CV

Flemming Skov

1. november 2011

LedelseForskning

Karrieretrin

Institution

Forskningschef

AU

Biologi stud.

Danmarks Miljøundersøgelser

Sekt.leder / SeniorforskerSeniorforsker

DJF

PhD stud. Forsker

År

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Flemming Skov – et visuelt CV

Ledelse

Perspektiv: Bevist ledelsesduelighed på mange niveauer

Ledelse på mange niveauer og i mange sammenhænge har været

en del af min karriere de sidste tyve år. Blandt ledelsesopgaverne

har været: koordination af forskergrupper, projektledelse,

centerledelse, sektionsledelse, forskningschef og nu

viceinstitutleder.

Utraditionel ledelse. Fra 2007-11 del af en duo med to

ligestillede forskningschefer med fælles personale- og

økonomiansvar. Der har været tale om et meget frugtbart

og udviklende samarbejde, der naturligt har skærpet

samarbejdsevner, lydhørhed for andres ideer, fleksibilitet

og kommunikative evner.

Økonomi og administrative værktøjer. Mit arbejde har givet

mig et indgående kendskab til det ledelsesmæssige

håndværk, herunder arbejdsprogramplanlægning,

budgetlægning, økonomistyring, projektstyring og

koordinering, udfærdigelse af kontrakter og aftaler,

personaleadministration og diverse former for

administrativ afrapportering.

God personaleledelse

På Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet lagde vi vægt på en åben og medarbejderinddragende ledelsesstil

med fokus på tilstedeværelse, målrettet kommunikation og en hurtig og effektiv løsning af problemer.

Det blev værdsat af medarbejderne og vi havde en af de bedste Arbejdspladsvurderinger på Aarhus

Universitet da man i 2009 gennemførte en samlet analyse af det psykiske arbejdsmiljø.

Ledelsesfacts

Personaleledelse og –ansvar for

45 medarbejdere

Kontrakter og ansøgninger

Styring af samarbejdsfora

Medarbejdersamtaler

Ansættelser/afskedigelser

Administrative værktøjer

Strategisk planlægning

Forskning

Perspektiv: Fordybelse, analyse og vidensproduktion

Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med botanik, vegetationsøkologi

og makroøkologi i min forskerkarriere.

Biodiversitetsstudier og vegetationsøkologi. Specielt i

tempererede og tropiske skovøkosystemer.

Makroøkologi og landskabsøkologi. Anvendelse af bl.a.

Geografiske Informationssystemer (GIS) i forbindelse med

modellering og analyse af vegetation, artsudbredelser og

biodiversitetsmønstre på lokal, regional og global skala.

Effekter af klimaændringer på naturen. Avanceret brug af

statistiske modeller og GIS til modellering af potentielle

fremtidige artsudbredelser.

Jeg har gennem tiden arbejdet med mange aspekter af

universitetsundervisning, herunder:

Vejledning af speciale- og phd-studerende især inden for tropisk

botanik, makroøkologi, vegetationsøkologi og brugen af GIS og

modellering

Forelæsninger og kurser i bl.a. makroøkologi og GIS

Censorering af skriftlige og mundtlige eksaminer, bedømmelse af

specialer, del-A og PhD-projekter.

Et forskningseksempel: fra simpel kortlægning til avanceret modellering

Over en periode på knap ti år, hvor GIS var mit vigtigste værktøj, udviklede brugen sig fra simpel kortlægning og

redigering af kort, til geografisk analyse af data, kobling af databaser til GIS, automatisering af GIS-procedurer og

integration af GPS og GIS. Mit vigtigste resultat var udvikling af en særlig applikation til modellering af hvad

klimaændringer betyder for den fremtidige udbredelse af planter og dyr. Dette arbejde krævede et meget avanceret brug

af programmering og resulterede i en lang række artikler i videnskabelige tidskrifter, men har også fundet anvendelse i

rapporter om dansk klimatilpasning.

Forskningsfacts

Forsker/seniorforsker i 20 år

> 125 publikationer

(heraf 35 peer reviewed)

H-index: 14

Citationer: > 750

Vejledning af > 12

studerende (master, phd)

Medlem af censorkorpsene

ved AU, KU, RUC og SDU

Forskning der nytter

Perspektiv: Stærk fokus på anvendelig forskning

Det har altid været vigtigt for mig at forskning (udover at være af høj videnskabelige kvalitet) også skal

kunne anvendes i forbindelse med at løse relevante samfundsproblemer. Det var derfor en naturlig

konsekvens, at mit forskerliv har foregået inden for sektorforskningen, hvor en strategisk,

samfundsrelevant tilgang til forskningen målet. Jeg har især arbejdet med følgende områder:

Natur og naturbeskyttelse

Design af det danske naturovervågningsprogram NOVANA.

Udvikling af system til naturtilstandsvurdering

Naturnær skovdrift og biodiversitet

U-landsopgaver

Tværfaglig forskningskoordination

Værktøjer til analyse af forskellige interessenters holdning til biodiversitetsbeskyttelse

Udvikling af beslutningsstøttesystemer til brug for biodiversitetsplanlægning

Det danske nationale overvågningsprogram – NOVANA – og tilstandsvurdering

DMU havde som Fagdatacenter for Miljøministeriet til opgave at udforme det nationale overvågningsprogram i

forbindelse med implementeringen af Habitatdirektivet. Jeg var aktiv i processen fra 2001 og frem og har bl.a.

bidraget til det faglige design af overvågningen (metoder, kortlægning og tekniske anvisninger) og var derudover

idémand til det naturtilstandsvurderingssystem, der i dag anvendes i forbindelse med kvalitetsvurderingen af den

danske natur i stat og kommuner for at afgøre hvornår tilstanden er acceptabel og hvornår, der skal gøres en

indsats.

Fortællinger

Perspektiv: Effektiv og stilsikker kommunikation

En af de vigtigste opgaver som leder, og som vidensarbejder generelt, er at kunne formidle

komplicerede budskaber. Jeg anser god kommunikation for en af de vigtigste lederegenskaber

overhovedet og betydningen af effektiv kommunikation kan ikke overvurderes.

Kommunikationen skal foregå på alle tilgængelige medier og gennem personlig kontakt. Den skal ikke

være ensrettet, men være lyttende såvel som formidlende. Jeg har også stor erfaring med ekstern

kommunikation til både myndigheder, offentligheden og pressen. Jeg betragtes som saglig og troværdig

og kan både skrive klart og koncist, fremlægge visioner og holde taler, der lyttes til og huskes. Mange af

de opgaver som DMU har haft gennem tiden har haft stor mediebevågenhed, fordi der har været

indbyggede konflikter mellem fx jægere og ornitologer eller landbrug og naturbeskyttelse.

Diagrammet neden for viser nogle af de mange former for kommunikation, som jeg gør brug af i min

dagligdag.

Mine kommunikationsværktøjer:

Nysyn

Perspektiv: Innovation

En af mine faglige styrker er, at jeg kan se muligheder ved at kombinere metoder og tilgange fra

forskellige fagområder og bruge nye værktøjer - eller genbruge en metode inden for nye områder:

Cognitive mapping – hvordan skaber man reel

tværfaglighed og forståelse?

I projekter karakteriseret af tværfaglighed og

med mange interessenter er det vigtigt med en

fælles forståelse af verden, de dele, den består af

og hvordan de fungerer sammen (årsags-

virknings sammenhænge). Med en fælles

systemforståelse er det i langt højere grad

sandsynligt, at der kan opnås en konsensus om

mål og midler. Metoden, som jeg

videreudviklede, bygger på interviews og

interessent-workshops, hvor enkeltpersoner eller

grupper tegner et kort over deres forståelse af

det pågældende system. Selve

korttegningsprocessen er vigtig for de

involverede, men videnskortene anvendes også

til videre analyse og præsentation af resultater.

De kan ydermere bruges som simple, dynamiske

modeller, der kan vise konsekvenser af forskellige

scenarier.

Netværksanalyse af samarbejdsstrukturer på

forskningsafdeling

Enhver organisation kan beskrives som et

netværk, hvor det enkelte individ interagerer

med andre individer i forskellig grad. Indsigt i og

forståelse af netværksstrukturen er et vigtigt

ledelsesværktøj, der kan bruges til at optimere

brugen af ressourcer og kommunikationen og

afdække uudnyttede samarbejdspotentialer. På

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

gennemførte vi en sådan netværksanalyse i

forbindelse med medarbejdersamtalerne over

to år. Analysen blev bl.a. brugt til at designe en

ny gruppestruktur på afdelingen og til at følge

hvordan det ændrede samarbejdsrelationerne.

Udsyn

Perspektiv: Netværk og kulturforståelse

Mit arbejde i DMU har krævet et tæt samarbejde med ministerier, NGO’er og private firmaer og har

givet stor indsigt i samfundets videnbehov og hvordan forskningen kan bidrage til en positiv

samfundsudvikling. Internationalt har jeg stor erfaring med EU-netværk og europæisk samarbejde, bl.a.

som deltager i den europæiske bioplatform, der er en slags tænketank for biodiversitetsforskning i

Europa. En stor del af mine projekter i 90’erne handlede om bæredygtig udvikling og biodiversitet i bl.a.

Thailand, Vietnam og i Sydamerika. Jeg tilbragte knap to år udstationeret i Quito i Ecuador i forbindelse

med projektet DIVA, der var finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og Danida. Disse

projekter har alle haft et tværfagligt fokus med bidrag fra natur- og samfundsvidenskab såvel som

humaniora og har givet mig et stort netværk til både danske og internationale universitetsmiljøer og en

stor erfaring med udøvelse af tværfaglighed i praksis.

U-landsopgaver i Sydamerika og Thailand

Centerleder i to store, tværfaglige forskningscentre: DIVA (94-99) og Forest & People in Thailand

(99-01). Disse projekter havde en samlet bevilling på ca. 30 mill. DKr.

Brug af GIS og beslutningsstøttesystemer i forbindelse med planlægning og forvaltning af

naturressourcer i Sydamerika, Sydøstasien og i Danmark.

Integration af naturvidenskabelig og samfundsfaglig/humanistisk viden. Brug af konceptuelle

modeller. Integration af ’blød’ og ’hård’ viden.

EU-projekter

Forskningsledelse og international erfaring med EU-forskningsprojekter og –netværk:

Koordinator på LANDECONET (EU project med fokus på landskabsøkologi)

Work package leader ved ALTER-net, EU framework 6 Network of Excellence, WP6 - Forecasting

and Modeling (Totalt 10 mill. Euro)

Dansk kontakt for den kommende EU forskningsinfrastruktur LifeWatch, der har til formal at

skabe et virtuelt laboratorium for biodiversitetsforskningen

IT

Perspektiv: Alt begynder og ender med IT

Jeg har altid brugt IT og computerprogrammer intuitivt og

har særdeles let ved at tilegne mig og bruge nye programmer

og har en god fornemmelse for, hvad de kan bruges til. Jeg

har ofte haft succes med at bruge programmer og metoder i

nye sammenhænge og er således oftest i front, når det

drejer sig om at indføre ny IT-teknologi.

Historien: IT har været en integreret del af mit arbejdsliv

siden jeg fik den første computer i 1985 og jeg har arbejdet

med stort set alle aspekter af IT og computerbrug. Først med

relativt simple tekst- og tegneprogrammer og hurtigt

derefter med regneark, databaser og mere avancerede

programmer til kortlægning og modellering. I mit første job

som koordinator for ekspertsystemgruppen ved DJF gav

indsigt i programmering og brug af avancerede

ekspertsystemer. I min forskerkarriere på DMU og senere

som leder har jeg altid brugt computere og fundet nye

måder at anvende programmerne på. Det gælder fx GIS (se

boks under ’Forskning’), avanceret brug af databaser og

regneark, præsentation og layout, litteratur- og

informationssøgninger.

Fremtiden: Jeg er meget optaget af hvordan nettet kan

anvendes til at skabe virtuelle arbejdsfællesskaber. De

seneste par år har givet fælles adgang til og brug af data og

samarbejde via sociale medier. Der ligger en stor og

uudnyttet ressource i denne måde at arbejde på. Sådanne

virtuelle arbejdsnetværk kan binde grupper sammen på

tværs af geografiske og faglige skel og giver helt nye

muligheder i en stedse mere globaliseret verden. Jeg er

dansk kontakt for det Europæiske LifeWatch projekt, der

netop har til formål at skabe et virtuelt laboratorium for

biodiversitet på tværs af EU. Der er tale om en helt ny måde

at bedrive forskning på, der er baseret på avanceret brug af

informatik, analyser og computersimulering.

IT-værktøjskassen

Tekstbehandling

Layout

Regneark

Databaser

Geografiske Informationssystemer

Programmering

Præsentation

Statistisk analyse

Styresystemer (Windows/Mac/Unix)

Netværksanalyser

Cloud-løsninger

Informationssøgning

Billedbehandling

INTELLLIGENS OG OVERBLIK

Analyserende

Kan finde mønstre i kaos

Kan kombinere og nytænke

LØSNINGSORIENTERET

Pragmatisk og fleksibel

Stærk formidler og kommunikator

Troværdig og tillidsskabende

NYSGERRIGHED OG HUMOR

Intuitiv, åben og tolerant

Positivt og optimistisk livssyn

Stor faglig nysgerrighed

DE SVAGE(RE) SIDER

Udvikling sjovere end daglig drift

(For) hurtig og utålmodig

(For) tilbageholdende og lyttende i nogle situationer

Nærsyn

Perspektiv: Godt selskab

Som menneske: Jeg betragter mig selv som åben, observerende og reflekterende. Jeg interesserer mig

for andre mennesker og lytter gerne for at lære og forstå andres holdninger og bevæggrunde. Derfor

kan jeg i nogle situationer virke lidt for tilbageholdende. Jeg er et positivt og meget omgængeligt

menneske og humor er en livsnødvendighed for mig, det er en meget vigtig del af min personlighed og

indgår i min generelle omgang med mennesker. Jeg vil gerne skabe rum for andre og foretrækker en

ledelsesstil baseret på tillid. Det er min erfaring fra min nuværende lederrolle at åbenhed og

troværdighed også gør det relativt lettere at træffe og gennemføre mere ubehagelige beslutninger.

Som fagperson: Jeg begejstres let af nye problemer og udfordringer; jeg er god til at finde frem til

kernen i et problem og bruger mine analytiske og kombinatoriske evner til at skabe overblik og finde nye

veje og løsninger. Sådanne udfordringer giver mig stor arbejdsglæde og –iver. Til gengæld har jeg det

måske lidt sværere ved de daglige rutineopgaver. Jeg kan godt lide strukturer og metoder, der virker og

arbejder i den forbindelse konstant med at forbedre og udvikle den måde, tingene gøres på og er altid

optaget af om noget kan gøres anderledes og bedre.