QaDANSKE3REGIONER

Fokus. Forenkling. Forbedring.- Et nyt erhvervsfremmesystem skal sikre vækst ogbeskæftigelse i hele Danmark

Danske Regioner, marts 2017

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17ERU Alm.del Bilag 158Offentligt

t1 iuii:pi

Opgave og udfordringer

“Gennem BioPro samarbejdet har vifået hjælp til at skabe konkrete løsningertil vores produktion. Vi harfået en rigtig god kontakt til universiteter ogforskere samtidig med, at det har hjulpet os med at omsætteforskningsresultater til konkrete løsninger. Det som gør BioPro til noget særligter, at projektet tager udgangspunkt i vores udfordringer som virksomhed og ermed hele vejen, til løsningerne er taget/brug. Vi har i dag stor gavn af detregionale netværk, som er skabt i BioPro.”

Jørn Stryger, direktør i CP Keico

CP Kelco er verdens største producent at pektin. CP Kelco er partner iBioPro, som er et projektsamarbejde mellem førende biotekvirksomhederog universiteter. Projektet er finansieret at Region Sjælland, EU ogp roj e ktpa rtne rn e.

OPGAVEN

Der er brug for at skabe vækstog beskæftigelse i hele Danmark

DANSKEREGIONER

Dynamiske regionale vækstcentre er i stigende gradomdrejningspunktet for den globale konkurrence omvækst og arbejdspladser.

Vækstcenttene kæmpet lige nu om at ligge først i kapløbetom nye løsninger inden for den digitale økonomi. Deinvesterer massivt i deres erhvervsmæssigestyrkepositioner. Og de sætter kræfterne ind på at sikrevirksomhedernes adgang til tilstrækkelig kvalificeret ogspecialiseret arbejdskraft.

I Danmark skal vi udnytte, at der i alle dele af landet erambitiøse virksomheder, talenter og ressourcer, som kanvære med til at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

VIRKSOMHEDERNES EFTERSPØRGSEL TIL.ERHVERVSFREMMESYSTEMET SKAL I CENTRUM

Hvis virksomhederne skal have de bedste betingelser for atudnytte deres fulde potentiale i den nye økonomi, kræverdet et gearskift i den danske vækstpolitik.

Der er brug for et kritisk eftersyn aferhvervsfremmesystemet, så det geares til at løsevirksomhedernes udfordringer:

#1 DISRUPTION, DIGITALISERING OG INDUSTRI 4.0

#2 STYRKEPOSITIONER I ØGET GLOBAL KONKURRENCE

#3 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFt

Digitaliseringog nye

forretningsmodeller

Fors kningsog videns

samarbejdeHurtig og nemsagsbehandling

fx bygge-tilladelser

—

Hjælp tilteknologiskudvikling oginnovation

+ I

4%

/

4%Adgang til

kapital

Eksport tilnye

markeder

//

/

I

4’

Adgang til*. kvalificeret

arbejdskraft

Markedsføring Hjælp til opstartaf danske og skalering afbrancher virksomhed

i

#1 UDFORDRING

Disruption, digitaliseringog Industri 4.0

2,.. DANSKE& REGONER

De danske virksomheder står overfor store udfordringerog muligheder som følge af den digitale udvikling.

En analyse fra Boston Consulting Group viser, at 87 pct. afde danske virksomheder forventer, at den digitale ogteknologiske udvikling knyttet til Industri 4.0 vil ændrederes forretningsmodel.

Men kun nogle få procent af virksomhederne harimplementeret nye løsninger, og mindre end halvdelenhar planlagt at implementere nye løsninger fremadrettet.Det er langt fra fx de tyske produktionsvirksomheder,hvor fire ud af fem er i gang med eller har planlagtimplementeringen af nye digitale og teknologiskeløsninger.

Danske virksomheder ser mulighederne for at anvendede nye løsninger til øget produktivitet, kvalitet ogomsætning. Men der er nogle barrierer, der skalovervindes, fx kendskabet til konkrete digitale teknologierog nye forretningsmodeller.

HVAD AFHOLDER JERES VIRKSOMHED FRA AT IMPLEMENTEREEN ELLER FLERE “INDUSTRI 4.0” LØSNINGER?

0% 10%

“Den fjerde industrielle revolution griberbredt om sig, og det går stærkt. SMV’erneer særligt udfordrede, idet de i mindre grader digitaliserede, og væksten i anvendelsenafdigitale løsninger går langsommere...På en række af de nye vækstomtåder følgetdanske virksomheder som helhed ikke sågodt med de bedste, eksempelvis i forholdtil Internet ofThings og Big Data, hvor detogså går hurtigere i de nordeuropæiskelande, vi normalt sammenligner os med.”

Erhvervsstyrelsen (2016). Regeringensredegørelse om Danmarks digitale vækst2016

Kendskab til 14.0

Ingen klar business case

20% 30% 40% 50% 60% 70%

17%

17%

17%Kvalificeret arbejdskraft

48%

46% -

Lav prioritering

____________

Adgang til rådgivning 13%

Adgang til finansiering

45%

41%

,.[ ;.

19% 25%

• I høj grad enig • Overvejende enig

Note. Data dækket fremstiliingsvirksomheder.Kilde: Boston Consulting Group og Innovationsfonden (20]7). Winningthe Industry4.O Race — How Readyare Danish Manufacturers? 2

#2 UDFORDRING

Styrkepositio net er iøget global konkurrence

2 DANSKE5% REGIONER

Danmark har en stærk erhvervsmæssig tradition for atudvikle højt specialiserede produkter og service i absolutinternational topklasse.

Tænk blot på pumper, bioteknologi, termostater,vindmøller, køleteknologi, transport, medicinalvarer, IKTerhvervet, gartneriprodukter, fødevarer, møbler,beklædning og legetøj.

Erhvervsmæssige styrkepositioner findes i alle dele afDanmark og er regionalt funderede omkring klynger afvirksomheder, vidensinstitutioner og offentligemyndigheder, som samarbejder om at videreudvikle ogforstærke styrkepositionen.

Samarbejdet giver virksomhederne adgang til ny viden,kompetent arbejdskraft og netværk, hvor virksomhedernepå en gang konkurrerer og samarbejdet om at udnytte nyeforretningsmuligheder.

I den skærpede konkurrence med udenlandskevækstcentre skal de danske styrkepositioner understøttesvia kritisk masse, unikke kompetencer og uddannelser,

investeringer og forskningssa marbejde, test- oginnovationsmiljøer samt målrettede offentligt-privatepartnerskaber.

“Klyngesamarbejdet et meget vigtigt forDanfoss’ virke og noget, vi opfordrer flerevirksomheder til at deltage i. Vi mister intetved at dele viden med andre. Vi berigesbare yderligere. Når vi ser og løserproblemstillinger fra flere vinkler, så laver visimpelthen bedre løsninger, I regionen erder enorme potentia ler inden for nogle heltspecielle sektorer. Gennem et tværgåendesamarbejde og den rette indsats et jegoverbevist om, at vi kan forløse mange af destore potentialer, der er i regionen.”

Kim Christensen, Danfoss direktør forGlobal Services

EKSEMPLER PÅ REGIONALE STYRKEPOSITIONER I DANMARK

•_— Maritimeerhverv

Danmark har en række regionaltforankret erhvervsmæssigestyrkepositioner, hvor internationaltførende virksomheder,vidensinstitutioner og offentligemyndigheder samarbejdet ominnovation og udvikling af nyeløsninger. Kortet viser nogle afDanmark styrkepositioner medstort vækstpotentiale.

Informations-og Jkommunikationsteknologi

Region Nordjylland

Klima og vind

‘4’Bioøkonomi

RegionI Hovedstaden

•Kreative erhverv

Life science

Region Midtjylland

Automatisering ogrobotteknologi

—____ oRegion Sjælland

Region Syddanmark

Energiteknologi —-• Bygge- og anlæg

3

#3 UDFORDRING

DANSKEI3 REGIONER

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Der er store regionale forskelle i manglen på kvalificeretarbejdskraft, der afspejler virksomhedernes specialiseringrundtom landet.

Allerede i dag er der mangel på kvalificeret arbejdskraft,som kun vil vokse i de kommende år. Manglen påspecialisetet arbejdskraft er en alvorlig bartiere for vækstog udvikling.

Et tæt regionalt samarbejde mellem erhvervsliv,uddannelsesinstitutioner og det offentlige er afgørende forat sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft også ifremtiden.

“Region Sjælland er en stærk medspiller forNovo Nordisk i Kalundborg. I en langperiode havde vi godt 700 ubesatteakademikerstillinger. Vi fik lukket hullet oger i dag på normal medarbejderomsætning[.1 bla. takket være samarbejde medregionale uddannelsespartnere og RegionSjælland. Regionen har også været med tilat åbne døren for, at vi har fået en nyingeniøruddannelse til Kalundborg, så vikan uddanne kommende medarbejdere ilokalområdet. Det er med til at sikrekvalificeret arbejdskraft på den lange bane.”

Produktionsdirektør Michael Hallgren,Novo Nordisk Kalundborg

Informations- og kommunikationsteknologl

Aktuelt: mangler bla. lT-projektledere samt

programmører og systemudviklere

12025: mangler cirka 500 personer med en teknisk

l(VU (feks. lT-teknologer og datamatikere)

Region Nordjylland

Fødevarer

Aktuelt: mangler bla. landbrugskonsulenter,

landbrugsmaskinemekanikere og fabriksbagere I12025: mangler cirka 2.000 personer med enerhvervsuddannelse inden for fødevarer

(feks. industrislagtere og mejerister) b

. iPAutomatisering og robotteknologi

Aktuelt: mangler bla, automatik-teknikere

og elektroingeniører

12025: mangler cirka 580 personer med en

erhvervsuddannelse inden for strøm og

elektronik (feks. automatik- og

procesuddannede samt

elektronikoperatører)

Energiteknologi

Aktuelt: mangler bla. elektroingeniører, svejsere

og mekanikere

12025: mangler cirka 310 personer med en MVU

inden for teknisk videnskab (feks.

diplomingeniører i energiteknologi og ——

produktudvi kling)

Maritime erhverv

Aktuelt: mangler bla. skibsførere og

kranførere. 12025: mangler cirka 700

personer med en erhvervsuddannelse

inden for mekanik (feks.

skibsmekanikere)

Kilde: Styrelsen forArbejdsmarked og Rekruttering

(2017): Arbejdskraftbalancensamt center for Regional- og

Turismeforskning (2017):Fremskrivninger baseret på

SAM-K/L)NE-modellen.

Kreative erhverv

Aktuelt: mangler bla. projektchefer

og r3dgivende konsulenter

12025: mangler cirka 1.100

personer med en

erhvervsuddannelse inden for

grafisk teknik og medieproduktion

(feks. mediegrafikere samt film- og

tv-produktionsuddannede)

Life science

Aktuelt: mangler bla, farmaceuter og

medicinal-specialarbejdere

12025: mangler cirka 160 personer

med en ph.d. inden for teknisk

videnskab (feks. i biokemi eller

medicin)

MANGEL PÅ SPECIALISERET ARBEJDSKRAFT I DANMARK

Bioøkonomi

Klima og vind

Aktuelt: mangler bla.

vindmølleoperatører og smede

12025: mangler cirka 1.450 personer

med en erhvervsuddannelse inden

for maskinteknik og produktion

(feks. vindmølleoperatører og

industriteknikere)

Aktuelt: mangler bla. plastmagere og

maskiningeniører

12025: mangler cirka 220 personer med en LVU

inden for teknisk videnskab (feks. bioteknologiske,

biokemiske og miljoteknologiske ingeniører)

Region Midtjyllandi.’.-’

Region Syddanmark

Region Sjælland

Bygge og anlæg

Aktuelt: murere, elektrikere og bygningskonstruktorer

“‘“ 12025: mangler cirka 135 personer med en teknisk

MVU (feks. diplomingeniører i byggeri oganlægsteknik samt bygningskonstruktorer)

4

2... DANSKEREGIONEL

Ny og forenklet erhvervsfremmeder skaber værdi forvirksomhederne

DET EKSISTERENDE ERHVERVSFREMMESYSTEM

Fakta om udfordringer og styrker

Fakta om det eksisterende erhvervsfremmesystemdokumenteret både en række udfordringer og styrker. Enny model for et fremtidssikret erhvervsfremmesystem skalløse udfordtingetne, men bygge videre på styrkerne.

FIRE UDFORDRINGER

2.... DANSKEREG IONER

\I1 SVÆRTAT OVERSKUE FOR VIRKSOMHEDERNEDe mange tilbud og operatører ierhvervsfremmesystemet gør det svært forvirksomhederne at overskue, hvad der er relevant fordem. Virksomhederne oplevet desuden ifølge DI enrække ukoordinerede henvendelser fra operatører,som tilbyder deltagelse i projekter, seminaret,konferencer, workshops mv,

II OVERLAP MELLEM VISSE YDELSER — SVAGEST’RINGSMEKANISMERErhvervsfremmeeftersynet fandt bla, eksempler påmulige overlap i forhold til kapitalformidling,eksportfremme og innovation. Det er desuden enudfordring i forhold til behovet for øget kritisk masseog specialiseting i ydelserne.

FIRE STYRKER

r USKARPT FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNES BEHOV‘- -‘ OG DE RIGTIGE MÅLGRUPPER

Ydelserne er ofte udbudsdrevne, frem forefterspørgselstyrede. Blandt deltagerne ses mange små,ældre virksomheder, som ikke tidligere hat vistvæksrpotentiale. Knap halvdelen at tilbuddene anvendesafindenlandsk konkurrerende erhverv. Heri ligget deren risiko for, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad rettesmod unge vækstvirksomheder og virksomheder medvækstpotentiale.

‘ VANSKELIGT AT VURDERE EFFEKTERDer er stor forskel på de metoder, som ministerier,regioner og kommuner anvender til at vurdere effekter.Erhvervsfremmeeftersynet fremhævede, at impactmål ihøjere grad anvendes af regionerne end staten ogkommunerne. Det sidste er en særligt stor udfordring,da de kommunale udgifter er steget med 52 procentsiden 2007.

Kilde. ‘Struensee og co. (2016). Eftersyn afErhvervsfremmeindsatsen.

REGIONALE IN DSATSER SKABER ARBEJDSPLADSERT’ Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regioner

måler, hvordan de regionale indsatser påvirkervirksomhedernes omsætning ogjobskabelse.Tallene viser, at der er skabt godt 13.700 flere job ideltagervirksomhederne sammenlignet med enkontroigruppe på 31/2 år.

REGIONALE INVESTERINGER I INNOVATION OG NYTEKNOLOGIDigitalisering og automatisering stiller stor krav tilvirksomhedernes omstilling og investeringer i nyteknologi. Over 9.000 virksomheder er blevet mereinnovative, og knapt 7.000 virksomheder har øgetderes anvendelse af fly teknologi som følge atregionale indsatser.

‘- KOMPETENCELØF TIL FREMTIDENS]OBSKompetencebehovene på arbejdsmarkedet ændret sig medtiltagende hastighed pga. øget international konkurrence,nye teknologier, disruption osv., og med-arbejderne hatderfor brug for nye kompetencer, hvad enten det fx handletom efteruddannelse eller om at løfte ufaglært til faglærte. Deregionale vækstfora har allerede sikret et kompetenceløft tilknap 39.000 personer.

VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KAN SKABES I HELEDANMARKDet er et potentiale for vækst og nye arbejdspladser i alledele af landet, og derfor skal virksomheder i alle dele atlandet tilbydes højt specialiserede erhvervsfremmetilbud.28 procent atde deltagende virksomheder i regionaletilbud ligget i et landdistrikt eller yderområde.

Kilde: EU Kommissionen (2017); Evaluering af Sociaifondsindsatsen 2007-2013; samt Danmarks Statistik Erhvervsstyreisen og Danske Regoner 6(2016): Tværgående effektmåiing 2011-2015.

FREMTIDSSIKRET ERHVERVSFREMME

DANSKEREGIONER

Fem forslag til erhvervsfremme

Et fremtidssikret ethvervsfremmesystem bygger på fem elementer. Tilsammen vilelementerne skabe et nyt system; det er mere enkelt og overskueligt forvirksomhederne; som hat et entydigt politisk ansvar; og som hat skarpt fokus påeffekt på tværs af hele systemet. Det er kernen i en forenklet og fokusereterhvervsfremmeindsats.

AMBITIØSE NATIONALE MÅL OG KLAR ARBE]DSDELINGDer fastsættes fremover en række ambitiøse nationale vækstmål, som bådeden statslige, regionale og lokale erhvervsfremmeindsats skal understøtte. Enklat arbejdsdeling bør fremgå af erhvervsfremmeloven.

REGIONALE VÆK5TBEST’RELSER MED STØRRE HANDLEKRAFTFem nye regionale vækstbestyrelser erstatter vækstfora, så der sikres størrehandlekraft via færre bestyrelsesmedlemmer og et stærkere mandat.Vækstbestyrelserne udarbejder en ambitiøs regional vækststrategi påerhvervsområdet ud fra de nationale vækstmål, men tilpasset det regionaleerhvervsliv — og konkrete investeringspianer for at realisere strategien,

ÉN INDGANG FOR VIRKSOMHEDERNE TIL ERHVERVSFREMMEDe regionale væksthuse fungerer som fælles indgang tilerhvervsfremmesystemet for virksomheder, der har brug for et samlet overblikover relevante tilbud på tværs af kommunerne, regionerne og staten.

ØGE KVALITET OG FÆRRE OPERATØRERDe regionale vækstbestyrelser forenklet og reducerer antallet af operatører oghæver samtidig kvaliteten, herunder sikrer kritisk masser i indsatserne.Kommunerne bør samarbejde om at forenkle og standardisere vilkår ogservices over for virksomhederne.

EFFEKrMÅLING PÅ TVÆRS AF PROGRAMMER OG NIVEAUERDer måles fremadrettet ensartet på tværs af både myndigheder og operatørermed fokus på deltagervirksomhedernes omsætning, jobska belse, produktivitetog værditilvækst — uanset hvem der finansierer og udbyder ydelserne.

7

NY MODEL

Q, DANSKEREGIONER

Klar governance og

RegeringenVedtaget nationale vækstmål og regulerer vækswilkår,rammeiovgivning mv.

Nationalt vækstrådStyrende organ erhvervsfremmesystemet, som rådgiver regeringenom nationale vækstmål, indgår vækstaftaler med de regionalevækstbestyrelser og fastsætter retningslinjer for effektmåling af denationale mål og kvaliteten af de virksomhedsrettede ydelser.

Fem regionale vækstbestyrelserUdarbejder regional vækststrategi ud fra nationale vækstmål, tilpassetde regionale erhvervsvilkår, og har ansvaret for den specialiseredeerhvervsservice og udbygger regionale styrkepositioner. Udarbejderinvesteringsplaner med fokus på effekter, og reducerer antallet afoperatører og hæver ydelsernes kvalitet. Indgår samarbejdsaftaler medkommuner.

POLITISK STYRING

REGERINGEN OGDET NATIONALEVÆKSTRÅD:NATIONALE VÆKSTMÅL

REGIONALEVÆKSTAFTALER >

REGIONSRÅD OG REGIONALEVÆKSIBESTYRELSER

én indgang

RegionerneVedtaget og implementerer en regional vækst- og udviklingsstrategi isamarbejde med kommunerne og med bidrag fra vækstbestyrelsensamt varetager myndighedsansvaret og medfinansierererhvervsfremmeindsatser.

VæksthuseneFungerer som et tilbud om en fælles indgang tilerhvervsfremmesystemet for virksomheder, der efterspørger et samletoverblik over relevante erhvervsfremmeydelser. Hat erhvervsflertal ibestyrelsen.

KommunerneLokal erhvervsservice og myndighedsopgaver i relation tilvirksomhederne, herunder hurtig og effektiv sagsbehandling.Samarbejder i tværkommunale enheder, der forenklet ogstandardiserer vilkår og services over for virksomheder. Kaniværksætte erhvervsfremmeindsatser, der understøtter den regionalevækststrategi. Kommunegrupper indgår samarbejdsaftaler medvækstbestyrelsen, så overlap undgås.

SAMARBEJDSAFTALER

KOMMUNER OG LOKALEERHVERVSRÅD

YDELSER TIL VIRKSOMHEDER

NATIONALE MAL

Forslag til nationale mål

En forenklet og fokuseret ethvervsfremmeindsats forudsætter klare og præcise mål atnavigere efter. Detfor bør det fastsættes en række ambitiøse nationale vækstmål, somgælder for hele erhvervsfremmesystemet. Der er her givet forslag til mulige nationale mål.

2 DANSKEREGIONER

REGIONALESTYRKEPOSITIONERMEDINTERNATIONALTPERSPEKTIV

VÆKST OGUDVIKLING IHELE LANDET

EKSEMPLER PÅNATIONALE VÆKSTMÅL

EKSEMPLER PÅ EFFEKTENFREM MOD 2025

• I 2020 skal antallet af klyngervære reduceret til X

• Alle klynger skal være EUguldcertificerede i 2020

• Den gnst. årlige vækst ierhvervsindkomst pr. borgerskal i 2OXX være lige så høj i de33 Ianddistriktskommunersom i de 65 øvrige kommuner

• Mindst XX Mbit down- ogupload i XX I hele Danmark

• Flere faglærte • X ¾ vælger EUD direkte fra÷ VIRKSOMHEDERNE • Flere naturvidenskabelige og grundskolen

SKAL HAVE ADGANG tekniske akademikere • X ingeniører og naturvidenTIL DE RETTE Flere digitale kompetencer skabelige kandidaterKOMPETENCER • Mere virksomhedsnær voksen- • X ¾ IT-specialister blandt de

og efteruddannelse beskæftigede

• Digital og teknologisk • Andelen af SMV’er der anvenderomstilling avanceret digitalisering hæves

STÆRKERE• Bedre adgang til samspil med fra X % til mindst X % i 2025

) VIRKSOMHEDS- vidensinstitutioner Anden af virksomheder der—— INNOVATION

• Bedre adgang til specialiseret samarbejder medviden uanset placering videninstitutioner øges med X ¾

• X%afdanskeøget skaleringsrate iværksættervirksomheder udvikler

FLERE • Større eksportandel sig til vækstvirksomheder i 2025

J VIRKSOMHEDER • Udbygning af regionale I 2025 skal Danmark være blandtSKAL VOKSE træningscentre de X bedste OECD-lande målt på(SKALERE) • Bedre finansieringsmuligheder andelen afvækstvirksomheder

• En klynge pt.styrkeposition

• Indsatser samles i størreprogrammer

• Styrker og potentialer i alledele af landet skal udnyttesgennem brobygning tilvækstcentre

• Virksomheder skal uansetplacering være koblet på etstærkt regionalt økosystem

• Effektiv mobilitet og infrastruktur

9