for STUDIEORDNING Geografi og - RUC.dk · 2016-07-22 · • Kan udvæLge og anvende begreber og metoder inden for geografi og Teksam i analyser af udviklingstiltag og evner til at

STUDIEORDNING forGeografiogTeknologisksamfundsvideplanlægning

ibelig

4

CAN D.SCI ENT.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhoki til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachetor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæ[[esreg[er af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdeti[knytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpsti[knytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikfor[øb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studietor[øb

5. Uddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.44. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Ti[melding/frame[ding og omprøve6.2 Særlige prøvevi [kår6.3 Faglige udvæ[ge[seskriterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 K[ageadgang

8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra RUC9.3 Adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bachetoruddanne[ser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en tværfagliguddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Geografi udgør fag i og Teknologisksamfundsvidenskabelig planlægning udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabeligplanlægning er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med derumlige dimensioner af natur, og samfund under anvendelse af relevante geografiske metoder. Uddannelsen giver denstuderende praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretageanalyser samt planlægge, administrere og vurdere tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning oginnovationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Den studerende får forståelse fornaturgeografiske, og (-) økologiske processers samspil og dynamik med virksomheders/samfundets påvirkninger af detgeografiske miljø samt funktioner for geo- og biosfæren og bliver selvstændigt i stand til at kunne anvende denne videnog udarbejde bæredygtige helhedsstrategier. Den studerende skal på et tværvidenskabeligt grundlag blive i stand til atomsætte viden til analyser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for miljoplantægning og mitjøanalyseri stat, regioner og kommuner, NGO’er og private virksomheder inden for miljø-risikovurdering, landbrugsrådgivning,vandforurening mv.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil.

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning giverden studerende følgende kompetencer:

Viden:• Viden om naturgeografiske teorier og begreber om fx klima, geo-morfotogi, hydrologi, jordbund, Stof- og

energikredsløb, Ressourcer. Viden om Geografiske informationssystemer samt begreber som bæredygtighedog miljø.

• Viden om økonomiske, sociale og politiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling — globalt til lokalt.• Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor geografien og denne forsknings relevans og betydning i

en bæredygtigheds- og planlægningsorienteret kontekst, og for de regionale udviklingsprocesser.• Viden om samspil mellem natur, teknologi og samfund vedrørende problemkomplekser inden for miljø, energi,

klima og ressourcer på udvalgte områder.• Indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø-,

klima-, energi- og ressourceindsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder.• Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse af fagenes teorier i udvikling og

implementering af helhedsorienterede planlægnings og bæredygtighedsstrategier, der går på tværs atsektorer.

Færdigheder:• Kan udvæLge og anvende begreber og metoder inden for geografi og Teksam i analyser af udviklingstiltag og

evner til at omsætte teorierne til konkrete løsningsmodeller og formidlingsaktiviteter.• Kan kontekstualisere geografiske problemstillinger i relation til konkrete planlægnings, udviklings og

bæredygtighedsproblemstillinger og på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier,

3

• Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra såvel videnskabeUge som andre relevante kilder tilformidling, planlægning og design af konkrete løsninger.

• Kan formidle forskningsbaseret viden og indgå dialog med såvel eksperter som lægfolk formulering afproblemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier.

Kompetence r:

• Kompetencer til selvstændigt at varetage komplekse erhvervsfunktioner, som fordrer geografisk viden ogfærdigheder med henblik på produktionsgrundlagets stoflige- og samfundsmæssige samspil.

• Kan varetage areal- og sektorplanlægnings opgaver inden for naturforvaltning, ressourceplanlægning, styringaf landbrugs-, jordbrugsproduktion, energi- og transportplanlægning, miljøvurderinger.

• Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige, og forudsætter nyeløs nin gs modeller.

• Kan samarbejde fagligt og tværfagligt inden for skæringsfladen mellem geografi og Teksam og kan påbaggrund heraf opstille og problematisere helhedsorienterede bæredygtige løsningsmodeller på regionalt oglokalt niveau.

• Kan indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen af problemer indenfor arbejdsområder, somangår stoflige og økonomiske sider af produktionsvilkår og regulering for bæredygtigheds- ogplantægningsstrategier

• Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Teknologisksamfundsvidenskabelig pLanlægning hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig pLanlægning er en2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS.

1.5 Titel.

cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægningMaster of Science (MSc) in Geography and Technological and Socio-economic Planning

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi.

1.7 Censorkorpstil.knytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geografi. Uddannelseselementer for Teknologisk-samfundsvidenskabeligplanlægning hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer, jf. uddanne[sesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden

4

uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståedeuddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannetseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen aftorhåndsmeritten.

3. Uddannelsens eLementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddanne[sesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECIS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

5

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademiskundersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøge[ses- og skriveproces.

4. Uddannel.sens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Speciale3OECTS

FAG I FAG I FAG 2 FAG 25ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS

FAG 230 ECTS

4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:1. semester

• Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point)• Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS-point)• Valgkursus: Videregående geografisk tema 1 (5 ECTS-point).• Fagprojekt (15-ECTS-point)

2. semesterEnten (efterår):

• Kursus med feltstudier: Planlægning — miljø, teknologi og samfund (10 ECTS)Eller (forår):

• Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og• Kursus: Miljøintegration (5 ECTS)

OG:Enten (efterår):

• Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS)Eller (forår):

• Kursus: Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling(5 ECTS)OG:

• Projekt i Planlægning — miljø, teknologi og samfund (15 ECTS)

6

3. semester• SpeciaUseringskursus i (5 ECTS-point)• Feltkursus (10 ECTS-point• Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS)• Valgkursus: Planlægningstema — teori og metode (5 ECTS)

4. semester• Speciale (30 ECTS-point)

5. Uddannel.sen

5.1 1. semester

Formåli semester har til formåL at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætningerfor selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteretvidereudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumtige dimensioner afnatur og samfund under anvendelse af relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skat kunne omsætterelevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstiltinger inden for fagets forskellige genstands- ogpraksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde.Liddannetseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point)• Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS-point)• Valgkursus (5 ECTS-point).

Enten inden for:Videregående geografisk Metode (5-ECTS-point)

Eller inden for:Videregående geografisk Tema (5-ECTS-point)

Fagprojekt (15 ECTS-point)Eller:

• Projektorienteret praktikforlob (15 ECTS-point)

Tite[ Geografiske processer (Geografi)

Type Obligatorisk kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og

begreber i et omverdensperspektiv.• Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om

geografiske processer på forskellige rumlige ska[aer.• Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner

Læringsudbytte/ . . .

sammen bidrager tiL at konstituere et rumhgt fænomen i dets kontekst.bedømmelseskriterier

Færdigheder• Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i

løsningen af videnskabelige problemstillinger.• Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens

dimensioner og tage kritisk stilling tit betydningen af geografiskkontekst.

7

• Den studerende kan formidle forståelsen at komplekse rumligesammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/ellerløsninger.

Kompetence• Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige

problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber.• Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners

rel.evans for bredere samfundsmæssige problemstillinger.• Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber

tit brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst.

Kurset giver indsigt i centrale dimensioner at geografi på et videregående niveau,med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter modat give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst ogomverdensvidenskab.

Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når manstuderer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiskebidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering atOverordnet indhold . . .

betydningen at savet fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst.

I dette kursus præsenteres en række at geografiens centrale teorier og begreberog disses anvendelighed og begrænsninger i praksis.

Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i detgeografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår iforskellige måder at lave geografi på.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsekredse og øvelser.

Portfolio-eksamen. Den studerende skal løbende udarbejde 6 mindre skriftligearbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver at disse skalvære en refleksion over den enkelte kursusgang.Der foretages en samlet bedømmelse at de 6 skriftlige arbejder.

Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normatsider, baseret på 2400Prøveformanslag (inkl, mellemrum) pr. side.Indleverer de studerende ikke en portfolio der lever op tit kraven, eller vurderesprøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omtangskrav på18-20 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevantkursuslitteratur inddrages.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

Titel Mi[jøprob[emers natu rgeografiske grundlag (Geografi)

Type Kursus


Viden• Den studerende titegner sig gennem dette kursus videregående

Læringsudbytte/ begreber og teoretisk forståelse for samspillet mellem naturgeografiskebedømmelseskriterier processer, miljøproblemer og menneskets anvendelse at naturen.

• Den studerende får en dybdegående forståelse at samspilletsegenskaber, variation, forandringsprocesser og udvikling.

8

• Den studerende får en forståelse at hvordan ydre og indre påvirkninger

samt historiske tendenser påvirker samspillet.

• Den studerende får en vidensbaseret indsigt i aktuelle

miljøproblemstillinger.

Færdigheder

• Den studerende kan analysere hvordan naturen påvirker samfundet, og

samfundet påvirker naturen i forskellige områder.

• Den studerende kan beLyse miljøproblemer ud fra forskellige

perspektiver: naturvidenskabelige, miljøvidenskabelige og

samfundsvidenskabelige.

• Den studerende kan selvstændigt vælge en konkret problemstilling,

identificere kvantitative og/eller kvalitative metoder til at løse den,

producere resultater samt konkludere, sammenligne, generatisere og

abstrahere.

Kompetence• Den studerende er i stand til at anvende relevant forskningsLitteratur og

formulere praktiske løsninger på konkrete miljøproblemer ved hjælp af

relevante teorier og begreber.

• Den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt med at

systematisere og analysere komplekse, rumLige problemstillinger.

• Den studerende er i stand til at fordybe sig, beskrive og forkLare

konkrete cases samt at abstrahere fra disse til et teoretisk niveau.

• Den studerende er i stand til at tilpasse sin viden og færdigheder til at

løse teoretiske og praktiske problemstillinger af relevans for

arbejdsmarkedet.

Kurset giver indsigt i hvordan samspillet mellem mennesket og naturen kan

forstås og hvordan konflikter og problemer kan løses i konkrete områder,

landskaber og vandsystemer.

Overordnet indhold Kurset sigter mod at give den studerende mulighed for at gennemføre en

avanceret analyse at rumLige konflikter, problemer og forandringsprocesser i

forholdet mellem samfund og natur.

Ved hver kursusgang anatyseres konkrete cases og deres rumlige sammenhænge.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsekredse og øvelser.

Prøveformen er to delt

Begge dele skat være bestået før prøven er bestået.

1. Den studerende skal løbende udarbejde tre mindre skriftlige arbejder

(portfolio), der danner grundlag for mundtlig eksamen. Hver at disse skal være en

analyse og refleksion over kursusgangene. Omfangskravet for et mindre skriftligt

arbejde er 2-3 normalsider at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side.

Det er en forudsætning for at kunne gå tit eksamen, at de skriftlige arbejder

samlet er afleverede senest en uge før eksamination.

Prøveform 2. Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den

indleverede portfolio. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den

studerende, eksaminator og censor.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.

Omprøven er en essayopgave med et omfangskrav på 18-20 normatsider at 2400

anslag per side, eksklussiv forside indholdsfortegnelse, litteraturliste og

eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur skaL inddrages.


Bedømmelse 7-trins-skalaen

9

Censur Ingen

Titel. Videregående geografisk metode (Geografi)

Type Valgkursus


Viden• Den studerende tilegner sig viden om specifikke geografiske metoder og

får forståelser for disse metoders anvendelse og begrænsninger ianalysen at geografisk relevante problemstillinger.

Færdigheder• Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen

at rumlige data.Læringsudbytte/ • Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgangebedømmelseskriterier i relation til konkrete erkendelsesopgaver.

• Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiskemetoders anvendelighed i løsningen at rumlige spørgsmåL

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske

analyse ved hjælp at relevante metoder.• Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser at rumlige

problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske metoder.

Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere atgeografiens metoder og redskaber.

Kurserne giver på et videregående niveau den studerende en teoretisk såvel sompraktisk forståelse at baggrunden for en eller flere at geogratiens metoder.

Overordnet indhold Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer til selv at anvende dissemetoder i deres opgaveløsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse irelevante arbejdsfunktioner.

Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes påkursus.ruc.dk

Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk tor de i hvert semesterUndervisnings- og arbejdsform

udbudte, valgfrie kursusaktiviteter.

Prøveformen er en skriftlig opgave på 10-15 normalsider (at 2400 anslag inkl.mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse attillærte metoder, samt reflektion herover.

ProveformOmfanget er inklussiv produkter af de anvendte metoder.Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang.Omprøven er identisk med den ordinære prøve.



Censur Ingen

Titel. Videregående geografisk tema (Geografi)

Type Valgkursus


VidenLæringsudbytte/ • Med udgangspunkt i geogratiens dimensioner tilegner den studerendebedømmelseskriterier sig viden om geografiske problemstillinger og får en forståelse for disse

problemstillingers kompleksitet og kontekst.

10

Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevantgeografisk forskning.

Færdigheder• Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier

begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumligeproblemstillinger.

• Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for,rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer.

• Den studerende kan selvstændigt analysere en geografiskproblemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori.

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske

analyser ved hjælp af relevante teorier og begreber.• Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige

problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier ogbegreber.

Indførelse i en eller flere af geografiens dimensioners teorier og begreber på etOverordnet indhold

avanceret niveau.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde

Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normatsider af 2400anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen af

Proveform det skriftlige essay.Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgangOm prøven er identisk med den ordinære prøve.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus.


Censur Ingen

TiteL Fagprojekt (Geografi)

Type Projekt


Viden• Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling

opnår den studerende viden om den nyeste internationaLe forskning påhøjeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet.

• Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger igeografiske metoders anvendelighed i analysen af rumligeproblemstillinger.

• Viden om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordanman kan identificere og diskutere analysens datamateriale.

Læringsudbytte/Færdigheder

bedemmelseskriterier .

• Kan selvstændigt, og pa et tværvidenskabetigt grundLag gennemføre enundersøgelse af en geografisk problemstilling med enten et mereteoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte.

• Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevantefaglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer.

• Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på envidenskabelig måde.

Kompetencer

11

• Kompetencer tit selvstændigt at begrunde og diskutere den valgtefaglitteraturs relevans og værdi i forhotd tit belysningen af den vatgteproblemstiLling og den valgte case.

• Kompetncer til setvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdeti analyser etter designs og datamateriate.

• Kompetencer tit tit at demonstrere anvendetse af geografiske redskaberog metoder.

Den studerende skat omsætte retevante teorier og metoder til anaLyser inden forfagets forsketlige genstands- og praksisfelter.

Overordnet indholdDet titstræbes at projektet retaterer sig tit de særlige faglige titgange, der erknyttet tit kombinationsuddannetsen kombinationsfag.

Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde, vejledning.

Projektet bedømmes ved en mundttig prøve. Prøven er en gruppeprøve fordeltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtate mettem destuderende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres medudgangspunkt i hete projektrapporten og på en måde så individuel bedømmetseer mutig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremtægger hvert gruppemedtemet optæg af maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individuettudteveret spørgsmåt, i reLation tit projektet.

Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkt. mettemrum) pr. side,eksktusiv forside, indhotdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bitag, erfølgende:

Prøvetorm

i person max 60 normalsider2 personer max 75 normalsider3 personer max 90 normatsider4 Personer max 105 normaLsider5 og derover max 120 normatsider

Der foretages en individuet bedømmetse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkt. votering.

Gruppeprøve eller individuet prøve Gruppeeksamen

Hjælpemidler tit eksamen alle

Bedømmetse 7-trins-skataeri

Censur Ekstern

Titel Projektorienteret pra kti k (Geografi)

Type praktik forløb

ECIS-norruering 15 ECTS

Viden• Gennem praktikfortøbet titegner den studerende sig faget teorier,

begreber og metoder tit at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevanteLæringsudbytte/ . . . .

rumlige problemstitlinger praksis.bedømmelseskriterier . .

• Den studerende opnar dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier,metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis.

Færdigheder

12

• Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive,analysere og diskutere konkrete praktiske problemstilUnger ved hjælpaf fagets teorier, begreber og metoder.

• Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere oganvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkreteproblemstillinger.

• Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden,planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktøreromkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografiskviden og metode.

Kompetencer• Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i

udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritiskanvendelse af geografiens teorier og metoder.

Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisationeller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante forkandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion.Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende

Overordnet indhold praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum haveomfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden forstudieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktikstedsom på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport.

Undervisnings- og arbejdsform Praktik og vejledning

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvensomfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator ogmedbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i helepraktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n)studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvva[gt afgrænsettema i relation til praktikforløbet.Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side,

Prøveform er på 20-60 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionelprojektrapport, hvor vægtningen at operationaliseringen at teorier og metoder er icentrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytteved praktikforløbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddragermetoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi.Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem.Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtligepræstation.

Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig af om det er gruppe- eller individuelGruppeprøve eller individuel prøve

raktik

Hjælpemidler til eksamen alle


Censur Intern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng medsamfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag derkan bruges i analyser af miljøproblemer og planlægningsvilkår, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret

13

planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere ogdesigne løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse af videnskabelige metoder og teorigrundlag.Uddannelseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:Kursus:

Enten (efterår):• Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning — miljø, teknologi og samfund (10 ECTS)

ELler (forår):

• Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og• Kursus: Miljøintegration (5 ECTS)

Kursus:

Enten (efterår):

• Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS)

Eller (forår):• Kursus: Vidensgrundlag for regulering at miljø, energi og kLimaomstilling(5 ECTS)

Projekt:• Projekt i Planlægning — miljø, teknologi og samfund (15 ECTS)

Tt [Kursus med fe[tstudier: GrundLag for planlægning - mil.jø, teknologi og

i esamfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig PLanlægning)

Type Kursus


Viden• Teori og metoder til analyse og vurdering at planlægning i relation til

miljø, klima, energi og ressourcer.• Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og

administrative rammebetingelser herfor.• Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår tor og effekter at planlægning og

udvikling inden for udvalgte sektorer.Færdigheder

• Identificere plan[ægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima,Læringsudbytte/

energi og ressourceanvendelse.bedømmetseskriterier

• Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationerinvolveret i udvalgte problemkomplekser.

• Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empiriskgrundlag for undersøgelse at plan[ægningsproblemstillinger.

• Foretage feltstudier at vilkår for planlægning i afgrænsede geografiskeog faglige sammenhænge.

Kompetencer• Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på

plan lægningso pgaver.

Kurset består af et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden tor RUCmed fælles og gruppeopdelte fe[tstudieaktiviteter.Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima,

Overordnet indhold energi og ressource problemstillinger samt til teorier om og metoder til analyse itilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienteredeanalyser og for kritisk vurdering af vidensgrundtaget for planlægning. Kurset skalbl.a. indeholde:

14

• Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkårfor planlægning og regulering af miljø- og bæredygtighedsproblemer,bla. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger ogderes udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til miljø,klima, energi og ressourcer.

• Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i analyser afplanlægningsproblemstillinger.

• Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe ogvurdere et vidensgrundlag for planlægning.

• Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners ogorganisationers rolle i planlægning.

Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljø- ogteknologiproblemstillinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg,foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordanteknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og mulighederfor pLanlægning på lokalt niveau under indflydelse af nationale og internationalerammebetingelser.Udover deltagelse i et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende igrupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som afrapporteres med enfeltrapport og et mundtligt oplæg.Feltrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation tildet valgte problemfelt og refleksioner over de opnåede erfaringer om Lokaleplanlægningsvilkår.

Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herovermed involverede samfundsaktører som målgruppe.

Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde.Undervisnings- og arbejdsform .

FeLtstudier af 7 dages varighed (ekskL. rejsetid) med gruppearbejde.

Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse igruppearbejde inkl, udarbejdelse af feltrapport og mundtligt oplæg under

Forudsætninger for at kunne gå til feltophoLdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr.eksamen gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5

minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendtdeltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor.

Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refLeksionover væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænsetproblemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier,metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og

Prøveform refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivneproblemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst at 2400anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfangetoverskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Tite[Metoder i pI.anlægning af miljø, energi og kLimaomstitting(Tekno.ogisk-Samfundsvidenskabe[ig PI.anl.ægning)

Type Kursus


15

Viden• Plantægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i

relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstilUnger.• Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder.

Færdigheder• At formulere og systemafgrænse p[anlægningsproblemstillinger i

Læringsudbytte/ .

relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger.bedømmelseskriterier

• At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier ogvidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgteområder.

Kompetencer

• At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden forudvalgte planlægningsfelter.

Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis afmyndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler,teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter.Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkter og metodegrundlag tilprojektarbejdet.

• Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillingerinden for samfundssektorer som f.eks. energi, transport, landbrug,

Overordnet indhold byudvikling, produktion og forbrug.• På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der

anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring.• Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter

præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår forplanlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-,klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger.

• På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for atanalysere og vurdere planlægningsmetoder.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm.

Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillendeForudsætning for deltagelse deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse

udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver af disse opgaver.

Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse enfokuseret planlægningsproblemstilling og diskutere lesningsforslag og metoder tilat analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse afudvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste

Prøveform kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter ku rsusafslutn ing.

Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.




Censur Ingen

Tt .

Regul.ering og governanceformer (Teknologisk-Samfundsvidenskabeligi e

Planlægning)

Type Kursus


16

Viden• Udvikling af institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og

lovkomplekser pà lokalt, nationalt og internationalt niveau itt. miljø-,energi-, klima- og ressourceproblemstillinger.

• Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag,implementering og effekter at regulering itt. miljø-, energi-, klima- ogesso ur c ep r o b lemsti Ill nger.

• Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og -

procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder.Færdigheder

Læringsudbytte/ At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvadbedømmelseskriterier angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver.

• At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag,lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgteproblemfelter.

• At opstille forslag til analyser af reguleringstiltag og deres tilblivelse,implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier ogmetoder.

Kompetencer• At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en

problemstilling og planlægge undersøgelser at retsgrundlag,implementering og effekter at regulering.

Kurset skal give de studerende en forståelse at reguteringskomplekser, deresorganisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspilmellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt oginternationalt niveau i reLation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer.

Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse atgovernanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og

Overordnet indhold . . . .

handlemuligheder bag udvikling af regulering og politik. Kurset giver redskaber tilanalyse af reguleringens implementering og betydning for innovation ogproblemløsning.

Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentligeforvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder ogorganisationer, NGO’er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser.

Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksionover væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i enselvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre forrelevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialetog foreslå og diskutere design at analyser at regulering på området. Opgavens

Prøveform emne aftales med kursustærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3hverdage efter kursusafslutning.

Omfang at opgaven er max 6 normatsider, baseret på 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.


Hjælpemidler tit eksamen Alle


Censur Ingen

17

Tt .

Vidensgrund[ag for regutering af miljø, energi og ktimaomstillinge

(Teknologisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning)

Type Kursus


Viden• Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte

områder.• Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere

og foreslå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgteområder.

Læringsudbytte/ Færdighederbedømmelseskriterier • At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og

datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering.• At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante

samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder.Kompetencer

• At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkringregulering at udvalgte problemområder.

Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante iforbindelse med regulering at miljø-, klima-, energi- ogressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion tilvæsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelseat samfundsaktører og institutioner at betydning for etablering af vidensgrundlag ireguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, somOverordnet indhold .

giver grundlag for at opna dybere indsigt i anvendelse at og retleksion overudvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering,risikoanalyse og indikatoranalyse.

Kurset skal desuden give inspiration til udvælgelse af metoder til anvendelse iprojektarbejdet.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser.

Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillendedeltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde at utilfredsstillende deltagelse

Forudsætning for deltagelse . . .

udformes individuelle skriftlige besvarelser pa max 3 sider til hver at disseopgaver.

Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse at metoder,modeller og brug at datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emneaftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efterkursus afslutning.

Prøveform

Omfang at opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.




Censur Ingen

Titel Miljøintegration (Teknotogisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning)

Type Kursus


18

Viden• Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og

kommunikative processer bag integration af miljøhensyn i sektorer ogplan lægni ngsfelter.

• Dannelse og kommunikation af miljøpolitiske dagsordener ogmiljoviden inden for udvalgte sektorer, produktions- ogforbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder.

Færdigheder

• At formulere problemstillinger i relation tit mitjøintegreret planlægning,Lærtngsudbytte/ . .

politikudvikling og kommunikation.bedømmetseskriterier

• At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier ogvidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering afmiljøintegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder.

• At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan bliveinvolveret i miljøintegrerede planlægningsprocesser.

Kom petencer• At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter,

planlægning og kommunikative processer i relation til integration afmiljø, energi, klima og ressourcehensyn.

Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter,vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægningpå lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn tiludvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger.

Kurset introducerer tit metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering ogOverordnet indhold kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og

forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder.

Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrund[ag, ptanlægningsprocesser ogkommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsprobtemer. Kurset skalendvidere give inspiration til indfatdsvinkler og metodegrundlag tilp roje kta rbejdet.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm.

Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt,forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal pågrundlag af en miljeorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag tilforandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets

p findhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven

rove ormafleveres 3 hverdage efter kursusafslutning.

Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturListe ogeventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.




Censur Ingen

TitelProjekt i planlægning - miljø, teknologi og samfund (TeknologiskSamfundsvidenskabe[ig Planlægning)

Type Fagprojekt


19

Viden

• Viden om politiske, teknologiske, kulturell.e og samfundsstrukturellerammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-,klima-, energi- og ressourceområder.

• Viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder, der kananvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf.

Færdigheder• Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstill.inger.

Læringsudbytte/ • Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamlebedømmelseskriterier viden om og analysere afgrænsede problemfelter.

• Analysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats påafgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/ellerressourcer.

Kompetencer• Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstillinger i

relation til miljø, klima, energi og ressourcer.• Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige

diskussioner samt evaluere procesforløb i projektarbejde.

Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling irelation til indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/ellerressourceproblemer. Opgaven skal belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelleog/eller samfundsmæssige vilkår af betydning for denne problemstilling med etselvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal

Overordnet indhold .

indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering af etvidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skal udvælges,anvendes og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk feltfor de konkrete analyser.

Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skal indeholde eneLler flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde oggiver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den andengruppe og begge vejledere. Ved de interne evalueringer fremlægger hverstuderende endvidere en individuel projektplan, hvor den studerende redegør forog reflekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikling i relation til

Undervisnings- og arbejdsform .

studieforløbet og mal med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer forindhold og form af evalueringer og projektplaner. Gennem projektplan og interneevalueringer skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejdeog procesfortøb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger.Projektplanen vedlægges som bilag til projektrapporten.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve fordeltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse ermulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Somudgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg afmaks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet.

Prøveform .

Omfang af rapporten, baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende:

• i person max 50 normalsider• 2 personer max 60 normalsider• 3-4 personer max 70 normalsider• 5 personer og derover max 75 normalsider

20

Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

Eksaminator fremsender eksaminationstemaer 1 uge før eksamen.Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed omfordelingen foretages lodtrækning.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning.

Formål3. semester har til formåL at give den studerende kompetencer til at forholde sig videnskabeligt ref[ekteret til enselvvalgt geografisk problemstilling inden for et særligt område af geografien og videreudvikte den studerendeskompetencer til at arbejde med geografiske teorier og metoder og disses praktiske anvendelighed. Den studerende fåret videnskabeligt og praktisk grundlag for analyser og udvikling af strategier for innovations- og udviklingsprocesser irelation til miljø-, energi, klima og ressourceprobtemer. Semesteret skal give grundlag for fordybelse med et selvvalgtfokus i relation til betingelser og muligheder for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i lokalområder, sektorer,teknologiske systemer, produktion og forbrug og/eller infrastruktur. Semesteret gøre den studerende i stand til atopsøge, indsamte, behandLe og formidle bæredygtighedsorienteret og geografisk viden. Den studerende skalseLvstændigt være i stand til at gennemføre og planLægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp afrelevante metoder, og herudfra udarbejde analyser inden for et geografisk problemfeLt, i relation til Teksams fagLighed,og indenfor dette kunne syntetisere og fortolke enkeLtdeLe tiL helheder. Den studerende skaL endvidere være i stand tilat arbejde tværvidenskabeligt refLekteret og metodisk avanceret med en geografiens probLemstiLLinger og udarbejdesamlede analyser og løsningsmodel.Ler under indtageLse at sin viden om Teksam. Semesteret skal give de studerendeforståelse af planlægnings- og reguLeringsmæssige rammer og muligheder for udvikling, samt give grundlag forudvikling at handtingsorienterede strategier og inddragetse af relevante aktører og institutioner heri.Uddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:Geografi:

• Vaigkursus: specialiseringskursus (5 ECTS-point)• FeLtkursus (10 ECTS-point)

Teksam:• Seminar: Analyser at bæredygtig udvikling (10 ECTS-point)

VaLgkursus:

Enten:• Kursus: PLanlægningstema — teori og metode (5 ECTS-point)

ELLer:• Kursus: et andet kursus, som at studienævnet er godkendt til at indgå på 3.semester (5 ECTS-point)

Eller:• Projektorienteret praktikforLøb (15 ECTS-point)

Titel Speciatiseringskurser (Geografi)

Type Kursus

21


Viden• Med udgangspunkt geografiens dimensioner titegner den studerende

sig avanceret viden om geografiske problemstil{Jnger og får envideregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet ogkontekst.

• Den studerende får avanceret viden indenfor og erfaring med ny ogrelevant geografisk forskning.

Færdigheder• Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier

begrebsliggøre og kontekstual.isere komplekse rumtigeLæringsudbytte/ problemstillinger på et akademisk selvstændigt niveau.bedømmelseskriterier • Den studerende kan kritisk forholde sig tiL redegøre og argumentere for,

rum[ige problemstiltinger på tværs af rumUge skalaer.• Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk

problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori på etavanceret niveau.

Kompetence• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske

analyse ved hjæLp af relevante teorier og begreber.• Den studerende kan seLvstændigt udføre undersøgelser af rumlige

probLemstH.Linger under inddragelse af relevante geografiske teorier ogbegreber.

Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstiLlinger,temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiensdiemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau.

Overordnet indholdStudienævnet udvælger i forlængelse af uddannelsens overordnede formal de foruddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser.Specifikt indhold kan findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsning, øveLser og gruppearbejde

Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400anslag pr side (inkl, mellemrum). KursusLitteratur skal inddrages i besvarelsen.

PrøveformOpgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang.Omprøven er identisk med den ordinære prøve.

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividueL

Hjælpemidler til eksamen Kursusspecifik


Censur Ingen

Tite[ Fe[tkursus (Geografi)

Type kursus


Viden• Den studerende tilegner sig viden om brugen af feltmetoder til

dataproduktion ved analysen af geografiske problemstiLlinger.• Den studerende tilegner sig avanceret viden om

Læringsudbytte! dataproduktionsprocessen som en del af den samlede analyseproces.bedømmelseskriterier • Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i

en konkret geografisk kontekst.• Den studerende får indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet,

kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiskefeltarbejde.

22

• Kurset skaber forståelse for muligheder og begrænsningerne ifeltmetoder og tilgange i konkret-kontekstuelte studier.

Færdigheder• Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder

indenfor kvalitativ som kvantitativ dataproduktion ligesom denstuderende vil have indgående færdigheder i forbindelse medkortlægningen at egne observationer.

• Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på envidenskabelig måde.

• Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgangei relation til. konkrete erkendelsesopgaver.

• Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse ogkompleksitet i analysen at geogratiske kontekster, herunder anvendekort til organisering at egne observationer.

Kompetencer• Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk

dataproduktion ved hjælp af relevante metoder.• Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemtøre en

atgrænset undersøgelse at et relevant geografisk problem en givenrumlig kontekst.

• Den studerende udvikler kompetencer tit at tilrettelæge, udtøre ogefterbearbejde at egne feltstudier.

Kurset sigter mod at give studerende en forståelse for nødvendigheden aftværfagligt samarbejde ved analyse at, og planlægning i forhold til, kompleksesamtundsproblemer. Den studerende skal opnå en solidt baseret forståelse athvorledes egen fagtighed og metoder bidrager tit løsningen at konkrete

Overordnet indhold analyseopgaver hhv. plantægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der medvideregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom derarbejdes med kort[ægning at resultater og data.

Geografisk fettkursus afholdes i gang om året.

Undervisning, vejledning og feltophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper.

Kursus består at to ligevægtede dele: En forberede[sesdel og et feltophold.Forberedelsesdelen afholdes i og omkring RUC, mens teltopholdet foregår på enanden tokalitet, typisk i udlandet.

Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitativedataproduktionsmetoder i geografien ligesom der arbejdes med kortlægning af

Undervisnings- og arbejdsform resultater og data.

Den studerende arbejder gennem torberedelsesdelen dels med selvvalgteproblemstitlinger og dels med bunde metoder og opgaver. Under feltopholdetarbejdes udelukkende med selvvalgte problemstillinger, men der arbejdes medkrav om metodemangfoldighed.

Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk forde konkrete aktiviteter.

Der arbejdes med to indstillingsbetingelser for at gå til eksamen:

i. Deltagelse i tettkurset.Forudsætninger tor at kunne gå til 2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hvereksamen især med opgavebesvarelser at 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl. mellemrum

pr. side). Til hver at de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderligerespecifikke krav, som fx. aflevering at kort, skitser eller noter. Alleopgavebesvarelser skal indeholde overvejelser om de anvendte metoders

23

brugbarhed i relation til øvelsen. Bundne opgaver afleveres og evalueres efterforberedelsesforløbet.

Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indeholder en formidlingsdel,metaformidling og et mundtligt oplæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skalbaseres på gruppens selvstændigt indsamlede empiri.

Formidlingsdelen kan indleveres i valgfrit medium og kan udover tekst indleveressom fotos, illustrationer, kort eller film. Formidlingsdelen må maksimalt andragesig til 15 normalsider svarende til 2400 anslag pr. side inkl, mellemrum. Etegenproduceret fotografi svarer til 1/2 normalside. Et minuts egenproduceret filmsvarer til 2 normalsider tekst, Et minuts egenproduceret lyd svarer til i

Prøveform normalsider tekst.

Metaformidlingsdelen er af et omfang 6-7 normalsider. Metaformidlingen skalredegøre for de metodiske overvejelser i relation til den empiriskefeltformidlingsdel.

Gruppeoplæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formid[ings og metaformidlingsdelen. Oplægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages enidividuel bedømmelse ud fra den samlede besvarelse.


Hjælpemidler til eksamen alle


Censur Ingen

Tt [Analyser af bæredygtig udvikling (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabe[ig

i ePlanlægning)

Type Seminar


Viden• Betingelser og muligheder for bæredygtighedsrettede tiltag med

udgangspunkt i et afgrænset system af lokalområde, teknologiskesystemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastruktur.

• Teorigrundlag og metoder til at analysere udviklingsprocesser oginddrage praksisrettet viden.

FærdighederLæringsudbytte/ • At indsamle, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til enbedømmelseskriterier afgrænset problemstilling.

• At samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed.• At formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter.

Kompetencer• At analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtighed.• At indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere

samarbejdsrelationer, samt reflektere over egen faglige udvikling irelation hertil.

Seminaret tjener til at påbegynde fordybelse og specialisering i de emner, somden studerende har særlig interesse i, og giver mulighed for at forberedespecialet. Seminaret indeholder dels en række fælles aktiviteter, dels enOverordnet indholdselvstændig studieaktivitet, som udføres i tilknytning til eksterne parter ellerudgør en afgrænset forskningsopgave.

24

De fælles aktiviteter består af teori- og metodekotlokvier, der skal give grundlagfor undersøgelser af vilkår og muligheder for at iværksætte tiltag, der retter sigmod bæredygtighed i praksis. Kollokvierne skat give metodisk og teoretiskinspiration og grundlag for refleksion med inddragelse at de studerendeserfaringer. Seminaret indeholder 6-8 kollokvier med faglige temaer som design afanalysestrategi, forandringsprocesser i organisationer, metoder tildataindsamling, miljøstrategier, dialog med og inddragelse af involveredesamfundsaktører, samt specialeforberedende aktiviteter. Hver gruppe skal føreen logbog i tilknytning til hver kollokviegang. Logbøgerne samles til etporteføljedokument som vedlægges som bilag til kursusrapporten.

Den selvstændige studieaktivitet skal have karakter af et afgrænset relevant ogaktuelt studie, der ville kunne indgå i et forskningsarbejde eller i en praktiskplanlægningsindsats knyttet til bæredygtighedstiltag i en konkret kontekst, gerneudformet i samarbejde med en forskningsenhed eller en ekstern partner. Studietsemne skal godkendes af kursuslærerne. Det kan udføres individuelt eller i grupperpå 2-6 personer.

Studieaktiviteten skal bestå i enten:Et forskningsnært studie som f.eks. et review over videnskabeliglitteratur i tilknytning tit et afgrænset emne, en empirisk undersøgelsepå et afgrænset område, en analyse af et givet datasæt.

Eller:• Et praksisnært studie, som f.eks. en dataindsamling, miljøvurdering eller

analyse af vilkår for planlægning i en konkret praksis i en organisation,tokalitet, myndighed, virksomhed.

Studieaktiviteten skal desuden indeholde en formidlingsindsats overfor enmåtgruppe af involverede sanifundsaktører, f.eks. et oplæg tit og referat af etarrangement, en pjece, plakat, eller video.

På grundlag af kursets studieaktiviteter udarbejdes en kursusrapport.Kursusrapporten skal dokumentere arbejdet med studieaktiviteterne og viseforståelse for planlægningsopgaver, vidensindsamling, formidling og praksis ifaget samt refleksioner over egen faglige udvikling og evne til at indgå i fagligedialoger og formidlingsaktiviteter med eksterne parter i praksis.

Kollokvier med oplæg fra vejledere, gæstelærere og studerende med sideløbendeUndervisnings- og arbejdsform .

selvstændig studieaktivitet.

Kursusarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Eksaminationen foregår som ensamtale mellem de(n) studerende og eksaminator. De(n) studerende eksamineresmed udgangspunkt i kursusrapporten på en måde så individuel bedømmelse ermulig. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Somudgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver studerende et oplæg af maks.7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til arbejdet.

Omfang af kursusrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag, er

Proveformfølgende:

• i person max 20 normalsider• 2 personer max 25 normalsider• 3-4 personer max 30 normalsider• 5 personer og derover max 35 normalsider

Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse,

25

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at kursusopgaven og den mundtligepræstation.




Censur Ingen

TitelPtanlægningstema - teori og metode (TeknologiskSamfundsvidenskabelig PlanLægning)

Type Valgkursus


Viden• Viden om baggrund for og konsekvenser at udvalgte aktuelle

problemstillinger og løsningstiltag inden for et særligt prob[emfelt.• Indsigt i, forståelse af og refleksion over teorier og metoder, der kan

anvendes inden for dette særlige felt.Færdigheder

• At identificere nye problemstillinger og inddrage den nyeste viden pà etudvalgt felt.

• At udvælge, anvende og reflektere over teorier og metoder til analyser iLæringsudbytte/ relation til et særligt fokus.bedømmelseskriterier • At anvende, vurdere og reflektere over egen og andres indsamlede data

i relation til forsknings- og plan[ægningsspørgsmål inden for et særligtfokus.

Kompetencer• Evne til fordybelse i et særligt tokusfelt med dybtgående forståelse af

viden, teorier og metoder inden for dette telt.• Evne til at indgå i forskningsbaseret dialog om nye problemer og

løsningsforslag i relation hertil.• Evne til at bygge bro mellem forskellige fagområder i relation til et

særligt fokusfelt.

Formålet med valgkurset er at give de studerende mulighed for fordybetse i etteoretisk-metodisk fagligt grundlag af særlig interesse i relation til planlægning.Der introduceres teori og metoder, der benyttes i den nyeste forskning ogplanlægning på udvalgte områder. Der lægges op til kritiske diskussioner og

Overordnet indhold vurderinger at det teoretisk-metodiske grundlag for regulering og planlægninginden for udvalgte feLter. Der inddrages forskningsbaserede erfaringer medmetodeanvende[se i tilknytning til forskellige cases, samt lægges op titrefleksioner over teori-, metode- og empirivalg. Der fremlægges og diskuteresforslag til metode- og empirivalg i casestudier inden for udvalgte problemfelter.

Oplæg fra forskere og planlæggere inden for udvalgte områder, diskussion ogUndervisnings- og arbejdsform

studenterindlæg.

Individuel fri skriftlig hjemme opgave. Den studerende skat vælge et at degennemgåede eksempler på forskning i relation til et tokusfeLt og redegøre for,diskutere og vurdere valget at teori og metoder, samt foreslå videreudvikling at

Prøveform metode- og empirigrundlag inden for det pågældende probLemfelt. Opgavensemne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 10hverdage efter kursusafslutning.

26

Omfang af opgaven, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er max 8normalsider. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse.

Gruppeprove eller individuel prøve Individuel



Censur Ingen

TitelProjektorienteret praktikforl.øb (Teknol.ogisk-Samfundsvidenska beligPlanlægning)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden

• Fagets teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere,vurdere og ændre praksis.

• Mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt medfagområdets praksis.

• Faglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge.Færdigheder

• At kunne anvende og vurdere fagets metoder til at indsamle, vælge ogbeskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse afanalyse materiale.

• At kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiskeLæringsudbytte/ problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder.bedømmelseskriterier • At kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til

løsning af konkrete problemstillinger.• At kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel

eksperter som samfundsaktorer omkring udførelse at konkreteplan lægn i ngso pgave r.

Kompetencer• At kunne identificere og analysere faktorer, der hæmmer eller fremmer

teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning i en specifik kontekst.• At kunne indgå i udarbejdelse at planlægningstiltag med udgangspunkt i

kritisk anvendelse af fagets teorier og metoder.• At kunne udvikLe egen faglighed på baggrund af en kritisk stillingtagen

til praktikopgavernes samfundsmæssige betydning.

Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisationeller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante forkandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Forløbetforegår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen fra begge fagog afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport.

En praktikrapport skal indeholde en redegørelse for organisationens struktur ogsamfunds- og miljømæssige relationer og en gennemgang at opgaver der er udført

Overordnet indhold under praktikopholdet samt refleksioner over arbejdet i relation til viden omplanlægningsteori, -metoder og -vilkår opnået på studiet og erfaringer opnåetgennem arbejdet. Praktikrapporten skal derudover behandle en selvvalgt og forfaget relevant praksis på praktikstedet. Denne praksis skal analyseres, diskuteresog reflekteres i relation til modulets overordnede formål. Praktikrapporten skaldemonstrere evnen til at identificere en udviklingsorienteret teknologisksamfundsvidenskabelig planlægningsopgave i et fagligt relevant praksisfelt ogreflektere og diskutere denne ud fra relevant teori og metode i relation til beggefag.

27

Praktikopholdet skal være på minimum 150 timer, f.eks. 6 uger 25 timer.Praktikopgaven skal have et omfang på max 30 normalsider.Hvis praktikopholdet er inden for en fagkombination med Internationale

Undervisnings- og arbejdsform .

Udviklingsstudier, skal opholdet være pa minimum 300 timer, feks. 12 uger a 25timer, hvor mindst 150 timer skal være udlandsophold. Praktikopgaven mà samletset ikke overstige 50 normalsider + 5 sider pr. gruppemedlem.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvensomfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator ogcensor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten.Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af

Prøveform maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation tilpraktikforløbet.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtligepræstation.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel



Censur Intern

5.4 4. se mester - specia let

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Geografi og kan være tværfagligt. Specialetskrives på Geografis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet,og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af etresumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumétskrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kandog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgåendeuddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt.• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, Litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må Igrup pe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.

28

Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Speciateafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side),eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag at speciatet, eller2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individuatiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis speciatet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål.

Resumeet skat indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/rege Isa mli ng/u d dannelse!

6.1 Tilme[ding/framelding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. titmeldings- og eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestitle sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgendeudvælge Is es kriterier:

29

6.4 Beståetseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og kI.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studleordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmåL. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelsesetementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt, Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 17. februar 2015

30

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabe[igbachel.oruddannelsepå RUC Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabetig planlægning, har du retskrav på at blive optaget påkandidatuddannelsen i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.scient. i Geografi ogTekno[ogisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Geografi og Teknologisksamfundsvidenskabelig planlægning, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af dinbachetoruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse.Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelser

Performance Design og Plan, By og ProcesFilosofi og Geografi

Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser

Geografi og Miljøbiologi

Geografi og Plan, By og ProcesGeografi og Socialvidenskab

Geografi og Kommunikation

Plan, By og Proces og KommunikationTeksam og KommunikationGeografi ogTeksamGeografi og HistorieGeografi og Internationale studierGeografi og Kultur og sprogmodestudierTeksam og Internationale StudierTekSam og MiljøbiologiTekSam og Plan, By og Proces

Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser

Geografi og Miljøbiologi

Geografi og Plan, By og ProcesGeografi og Socialvidenskab

31

Geografi og KommunikationTeksam og KommunikationGeografi og TeksamGeografi og HistorieGeografi og internationale studierGeografi og Kultur og sprogmødestudierTeksam og Internationale StudierTeksam og MiljøbiologiTeksam og Plan, By og Proces

Samfundsvidenskabelige bachetoruddannetser

Geografi og MiljøbiologiGeografi og Plan, By og ProcesGeografi og SocialvidenskabGeografi og KommunikationPlan, By og Proces og KommunikationTeksam og KommunikationGeografi og TeksamGeografi og HistorieGeografi og Internationale studierGeografi og Kultur og sprogmødestudierTeksam og Internationale StudierSocialvidenskab og GeografiTeksamog Miljøbiologi

9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

Business Language and Culture

international Business and Politics

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Miljøteknologi

IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)

Geografi

Geografi og Geoinformatik

Geologi og Geoscience Landskabsarkitektur

Naturressourcer

Samfundsfag

Statskundskab

Syddansk Universitet (SDU)

Miljø- og Resursemanagement

Statskundskab

Sociologi og Kulturanalyse

Aarhus Universitet (AU)

32

AntropologiGeologiGeoteknologiMi jø planlægning

Statskundskab

Aatborg Universitet (AAU)

By, Energi og Miljøptanlægning

GeografiBæredygtigt design

Globale ForretningssystemerKommunikation og digitale medier

Language and international studies

Mij øte kn otogiPolitik og administration

SamfundsfagSustainabte biotechnology

TeknoantropologiDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur, Design og Konservering

ngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Arkitektskoten Århus

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Designskoten KoldingIngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks designskote

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser

For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:

Trafik og Transport (diplomingeniør)

Folkeskoletærer med geografi som linjefag

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser

Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på

kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der

svarer til en af de adgangsgivende uddannelser

Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at

din bacheloruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen.

Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat

gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan

dog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.

• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.

• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

33

Documents

for STUDIEORDNING Geografi og - RUC.dk · 2016-07-22 · • Kan udvæLge og anvende begreber og metoder inden for geografi og Teksam i analyser af udviklingstiltag og evner til at