Fair FinansieringMVU-netværkets udspil til finansiering

af professionsuddannelserne

#FairFinansiering

3

Indholdsfortegnelse

Forord 5

1. Indledning 7

2. Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre kendskab 8 til deres fremtidige økonomi

3. Politisk og økonomisk prioritering af uddannelse 11 skal gå hånd i hånd

4. Unge skal fastholdes i uddannelsessystemet 13

5. Mindre markedsføring, mere undervisning 16

6. Flere konfrontationstimer 18

7. Tilskudssystemet skal tage højde for sociale udfordringer 20

8. Konklusion 22

Bilag 23

4

#FairFinansiering

5

Forord

Hvis vi også i fremtiden skal have veluddannede og kompetente medarbejdere i den offentlige sektor, kræver det, at de uddannelsesinstitutioner, der uddanner fremtidens sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialråd- givere og de øvrige professionsuddannelser, prioriteres fra politisk side – også økonomisk. Og at vi gentænk-er, hvordan tilskuddene til uddannelserne tildeles, så de i højere grad end i dag understøtter kvalitet i uddan-nelserne.

MVU-netværket ønsker at være en aktiv spiller i udviklingen af et uddannelsessystem, som både uddanner i tæt samspil med samfund og praksis. Det er vigtigt, at professionsuddannelserne fortsat medvirker til at mindske uligheden i samfundet og styrke den sociale løfteevne, mere end uddannelserne allerede i dag gør det. Samtidig skal uddannelserne også i endnu højere grad være med til at øge kvaliteten af vores fælles velfærd.

Men det nuværende taxametersystem og de vedvarende besparelser i uddannelsessektoren hænger ikke sammen med ambitionen om fortsat at uddanne kompetente velfærdsmedarbejdere, der kan sikre kvalitet i velfærden. Den nuværende underfinansiering af professionsuddannelserne udgør en væsentlig udfordring for fremtidens velfærdssamfund. Derfor ønsker vi med dette udspil, udarbejdet i samarbejde med Tænke- tanken Cevea, at skabe debat om, hvordan vi gennem en række konkrete forslag til Finansloven 2015 sikrer en fair finansiering af vores fælles uddannelsessystem, så fremtidens velfærd kan bestå med højt kvalificerede medarbejdere.

Bob BohlbroFormand

Lærerstuderendes Landskreds

Sanne Fuglsang NyquistFormand

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Mie BackmannFormand

Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderende

Kim Them SimonsenFaglig sekretær

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

#FairFinansiering

7

1. Indledning

Professionsuddannelserne står i dag overfor en række udfordringer, som kalder på politisk handling. Denne rapport lægger op til debat om, hvordan vi med Finansloven 2015 kan skrue tilskuddene til professionsud-dannelserne sammen på en mere smart måde, der kan bidrage til at modvirke de udfordringer beskrevet nedenfor, som uddannelserne døjer med i dag.

Rapporten består af seks delanalyser, som dels kortlægger de udfordringer, vi i dag står overfor i forhold til finansieringen af de mellemlange videregående uddannelser, og dels kommer med bud på, hvordan vi kan fjerne nogle af disse barrierer for at allokere ressourcerne optimalt.

Det nuværende taxametersystem er baseret på vilkårlighed og bygger ikke i tilstrækkeligt omfang på kval-itetsparametre. Det nuværende taxametersystem fordeler midlerne ud fra en række vilkårlige parametre i stedet for at fordele dem efter kvaliteten af de uddannelser, professionshøjskolerne leverer. Selvom der er brug for en klar og gennemsigtig finansieringsmodel, så er der også brug for en mere intelligent, fleksibel og kvalitetsfokuseret model.

Det første problem, vi analyserer i afsnit 2, handler om de usikkerheder, der forbundet med at have en økonomi, der svinger ganske betragteligt år for år. Uforudsigeligheden i udviklingen af de generelle aktivi-tets- og studenterårsværksafhængige taxametre samt svingende indtægter fra færdiggørelsesbonussen be-tyder, at uddannelsesinstitutionerne oplever betydelig usikkerhed om professionsuddannelsernes økonomi frem i tiden.

Problemet med de store usikkerheder og det manglende økonomiske overblik forstærkes ydermere, når vi i afsnit 3 retter fokus på, hvordan undervisningstaksterne er faldet massivt over de senere år. Det udsætter pro-fessionsuddannelserne for et massivt pres, og man bør igen begynde at løfte det samlede investeringsniveau.

I afsnit 4 adresseres de problemer, som et finansieringssystem baseret på studentertal og færdiggørelsesbo-nusser giver, og som betyder, at professionshøjskolerne er meget sårbare over for ændringer i frafaldet. Tal-lene viser, at hver fjerde studerende på professionsuddannelserne falder fra undervejs i uddannelsesforløbet og over halvdelen af disse går ikke i gang med en anden uddannelse. Særligt stort er frafaldet på første år af studiet, hvorfor der er behov for en ekstra indsats målrettet førsteårsstuderende for at undgå, at de falder helt ud af uddannelsessystemet.

Mens frafaldet sættes i centrum i afsnit 4, så sætter afsnit 5 fokus på professionshøjskolernes stigende ud- gifter til markedsføring. Professionshøjskolerne brugte i 2013 knap 70 mio. kr. tilsammen på markedsføring, svarende til 1,7 pct. af statstilskuddet. Ved at indføre et loft over markedsføringsudgifterne kan man frigøre omkring 50 mio. kr. til f.eks. undervisning og vejledning.

Afsnit 6 analyserer, hvordan tilskudssystemet kan indrettes, så professionshøjskolerne i højere grad stræber efter at øge antallet af konfrontationstimer. Det faldende timetal – som har været tendensen på de fleste professionsuddannelser – udgør en væsentlig udfordring for læring og kvalitet.

Endelig kigger afsnit 7 på muligheden for at skabe et tilskudssystem, der tager højde for de sociale ud-fordringer blandt de studerende. De nuværende sociale forskelle institutionerne imellem er baggrunden for at foreslå tildeling af et mertilskud til institutioner med mange studerende, der kommer fra ikke-uddan-nelsesvante hjem.

8

2. Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre overblik over deres fremtidige økonomi

Tilskudssystemet er i dag indrettet på en måde, der kan skabe betydelig usikkerhed om professionsuddan-nelsernes økonomi frem i tiden. Aktivitets- og studenterårsværksafhængige taxametre udgør langt hoved-parten af statstilskuddet til uddannelserne og svinger derfor fra år til år. Samtidig bidrager faldende taxa- metertakster til usikkerheden. Og endelig betyder færdiggørelsesbonussen, at det fremtidige tilskud er særligt usikkert for de uddannelser, som i forvejen kæmper med frafaldsproblemer.

Professionshøjskolerne ved ikke, hvilken økonomisk ramme de kan regne med mere end ét år ud i fremtiden. Når økonomien er så usikker, skyldes det, at langt hovedparten af de statslige tilskud til professionshøj- skolerne gives som aktivitetsafhængige taxametertilskud, som gør tilskuddets størrelse enormt studenter- årsværksafhængigt og dermed uforudseeligt fra år til år.

Som figur 2.1 viser, så udgør de aktivitets- og studenterårsværksafhængige tilskud undervisningstaxameter, færdiggørelsesbonus, fællestaxameter og bygningstaxameter 77 pct. af det samlede statslige tilskud til pro-fessionshøjskolerne. Undervisningstaxameteret og bygningstaxameteret er aktivitetsafhængigt, dvs. af- hængigt af det såkaldte antal STÅ, og udbetales bagudrettet hvert år. STÅ dækker over den årlige opgørelse af alle beståede eksamener, som omregnes til årsstuderende, mens færdiggørelsesbonussen udbetales for hver færdiguddannet studerende. Der er således forskel på udbetalingstidspunktet i forhold til færdig-gørelsesbonussen, der udbetales det år, hvor de studerendes uddannelse afsluttes, og de aktivitetsafhængige taxametre (bygning og undervisning), der ud fra STÅ udbetales bagudrettet hvert år.

En del af fællesudgiftstilskuddet, som i alt udgør 12 pct. af det samlede statstilskud, udbetales også afhængig af aktiviteten på den pågældende professionsuddannelse, hvorfor også størrelsen på denne del af tilskud-dene kan variere år for år.

FIGUR 2.1: Samlet statstilskud fordelt på tilskudstyper, i pct., 2013

46

9

12

464

Forsknings- ogudviklingsaktiviteter

Særlige tilskud

Bygningstaxameter

Fællesudgiftstilskud

Færdiggørelsesbonus

Undervisningstaxameter ekskl.færdiggørelsesbonus

Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen & Uddannelses- og Forskningsministeriet

#FairFinansiering

9

Men udover at økonomien er usikker, fordi den er afhængig af svingende aktivitet, så udbetales en del af tilskuddet også først, når de studerende er færdige på studiet. Færdiggørelsesbonussen udløses nemlig, som navnet indikerer, først når og hvis de studerende gennemfører studiet. Som figur 2.1. viser, så udgjorde færdiggørelsesbonussen i 2013 4 pct. af det statslige tilskud. Hvis man kigger på professionshøjskolerne, så svarer det til sammenlagt 175 mio. kr. af tilskuddet til de syv professionshøjskoler, som figur 2.2. opregner.

Færdiggørelsesbonussen er problematisk i den forstand, at man risikerer at skabe målforskydning fra fokus på kvalitet i uddannelsen til at få flest studerende hurtigst muligt igennem uddannelsen. Men den rammer også socialt skævt, idet at de uddannelser, hvor frafaldet er størst, får det mindste tilskud. Det rammer de ud-dannelsesinstitutioner, som har de største sociale udfordringer og samtidig har det største antal studerende med en mindre uddannelsesvant baggrund. Dermed hersker der størst usikkerhed omkring økonomien hos de uddannelser, der i forvejen har andre udfordringer at kæmpe med. Behovet for at tilskudssystemet i højere grad tager højde for sociale udfordringer behandles særskilt i den sidste delanalyse.

FIGUR 2.2: Færdiggørelsesbonussens størrelse i 2013

18

30,2

16,6

23,1

13,9

19

55

0

10

20

30

40

50

60

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mio. kr.

10

Endelig skaber det usikkerhed, at professionsuddannelsernes tilskud beskæres år for år, som delanalyse 2 vil vise. Fordi professionsuddannelserne dermed ikke engang har sikkerhed for at få samme tilskud pr. studeren-de (korrigeret for pris- og lønudvikling) to på hinanden følgende år.

Der er således et udtalt behov for større stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi, så professions- højskolerne har et bedre billede af, hvor mange midler de har at gøre godt med flere år i ud i fremtiden og kan indrette sig derefter. Det vil lette planlægningsarbejdet og usikkerheden for uddannelsesinstitutionerne og give dem mulighed for at tænke mere langsigtet til gavn for de studerende og for kontinuiteten i uddan-nelsen.

For at sikre dette foreslås derfor for det første, at 50 pct. af tilskuddene til professionsuddannelserne gives som et grundtilskud med bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum i den forstand, at grundtilskuddets størrelse ikke bliver mindre, selvom færre søger ind på studiet et år frem for et andet i den treårige periode. Men til gengæld skal det ikke være mere fastlåst, end at det udløser en merbevilling til uddannelsesinstitutionerne, hvis antallet af studiestartere omvendt vokser markant ift. det antal, som grundtilskuddet er beregnet ud fra i første omgang.

For det andet bør der også være en bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse på tre år af gangen, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen, men med mulighed for i løbet af perioden at hæve taxametertilskuddene.

FIGUR 2.3: Forslag til at skabe mere stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi

• 50 pct. af statstilskuddet gives som grundtilskud med en bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum, som ikke nedsættes i perioden, selvom antallet af studerende falder et af årene, men med mulighed for opjustering såfremt antallet af stude- rende markant overstiger det antal, grundtilskuddet i første omgang er fastsat efter.

• Treårig bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen.

• Afskaffelse af færdiggørelsesbonussen, fællestaxameter og bygningstaxameteret, som overføres til undervisningstaxameteret eller grundtilskuddet.

#FairFinansiering

11

3. Politisk og økonomisk prioritering af uddan- nelse skal gå hånd i hånd

Mens antallet af studerende på professionsuddannelserne vokser, skæres der i tilskuddene til uddannelserne. Fra 2008 til 2014 er undervisningstaksterne i faste priser faldet, og fremadrettet står taksterne til at blive beskåret yderligere med 2 pct. årligt. Men en politisk prioritering af professionsuddannelserne kræver også en økonomisk prioritering, der sikrer midlerne til at drive ordentlige uddannelser. Derfor bør tilskuddene til professionshøjskolerne øges med 10 pct. frem mod 2020.

I løbende priser er taxametertaksterne til professionsuddannelserne generelt steget i en årrække, men om-regnet til faste priser, der tager højde for pris- og lønudviklingen, har der reelt været tale om faldende takster. Det samme konkluderer en rapport fra tænketanken DEA ’Taxametersystemet under lup’ fra 20113. Figur 3.1 viser undervisningstaksterne for sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen i faste 2014-priser. Og som tabellen viser, så er undervisningstaksterne til alle fire uddannelser reelt faldet fra 2008 til 2014.

For sygeplejerskeuddannelsen svarer faldet i faste 2014-priser til, at der siden 2008 er blevet 1200 kr. mindre til undervisning pr. studerende. På pædagoguddannelserne er taksterne blevet beskåret med 1000 kr. i faste priser. Og lærer- og socialrådgiveruddannelserne er beskåret henholdsvis 900 og 800 kr.

Og der er pt. ingen udsigter til, at denne udvikling skulle ændre sig. Tværtimod er der fra næste år og frem yderligere nedskæringer i taksterne på menuen. Fra 2014 og frem har man besluttet at skære 2 pct. af taksterne årligt og henlægge dem i den såkaldte omstillingsreserve. Samtidig udhules de faldende under-visningstakster, så ressourcerne skal fordeles på stadig flere opgaver, der ikke er direkte rettet mod under-visning. Som et eksempel har antallet af prøver, eksaminer og obligatoriske opgaver været tydeligt stigende for en række professionsuddannelser, hvor f.eks. socialrådgiveruddannelsen i den gamle studieordning af september 2006 (revideret 2009, 2010 og 2011) havde 6 eksaminer og prøver plus obligatoriske opgaver, så har man med den nye studieordning af august 2014 13 eksaminer og prøver foruden de obligatoriske op-gaver. Det bidrager til at forstærke presset på de i forvejen faldende takster til undervisning.

FIGUR 3.1: Udvikling i undervisningstakster pr. studerende, faste 2014-priser, kr.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Sygeplejerske (2008) 77.000 78.400 77.800 75.600 75.900 76.100 75.800

Pædagog(2007) 39.200 39.700 39.500 38.400 38.200 38.300 38.200

Folke-skolelærer 49.700 50.500 50.000 48.700 48.900 48.900 48.800

Socialrådgiver 39.000 39.400 39.200 38.100 38.200 38.300 38.200

Kilde: Cevea pba. Uddannelses- og Forskningsministeriets takstkatalogerog Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen

Note: Priserne er udregnet pba. af takstkataloger for 2008-2014 og Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. Beløbene er afrundet til hele hundrede. Se bilag.

3 http://dea.nu/sites/dea.nu/files/Taxametersystemet%20under%20lup_til%20web.pdf

12

Med Finansloven 2014 blev det dog vedtaget, at den planlagte besparelse på 2 pct. blev tilbageført til til-skuddene ved forhøjelse af taksterne, så uddannelsesinstitutionerne ikke behøver skære ned. Men fra 2015 og frem til 2017 vil der igen være en 2 pct. nedskæring af taksterne hvert år. Det vil betyde, at taksterne ift. det nuværende niveau i 2015 vil blive beskåret med 2 pct., 2016 med 4 pct. og fra 2017 med 6 pct.

Vil politikerne reelt opprioritere uddannelse til de kommende ungdomsårgange og sikre fremtidige kom-petente og veluddannede velfærdsmedarbejdere, så må den politiske prioritering gå hånd i hånd med en tilstrækkelig økonomisk prioritering af uddannelserne.

Derfor bør den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles, ressourcerne tilbageføres til sektoren og bevillingerne til professionsuddannelserne generelt opjusteres. Derudover foreslår MVU-netværket samtidig, at den samlede bevilling til professionsuddannelserne frem mod 2020 stiger med 10 pct.

FIGUR 3.2: Forslag om at øge bevillingerne til professionsuddannelserne

• Den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles og tilbageføres til professionsuddannelserne fra 2015 og frem.

• Det samlede statstilskud til professionsuddannelserne øges frem mod 2020 med 10 pct.

#FairFinansiering

13

4. Unge skal fastholdes i uddannelsessystemet

Hver fjerde studerende på professionsuddannelserne falder fra undervejs i uddannelsesforløbet, og blandt de frafaldne er 67 pct. ikke gået i gang med en ny videregående uddannelse fem år efter. Frafaldet sker først og fremmest i løbet af første studieår. Derfor er der behov for en ekstra indsats målrettet førsteårsstuderende for at sikre, at de ikke falder helt ud af uddannelsessystemet.

27 pct. af de studerende på professionsuddannelserne er faldet fra fem år efter studiestart. Det viser figur 4.1., som illustrerer hvor stor en andel af de studerende, der er faldet fra 1, 2, 3, 4 og 5 år efter at være påbegyndt studiet. Som det også ses, så falder den største andel fra i løbet af de to første år på studiet, og særligt i løbet af første år er frafaldet stort. I de første to år er frafaldet på 21 pct., og herudaf falder de 14 pct. fra allerede inden første år er omme.

Studievalg handler naturligvis om at finde rette hylde, og dette sker ikke nødvendigvis i første forsøg, selvom det selvfølgelig skal tilstræbes gennem god studievejledning på ungdomsuddannelserne. Men et vist frafald er i sig selv ikke nødvendigvis et stort problem, hvis den frafaldne studerende stopper for at skifte til en anden uddannelse.

FIGUR 4.1: Procent frafaldne studerende antal år efter studiestart4

Kilde: Cevea pba. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik

14

21

24,325,5

27

0

5

10

15

20

25

30

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år

Pct.frafaldne

Note: Gennemsnit for studiestartere på professionsuddannelserne fra 2006-2010. Idet man kan være indskrevet i længere tid end den normerede studietid, kan der ske frafald efter normeret studietid, hvorfor opgørelsen går helt op til fem år efter studiestart.

4 Opgørelsen bygger på tilgangsårene 2006-2010. For frafald efter første år er andelen af frafaldne således et gennemsnit for studiestartere fra 2006-2010 et år frem. For frafald efter andet år er der tale om et gennemsnit for studiestartere fra 2007-2010. For frafald efter 3 år for studiestartere fra 2006-2008. For frafald efter fjerde år for studiestartere fra 2006-2007. Og for femte år er der udelukkende tale om frafald for studiestartere fra 2006. http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/frafald-studietid-fuldforelse/frafald-pa-de-videregaende-uddannelser.pdf

14

Men som figur 4.2. viser, så er dette desværre undtagelsen frem for reglen, idet hovedparten af de frafaldne unge fra professionsuddannelserne ikke kommer i anden videregående uddannelse. Et år efter frafaldet er blot 25 pct. af de frafaldne i gang med en videregående uddannelse. Og tre ud af fire er således ikke på- begyndt en anden uddannelse umiddelbart efter at være faldet fra. Kigger man lidt længere ud i fremtiden, så er majoriteten af de frafaldne stadig ikke kommet i gang med en videregående uddannelse fem år efter frafaldet. Fem år efter er andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, således kun nået op på 1/3, nemlig 33 pct., mens de resterende 2/3, nemlig 67 pct., heller ikke efter fem år er gået i gang med en videregående uddannelse.

Vi står derfor med en udfordring ift. at sikre, at unge, der har været i berøring med uddannelsessystemet og professionsuddannelserne, ikke falder helt uden for uddannelsessystemet. Både ved at mindske frafaldet inden for de enkelte uddannelser og ved at gøre en større indsats for at hjælpe dem, der vælger at stoppe på én uddannelse, videre i uddannelsessystemet.

Frafald hænger naturligvis blandt andet sammen med kvaliteten i uddannelsen, og for at sikre og hæve den må professionsuddannelserne økonomisk opprioriteres frem for beskæres, som forrige afsnit kiggede på og ved at sikre et tilstrækkeligt timeantal, som afsnit seks kigger nærmere på.

Men i kraft af det store frafald blandt førsteårsstuderende og den betydelige andel af frafaldne, der ikke kommer i gang med en anden uddannelse, er der behov for en særlig ekstra indsats målrettet studerende på første år for at sikre, at de ikke falder helt ud af uddannelsessystemet.

Eksempelvis viser en analyse af årsagerne til frafald på læreruddannelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA fra 2009, at de studerende, der falder tidligt fra i studiet, angiver ’et utilfredsstillende introforløb’ og ’manglende hjælp og vejledning fra studievejledningen og/eller kontaktlærere’, som blandt årsagerne til fra-faldet6. Således vurderer 34 pct. af de unge, der falder fra lærerstudiet inden for det første halve år, at årsagen ’Introforløbet var samlet set utilfredsstillende’ havde stor eller nogen betydning for deres beslutning om at

FIGUR 4.2: Procent af frafaldne i gang med videregående uddannelse5

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. Danmarks Statistik

Pct. affrafaldne

Note: Tallene omhandler udelukkende frafaldne fra professionsuddannelserne.

5 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/frafald-studietid-fuldforelse/frafald-pa-de-videregaende-uddannelser.pdf6Frafald på læreruddannelsen, EVA, 2009. http://www.eva.dk/projekter/2009/frafald-paa-laereruddannelsen/projektprodukter/frafald-pa-laereruddannels-en.-en-undersogelse-af-arsager-til-frafald/?searchterm=None

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Efter 1 år Efter 5 år

I gang med envideregående uddannelse

Ikke i gang med envideregående uddannelse

#FairFinansiering

15

stoppe på læreruddannelsen. Mens 28 pct. angiver, at de savnede hjælp og vejledning fra studievejledningen og deres kontaktlærere som havende stor eller nogen betydning for deres frafald.

Derfor foreslås det, at undervisningstaxameteret for førsteårsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05, og at denne ekstra bevilling målrettes indsatser, der kan vejlede og fastholde de unge i uddannelse. Indsatsen skal således ikke alene fokusere på at fastholde de unge på den pågældende uddan-nelse, men sikre at de unge ikke falder helt ud af uddannelsessystemet.

Den konkrete fastholdelsesindsats bør i praksis fastsættes på den enkelte uddannelsesinstitution, men man kunne forestille sig forslag og aktiviteter i stil med følgende:• Tidligere – og mere – møde med praksis end normalt• Mere vejledning• Intro til studiet og studielivet • Mere tværprofessionelt samarbejde • Flere timer med undervisere og “kontaktlærere”.• Støtte til studie- og projektgrupper• Bedre sociale miljøer på uddannelsesstedet

Dette nye mertilskud kan ses som en investering, der vil tjene sig ind på den lange bane, idet man investerer i, at færre påbegynder en uddannelse uden at færdiggøre den, og en investering i, at flere unge får en videre- gående uddannelse frem for at falde helt ud af uddannelsessystemet.

FIGUR 4.3: Forslag til at øge indsatsen for at fastholde unge i uddannelsessystemet

• Undervisningstaxameteret for første årsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05. Denne nye ekstra bevilling går til indsatser målrettet vejledning og fastholdelse af de unge i uddan-nelse.

16

5. Mindre markedsføring, mere undervisning

Professionshøjskolerne brugte i 2013 knap 70 mio. kr. på markedsføring, svarende til 1,7 pct. af statstilskud-det. Ved at indføre et loft på 0,5 pct. af statstilskuddet over, hvor stor en andel af statstilskuddet professions- højskolerne må bruge på markedsføring, kan man frigøre omkring 50 mio. kr. Penge, der kan gå til uddan-nelsesinstitutionernes kerneopgaver, nemlig undervisning, vejledning mv.

Professionshøjskolerne brugte samlet set 67,8 mio. kr. på markedsføring i 2013. Som figur 5.1 viser, så svarer det til 1,7 pct. af det samlede statslige tilskud til professionshøjskolerne. Den mindste andel blev brugt på VIA University College, som brugte 0,7 pct. af statsstilskuddet på markedsføring, svarende til 8,4 mio. kr., hvori-mod man på Metropol brugte 2,3 pct. af statstilskuddet på markedsføring, svarende til 14 mio. kr.

I 2013 var der på de syv professionshøjskoler samlet set 56.060 studenterårsværk. Udregner man, hvor stor udgiften til markedsføring er pr. studenterårsværk, så brugte professionshøjskolerne tilsammen, hvad der svarer til 1.209 kr. pr. studenterårsværk på markedsføring i 2013.

FIGUR 5.1: Professionshøjskolernes udgifter til markedsføring, mio. kr., 2013

Professions- højskole

Capital Metropol Sjælland Syd- danmark

Lillebælt VIA Nord- jylland

Samletset

Udgifter til markedsføring, i kroner

11,5 14,0 7,1 7,7 8,7 8,4 10,4 67,8

Andel af stats- tilskud, pct. 2,1 2,3 1,7 2,1 2,0 0,7 2,1 1,7

Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen, Undervisningsministeriet, 2013

FIGUR 5.2: Udgifter til markedsføring pr. studenterårsværk

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. Danmarks Statistik

MVU-netværket foreslår et loft på 0,5 pct. af statstilskuddet over, hvor stor en andel af statstilskuddet pro-fessionshøjskolerne må bruge på markedsføring. Ved at indføre dette loft kan man frigøre midler til mere og bedre undervisning, vejledning mv. på uddannelserne – og dermed øge kvaliteten af uddannelsesinstitution-ernes kerneopgaver.

Samlede udgifter tilmarkedsføring

Studenterårsværk Udgifter til markedsføringpr. studenterårsværk

67,8 mio. kr. 56.060 kr. 1.209 kr.

#FairFinansiering

17

I 2013 brugte professionshøjskolerne, som før nævnt, samlet 67,8 mio. kr. på markedsføring. Ved et loft på 0,5 pct. ville professionshøjskolerne i 2013 maksimalt have haft mulighed for at bruge 20,5 mio. kr. på markeds-føring. Dette ville frigøre 47,3 mio. kr., forudsat at ansøgertallet ikke ville falde grundet mindre markedsføring.

I 2013 var der samlet set 56.060 studenterårsværk på de syv professionshøjskoler. Omregnet til student-erårsværk ville et loft på 0,5 pct. i 2013 således have frigjort, hvad der svarer til 843 kr. pr. studenterårsværk.

FIGUR 5.3: Midler at hente ved loft på udgifter til markedsføring

Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen, Undervisningsministeriet, 2013

0,5 pct. af statstilskud Midler frigjort ved maxgrænsepå 0,5 pct. statstilskud

Midler frigjort pr. studenterårsværkved maxgrænse på 0,5 pct.

20,5 mio. kr. 47,3 mio. kr. 843 kr.

FIGUR 5.4: Forslag til mindre markedsføring, mere undervisning

• Et loft på 0,5 pct. over, hvor stor en andel af det samlede statstilskud professionshøjskolerne må bruge på markedsføring.

6. Flere konfrontationstimer

Debatten om hvordan man bedst opgør antallet af timer på professionsuddannelserne, og hvor stort time- tallet egentlig er, bølger frem og tilbage. Men der synes at være enighed om, at antallet af konfrontations-timer er et blandt flere væsentlige parametre på kvalitet i uddannelsen, og at et meget lavt timetal derfor er uønskeligt. Derfor bør tilskudssystemet indrettes, så det understøtter, at professionsuddannelserne stræber efter at sikre deres studerende gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om ugen.

Der har været og er stor debat om, hvor mange timer de studerende på professionshøjskolerne har, og hvordan dette bedst opgøres og måles. Men der tegner sig generelt et billede af, at der er betydelige forskel-le uddannelser og uddannelsesinstitutioner imellem. Og i 2011 viste en undersøgelse foretaget af FTF, at 40 pct. af de studerende selv efterlyser flere undervisningstimer.7

Uanset hvordan man vender og drejer opgørelsesmetoderne og debatten, så synes der dog fra politisk side, fra professionsuddannelserne og fra de studerendes side at være enighed om, at timetallet er et væsentligt parameter ift. at sikre kvaliteten af uddannelserne og sikre, at de færdiguddannede er så dygtige som muligt. Indholdet af de ekstra undervisningstimer er selvfølgelig også afgørende.

MVU-netværkets ønske er, at de studerende på professionsuddannelserne gennemsnitligt mødes med 20 konfrontationstimer om ugen, svarende til halvdelen af deres arbejdsuge. Ved konfrontationstimer forstås ikke blot deciderede undervisningstimer, men også vejledning både på studiet og i klinik/praktik. Det vil sige timer, hvor den studerende er konfronteret af en underviser, vejleder eller andre ansatte på uddannelsesste-det.

Professionsuddannelsernes økonomiske råderum og incitament til at øge og sikre et tilstrækkeligt antal kon-frontationstimer til de studerende kan understøttes på følgende måde:

FIGUR 6.1: Gennemsnitligt timetal, udvalgte professionsuddannelser 2011

Uddannelse Antal timer

Pædagog 11,5

Lærer 13

Sygeplejerske 14

Fysioterapeut 16,5

Kilde: Professionshøjskolernes Rektorkollegium 2011

7 http://www.folkeskolen.dk/68972/40-procent-af-de-studerende-vil-have-flere-timer

18

#FairFinansiering

19

Færdiggørelsesbonussen, som vi kender den i dag, giver incitament til at få de studerende igennem uddan-nelsen, og det vel at mærke så hurtigt som muligt. Der er behov for, at tilskudssystemet i højere grad giver incitament til at øge kvaliteten undervejs i uddannelsen. Derfor bør færdiggørelsesbonussen afskaffes og kan i stedet erstattes med et mertilskud til professionsuddannelserne, som udløses, når deres studerende gennemsnitligt har modtaget 20 konfrontationstimer om ugen over året. På den måde kan institutionerne planlægge at højne kvaliteten ved at højne mødet mellem studerende og undervisere og være sikre på at have finansieringen hertil.

FIGUR 6.2: Forslag til at understøtte flere konfrontationstimer

• Modtager de studerende på en professionsuddannelse gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om ugen over året, udløses et mertilskud til uddannelsen.

20

7.Tilskudssystemet skal tage højde for sociale ud- fordringer

Uddannelsesinstitutionernes sociale løfteevne skal styrkes. Skal dette lykkes, så kræver det et uddannelses- system, der er gearet til at tage bedre hånd om studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem, som kan have sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse. Som tilskudssystemet er indrettet i dag, tager det ikke højde for sociale udfordringer. Der bør derfor indføres et mertilskud til de uddannelsesinstitutioner med flest studerende med studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem.

Det bliver stadig sværere for unge at bryde den negative sociale arv på uddannelsesområdet. Det viser bl.a. tal fra Danmarks Statistik fra 2012, der ser på sammenhængen mellem forældrebaggrund og hvorvidt man får en ungdomsuddannelse.8 Tallene viser, at næsten 40 pct. af unge 25-årige, hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskolen, ikke selv har fået en ungdomsuddannelse, mens tallet for 25-årige, som er børn af forældre med en lang videregående uddannelse, er nede på godt 10 pct. Og får unge fra ikke-ud-dannelsesvante hjem ikke en ungdomsuddannelse, så kommer de heller ikke i gang med en videregående uddannelse, såsom en professionsbachelor. Den sociale mobilitet står altså i stampe, når det kommer til uddannelse.

Skal der laves om på denne tendens, kræver det et uddannelsessystem, der er gearet til at tage bedre hånd om studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem. Men som tilskudssystemet er indrettet i dag, med samme taxameter til alle slags studerende, så tager det ikke højde for sociale udfordringer på professionsuddannel-serne. Alle studerende, uanset om de måtte have brug for en ekstra hjælpende hånd eller ej for at komme igennem en uddannelse, udløser samme tilskud. Dermed er der ikke indbygget noget incitament for uddan-nelsesinstitutionerne til at løfte en større del af den sociale opgave, og der tages ikke højde for, at forskelle i sammensætningen af studerende stiller forskellige krav til uddannelserne.

Hvis vi skal gøre alvor af de politiske målsætninger om at opnå den bedst uddannede generation nogen-sinde og om, at alle skal med på vognen, så skal dette også afspejles i den måde, vi tildeler ressourcer til uddannelserne. Ressourcerne skal således allokeres til de uddannelsesinstitutioner, hvor udfordringerne er størst. Dette vil samtidig bidrage til at gøre tilskuddene til professionshøjskolerne mere omkostningsnære. En undersøgelse fra UNI-C, der kortlægger udgifterne til folkeskoleelever, dokumenterer, at der er større udgifter forbundet med at undervise ressourcesvage frem for ressourcestærke elever. Ifølge UNI-C-undersøgelsen stiger udgiften pr. elev med gennemsnitligt 800 kr. årligt, hver gang andelen af elever med én ledig forælder stiger med et procentpoint. Der er altså stor forskel på udgifter, alt afhængigt af om man uddanner studeren-de fra uddannelsesvante eller ikke-uddannelsesvante hjem. 9

8 http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse.aspx9 http://skolensrejsehold.dk/news/~/media/SkolensRejsehold/PDF%20filer/UNI%20C%20%20%20Analyse%20af%20variation%20i%20udgifter%20mel-lem%20kommuner.ashx

#FairFinansiering

21

I dag er bl.a. færdiggørelsesbonussen problematisk i den forstand, at den rammer socialt skævt, idet de uddannelser, hvor frafaldet er størst, får det mindste tilskud. Og det til trods for, at netop de uddannelser har behov for ekstra ressourcer til at gøre en ekstra indsats for at mindske frafaldet, særligt blandt studerende med dårligere forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.

Der er flere mulige veje til at sikre et tilskudssystem, der tager højde for sociale udfordringer. Ift. ungdomsud-dannelserne har der været meget snak om muligheden for at indføre et socialt taxameter, således at taxam-etertilskuddet er større for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. Vores bud for professionsuddannelsernes vedkommende er at operere med en social faktor i udbetaling af undervisningstaxameteret, således at de studerende, der lever op til en række fastlagte kriterier, vil udløse et taxametertilskud ganget med 1,1. Og de uddannelser, der optager mange unge med en ikke-uddannelsesvant baggrund, tildeles ekstra ressourcer for at understøtte disse unges vej gennem uddannelsessystemet.

Studerende, som kommer fra hjem, hvor en eller flere af forældrene ikke har gennemført en videregående uddannelse, har langt sværere ved at gennemføre en uddannelse end studerende, som kommer fra uddan-nelsesvante hjem. En analyse fra Undervisnings- og Forskningsministeriet i 2014 viser, at chancen for at få en videregående uddannelse er ca. 3 gange så stor, hvis ens forældre også har en videregående uddannelse, end hvis ens forældre er ufaglærte.10 Og studerende fra hjem hvor forældrene kun har en folkeskolebaggrund, har samtidig endnu større chance for at falde fra på uddannelsen. Det er umiddelbart positivt, at flere unge tager en uddannelse, men uddannelsesinstitutionerne skal også kunne rumme og sikre kvalitet for de mange nye studerende.

Desuden ønsker vi, at studerende som kommer ind på uddannelsen via et uddannelsespålæg fra enten kon- tanthjælpsreform e.l., også skal støttes på vej igennem uddannelsen.

Ekstrabevillingerne til udligning af sociale forskelle mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner kunne f.eks. anvendes til følgende aktiviteter: • Flere studievejledere / mere vejledning• Flere undervisningstimer• Bedre sociale miljøer• Ekstra frivillige kurser for studerende med specifikke ønsker

FIGUR 7.1: Forslag til at styrke uddannelsesinstitutionernes løfteevne

• Indførsel af et socialt taxameter som en del af undervisningstaxameteret, der betyder, at undervisning-staxameteret ganges med 1,1 for studerende med specielle forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.

• Kriterierne for udbetaling af det sociale taxameter til uddannelsesinstitutionerne skal være 1) forældrenes uddannelsesbaggrund, og 2) om den studerende påbegynder professionsuddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg.

10 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/frafald-studietid-fuldforelse/fakta-om-social-mobilitet.pdf

22

8. Konklusion

I figuren nedenfor er alle rapportens forslag til Finansloven 2015 samlet. Forslag der, hvis de implementeres, ikke kun kommer professionsuddannelserne til gode. Derimod vil flere ressourcer og en bedre fordeling af ressourcerne være med til at øge kvaliteten i professionsuddannelserne og dermed sikre, at fremtidens velfærdsmedarbejdere er kompetente og klædt ordentligt på til at forbedre og udvikle velfærden. En større indsats for at fastholde unge i uddannelsessystemet vil medvirke til, at flere unge får en uddannelse, og et tilskudssystem der tager højde for og hånd om sociale udfordringer, og kan bidrage til at styrke uddannelses- institutionernes løfteevne. Derfor kan alle forslagene forhåbentlig indgå i debatten om, hvordan vi med Finansloven 2015 former tilskuddene til professionsuddannelserne, så de får en større effekt.

FIGUR 8.1: Samlede forslag til Finansloven 2015

Større stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi• 50 pct. af statstilskuddet gives som grundtilskud med en bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden.

Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum, som ikke nedsættes i perioden, selvom antallet af studerende falder et af årene. Men med mulighed for opjustering, såfremt antallet af studer-ende markant overstiger det antal, grundtilskuddet i første omgang er fastsat efter.

• Treårig bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen.

• Afskaffelse af færdiggørelsesbonussen, fællestaxameter og bygningstaxameteret, som overføres til undervisningstaxameteret eller grundtilskuddet.

Øgede bevillinger til professionsuddannelserne• Den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles og tilbageføres til professionsuddannelserne.

• Det samlede statstilskud til professionsuddannelserne øges frem mod 2020 med 10 pct.

Større indsats for at fastholde unge i uddannelsessystemet• Undervisningstaxameteret for førsteårsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05.

Den ekstra bevilling går til indsatser for at vejlede og fastholde de unge i uddannelse.

Mindre markedsføring, mere undervisning• Et loft på 0,5 pct. over, hvor stor en andel af det samlede statstilskud professionshøjskolerne må bruge

på markedsføring.

Flere konfrontationstimer• Modtager de studerende på en professionsuddannelse gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om

ugen over skoleåret, udløses et mertilskud til uddannelsen.

Styrkelse af den sociale løfteevne på uddannelsesinstitutionerne• Indførsel af et socialt taxameter som en del af undervisningstaxameteret, der betyder, at under-

visningstaxameteret ganges med 1,1 for studerende med særlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.

• Kriterierne for udbetaling af det sociale taxameter til uddannelsesinstitutionerne skal være 1) forældrenes uddannelsesbaggrund, og 2) om den studerende påbegynder professionsuddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg.

#FairFinansiering

23

Bilag 1

Bilag til afsnit 3: Politisk og økonomisk prioritering af uddannelse skal gå hånd i hånd

Undervisningstakster pr. STÅ, ekskl. moms, løbende priser

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Sygeplejerske 70.400 73.800 74.800 73.700 75.100 75.700 75.800

Pædagog 35.800 37.400 38.000 37.400 37.800 38.100 38.200

Folkeskolelærer 45.400 47.500 48.100 47.500 48.400 48.700 48.800

Socialrådgiver 35.600 37.100 37.700 37.100 37.800 38.100 38.200

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets takstkataloger

Finansministeriets forbrugerpris- og lønindeks

Lønninger Forbruger-priser

Generel pris- og

lønstign-ing

Indeks for beregning

af faste 2014-pris-

er

2008 3,8 3,4 3,6 91,4

2009 4,2 1,3 3,0 94,1

2010 2,1 2,3 2,2 96,2

2011 0,3 2,8 1,3 97,4

2012 1,0 2,4 1,6 99,0

2013 0,3 0,8 0,5 99,5

2014 0,3 0,9 0,5 100,0

Kilde: http://www.modst.dk/OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks/251-Fastprisberegninger

Undervisningstakster pr. STÅ, ekskl. moms, faste priser

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Sygeplejerske 77.036 78.405 77.757 75.630 75.853 76.079 75.800

Pædagog 39.175 39.734 39.502 38.379 38.179 38.291 38.200

Folkeskolelærer 49.680 50.464 50.001 48.744 48.885 48.944 48.800

Socialrådgiver 38.956 39.415 39.190 38.071 38.179 38.291 38.200

Vi står ikke alene!

“Alle uddannelserne i professionshøjskolesektoren har i flere år været underfinansieret og har haft en socialt skæv tilskudsfordeling.

Nedenstående organisationer mener, at Fair Finansiering fra MVU-net-værket er et kvalificeret oplæg til en nødvendig diskussion om frem-

tidens løft og finansiering af uddannelserne på professionshøjskolerne”.

Landsforeningen for SocialpædagogerFormand Britt Petersen

BUPLFormand Henning Pedersen

Dansk SocialrådgiverforeningFormand Majbrit Berlau

Handelsskolernes LærerforeningFormand Christoffer Jørgensen

Danmarks LærerforeningFormand Anders BondoChristensen

Dansk SygeplejerådFormand Grete Christensen

Frie Skolers LærerforeningFormand Uffe Rostrup

Dansk Magisterforening,ProfessionshøjskolerFormand Hans Beksgaard