerne.

Fælles initiativWorkshoppen er et fælles initia-

tiv fra GERG og MARCOGAZ og arrangeres af de to organisationer via en fælles arbejdsgruppe, der inkluderer DGC (Jean Schweit-zer).

Workshoppen afholdes i Bru-xelles den 27. februar 2014 fra kl. 9.00 til kl. 16.00. Den er kun åben for tilmeldte deltagere, og vi forventer omkring 60 delta-gere.

Kontakt Jean Schweitzer ([email protected]), hvis du vil vide mere el-ler gerne vil deltage.

23

Et eksempel på ”correlative device” sensor, i dette tilfælde en MEMS-sensor

For 25 år sidenPluk fra Gasteknik 1-1989 Decentrale kraftvarmeværkerElværkerne har som led i et for-søgsprogram fået Energistyrelsens godkendelse til bygning af kraft-varmeværker i Haslev, Rudkøbing, Slagelse, Hirtshals, Ringkøbing og Sæby. Uden for elværksregi har Energistyrelsen godkendt opførelse af kraftvarmeværker i Hundested, Nykøbing Mors, Snedsted, Tarm, Brædstrup og Vrå. De nye værker anvender naturgas, halm, træflis, biogas og affald. De er et resultat af el-aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet fra 1986.

Jylland kortlægges på EDBNaturgas Midt/Nord og Jydsk Te-lefon har indgået aftale om at lave kort over landområder i Jylland ved brug af moderne edb-databasetek-nik. En tilsvarende aftale er indgået mellem Jydsk Telefon og Naturgas Syd. Kortet vil sammen med en EDB-registrering af ledninger gøre det lettere at få oplysninger om ledningers placering i jorden. På længere sigt kan mange grave-skader undgås, og der vil hvert år kunne spares milllionbeløb.Området, der dækker 70 % af Dan-marks areal, vil blive kortlagt over en treårig periode.

Årets naturgasprisDen 14. april vil ”Årets naturgas-pris” blive uddelt. Den er indstiftet af de danske gasselskaber og skal ifølge vedtægterne tjene til ”at fremmeudbredelsen og anven-delsen af naturgas ved at belønne realiserede projekter til forbedring af installationsmuligheder, miljø-forbedringer, energibesparelser m.v. Projekterne skal være omfattet af gasreglementets afsnit B4”.

Ny direktion i Naturgas SjællandJens-Erik Larsen, hidtidig vicedi-rektør, har pr. 1. februar afløst K. Irgens Møller som adm. direktør i Naturgas Sjælland. Samtidigt er tek-nisk direktør Flemming Jensen og salgsdirektør Jan Johansen indtrådt i selskabets direktion.

Onsdag den 8. januar tog Vej- og parkafdelingen i Skive Kommune – som de første herhjemme – en lastbil på naturgas i brug.

Den første danske lastbil på gas kom på gaden som led i et samar-bejdsprojekt mellem Energibyen Skive og HMN-koncernen.

Den sortmalede og knap seks meter lange lastbil fra Iveco vejer ca. 12 tons og skal blandt andet bruges til at transportere sand og asfalt. Efter planen skal den de næste år have følgeskab af flere busser og lastbiler.

Skive er dermed den første i rækken af danske kommuner, som nu introducerer gaskøretøjer, herunder lastbiler og busser.

Køretøjerne skal i første om-gang køre på naturgas, og senere delvist eller helt på biogas.

Skive Kommune har i forvejen 8 gasdrevne personbiler og en enkelt minibus. De kan alle tanke på den nye gastankstation, som HMN-koncernen etablerede i Skive i april sidste forår.

Flere aftaler med kommunerOgså andre kommuner er på trapperne med lastbiler på gas, oplyser HMN-koncernen.

F.eks. har HMN-koncernen indgået aftaler med kommunerne i Ringkøbing-Skjern, Varde og Frederikssund om gastankstatio-ner til bl.a. skraldebiler.

Alene i Ringkøbing-Skjern og Varde kommer der nu – via renovationsselskabet ESØ 90 I/S – i første omgang seks skraldebiler og på længere sigt 30 lastbiler på

naturgas og biogas.”Der tales meget om el til

per sonbiler. Men når det gælder tunge køretøjer som lastbiler og busser, er naturgas og biogas mere oplagt. De store køretøjer kører nemlig længere på gas end på el. Og snart kommer der jo langt mere biogas ud i naturgasnettet, og det reducerer CO2-udlednin-gen, siger adm. direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas I/S.

Danmarks naturgasnet er et af de mest vidt forgrenede i verden, og gasselskaberne kan derfor lave gastankstationer næsten overalt herhjemme. De første er allerede opført, og flere er på vej.

”Dette er i overensstemmelse med regeringens mål om en mere klimavenlig transportsektor”, siger Susanne Juhl.

Især skraldebilerHMN-direktøren håber, at de ting, der nu sættes i værk, kan give inspiration og fjerne noget af den usikkerhed om gasdrevne køretøjer, som hidtil har hersket i Danmark.

”Vi er i dialog med en række kommuner og har allerede lavet

de første aftaler. Når det gælder lastbiler, er det især skraldebiler, som kommunerne vil have over på gas”, tilføjer Susanne Juhl.

Også Københavns Kommune, der har lavet en aftale med ener-giselskaberne E.ON og OK, er på vej med gasdrevne skraldebiler.

Det samme gælder Fredericia Kommune, der er gået ind i et samarbejde om en gastankstation med Bionaturgas Danmark A/S, der ejes af Naturgas Fyn.

Folketinget har i forbindelse med energiforliget fra 2012 afsat 20 mio. kr. til udbygning af infra-strukturen til gas til transportfor-mål.

Regional busrute på gas - igenI Nordjylland er det regionale tra-fikselskab og Frederikshavn Kom-mune blevet enige om at udbyde rute 73 mellem Frederikshavn og Aalborg som den første danske regionale busrute med gasbusser.

De fem gasbusser, der skal an-skaffes til ruten skal efter planen sættes ind, når den nye køreplan træder i kraft 29. juni 2014.

Faktisk har netop denne rute tidligere været drevet med gas-

G a s t i l t r a n s p o r t

Gas erstatter diesel til tung transport

Skive Kommune fik Danmarks først lastbil til gas, men flere kommuner satser på gas til busser og skraldebiler.


Af Jens Utoft, Gasteknik

24

Hvor Antal Hvornår I samarbejde med

Skive 1 7. januar 2014 HMN-koncernen

Ringkøbing-Skjern og Varde

6 (stigende til ca. 30)

Marts 2014 HMN-koncernen

København 4 Primo 2014 E.ON og OK

Fredericia 5 Før 1. april 2014 Bionaturgas Danmark A/S

Frederikssund 4 1. maj 2014 HMN-koncernen

Kilder: HMN Naturgas I/S, ESØ 90 I/S (Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner), Københavns Kommune, Fredericia Kommune samt Frederikssund Kommune.


G a s t i l t r a n s p o r t

busser tilbage i 30’erne, hvor der blev fundet metan i et område ved Sæby.

Planen forudsætter, at HMN Naturgas opstiller et gastank-anlæg i både Aalborg og Frede-rikshavn med slowfill til busser samt offentlig adgang til fastfill. Ønsket er desuden en fast indeks-reguleret gaspris for hele kon-traktperioden.

Ønsker også gas til bybusserOgså for bybusserne i Frederiks-havn er målet at køre på først naturgas og siden biogas. Men da man her er midt i en kontrakt-periode vil en genforhandling af kontrakten og evt. en kompen-sation være nødvendig. Derfor er der endnu ikke fastlagt nogen tidsplan for, hvornår busserne i Frederikshavn skal køre på gas.

Bliver det en succes med gas som drivmiddel på rute 73 og i bybusserne i Frederikshavn, så bliver næste fase at udskifte flere af busserne hos Nordjyllands Tra-fikselskab med gasbusser, ligesom kommunen har planer om også at lade skraldevognene i Frede-rikshavn Kommune køre på gas.

Også Holstebro gir den gasHolstebro bliver formentlig den anden danske by efter Fredericia, hvor bybusserne kører på gas, skriver DR Midt&Vest.

Til sommer begynder Arriva nemlig at køre med gasdrevne bybusser efter at have vundet udbuddet.

Omstillingen fra diesel til gas betyder, at busserne i Holstebro årligt vil udlede cirka 57 tons mindre CO2.

Arriva har foreløbigt fået kontrakten de næste otte år med mulighed for forlængelse i op til fire år.

Fornyelsen vil også betyde en ny busterminal ved siden af ba-negården i Holstebro og nye ruter for bybusserne.

Tidligere har også Odense Kommune besluttet, at bybus-serne fremover skal køre på gas.

Gasbiler i de fleste EU-landeNæsten 20 EU-lande har i løbet af de seneste fem år introduceret lastbiler på naturgas og biogas, og i de fleste af landene er antallet stigende.

Det samlede antal af lastbiler på gas i EU-landene er nu ca. 5.500. F.eks. er der ca. 600 i Sve-rige, mens lande som Frankrig, Spanien og Italien hver har over 1.000 gas-lastbiler. Det fremgår af tal fra organisationen NGVA Europe (Natural & bio Gas Ve-hicle Association Europe).

Rundt om i EU-landene er gas-lastbilerne bl.a. indført af miljø- og klimamæssige grunde. Bl.a. udleder de nye gas-lastbiler færre sundhedsskadelige partikler og mindre CO2 end de dieselkøretø-jer, der pt. kører rundt på vejene. Samtidig er det blevet billigere at tanke med naturgas i forhold til både diesel og benzin.

Prisen på gas til transport er både hos HMN og Naturgas Fyn på 10 kr. pr. Nm3. Målt efter ener-giindhold svarer det til en pris på 8,50 kr. pr. liter benzin eller diesel.

Endvidere støjer lastbiler på gas mindre sammenlignet med lastbiler, der kører på diesel.

25

Skive Kommunes nye gaslastbil ved HMN’s gastankanlæg i byen.

Parterne bag et storstilet biogas-anlæg i Holsted, Naturgas Fyn Holding A/S, datterselskabet Bio-naturgas Danmark A/S og leve-randørforeningen Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. erklærede sig kort før jul klar til en massiv investe-ring i anlægget.

Anlægget er budgetteret til 167 mio. kroner og bliver placeret ved Grindstedvej nord for Danish Crowns nye slagteri i byen.

Det kombinerede biogaspro-duktions- og opgraderingsanlæg skal årligt producere ca. 12 mio. kubikmeter bionaturgas, base-ret på husdyrgødning fra leve-randørforeningens i alt 22.000 dyreenheder, men formentlig også biologisk affald fra det nye storslagteri.

Byggeriet af anlægget, der i december 2012 modtog tilsagn om anlægsstøtte på godt 40 mio. kr. fra regeringens biogaspulje, forventes påbegyndt, så snart leverandøren af byggeriet er udpeget.

En investering i grøn fremtidBionaturgas Holsted A/S ejes med 51 % til Bionaturgas Danmark og 49 % til leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Naturgas Fyn ejer allerede et biogasanlæg i Vaarst, men Bio-naturgas Holsted er Naturgas Fyn koncernens første egentlige anlægsprojekt.

Ifølge selskabets konstituerede adm. direktør Ole Hvelplund er det dog blot første skud på stammen:

”Naturgas Fyn vil de kom-mende år spille en aktiv rolle på bionaturgasområdet, og vi har aktuelt en række projekter i støbeskeen. Investeringen i bio-naturgas sikrer fremtidig vækst og vedvarende energi i naturgas-rørene, og det er en udvikling, vi ser frem til at accelerere.

Anlægget i Holsted kommer fra start på den bedst tænkelige måde – økonomisk velfunderet, fuld opbakning fra bestyrelserne, en velfungerende leverandørfor-ening og ikke mindst positive til-bagemeldinger fra lokale borgere og politikere. Vi glæder os”

Tilfreds leverandørformandDet er også en tilfreds formand for leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas, Torben Pedersen, der nu kan se mange års arbejde bære frugt:

”Vi har i leverandørforeningen drømt om at realisere et biogas-anlæg her i Holsted i årevis, så det er naturligvis en stor dag for os, at vi nu kan bekræfte, at an-lægget faktisk bliver til virkelig-hed. Om få måneder vil byggeriet tage fart og give nye muligheder for landbruget her i området. Det er fantastisk godt nyt. Og så glæ-der det os meget at kunne bidra-ge til kommunen med et aktiv af denne art, der kan gøre området lidt grønnere og samtidig skabe nye arbejdspladser.”

Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. blev dannet i 2008 og består i dag af i alt 60 andelshavere, der

tilsammen råder over 22.000 dyreenheder.

Nye arbejdspladserAnlægget estimeres i etablerings-fasen at kunne generere op mod 150 årsstillinger, fortrinsvist lokalt, og efterfølgende ca. 10 stillinger som blivende stillinger i Holstedområdet.

Der vil ligeledes være en afledt beskæftigelseseffekt på de om-kringliggende virksomheder i lokalområdet. Efter endt projek-teringsfase forventes byggeriet at tage form over sommeren, så anlægget er i drift fra starten af 2015.

Det nye anlæg bydes også velkommen af Vejen Kommunes borgmester Egon Fræhr:

”Energi udvundet af restpro-dukter fra fødevareproduktionen gavner klimaet, eksporten og beskæftigelsen.

Brugen af grøn teknologi fra fødevarevirksomhederne i vores område er et skridt på vejen til at understøtte en øget beskæftigelse, samtidig med at det er en del af løsningen på de store miljø- og klimaudfordringer, samfundet står overfor.

Det glæder mig derfor meget, at der nu er en fælles beslutning om, at der skal investeres i et bionaturgasanlæg i Holsted, som bliver et af landets mest avance-rede anlæg, så vi kan fortsætte den gode udvikling med at skabe arbejdspladser - som samtidig gavner miljøet.”

B i o g a s

Grønt lys til biogasanlæg i Holsted

26 Gasteknik nr. 1 • 2014 26

Støtteordning til opgraderet biogas er startet Energinet.dk har nu modtaget de første ansøgninger om tilskud til opgradering af biogas fra den nye PSDO-ordning

Siden mandag den 9. december har ansøgere til gas-PSO-støtten kunnet søge om tilskud. For at være støtteberettiget skal man være ejer af et opgraderingsan-læg, der opgraderer biogas, som bliver tilført gasnettet. Ordnin-gen gælder også ejere af bygasnet.

Via Energinet.dk’s hjemmeside får ansøgere adgang til et elek-tronisk ansøgningsskema. Om ansøgerne er berettiget til støtte bliver vurderet på baggrund af bl.a. en tilslutningsaftale eller en procestegning.

Gas-PSO-støtten er en drifts-støtte, og ét af de vigtige kriterier for, om man kan få støtten er, at anlægget ikke også har modtaget anlægsstøtte. Dette kriterium

indgår som en væsentlig faktor i sagsbehandlingen, inden afgø-relsen kan ske om, hvorvidt en ansøger er støtteberettiget.

Støttesatserne og yderligere information fremgår af Energinet.dk’s hjemmeside.

De første støttepenge til god-kendte støttemodtagere vil blive udbetalt den 25. januar 2014 med tilbagevirkende kraft fra den 1. december 2013.


B i o g a s

27

Fjernvarme Fyn med i samarbejde om nyt biogasanlægStridighederne mellem Naturgas Fyn og Fjernvarme Fyn er lagt på hylden for en stund.

Naturgas Fyns datterselskab Bionaturgas Danmark A/S har netop indgået et samarbejde med Fjernvarme Fyn og den land-mandsejede leverandørforening Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a., som sikrer realiseringen af et nyt, stort biogasanlæg på Midtfyn.

Anlægget skal levere bionatur-gas til naturgasnettet og dermed også til Fjernvarme Fyns varme-centraler. Naturgas Fyn indgår via datterselskabet Bionaturgas Danmark med ejermajoritet i det nystiftede fælles selskab bag an-lægget Bionaturgas Midtfyn A/S.

Anlægget forventes etableret ved Heden vest for Ringe og skal årligt aftage og behandle ca. 285.000 ton husdyrgødning samt ca. 75.000 ton øvrig biomasse.

Biogassen vil blive opgraderet til naturgaskvalitet og sendt ud til forbrugerne via naturgasnettet og hermed altså også til Fjernvarme Fyn, som vil aftage en andel af biogassen i deres spids- og reser-velastanlæg.

Biogasanlægget, der har opnået tilsagn om tilskud på cirka 40 mio. kr. fra regeringens meget søgte biogaspulje, forventes påbe-gyndt allerede i dette forår.

Vigtigt grønt samarbejdeNaturgas Fyn får via datterselska-bet den bestemmende ejerandel i det nystiftede selskab Bionaturgas Midtfyn A/S.

Naturgasselskabet er allerede engageret i en række biogasan-læg og -projekter i det jyske, og koncernens konstituerede adm. direktør Ole Hvelp lund ser frem til også at sikre et lokalt forankret projekt

”Vi har fra Naturgas Fyn gen-nem en årrække haft en klar strategi om at deltage aktivt i udviklingen af biogassektoren i Danmark. Og så glæder vi os også over det vigtige samarbejde med Fjernvarme Fyn. Vi mødes ellers oftest i en kamp om de samme varmekunder. Her beviser vi, at vi også kan arbejde sammen om vores fælles grønne fremtid.”

Det fynske potentiale udnyttesFaaborg-Midtfyn Kommunes klimaudvalg anbefalede tilbage i 2009 at etablere et biogasanlæg i kommunen.

En gruppe landmænd udar-bejdede et forprojekt og stiftede i efteråret 2009 Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a.

Selskabet opnåede i 2012 til-sagn om anlægsstøtte til projek-tet og valgte i starten af 2013 at indgå et samarbejde med Fjern-varme Fyn med henblik på at få etableret anlægget.

Etableringsfasen er nu nært forestående, og parterne har taget kontakt til Bionaturgas Danmark for den endelige realisering af projektet.

For Fjernvarme Fyn er det vig-tigste, at det lykkes at udnytte det grønne fynske potentiale:

”Vi har arbejdet målrettet på at realisere planerne om et stort biogasanlæg i Faaborg-Midtfyn, og vi glæder os nu over, at vi med samarbejdet med Naturgas Fyn kan sikre et godt afsæt for de nye projekter, der er i støbeskeen. Vi er meget tilfredse med at være en del af dette nye grønne partnerskab og mener, at vi ved at gå sammen kan opnå flere synergifordele.”

Bedre vilkår for landbrug – og for naboerneLeverandørerne til det nye anlæg er naturligvis også glade. Forman-den Jens Jacobsen siger:

”Planerne om et anlæg på Midtfyn har været mange år undervejs og har været drevet af ønsket om at begrænse belastnin-gen af miljøet lokalt. Når vores husdyrgødning behandles i bio-gasanlægget, får vi et langt bedre gødningsprodukt retur, og vi reducerer samtidig udledningen af CO2, kvælstof og metan.

Oven i det kan vi spare vo-res naboer for de lugtgener, der traditionelt er forbundet med spredning af gylle på markerne og sandsynligvis også skabe en række nye, grønne arbejdspladser i kommunen. Det er en stor ge-vinst, at anlægget nu realiseres.”

Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a. består i dag af i alt 40 andelshavere, der tilsammen råder over 8.000 dyreenheder.

Fjernvarme Fyn A/S forsyner 60.000 kunder i Odense og Nord-fyns kommuner med fjernvarme.

Svært at nå mål for biogasudbygningI dag er der på landsplan 82 bio-gasanlæg. Hvis målet i det seneste energiforlig skal nås, skal der i 2020 stå omkring 50 nye biogas-anlæg klar, og det vil ifølge bl.a. forskere fra Syddansk Universitet blive svært at opnå.

Problemet er, at der ikke er økonomi i biogasanlæg, der alene baseres på gylle. De har brug for tørstof med et større energiind-hold, og det har hidtil primært

været fedtoverskud fra slagterier og andet dyreaffald.

Men udbuddet rækker ikke engang til de eksisterende anlæg. Derfor har man været nødt til at importere for eksempel fiskeaf-fald fra Norge, ligesom man kig-ger på mulighederne i madaffald.

Syd for grænsen bruger man i høj grad majs som tørstof, men det er kontroversielt at lave fødevarer til energi. Af blandt

andet den grund har Folketinget vedtaget en grænse på højst 25 % majs. Det falder til 12 % fra 2018.

Der forskes i at anvende halm og græs fra stalde, men tænketan-ken Concito peger på, at der er en del teknologiske udfordringer med den løsning.

”Og hvis det kan lade sig gøre i større skala, vil det ligge en del år ude i fremtiden,” siger Torben Chrintz fra Concito til Politiken.

Maersk Oil har brug for flere folkI 2013 har Maersk Oil Esbjerg ansat 150 medarbejdere, og i år får virksomheden brug for flere. Sådan lyder den optimi-stiske melding fra HR-chefen for den danske forretningsenhed i Maersk Oil, Jaafar El-Ahmar ifølge DR Syd.”Vi regner med at få brug for mindst 100 flere ansatte, både til at udnytte nye om-råder og holde gang i de områder, vi har i Nordsøen, så vi får brug for tekniske kompetencer som for eksempel ingeniø-rer”, siger Jaafar El-Ahmar til DR Syd.Maersk Oil Esbjerg har afdelinger i både Esbjerg og København og har lige nu 1.350 medarbejdere. Heraf er cirka 500 medarbejdere i Esbjerg, cirka 250 i København. De resterende godt 700 medarbejdere arbejder offshore.

Nyt center skal øge olieudvindingMilliarder af kroner går tabt for både den danske stat og olieselskaberne, fordi oliefelterne ikke kan tømmes helt. Derfor har Teknologisk Institut oprettet et helt nyt center kaldet DTI Enhanced Oil, skriver instituttet i en pressemed-delelse. Ud over store pengesummer og tabte råstoffer går Danmark også glip af arbejdspladser inden for en sektor, der bliver ved med at vokse.Således var der i 2010 godt 12.800 perso-ner ansat i offshorebranchen, mens det tal steg til 15.700 i 2012. Frem mod 2020 forventes antallet af medarbejdere at vok-se yderligere til 29.000, skriver Berlingske. Den udvikling skal Danmark bygge videre på, og de ikke-tømte oliefelter kan blive et meget vigtigt område, mener Allan K. Poulsen, centerchef ved DTI.

DONG sælger britisk kraftværkDONG Energy har indgået en aftale med et konsortium anført af australske Mac-quarie Group’s Infrastructure and Real Assets om, at konsortiet køber DONG Energys gasfyrede kraftværk Severn, der ligger i Uskmouth i nærheden af New-port i Sydwales. Værket har en kapacitet på 832 MW og producerer el til det briti-ske marked med betydelige underskud. Den samlede salgspris for kraftværket Severn svarer til ca. 3,1 mia. DKK. Endvidere indeholder aftalen en earn-out, baseret på den fremtidige brutto-margin på kraftværket. Handlen forventes at resultere i et bog-ført tab før skat på 400-500 mio. kr.

Naturgas Fyn investerer sammen med Sydvestjysk Biogas i Bionaturgas Kors-kro, der forventes i drift i slutningen af 2014. (Illustration: Naturgas Fyn)

Klar til milliardinvesteringer i biogasBåde Naturgas Fyns datterselskab Bionaturgas Danmark og den in-ternationale energikoncert E.ON er parate til at investere mange millioner i store biogasanlæg i Danmark.

E.ON har betydelige erfarin-ger med biogasproduktion i både Sverige og Tyskland og er i Danmark foreløbigt gået ind som partner i etablering af et nyt an-læg i Vrå og i allerede eksisteren-de anlæg på Mors og i Hjørring, hvor der er behov for udvikling af anlæggene.

E.ONs danske direktør for bio-gas, Michael Dalby, siger til In-geniørens hjemmeside ing.dk, at selskabet ser biogas som en vigtig del af den grønne omstilling, og at biogassen derfor skal ind

Desuden er E.ON involveret i etablering af et kæmpestort an-læg i Sønderjylland i samarbejde med lokale landmænd.

Bionaturgas Danmark er gået ind i hele syv forskellige projek-ter og håber ifølge direktør Hans Duus Jørgensen at have fire af disse anlæg i drift i 2015. Han forventer, at selskabet investerer op mod en halv milliard kroner i disse projekter, hvor kravet er, at Bionaturgas Danmark både er byg- og driftsherre og samtidigt har mindst 51 % ejerskab.

Søger medinvestorerDet er dog ingen hemmelighed, at landbruget i øjeblikket har svært ved at skaffe finansiering.

Derfor er Naturgas Fyn ifølge konst. adm. direktør Ole Hvelp-lund ved at undersøge mulighe-den for at finde andre investorer.

Men for fx pensionskasser er projekterne enkeltvis for små, og derfor undersøger man nu muligheden for at slå ejerskabet for flere anlæg sammen.

Ballade om salg af DONG-aktierBeslutningen om at udvide aktie-kapitalen i DONG Energy ved salg af aktier for 11 mia. kr. til bl.a. udenlandske kapitalfonde, der administreres af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, har skabt politisk røre.

Aftalen betyder nemlig, at DONG Energys samlede værdi kan opgøres til omkring 31,5 mia. kroner og det er faktisk min-dre end den bogførte egenkapital i selskabet på 32,4 mia. kr.

Foreløbigt har de eksisterende mindretalsaktionærer besluttet at følge trop for at bevare deres hid-tidige ejerandel ved tilsammen at investere i alt 2.050 mio. kr.

Heraf tegner SEAS-NVE sig for 1.420 mio. kr., SYD ENERGI for 450 mio., Nyfors Entreprise for 100 mio. og Insero Horsens for 80 mio. kr. Dermed reduceres sta-tens ejerandel af DONG Energy til 57,3 %, mens Goldman Sachs får ca. 18 % og SEAS-NVE 10,9 %.

B r a n c h e n y t


Ingwersen tilbage til Energinet.dkJan Ingwersen er ansat i Energinet.dk, hvor han fra 1. januar er udnævnt som forretningsansvarlig i EN-TSOG’s markedsafdeling I Bruxelles. Han afløser Nigel Sisman, som har varetaget opgaven siden organisatio-nen blev dannet. Jan Ingwersen var i godt otte år indtil juli 2013 ansat som vicedirek-tør i DONG Energy. Før det var han i tre år leder af markedsdivisionen for gas i hen-holdsvis Gastra og Energinet.dk. Han kom oprindeligt til DONG i 1992.

Skak-Iversen med i EnergitilsynetKlima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har udpeget cand. polit. Peter Skak-Iversen, DONG Energy, til medlem af Energitilsynet. Peter Skak-Iversen har været suppleant i Energitilsynet siden 1. januar 2012 og bliver nu medlem, efter at akade-miøkonom Lis Holst har nedlagt sit hverv som medlem på grund af jobskifte.

Ny direktør for EnergistyrelsenDen 2. januar tiltrådte Morten Bæk som ny direktør for Energistyrelsen. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departe-ment, hvor han siden ministeriets etable-ring har opbygget en solid ledelsesmæssig erfaring som ledende ministersekretær, kontorchef på både det administrative og det energifaglige område, og senest som afdelingschef. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Peter Blach forlader Offshoreenergy.dk Efter næsten 11 succesrige år i spidsen for erhvervsnetværket og videncentret Off-shoreenergy.dk i Esbjerg har direktør Peter Blach ønsket at hellige sig andre opgaver, oplyser bestyrelsesformand Anders Eldrup. Indtil der er fundet en afløser, vil direktør Morten Basse fungere som direktør for både vind & bølge og for olie & gasdivisionen.

Hinstrup fortsætter som sekretærDansk Gas Forenings bestyrelse har på sit før-ste møde efter årsmødet 14. november 2013 konstitueret sig med Peter I. Hinstrup som sekretær og Mette Johansen som kasserer.Bestyrelsen besluttede, at Årets Gaskonference også i 2014 holdes på Hotel Scandic, Sydhav-nen, denne gang 13.-14. november med ar-bejdstemaet “Nye gasser - nye perspektiver”.

Nyt medlem af redaktionsudvalgetRedaktionsudvalget for Gasteknik har udpeget 38-årige Christian Kern Kernel, Svendborg, som nyt medlem af udvalget.

Christian er teknisk projektle-der hos Naturgas Fyn, hvor han har været ansat de seneste tre år i distribution (teknisk center).

Egentlig blev han ansat til at varetage energirådgiving, her-under tilskud, men de seneste to år er en stor del af hans tid gået med udvikling af tekniske løsnin-ger til at få biogas på nettet og andre opgaver for datterselskabet Bionaturgas Danmark.

En anden stor opgave har været at vurdere, om der skulle gøres indsigelse mod de mange projekter om konvertering af naturgaskunder til fjernvarme.

31. januar 2013 var sidste frist for at søge om konverte-ring uden at skulle betale kompensa-tion til naturgas-selskaberne. Derfor modtog Naturgas

Fyn kort forinden hele 15 projek-ter i høring, de fleste godkendt af kommunerne.

Christian Kernel er oprinde-ligt fra Hundested og uddannet sejlende maskinmester i rederiet A.P. Møller. Desuden er han re-serveofficer i Søværnet.

Forud for sin ansættelse hos Naturgas Fyn var han i seks år ved Novo i Hillerød og desuden en kort periode i SKAKO på Fyn.

Han har hustru og to børn.

Mere olie og gas med fraktureringDet 92 meter lange specialfartøj ”Blue Orcra” skal i de næste fire år være med til at pumpe nyt liv i DUC’s Dan- og Gorm-felter i den danske del af Nordsøen, skriver www.ing.dk.

Skibet er et såkaldt stimula-tionsfartøj, der skal bruges til at pumpe vand og sand ned i felterne for at skabe revner med hydraulisk frakturering, som kan øge produktionen af olie og gas.

Det er en lignende metode, der

anvendes til udvinding af olie og gas fra skifer.

Skibet er udstyret med fem hy-draulikpumper, der hver kan yde et tryk på 15.000 psi og pumpe 3,3 m3 væske pr. minut. Skibets tanke kan rumme 110 tons sand, som blandes i det vand, der pum-pes ned i undergrunden.

Der er tale om et nybygget skib, som Maersk Oil har chartret til at udføre opgaven.


B r a n c h e n y t / N a v n e

DONG bag nyt dansk oliefundDONG Energy har som operatør fundet olie i både den vestlige og den østlige del af det område, der går under betegnelsen Solsort.

Der var tale om en såkaldt vurderingsboring af det fund, det blev gjort allerede i 2010,

”Vi er i gang med at analysere resultaterne, og så må vi se, om vi kan blive enige med vores partnere om en investeringsbe-slutning. Men ja – vi er meget optimistiske omkring udbygning af Solsort-feltet”, siger Flemming Horn Nielsen, der er landechef for DONG Energys danske olie- og gasforretning, til Nyhedsbla-

det Dansk Energi. Hvor meget olie, der ligger i

Solsort knap 3.200 meter under havets overflade, er endnu for tidligt at sige noget om, men der er næppe tale om et superfelt. Snarere et felt i mellemklassen.

”Solsort-licensen ser lovende ud. Forhåbentlig vil vores indsats føre til ny dansk produktion”, udtaler Flemming Horn Nielsen, i en mail til EnergiWatch.

Om alt går vel, vil Solsort pro-ducere olie omkring 2018-2019. Parthavere i licensen er DONG (35 %), Bayerngas (30 %) Nord-søfonden (20 %) og VNG (15 %).

Som det vil være de fleste læsere af Gasteknik bekendt, er Danmark vært for den Internationale Gas Unions forskningskonference – IGRC2014 – i dagene 17.-19. september i år i Tivoli Congress Cen-ter i København, hvor temaet er ”Gas Innovations Inspiring Clean Energy”.

IGRC-konferencerne har været afholdt ca. hvert tredje år siden 1980, og konferencen i København er den 14. i rækken.

IGRC er den globalt mest anerkendte forsknings-konference på gasområdet.

Den seneste IGRC i 2011 i Seoul tiltrak godt 500 deltagere, og IGRC i 2008 i Paris samlede godt 800 deltagere. Vi håber at kunne gøre det lige så godt i København, som vores franske kolleger gjorde det i Paris.

Arrangeres af DGCSom det officielle IGU-medlem er Dansk Gas For-ening formelt set vært for konferencen, men i prak-sis er det DGC, der løfter opgaven på vegne af DGF.

Da det lå klart for godt to år siden, at Danmark havde vundet værtsskabet, blev der nedsat en ”Na-tional Organising Committee” (NOC), med DGF’s nuværende formand Peter A. Hodal, Energinet.dk i spidsen og undertegnede som ”Conference Direc-tor”. NOC har medlemmer fra alle de danske gas-selskaber bag DGC.

Det er vigtigt, at en samlet dansk gasverden på denne måde har engageret sig begivenheden, så vi får det fulde udbytte af denne enestående mulig-hed for at promovere vores gassektor over for den globale gasindustri og vise os som et foregangsland indenfor samspillet mellem gassystemet og vedva-rende energi.

Størst i Danmark siden 1997IGRC2014 er den største globale gasbegivenhed i Danmark siden den meget vellykkede Verdensgas-konference i København i 1997, som min forgæn-ger som klummeskribent, Peter K. Storm, kan tage en stor del af æren for.

Jeg håber, at vi i forbindelse med IGRC2014 kan genskabe det sammenhold og den begejstring i gas-selskaberne, der var grundlaget for, at WGC97 blev så stor en succes.

775 abstractsOg hvordan går det så med forberedelserne her knap 8 måneder før ”Opening Session” onsdag d. 17. september?

Jeg kan heldigvis sige, at det går rigtig godt – få selv et indtryk ved at klikke ind på www.igrc2014.com. Her kan du også tilmelde dig vores ”Newslet-ter”.

Vi havde deadline for abstracts 17. januar i år og har samlet fået 775 abstracts fra 44 lande. Det er IGRC-rekord.

I skrivende stund er vi ved at forberede den omfattende gennemgang af abstracts i den interna-tionale komité, der skal stå for det store arbejde, det er at stykke programmet sammen – et program, der samlet byder på mere end 300 præsentationer og en udstilling af moderne gasteknologi og -services.

Prominente talereEn række prominente keynote speakers er også al-lerede på plads:

IGU’s præsident Jérôme Ferrier åbner konferen-cen, klima,- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard byder velkommen til et Danmark, hvor gas og vedvarende energi trives i fint samspil, og Peder Ø. Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk vil fortælle om synergien mellem gas og el.

Dette er blot et lille smagsprøve fra vores ”Ope-ning Session”.

Jeg vil i kommende IGRC2014-klummer fortælle meget mere om programmet og de mange spæn-dende ting, der skal foregå på IGRC2014.

Husk iøvrigt: du kan allerede nu tilmelde dig konferencen på www.igrc2014.com.

Jeg håber, vi ses i Tivoli Congress Center til IGRC2014 17.-19. september i år.

Peter I. Hinstrup

N y t f r a I G U

Enestående mulighed for dansk gasindustri

IGRC2014 forventer op mod 800 deltagere fra det meste af verden til efterårets konference i Tivoli Congress Center i København.


Af Peter I. Hinstrup,IGRC2014 Conference Director

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 1 • 2014

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Søren H. Sørensen, HMN NaturgasBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiChristian K. Kernel, Naturgas Fyn

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3 7800 SkiveTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 13 - 2014

Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 10. marts 2014.

Bestyrelse

Formand: Peter A. HodalEnerginet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Sekretær: Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600 [email protected]

Næstformand:Flemming JensenDONG Energy

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Bjarke PålssonNaturgas Fyn

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Henrik AndersenAalborg Forsyning

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 [email protected]

Kasserer

Mette Johansen,Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: 2146 [email protected].

Kommende konferencer

Gastekniske Dage14.-15 maj 2014Hotel Legoland, Billund

IGU Research Conference - IGRC 201417.-19. september 2014i Tivoli Congress Center, København

Årets Gaskonference 2014”Nye gasser - nye perspektiver”13.-14. november 2013Hotel Nyborg Strand

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

50 år

4. februar 2014Leif SillemannHMN Naturgas I/SHavremarken 5 3550 Slangerup

7. marts 2014Jørn Berg-ArnbakHOFOREgevejen 52 2850 Nærum

Alle runde fødselsdage for for-eningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Mads Lysdal HansenSalgsingeniørGasdetectEge Alle 98600 Silkeborg

Kenneth DigetKey Account Manager DONG Energy S & DLyngen 13A2800 Kgs. Lyngby

Lund

strø

m &

Par

tner

s

Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

O (%)

CO

G20CH 100%

ca. 120 sek

60

40

20

0

6,5

6,0

5,5

5,0

2

4

G231CH 85%/N 15%

ca. 120 sek

4 2

G21CH 87%/C H 13%

ca. 120 sek

4 3 8

G20

ca. 120 sek

(ppm)

Max Weishaupt A/S

Aalborg Tlf: 98156911

[email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Silkeborg Tlf: 86810500

Haderslev Tlf: 74522117

Næstved Tlf: 55750215

Odense Tlf: 66121070

Landsdækkende 24 timers service året rundt

Weishaupt Thermo CondensDet sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

4

2

3

1

Lund

strø

m &

Par

tner

s

unikke løsninger

3

1

4

2

LuftGasarmatur

Omdrejningsreguleretblæser

SCOT-elektrode

Strålingsbrænderaf Fecralloy

Gas

SCOT-regulering

Mød os på Stand AF 6540

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

[email protected]

GA

Sk

ed

le

rS

olv

Ar

Me

ol

iek

ed

le

rd

øG

nS

er

vic

evA

rM

ep

uM

pe

r

Weishaupt Thermo condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med ScoT-regulering

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående.

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold.

GasteknikNr. 1 • februar 2014Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Documents

Gasteknik - Dansk Gas Forening · Stort dansk skifergas-potentiale Skiferlagene i den danske under-grund indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen de seneste