Embed Size (px)
DESCRIPTION
I det sidste års tid har jeg holdt rigtig mange oplæg om megatrends og globale tendenser for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker bruges af bibliotekerne. Men hvad sker der hvis man vender perspektivet og i stedet for at se på forandringerne i informationsmiljøet, ser på borgernes forventninger og behov? Bliver billedet så et andet? Jeg har i gjort forsøger og har i dag præmierer på den vinkling til konference på Statsbiblioteket i Aarhus. Du kan se mere om konferencen her http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/invitation-til-kontaktdag-2014 Og så oplægget her www.biblioteksdebat.dk
Citation preview
Michel Steen-Hansen db.dk
Fremtidens biblioteker og de nye brugere
Hva´vil de ha´?
Har vi det?
fremtidensbiblioteker.dk
fremtidensbiblioteker.dk
Fem globale tendenser, der vil
ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre
global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil
åbne mulighed for nye
stemmer og grupper vil blive
hørt
Tendens 5:
Den globale
informationsøkonomi
forvandles af nye
teknologier
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre
større værdi til informationsfærdigheder såsom
elementær læsning og kompetencer inden for digitale
værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere
områder støde på barrierer, som står i vejen for
inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj
grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan
eje, tjene på, dele og få adgang til information.
"Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"
• Tjaaa – men det accepterer vi i
et liberalt kapitalistisk samfund
Vi ved det!
Gør de?
• Hvis man i stedet for at se på
forandringerne i informationsmiljøet,
ser på borgernes forventninger og
behov?
• Bliver billedet så et andet?
Har bibliotekerne noget at tilbyde fremtidens borger?
Segmentanalyse
Internet, e-bøger og google har
overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af
internet, digitale tilbud og google.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største
tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de
unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt
33%.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
Den kulturelle superbruger
• 40-59 år
• Par med udeboende børn (38%)
• Den gruppe blandt de voksne,
hvor flest bor i storby (33%)
• Funktionær eller efterlønner
• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse
(36%)
• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester
anden mindst.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
Interesse for Bibliotekets e-ressourcer
19%
0%
1%
14%
16%
18%
19%
28%
29%
34%
56%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle (gennemsnit
Moden kvinde fra lavere middelklasse
Senioren
Nørden
Individualisten
Unge arbejdere
Børneforældre over 30
Unge på ungdomsudd.
Unge børneforældre
Unge videregående udd.
Den kulturelle superbrugeren
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
v
Digitalt forbrug
Hvis bibliotekerne altså har det de vil ha´?
Hvem skal afgøre hvad
bibliotekerne har at byde på?
Hvem ved hvad de vil ha´?
Ikke alle dem, der ikke kommer på biblioteket, kan
leve af at spille fodbold
Skal bibliotekerne række ud?
