2

æredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukket legeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug af gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kunst lokalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter - Værksted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for affald - Graffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk genbrugshave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med udendørs haveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen som en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres mellem gennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding - Væggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digital væg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekoder på væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges til: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys til pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Have affald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget af genbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granulat som støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale måtter til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter støjen - Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding er en vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne indflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersiden - Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker, affaldsforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange biler - Informationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske og tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren - Spejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydelig markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende guidelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efter fraktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer; fremtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte genbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg brugbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center - Far kan aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald, bålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet efter brugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuldt skrot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn - Integrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilvask drevet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv som muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. gårdsplads, længer, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og det oplevelsesrige - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; blomsterbede ved haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmål - Støj borgen; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydisolerende tekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske materialer eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ressourcer pladsen indeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port af genbrugsmaterialer - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få reklame - Flybare moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning af bil via solceller - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarende energi igennem integrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer; trykimprægneret porcelæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringen - Collage, patchwork; eksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød belægning under containere - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; fuglekvidder, DB måler, heavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; viser tydeligt direkte genbrug Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer der registrer fortætninger, travlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfundet - Udstilling af bæredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukket legeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug af gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kunst lokalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter - Værksted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for affald - Graffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk genbrugshave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med udendørs haveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen som en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres mellem gennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding - Væggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digital væg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekoder på væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges til: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys til pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Have affald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget af genbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granulat som støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale måtter til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter støjen - Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding er en vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne indflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersiden - Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker, affaldsforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange biler - Informationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske og tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren - Spejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydelig markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende guidelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efter fraktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer; fremtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte genbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg brugbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center - Far kan aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald, bålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet efter brugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuldt skrot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn - Integrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilvask drevet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv som muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. gårdsplads, længer, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og det oplevelsesrige - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; blomsterbede ved haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmål - Støj borgen; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydisolerende tekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske materialer eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ressourcer pladsen indeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port af genbrugsmaterialer - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få reklame - Flybare moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning af bil via solceller - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarende energi igennem integrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer; trykimprægneret porcelæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringen - Collage, patchwork; eksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød belægning under containere - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; fuglekvidder, DB måler, heavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; viser tydeligt direkte genbrug Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer der registrer fortætninger, travlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfundet - Udstilling af bæredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE STØJVÆRN

GRØNT DESIGN

Pjecen er udarbejdet af:

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvad læser du? ..........................................................................5

Hvem er det relevant for? .........................................................7

IDESKABENDE WORKSHOP

Workshoppens deltagere ........................................................11

Baggrund for workshoppen .....................................................12

Udsagn fra workshoppen ........................................................13

Workshoppens output .............................................................17

FREMTIDIGE IDENTITETER

Den indbydende genbrugsstation .........................................23

Den innovative genbrugsstation ...........................................35

BÆREDYGTIGE KONCEPTER

Det grønne støjværn ...............................................................45

Det genbrugte støjværn .........................................................51

Det producerende støjværn ...................................................57

Det aktive støjværn ................................................................63

5

HVAD LÆSER DU?

Hvordan ser fremtidens bæredygtige genbrugsstation ud? Dette spørgsmål har Vestforbrænding sat sig for at undersøge igennem en række innovationsforløb. Følgende pjece er et resultat af et sådant forløb.

Pjecen illustrere hvordan et nyt perspektiv på genbrugsstationen, og særligt dens støjværn, kan medvirke til at skabe værdiforøgelser for både miljø og mennesker – og kan medvirke til at udvikle forstå-elsen af ’affald’ som en værdifuld ressource.

Pjecen er opdelt i tre kapitler:

IDESKABENDE WORKSHOP

Første del beskriver arbejdet fra en workshop afholdt I november 2012. Workshoppens formål var at genererer ideer til et bæredygtigt støjværn til Farum genbrugsstation.

FREMTIDIGE IDENTITETER

Pjecens anden del indeholder en række ideer til hvordan genbrugs-stationens identitet kan udvikles. Afsnittet handler således om de værdier som genbrugsstationen i fremtiden kan signalere, og de aktiviteter der kan foregå.

BÆREDYGTIGE KONCEPTER

Denne del beskriver fire koncepter til udførelsen af et støjværn. Koncepterne vil kunne bruges som inspiration for de kommuner der ligesom Furesø står overfor at skulle dæmpe støj fra deres gen-brugsstationer.

6

Ambitionen med denne pjece er, at vise

hvordan udførelsen af et støjværn kan

medvirke til at give genbrugsstationen

en ny identitet, og hvordan en attraktiv

genbrugsstation kan medvirke til et

attraktivt lokalmiljø.

7

HVEM ER DET RELEVANT FOR?

Pjecen illustrere hvordan et integreret innovationsforløb med Vestfor-brænding samt kommunale og eksterne aktører, kan resultere i ideer og koncepter til løsning af en specifik kommunal udfordring. Pjecens ideer er således især relevant for kommuner der ønsker at udvikle de-res egen fremtidige bæredygtige genbrugsstation.

KOMMUNE

Den enkelte kommune kan bruge denne pjece som inspiration, både til konkret udformning af støjværn, men også til stadig udvikling af frem-tidens bæredygtige genbrugsstation. Ved at gøre genbrugsstationen til en mere attraktiv nabo, vil lokalområderne omkring lettere kunne udvikles med eksempelvis boliger og erhverv, og der vil kunne opnås en samhørighed genbrugsstation og naboer imellem.

ERHVERV

Generelt vil et større fokus på genbrugsstationens identitet, udseende og støjniveau, hjælpe til at løfte omkringlæggende områder, og gøre dem mere attraktive for erhvervslivet. Herudover indeholder pjecen in-spiration til nye former for samspil imellem genbrugsstation og lokalt erhverv.

BORGERE

Pjecen giver ideer til, hvordan et støjværn kan medvirke til at gøre genbrugsstationen attraktiv for et større segment af borgere, både igennem udseende og aktiviteter.

8

Pjecen indeholder koncepter for hvordan et

støjværn kan bidrage til en mere bæredygtig

genbrugsstation ved eksempelvis at rense vand,

producere ren energi, øge biodiversiteten eller

illustrerer materialeværdi.

WORKSHOP

DELTAGERES. 13

BAGGRUNDS. 14

UDSAGN S. 15 - 18

IDEERS. 19 - 22

”Målet for workshoppen var at udvikle

ideer til et nyt støjværn til Farum

genbrugsstation.

Udgangspunktet var Furesø

kommunes behov for at reducere

støjniveauet fra pladsen, således at

området omkring kan udvikles med

boliger og erhverv”

11

ARRANGØRER

Emilie Mille Müller, Projektleder, Vestforbrændingen, Frieda Molin, Vestforbrænding, Facilitator

DELTAGERE

Benny Jepsen, Arkitekt, Bureau detours, Kristoffer Tejlgaard, Arkitekt, Bureau detours, Nikolaj Bebe, Innovationskonsulent, DAFNAP, Sille Krukow, Kommunikationsdesigner, I NUDGE YOU,

Nicholas Krøyer Blok, Projekt manager, Cradle people, Svend Erik Mikkelsen, Ingeniør, COWI,

Morten Norman Lund, Ingeniør, GXN, Lasse Lind, Arkitekt, GXN, Eran Ben-Ami, Studerende, In-

geniørhøjskolen, Tue Bondo Arentoft, Studerende_ Arkitektskolen, Sarah Julie Svale Hollesen,

Studerende, KEA, Britt Gundersen, Grafisk designer, 2plus1

FAGLIGE INPUT

Flemming Bauer, Cand. Scient geografi, Vestforbrænding, Ida Toldbod, Konsulent, Poco Piu,

Heidi Juhl Hansen, Civilingeniør, Furesø Kommune, Britt Anthony, Pladsmedarbejder, Furesø

kommune

12

Workshoppens to dage var opdelt med en blanding af oplæg og koncept-udvikling i forskellige grupper. Oplæggene gav deltagerne en baggrunds-viden om den konkrete opgave samt om Vestforbrændingens hidtidige arbejde med fremtidens bæredygtige genbrugsstation. De ideer og koncepter der blev udviklet i løbet af workshoppen kan grundlæggende opdeles i to spor:

OVERORDNEDE IDEER

Dette spor forholdt sig til en større kontekst end den specifikke gen-brugsstation i Farum. Ideerne handlede mere om hvilke funktioner og værdier en genbrugsstation i fremtiden kan have.

IDEER TIL STØJVÆRN

Det andet spor forholdt sig mere specifikt til opgaven om at reducere støj ved genbrugsstationen i Farum. De ideer der blev udtrykt forholder sig generelt til støjværnet som mere en blot et element der kan redu-cere støjgener. Støjværnet blev anskuet som et element der både kan fremme forståelsen for de processer der foregår på pladsen samt give kommunen og genbrugsstationen en bæredygtig identitet.

BAGGRUND FORWORKSHOPPEN

13

„Måske kan det gøres mere intuitivt

at bruge pladsen ved at opdele efter

afleveringsscenarier i stedet for frak-

tioner, eksempelvis: Flyttedag, ned-

rivning, haverydning osv“

“Hvorfor skal genbrugspladsen kun

løse et praktisk problem, og ikke også

være et mødested borger, kommune

og erhverv imellem?”

UD

SAGN

FRA W

ORKSHO

PPEN

//O

VER

OR

DN

ED

E ID

EER

„Pladsen kan Integrere aktiviteter der

henvender sig til brugerne såsom pøl-

sevogn ved udgangen eller bilvask dre-

vet af solceller og opsamlet regnvand“

Workshop >>

Udvikling af ideer under workshoppen

14

15

16

UD

SAGN

FRA W

ORKSHO

PPEN

//ID

EER

TIL STØ

JVÆ

RN

”Støjvæggen kan være en fysisk lege-

plads med et genbrugs forhindringsbane

hvor børnene kan lege og lære, imens far

kan aflevere skrald”

”Væggen kan opdeles efter tekniske og

biologiske materialer eksempelvis biolo-

giske på ydersiden og tekniske på inder-

siden”

”Muren kan bruges som informations-

flade til statistikker over affaldsforbrug

eller over materialeindholdet på gen-

brugspladsen. Den kan vise sjove fakta

såsom; så meget skrot går der til så

mange biler”

<< Workshop

Udvikling af ideer under workshoppen

17

Opsummerede koncepter >>

Tegninger og illustrationer fra de endelige koncepter der blev

udviklet under workshoppen

GENBRUGSGODSET

Genbrugsgodset repræsenter ideen om at ændre genbrugsstationens image fra losseplads til et eksklusivt sted. Ideens opbygning er inspireret af et traditionelt gods. Godset indeholder blandt andet indgangsport af genbrugs-materialer, labyrint og legeplads til besøgende børn, gårdsplads til genbrug og–længer til forskellige oplysende og praktiske aktiviteter.

KOM IGEN PARK

Kom igen parken handler om at gøre genbrugsstationen til et sted man har lyst til at komme tilbage til, og som giver grønne kvaliteter til naboerne. Ideen indeholder eksempelvis nyttehaver fra kompost, et offentligt udkigs-punkt og grønne terrasser som naboer og besøgende kan opholde sig på.

WORKSHOPPENS OUTPUT //IDEER

18

19

20

<< Opsummerede koncepter

Tegninger og illustrationer fra de endelige koncepter der blev udviklet under workshoppen

WORKSHOPPENS OUTPUT //IDEERSTØJDOME

Støjdomen er et radikalt bud på hvordan støjreduktion kan kombineres med et ikonisk byggeri, der giver genbrugspladsen en helt ny identitet. En kuppelkonstruktion i genbrugsmaterialer på et begrønnet funda-ment, holder støjen inde og giver omgivelserne et grønt opholdsareal og en tydelig arkitektonisk struktur, der adskiller sig fra andre bygge-rier.

BORGEN

Borgen er et sted der igennem nye aktiviteter giver genbrugsstationen en ny identitet. Den har således en borgmur af gamle bildæk og kom-post som besøgende kan gå og lege på. Herudover er den en politisk ’borg’- en platform for politisk kommunikation, hvor borgerne møder deres kommune og politikere, og hvor børn kan blive slået til ’ridder af skrald’.

21

IDENTITET

DEN INDBYDENDE

GENBRUGSSTATIONS. 26 - 36

DEN INNOVATIVE

GENBRUGSSTATIONS. 38 - 44

IDENTITET ”Hvilken identitet har fremtidens

genbrugsstation - er den åbent sted

der henvender sig til omgivelserne?

Er den et symbol på bæredygtig

udvikling og skaber den ny

samhørighed imellem borger,

kommune og erhvervsliv?”

23

24

Pjecens følgende del giver inspiration til en udvikling af genbrugssta-tionens identitet. Genbrugspladsens Identitet kan styrkes ved i højere grad at gøre den til et indbydende sted.

Dette kan gøres ved at gøre pladsen mere visuelt tiltalende, samt ved at integrere nye oplevelser i forbindelse med besøget.

DEN INDBYDENDE GENBRUGSSTATION

25

i

Borgerservice: Mødested imellem borger og

kommune

Hurtig eller oplevende: Genbrugsstationen

med en effektiv og en oplevelsesrig rute

Direkte genbrug: F.eks. en spejderdrevet butik hvor direkte genbrug kan fremmes

26

GENBRUGSSTATIONEN ER

ET MØDESTED

HURTIG ELLER OPLEVENDE

Genbrugsstationen kan i fremtiden blive attraktiv for en større del af kommunens borgere, både de daglige brugere såsom håndværkere, og dem der kommer på pladsen ved specielle lejligheder. Man kunne ek-sempelvis forestille sig en opdeling af erhvervsmæssigt og privat flow, således at det hurtige og funktionelle kunne adskilles fra det mere op-levelsesbaserede via en hurtig rute og en oplevelsesrig rute.

BORGERSERVICE

Hvordan kan relationen imellem borger og kommune styrkes via gen-brugsstationen? Man kan eksempelvis forestille sig at genbrugssta-tionen blev kombineret med borgerservice, eller at der blev gjort plads til en mini cafe, drevet af lokale virksomheder i pladsens travleste tidsrum.

DIREKTE GENBRUG

Ved at gøre direkte genbrug synligt, kan der opnås en øget forståelse for affaldets værdi. Under uorganiserede forhold kan direkte genbrug dog skabe problemer på pladsen. Man kunne således forestille sig spejderdrevne genbrugsbutikker, hvor folk kan købe og aflevere genan-vendte materialer.

27

Byggelegeplads: Byg dit hus med

genbrugsmaterialer

Genbrugsværksted: Lokale virksomheder kan

reparere cykler med materialer fra pladsen

Nyttehaver med kompost: Gratis nyttehave til naboer og besøgende

28

HER SKER DER

MERE END AFFALDSHÅNDTERING

BYGGELEGEPLADS

Man kunne også forestille sig aktiviteter der gjorde pladsen mere at-traktiv for børn og besøgende institutioner. Eksempelvis en byggele-geplads med genbrugsmaterialer, hvor man kunne lære om materiale-værdi imens man legede.

GENBRUGSVÆRKSTED

Ved at integrere flere og anderledes oplevelser på genbrugsstationen kan identiteten ændres. Man kunne forstille sig aktiviteter der natur-ligt kunne indgå som en del af besøget, eksempelvis værkstedsfaci-liteter til biler og cykler, hvor materialer fra pladsen indgik direkte i reparationerne, delvist drevet af lokale virksomheder.

NYTTEHAVER MED KOMPOST

Genbrugsstationen genererer en del kompost fra haveaffald, og dette kunne udnyttes lokalt til begrønning pladsen og skabe nye aktiviteter for de besøgende eller naboer. Eksempelvis via nyttehaver med blom-ster, grøntsager eller krydderurter.

29

Ugens skrald: Fokus på værdien af

ressourcer via udstilling

Ressource biograf: Hvor besøgende lærer om materialekredsløb

Ressourceudstilling: Ressourcernes vej

fra skrald til nye produkter

30

HER LÆRER JEG

OM RESSOURCER

UGENS SKRALD

Man kunne også forestille sig events der belyste ressourcernes værdi, og iscenesatte ’affald’ på en ny måde eksempelvis ved udstilling af ’ugens skrald’. Man kunne forestille sig montre, eller en form for podie ved pladsens indgang, hvor udvalgte materialer blev udstillet.

RESSOURCE UDSTILLING

Vestforbrænding har flere eksisterende undervisningsinitiativer, men måske kan disse udvides og dermed give genbrugsstationen identitet som et sted man både kommer af praktiske grunde og for at lære og blive underholdt. Man kunne eksempelvis forestille sig udstillinger på containerne om hvad dit affald bliver til, såsom – så meget metalskrot går der til så mange nye biler.

RESSOURCE BIOGRAF

Viden om ressourcekredsløb kan gøres tilgængelig og underholdende ved eksempelvis at integrere en mini biograf med film om ressour-cekredsløb. Eksempelvis film fra affaldetsvej.dk, der forklarer hvad de afleverede materialer bliver omdannet til.

31

Kunstlegeplads: Gør det selv skulpturpark med genbrugsmaterialer

Fysisk leg: Anderledes aktiviteter

såsom genbrugsklatrevæg

Udkigstårn: Udsigt over genbrugspladsen

bygget i genbrugsmaterialer

32

HER KAN

DER LEGES

FYSISK LEG

Genbrugsstationens faciliteter kunne bruges af lokale sportsklubber osv. med sportsfaciliteter der kunne passe til pladsens faciliteter. Eksempelvis kunne der gives plads til fysiske aktiviteter såsom klat-revæg eller fitness der kunne gøre genbrugsstationen attraktiv også uden for normal åbningstid.

UDKIGSTÅRN

Endelig kunne man forestille sig, at selve pladsen og dens funktion blev iscenesat via et udkigstårn, hvorfra besøgende kunne skue udover genbrugsstationen. Man kunne ydermere forestille sig at tårnet helt el-ler delvist var udført i genbrugsmaterialer, så det også fungerede som ikon for genbrugsstationen.

KUNSTLEGEPLADS

Ved at integrere legende funktioner kan pladsen blive attraktiv for en større gruppe af brugere, og samtidig kan der skabes nye synergier imellem praktisk funktion og leg. Man kan eksempelvis forestille sig en kunstlegeplads hvor der kan laves skulpturer af skrald fra pladsen.

33

Trash day: Event hvor det er tilladt at smadre ting som del af genbrugsprocessen

Familiedag: Med grillarrangementer i

haverenoveringssæsonen

Koncertaften: Da pladsen alligevel

er afsides og støjisoleret

34

Trash day: Event hvor det er tilladt at smadre ting som del af genbrugsprocessen

KONCERTAFTEN

Man kunne også forestille sig at genbrugsstationen, der ofte er pla-ceret lidt uden for byen, kunne give plads til aktiviteter med højt lydniveau såsom koncerter. Dette ville give koncertarrangører eller lig-nende, et anderledes event sted, og ændre genbrugspladsens identitet

FAMILIEDAG

Man kunne også forestille sig aktiviteter der var rette specifikt mod at få en bredere brugergruppe, eksempelvis familiesøndage, hvor der kan grilles og leges i forbindelse med haverenoveringssæsonen.

TRASH DAY

Genbrugsstationen kan blive et sted der indeholder aktiviteter der til-trækker en bredere gruppe af borgere. Man kan eksempelvis forestille sig sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddra-ger brugte materialer - eksempelvis ressourcefestival, der årligt sætter fokus på genbrugsstationens funktion, eller ’trash day’ hvor der er fri nedrivning for folk der har brug for at afreagere - nu hvor genbrugssta-tionen alligevel er støjdæmpet.

HER KOMMER FOLK, OGSÅ

UDEN LÆS

35

36

Genbrugsstationen spiller en central rolle i en bæredygtig fremtid, og kommer daglig i kontakt med et bredt udsnit af borgere og er derfor et oplagt sted at fremvise teknologier og løsninger, der giver identitet som forløber indenfor bæredygtighed og innovation.

Fordelene kunne være en større samhørighed i lokalområdet, hvilket vil øge værdien og attraktiviteten, samt mindre deponi, bedre udnyttelse af ressourcer og nye forretningsområder.

DEN INNOVATIVE GENBRUGSSTATION

37

€€€Ny

Bæredygtig

Teknologi!

€ ! ! €

Deling af materialer: Genbrugsstationen og

lokale virksomheder kan udveksle materialer

Grøn reklame: Lokale erhverv kan bruge

genbrugsstationen som reklameplads

Energifælleskaber: Investeringer i vedvarende energi, og lige deling af fremtidige overskud

38

HER SKABES

SAMHØRIGHED

DELING AF MATERIALER

Genbrugsstationen og det lokalområde den er placeret i, vil kunne styrkes ved at finde synergier imellem den enkelte plads og lokale er-hvervsdrivende. Man kunne eksempelvis forestille sig at visse materia-ler fra pladsen kunne indgå direkte i ny lokal produktion.

GRØN REKLAME

I og med at genbrugsstationen kommer i kontakt med et bredt udsnit af borgere, kunne man forstille sig at lokale virksomheder kunne bruge pladsen som reklame for bæredygtige produkter mod delvis dækning af driftsomkostninger eller investeringer i ny bæredygtig teknologi.

ENERGIFÆLLESSKABER

Man kunne også forestille sig at lokale virksomheder og genbrugsplad-sen kunne indgå samarbejde om produktion af vedvarende energi i for-bindelse med pladsen, i en forretningsmodel hvor investering og afkast deles.

Energifælleskaber: Investeringer i vedvarende energi, og lige deling af fremtidige overskud

39

Udnyttelse af solenergi: Solceller kan drive station til opladning af

el-biler

Circulære vandsystemer: Regnvad kan

opsamles og bruges i lokale symbioser

Ren vindenergi: Småskala vindmøller

driver pladsens belysning

40

HER VISES

GRØN TEKNOLOGI

REN VINDENERGI

Man kunne også integrere små lokale vindmøller, og dermed give en tydelig ’grøn’ branding og ren energi til driften af genbrugspladsen evt. kombineret med energieffektiv belysning.

CIRKULÆRE VANDSYSTEMER

Man kunne også forestille sig at regnvand blev opsamlet og brugt på pladsen, eksempelvis til toiletter, eller at der kunne opstå symbioser med andre omkringliggende erhverv omkring lokale vandkredsløb mod deling af investeringsudgifter. En virksomheds spildevand, kan være en andens nærring.

UDNYTTELSE AF SOLENERGI

Genbrugspladsen kommer i kontakt med et bredt udsnit af borgere, og er derfor et oplagt sted for kommunen til at fremvise en grøn identi-tet. Genbrugspladsen kan således med fordel indeholde tydelig grøn teknologi og innovative materialeløsninger, der brander genbrugssta-tionen som forløber indenfor bæredygtighed og innovation. Man kan eksempelvis forestille sig at solceller driver pladsens energiforbrug og oplader el-biler.

41

Interaktiv vejvisning: applikation der

hjælper brugeren på vej

Innovativ lyddæmpning: Forede containere

der dæmper støjen

Ny fraktionsopdeling: Opdeling efter temaer eks. haverenovering, nedrivning og flyttedag

42

INTERAKTIV VEJVISNING

Ny teknologi og grafik kan hjælpe med til en bedre funktionalitet på pladsen og en større viden om ressourcernes flow og værdi. Man kan eksempelvis forestille sig at lysende belægning og 3-d skiltning hjalp brugeren på rette vej, eller at en applikation til smart-phones viste hvor skraldet skal hen og hvor det ender.

INNOVATIV LYDDÆMPNING

Et støjværn er ikke den eneste måde at reducere støjniveauet på gen-brugsstationen. Man kunne eksempelvis forestille sig forede contai-nere, der dæmpede lydene når materialerne blev afleveret, eller bløde overflader under containere og på belægninger.

NY FRAKTIONSOPDELING

Herudover kan man forstille sig en ny og mere brugsorienteret frakti-onsopdeling, der er målrettet brugernes situation. Containerne kunne således organiseres efter brugsscenarier såsom flyttedag, nedrivning eller haveoprydning, eller efter ressourcernes videre liv som genbrug, afbrænding eller deponi.

HER BRUGES

INNOVATIVE LØSNINGER

43

KONCEPTERDET GRØNNE STØJVÆRNS. 47 - 52

DET GENBRUGTE STØJVÆRNS. 53 - 58

DET PRODUCERENDE STØJVÆRNS. 59 - 64

DET AKTIVE STØJVÆRNS. 65 - 70

44

”Et støjværn kan være et ikon

for fremtidens bæredygtige

genbrugsstation.

De følgende koncepter er fire

overordnede bud på hvordan et

støjværn kan medvirke til at styrke

genbrugsstationens identitet og

værdi, samt skabe samhørighed med

omkringlæggende erhverv og borgere.”

KONCEPTER

45

46

DET GRØNNE STØJVÆRNDet grønne støjværn består af levende planter, der giver genbrugsstation et frodigt og foranderligt udtryk til glæde for både ansatte, besøgende og forbipasserende.

47

ÆSTETIK

Med et grønt støjværn vil pladsen udseende skifte karakter med årstiderne og giver pladsen et levende udtryk.

BIOLOGISK LUFTRENSNING

Et grønt støjværn kan medvirke til at forbedre luftkvaliteten i og omkring pladsen. Planter producere ilt, og herudover kan eksempelvis mos absorbere partikelforurening fra biler så luf-ten bliver renere.

BIODIVERSITET

Ved eksempelvis at indtænke mirkohabitater eller beskyttede plantelommer i udformningen kan støjværnet understøtte biodiversiteten i området.

REGNVANDSHÅNDTERING

Ved at bruge jord eller andre vandabsorberende vækstmedier vil det grønne støjværn medvirke til at tilbageholde regn-vand, så kloakken ikke overbelastes ved heftige regnskyl.

NYTTEHAVER

Dele af det grønne støjværn kunne bruges som nyttehaver med kompost fra pladsen. Vedligeholdelsen af disse kunne involvere naboer og brugere, og bidrage til pladsen med dufte og oplevelser.

48

Det grønne støjværn kunne udføres som en fast struktur der via sin form

danner plantebede og siddepladser, eller som en let på hængt struktur,

eksempelvis i form af et geotekstil med lommer til planter.

49

Collage af ’Det grønne støjværn’

50

Skal støjværnet tilbageholde regnvand og

rense luften imens det dæmper støj og giver

et æstetisk og omskifteligt udtryk? Et grønt

støjværn kan være løsningen.

51

52

DET GENBRUGTE STØJVÆRNEt støjværn kan illustrere hvilke materialer genbrugsstationen indehol-der, og kan medvirke til at værdisætte ’affald’ som ressourcer.

Det genbrugte støjværn består således af genbrugsmaterialer, eksempel-vis materialer fra genbrugsstationen.

53

Undervisning

Ved at bruge genbrugte materialer, vil støjværnet få en sær-lig identitet der knytter sig til pladsens funktion. Værnet vil således i sig selv undervise besøgende og forbipasserende om materialer.

Viden - Teknisk væg

Det genbrugte støjværn kunne udbrede viden om ressour-cernes karakter ved eksempelvis at have en del bestående udelukkende af tekniske materialer, dvs. materialer der ikke kan bionedbryde.

Viden - Biologisk væg

En del af støjværnet kunne vise karakteren af det biologiske materialekredsløb, dvs. materialer der kan bionedbryde.

Udstilling

Ved at udstille brugte materialer som en del af væggens ud-smykning, vil man ophæve materialerne fra ’skrald’ til ’kunst’, og således ændre opfattelsen af deres værdi.

Indkig

Ved at tillade indkig fra vejene omkring genbrugsstationen og ind på selve pladsen, kan man stimulere forbipasserendes inte-resse for hvad der foregår, og samtidig give selve støjværnet et udseende der inviterer folk ind i stedet for at lukkes om sig selv.

54

Det genbrugte støjværn kunne bestå af en bærende struktur med gen-

nemsigtige ’lommer’, med materialer fra pladsen. Materialernes irregu-

lære karakter vil sikre et lysspil der ville udstille ’affaldet’ som en mo-

saik af farver og former.

55

Collage af ’Det genbrugte støjværn’

56

Skal støjværnet fremvise de materialer der

strømmer igennem genbrugstationen? - kan

man forestille sig at væggen uderviser borgeren

om ressourcekredsløb?

57

58

DET PRODUCERENDE STØJVÆRNDet producerende støjværn integrerer teknologi, der aktivt bidrager til miljøets sundhed og genbrugsstationens drift.

59

Vandrensning

Ved at lade dele af støjværnet fungere som et rodzoneanlæg kan planterne medvirke til at rense regnvand eller forbedre kvaliteten af afløbsvand fra pladsen.

Solenergi

Der kan produceres ren energi til pladsens drift via sydvendte solceller placeret på det producerende støjværn.

Varme

Varme fra solfangere eller jordvarmeslanger i støjværnet kan bruges til at opvarme brugsvand på pladsen.

Vindenergi

Småskala og lydsvage axiale vindmøller kan bidrage med vedvarende energi til genbrugsstationen, og samtidig give støjværnet en tydelig grøn profil.

Luftrensning

Det producerende støjværn kan medvirke til at forbedre luftkvaliteten på og omkring pladsen. Ved at bruge overflader behandlet med titaniumdioxid, kan støjværnet både nedbryde partikelforurening og rense sig selv via fotokatalyse og over-fladernes vandafvisende karakter.

60

Det producerende støjværn kunne indeholde monterede solceller og sol-

fangere, overflader kunne behandles med luftrensende materialer imens

der på toppen af værnet kunne monteres små lydsvage vindmøller.

61

Collage af ’Det producerende støjværn’

62

Skal støjværnet bidrage til omgivelserne? Kan

man eksempelvis forestille sig at det delvist

bestod af solceller og vandrensningsanlæg?

63

64

DET AKTIVE STØJVÆRNEt støjværn kan være et sted til at lege og udfolde sig fysisk. Brugerne af genbrugsstationen kan interagere med støjværnet.

Det aktive støjværn skaber et landskab til ophold, leg og sport, uafhængigt af genbrugsstationens daglige flow.

65

Motion

Kunne man forestille sig at turen på genbrugspladsen kunnne kombi-neres med fysiske aktiviteter? Ekesmpelvis kunne det aktive støjværn integrere træningsmaskiner af genbrugsmaterialer på ydersiden eller en løbebane på toppen af værnet.

Udkigstpost

Man kunne forestille sig at værnet integererede et højt punkt hvorfra genbrugsstationens brugere kunne skue udover pladsen og lokalområdet. Et udkigstpunkt kunne have en dobbeltfunktion som aktivitet og ikon for genbrugsstationen.

Alternativ sport

Det aktive støjværn kan give muligheder for ar dyrke sportsgrene der gør sig godt i alternative og ’rå’ miljøer såsom klatring, skate-boarding eller parkour på selve værnet.

Udsmykning

Man kunne forestille sig at dele støjværnet kunne dedikeres til fri udsmykning for kommunens borgere. Eksempelvis kunne børn udsmykke muren imens forældrene afleverede deres læs eller lokale kunstnere kunne udstille værker af genbrugsmaterialer.

Leg

Støjværnets yderside kunne gøres aktiv ved montering af basket-kurve eller optegnede fodboldmål.

66

Ved at integrere aktiviteter på værnets yderside samt hævet over

pladsen, kan man undgå at påvirke genbrugsstationens flow, og samtidig

give de besøgende et overblik over pladsen. Man kan forestille sig et helt

landskab hævet over selve pladsen - en verden på toppen af muren, hvor

leg og fysisk aktivitet er tilladt.

67

Collage af ’Det aktive støjværn’

68

Skal støjværnet være klatreborg og sports-

område samtidig med at det dæmper støj?

1

æredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukket legeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug af gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kunst lokalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter - Værksted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for affald - Graffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk genbrugshave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med udendørs haveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen som en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres mellem gennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding - Væggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digital væg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekoder på væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges til: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys til pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Have affald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget af genbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granulat som støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale måtter til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter støjen - Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding er en vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne indflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersiden - Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker, affaldsforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange biler - Informationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske og tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren - Spejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydelig markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende guidelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efter fraktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer; fremtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte genbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg brugbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center - Far kan aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald, bålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet efter brugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuldt skrot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn - Integrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilvask drevet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv som muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. gårdsplads, længer, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og det oplevelsesrige - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; blomsterbede ved haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmål - Støj borgen; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydisolerende tekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske materialer eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ressourcer pladsen indeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port af genbrugsmaterialer - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få reklame - Flybare moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning af bil via solceller - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarende energi igennem integrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer; trykimprægneret porcelæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringen - Collage, patchwork; eksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød belægning under containere - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; fuglekvidder, DB måler, heavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; viser tydeligt direkte genbrug Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer der registrer fortætninger, travlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfundet - Udstilling af bæredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker indgang - Aflukket legeplads med gangbroer, udkigspost, klatrevæg, vandflade/vandfald - Cykelværksted; direkte genbrug af gamle cykler til reservedele - Regnvandsopsamling til brug for bilvask - Genbrugspladsen som kunst lokalitet (Mad Max/Blade Runner–agtigt) - Møbel genbrug - Store Nørd (tv program) aktiviteter - Værksted for lokalsamfundet (med mulighed for at folk kan donere materialer/værktøj) - Kaffe for affald - Graffiti væg - Interaktivt lyddesign - Suburban gardening: styret af lokalsamfundet, botanisk genbrugshave, bruges både til undervisning og som vejledning i brug af kompost - Kolonihave med udendørs haveplanter og brugsgrønt i væksthuse - Væggen som park - Haver rundt om genbrugsstationen som en del af væggen - Væggens udformning korrespondere med pladsens anvendelse (varieres mellem gennemsigtighed og massive elementer) - LEDer inkorporeres i væg og køre bane til way-finding - Væggen som visuel guide, konstrueres så man kan foregå en løbende variation; skin, meat, bone - Digital væg til kommunikation og formidling - Synliggøre spejderne som en del af muren - Skilte/farvekoder på væggen efter opdeling af affalds kategorier - Væggen bliver til bygninger ud til vejen (som bruges til: direkte genbrug, materiale lager, loppemarked, mandskabsbygning, loppevæg) - Solceller giver lys til pladsen - Integrering af jordvarme og vandrensning i væggen - Brug af materialer fra pladsen - Have affald til jordvold - Modulært opbygget væg som kan udskiftes efter behov - Patchwork: bygget af genbrug fra pladsen for at vise mulighederne med genbrugsmaterialer - Genbrug af plast/gummi granulat som støddæmpning under containerne - Trailer udlejning - Skiltning som støjdæmpning - Lokale måtter til at dæmpe støj - Bildæk + jord + planter - Væggen som flytbart element der kan flyttes efter støjen - Nabo undersøgelse; kend jeres naboer og deres behov; bring dem ind i processen - Branding er en vigtig del af hele konceptet; hvordan brandes kommuner via genbrugsstationerne - Give naboerne indflydelse og ejerskab af væggen = værdiskabelse for naboerne - Vedligeholdelsesfrit på ydersiden - Undervisning af børn omkring ressourcekredsløb - Muren som informationsflade, statistikker, affaldsforbrug, materialeindholdet på genbrugspladsen eks så meget skrot jer går der til så mange biler - Informationscenter om ’den økologiske rygsæk’ - Information om materialers karakter – biologiske og tekniske kredsløb - Fremtidens genbrugsstation er et mødested hvor kommunen møder borgeren - Spejdernes direkte genbrug flyttes frem til indgangen således at direkte genbrug profileres - Tydelig markering af fragmenters brug i forhold til genanvendelse - Ændring af belægning, eks: lysende guidelines imod de containere der skal bruges - Opdeling efter afleveringsscenarier i stedet for efter fraktioner, eks: flyttedag, nedrivning, haverydning etc. - At ændre opfattelsen fra affald til ressourcer; fremtidens valuta - Scannere og vægte er integreret for at vurdere værdien af medbragte læs - Direkte genbrug – få x mængde meget kompost for x mængde organisk affald - Få en hotdog for hver 50 kg brugbart ’skrald’ du afleverer -’Skrotning skal være sjovt’ - Fysisk legeplads; genbrugs cross-fit center - Far kan aflevere skrald; børnene kan lege og lære - Kunst legeplads; graffitivæg- skulpturer af skrald, bålplads - Skraldefestival; skraldegames, sociale aktiviteter, der på en aktiv og underholdende måde inddrager brugte materialer - Koncertsted; lav instrumenter af brugte materialer - Aktiviteter rettet efter brugere; familieaktiviteter om søndagen - Tilbagevendende events eks: genbrugsdag, værdifuldt skrot dag, undervisning og leg - Genbrugsstationen som byggelegeplads; kreativt værksted for børn - Integrerede aktiviteter der henvender sig til brugerne eks: pølsevogn ved udgangen af pladsen - Bilvask drevet af integrerede solceller og regnvandsopsamling - Genbrugsstationen skal være så effektiv som muligt - Genbrugsgodset; genbrug er eksklusivt og opbygget med inspiration fra gods i.e. gårdsplads, længer, labyrint etc - Vaskehal - Arkitektonisk adskillelse imellem det praktiske, og det oplevelsesrige - Værksted eks: cykelværksted, reparation af biler, motorcykler - Integreret væksthus; blomsterbede ved haveaffaldet; direkte kompost - Kom igen park; genbrugspladsen er et udflugtsmål - Støj borgen; landskabsvæg af gamle bildæk og kompost; et begrønnet landskab/dige - Udspændt lydisolerende tekstil - Grøn yderside; glat og industriel inderside - Opdeling efter tekniske og biologiske materialer eksempelvis biologisk på yderside og teknisk inderside - Støjvæggen viser hvilke ressourcer pladsen indeholder - Væggen viser fraktionerne; eks metal fraktion = metalvæg - Port af genbrugsmaterialer - Tårn; som udkigspunkt og ikon - Reklamevæg; firmaer opfører økovægge for at få reklame - Flybare moduler; der flytter efter støj intensitet - Støjvæg generere strøm til støvsugning af bil via solceller - Støjvæggen opsamler og renser regnvand - Støjvæggen producerer vedvarende energi igennem integrerede solceller, jordvarme - Inkorporere allerede eksisterende materialer; trykimprægneret porcelæn - Væggen som materialelager; indleverede materialer udgør lydisoleringen - Collage, patchwork; eksempelvis af gamle køleskabs eller bildøre - Slisker i containere - Blød belægning under containere - Intensivering af støjværn ved særligt støjende steder - Lydinstallationer; fuglekvidder, DB måler, heavy metal når der smides metal - Spejderne flyttes frem til indgangen; viser tydeligt direkte genbrug Bruge væge og flader til informations tavler med realtime grafer - Sensorer der registrer fortætninger, travlhed og fyldte container - Vindmøller der levere strøm til lokalsamfundet - Udstilling af bæredygtige løsninger fra lokale virksomheder - Udstilling af ugens skrald - Indholdet af containerne måles og vejes og illustreres på containeren - Frivillige ude på pladsen til at uddanne borgerne i genbrug - Borgerservice (evt. i lite version) på pladsen - Mere direkte genbrug (udbygning af spejdernes genbrug) - Illustrerer at affald er ressourcer - Forklaring om hvor materialerne ender op henne (metal herfra blev til..) - Byt til andet ’skrald’; skralde byttemarked - Tæller for hvor meget ”affald” der har passeret igennem pladsen efter type - Pant system for alle tekniske materialer - Håndværker