Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Spolorm – forekomst og kontrol

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Spolorm – forekomst og kontrol

Helena Mejer

Kiran Kumar Katakam (KU)

Susmita Gautam (KU)

Stig Milan Thamsborg (KU)

Lise-Lotte Christiansen (KU)

Tove Serup (VFL)

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Svineparasitter

• Endoparasitter - orm • Spolorm • Knudeorm • Piskeorm • Lungeorm • Maveorm? • Trikiner?

• Endoparasitter – encellede

• Coccidier • Cryptosporidier • Giardia

• Ektoparasitter • Skab (mider) • Lopper? • Lus?

Lus

Skab Coccidier

Trikiner Lungeorm

Piskeorm Spolorm

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Spolorm

Fravænnede Slagtesvin Søer0

10

20

30

40

50

% i

nfi

cere

de g

rise

Piskeorm

Fravænnede Slagtesv in Søer0

10

20

30

40

50

% i

nfi

cere

de g

rise

Knudeorm

Fravænnede Slagtesv in Søer0

10

20

30

40

50

% i

nfi

cere

de g

rise

DK forekomst 2008

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Hvad er spolorm?

Den mest almindelig orm i grise Findes i grise på mark og i stalden (inkl. SPF)

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tarme udspilede af spolorm

Spolorm

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

• Spolorm kan være årsag til: • Kasserede levere

• Reduceret tilvækst

• Reduceret foderkonvertering

• Ringere effekt af vacciner

• Øget chance for sekundære infektioner

• Forværret fravænningsdiarré???

• Kan smitte mennesker

Hvorfor er de et problem?

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Unembryonatedegg in faeces

Infective eggwith L3-larva

Ingestion ofinfective egg

Hatched larvae penetratethe large intestinal walland migrate via the liverto the lungs

Larvae migrate upthe bronchi andare swallowed

Larvae establish in the smallintestine and become patentat week 6-8

Illustration by Wm P Hamilton CMI

Livscyklus

Udvikling: fra 4-6 uger op til 1-2 år

Svær at slippe af med pga. tykskallede hårdføre æg (>9 år på marken)

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Livscyklus

Lever

Lunger

Tyndtarm

Tyktarm

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Livscyklus

Lever

Lunger Tyndtarm

Tyktarm Delvis immunitet – færre larver gennem leveren

Voksne orm kan overleve i tarmen i ca. 1 år

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

• Hæmmer overlevelse: • UV lys • Ammoniak • Udtørring • Høj varme (over 40-50 oC) • Barfrost

• Fremmer overlevelse:

• Fugtighed • Skygge • Snedække/milde vintre • Høj vegetation

Overlevelse af æg i mljøet

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Udvikling og overlevelse af æg i jord

Folde smittes med æg Meget høj dødelighed

S: forår A: efterår

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Orm

Spolorm

Overlevelse

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Smiley ordning

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Orm

Spolorm

Overlevelse

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Orm

Spolorm

?

Overlevelse

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Kun lille ophobning af gødning og æg – stierne er nemme at rengøre og udtørre

Ophobning of gødning og parasitæg men stier kan rengøres og udtørres mellem hold

Gødning og parasitæg kan ikke fjernes og det tager tid før æggene dør naturligt

Øget risiko for parasitter

Øget (stald) hygiejne

Øget ”livskvalitet”

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Afgrøder

X

Smitteveje

Grise smittes primært af æg fra foregående år

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

0,8 infektive æg/g tør jord

(i alt 1,4 æg/g tør jord)

2,6 infektive æg/g tør jord

(i alt 10 æg/g tør jord)

Sti område

Infektive æg/g tørt materiale (antal æg i alt/g tørt materiale)

Unge grise Slagtesvin

Rent 0,6 (65) 1,1 (144)

Mellem 5,3 (242) 6,0 (591)

Latrin 8,8 (1630) 2,9 (915)

Dybstrøelse Latrin: relativt god overlevelse men få infektive æg Rent område: infektive æg

Smitteveje

(Katakam 2014)

5 Besætninger

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Dias 20

1 million smittende æg

100 millioner smittende æg

0,2 millioner smittende æg

Dybstrøelse

ophobning af æg

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Slagtefund i grise

Fravænning til stald (2x15 grise)

Normal slagtevægt (2x15 grise)

Flytning til slagtesvinestald (2x15 grise)

Uger

Gen

nem

sn

itlig

fo

reko

mst

per

gri

s

Leverpletter

Larver i lunger

0 7 12 22 52 104

Orm i tyndtarm

Hypotetisk model for smittebelastning

Faring Alder (uger)

Immunitet

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Slagtning oktober 2012

Positive levere

Antal pletter (min - maks)

Konsistens

(1: mør -

5: meget sej)

Besætning 1 84% 5 (0-33) 2.4

Besætning 2 87% 4 (0-16) 2.5

Besætning 3 96% 10 (0-81) 2.5

Besætning 4 83% 8 (0-54) 2.9

Besætning 5 86% 6 (6-23) 3.6

Slagteriundersøgelse

(Katakam 2014)

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Dias 23

Udendørs latrin

Indendørs latrinområder

Strøelse & faste gulve

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Gylle 5°C

Gylle 25°C

Opbevaringstid (dage)

Leved

yg

tig

e æ

g (

%)

Kontrol 5°C

Kontrol 25°C

0 56 112 168 238 308

Overlevelse af æg i gylle

Laboratorieforsøg

(Katakam et al. 2012)

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

x3

Gunstigt mikroklima

Pletvis overlevelse

af æg

Uger

Tem

pera

tur

(oC

)

Overle

ven

de s

po

lorm

æg

(%)

0 1 2 3 40

20

40

60

80

0

20

40

60

80

100

Inderst Yderste 5 cm

Overlevelse af æg i gødningsstakke

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Rengøring indendørs

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Andre smittekilder

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Orm

Spolorm

Pløjning

Pløjning

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

29

Næsering

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Udvikling og overlevelse af æg i jord

Folde smittes med æg

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Resistens kan for eksempel opstå når man:

• Underdoserer (f.eks. i foderet)

• Behandler meget ofte

• Bruger den samme klasse af midler hver gang

Den sunde strategi:

• Strategisk behandling

• Veksler mellem forskellige aktive midler

• Monitorering af infektionsniveauer

Behandling versus resistens overfor ormemidler

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

• Gødningsprøver (rektale): parasitæg • 10 prøver fra 12 ugers grise • 10 prøver fra store slagtesvin • 10 prøver fra søer

• Besætningsprofil

• Levere: hvide leverpletter (= migrerende larver)

• Hvide til gullige pletter: friske (migration indenfor 2-3 uger) • Blege grålige pletter: delvist ophelede

• Tyndtarm: voksne orm

Coccidier

Piskeorm

Knudeorm

Spolorm

Diagnose af spolorm

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Enhedens navn

Kontrol af spolorm

Gode råd til nye producenter: 1. Rotationscyklus: 5 år 2. Behandling nyindkøbte dyr 2. Monitorering 3. Kompostere gødning 4. Slagtefund 5. Behandling ved fravænning 6. Obducering af døde grise 7. Rengøring

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

• Udendørs:

• Fold rotation (5 årig)

• Folde til fravænnede og slagtesvin kan være en

relativt stor kilde til smitte

• Indendørs

• Strøelse muligvis ikke så stor en risikofaktor som antaget

• Udformning af stalde og stier kan have stor betydning for æggenes udvikling og overlevelse

• Stimulere grisene til at gøde i udendørs løbegård hvor gødning nemmere kan fjernes

• God rengøring (inkl. desinfektion) mellem grupper af grise

• Generelt

• Kontrol bør være bred

• Karantæne for nye dyr

• Belægningsgrad

• Behandling (strategisk)

Hvordan kontrollerer vi spolorm

Københavns Universitet – Parasitologi og Fiskesygdomme

Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt-opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre-stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her

For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod

Enhedens navn

Tænk parasitter med ind i den samlede vurdering omkring sundhed, velfærd og den daglige drift

Parasitter kan ikke nødvendigvis undgås men skal kontrolleres

Forebyggelse er vigtig men medicinering kan ikke altid undgås

Konklusion