for STUDIEORDNING Geografi og - RUC.dk · • Kan udvælge, vurdere og anvende begreber og metoder inden for geografi og kan omsætte disse til konkrete løsni ngsmodeller.. 3 •

STUDIEORDNING forGeografiogKommunikation

LCAN D.SCI ENT.

ROSKILDE U[. ‘TET

Denne studieordning udstedes henhold tit bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgerelsen) med senere ændringer og Fæltesregler at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål

1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering

1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav

2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 1. semester

5.2 2. semester5.3 3. semester

5.44. semester - specialet6. Generelle bestemmelser

6.1 Ti[melding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskniterien6.4 Beståelseskrav

6.5 Frist for afslutning at uddannelse7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

7.2 Klageadgang8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser

8.1 Ikrafttræden

8.2 Overgangsregler9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at toselvstændige fag, hvoraf Geografi udgør fag i og Kommunikation udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Kommunikation er at videreudvikle denstuderendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af kultur og samfundunder anvendelse af relevante geografiske metoder. Uddannelsen giver den studerende praktiske, metodiske ogteoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser samt planlægge, administrere og vurderekommunikations- og informationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Den studerende tilegnersig viden om politiske, sociale og økonomiske processers samspil, dynamik og konsekvenser for menneskers levevilkår iforskellige rumlige skalaer. Den studerende får forståelse for kulturelle processers betydning for menneskersidentitetsdannelse, forhold til sted og Levevis i globalt-Lokale kontekster og bliver selvstændigt i stand til at kunneanvende denne viden til at udvikle strategier for promovering og udvikling at steder, byer, regioner og Lande, HertiLkommer teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskelligemåtgrupper. Den studerende skal på et tværvidenskabetigt grundlag blive i stand til at omsætte viden til analyser medsærligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for bl.a. konsulent- og kommunikations-branchen i forhold til udviklingog branding af steder og byer/regioner. Herudover arbejde i undervisningssektoren, kommuner, regioner, statsligemyndigheder, rådgiver-branchen og NGO’erKombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors ke rud dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Kommunikation giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Viden om sociale, kulturelle, økonomiske og politiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling og om

hvordan landskaber, rum og steder produceres, konsumeres og mobiliseres gennem geografiskerepræsentationer

• Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor geografien og denne forskningsrelevans og betydning ien kommunikationsstrategisk kontekst.

• Viden om metoder til at producere indsigt i specifikke rumlige produktioner• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og

tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgtemålgrupper og mellem forskellige aktører.

• Viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagligkontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper

• Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder ogorganisationer. Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse at fagenesteorier i udvikling og implementering af helhedsorienterede kommunikationsstrategier, der går på tværs atsektorer

Færdigheder:• Færdigheder i at anvende avancerede kulturgeografiske teorier og metoder i relation til bla., medier,

planlægning og regional udvikling.

• Kan udvælge, vurdere og anvende begreber og metoder inden for geografi og kan omsætte disse til konkreteløs ni ngs modeller..

3

• Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder tilformidling, planlægning og design af konkrete løsninger.

• Kan planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter ogsom processer.

• Kan vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål.• Kan formidle forskningsbaseret viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfolk i formulering af

problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier.

Kompetencer:• Kan organisere professionelt samarbejde og udarbejde konkrete forslag til løsningen af komplekse

planlægnings- og kommunikationsopgaver.• Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige, og forudsætter nye

løsningsmodeller• Kan samarbejde fagligt og tværfagligt inden for skæringsfladen mellem geografi og kommunikation• Kan tilrettelægge og evaluere kommunikations-indsatser i relevant rumlig kontekst. Herunder at udvikle

strategier til promovering af steder, byer, regioner og lande samt at kunne kontekstualisere geografiskeproblemstillinger.

• Kan rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats påkommunikations- og informationsområdet

• Kan indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen af problemer indenfor arbejdsområder, somangår samlede kommunikations- og planlægningsstrategier

• Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specia[isering.

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabeLige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hørerunder det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til 120ECTS.

1.5 Titel

cand.scient. i Geografi og KommunikationMaster of Science (MSc) in Geography and Communication Studies

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi.

1.7 CensorkorpstiLknytn ing

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geografi. Uddannelseselementer for Kommunikation hører undercensorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

4

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannetse på samme niveau træder i stedet foruddannetseselementer i henhold tit uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt tit at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en det at uddannetsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark etter i udtandet, kan ansøge Roskitde Universitet omforhåndsmerit for planLagte uddannetsesetementer.

Godkendetse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindetse med ansøgningen) forptigter sig tit atfremsende dokumentation for, om uddarinelsesetementerne er beståede etter ej, når de forhåndsmeriteredeuddannetsesetementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskitde Universitet kanindhente de nødvendige optysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foretigger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetsesetementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forstag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannetseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannetsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes tit at kunne fordybe sig i probtemstittinger, der erretevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være foretæsninger, hotdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skat udvikte og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabetige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagtigt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formutering at et probtem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særtige titfætde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres atene.

3.3 Projektorienteret praktikfortøb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtretevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkette specificerede dele at det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktiktorløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret tit 15 ECTS, Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeler studietederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det

5

projektorienterede praktikfortøb opnår fagtige kompetencer, der omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannetsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannetsen indehotder et større setvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. special.et skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabetige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og retevant probtemstilling. Den studerendeskat dokumentere færdigheder i at anatysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reftektere på etvidenskabetigt grundtag samt kunne vætge og forhoLde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispeciatet. Med speciatet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgetse tit fagfætter samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarendeakademisk undersøgetses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

FAGI ,, FAGI5ECTS 1OECTS

FAG 23OECTS

4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd titstudieptanlægning, anbefates følgende studiefortøb:1. semester

• Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point)• Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS-point)• Vatgkursus: Videregående geografisk tema 1(5 ECTS-point).• Fagprojekt (15-ECTS-point)

2. semester• Kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS).• 2 vatgfrie kurser med en samtet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.• Projekt i strategisk kommunikation (15 ECTS).

3. semester• Speciatiseringskursus 1 (5 ECTS-point)• Fettkursus (10 ECTS-point)• Projekt i strategisk kommunikation (15 ECTS-point)

4. semester• Speciale (30 ECTS-point)

Speciale: 30 ECTS

FAG 2I5ECTS

‘,,,‘, FAGI.

30 ECTS

6

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål1. semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætningerfor selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteretvidereudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner atkultur og samfund under anvendelse at relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skal kunne omsætterelevante teorier og metoder til analyser at geografiske problemstillinger inden for fagets forskellige genstands- ogpraksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde,Uddannetseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point)• Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS-point)• Valgkursus (5 ECTS-point).

Enten inden for:o Videregående geografisk Metode (5-ECTS-point)

EUer inden for:o Videregående geografisk Tema (5-ECTS-point)

• Fagprojekt (15 ECTS-point)Eller:

• Projektorienteret prakti kfo rløb (15 ECTS-point)

TiteL Geografiske processer (Geografi)

Type Obligatorisk kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og

begreber i et omverdensperspektiv.• Den studerende skat kunne arbejde med forskningsbaseret viden om

geografiske processer på forskellige rumlige skalaer.• Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner

sammen bidrager til at konstituere et rumligt fænomen i dets kontekst.Færdigheder

• Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien iløsningen at videnskabelige problemstillinger.

• Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiensLæringsudbytte/ . . . . . . .

dimensioner og tage kritisk stilling til betydningen at geografiskbedømme Ises kriterierkontekst.

• Den studerende kan formidle forståelsen at komplekse rumligesammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/ellerløsninger.

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige

problemstiWnger og inddrage relevante geografiske begreber.• Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners

reLevans for bredere samfundsmæssige problemstillinger.• Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber

til brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst.

Kurset giver indsigt i centrale dimensioner at geografi på et videregående niveau,Overordnet indhold med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod

at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og

7

omverdensvidenskab.

Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når manstuderer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiskebidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering afbetydningen af såvel fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst.

I dette kursus præsenteres en række af geografiens centrale teorier og begreberog disses anvendelighed og begrænsninger i praksis.

Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår detgeografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår iforskellige måder at lave geografi på.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsekredse og øvelser.

Portfolio-eksamen. Den studerende skat løbende udarbejde 6 mindre skriftligearbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver af disse skatvære en refleksion over den enkelte kursusgang.Der foretages en samlet bedømmelse af de 6 skriftlige arbejder.

Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normalsider, baseret på 2400Prøveformanslag (rnkL mellemrum) pr. side.Indleverer de studerende ikke en portfolio der lever op til kraven, eller vurderesprøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omfangskrav på18-20 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, ind holdsfortegnelse, litteraturListe og eventuelle bilag, hvor relevantkursustitteratur inddrages.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Tite[ Kritisk urban geografi (Geografi)

Undervisningssprog Dansk



Viden• Forskningsbaseret viden og kritisk indsigt i hvordan økonomiske,

politiske og kulturelle processer skaber rum.• Viden om hvordan samfundets udvikling hænger sammen med rumlige

processer på lokale, nationale og globale niveauer.• Viden om hvordan samfundets geografi formes og forandres gennem

henholdsvis strømme, mobilitet og materialitet.Færdigheder

Læringsudbytte/ .

• Kan arbejde tværfagligt og foretage avancerede analyser af geografiskebedømmetseskriterierproblemstilligner.

• Kan anvende relevante geografiske begreber og viden i et kritiskperspektiv og omsætte viden til løsningsforslag på problemstillinger, derrelaterer sig til byudvikling og andre geografiske problemstillinger.

Kompetencer• Kan organisere fagligt samarbejde omkring løsningsmodeller på

komplekse problemstillinger relateret til relevante geografiskebegreber på forskellige skalaer.

8

• Kan fremstille rumlige problemsti[linger samt formidle vidensgrundlag,handlemuligheder og sammenhænge i analysen af geografiskeproblemstillinger.

Kurset giver dybere indsigt og viden om by, kultur og mobilitet i en kultur- ogsamfundsgeografisk kontekst. Formålet med kurset er at udvikle en kritisk indsigt,herunder en forståelse for hvordan økonomiske, politiske og kulturelle processerskaber rum, og hvordan forandringer hænger sammen med globale, nationale oglokale rumlige dimensioner.

Overordnet indhold . ..Kurset giver den studerende kvalificeret og kritisk indsigt i centrale politiske og

sociale problemer, bla. i en bymæssig kontekst, samt indsigt i, hvordan globaleøkonomiske, kulturelle og politiske relationer sætter præg på vores byer oglokalsamfund.

Kurset baserer sig på cases og dykker dybere ned konkrete geografiske temaer.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsegrupper og workshops

Opgaven består i, gennem udarbejdelse af en skriftlig review opgave, at diskuteredele af kursuslitteraturen samt, at relatere det til enten semesteretsprojekarbejdes problemformulering eller til en selvvalgt problemstilling uden forprojektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset.

Følgende punkter kan med fordel indgå i Reviewopgaven:

• Motivation af valget af den/de teorier, begreber og tilgange/ metoder, derinddrages i review opgaven.

• Gennemgang og diskussion af teorier og begreber, deres udsagnskraft, styrker ogsvagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtede teorier.

• En kritisk diskussion af teoriernes og begrebernes analytiske frugtbarhed,udsagnskraft og relevans i forhold til projektets problemfelt/det selvvalgteproblem.

• Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkrete anvendelse iPrøveform

projektet/det selvvalgte problem, herunder gerne hvorledes en uddybet analysekan bygges op fx i form af en uddybet og kommenteret disposition.

Omfang af opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende:

1 person max 8 normalsider

2 personer max 14 normalsider

3-4 personer max 20 normalsider

5 og derover max 25 normalsiderReview opgaven er individuel, men kan udformes gruppevis, hvis de individuellebidrag klart angives. Review opgave skrevet i grupper kan have fælles indledningog afslutningOpgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang.Omprøven er identisk med den ordinære prøve.

Gruppeprøve eller individuel prøve individuel

Bedømmelse 7-trins-skalaen

9

Censur Intern

Titel. Videregående geografisk metode (Geografi)

Type Vatgkursus


VidenDen studerende tilegner sig viden om specifikke geografiske metoder ogfår forståelser for disse metoders anvendelse og begrænsninger ianalysen af geografisk relevante problemstillinger.

Færdigheder• Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen

at rumlige data.Læringsudbytte/ • Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgangebedømmelseskriterier i relation til konkrete erkendelsesopgaver.

• Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiskemetoders anvendelighed i løsningen af rumlige spørgsmåL

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske

analyse ved hjælp af relevante metoder.• Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser at rumlige

problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske metoder.

Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere atgeografiens metoder og redskaber.

Kurserne giver på et videregående niveau den studerende en teoretisk såvel sompraktisk forståelse af baggrunden for en eLler flere af geografiens metoder.

Overordnet indhold Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer tit selv at anvende dissemetoder i deres opgaveløsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse irelevante arbejdsfunktioner.

Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes påkursus.ruc.dk

Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk for de i hvert semesterUndervisnings- og arbejdsform

udbudte, valgfrie kursusaktiviteter.

Prøveformen er en skriftlig opgave på 10-15 normalsider (af 2400 anslag inkl.mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse aftillærte metoder, samt reflektion herover.

PrøveformOmfanget er inklussiv produkter at de anvendte metoder.Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang.Omprøven er identisk med den ordinære prøve.



Censur Ingen

Titel Videregående geografisk tema (Geografi)

Type Vatgkursus


VidenLæringsudbytte/ • Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerendebedømmetseskriterier sig viden om geografiske problemstillinger og får en forståelse for disse

probLemstillingers kompleksitet og kontekst.

10

• Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevant

geografisk forskning.Færdigheder

• Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier

begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige

problemstillinger.• Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for,

rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer.

• Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk

problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori.


analyser ved hjælp af relevante teorier og begreber.

• Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige

problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier og

begreber.

Indførelse i en eller flere af geografiens dimensioners teorier og begreber på etOverordnet indhold

avanceret niveau.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde

Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400

anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen af

Prøveform det skriftlige essay.Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang

Omprøven er identisk med den ordinære prøve.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus.


Censur Ingen

Titel Fagprojekt (Geografi)

Type Projekt


Viden• Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling

opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på

højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet.

• Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i

geografiske metoders anvendelighed i analysen af rumlige

problemstillinger.• Viden om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan

man kan identificere og diskutere analysens datamateriale.Læringsudbytte/

Færdighederbedømmelseskriterier . .

• Kan selvstændigt, og pa et tværvidenskabeligt grundlag gennemføre en

undersøgelse af en geografisk problemstilling med enten et mere

teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte.

• Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante

faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og

normer.• Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en

videnskabelig måde.Kompetencer

11

• Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgtefaglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgteproblemstilling og den valgte case.

• Kompetncer tit selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdeti analyser eller designs og datamateriale.

• Kompetencer til til at demonstrere anvendelse af geografiske redskaberog metoder.

Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden forfagets forskellige genstands- og pra ksisfelter.

Overordnet indholdDet tilstræbes at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der erknyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag.

Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde, vejledning.

Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve fordeltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelseer mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlemet oplæg af maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individueltudleveret spørgsmål, i relation til projektet.

Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag, erfølgende:

Prøveform

i person max 60 normatsider2 personer max 75 normatsider3 personer max 90 normalsider4 Personer max 105 normalsider5 og derover max 120 normalsider

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen

Hjælpemidler tit eksamen alle


Censur Ekstern

Titel Projektorienteret prakti k (Geografi)

Type praktik forløb


Viden• Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig faget teorier,

begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevanteLæringsudbytte! . . . .

rumlige problemstillinger i praksis.bedømmelseskriterier . . .

• Den studerende opnar dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier,metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis.

Færdigheder

12

• Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive,analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælpaf fagets teorier, begreber og metoder.

• Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere oganvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkreteproblemstillinger.

• Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden,planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktoreromkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografiskviden og metode.

Kompetencer• Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i

udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritiskanvendelse af geografiens teorier og metoder.

Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisationeller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante forkandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion.Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende

Overordnet indhold praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum haveomfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden forstudieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktikstedsom på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsform Praktik og vejledning

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvensomfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator ogmedbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i helepraktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n)studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænsettema i relation til praktikforløbet.Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side,

Prøveform er på 20-60 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionelprojektrapport, hvor vægtningen at operationaliseringen af teorier og metoder er icentrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytteved praktikforløbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddragermetoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi.Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem.Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtligepræstation.

Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig at om det er gruppe- eller individuelGruppeprøve eller individuel prøve

raktik

Hjælpemidler til eksamen alle


Censur Intern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har til formål at “den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sigtil strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at

13

kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden tilrelevante målgrupper og vidensdeting mellem relevante aktører.Uddannetseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:• Obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS-point).• 2 valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS-point, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.

• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS-point).Eller:• Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS-point).

Titet Strategisk kommunikation (Kommunikation)

Seneste ændring 1september 2016




Viden• Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan

bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation• Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategiskkommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab

Færdigheder• Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten at strategisk

kommunikation.Læringsudbytte/ . . .

• Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificerebedømmelseskriterier .

interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samtfærdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deresmulige konsekvenser.

• Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodisketilgange til at analyse at organisationers brug at strategiskkommunikation.

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig

udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation

Studiet at strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andreakterer arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det eren tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur.

I løbet at kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modellerog begreber inden for strategisk kommunikation.

Overordnet indhold .

Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typerat organisationer.

Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationersog andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer,kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern ogekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiskekommunikationstiltag.

Kurset kan bestå at en blanding at forelæsninger, diskussioner, peer feedback ogUndervisnings- og arbejdsform . . .

øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række

14

temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for detaktuelle kursusudbud vil fremgå ved kursets start

En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete

Prøveformkursusplan ved kursets start.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslutningen.

Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL

Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Tidsmæssig placering Ved kursusafsLutning

Titel. Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “mundtlig retorik”,” mundtlig præsentation

ypemed ‘powerpoint’-stotte”, “produktion og præsentation af en poster”, “videoproduktion”,”lydproduktion” eller anden audio-visueL produktion. De kurser, somudbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske

metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ .

til specifikke malgrupper.bedømmelseskriterier . . . .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis

• Færdighed i at analysere og håndtere de probLemer, der knytter sig tilkommunikation af viden til forskellige målgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nedven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform

og forberedelse hjemme, bl.a. i form af hjemmeopgaver.

15

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets

Forudsætninger for at kunne ga til ,

indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen at det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus medmundtlig prøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation somkan omfatte et produkt (poster, ‘powerpoint’-præsentation eller lign) med kritiskrefleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse at en produktion medkritisk refleksion og efterfølgende diskussion.

Prøveform .

Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse at den enkeltestuderende.Prøven har en varighed at 30 min, inkl. votering



Censur Ingen

Titel Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “Journalistisk formidling”, “Akademisk

ypeskrivning”, “Udforming og tilrettelæggelse af toldere, pjecer, plakater og lign.”“Web-formidling” “Digital publicering” og lign. De kurser, som udbydes i detaktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske

metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske

problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medieFærdigheder

• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieproduktLæringsudbytte/ . .

til specifikke malgrupperbedømmelseskriterier . . . , . .

• Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivtmed egen praksis.

• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tilkommunikation at viden til forskellige målgrupper.

Kompetencer• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder ogmedier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nodven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Undervisnings- og arbejdsform

16

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægog forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver.

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremtæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets

Forudsætninger for at kunne ga til . ,

indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftligprøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår eteller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere,pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion overarbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider à 2.400 trykenheder (inkLMellemrum). Forside, indhotdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte

Prøveformprodukter medregnes ikke.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efterkursusafslutningen.



Censur Ingen

TitelKursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder(Kommunikation)



Valgfrit kursusType

De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc,dk>.


Viden• Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation,

information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kananvendes til undersøgelse af emneområdet

• Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfagligebegreber og termer af relevans for emneområdet

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling ibedømmelseskriterier kommunikationsfaglige termer

• Færdigheder i anvendelse af relevant teori på en konkretkommunikationsfaglig problemstilling

• Færdigheder i anvendelse af relevante metoder til undersøgelse af denkommunikationsfaglige problemstilling

Kompetence• Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og


Overordnet indhold

17

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af videnom et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i enfaglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersøgelsesmetoder. kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder.

Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bLa. i form afhjemmeopgaver.

Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Prøveform

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efterk u rsu sa fs[ut ni ng.


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

TtProjekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I

i e(Kommunikation)

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikationi en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- ogi n format i o nsp rocesser

• Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeLæringsudbytte/ problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,bedømmetseskriterier herunder problemer, der i særlig grad knytter sig tit den eller de

forudsatte målgrupperFærdigheder

• Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale

• Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter modkommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupperSkal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces, der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

18

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetence• Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyeløsningsmodeller

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat.

Overordnet indholdProjektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt ellereksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.

Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referencetiste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalUndervisnings- og arbejdsform . . .

rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelserforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltPrøveform supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).

19

Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende tit en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det tælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse ateksaminator.

Under eksaminationen skat det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og tor at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den tælles projektrapport mv. og denmundtlige præstation.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min. tor hver yderligere studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

Tite[ Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skat opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skat kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye torståelser og ny viden i mødet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og tagområdetspraksis

• Skat kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger iLæringsudbytte/ konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denbedømmelseskriterier organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for

opgaveløsningenFærdigheder

• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til atproducere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse at analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis påbaggrund af teoretisk og analytisk baseret viden

20

Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfagUgekompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretep ra ksiso pgaver/-p roblemsti [Ii ngerSkal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det

Overordnet indhold .,,praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med

mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtterprojektarbejdet.

______

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsform .

Praktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnetse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepra ktikfor[øb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

21

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation tit

Prøveform det forventede læri ngsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.


HjælpemidLer til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Geografi og Kommunikation.

Formål3. semester har til formål at give den studerende kompetencer til at forholde sig videnskabeligt reflekteret til enselvvalgt geografisk problemstilling inden for et særligt område at geografien og videreudvikle den studerendeskompetencer til at arbejde med geografiske teorier og metoder og disses praktiske anvendelighed. Den studerende skalselvstændigt være i stand til at gennemføre og planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp afrelevante metoder, og herudfra udarbejde analyser inden for et geografisk problemfelt, i relation til Kommunikationsfaglighed, og indenfor dette kunne syntetisere og fortolke enkeltdele til helheder. Den studerende skat endvidere være istand til at arbejde tværvidenskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en geografiens problemstillinger ogudarbejde samlede analyser og løsningsmodetler under indtagelse af sin viden om Kommunikation. Semesteretudbygger den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Derlægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiskefærdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesserog produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdelingmellem relevante aktører.Uddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:Geografi:

• Valgkursus: specialiseringskursus (5 ECTS-point)• Feltkursus (10 ECTS-point)

Kommunikation:• Projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS-point)

Eller:• Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS-point).

22

Titel Specialiseringskurser (Geografi)

Type Kursus


Viden• Med udgangspunkt geografiens dimensioner tilegner den studerende

sig avanceret viden om geografiske problemstillinger og får envideregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet ogkontekst.

• Den studerende får avanceret viden indenfor og erfaring med ny ogrelevant geografisk forskning.

Færdigheder• Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier

begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumligeLæringsudbytte/ problemstillinger på et akademisk selvstændigt niveau.bedømmelseskriterier • Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for,

rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer.• Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk

problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori på etavanceret niveau.


analyse ved hjælp af relevante teorier og begreber.• Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige

problemstillinger under nddragelse af relevante geografiske teorier ogbegreber.

Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstillinger,temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiensdiemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau.

Overordnet indholdStudienævnet udvælger i forlængelse af uddannelsens overordnede formal de foruddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser.Specifikt indhold kan findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsning, øvelser og gruppearbejde

Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen.

PrøveformOpgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang.Omprøven er identisk med den ordinære prøve.


Hjælpemidler til eksamen Kursusspecifik


Censur Ingen

Titel. Fe[tkursus (Geografi)

Type kursus


Viden• Den studerende tilegner sig viden om brugen af feltmetoder til

dataproduktion ved analysen af geografiske problemstillinger.Læringsudbytte/ . .

• Den studerende tilegner sig avanceret viden ombedømmelseskriterier

dataproduktionsprocessen som en del af den samlede analyseproces.• Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i

en konkret geografisk kontekst.

23

Den studerende får indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet,kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiskefeltarbejde.

• Kurset skaber forståelse for muligheder og begrænsningerne ifeltmetoder og tilgange i konkret-kontekstuelle studier.

Færdigheder• Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder

indenfor kval.itativ som kvantitativ dataproduktion ligesom denstuderende vil have indgående færdigheder i forbindelse medkorttægningen at egne observationer.

• Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på envidenskabelig måde.

• Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgangei rel.ation til konkrete erkendelsesopgaver.

• Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse ogkompleksitet i analysen af geografiske kontekster, herunder anvendekort til organisering af egne observationer.

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk

dataproduktion ved hjælp af relevante metoder.• Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemføre en

afgrænset undersøgelse af et relevant geografisk problem i en givenrumlig kontekst.

• Den studerende udvikler kompetencer til at tilrettetæge, udføre ogefterbearbejde af egne feltstudier.

Kurset sigter mod at give studerende en forståelse for nødvendigheden aftværfagligt samarbejde ved analyse af, og planlægning i forhold til, kompleksesamfundsproblemer. Den studerende skal opnå en solidt baseret forståelse athvorledes egen fagtighed og metoder bidrager til løsningen af konkrete

Overordnet indhold analyseopgaver hhv. planlægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der medvideregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom derarbejdes med kortlægning af resultater og data.

Geografisk feltkursus afholdes i gang om året.

Undervisning, vejledning og fettophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper.

Kursus består at to ligevægtede dele: En forberedelsesdel og et feltophold.Forberedelsesdelen afholdes i og omkring RUC, mens feltopholdet foregår på enanden lokalitet, typisk i udlandet.

Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitativedataproduktionsmetoder i geografien ligesom der arbejdes med kortlægning at

Undervisnings- og arbejdsform resultater og data.

Den studerende arbejder gennem forberedelsesdelen dels med selvvatgteproblemstillinger og dels med bunde metoder og opgaver. Under feltopholdetarbejdes udelukkende med selvvalgte problemstillinger, men der arbejdes medkrav om metodemangfoldighed.

Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk forde konkrete aktiviteter.

Der arbejdes med to indstillingsbetingelser for at gå til eksamen:

Forudsætninger for at kunne gå tili. Deltagelse i feltkurset.

eksamen2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hverisær med opgavebesvarelser at 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl, mellemrum

24

pr. side). Tit hver at de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderhgerespecifikke krav, som fx. aflevering af kort, skitser eller noter. Alleopgavebesvaretser skat indeholde overvejelser om de anvendte metodersbrugbarhed i relation tit øvetsen. Bundne opgaver afleveres og evatueres efterforberedetsesfortøbet.

Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indehotder en formidtingsdet.metaformidting og et mundtligt optæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skatbaseres på gruppens setvstændigt indsamtede empiri.

Formidtingsdeten kan indteveres i valgfrit medium og kan udover tekst indteveressom fotos, illustrationer, kort etter film. Formidtingsdeten må maksimatt andragesig tit 15 normatsider svarende tit 2400 ansLag pr. side inkt. mellemrum. Etegenproduceret fotografi svarer tit 1/2 normatside. Et minuts egenproduceret filmsvarer tit 2 normatsider tekst. Et minuts egenproduceret tyd svarer tit i

Prøveform normatsider tekst.

Metaformidtingsdeten er at et omfang 6-7 normatsider. Metaformidtingen skatredegøre for de metodiske overvejetser i relation tit den empiriskefettfo rmi dtingsdet.

Gruppeoptæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formidtings og metaformidtingsdeten. Optægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages enidividuet bedømmelse ud fra den samlede besvareLse.

Gruppeprøve etter individuel prøve Gruppeprøve

Hjætpemidler til eksamen atte


Censur Ingen

Projekt i strategisk kommunikation I en fag[ig og internationa[Tite[ konstekst, II (Strategic Communication in an InternationaL Context)

(Kommunikation)

Undervisningssprog Engetsk

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

problemer og muligheder, der knytter sig tit strategisk kommunikation ien faglig og internationat og/eller interkutturet kontekst i og frainstitutioner, virksomheder og foreninger, tit udvalgte måtgrupper ogmettem forskettige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særtigtLæringsudbytte/ henbtik på ptantægning og tilrettetæggelse atbedømmelseskriterier kommunikationsmateriate og/etler kommunikations- og

informationsprocesser• Forskningsbaseret viden om og evne tit at reflektere på et højt teoretisk

niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkutturet aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstitlingsmæssige og æstetiskeprobtemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagtig kontekst,herunder problemer, der i særtig grad knytter sig tit den etter de

25

forudsatte målgrupper, herunder de særlige probLemer som udspringerat en international og/eller interkulturel kontekst

• Skat demonstrere beherskelse at begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,titrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og/ etler produktion af kommunikationsmateriatei en international og/eLLer interkulturel kontekst

• Skat kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter modkommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemåtgrupper

• Skat kunne tilrettetægge, gennemføre og vurdere en kommunikationsetler informationsproces der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden tit en eller ftere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skat kunne foretage empiriske måtgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dete af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skat selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshotd i samarbejdemed andre, herunder professionetLe teknikere og producenter

• Skat kunne rådgive virksomheders og foreningers tedetser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet i tysetat gtobate udfordringer og nye medier, samt interkutturetle relationer

• Skat kunne håndtere og styre komptekse og uforudsigetigekommunikationsptantægningsstrategier som forudsætter nyetøsningsmodellerSkal. setvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspeciatisening inden for kommunikationsområdet

Projekt om et setvva[gt problem i retation tit strategisk kommunikation i en fagJiog international. og/eller interkutturet kontekst. Emnet for projektarbejdet vætgesaf de studerende i overensstemmelse med kravene tit tæringsudbytte og evt.nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektetskat med hensyn til emne og probtemstitting adskitte sig væsenttigt fra projektet i2. Semester, og der tægges vægt på at kravene tit emnevatg, probtemstitting ogteoretisk/metodisk titgang svarer til placeringen i studiefortøbet.

Projektet kan være overvejende teoretisk etter indehotde et etter ftere eksemplerpå plantægning, gennemføretse og vurdering af en setvstændig produktion, ettersetvstændig titrettetæggelse, gennemføretse og vurdering at en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 dettagere, men studietederen kan i særlige titfætde tittade at en studerende udarbejder et projekt aleneog/etter eksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport.

Undervisnings- og arbejdsformProjektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normatside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Færdigheder

Overordnet indhold

26

Projektrapporten udarbejdes på engelsk.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalrapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser iforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skat være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt engelsk, fremstillingen skal være klar og overskuelig,litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og ioverensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrerebeherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmaterialeskal være hensigtsmæssigt i forhold tit projektets indhold og form.

I produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på atden sproglige fremstilling svarer tit kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn tit grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).

Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvatgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledetse afeksaminator.

Under eksaminationen skat det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation tit det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapporten mv. og

Prøveform den mundtlige præstation.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det fagtige niveau afspejler kravene titprogression i uddannelsen.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• 1 eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminader: 90 minutter• 5 eksaminader: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.

Gruppeprøve.

Gruppeprøve eller individuel prøve . .

Hvis studielederen har godkendt, at en studerende har arbejdet alene eller skaleksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

27

Titel Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation) (engelsk)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skal kunne reflektere over, hvordan valg at forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i modet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger ikonkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denorganisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgaveløsningen

Færdigheder• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse at analysemateriale

Læringsudbytte/ • Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretebedømmelseskriterier praktiske problemstillinger ved hjælp at kommunikationsfagets teorier,

begreber og metoder• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på

baggrund at teoretisk og analytisk baseret viden• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og

diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse at konkretepraksisopgaver/-problemstillinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påforstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på. nærmere

Overordnet indhold erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen. Arbejdspladsen kan have engelsk og/eller dansk som arbejdssprog.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.I forbindelse med praktiktorløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

Undervisnings- og arbejdsform I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstitlinger, vedkommendehar arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen tit og mellempraksis og forskning på området.Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fælles

28

praktikrapport.

Projektrapporten udarbejdes på engelsk.

Praktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser at processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortogratisk korrekt engelsk, fremstillingen skal være klar og overskuelig,litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og ioverensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrerebeherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmaterialeskal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form.

Forudsætning for deltagelse Ingen

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse ateksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.


Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr.


Censur Ekstern

5.4 4. semester - specialet

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Geografi og kan være tværfagligt. Specialetskrives på Geografis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet,og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at etresumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumétskrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan

29

dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et ell.er flere forudgåendeuddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation af videnskabelige problemstitlinger og kritisk forholden sig til, videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

disku rsfællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må Igru p pe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 ansLag, inkl, meLlemrum pr. side),eksklusiv forside, indholdsfortegne[se, resumé, [itteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmeLsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet erudarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person.Specialer skrevet af en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt pà den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddanne[se/

30

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid tit de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprove - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 FagLige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgendeudvælge Ises kriterier:

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + J. år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Ktageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationatisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.

31

lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregl.er

Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 17, februar 2015

Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31, august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelsepå RUC i Geografi og Kommunikation, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Geografi ogKommunikation (cand.scient. i Geografi og Kommunikation ).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannetse i Geografi og Kommunikation , skal du søge indpå kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af ditsidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelser

Kultur og Sprogmødestudier og Internationale StudierFilosofi og Videnskabsteori og GeografiHistorie og Geografi

32

Humanistisk-teknologiske bacheloruddanneiser

Geografi og Kommunikation

Plan, By og Proces og Kommunikation

Teksam og Kommunikation

Geografi og Teksam

Geografi og Historie

Geografi og Miljøbiologi

Geografi og Internationale studier

Geografi og Plan, By og Proces

Geografi og Socialvidenskab

Geografi og Kultur og sprogmødestudier

Teksam og Plan, By og Proces

Teksam og Internationale Studier

Naturvidenskabelige bacheLoruddannetser


Teksamog Kommunikation

Geografi ogTeksam


Geografi og MiLjøbiologi







Samfundsvidenskabelige bacheloruddanneLser


Plan, By og Proces og Kommunikation

Teksam og Kommunikation

Geografi og Teksam


Geografi og MiLjøbiologi







9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

Business Language and Culture

HA (fil), Erhvervsøkonomi — Filosofi

International Business and Politics

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Arktisk Teknologi

Bygningsdesign

33

Design og InnovationMiLjøteknoogiProduktion og KonstruktionTrafik og Transport

IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)

AntropoogiGeografi med GeoinformatikGeoLogi og GeoscienceHistorieLandskabsarkitekturSocioLogiStatskundskabInformationsvidenskab og KuLturformidl.ingSamfundsfagNaturressourcer

Syddansk Universitet (SDU)

StatskundskabEuropæiske StudierIntegreret DesignLærings- og OpLevelsesteknoLogiMiLjø- og RessourcemanagementSocioLogi og KuLturanaLyseVe LfærdsteknoLogi

Aarhus Universitet (AU)

AntropoLogiDigitaL Design — IT, Æstetik og InteraktionHistorien format i o nsv ide ns ka b

MedievidenskabStatskundskabÆstetik og KuLtur

Aa[borg Universitet (AAU)

SocioLogiGeografiBæredygtigt designBy-, Energi- og MiLjoptanLægningGLobaLe forretningssystemerKommunikation og digitaLe medierLanguage and internationaL studiesPoLitik og administrationSamfundsfagTeknoantropoLogiDet KongeLige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheLoruddanneLser, se dog punkt 5.Arkitektskoten Århus

34

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Danmarks designskoleIngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannetser

For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser

Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannetse med kvalifikationer, dersvarer til en af de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, atdin bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skalgennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point pà en faglig relevant uddannelse.• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

35

Documents

for STUDIEORDNING Geografi og - RUC.dk · • Kan udvælge, vurdere og anvende begreber og metoder inden for geografi og kan omsætte disse til konkrete løsni ngsmodeller.. 3 •