Fødevare rapport

UDARBEJDET AF:LB Analyse for Copenhagen Capacity

DATO:April 2014

FødevarerSom styrkeposition i Region Hovedstaden

SPI er medfinansieret af:

Fødevarer som styrkeposition i Region Hovedstaden2

Publikationen er udarbejdet af projekt SPI, ”Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme” som er et samarbejde mellem 15 kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity om at skabe vækst med udgangspunkt i regionens klynger.


Indholdsfortegnelse

1 Indledning 41.1 Formåletmedrapporten 41.2 Rapportensopbygning 5

2 Centralepointer:Styrkerogudfordringer 62.1 StyrkervedfødevareområdetiRegionHovedstaden 62.2 UdfordringerforfødevareområdetiRegionHovedstaden 7

3 Virksomhedsgrundlaget 83.1 Internationaltorienteredevirksomheder 103.2 Megetinnovativevirksomheder 123.3 Mangeafvirksomhederneharkapacitettilvækst 133.4 Fødevareerhvervetermegetsammensat 14

4 Gastronomiogrestaurationer 154.1 Samarbejdeognetværk 174.2 Markedsmæssigemulighederogudfordringer 17

5 Ingredienser 185.1 Samarbejdeognetværk 185.2 Uddannelseogtalent 205.3 Udviklingoginnovation 215.4 Markedsmæssigemulighederogudfordringer 23

6 Udstyrogteknologi 246.1 Samarbejdeognetværk 246.2 Uddannelseogtalent 256.3 Udviklingoginnovation 266.4 Markedsmæssigemulighederogudfordringer 27

7 Handelogengros 287.1 Samarbejdeognetværk 287.2 Markedsmæssigemulighederogudfordringer 29

8 Produktionaffødevarer 308.1 Samarbejdeognetværk 308.2 Uddannelseogtalent 328.3 Markedsmæssigemulighederogudfordringer 33

9 Viden-ogkompetenceklynge 369.1 Indledning 369.2 Klyngestruktur 369.3 Kompetencer 389.4 Præstationer 389.5 Sammenhængskraft 39

10 Implikationer 4010.1Klyngeudvikling 4010.2Offentlig-privatsamarbejde 4110.3Krydsfeltertiløvrigebrancher 41

11 Bagomrapporten 4211.1 Delområderindenforfødevarer 4211.2 Indsamlingoganalyseafdata 44

12 Kilder 47

13 Virksomhederogandreaktører 48

14 KommuneriSPI-projektet 50


1.Indledning

I Region Hovedstaden arbejdes der med kortlægning, udvikling og understøttelse af klynger i mange forskellige sammenhænge. SPI-projektet, som er et samarbejde mellem Copen-hagen Capacity og 15 kommuner fra Region Hovedstaden, sætter med denne rapport fokus på fødevareområdet, som en mulig fremtidig styrkeposition i hovedstadsområdet.

Det er ønsket, at rapporten vil medvirke til at motivere til flere konkrete understøttende til-tag for at styrke udviklingen af fødevareerhvervet og dermed grundlaget for at fastholde og tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer til regionen.

Rapporten bygger på informationer indsamlet fra:• 48 personlige interviews med repræsentanter fra myndigheder, videninstitutioner,

organisationer og virksomheder på fødevareområdet.• En spørgeskemaundersøgelse, hvor knap 100 repræsentanter fra fødevarevirksom-

heder i hovedstadsområdet har svaret på spørgsmål om samarbejde, udvikling, markeder og vækstambitioner.

• Et statistisk datatræk for fødevareerhvervets økonomiske og beskæftigelsesmæs-sige udvikling.

Formåletmedrapporten

Rapportens formål er at beskrive og analysere fødevareerhvervet i hovedstadsområdet og dets konkurrencemæssige attraktivitet. Udgangspunktet er, at Copenhagen Capacity øn-sker at få en vurdering af klyngepotentialerne inden for fødevareerhvervet, som grundlag for det videre arbejde med at tiltrække udenlandske virksomheder, talenter og investorer til gavn for udviklingen af erhvervslivet i Region Hovedstaden.

Rapporten afdækker fødevareerhvervet gennem en beskrivelse af erhvervets udfordrin-ger og potentialer, de centrale videnintensive organisationer, og hvordan samarbejdet re-elt foregår mellem aktørerne. Centralt i kortlægningen har det været at undersøge virksom-hedernes udviklingspraksis, da vi herigennem kan få et billede af de væsentligste kritiske faktorer for fødevareerhvervets fortsatte vækstmuligheder. Begrundelsen er, at virksomhe-dernes udviklingsmuligheder og potentialer er tæt knyttet til tilstedeværelsen af – og ad-gangen til – et godt udviklingsmiljø. Dette bliver ofte fremhævet som en vigtig årsag til, at virksomheder eller brancher i visse geografiske områder klarer sig bedre end virksomheder eller brancher beliggende i andre geografiske områder. Det gode udviklingsmiljø er typisk kendetegnet ved, at virksomhederne har adgang til ny viden, gode samarbejdspartnere, medarbejdere med de rette kompetencer og kapital. Et vigtigt element i et dynamisk udvik-lingsmiljø er videninstitutioner, der kan understøtte virksomhedernes udviklingsmuligheder gennem et velfungerende samspil mellem virksomheder og videninstitutioner.

Når det fremadrettet planlægges, hvordan fødevareerhvervets attraktivitet kan styrkes, og hvordan det rette udviklingsmiljø for fødevareerhvervet kan indrettes og gøres tilgængeligt for virksomhederne, at se dette i sammenhæng med, at fødevarevirksomhederne spænder meget bredt og har meget forskellige behov, alt efter hvilken markedsmæssig situation de befinder sig i, og hvilket fokus de har.

1.1


Rapportensopbygning

Rapporten er struktureret således, at kapitel 2 opsummerer centrale styrker og udfordrin-ger ved fødevareområdet i hovedstadsområdet. Kapitel 3 sætter fokus på det virksom-hedsgrundlag, som rapporten bygger på. Derefter følger fem kapitler, der hver beskriver et centralt delområde inden for fødevareerhvervet.

• Gastronomi og restaurationer – kapitel 4• Fremstilling af ingredienser til fødevarer – kapitel 5• Udstyr og teknologi til fødevarebranchen – kapitel 6• Handel og engrosvirksomhed – kapitel 7• Produktion af fødevarer – kapitel 8

Hvert kapitel kigger nærmere på, hvad der kendetegner de udvalgte delområder i forhold til samarbejde og netværk og i forhold til udvikling og innovation. Desuden beskrives særlige muligheder og udfordringer for hvert af delområderne.

I kapitel 9 beskrives, hvordan der i hovedstadsområdet er en særlig viden- og kompeten-ceklynge i kraft af den koncentration af videntunge virksomheder, myndigheder og videnin-stitutioner, der beskæftiger sig med fødevareområdet.

Kapitel 10 giver en oversigt over, hvordan man kan vælge at understøtte fødevareudviklin-gen i hovedstadsområdet i fremtiden. Endelig findes i rapportens sidste kapitel en oversigt over anvendte metoder og kilder, der har været anvendt i udarbejdelsen af rapporten.

1.2


StyrkervedfødevareområdetiRegionHovedstaden

• Flere danske fødevarevirksomheder og producenter af ingredienser og teknologi til fødevareindustrien er verdensførende. Den danske fødevareklynge er blandt de tre største i Europa, målt på størrelse, eksport, innovation og beskæftigelse.

• Det fødevareindustrielle kompleks i regionen er karakteriseret ved stærke og lang-varige samarbejder og en stærk udviklingspraksis. Når virksomhederne udvikler produkter eller processer, sker det med input fra både de nære omgivelser (kunder, leverandører, medarbejdere mv.) og/eller fra vidensintensive organisationer (private konsulenter, laboratorier, GTS-institutter og uddannelses- og videninstitutioner).

• Region Hovedstaden huser en koncentration af producenter af fødevarer, ingredi-enser og teknologi til fødevareindustrien, internationalt anerkendte videns- og forsk-ningsinstitutioner, sundheds- og veterinærmyndigheder, som tilsammen udgør en exceptionelt stærk viden- og kompetenceklynge. Regionens position på fødevare-området er stærkt knyttet til udviklingen i fødevareindustrien.

• Teknologi til fødevareindustrien er en styrkeposition i Region Hovedstaden. Tek-nologiproducenternes tætte samarbejde med den store danske fødevare- og ingre-diensindustri betyder, at Danmark er hjemsted for en af verdens største klynger for teknologi til fødevareindustrien.

• Hovedstadens virksomheder inden for fødevareteknologi (bl.a. ingredienser og procesudstyr) er stærke på områder, hvor der på det globale marked forventes vækst i fremtiden som følge af den øgede velstand i henholdsvis BRIK-Landene og Next Eleven Landene.

• Den danske fødevarekontrol og det høje danske veterinære beredskab er med til at sikre mange af de danske eksportvirksomheders succes på de oversøiske markeder.

• Der findes en lang række test-, demonstrations- og applikationscentre i regionen, hvor virksomheder samarbejder med kunder om udvikling, afprøvning og demon-stration af nye produkter, prototyper mv.

• Flere store fødevare-, ingrediens- og teknologivirksomheder har deres hovedkvarter og/eller udviklings- og innovationsafdelinger i regionen, herunder flere udenlandske.

• Flere virksomheder i det fødevareindustrielle kompleks i regionen har over tid styr-ket deres position via opkøb af komplementære virksomheder, som repræsenterer forskellige led i værdikæden.

• I Stærke ildsjæle, store faglige kompetencer og perspektivrige forretningsmodeller kendetegner segmentet gastronomi, restauranter og kvalitetsfødevarer.

2.Centralepointer:Styrkerogudfordringer

2.1

Fødevarer som styrkeposition i Region Hovedstaden

UdfordringerforfødevareområdetiRegionHovedstaden

• Skæv aldersfordeling i arbejdsstyrken. Mange erfarne faglærte og ingeniører er på vej på pension. Det fordrer fremadrettet et aktivt samarbejde mellem virksomheder og offentlige parter om at finde løsninger, der er attraktive for både medarbejdere og virksomheder.

• Begrænset samspil med universitet og videninstitutioner. Flere virksomheder inden for dele af fødevareområdet efterlyste en mere proaktiv indsats fra universiteternes side om at indgå i forskningsmæssigt samarbejde med virksomhederne. Ligeledes er der behov for at markedsføre fødevareområdet kraftigere over for kommende kandi-dater, fordi mange vurderer eksempelvis farma-området mere attraktivt.

• Der uddannes for få Ph.d.ere inden for særligt ingrediensområdet. Virksomheder-ne efterlyser et fremadrettet fokus på at sikre det nødvendige flow af medarbejde-re med en Ph.d-baggrund fra universiteterne, da de er en vigtig forudsætning for, at virksomhederne kan indgå i forskningsmæssigt samarbejde med universiteterne.

• Virksomhederne imødeser gennemførelsen af den nye erhvervsskolereform med spænding, da tilgangen af medarbejdere med de nødvendige faglige kvalifikationer er afgørende for deres fremtidige konkurrencekraft. Faglært arbejdskraft af høj kva-litet er et must for et fødevareerhverv, hvor produktionen i dag er rationel og auto-matiseret.

• Virksomheder, der fremstiller produkter, som kan påvirke sundheden, mener, at den danske lovgivning er for restriktiv i forhold til reglerne for deres udenlandske konkurrenter.

• Særligt mindre virksomheder mener, at fødevaremyndigheder og tilsynsmyndighe-der kan være for restriktive i håndhævelsen af den gældende lovgivning på fødeva-reområdet. De efterlyser også, at myndighederne mere aktivt vejleder/rådgiver i for-bindelse med inspektions- og kontrolbesøg.

• Det samlede fødevareindustrielle kompleks er meget opmærksom på nedskærin-ger i fødevareindustrien, som er en vigtig drivkraft for videreudvikling af virksomhe-der, der arbejder med ingredienser og fødevareteknologi.

• Når der ses bort fra restauranter, gastronomi og kvalitetsfødevarer er fødevareom-rådet kendetegnent ved tilgangen af meget få iværksættere. Tilgangen af nyt blod til fødevareområdet i form af virksomheder, der kan udfordre de eksisterende med ny teknologi, produkter, forretningsmodeller mv. kan med fordel få opmærksomhed i de kommende år.

2.2

7


I dette kapitel gives et overblik over fødevareerhvervet i Region Hovedstaden på nogle cen-trale parametre.

Undersøgelsen har vist, at fødevareerhvervet i Region Hovedstaden er i beskæftigelses-mæssig fremgang, mens erhvervet på nationalt plan er i tilbagegang. Fødevarevirksomhe-derne i Region Hovedstaden adskiller sig fra fødevarevirksomhederne i resten af landet ved et betydeligt højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne. Dette indikerer, at der er tale om højt specialiserede virksomheder. Virksomhederne er stærkt internationalt oriente-rede og meget innovative.

En stor del af virksomhedernes samarbejde og udvikling foregår inden for de koncerner, som næsten alle de større fødevarevirksomheder indgår i. Endelig har næsten alle virksom-hederne ambitioner om yderligere vækst i de kommende år og en stor andel af dem vurde-res også at have den fornødne kapacitet til at kunne realisere dette.

Fødevareerhvervet i Region Hovedstaden beskæftiger i alt knapt 30.000 personer, hvor-af mange imidlertid er beskæftiget i hoteller og restauranter og i detailhandlen, der ikke indgår i denne kortlægning. Ser vi alene på beskæftigelsen inden for det øvrige fødevare-erhverv, så har beskæftigelsen været inde i en positiv udvikling gennem de seneste 10 år, hvor beskæftigelsen i erhvervet er steget fra godt 13.000 personer til næsten 15.500 per-soner – en fremgang på næsten 20%. Alene siden 2011 er beskæftigelsen steget med ca. 1.500 personer. Dette er meget bemærkelsesværdigt, eftersom beskæftigelsen inden for fødevareerhvervet på landsplan i samme periode er faldet med ca. 25%.

UdviklingeniantalbeskæftigedeifødevarevirksomhederneiRegionHovedstaden,2003-2013

Kilde: Specialkørsler baseret på Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik

8

Figur1

3.Virksomhedsgrundlag

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

16.000

15.000

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

9.000

8.000

15.500ansattehosføde-

varevirksomhederiRegion

Hovedstaden


Det er således tydeligt, at fødevarevirksomhederne i Region Hovedstaden adskiller sig fra fødevarevirksomhederne i resten af landet. Dette bekræftes, når man ser på den uddannel-sesmæssige baggrund blandt de beskæftigede. I figur 2 herunder fremgår den uddannel-sesmæssige sammensætning for de godt 15.000 beskæftigede i fødevarevirksomhederne i Region Hovedstaden sammenholdt med fødevarevirksomhederne i resten af landet samt alle beskæftigede i Region Hovedstaden.

Uddannelsesbaggrundidenprivatefødevaresektor,1.1.2013

Kilde: Specialkørsler baseret på Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik samt udtræk fra eDatabanken

Som det fremgår af figur 2, så er andelen af ansatte i fødevarevirksomhederne i Region Ho-vedstaden med en universitetsuddannelse næsten dobbelt så høj som i fødevarevirksom-hederne i hele landet. Der er også flere med en mellemlang uddannelse. Omvendt er der færre med en erhvervsfaglig uddannelse.

Sammenholder man uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede inden for fødevareer-hvervet i Region Hovedstaden med uddannelsesniveauet blandt samtlige beskæftigede i Region Hovedstaden, så er der også en svag tendens til, at uddannelsesniveauet er højere inden for fødevareerhvervet, hvor 36% har en mellemlang eller lang uddannelse mod 32% blandt samtlige beskæftigede. Den uddannelsesmæssige profil af de beskæftigede i føde-vareerhvervet i Region hovedstaden tegner således et billede af et videnintensivt erhverv.

For at få et mere præcist billede af fødevareerhvervet er der gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt 281 fødevarevirksomheder i regionen, hvoraf knap 100 svarede. Der-udover er der gennemført personlige interviews med 48 repræsentanter fra udvalgte virk-somheder og aktører på fødevareområdet.

Figur2

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 5%4%4%

19%25%18%

13%10%

12%

31%38%

29%

17%10%

18%

15%

13%

18%

Fødevarer Hele landet Region Hovedstaden

UniversitetKort og mellemlangErhvervsfagligGrundskole GymnasielUoplyst


Internationaltorienteredevirksomheder

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fødevarevirksomhederne i Region Hovedstaden er meget internationalt orienterede. Ganske vidst er der flest der afsætter deres produkter eller ydelser i Region Hovedstaden eller i det øvrige Danmark, men det hænger sammen med, at der er et stort antal restauranter og detailhandlere blandt respondenterne. Blandt de øvrige virksomheder er der meget stort fokus på markederne uden for Danmark og et stigende fokus på markederne i USA og Canada samt i BRIK-landene.

Fødevarebranchensafsætningsmarkeder

Kilde: Copenhagen Capacity, spørgeskema 2013

Når der i ovenstående figur øjensynligt er færre, der prioriterer de fleste af markeder-ne i fremtiden, vurderer vi, at det skyldes, at mange respondenter har opfattet det som et spørgsmål om ændringer i deres fremtidige markedsfokus, således at en del kun har ud-fyldt dette spørgsmål, hvis de forventede at fokusere på nye markeder.

Virksomhederne prioriterer fremstillingen af kvalitetsprodukter højere end andre konkur-renceparametre. Samtidig er det helt afgørende for dem at have fokus på at reducere de-res omkostninger, hvilket ikke mindst gør sig gældende for de virksomheder, der afsætter mange af deres produkter på udenlandske markeder.

3.1

Figur3

10%0% 20% 30% 60% 70% 80% 90%40% 50%

Region Hovedstaden

Øvrige Danmark

Sverige, Tyskland og Norge

Øvrige Europa

Japan

USA og Canada

BRIK-landene

Andre Lande

I fremtidenI dag


Fødevareerhvervetskonkurrencestrategier


Ssamarbejdet med andre virksomheder og/eller videninstitutioner prioriteres lavest. Det er vores vurdering, at det skyldes, at mange af virksomhederne allerede indgår i større kon-cerner eller ejerskabs-fællesskaber, hvor der internt foretages udvikling på et højt specia-liseret niveau. Dette bekræftes af, at kilder i egen virksomhed eller koncern angives af 90% af virksomhederne som kilde til udvikling, hvilket fremgår af figur 5 herunder:

Kildertiludvikling


Figur4

Figur5

Fokus på at skabe kvalitetsprodukter

Fokus på at reducere omkostninger

Fokus på at skabe et unikt brand

Fokus på markedsføring af produkter

Fokus på effektiv distribution

Fokus på at tiltrække de dygtigste medarbejdere

Fokus på anvendelsen af nyeste teknologier

Fokus på at samarbejde med andre virksomheder og/eller videninstitutioner

10%0% 20% 30% 60% 70% 80% 90%40% 50%

82%

62%

56%

52%

38%

38%

28%

21%

20%0% 40% 60% 80% 100%

Kilder i egen virksomhed eller koncern

Klienter eller kunder

Konkurrenter og andre virksomheder i bran-chen

Konferencer, messer udstillinger

Leverandører af udstyr, materialer, dele eller softwareFaglige og industrielle organisationer samt netværk, projekter ell. lign.

Videnskabelige tidsskrifter og fagblade

Private konsulenter, laboratorier og forsknings- og udviklingsinstitutioner

Universiteter eller andre højere læreanstalter

Andre offentlige forskningsinstitutioner, fx sek-torforskningsinstitutter

Andre kilder

9%

17%

22%

25%

32%

42%

43%

48%

70%

90%

5%


Flere virksomheder beskriver, hvordan de indgår i ”mini-klynger”, der er skabt gennem de-res egne opkøb af virksomheder, der besad kritiske kompetencer, eller ved at de er blevet opkøbt og derfor nu indgår i større koncerner eller i fællesskaber mellem flere virksomheder bundet sammen af fælles ejere. Disse ejerskabsstrukturer har typisk givet virksomhederne stærke interne ressourcer til udvikling og innovation, så deres behov for eksternt samspil og samarbejde er blevet reduceret – og er blevet mindre opportunt. Samlet set kan virk-somhederne således betegnes som mindre interesserede i – og afhængige af – samspil, men samtidig som meget innovative i kraft af den interne driftighed i udviklingen.

Megetinnovativevirksomheder

Fødevarevirksomhederne i Region Hovedstaden er meget innovative. 80% af dem har igangsat udviklingsaktiviteterne med henblik på at udvikle nye produkter inden for de kom-mende tre år. Og ca. 60% har igangsat udvikling rettet mod nye kunder og nye processer i virksomheden. Under 10% af virksomhederne har ikke gennemført udviklingen inden for de seneste tre år, hvilket er en meget lille andel. Ved tilsvarende undersøgelser blandt fødeva-revirksomheder i Region Midtjylland og Region Sjælland har henholdsvis 17% og 31%. angi-vet, at de ikke havde gennemført udvikling.

Udviklingsaktiviteterigangsatindenforsenestetreår


Ser man på, hvilke samarbejdspartnere fødevarevirksomhederne inddrager i deres udvik-lingsarbejde, så bliver det tydeligt, at virksomhederne primært trækker på det, man kan kalde for deres nære omgivelser i form af kunder, klienter, leverandører samt som nævnt andre virksomheder i de koncerner, som mange af virksomhederne indgår i.

3.2

Figur6

10%0% 20% 30% 60% 70% 80%40% 50%

Nye produkter

Nye kunder

Nye processer (produktion, distribution, indkøb, IT, regnskab mv.)Ny organisering (forretningsgange og ansvarsområder)

Nye markeder

Nye serviceydelser

Har ikke gennemført udviklingsaktiviteter

79%

63%

60%

49%

47%

36%

9%

80%afvirksomhederne

harigangsatudviklingaf

nyeprodukter


Samarbejdspartneredeseneste3år


Virksomhederne forventer generelt at øge deres internationale samarbejde i deres fremad-rettede udviklingsarbejde, men prioriteringen af samarbejdspartnerne forbliver den sam-me – med den ene væsentlige forskel, at andre virksomheder i koncernen vil blive priorite-ret endnu højere i fremtiden.

Som det også fremgår, er der relativt få af virksomhederne, der indgår i samarbejde med videninstitutioner som universiteter, videncentre eller private konsulenter og laboratorier. De opfølgende interviews har imidlertid tydeliggjort, at det for en del af virksomhedernes vedkommende skyldes, at de er så store, eller indgår i store koncerner, der har egne interne forsknings- og/eller udviklingsafdelinger, således at de først efterspørger input udefra, når der kræves højt specialiseret viden. Samspillet med det offentlige handler for fødevarevirk-somhederne helt overvejende om kontrol og afgifter og ikke om udvikling.

Mangeafvirksomhederneharkapacitettilvækst

Virksomhederne har ambitioner om vækst. Hele 90% af virksomhederne i spørgeskema-undersøgelsen angiver, at de har ambitioner om vækst i de kommende år. Spørgsmålet er imidlertid, om de også har de nødvendige ressourcer til at kunne realisere disse ambitioner. I den gennemførte undersøgelse er dette søgt belyst ved at spørge til, om virksomhederne har en professionel bestyrelse, en nedskrevet strategi eller forretningsplan, og én eller flere medarbejdere med en lang videregående uddannelse.

Svarene viser, at 40% af virksomhederne både har ambitioner om vækst og må forven-tes at have forudsætninger for også at kunne realisere ambitionen. Nogle få virksomheder har forudsætningerne, men ønsker ikke vækst. En stor gruppe på 50% har ambitioner om vækst, men har ikke forudsætningerne, som de er opgjort i denne undersøgelse. Og endelig

3.3

Figur7

Kunder eller klienter

Leverandører af udstyr, materialer, dele eller softwareKonkurrenter eller andre virksomheder i samme branche

Andre virksomheder i koncernen

Private forsknings- og udviklingsvirksom-heder

Andre samarbejdspartnere


Videncentre

Offentlige serviceudbydere

Andre offentlige samarbejdspartnere

10%0% 20% 30% 60% 70% 80% 90%40% 50%

InternationaltNationalt

90%afvirksomhederne

harambitioneromvækst


er der en lille gruppe på 7%, der hverken har ambitioner om vækst eller forudsætninger for at realisere vækst. Resultaterne er sammenfattet i figur 8 herunder.

Virksomhedernesorganisatoriskeressourcerogambitioneromvækst


Fødevareerhvervetermegetsammensat

Fødevareerhvervet spænder meget vidt og rummer alt fra kiosker med salg af pølser over gourmetrestauranter, grossister, emballagevirksomheder og producenter af vitaminpiller til produktion af ingredienser og maskiner til at fremstille fødevarer for blot at nævne nogle få delbrancher inden for fødevareerhvervet.

Virksomhederne i de forskellige delbrancher har det til fælles, at de arbejder med fødeva-rer, men konkurrerer i øvrigt på forskellige markeder, rekrutterer medarbejdere med forskel-lige kompetencer og har i det hele taget meget forskellige grundlag for at drive og udvikle deres forretning.

Det betyder, at det er meget vanskeligt at belyse tilstedeværelsen af en mulig styrkepositi-on uden at se mere specifikt på udvalgte dele af erhvervet. I det følgende har vi valgt at se nærmere på seks områder eller delklynger, der gennem undersøgelsen er trådt frem som mulige styrkepositioner: Gastronomi og restauranter, ingredienser, udstyr og teknologi, handel og engros, produktion af fødevarer og endelig det, man kan kalde en viden- og kom-petenceklynge.

3.4

Figur8

Vil

Vilmindre

Kan mindre Kan

50% 40%

7% 3%

40%

50%

3%

7%Kan og vil

Kan, men vil mindre

Vil, men kan mindre

Vil mindre og kan mindre


Dette kapitel ser nærmere på restauranter og spisesteder som en del af fødevareerhver-vet i hovedstadsområdet. Der er særligt fokus på de højtprofillerede restauranter, der har en profil, hvor anvendelsen af kvalitetsprodukter er en væsentlig del af deres brand, og som derfor har en særlig betydning i forhold til at skabe opmærksomhed om fødevareområdet i hovedstadsområdet.

Dette snævre fokus har den konsekvens, at vi i denne rapport ikke beskæftiger os med de rigtig mange ”almindelige” små og mellemstore restauranter, pizzeriaer mv., som fylder meget målt i antal beskæftigede, og som samlet set også bidrager med en betydelig øko-nomi til Region Hovedstaden.

Når noma i flere år har været udråbt til verdens bedste restaurant og når der findes flere danske repræsentanter på top 100 listen over verdens bedste spisesteder, så har det stor betydning for tiltrækningen af såkaldte ”gastro-turister” til København. Derved knyttes en vigtig kobling mellem fødevareerhvervets virksomheder og hovedstadens turismeindsats, hvor der både er vækst og beskæftigelse i at brande hovedstadens fødevareerhverv overfor udenlandske turister med interesse for gastronomi.

4.Gastronomiogrestaurationer

Udvalgterestauranterihovedstadsområdet

noma • Marv & Ben • Relæ • Kadeau • Radio • Alberto K • Bror • Almanak – The Standard • Kokkeriet • Den Røde Cottage • Aamanns Etablissement • Koefoed • Geranium • 1. th. • Kong Hans


Gastro-turisme

Gastro-turisme er en betegnelse for rejser og ophold for personer med særlig interesse for kvalitetsrestauranter og et områdes kulinariske oplevelser. Det er på verdensplan et område i vækst og gastro-turisterne er typisk et meget købestærkt segment, der kan tiltrækkes fra hele verden, hvis de gastronomiske tilbud er af høj kvalitet.

CopenhagenCooking

Copenhagen Cooking blev i august 2013 afholdt for niende gang over hele Køben-havn. Målet med festivalen er at udbrede kendskabet til den nordiske madkultur fra produkt til måltid. Festivalen engagerer branchen til at skabe smagsoplevelser og søsætter nye begivenheder. Læs mere på www.copenhagencooking.dk.

DetNyNordiskeKøkken

Manifestet skal:1. Udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med

vores region2. Afspejle de skiftende årstider i sine måltider3. Bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og

vande4. Forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære5. Fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede

kendskabet til kulturerne bag dem6. Fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og

vilde landskaber7. Udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer8. Forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med

impulser udefra9. Kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet10. Invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fø-

devareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fællesprojekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden


Samarbejdeognetværk

Restauranterne og spisestederne i hovedstadsområdet samarbejder generelt meget på kryds og tværs og har stort fokus på hele tiden at skabe innovation. Som det fremgår af figur ni, så tilkendegiver udvalgte restauranter, at de primært får inspiration til udvikling fra sig selv, fra kunderne eller fra konkurrenterne. Dette billede er i øvrigt også i store træk gæl-dende for fødevarebranchen generelt. Dog lægger restauranterne lidt større vægt på den inspiration og viden, der kommer fra konkurrenterne end aktører i den øvrige fødevarebran-che, hvilket også kan hænge sammen med, at der sker en vis cirkulation af kokke mellem forskellige restauranter, som dermed bringer viden og inspiration med sig. De kilder til ud-vikling, der anvendes mindst af restauranterne, er universiteter, private konsulenter og sek-torforskningsinstitutter.

Top3overkildertiludviklingblandtrestauranterihovedstadsområdet

Kilde Copenhagen Capacity, spørgeskema 2013

Markedsmæssigemulighederogudfordringer

Den positive erhvervsudvikling, der i flere år har været på restaurantområdet i København, giver gode muligheder for at udvikle gastro-turismen mere i fremtiden. Turister med særlig interesse for det kulinariske finder ofte selv frem til de højtprofillerede restauranter via Mi-chelin-guiden mv. Men derudover er der et betydeligt potentiale i at øge opmærksomheden og interessen for selve fødevareproduktionen. Nogle af producenterne af kvalitetsfødeva-rer, som eksempelvis Lakrids by Johan Bülow og Nørrebro Bryghus er allerede i dag gode til at fremvise deres produkter og produktionsfaciliteter for udenlandske delegationer og tu-rister. Dette område kan dog udnyttes langt mere offensivt i fremtiden og der ligger store muligheder i at udvikle ”oplevelsespakker”, hvor eksempelvis et besøg på noma kombine-res med besøg hos nogle af producenterne af de råvarer der benyttes på restauranten.

De største udfordringer for udviklingen i fremtiden ligger i at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Desuden peger flere repræsentanter fra branchen på, at den nordiske ”bøl-ge” ikke må blive en sovepude, og at der fortsat skal opdyrkes nye produkter og tiltag for at kunne konkurrere med andre områder rundt om i verden, der også er stærke på det gastro-nomiske felt.

4.1

4.2

Figur9

Kilder i egen virksom-hed eller koncern

Konkurrenter og andre virksomheder i branchen


85%

70%

55%


5.Ingredienser

De danske ingrediensvirksomheder er kendetegnet ved at afsætte deres produkter til det globale marked; de har en meget betydelig andel af verdensmarkedet for ingredienser og har formået at vokse også i perioden efter 2008. En række af de største ingrediensvirksom-heder er beliggende i Region Hovedstaden. F.eks. er BASF beliggende i Ballerup Kommu-ne, Chr. Hansen i Lyngby Taarbæk Kommune og DuPont i Københavns Kommune. Virksom-hederne er særligt stærke inden for produktområder som f.eks. enzymer, kulturer, naturlige sødemidler, naturlige farvestoffer og vitaminer mv.

Definitionafingredienser

Produkter, der tilsættes fødevarer eller drikkevarer, for at opnå en bestemt effekt som f.eks. konsistens, farve, tekstur, vandbinding, emulgering, ændret ph-værdi, øget sundhed, længere holdbarhed, mindre oxidering eller andre ønskede egenska-ber eller effekter.

Produkter, der tilsættes som led i fremstillingsprocessen til fødevarer eller drikkeva-rer. Tekniske hjælpestoffer indgår ikke i det færdige produkt. Enzymer defineres som tekniske hjælpestoffer.

Det globale marked for ingredienser er i stærk fremgang, hvilket forventes at fortsætte mange år ud i fremtiden. Befolkningsvækst og stigende økonomisk vækst i en række lan-de i Asien og Sydamerika vil betyde øget efterspørgsel efter fødevareprodukter. Ingrediens-virksomhederne bidrager her til bl.a. øget holdbarhed af produkterne samt til at forbedre den almene sundhed gennem ingredienser som f.eks. vitaminer til modermælkserstatnin-ger. Positionen som stærkt specialiseret på områder, hvor der forventes øget efterspørgsel de kommende år giver Hovedstadens virksomheder gode muligheder for også i fremtiden at være toneangivende på verdensmarkedet.


En væsentlig forudsætning for at etablere en velfungerende klynge inden for et erhvervsom-råde er, at virksomhederne har en positiv indstilling til at indgå i samarbejde med potentielle deltagere i klyngen. I det samlede SPI projekt er der derfor fokus på, hvordan samarbejdet er i mellem aktørerne i triple helix (virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører).

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er forholdsvis få fødevareingrediensvirksomhe-der, det har været muligt at gennemføre interview med, samt kun otte virksomheder, som kan betegnes som fødevareingrediensvirksomheder, der har svaret på det udsendte spør-geskema. Men da det har været muligt at få de store fødevareingrediensvirksomheder i tale, er det vurderingen, at resultaterne og tilbagemeldingerne fra interviewene kan an-vendes som et tydeligt fingerpeg om attraktiviteten inden for dette erhvervsområde. Der-

5.1


udover skal det fremhæves, at en række af de konklusioner, som fremgår af publikationen ”Fødevareingredienser – En dansk styrkeposition”, udarbejdet af Instituttet for Fødeva-restudier & Agroindustriel Udvikling – (IFAU) for Ingrediensforum i 2013 er søgt verificeret gennem de afholdte interviews.

Fødevareingrediensvirksomheder kan med det udgangspunktpunkt karakteriseres som meget samarbejdsorienterede. Vurderet alene på de seneste tre år har virksomhederne samarbejdet med en lang række eksterne samarbejdspartnere. De hyppigste samarbejds-partnere finder vi blandt kunder og leverandører af udstyr til fødevareingrediensvirksomhe-derne. Det er et billede som genfindes inden for en række af de andre styrkepositioner, som er behandlet i SPI projektet og helt på linje med den almindelige udviklingspraksis blandt danske virksomheder. Det er typisk i samspillet med kunder og leverandører, at der hentes inspiration til innovationen i virksomhederne – både i forhold til udvikling af nye produkter og produktionsprocesser.

Det blev fremhævet i interviewene, at ingrediensvirksomhederne har udviklet sig i tæt sam-arbejde med fødevareindustrien. Mejeriindustriens udvikling har således været vigtigt for Chr. Hansen og DuPont, da der har været stigende efterspørgsel efter kulturer, emulgato-rer og naturlige farvestoffer. Det er således vurderingen, at udviklingen i fødevareindustrien i retning af mere forædlede produkter, mere internationale markeder og et generelt højere procesteknologisk niveau har været medvirkende til at udvikle de kompetencer og den po-sition, som ingrediensbranchen besidder i dag (rapport fra IFAU p. 16).

Ligeledes peges der på, at samarbejdet med de danske fødevaremyndigheder om de høje danske veterinære krav indirekte har været medvirkende til at øge efterspørgslen ef-ter danske ingredienser, fordi der er sikkerhed for høj kvalitet og sikkerhed i virksomhe-dernes produkter.

Derudover er det særligt interessant, at fødevareingrediensvirksomhederne er kendeteg-net ved i lige så høj grad at samarbejde med internationale aktører som nationale/regiona-le aktører. Denne branche er ”born global” og det betyder bl.a., at den er med til at tiltrække udenlandske ressourcer, kompetencer og viden til regionen.

Samarbejde internationalt knytter sig særligt til samarbejde med private forsknings- og udviklingsvirksomheder, virksomheder der leverer udstyr og materialer til branchen samt internationale kunder og internationale videncentre.

Visamarbejdermeddenødvendigeparterforvoresvidereudviklinguansethvor,deerplaceretiverden–ligesågerneiJyllandsomiUSA.-EsbenLaulund,Chr.Hansen

På spørgsmålet om forventninger til samarbejdspartnere i fremtiden ændrer billedet sig ikke. Virksomhederne søger viden og kompetencer, der hvor de er til stede og man kan må-ske sige, at de nationale og regionale videninstitutioner skal stå på tæer også i fremtiden, såfremt de fortsat skal være attraktive over for virksomhederne. At der er tale om meget globalt orienterede virksomheder ses også af, at det blev fremhævet i interviewene, at man særligt samarbejder med andre virksomheder inden for koncernen. Disse virksomheder er typisk placeret uden for landets grænser.

Fødevareingrediensvirksomheder er godt forankret i regionen og er kendetegnet ved at være globalt markedsledende, hvilket indikerer at her er et område, hvor regionen er særligt attraktiv. Men det er også vigtigt at bemærke, at virksomhedernes udsyn netop er globalt

19


og at man derfor skal være varsom med at tage lokale og regionale offentlige initiativer ved-rørende netværk og klyngedannelse, da virksomhederne søger internationale netværk. I den forbindelse blev der i interviewene peget på, at der er taget et initiativ i Region Midtjylland om at etablere en samlet dansk klynge blandt danske fødevarevirksomheder.

Danish Food Cluster har deltagelse af bl.a. Chr. Hansen, DuPont, Arla Foods, DTU, Køben-havns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Agro Food Park. Klyngeorganisationens mål er at forbedre medlemmernes konkurrenceevne, øge innovationen på tværs af værdikæden i fødevarebranchen samt koordinere og styrke forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kompetenceniveauet i branchen.

Her blev det gjort ganske klart, at en virksomhed som Chr. Hansen ikke ønsker at se konkur-rerende initiativer til det midtjyske. Det ville være spild af økonomiske ressourcer og kom-petencer at begynde at konkurrere på tværs af regioner.

Danmarkerforlilletilmereendétklyngeinitiativindenforfødevarer–derforbørvisamleosomdetmidtjyskeinitiativDanishFoodCluster,dadetharnatio-nalbetydning.-EsbenLaulund,Chr.Hansen

Uddannelseogtalent

Ingrediensvirksomhederne er kendetegnet ved langt overvejende at benytte automatiseret procesudstyr. Medarbejderne i produktionen skal derfor typisk have kompetencer inden for IT og robotbetjening samt viden om fødevaresikkerhed. Der stilles krav til medarbejdernes overblik og evne til at kunne håndtere flere forskellige funktioner. Det er vigtigt fremadrettet at have fokus på, at virksomhederne fortsat har adgang til medarbejdere med færdighe-der inden for processtyring, IT-kundskaber og forståelse for hele processen. Derfor kan der med fordel gøres mere for at markedsføre branchen som et godt sted at gøre karriere. Virk-somhederne peger på, at det umiddelbart er mere attraktivt at gøre karriere på farma-om-rådet, da ingrediensvirksomhederne ikke er lige så kendte i det brede uddannelsessystem. Derfor håber virksomhederne, at der i de kommende år også bliver investeret i de rette ud-dannelser i forhold til behovene for ingrediensvirksomhederne.

Ingrediensvirksomhederne er videntunge virksomheder, hvilket medfører, at der efterspør-ges medarbejdere med lange videregående uddannelser. Virksomhederne er typisk åbne over for internationale ansøgere, da virksomhederne ser sig selv som globale virksomhe-der, hvor der er mulighed for at tiltrække internationale kandidater med den nyeste viden inden for det respektive fagområde. Virksomhederne er generelt godt tilfredse med de dan-ske kandidaters kvalifikationer og fremhæver den nære adgang til Københavns Universitet og DTU, som en udpræget fordel for virksomhederne.

NårviudvideriKøbenhavnhængerdetbl.a.sammenmed,atdereradgangtilgodekandidater(ogsåudlændinge),ogviharetfortræffeligtforskningsmæssigtsamarbejdemedKøbenhavnsUniversitet,DTUogandreinstitutioneriområdet.-JakobDynnesHansen,EvolvaBiotechA/S

5.2


Dog ønsker nogle virksomheder, at universiteterne i højere grad lancerer projekter, der er målrettet branchens behov og ønsker for forskning og udvikling. Dette vil have en positiv afsmittende effekt på kandidaters kendskab til branchen og kunne styrke virksomhedernes rekrutteringsgrundlag.

Koncentrationen af store ingrediensvirksomheder i regionen har bl.a. den store fordel, at det giver mulighed for, at viden kan flyttes mellem virksomhederne gennem medarbejder-nes jobskifter. Flere af de interviewede pegede på, at jobskifter inden for branchen har en positiv betydning for virksomhedernes udvikling, da de nye medarbejdere bringer ny viden og rutiner med ind i den nye virksomhed og dermed er med til at udfordre og udvikle inden for deres respektive fagområder.

Udviklingoginnovation

Forskning, udvikling og innovation er helt afgørende for, at fødevareingrediensvirksomhe-derne kan skabe fortsat vækst og udvikling. Nedenfor gennemgås Region Hovedstadens attraktivitet på innovationsområdet i forhold til fødevareingrediensvirksomheder. Desuden ser vi på, hvor virksomhederne får deres input fra.

Helt overordnet er alle virksomhederne kendetegnet ved at være meget udviklingsoriente-rede. Dette er ikke så overraskende, da ingrediensbranchens produkter er kendetegnet ved et stort videnindhold. Det ses også af, at virksomhederne tilkendegiver, at de har gennem-ført udviklings- og innovationsaktiviteter i form af organisations-, proces- og produktinno-vation. Det blev fremhævet i interviewene, at såfremt der ikke fortløbende skete innovation på alle tre områder, var det vanskeligt at konkurrere i markedet. Udvikling af nye produk-ter og opbygning af markeder er derfor meget væsentlige aktiviteter for at sikre ingrediens-virksomhedernes fremtid. Ligeledes er det et kendetegn for branchen, at der i høj grad an-vendes applikationscentre, hvor det er muligt for kunden at komme og afprøve, hvorledes en ingrediens påvirker et fødevareprodukt. Disse centre er meget benyttede i udviklingen af specifikke løsninger til kunderne. Chr. Hansen har således ca. 20 applikationscentre belig-gende på det globale marked tæt på de største kunder.

Virksomhederne er på et marked, hvor der i fremtiden forventes stigende efterspørgsel ef-ter bl.a. sundhedsfremmende fødevarer. Den stigende fødevareproduktion i særligt Asien og Sydamerika i takt med den øgede velstand her vil øge efterspørgslen efter enzymer og kulturer til fødevarefremstilling. Ligeledes vil Kinas store fokus på fødevaresikkerhed alt an-det lige skabe gode vilkår for, at virksomhederne også kan vokse på dette marked. Den sti-gende efterspørgsel og virksomhedernes stærke placering på de globale markeder stiller fortløbende krav til virksomhedernes udvikling af bl.a. nye produkter og processer.

Overordnet peges der i branchen på følgende vækstfremmende trends for ingrediensvirk-somheder i de kommende år:

• Stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende ingredienser• Ingrediensløsninger til forarbejdede fødevarer – krav om at varerne skal kunne

holde sig længere• Ingredienser og fødevaresikkerhed• Ingredienser til optimering af processer

5.3


Evolvaharskiftetforretningsstrategivækfrafarma-områdetovermodfødeva-reindustrien.Begrundelsenerforventningertilvækstpånyemarkederindenforfødevareområdet:”Viharbl.a.foretagetskiftetovermodfødevarer,fordiviharset,atdererglobalemakrotrends,hvorforbrugereoverheleverdenefter-spørgersundereogmerenaturligefødevareprodukter,endhvadmankanfåidag.Vitror,atvikanbidragedervedatudvikledenaturligesødestofferfremfordesyntetiskesødestoffer,f.eks.medStevia.-JakobDynnesHansen,EvolvaBiotechA/S

Derfor er det interessant at se på, hvor virksomhederne konkret får inspiration til deres ud-vikling. Når vi ser på virksomhedernes udviklingspraksis, og hvor virksomhederne får deres inspiration til udvikling, kan kilderne til innovation opdeles på følgende måde:

• Virksomheder, der har gennemført væsentlige ændringer, og som har fået input dertil fra deres ”nære omgivelser” (kunder, leverandører, medarbejdere, brancheor-ganisationer m.v.)

• Virksomheder, der har gennemført innovation, og som har fået input fra både deres nære omgivelser og fra videninstitutioner (private konsulenter og laboratorier, GTS-institutter, uddannelses- og videninstitutioner)

Fødevareingrediensvirksomheder befinder sig primært i den sidste kategori da de både får input fra de nære omgivelser (kunder, medarbejdere, leverandører mv.) og fra videnintensi-ve organisationer (GTS-institutter og uddannelses- og videninstitutioner mv.). Virksomhe-derne er typisk kendetegnet ved at opleve et betydeligt innovationspres på et konkurrence-præget marked, ved at have et særskilt fokus på udvikling, ved at være åbne og orienterede mod nye muligheder, og ved at have stor kapacitet til at indgå i samarbejde og ikke mindst omsætte eksterne input til egen forandring og forbedring af deres forretningsgrundlag.

Innovation er således helt central for ingrediensvirksomhederne. Det blev i interviewene fremhævet, at ingrediensvirksomhederne har en stærk forskningskultur. Virksomhederne arbejder målrettet med at forske og generere ny viden, der aktivt omsættes i nye produkter samt udvikling af nye proces- og teknologiplatforme. Det blev også fremhævet i intervie-wene, at det er meget vigtigt med et godt samarbejde med forskningsinstitutioner og uni-versiteter, når virksomhederne er så afhængige af innovation og forskning. Fødevareingre-diensvirksomhederne har således nære relationer til universiteterne. Virksomhederne har selvstændige forskningsafdelinger og rekrutterer medarbejdere med forskningsbaggrund. Det er erfaringen, at et godt samarbejde mellem parterne forudsætter, at begge parter pri-oriterer indsatsen med medarbejdere på samme høje faglige niveau.

At fødevareingrediensvirksomheder repræsenterer unikke kompetencer ses også af, at udenlandske virksomheder gennem årene har opkøbt adskillige virksomheder i den danske ingrediensindustri. Ifølge rapporten fra IFAU er de mest fremførte argumenter for uden-landske opkøb af virksomheder i den danske ingrediensbranche:

• Adgang til virksomhedernes kompetencer og tekniske knowhow• Adgang til virksomhedernes kunder og markeder• Reduktion af konkurrencen

Da tyske BASF f.eks. opkøbte Danochemo i 1992, var det for at få adgang til en teknologi, som Danochemo havde udviklet til fremstilling af vitaminer i pulverform. Det fremhæves


i interviewene, at Region Hovedstaden er et attraktivt sted for ingrediensvirksomhederne pga. adgangen til forskningspartnere, stærke kompetencer og stor teknisk knowhow. Det er forventningen, at det i et vist omfang er muligt at fastholde en række af virksomheder-ne med en dansk ejerkreds. Men uanset ejerkredsens nationalitet er det forventningen, at de fremtidige investeringer i ingrediensindustrien finder sted, der hvor der er adgang til den bedste samlede pulje af viden, kompetencer og kapital.


Forholdderbidragerpositivttilatdriveingrediensvirksomhed

• Høj veterinær standard, der åbner adgang til mange markeder verden over• Godt ry på verdensmarkedet• Stærkt og langvarigt samarbejde inden for det fødevareindustrielle kompleks• Flere af de store ingrediensvirksomheder har hovedkvarterer og den centrale ud-

viklingsafdeling i regionen• Forskningstunge ingrediensvirksomheder har godt samarbejde med universiteter

– men der er plads til forbedringer• Adgang til kompetente og veluddannede medarbejdere• Produktionen er rationel og automatiseret

Destørsteudfordringer

• Der uddannes ikke nok Ph.d.er inden for fødevarer eller ingredienser• Restriktive rammebetingelser for at arbejde med bioteknologi• Omkostningstung produktion (løn, skat, afgifter) i forhold til konkurrentlande• Nedskæringer i fødevareindustrien kan få afsmittende effekter på ingrediens-

virksomheder

5.4

5.4.1

5.4.2


6.Udstyrogteknologi

Regionens procesudstyrsbranche omfatter virksomheder, der leverer procesudstyr og tek-nologi til fremstilling af fødevarer, drikkevarer, til kvalitetssikring samt til håndtering og em-ballering af produkterne. Branchen er kendetegnet ved at være meget eksportorienteret og ifølge DI’s Analyse om Fødevareteknologi (2013) er branchen kendetegnet ved, at den i pe-rioden 1993 til 2013 har formået at øge omsætningen og forbedre produktiviteten pr. med-arbejder. Det dækker over, at der er sket et fald i beskæftigelsen samtidig med, at der er sket en stigning i omsætningen. Det fremstillede procesudstyr bliver stadig mere avance-ret, hvilket påvirker medarbejdersammensætningen inden for branchen, således at der an-sættes stadig flere med en længerevarende uddannelse.

En række af de største procesudstyrsvirksomheder er beliggende i Region Hovedstaden. F.eks. er GEA Process Engineering A/S, der bl.a. fremstiller procesudstyr til pulverfremstil-ling til fødevareindustri og kemisk/farmaceutisk industri, beliggende i Gladsaxe Kommu-ne, ligesom den amerikansk ejede SPX Flow Technology Copenhagen A/S, der udvikler og fremstiller udstyr til mejeriindustrien, fødevare-, drikkevare-, stivelsesindustrien samt den kemiske og farmaceutiske industri, også har hjemme i Gladsaxe Kommune. Virksomheden Aasted A/S, der fremstiller procesudstyr til chokolade-, konfekture- og bageriindustrien, er beliggende i Rudersdal Kommune og Foss Analytical A/S, der udvikler og fremstiller måle-udstyr til fødevaresektoren, landbrug, kemisk og farmaceutisk industri, er beliggende i Hil-lerød Kommune.

Befolkningsvækst og økonomisk vækst i en række lande i Asien og Sydamerika vil betyde øget efterspørgsel efter fødevareprodukter. Det vil også medvirke til at drive udviklingen in-den for procesudstyrsvirksomheder i en positiv retning. De stigende krav til fødevaresik-kerhed og sporbarhed medfører, at den største vækst kan forventes inden for de virksom-heder, der udvikler og fremstiller måleudstyr til fødevaresektoren. Men ifølge DI’s analyse (2013) er der store forskelle på virksomhedernes vækst afhængig af, hvilken del af fødeva-resektoren de leverer udstyr til. Umiddelbart er Region Hovedstaden begunstiget af virk-somheder (f.eks. SPX, GEA, Foss og Aasted), der er rettet mod de dele af fødevaresektoren, hvor der forventes de højeste vækstrater.


En væsentlig forudsætning for at etablere en velfungerende klynge inden for et erhvervs-område er, at virksomhederne har en positiv holdning til at indgå i samarbejde med poten-tielle deltagere i klyngen. I det samlede SPI projekt er der derfor fokus på, hvordan sam-arbejdet er mellem aktørerne i triple helix (virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører).

Det skal indledningsvis bemærkes, at det kun har været muligt at gennemføre forholds-vis få interview med procesudstyrsvirksomheder, ligesom der kun er tre virksomheder, som kan betegnes som fødevareudstyrsvirksomheder, der har svaret på det udsendte spør-geskema. Der er således et beskedent datagrundlag til rådighed for beskrivelsen af den-ne delbranche. Derfor har metoden været at søge at verificere en række af de konklusioner, som fremgår af publikationen ”Fødevareteknologi – En dansk styrkeposition”, udarbejdet

6.1


for DI Fødevarer af Karen Hamann, Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvik-ling gennem de afholdte interviews.

Ud fra ovenstående forbehold kan fødevareudstyrsvirksomhederne i denne undersøgel-se karakteriseres som meget samarbejdsorienterede. Vurderet alene på de seneste tre år har virksomhederne samarbejdet med en lang række eksterne samarbejdspartnere. De hyppigste samarbejdspartnere finder vi blandt kunder og leverandører af udstyr til føde-vareudstyrsvirksomheder. Det er et billede, som genfindes inden for en række af de andre styrkepositioner, som er behandlet i SPI projektet, og helt på linje med den generelle udvik-lingspraksis blandt danske virksomheder. Det er typisk i samspillet med kunder og leveran-dører, at innovationen i virksomhederne får de mest gunstige vilkår – både i forhold til ud-vikling af nye produkter og produktionsprocesser.

Det blev fremhævet i interviewene, at fødevareudstyrsvirksomhederne har udviklet sig i et tæt samarbejde med fødevareindustrien. Mejeriindustriens udvikling har således været vigtig for SPX og GEA, da der har været stigende efterspørgsel efter de teknologikompeten-cer, som virksomhederne repræsenterer.

De interviewede virksomheder betonede, at de særligt samarbejder med andre virksomhe-der inden for koncernen, kunder og underleverandører af udstyr og materialer mv. Derimod er der ikke megen erfaring med at samarbejde med videncentre som f.eks. GTS-institutter. De internationale samarbejder er særligt knyttet til samarbejde inden for koncernen, mens øvrige samarbejder primært foregår nationalt. Samarbejdet internationalt omfatter priva-te forsknings- og udviklingsvirksomheder, virksomheder der leverer udstyr og materialer til branchen og i særlig grad internationale kunder og internationale videncentre.

På spørgsmålet om forventninger til samarbejdspartnere i fremtiden ændrer billedet sig ikke nævneværdigt, udover at det fremhæves, at man fremadrettet i højere grad vil søge samarbejdspartnere internationalt. At der er tale om meget globalt orienterede virksomhe-der ses også af, at det blev fremhævet i interviewene, at man særligt samarbejder med an-dre virksomheder inden for koncernen, som typisk er placeret uden for landets grænser.

Fødevareudstyrsvirksomheder som SPX og GEA er særligt godt forankret i Gladsaxe Kom-mune og er kendetegnet ved at repræsentere en række specialiserede teknologifelter og kompetencer, som anerkendes internationalt. Således blev Gladsaxe virksomheden Anhy-dro opkøbt af den amerikanske virksomhed SPX på grund af virksomhedens stærke kom-petencer inden for håndtering af flydende produkter til fremstilling af pulvere. Virksomhe-den fungerer nu som viden- og kompetencecenter for de øvrige virksomheder i koncernen. Tilsvarende gør sig gældende for GEA’s lokale virksomhed i Gladsaxe, som er koncernens kompetencecenter for spraytørring.

Uddannelseogtalent

Danske leverandører af procesudstyr har brug for at have adgang til medarbejdere med de rette kompetencer, hvis de skal beholde den eksisterende placering i den internationa-le konkurrence. Virksomhederne beskæftiger især medarbejdere med en uddannelsesbag-grund som højtuddannet eller faglært og meget gerne i en kombination, hvor en faglært person efterfølgende tager en videregående uddannelse. De højtuddannede omfatter f.eks. ingeniører og maskinkonstruktører. De faglærte omfatter som typisk smede, maskinarbej-dere og industrielektrikere og arbejder for underleverandører som mindre maskinproducen-ter eller metalvirksomheder. Det er karakteristisk, at hverken de faglærte eller højtuddan-nede har en fødevarerelateret baggrund.

6.2


Det blev i interviewene fremhævet, at den største kritiske faktor for branchens fortsatte ud-vikling er det faktum, at en stor gruppe af ingeniører i de kommende år forlader arbejds-markedet for at gå på pension. Virksomhederne risikerer at miste dyrebar viden, da disse medarbejdere typisk er specialister inden for deres respektive områder. Derfor er der brug for at etablere en række mekanismer, der reducerer virksomhedernes sårbarhed over for, at de ”de store årgange” forlader arbejdsmarkedet.

Gruppen af virksomheder i Gladsaxe Kommune har en række fælles udfordringer og mulig-heder, som kendetegner netop denne gruppe af virksomheder. På den ene side nyder virk-somhederne godt af, at der er adgang til god og kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke ual-mindeligt ,at medarbejdere skifter mellem de forskellige virksomheder, således at viden og kompetencer flyder mellem virksomhederne. På den anden side er den skæve aldersprofil i medarbejdergruppen en fælles udfordring for virksomhederne. De efterlyser et medspil fra offentlig side, sådan at man i fællesskab kan få formuleret og eksekveret en seniorpolitik, der kan sikre en mere individuelt tilrettelagt, glidende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Udviklingoginnovation

Forskning, udvikling og innovation er helt afgørende for, at fødevareudstyrsvirksomhederne kan skabe fortsat vækst og udvikling. Nedenfor gennemgås Region Hovedstadens attrak-tivitet på innovationsområdet i forhold til fødevareudstyrsvirksomheder. Desuden ser vi på, hvor virksomhederne får deres input til forskning, udvikling og innovation fra.

Helt overordnet er virksomhederne kendetegnet ved at være meget udviklingsorientere-de. Virksomhedernes produkter er kendetegnet ved et stort videnindhold. Det ses også af, at virksomhederne tilkendegiver, at de har gennemført udviklings- og innovationsaktivite-ter i form af organisations-, proces- og produktinnovation. Innovation på disse tre områder blev fremhævet i interviewene som helt afgørende for, at kunne konkurrere i markedet. Ud-vikling af nye produkter og opbygning af markeder er derfor meget væsentlige aktiviteter for at sikre virksomhedernes fremtid. Ligeledes er det et kendetegn for branchen, at man søger at blive specialister inden for et teknologifelt eller inden for en særlig målgruppe. Ho-vedparten af det udstyr, der fremstilles, er således oftest udviklet i et tæt samarbejde med kunden med udgangspunkt i kundens behov.

Virksomhederne er på et marked, hvor der i fremtiden kan forventes fortsat store og sand-synligvis øgede krav til fødevaresikkerhed og kvalitet. Det betyder, at der kan forventes sti-gende efterspørgsel efter udstyr og løsninger, der kan medvirke til at opfylde dette behov. Udviklingen med krav om sunde og sikre fødevarer må forventes at være til fordel for virk-somheder som f.eks. Foss Analytical, der producerer avanceret analyseudstyr til bl.a. me-jeriindustrien.

Overordnet peges der i branchen på følgende vækstfremmende trends for procesudstyrs-virksomhederne i de kommende år:

• Stigende efterspørgsel efter teknologiløsninger, der reducerer omkostningerne i fø-devareproduktionen

• Stigende efterspørgsel efter kundetilpassede løsninger• Stigende krav om kvalitet og fødevaresikkerhed

6.3


Når vi ser på virksomhedernes udviklingspraksis, og hvor de får deres inspiration til udvik-ling, kan kilderne til innovation opdeles på følgende måde:

• Virksomheder, som har fået input til innovation fra deres ”nære omgivelser” (kunder, leverandører, medarbejdere, brancheorganisationer m.v.)

• Virksomheder, som har fået input til innovation fra både deres nære omgivelser og fra videnintensive organisationer (private konsulenter og laboratorier, GTS-institut-ter, uddannelses- og videninstitutioner).

Fødevareudstyrsvirksomheder befinder sig primært i den første kategori, da de særligt får input fra de nære omgivelser (kunder, medarbejdere, leverandører mv.) og i begrænset om-fang fra videnintensive organisationer (GTS-institutter og uddannelses- og videninstitutioner mv.). Disse virksomheder er typisk kendetegnet ved at efterkomme et betydeligt in-novationspres på et konkurrencepræget marked ved at have et særskilt fokus på udvikling, ved at være åbne og orienterede mod nye muligheder, ved at have stor kapacitet til at ind-gå i samarbejde og ikke mindst omsætte eksterne input til egen forandring og forbedring af deres forretningsgrundlag.

Innovation er således helt central for udstyrsvirksomhederne. Det blev i interviewene frem-hævet, at udstyrsvirksomhederne har en stærk udviklingskultur. De arbejder målrettet med at anvende ny viden til udvikling af nye produkter, processer og teknologiplatforme. Det blev også fremhævet, at samarbejdet med forskningsinstitutioner og universiteter fremad-rettet med fordel kan styrkes, idet virksomhederne er så afhængige af innovation.

At fødevareudstyrsvirksomheder repræsenterer unikke kompetencer ses også af, at uden-landske virksomheder gennem årene har opkøbt adskillige danske virksomheder. Iføl-ge rapporten fra IFAU er argumentet for udenlandske opkøb af danske virksomheder i den danske udstyrsbranche oftest relateret til adgang til virksomhedernes kompetencer og tekniske knowhow.


Forholdderbidragerpositivttilatdrivefødevareudstyrsvirksomhed

• Attraktive kompetencer på udvalgte teknologiplatforme• Stærkt og langvarigt samarbejde inden for den fødevareindustrielle branche• Flere af de store udstyrsvirksomheder har hovedsæde og den centrale kompeten-

ceafdeling i Region Hovedstaden• Adgang til kompetente og veluddannede medarbejdere• Produktionen er rationel og automatiseret


• Skæv aldersfordeling i arbejdsstyrken• Begrænset samspil med universiteter og videninstitutioner• Omkostningstung produktion (løn, skat, afgifter) i forhold til konkurrentlande• Nedskæringer i fødevareindustrien kan få afsmittende effekter på udstyrsvirksomheder

6.4

6.4.1

6.4.2


I hovedstadsområdet er der en række virksomheder, der ikke selv producerer fødevarer, men som driver handel og engrosvirksomhed med forskellige typer af fødevarer. Det kan både være import af sydeuropæiske specialiteter, øl, vin og spiritus, og det kan være en-grossalg af kød og fisk, der handles og distribueres globalt med udgangspunkt i en virk-somhed i hovedstadsområdet.


Ud fra tilkendegivelser fra udvalgte engros- og handelsvirksomheder er det indtrykket, at de er mindre orienteret mod samarbejde og netværksaktivitet med andre lokale og regio-nale fødevarevirksomheder end virksomheder inden for de øvrige delområder af fødevare-branchen. Til gengæld har engros- og handelsvirksomhederne et meget velfungerende in-ternationalt netværk af virksomheder, som de samarbejder med.

Virksomhederne inden for handel og engros benytter stort set de samme kilder til udvikling og innovation som virksomheder i den øvrige fødevaresektor i hovedstadsområdet. Det vil sige, at udvikling – som det fremgår af figur 10 herunder – primært sker i samspil med per-soner i egen virksomhed eller koncern og i samspil med klienter og kunder. Handels- og en-grosvirksomhederne anvender i meget begrænset omfang forskningsmæssige kilder til udvikling. Dette gælder både kilder som videnskabelige artikler og det gælder universitets-sektoren som helhed.

7.Handelogengros

7.1

Udvalgtevirksomhederindenforhandelogengrosmedfødevarerihovedstadsområdet

Kalu • ESS-Food • Altia Denmark A/S • Sirena Group • Laudrup VinimportCarlsberg Danmark • Ello Food


Kildertiludviklingblandtengros-oghandelsvirksomhederpåfødevareområdet



Nogle af de store handelsfirmaer på fødevareområdet ser vækstmuligheder på det kinesi-ske marked. Flere fremhæver også Afrika – særligt landene på vestkysten – som interes-sante markeder i fremtiden.

Når danske handelsfirmaer vurderes at have gode muligheder på nye store markeder rundt om i verden, er forklaringen typisk, at danske varer/danske fødevarevirksomheder associe-res med en høj grad af fødevaresikkerhed. Fødevaresikkerhed er eksempelvis den helt af-gørende forklaring på, at Danmark kan eksportere svinekød, fjerkræ og mælk til Kina. Doku-mentationen for den høje fødevaresikkerhed og det høje veterinære stadie sikres gennem de danske fødevare- og veterinærmyndigheders kontrolfunktioner.

Handels- og engrosfirmaerne rummer mange forskellige typer af virksomheder. Der er ek-sempelvis de store engrosfirmaer som ESS-Food A/S, der fra hovedkontoret i Ballerup om-sætter for over 4 milliarder DKK på handel med kødprodukter i hele verden. Der er også flere mindre og mellemstore importfirmaer som eksempelvis Kalu A/S i Kødbyen, der importerer franske specialiteter og sælger dem videre til primært restaurationsbranchen, og Ello Food ved Fisketorvet, der gør det samme med italienske specialiteter. Disse typer af virksomhe-der har forskellige muligheder og forskellige fokusområder i fremtiden.

For de store engrosfirmaer er der meget fokus på at komme ind på nye markeder og på at minimere omkostningerne ved køb og distribution. For de mindre importører af specialpro-dukter er der typisk større fokus på at udvide sortimentet til eksisterende kunder og på at udbrede salget i Danmark og eventuelt i resten af Norden.

7.2

Figur10

20%0% 40% 60% 80% 100%










Andre kilder

11%

11%

15%

17%

26%

40%

45%

49%

74%

91%

4%


8.Produktionaffødevarer

Der produceres rigtig mange fødevarer i hovedstadsområdet inden for en række forskellige fødevaregrupper. Produktionen adskiller sig fra den, der foregår i de øvrige danske regioner, hvor de primære landbrugsprodukter fra mark og stald fylder meget. I hovedstadsområdet er der eksempelvis en række produktionsvirksomheder, der fremstiller forskellige former for slik, øl, sodavand og kaffe. Og der er andre virksomheder, der producerer kosttilskud, vita-miner, energibarer mv. Som eksempel kan nævnes Mikkeller, Lakrids by Johan Bülow, Kon-tra Coffee og Hansens Flødeis.

Blandt virksomhederne i hovedstadsområdet, der producerer fødevarer findes en række større virksomheder, der tilsammen beskæftiger mange tusinde personer, og som omsæt-ter og eksporterer for betydelige beløb hvert år. De store virksomheder tæller blandt andet Carlsberg, Toms Gruppen og Bisca i Stege, der i denne sammenhæng også betragtes som en del af hovedstadsområdet.


Når man ser nærmere på, hvem produktionsvirksomhederne samarbejder med og indgår i forskellige former for netværk med, så er det tydeligt, at det primært er aktører fra det nære miljø, der samarbejdes med. Det vil særligt sige, at virksomhederne samarbejder med an-dre personer og afdelinger inden for samme virksomhed eller koncern og at man samarbej-der med kunder, klienter og forskellige typer af underleverandører.

Der er ikke mange formaliserede samarbejder med videninstitutionerne i regionen, dog tilken-degiver særligt en række af de store produktionsvirksomheder, at de indgår i formaliserede net-værk og samarbejder med udvalgte universiteter om eksempelvis erhvervs Ph.d.-forløb.

Et eksempel på et interessant og utraditionelt samarbejde er den mindre virksomhed Kon-tra Coffee, der har et formaliseret samarbejde med den langt større virksomhed BKI. Det-te samarbejde giver Kontra Coffee adgang til distributions- og indkøbekanaler, som styr-ker virksomhedens konkurrencesituation. Samtidig får BKI kendskab til, hvad der rør sig af trends på nogle nicheområder, hvor de ellers ikke har deres styrke rent forretningsmæssigt.

Det nære miljø fylder fortsat meget, når man spørger ind til, hvem virksomhederne forven-ter at samarbejde med i fremtiden. Dog nævner virksomhederne generelt også aktører som

8.1

Udvalgtefødevareproducerendevirksomhederihovedstadsområdet

Hansens Flødeis • Il Fornaio A/S • Mikkeller ApS • Nørrebro Bryghus • Carlsberg A/S • Lakrids by Johan Bülow • Søris • Toms Gruppen • Kontra Coffee • Heino Fisk • Baresso Coffee • Bisca • Lantmännen Schulstad A/S


offentlige serviceudbydere eksempelvis sygehuse, videncentre og GTS-institutterne som forventede samarbejdspartnere i fremtiden. Her adskiller produktionsvirksomhederne sig fra den øvrige del af fødevareerhvervet, hvor der generelt ikke er den store forventning til samarbejde med netop denne type af aktører.

Innovationogudvikling

De fødevareproducerende virksomheder har ligesom det øvrige fødevareerhverv en erken-delse af, at konstant udvikling og innovation er en forudsætning for at klare sig i en meget konkurrencepræget branche.

I figur 11 herunder fremgår de primære kilder til udvikling og innovation for de fødevarepro-ducerende virksomheder. Virksomhederne fokuserer således i høj grad på den bruger- og medarbejderdrevne innovation og har knap så meget fokus på de muligheder for mere ra-dikal innovation, der ligger i øget samspil med forsknings- og udviklingsmiljøer i både of-fentligt og privat regi.

Det er værd at bemærke, at de fødevareproducerende virksomheder anser konkurrenter som en mindre væsentlig kilde til udvikling og innovation end virksomheder i den øvrige fø-devarebranche. Hvor eksempelvis 55% af de adspurgte restaurationer tilkendegav, at kon-kurrenter var vigtige kilder til udvikling, gælder dette for 41% af de fødevareproducerende virksomheder.

Til gengæld anser 43% af fødevareproducenterne faglige og industrielle organisationer samt netværk og projekter som væsentlige kilder til udvikling og innovation. Dette er en større andel end for fødevarebranchen generelt, hvor knap en tredjedel anvender denne kilde til udvikling.

Kildertiludviklingblandtfødevareproducerendevirksomheder


8.1.1

Figur11

20%0% 40% 60% 80% 100%










Andre kilder

11%

20%

23%

30%

41%

43%

43%

45%

64%

89%

7%

43%affødevarevirk-somhederneserorganisationer,netværkogpro-jektersomkilde

tilinnovation


Det skal bemærkes, at blandt de virksomheder, som typisk bruger input fra kunder som grundlag for deres udvikling og innovation, finder vi spændende eksempler på brug af de so-ciale medier som en hurtig og effektiv måde at få feedback fra kunderne på. Fx har virksom-heden Mikkeller etableret et reelt ’community’ på Facebook for deres brugere, hvor der lø-bende sker udveksling og drøftelse af virksomhedens produkter. Herved opnår virksomheden værdifuld information, som kan anvendes fremadrettet i udviklingen af nye produkter.

Detgodesamarbejde

Hovedparten af de fødevareproducerende virksomheder i hovedstadsområdet har på et el-ler andet tidspunkt deltaget i et udviklingsprojekt eller været medlem af et eller flere net-værk eller klyngeinitiativer. En generel tilbagemelding fra virksomhederne på disse initiati-ver er, at der kommer flere henvendelser om deltagelse, end de kan overkomme at deltage i. Desuden er det vigtigt, at initiativerne handler om at løse konkrete problemstillinger, og at der er tænkt over, at tidsforbruget ved at medvirke står mål med de resultater, der kan forventes at komme ud af initiativet. Endelig har flere virksomheder det synspunkt, at det gode netværkssamarbejde skal beskæftige sig med at finde løsninger på de langsigtede udfordringer, som fødevareerhvervet står overfor.

Etinteressantnetværkssamarbejdebørhaveetlangsigtetfokusogbørbeskæfti-gesigmed,hvordanviskabermereinnovationifødevaresektoren.-PeterHustedSylvests,LakridsbyJohanBülow

Uddannelseogtalent

Der er blandt de fødevareproducerende virksomheder i hovedstadsområdet stor tilfreds-hed med det eksisterende udbud af arbejdskraft. Der er dog en svag tendens til, at jo læn-gere væk fra det centrale København man bevæger sig, jo vanskeligere bliver det at besæt-te specialiststillinger.

Flere virksomheder tilkendegiver, at de med succes anvender forskellige offentlige ordninger som eksempelvis praktikordningen og erhvervs-Ph.d-ordningen som rekrutteringskanaler.

Virksomhederne inden for fødevareproduktion er generelt internationalt orienteret – det gælder også de små og mellemstore virksomheder. Adskillige af virksomhederne ansætter udenlandsk arbejdskraft og forventer i fremtiden at øge deres andel af arbejdskraft fra an-dre lande.

Viharover40forskelligenationaliteterrepræsenteretivirksomheden.-LarsHørlyckChristensen,TomsGruppen

8.1.2

8.2



De fødevareproducerende virksomheder i hovedstadsområdet afsætter primært deres pro-dukter i Danmark, Norden og Europa. Og det er ligeledes forventningen, at disse markeder vil aftage hovedparten af produkterne i fremtiden. På de fjerne markeder som USA, Canada, Ja-pan og BRIK-landene vurderer virksomhederne, at andelen af deres eksport til disse marke-der vil stige svagt i fremtiden. Men hovedindtrykket er klart, at det er nærmarkederne i det øv-rige Danmark, i Norden og det øvrige Europa, som er de centrale for virksomhederne.

Fremtidigemuligheder

En række virksomheder ser store muligheder i at koble den internationale trend om fast food og ’convenience’ med øget fokus på kvalitet. Udbuddet af kvalitets-take away mad er de seneste år steget kraftigt i Danmark, men dette marked er sandsynligvis slet ikke toppet endnu, hvilket man kan få et fingerpeg om ved at besøge andre storbyer som eksempelvis London og Tokyo, hvor dette marked er langt mere udviklet end tilfældet er i dag i Danmark.

Dereretstortpotentialeiatudviklenyeprodukterogkoncepterindenforom-rådetkvalitets-convenience.-ThomasHøy,KaluA/S

Et andet område, der er store forventninger til i fremtiden, er fødevaresikkerhed, hvor Dan-mark allerede i dag har en styrkeposition. Det er således i høj grad på grund af de høje dan-ske krav til sikkerhed, sporbarhed mv. til vores mælk og svinekød, at vi er kommet ind på det attraktive kinesiske marked. Det er forventningen, at en høj grad af sikkerhed koblet til fødevareprodukterne i fremtiden vil blive et endnu vigtigere element i eksportfremstød til nye markeder.

Fødevaresikkerhedkanbliveenendnustærkeredanskstyrkepositionifremtiden.-MikkelLohmannDavidsen,Bisca

Et tredje område som rummer store fremtidige muligheder er at koble produkterne tætte-re sammen med Københavns stærke brand. Alene det at skrive ”made in Copenhagen” på emballagen anses af nogen producenter som en attraktiv strategi, netop fordi København er et meget stærkt brand, der knytter sig en række positive associationer til.

Københavneretmegetstærktbrand–detkanmangefødevareproducenteriho-vedstadsområdetmedfordeludnyttelangtbedreideresmarkedsføring.-AndersKleinstrup,NørrebroBryghus

8.3.1

8.3



De fødevareproducerende virksomheder peger stort set alle på nogle centrale rammebe-tingelser som udfordringer for deres fremtidige udvikling. Det er eksempelvis det danske skatte- og afgiftsniveau, hvor særligt fedtafgiften, da den eksisterede, var en udfordring for mange af producenterne. Også det høje danske lønniveau nævnes som en udfordring.

En anden udfordring som flere har omtalt er, at kommunerne efter virksomhedernes op-fattelse ikke ønsker produktionsvirksomheder i byerne og derfor ikke gør nok for at sikre at-traktive lejemål, god infrastruktur mv. for produktionsvirksomhederne.

Mulighederogudfordringer

Produktionen af kvalitetsfødevarer rummer en række muligheder, som kan medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele fødevaresektoren i hovedstadsområdet. For det første er der meget, der tyder på, at danske kvalitetsprodukter har gode muligheder for at blive af-sat på eksportmarkederne. Dette skyldes det gode navn, som danske fødevarer har opar-bejdet gennem årtier rundt omkring i hele verden.

For det andet er det ofte muligt at koble kvalitetsfødevarerne til andre erhvervsområder. Det gælder blandet andet gastro-turismen, hvor flere af producenterne i hovedstadsområ-det oplever en stor interesse for at få mulighed for at opleve, hvordan varerne bliver produ-ceret på fabrikken.

Endelig for det tredje er der ofte et bæredygtighedsaspekt ved produktionen af kvalitets-produkter. Mange af produkterne er økologiske, ligesom produkterne ofte produceres af rå-varer, der er tilvejebragt under forhold, som tager hensyn til miljøet og desuden sikrer råva-reproducenterne en rimelig pris mv.

Der knytter sig nogle særlige udfordringer til produktion af kvalitetsfødevarer. Et risikoele-ment er blandt andet, at fremstilling af produkter, der afsættes til en høj pris, er følsomme over for de økonomiske konjunkturer. En økonomisk krise kan således med ét slag betyde, at forbrugerne ikke længere vil betale prisen for et bestemt økologisk chokoladeprodukt el-ler en særlig gourmet-øl. Hvis man ser overordnet på producenterne af kvalitetsfødevarer er det også en udfordring for flere af disse virksomheder at vokse sig store og dermed øge deres bidrag til regionens vækst og beskæftigelse.

8.3.2

8.3.3


Produktionafkvalitetsfødevarer

Mange af de fødevareproducerende virksomheder i hovedstadsområdet er kendetegnet ved at produce-re kvalitetsprodukter. Et kvalitetsprodukt skal i den-ne sammenhæng forstås som et produkt, der ofte produceres i en begrænset mængde og af råvarer af høj kvalitet, og som typisk forhandles i specialbutik-ker eller i de dyrere detailbutikker som eksempelvis Irma. Yderligere er kvalitetsprodukterne kendeteg-net ved, at de sælges til en forholdsvis høj stykpris.

Disse virksomheder adskiller sig på en række områ-der fra de øvrige produktionsvirksomheder. Blandt andet er de typisk ikke så store som de største pro-ducenter af mere konventionelle fødevareproduk-ter. Desuden er de ofte drevet af en eller flere ildsjæ-le, der brænder for netop deres virksomheds produkt om det så er øl, lakrids, nordisk kvalitetsmad eller no-get helt fjerde.

Tilbagemeldinger fra interviews med en række repræ-sentanter fra de kvalitetsproducerende virksomhe-der viser, at disse ildsjæle ofte er tæt forbundet i net-værk og projekter af både formel og uformel karakter. Ofte findes disse samarbejdsstrukturer uden for det etablerede erhvervsfremmesystem og er opstået ud fra tilfældigheder, gamle venskaber og pludseligt op-ståede ideer.

At dette kvalitetssegment inden for fødevareprodukti-on er interessant som erhvervsområde ses blandt an-det ved, at nogle af de store virksomheder har etable-ret nye brands, der producerer produkter af særlig høj kvalitet. Det gælder eksempelvis Carlsbergs Jakob-sens Øl og Toms Gruppens brand A Xoco chokolade.

Udvalgtekvalitetsfødevarevirksomhederihovedstadsområdet

ProducenterMeyers Madhus • Hansens Flødeis • Il Fornaio A/S • Mikkeller ApS • Baresso Coffee A/S • Nørrebro Bryghus • Carlsberg A/S (Jakobsen øl) • Lakrids by Johan Bülow • Søris • Toms Gruppen (A Xoco chokolade) • Kon-tra Coffee • Heino Fisk

Import og distribution af kvalitetsfødevarerLaudrup Vinimport • Kalu A/S • Famo Mercato • Ello Food


9.Viden-ogkompetenceklynge

Indledning

I Region Hovedstaden er der en høj koncentration af videninstitutioner og offentlige myn-digheder inden for fødevareområdet. Derudover er der en høj koncentration af videns- og teknologitunge virksomheder, der producerer fødevarer, ingredienser, teknologi og forskel-lige farmaceutiske produkter. Ydermere har landbrugets og industriens brancheorgani-sationer til huse i København. Samlet set synes det derfor naturligt at tale om en viden- og kompetenceklynge på fødevareområdet i hovedstadsområdet.

Definitionen af en viden- og kompetenceklynge er en gruppe af virksomheder, videninstitu-tioner og offentlige myndigheder, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles viden, kompetencer og resultater inden for et specifikt område, der gør virksomhederne i stand til at levere indtjening og beskæftigelse gennem høje præstationer. Ud fra denne definition er der altså tre centrale kriterier, nemlig klyngestruktur, kompetencer og høje præstationer, som skal være til stede, hvis der skal være tale om en egentlig klynge.

Klyngestrukturen er de involverede videninstitutioner, myndigheder og virksomheder og de-res interne relationer. Disse relationer er grundlaget for udvikling af fælles kompetencer, der f.eks. kan vedrøre markedsføring, logistik, teknologi og videnformidling. Kompetence-opbygningen betinger i sidste ende klyngens præstationer i form af indtjening og beskæf-tigelse. Præstationerne virker tilbage på klyngestrukturen, som udvikles dynamisk over tid. Den positive sammenhæng mellem klyngestruktur, kompetencer og høje præstationer kan forstærkes af en sammenhængskraft.

Klyngestruktur

Med hensyn til videninstitutioner beskæftiger både Københavns Universitet (KU) og Dan-marks tekniske Universitet (DTU) sig i høj grad med fødevareområdet.

På KU er det primært de to store fakulteter KU-SCIENCE og KU-SUND, der beskæftiger sig med fødevareområdet. Tilsammen har de en omsætning på omkring kr. 5 milliarder DKK årligt, hvor omkring halvdelen kan henføres til det brede fødevareområde. På KU-SCIENCE er det primært institutterne NEXS (Institut for Ernæring og Idræt, FOOD (Insti-tut for Fødevarevidenskab), PLEN (Institut for Plante- og Miljøvidenskab), IGN (Institut for Geoscience og Naturforvaltning) og IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi), der beskæftiger sig med fødevareområdet. PÅ KU-SUND er det primært de tre veterinæ-re institutter, der leverer viden på fødevareområdet, nemlig IPH (Institut for Produktions-dyr og Heste), IKVH (Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab) og IVSB (Institut for Veterinær Sygdomsbiologi).

På DTU er det primært institutterne DTU-Aqua, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, der arbejder med fødevareområdet.

9.1

9.2


Universiteterne bidrager til den langsigtede videnopbygning på fødevareområdet gennem offentliggørelse af forskningsresultater og til den generelle videnopbygning gennem popu-lærformidling af forskning og viden, forskningsbaseret myndighedsbetjening og ved at ud-danne kvalificeret arbejdskraft på bachelor-, kandidat- og Ph.d. niveau.

Udover universiteterne findes der også en række erhvervsskoler i Region Hovedstaden med fokus på fødevareområdet. I forbindelse med en egentlig viden- og kompetenceklynge må Professionshøjskolen Metropol nævnes som en vigtig aktør. På Metropol arbejdes der både med undervisning og forskning inden for ernæring og sundhed.

På myndighedsområdet er det især relevant at fremhæve Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri. Udover Departementet består ministeriet af to styrelser, nemlig henholds-vis Fødevarestyrelsen i Ballerup og NaturErhvervstyrelsen i København. De to styrelser er begge blandt de største styrelser i Danmark. NaturErhvervstyrelsen arbejder med areal-forvaltning og regulering, og Fødevarestyrelsen arbejder med regulering og kontrol på føde-vare- og veterinærområdet, f.eks. i forbindelse med opstart eller udvidelse af virksomheder og restauranter.

Store og videntunge virksomheder som f.eks. NOVO, Novozymes, Chr. Hansen, FOSS Ana-lytics, Carlsberg, BASF og DuPont er centrale i viden- og kompetenceklyngen for fødeva-rer i Region Hovedstaden. De er alle virksomheder, der har opnået deres styrkeposition på baggrund af forskning, produktudvikling og differentiering.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at påpege, at brancheorganisationerne for landbruget og fødevareerhvervet og for industrien også har til huse i Region Hovedstaden. Disse orga-nisationer samler, forarbejder og formidler viden til deres medlemmer og forestår det er-hvervspolitiske arbejde for deres respektive medlemmer.

Relationsmæssigt er treenigheden af universiteter, myndigheder og virksomheder bun-det sammen af en lang række formelle og uformelle forbindelser og forhold. Relationerne er som udgangspunkt blevet opbygget gennem en lang årrække, der naturligvis gennem åre-ne er påvirket af mange faktorer som f.eks. globaliseringen, indenlandsk lovgivning, æn-drede rammevilkår, ændrede forbrugerpræferencer og markedsforhold. Dette har dog ikke grundlæggende mindsket samarbejdet, der stadig fremstår meget stærkt.

Konkrete eksempler på samarbejder er f.eks. forskningssamarbejde, hvor universiteter sammen med virksomheder ansøger om midler til projekter i enten danske eller udenland-ske fonde og derefter arbejder sammen om at udføre disse projekter til gensidig gavn. Uni-versitetsforskning gavner virksomhedernes forskning, der så i sidste ende gavner virksom-hedernes konkurrenceevne.Forskningen ligger også til grund for den forskningsbaserede myndighedsbetjening og undervisning. Et andet eksempel er den forskningsbaserede myn-dighedsbetjening, hvor det offentlige f.eks. gennem Fødevarestyrelsen foranstalter, at uni-versiteterne leverer konkret viden til brug for en bedre og mere effektiv fødevarekontrol til gavn for både samfund og virksomheder. Et sidste eksempel er de studerende, hvor univer-siteter, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i kvaliteten af de kandidater der uddannes. De involverer sig derfor mere og mere i uddannelserne og i undervisningen. Dette gavner både studiemiljøet, de studerendes adgang til arbejdsmarkedet og selve er-hvervet på lidt længere sigt.


Kompetencer

Relationerne i viden- og kompetenceklyngen er grundlaget for klyngens fælles kompeten-cer. Udgangspunktet i klyngen er, at aktørerne faktisk opfatter sig selv som værende i en klynge. Dette har arbejdet med kortlægningen af fødevareklyngen i hovedstaden bekræf-tet. Både virksomhederne, brancheorganisationerne, myndighederne og universiteterne opfatter sig selv som en væsentlig del af den danske fødevareklynge med en klar gensidig afhængighed.

De vigtigste kompetencer, der er opbygget gennem mange år, er dynamik, omstillingspa-rathed, samarbejde og fleksibilitet. De til enhver tid eksisterende økonomiske, politiske og teknologiske forhold er brugt som udgangspunkt og fundament for den konkrete udfor-dring, der altid over årene har været centrum for arbejdet i viden- og kompetenceklyngen.

Præstationer

Helt overordnet set har den danske fødevareklynge præsteret på et meget højt niveau. Klyngen er dynamisk og tilpasset i takt med den generelle teknologiske, økonomiske og po-litiske udvikling. Af drivkræfter kan nævnes globalisering, ændrede forbrugerpræferencer og politiske strømninger mod sundhed og velfærd for dyr og mennesker samt miljø, natur-pleje og klima. Klyngens historiske succes er et produkt af innovativt samarbejde mellem en lang række forskellige offentlige institutioner og private brancher og virksomheder, der har udnyttet og udbygget de kompetencer og udfordringer, der har været til stede på et gi-vent tidspunkt. Dette har over tid givet mange muligheder inden for f.eks. bioteknologi og farmakologi.

En af grundstenene har altid været den stærke vertikale integration, gennem f.eks. andels-organiseringen og det stærke samarbejde med forskningen. Den danske fødevareklynge har en stærk erhvervsplacering både i forhold til andre erhvervsklynger i Danmark og Euro-pa. Danmarks fødevareklynge ligger helt i top på parametre som f.eks. beskæftigelse, stør-relse, eksport og innovation. Især på eksport og innovation går det godt. Her er klyngen den tredjestørste fødevareklynge i Europa og er målt på beskæftigelsesvirkningen blandt de ti største fødevareklynger i den vestlige verden og den næststørste i Europa.

Udover den stærke økonomiske præstation skabt af fødevareklyngen i Danmark har ho-vedstadens viden- og kompetenceklynge også skabt store præstationer. KU og DTU er in-ternationalt anerkendte inden for forskningsverdenen på fødevareområdet. Denne position er skabt gennem solid forskning og gennem uddannelser, der også er attraktive og søgte af udenlandske studerende, der specielt på fødevareområdet kommer i et stigende antal.

En anden stærk præstation er skabt af de danske myndigheder på fødevareområdet. Den danske fødevarekontrol og det høje danske veterinære beredskab er med til at sikre mange af de danske eksportvirksomheders succes på de oversøiske markeder. Blandt andet det lukrative japanske marked for svinekød og det kinesiske marked for mælkepulver kan næv-nes som eksempler på markeder, der er åbne for danske produkter på grund af vores høje veterinær- og fødevarestandarder.

9.3

9.4


Sammenhængskraft

Sammenhængskraften er stor i viden- og kompetenceklyngen. Det er den fordi den er så historisk betinget, som den er. Erhverv, myndigheder og universiteter inden for fødevare-området er etableret og udviklet sideløbende med hinanden i et tæt samarbejde, hvor de konkrete problemstillinger i fællesskab er blevet vendt til udfordringer og til udviklingspo-tentiale. Dette er på mange måder en rigtig god og positiv historie til gavn for den danske økonomi.

Bagsiden af medaljen er, at mange udenlandske virksomheder og investorer ser den dan-ske viden- og kompetenceklynge på fødevareområdet som værende relativt lukket om sig selv. Dette kan være en barriere for, at udenlandske virksomheder etablerer sig i Danmark, og hvis de gør fortsætter med at arbejde sammen med deres moderselskaber og universi-teter i deres respektive hjemlande. På den måde risikerer Danmark at gå glip af nogle af de oplagte globaliseringsgevinster ved kapital- og videnoverførsler mellem lande.

En væsentlig pointe er dog, at den danske viden- og kompetenceklynge på fødevareområ-det, hvor den væsentlige del ligger i Hovedstaden, i høj grad er globalt orienteret og består af universiteter og virksomheder i verdensklasse, der ved hjælp af forskellige politiske til-tag og fleksible rammevilkår har potentiale til at vokse sig større fremover. Derved kan der være en række globaliseringsgevinster at hente alligevel.

9.5


10.Implikationer

Fødevareerhvervet i hovedstadsområdet er sammensat på en måde, som har en række im-plikationer i forhold til, hvordan man i fremtiden kan understøtte erhvervet. Nedenfor be-skrives tre centrale områder.

Klyngeudvikling

Region Hovedstaden rummer både virksomheder, myndigheder og videninstitutioner på fø-devareområdet, hvilket i relation til klyngedannelse er en styrke. Yderligere eksisterer der allerede i dag samarbejdsstrukturer og fora inden for branchen, som en fremtidig klynge-indsats kan bygges op omkring. Der er med andre ord et godt og veludbygget fundament at bygge videre på.

Kortlægningen i vores undersøgelse har vist, at fødevareklyngen i hovedstaden er kom-pleks og diffus. Virksomhederne er, som det fremgår af kapitlerne 3-8, ret forskellige i stør-relse, tilgange og markedsorientering. Det er derfor bestemt ikke oplagt, hvilke typer af ini-tiativer, der vil kunne udvikles og tilbydes til virksomhederne for at de vil være interesseret. Det kan meget vel tænkes, at der skal designes initiativer til forskellige grupper af virksom-heder, hvis de skal engageres i et videre arbejde. Et tema, der kunne undersøges nøjere kunne f.eks. være, om flere og herunder måske også mindre virksomheder kunne kobles op på den eksisterende viden- og kompetenceklynge, der på nuværende tidspunkt helt over-vejende samarbejder med meget store virksomheder. Et andet tema, der kunne undersø-ges nøjere kunne f.eks. være aldersprofilen blandt medarbejdere særligt inden for udstyr- og teknologivirksomheder, hvor viden- og kompetenceklyngen kan blive udfordret, såfremt der ikke findes løsninger på, hvordan der sker overlevering af viden til næste generation af faglærte og ingeniører.

Den største udfordring der skal håndteres ved et eventuelt fremtidigt klyngeinitiativ på fø-devareområdet i Region Hovedstaden er, at der i forvejen findes andre stærke klyngeinitia-tiver, som har mere landsdækkende karakter. Desuden har kortlægningen af erhvervet vist, at flere af de virksomheder, der vil være interessante at have med i et klyngeinitiativ, alle-rede er aktive i andre lignende fora. Der er ganske enkelt en naturlig grænse for, hvor me-get tid og energi virksomhederne kan bidrage med i den slags netværks- og klyngeinitiati-ver. Det betyder, at virksomhederne ikke kan forventes at ville engagere sig tilstrækkeligt i et evt. nyt initiativ til, at det kan forventes at blive frugtbart. Det er derfor ikke oplagt, at det giver mening med et selvstændigt klyngeinitiativ på fødevareområdet i hovedstadsområ-det, med mindre der kan etableres en arbejdsdeling og naturlig afgrænsning til øvrige lig-nende initiativer. Opgaven er snarere at skabe en god kobling mellem fødevarevirksomhe-derne i hovedstadsområdet og de allerede eksisterende klyngeinitiativer og fora, så disse får så stor effekt som muligt for de hovedstadsbaserede virksomheder.

10.1


Offentlig-privatsamarbejde

Region Hovedstaden skiller sig markant ud fra resten af Danmark på fødevareområdet i for-hold til koncentrationen af videntunge virksomheder, myndigheder, organisationer og viden-institutioner, der beskæftiger sig med fødevarer. KU, DTU, Landbrug & Fødevarer, DI, Fødeva-restyrelsen, NaturErhvervstyrelsen mfl. er således alle beliggende i Region Hovedstaden.

Dette faktum giver Region Hovedstaden en mulighed for at agere spydspids i forhold til etableringen af øget samarbejde mellem de offentlige aktører og det private fødevareer-hverv. Der er en række udviklingsområder, hvor øget dialog og interaktion kan medvirke til at løse nogle af de udfordringer, som erhvervet peger på.

Som omtalt i kapitel ni eksisterer der allerede i dag mange og meget velfungerende relati-oner mellem diverse videnintensive organisationer. Et sted, hvor der dog er påpeget et po-tentiale, er universiteterne og myndighedernes forhold og relationer til en række af de min-dre virksomheder. Dette er blandt andet påpeget i kapitlerne 4 og 8. Disse ofte mindre virksomheder samarbejder pt. ofte ikke med universiteter og myndigheder, men er samti-dig ikke afvisende over for at kunne få noget ud af et samarbejde. I givet fald vil det imidler-tid være nødvendigt med et meget konkret udgangspunkt, der samtidigt skal kunne skabe effekt på relativt kort sigt, for derved at demonstrere de mulige fordele ved at indgå i denne form for samarbejder, der så siden kan videreudvikles.

Krydsfeltertiløvrigebrancher

Det er vigtigt at se på fødevareerhvervet i hovedstadsområdet gennem en optik, der er lidt anderledes end den, man betragter fødevareområdet i øvrige dele af Danmark gennem. I hovedstaden er der eksempelvis mindre fokus på den primære produktion. Der er til gen-gæld meget fokus på gastronomi, på produktion af ingredienser og forskellige former for maskiner og udstyr til fødevareindustrien.

Denne profil af hovedstadens fødevareerhverv betyder, at der eksisterer en række oplagte krydsfelter til andre brancher. Ingrediensvirksomhederne har overlap til dele af medicinal-branchen, og de højtprofillerede restauranter i Region Hovedstaden er vigtige aktører i for-hold til tiltrækning af turister til København.

Derfor bør en fremtidig erhvervsudviklingsindsats på fødevareområdet nødvendigvis se ud over den traditionelle afgrænsning af fødevareerhvervet og orientere sig mod andre be-slægtede brancher som eksempelvis medicinalindustrien og turismesektoren.

10.2

10.3


11.Bagomrapporten

Delområderindenforfødevarer

Efter at have undersøgt fødevarebranchen har vi valgt at arbejde mere intensivt med føl-gende fem delbrancher: Gastronomi, restaurationer og kvalitetsfødevarer, ingredienser, udstyr og teknologi, handel og engros samt produktion af fødevarer.

Disse fem områder er valgt, da vi vurderer, at vi har regionale potentialer inden for områ-derne, som kan understøttes gennem erhvervs- og investeringsfremmeinitiativer, som eventuelt kan forvaltes gennem Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden eller regio-nens kommuner.

Gastronomiogrestaurationer

Delbranchen indeholder restauranter, der har en særlig højkvalitetsprofil og som derfor også har et tydeligt samspil med turismesektoren. Når vi har valgt at inkludere dele af ga-stronomi- og restaurant-området, som ellers ikke normalt indgår i afgrænsningen af føde-vareerhvervet, så skyldes det, at København har en særlig profil på det gastronomiske om-råde. København er således den by i Nordeuropa med flest Michelin-stjerner og er samtidig byen hvorfra de seneste års opblomstring af nordisk mad er udgået fra.

Når vi i denne delbranche kun ser på en lille del af de mest profillerede restauranter har de ikke mange ansatte, og størrelsen målt på beskæftigelse gør dem ikke interessante i sig selv. Det er på grund af disse restauranters rolle som ”magneter” og deres internationa-le brandingeffekt, at de er medtaget i analysen. Restauranten noma placerer sig blandt an-det i denne gruppe. Udover at have haft to stjerner i Michelin guiden siden 2008 og været kåret som verdens bedste restaurant tre år i træk (2009 til 2012), har noma også kick-star-tet bølgen med Ny Nordisk mad, som har taget verden med storm, og bragt ejer René Red-zepi på forsiden af Time Magazine.

Ingredienser

Fødevareingredienser er en stærk delbranche i Region Hovedstaden. Eksempler på fødeva-reingredienser er emulgatorer og mælkekulturer. Salg af fødevareingredienser foregår kun fra virksomhed til virksomhed. Produktionen er højteknologisk og højt specialiseret. Derfor kan det være svært præcist at målrette erhvervsfremmeinitiativer til disse under en sam-let paraply.

Samlet for hele Danmark forventes ingrediensvirksomhedernes omsætning at stige med 5% indtil 2015, hvor den totale omsætning bliver 37milliarder DKK fra 33 milliarder DKK i 2012. Regionen har store ingrediensvirksomheder, som vil kunne bidrage til hele regionens

11.1

11.1.1

11.1.2

37miavilingrediensvirk-

somhederneomsættefori2015


udvikling de næste mange år. Det er her også interessant, at de store ingrediensvirksom-heder ofte har mange små underleverandører, og der her også er grobund for meget udvik-ling, hvis disse bliver tænkt med ind i satsningerne fremover.

Region Hovedstaden omfatter mange større ingrediensvirksomheder. I den helt tunge ende er der Chr. Hansen, der er førende på verdensmarkedet for yoghurtkulturer og har 924 an-satte. Verdens største kemifirma, BASF, har også kontor og produktion i Danmark, hvor der fokuseres på emballage til slutforbrugerne. Et sidste eksempel er Dupont Nutritional Sciences, der er blevet til efter opkøbet af Danisco. Virksomheden producerer fødevarein-gredienser til alle dele af fødevareproduktionens kæde.

Udstyrogteknologi

Virksomhederne indeholdt i denne delbranche leverer et meget bredt produktsortiment til fremstilling af fødevarer, drikkevarer, til kvalitetssikring og håndtering og emballage af va-rerne. Herudover også virksomheder der sælger IT-løsninger samt andre typer af udstyr og løsninger, der henvender sig til en moderne fødevarevirksomhed.

Denne delbranche er den eneste, som ikke direkte har med fødevarer at gøre. Udstyr og teknologi er strengt afhængige af, at de forskellige producenter benytter deres maskiner, og er således understøttende for producenterne. En anden vigtig pointe er, at udviklingen af såvel produkter samt processer sker i et stærkt samspil mellem producenterne af føde-varer, og de virksomheder der er indeholdt i udstyr og teknologi delbranchen.

GEA Process Engineering i Søborg er et eksempel på en virksomhed inden for denne del-branche. De 642 medarbejdere i virksomheden arbejder med produktion og salg af anlæg til fødevareindustrien, og er markedsleder inden for processer der involverer flydende ma-terialer og pulvere. Et andet eksempel er Aasted, der producerer et stort sortiment af ud-styr til industriel produktion af chokolade, konfekt og bagværk. Corona Packaging er sidste eksempel vi vil fremhæve her, og er en virksomhed der producerer emballageløsninger til både farmaceutiske produkter og fødevarer.

Handelogengros

Engrosvirksomhederne i Region Hovedstaden spænder bredt – lige fra opkøb og salg af rå-varer til grossister specialiseret i dagligvare og convenience segmentet. Her er de interes-sante, fordi virksomhederne har utrolig stor omsætning, og derfor fylder rigtig meget af fø-devareerhvervet – specielt i Region Hovedstaden, hvor virksomhederne både eksporterer til udlandet, men også handler meget ud over regionens grænser.

Den største engrosvirksomhed i Region Hovedstaden er Dansk Langbrugs Grovvareselskab (DLG), som både køber hos og sælger til primærproducenter. DLG har 1209 ansatte, og er dermed en af de helt store spillere på engrosområdet i Danmark. ESS-food har 120 medar-bejdere i Danmark, der beskæftiger sig med salg og distribution af ferske og frosne kødva-rer til hele verden, heriblandt fra Danish Crown. Tayyib Food er en mindre virksomhed i seg-mentet med kun 22 ansatte, og leverer hovedsageligt forskelligt kebabkød engros til en række forskellige restaurationer.

11.1.3

11.1.4


Produktionaffødevarer

Delbranchen herunder beskæftiger sig med forarbejdningen af råmateriale til et færdigt produkt. Produkterne kan være alt lige fra brød til kødvarer over forskellige former for slik eller drikkevarer. Det færdige produkt kan både henvende sig direkte til forbrugerne eller til de mange led der kommer før. Virksomhederne understøtter i høj grad detailsektoren og engrosvirksomhederne, samt indgår i samarbejde med udstyr og teknologi delbranchen i forbindelse med procesinnovation.

I Region Hovedstaden har flere af de rigtig store fremstillingsvirksomheder til huse. Carls-bergs hovedkontor ligger stadig i Valby, selvom produktionen er flyttet til Fredericia. Toms Gruppen er placeret i Ballerup med sine 603 medarbejdere inden for chokolade- og konfek-tureproduktion. Bagerkæderne Emmerys og Lagkagehuset har tillige hovedsæder og pro-duktion i hovedstaden. For mange af virksomhederne gælder det dog, at produktionen lig-ger andet steds, og kun hovedkontoret er blevet i København.

En særlig del af denne delbranche beskæftiger sig med produktion af kvalitetsfødevarer. Et kvalitetsprodukt skal i denne sammenhæng forstås som et produkt, der ofte produceres i begrænset mængde af råvarer af høj kvalitet og som typisk forhandles i specialbutikker el-ler i de dyrere detailbutikker som eksempelvis Irma. Yderligere er kvalitetsprodukterne ken-detegnet ved at de sælges til en forholdsvis høj stykpris. Som eksempel på virksomheder, der producerer kvalitetsprodukter kan nævnes: Lakrids by Johan Bülow, Nørrebro Bryghus og Hansens Flødeis. Desuden findes en række handelsvirksomheder, der importerer og di-stribuerer fødevarer af særlig høj kvalitet.

Indsamlingoganalyseafdata

Inddragelseafekspert

Under hele processen med tilblivelsen af denne rapport, har vi samarbejdet med Henrik Zobbe, institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Uni-versitet. Henrik Zobbe har været med til at udskille de fem delområder og har været med til at peget på relevante virksomheder til interviews. Og han har deltaget i en række af de gen-nemførte interviews med virksomheder, myndigheder og organisationer på fødevareom-rådet. Slutteligt har Henrik Zobbe kommenteret på rapportudkast og leveret tekstbidrag til udvalgte dele af rapporten.

Identifikationafvirksomheder

Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere virksomheder inden for fødevareerhvervet. Anvendelse af gængse branchekoder har ikke været de mest velegnede til at identificere virksomheder inden for alle de udvalgte delbrancher.

I dette arbejde har vi gennemgået udvalgte statistiske brancheudtræk, samt udvalgt virk-somheder i dialog med både Copenhagen Capacity og kommunerne i SPI-projektet. Med det udgangspunkt har vi gennemgået de enkelte virksomheder og frasorteret virksomhe-

11.1.5

11.2.1

11.2.2

11.2


der, der ikke var relevante for undersøgelsen på baggrund af en indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed.

Dernæst er listen med virksomheder blevet suppleret med virksomheder ud fra en gen-nemgang af eksisterende projekter og gennem udtræk fra virksomhedsdatabasen Experi-an. Identificeringen af virksomheder har alt i alt resulteret i en liste med 302 virksomheder. Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse.

Valgafvirksomhederogandreaktørertilinterviews

Det kvalitative datagrundlag er 48 interviews med virksomheder og andre centrale aktø-rer inden for fødevarebranchen i Danmark og Region Hovedstaden. I udvælgelsen af virk-somheder og andre centrale aktører har vi lagt vægt på at få en indgående og bred forstå-else af feltet.

Indledningsvis har vi derfor prioriteret at mødes med stærke offentlige aktører og repræ-sentanter for relevante netværk. De interviewede virksomheder er udvalgt, så de repræsen-terer de fem hovedområder, vi har arbejdet med: gastronomi og restauranter, ingredienser, udstyr og teknologi, handel og engros samt produktion af fødevarer.

Antallet af virksomheder inden for hver gruppe afspejler det samlede antal virksomheder i regionen inden for området. Desuden har vi tilstræbt at møde virksomheder med forskel-lig erhvervsmæssig profil og arbejdsområde, store, små, nystartede og virksomheder med mange års erfaring på området.

Endelig har de kommunale repræsentanter i SPI-projektet haft mulighed for at anbefa-le virksomheder til interviews, ligesom kommunerepræsentanter har deltaget i interviews i det omfang, det har været muligt.

Udarbejdelseafinterviewguide

Interviewguiden er udviklet på baggrund af den interviewguide, der har været anvendt til in-terviews inden for de øvrige styrkepositioner, der er i fokus i SPI-projektet. Guiden er blevet tilrettet til de særlige forhold i fødevaresektoren og har blandt andet fået et stærkere inter-nationalt fokus og fået større vægt på investeringsfremme. Interviewguiden er testet i for-bindelse med de første interviews og er løbende udviklet i dialog mellem LB Analyse, Co-penhagen Capacity og Henrik Zobbe.

Statistiskdatakørsel

LB Analyse har i samarbejde med firmaet e-statistik varetaget opgaven med at indhente registerdata. Virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den generelle firmastatistik, statistikken over firmaernes køb og salg, Indkomststatistikken og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Formålet med disse statistikker er at give et opdateret billede af firmaernes omsætning, beskæftigelse og kompetenceniveau. Fødevarevirksomhederne er holdt op imod Dan-

11.2.5

11.2.3

11.2.4


marks Statistiks Generelle firmastatistik for årene 2003-2013 for at belyse udviklingen. De statistiske data er trukket på baggrund af fødevareerhvervet som helhed.

Spørgeskemaundersøgelse

LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i sam-arbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og LB Ana-lyse og lægger vægt på temaerne: Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til fødevarer, virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til fremtiden, virk-somhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde. Spørgeskemaundersøgel-sen er foregået som en elektronisk survey hvor alle de 302 virksomheder på virksomhedsli-sten har haft mulighed for at deltage.

Resultatet blev svar fra 93 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne, endte spør-geskemaundersøgelsen med en svarprocent på 31%

11.2.6


Virksomheder:

Copenhagen Capacity (2013):Klyngehåndbog

Danmarks Statistik (2014):Egne datatræk

DI Fødevarer (2013):Fødevareteknologi – En dansk styrkeposition

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013):Vækstiværksættere i fødevarebranchen

Experian (2014):Egne udtræk

LB Analyse (2014):Fremtidsperspektiv for fødevareerhvervet i Region Sjælland

Reg X (2013):På vej mod en international fødevareklynge i Danmark

Regeringen (2013):Danmark i arbejde – Vækstplan for fødevarer

Vækstteam for fødevarer (2013):Anbefalinger

Center for VækstAnalyse (2013):Vækstindeks

Øresund Food (2011):Redefining the Food Sector

12.Kilder


Organisationer, netværk og andre aktører:

DI Fødevarer / www.foedevarer.di.dkDansk Standard / www.ds.dkDTU Food / www.dtu.dkDTU Veterinær / www.dtu.dkFødevarestyrelsen / www.foedevarestyrelsen.dkHORESTA / www.horesta.dkLandbrug & Fødevarer / www.lf.dkMadkulturen / www.madkulturen.dkNaturErhvervstyrelsen / www.naturerhverv.dkTeknologisk Institut / www.teknologisk.dk

13.Virksomhederogandreaktører


A/S Wodschow & Co. / www.wodschow.dkAlectia A/S / www.alectia.comAltia Denmark A/S / www.altia.dkAxellus A/S / www.axellus.dkBaresso Coffee A/S / www.baresso.comBASF A/S / www.basf.dkBisca / www.bisca.dkBulow Lakrids / www.lakrids.nuCarlsberg / www.carlsberg.dkCatering en gros / www.cateringengros.dkCederroth A/S / www.cederroth.dkChr. Hansen / www.chr-hansen.comCorona Packaging ApS / www.corona.cflex.comDupont Nutrition Biosciences ApS / www.danisco.comEllo Food ApS / www.supermarco.dkESS-Food A/S / www.ess-food.comEuropean Freeze Dry ApS / www.europeanfreezedry.comEvolva / www.evolva.comFamo Mercato / www.famo.dkGEA Process Engineering A/S / www.geap.comGert Nielsen A/S / www.gertnielsen.dkHansen & Co A/S / www.hansenco.dkHansens Flødeis ApS / www.hansens-is.dkHardi International A/S / www.hardi.dkHeino Fisk A/S / www.kongsbakfisk.dk/Il Fornaio A/S / www.ilfornaio.dkKalu A/S / www.kalu.dkKontra A/S / www.kontracoffee.comLantmännen Schulstad A/S / www.schulstad.dkLaudrup Vinimport I/S / www.laudrup.dkwww.clausmeyer.dk / www.clausmeyer.dkMikkeller ApS / www. mikkeller.dkNOR-FEED / www.norfeed.netNørrebro Bryghus / www.noerrebrobryghus.dkOrkla Foods Danmark A/S / www.orkla.comPropharma A/S / www.propharma.dkSirena Group / www.sirena.dkSPX Flow Technology Copenhagen A/S / www.spx.comSøris / www.soeris.dkToms gruppen / www.toms.dkAasted / www.aasted.eu

Ballerup Kommune / www.ballerup.dkEgedal Kommune / www.egedalkommune.dkFredrikssund Kommune / www.frederikssund.dkFuresø Kommune / www.furesoe.dkGentofte Kommune / www.gentofte.dkGladsaxe Kommune / www.gladsaxe.dkHalsnæs Kommune / www.halsnaes.dkHelsingør Kommune / www.helsingorkommune.dkHillerød Kommune / www.hillerod.dkHvidovre Kommune / www.hvidovre.dkHøje-Taastrup Kommune / www.htk.dkIshøj Kommune / www.ishoj.dkKøbenhavns Kommune / www.kk.dkLyngby-Taarbæk Kommune / www.ltk.dkRudersdal Kommune / www.rudersdal.dk

14.KommuneriSPI-projektet

Fødevarer som styrkeposition i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity50


Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen Kt +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · [email protected]

Documents

Fødevare rapport