Fra 1860 tII 1940d BERTEL MØLBY, Skovlund

Sognekongen Bertel Mølby fra Skovlund beretter om privat liv og offentligt virke

Indledning ved Kai Knudsen, Skovlund:

Som 78 årig skreu Bertel Mølby f Jensen,Skoulund i 1938 sine kortfattede erindringer

om et aktiut leuned som igangsætter og som

ubestridt leder af det ofentlige virke i Ans-ager kommune og Skoulund sogn.

De sirligt håndskreune sætninger gengiues

ordret i nedenstående artikel, og taler for sig

selu. FøIgende kan tilføjes om Bertel Mølbys

liusuærk.

Moderen, Maren Jensen, uar ;født på

Breumgård i l-ærkeholt. Den;fædrene slægt

uar fra Mølbygård og hed på skift Bertel

Jensen og Jens Bertelsen. Heraf ;fornaunetBertel, der senere tog naunet Mølby og smed

Jensen uæk.

Bertel Mølby var bogligforudfor sin tid.

Han haude altid to talrækker med, når han

lagde tal sammen. Han uar stærk i dansk og

god til at formulere sig.

(Jddannet på højskole og landbrugsskole

uar det landbruget, han sigtede mod, men

hans handelstalent og eunerfor tal og organi-

sation førte til, at han på opfordring bleu

Skoulund Brugsforenings ;førs te uddeler.

Jordstykket øst ;for åen, som han;frikøbte

fra sin;fødegård Mølbygård i 1895, udgjorde

houedparcellen til Møldalgård, som han byg-

gede og solgte i 1899 og tilbagekøbte i1902. Også de 43 tdr. land hede, som Ber-

tel Mølby lod tilplante, uar en del af jorden

og udgøres i dag af den plantage, der liger

58

ued Kuie Søuej og hvis østgrænse støder op tilLillesø. Plantagen fk naunet Margretelund,

opkaldt eJter B. Mølbys kone, Margrete f.Christensen på Søgård i Alling.

Ejendommen på de 7 tdr. land i Skou-

lund, som Bertel Mølby købte og lod bebyg-

ge med beboelse og manufaktuforretning i'l 899 uar de nu nedreune ejendomme på

>Købmandsgrundeno. Resten af jorden lod

han udstykke.

Det hører med til historien. Bertel Mølby

fortæller det ikke sel4 at han i 1905 til1906 også ejede Bakkegården i Ansager.

Den uar beligende midt i Ansager by. Hanudstykkede en række grunde og solgte der-

efter den stadig ret store ejendom til fortsatlandbrugsdrift.

Tiods gangbesuær gik Bertel Mølby i sine

a;ftægtsår næsten huer dag turenfra Skoulund

til Møldalgård, og han uar altid god for en

historisk udredning og snakkede gerne om

barne- og ungdomsår på gårdene omkring

åen ued Mølby.

Bertel Mølby døde den 6 juni 1946 og

Margrete fulgte ham i oktober samme år.

Her følgu så Bertel Mølbys egen beret-

ning.

Der kommer en tid for os, der når op iårene, da vi må lægge op, som sØman-

den siger. En sådan stund er nu kommetfor mig, men jeg er da også 78 år, så det

er kun ret naturligt, og jeg takker min

,Mølbygård< sct _lrd øst c(t. 1910. Foto: Vardc Mrrsaunt

gud for de mange gode arbejdsår, han

har skænket mig, for godt helbred, gode

kår, gode forældre og gode søskende.

En god hustru og 7 gode børn, 5 svi-gerbørn og 13 børnebørn alle levende

og ved godt helbred. Efter 45 års samliv

en flok på25 og ingen grave, vi har nokgrund til at takke for guds velsignelse ivort ægteskab, det er nok en del mere,

end vi har fortjent. Vi gamle har jo vore

minder at tænke tilbage på, og vel den,

som kun har gode minder. Jeg vil for-sØge at fæstne nogle af mine minder tilpapiret, selv om det vel nok særligt bli-ver de gode, de dårlige dvæler man ikkeså gerne ved.

Barndommen

Jeg er født i Mølbygård d. 5. marts

1860. Det var min åders fødegård, som

han havde overtaget et par år før. Mineforældre blev gift 10. april 1853 og

overtog da min moders fødegård i Lær-keholt. Den solgte de og flyttede tilMølbygård. Mine bedsteforældre korn

da på aftægt. Bedsteåder døde i 1870

og bedstemoder i 1.877. Min bedstefa-

derJens Olesen kan jeg ikke huske, han

må være død først i tresserne (1864).

Min nrormor var død længe før, menhan giftede sig igen, og min anden

bedstemoder levede, og hende har jegbesøgt mange gange som barn. Minfader var født 1829 og moder 1835. Devar henholdsvis 24 og 18 år, da de holdtbryllup, og da moder døde 2. juli 1868

af en blødning efter sin 9ende barne-fødsel, havde de været gift i godt 15 år.

Af deres ni børn var de fire døde, trepiger og en dreng (de to døde af dif-teritis). De to ældste - Else og Karen, ogjeg, der var nr. 5 og Line nr. 7 samt

Martinus nr. 9, var således de eneste,

som var tilbage af åders første ægteskab.

Karen blev gift og døde i 9Oerne. Else

og Martinus blev også gift og døde i1.920erne.

Mine erindringer går tilbage til mittredie år. I 1863 ombyggedes stuehuset,

og jeg kan erindre noget fra dette, lige-som jeg også kan huske lidt fra det gam-

le stuehus' indretning. Fra mit f erde år

husker jeg østrigernes besøg. Da jeg varseks år, hjalp jeg med at passe en storgåseflok ca. 60 stk., som vi og tre andregårde skiftedes til at græsse. Derefter erjeg nok avanceret til at trjælpe mine toældre søstre med køerne om sommeren,men da de snart blev for gamle til dette,kom jeg meget tidligt til at overtagekøernes pasning med lidt hjælp nu ogda.

Skoletiden

Da jeg var syv år, kom jeg i skole. Daskolen lå på vor mark, og vinterlærernei nogle år fik kost og ophold hos os, så

var det meget bekvemt. Min bedsteå-der lærte mig at læse og regne. og vin-terlæreren holdt lidt aftenskole for minesøstre. Derved faldt der også lidt af tilmig, så jeg var vist godt forberedt tilskolen, da jeg begyndte. Jeg husker såle-

des, at jeg kunne regne med brøk alle-rede den gang. Vi gik i skole hver andendag (to klasser) om vinteren og % dagom sommeren. I det sidste skoleår fiknogle af os lov til at gå hver dag, men viældre sad for os selv med regning, ret-skrivning og lignende, og så hjalp vilærerne noget med at læse med sinker-ne. Vi havde to meget dygtige lærere imin tid S. Lauridsen, senere lærer i Arreog Sønderho, og Jens Olsen, senere

lærer i Grene og Hauge. Jeg var vistikke nogen særlig dygtig elev. Jeg villegerne læse fædrelandshistorie og andrehistorier. Min kæphest, hvis jeg havdenogen, var vel nok regning. Jeg kunnevel også nok , da jeg forlod skolen, skri-

60

ve nogenlunde fejlfrit, men det kunnehave været bedre, det så jeg senere, ognoget forbedret fik jeg da også minemangler ved et par højskoleophold somvoksen.

Min faderMin fader var sognefoged fra først i60erne til vist 1867 eller 68 og i sogne-rådet fra 1861 til 73 deraf formand fra1864 ttl68. Ved sin afgang som sogne-foged skænkede beboerne ham et smukttaffelur, som jeg har arvet, samt seks

sølvskeer. Det var vist særlig som tak forhans arbejde under krigen, at det blevskænket ham.

Min åder havde således sin tid megetoptaget af offentlige hverv i 60erne.Han blev noget afvænnet med det dag-lige landbrugsarbejde og kom aldrigrigtig til det igen, skønt han dog kunvar ca. 40 år. Jeg kan således ikke min-des ham bag ploven eller med høle ogmejered, men ved andre arbejder somlettere kørsel i høst og slet, kreaturernespasning o. l. var han med, der er jo altidnok at se efter på en stor gård. Minåder havde en stØrre brokskade og gikstadig med bind, hvornår han har fietden, ved jeg ikke, men han har haft denlænge, så her har vi vist grunden til, at

han tidligt lagde det mere besværligearbejde af.

Mølleuirksomhed

En anden sag lagde også meget beslag på

fars tid en del af efteråret. Det var enkartoffelmelsmølle, som dreves ved

vandkraft og var i drift et par måneder.Derefter skulle melet tØrres og males ogsælges. Denne virksomhed ophørtevistnok først t 1870erne, fordi detudenlandske mel slog det danske ud. Dadette anlæg havde stået stille nogle år

anskafGdes en valkemaskine til at valkedet dengang brugte hjernmelavede vad-mel. Senere i 8Oerne anlagdes en karte-og spindeåbrik til forarbejdning afomegnens uld. Denne virksomhedoptog åder meget, og det svarede sig

vist rigtig godt til midt i halvfemserne,da var der kommet en lignende åbrik iGrindsted, som andelsåbrik. Den togfor mange af vore kunder, så vi måtteogså standse denne virksomhed.

I'Jyt ægteskab

Som omtalt døde min moder 1868, ogåret efter giftede far sig med MarenPoulsen Yad fra Mejls. I dette ægteskab

fødtes 8 børn, hvoraf de tre døde somsmå. Sønnerne Poul og Jens blev gift,mens Marie og Ane forblev ugift. Minstedmoder var en dygtig husmoder ogen god hustru for åder. De blev kortefter brylluppet vakte ved indrernissio-nær Lars Remmer fra Brejning, og deres

hjem blev i mange år det hjem, hvorindremissions møder som oftest holdtes,og mange missionærer boede der eftermøderne.

15 år gammel blev jeg konfirmeret på

St. Bededag i 1875 af provst Gudme iSkjern kirke. Jeg gik nemlig til præst iSkjern, da vor egen præst ikke var efterfars hoved, og da jeg var syg på denalmindelige konfirmationssøndag, måtte

jeg stå ene på kirkegulvet bededagenderefter.

Soldatertjenesten

I efteråret 1878 var j.g på session ogblev udskrevet som infanterist. Jeg komi vinteren 1878/79 på Hindholm Høj-skole og havde der en god vinter. Vilærte noget af hvert. Vi var ca. 115 ele-ver delt i fire klasser efter evner og for-kundskaber. Jeg var i l.klasse og kunnegodt følge med. Vi havde fag som reg-ning, dansk, tegning, geografi m.m. foros selv, og andre åg som kemi, fysik,fædrelandshistorie og foredrag sammenmed 2. klasse. Vi skulle lære noget, ogdet gjorde vi også, da vi havde nogledygtige lærere.

Den 25/4 1879 skulle jeg møde iFredericia som rekrut ved 1.2. batl. 1.

komp. nr. 359. Det gik helt godt, ogjegvar rask hele tiden og nogenlunde tilmin tjeneste. Jeg anstrengte mig vistikke meget for at stå højt hos minebeålingsmænd, thi jeg ønskede ikke at

blive udtaget til underkorporal, og detslap jeg da også for, men trak mig til at

blive til vintertjeneste og måtte da lejeen anden for 135 kr. til at ligge 7%

måned for mig. I juni 1880 måtte jegatter møde til lejrøvelse ved Hald, dettog 45 dage til 1. august. I 1884 måttejeg igen i trøjen i 30 dage. Dermed varmin værnepligt afuiklet, og jeg harmange gode minder om gode kamme-rater fra den tid. Befalingsmændene varret flinke, når man passede sine ting,ellers kunne der nok vanke nogetekstra, som var mindre rart.

61

&m

;

Skoulunrl -førstt Brugs.fttruin.q (1888-1891), lrcr startt'dt Lokdlfttrenittgan (Fodarsto-ffureningen) i 1906

I pladser

Jeg var så hjer-nme den øvrige tid indtilnov. 1883. Da tog jeg en plads hos en

tidligere højskolekammerat i Sandbyved Lammeforden på Sjælland. Der-efter var jeg fra oktober 84 til julen s.å.

ved et fællesmejeri på Sletterødgård vedÅrup på Fyn, og fra 1/ 1 tll 1 / 4 1 885 varj.g på Ladelund landbrugsskole, hvor-efter jeg atter kom hjem, da åder megetønskede det.

Llddelertiden

Jeg var nu hjemme t1l1/2 1888, da jegefter opfordring overtog pladsen somuddeler i den da oprettede brr-rgsfor-ening i Skovlund for Ansager sogn og

62

omegn. Dette 1å jo noget udenfor, hvadjeg var uddannet til og opvokset ved,men jeg var nu 28 år. Et par brødre varnu voksne, så jeg kunne undværes, ogda det var meget dårlige tider for land-bruget, så lokkede dette ikke. Jeg syntes

så,jeg kunne prøve dette her, der tilbødsig først og så se tiden an.

Gårdmand og manufaktur-handler

Det blev dog til 11 år til 1899, da sagde

jeg pladsen op og begyndte en manu-fakturhandel i egne lokaler i Skovlund.

Jeg må imidlertid tilbage til 1890. Minåder, der nu var over de 60 år, var vedat kØre træt med både at have gården og

['Fq.t

sie

Rejsegilde i 1898 på manufaktuforretningen.I ntidten ses i mørkt tøj Bertel Mølby, bag ham (m. forklæde) hans

kone Crete.

fabrikken at sryre. Gården var højt pri-oriteret efter den tids forhold, og detgjorde det ikke lettere. Han opfordrededa mig og min broder Poul til at over-tage gården i fællesskab, kun ville han

beholde en mindre lod til et par heste

og et par køer, samt fabrikken og husly

til sig og plads til avl og besætning. Viskulle give 35.000 kr. for det. Min bro-der ejede ingenting og havde ikke sin

værnepligt overstået, så det var mig,som havde lidt mødrenearv og opsparetløn, vel en 3-4000 kr. ialt, som måtteløbe risikoen. Jeg var ikke meget for at

frasige mig min plads som uddeler, da

den tegnede til at blive ret god. Jeg vil-le på den anden side gerne hjælpe år.

Jeg kom da med det forslag, at jegsammen med Poul ville forpagte gården

for 5 år og svare i forpagtning den sum,som renter og skatter med forsikringero.l. kunne beløbe sig til. Det blev vist2400 kr. tilsammen, og efter de 5 år

havde vi ret til at købe gården for35.000 kr., hvis vi ønskede det. Jeg reg-nede med, at skulle det knibe med at

svare de 2400 kr., så kunne jeg tjene detmanglende i min anden stilling, og jegblev fri for den risiko, som der var vedat købe gården i disse dårlige tider. Mittilbud blev antaget, og vi overtog gfu-den fra 1 nov.1890 i forpagtning.Besætningen var ikke ret stor eller vær-difuld. Der var f.eks. fire heste, men de

63

var gamle eller med Gjl, så de var ikkemed efterårspriser over 200 kr. værd pr.

stk. og føl eller plage var der ingen af.

Kreaturerne var nogenlunde, men doglovlig fitallige, og redskaber var der joikke mange af i den tid. Maskiner var

ikke kommet på mode endnu.

Jeg har handlet med rneget i minedage også større jordkøb og salg. Dettevar min første handelsforpligtelse, og

det er også den eneste, jeg erindrer, atjeg var ked af og kun gik med til formin gamle åders skyld. Min stedmodervar vist ikke tilfreds med ordningen,men hun tav. Far ville her råde, han vid-ste bedst, hvor skoen trykkede. Det varikke altid let fbr år i disse år og for-resten helt fra 1870erne, men han blevdog altid hjulpet af åmilie og gode ven-ner, men det skadede meget, når besæt-

ningen enkelte år blev for lille.Far talte aldrig med mig om sine

pengesorger, så jeg ved ikke, hvor storforlegenhed han var i i 1890, rnen jegforstod, at han måtte have en ordningmed gården, så den ikke tog, hvad

fabrikken gav, selv om den skulle sæl-

ges. Hvis dette er rigtigt, så kan det ikkeandet end være mig en glæde at have

været med til at bevare fædrenehjemmeti familien. Det var meget dårlige tider iførste halvdel af 90erne, så når en gård

skulle leje omtrent hele sin arbejdskraft,to å tre karle og to piger og svare renteraf hele værdien med skatter og megetandet, så var der vist få, der klarede den

uden at stifte mere gæld. Heller ikke jegslap for tab, men hvor meget ved jegikke, dajeg ikke førte bog, hvad der varmeget forkert, men jeg kunne jo nok

64

bevise ved mit salg af mælk, svin, heste

og kreaturer, at det ikke kunne dække

de 2400 kr. * lønninger og andre drifts-udgifter.

I 1893 blev jeg gift, og vi boede 8

måneder på gården, men flyttede så i1894 til Skovlund. I foråret 1895 dødefader efter længere tids sygdom (kræft)

og samme år 1. nov. udløb vor forpagt-ning. Der måtte da en afgørelse til, omPoul og jeg skulle som aftalt i fællesskab

overtage gården til de 35.000 kr, elleren anden ordning kunne opnås. Detblev straks klart, at moder helst villebeholde gården, og hun havde jo også

to voksne sønner og tre dØtre til hjælp,

men så måtte jeg jo give afkald på minpart af gårdhandelen. Der var ingenskriftlige beviser for aftalen, men alle

mine hjemmeværende søskende havde

været vidner, og det respekteredes godtnok.

Jeg husker, at vi havde et familiemø-de om sagen, hvor et par gode mænd

var til stede som rnæglere. Jeg stilledemig sådan, at jeg ville annullere hande-len, når jeg kunne fi erstatning for det,

som besætningen eFter min mening var

forøget i de fem år. Jeg havde vel haft

driftstab. men dette. såvel sorn hvad

gården ellers var forbedret, forlangtejegikke noget for. Der var den hage ved

det, at da forpagtningen i 1890 begynd-te, var besætningen ikke blevet takseret,idet man gik ud fra, at forpagtningenafløstes af det aftalte salg, og det således

ikke var nødvendigt at taksere besætnin-gen.Jeg stod således dårligt i det, og for-handlingerne strandede da også den

dag, vel også af den grund, at selv om

Borscrøade i Skoulund sct ntod ucst ca. 1911. Dct -ftn'stc ltrrs på hø,jre sidc uar dct oprind(li!( hus, sttm Bt'rtcl

Mølby bygqedc til nmnrlaktulitrrctnin.q i 1898.

moder ville yde nogen erstatning, så varder ingen steder at tage pengene fra,ligesom der var anden kautionsgæld,som også skulle ordnes, forinden hunkunne tænkes at overtage gården. Dergik nogen tid, n-ren en ordning skulleder til, og jeg havde ingen tro på, at hunkunne fi pengevanskelighederne iorden ved at beholde det hele, og jegville godt hjælpe til at fi en løsning, nårder var udsigt til, at den kunne bevare

hjemmet.

Jeg erindrer ikke, hvor stor gældenvar, kun huskerjeg, at kreditforeningenhavde 32.000 kr., der dog må have

været en del nedbragt, da den var opta-get flere år før, men jeg må medtage, at

der skulle henved 15.000 kr. til for at

dække den mere iøse gæld til banker ogandre.

Olgdl Mtrscunr 5

Jeg gav derfor mor det tilbud, at jegville give 15.000 kr. for den jord, der Iåøst for åen på nær ca. to tdr. land eng(kaldet anlægget) og så nærnrere beteg-net hvor megen besætning, der skullenredfølge. Jcg gik ud fra. at jeg vedudsrykning kunne afhænde det til denpris, og tillige levne lidt af det besæt-

ningen var værd, hvis jeg kunne være

heldig. På den måde blev spørgsmåletom min andel i besætningens forøgelseså også løst uden gnidninger. Mit tilbudblev antaget. I løbet af tre år realiseredejeg udsrykningen og salget af det købtepå nær ca. 43 tdr. land hede, som jeglod tilplante i løbet af nogle år. Jeg rnåt-te dog bygge og besætte en hovedparcelpå ca. 80 tdr. land for at få det solgt. Jegnåede ikke fuldtud at fi de 15.000 kr.ind fbr jorden, så noget af besætningen

65

gik med, men det var til at overkomme.

Jeg vidste i forvejen, at det ville knibe,men jeg tror, at mor blev hjulpet, og det

var også mit mål ved siden af, at jegønskede tillige for mig selv, noget af detjeg havde indestående i besætningen.

Gårdmand og sognerådsformand

Som tidligere nævnt gik jeg 1/1 1899 afsom uddeler og købte ca. 7 tdr. land iSkovlund by, hvorpåjeg i efteråret 1899havde bygget et hus til beboelse ogmanufakturbutik, samt et udhus. Herdrev jeg så manufakturhandel t1l 1./4

1,903, da jeg solgte forretningen ogsenere også jorden, efter at jeg havdefrasolgt nogle byggegrunde.

Forinden jeg solgte i Skovlund, hav-de jeg i 1902 tilbagekøbt min i 1B9B

solgte hovedparcel i Mølby, som veddødsåld var til salg. Den kostede 12.000kr. - jeg havde solgt den for 11.000 kr.,men nogen forbedring opvejede dettetillæg. Vi flyttede så i foråret 1903 nedpå gården efter at have bygget lade ogudvidet stalden. Vi havde fire raske

drenge og en datter, og det var vel noksærlig for børnenes skyld, at vi flyttede,thi forretningen gik helt godt.

Vi havde vel så tænkt os noget roli-gere forhold som bønderfolk, men detskulle blive helt anderledes, idet jegsamme efterår blev indvalgt i sognerådetog blev fra 1/1 1904 ved tiltrædelsenvalgt til dets formand, og det blev enlængere historie på 17% år, før jeg slap

fri for disse hverv.I 1,904 skulle de nye skattelove føres

ud i livet. Dette gav meget arbejde, og

66

da man endelig var blevet noget fortro-lig med dem, så meldte der sig nye

opgaver, idet udviklingen i det store

sogn med opdyrkningen af de store

hedearealer tog årt, så befolkningenvoksede stærkt, og da der for landbrugetblev ret gode kår fra begyndelsen afårhundredet, så fordredes der bedre vejetil den øgede trafik. Nye veje anlagdes

ud til udflytterne, og de gamle sogne-veje blev gruset. Alt dette gav forøgetarbejde til mig, som også til mine kol-Ieger i sognerådet.

Skolebyggeri

Med de mange nybyggerhjem fulgteefterhånden større børneantal, og dermåtte tænkes på udvidelser næstenoveralt. I 1908 måtte vi til at flytte de tohovedskoler i Ansager og Skovlunduden for byerne. Vi solgte de tillagtejordlodder og bygninger og købte iAnsager to tdr. land øst for byen, iSkovlund byggedes på skolelodden. På

disse pladser opførtes i 1908 i Ansager

en skole med fire klasseværelser, en

lærerbolig til førstelæreren, og en lejlig-hed over skolestuerne til andenlærerenog en lærerinde. I Skovlund byggedes

ligeledes lærerbolig for sig, men kun treklasseværelser i skolebygningen. An-denlæreren fik lejligheden i den vestre

ende af skolebygningen, og lærerindenfik lejlighed på loftet over skolen. I beg-ge skoler indbygedes en gymnastiksal på

tværs gennem skolebygningen.De to nye skoler kostede med inven-

tar ca. 75.000 kr., men da vi fik ca.

20.000 kr. for de gamle skoler med

Lund skole bygget 1915-16. Foto 1938.

grunde og jordlodder, kunne vi hjælpe

os med et lån på 55.000 kr. i 28 år. Detvar et heldigt tidspunkt disse to skolerbyggedes, senere blev det meget dyrereat bygge, og staten gav noget tilskud tilgymnastikhuse og udvidelser. Vi bygg.-de samme år gymnastikhuse i Stenderupog Kærbæk og fik statstilskud igennema17e 28 år til skolerne ca. 1060 kr. årligt,altså halvdelen og mere end den gæld,

vi stiftede.I 1.91.6 måtte vi til at bygge to helt

nye skoler igen, en på Lundmark, hvorder i nogle år havde været pogeskole og

en i Stenderup lidt nordvest for stations-byen. Disse to skoler byggedes ens medto skolestuer og gymnastiksal, samt lej-lighed til læreren og en vinterlærerinde.De kostede ca. 30.000 kr. hver, men nuvar skolerne i det hele i sod orden.

Kirkebyggeri og b anebyggeri

I min formandstid byggedes to nye kir-ker, i Stenderup og i Skovlund, men dethavde sognerådet ikke noget med at

gøre. Pi samme tid anlagdes to jernba-ner. En statsbane anlagdes fra Silkeborgtil Bramminge. Den kom til at \øbegennem Stenderup med station ved

Krogager. Til denne bane måtte vi ydeet tilskud på ca. 14.000 kr. fordelt på 10

år. Der havde været arbejdet på en pri-vat bane fra Varde til Grindsted, og en

sådan blev endelig vedtaget i 1.91.4. Denkom til at gå over Ansager og Skovlundog anlagdes i årene 1916 tll1918. Detvar i Verdenskrigens tid, og anlægget

blev mere end dobbelt så dyrt somberegningen. For vor kommune blevdet over 150.000 kr. i tilskud, alt for

67

.*I

Skoulund kirke efter op-førelsen 1909-10.

meget! Også dette anlæg gav anledningtil en del mØder og vedtagelser i langebaner.

Man vil forstå, at disse ir, fra 1.904 tll1921 var en ualmindelig rig tid på

udvikling på næsten alle områder i Ans-ager sogn, og da Verdenskrigen i slut-ningen afperioden kom til, var det van-skeligt for mig at komme ud af det kom-munale arbejde, idet, sorn det hedder,det ikke er heldigt at skifte heste i vade-stedet. Jeg blev da først afl.øsr i 1921.

Afgang s om s ogneråd sfo rm an d

Som udtryk for tilfredshed med mitarbejde, modtog jeg en gave fra sognets

beboere bestående af et guldur med

68

kæde og seks spiseskeer og en potageske

med en mappe med givernes navne 540stk. med tak for arbejdet gennem de

17% år i sognets tjeneste. Disse gaver

overraktes ved en fest på Hotel Ans-ager, hvortil hele min åmilie (hustru ogbørn) var indbudt, og hvor der faldtmange, alt for mange, venlige og rosen-de ord - Gud alene æren -.

Dermed var det betydeligste og mest

af tid krævende ofFentlige arbejde tilende, men jeg var nu også blevet 61 år,

så det var vist passende nok. Jeg havde

tilbage en del mindre bestillinger, somboniteringsmand, taksationsmand forudlån af umyndiges midler, revisor isparekassen o.l. men de krævede ikkemegen tid.

+::,"1 r: "

:.':i;i:8!gå*,.1,;

Skoulwtd Brug1flrøtinq .lid 1891- 193 6

I Brugsens tjenesfe

Det var dog faldet i min lod i 1906 at

blive formand og regnskabsfører forSkovlund Brugsforening. Denne stillinghavde jeg endnu og beholdt den, kunmed et års afbrydelse, til i i938, da jegtrak n-rig tilbage.

Fra n-rin uddelertid var jeg godt indei brugsforeningssager, og hvad man iungdommen nemlrer, man sent i alder-dommen glernmer. Jeg tog derfor år forår mod genvalg. Kun et ir 1922 for-langte jeg mig fritaget, da jeg syntes, at

kritikken af besryrelsen og uddelerenblev nig for umotiveret, men da sinde-ne var kommet til ro ved næste års

generalforsamling, indvalgte man migatter, og nu gik det ret roligt igen tilafslutningen i 1938.

Om n-rin virksonrhed eller rettere,

om brugsforeningens virksonrhed og

fremgang i tiden 1906-1938, må jegnævne noget af det mest betydningsful-de. I)a jeg blev formand, gik foreningensamtidig over fra at være under R.A.V.(Ringkøbing Arnts Vareindkøbsfor-ening) i Holstebro til at være underFD.ts. (Fællesforeningen af DanmarksBrugsforeninger), og foreningen måttenu selv skafle driftskapital, før var detuddelerne.

Da jeg aldrig har været tilfreds med at

have med banker at gØre, fik jeg snartoprettet en indlånsafdeling, som gav enrente på %'% over sparekasseindlån, ogvi fik på den konto ret snart de nødven-dige driftsmidler til billig rente. Senere,

da der oprettedes en andelskasse her iSkovlund, som var misfornøjet med, at

vi gav denne halve procent over alm.indlånsrente, sluttede vi for indlån. Istedet oprettede vi en driftsfond, hvormedlernmer skulle aflevere en del af

69

deres oversklld, som så stod rentebæren-de et vist antal år, hvorefter det udbetal-tes fra den ældste ende. l)enr.re ordninghar vi endnu sonr en i3 årig periode, ogden er egentlig bedre end incllån, somjo kunne hæves til enhver tid oq kunnevære årlig i krisetider. Vi har således

aldrig haft brr-rg for banklån til driften,rnen derimod for det meste haft forrigelig med penge, så vi forud har betaitFD.B.

I 1894 havde vi opfort et nyt hlrs tilbutik og lejlighed. Dette var nu for liiletil omsætningen, og vi byggede da 14

alen til huset i 1907, og t 1916 byggedevi et større pakhus. Fra 1930 beqvndtevi at sysle rned nye udvidelser og

rnodernisering af lokalerne. l)isse over-vejelser førte til, at vr i 1936 nedrev heleforhuset nred butik og lejlighed ogopforte et toetasers hus på grundennred lejlighed på første sal og butik istuen, sanlt til r-rdleje et kontor forandelskassens virksomhed.

Medens de tidligere byggeomkost-ninger var afdraget, så fik vi nu en byg-gegæld på 45.000 kr., men nr: havde viogså et godt forretningshus med moder-ne indretning og gode pladsforhold. Ide forløbne 30 år havde vi fiet tilskrevetomtrent 40.000 kr. på vore reserve-fondskontier i de forskellige hovedfor-eninger, som giver 4 å, 5 % i rente, så

disse renter oe huslejen fra andelskassen

Skoulrntd Bngslttrutitt.q op.firrt 1936. Lokdt't nted dt'ttt uitrdru'r ttcdt'rst ilrttjre srdc tluttt ittdtil 1962 srtn

ko t t t o r -ftt

r Skoul u n d,4 rdcl-sfr a-s-sc.

70

kan dække renten af byggegælden. Detvil af det anførte fremgå, ar der harværet en god fremgang for brugsfor-eningen også i min formandstid, og atden altid har haft sine pengeforhold igod orden, ligesom jeg kan tllføje, atmedl. skyld aldrig har værer overdrevet,og vi har aldrig haft tab. Ved årsgeneral-forsamlingen d.15/2 tog jeg min afskedsom formand. Det var da nøjagtigt 50 årsiden, jeg tiltrådte pladsen som forenin-gens uddeler. I elleve år havdejeg væretdets uddeler, j 32 år dets formand ogregnskabsfører. - Foreningen havde i de32 år haft en omsætning på godr8.000.000 kr. og uddelt i alt i overskudomtrent 500.000 kr.

Den 15. marts afholdtes en fest for deforløbne 50 år, hvor ca. 400 medl. meddamer var til stede, og der veksledesmed taler af medlemmerne og indbudtegæster. Det formede sig for mig tilligesom en afskedsfest med mange lovligtrosende ord for dette mit arbejde forforeningen, og foreningens nye for-mand overrakte min hustru og mig etetui med 12 smukke sølvspiseskeer sompåskønnelse for arbejdet for brugsfor-eningen i de mange år.

I foderstffins tjeneste

Inden jeg slutter disse erindringer framine private og mere offentlige arbejds-år, må jeg endnu nævne en virksomhedfra de senere år, som jeg ikke havdetænkt mig skulle blive så langvarigr, somdet blev.

| 1922 var foderstofforeningen inde ien krise, idet der var opstået et ret stort

underskud. Det gik helt let at få ved-taget en ordning, hvorefter det kunneafvikles i de nærmeste år, og foreningenkom igen i rolig gænge. Jeg valgtes somformand igennem 13 ir oghavde megetdagligt arbejde og tilsyn med indkøb ogregnskab.

Disse formands- og regnskabsfører-stillinger honoreredes med nogle i for-hold til arbejdet beskedne vederlag. Isognerådet begyndte jeg med 265 kr.årligt i de første 3 år, så 400 kr. nogle år,og det steg til 1200 kr. i de sidste 7-8 å,r

under og efter krigen, hvor arbejdet varmeget forøget. I brugsforeningen fik jegi flere år (ca. 10) 150 kr. årligt, derefteri nogle ir 200 kr., og fra 1918-400 kr. -I foderstofforeningen fik jeg 200 kr. inogle år, derefter 400 kr., og de sidste 3-4 år 300 kr. Skønsmæssigt 17% år i sog-nerådet å 700 kr. : 12.000 kr. 32 år tbrugsforeningen å 300 kr. = 9.600 kr.og 1.3 fu i foderstofforeningen å 300 kr.= 3.900 kr. ialt 25.500 kr., men deråldt også nogle, endda ikke så få udgif-ter på, som repræsentationsudgifter ihjemmet og ude på rejser, der ikke blevhonoreret.

Hjemmet

Jeg går herefter tilbage til år 1903, da viflyttede til Mølby og skulle danne os ethjem på mit barndomshjems udmark.Samme år fødtes vort sjette barn enpige, og tre år efter det syvende barn,også en pige, så vi blev velsigenet medfire sønner og tre dØtre, der blev os engod hjælp. Da drengene var kommetførst, så varede detjo noget længere, før

71

, Møld al!ård n opf'ørt 1 9 0 6, .ftttografarc t sat nnrc år.

mor krlnne få nogen hjælp af pigerne,end jeg af drengene. Hun var derfor inogle år for hårdt spændt for og havdenogle sygdonrme i de år, vel nok af dengrund; men siden pigerne blev voksne,gik det helt godt. Hun har nu i de sid-ste 20 år sjælden været syg, og kan end-nu, efter at pigerne har været gift en delår, passe vort hus uden hjælp.

Jeg selv har i alle de 45 år, hvor vi harværet gift, aldrig haft noget sygelejenred undtagelse af, at jeg i 1926 faldr.

om i min stald og fik en knæskade, dertvang mig til i en måned at holde sen-gen, og siden harjeg haft det noget be-sværligt r-r-red gangen og må gå medstok.

Det var jo nu ikke de tillidshverv, jegefterhånden betroedes, der kunne yderet nleget til farniiiens underhold, så

gården skulie passes om alt skulie gå vel.

Jeg havde, som beskrevet, ofte vel man-ge jern i ilden, og om jeg end ikke kansige, atjeg brændte nogle, så er det nok

72

rimeligt, at navnlig gården kunne have

være drevet bedre, orn jeg ikke havdeblandet mig i så meget andet. Jeg haraltid følt det som en uafviselig pligt at

passe mine påtagne hverv så godt, sommine evner fbrmåede, og så kom egne

sager i anden række.Der var jo en del hede til gården. Det

dårligste eller længst borte liggende ca.

40 tdr. land var eller blev tilplantet og ernu i god vækst og gennemhugget og en

pryd omend endnu ikke særlig indbrin-gende for gården. Tilbage var der, medet i 1906 tilbyttet husmandssted fraUddegårdsmark og tre tdr. land eng til-købt fra Mølbygård og af Kr. Markus-sen, vel i alt ca. 100 tdr. land hede ogmose og ager samt 10 tdr. land eng tilgården og altså nok at tage åt på.

Det gik da også stadig fremad, besæt-

ningen forøgedes, bygningerne udvide-des, så gården blev fra en tolænget til en

firlænget gård med stort rumrneligtstuehus med tegltag, stald til fire heste

og følrum og plads til ca. 50 svin.(Jdhusene forsynedes efterhånden medbølgeblik, vandværk anlagdes fra brøndved elektrisk motorkraft, elektrisk lys

og kraft til drift af tærskeværk og kværnblev indlagt. Disse fremskridt tog vel en

del år, i hvilken en del hede blev opdyr-ket, og jorden blev gennemmerglet ogdet laveste blev drænet.

Afslutning

Den 1. apr1l 1928 overlod vi gården tilvor ældste sØn Jens i forpagtning oglejede et hus i Skovlund. Jeg var da nær-mere ved mine bestillinger i brugs oglokalforening. Landbrugsarbej det havdejeg intet at gØrc med mere, eftersom

Jens nu var 34 år og nok kunne have lyst

Bertel Mølby. 1933.

til selvstændig virksomhed. Da det gikret godt i et par år, overdrog vi gårdentil ham for en købesum på 65.000 kr.

Vore tre piger blev alle forlovede i1929 og gift i 1930. De fik hver en gård.

En kom til Billund, en til Outrup, og entil Lunde. I 1926 var vor yngste søn ble-vet gift og købte en gård i Skanderup.Det var middelstore gårde, men da de

nærmeste år blev kriseår, så åldt ejen-domspriserne, og de var da købt dyrenok. Det synes dog som om, de erkommet nogenlunde igennem det, ogat det nu bedres en del for landbruget.En søn, Magnus tog lærereksamen i1918 og har været lærer i nogle år iBevtoft kommune, pi Fanø noget læn-gere og er nu lærer i Vorup ved Ran-ders. Han blev gift I 1934.Vi har 13

børnebørn nu i 1938. De to ældste, Jensog Kristian pi 42 og 44 ir er ugifte oghjemme på gården.

I 1,935 byggede vi hus i Skovlund,hvor vi nu nyder vore sidste dage i merero end de tidligere travle arbejdsår kun-ne give, og i minderne om alt, hvad dengode Gud i så rigt mål har skænket os,

godt helbred, gode og dygtige børn,gode venner, naboer og slægt, godtudkomme, alt sammen ufortjent, Gudsvelsignelse gennem snart fire snese år.

I

73