Frie Skoler 15

Nr. 15 27. maj 2013

FIND DIN EGEN LYD 10

16 Der findes ingen aftale22 Lederne hopper af32 Uddannelse betyder intet

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

DANSK

FANDANGO

Litteratur og nye medier

i indskolingen

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

8753 Alle p

riser e

r ex m

oms

Se mere på fandangoindskoling.gyldendal.dk

Kernen i FANDANGO 2 GRUNDBOG er den moderne børne-

litteratur fra især billedbøger, som findes i deres helhed på

Fandangos i-bog til 2. klasse. I slutningen af skoleåret introdu-

ceres også rene tekster som noveller og romanuddrag.

Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udvik-

lingen af elevernes sprogforståelse og fiktionskompetence,

bl.a. via enkle analytiske fokuspunkter.

I FANDANGO 2 ARBEJDSBOG støtter opgaverne elevernes

aktive sprogbrug og sproglige opmærksomhed gennem tale-

sproglige og skriftsproglige aktiviteter. Ordklasser introduce-

res i en funktionel ramme, og elevernes egen opmærksomhed

og ansvarlighed for at lære sig ukendte ord skærpes.

Grundbog Kr. 179,-

Arbejdsbog Kr. 59,-

I-bog Kr. 358,-

Kommer snart: Fandango 2 Vejledning

Fandango 2 Læsestavebogen

Fandango 2 Vejledning til Læsestavebogen

8753_ann_FrieSkoler_nr.15_Fandango_190x273.indd 1 21/05/13 14.35

Indhold

I hvert nummer

KORT OG GODT I 14KORT OG GODT II 26

KURSUSKALENDER 27FRIKVARTER 28

KONSULENTENS BORD 29STILLINGER 29

NY VIDEN 32NAVNLIG 34

FORENINGEN MENER 35

FORSIDEFOTO FINN NORDFELD

FIND DIN EGEN LYD

4 Projekt skal styrke sangen på alle skoler200 midt- og vestjyske musiklærere har allerede fået gratis efteruddan-nelse i sang, og målet er, at lærerne i resten af landet også finder deres stemme.

OK13-INFORMATIONSMØDE

16 Find det mentale viskelæder fremGlem alt om arbejdstidsaftalen, lød det på det første informationsmøde efter konflikten.

EFTER KONFLIKTEN

22 Lederne vil ud af FSLKonflikten har tydeliggjort, at leder-ne ikke bør være i samme forening som lærerne, mener bestyrelsen for Frie Skolers Ledere.

NY VIDEN

32 Uddannelse betyder intet - men køn og erfaring gørDen ideelle lærer er en kvinde uden læreruddannelse men med over fem års undervisningserfaring..

Foto Henrik Kastenskov

REDAKTØREN MENER

Ligesom man kan vælge at lukke øj-nene, kan man vælge at lukke ørerne.

Det kan umiddelbart forekomme at være det nemmeste, men det er sjældent en farbar vej, hvis man vil ændre verden til det bedre eller bare lære af sine erfarin-ger. Dette nummer er domineret af artik-ler om mennesker, som ud over at åbne øjnene i særlig grad har valgt at lytte med begge ører. Vi besøger en skoleklasse på Fyn, som komponerer med lyde, vi taler med musiklærere i Vestjylland, som ar-bejder med sanglyde, og så står forenin-gens politiske ledelse, hovedbestyrelsen, over for store udfordringer: Lederfor-

eningen har lyttet til ledermedlemmerne og vil nu løsrive sig fra Frie Skolers Læ-rerforening (FSL). Hovedbestyrelsen har lyttet til foreningens skrantende økonomi og er i gang med store spareøvelser, og i artiklen ”Lockouten endevender forenin-gen” (side 16) lytter FSL’s formand, Uffe Rostrup, til de kritiske stemmer, der har været under lockouten. Men der skal lyt-tes mere, mener hovedbestyrelsen. Den vil søsætte en medlemsundersøgelse som led i en større evaluering af konflikten. For hvis man vil lære noget, må man også lytte.

Thomas Kehlet, redaktør

Åbn øjnene, og læs om at lytte

F R I E S KO L E R N R . 1 5 · 2 7 . M A J 2 0 1 3 3

EFTER KONFLIKTEN

20 Lockouten ende-vender foreningen

Interview med formand i FSL Uffe Rostrup om konsekvenserne af den nyligt overståede konflikt.

ER DU LEDIG?Så læs på side 25 om FSLs tilbud til dig. Du kan også tjekke de se-neste stillingsopslag på www.fsl.dk og på side 28-30 her i bladet.

FIND DIN EGEN LYD

Projekt skal styrke sangen på alle skoler200 midt- og vestjyske musiklærere har allerede fået gratis efteruddannelse i sang, og målet er, at lærerne i resten af landet også finder deres stemme

I skolen skal eleverne opleve glæden ved at synge, og skolen skal hjælpe

børnene med at finde deres egen sang-stemme.

Det mener Mads Bille, der er stifter af og kunstnerisk leder på Den Jyske Sangskole.

Derfor arbejder han i øjeblikket på at gøre projektet ”Find din stemme” landsdækkende.

”Find din stemme” har siden 2010 ef-teruddannet små 200 midt- og vestjyske lærere i sang og sangpædagogik, og er-faringerne fra de første projekt-år er så gode, at Mads Bille satser på at finde de penge, det vil koste Den Jyske Sangskole at krydse kommunegrænserne og gøre projektet nationalt.

Sang kræver faglighedMads Bille mener, at skolerne i dag svig-ter den danske sangtradition.

»Jeg færdes regelmæssigt på skoler-ne, og det er tydeligt, at sangtraditionen forfalder. Vi synger mindre, og vi synger dårligere«, siger han.

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Problemet ligger især i læreruddan-nelsens musiktilbud, mener Mads Bille.

Timetallet på linjefagsuddannelsen er halveret i løbet af de seneste 10-15 år, og med skolernes stramme budget-ter er det svært for musiklærere at komme på efter- og videreuddannelse, siger Mads Bille:

Det sætter musiklærerne i en sårbar situation, når undervisningen på læreruddannelsen er utilstrækkelig og de efterfølgende ikke bliver efterud-dannet, og det går i sidste ende ud over eleverne:

»Det kræver en sikker sangfaglighed at forløse elevernes stemmer og deres sangglæde«, siger han.

Derfor søsatte Den Jyske Sangskole i 2010 ”Find din stemme”, som tilbyder musiklærerne op til halvandet års gratis efteruddannelse inden for sang.

»Vi styrker sangen i skolen ved at øge lærernes musikpædagogiske og sangtekniske kompetencer«, siger Mads Bille. n

Antorini: Sangen er vigtig

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at

sang og musik bør være en vigtig og prioriteret del af skolens hverdag:

»Alle børn skal møde sangen og musikken i skolen, for musikalske aktiviteter medvirker til elevernes faglige og sociale udvikling, og de oplever en stor glæde gennem ek-sempelvis sang«, siger ministeren, som understreger, at det musikal-ske arbejde sætter positive spor andre steder i børnenes udvikling:

»Når børn lærer at synge eller øve et instrument, er det også med til at udvikle elevernes koncentra-tion og motorik«.

Christine Antorini mener, at arbejdet med at løfte og styrke sang- og musikundervisningen flugter godt med de planer og mål, som regeringen har med sit reform-arbejde:

»Regeringen har foreslået en skole, hvor de praktiske/musi-ske fag styrkes, og hvor skolen kan åbne sig op, så for eksempel musikskoler kan spille ind med de spændende ting, de kan. Det kan være i temauger om musik, skolekor eller musikalsk samvær omkring årets traditioner. Skolen skal styrke fagligheden, men det betyder ikke, at der ikke er plads til de praktiske og musiske elementer. Skolen skal sikre, at alle børn oplever musikkens glæder og det fællesskab og de følelser, den bringer med sig«. n

4 F R I E S KO L E R N R . 1 5 · 2 7 . M A J 2 0 1 3

Mens Karen Bunk synger med 3. klasse på Herning Friskole, følger Eva Freitag opmærksomt, hvordan

timen forløber. Eva Freitag er sangkonsulent på Den Jyske Sangskole,

og som en del af ”Find din stemme”-projektet følger, støtter og underviser hun musiklærere som Karen Bunk. Lærerne får soloundervisning i sang, og de får feedback på deres egen musikundervisning.

Eva Freitag og hendes kolleger har besøgt omkring 200 musiklærere på 100 skoler, og fra de mange besøg har Eva Freitag gjort sig nogle didaktiske tanker.

Mange musiklærere har for uspecifikke mål for deres sangundervisning. De stiller hverken tilstrækkeligt høje eller tilstrækkeligt præcise krav, og så bliver undervisnin-gen noget rod, siger Eva Freitag:

»Sang er et fag, som eleverne skal lære, og det lykkes

kun, hvis lærerne formulerer klare mål for timerne«, siger Eva Freitag.

Og mange musiklærere er for tilbageholdende med at gribe ind og rette, hvis sangøvelserne ikke går, som de skal, og det er en pædagogisk misforståelse, mener Eva Freitag:

»Hvis ikke eleverne løser den opgave, de får, skal læreren gå ind og korrigere. Lærerne skal være bevidste, om hvad de vil opnå, og kræve det. Det skaber større tilfredshed, også hos eleverne, som hellere end gerne vil udfordres«.

Læreren skal derfor heller ikke holde sig tilbage, hvis en elev ikke synger rent.

»Alle kan lære at synge – de skal bare have hjælp og den rigtige støtte. Man skal ikke bare lade det passere. Dan-sklæreren vil heller ikke hoppe et af bogstaverne i alfabetet over, fordi det er svært, vel«, siger Eva Freitag. n MHV

Sang er et fag, som skal læres

Sangkonsulent Eva Freitag superviserer og giver feedback til musiklærerne i projekt ”Find din stemme”, men engang imellem giver hun også en hånd med, som her, hvor Karen Bunks elever synger kanon og bruger solfahåndtegn (en pædagogisk metode til at beskrive nodernes indbyrdes forhold og rækkefølge).

Foto Tony Brøchner


Musiktimerne er blevet både sjovere og mere givende, efter at 54-årige Karen Bunk deltog i efteruddannelses-projektet "Find din stemme".

FIND DIN EGEN LYDAf Mikkel Hvid · [email protected]

Karen Bunk er med på noderneKaren Bunk deltog i projektet "Find din stemme", hvor hun også fandt nøglen til den gode musikundervisning

Foto Tony Brøchner


Klokken 10.45. Da det ringer ind på Herning Friskole, finder 3. klasse deres pladser på de små taburetter, som

Karen Bunk har stillet i en halvcirkel. Så snart alle er på plads, træder Karen Bunk frem foran keyboardet, strækker armene højt op over hovedet, og straks rejser eleverne sig og gør det samme. Højt op på tæerne, armene over hovedet, og så helt ned i knæ, mens armene falder ned som blød spaghetti. Helt op igen. Og ned.

Karen Bunk kigger på eleverne. »Di«, siger hun og løfter den ene skulder helt op til øret og

lader den falde ned igen. Eleverne følger hende. »Da’«, siger hun, og de løfter den anden. 3. klasse varmer op til musiktimen. De kender øvelserne og

udfører dem uden instruktion og brok. »Fint«, siger Karen Bunk, da de små kroppe er varmet op.

»Sæt jer ned og lav en seksbenet stol«. Hun går op mod tavlen.

Uddannelsen kan mærkesKaren Bunk er en af de små 200 musiklærere, som nyder godt af Den Jyske Sangskoles projekt ”Find din stemme”.

Projektet, som skal styrke sangen i skolen, tilbyder mu-siklærerne op til halvandet års – gratis – sangundervisning. Lærerne følger et undervisningsforløb med fokus på blandt andet sangpædagogik, de får soloundervisning af konservato-rieuddannede sangere, og de modtager feedback og supervi-sion fra Den Jyske Sangskoles sangkonsulenter.

Målet er at løfte musiklærernes kompetencer inden for sang og sangundervisning, så flere skoleelever lærer at synge og får gode sangoplevelser med sig fra skolen.

Og kompetenceløftet mærkes i den daglige undervis-ning, siger Karen Bunk. Hun har netop afsluttet sit ”Find din stemme”-forløb, og hun er ikke i tvivl om, at hendes musikun-dervisning er bedre i dag.

»Min undervisning er langt mere bevidst i dag, og derfor oplever jeg og eleverne færre frustrationer. Og så har timerne fået et bedre flow og en bedre struktur – og det gør det hele meget lettere«.

Hold pulsen kørendeKaren Bunk griber pegepinden og peger på den lille melodi-stump, hun har skrevet på tavlen.

»Er I klar til at læse den her melodi på rytmesprog?«, spørger hun.

3. klasse er klar. Og de ved godt, hvad rytmesprog er. Det er, når man sætter lyd på nodeværdierne. En fjerdedelsnode siger ”da”. En ottendedels bliver til ”di”.

Karen Bunk peger på melodiens første noder. »Di-da-da-di-di-da«, siger eleverne i kor.Det kommer en lille smule tøvende og usikkert. Rytmen er

svær. »Karen?«.

Sangkonsulent Eva Freitag, som iagttager undervisningen fra sin plads bagerst i lokalet, bryder ind.

»Ja«.. »Jeg tror, det bliver lettere, hvis du først får pulsen til at

køre stabilt«, foreslår Eva Freitag. Karen Bunk nikker, og hun får eleverne til at klappe fire-

fjerdelstakten på deres lår, så de lettere kan styre rytmen. »Jeps«, siger hun, »bare lad pulsen køre«, siger hun og

peger på den første node.

Undervisningen er forandretFeedback er et fast element i ”Find din stemme”-forløbet, og Karen Bunk har fået rigtig meget ud af den og lært meget om sig selv som lærer.

Hun har ændret meget i de 18 måneder, hun har været en del af ”Find din stemme”.

Hun spilder ikke så megen tid på instruktion og snak, som hun gjorde før. Der er ingen grund til at forklare alt – eleverne lærer bedre ved at følge og efterligne hende.

Tempoet i undervisningen er højere end før. Karen Bunk

Børnene vil gerne synge. Men de skal have hjælp og støtte, siger Karen Bunk. Og, siger hun, undervisningen lykkes kun, hvis den er velforberedt og veltilrettelagt.

Foto Tony Brøchner


går hurtigt fra den ene øvelse til den næste. »Det er vigtigt for at holde deres opmærksomhed. Der skal

ske noget, så jeg ikke taber dem. Hvis der opstår for store hul-ler i undervisningen, bliver de uopmærksomme, og så skal jeg bruge kræfter på at samle dem igen«, siger hun.

Hun er også blevet bedre til at synge uden klaverakkom-pagnement. Og hun er mere opmærksom på en gang imellem bevidst at synge lavere, så eleverne ikke kan gemme sig bag hende men selv løfter noget mere af sangen.

Hold eleverne i håndenDa klassen kommer igennem melodien på rytmesprog, går Karen Bunk direkte videre til den næste øvelse. Hun nyn-ner melodien, og pludselig stopper hun, og så skal eleverne komme op til tavlen og vise, hvilken tone hun stoppede ved.

»Hvem kunne høre, hvor jeg stoppede?«, spørger hun.En lille dreng, som har siddet lidt uroligt, er ved at slide sin

skulder af led for at få fingeren så højt i vejret, så hun ser ham. Karen Bunk giver ham pegepinden, og stolt går han op og

peger på den helt rigtige node. »Nemlig«, siger Karen Bunk, og drengen smiler genert. »Og vil du så nynne melodien, så de andre kan gætte, hvor

du stopper?«, spørger hun. Drengen lyser op i et smil, men kigger så ned, vender sig

ind mod tavlen og ryster stille på hovedet. »Ok«, siger Karen Bunk, »hvad nu, hvis du tager mig i hån-

den? Så nynner vi melodien sammen, og når vi skal stoppe, klemmer du bare min hånd – er det ok?«.

Musik skal forberedesEleverne vil rigtig gerne have udfordringer, og man kan sag-tens lære dem at synge, lære dem om noder og rytmer og alt den slags, som gør musik til et fag, men det kræver planlæg-ning og forberedelse siger Karen Bunk.

Hun arrangerede for eksempel en skattejagt, hvor eleverne fik et nodeark og skulle finde G-nøglen, forskellige nodetyper, fortegn osv.

»De elskede det. Og de lærte jo om noderne«, siger hun. Hun har også fået dem til beskrive en melodis forløb ved at

lægge forskelligfarvede papirark ud på gulvet – igen en både sjov og lærerig øvelse, men det tager tid at forberede den.

»Hvis sang og musik ikke bare skal være opbevaring, kræver det både praktisk og pædagogisk forberedelse som alle andre skolefag. Men så lærer de også noget, og jeg kan stille krav til dem«, siger hun.

Feedback styrker læringenEfter en kanon er timen slut, og mens eleverne løber ud og leger, sætter Eva Freitag og Karen Bunk sig op i mødelokalet og evaluerer timen. Nu er det Karen Bunks tur til at lære noget – om sig selv og sin undervisning. n

FIND DIN STEMME• har siden 2010 kørt som et tilbud til skolerne i de syd- vestjyske skoler• bliver fra 2014 landsdækkende, hvis det lykkes Den Jyske Sangskole at skaffe midlerne til det• ønsker, at flere børn synger mere og bedre• arbejder for, at børn i skolen bliver fortrolige ved deres egen stemme og finder glæden ved at bruge stemmens mange muligheder• vil øge musiklærernes kompetencer inden for sangundervisning og gennemførelsen af musiktimer med fokus på sang• vil samle sang- og musiklærere i regionale og lokale netværk for at skabet et fundament, som kan inspirere og samarbejde på tværs.

Kilde: Den Jyske Sangskole

Det musikfaglige fylder meget i Karen Bunks undervis-ning. Og eleverne synes det er sjovt.

Foto Tony Brøchner


Det nye materiale er målrettet trinmålene, flot illustreret og udviklet med fagkonsulenter. Forløbene kan skaleres op og ned, og har opgaver med fokus på både faglighed og kreativitet. Web-universet er temaopdelt og sender eleverne på opdagelse i fakta, fotos og film – som de kan bearbejde fagligt ved at skabe små fotohistorier direkte på sitet via UNI-login.

• Klassesæt med 30 store elevbøger• Dansk, Natur/teknik og kristendomskundskab• DVD: Fire DR-film ”Nørd i Myanmar” og små tema-film• Trykt lærervejledning med masser af baggrund• Lærer-univers online med opgaver og materialer• Elev-univers online med fakta og elevproduktion• Differentieret læsetræning med fortælling,

faktabokse og små fabler

Overskuddet går til børns rettigheder i Myanmar. Dansk Flygtningehjælp udgiver et undervisningsmateriale om børns rettigheder til 4.-6. klasse

Bestil klassesæt nu: Intropris 249 kr. Du betaler kun leveringen

u-landskalender.dk

JOSEFINE OTTESEN har skabt elevbogens spændende fortælling om børneliv i Myanmar (Burma), der er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse for 1.-4. klasse. Til dansk, tværfaglige forløb eller temauge. Du får bl.a. et litteraturforløb, et forløb om vand og saltmarker og et om det buddhistiske Myanmar. Du får et nyt website, hvor eleverne kan opleve, researche og skabe fotohistorier. Og Myanmar-temaet ses også i efteråret på DR, i Nørd-film og på den trykte U-landskalender.

MEREOpLEVELSE

MEREFagLIgT

På eventyr i Myanmar

LÆr

Er

VE

JLEd

nin

G

Rejsen til den Gyldne Pagode

LÆrErVEJLEdninG

ALLE Børn hAr

rEttiGhEdEr

Rejsen til den Gyldne Pagode

ELE

VB

OG

JOsEfinE OttEsEn

ALLE Børn hAr

rEttiGhEdEr

Et neongrønt bjerg knejser på com-puterskærmen foran Jonas. Bjerget

lyder som en kanonsalve af hurtige klap, når han fører computermusen hen over det. Rundt om det bugter mindre bakker og dale sig i gule og lilla nuancer. Og ovenover det hele svæver en hybenrød himmel, der siger som en ringeklokke.

Med 29 forskellige lyde, som de selv har optaget rundt omkring på skolen, har Jonas Rasmussen og hans klas-sekammerater i 5. klasse på Hjemly Friskole komponeret hvert deres land-skab af lyd på computeren. Det er ikke et almindeligt musikstykke eller en musikvideo, som man afspiller fra start til slut. Hver lyd har sin egen form og farve. Et grønt bjerg, en hvid kælkebak-ke eller en psykedelisk sky i gule, grønne og lilla nuancer. Kun komponisternes fantasi sætter grænsen. Man oplever lyd-landskabet ved at køre musen gennem landskabet på computeren, og derfor lyder det forskelligt hver gang.

Musik for alleLydfelt er navnet på det redigeringspro-

FIND DIN EGEN LYDAf Maria Larsen · [email protected]

Der arbejdes koncentreret med lydlandskabet på skærmen. Foto Finn Nordfeld

Eleverne bygger med lydMed en blanding af et computerspil og et traditioneltlydprogram skaber eleverne i 5. klasse på Hjemly Friskole deres egne landskaber af lyd på en todages workshop i musik


gram, som eleverne har komponeret deres lydlandskaber med. Siden august har komponist Hans Sydow rejst rundt til skoler i hele landet for at introducere programmet til elever og lærere. Denne torsdag i marts foregår den to-dages workshop på Hjemly Friskole i 5. klasse, som Henrik Melander har til musik.

»Det er fedt at få fokus på compu-teren i undervisningen. Det får vi ikke gjort så meget i den daglige musik-undervisning«, siger han, mens han går rundt og hjælper eleverne, med at placere lyde og former i computerens 3D-verden. Ved at arbejde med com-puter og lyde i stedet for instrumenter og toner oplever han, at hele klassen bliver fanget. Også dem, der ikke spiller blokfløjte eller guitar.

»Lydfelt fanger også de urolige drenge, og dem, der ikke er de bedste til at stave eller lægge tal sammen. De er virkelig hooked og får lavet noget godt«, siger Henrik Melander, der selv er musiker.

Ideen med Lydfelt er da også, at alle kan være med, fortæller komponist Hans Sydow. Han har indført 5. klasse i den europæiske lydhistorie og inspireret dem til at optage sjove, underlige og almindelige lyde i nærmiljøet. Hele afte-nen i går har han brugt på at redigere og udvælge 29 lyde blandt de 100 opta-gelser, eleverne lavede den første dag. Og børnene præsenterer ham som ham komponisten, der spiller på computer.

»Workshoppen er tænkt som en intuitiv proces, hvor eleverne på egen hånd kan lege sig til erfaringer med lyd som udtryksmiddel. Udgangspunktet er, at alle kan lære at lave optagelser af lyd, og at alle kan skabe et landskab af lyd. Det kræver ingen særlige musikalske el-ler tekniske forkundskaber«, siger Hans Sydow.

»Lydfelt arbejder med al den lyd, der ligger ud over klaverets 12 toner. Vi arbejder med hverdagens lyde som in-strument til at skabe lydfortællinger og musik. Det kan bruges i musikundervis-

ningen, men også i tværfaglige forløb«, siger komponisten.

Leg med lydOppe under taget i 5. klasses klasseloka-le har de fleste elever komponeret deres

lydskab, og nu skal de give det et navn.Jonas kalder sit bjerglandskab for "Jo-nas' Verden".

»Jeg har brugt de lyde og de farver, jeg godt kan lide. Grøn minder mig om naturen, og om at cykle i bakkerne. Det

»Ved at arbejde uden facitliste, men udelukkende skabende med musikken, kan eleverne finde deres egen kreative stemme«, fortæller komponist og underviser Hans Sydow.

» De børn, der får hul på det dér med at skabe, får en gave for livet. Det er ligesom ophævelse af tyngdekraften«.FRISKOLELEDER HANS HENRIK PEDERSEN

Foto Finn Nordfeld


er fedt at få lov til at sidde og lave sin helt egen verden af lyd«.

Benedikte kalder sit landskab "Lyd Lyst". Her er et vandfald, hvis brus er optaget fra et toilet, der skyller ud. Og et dystert hul, med dybe lyde fremkaldt ved hjælp at et instrument lavet af affalds-papruller, elastikker og plastikdimser.

»Jeg har lært at bruge ørerne mere. Jeg plejer ikke at lægge så meget mærke til alle lydene. For eksempel plejer jeg ikke at høre, når der er nogle, der leger nedenunder, men det gør jeg nu«, siger hun.

Askes landskab minder om et psyke-delisk abstrakt maleri i skrigende rødt, gult og blåt. Og så er der en stor hvid kælkebakke midt igennem, som han drøner ned ad med musen.

»Jeg har fået det til at lyde helt vildt sjovt. Se min kælkebakke«, siger han.

Fremtidens publikumDansk Komponist Forening har i mange år arbejdet for mere musikundervis-ning i skolen og står bag udviklingen af Lydfelt. Målet er at give børn ekstraordi-nære oplevelser med musik og lyd, som de ellers ikke vil støde på, forklarer Niels Rønsholdt, der er bestyrelsesmedlem i

Dansk Komponistforening.»Det er vigtigt, at børn er i kontakt

med ny musik og en skabende dimen-sion i musikundervisningen i skolen. Musik er meget mere end 12 toner. Hvis vi ikke giver børnene en bred musikalsk dannelse, overlader vi en meget vigtig del af vores kultur til de kommercielle musikkanaler. Og så risikerer børnene at vokse op som snæversynede musikfor-brugere«, siger han.

Det synspunkt deler Kirsten Andkjær Petersen fra LMS - Levende Musik i Skolen

»I projektet Lydfelt ser vi et godt ek-sempel på, hvordan æstetisk læring kan udformes i praksis. Det er vores erfaring, at disse skabende processer med børn stimulerer og fremmer kreativiteten, styrker troen på egen kunnen og giver mod til at overskride grænser og gå nye veje«, siger hun.

Fokus på musikkenEn node er en del af Hjemly Friskoles logo. Musik er skolens varemærke. Eleverne har tre musiktimer om ugen fra 0.-2. klasse og to timer om ugen til og med 6. klasse. I 4. klasse kommer de alle igennem Pedersens Rockskole, der ledes

af friskoleleder Hans Henrik Pedersen.Arbejdet med Lydfelt er en »kærkommen gave til at inspirere undervisningen«, synes han.

»Musikken i dag er meget reproduktiv. Man skal lære at spille på et instrument, og man synger sange, der på forhånd er skrevet. Det er så frigørende, at eleverne får lov at arbejde med lydene selv. For det har aldrig været vigtigere, at vores børn lærer at være i en skabende proces«, siger Hans Henrik Pedersen.

Komponist Hans Sydow er meget enig:

»Alle ved, hvordan et klaver skal lyde, når det lyder rigtig godt. Derfor er der mange, der holder op med at spille, når de ikke kan leve op til det niveau. Den musik, eleverne skaber, når de spiller på lyden af deres skole, er ikke allerede skrevet på forhånd, og der er in-gen facitliste til, hvordan den skal lyde. På den måde kan eleverne finde deres egen stemme. Og det er godt, for det er den kreativitet, de skal leve af, når de engang kommer ud af skolen. Uanset, hvad de kommer til at arbejde med«, siger han. n5. klasses lydfelter kan opleves på http://happynewears.com/lydfelt

Lydfelt er en blanding af et computerspil og et traditionelt lydredigeringspro-gram. Hver lyd har en form og en farve, som man oplever ved at gå på opda-gelse med computermusen rundt i landskabet. Foto Finn Nordfeld

LYDFELT - byg et landskab af lydLydfelt er navnet på et redige-ringsprogram, et undervisnings-materiale og en workshop for elever i 5. og 6. klasse. Materialet er udviklet af bl.a. komponist Hans Sydow og støttet af Dansk Komponistforening og LMS - Levende Musik i Skolen.

Materialet kan downloades på www.komponistforeningen.dk/node/8531<http://www.kompo-nistforeningen.dk/node/8531>.

Her er der også mere info om projektet, som det stadig er muligt at få besøg af på skolerne. Kontakt LMS - Levende Musik i Skolen eller DKF - Dansk Komponistforening.


Studietur til hele Europa

Priser fra 1.795,-

Barcelona4 nætter inkl. bus . Fra 1.995,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad

Storbyen Barcelona, der er mere end 2000 år gammel rummer dermed mange historiske oplevelser.

Der kan arrangeres ture både i og uden for byen, alt fra guidede rundture langs La Rambla til sports

aktiviteter.

Berlin4 nætter inkl. bus. Fra 1.795,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad

Berlin er vores mest populære rejsemål blandt skolegupper. Her er rigtig mange muligheder for at

skræddersy en studietur med kulturelt indhold til gode priser.

Valdres4 nætter inkl. bus. Fra 1.995,- pr. pers.

4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på

pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort

• Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum •

Grill ved pisten • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, kontakt

gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41

eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser

Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: [email protected]

w

Kort og godt

Der skete (sandsynligvis) det modsatte af, hvad politiker-ne håbede og lovede, da de fra 2007 og fremad lukkede

og sammenlagde en række folkeskoler. For de tilbagevæ-rende skoler er hverken bedre eller billigere. Tværtimod. De er dyrere. Og de er (sandsynligvis) dårligere.

Det viser en analyse, som den liberale tænketank CEPOS har gennemført.

Færre skoler koster mereFra 2007 til 2012 forsvandt 266 folkeskoler fra Danmarks-kortet. Mange skolepolitikere forventede, at den gennem-snitlige elevudgift ville falde, når skolerne blev større. Det gør den også. Men den falder endnu mere i de kommuner, som ikke har nedlagt eller samlet skoler.

Der er med andre ord ingen stordriftsfordel. ”Tværti-mod”, skriver CEPOS, ”er den større skala blevet fulgt op af et spring opad i udgifter”.

Sammenhængen er negativCEPOS undersøger i samme rapport, om der findes en sammenhæng mellem skolelukninger og skolekvalitet. Blev kommunens skoler bedre af at blive større? Et af argumen-terne (skoleforskernes) for færre men større skoler er, at store skoler har bedre muligheder for at lægge skemaer, som sikrer linjefagsuddannede lærere til eleverne, og lærerens faglige kompetence vil, mener forskerne, gavne elevernes udbytte.

Men den antagelse modsiges af CEPOS’ analyse.

Store folkeskoler bliver dyrere og (måske) dårligereCEPOS undrer sig over, at ingen andre undersøger, hvilken effekt skole-lukningerne faktisk har

14 F R I E S KO L E R N R . 1 5 · 2 7 . M A J 2 0 1 3Foto Istock Photo

Konkurrencen ”Skriv til Avisen” har skiftet navn til Nyhedsugen, og 1. juni lyder startskuddet for tilmeldingen til Nyhedsugen 2013, hvor grundskolerne fra 6.-10. klasse kan dyste om at lave landets bedste skoleavis. Årets emne er ”På Grænsen” og lægger op til en masse debat og grænsesøgning på det personlige, politiske, etiske og æstetiske område. Avisen skal laves i uge 43, 44, 45 eller 46, Se mere på www.aviseniun-dervisningen.dk og www.aiu.dk. TKE

Årets emne er på grænsen

Foto Polfoto

Frie Skolers Lærerforening (FSL) delta-ger 13.-16. juni i Folkemødet på Born-holm. Lige som sidste år er formålet at være til stede og deltage i debatter om skoleudvikling og mødes med skole-folk og politikere. FSL deltager blandt andet i debatten ’Uddannelse – verdens bedste investering’. Medlemmer er naturligvis velkomne i teltet, som FSL deler med blandt andre Danmarks Lærerforening på havnen i Sandvig-Allinge. TKE

FSL deltager i Folkemødet

Kan vi overhovedet lære noget af den ki-nesiske skole? Er de frie skoler specielle nok? Og hvordan styrker man lærernes anseelse i befolkningen? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan være med til at diskutere på www.facebook.com/fsldebatklub. Med facebook-siden forsø-ger Frie Skolers Lærerforening (FSL) at styrke den uddannelsespolitiske debat, at svinge den fagpolitiske fane og at komme i dialog med medlemmerne om uddannelsespolitik og pædagogik. MHV

Bland dig i uddan-nelsesdebatten

w

Aviskonkurrencennyhedsugen 2013 (tidl. Skriv til Avisen)

Hvor langt vil du gå for at være en del af kliken? Hvor langt vil du gå for det, du tror på? Hvor langt vil du gå for at finde de helt rigtige bukser?

Hvor er din grænse?

”På grænsen” er temaet for dette års aviskonkurrence. Læs mere om

Nyhedsugen på www.aiu.dk.

MED VENLIG HILSENBerlingske, Bornholms Tidende, BT,

Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern Dagbladet Ringsted/Roskilde/ Køge,

Ekstra Bladet, Flensborg Avis, Frederi-cia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis,

Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten,

Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Lemvig Folkeblad, Lolland-Falsters

Folketidende, Midtjyllands Avis, Morsø Folkeblad, Nordjyske Stiftsti-dende, Politiken, Randers Amtsavis,

Sjællandske (Vordingborg, Næstved, Slagelse), Skive Folkeblad, Vejle Amts

Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende.

Avisen i UndervisningendAnmArks skolebibliotekArer

dAnsklærerforeningen

Tværtimod ser det ud, som om sammenhængen er negativ: De kommuner, som har reduceret antallet af skoler, klarer sig dårligere i 2012 end i 2007. Sammenhængen er dog statistisk svag, advarer CEPOS’ analytikere.

Tyg resultaterne med lidt saltKommunernes Landsforening (KL) og en række politikere, der har forsvaret skolelukningerne, kritiserer CEPOS’ analyse. De peger på, at CEPOS sammenligner 2007 med 2012, men det giver statistiske problemer, for skolelukningerne begyndte først rigtig efter 2007, og frugterne af arbejdet er ikke høstet endnu. Samtidig peger kritikerne på, at skolerne i samme periode har inkluderet en lang række elever, som tidligere gik i specialklasser eller -skoler.

CEPOS indrømmer, at undersøgelsen kun er foreløbig. Man kan endnu ikke måle den fulde effekt af skoleluknin-gerne, og der kan ske noget de kommende år, både med økonomien og kvaliteten.

Men samtidig fastholder CEPOS, at foreløbige tal også har ret. Og med de forbehold, man kan og bør tage, så viser analy-sen et helt andet billede end det, politikerne og skoleforskerne forventede.

Samtidig undrer CEPOS sig over, at ingen andre har sat sig for at undersøge, om det faktisk er en god ide at lukke skoler. Det er underligt, mener CEPOS, at et skolepolitisk projekt, som har haft så stor opmærksomhed, slet ikke bliver fulgt til dørs. n MHV


Børn skal blive bedre til køkkenhånd-værket. Børn, der sjældent eller aldrig deltager i madlavningen, går glip af nogle helt basale kompetencer, som følger med, når man deltager i indkøb og tilberedning af maden. Det mener initiativtagerne bag initiativet ” Mad-kamp - DM i hjemkundskab”, som med 6,5 mio. Nordeakroner i ryggen skal være med til at synliggøre og positio-nere hjemkundskab, som et fag med afgørende betydning for både livsglæde,

Madkamp i hjemkundskabsundhed og bæredygtighed.

Alle hjemkundskabshold kan melde sig til, og ud af de tilmeldte vælges 10 hold i hver region til at deltage i semifi-naler, inden de bedste går videre til en landsdækkende finale. Bag projektet står blandt andre Madkulturen, en insti-tution under Fødevareministeriet, seks danske University Colleges, Hjemkund-skabslærerforeningen m.fl. TKE

Læs mere på www.madkulturen.dk

»Undskyld. Ja, det hedder arbejds-tidsregler. Vi har et regelsæt,

ikke en aftale. Jeg lægger en krone i bø-dekassen«, siger faglig chef Henrik Lykø Hansen og slår sig selv over fingrene. Fortalelsen kommer kort inde i hans oplæg til knap 40 tillidsrepræsentanter

om de nye arbejdstidsregler, og han har netop i stærke vendinger understreget, at det lærerne står med i dag, ikke er en aftale.

»Det er et lovindgreb. Det er regler om arbejdstiden, som vi er påtvunget, og som vi ikke tager ansvar for. Men vi fortolker naturligvis«, pointerede den faglige chef i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Det første af ni møderMødet fredag eftermiddag den 17. maj på Svenstrup Efterskole ved Næstved var det første af i alt ni informationsmø-der FSL har holdt og holder om de nye arbejdstidsregler og det nye lønsystem. Mødet var delt op i to, først to timer teknisk og detaljeret gennemgang for tillidsrepræsentanter og suppleanter, og derefter to timer med mere bred orientering og debat med adgang for alle medlemmer. I alt cirka 60 medlem-mer valgte at indlede pinseferien med at komme sent hjem en dag, hvor som-meren for alvor brændte igennem.

Elastik i metermålGlem alt, bliver der sagt flere gange, når de nye arbejdstidsregler bliver sammen-lignet med den nuværende arbejdstids-aftale.

»Selv om den først træder i kraft 1. august næste år, kan I godt allerede nu finde det mentale viskelæder frem«, siger Henrik Lykø Hansen.

En af de ting, man godt kan glemme

OK13-INFORMATIONSMØDERAf Thomas Kehlet · [email protected]

Find det mentale viskelæder frem

Glem alt om arbejdstidsaftalen, lød det på det første informationsmøde om forskellen mellem den gældende arbejdstidsaftale og de nye arbejdstidsregler

Arbejdstiden er 7,4 timer per dag, og det er ledelsen, der bestemmer, hvordan de placeres, forklarede faglig chef i Frie Skolers Lærerfor-ening, Henrik Lykø Hansen, deltagerne på det første informations-møde om de nye arbejds-tidsregler og det nye lønsystem.

Læs om kommende informa-tionsmøder på www.fsl.dk.


Foto Søren Friberg

alt om, er aktivitetsplaner og opgavepla-ner, hvis ledelsen vælger at følge de nye arbejdstidsregler slavisk.

»I de nye regler er det opgaveover-sigten, der gælder, og den er formuleret som elastik i metermål«, siger han og opridser den nye tids fagfordeling:

»Der er ingen tillidsrepræsentant inde over her. Det ligger godt nok i in-tentionen, at lederen tager en drøftelse med den enkelte lærer, men det er altså ikke en forhandling«.

I den værst tænkelige situation kan man godt glemme alt om varsling og om loft over undervisningstid. Det hele lig-ger i lederens hænder, lyder meldingen.

En efterskolelærer vil vide, om han fredag eftermiddag kan få besked på at møde på arbejde lørdag.

»Ja«, lyder det kortfattede svar. I værste fald.

En anden spørger, om lærerne kan få besked på at komme på arbejde i efterårsferien.

»Ja, men det er selvfølgelig svært at forestille sig, at ledelsen vil have lærerne til at bruge arbejdstiden på en uge, hvor eleverne ikke er der«, svarer Henrik Lykø Hansen.

Spørgsmålene er mange, og flere gange må både Henrik Lykø Hansen og FSL-formand, Uffe Rostrup melde pas. De nye arbejdstidsregler rejser en stribe indtil videre ubesvarede spørgs-mål. Dem vil der blive fundet svar på, inden fagfordelingen næste år, og der vil blive lavet en række temadage omkring årsskiftet, hvor de nye regler vil blive behandlet mere dybtgående, lover de to, som imidlertid også ser et enkelt lyspunkt i de nye arbejdstidsregler:

Ledelsen kan nemlig, hvis den fore-trækker det, fortsætte med lokalaftaler som hidtil, understreger Uffe Rostrup.

»Og det tror jeg, der er mange, der vil vælge at gøre«. n

Vi er stadig sårede Margrethe Rasmussen, tillidsrepræsentant på Sankt Birgitta Skole i Maribo:Hvordan tror du, de nye arbejdstidsregler vil påvirke din skole?

»Vi er meget spændt på, hvad der vil ske. Vi har altid haft gode lokalaftaler og god dialog med ledelsen. Vi håber, at det fortsætter. Vi kan jo se allerede nu, at ledelsen har fuldt program med at lede en skole med 460 elever og 31 lærere, og nu skal de så til også at lave individuelle aftaler med alle lærerne!«. Taler I om det på lærerværelset?

»Ja, der er en usikker stemning. Vil man i fremtiden blive kaldt ind en efter en og få tildelt differentieret forberedelsestid? Nu har vi oplevet fire uger med stærk solidaritet, og nu er vi bange for, hvad der sker med den, hvis vi bliver pillet ud enkeltvis og får at vide, at du behøver ikke så meget forberedelse som en anden. Hvad sker der så med solidariteten? Jeg er overrasket over, at folk lige pludselig begynder at græde på lærerværelset, men det handler om, at der er pres på, for ting skal indhentes: Nogle lærere siger ja til noget, som andre siger nej til, og oplever allerede her, at solidariteten bliver splittet. Det kommer oveni, at vi lige har tabt en fire uger lang kamp og er blevet beskrevet som dovne i pressen«. Hvordan var det at komme i gang igen?

»Det var svært. Ledelsen stod med åbne arme og var glade for, at vi var tilbage og ville gerne i gang. Det var selvfølgelig fint, men vi havde måske mest behov for en form for krisebehandling. Vi har behov for at blive anerkendt for, at vi har kæm-pet en faglig kamp og opleve, at der er forståelse for, at vi som lærere er gode nok. For vi er stadig sårede«.

Usikkerhed under overfladen Kristina Ruggård, tillidsrepræsentant på Forlev Friskole:Hvordan tror du, de nye arbejdstidsregler vil påvirke din skole?

»Det er svært at vide, men vi er usikre ved de nye regler. Vi vil arbejde på at få en ny lokalaftale, og det tror jeg også på, vi får. I hvert fald de første år. Jeg kan da godt være urolig for, at der med tiden opstår fikse ideer med de nye arbejdstidsregler. Man ved jo ikke, hvem der kommer til at sidde i bestyrelsen. Det hele afhænger nu af ledelsens gode vilje, og er den der, kan man selvfølgelig lave fantastisk gode aftaler, men opstår der uenigheder, kan man ikke længere komme med en central aftale og sige sådan og sådan. Omvendt kan de nye regler jo også bruges til at skabe en mere retfærdig ordning på nogle områder. De 400 timer egentid har jo objektivt set ikke været en fantastisk retfærdig ordning. Jeg har tænkt mig at arbejde på at få det bedste ud af det, selv om jeg selvfølgelig er skuffet, men det er jo de regler, jeg får at navigere i«. Hvordan var det at komme i gang igen?

»Første dag var planlagt som en alternativ skoledag og sluttede med en times uformel snak om lockouten. Men vi har jo travlt nu, og på overfladen er vi i fuld gang, men nedenunder er der stor usikkerhed om, hvad der sker«. n


Foto Søren FribergFoto Søren Friberg

Nyansatte slipper for konfliktkontingent frem til rep-mødetEn henvendelse fra en tillidsrepræ-

sentant vedrørende en nyansat lærer, der kommer fra en folkeskole, skar på hovedbestyrelsesmødet i maj en helt ny problematik ud i pap. Læreren har som ansat på en folkeskole under lockouten optaget konfliktlån i Dan-marks Lærerforening (DLF), og hun er nu forpligtiget til at betale lånet tilbage til DLF med godt 400 kr. om måneden i fire år. Det skal hun, selv om hun 1. maj

flyttede til en fri skole og nu er medlem af FSL. Sådan er det, men hun er forundret over, at hun også skulle betale konflikt-kontingent i FSL.

Skal hun på den måde betale for kon-flikten begge steder?

Nej, hun skal ikke betale to steder, lød svaret fra hovedbestyrelsen, som forudså en lang række lignende situationer med lærere, der skifter fra folkeskoler til frie skoler det næste halve år.

Hovedbestyrelsen besluttede efter en længere debat, at alle, der efter lockout-varslet 28. februar er blevet ansat på en fri skole og har meldt sig ind i forenin-gen, friholdes for det konfliktkontingent på 200 kr. pr. måned, som er aftalt indtil repræsentantskabsmødet i november.

På repræsentantskabsmødet skal der tages stilling til tilbagebetaling af foreningens gæld og dermed medlems-kontingentets størrelse i 2014. n TKE

Lockouten forvandlede Frie Skolers Lærerforening (FSL) fra en velpolstret til en stærkt forgældet forening.

Strejkekassen er tømt, bygninger belånt, værdipapirer solgt, og foreningen lånte mere end 100 mio. kr. af Danmarks Lærerforening for at kunne betale de i alt 172 mio. kr., som medlemmerne modtog i konfliktstøtte i april måned. Kon-sekvensen mærker medlemmerne allerede nu i form af et månedligt konfliktkontingent, og nu rammer store besparel-ser sekretariatet i Aarhus, foreningens hovedbestyrelse og foreningens kredse. Hovedbestyrelsen drøftede besparelser på det netop afholdte møde, og der var enighed om, at der skal skæres mindst 5,5 mio. kr. af budgettet med fuld virkning fra 2014. Hvor og

hvordan be-sparelserne rammer, skal være på plads, inden ho-vedbestyrelsen på junimødet behandler foreningens budget for 2014. En besparelse på 5,5 mio. kr. betyder for hvert medlem cirka 55 kr. mindre i kontingent om måneden, og det skal bidrage til at tage toppen af en uundgåelig stigning i det almindelige kontingent, når konfliktkontingentet bortfal-der. Kontingentets størrelse besluttes på repræsentantskabs-mødet til november. n TKE

Hoved-bestyrelsen

Lockouten tvinger FSL til besparelser


Illustration Istock

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSER SKOLEREJSER MED BUSMED BUS

Annoncer

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 [email protected]

1: 6 fordele - vælg 1 • 2: Gratis enkeltværelse for 2 lærere•GRATIScykel-byrundturm.guide,værdikr.185/pers.Max. 25 per./grp.

•GRATISentré/guidetilTheresienstadti2013,værdikr.75/pers.Max. 30 per./grp.

•GRATISrundvisningpåSKODAi2013,værdikr.50/pers.Max. 30 per./grp.

1

2 GRATISindkvar.ienkeltværelsefor2lærere.Gælderpåudv.hotellerfra21.102013-15.32014(min20per./grp.)

T0 london Tilbud 1: 10 gratis billetter • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer

1 Få10GRATISbillettertilenafflg.aktiviteter*:•Musical•LondonEye•MadameTussauds•LondonDungeon•SealifeLondonAquarium•DagskorttilHop-ON/Hop-OFFbusserne

2 GRATIStillægforenkeltværelsetil2lærere/gruppepåudvalgtehoteller

OBS!BetingelseatrestenafgruppenkøberbillettertilsammeaktivitetgennemTeamBennsogmedindkvarteringpåudv.hostelsoghoteller

•GRATISlufthavnstransfer,værdikr.2.600max.Max. 45 per./grp.

•2t.foredragm.Mr.Poslusny,egetemne,værdikr.2.035•2t.guidetrundturidengamlebydel,værdikr.535For 2 grp.

frakr.

2.245

5 dg./4 nt.

frakr.

1.660pr.personinkl.

fly+ophold

pr.personinkl.fly+ophold

5 dg./4 nt.

Gælderfornyebookingermedhjemkomstsenest31.122013

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

Team benns Jubilæumstilbud til Prag & london50år

1963 2013

T0 PRAG Tilbud


Under og efter lockouten har mange medlemmer bakket op bag den

linje, som er blevet ført af formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL) Uffe Rostrup og hovedbestyrelsen. Men der har også lydt kritiske røster, der har spurgt til, hvordan situationen kom så vidt, og til rimeligheden af de krav, som FSL stillede til medlemmerne under lockouten. Frie Skoler samlede nogle af de ofte stillede spørgsmål og kritikpunk-ter og bad Uffe Rostrup forholde sig til dem.

Frie Skoler: Nogle medlemmer giver udtryk for, at de aktioner, de blev bedt om at deltage i, var for gammeldags, og at der var for meget svingen med røde faner. Kan du forstå de medlemmer? Uffe Rostrup: »Jeg er i hvert fald blevet bevidst om, at medlemmernes indstil-ling er meget forskellig. For nogle var det grænseoverskridende at skulle stå og dele flyers ud til forældre og børn foran skolerne, mens andre ikke var tilfredse,


Lockouten endevender foreningenVi gjorde det godt. Men vi tabte stort. Og det får konsekvenser, store konsekvenser. Formand Uffe Rostrup svarer på kritik og trækker linjerne op efter lockouten

EFTER KONFLIKTENAf Ulrik Andersen · [email protected]


Der har også været positive følgevirknin-ger af lockouten, og de skal udnyttes, mener Uffe Rostrup: »Der er kommet en helt enorm faglig bevidsthed blandt medlemmerne. Det momentum skal vi bruge til at gøre for-eningen endnu bedre, og vi vil bruge energi på at finde ud af, hvad det er medlemmerne ønsker af os«.

før de stod nøgne oven på Rytterstatuen på Christiansborgs Slotsplads. Så det var i det spektrum, vi skulle navigere, og jeg synes, at man i mange af kredsene havde held med at finde en balance, så hvert enkelt medlem deltog i den type aktioner, de kunne se sig selv i. Men jeg fortryder, at vi så bombastisk meldte ud på hjemmesiden, at man skulle deltage i aktioner. Det blev ikke vel modtaget, og det var ikke nødvendigt at melde så firkantet ud«.

Du udtrykte flere gange overraskelse over, at lockouten blev så lang. Hvorfor havde FSL ikke forberedt sig på en lang lockout? Uffe Rostrup: »Det er nemt at være bagklog, og jeg tror, det er fair at sige, at de færreste havde troet, det ville vare så længe. Hvis vi skulle have forberedt os ordentligt rent økonomisk så skulle det være sket for længe siden. Vi har stået over for nogle specielle omstændighe-der ved, at FSL består af to fusionerede foreninger, og den ene af foreningerne havde ingen strejkefond ved fusionen. Samtidig har vi fået 2400 nye medlem-mer de sidste 7 år, som ikke har nået at indbetale nok til, at vi havde penge til en lang lockout«.

Nogle medlemmer havde en opfattelse af, at FSL først skulle køres i stilling, mens Danmarks Lærerforening var mere klar til konflikten. Er du enig? Uffe Rostrup: »Vi var ikke klar – det er der ingen tvivl om. Vi er ikke indrettet som en kamporganisation, vi er indret-tet til at lave god sagsbehandling og samarbejdsopgaver ude på skolerne. Med meget store kredse og kun delvist frikøbte kredsbestyrelsesmedlemmer er vores organisation ikke gearet til at organisere en fuldtidslockout. Men vi gjorde, hvad vi kunne, og vi gjorde det godt. Jeg synes, der blev lavet et frem-ragende arbejde i de enkelte kredse.

Danmarks Lærerforening har fuldtids-ansatte politikere og 79 kredse. Bortset fra formand og næstformand er vores politikere deltidsfrikøbte. Så selvføl-gelig er der en forskel, og den står jeg gerne ved. Men vi agter at iværksætte en evaluering af lockouten, for vi arbej-der selvfølgelig på at blive bedre«.

Du har selv ved flere lejligheder sagt, at der var tale om aftalt spil i den forstand, at I vidste, at et eventuelt regeringsind-greb ville lægge sig tæt op ad Moderni-seringsstyrelsens krav. Var de fire ugers lockout så ikke en høj pris at betale for at holde på principperne frem for at bøje sig? Uffe Rostrup: »Når man står på prin-cipperne, kan man vinde eller tabe. Vi tabte, og vi tabte stort. Men vi havde tabt endnu mere, hvis vi bare havde lagt os ned, og det er min overbevisning, at der er ting i denne verden, som er værd at slås for. Det her var en af dem, for det handler om hver eneste arbejdsdag i resten af vores arbejdsliv. Og det handler også om mere end lærerne. Spørgsmålet er, om man 15 år kan se tilbage og se, at hele den offentlige sektor er blevet trom-let, som vi blev gjort, eller om det fik re-geringen til at stoppe op og indse, at det her ikke var vejen frem. At man måske mulede lærerne, men at man siden kom på bedre tanker. Det vil historien vise«.

Blev retorikken ikke for skinger indimel-lem?Uffe Rostrup: »Der er ingen tvivl om, at der er nogle skår, der nu skal klinkes, lige fra forholdet mellem foreningerne til forholdet mellem organiserede og uorganiserede og mellem lærere og ledelse ude på de enkelte skoler. Men generelt synes jeg, vi har holdt en sober tone. Vores annoncekampagne fokuse-rede på, at forberedelse fremmer forstå-elsen. Vi var i en arbejdskamp, men jeg synes samtidig, vi gjorde opmærksom på

vor forståelse for ledernes og skolernes situation, og at vores retorik var ander-ledes end på folkeskoleområdet«.

Det bliver dyrere at være medlem af FSL efter lockouten. Hvad vil du sige til de medlemmer, der overvejer at melde sig ud af økonomiske grunde? Uffe Rostrup: »Det er usolidarisk og ukollegialt og det er en fundamental grundvilkår for alle fagforeninger, når de har været i konflikt. Hvis lærere på de frie skoler skal kunne hjælpe hinanden, må vi også hjælpes ad med i fællesskab at fylde kassen op igen. Vi forhandler løn for alle lærere på de frie skoler, vi arbejder for gode vilkår og forhold på skolerne, godt arbejdsmiljø, pensions-forhold, uddanner tillidsrepræsen-tanter og meget mere. Når man nyder frugterne af det arbejde, bør man også bidrage til fællesskabet. Også når det gør ondt«.

Nu hvor lockouten er afsluttet, hvad er så dine fokusområder? Uffe Rostrup: »Foreningen er blevet kastet op i luften og smidt ned på et hårdt underlag, og nu skal stumperne samles. Vi skal finde ud af, hvad det er for en forening, vi ønsker at være, og hvor vi kan gøre en forskel. Vi skal også fremover være gode til sagsbe-handling. Tillidsrepræsentanterne skal klædes på til de nye arbejdstidsregler. Og så får arbejdsmiljørepræsentan-terne en større rolle at spille, for nogle af de få hegn, der er stillet op i de nye arbejdstidsregler, handler om fx hviletidsbestemmelser, og hvordan arbejdspladserne skal indrettes, hvis le-deren kræver, at man forbereder sig på skolen. Og så skal vi jo huske, at vi ikke har mistet hele overenskomsten. Der er også løn, barsel, pension, ferie osv. Der er kun arbejdstidsreglerne, som er blevet væsentligt ændret«. n


Af Thomas Kehlet · [email protected]

Efter konflikten

Mens skolerne er ved at finde deres vante gænge efter lockouten, har dønninger-ne ramt Frie Skolers Lærerforening (FSL) på de indre linjer. Interessemodsæt-

ningerne mellem lærere og ledere er kommet til at fremstå tydeligere, og det har nu resulteret i, at Frie Skolers Ledere – ledere og forstandere organiseret i en selvstændig kreds – ønsker at løsrive sig fra FSL.

Frie Skolers Ledere arbejder i stedet på at udvide samarbejdet i Lærernes Central-organisations Lederforum (LC-Lederforum) i samarbejde med blandt andre lederne i folkeskolen, som er organiseret i Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening.

Det står klart efter FSL’s hovedbestyrelsesmøde 15.-16. maj på Hornstrup Kursus-center, hvor ledernes nye formand, Rud Nielsen, gjorde rede for ledernes beslutning:

»Vi oplever et pres fra medlemmerne for, at vi skal lave vores egen forening. Retorikken under forårets konflikt har været hård og præget af mistillid til lederne. Det har handlet om, at lederne vil skalte og valte med skolernes fællesskaber, og det har handlet om, at organisationerne ikke ville anerkende ledelsesretten. Vi har medlemmer, som giver udtryk for, at de umuligt kan give støtte til en faglig kamp imod lederens ledelsesret. De oplever det som paradoksalt at skulle betale til lærernes strejkekasser«.

Rud Nielsen understregede, at ledernes organisering i FSL altid har haft karakter af et fornuftsægteskab, og at lederne allerede på et visionsmøde i december måned vurderede, at en skilsmisse fra FSL ville komme før eller siden.

»Men konflikten har fremskyndet udviklingen. For få måneder siden virkede tanker om at løsrive sig og skabe en ny lederforening som lidt luftige og langt ude i fremtiden. Der var ikke nogen, der forudså, at det skulle komme så hurtigt«, siger Rud Nielsen.

Videre med planen»Det skærer i hjertet. Det kan jeg mærke«, siger FSL-formand Uffe Rostrup.

Han er bestemt ikke glad for ledernes planer, som, mener han, ikke vil gavne nogen.

»Det, at lærere og ledere kan være i samme forening, er med til at få tingene til at fungere på skolerne. Hvis vi splitter op, tror jeg, der vil blive flere konflikter, men det er på den anden side heller ikke i vores interesse at stå med en medlemsgruppe, som ikke føler sig som en del af fællesskabet. Så jeg respekterer deres ønske om at være sammen med andre ledere, selv om jeg synes, det er en dårlig ide«, sagde Uffe Rostrup.

Hovedbestyrelsen vedtog, at forretningsudvalget indgår i drøftelser med Frie Skolers Ledere og LC om, hvordan en udmeldelse kan foregå. n

Lederne vil ud af FSL

Konflikten har tydeliggjort, at lederne ikke bør være i samme forening som lærerne, mener nytiltrådt bestyrelse for Frie Skolers LedereForslag deler strejkefond

Forretningsudvalget i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har på foranledning af Frie Skolers Ledere indstillet, at foreningens strejkekasse deles forholdsmæs-sigt i to dele, således at FSL’s strejkefond alene har til formål at støtte lærermedlemmer af FSL, og at Frie Skolers Ledere ligeledes får sin egen strejkekasse, som alene støtter ledermedlemmer. Formålet med en opdeling er at undgå, at medlemmer kommer til at betale for en konflikt, som de ikke er omfattet af. FSL’s dispositionsfond er i øjeblikket i minus, så der bliver tale om at dele gælden. Hovedbe-styrelsen fulgte indstillingen, som kræver en vedtægtsændring og vedtagelse på et repræsentant-skabsmøde. n TKE


www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige prisPr

is e

r eks

klus

iv fo

rsen

dels

e og

mom

s.Pr

isen

om

fatte

r 25

elev

bøge

r og

lære

rens

hån

dbog

.

NYT SYSTEM til 8.-9. KLASSE2000 KR.

SE BØGERNE OG LÆS MERE PÅ MELONI.DK

SAMFUNDSfag

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige prisPr

is e

r eks

klus

iv fo

rsen

dels

e og

mom

s.Pr

isen

om

fatte

r 25

elev

bøge

r og

lære

rens

hån

dbog

.

NYT SYSTEM til 8.-9. KLASSE2000 KR.

SE BØGERNE OG LÆS MERE PÅ MELONI.DK

SAMFUNDSfag

Lederne løber ikke fra gældenFrie Skolers Ledere vil optage lån og betale ledermedlemmernes konflikt-kontingent for at undgå flere udmeldelser

Frie Skolers Ledere har mærket massiv medlemsutilfredshed og en

stribe udmeldelser som følge af, at Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hoved-bestyrelse har pålagt alle medlemmer – herunder lederne, som ikke var omfat-tet af lockouten – at betale konflikt-kontingent. Udmeldelserne er stærkt medvirkende til, at Frie Skolers Ledere nu ønsker at melde sig ud af FSL for at danne en ny lederorganisation med blandt andre ledere i folkeskolen.Bliver løsrivelsen en realitet, er det imid-lertid ikke ledernes ambition at løbe fra den gæld, som FSL har sat sig i som følge af lockouten, forsikrede ledernes formand, Rud Nielsen, på hovedbesty-relsesmødet 15.-16. maj.

»Vi vedkender os vores del af gælden på 12-15.000 kr. per medlem, og vi har en aftale om, hvordan vi formodentlig skaffer pengene«, sagde Rud Nielsen og fortsatte:

»Vi mener, det er vigtigt, at en opsplit-

ning sker på en ordentlig måde, som sik-rer, at vi ikke er vrede på hinanden efter en skilsmisse, men tværtimod sikrer, at vi kan få nogle ordentlige samarbejdsrela-tioner, for det får vi brug for«.

Lederne betaler regningenMen en ting er de økonomiske konse-kvenser af en løsrivelse af Frie Skolers Ledere, noget andet er det akutte problem med ledere, der melder sig ud i utilfredshed med, at de bliver opkrævet konfliktkontingent. Konfliktkontingent udgør for ikke-lockoutede, og det vil blandt andre sige samtlige ledermed-lemmer, 500 kr. for april måned oven i de 200 kr. som alle erhvervsaktive medlemmer af FSL betaler ekstra i konfliktkontingent fra maj måned og frem til repræsentantskabsmødet i november. For lederne betyder det i alt 1.700 kr. i konfliktkontingent frem til re-præsentantskabsmødet, og det har fået omkring 100 medlemmer til at melde

sig ud eller true med det. På den baggrund bad Frie Skolers

Ledere om opbakning til et forslag om, at Frie Skolers Ledere optager et lån i Lederforeningen i Danmarks Lærerfor-ening og betaler ledermedlemmernes konfliktkontingent for perioden frem til repræsentantskabsmødet i novem-ber. Rud Nielsen, formand for lederne, ville gerne undgå, at der blev udsendt giroopkrævninger ud med det forhøjede kontingent for maj måned for at undgå flere udmeldelser.

Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening har, oplyste Rud Nielsen, tilkendegivet, at den bør kunne yde det pågældende lån, og FSL’s hovedbe-styrelse besluttede på den baggrund at støtte lederens ønske og undlade at opkræve konfliktkontingent i maj for medlemmer af Frie Skolers Ledere. Det var afgørende for hovedbestyrelsen, at den foreslåede ordning fra lederne ikke medfører tab for FSL. n

Af Thomas Kehlet · [email protected]

Efter konflikten



Rud Nielsen, formand lederne i FSL, er parat til at tage gælden fra konflikten med, hvis lederne løsriver sig fra FSL.

Ajour


Er du blevet ledig?

– så har Frie Skolers Lærerforening nogle konkrete tilbud til dig MINDRE KONTINGENT Ledighed lægger pres på økonomien, og derfor er kontingentet for ledige sat ned til 200 kroner + kredskontingent pr. måned. Du skal kontakte foreningen for at få nedsat dit kontingent. Husk, når du igen får et arbejde, skal du kontakte foreningen for at ændre din status til almindeligt medlem. Ring eller skriv til 87469110 / [email protected].

BEHOLD DIN SKOLEKOM Skolekom-adresser refererer til arbejdspladser. Det betyder, at i det øjeblik, administratoren på din gamle skole rydder op i adresserne, vil din skolekomadresse blive slettet. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) kan du tilknytte din skolekom-adresse Frie Skolers Lærerforening (FSL) i din ledighedsperiode. På den måde kan du beholde din mailbox og deltage i åbne konferencer på skolekom. Har du ikke en skolekomadresse, kan foreningen oprette en skolekomadresse til dig.

NETVÆRK FOR LEDIGE FSL har oprettet en konference for ledige medlemmer. I konferencen er der mulighed for at debattere, dele erfaringer, få inspiration og sparring i forhold til ansøgninger mm. Det er deltagerne, der sætter rammerne for form og indhold. FSL har et hovedbestyrelsesmedlem og en konsulent tilknyttet konferencen, så du er også velkommen til at stille fagpolitiske og fagfaglige spørgsmål. Du tilmelder dig konferencen og/eller får flyttet din skolekomadresse til FSL ved at kontakte konsulent Michael Sørensen, [email protected].

ÅRLIGT MØDE FOR LEDIGE Som ledigt medlem bliver du inviteret til at deltage i et årligt møde for foreningens ledige medlemmer. Mødet, som afholdes om efteråret, tager udgangspunkt i lediges problemstillinger og aktuelle udfordringer. Ligeledes vil mødet være rettet mod deltagelse i foreningens netværk for ledige medlemmer.


ww

Kort og godt

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Frie skoler kan spare momsEn ændring i reglerne om almennyttige formål gør det nu

lettere for frie skoler at få en del af deres momsudgifter tilbage.

Det fortæller Klaus Grønbæk Jacobsen, der er revisor hos BDO og ekspert i de frie skolers økonomi.

For at få momsen retur skal skolen skal være godkendt som almennyttig. Og for at blive godkendt som almennyttig skal skolen blandt andet modtage pengegaver fra minimum 100 personer per år.

At administrere både gaverne og giverne koster lidt ekstra arbejde, men ifølge Klaus Grønbæk Jacobsen kan det godt betale sig, for der er rigtig mange penge at tjene. Ifølge revisionsfirmaet kan kompensationen give skolerne mellem 100.000 og 200.000 kr. retur.

Skoler har altid kunnet få momskompensation, men tidli-gere krævede det, at skolen modtog minimum 100 pengega-ver på minimum 500 kr. Men med den nye ændring forsvandt beløbsgrænsen, og det gør det relevant for skolerne at gøre forsøget, mener Klaus Grønbæk Jacobsen. Læs mere på www.bdo.dk. n MHV

Fra talerstolen til kontorstolenDe, der har deltaget i Frie Skolers Lærerforenings (FSL)

repræsentantskabsmøder, kender sikkert navnet Josua Christensen, for den 37-årige vejlenser gik gerne på talersto-len, når forsamlingen drøftede lærerliv og uddannelsespoli-tik.

Men det er nu fortid. Efter 15 år som lærer på Lukasskolen, 10 år som tillidsrepræsentant og et år som kredsbestyrelses-medlem begyndte han den 1. maj i sit nye job som konsulent i FSL, og så er det slut med at stå på talerstolen.

I stedet skal den nye konsulent være med til at formulere og udvikle FSL’s uddannelsespolitik og arbejde med lokalaf-taler.

Når han ikke sidder bag skrivebordet på Ravnsøvej i Aarhus, kan man møde ham på løberuterne omkring Vejle, hvor han træner til endnu en maraton, eller hjemme ved læselampen, hvor han sluger (og anmelder) både skøn- og faglitteratur. n MHV

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk


Foto Frie Skoler

ww

Kursus-kalender

27. AUGUST 2013 – MODUL 1

Diplomuddannelse i ledelseFTF's diplomuddannelse i ledelse – for organisa-tions- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på tre år og svarer til 60 ECTS-point. Hvert mo-dul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. Tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. Yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte Limberg, FTF på tlf: 3336 8858 /[email protected].

2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskolerTeori og praksis i spil på diplomni-veau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 1. juni på www.viauc.dk.

26. - 29. SEPTEMBER 2013

Tyskkursus i SchwerinSe detaljer i Sproglæreren nr. 2/2013

Kurset indeholder skolebesøg, semi-narer om sprog og kultur ”Als West-deutscher im Osten”, samt workshop: Musik im Deutschunterricht.Tilmelding og kontakt: [email protected] / tlf. 4499 2656.

30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbej-de mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /[email protected] .

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give mas-ser af inspiration til danskundervis-ningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kur-susmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompe-tenceudviklingVIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddan-nelse/paedagogik.Kandidatuddannel-ser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Nye ansigter i hovedbestyrelsen1. maj er officiel skiftedag i hovedbestyrelsen, og i år var der helt usæd-

vanligt udskiftning af hele tre ud af 12 kredsformænd. Rikke Josiasen er ny som formand for den midtjyske efterskolekreds, kreds 3, Rud Nielsen er ny formand for Frie Skolers Ledere, og Lars Holm (th.) er ny formand for den nordjyske grundskolekreds, kreds 11.

Rikke Josiasen blev omtalt i Frie Skoler nr. 12, og Rud Nielsen sad frem til januar 2012 i hovedbestyrelsen som næstformand for lederkredsen og er i denne sammenhæng et velkendt ansigt.

UbeskrevetLars Holm er derimod et særdeles nyt ansigt uden for kreds 11’s rækker.Han har været lærer på Klostermarksskolen i Aalborg siden 2002, men har også en efterskolebaggrund som lærer på Galtrup Efterskole fra 1995 til 1998 og Østhimmerlands Ungdomsskole fra 1998 til 2002.

Han har siddet i kredsbestyrelsen siden 2011 og har været med i fagligt ar-bejde, siden han nærmest som en form for borgerligt ombud lod sig vælge som tillidsrepræsentantsuppleant på Galtrup Efterskole kort efter sin ansættelse.

»Jeg fandt som nyuddannet ud af, at forholdene langt fra var så velfun-gerende på alle skoler, som der hvor jeg var, og jeg har siden dengang altid deltaget i fagligt arbejde«, fortæller Lars Holm.

Han debuterer i hovebestyrelsen i en turbulent tid med lovindgreb, store besparelser og udsigt til en ny kredsstruktur, som sandsynligvis betyder, at kreds 11 fusionerer med en anden kreds. Der er så to kredsformænd, der skal kæmpe om formandsposten i den sammenlagte kreds i 2014.

»Ja, jeg kommer ind i en overgangsperiode. I første omgang gælder det for mig om at suge til mig, og så må vi se, hvad der skal ske. Men jeg holder mulighederne åbne«, siger 41-årige Lars Holm.

Han er uddannet fra Hjørring Seminarium med matematik, fysik og kemi som linjefag. I det fagpolitiske arbejde ser han det uddannelsespoliti-ske område som et oplagt fremtidigt arbejdsområde. Lars Holm er sambo-ende og har to små børn. n TKE


Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Normalt bruger vi disse spalter til at fortælle mærkelige historier fra skoler rundt i hele verden, men denne

gang vil vi i stedet anbefale et par værktøjer til selv at tage på opdagelse rundt på kloden og i rummet.

For at starte med det sidste, så har nogen måske allerede set videoen af den canadiske astronaut, Chris Hadfield, syngende en coverversion af David Bowies Space Oddity fra den internationale rumstation. Den sang og video er i sig selv ret fantastisk, men repræsenterer kun en lille del af alt det materiale, som Chris Hadfield har lavet i rummet, og som kan bruges til både undervisning og egen underhold-ning. Søg på Chris Hadfield og Youtube, og se for eksempel de både sjove og fascinerende videoer om, hvorvidt og hvordan man kan græde i rummet, og hvordan man sover på den internationale rumstation. Søg også på Chris Had-fields Tumblr-blog, der er fyldt med fantastiske billeder fra

rummet, som eksempelvis også kan bruges til at illustrere de fortsatte skel mellem øst og vest i Berlin.

Geoguessr er et nyt web-baseret spil, som er ligeså vanedannende, som det er simpelt. Man bliver smidt ned et fuldstændig tilfældigt sted i verden via Google Street View, og så gælder det om via vejskilte, arkitektur, landskab etc. at

gætte, hvor i ver-den man er havnet. Jo tættere på, ens bud er det sted, man er havnet, desto flere point får man. Prøv selv på geoguessr.com. n

Tag på opdagelse

?


Arkivfoto Istock

Annonce/stillinger

PÅ VEJ TIL ET NYT JOB?

Jobskifte foregår ofte med udgangen af et skoleår. Hvis du er en af dem, der overvejer at opsige – eller måske allerede har opsagt – din stilling, er der forskellige forhold, du skal være opmærksom på:

• Har du fået skriftlig bekræftelse på dit nye job?• Er du sikker på, at du er enig med din nye arbejdsgiver om vilkårene for din ansættelse?• Hvad med din pension – hvilken betydning får jobskiftet for den pension, du optjener? • Bor du i en tjeneste- eller lejebolig, som er knyttet til dit nuværende job?• Hvilket varsel er der for din opsigelse? • Har du omsorgsdage til gode? Omsorgsdage kan ikke konverteres til penge og kan kun i visse tilfælde tages med til et nyt job.• Har du forældreorlov til gode? Du bør sørge for, at registrering og dokumentation for eventuelle tilgodehavende uger er på plads, både hos kommunen og hos skolen.• Har du haft overarbejde? Din arbejdstid skal opgøres, når du fratræder din stilling. • Har du særlige feriedage til gode? Særlige feriedage skal udbetales ved fratræden. • Har du afviklet din ferie? Tilgodehavende ferie skal overføres til Feriekonto. Hvis du fratræder med udgangen af juli måned, skal du være opmærksom på, at der ofte vil være placeret en ferieuge i den første uge af august• Hvad med din fagforening? Får du job uden for FSL's overenskomstområde, skal du meldes ind i en anden fagforening• Har du dokumentation for din ansættelse? Som det mindste har du ret til at få en tjenesteattest, som angiver opgaver, tidsrum og løn for din ansættelsesperiode.

Listen er ikke udtømmende. Er du i tvivl, bør du kontakte sekretariatet.

Frakonsulentens

bordAf Jette Morsing, jurist og konsulent, FSL

Ü

Ajour

om børns rettigheder.til 4.-6. klasse

undervisningsmaterialenye gratis

er Dansk Flygtningehjælps

BØRN HAR ALTID RET

WEBSITEELEVBOG

BØRN HAR ALTID RETLÆRERVEJLEDNINGBØRN HAR ALTID RET

DILE,MMASPILer Dansk Flygtningehjælps

BØRN HAR ALTID RET

FLYGTNING.DK/SKOLEBESTIL PÅ

FriskolekonsulentDansk Friskoleforening søger en konsulent, som helt eller delvis kan varetage følgende funktioner:

• Rådgivning til skolerne i almene skolespørgsmål • Rådgivning af friskoler i spørgsmål vedr. økonomi og ansættelsesjura • Skoleudviklingsprocesser

Det forventes, at ansøgere har kendskab til friskolernes lov-grundlag, administration og hverdag, idet konsulenten også skal kunne medvirke ved udvikling af administrativt værktøj og indgå som instruktør ved kurser og møder.

Stillingen aflønnes efter nærmere aftale og har tilknyttet pensionsordning. Mødevirksomhed uden for arbejdsstedet samt aften- og weekendarbejde vil forekomme. Stillingen ønskes besat den 1. august 2013 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos landsformand Ebbe Lilliendal på telefon 2172 3380.På www.friskoler.dk finder du oplysninger om foreningen samt stillingsbeskrivelsen. Ansøgning med relevante bilag og referencer sendes på mail til [email protected] senest onsdag den 12. juni 2013 kl. 12.00.


Stillinger

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 [email protected]

www.dybboelefterskole.dk

Lærer søges til Dybbøl Efterskole

Efterskolen for bogligt interesseredespecialundervisningselever

Brænder du for specialundervisning?Brænder du for efterskolelivet?Brænder du for dansk, engelsk, idræt og evt. matematik?

Så er det dig, vi har brug for! Vi ønsker at øge medarbejderstaben med én, så vi fra 1. august er 20 medarbejdere, heraf 12 lærere.

Dybbøl Efterskole henvender sig udelukkende til specialundervisnings-elever, der er bogligt interesserede.

Vi underviser på små homogene hold. Skolen rummer alle niveauer, hvoraf de bedste går til prøver i FSA og FS10 i fagene dansk, matematik og engelsk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Evelyn Bollerslev, eller forstander, Erik Rosenbæk Bollerslev.

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes pr. mail på [email protected] og

skal være skolen i hænde senest den 14. juni.

SKOLELEDER TIL GUDENÅDALENS FRISKOLEGudenådalens Friskole og Fribørnehaven Yggdrasil ved Bjerringbro bobler af nye initiativer, ideer og erfaring med afsæt i det grundtvig-koldske skolesyn. I fællesskab ønsker vi at give vores børn et fundament af selvværd, kreativitet, livsglæde og gode sociale kompetencer, så de kan mestre de udfordringer, deres fremtid bringer.

Vi søger en inspirerende, dialogisk og visionær leder, der i samarbejde med ansatte, forældre og bestyrelse kan sikre, at de nye initiativer og ideer foldes ud. Den kommende leder skal desuden tænke langsigtet og strategisk for, at den gode pædagogiske udvikling fortsætter.

HVEM ER VI?Vi stiller med et stærkt hold der har en klar sans for hvordan skolens, SFO’ens og børnehavens samlede virke kan nå ind til det, børnene indeholder. Teater, musik, fællessang, fortælling og lejrskole er centrale elementer, der understøtter det faglige.

Skolen har i dag ca. 120 børn fra 0. til 9. kl., hvor 9. klasse er kommet til for 2 år siden. Den 2 år gamle børnehave har ca. 40 børn, og med reference til skolelederen har børnehavens leder ansvaret for SFO’en. Vi har nu brug for at konsolidere og sikre de rammer, der passer til vores størrelse og fremtidige udvikling. Dette arbejde er startet og vil udgøre en væsentlig del af dit arbejde i den kommende tid.

HVEM ER DU?Du vil være fællesskabets krumtap, der sikrer en god synergi mellem skole, SFO, børnehave og hjem.

• Du er glad for børn og har lyst til at indgå i undervisning.• Du kan demonstrere evner og erfaring med ledelse. • Du har den nødvendige økonomiske forståelse. • Du har erfaring med de frie skoler og den tradition de er rundet

af.• Du kommunikerer velovervejet, klart og tydeligt med ansatte,

børn og forældre.• Du arbejder bevidst med medinddragelse.

Vi ønsker ansættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Yderligere oplysninger fås ved at kontakte bestyrelsesformand Grete Glerup Knudsen på 2040 1198 og på www.gufs.dk

Ser du dig selv som Gudenådalens Friskoles kommende leder, send venligst din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest den 14. juni. Samtalerne afholdes i uge 26. Ansættelse sker iht. overenskomst imellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339

GUDENÅDALENS FRISKOLEBjerring Hede 13B I 8850 BjerringbroTlf.: 8668 2582 I www.gufs.dk


SKOLELEDER SØGES

Vi ønsker en skoleleder med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil som tør gå forrest og kan inspirere og inddrage børn, personale og forældre som er synlig og tilstedeværende, og som også har lyst til at undervise som har overblik over administrativ og økonomisk styring

Du ønsker at være leder for en friskole hvor fælleskab og glæde i hverdagen vægtes højt med ca. 70 skoleglade elever og et stabilt og engageret personale med en aktiv og loyal bestyrelse og stor opbakning fra forældrekredsen

Ansøgningsfrist 1.juni 2013Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 373.098 -443.868 kr.

kontakt lærer/souschef Susanne Petersen på 60 60 98 36 eller bestyrelses formand Christian Fabricius på 86 59 19 63

Læs meget mere om os og jobbet på www. samsoefriskole.dk

SKOLELEDER SØGES






SKOLELEDER SØGES






SKOLELEDER SØGES






SKOLELEDER SØGES






SKOLELEDER SØGES






Stillinger

Skoleleder og underviser søges til ny friskole i Aalborg midtby August 2013Skolen2012 har som overordnet vision at fostre glade, talentbevidste, kreative, empatiske og passionerede børn og voksne, der er i balance med sig selv og deres omverden. Vi vil skabe modige, innovativt tænkende børn, med naturlig lyst til livslang læring og til at bidrage med opbygningen af en harmonisk og bæredygtig verden.

Vi søger to mennesker, der kan se sig selv som ambassadører for skolens vision og kan praktisere skolens kerneværdier. Meget gerne med et dybere kendskab til Teori U. På skolen arbejdes der primært med projekt- og problembaseret læring, hvor integrering af kunst er et fast element. Meditation og empati er på skemaet hver dag, og der kan ses elementer fra antroposofien. Lederen forventes at indgå dagligt i undervisningen på skolen.

Lederen af skolen er et menneske som tør tænke ud af boksen, mestrer ledelse fra hjertet og tør at gå foran og lede, samt har en grundlæggende trang til at være en del af en revolutionerende praksistænkning indenfor den danske grundskole. Lederen vil have en stærk bestyrelse som sparringspart og skolen indgår samtidig, de første 3 år, som case i et udviklings- og forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, Humanistiske Fakultet kaldet ’Lige fra hjertet’, der arbejder på at udvikle en ny skolemodel til almen nytte. (Se mere på www.Skolen2012.dk)

Dem vi søger er: - Hjertelige, passionerede, nysgerrige, humoristisk, tydelige, autentiske, empatiske, nærværende og lyttende. - Bevidste om at et ligeværdigt samspil mellem hjerne, krop, hjerte og sjæl/ånd er grundlaget for en fremtidig skole og fremtidens

samfundsborger. - Fortrolige med at arbejde i proces både på et fagligt, menneskeligt og ledelsesmæssigt plan og er bevidste om at hver enkelt er

deres egen bedste leder.

Nutidens skole set med fremtidens øjne

Ansøgningen til : [email protected] eller med post til Skolen2012, Att. Solveig Radut, Solsortvej 9, 9000 Aalborg. Senest den 6.6.2013 kl 12.00. Løn efter overenskomst.

Freinetskolen, Valby Langgade 117, 2500 Valbysøger en gruppelærer

Pr. 1.august 2013 søger vi en gruppelærer på fuld tid til grund-skolegruppen ”Spirerne”, som er en integreret gruppe med 32 elever fra bh.kl. til og med 7.kl. Gruppen har to lærere tilknyttet og vi leder efter en uddannet lærer med hoved-ansvar for dansk. Samtidig vil det være godt, hvis du kan undervise i engelsk for mellemtrinet og at du kan byde ind med kreative/værk-stedsfag. Vi søger et engageret, ansvarligt og rummeligt menneske, der kan inspirere og udfordre eleverne og som evner i fællesskab at skabe rammer for deres læring og trivsel.Freinetskolen har eksisteret i over 30 år og arbejder efter Celestin Freinets tanker om en skole, hvor eleverne er medbestemmende og selvansvarlige. I det daglige arbejde, lægger vi vægt på at udvikle elevernes kreativitet og faglighed, at styrke deres sociale kompetencer og at de fungerer i et fællesskab.

Vi kan tilbyde en aktiv og engageret lærer-og forældregruppe og skolen holder til i en gammel bygning med dejlig have, som har masser af atmosfære. Freinetskolen har 25 ansatte og 202 børn fordelt på 5 grundsko-legrupper, 8. kl. og en 9.kl. Vi har kollektiv, daglig ledelse, hvilket giver en stor indflydelse på eget arbejdsliv. Ansøgningsfristen er 7. juni og vi indkalder til samtaler i starten af uge 25. Ansøgningen skal sendes på mail til: [email protected] Valby Langgade 117, 2500 Valby. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorga-nisation. Hvis du har spørgsmål kan du henvende dig til Henning Hennings-en tlf: 3538 9614. Se i øvrigt vores hjemmeside: http://www.freinetsko-len.dk for yderligere information.



Af Mikkel Hvid · [email protected]

Apropo

Hvis du vil finde de dygtige lærere på en skole, nytter det ikke noget at tjekke eksamenspapirerne. Kig i stedet på

dåbsattesten. Eller spørg eleverne. Det viser en stor undersøgelse, som SFI – Det nationale

forskningscenter for velfærd – har gennemført. Undersøgelsen, ”Lærere, undervisning og elevpræstationer

i folkeskolen”, tester, om resultaterne fra den internationale uddannelsesforskning passer i en dansk sammenhæng. Og det gør de.

Vi ligner alle andreI Danmark er der heller ingen sammenhæng mellem lærer-nes formelle uddannelse og elevernes faglige præstationer. Elevernes faglige resultater vokser ikke med lærernes uddan-nelsesniveau.

Og nok så vigtigt: Eleverne bliver ikke dygtigere af, at lære-ren underviser i sit linjefag.

Tværtimod viser det sig, at lærere med en merituddannelse og lærere, som hverken har læreruddannelse eller en videregå-ende uddannelse, løfter eleverne mere end deres læreruddan-nede kolleger, skriver SFI-forskerne, som mener, at resultaterne ”… giver et noget dystert billede af betydningen af uddannelse af lærerne”.

Forskerne skriver, at en forklaring på læreruddannelsens ringe betydning for elevernes præstationer kan være, at sko-lelederne giver de sværeste klasser til dem, som har linjefag, efteruddannelse og læreruddannelse. Det kræver dog flere undersøgelser at afgøre, om det forholder sig sådan.

Køn og erfaring er guldMen dermed ikke sagt, at alle klarer sig lige godt. Det gør de ikke.

Kvindelige lærere udvikler deres elever bedre end mandlige. Det skyldes ikke, at kvinder underviser på en anden måde, men sandsynligvis at kvinderne på lærerværelset er kvikkere end

mændene: De kvinder, som søger ind på læreruddannelsen, har et højere snit end mændene, påpeger forskerne.

Undersøgelsen viser også, at erfarne lærere klarer sig bedre end nye. Især socialt svage elever nyder godt af erfarne lærer.

Og selv om erfaringen betyder mest fra det første til det andet skoleår, forbedres lærerens præstationer også derefter, så lærere, der har undervist i fire-ni år vil statistisk skaffe bedre resultater end lærere, som har været på skolen i under fire år.

Først efter ni år spores det, forskerne kalder faldende mar-ginalnytte: Herefter har mere erfaring ikke en sikker betydning for undervisningens kvalitet.

Eleverne er viseMen mens eksamenspapirerne intet kan fortælle om lærerens evner, så kan eleverne. Hvis man beder en klasse bedømme læ-rerens dygtighed, finder man en sikker sammenhæng mellem elevernes bedømmelse og deres faglige udbytte af undervis-ningen: De lærere, som eleverne bedømmer som dygtige, lærer deres elever mere, end man kan forvente, når man tager stilling til elevernes baggrund. n

Den ideelle lærer er en kvinde uden læreruddannelse men med over fem års undervisningserfaring

Ny viden

Illustration Istock

Uddannelse betyder intet men køn og erfaring gør

Der er flere overraskelser i SFI's undersøgelse af sam-menhængen mellem lærernes baggrund og elevernes udbytte.

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 16 – 17. juni / Nr. 1 – 19. august 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Nu har Frie Skolers Lærerforening sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %*.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Frie Skolers Lærerforening.

Ring til Lån & Spar på 3378 1948 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/fsl Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Billån, kun4,45%*variabel rente

i samarbejde med

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Kan du spare penge på dit billån?


Illustration Istock

Af Mikkel Hvid· [email protected]

Apropos

»Bestemt. Der er ingen tvivl om, at det går ud over læringen, når eleverne sidder stille for længe. Neurologisk forskning viser, at børns kognitive evner er knyttet til kroppen, så hvis børnene skal lære noget, skal de være aktive. Ellers falder hjernebarken ganske enkelt i søvn. En elev fra 5. klasse, som jeg interviewede til mit projekt, sagde det egentlig meget godt: ”Man kan have to timer og kun få lov til at sige to ord”«.

Og derfor mener du, at der skal være akti-vitetstimer på skemaet, hvis man udvider skoledagen?

»For mig er det ikke afgørende, om man kalder det aktivitetstimer. Jeg ved bare, at eleverne ikke kan holde til at

»Det er bare en lille krop, som har siddet stille alt for længe«

sidde stille så længe. Og så håber jeg, at en del af de ekstra timer kan bruges til noget af det, skolen forsømmer i dag. For eksempel kan vi give eleverne mulighed for at vælge noget, de selv har lyst til at arbejde med i de timer. Og de ekstra timer kan give lærerne mulighed for at forholde sig til andre sider af klassen og eleverne end de rent faglige. I dag bliver det relationelle arbejde ofte forsømt, fordi lærerne fokuserer på det faglige. Måske bliver der lidt mere luft til at tage sig af konflikter og relationer i klassen, til udviklingen af de sociale kompetencer og så videre«. n

Læs Louise Klinge Nielsens blog på www.holdaf.dk.

I forbindelse med regeringens skolere-form advarer du imod, at man udvider

skoledagen uden samtidig at lægge fysiske og praktiske aktiviteter ind i skemaet. Hvad er du bekymret for?

»Mange lærere bruger hovedparten af deres tid på tavleundervisning, så eleverne sidder meget stille i skolen. Og i mit ph.d.-projekt har jeg observeret og filmet en lang række timer, og her kan man se en lang række helt konkrete symptomer, som viser, at de små kroppe gør ondt«.

Hvilke symptomer bemærker du?»De drejer hovedet hurtigt rundt.

De begynder at bide negle. De gnider deres øjnene. De vrider sig og vrikker på stolen, de sidder uroligt og kaster sig pludselig ind over bordet, fordi de sim-pelthen ikke kan holde til at sidde stille så længe. Og alle de små bevægelser for-tæller mig, at elevernes opmærksomhed i hvert tilfælde ikke er ved læreren og undervisningen mere – kroppen stjæler deres energi og opmærksomhed«.

Men betyder det noget for elevernes ud-bytte af undervisningen?

Louise Klinge Nielsen er 34-år og cand.mag. i dansk og filosofi. Hun har i fem år undervist i folkeskolen på forskellige alderstrin og arbejder nu på en ph.d. om lærer-/elevrelationer


Foto Privat

ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Den nye uvished kalder på god ledelse

skolens værdier og behov, og lærerne udfører i praksis, hvad der er aftalt. Til-lidsmanden afholder medlemsmøder, og lærernes ønsker til en aftale diskuteres og debatteres blandt medlemmerne, inden aftalen underskrives. Lærerne har dermed indflydelse på deres eget arbejde, og det giver lærerne en vis for-udsigelighed, at de kender opgavernes mængde og tidsforbruget. Lokalaftalen skaber en fælles forståelse for skoleårets arbejdsmængde og tidsforbrug og er kendt af alle skolens medarbejdere.

Indflydelse på eget arbejde og forudsigelighed er to af de såkaldte seks guldkorn, som anses for særligt vigtige, for om man oplever god trivsel på en arbejdsplads.

Forudsigelighed drejer sig også om at undgå uvished og usikkerhed. Man skal ikke kunne forudsige detaljerne i

hverdagen, men man skal kende til de overordnede rammer for at mindske utryghed og uvished. De nye arbejds-tidsregler træder i kraft fra august 2014. Skolelederen kan her suverænt bestemme, hvad den enkelte lærer laver og hvornår. Alle forudsigelige aftaler om forberedelsestid, undervisningstid, mødetid, klasselærertid osv. er i princip-pet væk. Aftalerne om, hvor mange timer lærerne skal undervise, hvor lang tid de har til at forberede sig, hvornår på dagen forberedelsen ligger, hvor lang tid i forvejen ændringer skal varsles, og hvornår lærerne skal være til rådighed – alt sammen er væk.

Vi ved fra forskning, at lav indfly-delse på arbejdet øger risikoen for sygdom – specielt hjertesygdomme. Lav indflydelse giver også lavere motiva-tion, kvalitet og produktivitet. Man ved også, at lav indflydelse øger risikoen for stress, dårlig trivsel, sygefravær og personaleomsætning. Allerede i dag føler hver tredje lærer sig stresset på sit arbejde.

Allerede nu fylder usikkerheden i manges tanker, selvom vi har et år til at implementere de nye arbejdstidsregler på skolerne. Arbejdet påhviler ledelsen,

og vi ved fra vores undersøgelse, at le-derne har ønsket præcis det samme som vi: en god og fornuftig lokal aftale.

I de nye arbejdstidsregler er der mulighed for at lave aftaler på sko-lerne, hvis ledelsen vil det. Der påhviler lederne et meget stort ansvar, for at samarbejdet på skolerne bevares. Sam-arbejde om skolen og indflydelse på eget arbejde giver engagerede, kvalitetsbe-vidste og trygge medarbejdere. Et stærkt og løsningsorienteret lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for en velfungerende skole. Eller som det også stod på vores T-shirts under lockouten: Samarbejde fremmer forståelsen. n

I dag aftaler ledelse og

lærernes tillidsre-præsentant ifølge overenskomsten på de frie skoler den overordnende lokale arbejds-tidsaftale ud fra

»Faktisk var lærerne den gruppe, der er mest ud-

sat for stress, i den store undersøgelse, FTF gen-

nemførte for nylig«.


d’dansk i indskolingen Det populære system til mellemtrinnet findes nu også til 1. og 2. klasse. d’dansk integrerer og kvali-ficerer læse-, skrive- og litteraturundervisningen. Systemet giver et solidt fonologisk fundament og kobler læse forståelse, sprogforståelse, afkodning og gode læseoplevelser. Eleverne er aktive i klare strukturer og organisations-former og har allerede fra begyndelsen fokus på egen læreproces. Alsidigt tekstvalg og forskellige udtryks-former smelter sammen i en undervisning, hvor it, litteratur og læseforståelse er i fokus.

(175

39

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS1

5-2

01

3

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Glæd dig til et gensyn med Anton og Anna

Sæt fart på lærelysten i indskolingen• Giver eleverne et fonologisk fundament

• Integrerer læse- og sprogforståelse

• Litteratur, it og gode læseoplevelser i centrum

Dansk · 1.-2. klasse

Nyhed!

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 15