GODE RÅD4FACEBOOK

ER DIT CV: Sådan gør du dig

selv attraktiv

KOM GODT I GANG: Din guide fra studie

til arbejdsliv

03 · 2015 f-f.dk

FRIED E T E R D I G , D E R B E S T E M M E R

Tilbud til unge medlemmer Hvad drømmer du om?

THOMAS SKOV GAARDSVIGS TIP TIL KARRIEREN:

GRIN AF DINE FEJL OG TAG VED LÆRE AF DEM

Årets karrierehistorie

til jobsøgningpå LinkedIn

TEMA:KICKSTARTKARRIEREN

SIDE 16-33

1

2

3

Del noget godt og få 200 kr., hver gang du skaffer nye medlemmer.

Som medlemspusher hos Frie Funktionærer får du et SuperGavekort på hele 200 kr. i belønning, hver gang en af dine venner indmelder sig – og du må tippe alle de venner, du vil. Det kan blive til tusindvis af kroner.

Som tak for at vælge os får dine venner et gavekort på 200 kr. + 2 måneders gratis medlemskab af fagforeningen.

Så nemt er det:

Gå ind på f-f.dk/bliv-medlem/tip-en-ven

Indtast din vens navn og e-mail

Indtast dit eget navn og cpr.nr./medlemsnr.

SKAFFER DU 5 NYE MEDLEMMER,

FÅR DU ET WEEKEND-OPHOLD OVEN I

| Indhold |

5 Forbedrede vilkår for lønsikring

Med de nye forsikringsvilkår pr. 1. oktober 2015 er det blevet endnu mere attraktivt at forsikre sig mod ledighed med lønsikring. Især hvis du er nyuddannet eller har været ansat i et vikariat.

Indhold:

22

10 Masser af tilbud til unge medlemmer Frie Funktionærer giver dig værktøjerne til at komme godt i gang med arbejdslivet, uanset om du står med din første ansættelseskontrakt i hånden eller stadig søger drømmejobbet.

20 Ryd op på din FacebookHar du tænkt over, at Facebook også er dit CV? Når arbejdsgivere skal finde den rigtige kandidat til en stil-ling, benytter de ofte sociale medier til at se nærmere på deres ansøgere. Hvad siger din Facebookprofil om dig?

22 Konkurs: Elev fik 65.000 kr.Mette Ertzinger mistede både elevplads, løn og ferie-penge, da virksomheden, hun var ansat i, gik konkurs. Frie Funktionærer hjalp Mette igennem konkursen, så hun kunne koncentrere sig om at komme videre med sin uddannelse.

FRIE NR. 3 2015 | 3

Formandens leder

Kort nyt

Det FRIE ord

Her finder du os

46

3436

HVER GANGFaglige noter

Det sker hos Frie Funktionærer

Hjernebrud

3645

46

38 Frie Elite-medlemmer får gratis lønsikring Frie Elite, et af vores 5 nye individuelle medlemskaber, giver dig bl.a. gratis lønsikring oveni alle de øvrige fagfor-eningsfordele. Vil du have optimal dækning i alle aspekter af arbejdslivet, er Frie Elite det rigtige valg.

32 Find job med LinkedInFå LinkedIn-ekspert Annemarie Kirks gode råd og lær hvordan du kan bruge LinkedIn til at komme godt i gang med din jobsøgning og blive bemærket der, hvor du gerne vil gøre karriere.

Thomas Skov:”Som ung og ny i en branche tror jeg, det er vigtigt at erkende, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl, og at det vigtigste er, at man kan grine af dem og tage ved lære.”

1626 Guide: Fra studieliv til arbejdsliv

Det kan være en stor omvæltning at gå fra at være stu-derende til ansat. Få gode råd til, hvordan du bedst kan navigere i den nye tilværelse og tackle de udfordringer, der venter.

4 | FRIE NR. 3 2015

| Leder |

A

GÅ EFTER DIT MÅL OG TAG ANSVAR FOR DIT ARBEJDS-LIV, OG HUSK, AT FRIE FUNKTIONÆRER BAKKER DIG OP, HVIS DU FÅR BRUG FOR DET.RANDI LAURSEN

”

Kære læserUdgives af:

Frie Funktionærer

Paghs Gård

Overstræde 2B

Postboks 925

5100 Odense C

Tlf.: 63 13 85 50

E-mail: fifu@f-f.dk

f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Maria Skovbjerg Henriksen, redaktør (msh@f-f.dk)

Heidi Callesen, journalist (hca@f-f.dk)

Jørgen G. Jørgensen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Grafisk ApS

Oplag:

20.000

Forside:

Thomas Skov Gaardsvig

Foto:

Bo Nymann

per dig med at få et CV og en jobansøgning, der fænger og skiller sig ud i mængden, og når du så står med kontrakten til dit første ”rigtige” arbejde, tjekker vores jurister den igennem, så du trygt kan skrive den under.

Hvis ønskejobbet lader vente på sig, så kan Frie Funktionærer også hjælpe med at sikre din økonomi efter uddannelsen, eller hvis du mister dit arbejde. Det er op til dig, om du er mest til a-kassesystemet eller foretrækker en lønsikring, hvor du selv kan bestemme din dækning. Hos os kan du få det hele.

Gå efter dit mål og tag ansvar for dit ar-bejdsliv, og husk, at Frie Funktionærer bakker dig op, når du får brug for det.

Held og lykke med din karriere.

t stå med eksamensbeviset i hån-den på tærsklen til arbejdslivet er et af de største øjeblikke i livet. Hele verden ligger åben foran dig, og du har alle muligheder for at

vælge, i hvilken retning din karriere skal gå.

For nogle er friheden fantastisk, for andre kan det være angstprovokerende at skulle give slip på det trygge, velkendte studieliv uden at ane, hvad der venter.

Der er mange udfordringer, når du for alvor begynder på arbejdslivet. Hvordan får du drømmejobbet – ja, hvordan får du overho-vedet et job?

At sikre et stærkt fundament for en suc-cesfuld karriere kræver en god uddannelse og gode værdifulde kompetencer.

Kom godt fra startFrie Funktionærer står klar med gode råd til din karrierestart. Vi giver dig karriere-sparring, så du kommer godt i gang, hjæl- Randi Laursen, formand

FRIE NR. 3 2015 | 5

Vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde de mest optimale vilkår til medlemmerne. Derfor har vi gjort vores forsikringsbetingelser for lønsikring endnu bedre.

n af de store forbedringer handler om det såkaldte optjeningskrav. Det giver flere mulighed for at tegne en lønsikring.

Tidligere skulle man have været i fast tidsubegrænset arbejde i mindst 18 måneder, før man kan købe en lønsikring. Det laver vi om på, så man stadig skal være i uafbrudt arbejde i mindst 18 måne-der – men nu må ansættelsen gerne være af tidsbegrænset karakter, fx vikariater. Der må ikke være ledighed imellem flere ansættelsesforhold. Man skal stadig, når man køber forsikringen, være i tidsube-grænset job og have ret til 3 måneders opsigelsesvarsel.

Noget nyt er også, at hvis du har afsluttet en uddannelse af minimum 18 måneders varighed, og uddannelsen berettiger til optagelse i en a-kasse som nyuddannet, vil det også kunne kvalificere dig til at tegne lønsikring. Dog forudsat, at du ikke har mere end en måneds brud fra uddan-nelsen er afsluttet til jobstart.

EAf Ulrik Karlsen, afdelingschef

Nye og forbedrede forsikringsvilkår for din

LØNSIKRING Årsagen til ændringerne er, at flere af vores medlemmer har været ansat i vi-kariater og tidsbegrænsede stillinger, da virksomhederne måske har været lidt forsigtige med at fastansætte i finans-krisen. Med de nye forsikringsvilkår har disse medlemmer også mulighed for at tegne en lønsikring.

Vi har også gjort det lidt nemmere at skifte medlemskab mellem vores Fri Lønforsikring og vores a-kasse. Her er der nu mulighed for at tegne en supplerende lønsikring på et tidligere tidspunkt, så-ledes du er fuldt dækket, når du har optjent ret til at modtage dagpenge.

Andre ændringer og forbedringer handler om ret til feriepenge og arbejde i udlandet.

De nye betingelser er trådt i kraft den 1. oktober 2015.

Se, hvordan du får mulighed for gratis lønsikring med et Frie Elite medlemskab på side 38. n

| Nyhed |

IVil du høre mere:

Er du interesseret i at tegne en lønsik-ring, eller vil du høre mere om de nye vilkår, så ring til os på 63 13 86 50 og lad os rådgive dig om den bedste løs-ning i din situation.

NYE betingelser

pr. 1. oktober2015

6 | FRIE NR. 3 2015

| Kort nyt |

TopHvad ville du svare, hvis du blev stillet følgende spørgsmål: Sidst du havde en dårlig dag på jobbet, hvad var det så, der gjorde det til en dårlig dag?

Det har konsulentfirmaet ”Arbejdsglæde nu” spurgt mere end 700 danskere om i en undersøgelse foretaget fra februar-juli 2015.

Brok fra kollegerne

Kilde: arbejdsglæde.nu

33

En ekspert i rygeafvænning, dr.med. Philip Tønnesen, mener, at det vil være både gavnligt for rygerne og statskassen, hvis rygerne fik penge for at skodde cigaretterne en gang for alle. Flere studier viser, at økonomisk kompensation og gratis afvænningsmidler kan få folk til at stoppe rygningen. Philip Tønnesen bakker derfor op om initiativet fra Trygfonden, der overvejer at igangsætte et forsøg med pengegaver for rygestop.

Kilde: Ritzau

Få penge for at kvitte smøgerne

5 arbejdsglædedræbere

Her er de 5 hyppigste arbejdsglædedræbere i 2015

Manglende ros og anerkendelse for det arbejde, du laver

30 Manglende hjælp og opbakning fra min leder/chef

29

Travlhed

28Manglende eller uklare rutiner og politikker

28

FRIE NR. 3 2015 | 7

Unge-netværk

Kilde: Børsen

Læserkonkurrence: Vinderen er fundet!Konkurrencen om bogen ”Flow i hverdagen” i forrige nummer af Magasin FRIE er slut, og redaktio-nen har udtrukket en vinder.

Magasin FRIEs læserne har givet deres gode bud på, hvordan de opnår flow i hverdagen. For dem er det alt lige fra en spændende samtale til motion og kreative sysler og sågar at lave kvartals-regnskab og få det hele til at stemme, der giver fornemmelsen af et godt flow, hvor man glem-mer tid og sted.

Vi har trukket lod blandt læserne, og vinderen blev Krestine Althea Mortensen, der er i flow, når hun fordyber sig i en god bog eller går tur i skoven.

(Vinderen har fået direkte besked.)

Unge-netværk på Facebook Kunne du tænke dig at være med i et netværk, hvor du via nettet kan mødes med andre unge medlemmer af Frie Funktionærers fagforening, og hvor det er muligt at stille spørgs-mål og få hjælp til alt, hvad der har med arbejde og uddannelse at gøre – naturligvis helt gratis?

Unge-netværket er stedet at gå hen, hvis du har spørgsmål til dit fritidsjob, ønsker hjælp til at forstå din ansættelseskontrakt, oplever konflikter på din arbejdsplads, eller har proble-

mer med at få dine feriepenge udbetalt. Kort sagt er unge-netværket stedet, hvor du kan få alt den hjælp, som din fagforening tilbyder, på en nem og uformel måde.

Er det noget for dig? Så klik dig ind på Facebook og skriv ”frie funktio-nærers unge-netværk” i søgefeltet eller scan QR-koden her på siden.

Danskerne bruger mest tid på at kloge sig

Skal vi søge ny viden, så gør vi det helst digitalt. Det viser den europæisk forbru-gerundersøgelse Techonomic Index, som Samsung har lavet.

I år har mere end hver tredje dansker hen-tet ”uddannende indhold” ad digital vej og bruger i gennemsnit 53 minutter om dagen på indhold, der gør os klogere.

Det gør Danmark til frontløber i Norden. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige daglige forbrug på 42 minutter i Sverige, 46 minutter i Norge og 36 minutter i Finland. Desuden har 9 % af danskerne inden for den seneste måned endda betalt for uddannelse, viser undersøgelsen.

Danskerne bruger i gen-nemsnit 53 minutter om dagen på indhold, der gør os klogere.

8 | FRIE NR. 3 2015

| Kort nyt |

Anmeldelse:

Det kan være svært at bevare overblikket over internettets mange jobportaler og hjem-mesider, som konstant opdateres med nye jobopslag og nyheder omkring arbejdsmarke-det. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan fx benytte jobsøgnings- og karriereuniverset jobfisk.dk.

Jobfisk.dk er en hjemmeside, der giver dig gratis adgang til en overskuelig, men på samme tid omfattende, oversigt over dan-ske jobportaler med stillingsopslag på tværs af brancher og jobtyper. Det er rigtig smart, fordi man som jobsøgende nemt får overblik over aktuelle ledige jobopslag, som er udgivet på de mange danske jobportaler på internettet.

Jobfisk.dk har samtidigt fast tilknytning af karrierecoaches, for-retningsudviklere og erhvervsledere, som skriver artikler om bl.a. personlig branding, strategier for jobsøgningsprocessen og praktiske råd til jobsamtalen. Der er tale om velskrevne artikler, der formidler fornuftige tips og tricks til din jobsøgning i et for-ståeligt sprog. Dog bør man naturligvis bevare sin kritiske sans, da ikke alle rådene i artiklerne nødvendigvis er brugbare for lige netop dig.

Jobfisk.dk er en anbefalelsesværdig hjemmeside, både for nuvæ-rende jobsøgende og for eksempelvis studerende, der ønsker at forberede sig professionelt til en fremtidig jobsøgningsperiode.

Anmelder: Mick Lyngø

Internettet er et uundværligt redskab, når du skal finde et nyt arbejde. Her bugner det med jobportaler, stillingsopslag og inspirerende artikler med gode råd til jobsøgningen, der alt sammen kan hjælpe jobsøgende med at finde og erobre et nyt job.

Jobfisk.dkLaveste ledighed blandt unge i 7 årLedigheden blandt de helt unge mellem 15 og 24 år er faldet til under 10 pct. Det er det laveste tal siden 2008, viser en ana-lyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samtidig er Danmark et af de lande med færrest langtidsledige unge i Europa. For de 15-24-årige ledige i EU har ca. 39 pct. været ledige mindst 12 måneder. I Danmark er det ca. 9 pct., hvilket er den tredjelaveste andel i EU.

I alderen 25-29 år er billedet det samme. I EU er andelen af langtidsledige her ca. 46 pct., mens andelen i Danmark er 18 pct. Det giver os en 3. plads på listen over lande med lavest andel langtidsledige unge.

Kilde: ae.dk

pct. unge mellem 15-24 årer langtidsledige i Danmark

9

Bliv medlemspusherog inviter kæresten eller en ven GRATIS i biografen

Er du studerende på SU og medlem af Frie Funktionærer, så giv dine medstuderende et godt tip om gratis medlem-skab i din fagforening. Bliver de medlem, så kvitterer vi med to biografbilletter til CinemaxX.

Læs mere på f-f.dk/bliv-medlem/tip-en-ven/gratis-medlem

Hvis du er dimittend kan din dagpengeret pludselig være mistet!

Hen over det seneste års tid har den an-svarlige styrelse nemlig ændret praksis for, hvordan grundlaget for dimittendretten skal opgøres. A-kassernes Samvirke har i et brev til beskæftigelsesministeren bedt om at få sikret, at en mangeårig praksis ikke pludselig ændres af styrelsen, men Frie Funktionærer oplever, at der ikke er politisk vilje til at sikre dimittendernes dagpenge-ret.

Grundlaget for dimittendretten er, at man har gennemført en statslig anerkendt ud-dannelse af minimum 18 måneders varig-hed eller 3 semestre.

Det nye er, at styrelsen fortolker ”tre se-mestre” som tre semestre af minimum 6 måneder, og dermed bliver det springende punkt, om uddannelsen reelt har varet i præcis 18 måneder.

”Beklager, din uddannelse har kun varet 17 måneder og 23 dage. Du har ikke ret til dagpenge”.

Det er meldingen, som de nyuddannede kan risikere at få fremover.

Dump et fag og få dagpengeretVirkeligheden for flere af de 18 måneder lange uddannelser er, at de tidsmæssigt afsluttes inden for 18 måneder, og dermed ikke længere opfylder kravene til dimitten-dret. Det mest absurde i hele problemstil-lingen er måske, at hvis man dumper eller

misser eksamen på grund af sygdom og skal til reeksamen, så vil den ufrivillige forlæn-gelse ofte betyde, at man pludselig allige-vel opfylder dimittendretten.

Afklaring sidst på åretHvad er det egentlig, der sker? Der sidder i øjeblikket en dagpengekommission og arbejder på et oplæg til et nyt dagpenge-system, eller i hvert fald en revision af det eksisterende. Præmissen er, at løsningen skal være økonomisk neutral. Når man sam-menholder stramningen over for dimitten-der med den manglende vilje til at forholde sig til problemstillingen, kunne man måske godt få den tanke, at de politiske vinde blæser for en afskaffelse af dimittendret-ten, så der kan skaffes luft i økonomi til kommende ændringer i dagpengesystemet.

Kommissionen fremlægger deres arbejde den 19. oktober 2015. Frie Funktionærer følger politikernes arbejde med at forhand-le en aftale på plads.

Hvis du er igang med en erhvervsuddannelse på 18 måneder og har regnet med at få dagpenge efter uddannelsen – den såkaldte dimit-tendret – så er der en stor risiko for, at den mulighed kun er noget, du kan læse om i historiebøgerne.

Læs mere på f-f.dk/bliv-medlem/tip-en-ven/gratis-medlem

Når du har tippet 10 gratis medlem-mer, får du en EKSTRA belønning: En biopakke for to med 2 x biobillet-ter, 2 x sodavand og 2 x popcorn.

Med andre ord, giv dine venner samme gode fordele som dig og bliv belønnet!

Er din ven elev med løn, koster et medlemskab KUN 50 kr. pr. måned.

FRIE NR. 3 2015 | 9

Af Karsten Winther Hansen, afdelingschef, medlemsadministration

10 | FRIE NR. 3 2015

| Medlemsfordele |

Masser af tilbud til unge medlemmerPå vej i jobAllerede før du er færdiguddannet, er der hjælp at hente i fagforeningen. Her tilbyder kon-sulenterne eksamensrådgivning til dem, der får svedige håndflader og bankende hjerter ved tanken om at skulle ind til det grønne bord.

- Vores konsulenter har en masse erfaring i at rådgive folk, der skal til jobsamtale – mange af de værktøjer kan med fordel også bruges i eksamenssituationer. Derfor kan en snak med os give konkrete råd til at komme ud over det, der gør dig nervøs, fortæller Hanne Christina Boyer, teamleder i karrierefokus.

Når eksamensbeviset er i hus, og jobsøgningen skal skydes i gang, står Frie Funktionærer igen klar med en række tilbud, når du er Favorit- eller Elitemedlem af fagforeningen. Det gælder bl.a.:

Hjælp til at skrive en ansøgning, der skiller sig ud.

Karriererådgivning eller coaching med henblik på at finde den rette hylde eller sadle om.

Kursus i at brænde igennem til en jobsamtale.

Adgang til lister over relevante virksomheder fordelt efter branche eller geografi.

Hvad enten du står med din første kontrakt i hånden eller stadig leder efter drømme-jobbet, tilbyder Frie Funktionærer nogle værktøjer, du med fordel kan bruge.

OFTE HERSKER DER MINDRE ORDNEDE FORHOLD PÅ VIRKSOMHEDER MED MANGE UNGE ANSATTE. DERFOR ER DET VIGTIGT, AT DU ER

OPMÆRKSOM PÅ IKKE AT BLIVE SNYDT.RUNE HENNEBERG, SOUSCHEF OG ADVOKAT

”

Af Heidi Callesen

FRIE NR. 3 2015 | 11

Masser af tilbud til unge medlemmerJuraen skal være i ordenMen det er ikke kun i a-kassen, der er hjælp at hente. Frie Funktionærers jurister hjæl-per unge medlemmer med at få udbetalt tilbageholdte feriepenge, indgå korrekte kontrakter og sikre, at lønnen lander på det rigtige niveau.

- Ofte hersker der mindre ordnede forhold på virksomheder med mange unge ansatte. Men det ændrer ikke på, at unge har nøjagtig samme rettigheder som ældre. Derfor er det vigtigt, at de er opmærksomme på ikke at blive snydt, siger Rune Henneberg, souschef og advokat.

Her giver han nogle konkrete råd, alle bør huske på:

Ansættelseskontrakter bør som minimum altid indeholde oplysninger om både arbejdsgiver og -tager, men fx også om arbejdstid, ferie og helligdage, opsigelsesvarsel og om en evt. kollektiv overenskomst.

Du optjener altid ret til ferie, når du er ansat. For hver måned får du ret til godt to dages ferie det efterføl-gende år.

Ved fratrædelse skal din ikke-brugte ferie afregnes med 12,5 % af din løn.

Forsikring mod ledighedEn ting er at gå fra ledighed til ansættelse – noget andet er at sikre sig selv fremadrettet. I den forbindelse tilbyder Frie Funktionærer som en af de eneste en forsikring mod ledighed uden medlemskab af en a-kasse.

Lønsikringen giver både flere penge udbetalt end dagpengesatsen og

sørger for, at man helt undgår jobcentrenes kassetænk-ning. I stedet garanteres medlemmerne individuel eksperthjælp til at finde et nyt arbejde.

- Med lønforsikringen er det ikke en masse lovkrav, men i stedet dit individuelle behov, der dikterer forløbet. Vi stiller en personlig jobkonsulent til rådighed og har andre muligheder end a-kasser-ne, forklarer Ulrik Karlsen, afdelingschef i lønsikring.

Før krævede det 18 måneders arbejde, før lønsikringen kunne tegnes, men nu tæller tiden som studerende med i optagelses-kravene, så man kan tegne forsikringen, allerede når eksamens-beviset er i hus. Det kræver kun, at nogle få kriterier er opfyldt:

Det job, du er i eller på vej ud i skal være en fastansættelse på mere end 30 timer om ugen.

Du skal have minimum tre måneders opsigelse.

| Ung i politik |

Af Heidi Callesen

Fremtidens dagpengesystem, social dumping og nye krav til ledige. Der er masser af emner at forholde sig til som ung, nyvalgt politiker. Her fortæller to af dem, hvad de

vil kæmpe for de næste fire år.

12 | FRIE NR. 3 2015

Det vil de nyvalgtepolitikere kæmpe for

RØD BLÅVS

Vidste du, at ...

En tredjedel af de privatansatte

lønmodtagere ikke har en overens-

komst?

- 78% tror fejlagtigt, at der i Dan-

mark er lovgivet om mindsteløn.

- Politikerne i Tyskland har indført

en minimumsløn for alle sektorer

på 8,5 euro i timen. Det svarer til

ca. 64 danske kroner.

DET ER IKKE EN POLITISK OPGAVE AT BLANDE SIG I LØN-NINGER, MEN OP TIL ARBEJDS-MARKEDETS PARTER. I STEDET

BØR VI SÆNKE SKATTEN, SÅ VIRKSOMHEDERNE FÅR STØRRE

OVERSKUD OG HAR BEDREMULIGHED FOR AT ANSÆTTE

FLERE MEDARBEJDERE.LAURA LINDAHL

”

nap havde de fået tildelt et kontor på Christiansborg, før en politisk varm kartoffel landede på skrive-bordet. Dagpengekommissionens rapport blev lækket og forslog

færre penge til de ledige – dermed fik de to nyvalgte 32-årige medlemmer af beskæfti-gelsesudvalget Laura Lindahl (LA) og Peter Hummelgaard Thomsen (S) deres ilddåb som politikere.

Den liberale politiker valgte ’ingen kommentarer, ’ fordi konklusionerne først skal fremlægges for Folketinget. Socialdemokraten vil derimod gerne give sit syn på sagen:

- Jeg er ikke fan af, at der skal skæres. Vi skal huske på, at incitamentet med at forsikre sig mod ledighed jo er, at ydelserne står mål med lønniveauet. At gøre folk fat-tigere, skaber en utryghed, som heller ikke kommer samfundet til gavn.

Debatten handler også om, hvorvidt det skal være nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Det synes Peter Hummelgaard Thomsen, det skal.

- Det er jo langt bedre at sige ja til en tidsbegrænset stilling end at være uden for arbejdsmarkedet og kun søge faste job. I princippet synes jeg, alt arbejde burde tælle med.

Det er dog ikke et synspunkt, han skal regne med, Laura Lindahl bakker op om:

- Måske ville det tilskynde ledige til at søge flere korte ansættelser. Men vores mål er at få folk i varig beskæf-tigelse – ikke at de skal hoppe ind og ud af dagpengesy-stemet, siger hun.

K

FRIE NR. 3 2015 | 13

RØD BLÅ

Underbetalte udlændingeEt andet tema for de to politikere er social dumping. Andre lande forsøger at løse pro-blemet ved at indføre minimumsløn for alle sektorer, men det vil hverken de røde eller blå være med til.

- Det er ikke en politisk opgave at blande sig i lønninger – det er op til arbejds-markedets parter. I stedet bør vi sænke skatten, så virksomhederne får større over-skud og dermed har bedre mulighed for at ansætte flere med-arbejdere, siger Laura Lindahl.

Peter Hummelgaard Thomsen er enig i det første, men mener også, politikerne bør hjælpe:

- Både herhjemme og på europæisk plan kan vi med fordel arbejde for flere krav om ordentlige forhold og kædeansvar.

Vidste du, at ...Eksperter vurderer, at der ved det nuværende system vil være ca. 9.000 danskere, der hvert år mister retten til dagpenge?

RØD BLÅVS

»

14 | FRIE NR. 3 2015

RØD BLÅVS

Krav til de ledige De to nyvalgte folketingsmedlemmer skal også diskutere beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft 1. juli, og som indebærer øgede krav til de ledige. Men her er der poli-tisk enighed om, at regelrytteriet har taget overhånd.

- Jeg tror ikke, det er sådan, vi får flest folk i job. Det er på tide at få fjernet noget lovgivning og give tilliden tilbage til de offentligt ansatte. Og så skal vi kigge på strukturerne i samfundet i forhold til at øge beskæftigelse og ikke detaljer i sags-behandling, siger Laura Lindahl, og Peter Hummelgaard Thomsen tilføjer:

- Selvom nogle mennesker har brug for et venligt skub, så er det på tide at gøre op med mistilliden i systemet. Det er også vigtigt at huske, at den primære årsag til ledighed er manglende arbejdspladser – så dem skal vi have skabt nogle flere af.

»

Vidste du, at ...Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer, at den nye beskæftigelsesreform vil betyde 250.000 ekstra opfølgen-de samtaler for ledige hvert år i a-kassen og jobcenteret.

Vidste du, at ...

Siden Ligebehandlingsnævnet blev

oprettet i 2009, er antallet af sager

om diskrimination næsten fordoblet.

Står det til Peter Hummelgaard Thomsen, så kan og bør politikerne gøre mere end det:

- Vi kan skærpe de sanktioner, der er, så konsekvensen ved at diskriminere bli-ver hårdere end i dag. Derudover er det oplagt at sætte det på dagsordnerne ved trepartsforhandlingerne for at se, om ikke man kan få skabt nogle fælles målsætnin-ger og aftaler på området. n

Flere diskrimineres Men når de ledige skal ansættes, oplever

et stigende antal af dem dis-krimination på grund af køn, etnicitet eller alder. Selvom de to politikere anerkender pro-blemet, vil de ikke løse det på

samme måde. - Jeg har en overvejende tillid

til, at virksomheder ansætter de mest kvalificerede. Jeg anerken-der, at nogle kan føle sig dis-

krimineret, men må altså sige, at reglerne på

området er gode nok. Det, vi kan

gøre som politike-re, er at italesætte

det som nu og tage afstand fra det.

DET ER VIGTIGT AT HUSKE, AT DEN PRIMÆRE ÅRSAG TIL LEDIGHED ER MANGLENDE ARBEJDSPLADSER – SÅ DEM SKAL VI HAVE SKABT NOGLE FLERE AF. PETER HUMMELGAARD THOMSEN

”

| Ung i politik |

FRIE NR. 3 2015 | 15

15

Guide: Kom godt

i gang med arbejdslivet

Læs mere side 26

Thomas Skov Gaardsvig om at finde ønskejobbet:

Mavefornemmelsen er altafgørende, når du vælgerdin karrierevej.

16

TEMA:KICKSTART KARRIEREN

22 Mettes læreplads gik konkurs:

Jeg fik hjælp fra Frie Funktionærer og ro i sindet, så jeg kunne bruge min tid på at søge ny elevplads.

Hvad drømmer du om?Magasin FRIE har spurgt en række unge danskere, hvilke drømme og ønsker de har for deres fremtidige arbejdsliv. Find deres svar på side 30.

Vil man have en nemmere start på sit ar-bejdsliv, skal man indse, at det ikke kan lade sig gøre at vide alt fra start. Det er okay at spørge om hjælp. Lilli Lewandowski

Kickstart Karrieren

30

RØD BLÅ

16 | FRIE NR. 3 2015

TEMA | Kickstart karrieren |

Af Heidi Callesen Foto: Bo Nymann

an blev kendt som ’praktikanten’ på P3 og har sidenhen haft stor succes som tv-vært på DR. Men faktisk krævede det et sabbatår, før Thomas Skov Gaardsvig indså,

at journalistikken var hans hjemmebane – selvom tegnene var tydelige allerede tidligt.

- Da jeg var helt lille, legede jeg, at TV Avisen blev sendt fra mit værelse. Sekundet før jinglen kørte over skærmen, trykkede jeg på en båndoptager og lod som om, det var mig, der fik det hele til at køre, fortæller han.

Sidenhen brugte han timevis på at læse aviser, og når han virkelig kedede sig, fandt han Herning Folkeblad frem og øvede sig i at skrive artiklerne af med 10-finger syste-met. Alligevel var Thomas Skov Gaardsvig ikke sikker på, hvad han ville være, da huen

H

Det vigtigste er, at du er

»

dig selvendelig sad på hovedet. Men så var det, at en af kammeraternes mor pludselig fik spo-ret ham ind på en karrierevej, han ikke selv havde overvejet.

- Hun foreslog mig at søge ind på journa-listuddannelsen, fordi hun mente, jeg ville passe godt ind der. Da hun sagde det, var det som om, noget bare faldt på plads. Alle de der år med avislæsning gav pludselig rigtig meget mening, og så gav jeg det en chance.

Han kom ind i første forsøg og kastede sig hurtigt over radiomediet. Tilbage var så bare at sparke døren ind til DR og kanalen P3, hvor idolet Anders Lund Madsen arbej-dede.

Vejen til P3Da han skulle søge om praktikplads, mål-rettede han derfor sin ansøgning til netop

dem. Blandt andet ved at lave grundig research over, hvad det egentlig var for et sted og ved at tale med folk, der allerede var ansat der.

- Mit indtryk var, at P3 var et fedt sted, fordi der var rum til at være sig selv. Hvis de lavede fejl, så brugte de det bare aktivt i radioen med et selvironisk twist, så jeg havde en idé om, at personlighed var vigti-gere end evner.

Da ansøgningen skulle skrives, lagde han derfor mere vægt på, hvad der var unikt ved ham som person, end hvad han rent faktisk kunne som journalist, og på A4-siden skrev han blandt andet: Jeg vil hellere se en dårlig koncert end en god film.

Jeg har haft et blokfløjteband, der hed Tupperware Gigolos.

Han fortryder dengang, han sagde ja til et tv-job udelukkende for pengenes skyld. For mavefornemmelsen var helt forkert, og den er altafgørende for tv-værten Thomas Skov Gaardsvigs valg i livet.

”SOM JEG SER DET, INDEHOLDER VI ALLE FORSKELLIGE VERSIONER

AF OS SELV, OG VI SKAL IKKE VISE ALLE SIDER TIL ALLE MENNESKER,

VI MØDER.THOMAS SKOV GAARDSVIG

FRIE NR. 3 2015 | 17

TEMA | Kickstart karrieren |

Jeg har en tatovering, der fore-stiller en Azteker, men ligner en burger.

Jeg går i så stramme bukser, at det er en reel trussel for min sæd.

Jeg er fra Herning, men det eneste ord, jeg udtaler på jysk, er ordet øjne.

Først til sidst i ansøgningen skrev han om, hvad han hidtil havde af erfaring, og hvor-dan han ville bruge det til at gøre P3 endnu bedre.

- Var det en god ansøgning? Næppe. Men den virkede for mig, og uden den var jeg aldrig blevet ansat. Så på den måde ramte jeg nok bare plet i forhold til at målrette min ansøgning ret præcist til det sted, jeg søgte, og jeg lykkedes med at give et ind-tryk af, hvem jeg er som menneske.

Tilpasset ærlighedDet endte da også i en succes. Thomas Skov Gaardsvig blev ansat på P3 og har sidenhen taget springet fra radio til tv. Han debuterede i Anders Lund Madsens ”Det nye Talkshow” på DR2 og har siden også stået i spidsen for sine egne program-mer på blandt andet DR3. Til efteråret er Thomas Skov Gaardsvig en af frontperso-nerne, når DR satser stort på webtv i for-bindelse med andre programmer som fx Den Store Bagedyst.

Som ung og ny i en branche tror jeg bare, det er vigtigt at erkende, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl, og at det vigtigste er, at man kan grine af dem og tage ved lære, siger Thomas Skov Gaardsvig.

»

18 | FRIE NR. 3 2015

FRIE NR. 3 2015 | 19

Et gennemgående tema i hans karriere har været at turde dele sig selv med seerne og ikke tage alting for seriøst. Blandt andet derfor har man mange gange kunnet ople-ve ham i mindre flatterende situationer, fx da han i et timelangt program ”fødte” på direkte tv og undervejs både fik lattergas og smertelindring. I den situation, som i mange andre, var selvironien i højsædet.

- For mig er selvironi vigtigt i alle hen-seender, og det har fyldt meget i min kar-riere. Faktisk bliver jeg decideret bange for folk, der ikke har selvironi, fordi det gør dem rigtig svære at læse og komme ind på livet af, siger Thomas Skov Gaardsvig og fortsætter:

- Som ung og ny i en branche tror jeg bare, det er vigtigt at erkende, at man helt sikkert vil komme til at begå fejl, og at det vigtigste er, at man kan grine af dem og tage ved lære.

Men det betyder ikke, at alting skal være sjov og ballade. Især i starten af et arbejds-liv oplever han det nemlig som vigtigt at kunne tilpasse sig og vide, hvornår det er tid til at være gakket eller alvorlig.

- Som jeg ser det, indeholder vi alle for-skellige versioner af os selv, og vi skal ikke vise alle sider til alle mennesker, vi møder. Det er lidt ligesom at være en butik. Jeg stiller forskellige varer frem alt afhængigt af, om jeg er på job eller hjemme med ven-nerne. Alle sider af min personlighed er

jo mig, men jeg skruer bare op og ned for forskellige udgaver af den i forskellige sam-menhænge.

Mavefornemmelsen er altafgørende For den rutinerede tv-vært handler det om at erkende, hvor man er i sit liv og udnytte de fordele, man har, der hvor man er.

- Hver eneste gang, jeg skal søge et nyt job eller bliver tilbudt at deltage i noget, så mærker jeg efter helt nede i maven. Først finder jeg ud af, om det overhovedet er et program, jeg som seer selv ville have lyst til at se. Bagefter prøver jeg at fornemme, om det er noget, jeg ville fortryde ikke selv at være en del af. Jeg siger aldrig ja til noget uden at have tænkt meget grundigt over det, fortæller han.

Ikke længere i hvert fald – for der var lige den der sommer, hvor han ikke havde noget at lave og sagde ja til at være med i et mad-program udelukkende for pengenes skyld.

Men han fortryder ikke sine fejltrin. I stedet bruger han det til at komme videre – som motivation til at tænke nye tanker, yde lidt ekstra og gå nye veje for at opnå det, han drømmer om.

- For mig handler det om ikke at falde i søvn i trygheden. Så selvom man måske ikke har en fastansættelse på drømmejob-bet i hånden, skal man ikke være bange for at prøve nye døre. Du kan ikke lave noget, der ikke gør dig klogere. n

IKort om Thomas Skov Gaardsvig

Er 29 år, gift og far til en datter.

Fik tv-debut i 2009 som praktikant i Anders Lund Madsens ”Det Nye Talkshow” på DR2.

Har senest været vært for program-merne ”Kridhvid i Kina” og ”Live fra Tarmen” på DR3.

Thomas Skov er også forfatter og udgav i maj måned bogen ”For-skellen på mænd og kvinder er … 100 gymnastikposer.”

I sin fritid går han til dans hver ons-dag og dyrker golf, cykling og løb.

TEMA | Kickstart karrieren |

Af Anders Birch Breuning, Magasinværkstedet

De fleste unge tænker ikke over, at deres indhold på sociale medier er tilgængeligt for hvem som helst. Men det burde de, for fremtidige arbejdsgivere bruger de sociale medier til at se nærmere på deres jobansøgere.

Ryd op på din Facebook

Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier er en del af hverdagen og ens personlighed for unge. Alt bliver delt: Hvor man er, hvad man tænker, læser og spiser – gerne krydret med private fotos – ryger af sted med få klik.

- I gennemsnit er 60 procent af den dan-ske befolkning på Facebook hver dag, og den procentdel er meget højere blandt de unge. Det er en helt integreret del af hver-dagen for dem at være online, siger David Ledstrup, der er Digital Media Advisor hos Bigum & Co.

Men er du på vej ud på arbejdsmarkedet, er der grund til at være varsom med, hvor-dan du opfører dig i den virtuelle verden. For så er din Facebook-profil mere end blot et medie til at dele foto og tekst med din venner.

Virksomheder snager Der er nemlig også en mulighed for, at din måske-fremtidige arbejdsgiver kigger på de kandidater, der søger job hos dem.

- Man skal være klar over, at rekrutte-ringsbureauer og virksomheder, der søger

20 | FRIE NR. 3 2015

medarbejdere, gør, hvad de kan for at finde ud af så meget som muligt om dem, de overvejer at ansætte. Det inkluderer en gennemgang af de sociale medier. Nu om dage handler ansættelser meget om det menneskelige match. Derfor spiller ens personlighedstype en voksende rolle, og de sociale medier afspejler, hvem vi er. De er med til at give et billede af ansøgeren. Så det, man skriver eller deler, skal kunne tåle at blive set af en fremtidig arbejdsgiver, siger David Ledstrup.

Roskildefotos er o.k.Det er ikke alle, der tænker på det, når de er på Facebook og deler løs. Specielt ikke unge.

- Jo yngre man er, desto mere deler man, og desto mindre tænker man over, at alle og enhver kan se det. Som man bliver ældre, begynder nogle at få styr på privat-livsindstillingerne og deler mindre. Men der er lige så mange, som ikke ændrer opførsel, og min erfaring siger mig, at størstedelen deler skødesløst, siger David Ledstrup.

Det betyder ikke, at det er forbudt

FRIE NR. 3 2015 | 21

om Facebook fra eksperten5 gode råd 1

2

3

Beslut digBeslut, om din profil skal være åben eller lukket. Hvad du deler, bliver naturligvis afgjort af, hvem du deler det med.

Ryd opHvis du vil have en åben profil, så ryd op i dine egne fotos, og de fotos, du er tagget i. Du kan også overveje at gøre dine fotos private.

Tænk, før du delerSpørg dig selv, inden du deler en statusopdatering, om du ville sige det i den virkelige verden. Og selvom du ville det, så tænk over, hvem du deler det med.

at have fx fotos af sig selv på Roskilde Festival på sin Facebookprofil.

- Men hvis man søger et job, hvor man skal møde tidligt, er det fx ikke en god ide at have mange fotos af, at man er ude tre aftener om ugen, siger David Ledstrup.

Vis dit engagementAlt det kan løses ved at gøre sin profil pri-vat. Men det kan også være en ulempe.

- Hvis man har to kandidater, og den ene deler lystigt på sin profil, og ellers er rela-tivt normal, og den anden er helt lukket, er det naturligt at vælge den, man kender bedst, siger David Ledstrup.

Man kan stadig gøre sin Facebookprofil privat, men så bør man være til stede på et andet medie, hvor ens professionelle side kommer til udtryk.

- Når firmaer går på sociale medier, vil de se engagement, professionalisme og en person, der stemmer overens med det CV, de har i hånden. Og det kan man jo også vise på fx en blog eller andre mere profes-sionelle sociale medier – fx LinkedIn, forkla-rer David Ledstrup. n

4 Hold øje med dit tidligere jeg Tjek dine tidligere statusopdateringer og opslag løbende. Det der tidligere var genialt eller lige dig, er det måske ikke længere.

5 Lav en vellignende profilSørg for, at det indtryk, du giver på sociale medier, også er det indtryk man får af dig i virkeligheden. Man må godt pynte lidt, men ikke for meget.

IDavid LedstrupDavid Ledstrup er Digital Media Advisor hos Bigum&Co. Her rådgiver han til daglig virksomheder, foreninger og politiske partier om brugen af sociale medier.

Jurister sikrede elev65.000 kr.

pkaldet kom en torsdag i februar, mens hun stadig var indlagt efter en hofteoperation. I løbet af en kort samtale med chefen gik 26-årige Mette Ertzinger fra at være

fuldtidsansat til sygemeldt og uden en elevplads – og med 11.000 kroner mindre i indtægt om måneden.

- Så lå jeg der i hvidt sygehustøj og med lægerne omkring mig og skulle til at ringe til fagforeningen og forsøge at finde en løs-ning. Det var rigtig hårdt, fortæller hun.

Fem måneder før havde hun haft første arbejdsdag i tøjbutikken SOLO i Odense. En stilling hun var rigtig glad for.

- Jeg syntes, det var rigtig spændende af få et dybere kendskab til tekstiler og pas-form. Samtidig var jeg rigtig glad for mine kolleger, og så gav det selvfølgelig også en ro og tryghed at have en elevplads for de næste to år.

OMen hurtigt gik det op for hende, at der var noget galt. Butikken modtog ikke længere så mange nye varer. Der var lange periode med udsalg, og andre steder i landet havde lignende butikker i samme kæde drejet nøglen om.

- Pludselig kom der folk ind og spurgte, hvad lejen var på i butikken, fordi de havde hørt, vi skulle lukke. Det var meget utrygt, og ledelsen gav os ikke nogen svar, når vi spurgte ind til det.

Fik flere penge end forventet I februar var konkursen en realitet, og Mette Ertzinger mistede elevpladsen. Hun bad derfor Frie Funktionærer om hjælp til at få den løn og de feriepenge, butikken skyldte hende.

- Jeg håbede, de kunne håndtere så absurd en sag som min, hvor der både var sygemelding, mistet elevplads og en masse besværlige regler at holde styr på.

22 | FRIE NR. 3 2015

Af Heidi Callesen

En pludselig konkurs gjorde, at 26-årige Mette Ertzinger fra Odense mistede både sin elevplads, løn og feriepenge. Men Frie Funktionærer hjalp hende med at sikre sig pen-gene igen.

TEMA | Kickstart karrieren |

Kort sagt havde jeg brug for en tovholder, indtil jeg kom på benene igen – og det fik jeg, siger Mette Ertzinger.

Fagforeningen opdagede hurtigt, at hun som elev faktisk også havde ret til en godt-gørelse på op mod 15.000 kr., fordi ansæt-telsen stoppede før tid.

- Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes den mulighed. Men fordi juristerne kendte lovgivningens spidsfindigheder, endte jeg med at få det fulde beløb udbetalt.

Da sagen blev afsluttet to måneder senere, modtog Mette Ertzinger derfor i alt 65.000 kroner.

- Hjælpen fra fagforeningen gav mig ro i sindet til at lægge ansvaret fra mig, og i stedet kunne jeg bruge tiden på genoptræ-ning efter operationen og på at søge nye elevpladser. Det er jeg rigtig taknemmelig for.

Lyt til mavefornemmelsen Det viste sig også hurtigt at være den helt rigtige prioritering. Næsten samtidig med, at sagen blev afsluttet, fik Mette Ertzinger en ny kontrakt i en lokal Føtex.

- Det giver masser af ansvar, produkt-kendskab og daglig kontakt med kunderne. Så til sidst endte det hele bedre, end jeg havde turdet håbe på, siger hun.

For selvom forløbet med konkursen var hårdt at gå igennem, synes Mette Ertzinger, at det gjorde hende mere robust og rustet til arbejdslivet. Men hun vil gerne hjælpe andre unge, så de ikke ender i samme situation.

- Mit bedste råd er at lytte til mavefor-nemmelsen. Hvis noget føles forkert, så søg et andet sted hen – man skal ikke blive i en elevstilling for enhver pris, lyder det fra den 26-årige fynbo. n

FRIE NR. 3 2015 | 23

”HJÆLPEN FRA FAGFORENINGEN GAV MIG RO I SINDET TIL AT LÆGGE ANSVARET FRA MIG, OG I STEDET KUNNE JEG BRUGE TIDEN PÅ GENOP-TRÆNING EFTER OPERATIONEN OG PÅ AT SØGE NYE ELEVPLADSER. METTE ERTZINGER

IKontakt juridisk afdeling

Er du elev eller har du studiejob og har spørgsmål til dine rettigheder, så kan du altid kontakte Frie Funktionærer på 63 13 85 50 og få svar.

24 | FRIE NR. 3 2015

TEMA | Kickstart karrieren |

Værd at vide,

vis din arbejdsplads ikke kan overleve økonomisk, ender det højst sandsynligt med en konkurs. Konkursbegæringen kan enten komme fra virksomheden selv eller

fra en kreditor. Læs her hvordan du bedst håndterer en konkurs som ansat.

Anmeld din manglende lønSom lønmodtager er din løn dækket af Lønmodtagernes Garantifond (LG). Du kan dog max få udbetalt op til 160.000 kr. netto plus feriepenge i perioden. Du skal anmelde dit tilgodehavende direkte til garantifon-den senest 4 måneder efter konkursen.

Få et medlemslån hos Frie FunktionærerI den tid det tager LG at behandle din sag, har du som medlem af Frie Funktionærers fagforening eventuelt mulighed for at få et medlemslån for en måned svarende til din forfaldne løn, dog max 20.000 kr. Derefter kan du, hvis du er a-kassemedlem, opnå dagpengelån svarende til den dag-pengesats, du ville få, hvis ikke du var berettiget til løn fra en arbejdsgiver. Har

Hdu tegnet fuld lønsikring uden a-kasse – Fri Lønforsikring, har du mulighed for at få medlemslånet i helt op til 6 måneder.

Lad os hjælpe digKonkursboet har to uger til at beslutte, om du skal fritstilles eller arbejde for kurator (en advokat valgt af kreditorerne til at bestyre virksomheden). Mens du venter på den afgørelse, må du ikke arbejde for konkursboet (din arbejdsgiver), medmindre kuratoren stiller sikkerhed for din løn. Dit arbejde udført for konkursboet kan nemlig ikke dækkes af LG.

Hvis der er risiko for konkurs på din arbejds-plads, eller konkursen er en realitet, så kon-takt juridisk afdeling. Vi hjælper bl.a. med at udfylde anmeldelsen til LG korrekt og vare-tager kontakten til kurator på dine vegne.Vi hjælper med andre ord med alt det prak-tiske, så du i stedet kan bruge dine kræfter på at komme videre i arbejdslivet. n

Af Maria Skovbjerg Henriksen

Går din arbejdsgiver konkurs, kan Frie Funktionærer hjælpe dig med at sikre din løn via Lønmodtagernes Garantifond og give dig et medlemslån.

HVIS DIN ARBEJDSGIVER GÅR

IFind svar om arbejdslivet på f-f.dk

Vil du gerne vide noget om alt fra job-søgning og lønforhandling til barsel og dagpenge, så kan du altid finde svar på dine spørgsmål på f-f.dk under kviksvar. Her er hele dit arbejdsliv delt op i kate-gorier – så læs løs og bliv klogere på netop det, der har din interesse.

Er du i tvivl om, hvilken kategori dit konkrete spørgsmål hører under, kan du altid bruge sidens søgefunktion.

Find svar på f-f.dk

FRIE NR. 3 2015 | 25

| Årets funktionær 2015 |

Klik ind på www.hennemoelleaa.dk, hvor viholder dig opdateret med sæsonens menu og spændende aktiviteter.

MORTENS AFTENDen 10.-11. november 2015Slip for stegeosen i dit eget hjem og lad os forkæle dig og din familie med et hyggeligt ophold i anledning af Mortens aften.Ankomst tirsdag d. 10. november Der serveres kaffe og kage kl. 15.00 og en 3-retters menu om aftenen (forret, andesteg og Ris a la mandetil dessert).Onsdag: Ta’ selv morgenbord. Derefter afrejse.Pris pr. person Normalpris 898 kr.

Medlemspris pr. person 630 kr.Der ydes max. rabat for 4 personer pr. medlemskort.

STOR BUFFET OPHOLDDen 27.-29. november 2015Forlænget weekendophold med 2-retters menu fredag og stor buffet lørdag aften.Fredag: 2-retters menu om aftenen.Lørdag: Morgenmad, kaffe og kage og stor buffet om aftenen.Søndag: Ta’ selv morgenbord.Derefter afrejse. Pris pr. personNormalpris 1.500 kr. Medlemspris pr. person 1.050 kr.

Der ydes max. rabat for 4 personer pr. medlemskort.

GOLFOPHOLDFra uge 10 til og med uge 48Et golfophold indeholder: 2-retters menu hver aften.En green fee til Henne Golf Klub pr. person. Mulighed for at tilkøbe ekstra green fee til 230 kr. (nor-malpris 300 kr.).

Pris pr. person 3 dage (2 overnatnin-ger) med ankomst søndag, mandag eller tirsdag – (uge 10-25 og 34-49):Normalpris 1.500 kr. Medlemspris pr. person 1.050 kr.

Pris pr. person 4 dage (3 overnatnin-ger) med ankomst søndag, mandag eller tirsdag – (uge 10-25 og 34-49):Normalpris 2.170 kr.

Medlemspris pr. person 1.519 kr.

Kontakt os på tlf. 76 52 40 00

Meld dig ind i dag og opnå rabatHvis du er medlem af Frie Funktionærers fagforening, opnår du en særlig medlemsrabat. For at opnå med-lemsrabatten skal man selv bo på hotellet, og der kan max. bestilles to værelser pr. medlemskort.

Kom til Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet og lad os forkæle dig!

Glæd demdu holder af– med et gavekorttil Henne Mølle Å

Badehotel

26 | FRIE NR. 3 2015

Tag fejl, tag ved lære og tag det roligt

Af Anders Birch Breuning, Magasinværkstedet

Hvad venter på den anden side af uddannel-sen? Et første job, en tilværelse som ‘rigtig’ voksen og stor frihed. Men hverdagen på en arbejdsplads er markant anderledes end som studerende. Bliv klogere på omvæltningerne og få råd til at tackle dem her.

TEMA | Kickstart karrieren |

FRIE NR. 3 2015 | 27

»

e sidste prøver er overstået. Eksamensbeviset er modtaget. Verden ligger for ens fødder. Men udover følelsen af succes efter at have klaret sin uddannelse er

tiden efter dimissionen også fyldt med nye udfordringer. For hvad er det egentlig, der venter på den anden side? Hvordan hånd-terer man sit nye liv som ‘rigtig’ voksen?

- Lige fra folkeskolen er man vant til at være i et system, hvor det handler om en selv og om, at man dygtiggør sig. Det system kender man, og det giver en forudsigelighed og tryghed. Men når det slutter, er den ubekymrede ungdom forbi, og pludselig går man fra at være en ung i skole til at være voksen. Det er enormt spændende, men det er også udfordrende, siger Lilli Lewandowski, der er psykote-rapeut, mentor og coach, og som har stor erfaring med at yde hjælp til håndtering af de udfordringer, som arbejdsmarkedet byder på.

En ny hverdagDet skifte fra den trygge uddannelsesver-den til det mere kaotiske og uoverskuelige arbejdsmarked kan være voldsomt, og for mange er det en udfordring.

- I studietiden arbejder man temmelig individuelt, og der en flad hierarkisk struk-tur, hvor alle studerende er nogenlunde på

Tag fejl, tag ved lære og tag det roligtD

lige fod, og det skaber en fællesskabsfølel-se mellem dem. Nu skal man indgå i et rig-tigt hierarki, en voksenverden, med en helt anden form for relationer og samarbejde, som man skal lære at navigere og færdes i, og man skal lære sine egne svagheder og styrker i forhold til det. For mange er det helt nyt, siger Lilli Lewandowski.

Den nye virkelighed betyder også, at den fleksibilitet og frihed, som præger hverda-gen som studerende, i høj grad er fortid. Og samtidig kommer der mere pres på ens præstation, når man ikke længere blot skal leve op til sine egne krav og forventninger.

- Kollegerne forventer engagement, og at man passer sit arbejde. I det øjeblik man træder ind på en arbejdsplads, tager man del i virksomheden og afdelingens arbejde. Det er en anderledes kollektiv form for arbejde, siger Lilli Lewandowski.

Bekymringer bliver til virkelighedDen nye hverdag medfører nogle af de udfordringer, som unge er bekymrede for. Det viser den undersøgelse af dansker-nes tryghed, som Trygfonden laver hvert andet år.

- En af de udbredte bekymringer blandt

unge er, at de er bange for ikke at præ-stere, siger Anders Hede, der er forsk-ningschef ved Trygfonden, og som står bag tryghedsmålingerne.

Og det er præcis den oplevelse, nogle nyuddannede har i mødet med arbejds-livet. Med nye krav, som man ikke er be-kendt med fra uddannelsessystemet, er det nemt at få følelsen af, at man står overfor en uoverskuelig opgave, som man ikke kan løse tilfredsstillende.

- Mange bliver usikre i mødet med den nye hverdag. De føler, at de ikke er gode nok, og at de ikke kan leve op til kravene. Med en uddannelse i rygsækken synes mange unge, at de skal kunne det hele fra første dag – og det kan man altså ikke, siger Lilli Lewandowski.

Hjælp!Ifølge Lilli Lewandowski er nyuddanne-des krav om, at de skal kunne alt, vokset de seneste år i takt med, at der er større fokus på præstationer og høje krav. Men vil man have en nemmere start på sit arbejdsliv, skal man indse, at det ikke kan lade sig gøre at vide alt fra start.

SPRINGET FRA DET TRYGGE STUDIELIV TIL DET UOVER-SKUELIGE ARBEJDSMARKED KAN VÆRE EN VOLDSOM

UDFORDRING FOR MANGE UNGE. LILLI LEWANDOWSKI

”

- Specielt blandt unge, der er vokset op i den kultur, er der en stor tendens til, at det er flovt ikke at være super dygtig til alt. Der hersker en stærk forestilling om, at man ikke må give udtryk for, at der er noget, man ikke kan overskue, eller at man har brug for hjælp. Det leder også til stress, når man ikke får sagt fra over for det, man ikke kan magte, siger Lilli Lewandowski og fortsætter:

- Det er absolut også svært at være ung og lære nyt med sådan en tilgang til tingene. Derfor er det en god ide at lære at spørge om hjælp. Der er altid mere erfarne medarbejdere eller ressourcer til rådighed, og når man spørger om hjælp, giver man kun udtryk for, at man vil gøre det bedste fra start – ikke at man er uintelligent, siger Lilli Lewandowski.

En metode til at sætte den hjælp i system er mentorordninger, som flere arbejds-pladser tilbyder. Her kommer man som ny medarbejder under vingen på en rutineret kollega, som man kan spørge til råds og sparre med.

28 | FRIE NR. 3 2015

Man er nødt til at slå sigOvergangen til arbejdslivet bliver også nemmere, hvis man indser, at det er i orden at fejle.

- I stedet for at bekymre sig om alt det, man ikke ved, bør man gå ind til udfordrin-gerne med et åbent sind. Det er man nødt til for at lære og få de erfaringer, man har brug for. Når man laver noget, der ikke er fantastisk, er det ikke et nederlag. Man må godt slå sig. Og man skal turde slå sig og lære af det – for det er det, erfaring er, og det er en del af vejen til succes, siger Lilli Lewandowski.

»

Lilli Lewandowski er psykoterapeut, coach, supervisor og mentor. De sidste 15 år har hun drevet sin egen klinik i Svendborg og Odense, hvor hun hjælper mennesker, der er udfordrede i deres hverdag – heriblandt nyuddannede, der er på vej på arbejdsmarkedet.

KOLLEGERNE FORVENTER ENGAGEMENT, OG AT MAN PASSER SIT ARBEJDE. I DET ØJEBLIK MAN TRÆDER IND PÅ EN ARBEJDSPLADS, TAGER MAN DEL I VIRKSOMHEDEN OG AFDELINGENS ARBEJDE. DET

ER EN ANDERLEDES KOLLEKTIV FORM FOR ARBEJDE.LILLI LEWANDOWSKI

”

TEMA | Kickstart karrieren |

FRIE NR. 3 2015 | 29

Ikke alle møder udfordringer med at være ny på arbejds-pladsen lige hurtigt.

Tal fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at hver syvende – eller cirka 10.000 – nyud-dannede fra 2013 gik ledige i mindst et halvt år efter endt uddannelse.

- Det er socialt acceptabelt at gå på en uddannelse, men det er en kæmpe belast-ning for den enkeltes tryghed at være ledig. Og de ledige dimittender har det ikke godt. Arbejdsmarkedet er et brutalt sted i den forbindelse, for det er ekstremt vig-tigt, at man kommer i gang med at bruge sin uddannelse, efter man har taget den. Ellers bliver man også i fremtiden valgt fra af en arbejdsgiver, siger Anders Hede.

Den seneste tryghedsundersøgelse fra Trygfonden viste, at det ikke er gået hen over hovedet på de unge. Jo tættere man

er på at afslutte sin uddannelse, desto mere fylder bekymringen om job og ledig-hed.

- Vi kan også se, at de unge i højere grad end tidligere vælger uddannelse afhængig af jobsituationen. Flere vælger de sikre bud som fx sygeplejerske, siger Anders Hede.

Brug Frie Funktionærer Men når uddannelsen er gennemført, er der også flere ting, man kan gøre for at undgå at ende som dimittendledig. Frie Funktionærer tilbyder bl.a. ansøgnings-hjælp, karriererådgivning, kurser i at give et godt indtryk til jobsamtalen og adgang til lister over relevante virksomheder for-delt efter branche og geografi.

Hvad med ledighed efter uddannelsen?

Hvad med økonomien?Når man er på SU, må man forvente at leve på smalkost og med en begrænset økono-misk sikkerhed. Men når uddannelsen er forbi, og man er i arbejde, betyder økonomi mere for ens tryghed, forklarer Anders Hede.

- Vi kan se, at hvis man ikke har økonomi til at håndtere uforudsete udgifter i stør-relsesordnen 5.000-8.000 kr., har det en betydelig negativ indflydelse på ens tryg-hed, siger han.

Derfor anbefaler han, at man oparbejder en reserve på 10.000-20.000 kr., så man ikke behøver bekymre sig. Hvis man er vant til at leve af studiejobs og SU, kan man hurtigt få sparet op, når man får en rigtig løn. n

Når uddannelsen er forbi, og man er i arbejde, betyder økonomi mere for

ens tryghed, end når man er på SU, siger Anders Hede.

ARBEJDSMARKEDET KAN VÆRE ET BRUTALT STED. DET ER EKSTREMT VIGTIGT, AT MAN KOMMER I GANG MED AT BRUGE SIN UDDANNELSE, EFTER MAN HAR TAGET DEN. ELLERS BLIVER MAN OGSÅ I FREMTIDEN VALGT FRA AF EN ARBEJDSGIVER.ANDERS HEDE

”

30 | FRIE NR. 3 2015

TEMA | Kickstart karrieren |

Hvad drømmer du om?Kathrine Abildskov, 15 år, Svendborg, efterskolelevJeg elsker at arbejde med statistik, salg og køb i matematik, så formentlig søger jeg ind på Handelsskolen og går efter at blive noget med marketing.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job?Det ville være fedt at tjene kassen og have et arbejde, hvor man rejser helt vildt meget. Men det er også vigtigt, at man bliver udfordret og hele tiden udvikler sig.

Ida Langæble, 16 år, Svendborg, efterskolelevMin store drøm er at læse molekylær biomedicin og blive medi-cinforsker. Fordi min morfar har haft kræft, vil jeg gerne være med til at finde nye og bedre behandlingsmetoder.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job?Jeg vil gerne have et arbejde, jeg ikke har lyst til at holde ferie fra. Det skal helst være spændende at tage af sted hver dag, men jeg vil da også gerne have et job, hvor jeg tjener gode penge.

Maslah Musse, 24 år, København, læser til pædagogJeg vil gerne være pædagog, fordi jeg drømmer om at hjælpe andre og være der for dem, der måske ikke har fået så meget med hjemmefra.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job? Det vigtigste for mig er, at jeg bliver udfordret, for ellers vil jeg hurtigt blive træt af det og kede mig. Det skal være interessant og give mig et smil på læben hver dag.

Magasin FRIE har spurgt en række unge danskere, hvilke drømme og ønsker de har for deres fremtidige arbejdsliv. Her får du deres svar.

FRIE NR. 3 2015 | 31

José Fontaine, 22 år, Frederiksberg, læser til finansøkonomJeg vil gerne arbejde med investeringsrådgivning eller som erhvervsrådgiver. Jeg synes, alt med økonomi er spændende, og jeg har også tidligere haft egen virksomhed.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job?At jeg har til opgave at få noget til at vokse – det synes jeg er en fed udfordring. Jeg er vil-lig til at knokle og arbejde mange timer for at opnå drømmen om at være selvstændig.

Christina Tøndering, 20 år, Vejen, studerer danskMin største drøm er at blive forfatter, fordi jeg gennem sproget kan være forskel-lige roller hver dag. Det med at skabe lige det univers, man vil, synes jeg er vildt spændende.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job?For et år siden var prestige rigtig vigtigt for mig, og derfor begyndte jeg at læse økonomi. Men nu har jeg skiftet til dansk, fordi det er vigtigere for mig at følge min drøm og få et job med mere frihed.

Victoria Feldfoss, 19 år, København, læser psykologiJeg læser psykologi, fordi det kombinerer mange forskellige fag og giver mig en bred viden. Drømmen er at komme til at forske i, hvordan hjernen opfatter smerte.

Hvad er vigtigt for dig i dit fremtidige job?Det er vigtigt for mig, at jeg bliver udfordret i det job, jeg engang ender i. Derfor er forskning interessant – man bliver jo aldrig færdig med at undersøge, hvordan verden hænger sammen.

Hvad kan jeg blive? Jurist eller designer?Har du svært ved at finde ud af, hvilken karriereretning, du skal vælge? Få hjælp fra Frie Funktionærers karrieretest, som sammenligner for-skellige beskæftigelser efter, hvor interessante og attraktive de er for dig. Klik ind på f-f.dk/under-uddannelse/karrieretest og tag testen. Den tager ca. 15 minutter.

32 | FRIE NR. 3 2015

TEMA | Kickstart karrieren |

Find job med

inkedIn er et rigtig godt værktøj at bruge i jobsøgningen, hvis man for-står at bruge det rigtigt, men det kræver, at man tænker strategisk og benytter de virtuelle muligheder

optimalt.

Lav en karriereplanIfølge Annemarie Kirk, der dagligt rådgiver og holder foredrag om brug af LinkedIn både til private og virksomheder, starter forberedelserne til en god LinkedIn-profil allerede i studietiden.

- Det er vigtigt, at man allerede som studerende forholder sig til, hvordan man kan gøre sig attraktiv. Spørg dig selv, hvad du gerne vil opnå og hvordan. Med en kar-riereplan er det nemmere at gå målrettet efter de relevante studiejobs og dyrke de rigtige kontakter.

Det kan være nemmere sagt end gjort at dyrke de rigtige kontakter, når man ikke socialiserer med nøglepersoner i det danske erhvervsliv. Men det mener Annemarie Kirk ikke, at man skal lade sig slå ud af.

Kender du en, som kender en …- Måske får du ikke lige HR-manageren fra din drømmearbejdsplads på din LinkedIn, men tilføjer du din underviser eller din tennistræner kan det være, at de kender nogen i virksomheden, som de vil anbefale dig til og som kan lægge et godt ord ind for dig, hvis du fx har søgt et job. Formår du at skille dig ud fra mængden, har du en fordel, og her kan LinkedIn hjælpe dig med at få de rigtige kontakter op til overfladen med en søgning, forklarer Annemarie Kirk.

Hun påpeger dog, at det er vigtigt, at man har en direkte relation, før man inviterer nogen til sit LinkedIn-netværk. Af samme grund fraråder hun også, at man benytter funktionen på LinkedIn, der automatisk sender invitationer ud til alle i adresse-bogen. Det vil blive opfattet som spam af modtagere, der ikke ved eller kan huske, hvem du er.

Lav en god præsentationNår du skal opbygge din profil på LinkedIn er det vigtigt, at du ærligt viser, hvem du er. Start med at benytte de felter, som

LAf Maria Skovbjerg Henriksen

Få LinkedIn-ekspert Annemarie Kirks gode råd til, hvordan du skaber et effektivt jobsøgningsnetværk på LinkedIn og gør dig bemærket der, hvor du gerne vil gøre karriere.

Annemarie Kirk afholder også LinkedIn-workshops for Frie Funktionærers medlem-mer – læs mere på f-f.dk.

FRIE NR. 3 2015 | 33

IPå haai.dk kan du bl.a. læse Annemarie Kirks blogs med konkrete LinkedIn-tips.

Fra efteråret kan du også tilmelde dig Frie Funktionærers LinkedInkursus og kurset ”Dine digitale fodspor”, der særligt er målrettet til unge. Læs mere om det på side 44.

LinkedIn foreslår, du udfylder. Selv om dit CV måske ikke er så langt endnu, så lad være med at starte ved folkeskolen. Skriv det, du har foretaget dig, der er relevant for din fremtidige karriere.

- Titlen på din LinkedIn-profil, den korte beskrivelse og markeringen af relevante kompetencer er det, du skal have mest fokus på, hvis du søger job, forklarer Annemarie Kirk, og fortsætter:

- Lad være med at skrive ”ledig” i titlen, hvis du søger job. Skriv i stedet konkret, hvad det er, du søger. Det kan du så ud-dybe i din korte beskrivelse. Fortæl fx hvad dine ønsker er til branche og funktion og husk at beskrive motivationen for dine ønsker. Under kompetencer skal du være skarp på at få de rigtige ord knyttet til din profil. Det er nemlig præcis de ord, der gør dig søgbar, hvis en arbejdsgiver mangler en person med dine kvalifikationer.

Billedet på din profil er også vigtigt. Vælg feriebillederne fra og benyt et godt pro-fessionelt foto, der afspejler, hvordan du ser ud, når du er på arbejde.

Giv og tagAnnemarie Kirk runder af med at give et godt råd om netværk med på vejen.

- Et netværk skal man ikke bare have noget ud af. I et godt netværk deler man relevante informationer og hjælper hin-anden. Det er værd at huske på, når man benytter LinkedIn professionelt. n

SÅDAN KOMMER DU GODT I GANG MED DIN JOBSØGNING PÅ LINKEDIN:

Opbyg og plej dit netværk løbende allerede som studerende

Find din ”champion”. En person, som kender dig, og som du ved vil hjælpe dig på vej. Det kan være en underviser på studiet, en kollega fra dit studiejob eller en helt tredje person, du har haft et godt samarbejde med. En slags mentor, du kan sparre med og hente hjælp hos på din karrierevej.

Kortlæg dit netværk på LinkedIn, så du får overblik over, hvem der kan hjæl-pe med hvad.

Husk at give noget tilbage! Vær ikke bange for at spørge dit netværk om hjælp, men husk også at tilbyde din hjælp og stille dine ressourcer til rå-dighed for dem.

På sin blog skriver Annemarie Kirk bl.a. om, hvordan man bliver introduceret til nyerelevante LinkedIn-forbindelser. Læs mere på haii.dk

34 | FRIE NR. 1 2015

Mere end 65.000 studerende fik 1. august besked om, at de var optaget på en videregående uddannelse. Det er ny rekord og 2 % mere end i 2014, som også var rekord. Men har vi brug for dem?

Vi lider i Danmark i høj grad af uddannelses-snobberi, hvor akademiske uddannelser, som oven i købet typisk er meget dyre, ses som det eneste relevante.

Det starter tidligt med, at det almene gym-nasie tiltrækker en overvældende andel unge på bekostning af elevuddannelser og mere teknisk betonede ungdomsud-dannelser.

Vi har i Danmark brug for fx mindst lige så mange dygtige SOSU-assistenter, hånd-værkere, bogholdere, og andre tilsvarende mellemlange uddannelser som højtud-dannede akademikere. Sat lidt på spidsen,

et er selvfølgelig positivt, at så mange unge mennesker ønsker sig en uddannelse, men desværre er der næppe udsigt til beskæftigelse til alle de akademikere, vi uddan-

ner. Jeg er også bekymret for, at en del søger de videregående uddannelser alene på baggrund af en misforstået forestilling om, hvad der er det ”fineste”, selvom både de og Danmark nok var bedre tjent med noget andet.

DAf Jørgen G. Jørgensen, direktør

SAT LIDT PÅ SPIDSEN, SÅ HAR VI RIGELIGT MED KANDIDATER FRA KUNST- OG DESIGNSKOLER, TEATER ELLER FILMSKOLER, MUSIK-KONSERVATORIER, MAGISTRE I SAMMENLIGNENDE LITTERATUR, ANTROPOLOGER M.V. JØRGEN G. JØRGENSEN

”

Uddannelsessnobberi

34 | FRIE NR. 3 2014

så har vi rigeligt med kan-didater fra kunst- og designskoler, teater eller film-skoler, musikkonservato-rier, magistre i sammenlignende litteratur, antropologer m.v.

Det, der i virkelighedens verden udgør ryg-raden i danske virksomheder og organisati-oner, og dermed det danske velfærdssam-fund, er især de tusinder og atter tusinder af funktionærer, der uden en akademisk baggrund får hverdagen til at fungere. Der er ikke noget galt med akademikere, men dem har vi rigeligt af, så måske er det på tide, at vi taler de mange andre vigtige uddannelser lidt op, så de bliver mere eftertragtede og får den opmærksomhed, de fortjener. n

| Det FRIE ord |

| A-kasse |

Færre medlemmer begår fejl

Der er god grund til at være opmærksom, når man som ledig og efterlønner skal angive timer på sit dagpengekort eller oplyse om ekstra indtægt eller pension. Hvis du sjusker, opfatter systemet det nemlig som snyd.

- Vi ser en del tilfælde, hvor medlemmer enten ikke har forstået reglerne eller forsøger at omgå dem og derfor ved en fejl har fået for mange penge udbetalt. Når vi opdager det,

sendes sagen straks i høring, forklarer forsikringschef Vivi B. Arnoldus. Derudover medfører forkerte oplysninger ofte også en karantæne på alt mellem 20 og 962 timers udelukkelse fra dagpengesystemet. I 2011 blev alle a-kasser pålagt at samkøre deres oplysninger med SKATs indkomstregister hvert kvartal, og det har betydet, at fejlene opdages langt hurtigere end før.

- Nu registreres det automatisk, når nogen har fået udbetalt dagpenge eller andre offentlige ydelser og løn fra en arbejdsgiver på samme tid, siger Vivi B. Arnoldus.

For 150.000 kroner færre fejlDet kan også ses, når regnskabet gøres op. I 2011 fik medlemmerne fejlagtigt udbetalt over 500.000 kroner for meget – sidste år var beløbet, der skulle inddrives, faldet til 360.000 kroner.

- Det er rigtig glædeligt - ikke mindst for dem, det handler om. Uanset, om man har fået for mange penge udbetalt bevidst eller ved en fejl, er det en meget kedelig situation at bringe sig selv i, siger a-kassens for-sikringschef Vivi B. Arnoldus.

Hun peger på flere mulige årsager til faldet. Blandt andet kan tv-programmer om snyd med offentlige ydelser have gjort danskerne mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at give korrekte oplysninger.

- De fleste ledige i dag ved godt, at der føres kontrol, og ellers minder vi dem også om det, når de skal udfylde deres ydelseskort og andre erklæringer, fortæller Vivi B. Arnoldus. n

Af Heidi Callesen

Antallet af sager, hvor medlemmer indberetter forkerte oplysninger og får for mange penge udbetalt, er faldende.

FRIE NR. 3 2015 | 35

36 | FRIE NR. 3 2015

Her finder du os ...

HovedkontorPaghs Gård • Overstræde 2 B • Postboks 925

5100 Odense C • Tlf.: 63 13 85 50

Fax: 63 13 85 55 • fifu@f-f.dk

ÅbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

Mød os rundt om i Danmark og husk at booke dit møde

på forhånd.

Klik ind på f-f.dk/kontakt

| Faglige noter |

I sagen fra højesteret havde virk-somheden begrundet mistan-ke om, at en af deres kvindelige medarbejdere havde lækket for-trolige oplysninger til sin samle-ver om deres produkter.

Mails skal markeres ”privat”I kvindens ansættelsesafta-le stod der, at al korrespondan-ce via virksomhedens it-system blev betragtet som virksomhedens ejendom. Ville medarbejderen sikre sig, at kommunikationen forblev pri-vat, skulle hun have markeret korre-spondancen som ”privat”. Det havde hun ikke gjort.

Brug ikke din arbejdsmail privat

Som udgangspunkt er det strafbart at læse andres private post og e-mails. Men der er undta-gelser. For hvis en arbejdsgiver har en begrundet mistanke om, at en medarbejder har videregivet fortrolige oplysninger, er det tilladt. Det har høje-steret nu fastslået.

Ikke en krænkelse af privatlivets fredVed afgørelsen lagde højesteret bl.a.

vægt på, at medarbejderen var orien-teret om it-politikken, og at de rele-

vante mails ikke havde været mar-keret med ”privat”. Det var derfor ikke en krænkelse af privatlivets fred, at arbejdsgiveren havde læst de omhandlede mails. Den ansatte blev dog frifundet i at have lækket oplysninger.

- Sagen viser, at det er afgø-rende, at arbejdsgiver og medar-

bejder har klare aftaler om brug af private e-mailtjenester på arbejds-

pladsen. Sender du private mails, når du er på arbejde, er det en god ide at

gøre det fra din private mailboks, siger juridisk chef Claus Carstensen.

Frie Funktionærers hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Annie Træholt (næstformand)Finn D. AalestrupMarianne Normann JensenAnker ChristiansenKarin Fredskild

Solvejg Korsgaard

Frie Funktionærers a-kasses hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Karin Fredskild (næstformand)Annie TræholtMarianne Normann JensenAnker ChristiansenSolvejg KorsgaardFinn D. Aalestrup Se mere på f-f.dk

Bestyrelser

FRIE NR. 3 2015 | 37

Efterlønsmøder i oktober og novemberVi holder gratis fyraftensmøder om efterløn.

Møderne henvender sig fortrinsvis til medlemmer, som er tæt på, eller allerede har nået efterlønsalderen.

På mødet vil vi give dig et samlet overblik over efterlønnen og dine muligheder for at bruge den.

Efterlønsbeviset (kan udstedes ved efterlønsalder – ikke v/60 år)

Hvornår kan det bedst betale sig at gå på efterløn?

2 års-reglen

Skattefri præmie

Hvad betyder mine pensionsordninger for efterlønnen?

Kan jeg hæve mine pensionsordninger og undgå modregning?

Hvad sker der med efterlønnen, hvis jeg er ledig?

Arbejde samtidig med efterløn

Kan jeg tage min efterløn med til udlandet?

Er du i hjemmeværnet?Som regel skal arbejdsfrie indtægter, som ikke træder i stedet for løn m.v., ikke trækkes i dagpengene fra a-kassen, Men er du i hjemmeværnet som befalingsmand, kan du blive trukket i dagpenge for et rådig-hedsbeløb.

Rådighedsbeløb er et beløb, der betales, når man står til rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagte vagtperioder.

Reglerne om fradrag gælder også ved midlertidig arbejdsmarkedsydelse og efterløn. Kontakt a-kassen, hvis du er i hjemmeværnet og modtager dagpen-ge eller efterløn.

Du tilmelder dig på f-f.dk under Medlemstilbud

København, torsdag den 29. oktober 2015

Aarhus, torsdag den 5. november 2015

Vejen, mandag den 16. november 2015

Odense, mandag den 23. november 2015 Tidsrum: kl. 17.00 til 19.30.

Der vil være kaffe/te, sandwich og vand. For at kunne deltage, skal du være medlem af a-kassen, og du har mulighed for at tage en kollega eller anden ledsager med.

Vel mødt!

Tid og sted:

38 | FRIE NR. 3 2015

| Frie Elite |

Vil du opgraderes til

ores nye Frie Elite medlemskab er til dig, som gerne vil have vores mest eksklusive fagforeningsmed-lemskab. I dette medlemskab er der tænkt på næsten alt. Du får

rådgivning og hjælp, der rækker langt ud over juridisk bistand, som oftest er det, mange forbinder med ordet fagforening.

Frie Elite er medlemskabet for dig, som gerne vil opretholde din levestandard gen-nem lønsikring, hvis du er uheldig at blive ledig. Det er til dig, som har interesse og behov for at have adgang til karrierespar-ring og coaching i dit arbejdsliv. Du kan også blive optaget i vores CV-database, hvor vi vil kunne matche dig med en inter-esseret arbejdsgiver. Du vil helt automa-tisk blive tilbudt et årligt karrierecheck samt blive inviteret til to årlige VIP-arran-gementer, som alene afholdes for Frie Elite medlemmer. Du vil naturligvis også have adgang til hele paletten af vores mange andre gode medlemstilbud.

Lønsikring og genplaceringI Frie Elite er du dækket på den bedst mulige måde, og gennem den gratis lønsikring er du omfattet af et meget effektivt genplacerings-forløb, som træder i kraft i det øjeblik, du bliver opsagt.

Frie Funktionærer har utro-lige gode resultater med det skræddersyede genplace-ringsforløb for medlemmer med lønsikring. Vi har nemlig mulighed for at planlægge et forløb, som er tilpasset den enkelte. Med den individuelle tilgang, hvor du har en per-sonlig karrierekonsulent til din rådighed, opnår du, at rådgivningen hen imod et nyt job er helt optimal. Der er nemlig stor for-skel på, hvad den enkel-te har brug for. Nogle

V

Frie Elite Af Henriette Løwe-Madsen, forsikringskonsulent

Vores nye Frie Elite medlemskab giver dig mulighed for gratis lønsikring, hvor du får karrieresikring med i købet.

– og have gratis lønsikring?

har aldrig skrevet en ansøgning før og skal have koncentreret hjælp og vejledning til det, andre skal måske blot have støtte og motivation i jobsøgningen. Mange af vores medlemmer fremhæver efter et genplace-ringsforløb, at den individuelle tilgang har været altafgørende for processen.

Med en lønsikring får du udbetaling i 260 dage eller det, der svarer til et arbejdsår. Dog er den gennemsnitlige ledighedspe-riode for et medlem med lønsikring mar-kant lavere end for medlemmer, der ikke har lønsikring. Medlemmer med lønsikring er i gennemsnit kun ledige i et halvt år.

Specielt den omgående indsats, allerede på opsigelsestidspunktet, er meget vigtig.

For mange er det en ekstra tryghed at vide, at man er dækket optimalt, hvis uhel-det er ude, og man står med en opsigelse i hånden.

Med Frie Elite ønsker Frie Funktionærer at leve op til strategien om at give med-lemmerne mulighed for at vælge præcis det produkt, som passer til den enkeltes behov. Så hvis du vil have optimal dækning i alle aspekter af arbejdslivet, er Frie Elite et rigtigt valg for dig. n

IKan jeg få Frie Elite?

For at få Frie Elite skal du arbejde mindst 30 timer pr. uge ved den samme arbejdsgiver, have ret til mindst 3 måne-ders opsigelsesvarsel og have været i uafbrudt job i mindst 18 måneder.

De første 1.000 kr. på den supple-rende lønsikring er gratis og de første 2.000 kr. på Fri Lønforsikring (uden a-kasse) er gratis. Du kan forsikre dig op til 32.000 kr. pr. måned.

Frie Elite er et af vores fem individuelle medlemskaber. Læs mere om medlem-skaberne på f-f.dk/fagforening eller ring til os på 63 13 86 50 og lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige medlemskab til dig.

VIDSTE DU, AT KUN HALVDELEN AF DE MEDLEM-MER, DER HAR EN LØNSIKRING OG HAR MOD-TAGET EN OPSIGELSE, BLIVER REELT LEDIGE EFTER DERES OPSIGELSESPERIODE?

40 | FRIE NR. 3 2015

| Årets karrierehistorie |

Nyt job uden at sende en ansøgning

rdene faldt på en fredag og kom fra en mand, der kun fire timer før havde haft Britta Anderskov Karlsen til jobsamtale. Han tilbød hende jobbet som sekretær i sit

byggeentreprenørfirma, uden hun over-hovedet havde nået at sende virksomhe-den en ansøgning.

- Da jeg fik det opkald, blev jeg simpelt-hen så glad, at jeg ikke kunne være i min krop. Jeg var nødt til med det samme at dele min glæde med nogen, så derfor fik jeg ringet til både min moster, mine børn og den medarbejder i Frie Funktionærer, som havde hjulpet mig med at få jobbet.

18 måneders ledighedHalvandet år før var Britta efter 15 års fastansættelse blevet opsagt på sin gamle arbejdsplads. Da de outsourcede og fyrede folk, var der ikke længere brug for en sekretær til at styre administrationen på det lokale kontor.

- Det var totalt surrealistisk at miste sit job – jeg havde jo aldrig stået uden for arbejdsmarkedet før. Når jeg vågnede om morgenen, kunne jeg godt i et halvt sekund tro, at alting var, som det plejede, men så kom virkeligheden væltende ned over mig, og det var en periode, hvor jeg var ret ked af det.

Men i stedet for at give op byggede Britta Anderskov Karlsen sin nye hverdag op med nye rutiner. Allerede inden opsigelsesperi-oden sluttede, havde hun været på kurser for at lære at skrive en ansøgning og et CV anno 2014. Derudover tog hun også en del kurser på blandt andet Erhvervsakademiet og arbejdede frivilligt i en netværksgruppe for ledige seniorer.

- Det var 15 år siden, jeg sidst havde sendt en ansøgning, og jeg kendte intet til alle kravene i a-kasserne. Så det var vig-tigt for mig at få sat mig ind i tingene, men også at forbedre mine kompetencer og

O

Af Heidi Callesen

56-årige Britta Anderskov Karlsen mistede sit arbejde efter 15 år i samme firma. Efter forgæves at have sendt over 100 ansøgninger af sted, kom der et jobtilbud ind ad døren fra en uventet kant.

Magasin FRIEs udsendte reporter, Heidi Callesen, mødte vinderen af Årets karri-erehistorie, Britta Anderskov Karlsen, til en snak om, hvordan hendes karriere fik et skub.

”Nu har jeg besluttet mig – jeg vil rigtig gerne ansætte dig”.

FRIE NR. 3 2015 | 41

holde mig i gang. Jeg prøvede at bygge en arbejdsdag op med aktiviteter, der holdt mig i gang og klar til, når jeg fik et nyt job.

Frie Funktionærer hjalpEfter at have sendt over 100 ansøgninger af sted, faldt optimismen dog en smule, fortæller Britta Anderskov Karlsen. Men netop som hun havde vænnet sig til en hverdag derhjemme i stedet for blandt kolleger, modtog hun en mail fra Frie

Konkurrence: Vinderen af Årets karrierehistorie

Funktionærer, der viste sig at blive altaf-gørende. Medarbejderen fra JobHR havde på eget initiativ sendt Brittas CV til et rekrutteringsfirma, der havde slået et job op, som matchede hendes kvalifikationer.

- Det, tænkte jeg, var pragtfuldt. At hun kunne læse mig og mine behov så godt og selv påtog sig så aktiv en rolle i at hjælpe mig med min jobsøgning. Hvis jeg selv havde set stillingsopslaget, havde jeg måske holdt mig fra at søge, fordi de skrev,

DET VAR 15 ÅR SIDEN, JEG SIDST HAVDE SENDT EN ANSØGNING, OG JEG KENDTE INTET TIL ALLE KRAVENE I A-KASSERNE. SÅ DET VAR VIGTIGT FOR MIG AT FÅ SAT MIG IND I TINGENE, MEN OGSÅ AT FORBEDRE MINE KOMPETENCER OG HOLDE MIG I GANG. BRITTA ANDERSKOV KARLSEN

”

man skulle kunne tysk flydende, og det kan jeg altså ikke. Men medarbejderen syntes alligevel, at opslaget passede perfekt på mig, siger Britta Anderskov Karlsen.

Det viste sig også hurtigt at være helt rig-tigt. Britta blev kaldt til samtale, og efter et par møder modtog hun opkaldet fra sin chef. To uger efter Frie Funktionærer havde sendt hendes CV videre, stod hun med en fastansættelse i hånden.

- Så måtte jeg jo af sted med chokolade til hende, der havde hjulpet mig, griner Britta Anderskov Karlsen og fortsætter:

- Jeg er rigtig taknemmelig for, at hun fulgte sin egen mavefornemmelse, troede på mig og dermed er skyld i, at jeg i dag har et arbejde. Endda et, som jeg er endnu gla-dere for end mit tidligere. n

Britta Anderskov Karlsen vandt konkurrencen om Årets karrierehistorie, som blev skudt i gang i Magasin FRIE nr. 1 2015. Her bad vi læserne om at dele erfaringer omkring karriere/job til inspiration for andre.

Britta Anderskov Karlsen blev præmieret med et week-endophold på Henne Mølle Å Badehotel.

Læs her i artiklen, hvad Britta gjorde for at redde arbejdslivet og få arbejdsglæden tilbage efter at have mistet sit elskede job pga. outsourcing.

IEr du blevet opsagt, så hent gode råd på f-f.dk under kviksvar – din situation og få overblik over, hvad du skal huske på som ledig.

42 | FRIE NR. 3 2015

| A-kasse |

ravene har haft drastiske konse-kvenser, fordi mere end 60.000 ledige er faldet ud af dagpenge-systemet. Efter massiv kritik af dagpengesystemet, besluttede

den daværende regering i maj 2013 derfor at nedsætte en dagpengekommission til at gennemføre et grundigt servicetjek og komme med anbefalinger til et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem.

Ønsket var et mere moderne og robust dagpengesystem, hvor flest muligt væl-ger at forsikre sig mod arbejdsløshed. Men samtidig måtte det ikke indebære en lavere beskæftigelse eller en svækkelse af de offentlige finanser. Begrænsninger, der har mødt udbredt kritik, fordi det nærmest er umuligt at lave et bedre dagpengesy-stem, hvis ikke der må bruges penge.

Dimittenders dagpengeI ventetiden på rapporten har tænketan-ken Cepos meldt sig med et forslag om at reducere i dimittendsatsen. De mener ikke, der er grund til, at man skal stige fra SU’ens ca. 6.000 kr. om måneden til en dimittendsats på ca. 14.700 kr., når man går fra at være studerende til ledig.

En forringelse af dimittendsatsen vil være meget alvorlig for nyuddannedes øko-

nomi, samtidig med den helt vil fjerne de nyuddannedes incitament til at være med-lem af en a-kasse. Derved reducerer man forsikringsgraden, så de i stedet for kom-mer på kontanthjælp ved ledighed.

Rapport lækketKommissionens nu årelange arbejde på at opstille mulige alternativer til det nuvæ-rende dagpengesystem er hidtil foregået bag hermetisk lukkede døre. Men en læk-ket rapport til dagbladet Politiken i midten af august løftede sløret for nogle af kom-

KOMMISSIONSRAPPORT: Sådan forbedrer vi dagpengesystemet

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen Illustration: Lilian Brøgger

missionens tanker om, hvordan dagpen-gesystemet kan se ud fremover, selv om anbefalingerne først præsenteres officielt den 19. oktober 2015 på et pressemøde.

Tre bud på et nyt dagpengesystemDen lækkede rapport viser, at der arbejdes med tre modeller for det fremtidige dag-pengesystem. I hvert fald ser det ud til at være, hvad kommissionens medlemmer kan blive enige om.

K

Ved dagpengereformen i 2010 blev dagpengeperioden reduceret fra fire til de nuværende to år. Samtidig blev kravet for genoptjening af en ny dagpengeperiode fordoblet fra 26 til 52 ugers fuldtidsarbejde.

FRIE NR. 3 2015 | 43

KOMMISSIONSRAPPORT: Sådan forbedrer vi dagpengesystemet

Alle tre modeller indebærer lavere dag-penge.

Model 1 er at ”forlænge dagpengeperioden fra to til tre år”. Det indebærer, at dagpenge sænkes med mellem seks og 15 pct., alt efter hvem og hvor mange af dagpenge-modtagerene, reduktionen skal gælde.

Model 2 er at fortsætte med en to-årig dagpenge-periode. Som noget nyt skal et halvt års arbejde ”udløse et tredje år med dagpenge på 80 pct.-satsen”, som det står skrevet i den lækkede rapport fra kommissionen.

Model 3 er, at man gør det muligt løbende at gen-optjene og bruge dagpenge, hvor der optjenes to måneders dagpengeret for hver måned i beskæftigelse. Samtidig med, at dagpengene reduceres med fem pct., når den optjente dagpengeret er lavere end et år.

Rapporten anslår, at mellem 1.500 og 3.000 færre årligt risikerer at opbruge deres ret til dagpenge – afhængig af, hvilken model, man vælger.

Forhandlinger i efteråretEn færdig rapport fra dagpengekommis-sionen betyder ikke et fikst og færdigt dagpengesystem. Den 19. oktober frem-lægger kommissionen officielt rapporten, og derefter skal politikerne forhandle en aftale på plads. Frie Funktionærer finder det positivt, hvis politikerne forbedrer muligheden for at genoptjene retten til dagpenge og giver en længere dagpenge-periode, så vi undgår, at der er så mange, der falder ud af systemet. Men det er be-tænkeligt, at man overvejer at forringe dagpengesatsen. n

44 | FRIE NR. 3 2015

| Kurser 2015 |

Af Inge Lise Sørensen, medlemschef

varet på det er ja. Dine digitale fodspor vil være tilgængelige, og derfor er det vigtigt at tænke sig om, når man kommenterer indlæg, uploader billeder osv.

Sociale netværkssites som LinkedIn og Facebook har trukket vores netværk op til overfladen og gjort det synligt for enhver. Det er nemlig ikke kun vennerne, der kan se oplysningerne. Som du også kan læse om her i magasinet, så bruger virksomhe-derne i vid udstrækning både Facebook, Twitter og LinkedIn til at hente oplysninger på ansøgere og finde emner til ledige stil-linger. Derfor skal vi tænke os om, når vi sætter fodspor, som bliver en del af vores identitet – også på den lange bane.

S

Hvilke fodspor sætter vi, når vi tweeter, uploader billeder og kommenterer ind-læg på Facebook, LinkedIn og andre digitale netværkssites? Har det overhovedet nogen betydning i karrieremæssig henseende, og er det noget, vi behøver at bekymre os om?

Kursus: ”Dine digitale fodspor – dit nye CV”

I efteråret udbyder vi derfor kurser med fokus på brug af digitale medier, både i privat regi og i forbindelse med opbygning, pleje og brug af netværk rent profes-sionelt. Din digitale profil bliver sat på dagsordenen, og kursisterne lærer at bruge de digitale medier til at fremme karrieren og gøre afstanden til drømmejobbet kortere. Vi har allieret os med tidligere digital udviklingschef i Berlingske Media, Annemarie Kirk, som er indehaver af virksomheden Haai. Hendes gode råd om LinkedIn kan du også læse mere om i magasinet på side 32.

Vi kalder kurset ”Dine digitale fodspor – dit nye CV”. Kurset henvender sig især til unge, som savner inspiration til, hvordan man opbygger et netværk, hvordan man kan bruge det både privat og professionelt og sidst, men ikke mindst, de ting, man skal være opmærksom på IKKE at gøre. n

Kursus: Få styr på dine digitale fodspor

FRIE NR. 3 2015 | 45

“Det sker” hos Frie FunktionærerOBS!Med ”Det sker” ønsker vi at give dig en samlet oversigt over aktiviteterne i Frie Funktionærer. Derfor indeholder oversigten også aktiviteter, kurser og arrangementer, hvor der kun er få plad-ser tilbage eller aktiviteter, der kan være ”UDSOLGT” eller allerede afholdt, når magasinet udkommer. Vi opfordrer dig til løbende at holde dig orienteret på f-f.dk og på Frie Funktionærers Face-book-side, hvor vi lægger nye arrange-menter på, lige så snart de er planlagt. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få besked direkte i din mailboks.

GRATISEFTERLØNS-

MØDER

OKTOBER

06.10.2015 Besøg hos Johan Bülow Lakrids UDSOLGT Hvidovre

06.10.2015 Rundvisning på Aarhus Airport Kolind

07.10.2015 PowerPoint grundlæggende – kursus Aarhus

08.10.2015 Dennis Knudsen og team – VIP arrangement København

20.10.2015 Engelsk for fortsættere – kursus over 5 uger Aarhus Odense København

20.10.2015 Freddy Meyer – fyraftensmøde Ringsted

21.10.2015 Freddy Meyer – fyraftensmøde Odense

23.10.2015 PH-aften på Henne Mølle Å Badehotel UDSOLGT Henne

25.10.2015 Tur i ”Grand Canyon” på segway Aarhus

26.10.2015 Dine digitale fodspor – dit nye CV – workshop København

27.10.2015 Freddy Meyer – fyraftensmøde København

27.10.2015 LinkedIn 2 – workshop Odense

28.10.2015 Freddy Meyer – fyraftensmøde Viborg

28.10.2015 Dine digitale fodspor – dit nye CV – workshop Aarhus

28.10.2015 Hovedbestyrelsesmøde

29.10.2015 Efterløn – fyraftensmøde København

NOVEMBER:

03.11.2015 PowerPoint grundlæggende – kursus København

04.11.2015 Dine digitale fodspor – dit nye CV – workshop Odense

05.11.2015 Efterløn – fyraftensmøde Aarhus

10.11.2015 Besøg på julemærkehjemmet Fjordmark Kruså

16.11.2015 Efterløn – fyraftensmøde Vejen

18.11.2015 Foredrag med Thyra Frank UDSOLGT Skanderborg

23.11.2015 Efterløn – fyraftensmøde Odense

26.11.2015 Julehygge på Børglum Kloster Børglum

DECEMBER:

05.12.2015 Hovedbestyrelsesmøde

SÆSON 2015: Billetter til BonBon-Land Holmegaard

Billetter til LEGOLAND® Billund

KendisKryds

ww

w.p

ib.d

k ·

65

Dyrk hjernegymnastik VIND| Hjernebrud |

GAVEKORT

VINDSUPER-

SEND INDOG VIND

Send løsningen på krydsordet elektronisk til hjernebrud@f-f.dk og vind SuperGavekort Vær med i lodtrækningen om: 1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kr.2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kr., 3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kr.

Vinderne offentliggøres på f-f.dk. Indsendes inden den 9. november 2015

46 | FRIE NR. 3 2015

FERIE & FRITIDBOOK

DIN FERIEBOLIGONLINE PÅ

F-F.DK

Bestil nemt din ferie onlineUanset årstid er det dejligt at komme lidt væk fra hverdagen. Måske kan Frie Funktionærers ferietilbud hjælpe dig med det.

Klik ind på f-f.dk under medlemstilbud og tag et kig i booking-kalenderen for at danne dig et overblik over, hvor og hvornår, der er ledige uger. Bemærk! Vi har fortsat ledige uger i fx oktober og november.

Du er altid velkommen til at kontakte ferie-/fritidsafdelingen på tlf.: 63 13 86 11, hvis du har spørgsmål.

Hold dig orienteret om de nyeste tilbud på f-f.dk, hvor du også kan tilmelde dig Frie Funktionærers nyhedsbrev.

Efterårsferie i AlsaceKom og nyd det franske efterår på vinruten midt i naturen et par kilometer fra Eguisheim og Colmar. Tilbuddet gælder i peri-oden 10. - 31. oktober 2015.

Hôtel Husseren les Châteaux er et hyg-geligt hotel beliggende ved foden af Vogeserne, 6 km syd for Colmar. Lands-byen, som hotellet er opkaldt efter, er den højst beliggende på den Alsaciske vinrute. Hotellet har restaurant, brasserie, pool og tennis, og der arrangeres vinsmagning af franske vine.

Læs mere om hotellet på www.hotel-husseren-les-chateaux.com

Ønsker du et værelse uden pension, gives der 15 % rabat på værelsesprisen – gælder også for dine rejseledsagere.

Find gode tilbud på ferieboliger, Danland/DanCenter og hoteller på f-f.dk

LANGELANDBOGENSE

SKAGEN

ALSACE

5 dage / 4 nætter inkl. morgenbuffet og 3-retters aftensmenu:Medlemspris pr. person: € 367,00 – Normalpris pr. person: € 397,00 (hertil skal tillægges lokalskat € 0,99 pr. dag pr. person).

7 dage / 6 nætter inkl. morgenbuffet og 3-retters aftensmenu:Medlemspris pr. person: € 557,00 – Normalpris pr. person: € 597,00(hertil skal tillægges lokalskat € 0,99 pr. dag pr. person).

Få flere informationer om opholdet på f-f.dk

Som studerende på SU får du både gratis a-kasse og fagforening hos Frie Funktionærer. Er du elev med løn koster fagforeningen kun 50 kr./md.

ER DU STUDERENDE ELLER ELEV?

*Alm. sms-takst. Udbyder: Frie Funktionærer,Overstræde 2 B, 5100 Odense C, tlf. 70 30 16 17

HOS OS KAN DU FÅ:KARRIEREHJÆLP,JURIDISK HJÆLP

OG GODE RABATTER M.M.LÆS MERE PÅ F-F.DK

SEND EN SMSMED TEKSTEN

FF2 TIL 1241*,SÅ RINGER VI DIG OP.

(DET KOSTER ALM. SMS-TAKST).

Studerende

0 kr. pr. md.