Forskningsmetoder og forskningsdesign (15 ECTS ... · Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået ... Ved gruppeopgave ved 3 studerende skal

1 af 27

København, Efter 2014

Forskningsmetoder og forskningsdesign

(15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagansvarlig:

Anne Larson, T: 87 16 39 85, E: [email protected]

Studiesekretær:

Bettina Høgenhav, AU Studier, T: 8715 1875, E: [email protected]

Undervisere:

Lektor Anne Larson, [email protected]

Adjunkt Jørn Bjerre, E: [email protected]

Lektor Marianne Høyen, E: [email protected]

Ekstern lektor Kari Kragh Blume Dahl, E; [email protected]

Lektor Niels Bonderup Dohn, E: [email protected]

Ph.D.-studerende Sebastian Mohr, E: [email protected]

Sted: Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej

164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen

http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli

måned).

Mål og udbytte

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået

som kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet:

Viden og forståelse

Demonstrere grundlæggende viden inden for videnskabsteoretiske positioner og disses betyd-

ning for valg af forskningsmetodisk tilgang inden for pædagogisk sociologi.

Reflektere og diskutere forskellige forskningsmetoders (såvel kvalitative som kvantitative)

styrker og svagheder, herunder pålidelighed og gyldighed, i relation til konkrete videnskabeli-

ge problemstillinger og forskningspublikationer.

mailto:[email protected]








http://studerende.au.dk/arts/

Undervisningsplan

2 af 27

Færdigheder

Vurdere og begrunde videnskabsteoretisk valg blandt den pædagogiske sociologis videnska-

belige metoder og redskaber.

Vurdere de forskningsetiske implikationer relateret til det konkrete valg af forskningsdesign

og metode.

Mestre gennemførelse af basale empiriske undersøgelser med udgangspunkt i henholdsvis

kvalitative og kvantitative tilgange samt analyse af det empiriske materiale

Kompetencer

Argumentere for implikationer af forskellige tilgange til empiriske undersøgelser af pædagogisk soci-

ologiske problemstillinger

Argumentere for etiske aspekter af konkrete undersøgelsesdesign.

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Modulet beskæftiger sig med videnskabsteori, metodologi og forskningsmetoder og de-

res indbyrdes sammenhænge.

Der arbejdes med henholdsvis kvalitative og kvantitative metodiske tilgange og hvor-

dan disse relaterer sig til forskellige videnskabsteoretiske positioner specifikt rettet mod

det pædagogisk sociologiske forskningsområde. De studerende får gennem forløbet

konkrette redskaber til selvstændigt at planlægge og gennemføre mindre empiriske

undersøgelser, samt til at analysere, tolke og vurdere andres undersøgelser. I den for-

bindelse inddrages også videnskabsteoretiske overvejelser. Endvidere inddrages eksi-

sterende forskningsarbejder og sekundærdata, der på repræsentativ vis danner grund-

lag for refleksioner over sammenhængen mellem videnskabsteoretisk position og valg

af forskningsmetode. De studerende præsenteres desuden for forskningsetiske pro-

blemstillinger.

Modulet danner sammen med PST grundlag for de efterfølgende empirisk orienterede

moduler Opdragelse og uddannelse 1 og 2.

De fleste gange vil tiden før frokost blive anvendt til forelæsning inkl. lærerstyret dis-

kussion (F). Efter frokost arbejdes med en udleveret problemstilling først i studiegrup-

per og dernæst i plenum, dog således at holdet efter frokost deles i to (ØU).

Eksamen:

Eksamen består af en mindre skriftlig opgave af 5-7 normalsider á 2400 anslag, ekskl.

litteraturliste og bilag. Eksamen bedømmes med intern censur og der gives bedømmel-

se bestået / ikke bestået.

For at kunne aflægge prøve er det en forudsætning, at den studerende har deltaget ak-

tivt i undervisningen, i form af indlevering af 2 skriftelige øvelsesopgaver af 5-7 nor-

Undervisningsplan

3 af 27

malsider á 2400 anslag, ekskl. litteraturliste og bilag. Øvelsesopgaverne skal godkendes

af underviseren. Hver af de tre opgaver kan afleveres individuelt eller som gruppeop-

gave (2 eller max. 3 studerende).

Ved gruppeopgave ved 2 studerende skal opgaven være mellem 7-10 normalsider, hvor

af maximalt 5 hhv. 7 normalsider må være fælles, og for den resterende tekst, skal hvert

gruppemedlem være ansvarlig for lige store dele. Det skal tydeligt fremgå af opgavens

indholdsfortegnelse, hvem der hæfter for hvilke dele. De afsnit, som skal bedømmes

individuelt, bør fremstå som relativt afsluttede enheder, men opgaven skal som helhed

fremstå sammenhængende.

Ved gruppeopgave ved 3 studerende skal opgaven være mellem 10-12 normalsider,

hvor af maximalt 6 hhv. 9 normalsider må være fælles, og for den resterende tekst, skal

hvert gruppemedlem være ansvarlig for lige store dele. Det skal tydeligt fremgå af op-

gavens indholdsfortegnelse, hvem der hæfter for hvilke dele. De afsnit, som skal be-

dømmes individuelt, bør fremstå som relativt afsluttede enheder, men opgaven skal

som helhed fremstå sammenhængende.

Kan en eller flere øvelsesopgaver ikke godkendes, kan den studerende ikke indstilles til

den endelige prøve og henvises til bestemmelserne om syge- omprøve.

Litteratur:

Grundbøger:

Creswell, J.W. (2013). Qualitative Inquiry & Research Design. Choosing Among Five Ap-

proaches (3rd ed.). London: Sage

Fulglsang, L., Olsen, P.B. & Rasborg, K. (red.)(2013). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne

(3. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2009). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative

metode (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Yderligere litteratur:

Andersen, B.H. (1993). Kan man spørge mennesker om deres livsform - i surveys vel at mærke!

(Rapport 93:4) (s. 23-69). København: Socialforskningsinstituttet.

Bazeley, P. (2013). Qualitative data analysis. Practical strategies (s. 125-156). London: Sage.

Bertaux, D. (1981a). “Artisanal Bakery in France. How It Lives and Why It Survives”. I: F.

Bechhofer & B. A. Elliott (Eds.), The Petite Bourgeoisie: Comparative Studies of the Uneasy

Stratum (s. 155-181). London: Palgrave MacMillan.

Beaudoin, C.E., Wendel, M.L. & Drake, K. (2013). “A Study of Individual-Level Social Capital

and Health Outcomes: Testing for Variance between Rural and Urban Respondents”. Rural

Sociology. DOI: 10.1111/ruso.12036.

Boudon, R. (1970). “From One University to Another”. Youth & Society, 2(2), 141-175

Bryderup, I.M. & Trentel, M.Q. (2012). Tidligere anbragte unge og uddannelse (s. 59-72). År-

hus: Forlaget Klim.

Charmaz, K. (2004). “Premises, Principles, and Practices in Qualitative Research: Revising the

Foundations”. Qualitative Health Research, 14(7), 976-993.

Undervisningsplan

4 af 27

Egelund, N. (2013). PISA 2012 undersøgelsen. En sammenfatning. København: KORA – Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Goffman, E. (1989). “On fieldwork”. Journal of Contemporary Ethnography, 18(2), 123-32.

Gulløv, E. (2000). “Socialisering i børnehaven”. I: S. G. Olesen (red.), Pædagogiske praktikker.

Viborg: Forlaget PUC, Viborg Seminarium.

Hansen, K.M., Lolle, H. & Klemmensen, R. (2012). “Lineær regression”. I: L.B. Andersen,

K.M. Hansen & R. Klemmensen, Metoder i statskundskab (s. 384-400). København: Hans

Reitzels Forlag.

Humphreys, L. (1970). “Tearoom Trade: Impersonal Sex in Public Places”. Society, 7(3), 10-25.

Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005). “Observationer i en interaktionstisk begrebsramme”. I:

M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv- in-

terview, observationer og dokumenter (s. 97–120). København: Hans Reitzels Forlag.

Jones, C. & Rupp, S. (2000). “Understanding the carer’s world. A biographical-interpretive case

study”. I: P. Chamberlayne, J. Bornat, & T. Wengraf (Eds.), The turn to biographical meth-

ods in social science (s. 276-289). London: Routledge.

Kropp, K. (2013). “Genetablering af dansk sociologisk forskning – en skitse af strukturer og ge-

nese af dansk sociologisk forskning efter 1990”. Dansk Sociologi, 24(4), 86-118

Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 91-114).

København: Hans Reitzels Forlag

Lundberg, P. S. (2003). “Indlejringen. At balancere mellem perceptuelle verdener”. I: K. Hastrup

(red.), Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode (s. 137–163). København: Hans

Reitzel.

Nielsen, V.L., Andersen, L.B. & Petersen, M.B. (2012). “Specialet som glasloft – hvorfor får

mandlige studerende bedre specialekarakterer?”. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

7(12), 58-69.

Polkinghorne, D. E. (2007). “Validity Issues in Narrative Research”. Qualitative Inquiry, 13(4),

471–486.

Spradley, J. P. (1979). The ethnographic interview (s. 3-105). New York: Holt, Rinehart and

Winston.

Strauss, A. L., & Corbin, J. M. (1998). Basics of Qualitative Research : Techniques and Proce-

dures for Developing Grounded Theory (s. 101-143). London: Sage.

Treiman, D. J. (2009). Quantitative data analysis doing social research to test ideas (s. 1-19,

21-45). San Francisco: Jossey-Bass.

Wacquant, L. (2011). “Habitus as Topic and Tool: Reflections on Becoming a Prizefighter”. Qu-

alitative Research in Psychology, 8 (1), 81–92

Videoer knyttet til undervisningen:

Dunn, N.(13.5.2000). Excel 2010 Tutorial: Creating a Basic Worksheet. Retrieved 21.4.13, from

http://www.youtube.com/watch?v=AtTTTy_Nu6s

Gibbs, G.R.(24.10.2011a). Coding Part 1: Alan Bryman's 4 Stages of qualitative analysis. Re-

trieved 21.4.13, from http://www.youtube.com/watch?v=7X7VuQxPfpk

Gibbs, G.R.(24.10.2011b). Coding Part 2: Thematic coding. Retrieved 21.4.13, from

http://www.youtube.com/watch?v=B_YXR9kp1_o

Gibbs, G.R.(24.10.2011c). Coding Part 3: What can codes be about. Retrieved 21.4.13, from

http://www.youtube.com/watch?v=3oo8ZcBJIEY

Gibbs, G.R.(24.10.2011d). Coding Part 4: What is coding for?. Retrieved 21.4.13, from

http://www.youtube.com/watch?v=5xM-9yuBhMc

Gibbs, G.R.(24.10.2011e). Coding Part 5: The code list or code hierarchy. Retrieved 21.4.13,

from http://www.youtube.com/watch?v=DVpkuTdkZvA

Ibcccampben (2010). Linear Regression in Excel. Downloades fra:

http://www.youtube.com/watch?v=ExfknNCvBYg


http://www.youtube.com/watch?v=7X7VuQxPfpk




http://www.youtube.com/watch?v=DVpkuTdkZvA


Undervisningsplan

5 af 27

Subjectmoney(27.10.2011). Excel 2010 Tutorial for Beginners - Part 1 - Excel For Noobs. Re-

trieved 21.4.13, from http://www.youtube.com/watch?v=jYudDXBGjPA

http://www.youtube.com/watch?v=jYudDXBGjPA

Undervisningsplan

6 af 27

Ugedag: Uge: Dato: Tidspunkt: Underviser: Bemærkninger:

Onsdag 36 03.09.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Marianne Høyen

Kari Kragh Blume Dahl

Sebastian Mohr

Forelæsning

Øvelsesaktiviteter – hold 1


Onsdag 37 10.09.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Sebastian Mohr

Forelæsning



Onsdag 38 17.09.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Sebastian Mohr

Forelæsning



Onsdag 39 24.09.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Jørn Bjerre


Sebastian Mohr

Forelæsning



Onsdag 40 01.10.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Sebastian Mohr

Forelæsning



41 Øvelsesopgave 1 offentliggøres

på Blackboard

Onsdag 43 22.10.14 13:00-15:00

Marianne Høyen Øvelsesundervisning.

De studerende arbejder med

øvelsesopgave 1

Mandag 44 27.10.14 Aflevering af opgave 1

Onsdag 44 29.10.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Niels Bonderup Dohn

Forelæsning



Onsdag 45 05.11.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Niels Bonderup Dohn

Forelæsning



Onsdag 46 12.11.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson

Anne Larson

Niels Bonderup Dohn

Forelæsning



Onsdag 47 19.11.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Niels Bonderup Dohn

Forelæsning



Onsdag 48 26.11.14 09:00-12:00

13:00-15:00

13:00-15:00

Anne Larson


Niels Bonderup Dohn

Forelæsning



48 Øvelsesopgave 2 offentliggøres

på Blackboard

Onsdag 49 03.12.14 13:00-15:00

13:00-15:00


Niels Bonderup Dohn

Øvelsesundervisning i hold

De studerende arbejder med

øvelsesopgave 2

Mandag 50 08.12.14 Aflevering af opgave 2

50 +

51

De studerende arbejder selvstæn-

digt

med deres eksamensopgave

Undervisningsplan

7 af 27

Session 1 Dato og klokkeslæt: 3. september 2014,

Titel: Introduktion til faget samt videnskabsteori i relation til kvalitativt funderede undersøgelser

Undervisere: Marianne Høyen, Kari Kragh Blume Dahl, Sebastian Mohr

Sted:

Se timeplan på nettet

Mål

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at demonstrere grundlæggende viden inden for

videnskabsteoretiske positioner som fænomenologi og hermeneutik og deres betydning inden for

kvalitative metoder. De vil endvidere være i stand til med udgangspunkt i videnskabsteoretiske

overvejelser at begrunde valg af metoder inden for den pædagogiske sociologis metoder og red-

skaber med fokus på kvalitativt orienterede metoder og redskaber.

Temaer/indhold:

Sessionen giver en introduktion til faget, dets struktur og indhold. Desuden placeres de

kvalitative metoder i relation til et udvalg af relevante videnskabsteoretiske positioner.

I den forbindelse berøres begreber som ‘epistemologi’, ‘ontologi’, ‘ideografisk’ ,

´objektivisme´ og ‘subjektivisme’.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Bertaux, D. (1981a). “Artisanal Bakery in France. How It Lives and Why It Survives”. I: F.

Bechhofer & B. A. Elliott (Eds.), The Petite Bourgeoisie: Comparative Studies of the

Uneasy Stratum (s. 155-181). London: Palgrave MacMillan.

Creswell, J. W. (2013). Qualitative inquiry & research design - choosing among five approaches

(s. 15-41). London: SAGE.

Højberg, H. (2013). “Hermeneutik. Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I: L.

Fuglsang, P.B. Olsen & K. Rasborg (red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3.

udg.) (s. 289-324). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Rendtorff, J.D. (2013). “Fænomenologien og dens betydning”. I: L. Fuglsang, P.B. Olsen & K.

Rasborg (red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3. udg.) (s. 259-288). Frederiks-

berg: Samfundslitteratur.

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen knyttet til undervisningen. Skriv desuden 1-2 normalsider til eget brug, hvor

de væsentlige begreber fra læsningen af sessionens litteratur kort opsummeres.

Undervisningsplan

8 af 27

Forslag til yderligere læsning:

Alvesson, M. & Sköldberg, K. (2010). Reflexive Methodology. New Vistas for Qualitative

Research. London: Sage

Bertaux, D. (Ed.). (1981b). Biography and Society: The Life History Approach in the Social

Sciences. London: Sage..

Bjerg, O. & Villadsen, K. (2006). Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvantitative og

kvalitative studier (s. 11-28). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Durkheim, É. (1960, opr. 1897). Selvmordet. København: Fremad.

Durkheim, É. (2005, opr. 1895). Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels

Forlag.

Hyldgaard, K. (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. København:

Samfundslitteratur.

Lin, A. C. (1998). Bridging Positivist and Interpretivist Approaches to Qualitative Methods.

Policy Studies Journal, 26(1), 162–180.

Køppe, S. (2008). Humanistisk videnskabsteori. Søborg: DR Multimedie-

Mills, C. W. (2002, opr. 1959). Den sociologiske fantasi. København: Hans Reitzels Forlag.

Schutz, A. (2005). Hverdagslivets Sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Undervisningsplan

9 af 27

Session 2 Dato og klokkeslæt: 10. september 2014

Titel: Kvalitative forskningsinterview I

Undervisere: Anne Larson, Kari Kragh Blume Dahl, Sebastian Mohr

Sted: Se timeplan på nettet

Mål:

Efter denne og den følgende session (session 2 og 3) vil de studerende være i stand til at udforme

et forskningsdesign hvor interview er centrale. De vil desuden være i stand til at reflektere og

diskutere forskningsinterviewets styrker og svagheder, herunder pålidelighed og gyldighed i rela-

tion til konkrete videnskabelige problemstillinger. De vil endvidere kunne reflektere og diskutere

styrker og svagheder i andres publicerede undersøgelser, der bygger på interview. De studerende

vil endelig være i stand til at vurdere de forskningsetiske implikationer relateret til brugen af in-

terview.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, herunder aspekter af

planlægning og gennemførelse af et forskningsdesign, hvor kvalitative interview udgør et cen-

tralt element. Undervisningen vil i den forbindelse komme ind på:

Interview som forskningsstrategi – hvad kan man undersøge?

De forskellige former for interview

Udformning af forskningsdesign hvor interviews er centrale



(s.69-128, 145-178). London: SAGE. Bemærk: Kapitel 5 og 7 læses med fokus på

interviewundersøgelser.

Kvale, S. (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 91-114).

København: Hans Reitzels Forlag

Spradley, J. P. (1979). The ethnographic interview (s. 3-105). New York: Holt, Rinehart and

Winston.


Læs litteraturen knyttet til undervisningen og overvej, hvordan du kunne designe en

interviewundersøgelse af et selvvalgt emne, der egner sig til at blive undersøgt ved brug af

interview.

Undervisningsplan

10 af 27


Babbie, E. (2010). The Practice of Social Research (12th

ed.). Belmont: Wadsworth Cengage

Learning.

Bjerg, O., & Villadsen, K. (2006). Sociologiske metoder - fra teori til analyse i kvantitative og

kvalitative studier (s. 131-150). København: Samfundslitteratur.

Kvale, S. (2009). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (2. udg.).

København: Hans Reitzels Forlag.

Silverman, D. (2006). Interpreting Qualitative Data: Methods for Analyzing Talk, Text and

Interaction (3rd

ed.). London: Sage.

Spradley, J. P. (1979). The ethnographic interview. New York: Holt, Rinehart and Winston.

Undervisningsplan

11 af 27


Titel: Kvalitative forskningsinterview II

Undervisere: Anne Larson, Kari Kragh Blume Dahl, Sebastian Mohr


Mål:

Efter denne og den forrige session (session 2 og 3) vil de studerende være i stand til at udforme

et forskningsdesign hvor interview er centrale. De vil desuden være i stand til at reflektere og

diskutere forskningsinterviewets styrker og svagheder, herunder pålidelighed og gyldighed i rela-

tion til konkrete videnskabelige problemstillinger. De vil endvidere kunne reflektere og diskutere

styrker og svagheder i andres publicerede undersøgelser, der bygger på interview. De studerende

vil endelig være i stand til at vurdere de forskningsetiske implikationer relateret til brugen af in-

terview.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, herunder aspekter af

planlægning og gennemførelse af et forskningsdesign, hvor kvalitative interview udgør et cen-

tralt element. Undervisningen vil i den forbindelse komme ind på:

Forskellige typer af rapporttekster, deres skrivestrategier

Brug af kilder og citater, samt det analytiske argument

Reliabilitet og validitet i relation til kvalitative forskningsinterview

Etiske og juridiske overvejelser ved kvalitativ forskning



(s. 213-242). London: SAGE. (Bemærk: læses med hendblik på forskningsrapportens

design)

Humphreys, L. (1970). “Tearoom Trade: Impersonal Sex in Public Places”. Society, 7(3), 10-25.

Jones, C. & Rupp, S. (2000). “Understanding the carer’s world. A biographical-interpretive case

study”. I: P. Chamberlayne, J. Bornat, & T. Wengraf (Eds.), The turn to biographical

methods in social science (s. 276-289). London: Routledge.

Polkinghorne, D. E. (2007). Validity Issues in Narrative Research. Qualitative Inquiry, 13(4),

471–486.


Læs litteraturen knyttet til undervisningen. Lav desuden en litteratursøgning og find en

forskningsartikel, der bygger på interview. Udarbejd til eget brug som en øvelse et kort

resume af artiklens beskrivelse af den metodiske tilgang på ca. ½ normalside.

Undervisningsplan

12 af 27




Learning.


kvalitative studier (s. 131-150). København: Samfundslitteratur.

Kvale, S. (2009). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (2. udg.).

København: Hans Reitzels Forlag.


Interaction (3rd

ed.). London: Sage.

Undervisningsplan

13 af 27


Titel: Kvalitative observationsstudier

Undervisere: Jørn Bjerre, Kari Kragh Blume Dahl, Sebastian Mohr


Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at reflektere og diskutere styrker og svagheder

ved brug af observation som forskningsmetode, herunder pålidelighed og gyldighed i relation til

konkrete videnskabelige problemstillinger. De vil kunne begrunde og reflektere over hvad det vil

sige at forske i den sociale verden med udgangspunkt i en videnskabsteori, der baserer sig på den

symbolske interaktionisme, kropsliggjorte erkendelsestilgange og deltagelse De vil endvidere

kunne reflektere og diskutere styrker og svagheder i andres publicerede undersøgelser, der byg-

ger på observationer.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til kvalitativ observation som forskningsmetode, herunder

aspekter af planlægning og gennemførelse af et forskningsdesign, hvor kvalitative observationer

udgør et centralt element. Undervisningen vil i den forbindelse komme ind på:

Observation som forskningsstrategi - hvad kan man undersøge?

Forskellige tilgange til kvalitative observationsstudier

Udformning af forskningsdesign, hvor kvalitative observationsstudier er centrale

Reliabilitet og validitet i relation til kvalitative observationsstudier


Charmaz, K. (2004). “Premises, Principles, and Practices in Qualitative Research: Revising the

Foundations”. Qualitative Health Research, 14(7), 976-993.

Goffman, E. (1989). “On fieldwork”. Journal of Contemporary Ethnography, 18(2), 123-32.

Gulløv, E. (2000). “Socialisering i børnehaven”. I: S. G. Olesen (red.), Pædagogiske praktikker.

Viborg: Forlaget PUC, Viborg Seminarium.

Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005). “Observationer i en interaktionstisk begrebsramme”. I:

M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv-

interview, observationer og dokumenter (s. 97–120). København: Hans Reitzels Forlag.

Lundberg, P. S. (2003). “Indlejringen. At balancere mellem perceptuelle verdener”. I: K. Hastrup

(red.), Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode (s. 137–163). København: Hans

Reitzel.

Wacquant, L. (2011). “Habitus as Topic and Tool: Reflections on Becoming a Prizefight-er”. Qualitative Research in Psychology, 8 (1), 81–92

Undervisningsplan

14 af 27


Læs litteraturen knyttet til undervisningen og overvej, hvordan du kunne designe et

observationsstudie af et selvvalgt emne, der egner sig til at blive undersøgt ved brug af

observation.




Learning.

Brinkmann, S., & Pedersen, L. T. (Eds.). (2010). Kvalitative metoder. En grundbog. København:

Hans Reitzels Forlag.


(s.11-128, 145-178, 370-398). London: SAGE. Bemærk: Genlæses, denne gang med fokus

på observationsundersøgelser.

Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (2008). Deltagende observation. Introduktion til en

samfundsvidenskabelig metode . København: Hans Reitzels Forlag.


Interaction (3rd

ed.). London: Sage.

Spradley, J. P. (1980). Participant observation. Orlando: Jovanovich, Harcourt Brace.

Warming, H. (2005). “Erkendelse gennem oplevelse: Når indlevelse ikke er mulig”. I: M.

Järvinen & N. Mik-Meyer (red.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv-

interview, observationer og dokumenter (s. 145–168). København: Hans Reitzels Forlag.

Undervisningsplan

15 af 27

Session 5 Dato og klokkeslæt: 1. oktober 2014

Titel: Analysestrategier og kodning i kvalitative undersøgelser

Underviser: Anne Larson, Kari Kragh Blume Dahl, Sebastian Mohr


Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at reflektere over relevante analyse-

strategier relateret til kvalitative undersøgelser af konkrete problemstillinger med hen-

syntagen til overvejelser, der er relevante i relation til traditionelle kvalitative paradig-

mer. De vil desuden mestre kodning og analyse af data konstrueret på baggrund af kva-

litative interview og/eller observationer.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til kodning og analyse af kvalitative data med fokus

på:

Kodning af data med udgangspunkt i koder generet af data eller drevet af teoretiske begreber

‘Grounded Theory’ som eksempel

Analyse af interview- og observationsdata, hvordan kan det gribes an?

Kodning og analyse ved hjælp af relevant software.


Bazeley, P. (2013). Qualitative data analysis. Practical strategies (s. 125-156). London: Sage.

Bryderup, I.M. & Trentel, M.Q. (2012). Tidligere anbragte unge og uddannelse (s. 59-72).

Århus: Forlaget Klim.



Strauss, A. L., & Corbin, J. M. (1998). Basics of Qualitative Research : Techniques and

Procedures for Developing Grounded Theory (s. 101-143). London: Sage.


Gibbs, G.R.(2011a). Coding Part 1: Alan Bryman's 4 Stages of qualitative analysis.[video].

Downloades fra: http://www.youtube.com/watch?v=7X7VuQxPfpk

Gibbs, G.R.( 2011b). Coding Part 2: Thematic coding [video]. Downloades fra:


Gibbs, G.R.(2011c). Coding Part 3: What can codes be about [video]. Downloades fra:


http://www.youtube.com/watch?v=7X7VuQxPfpk



Undervisningsplan

16 af 27

Gibbs, G.R.(2011d). Coding Part 4: What is coding for? [video]. Downloades fra:


Gibbs, G.R.(2011e). Coding Part 5: The code list or code hierarchy [video]. Downloades fra:



Udover at have læst den litteratur, der er knyttet til undervisningen, skal de studerende skal have

installeret NVIVO softwaren i prøve eller fuld version forud for undervisningen og have prøvet

at starte et nyt ”projekt” i softwaren. Softwaren findes via følgende link:

http://www.qsrinternational.com/products_free-trial-software.aspx




Learning.

Bazeley, P. (2013). Qualitative Data Analysis: Practical Strategies (s. 125-187). London: Sage.

Bazeley, P. & Jackson, K. (2013). Qualitative data analysis with NVIVO. London: Sage.

Saldana, J. (2009). The Coding Manual for Qualitative Researchers. London: Sage.

Sakamoto, I., Ku, J., & Wei, Y. (2009). The Deep Plunge: Luocha and the Experiences of Earlier

Skilled Immigrants from Mainland China in Toronto. Qualitative Social Work, 8(4), 427–

447.


Interaction (3rd

ed.). London: Sage.



http://www.qsrinternational.com/products_free-trial-software.aspx

Undervisningsplan

17 af 27

Session 6 Dato og klokkeslæt: 22. oktober 2014 (eftermiddag)

Titel: Øvelsesundervisning i relation til opgave 1

Underviser: Marianne Høyen


Mål:

Efter denne session samt gennemførelsen af opgave 1, vil de studerende være i stand til at reflek-

tere og diskutere konkrete valg af kvalitative forskningsmetoder, herunder deres pålidelighed og

gyldighed i relation til en konkret pædagogisk sociologisk problemstilling. De vil desuden være i

stand til at gennemføre en basal kvalitativ undersøgelse og analysere det konstruerede materiale.

Temaer/indhold:

Sessionen består i støtte til de studerende i forbindelse med deres arbejde med opgave 1. Der ta-

ges udgangspunkt i de studerendes interview/observationer/foreløbige analyser.

Litteratur knyttet til undervisningen/opgave 1:




De studerende bør forud for undervisningen have gennemført et mindre interview/observation og

begyndt på opgaven. Den præcise opgaveformulering offentliggøres på Blackboard 10. oktober

kl. 14.00

Undervisningsplan

18 af 27

Session 7 Dato og klokkeslæt: 29. oktober 2014

Titel: Videnskabsteori i relation til kvantitativt funderede undersøgelser

Undervisere: Anne Larson, Kari Kragh Blume Dahl, Niels Bonderup Dohn


Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at demonstrere grundlæggende viden inden for

videnskabsteoretiske positioner som positivisme og kritisk rationalisme og deres betydning inden

for kvantitative metoder. De vil endvidere være i stand til med udgangspunkt i videnskabsteore-

tiske overvejelser at begrunde valg af metoder inden for den pædagogiske sociologis metoder og

redskaber med fokus på kvantitativt orienterede metoder og redskaber.

Temaer/indhold:

De kvantitativt orienterede metoder diskuteres med relation til et udvalg af relevante

videnskabsteoretiske positioner. I den forbindelse berøres blandt andet begreber som

‘nomotetisk’ og ‘objektivisme’. Der redegøres desuden for baggrunden for interessen

for kvantitative metoder.


Egelund, N. (2013). PISA 2012 undersøgelsen. En sammenfatning. København: KORA – Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hansen, E.J. & Andersen, B. H. (2009). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative

metode (s. 20-26). København: Hans Reitzels Forlag.

Koch, C.A. (2013). “Kritisk rationalisme”. I: L. Fuglsang, P.B. Olsen & K. Rasborg (red.),

Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3. udg.) (s. 79-109). Frederiksberg:

Samfundslitteratur.

Pedersen, E.O. & Toft, P. (2013). “Positivisme: Erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk

sprogramme”. I: L. Fuglsang, P.B. Olsen & K. Rasborg (red.), Videnskabsteori i

samfundsvidenskaberne (3. udg.) (s. 55-77). Frederiksberg: Samfundslitteratur.


Læs litteraturen knyttet til undervisningen. Skriv 1-2 normalsider til eget brug, hvor de væ-

sentlige begreber fra læsningen af sessionens litteratur kort opsummeres. Reflekter des-

uden over, hvilken videnskabsteoretisk tradition teksten af Egelund skriver sig ind i (husk at det

skal kunne begrundes med afsæt i teksten og den øvrige litteratur til sessionen).

Undervisningsplan

19 af 27


Bjerg, O. & Villadsen, K. (2006). Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvantitative og

kvalitative studier (s. 11-28). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Lin, A. C. (1998). Bridging Positivist and Interpretivist Approaches to Qualitative Methods.

Policy Studies Journal, 26(1), 162–180.

Undervisningsplan

20 af 27

Session 8 Dato og klokkeslæt: 5. november 2014.

Titel: Sampling og spørgeskemaer



Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at reflektere og diskutere de kvantitative meto-

ders styrker og svagheder, herunder pålidelighed og gyldighed i relation til konkrete videnskabe-

lige problemstillinger. De vil endvidere kunne reflektere og diskutere styrker og svagheder i vi

andres publicerede undersøgelser, der bygger på kvantitative metoder. De studerende vil yderli-

gere være i stand til at vurdere de forskningsetiske implikationer relateret til brugen af spørge-

skemaer. Derudover vil de viden om grundlæggende principper for udvælgelse af respondenter

til kvantitative undersøgelser og udarbejdelse af spørgeskemaer.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til sampling og udarbejdelse af spørgeskemaer med

fokus på:

Samplings-strategier

Introduktion til konstruktion af spørgeskemaer

Spørgsmålsformulering

Bias

Skalatyper

Struktur og rækkefølge

Teori – empiri, herunder operationalisering af teoretiske begreber eller ’konstrukter’.




Andersen, B.H. (1993). Kan man spørge mennesker om deres livsform - i surveys vel at mærke!

(Rapport 93:4) (s. 23-69). København: Socialforskningsinstituttet.


Forud for sessionen læses litteraturen knyttet til undervisningen. Desuden reflekteres over, hvor-

dan en spørgeskemaundersøgelse af et selvvalgt tema kunne designes, herunder hvem, det ville

være relevant at spørge og om hvad.




Learning.

Undervisningsplan

21 af 27


kvalitative studier (s. 31-47, 67-83). København: Samfundslitteratur.

Hansen, K.M. (2012). “Kvantitative datakilder”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R.

Klemmensen, Metoder i statskundskab (s. 287-301). København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, K.M. (2012). “Spørgeskemadesign”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R. Klemmensen,

Metoder i statskundskab (s. 302-323). København: Hans Reitzels Forlag.

Kreiner, S. (1999). Statistisk problemløsning (s. 3-30). København: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag.

Madsen, B.S. (2012). Statistik for ikke-statistikere (s. 13-29, 131-148). Frederiksberg:

Samfundslitteratur.

Thomsen, S.R, (2012). “Stikprøveudvælgelse”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R.


Wheelan C. (2013). Naked Statistics: Stripping the Dread from the Data. London: Audible (fås i

papirformat, til kindle samt som audiobog – 30 dages free trial som audiobog via

http://www.amazon.com/Naked-Statistics-Stripping-Dread-

Data/dp/B00CH7FWWU/ref=tmm_aud_title_0)

http://www.amazon.com/Naked-Statistics-Stripping-Dread-Data/dp/B00CH7FWWU/ref=tmm_aud_title_0


Undervisningsplan

22 af 27

Session 9 Dato og klokkeslæt: 12. november 2014

Titel: Univariate og bivariate analyser

Undervisere: Anne Larson, Niels Bonderup Dohn


Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at gennemføre basale empiriske kvantitative

undersøgelser med udgangspunkt i udvalgte univariate og bivariate analyser samt forholde sig

kritisk reflekteret til og tolke andres uni- og bivariate analyser.

Temaer/indhold:

I sessionen gives en introduktion til udvalgte univariate og bivariate statistiske analyser

og tolkningen af disse med fokus på:

Analyse af enkeltvariable og bivariate relationer

Brugen af tabeller og figurer

Statistiske tests og signifikansbegrebet

Korrelation og kausalitet.

Enkelt- og bivariat analyse ved brug af Excel.

Forholdet mellem den statistiske og den sociologiske analyse.




Treiman, D. J. (2009). Quantitative data analysis doing social research to test ideas (s. 1-19, 21-

45). San Francisco: Jossey-Bass.


Dunn, N.(2000). Excel 2010 Tutorial: Creating a Basic Worksheet. Downloades fra:


Subjectmoney (2011). Excel 2010 Tutorial for Beginners - Part 1 - Excel For Noobs. Downloa-

des fra: http://www.youtube.com/watch?v=jYudDXBGjPA


Forud for sessionen skal de studerende have installeret Excel eller anden software som kan be-

handle regneark samt have afprøvet enkle beregninger af procent, addition og summeringer på et

selvvalgt materiale i regnearket. Desuden læses litteraturen knyttet til undervisningen. De, der

ikke har erfaring med at arbejde med regneark skal desuden have set de to videoer.


http://www.youtube.com/watch?v=jYudDXBGjPA

Undervisningsplan

23 af 27




Learning.

Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “Univariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen &

R. Klemmensen, Metoder i statskundskab (s. 339-363). København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, K.M. & Hansen, S.W. (2012). “Bivariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen & R.


Kreiner, S. (1999). Statistisk problemløsning (s. 31-52, 73-81, 189-347). København: Jurist- og

Økonomforbundets Forlag.

Madsen, B.S. (2012). Statistik for ikke-statistikere. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Wheelan C. (2013). Naked Statistics: Stripping the Dread from the Data. London: Audible (fås i

papirformat, til kindle samt som audiobog – 30 dages free trial som audiobog via

http://www.amazon.com/Naked-Statistics-Stripping-Dread-

Data/dp/B00CH7FWWU/ref=tmm_aud_title_0)



Undervisningsplan

24 af 27


Titel: Multivariate analyser.



Mål:

Efter sessionen vil de studerende være i stand til at gennemføre basale empiriske kvantitative

undersøgelser med udgangspunkt i udvalgte multivariate analyser, samt forholde sig kritisk re-

flekteret til og tolke andres multivariate analyser

Temaer/indhold:

Analyse af multivariate relationer

Brugen af og tolkning af tabeller i forbindelse med multivariate analyser

Regressionsanalyse

Multivariat analyse ved brug af statistisk software

Forholdet mellem den statistiske og den sociologiske analyse.




Hansen, K.M., Lolle, H. & Klemmensen, R. (2012). “Lineær regression”. I: L.B. Andersen,

K.M. Hansen & R. Klemmensen, Metoder i statskundskab (s. 384-400). København: Hans

Reitzels Forlag.

Nielsen, V.L., Andersen, L.B. & Petersen, M.B. (2012). “Specialet som glasloft – hvorfor får

mandlige studerende bedre specialekarakterer?”. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

7(12), 58-69.

Treiman, D. J. (2009). Quantitative data analysis doing social research to test ideas (s. 1-19, 21-

45). San Francisco: Jossey-Bass.


Ibcccampben (2010). Linear Regression in Excel. Downloades fra:



Læs litteraturen og se videoen knyttet til undervisningen. Overvej hvordan tabel 1 i teksten af

Nielsen, Andersen & Petersen skal tolkes.


Undervisningsplan

25 af 27


Titel: Fra statistisk analyse til pædagogisk sociologisk analyse



Mål:

De studerende vil efter sessionen have fået forståelse for, hvorledes de statistiske analy-

ser bidrager til en samtidig/efterfølgende pædagogisk sociologisk analyse. De vil desu-

den være i stand til at præsentere videnskabelige undersøgelser baseret på kvantitative

analyser med udgangspunkt i de videnskabelige kriterier, der er gældende inden for

traditionelle kvantitative tilgange.

Temaer/indhold:

Fra statistisk analyse til pædagogisk sociologisk analyse

Præsentation af kvantitative data, herunder brug af tabeller og figurer

Gyldige argumenter i kvantitative analyser

Reliabilitet og validitet i kvantitative undersøgelser


Beaudoin, C.E., Wendel, M.L. & Drake, K. (2013). “A Study of Individual-Level Social Capital

and Health Outcomes: Testing for Variance between Rural and Urban Respondents”. Rural

Sociology. DOI: 10.1111/ruso.12036.

Boudon, R. (1970). “From One University to Another”. Youth & Society, 2(2), 141-175

Kropp, K. (2013). Genetablering af dansk sociologisk forskning – en skitse af strukturer og

genese af dansk sociologisk forskning efter 1990. Dansk Sociologi 24(4), 86-118


Læs litteraturen knyttet til undervisningen og overvej hvorledes de enkelte tekster er eksempler

på forskellige strategier for anvendelse af statistisk analyse.

Undervisningsplan

26 af 27

Session 12 Dato og klokkeslæt: 3. december 2014

Titel: Øvelsesundervisning i relation til opgave 2

Undervisere: Kari Kragh Blume Dahl, Niels Bonderup Dohn


Mål:

Efter denne session samt gennemførelsen af opgave 2, vil de studerende være i stand til at reflek-

tere og diskutere konkrete valg af kvantitative forskningsmetoder, herunder deres pålidelighed

og gyldighed i relation til en konkret pædagogisk sociologisk problemstilling. De vil desuden

være i stand til at gennemføre en basal kvantitativ undersøgelse og analysere det konstruerede

materiale.

Temaer/indhold:

Sessionen består i støtte til de studerende i forbindelse med deres arbejde med opgave 2.


Der er ingen specifik litteratur knyttet til denne session idet de studerende forventes at trække på

den litteratur, der er blevet anvendt i relation til de øvrige sessioner om kvantitative metoder.


De studerende bør forud for undervisningen som minimum have påbegyndt de statistiske analy-

ser relateret til opgaven. Den præcise opgaveformulering offentliggøres på Blackboard 28. no-

vember kl. 14.00.

Undervisningsplan

27 af 27

Session 13 Dato og klokkeslæt: Uge 50

Titel: Selvstændig arbejde med eksamensopgaven.

Session 14 Dato og klokkeslæt: Uge 51

Titel: Selvstændig arbejde med eksamensopgaven

Documents

Forskningsmetoder og forskningsdesign (15 ECTS ... · Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået ... Ved gruppeopgave ved 3 studerende skal