Evaluering af arbejdsmiljøreformen - at · Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 5 P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Samlet_analyse\Slutrapport_ver04.docx . • Hvilken effekt har

$Page 1: Evaluering af arbejdsmiljøreformen - at · Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 5 P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Samlet_analyse\Slutrapport_ver04.docx . • Hvilken effekt har$
Arbejdstilsynet

Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Slutrapport

September 2010

i samarbejde med

Arbejdstilsynet

Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Slutrapport

September 2010

COWI A/S Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11

Telefax 45 97 22 12

www.cowi.dk

Dokument nr. Slutrapport

Revision nr. 04

Udgivelsesdato 21. september 2010

Udarbejdet PEA

Kontrolleret LW; HJL; MIGN

Godkendt PEA

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 1

P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Samlet_analyse\Slutrapport_ver04.docx .

Indholdsfortegnelse

1 Forord 3

2 Resumé 4

3 Indledning 8

3.1 Baggrunden for evalueringen 8

3.2 Evalueringen 18

4 Materialer og metoder 22

5 Varsling af screening 30

5.1 Indledning 30

5.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 30

5.3 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat 31

5.4 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 43

5.5 Sammenfatning 46

6 Screening 48

6.1 Indledning 48


6.3 Screening og grøn smiley 50

6.4 Screening og 1-2 formelle påbud 51

6.5 Screening og meddelelse om tilpasset tilsyn 52


7 Tilpasset tilsyn 59

7.1 Indledning 59


7.3 Tilpasset tilsyn og grøn smiley 61

7.4 Tilpasset tilsyn og almindelige påbud 64

7.5 Tilpasset tilsyn og rådgivningspåbud 69




8 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning 84

8.1 Indledning 84


8.3 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning 87


9 Smiley-ordningen 112

9.1 Indledning 112


9.3 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 115

9.4 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat 116


10 Længerevarende effekter af virkemidlerne 121

10.1 Indledning 121

10.2 Om virkemidlerne og effekter af virkemidlerne 122

10.3 Effekter på kort sigt 122

10.4 Effekter på længere sigt 124


11 Diskussion, relatering og perspektivering 138

11.1 Indledning 138

11.2 Selvvurderede effekter versus reelle effekter 138

11.3 Betydningen af selvvurderede effekter 140

11.4 Vurdering af effekterne af virkemidlerne 140

11.5 Vurdering af rådgivningen 143

11.6 Vurdering af indfrielsen af intentionerne 146

11.7 Forbedringsmuligheder 154

12 Konklusion 156

12.1 Indledning 156

12.2 Svarene på evalueringsspørgsmålene 156

12.3 Svarene på de tværgående evalueringsspørgsmål 158

12.4 Effekt af arbejdsmiljøreformen 161

12.5 Anbefalinger 161

Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Publikationer fra evalueringen 163

Bilag 2. Projektorganisationen bag evalueringen 164



1 Forord

VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøre-form med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgen-de udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har ønsket arbejdsmiljøreformen evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere effekten af de virkemidler, som reformen omfatter, med henblik på, at virkemidlerne og arbejdsmiljøindsatsen i det hele taget kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov herfor.

Denne rapport formidler hovedresultaterne fra evalueringen, der har været delt op i en række delundersøgelser. Rapporten bygger en række delrapporter og arbejdspapirer, jf. bilag 1. Rapporten er skrevet, så den kan læses uden forud-gående kendskab til delrapporterne og arbejdspapirerne. Ønsker man et detalje-ret indblik i materialer, metoder og resultater fra den samlede evaluering af ar-bejdsmiljøreformen, er der dog ingen vej uden om i det mindste de fire delrap-porter.

Evalueringen er gennemført af COWI A/S i samarbejde med Alectia A/S (tidli-gere JobLiv Danmark as) og TeamArbejdsliv ApS. Projektledelsen er varetaget af seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich, COWI. Projektgruppen har derudover gennem hele evalueringen bestået af projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe, Alectia og arbejdslivsforsker, cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv. Den samlede projektorganisation fremgår af bilag 2.

Denne rapport er skrevet af Per Tybjerg Aldrich og kvalitetssikret af Lone Wib-roe, Hans Jørgen Limborg og Mikkel Gudmundsson.

Evalueringen ville ikke være blevet til noget, hvis ikke repræsentanter for de mange medvirkende virksomheder havde taget sig tid til at besvare vores spørgsmål og tage imod vores besøg. De takkes derfor for deres indsats.



2 Resumé

VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøre-form med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, jf. afsnit 3.1.

Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejds-tagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærk-somme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret, jf. afsnit 3.2. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen om-fatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virke-midler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det.

Evalueringen omfatter en række delundersøgelser, jf. kapitel 4. Formålet er at belyse følgende evalueringsspørgsmål:

• Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøar-

bejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet?

- Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at

blive screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i

begyndelsen (2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den of-

fentlliggjorte plan for screening af brancherne, eller de blot ved, at de

skal screenes engang i perioden 2005-2011?

• Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og

arbejdsmiljøarbejde?

• Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et

tilpasset tilsyn?


bejde, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud?

Baggrund

Evalueringen




bejde, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver?


bejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i

form af en smiley?

• Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde?

• Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse (målt på antal ansatte),

sektor (privat/offentlig), branche og BST-pligt (pligt/ikke-pligt)?

• Er effekterne afhængige af kvaliteten af en virksomheds arbejdsmiljø

og/eller arbejdsmiljøarbejde, dvs. er effekterne af virkemidlerne afhængige

af, hvor godt arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet er, før virksom-

heden udsættes for virkemidlerne?

• Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og


Efter aftale med Arbejdstilsynet er det næstsidste spørgsmål om effekternes af-hængighed af kvaliteten af virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbej-de før udsættelsen for arbejdsmiljøreformens virkemidler taget ud af undersø-gelsen, da der ikke er indsamlet valide data om virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før reformen.

Effekterne af de enkelte virkemidler – eller rettere: mix af virkemidler – som evalueringsspørgsmålene sætter fokus på, kan sammenfattes i nedenstående Tabel 2.1, jf. kapitel 5-11. Tabellen angiver, i hvor store andele af virksomhe-derne der ses effekter på virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde som følge af virkemidlerne. Der er tale om minimums-andele, idet der er tale om virksomhedernes egne vurderinger af effekterne, og idet det har vist sig, at virksomhederne ofte underrapporterer om effekter på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde sammenlignet med evaluators arbejdsmil-jøkonsulenter.

Effekter på kort sigt af de enkelte virke-midler



Tabel 2.1 Effekten af de forskellige mix af virkemidler på virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter,

arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde samt arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Virkemiddelmix Effekt på

Aktivitet Arbejdsmiljø Arbejds-

miljøarbejde

Arbejdsmiljø

og/eller

arbejds-

miljøarbejde

Varsel af screening 34 % 12 % 19 % 20 %

Varsel af screening + screening + grøn smiley 4/5 1/5 (virk.)

3/5 (eval.)

2/5 (virk.)

2/5 (eval.) -

Varsel af screening + screening + 1-2 formelle på-

bud + gul smiley 97 % 20 % 29 % 32 %

Varsel af screening + screening + meddelelse om

tilpasset tilsyn 74 % 27 % 30 % 40 %


tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + grøn smiley 54 % 34 % 37 % 42 %


tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + almindelige påbud

+ gul smiley

97 % 47 % 52 % 64 %


tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + rådgivningspåbud

+ rød smiley

98 % 60 % 59 % 69 %


tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + rådgivningspåbud

+ rød smiley + autoriseret arbejdsmiljørådgivning

- 59 % 49 % 72 %

Tabellen viser den kortsigtede effekt af virkemidlerne, dvs. effekten kort efter, at fx et påbud er efterkommet. Men evalueringen viser, at virkemidlerne ofte også har en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljø-arbejde. Dette betyder for de fleste virksomheder, at arbejdsmiljøet er blevet mere sikkert og sundt. For mange virksomheder betyder det tillige, at deres vil-je og evne til at udvikle deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er blevet styrket.

Den overordnede konklusion på evalueringen er således, at effekten på virk-somhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af arbejdsmiljøreformen er, at:

• en stor del af virksomhederne får forbedret deres arbejdsmiljø og arbejds-miljøarbejde.

• virksomheder med det største potentiale for forbedringer får de største for-bedringer.

• også "bløde" virkemidler som varsling af screening, meddelelse om tilpas-set tilsyn og gode råd under tilsynsbesøgene fører til forbedringer af ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Effekter på lang sigt af virkemidlerne

Overordnet konklu-sion



Den langsigtede effekt af virkemidlerne fremmes, når virksomheder:

• oplever, at de modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet under til-synsbesøgene.

• oplever, at de har en god dialog med Arbejdstilsynet under tilsynsbesøge-ne.

• inddrager ekstern arbejdsmiljøekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn.

• accepterer Arbejdstilsynets eventuelle påbud og forstår, at de vedrører væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer.

• oplever, at deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde bliver forbedret, når de følger Arbejdstilsynets råd og vejledning eller efterkommer Arbejdstil-synets påbud.

• får et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelforløbet.

Den langsigtede effekt hæmmes af de modsatte forhold og af, at virksomheder forholder sig meget påbudsorienteret til deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøar-bejde. Med "påbudsorienteret" menes, at de gør præcist det og kun det, som de får påbud om at gøre, og de gør det, fordi de skal, og ikke fordi de kan eller vil se det fornuftige i at gøre det.

Det anbefales bl.a., at:

• det overvejes at fokusere tilsynsindsatsen i endnu højere grad end hidtil på virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer/manglende vilje og evne til at sikre et godt arbejdsmiljø.

• det undersøges, hvordan Arbejdstilsynet under tilsynsbesøg kan kommuni-kere med virksomheden, så den oplever, at den har en god dialog med Ar-bejdstilsynet, og at den modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet, og så den forstår, at eventuelle påbud vedrører væsentlige arbejdsmiljøfor-hold, og hvorfor rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eventu-elt er nødvendig.

• det vurderes, om den tilsigtede effekt af arbejdsmiljø-smiley'en er opnået, og hvis ikke, at det så overvejes enten at opgive smiley-ordningen eller at ændre den, så effekten øges.

Fremmede forhold

Hæmmende forhold

Anbefalinger



3 Indledning

3.1 Baggrunden for evalueringen

3.1.1 Arbejdsmiljøreformen

Den 4. februar 2004 indgik VK-regeringen en aftale om en ny arbejdsmiljøre-form med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen blev annonce-ret således:

"Et epokegørende sporskifte i arbejdsmiljøindsatsen: For første gang nogen-

sinde vil arbejdsmiljøet blive gået efter på samtlige landets virksomheder."1

De vigtigste principper i arbejdsmiljøreformen blev videre fremlagt således:

"Forligskredsen har lagt særlig vægt på at anerkende og understøtte den enkel-

te virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Fore-

byggelse er et helt centralt element i reformen.

Samtlige landets virksomheder screenes i løbet af de kommende syv år. Deref-

ter screenes alle virksomheder mindst hvert tredje år. Ingen virksomheder ved

præcist, hvornår de vil blive screenet. Og selv virksomheder, der allerede er

blevet screenet, ved ikke, hvornår Arbejdstilsynet igen kommer på besøg.

Reformen sætter fokus på arbejdsmiljøindsatsen ude på de enkelte virksomhe-

der. Der indføres en arbejdsmiljø-smiley, som synliggør virksomhedernes ar-

bejdsmiljø. Smiley-ordningen sætter sammen med screeningen fokus på det fak-

tiske arbejdsmiljø ude på virksomhederne, og motiverer virksomhederne til

dagligt at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

Reformen betyder, at den eksisterende BST-pligt bliver overflødig. Alle virk-

somheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, bliver pålagt at bruge kvalifice-

ret og autoriseret rådgivning. Mange BST'er gør et godt stykke arbejde, og de

1 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Politisk aftale om arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:40.

Aftale om arbejds-miljøreform

Forligspartiernes pressemeddelelse



nuværende BST'er vil umiddelbart efter ansøgning kunne blive autoriseret som

rådgivere i det nye system."2

I en kommentar til aftalen om reformen udtalte daværende beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen bl.a.:

"Det er et lille skridt i retning af et mere liberalt samfund og et syvmileskridt på

vejen mod at sikre alle medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

[…]

Det er slut med at skære alle virksomheder over én kam. Man kan altså ikke i

branchekoderne læse om arbejdsmiljøet ude på de enkelte virksomheder. Der-

for skal Arbejdstilsynet nu besøge alle virksomheder. Har virksomheden pro-

blemer med arbejdsmiljøet, vil der blive fulgt op, indtil problemerne er løst.

Viser det sig, at virksomheden har brug for rådgivning, vil Arbejdstilsynet også

pålægge virksomheden at søge kvalificeret rådgivning. Dermed sikrer vi, at alle

virksomheder får den rådgivning, de har brug for. Og i modsætning til i dag

sikrer vi også, at de rent faktisk bruger rådgivningen."3

Selve aftaleteksten forklarer i detaljer om reformen. Allerede i indledningen forklares Arbejdstilsynets rolle således:

"Arbejdstilsynets primære opgave er derfor at påse, at virksomhederne løfter

deres ansvar for arbejdsmiljøet – at virksomhederne gør, hvad de kan for at

forudse arbejdsmiljøproblemer for ad den vej at forebygge og sikre medarbej-

derne et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøindsatsen målrettes således virksomheder, som ikke selv kan – og

hvad værre er – måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et

sikkert og sundt arbejdsmiljø."4

Om formålet med reformen hedder det bl.a.:

"Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for. Det hidtidige ar-

bejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø. Selv om der

igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstati-

stikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer.

Vi skal ganske enkelt blive bedre til at:

2 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Politisk aftale om arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:40. 3 Claus Hjort Frederiksen (2004): Epokegørende arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:52. 4 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 1.

Ministerens kom-mentar

Aftalen

Formålet med refor-men



• Forudse, forebygge og forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljø-

problemer

• Forhindre gentagelse af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel

tekniske, medicinske, som psykosociale områder.

Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejds-

tagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere op-

mærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt ar-

bejdsmiljø.

[…]

Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor

• den daglige egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet,

• alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø,

• arbejdsmiljøindsatsen synliggøres med smileys, og

• hvor der gås i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres med-

arbejdere et godt arbejdsmiljø.

På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet på alle danske

arbejdspladser.

Reformen bygger på følgende principper:

• Fokus på den enkelte virksomhed.

• Alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø.

• Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.

• Alle virksomheder, der har brug for rådgivning, skal også bruge rådgiv-

ning.

• Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjæl-

pe dem til et godt arbejdsmiljø.

[…]

Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende

arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø."5

5 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 2.



Screening og smiley-ordningen udpeges som de vigtigste virkemidler i refor-men:

"Kernen i denne nye aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en screening af alle

virksomheder i landet og indførelse af smileys.

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsy-

net kan se, hvilke virksomheder der har behov for et gennemgribende tilsynsbe-

søg.

Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem

til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejds-

miljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den

enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke

virksomhedens branchekode.

[…]

Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et godt arbejdsmiljø, be-

lønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et arbejdsmiljøcertifikat.

Disse virksomheder får en grøn smiley. […]

Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende

tilsyn. Har virksomheden behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt

at søge og bruge autoriseret rådgivning. Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får

virksomhederne enten en gul eller en rød smiley.

[…]

Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø for deres

medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge ressourcer på. Derfor frita-

ges virksomheder for screening, hvis de har fået arbejdsmiljøcertifikat som be-

vis på, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret arbejdsmiljøet af

de certificerede organer for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden.

Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede virksomheder ved al-

vorlige ulykker og klager.

Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan de opnår et godt

arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i form af en gennem-

gang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset virksomhedens be-

hov.

Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil sørge for et ordent-

lig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye reform endevendes deres

Screening og ar-bejdsmiljø-smiley



arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv rådgivning. De følges

tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op.

Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de virksomheder, der ikke selv

kan eller vil leve op til deres ansvar og give deres medarbejdere et sikkert og

sundt arbejdsmiljø."6

Screeningen forklares videre således:

"Det skal være slut med, at arbejdsmiljøsyndere går fri, samtidig med at der

bruges ressourcer på virksomheder med et pletfrit arbejdsmiljø. Derfor skal

alle virksomheder have tjekket deres arbejdsmiljø, så ressourcerne kan målret-

tes de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar på arbejdsmiljøområdet.

Sådan sikrer vi bedst et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Derfor skal alle virksomheder screenes. Sløser virksomheden med arbejdsmil-

jøet, vil arbejdsmiljøet blive gået efter i sømmene. Der sker ved et intensivt til-

syn, et såkaldt tilpasset tilsyn, hvor der føres tilsyn med alle væsentlige proble-

mer i virksomheden. Virksomheden vil blive pålagt at søge rådgivning efter be-

hov, og de mest belastede virksomheder vil blive fulgt tæt af Arbejdstilsynet,

indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd

om arbejdsmiljøet.

Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen. Fårene skilles fra bukkene.

Screeningen hjælper med at finde frem til de virksomheder, der har behov for

at få endevendt deres arbejdsmiljø.

Screeningsprocessen indrettes, så ingen virksomheder ved præcist, hvornår de

screenes. Men ét er sikkert. Med reformen kommer Arbejdstilsynet på besøg.

Derfor vil ingen kunne føle sig "fredet" af Arbejdstilsynet.

Det gælder også efter en screening. For screeningen suppleres med en ekstra

kontralindsats. Arbejdstilsynet vil løbende kontrollere arbejdsmiljøet på alle

virksomheder for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for medarbejderne. Så

ikke engang virksomheder, hvor arbejdsmiljøet var i orden ved sidste scree-

ning, slipper for kontrol.

Når reformen er indfaset, vil alle virksomheder få besøg af Arbejdstilsynet

mindst hvert tredje år.

[…]

Det er effektiv forebyggelse. Virksomhederne får et meget stort incitament til at

sørge for, at den forebyggende indsats er i orden, så arbejdsmiljøet er pletfrit,

arbejdsulykkerne minimeres, og sygefraværet og nedslidning reduceres.

[…]

6 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 3-4.

Screeningen



Screeningen starter i brancher, der er særligt belastede i forhold til de fire højt

prioriterede områder: Alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde

og psykisk arbejdsmiljø, og i de BST-pligtige brancher. […]

Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases løbende fra 1.

januar 2005 til udgangen af 2008.

Udfasningen tilrettelægges sådan, at pligten for den enkelte virksomhed ophæ-

ves samtidig med, at virksomheden screenes af Arbejdstilsynet.

[…]

Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter til supplering af

screeningen, herunder fx muligheden for at bruge selvangivelse."7

Den nye form for arbejdsmiljørådgivning beskrives bl.a. således:

"For at sikre en bedre forebyggelse omlægges rådgivningspligten, så den frem-

over omfatter alle virksomheder, der har behov for rådgivning. Uanset bran-

chekode. Omlægningen indebærer også, at virksomhederne får pligt til at bruge

rådgivning. Og ikke kun til at betale for den.

[…]

Rådgivningspligten kan pålægges i to situationer:

Rådgivning til løsning af et problem gives, hvis Arbejdstilsynet har konstateret

overtrædelse af arbejdsmiljøloven vedrørende virksomhedens faktiske arbejds-

miljø, som virksomheden har vanskeligt ved at løse uden brug af rådgiver. Fx

problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejde, ventilation

eller akustik.

Rådgivning over en periode gives, hvis virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats

er mangelfuld, og hvis virksomhedens faktiske arbejdsmiljø samtidig er dårligt.

Påbud om rådgivning over en periode kræver altså, at virksomhedens arbejds-

miljø er utilfredsstillende i forhold til to overordnede områder.

[…]

Virksomheder med under 20 ansatte pålægges rådgivning i et år, mens virk-

somheder med 20 ansatte og derover pålægges rådgivning i to år. […]

Brugspligten sikres gennem tilbagemeldinger fra rådgiver, arbejdsgiver og sik-

kerhedsorganisation/medarbejder til Arbejdstilsynet."8

7 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 7-8.

Arbejdsmiljørådgiv-ning



Smiley-ordningen forklares i detaljer således:

"Virksomhedernes arbejdsmiljø skal synliggøres. Ved at synliggøre arbejdsmil-

jøet med en smiley-ordning motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod

og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard.

Når arbejdsmiljøindsatsen synliggøres, kan både medarbejdere, kunder og of-

fentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den

enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne endnu en god grund til at an-

strenge sig for at blive så gode som muligt.

Der indføres tre Smiley'er på arbejdsmiljøområdet.

Grøn Smiley gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat […]. Smiley'en

signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

[…]

Gul Smiley gives, når Arbejdstilsynet har givet et påbud. Den gule Smiley fjer-

nes, når virksomheden har efterkommet påbudet.

[…]

Rød Smiley gives til virksomheder, der har fået påbud om rådgivning for en

periode. Når virksomheden har løst de faktiske arbejdsmiljøproblemer, der har

været med til at udløse den røde Smiley, erstattes den med en gul Smiley. Den

gule fjernes, når pubudet om rådgivning for en periode er efterkommet.

[…]

Smiley'erne og dato for screening offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemme-

side. Aftaleparterne vil senere drøfte, om virksomhederne skal forpligtes til at

offentliggøre Smiley'en på anden måde, hvis offentliggørelsen af smiley på AT's

hjemmeside vurderes ikke at have en tilstrækkelig effekt. […]"9

Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølov-givningen.

De fleste nye regler, som følger af arbejdsmiljøreformen, er trådt i kraft pr. 1. juli 2004 eller 1. januar 2005.

8 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 9-10. 9 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en ar-bejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 11.

Arbejdsmiljø-smiley

Udmøntning i nye og ændrede regler



3.1.2 Serviceeftersynet af arbejdsmiljøreformen

Den 4. oktober 2006 blev partierne bag arbejdsmiljøreformen og Socialdemo-kraterne enige om at justere arbejdsmiljøreformen.10 Hensigten med justeringen er, at screeningen skal blive grundigere, og at Arbejdstilsynet kan give flere påbud.

Justeringerne af arbejdsmiljøreformen sammenfattes således:

"Partierne er blevet enige om at justere arbejdsmiljøreformen på følgende ele-

menter:

• Screening, så Arbejdstilsynet har mere fokus på selve arbejdsmiljøet under

besøget på virksomheden.

• Rådgivning, så Arbejdstilsynet får større mulighed for at pålægge virk-

somhederne at bruge rådgivere til at få løst arbejdsmiljøproblemerne.

• Smiley-ordningen, så gode virksomheder tilgodeses i Smiley-ordningen og

det bliver tydeligt, når en virksomhed ikke har orden i arbejdsmiljøet. Cer-

tificerede virksomheder får et særligt nyt symbol."11

Ændringerne af screeningen er nærmere beskrevet således:

"Der er enighed om, at screeningsmetoden justeres på følgende måde:

• Screeningen gøres mere grundig, så der ses på alle de væsentlige arbejds-

miljøforhold under screeningen. Der er således ikke længere tale om en

"stopprøve", hvor Arbejdstilsynet forlader virksomheden, når den tilsyns-

førende blot har fundet ét forhold, som fx manglende APV eller manglende

organisering af sikkerhedsarbejdet.

• Arbejdstilsynet kan allerede ved screeningen afgive påbud for overtrædel-

se af få formelle regler, fx om APV og organisering af sikkerhedsarbejdet,

når arbejdsmiljøforholdene på virksomheden i øvrigt er i orden, og der

derfor ikke er behov for et efterfølgende tilsyn.

• Arbejdstilsynet laver en grundig afdækning af APV- og SIO-krav allerede

ved screeningen med henblik på at kunne afgive påbud.

• Psykisk arbejdsmiljø medtages ved samtlige screeninger […].

10 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Pressemeddelelse - Flere penge til arbejdsmiljø betyder færre nedslidte. Beskæfti-gelsesministeriet 4. oktober 2006 17:47. 11 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Pressemeddelelse - Flere penge til arbejdsmiljø betyder færre nedslidte. Beskæfti-gelsesministeriet 4. oktober 2006 17:47.

Aftale om justering af arbejdsmiljø-reformen

Screeningen



• Der bliver mulighed for, at små virksomheder - primært inden for bygge-

og anlægsområdet - med under 10 ansatte kan kontaktes telefonisk inden

screeningen med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden udfører arbej-

de de kommende dage, så Arbejdstilsynet bedre kan finde de virksomheder,

der hele tiden skifter arbejdssted. Selve screeningen gennemføres uan-

meldt."12

Baggrunden for disse ændringer beskrives således:

"Screening er et prioriteringsværktøj, som skal finde de virksomheder, der har

behov for et grundigt tilsyn (et tilpasset tilsyn).

Frem til den 20. september 2006 er der gennemført 36.138 screeninger, hvoraf

ca. 60 % førte til, at virksomheden blev udtaget til et tilpasset tilsyn.

[…]

Langt de fleste virksomheder udtages til tilpasset tilsyn, fordi virksomheden

ikke har en APV eller APV'en er mangelfuld. Ved mange af de efterfølgende

tilpassede tilsyn har virksomheden ikke haft andre arbejdsmiljøproblemer, og

ofte er APV'en bragt i orden inden tilsynet.

En anden erfaring er, at mange virksomheder har relativt få ansatte, og ar-

bejdsmiljøet kan derfor hurtigt overskues ved screeningen. Disse virksomheder

har fået to besøg: en screening og et efterfølgende tilpasset tilsyn, uden at det

har resulteret i andet end et APV-påbud eller ingen reaktioner. Det har givet

især de små virksomheder den opfattelse, at tilsynet er bureaukratisk."13

Det væsentligste udbytte af ændringerne er, at "ressourcerne i højere grad [vil]

kunne målrettes og prioriteres mod de virksomheder, der har væsentlige mate-

rielle arbejdsmiljøproblemer."14

Ændringerne af rådgivningssystemet beskrives i detaljer således:

"Der er enighed om, at rådgivningssystemet justeres på følgende måde:

• De to eksisterende rådgivningspåbud (problempåbud og periodepåbud)

erstattes af tre nye typer rådgivningspåbud, så rådgivningspåbudene kan

afgives i flere situationer end i dag.

• De tre nye typer rådgivningspåbud er:

12 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 13 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af screening. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 14 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af screening. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006.

Rådgivningen



1) rådgivningspåbud over for komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer,

hvor problemet er, at det kan være vanskeligt at finde en varig løsning på

arbejdsmiljøproblemet,

2) rådgivningspåbud over for mange arbejdsmiljøproblemer, hvor problemet

er, at virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne i flere tilfælde (fx 5)

og

3) rådgivningspåbud over for gentagne arbejdsmiljøproblemer, hvor proble-

met er, at der er mange overtrædelser (fx 15) af arbejdsmiljøreglerne i

virksomhedens produktionsenheder.

• Det vil ikke længere være en betingelse for nogen af de tre nye typer af

rådgivningspåbud, at virksomheden både skal have problemer med det

formelle og det materielle arbejdsmiljø. Det betyder fx at materielle pro-

blemer kan udløse et rådgivningspåbud, selv om APV'en er i orden.

• Rådgivningspligten, dvs. virksomhedens pligt til at bruge en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når der er afgivet rådgivningspåbud, justeres, så

pligten bliver mere fremadrettet, idet der sættes fokus på APV og SIO i

forbindelse med rådgivningspligten. Rådgivningspligten koncentreres om

revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme

problemer opstår igen, og ved gentagne påbud skal pligten fokusere på at

få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen."15

Ændringerne i smiley-ordningen forklares således:

"Der er enighed om at smileyordningen justeres på følgende måde:

• Den grønne smiley gives til virksomheder, der efter den nye mere grundige

screening ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.

• Den gule smiley gives til virksomheder, der har fået et strakspåbud eller et

almindeligt påbud.

• Den røde smiley gives til virksomheder, der har fået et forbud eller et af de

tre nye typer rådgivningspåbud.

• Virksomheder med dokumentation for et særligt højt arbejdsmiljøniveau

(arbejdsmiljøcertificerede virksomheder) får et nyt symbol.

15 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006.

Smiley-ordningen



• De arbejdsmiljøproblemer, som de gule og røde smiley'er udløst af, (fx støj

eller problemer inden for det psykiske område) vil blive offentliggjort på

Arbejdstilsynets hjemmeside i en minimumsperiode på 6 måneder."16

Udbyttet af ændringerne beskrives således:

"Med den foreslåede justering bliver smileyordningen langt mere i overens-

stemmelse med den måde, virksomheder, borgere og medier naturligt tolker

ordningen på. Endvidere giver smileyordningen med justeringen et stærkt og

dynamisk incitament for virksomhederne til at have fokus på arbejdsmiljøet og

overholde arbejdsmiljøloven. Ved hele tiden at overholde arbejdsmiljøloven

belønnes virksomheden med en grøn smiley, som til gengæld løbende kan er-

stattes med en gul eller rød smiley i fx minimum et halvt år, hvis Arbejdstilsynet

konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljøloven på virksomheden."17

"Serviceeftersynet" af arbejdsmiljøreformen er udmøntet i en række nye regler, som er trådt i kraft 1. april 2007.

3.2 Evalueringen

3.2.1 Overordnet formål

Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evaluerin-gen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Det overordnede evalueringsspørgsmål er:

Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og


I forlængelse af dette overordnede evalueringsspørgsmål er der formuleret en række uddybende evalueringsspørgsmål. Disse spørgsmål belyses gennem en række delundersøgelser, jf. kapitel 4.

3.2.2 Evalueringsspørgsmål

De konkrete evalueringsspørgsmål er:


bejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet?

16 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 17 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af smileyordningen. Beskæftigelses-ministeriet 4. oktober 2006.

Udmøntning i nye og ændrede regler

Evaluering af ar-bejdsmiljøreformen

Evaluerings-spørgsmål



- Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at

blive screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i

begyndelsen (2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den of-

fentlliggjorte plan for screening af brancherne, eller de blot ved, at de

skal screenes engang i perioden 2005-2011?

• Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og


• Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et

tilpasset tilsyn?


bejde, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud?


bejde, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver?


bejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i

form af en smiley?

• Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde?

• Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse (målt på antal ansatte),

sektor (privat/offentlig), branche og BST-pligt (pligt/ikke-pligt)?

• Er effekterne afhængige af kvaliteten af en virksomheds arbejdsmiljø

og/eller arbejdsmiljøarbejde, dvs. er effekterne af virkemidlerne afhængige

af, hvor godt arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet er, før virksom-

heden udsættes for virkemidlerne?

• Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og


Efter aftale med Arbejdstilsynet er det næstsidste spørgsmål om effekternes af-hængighed af kvaliteten af virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbej-de før udsættelsen for arbejdsmiljøreformens virkemidler taget ud af undersø-gelsen, da der ikke er indsamlet valide data om virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før reformen.

Figur 3.1 illustrerer, hvilket forløb og hvilke virkemidler der sættes fokus på i evalueringen. Den illustrerer dog ikke, hvordan virksomheder med arbejdsmil-jøcertifikat friholdes for virkemiddelforløbet.

Figuren viser, at en virksomhed i udgangspunktet har et arbejdsmiljø og et ar-bejdsmiljøarbejde, som er upåvirket af virkemidlerne.

Flow-diagram over virkemiddelforløbet



Virksomhedens

AM/AMA ved

screening

Virksomhedens

AM/AMA ved

tilpasset tilsyn

Udfald af

screening

Udfald af TT

Virksomhedens

forberedelse til

TT

Arbejds-

tilsynets

aktivitet

Arbejds-

tilsynets

aktivitet

Ingen påbud Almindelige påbud Rådgivningspåbud

Grøn smiley 1-2 formelle påbudUdtaget til TT

Virksomhedens

AM/AMA før varsling

Arbejds-

tilsynets

varsling

Virksomhedens

forberedelse til

screening

Virksomhedens

AM/AMA efter

opfølgning

Virksomhedens

opfølgning på

TT/påbud

Arbejdsmiljø-

rådgivers

aktivitet

Virksomhedens

opfølgning på

screeningen

Virksomhedens

efterkommelse

af påbuddene

Alm. + rådgivn.påbud

Figur 3.1 Virkemiddelforløbet, som evalueringen sætter fokus på.



Så bliver den udsat for det første virkemiddel i form af Arbejdstilsynets vars-ling af, at det screener alle virksomheder (uden arbejdsmiljøcertifikat). Dette får eventuelt virksomheden til at forberede sig til screeningen, og dette kan føre til en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Herefter bliver virksomheden udsat for det næste virkemiddel i form af Ar-bejdstilsynets screening. Screeningen afsluttes med, at Arbejdstilsynet enten giver virksomheden en grøn smiley, fordi der ikke er konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, giver virksomheden 1-2 formelle påbud, fordi der er konstateret 1-2 mangler i egenindsatsen, eller meddeler virksomheden, at den er udtaget til et tilpasset tilsyn, fordi der er konstateret, eller fordi der er mis-tanke om væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Hvis virksomheden får en grøn smiley behøver den ikke foretage sig yderligere, og dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde vil forblive uforandret. Virksom-heden kan imidlertid også vælge frivilligt at følge op på screeningen og gen-nemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter. Dette kan føre til forbedringer af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Hvis virksomheden modtager 1-2 formelle påbud er den forpligtet til at efter-komme påbuddene. Dette bør som minimum føre til en forbedring af dens ar-bejdsmiljøarbejde, da det jo netop er påbud om egenindsatsen, og kan også føre til forbedringer af arbejdsmiljøet, hvis den forbedrede egenindsats resulterer i nye løsninger i arbejdsmiljøet.

Hvis virksomheden er blevet udtaget til et tilpasset tilsyn vælger den eventuelt at forberede sig til det. Dette kan ligeledes føre til forbedringer af dens ar-bejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Herefter bliver virksomheden udsat for det næste virkemiddel i form af Ar-bejdstilsynets tilpassede tilsyn. Det tilpassede tilsyn afsluttes med, at Arbejds-tilsynet enten giver virksomheden en grøn smiley, fordi der ikke er konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, eller giver virksomheden påbud, herunder bl.a. almindelige påbud og rådgivningspåbud, fordi der er konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Hvis virksomheden får en grøn smiley behøver den ikke foretage sig yderligere, og dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde vil forblive uforandret. Virksom-heden kan imidlertid også vælge frivilligt at følge op på det tilpassede tilsyn og gennemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter. Dette kan føre til forbedringer af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Hvis virksomheden modtager påbud er den forpligtet til at efterkomme påbud-dene. Dette bør føre til en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmil-jøarbejde – afhængig af, hvad der er givet påbud om. Hvis virksomheden har modtaget rådgivningspåbud, er den forpligtet til at konsultere en autoriseret ar-bejdsmiljørådgiver, og efterkommelsen af påbuddet bør føre til forbedringer af såvel arbejdsmiljø som arbejdsmiljøarbejde.

Varsling af screening

Screening

Grøn smiley

1-2 formelle påbud

Udtagelse til tilpasset tilsyn

Tilpasset tilsyn

Grøn smiley

Påbud



4 Materialer og metoder

For at besvare evalueringsspørgsmålene så hurtigt som muligt og på det bedst mulige grundlag er evalueringen delt op i en række delundersøgelser. Hver del-undersøgelse har til formål at besvare udvalgte evalueringsspørgsmål på grund-lag af en udvalgt metode og i forhold til en udvalgt population af virksomheder. Ud over at give svar på evalueringsspørgsmålene så hurtigt som indfasningen af arbejdsmiljøreformen tillader det, giver denne fremgangsmåde også mulighed for metode-, datakilde- og forskertriangulering.

Tabel 4.1 giver en oversigt over de delundersøgelser, som evalueringen er delt op i.

Tabel 4.1 Oversigt over delundersøgelserne, som evalueringen af arbejdsmiljøreformen er delt op i, og

hvilke evalueringsspørgsmål, de belyser, hvilke datakilder og metoder de benytter, og hvordan de

afrapporteres.

Del-us. Evalueringsspørgsmål for samlet del-us. Datakilde og metode Afrapportering

1 1B1 2: Hvilken effekt har det på virksomheder-

nes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at

Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder

bliver screenet?

7: Hvilken effekt har det på virksomheder-


deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejds-

tilsynets hjemmeside i form af en smiley?

8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og

hæmmer virkemidlernes effekt på virksom-

hedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøar-

bejde?

9: Er effekterne afhængige af virksomheds-

størrelse, sektor, branche og BST-pligt?

Spørgeskema til 447 virksomheder fordelt

på tre grupper: (1) Virksomheder med

arbejdsmiljøcertifikat. (2) BST-pligtige

virksomheder, der screenes i 2006. (3)

Ikke BST-pligtige virksomheder med uop-

lyst screeningstidspunkt.

Arbejdspapir

November

2006

1B2 Telefonenquete med 150 deltagende virk-

somheder (ud af en pulje på 300), der

umiddelbart står over for at skulle scree-

nes.

Arbejdspapir

November

2007

- Samlet analyse af resultaterne fra delun-

dersøgelse 1B1 og 1B2.

Delrapport

Marts 2008

3 3B 3: Hvilken effekt har screeningsbesøget på

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejds-

miljøarbejde?

4: Hvilken effekt har det på de screenede

virksomheders arbejdsmiljø og arbejdsmil-

jøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at

det vil gennemføre et tilpasset tilsyn?



Casestudier omfattende 39 virksomheder,

der er blevet screenet eller har haft tilpas-

set tilsyn efter 1. april 2007.

Arbejdspapir

Maj 2008

3C Telefonenquete med 401 deltagende virk-

somheder (ud af en pulje på 800) inden

for samme population som i delundersø-

gelse 3B.

Arbejdspapir

November

2008

Opdeling i delunder-søgelser

Delundersøgelserne



Del-us. Evalueringsspørgsmål for samlet del-us. Datakilde og metode Afrapportering

3D Arbejdstilsynet giver dem rådgivningspå-

bud?



deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejds-

tilsynets hjemmeside i form af en smiley?




bejde?



Telefonenquete blandt 96 virksomheder,

der har haft tilpasset tilsyn, men som ikke

har modtaget påbud.

Arbejdspapir

Nov. 2006


dersøgelse 3B, 3C og 3D.

Delrapport

Maj 2009

4 4A 6: Hvilken effekt har det på virksomheder-


de modtager rådgivning fra en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver?




bejde?



Casestudier omfattende 30 virksomheder

med udståede rådgivningspåbud. Omfat-

ter telefoninterview med den involverede

arbejdsmiljørådgiver i hver case.

Arbejdspapir

Sep. 2008

4C Telefonenquete med 415 deltagende virk-

somheder (ud af en pulje på 800) inden

for samme population som i delundersø-

gelse 4A.

Arbejdspapir

Juni 2009

4D Casestudier omfattende 25 virksomheder

med udståede rådgivningspåbud. Omfat-

ter telefoninterview med den involverede

arbejdsmiljørådgiver i hver case.

Arbejdspapir

Oktober 2006


dersøgelse 4A, 4C og 4D.

Delrapport

Sep. 2009

5 5A 11: Har virkemidlerne en langsigtet effekt på

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejds-

miljøarbejde?




bejde?



Telefonenquete blandt 13 af de virksom-

heder, som medvirkede i delundersøgelse

3B.

Arbejdspapir

Juni 2009

5B Telefonenquete blandt 15 af de virksom-

heder, som medvirkede i delundersøgelse

4A.

Arbejdspapir

Juni 2009

5C Telefonenquete blandt 16 af de virksom-

heder med arbejdsmiljøcertifikat, som

medvirkede i delundersøgelse 1B1.

Arbejdspapir

Juni 2009


dersøgelse 5A, 5B og 5C.

Delrapport

Dec. 2009

Samlet

analyse

1: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen

på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde?




bejde?



Samlet analyse af resultaterne af delun-

dersøgelse 1, 3, 4 og 5.

Slutrapport

Februar 2010



Gennem de forskellige delundersøgelser sættes der med forskellige formål og med forskellige dataindsamlings- og analysemetoder fokus på forskellige dele af (virkemidler i) arbejdsmiljøreformen. Figur 4.1 illustrerer, hvor de forskelli-ge delundersøgelser har deres fokus i forhold til virkemidlerne og de aktiviteter, som de forventes at udløse i virksomhederne.

Generel information om

arbejdsmiljøreformen og

dens virkemidler

Arbejdsmiljø og

arbejdsmiljøarbejde førreformen/virkemidlerne


Screening

Tilpasset Tilsyn

Tilsynsrapport og eventuelt

påbud

Smiley

Modtagelse af tilbagemelding

om aftale med autoriseret

arbejdsmiljørådgiver

Modtagelse af tilbagemelding

om efterkommelse af påbud

Kontrolbesøg

Forberedelse til Tilpasset

Tilsyn

Opfølgning på Tilpasset Tilsyn

Opfølgning på påbud

Evt. aftale med autoriseret

arbejdsmiljørådgiver

Løsning af problem(er) og

efterkommelse af påbud

Tilbagemelding om

efterkommelse af påbud

Arbejdsmiljø og

arbejdsmiljøarbejde eftervirkemidlerne

Arbejds-

miljø-

certifikat

Forbered-

else til

screening

Delundersøgelse 1B1

Spørgeskema 2006

447 virksomheder

Delundersøgelse 1B2

Telefoninterviews 2007

150 virksomheder

Delundersøgelse 3B

Casestudier 2007-2008

39 virksomheder

Delundersøgelse 3C

Telefoninterviews 2008

401 virksomheder

Delundersøgelse 3DTelefoninterviews 2006

96 virksomheder

Delundersøgelse 4A

Casestudier 200830 virksomheder

Delundersøgelse 4C

Telefoninterviews 2008-2009415 virksomheder

Delundersøgelse 4D

Casestudier 2006

25 virksomheder

Delundersøgelse 5

Telefoninterviews 2008-2009

44 virksomheder

Figur 4.1 Oversigt over forløbet af virkemidler i arbejdsmiljøreformen, de aktiviteter i virksomhederne, som

virkemidlerne forventes at udløse, og delundersøgelserne i evalueringen.

De forskellige delundersøgelser sætter også fokus på forskellige populationer af danske virksomheder. Figur 4.2-Figur 4.8 illustrerer, hvilke populationer, som omfattes af de forskellige delundersøgelser.

Delundersøgelserne i forhold til virkemid-lerne og virksomhe-dernes aktiviteter

Delundersøgelserne i forhold til forskellige populationer



Alle virksomheder

Virksomheder uden

arbejdsmiljøcertifikat

Virksomheder med


Screenede virksomheder

Virksomheder ikke udtaget

til tilpasset tilsyn

Virksomheder udtaget til

tilpasset tilsyn

Virksomheder med påbud,

men uden rådgivningspåbudVirksomheder uden påbud

Virksomheder med

problempåbud

Virksomheder med

periodepåbud

Endnu ikke screenede

virksomheder

Figur 4.2 Populationerne i delundersøgelse 1B1, der er gennemført før serviceef-

tersynet af arbejdsmiljøreformen. De BST-pligtige og de ikke-BST-

pligtige virksomheder er begge en del af populationen "endnu ikke

screenede virksomheder".

Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

rådgivningspåbud

Virksomheder med

almindelige påbud og

rådgivningspåbud


virksomheder

Virksomheder med 1-2

formelle påbud

Virksomheder med

undersøgelsespåbud om

psykiske arbejdsmiljøforhold

Virksomheder med påbud

p.g.a. mange

arbejdsmiljøproblemer


p.g.a. komplekse



p.g.a. gentagne


Figur 4.3 Populationerne i delundersøgelse 1B2, der er gennemført efter service-

eftersynet af arbejdsmiljøreformen. De BST-pligtige og de ikke-BST-

pligtige virksomheder er begge en del af populationen "endnu ikke

screenede virksomheder".



Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

rådgivningspåbud

Virksomheder med


rådgivningspåbud


virksomheder


formelle påbud

Virksomheder med




p.g.a. mange



p.g.a. komplekse



p.g.a. gentagne


Figur 4.4 Populationerne i delundersøgelserne 3B, 3C og 5A, der er gennemført

efter serviceeftersynet af arbejdsmiljøreformen.

Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

problempåbud

Virksomheder med

periodepåbud


virksomheder

Figur 4.5 Populationerne i delundersøgelse 3D, der er gennemført før serviceef-

tersynet af arbejdsmiljøreformen.



Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

rådgivningspåbud

Virksomheder med


rådgivningspåbud


virksomheder


formelle påbud

Virksomheder med




p.g.a. mange



p.g.a. komplekse



p.g.a. gentagne


Figur 4.6 Populationerne i delundersøgelserne 4A, 4C og 5B, der er gennemført

efter serviceeftersynet af arbejdsmiljøreformen.

Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

problempåbud

Virksomheder med

periodepåbud


virksomheder

Figur 4.7 Populationerne i delundersøgelse 4D, der er gennemført før serviceef-




Alle virksomheder

Virksomheder uden


Virksomheder med






tilpasset tilsyn



Virksomheder med

rådgivningspåbud

Virksomheder med


rådgivningspåbud


virksomheder


formelle påbud

Virksomheder med




p.g.a. mange



p.g.a. komplekse



p.g.a. gentagne


Figur 4.8 Populationerne i delundersøgelse 5C, der er gennemført efter serviceef-


Tabel 4.2 viser henholdsvis antallet af virksomheder i de populationer, som indgår i evalueringen, og antallet af virksomheder, som indgår i de enkelte del-undersøgelser.

Informanterne i de deltagende virksomheder har i de kvalitative delundersøgel-ser som regel været ledelses- og medarbejderrepræsentanter. I de kvantitative undersøgelser er der en overvægt af ledelsesrepræsentanter, herunder sikker-hedsledere.

Dataindsamlingen i såvel de kvalitative delundersøgelser som i de kvantitative delundersøgelser baseret på telefoninterviews har været varetaget af professio-nelle arbejdsmiljøkonsulenter, jf. bilag 2. I forbindelse med virksomhedsbesø-gene er det tilstræbt at lade en arbejdsmiljøkonsulent med ekspertise på det el-ler de områder, som virksomheden eventuelt har modtaget påbud om, gennem-føre besøget, så der kunne gennemføres en professionel, faglig vurdering af på-buddet, løsningen og det resulterende arbejdsmiljø.

For at undgå, at vi kom til at evaluere os selv som autoriserede arbejdsmiljø-rådgivere, er virksomhederne i de kvalitative delundersøgelser udvalgt og for-delt blandt arbejdsmiljøkonsulenterne således, at ingen konsulent har fået en virksomhed, som den pågældende selv eller dennes kollegaer har været ar-bejdsmiljørådgiver for.

Antal virksomheder i populationer og stik-prøver

Informanterne

Dataindsamlerne

Habilitet



Tabel 4.2 Beskrivelse af populationerne i delundersøgelserne i evalueringen og antallet af virksomheder (p-

enheder) i henholdsvis populationen og stikprøven/delundersøgelsen.

Del-us. Beskrivelse af populationen Antal virksomheder

Populationen Stikprøven

1B1 (1) Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

(2) BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006

(3) Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt

254

11.392

51.423

130

144

173

1B2 (1) BST-pligtige virksomheder inden for bygge & anlæg

(2) Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher

n/a

n/a

71

73

3B Virksomheder, som er screenet og evt. har haft tilpasset tilsyn i perioden

1. april - 31. oktober 2007

8.512 39

3C Virksomheder, som er screenet og evt. har haft tilpasset tilsyn i perioden

1. april - 31. december 2007

7.140 401

3D Virksomheder, som er screenet i perioden 1. januar 2005 - 1. maj 2006,

og som har haft tilpasset tilsyn, og som ikke har modtaget en reaktion ved

det tilpassede tilsyn

6.632 96

4A Virksomheder, som har udstået rådgivningspåbud givet i perioden 1. maj

2007 - 1. oktober 2007 (ved mange overtrædelser og/eller ved komplekse

og alvorlige overtrædelser)

449 30

4C Virksomheder, som har udstået rådgivningspåbud givet i perioden 1. april

2007 - 1. april 2008 (ved mange overtrædelser og/eller ved komplekse og

alvorlige overtrædelser)

1.633 415

4D Virksomheder, som har udstået problempåbud, etårige periodepåbud eller

minimum fem ulykkespåbud givet i 2005

n/a 25

5A Virksomheder, der deltog i delundersøgelse 3B pga. 1-2 formelle påbud

efter screeningen, uden påbud efter det tilpassede tilsyn, eller med almin-

delige påbud efter det tilpassede tilsyn

15 13

5B Virksomheder, der deltog i delundersøgelse 4A pga. rådgivningspåbud

ved mange overtrædelser eller ved komplekse og alvorlige overtrædelser

30 15

5C Virksomheder, der deltog i delundersøgelse 1B1, fordi de havde arbejds-

miljøcertifikat

130 16



5 Varsling af screening

5.1 Indledning

I dette kapitel fremlægges og sammenholdes resultaterne af de undersøgelser, som belyser følgende evalueringsspørgsmål:

Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbej-

de, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet?

Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive

screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i begyndelsen

(2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den offentlliggjorte plan for

screening af brancherne, eller de blot ved, at de skal screenes engang i perio-

den 2005-2011?

I kapitlet sondres overordnet mellem virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat og virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Dette afspejler, at en effekt af den generelle information om arbejdsmiljøreformen og/eller af den konkrete vars-ling af screening kan være, at virksomheder erhverver sig et arbejdsmiljøcerti-fikat. Herved fritages de for screening. Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifi-kat vil derimod modtage et screeningsbesøg på et tidspunkt. I forhold til dem er spørgsmålet derfor, hvordan de reagerer på denne varsling.

5.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet

5.2.1 Om virkemidlet

Arbejdstilsynet (og andre aktører, bl.a. branchearbejdsmiljøråd, organisationer og BST'er) gør en indsats for at informere om, at Arbejdstilsynet screener alle virksomheder.

Arbejdstilsynet har som led i dets information bl.a. orienteret om, i hvilken rækkefølge forskellige brancher bliver screenet.18 Det har således været klart meldt ud, i hvilken rækkefølge virksomheder, som har haft BST-pligt, er blevet

18 Arbejdstilsynet: Virksomhederne screenes i en bestemt rækkefølge. http://www.at.dk/TILSYN/Screening/Virksomhederne-screenes-i-en-bestemt-rae.aspx?sc_lang=da (7. februar 2010).

Evalueringsspørgs-mål

Disposition

Information

Screeningsplan



screenet. Det har desuden været klart, at virksomheder i brancher, hvor der sker mange arbejdsulykker, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, hvor der er meget sygdom på grund af muskel- og skeletbesvær, og/eller hvor der er meget støj, vil blive screenet som nogle af de første.

5.2.2 Om effekter af virkemidlet

Varslingen af screeningen som sådan har ikke nogen effekter på en virksom-heds arbejdsmiljø eller arbejdsmiljøarbejde. Men hvis en virksomhed opfatter budskabet og vælger at forberede sig til screeningen ved at gennemføre nogle (arbejdsmiljø)tiltag, kan disse have effekter på arbejdsmiljøet og/eller arbejds-miljøarbejdet. Det samme er tilfældet, hvis virksomheden via varslingen bliver opmærksom på (nogle forhold i) arbejdsmiljøet, som den vil forbedre – scree-ning eller ej. En anden effekt er som nævnt, at virksomheden kan vælge at få et arbejdsmiljøcertifikat.

Vi har derfor undersøgt, i hvilket omfang virksomhederne har opfattet budska-bet om screening, i hvilket omfang, hvordan og hvorfor de har forberedt sig til screeningen, samt hvilke effekter forberedelserne har haft. I forhold til virk-somheder med arbejdsmiljøcertifikat har vi undersøgt, hvilken betydning frita-gelsen for screening mv. har betydet for erhvervelsen af certifikatet.

5.3 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat

5.3.1 Kendskab til screeninger

Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat bliver screenet af Arbejdstilsynet. For at øge sandsynligheden for at komme igennem screeningen uden et påbud eller uden at blive udtaget til tilpasset tilsyn, kan en virksomhed vælge at forbe-rede sig til screeningen. Lige som man kan vælge at køre sin bil på værksted, inden den skal til lovpligtigt eftersyn, for at fremme, at den passerer gennem synet uden anmærkninger.

Forudsætningen, for at virksomheder kan forberede sig til screeningen, er imid-lertid, at de kender til screeningen på forhånd. Vi har derfor undersøgt, om virksomhederne kender til Arbejdstilsynets screeninger.

Figur 5.1 sammenfatter, hvilket kendskab deltagerne fra de fire populationer i delundersøgelse 1 selv vurderer, at de har til Arbejdstilsynets screeninger.

Det fremgår, at:

• 43 procent af samtlige deltagere fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i 2006 medio 2006 mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 14 procent svarede, at de intet kender til screeningerne.

• 22 procent af samtlige deltagere fra de ikke-BST-pligtige virksomheder, der ikke kender deres screeningstidspunkt medio 2006 mente, at de kender

Forberedelse til screening eller er-hvervelse af ar-bejdsmiljøcertifikat

Fokus i undersøgel-sen

Delundersøgelse 1



en hel del eller meget til screeningerne. 27 procent svarede, at de intet ken-der til screeningerne.

• 26 procent af samtlige deltagere fra de BST-pligtige bygge- og anlægsvirk-somheder, der stod overfor at blive screenet i 2007-08 i efteråret 2007 mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 23 procent svarede, at de intet kender til screeningerne.

• Otte procent af samtlige deltagere fra de ikke-BST-pligtige virksomheder, der ikke kender deres screeningstidspunkt i efteråret 2007 mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 51 procent svarede, at de intet kender til screeningerne.

I gennemsnit (vægtet) vurderer 22 % ± 15 % af deltagerne, at de kender en hel del eller meget til virkemidlet. Omvendt svarer 30 % ± 16 %, at de intet kender til screeningerne. Budskabet om, at Arbejdstilsynet screener alle virksomheder, kan således siges at være blevet opfattet i et eller andet omfang af 70 procent af de undersøgte virksomheder.

Forskellene mellem populationerne antages at afspejle følgende forhold:

• Jo tættere på de varslede screeninger er, desto større er kendskabet til dem.

• Jo mere præcist tidspunktet for screeningerne er, desto større er kendskabet til dem.

• Virksomheder i nogle brancher er mere opmærksomme på arbejdsmiljø end virksomheder i andre brancher.



Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets screening af

virksomheder?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

BST-pligtige 2006

Ikke-BST-pligtige 2006

BST-pligtige 2007


Population

Svar

Intet Lidt eller noget En hel del eller meget

Figur 5.1 Andel af deltagerne fra de fire populationer i delundersøgelse 1, som

svarede henholdsvis "intet", "lidt eller noget" eller "en hel del eller me-

get" på et spørgsmål om deres kendskab til Arbejdstilsynets screening

af virksomheder.

Ovenstående vedrører deltagernes vurdering af deres eget kendskab til scree-ning. Tager man udgangspunkt i deltagernes besvarelse af en række indholds-mæssige spørgsmål om screening, viser det sig, at kendskabet er lidt anderledes end det, der fremgår ovenfor.

Reelt er det således under 40 procent af deltagerne, der kender Arbejdstilsynets screeninger – bedømt ud fra andelen med kendskab, der kan svare rigtigt på mindst et spørgsmål om screeninger, inden deres virksomhed selv er blevet screenet. Således er det i gennemsnit kun 14 % ± 13 % af deltagerne, der kan svare rigtigt på spørgsmålet om, hvilke virksomheder der bliver screenet. 25 % ± 10 % kan svare rigtigt på, hvor ofte virksomheder bliver screenet. Og 28 % ± 10 % kan svare rigtigt på, hvad det officielle formål med screeningerne er.

Figur 5.2 sammenfatter hvilket kendskab deltagerne fra de fire populationer i delundersøgelse 3C ultimo 2008 selv vurderer, at de har til Arbejdstilsynets screeninger.

Det fremgår, at 33 procent af samtlige deltagere mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 11 % svarede, at de intet kender til screeningerne. Budskabet om, at Arbejdstilsynet screener alle virksomheder, er således blevet opfattet i et eller andet omfang af 89 % af de undersøgte virksomheder.

Delundersøgelse 3C



Forhåndskendskab til Arbejdstilsynets screeninger

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Gruppe 6+7

Total

Undersøgelsesgruppe

Andel

Intet

Lidt eller noget

En hel del eller meget

Figur 5.2 Andel af deltagerne fra de fire populationer i delundersøgelse 3C, som

svarede henholdsvis "intet", "lidt eller noget" eller "en hel del eller me-

get" på et spørgsmål om deres kendskab til Arbejdstilsynets screening

af virksomheder. Gruppe 2 er virksomheder med 1-2 formelle påbud ef-

ter screeningen, gruppe 3 er virksomheder med en grøn smiley efter det

tilpassede tilsyn, gruppe 4 er virksomheder med almindelige påbud efter

det tilpassede tilsyn, og gruppe 6+7 er virksomheder med rådgivnings-

påbud efter det tilpassede tilsyn.

I den kvalitative delundersøgelse 3B havde 20 ud af de 39 deltagende virksom-heder, dvs. 50 procent, et forhåndskendskab til screeninger.

Blandt virksomhederne i delundersøgelse 3D, som bestod af virksomheder, der ikke fik påbud efter det tilpassede tilsyn (gruppe 3), var det 75 procent, som på forhånd var klar over, at Arbejdstilsynet gennemfører screening på samtlige virksomheder.

Blandt virksomhederne i delundersøgelse 4C, som bestod af virksomheder, der fik rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn, var det 83 procent, som kendte til Arbejdstilsynets screeninger på forhånd.

Af de fire forskellige bud fra delundersøgelse 3B, 3C, 3D og 4C på, hvor ud-bredt forhåndskendskabet til screeninger er, er buddene fra delundersøgelse 3C og 4C på henholdsvis 89 og 83 procent de mest aktuelle. De er desuden baseret på de største stikprøver, hvorfor de kan tillægges størst vægt af de fire. Af de to kan buddet fra delundersøgelse 3C betragtes som det mest repræsentative, da buddet fra delundersøgelse 4C udelukkende er baseret på virksomheder med rådgivningspåbud, som ifølge delundersøgelse 3C er de virksomheder med det ringeste forhåndskendskab til screeninger. Variationen mellem de fire delun-dersøgelser kan dog også afspejle, hvilke brancher der indgår i de fire delunder-søgelser, så de 89 procent gælder ikke nødvendigvis hele arbejdsmarkedet.

Delundersøgelse 3B

Delundersøgelse 3D

Delundersøgelse 4C

Sammenligninger



Sammenlignes delundersøgelse 1 og delundersøgelse 3C er andelene (hen-holdsvis 22 procent og 33 procent), som ifølge dem selv kender en hel del eller meget til screeninger af samme størrelsesorden, når man tager hensyn til usik-kerheden på tallene.

Derimod er andelen, som har opfattet budskabet om screeninger på 89 procent i delundersøgelse 3C bemærkelsesværdigt højere end andelen på 70 procent i delundersøgelse 1. Dette kan være udtryk for, at det generelle kendskab til screeninger øges med tiden, så der bliver færre og færre, der aldrig har hørt det mindste om screeninger. Det kan også – som tidligere påpeget – være en afspej-ling af, at kendskabet til screeninger er forskelligt fra branche til branche.

I Figur 5.3 er resultaterne af de enkelte delundersøgelser plottet ind på en tids-akse. Det fremgår, at der ikke er voldsomme forskelle på resultaterne fra de for-skellige delundersøgelser, når man tager højde for usikkerheden på tallene, og når man ser bort fra de ikke-BST-pligtige virksomheder, der indgik i delunder-søgelse 1B2 i 2007, og fra den kvalitative delundersøgelse 3B i 2007.

Figur 5.3 Virksomhedernes selvvurderede kendskab til screeninger ifølge delun-

dersøgelse 1B1, 3D, 1B2, 3B, 3C og 4C (i kronologisk rækkefølge).

Hvor der er to ens prikker over hinanden, repræsenterer den øverste

BST-pligtige virksomheder og den nederste ikke-BST-pligtige virksom-

heder.

Sammenfattende peger evalueringen således på, at 89 procent af alle virksom-heder ultimo 2009 har et vist kendskab til Arbejdstilsynets screeninger. For-skellene mellem BST-pligtige og ikke-BST-pligtige virksomheder indikerer, at kendskabet er afhængigt af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive screenet. Jo tættere på screeningstidspunktet virksomhederne er, desto større er andelen af virksomheder med kendskab til screeninger.

Sammenfatning



5.3.2 Aktiviteter som følge af kendskab

En af idéerne med arbejdsmiljøreformen er som nævnt, at virksomhederne skal motiveres til at bringe og dernæst holde arbejdsmiljøet "i orden", så de kan gå glat igennem Arbejdstilsynets kontroller i form af screeninger og eventuelt til-passet tilsyn. Det er derfor blevet undersøgt, hvad de virksomheder, som endnu ikke var blevet screenet, ville gøre og allerede havde gjort (på undersøgelses-tidspunktet) som forberedelse til screeningen.

Figur 5.4 sammenfatter, hvad deltagerne fra de fire stikprøver af endnu ikke screenede virksomheder i delundersøgelse 1 svarede, at de ville gøre for at for-berede sig på screeningen.

Hvad vil din virksomhed gøre for at forberede sig på at blive

screenet af Arbejdstilsynet?

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

BST-pligtige

2006

Ikke-BST-

pligtige 2006

BST-pligtige

2007

Ikke-BST-

pligtige 2007

Population

Andel, der vil gennemføre

aktiviteten

Intet

Besvare ATs selvtest

Kontakte en rådgiver

Informere medarbejderne

Etablere en SiO

Lave en APV

Løse problemer

Andet

Ved ikke

Figur 5.4 Andel af deltagerne fra de fire stikprøver i delundersøgelse 1, der sva-

rede, at deres virksomhed ville gennemføre en række aktiviteter for at

forberede sig på at blive screenet af Arbejdstilsynet.

Figur 5.5 sammenfatter, hvad deltagerne i delundersøgelse 1 svarede, at de alle-rede havde gjort som forberedelse til screeningen.

Delundersøgelse 1: Planlagte aktiviteter

Delundersøgelse 1: Gennemførte aktivi-teter



Hvad har din virksomhed allerede gjort for at forberede sig på

at blive screenet af Arbejdstilsynet?

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

BST-pligtige

2006

Ikke-BST-

pligtige 2006

BST-pligtige

2007

Ikke-BST-

pligtige 2007

Population

Andel, der har gennemført

aktiviteten

Intet

Besvaret ATs selvtest

Kontaktet en rådgiver

Informeret medarbejderne

Etableret en SiO

Lavet en APV

Løst problemer

Andet

Ved ikke

Figur 5.5 Andel af deltagerne fra de fire stikprøver i delundersøgelse 1, der sva-

rede, at deres virksomhed allerede havde gennemført en række aktivite-

ter for at forberede sig på at blive screenet af Arbejdstilsynet.

Undersøgelserne viser, at varslingen af screeningen først og fremmest får virk-somhederne til at gennemføre eller opdatere en APV. I gennemsnit (vægtet) for de fire stikprøver svarer 33 % ± 22 % af deltagerne således, at de vil lave en APV. 50 % ± 12 % svarer, at de har lavet en APV for at forberede sig på scree-ningen.

Andre aktiviteter, som virksomhederne typisk vil iværksætte eller har iværksat som følge af varslingen, er at informere medarbejderne (om screeningen), kon-takte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver (oftest BST) og besvare Arbejdstilsy-nets selvtest.

34 % ± 28 % af deltagerne svarer, at de intet vil gøre som forberedelse til en screening, og 26 % ± 14 % svarer, at de heller intet har gjort. Figur 5.4 viser, at det er det er deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder i 2007, som topper med svaret, at deres virksomhed intet vil gøre som forberedelse til screeningen. Andelen af deltagere fra de ikke-BST-pligtige virksomheder i 2007, som svarer sådan, ligger dog også meget højt. Figur 5.5 viser, at det er deltagerne fra de ikke-BST-pligtige virksomheder i 2007, som topper med svaret, at deres virk-somhed intet har gjort som forberedelse til screeningen.

Disse resultater kan tolkes således, at de ikke-BST-pligtige virksomheder i 2007 slet ikke er motiveret til at forberede sig på at blive screenet. Det kan fx være, fordi de mener, at deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er i orden. De BST-pligtige virksomheder i 2007, som jo er bygge- og anlægsvirksomhe-der, vil ikke forberede sig, fordi de allerede har gjort noget, som har gjort dem klar til at blive screenet. De har jo vidst i lang tid, at de skulle screenes, og ikke mindst hvornår de skulle screenes, så de har haft god tid til at forberede sig.

Sammenfattende om delundersøgelse 1



Der ses også en tendens til, at andelen af deltagere, der svarer, at de "intet" vil gøre og/eller "intet" har gjort, vokser fra 2006 til 2007. Fra undersøgelserne har vi ingen forklaringer på denne tendens, men et bud kunne være, at ambitionsni-veauet på arbejdsmiljøområdet er højere i de brancher, som var i fokus i 2006, end i de brancher, som var i fokus i 2007. I 2006 var der især mange deltagere fra hotel- og restaurationsbranchen, undervisningssektoren og "andre kollekti-ve, sociale og personlige serviceaktiviteter". I 2007 var der mange deltagere fra bygge- og anlægsbranchen, kontor og administration samt engroshandel.

38 procent af de virksomheder, der havde et forhåndskendskab til Arbejdstilsy-nets screeninger, forberedte sig ifølge delundersøgelse 3C på at blive screenet. Blandt samtlige virksomheder i delundersøgelse 3C er det 34 procent, som for-beredte sig til screeningen.

Med "forberedelse til screening" menes bevidste aktiviteter iværksat med det specifikke formål at klargøre virksomheden til at blive screenet. Dvs. alminde-ligt løbende arbejdsmiljøarbejde regnes ikke som forberedelse til screening i denne sammenhæng.

I delundersøgelse 3B forberedte syv ud af 39 virksomheder sig til screeningen. Det svarer til 18 procent.

I delundersøgelse 3D forberedte 31 procent af de deltagende virksomheder sig til screeningen. Virksomhederne endte alle uden påbud efter det tilpassede til-syn.

I delundersøgelse 4A forberedte seks ud af 30 virksomheder sig til screeningen. Det svarer til 20 procent.

I delundersøgelse 4C forberedte 27 procent af de deltagende virksomheder sig til screeningen.

Der er således god overensstemmelse med de fem delundersøgelser 3B, 3C, 3D, 4A og 4C med hensyn til andelen af virksomheder, som forberedte sig til screeningen, når man tager højde for usikkerheden på tallene.

Der er derimod ikke god overensstemmelse mellem på den ene side delunder-søgelse 1 og på den anden side delundersøgelse 3 og 4. Ifølge delundersøgelse 1 er det maksimalt 40 procent, som på interviewtidspunktet har svaret, at de intet har gjort for at forberede sig til screeningen. Det skulle omvendt betyde, at mindst 60 procent havde forberedt sig. Det er omkring en faktor to større end de andele, der blev fundet i delundersøgelse 3 og 4. Det vurderes, at resultater-ne fra delundersøgelse 3 og 4 er de mest retvisende. Vurderingen baseres på to forhold: For det første at fem uafhængige undersøgelser med forskellige meto-der viser det samme. For det andet at resultatet også blev fundet i to dybtgående kvalitative case-undersøgelser, nemlig delundersøgelse 3B og 4A.

Virksomhederne forberedte sig ifølge delundersøgelse 3C først og fremmest til screeningen for at undgå påbud fra Arbejdstilsynet, jf. Tabel 5.1. Andre væsent-lige grunde var, at den forestående screening var en god anledning til at gen-

Delundersøgelse 3C

Delundersøgelse 3B

Delundersøgelse 3D

Delundersøgelse 4A

Delundersøgelse 4C

Sammenligninger

Begrundelse for at forberede sig



nemgå arbejdsmiljøet, og at virksomhederne ville forbedre arbejdsmiljøet. Det er sjældent muligheden for at få en grøn smiley, der har motiveret virksomhe-derne til at forberede sig til screeningen.

Tabel 5.1 Virksomhedernes begrundelser for at forberede sig til Arbejdstilsynets screening i de fire

undersøgelsesgrupper i delundersøgelse 3C. Gruppe 2 er virksomheder med 1-2 formelle påbud

efter screeningen, gruppe 3 er virksomheder med en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, gruppe

4 er virksomheder med almindelige påbud efter det tilpassede tilsyn, og gruppe 6+7 er

virksomheder med rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn.

Hvad var årsagen til, at I forberedte jer til Ar-

bejdstilsynets screening? (Sæt gerne flere

krydser)

Gruppe 2

(N = 31)

Gruppe 3

(N = 43)

Gruppe 4

(N = 38)

Gruppe

6+7

(N = 25)

Total

(N = 137)

N % N % N % N % N %

At undgå påbud 14 45 34 79 19 50 21 84 88 64

At øge chancen for en grøn smiley 6 19 1 2 4 11 1 4 12 9

At forbedre arbejdsmiljøet 12 39 17 40 7 18 5 20 41 30

Det var en god lejlighed til at gennemgå arbejds-

miljøet 9 29 26 60 13 34 10 40 58 42

Andet 20 65 0 0 14 37 1 4 35 26

Ved ikke 0 0 1 2 1 3 1 4 3 2

Virksomhederne hyppigste begrundelse i delundersøgelse 3C for ikke at forbe-rede sig til screeningen var, at de mente, at deres arbejdsmiljø var i orden. Især virksomheder, som ikke fik påbud efter det tilpassede tilsyn, giver denne be-grundelse. Virksomheder, som fik rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn, gav følgende begrundelser: At de ikke havde ressourcer til at forberede sig, at det ville vente til efter screeningen, så de vidste hvilke forhold, der var proble-matiske, at de ikke kunne nå at forberede sig, og at de ikke vidste, hvordan de skulle forberede sig.

5.3.3 Effekt på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde

34 procent af de virksomheder i delundersøgelse 3C, som forberedte sig til screeningen, vurderer selv, at forberedelserne havde en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. Det svarer til 12 procent af samtlige virksomheder.

56 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som forberedte sig til screeningen, vurderer selv, at forberedelserne havde mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. Det svarer til 19 procent af samtlige virksomheder.

Sammenlagt 59 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som forbered-te sig til screeningen, vurderer selv, at forberedelserne havde en mærkbar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller deres arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 20 procent af samtlige virksomheder i delundersøgelse 3C.

Begrundelse for ikke at forberede sig

Effekt på arbejdsmil-jøet

Effekt på arbejdsmil-jøarbejdet

Effekt på arbejdsmil-jø og/eller arbejds-miljøarbejde



57 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som forberedte sig til screeningen, vurderer selv, at forberedelserne havde en betydning for screenin-gens udfald. Det svarer til 19 procent af samtlige virksomheder.

5.3.4 Forskelle mellem populationerne

Forhåndsantagelsen er, at der er forskel på BST-pligtige og ikke-BST-pligtige virksomheders kendskab til (de nye elementer i) arbejdsmiljøreformen såvel som de arbejdsmiljøaktiviteter, som de iværksætter som følge af arbejdsmiljø-reformen. Forventningen er, at de BST-pligtige virksomheders kendskab til re-formen er større end de ikke-BST-pligtige virksomheders. Forventningen er desuden, at andelen af BST-pligtige virksomheder, som har iværksat aktiviteter, er højere end andelen af ikke-BST-pligtige virksomheder, som har iværksat ak-tiviteter. Disse forventninger er begrundet med, at:

• screeningen af de to populationer af BST-pligtige virksomheder var i fuld gang på undersøgelsestidspunkterne i henholdsvis 2006 og 2007, dvs. ”truslen” var meget aktuel og overhængende.

• det har været offentliggjort siden arbejdsmiljøreformens vedtagelse, hvor-når de BST-pligtige brancher skulle screenes, mens det ikke er offentligt kendt, hvornår de andre brancher skal screenes, dvs. der har for de BST-pligtige virksomheder været tid til at planlægge at forberede sig på scree-ningen og at gøre det.

• mange BST'er har gjort en stor indsats for at informere deres medlemmer om arbejdsmiljøreformen – bl.a. for at holde på dem som kunder fremover.

• forskellige andre aktører – ud over BST – har gjort en stor indsats for at informere bygge- og anlægsvirksomhederne (der jo er BST-pligtige) om de forestående screeninger.

• de BST-pligtige virksomheder via deres BST-kontingent allerede har (be-talt for at have adgang til) arbejdsmiljørådgivning.

Sammenfattende har det i delundersøgelse 1 ikke været muligt at bekræfte hy-potesen om, at der er væsentlige forskelle mellem BST-pligtige virksomheders og ikke-BST-pligtige virksomheders kendskab til virkemidlerne i arbejdsmiljø-reformen og i deres arbejdsmiljøaktiviteter som reaktion på ”truslen” fra Ar-bejdstilsynet.

Vil man be- eller afkræfte hypoteserne, må man derfor gennemføre nye under-søgelser og tilvejebringe et større datagrundlag (eller slække kravene til, hvad der betegnes som signifikante forskelle i sine statistiske analyser).

Det er dog et gennemgående træk, at deltagerne fra de BST-pligtige virksom-heder i 2006-undersøgelsen skiller sig ud som nogen, der har et relativt godt kendskab til virkemidlerne, og at deres virksomheder skiller sig ud som nogen, der vil forberede sig og allerede har forberedt sig på at blive screenet.

Effekt på udfald af screeningen

Delundersøgelse 1



Tilsvarende er det et gennemgående træk, at deltagerne fra de ikke BST-pligtige virksomheder i 2007-undersøgelsen skiller sig ud som nogen, der har et forholdsvis ringe kendskab til virkemidlerne, og at deres virksomheder skiller sig ud som nogen, der i relativ ringe grad vil forberede sig og har forberedt sig på at blive screenet.

Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at de signifikante forskelle, der er fundet, såvel som manglen på signifikante forskelle mellem BST-pligtige og ikke-BST-pligtige virksomheder måske snarere skal forklares med andre karakteristika ved de omfattede brancher end ved BST-pligten. Det skal i al fald erindres, at de BST-pligtige virksomheder i 2006-undersøgelsen overvejende tilhørte træ- og møbelindustrien, papir- og papindustrien, trykkerier samt hotel- og restaura-tionsbranchen, mens de BST-pligtige virksomheder i 2007-undersøgelsen til-hørte bygge- og anlægsbranchen, der er kendt for at have store uløste problemer med sikkerhed og arbejdsmiljø.19 En hypotese er således, at hvis de BST-pligtige virksomheder i 2007-undersøgelsen havde tilhørt mere 'velordnede' brancher, havde der vist sig flere signifikante forskelle mellem BST-pligtige og ikke-BST-pligtige virksomheder i undersøgelserne.

Delundersøgelse 3B pegede på, at forhåndskendskabet er positivt korreleret med BST-medlemskab. Delundersøgelse 3D pegede på, at forhåndskendskabet er positivt korreleret med BST-pligt. Disse sammenhænge genfindes ikke i del-undersøgelse 3C – næsten tværtimod. Her kan forklaringen være, at delunder-søgelse 3C er den seneste af de tre delundersøgelser, og at BSTs betydning af-tager i takt med udfasningen af BST.

Der synes derimod at være en positiv korrelation mellem BST-pligt og forbere-delse i delundersøgelse 3C. Der synes ligeledes at være en positiv korrelation mellem BST-medlemskab ved begyndelsen af 2007 og forberedelse. Delunder-søgelse 3D peger ligeledes på en positiv korrelation mellem BST-pligt og forbe-redelse. I delundersøgelse 3B var tre af de syv virksomheder, som forberedte sig til screeningen, medlem af BST, mens de fire andre ikke var.

Sammenfattende peger evalueringen ikke på, at der er væsentlige forskelle mel-lem virksomheder med og uden tilknytning til BST for så vidt angår forhånds-kendskab til Arbejdstilsynets screening. Med hensyn til forberedelse til scree-ningen peger evalueringen på, at BST-pligtige virksomheder er mere tilbøjelige til at forberede sig end ikke-BST-pligtige.

5.3.5 Forskelle mellem virksomhedsstørrelserne

Forhåndsantagelsen er, at der er forskel på større og mindre virksomheders kendskab til (de nye elementer i) arbejdsmiljøreformen såvel som de arbejds-miljøaktiviteter, som de iværksætter som følge af arbejdsmiljøreformen. For-ventningen er, at de større virksomheders kendskab til reformen er større end de mindre virksomheders. Forventningen er desuden, at andelen af større virksom-

19 Jf. Arbejdstilsynets pressemeddelelse den 22. november 2007: "Nu må byggebranchen tage ved lære", http://www.at.dk/sw46610.asp.

Delundersøgelse 3

Sammenfatning



heder, som har iværksat aktiviteter, er højere end andelen af mindre virksomhe-der, som har iværksat aktiviteter. Disse forventninger er begrundet med, at de større virksomheder har flere ressourcer til arbejdsmiljøarbejdet end de mindre virksomheder.

Sammenfattende er hypotesen om, at der er forskel på større og mindre virk-somheders kendskab til virkemidlerne og de arbejdsmiljøaktiviteter, som de iværksætter som følge af arbejdsmiljøreformen, blevet bestyrket i delundersø-gelse 1.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad virksomhederne vil gøre for at forberede sig til screeningen, er der ingen nævneværdige forskelle i svarene mellem de tre virksomhedsstørrelser.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad virksomhederne har gjort for at forberede sig til screeningen, er der tendens til en afhængighed af størrelsen: Jo større virksomhed, desto større sandsynlighed for, at den har gjort noget for at forbe-rede sig. Der er desuden en svag tendens til, at jo større virksomhed, desto stør-re sandsynlighed for, at den har kontaktet en rådgiver, og at den har lavet en APV.

Den generelle tendens er, at andelen af store virksomheder (med 20 eller flere ansatte), som har kendskab til arbejdsmiljøcertificering, er større end andelen af mellemstore virksomheder (10-19 ansatte), som igen er større end andelen af små virksomheder (op til 9 ansatte).

Den generelle tendens er ligeledes, at andelen af store virksomheder, som har eller arbejder for at få et arbejdsmiljøcertifikat, er større end andelen af mel-lemstore virksomheder, som igen er større end andelen af små virksomheder.

Delundersøgelse 3B pegede på, at forhåndskendskabet til screening er positivt korreleret med virksomhedsstørrelse. Dette bekræftes af delundersøgelse 3D. I delundersøgelse 3C ses også en tendens, men forskellene mellem størrelses-grupperne er ikke statistisk signifikante. Det er derfor tvivlsomt, at virksom-hedsstørrelse har nogen afgørende betydning.

Delundersøgelse 3C peger på, at der ikke er en sammenhæng mellem virksom-hedsstørrelse og forberedelse til screeningen. I delundersøgelse 3D skiller virk-somheder med 20-49 ansatte sig ud ved, at de i højere grad end de andre stør-relsesgrupper forberedte sig til screeningen. Dette resultat er dog ikke statistisk signifikant. I delundersøgelse 3B havde tre af de syv virksomheder, som forbe-redte sig til screeningen, 10-19 ansatte, to havde 20-49 ansatte og to havde 50 eller flere ansatte. Dvs. der var ingen virksomheder med under 10 ansatte blandt de syv, der forberedte sig.

Sammenfattende peger evalueringen på, at virksomhedsstørrelse har en vis, men lille, betydning for kendskabet og forberedelsen til Arbejdstilsynets scree-ning.

Delundersøgelse 1

Delundersøgelse 3

Sammenfatning



5.3.6 Forskel mellem brancher

Der er ifølge delundersøgelse 3 ikke signifikant forskel mellem de forskellige brancher på virksomhedernes forhåndskendskab.

Derimod er der i delundersøgelse 3C signifikant forskel mellem brancherne med hensyn til andelen, der forbereder sig til screeningen: Andelen af virksom-heder, som forbereder sig til screeningen, er signifikant højere inden for bygge og anlæg (52 procent), end inden for undervisning og forskning (32 procent), service, social og sundhed (32 procent) samt industri, handel og transport (32 procent). Delundersøgelse 3D peger på, at handel og transport er en sektor, som kun i begrænset omfang forbereder sig til screeningen, mens offentlige institu-tioner og servicevirksomheder i højere grad forbereder sig.

5.3.7 Forskel mellem sektorer

Der synes ikke at være nogen forskel på tilbøjeligheden til at forberede sig til screeningen mellem den offentlige og den private sektor i delundersøgelse 3C. I delundersøgelse 3D er virksomheder i den offentlige sektor og i servicesektoren mere tilbøjelige til at forberede sig end virksomheder i industrisektoren og han-dels- og transportsektoren. Dette resultat er dog ikke statistisk signifikant.

5.4 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

5.4.1 Kendskabet til arbejdsmiljøcertifikatet

Arbejdsmiljøreformen fritager virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat for at blive screenet. BST-pligtige virksomheder, som erhverver sig et arbejdsmil-jøcertifikat, fritages ligeledes for BST-pligten. Endelig kan virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat få en særlig attraktiv arbejdsmiljø-smiley på Arbejds-tilsynets hjemmeside. Før serviceeftersynet af arbejdsmiljøreformen var det en grøn smiley, og efter serviceeftersynet er det en grøn smiley med krone. Bag-grunden for dette er en antagelse om, at virksomheder med et arbejdsmiljøcerti-fikat har et arbejdsmiljø og et arbejdsmiljøarbejde, der som minimum er i over-ensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og på visse punkter går længere.

Man er altså interesseret i, at så mange virksomheder som muligt erhverver sig et arbejdsmiljøcertifikat. Forudsætningen, for at virksomheder går efter et ar-bejdsmiljøcertifikat, er, at de kender til certifikatet. Vi har derfor i delundersø-gelse 1 undersøgt kendskabet til arbejdsmiljøcertifikatet blandt virksomheder, som ikke havde et certifikat, og som stod over for at blive screenet inden for en kortere eller længere horisont.

Tabel 5.2 viser, at 5-8 procent af virksomhederne i de undersøgte populationer kender en hel del eller meget til arbejdsmiljøcertifikatet, og at 46-63 procent intet kender til certifikatet. Det er altså maksimalt halvdelen af virksomhederne i målgruppen og måske kun en tiendedel, der har et kendskab, som gør, at de kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de skal have et arbejdsmiljøcerti-fikat for bl.a. at blive fritaget for screening.

Virkemidlerne

Kendskabet blandt screeningsparate virksomheder



Tabel 5.2 Virksomhedernes kendskab til arbejdsmiljøcertificering.

Hvor meget kender du

til arbejdsmiljøcertifice-

ring?

BST-pligtige virk-

somheder i 2006

(N=140)

%

Ikke-BST-pligtige

virksomheder i

2006

(N=169)

%

BST-pligtige B&A-

virksomheder i

2007

(N=71)

%

Ikke-BST-pligtige

virksomheder i

2007

(N=73)

%

Intet 46 50 58 63

Lidt eller noget 47 42 37 29

En hel del eller meget 7 8 5 8

Total 100 100 100 100

5.4.2 Erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat

Tabel 5.3 viser, at 3-6 procent af virksomhederne i de undersøgte populationer i delundersøgelse 1 allerede har et arbejdsmiljøcertifikat. 1-7 procent arbejder på at få et. Slår man disse to andele sammen, svarer det nogenlunde til den andel, som kender en hel del eller meget til arbejdsmiljøcertificering, når man tager højde for den usikkerhed, der knytter sig til tallene. Dvs. at højst 4-11 procent (summen af de to nævnte andele i Tabel 5.3) af virksomhederne kan være ble-vet motiveret af arbejdsmiljøreformens virkemidler til at erhverve sig et ar-bejdsmiljøcertifikat.

Tabel 5.3 Virksomhedernes erhvervelse af et arbejdsmiljøcertifikat.

Har din virksomhed et

arbejdsmiljøcertifikat?

BST-pligtige virk-

somheder i 2006

(N=141)

%

Ikke-BST-pligtige

virksomheder i

2006

(N=173)

%

BST-pligtige B&A-

virksomheder i

2007

(N=71)

%

Ikke-BST-pligtige

virksomheder i

2007

(N=73)

%

Ja 6 3 4 3

Nej, men vi arbejder på at

få det

5 4 7 1

Nej 70 73 89 86

Ved ikke 18 20 0 10

Total 100 100 100 100

5.4.3 Motivation for erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat

De virksomheder i delundersøgelse 1, som havde et arbejdsmiljøcertifikat, eller som arbejdede på at få det, blev spurgt om, hvorfor de havde eller ville have et certifikat.

De hyppigste svar i de fire populationer, som vi undersøgte, var i prioriteret rækkefølge:

Motiverede andele

Delundersøgelse 1



• Et ønske om at systematisere arbejdsmiljøarbejdet • Et ønske eller krav fra moderselskab/øverste ledelse eller kunder • Fritagelse for screening

Fritagelsen for screeningen er således ikke det, der motiverer virksomheder til at indføre et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem og få et arbejdsmiljøcertifi-kat.

Næsten samme billede fik vi, da vi i delundersøgelse 1B1 medio 2006 spurgte repræsentanter for 127 virksomheder, som ifølge en liste fra Arbejdstilsynets hjemmeside havde et arbejdsmiljøcertifikat, hvad de vigtigste grunde til, at de-res virksomhed havde et arbejdsmiljøcertifikat, var.

De tre hyppigste grunde viste sig at være:

• Et ønske om at systematisere arbejdsmiljøarbejdet • Et ønske eller krav fra moderselskab/øverste ledelse • Fritagelse for arbejdsmiljøafgift

Sidstnævnte grund afspejler, at nogle af virksomhederne har haft et arbejdsmil-jøcertifikat i flere år. 61 % har således fået deres arbejdsmiljøcertifikat i 2003 eller tidligere, dvs. før arbejdsmiljøreformen blev vedtaget.

De hyppigste grunde for de pågældende virksomheder til at forny arbejdsmiljø-certifikatet næste gang er:

• Et ønske om at systematisere arbejdsmiljøarbejdet • Et ønske eller krav fra moderselskab/øverste ledelse • Fritagelse for screening

Svarene fra delundersøgelse 1B1 blev bekræftet, da vi i delundersøgelse 5C ultimo 2008 kontaktede en del af virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat igen.

Den hyppigste begrundelse for at indføre et certificeret arbejdsmiljøledelsessy-stem er, at virksomheden vil profilere sig internt over for medarbejderne og/eller eksternt over for kunder og samarbejdspartnere. For nogle virksomhe-der handler det bl.a. om ikke at blive sorteret fra på grund af mistanke om dår-ligt arbejdsmiljø, når kunder skal vælge leverandør, eller lønmodtagere skal vælge virksomhed.

Et andet hyppigt motiv er, at virksomheden gennem et bedre og mere systema-tisk arbejdsmiljøarbejde vil opnå et godt arbejdsmiljø. De fleste virksomheder, som har anført dette motiv, er karakteriseret ved at tilhøre nogle brancher, hvor arbejdsmiljøet normalt betragtes som farligt eller nedslidende.

I to cases er baggrunden, at kunder og samarbejdspartnere direkte efterspørger et arbejdsmiljøcertifikat. Her er der altså ikke bare tale om profilering på mar-kedet, men en betingelse for at beholde vigtige kunder. Begge virksomheder er store produktionsvirksomheder.

Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

Delundersøgelse 5C



De kommunale virksomheder, der er undersøgt i delundersøgelse 5C, beretter alle, at deres certificering har været en del af en certificering af alle kommunens enheder. Det er karakteristisk, at interviewpersonen i disse cases ikke kender den præcise baggrund for, at kommunen er arbejdsmiljøcertificeret. Bortset fra en enkelt case er det også interessant at bemærke, at interviewpersonerne ikke er specielt begejstrede for arbejdsmiljøcertificeringen.

I de fleste cases har det ikke influeret på beslutningen om at indføre et certifice-ret arbejdsmiljøledelsessystem, at virksomheden kunne slippe for BST-pligten og for screening, samt at den kunne få en grøn smiley med krone. Bortset fra en enkelt case gælder dette således bl.a. de virksomheder, som har indført et certi-ficeret arbejdsmiljøledelsessystem for at opnå et bedre arbejdsmiljø. Kun for en enkelt af de virksomheder, som har fået et arbejdsmiljøcertifikat for at profilere sig, har screeningsfritagelsen og den grønne smiley med krone haft en betyd-ning.

I nogle få cases har det spillet ind, at virksomheden kunne slippe for screening og få en grøn smiley med krone. Det gælder bl.a. i et par af casene med kom-munale virksomheder.

I en enkelt case har det betydet noget, at virksomheden slap for BST-pligten. Der er tale om en stor bygge- og anlægsvirksomhed, som i øvrigt indførte certi-ficeret arbejdsmiljøledelse for ikke at risikere at blive frasorteret af potentielle kunder på grund af manglende certifikat.

Sammenfattende peger evalueringen på, at arbejdsmiljøreformens virkemidler i form af den grønne smiley med krone, fritagelsen for screening og fritagelsen for BST-pligten ikke har spillet nogen nævneværdig rolle for virksomheders overvejelser om at erhverve sig et arbejdsmiljøcertifikat.

De hyppigste grunde til at erhverve sig et arbejdsmiljøcertifikat er i stedet:

• Et ønske om at systematisere arbejdsmiljøarbejdet • Et ønske eller krav fra moderselskab/øverste ledelse

5.5 Sammenfatning

Dette kapitel har belyst følgende evalueringsspørgsmål:


de, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet?

Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive

screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i begyndelsen

(2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den offentliggjorte plan for

screening af brancherne, eller de blot ved, at de skal screenes engang i perio-

den 2005-2011?

Sammenfatning




Spørgsmålet er blevet besvaret i forhold til virksomheder, der ikke går efter at blive fritaget fra screeningen, og virksomheder, der går efter at blive fritaget ved hjælp af et arbejdsmiljøcertifikat.

Figur 5.6 viser, at de fleste virksomheder i delundersøgelse 3C havde opfattet budskabet om, at Arbejdstilsynet screener alle virksomheder. En tredjedel af alle virksomhederne forberedte sig til screeningen. Godt en tiendedel oplevede en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet. Knap en femtedel oplevede en mærkbar effekt på arbejdsmiljøarbejdet. En femtedel oplevede i sidste ende en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet. De kvalitative case-studier indikerer, at virksomhederne sjældent overdriver effekterne.

89 % opfatter

budskabet

89 %

38 % gennemfører

aktiviteter

34 %

34 % har effekt på

arbejdsmiljøet

12 %

56 % har effekt på

arbejdsmiljøarbejdet

19 %

59 % har effekt på

arbejdsmiljø og/eller


20 %

Information om at

Arbejdstilsynet

screener alle

N = 401

Figur 5.6 Effekten af, at der informeres om, at Arbejdstilsynet screener alle virk-

somheder.

Kendskabet til screeninger synes at være afhængigt af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive screenet. Jo tættere på et kendt screeningstidspunkt virk-somhederne er, desto større er andelen af virksomheder med kendskab til scree-ninger. Det samme gælder med hensyn til forberedelsen til screeningen.

Arbejdsmiljøreformens virkemidler i form af den grønne smiley med krone, fritagelsen for screening og fritagelsen for BST-pligten har ikke spillet nogen nævneværdig rolle for virksomheders overvejelser om at erhverve sig et ar-bejdsmiljøcertifikat.

Effekter af varsling af screening

Effekter i forhold til arbejdsmiljøcertifikat



6 Screening

6.1 Indledning


Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde?

Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og arbejds-

miljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset til-

syn?

I kapitlet sondres overordnet mellem de tre mulige kombinationer af screening og udfald (eller konsekvens, som Arbejdstilsynet kalder det) af screening, som findes. Dette afspejler, at virksomheders arbejdsmiljøaktiviteter og dermed ef-fekten på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet ikke afhænger alene af Ar-bejdstilsynets screeningsbesøg, men også af Arbejdstilsynets konklusion på be-søget.



Arbejdstilsynet beskriver screeningen som en hurtig gennemgang af virksom-hedens arbejdsmiljø.20 Screeningen har til formål at identificere de virksomhe-der, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer, så de kan blive udtaget til et grundigt tilsyn – et såkaldt tilpasset tilsyn.

En screening varer i gennemsnit to timer. Arbejdstilsynet foretrækker, at både ledelses- og sikkerheds-/medarbejderrepræsentanter fra virksomheden deltager i screeningen. Screeningen gennemføres dog også i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre.

20 Arbejdstilsynet: Screening. http://www.at.dk/sw13468.asp (20. februar 2009).


Disposition

Visitation til tilpasset tilsyn

Deltagere



Screeningen indledes med et møde, hvor Arbejdstilsynet og virksomhedernes repræsentanter planlægger forløbet.21 Derefter gennemgår Arbejdstilsynet virk-somheden. Fokus i gennemgangen er på de arbejdsmiljøproblemer, som ifølge Arbejdstilsynet er typiske for branchen. Der er dog altid fokus på psykisk ar-bejdsmiljø. Ulykker, muskel- og skeletbesvær og støj er også højt prioriteret. På mødet eller under gennemgangen vurderer Arbejdstilsynet også virksomhedens arbejdspladsvurdering og organisering af arbejdsmiljøarbejdet.

En screening kan have tre udfald:22

• Arbejdstilsynet kan konstatere, at virksomheden ingen arbejdsmiljøpro-blemer har. Virksomheden får en grøn smiley.

• Arbejdstilsynet kan konstatere, at virksomheden har højst to problemer med dens egenindsats, f.eks. en mangelfuld arbejdspladsvurdering eller en mangelfuld sikkerhedsorganisation. Virksomheden får 1-2 formelle påbud og en gul smiley.

• Arbejdstilsynet kan konstatere, at virksomheden har eller kan have væsent-lige arbejdsmiljøproblemer og/eller tre eller flere problemer med egenind-satsen. Virksomheden udtages til tilpasset tilsyn.

Ved grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen kan Arbejdstilsynet også give virksomheden et strakspåbud eller et forbud.

Hvis virksomheden har haft BST-pligt, ophører denne, når virksomheden er blevet screenet.


Screeningsbesøget som sådan har ikke nogen effekter på en virksomheds ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Men hvis en virksomhed vælger at følge op på screeningen med nogle (arbejdsmiljø)tiltag, kan disse have effekter på ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Virksomhedens motivation for at følge op på screeningen afhænger af flere for-hold. Udfaldet af screeningen forventes at spille en stor rolle: En virksomhed, som er udtaget til tilpasset tilsyn, forventes at have en højere motivation for at følge op på screeningen (i form af forberedelse til det tilpassede tilsyn) end en virksomhed, som har fået en grøn smiley. En virksomhed, som har fået 1-2 formelle påbud er forpligtet til at følge op på screeningen (i form af løsning af de problemer, der er givet påbud om).

21 Arbejdstilsynet: Sådan forløber screeningen. http://www.at.dk/sw35583.asp (20. februar 2009). 22 Arbejdstilsynet: Konsekvenserne af en screening. http://www.at.dk/sw35589.asp (20. februar 2009).

Screeningsforløbet

Udfald

BST-pligt ophører

Effekt af opfølgning

Motivation for op-følgning



Motivationen for at følge op på screeningen kan også afhænge af den dialog, som har fundet sted mellem virksomheden og Arbejdstilsynet under screenin-gen. Dialogen kan desuden have betydning for, hvordan virksomheden følger op på screeningen: Har Arbejdstilsynet eksempelvis meget konkret udpeget de forhold, som Arbejdstilsynet finder problematiske, og som er årsag til, at virk-somheden udtages til tilpasset tilsyn, og har Arbejdstilsynet samtidig givet virk-somheden nogle råd om, hvordan den kan forbedre de problematiske forhold, kan man forvente, at virksomhedens opfølgning på screeningen i et eller andet omfang retter sig mod disse forhold under inddragelse af de gode råd.

Vi har derfor undersøgt, hvordan screeningen er forløbet ifølge virksomheder-ne, om og hvordan virksomhederne har fulgt op på screeningen, og hvilke ef-fekter opfølgningen i givet fald har haft.

6.3 Screening og grøn smiley

6.3.1 Datagrundlag

Effekterne af screeningen på virksomheder, som modtager en grøn smiley efter screeningen (gruppe 1), er kun blevet belyst ved hjælp af fem cases i den kvali-tative delundersøgelse 3B. Det er således begrænset, hvad der kan siges om ef-fekterne i denne gruppe af virksomheder.

Når effekterne ikke er belyst kvantitativt i for eksempel delundersøgelse 3C, er forklaringen, at gruppen er relativt uinteressant i evalueringssammenhæng, for-di virksomhederne kun i begrænset omfang er udsat for Arbejdstilsynets virke-midler.

6.3.2 Aktiviteter

Fire ud af de fem virksomheder i delundersøgelse 3B, som modtog en grøn smiley i direkte forlængelse af screeningen, fordi Arbejdstilsynet intet havde at udsætte på deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde (gruppe 1), valgte at følge op på screeningen.


Én ud af de fem virksomheder, som deltog i delundersøgelse 3B, fordi de havde fået en grøn smiley efter screeningen, vurderer selv, at dens arbejdsmiljø er blevet forbedret som følge af det forløb, den har været igennem. To af de fem virksomheder vurderer selv, at deres arbejdsmiljø er uforandret. De sidste to virksomheder kunne ikke besvare spørgsmålet.

Evaluator vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret i tre af de fem tilfælde. I de sidste to tilfælde er arbejdsmiljøet uforandret.

To ud af de fem virksomheder vurderer selv, at deres arbejdsmiljøarbejde er blevet forbedret som følge af det forløb, de har været igennem. En af de fem


Begrænset data-grundlag

Frivillig opfølgning

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøarbejde



vurderer selv, at arbejdsmiljøarbejdet er uforandret, og de sidste to kunne ikke besvare spørgsmålet.

Evaluator vurderer, at der er sket en forbedring i to af de fem tilfælde, mens arbejdsmiljøarbejdet i de sidste tre tilfælde er uforandret.

6.4 Screening og 1-2 formelle påbud

6.4.1 Aktivitet

80 procent af virksomhederne, som modtog 1-2 formelle påbud (gruppe 2), vurderer i delundersøgelse 3C, at det helt eller delvist var væsentlige forhold, Arbejdstilsynet interesserede sig for under screeningen.

97 procent af virksomhederne havde i delundersøgelse 3C på interviewtids-punktet efterkommet Arbejdstilsynets påbud eller var i gang med det. De sidste tre procent havde enten klaget over påbuddet eller var flyttet, hvorfor de mente, at påbuddet ikke længere var relevant.

I den kvalitative delundersøgelse 3B havde alle fem deltagende virksomheder med 1-2 formelle påbud også fulgt op på screeningen (og påbuddene), da vi besøgte dem.


21 procent af virksomhederne, som deltog i delundersøgelse 3C, fordi de havde fået 1-2 formelle påbud efter screeningen, og som har fulgt op på Arbejdstilsy-nets screening, vurderer selv, at opfølgningen på screeningen og efterkommel-sen af Arbejdstilsynets påbud har haft en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. Andelen svarer til 20 procent af samtlige virksomheder med 1-2 formelle på-bud.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer to ud af de fem virksomheder med 1-2 formelle påbud, at deres arbejdsmiljø er blevet forbedret. To af de fem vurderer, at det er uforandret, mens den sidste virksomhed ikke kunne besvare spørgsmålet. Evaluator vurderer at arbejdsmiljøet er blevet forbedret i tre af de fem virksomheder, mens det er uforandret i de sidste to virksomheder.

I den kvantitative delundersøgelse 3C vurderer 30 procent af virksomhederne, som modtog 1-2 formelle påbud efter screeningen, og som fulgte op på scree-ningen, at opfølgningen og efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud har haft en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. Andelen svarer til 29 procent af samtlige virksomheder, som modtog 1-2 formelle påbud.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer to ud af de fem virksomheder, som modtog 1-2 formelle påbud, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet forbedret. To af de fem vurderer, at det er uforandret, mens den sidste ikke kunne besvare spørgsmålet. Evaluator vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet forbedret i tre ud af de fem tilfælde, og at det er uforandret i de sidste to tilfælde.

Virksomhedernes vurdering af Ar-bejdstilsynets fokus

Efterkommelse af påbud

Arbejdsmiljø




Sammenlagt 33 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som modtog 1-2 formelle påbud efter screeningen, vurderer selv, at opfølgningen og efter-kommelsen havde en mærkbar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller deres arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 32 procent af samtlige virksomheder i delundersøgelse 3C.

6.5 Screening og meddelelse om tilpasset tilsyn

6.5.1 Aktiviteter

78 procent af virksomhederne i de tre grupper i delundersøgelse 3C, som blev udtaget til tilpasset tilsyn, vurderer, at det helt eller delvist var væsentlige for-hold, Arbejdstilsynet interesserede sig for under screeningen.

De fleste virksomheder (74 procent) i de tre grupper fulgte ifølge delundersø-gelse 3C op på screeningen ved at forberede sig til det tilpassede tilsyn.

I den kvalitative delundersøgelse 3B fulgte 24 ud af de 29 virksomheder, som blev udtaget til tilpasset tilsyn, op på screeningen. Det svarer til 83 procent. Dette er af samme størrelsesorden som resultatet i delundersøgelse 3C.

I den kvantitative delundersøgelse 4C fulgte 53 procent af virksomhederne op på screeningen. Den lavere andel sammenlignet med delundersøgelse 3C er formentlig reel og hænger sammen med, at disse virksomheder senere i virke-middelforløbet alle modtog rådgivningspåbud.

I den kvalitative delundersøgelse 4D fulgte 8 ud af 18 virksomheder op på screeningen. Det svarer til 44 procent. Dette er af samme størrelsesorden som resultatet i delundersøgelse 4C og afspejler igen, at virksomhederne i denne delundersøgelse alle var udvalgt efter, at de havde modtaget rådgivningspåbud.

Syv procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som blev udtaget til til-passet tilsyn, kunne ikke forberede sig til det tilpassede tilsyn, fordi det tilpas-sede tilsyn blev gennemført i umiddelbar forlængelse af screeningen.

En stor del af de virksomheder i delundersøgelse 3C, som kunne forberede sig, men ikke gjorde det, gjorde det ikke, fordi de mente, at deres arbejdsmiljø var i orden. Halvdelen af de virksomheder i undersøgelsen, som havde denne be-grundelse for ikke at forberede sig, viste sig at have ret: Arbejdstilsynet gav dem en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn.

57 procent af alle virksomheder i delundersøgelse 3C, der blev udtaget til til-passet tilsyn (svarende til 77 procent af dem, der forberedte sig), forsøgte i de-res forberedelser til det tilpassede tilsyn først og fremmest at afhjælpe de pro-blemer og mangler, som de opfattede, at Arbejdstilsynet havde udpeget under screeningen. Mindst 20 procent løste et eller flere materielle arbejdsmiljøpro-blemer, og mindst tre procent løste et eller flere immaterielle problemer.

Arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde


Andel med forbere-delse til tilpasset til-syn

Sammenfald af screening og tilpasset tilsyn

Begrundelse for manglende forbere-delse

Afhjælpning af pro-blemer udpeget af Arbejdstilsynet



Hvis virksomhederne under screeningen modtog vejledning fra Arbejdstilsynet om, hvordan de mulige påpegede problemer kunne løses, var det i høj grad sty-rende for, hvordan de forberedte sig til det tilpassede tilsyn. 23 procent af virk-somhederne i delundersøgelse 3C oplevede imidlertid ikke, at Arbejdstilsynet udpegede et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer under screeningen, og 21 procent af alle virksomheder (svarende til 32 procent af dem, der oplevede, at Arbejdstilsynet udpegede problemer) oplevede ikke, at Arbejdstilsynet gav dem vejledning om, hvordan problemerne kunne løses. 15 procent (svarende til 23 procent af dem, der oplevede, at Arbejdstilsynet udpegede et eller flere kon-krete arbejdsmiljøproblemer) oplevede slet ikke, at de havde en dialog med Ar-bejdstilsynet om de udpegede problemer. Det viser sig, at det især er de virk-somheder, som efter det tilpassede tilsyn fik rådgivningspåbud, der oplevede, at de ikke fik vejledning eller havde en dialog med Arbejdstilsynet. Det er især de virksomheder, som efter det tilpassede tilsyn fik almindelige påbud, som ople-vede, at de havde en dialog med Arbejdstilsynet, og at de fik vejledning.

En ting er imidlertid, om virksomhederne oplevede, at Arbejdstilsynet udpege-de konkrete problemer under screeningen, som de kunne forsøge at løse inden det tilpassede tilsyn. Noget andet er, om de problemer, som virksomhederne opfattede, at Arbejdstilsynet udpegede, er de samme, som Arbejdstilsynet note-rede som årsag for udtagelse til tilpasset tilsyn, og som Arbejdstilsynet derfor fokuserede på ved det tilpassede tilsyn. Dette spørgsmål er i delundersøgelse 3D blevet undersøgt i forhold til de virksomheder, som endte med ikke at få påbud. Det viser sig, at der er fuld overensstemmelse mellem virksomhedernes opfattelse og udtagelsesårsagen i 59 procent af casene. I 14 procent af casene opfattede virksomhederne mere, end Arbejdstilsynet noterede. I de resterende 15 procent af casene opfattede virksomhederne noget helt andet end det, Ar-bejdstilsynet noterede som udtagelsesårsag. Hvis disse 15 procent gennemførte forberedelsesaktiviteter i overensstemmelse med deres opfattelse, ville det altså ikke have hjulpet dem til at undgå et eller flere påbud. De andre virksomheder havde derimod muligheden for at gennemføre aktiviteter, der kunne afværge påbud.

Det viser sig imidlertid, at det kun er 21 procent af alle virksomheder, der gen-nemførte aktiviteter før det tilpassede tilsyn, som er i fuld overensstemmelse med udtagelsesårsagen eller -årsagerne. 15 procent gennemførte aktiviteter, som delvist var i overensstemmelse med udtagelsesårsagerne. Otte procent gennemførte aktiviteter, som ikke var i overensstemmelse med udtagelsesårsa-gerne. For 33 procent af virksomhedernes vedkommende kan det ikke vurderes, om deres aktiviteter var i overensstemmelse med udtagelsesårsagerne. Det er især virksomheder, som endte med at få rådgivningspåbud, der gennemførte aktiviteter, som slet ikke eller kun delvist kunne afværge påbud. Virksomheder, som endte med at få almindelige påbud, var bedst til at gennemføre aktiviteter, som var egnede til at afværge påbud. Det hænger godt sammen med, at det især er dem, der oplevede at have en god dialog med Arbejdstilsynet under scree-ningen om de udpegede problemer.

Virksomhedernes hyppigste begrundelse for at forberede sig til det tilpassede tilsyn er ifølge delundersøgelse 3C, at de ville undgå påbud fra Arbejdstilsynet,

Dialogen med Ar-bejdstilsynet

Virksomhedernes opfattelse af Ar-bejdstilsynets udta-gelsesårsager

Sammenhængen mellem udtagelsesår-sagerne og virksom-hedernes forberedel-se

Begrundelse for at forberede sig



jf. Tabel 6.1. 69 procent af virksomhederne, der blev udtaget til tilpasset tilsyn, giver denne begrundelse.

88 procent af virksomhederne, som ingen påbud fik efter det tilpassede tilsyn, 41 procent af virksomhederne, som fik almindelige påbud efter det tilpassede tilsyn, og 75 procent af virksomhederne, som fik rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn, giver denne begrundelse.

En anden hyppig begrundelse er, at de gerne vil forbedre arbejdsmiljøet. 43 procent af alle virksomheder, der blev udtaget til tilpasset tilsyn, giver denne begrundelse.

Tabel 6.1 Virksomhedernes begrundelser for at forberede sig til Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn ifølge

delundersøgelse 3C. Gruppe 3 er virksomheder med en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn,

gruppe 4 er virksomheder med almindelige påbud efter det tilpassede tilsyn, og gruppe 6+7 er

virksomheder med rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn.

Hvad var årsagerne til at I forberedte jer til Arbejdstilsynets

tilpassede tilsyn? (Sæt gerne flere krydser) Gruppe 3

(N = 77)

Gruppe 4

(N = 73)

Gruppe

6+7

(N = 73)

Total

(N = 223)

N % N % N % N %

At undgå påbud 68 88 30 41 55 75 153 69

At øge chancen for en grøn smiley 13 17 7 10 5 7 25 11

At forbedre arbejdsmiljøet 47 61 13 18 37 51 97 43

Andet 1 1 42 58 7 10 50 22

Ved ikke 0 0 4 5 0 0 4 2


36 procent af de virksomheder i delundersøgelse 3C, som blev udtaget til til-passet tilsyn, og som forberedte sig til det tilpassede tilsyn, vurderer, at forbe-redelserne til det tilpassede tilsyn havde en mærkbar effekt på deres arbejdsmil-jø. Andelen svarer til 27 procent af samtlige virksomheder, som blev udtaget til tilpasset tilsyn.

40 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som blev udtaget til tilpas-set tilsyn, og som forberedte sig til det tilpassede tilsyn, vurderer, at deres for-beredelser til det tilpassede tilsyn, havde en mærkbar effekt på deres arbejds-miljøarbejde. Andelen svarer til 30 procent af samtlige virksomheder, som blev udtaget til tilpasset tilsyn.

Sammenlagt 53 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som forbered-te sig til det tilpassede tilsyn, vurderer selv, at forberedelserne havde en mærk-bar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller deres arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 40 procent af samtlige virksomheder i delundersøgel-se 3C, som blev udtaget til tilpasset tilsyn.

Arbejdsmiljø





70 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som blev udtaget til tilpas-set tilsyn, og som forberedte sig til det tilpassede tilsyn, vurderer, at deres for-beredelse til det tilpassede tilsyn har haft en betydning for udfaldet af det tilpas-sede tilsyn. Dette dækker over, at 83 procent af virksomhederne uden påbud efter det tilpassede tilsyn, 78 procent af virksomhederne med almindelige på-bud efter det tilpassede tilsyn og 47 procent af virksomhederne med rådgiv-ningspåbud efter det tilpassede tilsyn vurderer, at deres forberedelse til det til-passede tilsyn har haft en betydning. Virksomheder med rådgivningspåbud ad-skiller sig signifikant fra de to andre grupper.

6.5.3 Virksomhedsstørrelse

De mindste virksomheder med 1-9 ansatte er ifølge delundersøgelse 3C mindre tilbøjelige til at forberede sig til det tilpassede tilsyn end de større virksomhe-der.

6.5.4 Branche

Der er ikke statistisk signifikante forskelle mellem brancherne, hvad angår virksomhedernes tilbøjelighed til at forberede sig til det tilpassede tilsyn.

6.5.5 Sektor

Der er ikke statistisk signifikante forskelle på tilbøjeligheden til at forberede sig til det tilpassede tilsyn mellem den offentlige og den private sektor, hvad angår virksomhedernes tilbøjelighed til at forberede sig til det tilpassede tilsyn.

6.5.6 BST

Der ses heller ikke statistisk signifikante forskelle på tilbøjeligheden til at for-berede sig til det tilpassede tilsyn mellem BST-pligtige og ikke-BST-pligtige brancher og mellem virksomheder med og uden tilknytning til BST i begyndel-sen af 2007.

6.6 Sammenfatning


Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde?

Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og arbejds-

miljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset til-

syn?

Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvilken effekt virkemidlet "screening" har på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, skal man være op-mærksom på, at Arbejdstilsynets konklusion på besøget, dvs. om virksomheden

Udfaldet af det til-passede tilsyn




skal have en grøn smiley, 1-2 formelle påbud eller udtages til tilpasset tilsyn, er en uadskillelig del af virkemidlet. Effekterne – i første omgang i form af virk-somhedernes arbejdsmiljøaktiviteter og i næste omgang i form af forbedringer af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet – afhænger nemlig i høj grad af Arbejdstilsynets konklusion. Dels fordi konklusionen meddeles virksomheden som afslutning på screeningen. Dels fordi der under selve screeningen "varmes op" til konklusionen i dialogen mellem Arbejdstilsynet og virksomheden.

Virksomheder, som modtager en grøn smiley i direkte forlængelse af screenin-gen, har ikke haft nogen arbejdsmiljøproblemer – i al fald ikke af en karakter, som Arbejdstilsynet har hjemmel til at påtale. Man kunne derfor forvente, at screeningsbesøget ikke har haft nogen effekter på deres arbejdsmiljø og ar-bejdsmiljøarbejde. Det viser sig imidlertid, at mange af disse virksomheder føl-ger op på screeningsbesøget ved at gennemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter. Disse aktiviteter resulterer nogle gange i mærkbare forbedringer af virksomhe-dernes arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Da datamaterialet, der belyser denne gruppe af virksomheder, er meget lille, giver det ikke mening at kvantifi-cere andelene af virksomheder, som følger op, og som oplever effekter af akti-viteterne. Det kan bare konstateres, at screeningsbesøget kan have og ofte har positive effekter på arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde selv i de virk-somheder, som ifølge Arbejdstilsynet har det bedste arbejdsmiljø.

Virksomheder, som modtager 1-2 formelle påbud i direkte forlængelse af screeningen, har ikke haft nogen materielle arbejdsmiljøproblemer, men der-imod op til to mangler i deres egenindsats. Det kan f.eks. dreje sig om, at der mangler en APV, at den APV, der findes, er mangelfuld, eller at der ikke er etableret en sikkerhedsorganisation i henhold til arbejdsmiljølovgivningens be-stemmelser herom.

Figur 6.1 viser, at så godt som alle virksomheder i undersøgelsen, som modtog 1-2 formelle påbud, gennemførte nogle aktiviteter for at efterkomme Arbejds-tilsynets påbud. Knap en tredjedel oplevede en mærkbar effekt på deres ar-bejdsmiljøarbejde. En femtedel oplevede en mærkbar effekt på deres arbejds-miljø. Knap en tredjedel oplevede i sidste ende en mærkbar effekt på deres ar-bejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. I de cases, hvor evaluator har haft mu-lighed for at studere forholdene i dybden, har evaluator en mere positiv vurde-ring af effekterne end virksomhederne selv.

Screening og grøn smiley

Screening og 1-2 formelle påbud



Screening + 1-2

formelle påbud

N = 100

97 % gennemfører

aktiviteter

97 %

21 % har effekt på

arbejdsmiljøet

20 %

30 % har effekt på


29 %

33 % har effekt på



32 %

Figur 6.1 Effekten af, at Arbejdstilsynet screener virksomheder og giver 1-2 for-

melle påbud.

Figur 6.2 viser, at tre fjerdedele af alle virksomheder, som fik meddelelse om, at de blev udtaget til et tilpasset tilsyn, gennemførte nogle aktiviteter for at for-berede sig til det tilpassede tilsyn. Godt en fjerdedel oplevede en mærkbar ef-fekt på deres arbejdsmiljø. Knap en tredjedel oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. To femtedele oplevede i sidste ende en effekt på ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Screening +

udtagelse til tilpasset

tilsyn

N = 301

74 % gennemfører

aktiviteter

74 %

36 % har effekt på

arbejdsmiljøet

27 %

40 % har effekt på


30 %

53 % har effekt på



40 %

Figur 6.2 Effekten af, at Arbejdstilsynet screener virksomheder og udtager dem til

tilpasset tilsyn.

Screening og medde-lelse om tilpasset tilsyn



I sidste ende førte screeningsbesøget til forbedring af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet i 40 procent af de virksomheder, som blev udtaget til til-passet tilsyn.



7 Tilpasset tilsyn

7.1 Indledning



de, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud?

Et rådgivningspåbud er en af de reaktioner, som Arbejdstilsynet kan tage i an-vendelse, hvis det i forbindelse med et tilpasset tilsyn viser sig, at en virksom-hed har væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Så selv om evalueringsspørgsmålet udelukkende går på effekten af rådgivningspåbud, behandler vi i dette kapitel virkemidlet "tilpasset tilsyn" for at bevare den fokus på det samlede virkemid-delforløb, som der er lagt op til med Figur 3.1 og igennem kapitel 5-6.

I kapitlet sondres overordnet mellem tre mulige kombinationer af tilpasset til-syn og udfald (eller konsekvens, som Arbejdstilsynet kalder det) af et tilpasset tilsyn, nemlig foruden rådgivningspåbud også den grønne smiley og almindeli-ge påbud. Dette afspejler, at virksomheders arbejdsmiljøaktiviteter og dermed effekten på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet ikke afhænger alene af Ar-bejdstilsynets tilsynsbesøg, men også af Arbejdstilsynets konklusion på besø-get.



Arbejdstilsynet beskriver det tilpassede tilsyn som et grundigt tilsyn af virk-somhedens arbejdsmiljø.23 Et tilpasset tilsyn gennemføres på virksomheder, hvor screeningen har vist, at der er eller kan være væsentlige arbejdsmiljøpro-blemer. Formålet er at kontrollere, om virksomhederne overholder arbejdsmil-jølovgivningen og at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Screeningen og det tilpassede tilsyn skal ses som et samlet tilsynsforløb. Det betyder, at det tilpassede tilsyn tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøproblemer, der blev afdækket ved screeningen.

23 Arbejdstilsynet: Tilpasset tilsyn. http://www.at.dk/sw5470.asp (20. februar 2009).


Disposition

Grundigt tilsyn



En virksomhed modtager senest 14 dage før det tilpassede tilsyn en skriftlig meddelelse fra Arbejdstilsynet om, at Arbejdstilsynet kommer på besøg. Fristen kan være kortere, og det tilpassede tilsyn kan blive foretaget i direkte forlæn-gelse af screeningen, men så er det i begge tilfælde efter aftale mellem virk-somheden og Arbejdstilsynet.

Et tilpasset tilsyn varer i gennemsnit tre-fire timer. Arbejdstilsynet foretrækker, at både ledelses- og sikkerheds-/medarbejderrepræsentanter fra virksomheden deltager i det tilpassede tilsyn. Tilsynet gennemføres dog også i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre.

Det tilpassede tilsyn indledes med et møde, hvor Arbejdstilsynet orienterer om, hvordan det tilpassede tilsyn vil forløbe.24 Derefter gennemgår Arbejdstilsynet virksomhedens arbejdsmiljø med udgangspunkt i de arbejdsmiljøproblemer, der blev identificeret ved screeningen.

Hvis det tilpassede tilsyn viser, at virksomheden har væsentlige arbejdsmiljø-problemer, vil Arbejdstilsynet reagere.25 Arbejdstilsynet har følgende reakti-onsmuligheder:26

• Forbud • Strakspåbud • Påbud med frist • Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø • Rådgivningspåbud27

- om undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforhold - ved mange overtrædelser - ved komplekse og alvorlige overtrædelser - ved gentagne overtrædelser - til bygherrer om komplekse og alvorlige overtrædelser

• Afgørelse uden påbud • Administrative bøder • Politianmeldelse • Vejledning

I forbindelse med evalueringen af arbejdsmiljøreformen er der fokus på påbud med frist (kaldet almindelige påbud) og rådgivningspåbud, jf. også kapitel 8.

Det tilpassede tilsyn afsluttes med, at Arbejdstilsynet orienterer virksomheden om konsekvenserne af tilsynet. Virksomheden får bl.a. at vide, om den kan for-vente at modtage påbud. Virksomheden får også at vide, hvilken smiley den får på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. kapitel 9. Cirka 14 dage efter tilsynet sen- 24 Arbejdstilsynet: Sådan forløber tilsynet. http://www.at.dk/sw35632.asp (20. februar 2009). 25 Arbejdstilsynet: Konsekvenserne af et tilpasset tilsyn. http://www.at.dk/sw35636.asp (20. februar 2009). 26 Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynets reaktioner ved et tilsyn. http://www.at.dk/sw13465.asp (20. februar 2009). 27 Arbejdstilsynet: Rådgivningspåbud. http://www.at.dk/sw13494.asp (20. februar 2009).

Anmeldt besøg

Deltagere

Forløbet af det til-passede tilsyn

Udfald



der Arbejdstilsynet informationerne skriftligt til virksomheden. Herefter har virksomheden fire uger til at klage, hvis den er uenig i Arbejdstilsynets reakti-on/afgørelse.


Det tilpassede tilsyn som sådan har ikke nogen effekter på en virksomheds ar-bejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Men hvis en virksomhed vælger at føl-ge op på det tilpassede tilsyn med nogle (arbejdsmiljø)tiltag, kan disse have effekter på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Virksomhedens motivation for at følge op på det tilpassede tilsyn afhænger af flere forhold. Udfaldet af det tilpassede tilsyn forventes at spille en stor rolle. En virksomhed, som modtager påbud – enten almindelige påbud eller rådgiv-ningspåbud – er forpligtet til at følge op på det tilpassede tilsyn (i form af løs-ning af de problemer, der er givet påbud om), mens en virksomhed, der modta-ger en grøn smiley, ikke er forpligtet, men til gengæld kan være motiveret til at følge op for at være sikker på at beholde den grønne smiley.

Motivationen for at følge op på det tilpassede tilsyn kan også afhænge af den dialog, som har fundet sted mellem virksomheden og Arbejdstilsynet under screeningen. Har Arbejdstilsynet eksempelvis under det tilpassede tilsyn givet nogle gode råd om, hvad virksomheden også kunne have nytte af at gøre eller gøre anderledes i forhold til arbejdsmiljøet, så kan man forvente, at selv en virksomhed, som modtager en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, kan være motiveret til at følge op på det tilpassede tilsyn. Dialogen kan desuden have betydning for, hvordan virksomheden følger op på det tilpassede tilsyn. Har Arbejdstilsynet eksempelvis givet virksomheden nogle råd om, hvordan den kan forbedre de forhold, som den får påbud om, kan man forvente, at virksom-hedens opfølgning på det tilpassede tilsyn/efterkommelse af påbuddet i et eller andet omfang bygger på de gode råd.

Vi har derfor undersøgt, hvordan det tilpassede tilsyn er forløbet ifølge virk-somhederne, om og hvordan virksomhederne har fulgt op på det tilpassede til-syn, og hvilke effekter opfølgningen i givet fald har haft.

7.3 Tilpasset tilsyn og grøn smiley

7.3.1 Forløbet af det tilpassede tilsyn

84 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C, som ikke fik påbud efter det tilpassede tilsyn, vurderer, at det helt eller delvist var væsentlige forhold, Arbejdstilsynet interesserede sig for under det tilpassede tilsyn, jf. Figur 7.1.

Effekt af opfølgning

Motivation for op-følgning





Figur 7.1 Virksomhedernes vurdering af Arbejdstilsynets fokus under det tilpas-

sede tilsyn ifølge virksomhederne uden påbud efter det tilpassede tilsyn

i delundersøgelse 3C (N = 98).

15 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C oplevede, at Arbejdstilsy-net udpegede et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer. De 15 procent sva-rer til 15 virksomheder. Heraf oplevede tre, at Arbejdstilsynet udelukkende ud-pegede ergonomiske problemer. Disse tre virksomheder er ikke blevet spurgt om følgende forhold, da Arbejdstilsynet havde en særlig fremgangsmåde over for dem. Af de 12 øvrige virksomheder oplevede:

• 11 (92 procent), at de havde en dialog med Arbejdstilsynet om de udpege-de problemer

• otte (67 procent), at Arbejdstilsynet gav dem vejledning om, hvordan de udpegede problemer kunne løses

• tre (25 procent), at Arbejdstilsynet oplyste dem om, hvor de kunne hente yderligere råd og vejledning om, hvordan de udpegede problemer kunne løses.

79 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C vurderer, at forløbet af det tilpassede tilsyn var godt eller meget godt.

Den høje tilfredshed med det tilpassede tilsyn kan illustreres med følgende cita-ter fra delundersøgelse 3B:

"Det tilpassede tilsyn var meget positivt. Arbejdstilsynet guider virksomheden i

den rigtige retning. Det var positivt med vejledning i en behagelig tone."

Arbejdsgiver, mellemstort jord-, beton- og belægningsfirma

Virksomhedernes oplevelse af det til-passede tilsyn

Udsagn



"Både forløbet og udfaldet var helt i orden. Vi havde gjort en masse, og Ar-

bejdstilsynet sagde, at det kunne ses."

Arbejdsgiver, lille VVS-firma

"Screeningen forløb rimeligt og fornuftigt. Arbejdstilsynet talte om APV-kravet

og viste et eksempel på, hvordan det skulle gøres. Et tilpasset tilsyn var den

eneste mulige og rimelige konklusion på screeningen. Det tilpassede tilsyn for-

løb fint. Arbejdstilsynet var meget samarbejdsorienteret og gav nogle få og

enkle råd. Udfaldet var meget tilfredsstillende. Jeg var overrasket over, at vi

kunne få en grøn smiley. Jeg havde ventet nogle påbud og måske et rådgiv-

ningspåbud."

Sikkerhedsleder, stort mejeri

7.3.2 Aktiviteter

54 procent af virksomhederne uden påbud efter det tilpassede tilsyn i delunder-søgelse 3C har på interviewtidspunktet fulgt op på det tilpassede tilsyn, selv om de ikke fik påbud at efterkomme. De to hyppigste begrundelser for at følge op på det tilpassede tilsyn er, at virksomhederne vil have et godt arbejdsmiljø, og at Arbejdstilsynet udpegede nogle væsentlige forhold, som virksomhederne finder det værd at arbejde videre med. 73 procent af de virksomheder, som har fulgt op på det tilpassede tilsyn, har helt eller delvist fulgt Arbejdstilsynets råd og vejledning. Det svarer til 40 procent af alle virksomheder uden påbud.

I delundersøgelse 3D er virksomhederne uden påbud også blevet spurgt, om de havde gjort noget i forhold til arbejdsmiljøet eller den måde, de arbejder med arbejdsmiljøet på, efter det tilpassede tilsyn. 15 ud af 68 virksomheder (22 pro-cent) har intet gjort, mens 78 procent har gjort noget.

Forskellen mellem resultatet i delundersøgelse 3C og resultatet i delundersøgel-se 3D er statistisk signifikant. Forklaringen på forskellen kan ligge i, at der ikke er blevet spurgt om præcist det samme i de to delundersøgelser.

11 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C uden påbud efter det tilpas-sede tilsyn valgte at konsultere en rådgiver i forbindelse med deres opfølgning på det tilpassede tilsyn.


62 procent af de virksomheder i delundersøgelse 3C uden påbud efter det til-passede tilsyn, som har fulgt op på det tilpassede tilsyn, vurderer, at indsatsen har haft mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. Det svarer til 34 procent af samt-lige virksomheder med grøn smiley efter det tilpassede tilsyn.

Frivillig opfølgning

Sammenligning

Frivillig brug af ar-bejdsmiljørådgivning

Arbejdsmiljø



To ud af de i alt fire virksomheder uden påbud efter det tilpassede tilsyn, som deltog i den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer, at deres arbejdsmiljø er blevet forbedret, mens én af de fire vurderer, at arbejdsmiljøet er uforandret, og én ud af de fire ikke kan vurdere det. Evaluator vurderer, at arbejdsmiljøet er blevet forbedret i tre af de fire virksomheder, og at det er uforandret i den sid-ste.

68 procent af de virksomheder i delundersøgelse 3C uden påbud efter det til-passede tilsyn, som har fulgt op på det tilpassede tilsyn, vurderer, at indsatsen har haft en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. Det svarer til 37 pro-cent af samtlige virksomheder med en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer tre ud af de fire virksomheder uden påbud, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet forbedret. Den sidste virksomhed vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet er uforandret. Evaluator vurderer ligeledes, at det er forbedret i tre virksomheder og uforandret i én.

I delundersøgelse 3D er virksomhederne blevet spurgt, om forløbet med scree-ning og tilpasset tilsyn har ændret deres måde at arbejde med arbejdsmiljø på. 47 virksomheder (50 procent) svarer ja, og 46 virksomheder (50 procent) svarer nej.

Når der tages hensyn til usikkerheden på tallene, er der ikke forskel på resulta-terne fra delundersøgelse 3C og 3D.

Sammenlagt 77 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C uden påbud efter det tilpassede tilsyn, som fulgte op på det tilpassede tilsyn, vurderer selv, at opfølgningen havde en mærkbar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller de-res arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 42 procent af samtlige virksomheder i delundersøgelse 3C, som fik en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn.

7.4 Tilpasset tilsyn og almindelige påbud


63 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med almindelige påbud vurderer, at det helt eller delvist var væsentlige forhold, Arbejdstilsynet interes-serede sig for under det tilpassede tilsyn, jf. Figur 7.2.







sede tilsyn ifølge virksomhederne med almindelige påbud efter det til-

passede tilsyn i delundersøgelse 3C (N = 102).

32 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C oplevede, at Arbejdstilsy-net udpegede et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer. De 32 procent sva-rer til 33 virksomheder. Heraf oplevede fem, at Arbejdstilsynet udelukkende udpegede ergonomiske problemer. Disse fem virksomheder er ikke blevet spurgt om følgende forhold, da Arbejdstilsynet havde en særlig fremgangsmåde over for dem. Af de 28 øvrige virksomheder oplevede:


• 23 (82 procent), at Arbejdstilsynet gav dem vejledning om, hvordan de ud-pegede problemer kunne løses

• 19 (68 procent), at Arbejdstilsynet oplyste dem om, hvor de kunne hente yderligere råd og vejledning om, hvordan de udpegede problemer kunne løses.


Variationen i virksomhedernes vurdering af forløbet af det tilpassede tilsyn og dialogen med Arbejdstilsynet kan illustreres med følgende citater fra delunder-søgelse 3B:

"Ved screeningen mødte to meget bestemte herrer – en erfaren og en ny tilsyns-

førende – frem fra Arbejdstilsynet. De noterede en masse ned under besøget,

men vi fik ikke nogen mulighed for at få at vide, hvad de noterede. Screeningen

og Arbejdstilsynets opførsel var som sådan fair, for det, de fandt, var relevant.

Men screeningen var helt uden nogen form for dialog eller gode råd til foran-


Udsagn



dringer. Det var en blandet fornøjelse. Det tilpassede tilsyn var meget mere

rimeligt. Det foregik i en meget bedre tone med mere dialog. Generelt var det

en god oplevelse. Udfaldet var rimeligt. Det er ok med påbuddet."

Arbejdsleder, stor maskinindustrivirksomhed

"Det er fornuftigt nok, at Arbejdstilsynet fører kontrol, men det, der blev lagt

vægt på under besøget, havde ingen relevans for sikkerheden. Jeg oplever, at

Arbejdstilsynet ikke stiller ens krav til alle: For nogle måneder siden var Ar-

bejdstilsynet på screeningen hos en nabo med samme biltype som min, og han

fik ikke nogen påbud."

Arbejdsgiver, lille godstransportfirma

"Det tilpassede tilsyn var fornuftigt. Vi er enige i påbuddene. Vi er dog uenige i

lagergennemgangen. Vi havde faktisk i forvejen gjort en del for at forbedre la-

geret, men det blev ikke nævnt. Arbejdstilsynet kunne godt være mere rosende

og ikke kun kigge på det, der ikke er i orden. Samlet set har forløbet været en

dårlig oplevelse. Der har manglet information. Vi kunne ønske os en dialog i

stedet for. På slutmødet efter det tilpassede tilsyn blev det ikke nævnt, at vi ville

få påbud om tunge løft og det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende kan vi se, at

vi fik disse påbud, og det overraskede os. Der var ikke overensstemmelse mel-

lem slutmødet og slutresultatet."

Sikkerhedsrepræsentant, stort isolerings- og installationsfirma

"Vi er blevet pålagt en stor arbejdsbyrde, og det ændrer ikke rigtigt noget for

os. Det var unødvendigt og meget generende, at screeningen foregik uanmeldt.

Vi måtte hive lærere ud fra undervisningen. Tilpasset tilsyn var vi glade for,

fordi vi kunne snakke med de tilsynsførende. Screeningen var kontrolløragtig."

Souschef, lille undervisningsinstitution

Ud over en variation ses det også af citaterne, at virksomhederne som regel har nuancerede vurderinger af det samlede forløb, dialogen med Arbejdstilsynet og de påbud, som de har modtaget.

52 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C vurderer, at alle eller nogle af påbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer, jf. Figur 7.3.

Virksomhedernes vurdering af påbud-dene



Figur 7.3 Virksomhedernes vurdering af, om Arbejdstilsynets påbud vedrørte væ-

sentlige arbejdsmiljøproblemer ifølge virksomhederne med almindelige

påbud efter det tilpassede tilsyn i delundersøgelse 3C (N = 102).

7.4.2 Aktiviteter

Tre ud af de 102 virksomheder med almindelige påbud i delundersøgelse 3C havde på interviewtidspunktet ikke efterkommet Arbejdstilsynets påbud og var heller ikke i gang med det. To virksomheder vidste ikke, hvor langt de var kommet med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. 82 procent af de virksom-heder, som har efterkommet eller er i gang med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, har helt eller delvist fulgt Arbejdstilsynets råd og vejledning. Det svarer til 78 procent af alle virksomheder med almindelige påbud.

51 procent af virksomhederne med almindelige påbud var på interviewtids-punktet i gang med eller havde gjort noget i forhold til deres arbejdsmiljø ud over at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. De to hyppigste begrundelser for at gennemføre ekstra indsatser er, at virksomhederne vil have et godt arbejdsmiljø (25 procent af alle virksomheder med almindelige påbud), og at Arbejdstilsynet udpegede nogle væsentlige forhold, som virksomhederne finder det værd at ar-bejde videre med (12 procent).

19 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med almindelige påbud ef-ter det tilpassede tilsyn valgte at konsultere en arbejdsmiljørådgiver i forbindel-se med efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud. Den hyppigste begrundelse for at gøre det er, at virksomheden vurderede, at den manglede kompetencer.


49 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med almindelige påbud vurderer, at deres arbejde med at følge op på det tilpassede tilsyn og med at ef-terkomme Arbejdstilsynets påbud har haft en mærkbar effekt på deres arbejds-

Efterkommelse af påbud

Ekstra indsatser

Frivillig brug af ar-bejdsmiljørådgivning

Arbejdsmiljø



miljø. Da nogle få virksomheder ikke efterkom Arbejdstilsynets påbud, svarer det til 47 procent af samtlige virksomheder med almindelige påbud. Lige så stor en andel vurderer, at deres indsats ikke har haft nogen mærkbar effekt.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer fire ud af de seks virksomheder med almindelige påbud, at deres arbejdsmiljø er blevet forbedret. De to andre vurderer, at det er uforandret. Evaluator vurderer ligeledes, at arbejdsmiljøet er forbedret i fire tilfælde og uforandret i to tilfælde.

Af delundersøgelse 3C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljø, hænger sammen med virksomhedernes oplevelse af, om Arbejdstilsynets påbud vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer: Virk-somheder, der mener, at alle eller nogle af påbuddene vedrørte væsentlige ar-bejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at deres arbejdsmiljø er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af påbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmil-jøet er uforandret frem for forbedret.

55 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med almindelige påbud vurderer, at deres indsats har haft en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøar-bejde. 43 procent vurderer, at deres indsats ikke har haft en mærkbar effekt på arbejdsmiljøarbejdet. De 55 procent svarer til 52 procent af samtlige virksom-heder med almindelige påbud, da nogle få virksomheder ikke efterkom Ar-bejdstilsynets påbud.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer tre ud af de seks virksomheder med almindelige påbud, at deres arbejdsmiljøarbejde er forbedret. To vurderer, at det er uforandret. Den sidste kunne ikke besvare spørgsmålet. Evaluator vur-derer, at arbejdsmiljøarbejdet er forbedret i to tilfælde og uforandret i fire til-fælde.

Af delundersøgelse 3C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljøarbejde, hænger sammen med virksomhedernes oplevelse af, om Arbejdstilsynets påbud vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproble-mer: Virksomheder, der mener, at alle eller nogle af påbuddene vedrørte væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at deres arbejdsmiljøar-bejde er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af påbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmiljøarbejdet er uforandret frem for forbedret.

Sammenlagt 67 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med alminde-lige påbud efter det tilpassede tilsyn, som efterkom påbuddene, vurderer selv, at efterkommelsen havde en mærkbar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller de-res arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 64 procent af samtlige virksomheder i delundersøgelse 3C, som fik almindelige påbud efter det tilpas-sede tilsyn.





7.5 Tilpasset tilsyn og rådgivningspåbud


79 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgivningspåbud vurderer, at det helt eller delvist var væsentlige forhold, Arbejdstilsynet interes-serede sig for under det tilpassede tilsyn, jf. Figur 7.4.


sede tilsyn ifølge virksomhederne med rådgivningspåbud efter det til-

passede tilsyn i delundersøgelse 3C (N = 101).

59 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C oplevede, at Arbejdstilsy-net udpegede et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer. De 59 procent sva-rer til 60 virksomheder. Heraf oplevede fem, at Arbejdstilsynet udelukkende udpegede ergonomiske problemer. Disse fem virksomheder er ikke blevet spurgt om følgende forhold, da Arbejdstilsynet havde en særlig fremgangsmåde over for dem. Af de 55 øvrige virksomheder oplevede:


• 26 (47 procent), at Arbejdstilsynet gav dem vejledning om, hvordan de ud-pegede problemer kunne løses

• 30 (55 procent), at Arbejdstilsynet oplyste dem om, hvor de kunne hente yderligere råd og vejledning om, hvordan de udpegede problemer kunne løses.

I delundersøgelse 4C var det 50 procent af virksomhederne, som oplevede, at Arbejdstilsynet gav dem råd og vejledning om, hvordan rådgivningspåbuddet kunne løses, jf. Figur 7.5.





Figur 7.5 Virksomhedernes oplevelse af, om de fik råd og vejledning fra Arbejds-

tilsynet om, hvordan rådgivningspåbuddet kunne løses ifølge virksom-

hederne med rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn i delundersø-

gelse 4C (N = 415).

Der er ikke forskel på de to resultater fra delundersøgelse 3C og 4C, når man tager hensyn til den statistiske usikkerhed. Da stikprøven i delundersøgelse 4C er mange gange større end stikprøven i delundersøgelse 3C, er resultaterne fra delundersøgelse 4C dog de mest sikre.


I delundersøgelse 4C vurderer 56 procent af virksomhederne, at dialogen med Arbejdstilsynet om rådgivningspåbuddet var god eller meget god, jf. Figur 7.6.

Sammenligning

Virksomhedernes vurdering af det til-passede tilsyn



Figur 7.6 Virksomhedernes vurdering af dialogen med Arbejdstilsynet om rådgiv-

ningspåbuddet ifølge virksomhederne med rådgivningspåbud efter det

tilpassede tilsyn i delundersøgelse 4C (N = 415).

Der er ikke spurgt på sammen måde i de to delundersøgelser. Alligevel indike-rer de to resultater, at godt halvdelen af virksomhederne overordnet har en posi-tiv vurdering af det tilpassede tilsyn.

Variationen i virksomhedernes vurdering af forløbet af det tilpassede tilsyn og dialogen med Arbejdstilsynet kan illustreres med følgende citater fra delunder-søgelse 3B, 4A og 4D:

"Arbejdstilsynets måde at spørge på ved gruppesamtalerne var meget imøde-

kommende; de er empatiske, de tilsynsførende. Men vi er skuffede over, at vi får

et påbud ud fra kun to medarbejderes udtalelser, når vi først har følt os så godt

behandlet. De burde også spørge sikkerhedsgruppen, om det nu passer, det som

medarbejderne siger. Arbejdstilsynet stoler tilsyneladende på kun få medarbej-

deres udtalelser, men ikke på virksomheden. Det er på et spinkelt grundlag, at

Arbejdstilsynet giver påbud. Man bliver kun kritiseret af Arbejdstilsynet og al-

drig rost og anerkendt for det gode arbejde, man gør. Det gør, at det er lidt op

ad bakke."

Sikkerhedsrepræsentant, stor døgninstitution for voksne

"Resultatet af screeningen var ok, men selve forløbet var ikke helt fair. Eksem-

pelvis i forbindelse med en konstatering af støj på et lager: Der talte de kun

med en medarbejder og ikke med lederen. Ved det tilpassede tilsyn var Arbejds-

tilsynet rigtigt slemme: De gravede meget i det psykiske arbejdsmiljø. De snak-

kede meget med medarbejderne. Vi var mildest talt rystede over alle de påbud,

Sammenligning

Udsagn



vi fik. De fleste af dem var dog rimelige. Det har været en rusketur: Det har

været hårdt, dyrt og kostet mange mandtimer."

Teknisk chef, stor engroshandelsvirksomhed

"Det har været meget positivt med Arbejdstilsynets screening og tilpasset tilsyn.

De brugte kun kort tid til processen."

Sikkerhedsrepræsentant, stort engroshandelsfirma

"Besøget satte en masse gode ting i gang omkring virksomhedens arbejdsmiljø.

Spændende i dag at arbejde med arbejdspladsvurderingerne. Folk finder sig

ikke længere i hvad som helst. Vi fik lidt spin-off af arbejdet via kemikaliesane-

ring. Var ikke med i arbejdspladsvurderingen, men kom frem efter deltagelse i

et § 9-kursus."

Arbejdsleder, stor produktionsvirksomhed

"Det afhænger alt for meget af den enkelte tilsynsperson, hvor meget dialog der

bliver ved tilsynet. Der var ingen mulighed for virksomheden til at komme med

løsninger under gennemgangen på tilpasset tilsyn. Eksempelvis kunne det i

praksis være muligt straks at omlægge produktionen fra 20 kg sække til 10 kg

sække, men det ønskede den tilsynsførende ikke at se."

Arbejdsgiver, mellemstor nærings- og nydelsesmiddelvirksomhed

"Vi kunne godt have tænkt os, at Arbejdstilsynets medarbejdere havde en mere

rådgivende rolle, når de kommer på besøg. Vi ville gerne have haft en snak

med Arbejdstilsynet allerede på screeningsbesøget om de løsninger, de kunne

foreslå til vores problemer. Det kunne forbedre Arbejdstilsynets image. Vi op-

lever, at Arbejdstilsynet kommer som 'små konger', og at Arbejdstilsynets med-

arbejdere har for lidt viden om virksomhedens arbejde, før de kommer."

Arbejdsgiver, stor engroshandelsvirksomhed



"Der kom to fra Arbejdstilsynet til screeningen, der begge var flinke, sympati-

ske og virkede som medspillere. Det gavnede processen, og vi blev motiverede.

Vi fik et fremadrettet møde og et screeningsforløb med dem. Personen fra Ar-

bejdstilsynet (ved detailtilsynet, forf. anm.) var arrogant og talte ikke pænt til

personalet. Det fik os til at stejle og tilbagesatte processen i stedet for at være

medspillere, som de to under screeningen og det tilpassede tilsyn."

Arbejdsgiver, stor bygge- og anlægsvirksomhed

"Ros til Arbejdstilsynet – de er der for at hjælpe. De får en til at sætte fokus på

arbejdsmiljøet, og det har for os givet en anledning til en grundig struktursnak

og nogle mere faste rammer for arbejdsmiljøarbejdet."

Skoleleder, stor offentlig skole

"Vi troede, vi havde en ny butik, der var helt up-to-date og levede op til lovgiv-

ningen. Vi er noget fortørnede over, at man ikke kan spørge Arbejdstilsynet, om

de ideer, man har, er ok. Hvorfor kan man ikke få rådgivning fra Arbejdstilsy-

net?"

HR-chef, stor engrosvirksomhed

"Arbejdstilsynet kom med nogle urealistiske vurderinger og mangler forslag til

gode løsninger. Vi behøver ikke Arbejdstilsynet til at tjekke os. Men på den an-

den side har vi fået et lille skub i den rigtige retning – selv om de ramte helt

forbi med påbuddene."

Sikkerhedsrepræsentant, lille produktionsvirksomhed

"Hvis ministeren nu har sagt, at det skal være nemmere at være lille virksom-

hed, så hils ham og sig, at det er blevet værre. Det her tilsyn er kun ét eksempel

på, at noget er værre og koster mere i tid og penge."

Arbejdsgiver, lille produktionsvirksomhed

Ud over en variation ses det også af citaterne, at virksomhederne som regel har nuancerede vurderinger af det samlede forløb, dialogen med Arbejdstilsynet og de påbud, som de har modtaget.



73 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C vurderer, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer, jf. Figur 7.7. Dette resultat bekræftes af delundersøgelse 3C.

Figur 7.7 Virksomhedernes vurdering af, om Arbejdstilsynets rådgivningspåbud

vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer ifølge virksomhederne med

rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn i delundersøgelse 4C (N =

415).

Variationen i virksomhedernes vurdering af Arbejdstilsynets påbud, herunder rådgivningspåbud, kan illustreres med disse citater fra delundersøgelse 3B og 4A:

"Det er latterlige påbud – søgte. Vi føler os meget dårligt behandlet. Vi har kun

fået mange små tåbelige påbud for at kunne få et rådgivningspåbud. Sagen har

på ingen måde givet os respekt for Arbejdstilsynet. Det virker tilfældigt og for-

målsløst og som stort spild af penge."

Arbejdsgiver, mellemstor rengøringsvirksomhed

"Vi var meget overraskede over udfaldet af det tilpassede tilsyn. Forløbet var

ok. Arbejdstilsynet var venlige og behagelige at mødes med. Men deres konklu-

sioner var overraskende. Arbejdstilsynet havde 'skyklapper' på. Vores repræ-

sentanter fandt faglokalet uhensigtsmæssigt, fordi det er for koldt om vinteren

og for varmt om sommeren. Arbejdstilsynet konkluderede, at efterklangstiden,

som ingen på skolen havde klaget over eller følt generende, var problemet i

dette lokale, og vi fik et rådgivningspåbud. Kommunen fik en unødig udgift på

30.000 kr. plus materialer. Men forløbet er ok. Arbejdstilsynet har [i forhold til

et væsentligt materielt arbejdsmiljøproblem] fået fremskyndet bygningsvedlige-

holdelsen, men desværre også fået stoppet vores arbejde med arbejdspladsvur-

Virksomhedernes vurdering af påbud-dene

Udsagn



deringerne og forbedringen af det psykiske arbejdsmiljø, fordi Arbejdstilsynet

har haft et andet fokus end vores sikkerhedsudvalg."

Skoleleder, stor undervisningsinstitution

"Vi vurderer, at strakspåbuddet er ok. Alt andet [de andre påbud, forf. anm.]

giver ingen mening; det er spild af tid og penge. Medarbejderne oplever hele

indsatsen som overflødig, og de gør grin med Arbejdstilsynet og arbejdsmiljø-

et."

Arbejdsgiver, lille vaskeri

"Besøget fra Arbejdstilsynet var helt fint. Hun var flink. Tingene skal jo være i

orden, og de ting, hun påpegede, var jo ikke i orden, selv om jeg troede, at ud-

sugningen med pose var ok. Egentlig utroligt, at et firma kan køre i fem år uden

besøg fra en myndighed."

Arbejdsgiver, lille træ- og møbelvirksomhed

"Påbuddet er i orden, men latterligt i forhold til det, jeg har set i andre bran-

cher. Jeg kommer selv fra trævareindustrien, og her så vi sådanne forhold

mange gange. Men hvor jeg har lavet screeninger med Arbejdstilsynet, er det

aldrig blevet påtalt. Jeg kan kun se, at der er stor forskel på, hvordan Arbejds-

tilsynet tackler ens situationer i forskellige brancher og forskellige regioner i

landet."

Arbejdsgiver, stor engrosvirksomhed

"Selv om vi vidste, vi havde vand på gulvet, og der var et problem, havde vi sik-

kert aldrig fået det løst, hvis ikke Arbejdstilsynet havde givet os et påbud. Det

er svært at overskue det hele, svært at finde ud af, hvad man skal, derfor fik vi

ikke klaget over det ene påbud [som ifølge virksomheden var forkert, forf.

anm.]."

Sikkerhedsrepræsentant, stort vaskeri

"Det var et behageligt besøg. Arbejdstilsynet var meget dæmpede i deres reak-

tioner. De kunne sagtens have fundet mere; vi er en gammel virksomhed. Godt

at vi fik påbuddet, ellers havde vi aldrig løst det."

Værkfører, stor træ- og møbelvirksomhed



"Vi har også i en lang periode 'anmeldt' det til forvaltningen, for at forvaltnin-

gen skulle gøre noget – dog uden at det er lykkedes. Problemerne har vel stået

på i fem år. Vi har rost Arbejdstilsynet. Og lærerne har følt sig beskyttet ved, at

man har skullet arbejde med påbuddet. Arbejdstilsynet talte virkelig vores sag.

Det åbnede op til ledelsen og pengekassen."

Sikkerhedsrepræsentant, stor kommunal skole

"Der blev leget find fem fejl. Der kunne lige så godt være fundet fem andre fejl"

Daglig sikkerhedsleder, stor skole

"Kun én arbejdede ergonomisk forkert, og det var skidt, at Arbejdstilsynet kas-

serede medarbejdernes egenudviklede borde.

Vi synes selv, at det mest nærværende problem er trafiksikkerhed og trusler om

og konkret udført vold i alenearbejdssituationer om natten. Det burde være her

fokus lå i påbud; det blev kun til en vejledning [som virksomheden dog vurde-

rer som nyttig, forf. anm.]."

Arbejdsgiver, stor distributionsvirksomhed

Ud over en variation ses det også af citaterne, at virksomhederne som regel har nuancerede vurderinger af de påbud, som de har modtaget.

46 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C var helt eller delvist enige i, at det var nødvendigt med arbejdsmiljørådgivning for at løse de arbejdsmiljø-problemer, som Arbejdstilsynets rådgivningspåbud vedrørte, jf. Figur 7.8.

Virksomhedernes enighed i nødven-digheden af Ar-bejdsmiljørådgivning



Figur 7.8 Virksomhedernes enighed i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning

til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynets rådgiv-

ningspåbud vedrørte ifølge virksomhederne med rådgivningspåbud efter

det tilpassede tilsyn i delundersøgelse 4C (N = 415).

Virksomheder med følgende typer af rådgivningspåbud var ifølge delundersø-gelse 4C hyppigst helt eller delvist enige i, at det var nødvendigt med arbejds-miljørådgivning:

• Komplekspåbud vedr. indeklima • Komplekspåbud vedr. psykisk arbejdsmiljø • Komplekspåbud vedr. støj

Virksomheder med følgende typer af rådgivningspåbud var ifølge delundersø-gelse 4C hyppigst uenige i, at det var nødvendigt med arbejdsmiljørådgivning:

• Komplekspåbud vedr. ulykkesricisi • Komplekspåbud vedr. kemiske og biologiske belastninger • Mangepåbud uden komplekspåbud

Uenigheden i nødvendigheden af rådgivningspåbud kan illustreres med disse citater fra delundersøgelse 3B og 4A:

"Det virker voldsomt, at der skal involveres en autoriseret arbejdsmiljørådgi-

ver, når vi selv har kunnet etablere en løsningsplan [mellem screeningen og det

tilpassede tilsyn, forf. anm.]. Det er spild af penge. Det er irriterende, at Ar-

bejdstilsynet ikke virker som en medspiller. Vi har ikke fået credit for vores

egenindsats."

Inspektør, stor kontor- og administrationsvirksomhed

Udsagn



"I vores forstand hører påbud om ulykkesrisiko ikke til 'komplekse og vanskeli-

ge problemstillinger'. Der skulle være et klippekort som i færdsel, og hvorfor fik

byggekoordinatoren, der har hovedansvaret på byggepladsen, ikke en besøgs-

rapport?"

Arbejdsgiver, lille anlægsvirksomhed

"Vi mangler at se den samlede idé i Arbejdstilsynets indsats – samt proportio-

nerne i påbudsindhold/emner. Det var som om, de ledte efter også små ting –

der ku' være løst på stedet, hvis vi havde kendt konsekvenserne. De gik efter

cirka en halv dag og uden at have berørt psykisk arbejdsmiljø, som jo er væl-

digt vigtigt og relevant for os."

Skoleleder, stor skole

"Det at få påbud om autoriseret rådgivning er en form for bøde. Det er en prin-

cipiel diskussion, at staten giver en 'bøde' om, at vi skal gå til en privat virk-

somhed og give dem penge."

Souschef, stor kulturvirksomhed

Det ses af citaterne, at uenigheden bunder i forskellige forhold. Bl.a. at det er unødvendigt med rådgivning, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse problemerne, at afgrænsningen af, hvad der er komplekse og alvorlige overtræ-delser er forkert, og at fem overtrædelser i sig selv ikke indikerer et rådgiv-ningsbehov.

7.5.2 Aktiviteter

To ud af de 101 virksomheder med rådgivningspåbud i delundersøgelse 3C havde på interviewtidspunktet ikke efterkommet Arbejdstilsynets påbud og var heller ikke i gang med det. 68 procent af de virksomheder, som har efterkom-met eller er i gang med at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud, har helt eller delvist fulgt Arbejdstilsynets råd og vejledning. Det svarer til 66 pro-cent af alle virksomheder med rådgivningspåbud.

31 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgivningspåbud havde på interviewtidspunktet gjort noget eller var i gang med at gøre noget i arbejdsmiljøet ud over at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. De tre hyppigste begrundelser for at gennemføre ekstra indsatser er, at virksomhederne vil have et godt arbejdsmiljø (21 procent af alle virksomheder med rådgivningspåbud), at arbejdsmiljørådgiveren udpegede flere væsentlige problemer (seks procent), og at løsningen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud medførte, at virksomhe-derne identificerede yderligere væsentlige problemer (fire procent).

Efterkommelse af rådgivningspåbud

Ekstra indsatser



11 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgivningspåbud købte ekstra arbejdsmiljørådgivning, dvs. rådgivning ud over den, som de som følge af rådgivningspåbuddet var forpligtede til at købe.


62 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgivningspåbud vurderer, at deres indsats med at følge op på det tilpassede tilsyn og med at ef-terkomme Arbejdstilsynets påbud, har haft mærkbar effekt på deres arbejdsmil-jø. Omvendt vurderer 34 procent, at indsatsen ikke har haft nogen mærkbar ef-fekt. Da ikke alle virksomheder efterkom Arbejdstilsynets påbud, svarer de 62 procent til 60 procent af samtlige virksomheder med rådgivningspåbud.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer tre ud af de ti virksomheder med rådgivningspåbud, at deres arbejdsmiljø er blevet forbedret. De andre syv vur-derer, at det er uforandret. Evaluator vurderer, at arbejdsmiljøet er forbedret i fem tilfælde og uforandret i de andre fem tilfælde.

Af delundersøgelse 3C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljø, hænger sammen med virksomhedernes oplevelse af, om rådgivningspåbuddet vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer: Virk-somheder, der mener, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene vedrørte væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at deres arbejdsmiljø er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmiljøet er uforandret frem for forbedret.

61 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgivningspåbud vurderer, at deres indsats har haft en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøar-bejde. 35 procent vurderer til gengæld, at deres indsats ikke har haft nogen mærkbar effekt. De 61 procent svarer til 59 procent af samtlige virksomheder med rådgivningspåbud, da nogle få virksomheder ikke efterkom Arbejdstilsy-nets påbud.

I den kvalitative delundersøgelse 3B vurderer tre virksomheder ud af de ti med rådgivningspåbud, at arbejdsmiljøarbejdet er forbedret, mens de syv andre vur-derer, at det er uforandret. Evaluator vurderer ligeledes, at arbejdsmiljøarbejdet er forbedret i tre tilfælde og uforandret i syv tilfælde, men selv om fordelingen er den samme, er der ikke totalt sammenfald mellem virksomhedernes egen vurdering og evaluators vurdering.

Af delundersøgelse 3C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljøarbejde, hænger sammen med virksomhedernes oplevelse af, om rådgivningspåbuddet vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer: Virksomheder, der mener, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at deres arbejdsmiljø-arbejde er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmiljøarbejdet er uforandret frem for forbedret.

Frivillig brug af eks-tra arbejdsmiljøråd-givning

Arbejdsmiljø




Sammenlagt 71 procent af virksomhederne i delundersøgelse 3C med rådgiv-ningspåbud efter det tilpassede tilsyn, som efterkom påbuddene, vurderer selv, at efterkommelsen havde en mærkbar effekt på enten deres arbejdsmiljø eller deres arbejdsmiljøarbejde eller på begge dele. Det svarer til 69 procent af samt-lige virksomheder i delundersøgelse 3C, som fik rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn.

7.6 Sammenfatning



de, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud?

Selv om evalueringsspørgsmålet kun går på effekten af rådgivningspåbud, har vi i dette kapitel behandlet virkemidlet "tilpasset tilsyn" for at bevare fokus på det samlede virkemiddelforløb.

Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvilken effekt virkemidlet "tilpasset tilsyn" har på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, skal man være opmærksom på, at Arbejdstilsynets konklusion på besøget, dvs. om virksomhe-den skal have en grøn smiley, almindelige påbud eller rådgivningspåbud, er en uadskillelig del af virkemidlet. Effekterne – i første omgang i form af virksom-hedernes arbejdsmiljøaktiviteter og i næste omgang i form af forbedringer af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet – afhænger nemlig i høj grad af Arbejdstilsynets konklusion. Dels fordi konklusionen meddeles virksomheden som afslutning på det tilpassede tilsyn. Dels fordi der under selve tilsynet "var-mes op" til konklusionen i dialogen mellem Arbejdstilsynet og virksomheden.

Figur 7.9 viser, at så godt som alle virksomheder, der modtog rådgivningspå-bud, gennemførte nogle aktiviteter for at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. 60 procent oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. 59 procent ople-vede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. 69 procent oplevede i sidste ende en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø og/eller deres arbejdsmil-jøarbejde.



Tilpasset tilsyn og rådgivningspåbud



Tilpasset tilsyn +

rådgivningspåbud

N = 101

98 % gennemfører

aktiviteter

98 %

62 % har effekt på

arbejdsmiljøet

60 %

61 % har effekt på


59 %

71 % har effekt på



69 %

Figur 7.9 Effekten af, at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver

rådgivningspåbud.

Figur 7.10 viser til sammenligning, at 54 procent af alle virksomheder, som modtog en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, gennemførte nogle aktiviteter i forhold til deres arbejdsmiljø. 34 procent oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. 37 procent oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøar-bejde. 42 procent oplevede i sidste ende en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Tilpasset tilsyn + grøn

smiley

N = 98

54 % gennemfører

aktiviteter

54 %

62 % har effekt på

arbejdsmiljøet

34 %

68 % har effekt på


37 %

77 % har effekt på



42 %

Figur 7.10 Effekten af, at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver en

grøn smiley.

Tilpasset tilsyn og grøn smiley



Figur 7.11 viser – ligeledes til sammenligning, at så godt som alle virksomhe-der, som modtog almindelige påbud efter det tilpassede tilsyn, gennemførte nogle aktiviteter for at efterkomme Arbejdstilsynets påbud. 47 procent opleve-de en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. 52 procent oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljøarbejde. 64 procent oplevede i sidste ende en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Tilpasset tilsyn +

almindelige påbud

N = 102

97 % gennemfører

aktiviteter

97 %

49 % har effekt på

arbejdsmiljøet

47 %

55 % har effekt på


52 %

67 % har effekt på



64 %

Figur 7.11 Effekten af, at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver

almindelige påbud.

For virksomheder med almindelige påbud eller rådgivningspåbud fremmes ef-fekterne på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet af, at virksomhederne ople-ver, at Arbejdstilsynets påbud vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproble-mer.

Det fremmer opfølgningen på det tilpassede tilsyn (som er frivillig for virk-somheder uden påbud, og som kan omfatte ekstra indsatser ud over efterkom-melsen af Arbejdstilsynets påbud for virksomheder med almindelige påbud el-ler rådgivningspåbud), at:

• Arbejdstilsynet udpeger nogle konkrete arbejdsmiljøproblemer under det tilpassede tilsyn

• Arbejdstilsynet under det tilpassede tilsyn giver råd og vejledning om, hvordan de udpegede arbejdsmiljøproblemer kan løses

For virksomheder med rådgivningspåbud kan det virke motiverende til ekstra indsatser ud over efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud, hvis arbejdsmiljørådgiveren udpeger flere væsentlige problemer, eller hvis løsnin-gen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud medfører, at virksomhederne identi-ficerer yderligere væsentlige problemer.

Tilpasset tilsyn og almindelige påbud

Fremmende forhold



Virksomheder med rådgivningspåbud:

• oplever hyppigere end virksomheder, som ender uden påbud, og virksom-heder, som ender med almindelige påbud, at Arbejdstilsynet udpeger et el-ler flere konkrete arbejdsmiljøproblemer under det tilpassede tilsyn

• oplever sjældnere end virksomheder, som ender med almindelige påbud, og virksomheder, som ender uden påbud, at de fik råd og vejledning fra Arbejdstilsynet om, hvordan de udpegede problemer kunne løses

• vurderer oftere end virksomheder med almindelige påbud, at Arbejdstilsy-nets påbud vedrører væsentlige arbejdsmiljøproblemer.



8 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning

8.1 Indledning



de, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver?

I forrige kapitel satte vi fokus på rådgivningspåbud som en af Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder i forbindelse med et tilpasset tilsyn. I dette kapitel sætter vi fokus på effekten af selve den påbudte rådgivning, som i virkemiddelforløbet følger efter rådgivningspåbuddet.



Arbejdstilsynet beskriver et rådgivningspåbud som et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer.28 Arbejdsmiljørådgiverens opgave er at hjælpe virksomheden med at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virk-somheden har fået påbud om. Rådgiveren skal tillige hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det skal bl.a. ske ved at bistå virksomheden med at indarbejde løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproble-mer i dens arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet kan give forskellige typer rådgivningspåbud, nemlig:

• om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø • ved mange overtrædelser • ved komplekse og alvorlige overtrædelser • ved gentagne overtrædelser • til bygherrer om komplekse og alvorlige overtrædelser

28 Arbejdstilsynet: Rådgivningspåbud. http://www.at.dk/TILSYN/Arbejdstilsynets-reaktioner-ved-et-tilsy/Radgivningspabud.aspx?sc_lang=da (7. februar 2010).


Hjælp til at løse ar-bejdsmiljøproblemer

Typer af rådgiv-ningspåbud



Evalueringen omfatter ikke de to sidstnævnte typer.

Rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø gives til en virksomhed, hvis Arbejdstilsynet har en konkret, begrundet mistanke om, at der er problemer med virksomhedens psykiske arbejdsmiljø.29 Virksomheden skal således bruge en arbejdsmiljørådgiver, selv om der ikke er konstateret en over-trædelse af arbejdsmiljøloven. Rådgiverens opgave er at undersøge arbejdsmil-jøet i virksomheden for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer. Når undersøgelsen er afsluttet, skal rådgiveren redegøre for forholdene på virk-somheden. Arbejdstilsynet vurderer herefter, om der er tale om en overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø. Konstaterer Arbejdstilsynet, at der er pro-blemer med det psykiske arbejdsmiljø, træffer det en afgørelse om psykisk ar-bejdsmiljø.30 Virksomheden får mulighed for at forelægge en tids- og hand-lingsplan for løsning af problemerne for Arbejdstilsynet. Godkender Arbejdstil-synet planen, skal virksomheden løse problemerne inden en dato, som Arbejds-tilsynet fastsætter ud fra planen. Er problemerne ikke løst inden fristens udløb, får virksomheden et rådgivningspåbud, jf. nedenfor. Det samme gælder, hvis virksomheden ikke forelægger en tids- og handlingsplan, eller hvis Arbejdstil-synet vurderer, at virksomheden ikke selv kan løse problemerne. Denne proce-dure, hvor Arbejdstilsynet på grundlag af en tids- og handlingsplan tager stil-ling til, om virksomheden skal have mulighed for at løse de konstaterede pro-blemer selv, kaldes en vilje-evne-høring.31 Vilje-evne-høringer kendes kun i forbindelse med afgørelser om psykisk arbejdsmiljø.

Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser gives til en virksomhed, hvis den har fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne i den samme produkti-onsenhed.32 Fem eller flere overtrædelser af reglerne er ifølge Arbejdstilsynet et udtryk for, at virksomheden generelt har problemer med at løfte det forebyg-gende arbejdsmiljøarbejde. Virksomheden skal derfor bruge en autoriseret ar-bejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbuddet. 29 Arbejdstilsynet: Rådgivningspåbud om undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforhold. http://www.at.dk/TILSYN/Arbejdstilsynets-reaktioner-ved-et-tilsy/Radgivningspabud/Radgivningspabud-psykisk-arbejdsmiljo.aspx?sc_lang=da (7. fe-bruar 2010). 30 Arbejdstilsynet: Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. http://www.at.dk/TILSYN/Arbejdstilsynets-reaktioner-ved-et-tilsy/Afgorelse-om-psykisk-arbejdsmiljo.aspx?sc_lang=da og Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynets håndtering af sager om psykisk arbejdsmiljø. At-intern instruks nr. 38 - 2003. http://www.at.dk/REGLER/At-interne-instrukser/2003/38-Ats-handtering-af-psykisk-arbejdsmilj.aspx?sc_lang=da (27. juni 2010). 31 Arbejdstilsynet: C-2: Administrative rutiner og pligter i forbindelse med afgørelser. http://www.at.dk/TILSYN/Kvalitetsprocedurer-TT-1-4-07/C-Hjaelp-til-reaktioner/Administrative-rutiner-og-pligter-i-forb.aspx?q=vilje-evne-høring (27. juni 2010). 32 Arbejdstilsynet: Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser. http://www.at.dk/TILSYN/Arbejdstilsynets-reaktioner-ved-et-tilsy/Radgivningspabud/Radgivningspabud-ved-mange-overtraedelse.aspx?sc_lang=da (7. februar 2010).

Rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske ar-bejdsmiljø

Rådgivningspåbud ved mange overtræ-delser



Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser gives til en virk-somhed, hvis den har en eller flere komplekse og alvorlige overtrædelser af ar-bejdsmiljøreglerne.33 Arbejdsmiljørådgiverens opgave er bl.a. at hjælpe virk-somheden med at løse det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der har ud-løst rådgivningspåbuddet.

Fælles for rådgivningspåbud ved mange overtrædelser og ved komplekse og alvorlige overtrædelser er, at rådgiveren også skal hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og med at forebygge, at arbejds-miljøproblemerne gentager sig. Løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproble-mer skal derfor indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).

Det er også et fælles vilkår, at sikkerhedsorganisation skal inddrages i rådgiv-ningsforløbet. Hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorgani-sation, skal medarbejderne inddrages.

Det er tillige et fælles krav, at når rådgivningspåbuddet er efterkommet, skal rådgiveren udarbejde en redegørelse med en række oplysninger. Det er bl.a. oplysninger om, hvordan påbuddene er efterkommet, hvordan sikkerhedsorga-nisationen eller medarbejderne har været inddraget, og om hvordan virksomhe-den – bl.a. ved hjælp af sin APV – kan forebygge, at der opstår tilsvarende pro-blemer. Rådgiveren skal påtegne virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstil-synet.

Fælles for alle rådgivningspåbud er, at virksomheden selv skal indgå en skrift-lig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver og selv betale for rådgiverens arbejde.


Autoriseret arbejdsmiljørådgivning har – i al fald i teorien – direkte effekt på, hvordan en virksomhed løser de arbejdsmiljøproblemer, som den har fået (råd-givnings)påbud om at løse. Dermed har rådgivningen indirekte effekt på virk-somhedens arbejdsmiljø. Da rådgiveren også skal hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde mv., har rådgivningen ligeledes en direkte effekt på virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Dette gælder i al fald, når rådgivningen gives som følge af rådgivningspåbud ved mange eller ved kom-plekse og alvorlige overtrædelser. Rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø har ikke nødvendigvis effekt på virksomhedens arbejds-miljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, da der netop kun er tale om en undersøgelse til brug for Arbejdstilsynets vurdering af, om der foreligger en overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø.

33 Arbejdstilsynet: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer. http://www.at.dk/TILSYN/Arbejdstilsynets-reaktioner-ved-et-tilsy/Radgivningspabud/Radgivningspabud-komplekse-og-alvorlige.aspx?sc_lang=da (7. februar 2010).

Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædel-ser

Arbejdspladsvurde-ring

Sikkerhedsorganisa-tionen eller medar-bejderne

Redegørelse og på-tegning af tilbage-melding

Aftale og betaling

Effekt på arbejdsmil-jø og arbejdsmiljøar-bejde



Om arbejdsmiljørådgivningen i praksis har effekt på virksomhedens løsning af arbejdsmiljøproblemerne og dermed på virksomhedens arbejdsmiljø og ar-bejdsmiljøarbejde, og hvilke konkrete effekter rådgivningen har, afhænger af flere forhold.

Vi har derfor undersøgt, hvilket samarbejde der etableres mellem virksomheder og arbejdsmiljørådgivere, når Arbejdstilsynet påbyder virksomheder at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning, og hvilken effekt på virksomhedernes ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde samarbejdet har.

8.3 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning

8.3.1 Datagrundlag

I delundersøgelse 4C indgik 415 virksomheder fordelt på følgende typer af råd-givningspåbud:

• Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser (kaldet mangepåbud eller mangepåbud uden komplekspåbud i det følgende)

• Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser (kaldet kom-plekspåbud i det følgende), herunder:

- komplekspåbud vedrørende ulykkesrisici (ej tripel) - komplekspåbud vedrørende kemiske og biologiske belastninger - komplekspåbud vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø (ej tripel) - komplekspåbud vedrørende indeklima - komplekspåbud vedrørende støj - komplekspåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø - tripel ulykke34 - tripel ergonomi35

• Rådgivningspåbud ved både mange overtrædelser og komplekse og alvor-lige overtrædelser (kaldet mangepåbud og komplekspåbud)

Et tripelpåbud er i bekendtgørelsen defineret som en kompleks og alvorlig overtrædelse. Et mangepåbud kan omfatte et eller flere komplekspåbud, herun-der tripelpåbud, men gør det ikke nødvendigvis. Figur 8.1 illustrerer forholdet mellem de nævnte typer af påbud.

34 Dvs. tre eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er risiko for ulyk-ker, som vedrører mindst to forskellige arbejdsmiljøproblemer, og som hver især skal give anledning til et almindeligt påbud eller strakspåbud/forbud. 35 Dvs. tre eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er risiko for ergo-nomisk belastning, som vedrører mindst to forskellige arbejdsmiljøproblemer, og som hver især skal give anledning til et almindeligt påbud eller strakspåbud/forbud.


Typer af rådgiv-ningspåbud i under-søgelsen

Forholdet mellem forskellige typer af rådgivningspåbud



Mangepåbud Komplekse

og alvorlige

Tripel

Figur 8.1 Rådgivningspåbuddenes indbyrdes forhold. Tripelpåbud er en afart af

komplekspåbud, men de tre eller flere overtrædelser, der udløser et tri-

pelpåbud, er ikke nødvendigvis komplekse og alvorlige.

8.3.2 Aktiviteter

Flere af virksomhederne i delundersøgelse 4A og 4D valgte at bruge den BST (eller tidligere BST), som de stadig var medlem af, som autoriseret arbejdsmil-jørådgiver i forbindelse med rådgivningspåbuddet. Andre virksomheder fandt en rådgiver via listen på Arbejdstilsynets hjemmeside eller på internettet. Val-get af rådgiver sker ud fra kendskab, geografisk nærhed, pris eller anbefalinger fra eksempelvis andre virksomheder eller Arbejdstilsynet.

49 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C havde aldrig konsulteret en arbejdsmiljørådgiver, før de modtog et rådgivningspåbud. Det er især virksom-heder, der ikke har været tilknyttet en BST, der aldrig har brugt arbejdsmiljø-rådgiver. Men 31 procent af dem, der er eller har været tilknyttet en BST, har heller ikke benyttet en arbejdsmiljørådgiver før.

Virksomheder, der tidligere har konsulteret en arbejdsmiljørådgiver, oplever det i mindre grad som urimeligt, at de påbydes at bruge en rådgiver, end virk-somheder, der aldrig har brugt arbejdsmiljørådgivning.

Rådgiveren bruges ifølge delundersøgelse 4C bl.a. til at fortolke Arbejdstilsy-nets papirer, kortlægge arbejdsmiljøproblemerne, finde, vurdere, implementere og berigtige løsninger på arbejdsmiljøproblemerne, kommunikere med Ar-bejdstilsynet, søge om udsættelse af efterkommelsestidspunktet, udarbejde til-bagemelding til Arbejdstilsynet og redegørelse til virksomheden, jf. Tabel 8.1.

Valg af arbejdsmiljø-rådgiver

Første brug af ar-bejdsmiljørådgiver

Betydning af erfaring med arbejdsmiljø-rådgiver

Arbejdsmiljørådgive-rens ydelser



Tabel 8.1 Arbejdsmiljørådgiverens bistand i forbindelse med virksomhedernes efterkommelse af

Arbejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

Hvad hjalp rådgiveren med? (mulighed for flere krydser) Antal %

Med at fortolke Arbejdstilsynets papirer om rådgivningspåbuddet 182 44

Med at kortlægge de problemer rådgivningspåbuddet vedrørte 217 52

Med at finde en løsning på de problemer rådgivningspåbuddet vedrørte 259 62

Med at vurdere jeres løsning på de problemer rådgivningspåbuddet vedrørte 237 57

Med at implementere løsningen på de problemer rådgivningspåbuddet vedrørte 79 19

Med at instruere og undervise medarbejderne som en del af løsningen på rådgivningspåbuddet 93 22

Med at berigtige løsningen af de problemer rådgivningspåbuddet vedrørte 288 69

Med kommunikationen med Arbejdstilsynet 178 43

Andet 15 4

Ved ikke 4 1

Resultatet fra delundersøgelse 4C understøttes af delundersøgelse 3C, jf. Tabel 8.2.

Tabel 8.2 Arbejdsmiljørådgiverens bistand i forbindelse med virksomhedernes efterkommelse af

Arbejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge delundersøgelse 3C (N = 93).

Hvad hjælper eller hjalp den autoriserede arbejdsmiljørådgiver med? (mulighed for flere

krydser)

Antal %

Med at fortolke Arbejdstilsynets påbud 11 12

Med analyser/målinger/kortlægning 43 46

Med at finde en løsning på Arbejdstilsynets påbud 60 65

Med at vurdere om de fundne løsninger ville efterkomme Arbejdstilsynets påbud 49 53

Med at berigtige løsningerne overfor Arbejdstilsynet 16 17

Med den skriftlige kommunikation med Arbejdstilsynet 47 51

Andet 3 3

Ved ikke 1 1

Variationen med hensyn til, hvilke ydelser virksomhederne med rådgivnings-påbud købte hos rådgiverne, ses også i den kvalitative delundersøgelse 3B. Fi-gur 8.2 viser variationen i forhold til følgende kategorier af rådgivningsydelser: Kortlægning af arbejdsmiljøproblemet, forslag til løsning af problemet, vurde-ring af løsninger/løsningsforslag og kommunikation med Arbejdstilsynet, her-under fortolkning af påbudsskrivelserne og tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet.



Kortlæg-

ning

Kommunikation med

Arbejdstilsynet

4

Vurdering

1

Løsningsforslag

21

1

12

2 2

Figur 8.2 Antallet af virksomheder, som har modtaget forskellige (kombinationer

af) ydelser fra deres arbejdsmiljørådgivere i forbindelse med deres ef-

terkommelse af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge delundersø-

gelse 3B (N = 16).

Det ses af Figur 8.2, at 13 virksomheder (2 + 2 + 1 + 4 +2 +2) ud af 16 har bedt om forslag til løsning af problemet, og at det dermed er den hyppigste rådgiv-ningsydelse. På andenpladsen kommer kortlægning, som otte virksomheder (1 + 4 + 2 + 1) har indgået aftale om. Seks (2 + 2+1 +1) af de 16 virksomheder har bedt rådgiveren om at bistå dem i kommunikationen med Arbejdstilsynet. Dette sidste afspejler, at en del virksomheder har vanskeligt ved at forstå påbudsskri-velserne og hitte rede på bilagene og svarfristerne mv., jf. disse citater fra del-undersøgelse 3B, 4A og 4D:

"Papirarbejdet er enormt tungt i kommunikationen med Arbejdstilsynet; de er

'tunge at danse med'."

Leder, stor daginstitution for børn og unge

"Påbuddene er alt for løse i formuleringen. Der er for mange muligheder for at

fejlfortolke, og call-centret er ikke til nogen hjælp i den forbindelse. Det er

svært at forstå overtrædelserne og svært at finde rundt i tidsfristerne."

Sikkerhedsleder, stor kontor- og administrationsvirksomhed



"Der er alt for mange papirer med krydsreferencer. Det samme påbud går igen

flere gange. For eksempel et påbud er både på et bilag som almindeligt påbud,

så er det på den med mindst tre ergonomiske og så også på den med mindst fem

i alt. Det giver alt for mange papirer, og det er svært at overskue, hvad det

egentlig er, man skal forholde sig til."

HR-chef, stor engrosforretning

"Papirarbejdet er blevet meget vigtigt nu, og der har været rigtig meget papir i

det her. Bare det at læse påbuddene…"

Arbejdsgiver, stor produktionsvirksomhed

Arbejdsmiljørådgiverens bistand afhænger til en vis grad af typen af rådgiv-ningspåbud. Det viser sig således i delundersøgelse 4C, at det især er virksom-heder med:

• mangepåbud og komplekspåbud og med mangepåbud uden komplekspå-bud, der bruger rådgiveren til fortolkning af Arbejdstilsynets papirer og til at finde løsninger.

• mangepåbud og komplekspåbud og med komplekspåbud vedrørende ergo-nomisk arbejdsmiljø, der bruger rådgiveren til kortlægning, implemente-ring af løsninger samt instruktion og undervisning af medarbejderne.

• mangepåbud og komplekspåbud, med mangepåbud uden komplekspåbud og med komplekspåbud vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø, der bruger rådgiveren til vurdering af virksomhedernes egne løsninger og kommuni-kationen med Arbejdstilsynet.

• mangepåbud og komplekspåbud og med komplekspåbud vedrørende kemi-ske og biologiske belastninger, der bruger rådgiveren til berigtigelse af løsningen.

Virksomheder, der tidligere har brugt arbejdsmiljørådgivning, er ifølge delun-dersøgelse 4C mere tilbøjelige til at inddrage rådgiveren i hele forløbet fra tolkning af Arbejdstilsynets påbud til udarbejdelse af redegørelse end virksom-heder, der ikke tidligere har brugt arbejdsmiljørådgivning.

Virksomheder, der ikke tidligere har brugt arbejdsmiljørådgivning, etablerer ifølge delundersøgelse 4C oftere et mere snævert samarbejde med rådgiveren end virksomheder, der tidligere har brugt arbejdsmiljørådgivning. Med snævert samarbejde menes, at rådgiverens opgave begrænses til rådgivningspåbuddet, der skal efterkommes.

Sammenhængen mellem ydelser og typer af rådgivnings-påbud

Inddragelse i hele forløbet

Samarbejdets af-grænsning



Arbejdsmiljørådgiveren er ifølge delundersøgelse 4C især i kontakt med ledel-sen i virksomhederne, selv om rådgiveren ofte også er i kontakt med medarbej-dersiden, jf. Tabel 8.3.

Tabel 8.3 Arbejdsmiljørådgiverens kontakter i virksomhederne i forbindelse med

efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge virksomhe-

derne i delundersøgelse 4C (N = 415).

Hvem var rådgiveren i kontakt med? (mulighed for flere krydser) Antal %

Øverste leder 345 83

Mellemledere 121 29

Daglig sikkerhedsleder 158 38

Sikkerhedsrepræsentant 226 54

Tillidsrepræsentant 35 8

Andre medarbejdere 199 48

Andre 19 5

Ved ikke 5 1

I 21 procent af virksomhederne var arbejdsmiljørådgiveren kun i kontakt med ledelsen, dvs. den øverste leder, mellemledere og/eller den daglige sikkerheds-leder.

I 29 procent af virksomhederne deltog rådgiveren ikke i et møde med sikker-hedsorganisationen eller med medarbejderne i forbindelse med efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

I 17 procent af virksomhederne deltog rådgiveren hverken i et møde med sik-kerhedsorganisationen eller medarbejderne eller var i kontakt med medarbej-derne.

Ovenstående og andre resultater indikerer, at et rådgivningspåbud i nogle virk-somheder bliver gjort til en særlig begivenhed, som ikke kobles til det løbende arbejdsmiljøarbejde.

56 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C ville ifølge dem selv have efterkommet Arbejdstilsynets rådgivningspåbud på samme måde, som de gjor-de, selv om de ikke havde brugt arbejdsmiljørådgiver, jf. Figur 8.3.

Arbejdsmiljørådgive-rens kontaktflade

Rådgivningspåbud som særlig begiven-hed

Rådgivningens be-tydning for efter-kommelsen af råd-givningspåbuddet



Figur 8.3 Arbejdsmiljørådgivningens betydning for måden at efterkomme Ar-

bejdstilsynets rådgivningspåbud på ifølge virksomhederne i delunder-

søgelse 4C (N = 415).

1 procent af virksomhederne kunne ifølge dem selv have løst arbejdsmiljøpro-blemerne bedre, end de gjorde, uden arbejdsmiljørådgivning, og 59 kunne have løst dem lige så godt, jf. Figur 8.4.

Figur 8.4 Arbejdsmiljørådgivningens betydning for løsningen af arbejdsmiljøpro-

blemerne ifølge virksomhederne i delundersøgelse 4C (N = 415).

90 virksomheder svarende til 22 procent af samtlige virksomheder i delunder-søgelse 4C har ved at bruge arbejdsmiljørådgivning fået en anden og bedre løs-ning end ellers, jf. Tabel 8.4.

Rådgivningens be-tydning for løsningen af arbejdsmiljøpro-blemerne

Anden og bedre løs-ning med arbejdsmil-jørådgivning



Tabel 8.4 Fordelingen af virksomheder i delundersøgelse 4C i forhold til deres vurdering af, hvordan

problemerne ville være blevet løst uden rådgiver, og hvordan rådgivningspåbuddet var blevet

efterkommet uden rådgivning (N = 415).

Hvordan var ar-

bejdsmiljøproble-

merne blevet løst,

hvis der ikke var

brugt rådgiver?

Var rådgivningspåbuddet blevet efterkommet på samme måde, hvis

der ikke var brugt rådgivning?

Total

Ja Ja - delvist Nej Ved ikke

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %

Bedre 1 20 0 0 4 80 0 0 5 100

Lige så godt 212 87 5 2 22 9 4 2 243 100

Delvist lige så godt 13 28 20 43 12 26 2 4 47 100

Ikke lige så godt 7 6 11 10 90 81 3 3 111 100

Ved ikke 1 11 0 0 4 44 4 44 9 100

Total 234 56 36 9 132 32 13 3 415 100

Det er især i forbindelse med komplekspåbud vedrørende indeklima og psykisk arbejdsmiljø, at virksomheder oplever, at de får en anden og bedre løsning, end de ellers ville have fået, ved at bruge arbejdsmiljørådgivning, jf. Tabel 8.5. Virksomheder med komplekspåbud vedrørende ulykkesrisici eller kemiske og biologiske belastninger er mindre tilbøjelige til at opleve, at de får en anden og bedre løsning med arbejdsmiljørådgivning.

Det bemærkes, at det er samme mønster som ses i forbindelse med virksomhe-dernes enighed i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning, jf. afsnit 7.5.1.

Tabel 8.5 Fordelingen på type af rådgivningspåbud af de 90 virksomheder i delundersøgelse 4C, som

vurderer, at brugen af rådgivning har givet dem en anden og bedre løsning, jf. Tabel 8.4.

Type af rådgivningspåbud Anden og bedre

løsning

Stikprøven Andel

Antal % Antal % %

Mangepåbud uden komplekspåbud 19 21 83 20 23

Komplekspåbud vedr. ulykkesrisici 7 8 60 14 12

Komplekspåbud vedr. kemiske og biologiske belastninger 5 6 48 12 10

Komplekspåbud vedr. ergonomisk arbejdsmiljø 13 14 51 12 25

Komplekspåbud vedr. indeklima 17 19 35 8 49

Komplekspåbud vedr. støj 4 4 18 4 22

Komplekspåbud vedr. psykisk arbejdsmiljø 7 8 25 6 28

Mangepåbud og komplekspåbud 18 20 95 23 19

Total 90 100 415 100 -



69 procent af virksomhederne fulgte arbejdsmiljørådgiverens råd i forbindelse med efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud, jf. Figur 8.5.

Figur 8.5 Virksomhedernes brug af arbejdsmiljørådgivernes råd i forbindelse

med efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge virk-

somhederne i delundersøgelse 4C (N = 415).

De almindeligste grunde til ikke at følge arbejdsmiljørådgiverens råd er, at råd-giveren ikke har givet nogen råd. I nogle tilfælde skyldes dette, at virksomhe-derne selv har fundet en løsning, som rådgiveren blot skal vurdere. Fire procent af alle virksomheder vælger ikke at følge rådgiverens råd, fordi de mener, at deres egen løsning er bedre.

74 procent af virksomhederne er tilfredse med den arbejdsmiljørådgivning, som de har fået, jf. Figur 8.6.

Virksomhedernes opfølgning på rådgi-verens råd

Virksomhedernes tilfredshed med råd-givningen



Figur 8.6 Virksomhedernes tilfredshed med den modtagne arbejdsmiljørådgivning

ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

Variationen i virksomhedernes tilfredshed med den modtagne arbejdsmiljøråd-givning kan illustreres med følgende citater fra delundersøgelse 4A og 4D:

"Rådgiveren har snakket med personalet og lavet en voldspolitik for os. Vi vid-

ste selv det hele i forvejen. Rådgiveren sagde ikke noget nyt, men nu er det, som

Arbejdstilsynet vil have det."

Arbejdsgiver, lille virksomhed inden for transport af passagerer

"Vi kunne ikke selv have lavet støjmålingerne og beregningerne. Det var pedel-

len, som fandt løsningen. Rådgiveren synes, løsningen er god og kunne anbefa-

le den. Vi er blevet mere kvalitetsbevidste omkring skolens arbejdsmiljø, og vi

ønsker fremover at udføre forbedringerne, så vi ikke får problemer med Ar-

bejdstilsynet. Vi er glade for, at der er kommet fokus på det psykiske arbejds-

miljø."

Skoleleder, stor privat skole

"Rådgiverne viste sig gode at samarbejde med. De var gode til at komme ind i

vores virksomhed og møde os der, hvor vi var."

Arbejdsgiver, stor distributionsvirksomhed

Udsagn



"Rådgiveren gik op i det med liv og sjæl, og meget professionelt. Hun var god

til at kommunikere."

Skoleleder, stor offentlig skole

"Processen omkring påbuddet har været god, ligesom rådgivningen har været

tilfredsstillende. Alt i alt har påbuddet ført noget godt med sig."

Arbejdsgiver, stor produktionsvirksomhed

Det ses af citaterne, er der er en vis variation i vurderingen af arbejdsmiljøråd-givningen.

35 procent af virksomhederne mener, at pengene til arbejdsmiljørådgivningen er godt givet ud. 45 procent mener ikke, at pengene er godt givet ud, jf. Figur 8.7. Det er især virksomheder, som var uenige i nødvendigheden af at bruge arbejdsmiljørådgiver til efterkommelse af Arbejdstilsynets påbud, som mener, at pengene ikke er givet godt ud.

Figur 8.7 Virksomhedernes vurdering af, om pengene til arbejdsmiljørådgivnin-

gen er givet godt ud ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

Virksomhedernes vurdering af, at pengene til arbejdsmiljørådgivning ikke er givet godt ud, kan illustreres med følgende citater fra delundersøgelse 3B og 4A:

Virksomhedernes vurdering af udgiften til rådgivningen



"Forløbet har været fornuftigt, og Arbejdstilsynet har ageret professionelt. Ud-

gifterne til løsning af problemerne, som Arbejdstilsynet har givet påbud om,

står ikke mål med forbedringerne."

Sikkerhedsrepræsentant, stor undervisningsinstitution

"Jeg kan ikke forstå, at jeg skulle have lavet en støjkortlægning og betale råd-

giveren ekstra for det. På mange maskiner står, at vi skal bruge høreværn, og

da hallen er så lille, er det uanset hvor i hallen, man befinder sig, at vi skal an-

vende høreværn, når maskinerne anvendes. Og vi har altid brugt høreværn, så

hvad skal jeg bruge kortlægningen til? Unødig udgift."

Arbejdsgiver, lille murer-, snedker- og tømrerforretning

"Vi har regnet på det. Udstyr og konsulenttimer for 500.000. Hertil BST-timer i

massevis plus virkelig mange af vores egne timer… Vi ville hellere have købt

nogle vacuumlifte til damerne."

Arbejdsmiljøchef, stor virksomhed inden for plast, glas og beton

74 procent af virksomhederne kunne finde på frivilligt at konsultere en ar-bejdsmiljørådgiver en anden gang, jf. Figur 8.8.

Figur 8.8 Virksomhedernes tilbøjelighed til frivilligt at bruge arbejdsmiljørådgiv-

ningen en anden gang ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

Fremtidig frivillig brug af rådgivning



29 procent af virksomhederne kunne finde på frivilligt at bruge arbejdsmiljø-rådgivning en anden gang, selv om de aldrig havde gjort det, før de modtog Ar-bejdstilsynets rådgivningspåbud.

24 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C drøftede arbejdsmiljøråd-givning om andre forhold end dem, som Arbejdstilsynets rådgivningspåbud vedrørte. Drøftelserne har især drejet sig om rådgivning om ergonomi, ulykkes-risici og arbejdspladsvurderinger.

I delundersøgelse 3C drøftede 20 procent af virksomhederne rådgivning om andet end det, som Arbejdstilsynet havde givet påbud om.

Der er ikke forskel på de to resultater fra delundersøgelse 4C og 3C, når man tager hensyn til den statistiske usikkerhed. Da stikprøven i delundersøgelse 4C er fire gange større end stikprøven i delundersøgelse 3C, er resultaterne fra del-undersøgelse 4C dog de mest sikre.

14 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C indgik en aftale med ar-bejdsmiljørådgiveren om rådgivning om andre forhold end dem, som Arbejds-tilsynets rådgivningspåbud vedrørte. Når virksomheden og rådgiveren har drøf-tet rådgivning om andre forhold, men ikke indgik en aftale om rådgivning om disse andre forhold, skyldes det som regel, at virksomheden mente, at den selv kunne klare forholdene.

Der er i alt 35 procent af de 415 virksomheder i delundersøgelse 4C, der angi-ver, at de som følge af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud har gennemført andre indsatser i deres arbejdsmiljø foruden at efterkomme rådgivningspåbuddet.

I delundersøgelse 3C havde 31 procent af virksomhederne på interviewtids-punktet gjort noget eller var i gang med at gøre noget i arbejdsmiljøet ud over at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, jf. afsnit 7.5.2. Dette resultat er i god overensstemmelse med resultatet fra delundersøgelse 4C.

I delundersøgelse 4A er der ifølge rådgiverne ligeledes flere virksomheder, der har gjort noget efterfølgende for at forbedre arbejdsmiljøet. Det fremgår dog ikke, om dette skyldes selve rådgivningspåbuddet.

Af delundersøgelse 4C fremgår det, at følgende forhold kan have indflydelse på, om virksomhederne som følge af rådgivningspåbuddet gennemfører andre indsatser i deres arbejdsmiljø ud over at efterkomme rådgivningspåbuddet:

• Virksomhedsstørrelse

Virksomheder med 50 eller flere ansatte har i højere grad en tendens til at gennemføre andre indsatser i deres arbejdsmiljø foruden at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud sammenlignet med virksomheder med færre end 50 ansatte.

• Branche

Ekstra rådgivning

Ekstra indsatser

Forhold, der influe-rer på gennemførel-sen af ekstra indsat-ser



Virksomheder i branchen "service, social og sundhed" har i højere grad end virksomheder i brancherne "bygge og anlæg", "industri, handel og transport" og "undervisning og forskning" en tendens til som følge af råd-givningspåbuddet at gennemføre yderligere arbejdsmiljøindsatser foruden at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

• Virksomhedernes oplevelse af, om Arbejdstilsynet overså nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer

Virksomheder, der mener, at der var væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet ikke gav påbud om, har i højere grad en tendens til at gennemføre andre indsatser i deres arbejdsmiljø som følge af selve rådgiv-ningspåbuddet, end virksomheder, der ikke mener, at Arbejdstilsynet over-så nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

• Om Arbejdstilsynet gav virksomhederne råd og vejledning om, hvordan rådgivningspåbuddet kunne løses

Virksomheder, der har fået råd og vejledning af Arbejdstilsynet om, hvor-dan rådgivningspåbuddet kunne løses, har i højere grad en tendens til som følge af rådgivningspåbuddet at gennemføre andre indsatser foruden at ef-terkomme rådgivningspåbuddet sammenlignet med virksomheder, der ikke har fået råd og vejledning.

• Hvor stor en del af forløbet arbejdsmiljørådgiveren deltog i ved efterkom-melsen af rådgivningspåbuddet

Virksomheder, hvor rådgiveren deltager i hele forløbet har i højere grad en tendens til at gennemføre andre indsatser i deres arbejdsmiljø foruden at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud sammenlignet med virk-somheder, hvor rådgiveren kun deltager i det strengt nødvendige.

• Vurderingen af effekten på arbejdsmiljøet

Virksomheder, der vurderer, at efterkommelsen af rådgivningspåbuddet har en positiv effekt på arbejdsmiljøet, gennemfører i højere grad andre ar-bejdsmiljøindsatser som følge af selve rådgivningspåbuddet foruden at ef-terkomme rådgivningspåbuddet, end virksomheder, der vurderer, at ar-bejdsmiljøet er uforandret efter efterkommelsen af rådgivningspåbuddet.

• Vurderingen af effekten på arbejdsmiljøarbejdet

Virksomheder, der vurderer, at efterkommelsen af rådgivningspåbuddet har en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, gennemfører i højere grad andre arbejdsmiljøindsatser som følge af selve rådgivningspåbuddet for-uden at efterkomme rådgivningspåbuddet, end virksomheder, der vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet er uforandret efter efterkommelsen af rådgivnings-påbuddet.



Fundene vedrørende sammenhængene mellem gennemførsel af andre indsatser og henholdsvis vurderingen af det resulterende arbejdsmiljø og vurderingen af det resulterende arbejdsmiljøarbejde kan, som tidligere beskrevet, være et ud-tryk for, at gennemførsel af andre indsatser forbedrer arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet. Det kan dog også, som det fremgår af ovenstående, være et udtryk for, at virksomheder, der oplever, at det resulterende arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde forbedres som følge af efterkommelsen af Arbejds-tilsynets rådgivningspåbud, motiveres til at gennemføre yderligere indsatser i deres arbejdsmiljø.

Delundersøgelse 4C pegede endvidere på, at følgende forhold formentlig ikke har en indflydelse på, om virksomhederne som følge af rådgivningspåbuddet gennemfører andre indsatser i deres arbejdsmiljø ud over at efterkomme råd-givningspåbuddet:

• Type af rådgivningspåbud • Om virksomhederne var tilknyttet BST eller ej ved begyndelsen af 2007 • Om virksomhederne oplevede, at dialogen med Arbejdstilsynet om rådgiv-

ningspåbuddet var god • Om arbejdsmiljørådgiveren deltog i et møde med virksomhedernes sikker-

hedsorganisation eller med virksomhedernes medarbejdere


59 procent af de 415 virksomheder i delundersøgelse 4C mener, at arbejdsmil-jøet blev forbedret som følge af efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgiv-ningspåbud. 1 procent af virksomhederne mener, at arbejdsmiljøet blev forvær-ret, og 39 procent af virksomhederne mener, at arbejdsmiljøet forblev uforan-dret.

Figur 8.9 illustrerer effekten i form af virksomhedernes karaktergivning af de-res arbejdsmiljø, som det var før Arbejdstilsynets besøg og efter, at de havde efterkommet rådgivningspåbuddet. Begge karakterer er dog givet i forbindelse med telefoninterviewet i delundersøgelse 4C, dvs. efter efterkommelsen. Dette kan give en recall bias i forhold til arbejdsmiljøet før Arbejdstilsynets besøg. Det bemærkes, at flertallet af virksomhederne vurderer, at deres arbejdsmiljø lå over middel (karakteren 7) allerede før Arbejdstilsynets besøg – på trods af, at de modtog rådgivningspåbud. Det bemærkes desuden, at der er sket en markant forbedring gennem virkemiddelforløbet.

Forbehold vedrøren-de kausalitetens ret-ning

Forhold, der ikke in-fluerer på gennemfø-relsen af ekstra ind-satser

Arbejdsmiljø

Virksomhedernes karakterer til deres arbejdsmiljø



Figur 8.9 Virksomhedernes karaktergivning (efter den gamle 13-skala) af deres

arbejdsmiljø før Arbejdstilsynets besøg og efter efterkommelsen af råd-

givningspåbuddet ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

I delundersøgelse 4A er det ligeledes en stor del af virksomhederne, der vurde-rer, at arbejdsmiljøet blev forbedret efter efterkommelsen af rådgivningspåbud-det, jf. Tabel 8.6.

Tabel 8.6 Virksomhedernes karaktergivning (efter den gamle 13-skala) af deres

arbejdsmiljø før og efter arbejdet med rådgivningspåbuddet ifølge del-

undersøgelse 4A (N = 30).

Niveau/karakter Antal virksomheder før Antal virksomheder efter

Niveau I:

10 og derover

3 3

1

9

Niveau II:

6 til og med 9

20 11

4

Niveau III:

00 til og med 5

5

Ikke angivet 2 2

I delundersøgelse 4A er rådgiverne og interviewerne også blevet bedt om at vurdere, om virksomhedernes arbejdsmiljø er forbedret eller ej. Både rådgiver-ne og interviewerne vurderer typisk effekten af rådgivningspåbuddet på ar-bejdsmiljøet mere positivt end virksomhederne selv, jf. Tabel 8.7 og Tabel 8.8. Rådgiverne og interviewerne er arbejdsmiljøprofessionelle, og deres vurdering af arbejdsmiljøet kan derfor tænkes at være mere valid end virksomhedernes vurdering af arbejdsmiljøet. Omvendt har interviewerne udelukkende et øje-

Rådgivernes og in-terviewernes vurde-ring af virksomhe-dernes arbejdsmiljø



bliksbillede af virksomhedernes arbejdsmiljø, hvorimod virksomhedernes vur-dering er baseret på erfaringerne før og efter efterkommelsen af rådgivningspå-buddet. Dette kan betyde, at virksomhedernes vurdering er mere valid end råd-givernes og især interviewernes vurdering. Vi antager dog, at rådgivernes og interviewernes vurdering er mere valid end virksomhedernes vurdering, og det betyder, at der reelt er flere end 59 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C, der har opnået et bedre arbejdsmiljø efter efterkommelsen af Arbejdstilsy-nets rådgivningspåbud.

Tabel 8.7 Antallet af virksomheder i forhold til de forskellige grader af overens-

stemmelsen mellem virksomhedens og arbejdsmiljørådgiverens karak-

tergivning af arbejdsmiljøet efter arbejdet med Arbejdstilsynets rådgiv-

ningspåbud ifølge delundersøgelse 4A (N = 22).

Virksomheden Rådgiveren

Niveau I:

10-

Niveau II:

6-9

Niveau III:

00-5

Ikke angivet

Niveau I: 10- 4 6 2

Niveau II: 6-9 5 7 4

Niveau III: 00-5

Ikke angivet 1 1


stemmelsen mellem virksomhedens og interviewerens vurdering af, om

arbejdsmiljøet er blevet bedre efter arbejdet med Arbejdstilsynets råd-

givningspåbud ifølge delundersøgelse 4A (N = 30).

Virksomheden Intervieweren

Bedre Både og Ikke bedre Ved ikke

Bedre 18 1

Både og 1

Ikke bedre 5 2 3

Delundersøgelse 4D understøtter resultaterne fra delundersøgelse 4A med hen-syn til overensstemmelsen mellem virksomhedens, rådgiverens og interviewe-rens vurdering af effekten på arbejdsmiljøet.

94 procent af virksomhederne i delundersøgelse 4C har sikret sig, at deres løs-ning på arbejdsmiljøproblemerne bliver ved at fungere i fremtiden, og 92 pro-cent har sikret sig, at de samme problemer ikke opstår igen.

Disse resultater understøttes af delundersøgelse 4A, hvor flere af case-virksomhederne ifølge de involverede arbejdsmiljørådgivere har lavet en plan for vedligeholdelse af de implementerede løsninger.

Fremtidssikring af løsningerne



Af delundersøgelse 4C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljø, kan hænge sammen med følgende forhold:

• Branche

Virksomheder i brancherne "industri, handel og transport", "service, social og sundhed" samt "undervisning og forskning" er mere tilbøjelige end virksomheder i branchen "bygge og anlæg" til at opleve en forbedring af arbejdsmiljøet efter efterkommelsen af rådgivningspåbuddet.

• Type af rådgivningspåbud

Virksomheder med rådgivningspåbud af typen "komplekspåbud vedrøren-de kemiske og biologiske belastninger", "komplekspåbud vedrørende er-gonomisk arbejdsmiljø", "komplekspåbud vedrørende indeklima", "kom-plekspåbud vedrørende støj", "komplekspåbud vedrørende psykisk ar-bejdsmiljø" samt "mangepåbud og komplekspåbud" oplever i højere grad, at deres arbejdsmiljø er forbedret frem for uforandret efter efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

Virksomheder med rådgivningspåbud af typen "komplekspåbud vedrøren-de ulykkesrisici" oplever derimod i højere grad, at deres arbejdsmiljø er uforandret frem for forbedret efter efterkommelsen af rådgivningspåbud-det.

• Virksomhedernes oplevelse af, om rådgivningspåbuddet vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer

Virksomheder, der mener, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene ved-rørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at deres ar-bejdsmiljø er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmil-jøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmiljøet er uforandret frem for forbedret.

• Virksomhedernes enighed i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, virksomheden fik påbud om at løse

Virksomheder, der er enige og delvist enige i nødvendigheden af arbejds-miljørådgivning, vurderer i højere grad, at deres arbejdsmiljø er forbedret frem for uforandret end virksomheder, der er uenige i nødvendigheden af rådgivning.


Virksomheder, der får råd og vejledning om løsningsforslag af Arbejdstil-synet, oplever i højere grad, at deres arbejdsmiljø er forbedret efter efter-

Forhold, der influe-rer på effekten



kommelsen af rådgivningspåbuddet, hvorimod virksomheder, der ikke får råd og vejledning i højere grad oplever, at arbejdsmiljøet er uforandret.

• Om virksomhederne oplevede, at dialogen med Arbejdstilsynet om råd-givningspåbuddet var god

Virksomheder, der oplever, at dialogen med Arbejdstilsynet om rådgiv-ningspåbuddet er god, oplever i højere grad, at arbejdsmiljøet forbedres, hvorimod virksomheder, der oplever, at dialogen med Arbejdstilsynet er dårlig, i højere grad oplever, at arbejdsmiljøet er uforandret

Delundersøgelse 4C peger endvidere på, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljø, formentlig ikke hænger sammen med følgende forhold:

• Virksomhedsstørrelse • Om virksomhedernes var tilknyttet BST eller ej ved begyndelsen af 2007 • Hvor stor en del af forløbet arbejdsmiljørådgiveren deltog i ved efterkom-

melsen af rådgivningspåbuddet • Om arbejdsmiljørådgiveren deltog i et møde med virksomhedernes sik-

kerhedsorganisation eller med virksomhedernes medarbejdere

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med ovenstående fund ikke kan siges noget sikkert om kausalitetens retning. Det eneste, der kan siges, er, om der kan være/ikke kan være en sammenhæng mellem de forskelli-ge variable, og virksomhedernes vurdering af det efterfølgende arbejdsmiljø. For flere af variablene er der hypotetisk en mulighed for, at kausaliteten er om-vendt af, hvad der antages i teksten.

49 procent af de 415 virksomheder i delundersøgelse 4C mente, at deres ar-bejdsmiljøarbejde er forbedret efter efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgiv-ningspåbud. 0,5 procent af virksomhederne mente, at arbejdsmiljøarbejdet var forværret, og 50 procent mente, at arbejdsmiljøarbejdet var uforandret.

Figur 8.10 illustrerer effekten i form af virksomhedernes karaktergivning af deres arbejdsmiljøarbejde, som det var før Arbejdstilsynets besøg og efter, at de havde efterkommet rådgivningspåbuddet. Begge karakterer er dog givet i for-bindelse med telefoninterviewet i delundersøgelse 4C, dvs. efter efterkommel-sen. Dette kan give en recall bias i forhold til arbejdsmiljøarbejdet før Arbejds-tilsynets besøg. Det bemærkes, at flertallet af virksomhederne vurderer, at deres arbejdsmiljøarbejde lå over middel (karakteren 7) allerede før Arbejdstilsynets besøg – på trods af, at de modtog rådgivningspåbud. Det bemærkes desuden, at der er sket en markant forbedring gennem virkemiddelforløbet.

Forhold, der ikke in-fluerer på effekten



Virksomhedernes karakterer til deres arbejdsmiljøarbejde



Figur 8.10 Virksomhedernes karaktergivning (efter den gamle 13-skala) af deres

arbejdsmiljøarbejde før Arbejdstilsynets besøg og efter efterkommelsen

af rådgivningspåbuddet ifølge delundersøgelse 4C (N = 415).

I delundersøgelse 4A og 4D er der ligeledes en række virksomheder, der mener, at deres arbejdsmiljøarbejde er forbedret efter efterkommelsen af Arbejdstilsy-nets rådgivningspåbud.

I delundersøgelse 4A er rådgivere og interviewere også blevet bedt om at vur-dere, om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er forbedret eller ej. Både råd-givere og interviewere vurderer typisk effekten af rådgivningspåbuddet på det efterfølgende arbejdsmiljøarbejde mere positivt end virksomhederne selv, jf. Tabel 8.9 og Tabel 8.10. Rådgivere og interviewere er arbejdsmiljøprofessio-nelle, og deres vurdering af arbejdsmiljøarbejdet kan derfor tænkes at være me-re valid end virksomhedernes vurdering af arbejdsmiljøarbejdet. Omvendt har rådgivere og især interviewere udelukkende et øjebliksbillede af virksomheder-nes arbejdsmiljøarbejde, hvorimod virksomhedernes vurdering er baseret på erfaringerne før og efter efterkommelsen af rådgivningspåbuddet. Dette kan betyde, at virksomhedernes vurdering er mere valid end rådgivernes og inter-viewernes vurdering. Hvis det dog antages, at rådgivernes og interviewernes vurdering er mere valid end virksomhedernes vurdering, kan det betyde, at der reelt er flere end 49 % af virksomhederne i delundersøgelse 4C, der har opnået et bedre arbejdsmiljøarbejde efter efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgiv-ningspåbud.

Rådgivernes og in-terviewernes vurde-ring af virksomhe-dernes arbejdsmiljø-arbejde




stemmelsen mellem virksomhedens og arbejdsmiljørådgiverens vurde-

ring af, om arbejdsmiljøarbejdet er blevet bedre efter arbejdet med Ar-

bejdstilsynets rådgivningspåbud ifølge delundersøgelse 4A (N = 30).

Virksomheden Rådgiveren

Bedre Ikke bedre Kan ikke

vurderes

Ikke angivet

Bedre 7 2 1 2

Ikke bedre 9 3 4 2


stemmelsen mellem virksomhedens og interviewerens vurdering af, om

arbejdsmiljøarbejdet er blevet bedre efter arbejdet med Arbejdstilsynets

rådgivningspåbud ifølge delundersøgelse 4A (N = 30).

Virksomheden Intervieweren

Bedre Både og Ikke bedre Ved ikke

Bedre 11 1

Både og

Ikke bedre 3 1 14

Delundersøgelse 4D understøtter resultaterne fra delundersøgelse 4A med hen-syn til overensstemmelsen mellem virksomhedens og rådgiverens vurdering af effekten på arbejdsmiljøet.

Effekten af virkemiddelforløbet frem til og med den påbudte arbejdsmiljøråd-givning på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er ifølge delundersøgelse 4C tillige, at:

• 42 procent af virksomhederne oplever, at de taler mere om arbejdsmiljø

• 47 procent af virksomhederne oplever, at de er blevet bedre til at løse ar-bejdsmiljøproblemer

• 43 procent af virksomhederne har ændret procedurer og arbejdsgange i de-res arbejdsmiljøarbejde

• 39 procent af virksomhederne har ændret deres måde at lave arbejdsplads-vurdering på

• 80 procent af virksomhederne har justeret deres arbejdspladsvurdering36

36 Ved mangepåbud og komplekspåbud har arbejdsgiveren pligt til at bruge den autorisere-de arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning om revision af virksomhedens arbejds-

Konkrete forbedrin-ger af arbejdsmiljø-arbejdet



• 20 procent af virksomhederne har ændret på sikkerhedsorganisatio-nen/organiseringen af deres arbejdsmiljøarbejde

• 31 procent af virksomhederne oplever, at lederne i højere grad end tidlige-re deltager i arbejdsmiljøarbejdet

• 37 procent af virksomhederne oplever, at medarbejderne i højere grad end tidligere deltager i arbejdsmiljøarbejdet

Kun 3 % af virksomhederne i delundersøgelse 4C synes slet ikke på en eller anden måde at have fået påvirket deres arbejdsmiljøarbejde – hvad enten de så selv vil kalde det en forbedring eller ej.

Af delundersøgelse 4C fremgår det, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljøarbejde, kan hænge sammen med følgende forhold:

• Type af rådgivningspåbud

Virksomheder med rådgivningspåbud af typen "mangepåbud - uden kom-plekspåbud" og "mangepåbud og komplekspåbud" oplever i højere grad, at deres arbejdsmiljøarbejde er forbedret frem for uforandret efter efterkom-melsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

Virksomheder med rådgivningspåbud af typen "komplekspåbud vedrøren-de kemiske og biologiske belastninger" og "komplekspåbud vedr. indekli-ma" oplever derimod i højere grad, at deres arbejdsmiljøarbejde er uforan-dret frem for forbedret efter efterkommelsen af rådgivningspåbuddet.

• Virksomhedernes oplevelse af, om rådgivningspåbuddet vedrørte nogle væsentlige arbejdsmiljøproblemer

Virksomheder, der mener, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene ved-rørte væsentlige arbejdsmiljøproblemer, mener i højere grad, at arbejdsmil-jøarbejdet er forbedret frem for uforandret, hvorimod virksomheder, der mener, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrørte væsentlige arbejdsmil-jøproblemer i højere grad mener, at arbejdsmiljøet er uforandret frem for forbedret.

• Virksomhedernes enighed i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, virksomheden fik påbud om at løse

pladsvurdering for så vidt angår de konstaterede overtrædelser med henblik på at sikre, at disse overtrædelser fremover forebygges, udover rådgivning om løsning af den eller de konkrete overtrædelser, der har udløst rådgivningspåbuddet. Når 80 % af virksomhederne i delundersøgelse 4C svarer, at de har justeret deres APV, er der således noget, der tyder på, at 20 % af virksomhederne med rådgivningspåbud ikke efterkommer Arbejdstilsynets råd-givningspåbud til punkt og prikke. Der kan dog også være tale om, at nogle respondenter har glemt, at virksomheden justerede APV'en.

Forhold, der influe-rer på effekten



Virksomheder, der er enige og delvist enige i nødvendigheden af arbejds-miljørådgivning, vurderer i højere grad, at deres arbejdsmiljøarbejde er forbedret frem for uforandret end virksomheder, der er uenige i nødven-digheden af rådgivning.


Virksomheder, der får råd og vejledning om løsningsforslag af Arbejdstil-synet, oplever i højere grad, at deres arbejdsmiljøarbejde er forbedret efter efterkommelsen af rådgivningspåbuddet, hvorimod virksomheder, der ikke får råd og vejledning i højere grad oplever, at arbejdsmiljøarbejdet er ufor-andret.

• Om arbejdsmiljørådgiveren deltog i et møde med virksomhedernes sikker-hedsorganisation eller med virksomhedernes medarbejdere

Virksomheder, hvor rådgiveren ikke deltager i et møde med sikkerhedsor-ganisationen eller med medarbejderne, oplever i højere grad, at arbejdsmil-jøarbejdet er uforandret.

Delundersøgelse 4C peger endvidere på, at den effekt, som virksomhederne oplever på deres arbejdsmiljøarbejde, formentlig ikke hænger sammen med føl-gende forhold:

• Virksomhedsstørrelse • Branche • Om virksomhedernes var tilknyttet BST eller ej ved begyndelsen af 2007 • Om virksomhederne oplevede, at dialogen med Arbejdstilsynet om rådgiv-

ningspåbuddet var god • Hvor stor en del at forløbet arbejdsmiljørådgiveren deltog i ved efterkom-

melsen af rådgivningspåbuddet

Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med ovenstående fund ikke kan siges noget sikkert om kausalitetens retning, altså om årsags-virkningssammenhængen mellem de forskellige variable og virksomhedernes vurdering af det efterfølgende arbejdsmiljøarbejde.

8.4 Sammenfatning



de, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver?

Figur 8.11 viser, at 59 procent af alle virksomheder, som efterkom Arbejdstil-synets rådgivningspåbud med rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgi-ver, oplevede en forbedring af deres arbejdsmiljø (ifølge delundersøgelse 4C). 49 procent oplevede en forbedring af deres arbejdsmiljøarbejde. 72 procent op-

Forhold, der ikke in-fluerer på effekten



Effekt af autoriseret arbejdsmiljørådgiv-ning



levede i sidste ende en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller deres arbejds-miljøarbejde. I de cases (i delundersøgelse 4A og 4D), hvor vi har haft mulig-hed for at indhente rådgiverens vurdering, har rådgiverne ofte en mere positiv vurdering af effekterne end virksomhederne selv. I de cases (i delundersøgelse 4A og 4D), hvor vi har haft mulighed for at studere forholdene i dybden, har vi også ofte en mere positiv vurdering af effekterne end virksomhederne selv. De nævnte andele må således betragtes som minimumandele.

Tilpasset tilsyn +

rådgivningspåbud

N = 415

59 % har effekt på

arbejdsmiljøet

49 % har effekt på


72 % har effekt på



Figur 8.11 Effekten af, at virksomheder efterkommer Arbejdstilsynets rådgivnings-

påbud med rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

En effekt i forhold til arbejdsmiljøarbejdet er også, at 35 procent af virksomhe-derne som følge af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud gennemførte ekstra ar-bejdsmiljøindsatser ud over at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

Det er ligeledes en effekt i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, at 14 procent af virksomhederne indgik en aftale om arbejdsmiljørådgivning om yderligere for-hold end dem, som Arbejdstilsynets rådgivningspåbud vedrørte.

Endnu en effekt er, at 29 procent af virksomhederne kunne forestille sig frivil-ligt at bruge arbejdsmiljørådgivning en anden gang, selv om de aldrig har gjort det, før de blev påbudt at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Medtælles de virksomheder, der har brugt arbejdsmiljørådgivning tidligere, er det 74 pro-cent, som kunne forestille sig frivilligt at bruge arbejdsmiljørådgivning en an-den gang.

Figur 8.12 illustrerer hvilke forhold, der fremmer effekterne.

Ekstra indsatser

Frivillig brug af eks-tra rådgivning

Frivillig fremtidig brug af rådgivning

Fremmende forhold



Effekt på arbejdsmiljø

Dialogen med Arbejdstilsynet

Rådgiverens deltagelse i hele forløbet

Type af rådgivnings-

påbud

Arbejdstilsynet overså

væsentlige problemer

Branche-tilhørsforhold

Virksomheds-størrelse

Rådgiverens deltagelse i

møde med SiOmv.

Enig i nødvendigt

med rådgivning

Påbud vedr. væsentlige arbejdsmiljø-problemer

Råd og vejledning fra Arbejdstilsynet

Effekt på arbejdsmiljø-

arbejde

Ekstra arbejdsmiljø-indsatser

Figur 8.12 Forhold, der ifølge delundersøgelse 4C fremmer effekterne af rådgivningspåbud på

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde samt ekstra arbejdsmiljøindsatser ud over

efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.



9 Smiley-ordningen

9.1 Indledning



de, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af

en smiley?

I kapitlet sondres overordnet mellem virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat. Dette afspejler, at en effekt af smiley-ordningen kan være, at virksomheder erhverver sig et arbejdsmiljøcerti-fikat. Herved kan de få en grøn smiley med krone. Virksomheder uden ar-bejdsmiljøcertifikat vil derimod få en grøn, gul eller rød smiley – afhængig af udfaldet af Arbejdstilsynets besøg. I forhold til dem er spørgsmålet derfor først og fremmest, hvordan de reagerer på udsigten til at få den ene eller den anden smiley.



Med de grønne, gule og røde smiley'er på dets hjemmeside vil Arbejdstilsynet give offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virk-somheds arbejdsmiljø.37 Der findes fire smiley'er:

• Grøn smiley med krone • Grøn smiley • Gul smiley • Rød smiley

Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har et neutralt scree-ningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Sådanne virksomheder kan bede Arbejdstilsynet om en ny screening med henblik på at få en grøn smiley.

37 Arbejdstilsynet: Rød, gul, grøn og krone smiley. http://www.at.dk/TILSYN/Rod-gul-og-gron-smiley-samt-krone-smiley.aspx (8. februar 2010).


Disposition

Fire smiley'er på ar-bejdsmiljøområdet



Den grønne krone smiley med krone viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det vil ifølge Arbejdstilsynet sige, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.38

En virksomhed, som har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kan få en grøn smiley med krone på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden indsen-der en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet og beder Arbejdstilsy-net om offentliggørelse. Virksomheder, der er certificeret ved akkrediteret certi-ficering, skal endvidere indsende en erklæring, der sikrer, at certificeringsorga-net giver Arbejdstilsynet besked, hvis virksomhedens certifikat bliver frataget, suspenderet eller bortfalder.

Den grønne smiley med krone bliver fjernet fra Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden får et eller flere påbud, som medfører en gul eller en rød smiley, eller hvis certificeringsorganet ved akkrediteret certificering har givet Arbejdstilsynet besked om, at virksomhedens certifikat er frataget, suspenderet eller bortfaldet. Den grønne smiley med krone bliver vist igen på Arbejdstilsy-nets hjemmeside, når virksomheden har meddelt Arbejdstilsynet, at påbuddene er efterkommet, eller når det akkrediterede certificeringsorgan har givet Ar-bejdstilsynet besked om, at de forhold, der lå til grund for fratagelsen eller su-spensionen af certifikatet, ikke længere til stede.

Den grønne smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Ar-bejdstilsynet.39

Virksomheden får en grøn smiley, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at virk-somheden ikke overtræder arbejdsmiljøreglerne, eller at virksomheden ikke længere har et udestående med Arbejdstilsynet. Sammen med den grønne smi-ley offentliggøres en dato, der viser, hvornår virksomheden blev screenet, eller hvornår virksomheden afsluttede sit udestående med Arbejdstilsynet.

Den grønne smiley bliver fjernet fra Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virk-somheden får påbud om forhold, der udløser en gul eller en rød smiley. Det vil sige, hvis virksomheden får et forbud, et strakspåbud, et rådgivningspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Virksomheden får den grønne smiley igen, når den ikke længere har et udestående med Arbejdstil-synet.

Den gule smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.40

Den røde smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivnings-påbud.41 38 Arbejdstilsynet: Krone smiley. http://www.at.dk/TILSYN/~/link.aspx?_id= 691DDE48192C4195B637A6C07FFC6AB4&_z=z (8. februar 2010). 39 Arbejdstilsynet: Grøn smiley. http://www.at.dk/TILSYN/~/link.aspx?_id= 76D2F1BCBFD64A63AC4D55D20336E4AE&_z=z (8. februar 2010). 40 Arbejdstilsynet: Gul smiley. http://www.at.dk/TILSYN/~/link.aspx?_id= 17B0C30AC78E46D19E2B3401CDC4C040&_z=z (8. februar 2010).

Grøn smiley med krone

Grøn smiley

Gul smiley

Rød smiley



Fælles for gul og rød smiley er, at:

Sammen med smiley'en offentliggøres de arbejdsmiljøemner, der har udløst smiley'en – fx støj, ergonomi eller arbejdspladsvurdering, og den dato, hvor Arbejdstilsynet traf afgørelsen.

Smiley'en bliver altid vist på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måne-der. Det gælder uanset, om virksomheden har efterkommet påbuddet/forbud-det/(rådgivnings)påbuddet inden da. Smiley'en bliver herefter vist på hjemme-siden, indtil de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst den, er blevet løst. Smi-ley'en bliver fjernet fra hjemmesiden, når Arbejdstilsynet har fået en tilbage-melding fra virksomheden om, at problemerne er løst, eller at de midlertidige foranstaltninger, der blev påbudt, er gennemført, og at der er iværksat en varig løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Smiley'en er kun et symbol, så virksomheden kan ikke klage over selve smi-ley'en. Virksomheden kan dog klage over den afgørelse, som har udløst smi-ley'en. Klagen har opsættende virkning. Det vil sige, at virksomheden ikke får en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, før klagefristen er udløbet, og kla-gen er behandlet. Klage over et strakspåbud eller et forbud har dog ikke opsæt-tende virkning. Det betyder, at smiley'en offentliggøres med det samme.


En arbejdsmiljø-smiley som sådan har ikke nogen effekt på en virksomheds arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Men hvis en virksomhed stræber ef-ter at få og beholde en grøn smiley (med krone) eller gerne vil undgå en gul eller rød smiley, kan dette få virksomheden til at iværksætte nogle arbejdsmil-jøtiltag, som har effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Om en virksomhed motiveres af arbejdsmiljø-smiley'erne til at iværksætte ar-bejdsmiljøtiltag, afhænger af flere forhold, herunder:

• Virksomhedens kendskab til arbejdsmiljø-smiley'erne

• Virksomhedens vurdering af arbejdsmiljø-smiley'ernes betydning for virk-somhedens virke, herunder deres betydning for virksomhedens interessen-ter: kunder, mulige kunder, medarbejdere, kommende medarbejdere, ejere og samarbejdspartnere m.fl.

Vi har derfor undersøgt virksomhedernes kendskab til smiley-ordningen, og hvad arbejdsmiljø-smiley'erne har betydet for virksomheders motivation for at erhverve sig eller opretholde et arbejdsmiljøcertifikat og for deres motivation for at forberede sig til henholdsvis screeningen og det tilpassede tilsyn.

41 Arbejdstilsynet: Rød smiley. http://www.at.dk/TILSYN/~/link.aspx?_id= D1CB46CE03E14DDF97A20DE3ED693FE4&_z=z (8. februar 2010).

Fælles for gul og rød smiley

Effekt af tiltag

Motivation for tiltag




9.3 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

Den hyppigste begrundelse blandt virksomhederne i delundersøgelse 5C for at indføre et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem er, at virksomheden vil profi-lere sig internt over for medarbejderne og/eller eksternt over for kunder og samarbejdspartnere. For nogle virksomheder handler det bl.a. om ikke at blive sorteret fra på grund af mistanke om dårligt arbejdsmiljø, når kunder skal vælge leverandør, eller lønmodtagere skal vælge virksomhed.

Et andet hyppigt motiv er, at virksomheden gennem et bedre og mere systema-tisk arbejdsmiljøarbejde vil opnå et godt arbejdsmiljø. De fleste virksomheder, som har anført dette motiv, er karakteriseret ved at tilhøre nogle brancher, hvor arbejdsmiljøet normalt betragtes som farligt eller nedslidende.

I to cases er baggrunden, at kunder og samarbejdspartnere direkte efterspørger et arbejdsmiljøcertifikat. Her er der altså ikke bare tale om profilering på mar-kedet, men en betingelse for at beholde vigtige kunder. Begge virksomheder er store produktionsvirksomheder.

De kommunale virksomheder, der er undersøgt i denne rapport, beretter alle, at deres certificering har været en del af en certificering af alle kommunens enhe-der. Det er karakteristisk, at interviewpersonen i disse cases ikke kender den præcise baggrund for, at kommunen er arbejdsmiljøcertificeret. Bortset fra en enkelt case er det også interessant at bemærke, at interviewpersonerne ikke er specielt begejstrede for arbejdsmiljøcertificeringen.

I de fleste cases i delundersøgelse 5C har det ikke influeret på beslutningen om at indføre et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem, at virksomheden kunne slippe for BST-pligten og for screening, samt at den kunne få en grøn smiley med krone.

Kun for en enkelt af de virksomheder, som har fået et arbejdsmiljøcertifikat for at profilere sig, har screeningsfritagelsen og den grønne smiley med krone haft en betydning.

Tilsvarende har screeningsfritagelsen og den grønne smiley med krone kun haft en betydning for en enkelt af de virksomheder, som har indført et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem for at opnå et bedre arbejdsmiljø.

I et par af casene med kommunale virksomheder har det spillet ind, at virksom-heden kunne slippe for screening og få en grøn smiley med krone.

I en enkelt case har det betydet noget, at virksomheden slap for BST-pligten. Der er tale om en stor bygge- og anlægsvirksomhed, som i øvrigt indførte certi-ficeret arbejdsmiljøledelse for ikke at risikere at blive frasorteret af potentielle kunder på grund af manglende certifikat.

Begrundelser for at indføre et certificeret arbejdsmiljøledelses-system

Virkemidlernes be-tydning for indførel-sen af et certificeret arbejdsmiljøledelses-system



Muligheden for at opnå en grøn smiley med krone eller blive fritaget for Ar-bejdstilsynets screeninger har sjældent betydet noget for, om en virksomhed har fornyet dens arbejdsmiljøcertifikat.

I enkelte tilfælde spiller det en rolle i beslutningen om at forny et arbejdsmiljø-certifikat, at virksomheden har en grøn smiley med krone. Blandt de få virk-somheder, som tillægger den grønne smiley med krone værdi, findes de, som tilhører brancher, der normalt anses som farlige.

9.4 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat

9.4.1 Kendskabet til smiley-ordningen

Figur 9.1 sammenfatter, hvor meget deltagerne fra de fire stikprøver i delunder-søgelse 1 ifølge dem selv kender til Arbejdstilsynets smiley-ordning.

Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets smiley-ordning?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

BST-pligtige 2006


BST-pligtige 2007


Population

Svar

Intet Lidt eller noget En hel del eller meget

Figur 9.1 Andel af deltagerne fra de fire populationer, som svarede henholdsvis

"intet", "lidt eller noget" eller "en hel del eller meget" på et spørgsmål

om deres kendskab til Arbejdstilsynets smiley-ordning.

Det fremgår, at:

• 26 % af samtlige deltagere fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i 2006 mente, at de kender en hel del eller meget til ordningen, da de medio 2006 blev spurgt, hvor meget de kender til Ar-bejdstilsynets smiley-ordning. 21 % svarede, at de intet kender til ordnin-gen.

• 20 % af samtlige deltagere fra de ikke-BST-pligtige virksomheder mente, at de kender en hel del eller meget til ordningen, da de medio 2006 blev

Virkemidlernes be-tydning for fornyel-sen af et arbejdsmil-jøcertifikat

Selvvurderet kend-skab



spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets smiley-ordning. 27 % svarede, at de intet kender til ordningen.

• 14 % af samtlige deltagere fra de BST-pligtige bygge- og anlægsvirksom-heder mente, at de kender en hel del eller meget til ordningen, da de i ef-teråret 2007 blev spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets smiley-ordning. 28 % svarede, at de intet kender til ordningen.

• Det fremgår, at 14 % af samtlige deltagere fra de ikke-BST-pligtige virk-somheder mente, at de kender en hel del eller meget til ordningen, da de i efteråret 2007 blev spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets smi-ley-ordning. 42 % svarede, at de intet kender til ordningen.

I gennemsnit vurderede 18 % ± 6 % af deltagerne selv, at de kender en hel del eller meget til Arbejdstilsynets smiley-ordning. Omvendt er der 30 % ± 9 %, der intet kender til ordningen ifølge dem selv.

Ovenstående vedrører deltagernes vurdering af deres eget kendskab til smiley-ordningen. Tager man udgangspunkt i deltagernes besvarelse af en række ind-holdsmæssige spørgsmål om smiley-ordningen, viser det sig, at kendskabet er lidt anderledes end det, der fremgår ovenfor.

Reelt er det således højst 45 % af deltagerne, der kender Arbejdstilsynets smi-ley-ordning – bedømt ud fra andelen med kendskab, der kan svare rigtigt på mindst et spørgsmål om ordningen. Således er det kun 27 % ± 5 % af deltager-ne, der kan svare rigtigt på spørgsmålet om, hvad det officielle formål med smi-ley-ordningen er. 35 % ± 9 % kan svare rigtigt på spørgsmålet om, hvornår en virksomhed får en rød smiley.

9.4.2 Effekter af smiley-ordningen

Virksomhederne er ikke blevet spurgt direkte om, hvilken betydning offentlig-gørelsen af deres arbejdsmiljø i form af en smiley på Arbejdstilsynets hjemme-side har for deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Spørgsmålet er imidler-tid belyst indirekte.

I delundersøgelse 3C er virksomhederne blevet spurgt, hvorfor de forberedte sig til dels screeningen, dels det tilpassede tilsyn. En af svarmulighederne var "for at øge chancen for en grøn smiley".

Som det fremgår af Tabel 5.1 og Tabel 6.1, er det kun en lille andel af virksom-hederne, der forberedte sig til screeningen og det tilpassede tilsyn for at øge chancen for en grøn smiley: Ni procent af dem, der forberedte sig til screenin-gen, og 11 procent af dem, der forberedte sig til det tilpassede tilsyn, gjorde det for at øge chancen for at få en grøn smiley.

Ovenstående viser, at smiley-ordningen kun i ringe grad motiverer virksomhe-der til at forberede sig til Arbejdstilsynets besøg.

Reelle kendskab

Indirekte belysning af effekter

Den grønne smiley som incitament til forberedelse til Ar-bejdstilsynets besøg



Derudover er der i delundersøgelse 3C en enkelt virksomhed, der begrunder en ekstra indsats ud over at efterkomme Arbejdstilsynets påbud med, at den øn-skede en grøn smiley. En anden virksomhed havde som afsluttende kommentar, at man var glade for den grønne smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I delundersøgelse 3B konkluderes det, at smiley'en som sådan ikke har den sto-re betydning for virksomhederne, og at den ikke har nogen selvstændig betyd-ning for, hvad virksomhederne gør i forhold til deres arbejdsmiljø og arbejds-miljøarbejde. De få virksomheder, som kommenterer smiley'en, er enten meget stolte over det synlige bevis på deres gode arbejdsmiljø (den grønne smiley), ligeglade, fordi de oplever, at deres kunder og andre interessenter ikke kender smiley'en alligevel eller irriterede over, at den gule eller røde smiley tidligst fjernes fra Arbejdstilsynets hjemmeside seks måneder efter, at påbuddet er gi-vet. Følgende citater fra delundersøgelse 3B, 4A og 5C illustrerer holdningerne til smiley-ordningen:

"Vi fik en grøn smiley, som vi er meget glade for. Flere kunder har bemærket

det over for os."

Arbejdsgiver, lille VVS-firma

"Den grønne smiley er at latterliggøre tingene. Den har dårlig markedsførings-

værdi internationalt. Det var bedre, da det hed niveau 1, også internationalt. Vi

er så lille en virksomhed, at et arbejdsmiljøcertifikat er for dyrt i forhold til ge-

vinst. Kun OHSAS er relevant for os, da det er internationalt, ikke de nationale

certificeringsmuligheder."

Arbejdsgiver, mellemstort jord-, beton- og belægningsfirma

"Det vil være dejligt, hvis man fik en administrativ afmelding. Det tager jo lidt

tid, inden den røde smiley fjernes. Det var træls, at vi blev hængt ud i Amtsavi-

sen. De havde set, vi havde fået en rød smiley. Det irriterede de ansatte."

Arbejdsmiljøchef, stor virksomhed inden for plast, glas og beton

Virksomhedernes reaktioner på tildelt smiley



"Vi havde en arbejdsulykke, hvilket medførte en gul smiley. Det er uretfærdigt,

at den gule smiley ikke bliver fjernet, når problemet er løst. Det blev det faktisk,

længe før vi modtog det skriftlige påbud. Ulykken skete i januar, løst i starten

af februar, påbuddet modtaget i april, den gule smiley fjernet i oktober. Det er

ikke fair. Vi ville også gerne have haft en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet

om, at problemet var løst"

Miljøassistent, stor virksomhed inden for metal og maskiner med arbejdsmiljøcertifikat

9.5 Sammenfatning



de, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af

en smiley?

Smiley'en er en måde at signalere til offentligheden på, om en virksomheds ar-bejdsmiljø er godt og omfattet af et ledelsessystem under løbende ekstern kon-trol (grøn smiley med krone), godt (grøn smiley), dårligt (gul smiley) eller me-get dårligt (rød smiley). Ideen er, at en virksomhed ikke ønsker at fremstå i of-fentligheden som en virksomhed med et dårligt arbejdsmiljø, hvorfor den vil gøre en indsats for at fremstå som en virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Sådan fungerer Arbejdstilsynets smiley-ordning imidlertid ikke:

Den grønne smiley med krone betyder forholdsvis lidt for virksomheders be-slutning om at indføre og opretholde et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem. De fleste virksomheder indførte og opretholder et certificeret arbejdsmiljøledel-sessystem af to andre grunde: For at profilere sig internt og eksternt og/eller for at opnå et bedre arbejdsmiljø gennem et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde. Nogle få af virksomhederne bruger den grønne smiley med krone som led i de-res profilering, men det er karakteristisk, at hovedparten af de virksomheder, som har indført et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem for at profilere sig, tillægger selve certifikatet større værdi end den grønne smiley med krone.

Den grønne, gule og røde smiley betyder næsten intet for virksomheders be-slutning om at forberede sig til Arbejdstilsynets besøg: Kun ni procent af de virksomheder, som forberedte sig til screeningen, og 11 procent af de virksom-heder, som forberedte sig til det tilpassede tilsyn, gjorde det for at øge deres chance for at få en grøn smiley. Da ikke alle virksomheder forberedte sig til henholdsvis screeningen og det tilpassede tilsyn, svarer ovennævnte andele til henholdsvis 3 procent og 8 procent af alle virksomheder, som disse virkemidler angår. Til sammenligning var der 64 procent af virksomhederne, som forbered-te sig til screeningen, og 69 procent af virksomhederne, som forberedte sig til det tilpassede tilsyn, der gjorde det for at undgå påbud. Disse andele svarer til


Effekt af arbejdsmil-jø-smiley'en


Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat



henholdsvis 22 procent og 51 procent af alle virksomheder, som dette virke-middel angår. Smiley'en er således ikke noget effektivt virkemiddel i forhold til forberedelsen til Arbejdstilsynets besøg og slet ikke i sammenligning med trus-len om påbud.

Udsagn fra virksomhedsrepræsentanter i nogle af kvalitative delundersøgelser indikerer, at arbejdsmiljø-smiley'en ligeledes kun i begrænset omfang motiverer virksomheder til at bevare et godt arbejdsmiljø (den grønne smiley) eller løse arbejdsmiljøproblemer og efterkomme påbud (den gule og røde smiley), selv om det kan irritere virksomheder at blive "hængt ud" i offentligheden – især når det sker længe efter, at problemet er løst, og påbuddet er efterkommet. Denne effekt af smiley-ordningen er dog kun sparsomt belyst.



10 Længerevarende effekter af virkemidlerne

10.1 Indledning


Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde?

Spørgsmålet vedrører den langsigtede effekt af de samlede virkemidler, som virksomhederne har været udsat for. For nogle virksomheder vil det sige vars-ling af screening og screening samt smiley-ordningen, altså den første del af virkemiddelforløbet, jf. Figur 3.1. For andre virksomheder vil det sige varsling af screening, screening, meddelelse om tilpasset tilsyn, tilpasset tilsyn, rådgiv-ningspåbud og autoriseret arbejdsmiljørådgivning samt smiley-ordningen, altså hele virkemiddelforløbet. For en lille gruppe virksomheder, nemlig dem med arbejdsmiljøcertifikat, vil det sige varsling af screening eller generel informati-on om arbejdsmiljøreformen, fritagelse for screening, fritagelse for BST-pligt og smiley-ordningen. Men det fælles spørgsmål er altså, om der er en effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde på lang sigt af virkemid-lerne.

Som optakt til belysning af evalueringsspørgsmålet sammenfattes evaluerin-gens resultater vedrørende virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejds-miljø og arbejdsmiljøarbejde på kort sigt.

Med effekter på kort sigt menes her effekter kort efter udsættelsen for et virke-middel. I praksis menes effekter på tidspunktet for vores første kontakt (spørge-skema, telefoninterview eller besøg) med virksomhederne. I forhold til virk-somheder, der har modtaget (rådgivnings)påbud, har første kontakt været på det tidspunkt, hvor påbuddet netop burde være efterkommet. I en del tilfælde har arbejdet med at efterkomme påbuddet dog ikke været afsluttet.

Med effekter på lang sigt menes her i praksis effekter på tidspunktet for vores anden kontakt (telefoninterview) med virksomheder, som vi tidligere har været i kontakt med. Da anden kontakt har fundet sted ½-1 år efter første kontakt, og da første kontakt typisk har fundet sted ½ år efter, at en virksomhed har haft besøg af Arbejdstilsynet eller modtaget påbud, betyder lang sigt altså et sigt på 1-1½ år i forhold til Arbejdstilsynets intervention i virksomhedens arbejdsmiljø


Disposition

Effekter på kort sigt

Definition på kort sigt

Definition på lang sigt



og arbejdsmiljøarbejde. Effekter på lang sigt er derfor snarere længerevarende effekter.

10.2 Om virkemidlerne og effekter af virkemidlerne

10.2.1 Om virkemidlerne

Virkemidlerne, som der er fokus på i dette kapitel, er samtlige virkemidler i arbejdsmiljøreformen: Varsling af screening, screening, meddelelse om tilpas-set tilsyn, tilpasset tilsyn, påbud, herunder 1-2 formelle påbud og rådgivnings-påbud, autoriseret arbejdsmiljørådgivning og smiley-ordningen. Desuden frita-gelse for screening og for BST-pligt for de virksomheder, som får et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virkemidlerne er hver for sig blevet beskrevet i de fore-gående kapitler.

10.2.2 Om effekter af virkemidlerne

Den tilstræbte effekt af de samlede virkemidler er, jf. aftalen om arbejdsmiljø-reformen (afsnit 3.1.1), at styrke "den forebyggende arbejdsmiljøindsats [i virk-somhederne], så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø".

10.3 Effekter på kort sigt

Tabel 10.1 sammenfatter effekten på kort sigt på virksomhedernes arbejdsmil-jøaktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af de forskellige blandinger af virkemidler, som de forskellige delundersøgelser i evalueringen af arbejds-miljøreformen har sat fokus på.

I Tabel 10.1 er resultaterne af kvantitative undersøgelser vist i procent, mens resultaterne af kvalitative undersøgelser er vist som brøker, hvor fx 7/39 viser, at der er en effekt i 7 ud af de 39 cases, der indgår i den pågældende delunder-søgelse. I en række af de kvalitative undersøgelser foreligger både virksomhe-dens (virk.) og evaluators (eval.) vurdering af effekten. Hvor intet andet er an-ført, er der tale om virksomhedens selvvurderede effekt. De forskellige værdier for effekterne af et givet virkemiddelmix kan ikke altid sammenlignes, da de forskellige delundersøgelser har omfattet forskellige populationer, jf. Tabel 4.1 og Tabel 4.2.

Samtlige virkemidler

Forebyggende ar-bejdsmiljøindsats

Effekter af forskelli-ge mix af virkemid-ler



Tabel 10.1 Effekten af de forskellige mix af virkemidler på virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter,

arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde samt arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde ifølge de

forskellige delundersøgelser i evalueringen. Se brødteksten for en forklaring.

Virkemiddelmix Del-

under-

søgel-

se

Effekt på

Aktivitet Arbejdsmiljø Arbejds-

miljøarbejde

Arbejdsmiljø

og/eller

arbejds-

miljøarbejde

Varsel af screening

1

66 % vil forbe-

rede sig

74 % har for-

beredt sig

- - -

3B 7/39 - - -

3C 34 % 12 % 19 % 20 %

3D 31 % - - -

4A 6/30 - - -

4C 27 % - - -

Varsel af screening + screening + grøn

smiley 3B 4/5

1/5 (virk.)

3/5 (eval.)

2/5 (virk.)

2/5 (eval.) -

Varsel af screening + screening + 1-2

formelle påbud + gul smiley

3B 5/5 2/5 (virk.)

3/5 (eval.)

2/5 (virk.)

3/5 (eval.) -

3C 97 % 20 % 29 % 32 %

Varsel af screening + screening + med-

delelse om tilpasset tilsyn

3B 24/29 - - -

3C 74 % 27 % 30 % 40 %

4C 53 % - - -

4D 8/18 - - -


delelse om tilpasset tilsyn + tilpasset

tilsyn + grøn smiley

3C 54 % 34 % 37 % 42 %



tilsyn + almindelige påbud + gul smiley

3C 97 % 47 % 52 % 64 %



tilsyn + rådgivningspåbud + rød smiley

3C 98 % 60 % 59 % 69 %



tilsyn + rådgivningspåbud + rød smiley

+ autoriseret arbejdsmiljørådgivning

4A - 19/30 (virk.)

24/30 (eval.)

12/30 (virk.)

14/30 (eval.) -

4C - 59 % 49 % 72 %

4D - 22/25 (virk.)

20/25 (eval.)

15/25 (virk.)

- -



Tabellen viser, at arbejdsmiljøreformens virkemidler alle har en effekt på kort sigt. Effekten er forskellig for de forskellige virkemiddelmix. Men selv de "bløde" virkemidler som varsling af screening og meddelelse om tilpasset tilsyn har en effekt. Det samme gælder et tilsynsbesøg (screening eller tilpasset til-syn), som afsluttes med den konsekvens, at virksomheden får en grøn smiley som tegn på, at Arbejdstilsynet ikke har konstateret nogen overtrædelser af ar-bejdsmiljølovgivningen. Desuden konstateres det, at andelen af virksomheder, der oplever en effekt på deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, vokser i takt med, at Arbejdstilsynet griber til stadigt mere alvorlige reaktioner (fra 1-2 for-melle påbud over almindelige påbud til rådgivningspåbud), og i takt med, at overtrædelserne af arbejdsmiljølovgivningen bliver mere alvorlige.

I og med at virkemidlerne har effekt på kort sigt, er det relevant at undersøge, om effekten holder på længere sigt, og især om det lykkes at fremme et proak-tivt, forebyggende arbejdsmiljøarbejde i de virksomheder, hvor arbejdsmiljøar-bejdet hidtil har været mangelfuldt og/eller reaktivt.

10.4 Effekter på længere sigt

10.4.1 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat

I delundersøgelse 5A og 5B har vi undersøgt 28 cases, som omfatter virksom-heder, der har modtaget 1-2 formelle påbud efter screeningen, en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, almindelige påbud efter det tilpassede tilsyn eller rådgivningspåbud efter det tilpassede tilsyn. Vi har inden for hver af disse fire "konklusioner" på Arbejdstilsynets tilsynsbesøg kategoriseret casene som sær-ligt vellykkede cases, øvrige cases med langsigtede effekter, øvrige cases uden forandringer eller cases med egne forbedringer, jf. Tabel 10.2.

Tabel 10.2 Antal cases inden for hver "konklusion" på Arbejdstilsynets besøg fordelt efter udviklingen i

virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde fra begyndelsen af virkemiddelforløbet til

evaluators telefoninterview ½-1 år efter virksomhedens afslutning på virkemiddelforløbet.

Antal cases Særligt

vellykkede

Øvrige med

langsigtede

effekter

Øvrige uden

forandringer

Egne

forbedringer

I alt

1-2 formelle

påbud 2 0 1 0 3

Uden påbud 2 1 1 0 4

Almindelige

påbud 1 2 3 0 6

Rådgivnings-

påbud 5 6 4 0 15

I alt 10 9 9 0 28

Kategoriseringen er sket ud fra to forhold: Dels om virksomhederne har fast-holdt eller ikke fastholdt de løsninger, som forberedelsen til screeningen, forbe-

Sammenfatning

Kategorisering af cases

Kategorierne



redelsen til det tilpassede tilsyn og/eller efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud medførte, dvs. om der har været en langsigtet effekt af virkemidlerne. Dels ud fra, om virksomhederne har forbedret deres arbejdsmiljø og/eller ar-bejdsmiljøarbejde yderligere, så der gennem det samlede forløb frem til vores sidste kontakt med virksomhederne efter vores vurdering er sket et markant løft af virksomhedernes arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Tabel 10.3 viser, hvordan de fire kategorier fremkommer.

Tabel 10.3 Gruppering af casene i fire kategorier efter langsigtet effekt og markant løft af arbejdsmiljø

og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Langsigtet effekt på arbejdsmiljø

og/eller arbejdsmiljøarbejde af arbejds-

miljøreformens virkemidler

Markant løft af arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde

Ja Nej

Ja Særligt vellykkede cases Øvrige cases med langsigtede

effekter

Nej Cases med egne forbedringer Cases uden forandringer

De to forhold, som vi anvender ved kategoriseringen, kan uddybende beskrives således:

Virkemidlerne har haft en langsigtet effekt i det tilfælde, hvor en virksomhed, som ved vores første besøg har oplevet en effekt på dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde af de aktiviteter og løsninger, som var en direkte eller indi-rekte følge af Arbejdstilsynets besøg, har fastholdt løsningerne ved vores anden kontakt med virksomheden. Med "indirekte følge" inkluderes ydre impulser, som ikke kommer fra Arbejdstilsynet, men som relaterer sig til Arbejdstilsynets besøg og påbud. Det kan fx dreje sig om moderselskabets arbejdsmiljøfunktion, der informerer om, hvordan virksomheden kan forberede sig til screeningen, eller en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som virksomheden enten frivilligt el-ler påbudt inddrager i forbindelse med forberedelsen til eller opfølgningen på Arbejdstilsynets besøg. "Fastholdt løsningen" betyder, at virksomheden anven-der den løsning, der blev fundet på det materielle problem (fx anvender udsug-ning), eller fortsat gør det, som det formelle påbud pålagde den at gøre (fx ajourfører en APV eller holder møder i sikkerhedsorganisationen).

Ved løft af en virksomheds arbejdsmiljø forstår vi, at der er sket en forbedring af det fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og/eller psykiske arbejdsmil-jø, så risikoen for arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser er elimineret eller reduceret: Et eller flere potentielle problemer er blevet forebygget, og/eller et eller flere manifeste problemer er blevet løst.

Ved løft af en virksomheds arbejdsmiljøarbejde forstår vi, at der er sket en for-bedring af virksomhedens egenindsats. Det kan fx være etablering eller udvi-delse af sikkerhedsorganisationen, afholdelse af (flere) møder (end tidligere) i sikkerhedsorganisationen, uddannelse eller videreuddannelse af sikkerhedsor-ganisationens medlemmer, inddragelse af medarbejderne i arbejdsmiljøarbejdet (i større udstrækning end tidligere), involvering af den øverste ledelse i ar-bejdsmiljøarbejdet (i større udstrækning end tidligere), tegning af abonnement på information/tidsskrift om arbejdsmiljø, gennemførelse eller opdatering af en

Uddybning

Definition på lang-sigtet effekt

Definition på løft af arbejdsmiljøet

Definition på løft af arbejdsmiljøarbejdet



arbejdspladsvurdering (APV), udarbejdelse eller opdatering af procedurer mv., inddragelse af arbejdsmiljørådgiver og indførelse af (certificeret) arbejdsmiljø-ledelsessystem.

En case er således særligt vellykket i det tilfælde, hvor virksomheden ikke ale-ne har fastholdt løsningerne og gennem det samlede forløb har oplevet en for-bedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, men hvor den også gennem fortsatte arbejdsmiljøaktiviteter har forbedret dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde yderligere, hvorved der er sket et markant løft af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde gennem det samlede forløb. Kravet til en særlig vellykket case er således, at:

• virksomheden har fastholdt de løsninger, som var en direkte eller indirekte følge af Arbejdstilsynets besøg.

• virksomheden selv har oplevet en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

• virksomheden gennem fortsatte arbejdsmiljøaktiviteter har forbedret ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet yderligere.

• vi vurderer, at der er sket et markant løft af virksomhedens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde gennem det samlede forløb fra før screening til vores anden og sidste kontakt med virksomheden ½-1 år efter, at et eventuelt påbud er efterkommet.

• hvis virksomheden har fået et eller flere påbud fra Arbejdstilsynet, så skal påbuddene være efterkommet ved vores første besøg i virksomheden. Hvis virksomheden har klaget over påbuddet med opsættende virkning, eller hvis Arbejdstilsynet har trukket påbuddet tilbage, skal det ikke være efter-kommet.

I det tilfælde, hvor virksomheden har fastholdt løsningerne og gennem det sam-lede forløb har oplevet en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmil-jøarbejde, men hvor den ikke gennem fortsatte arbejdsmiljøaktiviteter har for-bedret dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde yderligere, er der tale om en case med langsigtede effekter.

I det tilfælde, hvor virksomheden ikke har fastholdt løsningerne, som blev im-plementeret som en direkte eller indirekte følge af Arbejdstilsynets virkemidler, men hvor den gennem (andre) arbejdsmiljøaktiviteter alligevel har forbedret dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, hvorved der er sket et markant løft af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde gennem det samlede for-løb, er der tale om en case med egne forbedringer. "Egne" refererer til, at for-bedringerne ikke følger af virkemidlerne.

Som det fremgår af Tabel 10.2, er der ikke identificeret nogen cases med egne forbedringer. Dette er formentlig en effekt af, at en virksomhed, som har viljen og evnen til at løfte sit arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde markant, også vil sørge for at gennemføre bæredygtige eller holdbare løsninger i forhold til de

Særligt vellykket case

Case med langsigte-de effekter

Case med egne for-bedringer



problemer, som den får påbud om at løse. Sådan en virksomhed vil således bli-ve til en særligt vellykket case.

I det tilfælde, hvor virksomheden ikke har fastholdt løsningerne, som blev im-plementeret som en direkte eller indirekte følge af Arbejdstilsynets virkemidler, og hvor den ikke gennem fortsatte arbejdsmiljøaktiviteter har forbedret dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde yderligere, er der tale om en case uden forandringer. Dermed ikke sagt, at virksomheden ikke har et godt ar-bejdsmiljø og/eller et godt arbejdsmiljøarbejde. Vi ser bare ikke en markant udvikling til noget bedre igennem det forløb, som evalueringen sætter fokus på.

I delundersøgelse 5 identificerede vi følgende fællestræk for virksomhederne i hver af de fire kategorier på tværs af de forskellige "konklusioner", som Ar-bejdstilsynet har draget på tilsynsbesøgene:

I forhold til de særligt vellykkede cases (med langsigtede effekter og markant løft af arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde) tegner der sig et mønster på tværs af Arbejdstilsynets "konklusioner" af, at de pågældende virksomheder relativt til virksomhederne i de øvrige kategorier er kendetegnet ved, at de:

• er store, dvs. har 20 eller flere medarbejdere

• fra begyndelsen har en mere positiv eller proaktiv holdning til arbejdsmiljø

• giver udtryk for, at de har modtaget råd og vejledning fra Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene

• inddrager ekstern ekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn

• accepterer eventuelle påbud og forstår, at de vedrører væsentlige arbejds-miljøproblemer

• vurderer, at efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud har forbedret deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde

• har forbedret deres arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelforløbet ifølge evaluator

I forhold til de øvrige cases uden forandringer (og dermed uden langsigtede ef-fekter) tegner der sig et mønster på tværs af "konklusionerne" af, at de pågæl-dende virksomheder relativt til virksomhederne i de øvrige kategorier er kende-tegnet ved, at de:

• fra begyndelsen har en mere negativ eller reaktiv holdning til arbejdsmiljø; tilgangen kan også siges at være påbudsorienteret

• sjældent giver udtryk for, at de har modtaget råd og vejledning fra Arbejds-tilsynet under tilsynsbesøgene

• aldrig inddrager ekstern ekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn

Case uden forandrin-ger

Fællestræk på tværs af Arbejdstilsynets "konklusioner"

Kendetegn ved sær-ligt vellykkede cases

Kendetegn ved cases uden forandringer



• sjældent accepterer eventuelle påbud og ikke forstår, at de vedrører væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer

• sjældent vurderer, at efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud har forbed-ret deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde

• ikke har forbedret deres arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelforløbet ifølge evaluator

Imellem disse to poler findes de øvrige cases med langsigtede effekter (men uden markant løft af arbejdsmiljø eller arbejdsmiljøarbejde), hvor de pågæl-dende virksomheder relativt til virksomhederne i de øvrige kategorier er kende-tegnet ved, at de:

• mere sandsynligt er mellemstore eller store end små

• fra begyndelsen har en overvejende påbudsorienteret tilgang til arbejdsmil-jø, som imidlertid ikke er udtryk for en decideret negativ eller reaktiv holdning til arbejdsmiljø

• har en blandet positiv og negativ oplevelse af dialogen med og rådgivnin-gen fra Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene

• aldrig inddrager ekstern ekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn

• har en mere blandet holdning til eventuelle påbud og ikke altid forstår, at de vedrører væsentlige arbejdsmiljøproblemer

• ikke altid vurderer, at efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud har for-bedret deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde

• ikke altid har forbedret deres arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelfor-løbet ifølge evaluator

Ovenstående karakteristika peger på, at det fremmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde samt intentionen bag ar-bejdsmiljøreformen, når virksomheder:

• er mellemstore eller store

• modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene og mere generelt oplever, at de har en god dialog med Arbejdstilsynet

• inddrager ekstern arbejdsmiljøekspertise, herunder fx en centralt placeret sikkerhedsleder eller en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, i forberedelserne til det tilpassede tilsyn

• accepterer Arbejdstilsynets eventuelle påbud og forstår, at de vedrører væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer

Kendetegn ved cases med langsigtede ef-fekter

Fremmende forhold



• oplever, at deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde bliver forbedret, når de følger Arbejdstilsynets råd eller efterkommer Arbejdstilsynets påbud

• får et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde

Disse forhold kan eventuelt betragtes som prædiktorer for langsigtede effekter af virkemidlerne, idet vores analyse peger på, at jo flere af disse forhold man kan "hakke af" umiddelbart efter en virksomheds efterkommelse af Arbejdstil-synets påbud, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden vil fasthol-de og eventuelt videreudvikle de løsninger, som påbuddene medførte, på læn-gere sigt.

Sammenfaldet af disse forhold peger videre på, at Arbejdstilsynet og arbejds-miljørådgiverne spiller væsentlige roller i forhold til at fremme:

• virksomhedernes accept og forståelse af påbuddene

• virksomhederne oplevelse af effekt på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøar-bejdet

• det systematiske arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er andre sammenhænge mellem ovennævnte forhold end dem, som vi har fremhævet her. Det kan for eksempel således tænkes, at virksomhederne – ved evaluators besøg – giver udtryk for en accept og forståelse af påbuddene, fordi den har oplevet, at dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde blev forbedret, da den efterkom dem. Eller at en virk-somheds erindring af Arbejdstilsynets besøg er farvet af, hvad virksomheden mener, at den fik ud af virkemiddelforløbet. De enkelte cases og især virksom-hedernes ofte nuancerede oplevelser og vurderinger understøtter imidlertid de sammenhænge, som vi har formidlet ovenfor: Når de fleste virksomheder er i stand til at give udtryk for, at de har haft én oplevelse af Arbejdstilsynet i for-bindelse med screeningen og en anden i forbindelse med det tilpassede tilsyn, når de kan give udtryk for, at de forstår ét påbud, men ikke et andet, eller når de kan give udtryk for, at de oplever effekter i én sammenhæng, men ikke i en anden, så tyder det ikke på, at deres oplevelser og vurderinger generelt er far-vet.

10.4.2 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat

Virkemidlerne (varsling af screening/generel information om arbejdsmiljøre-formen, fritagelse for screening, fritagelse for BST-pligt og grøn smiley med krone) har haft en langsigtet effekt i det tilfælde, hvor en virksomhed, som hav-de et arbejdsmiljøcertifikat ved vores første kontakt med virksomheden i 2006, har fornyet certifikatet ved vores anden kontakt i 2008-2009, og hvor erhver-velsen og/eller fornyelsen af certifikatet er helt eller delvist begrundet med vir-kemidlerne.

Arbejdstilsynets og rådgivernes roller

Andre sammenhæn-ge

Definition på lang-sigtet effekt



14 ud af 16 virksomheder i delundersøgelse 5C har stadig et arbejdsmiljøcerti-fikat. De fleste af virksomhederne har fornyet certifikatet siden 2006. De fleste af virksomhederne ønsker også at forny certifikatet, næste gang det bliver aktu-elt.

De to virksomheder, som ikke længere har et arbejdsmiljøcertifikat er en stor engros-virksomhed og en mellemstor bygge- og anlægsvirksomhed.

Tre virksomheder, der stadig har et arbejdsmiljøcertifikat, men som ikke vil forny det næste gang, det bliver aktuelt, har ligeledes ingen fællestræk, hvad angår størrelse og branche. Derimod er i al fald to af dem kendetegnet ved op-rindeligt at have indført et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem for at opnå et bedre arbejdsmiljø.

Muligheden for at opnå en grøn smiley med krone eller blive fritaget for Ar-bejdstilsynets screeninger har sjældent betydet noget for, om en virksomhed har fornyet dens arbejdsmiljøcertifikat.

I enkelte tilfælde spiller det en rolle i beslutningen om at forny et arbejdsmiljø-certifikat, at virksomheden har en grøn smiley med krone. Blandt de få virk-somheder, som tillægger den grønne smiley med krone værdi, findes de, som tilhører brancher, der normalt anses som farlige.

Ligeledes spiller fritagelsen for screeningen en rolle i enkelte tilfælde. De virk-somheder, som tillægger fritagelsen for screening en betydning, er kommunale.

De to virksomheder, som ikke længere har et arbejdsmiljøcertifikat, har vidt forskellige begrundelser for ikke at have fornyet det. Den ene har flyttet pro-duktionen til et andet land, og den anden oplevede, at den blev jagtet af Ar-bejdstilsynet, mens det havde certifikatet. Desuden betød certifikatet ikke noget for kunderne.

Af de tre virksomheder, der stadig har et arbejdsmiljøcertifikat, men som ikke vil forny det næste gang, det bliver aktuelt, angiver de to som begrundelse for ikke at forny certifikatet, at der ikke er et rimeligt forhold mellem omkostninger til og udbytte af certifikatet. Den tredje virksomhed vil opgive certifikatet, fordi den ophører på adressen.

Tre af de fem virksomheder, som enten har droppet eller vil droppe arbejdsmil-jøcertifikatet, fortsætter eller vil fortsætte med et arbejdsmiljøledelsessystem, fordi de oplever, at det har god effekt. Hvad de to andre virksomheder gør, er ikke belyst eksplicit.

Spørgsmålet om, hvilke effekter virksomhederne har oplevet ved at indføre og certificere et arbejdsmiljøledelsessystem, er kun blevet belyst eksplicit i nogle få cases. I de tilfælde, hvor det er blevet belyst, nævnes effekter som forbedring af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet samt en generel større fokus på ar-bejdsmiljø i virksomheden.

Aktuel status på cer-tificeringen

Virkemidlernes be-tydning

Motiver bag ændrin-ger

Effekter af certifice-ringen



Stort set alle virksomheder giver udtryk for, at deres arbejdsmiljø og arbejds-miljøarbejde er godt. Ingen af virksomhederne giver udtryk for, at de har et dår-ligt arbejdsmiljø eller arbejdsmiljøarbejde. De fleste af interviewpersonerne giver relevante uddybninger og eksempler, som gør, at vurderingerne virker troværdige.

Mange af virksomhederne giver udtryk for, at der er kommet et mere strukture-ret arbejdsmiljøarbejde, hvor faste møder og en jævnlig udarbejdelse af APV er vigtige elementer.

En del af virksomhederne giver udtryk for, at der er kommet mere fokus på ar-bejdsmiljø som følge af arbejdsmiljøcertifikatet. I nogle virksomheder kommer dette bl.a. til udtryk i en større medarbejderinvolvering i og en større ledelses-opbakning til arbejdsmiljøarbejdet.

En enkelt virksomhed giver udtryk for, at der ikke har været nogen effekter af hverken indførelsen eller driften af det certificerede arbejdsmiljøledelsessy-stem. Dens forklaring er, at den altid har haft et godt arbejdsmiljø og arbejds-miljøarbejde. Grunden til, at den oprindeligt indførte arbejdsmiljøledelse, var, at det var oppe i tiden. Der var altså ikke tale om et udtalt ønske om at profilere sig eller at forbedre arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Virksomheden har nu opgivet at være arbejdsmiljøcertificeret, da den oplevede, at den blev forfulgt af Arbejdstilsynet.

Det skal erindres, at ovenstående i de fleste tilfælde er baseret på et interview med den, der er ansvarlig for arbejdsmiljøcertifikatet i den enkelte virksomhed. Dette kan have farvet svarene i retning af, at der tegnes et mere positivt billede af effekterne, end en upartisk professionel observatør ville have gjort.

10.5 Sammenfatning


Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-

bejdsmiljøarbejde?

Evalueringsspørgsmålet besvares først i forhold til de 28 virksomheder i delun-dersøgelse 5, som ikke har et arbejdsmiljøcertifikat.

De virkemidler, som der er fokus på i denne sammenhæng, er samtlige virke-midler i arbejdsmiljøreformen: Varsling af screening, screening, meddelelse om gennemførelse af tilpasset tilsyn, tilpasset tilsyn, påbud, herunder 1-2 formelle påbud og rådgivningspåbud, autoriseret arbejdsmiljørådgivning og smiley-ordningen. For så vidt angår de langsigtede effekter af virkemidlerne er det imidlertid meget sjældent muligt at henføre effekterne direkte til en eller nogle specifikke virkemidler. Kun gennem sammenligninger af cases, hvor virksom-hederne har været udsat for forskellige virkemidler, er det i et vist omfang mu-ligt indirekte at pege på effekter af enkelte virkemidler eller snarere specifikke kombinationer af virkemidler.

Effekter af certifika-tet


Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat

Virkemidlerne



Overordnet kan det konstateres, at der blandt de i alt 28 cases er fundet flest cases, hvor de pågældende virksomheder har fastholdt de løsninger, som de har indført som følge af gode råd eller påbud fra Arbejdstilsynet, jf. Tabel 10.4. Flere af disse virksomheder har oven i købet i løbet af den periode, der er gået fra virksomheden modtog varslet om screening eller blev screenet til evaluators sidste kontakt med virksomheden, fået løftet deres arbejdsmiljø og arbejdsmil-jøarbejde op på et højere og bedre niveau end tidligere – en udvikling, der helt eller delvist kan tilskrives virkemidlerne, herunder interaktionen mellem den enkelte virksomhed og Arbejdstilsynet. Det kan derfor overordnet konkluderes, at virkemidlerne ofte har en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, som for de fleste virksomheder betyder, at arbejdsmil-jøet er blevet mere sikkert og sundt, og for mange virksomheder tillige betyder, at deres vilje og evne til at udvikle deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er blevet styrket.

Tabel 10.4 Antallet af cases i delundersøgelse 5A og 5B i forhold til de fire katego-

rier efter langsigtet effekt og markant løft af arbejdsmiljø og/eller ar-

bejdsmiljøarbejde.

Langsigtet effekt på


arbejdsmiljøarbejde af

arbejdsmiljøreformens

virkemidler

Markant løft af arbejdsmiljø og/eller ar-

bejdsmiljøarbejde

Total

Ja Nej

Ja 10 9 19

Nej 0 9 9

Total 10 18 28

Casene peger på, at der er en sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse på den ene side og den langsigtede effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-bejdsmiljøarbejde af arbejdsmiljøreformens virkemidler på den anden side. Sandsynligheden for at finde en langsigtet effekt er større, hvis virksomheden er stor, end hvis den er lille.

En af forklaringerne på dette er formentlig, at store virksomheder har flere res-sourcer at trække på i arbejdsmiljøarbejdet end små virksomheder.

Implikationen er, at det er nødvendigt med andre eller ekstra indsatser over for små virksomheder, hvis den langsigtede effekt af virkemidlerne skal fremmes blandt disse virksomheder.

Casene peger til gengæld ikke på nogen klare sammenhænge mellem sektor, branche eller BST på den ene side og den langsigtede effekt på den anden side. Der er dog to grupper af virksomheder, som skiller sig lidt ud:

Den ene gruppe er gruppen af små bygge- og anlægsvirksomheder. Der er tre små bygge- og anlægsvirksomheder i undersøgelsen, og to af dem er kendeteg-net ved, at evaluator vurderer, at der ikke er sket et langsigtet løft i deres ar-

Langsigtede effekter

Virksomhedsstørrel-se

Implikation

Ingen klare sammen-hænge

Små bygge- og an-lægsvirksomheder



bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Det er også karakteristisk for disse virk-somheder, at lederen, der også er ejer, finder, at arbejdsmiljølovgivningen stil-ler for store krav til små virksomheder – specielt hvad angår skriftlig-hed/papirarbejdet. Dette peger på, at arbejdsmiljølovgivningen skal håndhæves på en særlig måde over for små bygge- og anlægsvirksomheder, hvis der skal opnås langsigtede effekter. At det ikke gælder alle bygge- og anlægsvirksom-heder eller alle små virksomheder ses af, at der findes cases med langsigtede effekter, hvor virksomheden enten er en bygge- og anlægsvirksomhed eller en lille virksomhed.

Den anden gruppe, der skiller sig ud, er gruppen af offentlige virksomheder. Her er der flere eksempler på, at institutionerne ser Arbejdstilsynets besøg som en kærkommen anledning til at få sat fokus på erkendte, men uløste arbejdsmil-jøproblemer og Arbejdstilsynets påbud som en effektiv løftestang for frigivelse af centrale midler til løsning af problemerne. Dette indebærer en risiko for at demotivere institutionen i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, hvis dens egen op-fattelse af, hvad der er dens væsentligste arbejdsmiljøproblemer, gennem påbud tilsidesættes til fordel for Arbejdstilsynets opfattelse. Denne risiko eksisterer naturligvis også for andre virksomheder, men er altså særlig stor for de offent-lige virksomheder, netop fordi de ofte på forhånd betragter Arbejdstilsynet som en alliancepartner.

Sammenholdt med effekten på kort sigt af de samlede virkemidler, peger analy-sen af den langsigtede effekt af virkemidlerne på, at alle virkemidler ofte har en langsigtet effekt. Figur 10.1 præsenterer en model over sammenhænge mellem bl.a. virkemidlerne og effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmil-jøarbejde på kort og på lang sigt.

Offentlige virksom-heder

Effekt af alle virke-midler



Arbejdsmiljøaktiviteter

mellem varsling af screening

og evaluators besøg

Formelle løsningerMaterielle løsninger

Fastholdelse af materielle løsninger

Varsling af screeningMeddelelse om tilpasset

tilsynArbejdstilsynets påbud Arbejdstilsynets gode råd Impulser andre steder fra

Arbejdsmiljøaktiviteter

mellem evaluators besøg

og telefoninterview

Effekt på

arbejdsmiljøarbejdetEffekt på arbejdsmiljøetEffekt på arbejdsmiljøet

Effekt på


Fastholdelse af formelle

løsninger

Materielle løsningerFormelle løsninger

Figur 10.1 Model over sammenhængene mellem forskellige eksterne impulser bag virksomheders

arbejdsmiljøaktiviteter, selve arbejdsmiljøaktiviteterne, de løsninger, som aktiviteterne

umiddelbart resulterer i, og de effekter, som løsningerne har på henholdsvis arbejdsmiljø og

arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. Modellen forsøger desuden at indfange den udvikling, der

sker over tid – i evalueringssammenhæng fra evaluators første kontakt (besøg) med

virksomhederne til evaluators anden kontakt (telefoninterview) med de samme virksomheder.

Med udgangspunkt i modellen kan der peges på en række forhold, der fremmer en langsigtet effekt af virkemidlerne på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-bejdsmiljøarbejde:

Den langsigtede effekt synes bl.a. at blive fremmet af en god dialog mellem den enkelte virksomhed og Arbejdstilsynet i forbindelse med Arbejdstilsynets be-søg i virksomheden. Med en god dialog menes som minimum en dialog, hvor virksomheden oplever, at den får gode råd af Arbejdstilsynet.

Den langsigtede effekt kan ligeledes blive fremmet af arbejdsmiljørådgivning – dels i forberedelsen til det tilpassede tilsyn, dels i efterkommelsen af eventuelle påbud. Især i forbindelse med forberedelsen til det tilpassede tilsyn ser det ud til, at det ikke kun er rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der virker fremmende. Der kan fx også være tale om rådgivning fra en sikkerheds-leder el.lign. fra et moderselskab eller en kommunes centrale stabsfunktion.

Fremmende forhold

Dialog og gode råd

Arbejdsmiljørådgiv-ning



Den langsigtede effekt er også korreleret med virksomhedernes accept af even-tuelle påbud og forståelse af, at eventuelle påbud vedrører væsentlige arbejds-miljøproblemer. Sandsynligheden for at finde langsigtede effekter er således større for virksomheder, der accepterer og forstår deres påbud, end for virk-somheder, der ikke accepterer og forstår deres påbud.

De virksomheder, der accepterer og forstår deres påbud, er ofte også virksom-heder, som oplever, at de har modtaget gode råd fra Arbejdstilsynet, og som har inddraget ekstern ekspertise allerede i forberedelsen af det tilpassede tilsyn. Det er derfor nærliggende at antage, at Arbejdstilsynet og den eksterne ekspertise i forening kan fremme virksomhedernes accept og forståelse af påbuddene.

Den langsigtede effekt hænger endvidere sammen med virksomhedernes ople-velse af, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet faktisk bliver bedre, når de har fulgt Arbejdstilsynets gode råd eller efterkommet Arbejdstilsynets påbud. Sandsynligheden for at finde langsigtede effekter er således større for virksom-heder, der oplever forbedringer, end for virksomheder, der ikke gør.

De virksomheder, der oplever forbedringer, er ofte også virksomheder, som oplever, at de har modtaget gode råd fra Arbejdstilsynet, og som har inddraget ekstern ekspertise. Det er derfor nærliggende at antage, at Arbejdstilsynet og den eksterne ekspertise spiller en rolle i virksomhedernes valg af løsninger, der gør en forskel.

Hertil kommer, at hvis virksomhederne accepterer og forstår påbuddene, så ar-bejder de formentlig også mere seriøst på at løse dem, og jo mere seriøst virk-somhederne arbejder, desto større er sandsynligheden for, at de opnår reelle forbedringer af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Den langsigtede effekt bliver også fremmet af, at der på et tidligt tidspunkt i virkemiddelforløbet etableres et (mere) systematisk arbejdsmiljøarbejde (end tidligere), og at virksomhederne oplever nytten heraf. Det udbytterige, systema-tiske arbejdsmiljøarbejde synes at virke som en motor, der hele tiden løfter så-vel arbejdsmiljø som arbejdsmiljøarbejde yderligere.

Den påbudte autoriserede arbejdsmiljørådgivnings styrke synes netop at være, at den er med til at etablere et (mere) systematisk arbejdsmiljøarbejde i virk-somhederne – ud over at være en hjælp til løsningen af (materielle) påbud. Hermed også sagt, at det ser ud til, at rådgivningspåbud og påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning er blandt de mest effektive virkemidler i arbejdsmiljø-reformen.

Fraværet eller negationen af ovenstående fremmende forhold virker hæmmende i forhold til den langsigtede effekt af virkemidlerne på virksomhedernes ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.

Her udover bliver den langsigtede effekt hæmmet af, at virksomhederne forhol-der sig meget påbudsorienteret til deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Med "påbudsorienteret" menes, at de gør præcist det og kun det, som de får på-

Accept af påbud

Oplevelse af nytte

Systematisk ar-bejdsmiljøarbejde

Hæmmende forhold

Påbudsorientering



bud om at gøre, og de gør det, fordi de skal, og ikke fordi de kan eller vil se det fornuftige i at gøre det.

I cases med en påbudsorienteret virksomhed har vi – i bedste fald – set en for-bedring af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet (afhængig af, hvad den har modtaget påbud om) ved første kontakt umiddelbart efter efterkommelsen af Arbejdstilsynets påbud, mens virksomheden typisk ikke har set nogen for-bedringer. Ved anden kontakt konstaterer vi oftest, at virksomheden ikke har gennemført arbejdsmiljøtiltag i den mellemliggende periode, og nogle gange er indtrykket også, at de løsninger, som Arbejdstilsynets påbud afstedkom, ikke bliver brugt længere. Virksomheden vurderer typisk, at dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er uforandret godt.

Ovenstående peger på, at hvis den langsigtede effekt på virksomhedernes ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af arbejdsmiljøreformens virkemidler skal fremmes, er det vigtigt, at såvel Arbejdstilsynet som den eventuelle arbejdsmil-jørådgiver gennem dialogen med og rådgivningen af den enkelte virksomhed søger at:

• påvirke virksomhedens tilgang til arbejdsmiljø væk fra en eventuel på-budsorientering og over i en mere proaktiv retning

• fremme virksomhedens accept og forståelse af eventuelle påbud

• hjælpe virksomheden med at vælge løsninger, der mærkbart forbedrer ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet

• fremme virksomhedens erkendelse af de forbedringer, den opnår

• fremme et (mere) systematisk arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.

Arbejdstilsynet har naturligvis også mulighed for at fremme et mere systema-tisk arbejdsmiljøarbejde gennem formelle påbud.

Virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat udgør en særlig gruppe i forbindel-se med besvarelsen af evalueringsspørgsmålet, idet de formelt set kun er udsat for ét virkemiddel, nemlig smiley-ordningen. Hertil kommer dog, at arbejdsmil-jøcertifikatet fritager dem fra at blive screenet og dermed indgå i det traditionel-le virkemiddelforløb, jf. Figur 3.1, ligesom de blev fritaget for en eventuel BST-pligt, da de første gang fik arbejdsmiljøcertifikat efter vedtagelsen af ar-bejdsmiljøreformen. Disse forhold kan også anskues som virkemidler (eller i al fald "lokkemidler").

Her peger de 16 studerede cases på, at den grønne smiley med krone, som en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed tildeles, sjældent er det, der motiverer en virksomhed til at beholde et arbejdsmiljøcertifikat. Det kan indgå i overvejel-serne, men det er ikke udslagsgivende. Det, der er afgørende for, om en virk-somhed fornyer sit arbejdsmiljøcertifikat er derimod, at den oplever, at ar-bejdsmiljøledelsessystemet er en gevinst for dens markedsføring, arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde og medarbejdertilfredshed mv., og/eller at et moderselskab

Implikationer




eller vigtige kunder forlanger det, samt at der er et rimeligt forhold mellem på den ene side omkostningerne til at vedligeholde systemet og få det audite-ret/certificeret og på den anden side udbyttet.

I fem af de 16 cases har virksomheden ikke beholdt sit arbejdsmiljøcertifikat på længere sigt. Tre af dem fortsætter dog med et arbejdsmiljøledelsessystem, for-di de oplever, at det har en god effekt. To af de fem oplever ikke, at der er et rimeligt forhold mellem omkostninger til og udbytte af certificeringen.



11 Diskussion, relatering og perspektivering

11.1 Indledning

I dette kapitel diskuterer vi resultaterne, som de er fremlagt i de forrige kapitler, med henblik på at belyse følgende spørgsmål, inden vi i næste kapitel besvarer evalueringsspørgsmålene og konkluderer på effekten af arbejdsmiljøreformen:

• Hvordan ved vi, at virksomhedernes selvvurderede effekter på deres ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er lig med reelle forbedringer af forhol-dene?

• Hvorfor basere besvarelsen af spørgsmålet om virkemidlernes effekt på virksomhedernes egen vurdering af effekterne?

• Er de enkelte virkemidlers effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og ar-bejdsmiljøarbejde tilfredsstillende?

• Fungerer den påbudte autoriserede arbejdsmiljørådgivning tilfredsstillen-de?

• Er intentionerne i aftalen om arbejdsmiljøreformen blevet indfriet?

• Hvordan kan effekterne øges og indfrielsen af intentionerne øges?

11.2 Selvvurderede effekter versus reelle effekter

Hvordan ved vi, at virksomhedernes selvvurderede effekter på deres arbejds-

miljø og arbejdsmiljøarbejde er lig med reelle forbedringer af forholdene?

I flere af de kvantitative delundersøgelser, bl.a. 3C og 4C, er virkemidlernes effekter på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde først og fremmest undersøgt ved, at virksomhederne er blevet spurgt, om de har gen-nemført aktiviteter, og om disse aktiviteter har haft effekter på henholdsvis de-res arbejdsmiljø og deres arbejdsmiljøarbejde. Der er ikke altid spurgt eksplicit til positive effekter, og de givne svarkategorier har heller ikke altid givet virk-somhederne mulighed for at angive, om der i givet fald var tale om positive el-ler negative effekter.

Diskussionsspørgs-mål

Diskussions-spørgsmål

Undersøgelsesmeto-den



Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan vide, at der er tale om arbejdsmiljøfor-bedringer eller forbedringer af arbejdsmiljøarbejdet, når virksomhederne vurde-rer, at deres aktiviteter har haft (mærkbare) effekter.

For det første kan vi antage, at det hænger sådan sammen, fordi det ville være ulogisk at gennemføre en aktivitet med henblik på at forbedre nogle forhold, og så rapportere om en mærkbar effekt, hvis denne aktivitet resulterede i, at for-holdene blev forværret.

For det andet kan resultaterne fra de kvantitative delundersøgelser sammenhol-des med resultaterne fra de mere kvalitative delundersøgelser, fx 3B, 3D og 4A. I den kvalitative delundersøgelse 3B har virksomhederne haft mulighed for at berette om såvel positive som negative effekter – både i den samlede vurdering af deres indsatser og i den konkrete omtale af indsatserne. I delundersøgelse 3D blev virksomhederne bedt om at begrunde deres vurdering af, om deres indsats havde haft effekter, og heraf fremgik det, om der var tale om positive eller ne-gative effekter. I delundersøgelse 4A blev virksomhederne bedt om at beskrive, hvordan de kunne se eller registrere, at arbejdsmiljøet var blevet bedre. Af alle undersøgelserne fremgår det, at i så godt som alle tilfælde, hvor en virksomhed vurderer, at dens indsats har haft effekter, er der tale om positive effekter, dvs. forbedringer af forholdene.

For det tredje viser de karakterer, som virksomhederne i delundersøgelse 4A og 4C, giver deres eget arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før og efter, at de har været igennem virkemiddelforløbet, at der er tale om forbedringer.

Hvordan kan vi så vide, at der reelt er tale om forbedringer, og at virksomhe-derne ikke bare beretter om effekter for at retfærdiggøre deres aktiviteter?

For det første peger det faktum, at langt fra alle virksomheder beretter om ef-fekter, på, at virksomhederne ikke laver skønmaleri af situationen.

For det andet har vi vores egne arbejdsmiljøkonsulenters/intervieweres vurde-ring af effekterne fra de kvalitative delundersøgelser, bl.a. 3B og 4A. Arbejds-miljøkonsulenten var i de fleste tilfælde enig med virksomheden i vurderingen af effekterne. I de fleste af de tilfælde, hvor der var en uoverensstemmelse mel-lem virksomhedens og arbejdsmiljøkonsulentens vurdering, var vores arbejds-miljøkonsulent mere positiv end virksomheden.

For det tredje har vi arbejdsmiljørådgivernes vurdering af effekterne fra de kva-litative delundersøgelser 4A og 4D af rådgivningspåbud mv. Rådgiveren var i de fleste tilfælde enig med virksomheden i vurderingen af effekterne. I de fleste af de tilfælde, hvor der var en uoverensstemmelse mellem virksomhedens og rådgiverens vurdering, var rådgiveren mere positiv end virksomheden.

Dvs. at virksomhederne ikke laver skønmaleri af effekterne, snarere tværtimod, så når de beretter om effekter, kan man være rimelig sikker på, at der er tale om reelle forbedringer af forholdene.

Spørgsmål om for-bedringer

Logisk følge

Understøttes af kva-litative undersøgelser

Virksomhedernes karaktergivning

Spørgsmål om reelle forbedringer

Nuancerede vurde-ringer

Understøttes af in-terviewernes vurde-ringer

Understøttes af ar-bejdsmiljørådgiver-nes vurderinger

Sammenfatning



11.3 Betydningen af selvvurderede effekter

Hvorfor basere besvarelsen af spørgsmålet om virkemidlernes effekt på virk-

somhedernes egen vurdering af effekterne?

En ting er, at virksomhedernes selvvurderede effekter er et godt (konservativt) bud på virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljø-arbejde. Noget andet er, hvorfor vi har valgt at tillægge de selvvurderede effek-ter så stor vægt.

Den vigtigste grund er, at virksomhedernes egne oplevelser og vurderinger må tillægges stor vægt. Det må de, fordi et vigtigt formål med arbejdsmiljørefor-men og dens virkemidler er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejds-tagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærk-somme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø, jf. afsnit 3.1. Og holdningerne påvirkes formentlig kun i den rigtige retning, hvis virksomhederne oplever positive effekter af deres indsats.

En anden grund til at tillægge de selvvurderede effekter så stor vægt er mere praktisk: Det giver os mulighed for via kvantitative undersøgelser at belyse ef-fekten af virkemidlerne i store stikprøver af virksomheder og dermed producere kvantitative resultater med forholdsvis lille usikkerhed og med mulighed for statistisk analyse.

11.4 Vurdering af effekterne af virkemidlerne

Er de enkelte virkemidlers effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejds-

miljøarbejde tilfredsstillende?

Hverken forligspartierne/lovgiverne eller Arbejdstilsynet har opstillet mål for effekten af det enkelte virkemiddel. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om de effekter, vi har fundet i evalueringen, er tilfredsstillende. I det følgende vil vi imidlertid give vores vurdering.

Varsling af screening får 34 procent af virksomhederne til at gennemføre akti-viteter som forberedelse til screeningen, og 20 procent af alle virksomheder op-lever en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

I betragtning af, at:

• der er tale om et "blødt" virkemiddel

• mange virksomheder selv skal være opsøgende for at få kendskab til/infor-mation om screeninger

• mange virksomheder ikke har/ikke oplever at de har behov for at forberede sig

vurderer vi, at det er tilfredsstillende, at så mange virksomheder forbereder sig og oplever en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.


Godt bud på effekt af virkemidlerne

Betydning for hold-ningen til arbejdsmil-jø

Praktiske hensyn


Ingen officielle mål




29 procent af alle virksomheder med 1-2 formelle påbud efter screeningen op-lever en effekt på arbejdsmiljøarbejdet, 20 procent oplever en effekt på ar-bejdsmiljøet, og 32 procent oplever en effekt på arbejdsmiljøet og/eller ar-bejdsmiljøarbejdet.

Det er overraskende, at kun knap en tredjedel af virksomhederne oplevede en mærkbar effekt på arbejdsmiljøarbejdet af deres aktiviteter. Man kunne med rette forvente, at andelen var højere, netop når det drejer sig om påbud om ege-nindsatsen.

Til gengæld er det overraskende mange, der oplever en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø. Det er overraskende, netop fordi det drejer sig om formelle på-bud.

Set i lyset af arbejdsmiljøreformens formål om at påvirke holdninger hos ar-bejdsgivere og arbejdstagere vurderer vi, at det utilfredsstillende, at ikke flere end 32 procent af virksomhederne i sidste ende oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Meddelelsen om udtagelsen til tilpasset tilsyn får 74 procent af virksomhederne til at gennemføre aktiviteter som forberedelse til det tilpassede tilsyn, og 40 procent af alle virksomheder oplever en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Igen i betragtning af, at:

• der er tale om et "blødt" virkemiddel

• en del virksomheder ikke kan nå at forberede sig til det tilpassede tilsyn, fordi det gennemføres i umiddelbar forlængelse af screeningen efter aftale mellem virksomhed og Arbejdstilsynet

• mange virksomheder ikke har/ikke oplever at de har behov for at forberede sig

vurderer vi, at det er tilfredsstillende, at så mange virksomheder forbereder sig og oplever en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

69 procent af alle virksomheder med rådgivningspåbud efter det tilpassede til-syn oplever en effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet, og 72 procent af alle virksomheder med påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning oplever en effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Selv om Arbejdstilsynets rådgivningspåbud er affødt af mange og/eller af kom-plekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, er det næppe realistisk at forvente, at alle virksomheder oplever en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet, når de efter-kommer påbuddene. Først og fremmest fordi mange løsninger ikke retter sig mod manifeste problemer, men sigter på at forebygge arbejdsskader og ikke nødvendigvis kan ses eller mærkes i det daglige arbejde (passiv forebyggelse). Vi vurderer derfor, at det er tilfredsstillende, at så stor en andel af virksomhe-

1-2 formelle påbud

Meddelelse om til-passet tilsyn

Rådgivningspåbud



derne med rådgivningspåbud/påbudt rådgivning oplevede en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Ud fra samme begrundelse vurderer vi, at det er tilfredsstillende, at 64 procent af virksomhederne med almindelige påbud oplevede en mærkbar effekt på de-res arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

54 procent af alle virksomheder med en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn gennemfører aktiviteter som opfølgning på det tilpassede tilsyn, og 42 procent oplever en effekt på arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

I betragtning af, at virksomheder, som får en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, ikke er forpligtet til at følge op på tilsynsbesøget, vurderer vi også, at det er tilfredsstillende, at så mange af disse virksomheder følger op på det tilpasse-de tilsyn ved at gennemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter, og at så mange ople-ver en mærkbar effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Sammenligninger man andelene af virksomheder, der oplever en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde efter henholdsvis en grøn smiley, al-mindelige påbud og rådgivningspåbud, er det ligeledes tilfredsstillende, at an-delen er størst for virksomheder med rådgivningspåbud. Det er tilfredsstillende, fordi det indikerer, at det har været berettiget at påbyde arbejdsmiljørådgivning over for de virksomheder, som har haft de alvorligste og mest komplekse ar-bejdsmiljøproblemer, og som – med forligspartiernes ord – hidtil måske ikke har haft viljen og evnen til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Virksomhedernes tilbøjelighed til efter det tilpassede tilsyn at gennemføre ar-bejdsmiljøindsatser ud over dem, som de er forpligtet til på grund af påbud, kan også tages som et udtryk for effekt på arbejdsmiljøarbejdet, idet virksomheder-ne er motiveret til de ekstra indsatser af ønsket om et godt arbejdsmiljø, dialo-gen med Arbejdstilsynet og eventuelt dialogen med en autoriseret arbejdsmiljø-rådgiver. Her viser det sig, at 31 procent af virksomhederne med rådgivnings-påbud af egen drift gennemfører ekstra aktiviteter. Den tilsvarende andel blandt virksomheder med almindelige påbud er til sammenligning 51 procent. Blandt virksomheder, som ikke fik påbud, men en grøn smiley efter det tilpassede til-syn, er andelen som nævnt 54 procent.

Effekterne på arbejdsmiljøarbejdet kan også måles på, i hvilket omfang virk-somhederne konsulterer autoriserede arbejdsmiljørådgivere ud over det, de er forpligtet til som følge af rådgivningspåbud. Her viser det sig, at 11 procent af virksomhederne med rådgivningspåbud køber ekstra rådgivning. Til sammen-ligning inddrager 19 procent af virksomhederne med almindelige påbud en ar-bejdsmiljørådgiver i forbindelse med efterkommelsen af Arbejdstilsynets på-bud. Blandt virksomheder uden påbud efter det tilpassede tilsyn vælger 11 pro-cent at konsultere en rådgiver.

Hvis man antager, at hovedparten af de virksomheder, som modtager rådgiv-ningspåbud, hidtil har manglet evnen og/eller viljen til at sørge for, at medar-bejderne har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, peger ovenstående på, at rådgiv-

Almindelige påbud

Grøn smiley efter det tilpassede tilsyn

Sammenligning af andelene

Ekstra indsatser

Frivillig brug af råd-givning

Sammenfatning



ningspåbud er et effektivt virkemiddel i forhold til at forbedre disse virksomhe-ders arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.

De nævnte effekter på virksomhedernes arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøar-bejde af virkemidlerne kan også sammenlignes med effekten af andre forbed-ringstiltag, som virksomhederne iværksætter. En undersøgelse blandt ledere i 202 overvejende store virksomheder viser, at kun 26 procent oplever, at tiltag, der skulle forbedre virksomhedernes effektivitet og produktivitet, skaber de forventede resultater.42 Set i det lys er andelene af virksomheder, som oplever effekter af de tiltag, som de iværksætter som følge af arbejdsmiljøreformens virkemidler, høje.

Tre procent af alle virksomheder forbereder sig til screeningen for at øge sand-synligheden for at få en grøn smiley i forlængelse af screeningen. Otte procent af alle virksomheder forbereder sig til det tilpassede tilsyn for at øge sandsyn-ligheden for at få en grøn smiley i forlængelse af dette besøg.

I betragtning af, at smiley-ordningen – med forligspartiernes ord – skulle give virksomhederne "et stærkt og dynamisk incitament […] til at have fokus på ar-bejdsmiljøet og overholde arbejdsmiljøloven", vurderer vi, at det ikke er til-fredsstillende, når så få virksomheder bliver motiveret af den grønne smiley til at forberede sig til Arbejdstilsynets besøg. Specielt når man også tager i be-tragtning, at virksomhederne i vores undersøgelse kunne angive flere motiver til at forberede sig og altså ikke skulle prioritere mellem den grønne smiley og andre motiver.

11.5 Vurdering af rådgivningen

Fungerer den påbudte autoriserede arbejdsmiljørådgivning tilfredsstillende?

Selv om vi i afsnit 11.4 ovenfor betegner det som tilfredsstillende, at 72 procent af virksomhederne oplever en positiv effekt på deres arbejdsmiljø og/eller ar-bejdsmiljøarbejde, når de efterkommer Arbejdstilsynets rådgivningspåbud med autoriseret arbejdsmiljørådgivning, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om den påbudte rådgivning fungerer tilfredsstillende. Ikke mindst i betragtning af, at de virksomheder, der påbydes at bruge rådgivning, er dem, der ikke kan og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at virksomhedernes pålægges store omkostninger til rådgiver-honorarer ud over omkostningerne til de konkrete løsninger, samt at:

• 53 procent af virksomhederne ikke var enige i nødvendigheden af ar-bejdsmiljørådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemerne

• 56 procent ifølge virksomhederne selv ville have efterkommet rådgiv-ningspåbuddene på samme måde uden rådgiver

42 Center for Ledelse (2010): Virksomheders effektiviseringstiltag har skuffende effekt. http://www.clf.dk/medlemmer/tendenser/produktivitet_og_effektivitet (26. april 2010).

Sammenligning med andre tiltag

Arbejdsmiljø-smiley'en

Diskussions-spørgsmål Kritiske forhold



• 60 procent ifølge virksomhederne selv kunne have løst arbejdsmiljøpro-blemerne lige så godt eller bedre uden rådgiver

• kun 22 procent fik en anden og bedre løsning af problemerne med rådgiver

• kun 51 procent vurderer, at pengene til rådgivningen helt eller delvist er givet godt ud

Ovennævnte andele indikerer, at rådgivningen ikke fungerer tilfredsstillende – set fra virksomhedernes synspunkt. Svaret er dog ikke helt så enkelt. Det er der flere grunde til:

For det første er ovennævnte andele ikke nødvendigvis udtryk for utilfredshed med eller kritik af arbejdsmiljørådgivningen. De er lige så meget et udtryk for, at virksomhederne efterspørger mange andre rådgivningsydelser end løsninger. De efterspørger bl.a. bistand til fortolkning af Arbejdstilsynets papirer (44 pro-cent), kortlægning af problemerne (52 procent), vurdering af virksomhedens egen løsning (57 procent), udarbejdelse af redegørelse og påtegning af virk-somhedens tilbagemelding (under et kaldet berigtigelse af løsningen: 69 pro-cent) og kommunikationen med Arbejdstilsynet (43 procent). Flere af disse ydelser ville virksomhederne næppe efterspørge, hvis de mente, at de helt kun-ne undvære rådgivningen; lovgivningen forpligter dem i al fald ikke til det.

For det andet er andelen af virksomheder, der oplever en effekt af at efterkom-me rådgivningspåbud, højere end andelen af virksomheder, der oplever en ef-fekt af at efterkomme almindelige påbud – på trods af følgende to forhold:

• De arbejdsmiljøproblemer, som udløser komplekspåbud, må i sagens natur være vanskeligere at løse end de problemer, som udløser almindelige på-bud.

• Andelen af virksomheder med rådgivningspåbud, som oplever, at de får råd og vejledning af Arbejdstilsynet om løsning af problemerne, er lavere end andelen af virksomheder med almindelige påbud, som oplever, at de får råd og vejledning.

Dvs. på trods af ringere odds opnår virksomheder med rådgivningspåbud bedre resultater end virksomheder med almindelige påbud.

For det tredje kan vi konstatere, at:

• 27 procent af virksomhederne ifølge dem selv ikke kunne have løst ar-bejdsmiljøproblemerne uden rådgiver

• 77 procent helt eller delvist fulgte rådgiverens råd • 74 procent er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen • 14 procent indgik aftale om ekstra rådgivning • 74 procent frivilligt vil bruge arbejdsmiljørådgivning en anden gang

Dette peger ikke i retning af, at den autoriserede arbejdsmiljørådgivning funge-rer utilfredsstillende set med hovedparten af virksomhedernes øjne.

Svar

Rådgivning er andet end løsninger

Sammenligning med virksomheder med almindelige påbud

Positive forhold



For det fjerde kan vi se, at rådgiverens deltagelse i et eller flere møder med sik-kerhedsorganisationen eller medarbejderne direkte fremmer effekten på ar-bejdsmiljøarbejdet, og at rådgiverens deltagelse i hele forløbet med at efter-komme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud fremmer gennemførelsen af ekstra arbejdsmiljøindsatser.

For det femte kan vi se, at påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning virker fremmende i forhold til langsigtede effekter af virkemidlerne.

Endelig kan man for det sjette på baggrund af:

• virksomhedernes forberedelse til henholdsvis screeningen og det tilpassede tilsyn: henholdsvis 27 % og 53 % forberedte sig

• deres begrundelser for ikke at forberede sig til det tilpassede tilsyn: de havde styr på arbejdsmiljøet

• deres karaktergivning til deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før screeningen: over middel

• deres brug af rådgiveren, jf. ovenfor, hvor fx 52 procent angiver, at rådgi-veren hjalp med at kortlægge arbejdsmiljøproblemerne

i øvrigt også sætte spørgsmålstegn ved, om virksomhederne reelt ville kunne have løst problemerne lige så godt uden rådgivning som med. Meget tyder på, at en stor del af virksomhederne har manglet evnen til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø og derfor har haft brug for rådgivning. Og deres vurdering af, at de selv kunne have løst problemerne lige så godt uden rådgivning er ud-tryk for samme overvurdering af deres egen situation, som deres karaktergiv-ning af deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før screeningen er udtryk for.

Virksomhedernes kritiske indstilling til den påbudte arbejdsmiljørådgivning kan altså helt eller delvist tilbagevises. Værre er det, at i:

• 21 procent af virksomhederne er rådgiveren ifølge virksomhederne kun i kontakt med ledelsen

• 29 procent af virksomhederne deltager rådgiveren ifølge virksomhederne ikke i et møde med sikkerhedsorganisationen eller med medarbejderne

• 17 procent af virksomhederne deltager rådgiveren ifølge virksomhederne hverken i et møde med sikkerhedsorganisationen eller med medarbejderne eller var i kontakt med medarbejderne

• 20 procent af virksomhederne bliver APV'en ifølge virksomhederne ikke justeret

• 75 procent af virksomhederne bliver der ifølge virksomhederne ikke drøf-tet ekstra rådgivning med rådgiveren

Rådgiveren virker fremmende

Langsigtede effekter

Virksomhedernes vurdering af egen situation og kompe-tence

Problematiske for-hold



Det betegnes som værre, da det – bort set fra det sidste punkt – dels indikerer brud på reglerne om rådgivningspåbud, dels betyder, at en række virksomheder ikke udsættes for nogle af de forhold, som fremmer effekten af rådgivningspå-bud og påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning, herunder den langsigtede effekt. Det sidste punkt er problematisk, fordi det kan betyde, at virksomheder-ne ikke modtager impulser til at udvikle deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøar-bejde ud over lovgivningens minimumskrav. I forhold til disse punkter er der således et potentiale for at gøre arbejdsmiljørådgivningen endnu bedre, end den er.

Vi mener således, at den påbudte autoriserede arbejdsmiljørådgivning fungerer tilfredsstillende, men kan blive bedre endnu.

11.6 Vurdering af indfrielsen af intentionerne

11.6.1 Introduktion

Er intentionerne i aftalen om arbejdsmiljøreformen blevet indfriet?

Forligspartierne havde en række intentioner med arbejdsmiljøreformen, jf. af-snit 3.1. Her vil vi diskutere, i hvilket omfang en række af disse intentioner er indfriet i praksis. Diskussionen er disponeret således, at vi først diskuterer in-tentionerne i forhold til de enkelte virkemidler og dernæst diskuterer de mere overordnede intentioner.

11.6.2 Screeningen

En af intentionerne med screeningen er, at den skal tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø:

"Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejds-

miljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den

enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke

virksomhedens branchekode."

I og med, at Arbejdstilsynets fokus i gennemgangen af virksomhedens ar-bejdsmiljø ifølge Arbejdstilsynet selv er på de arbejdsmiljøproblemer, som er typiske for branchen – dog altid på psykisk arbejdsmiljø samt ulykker, muskel- og skeletbesvær og støj, hvis det er relevant – synes denne intention umiddel-bart ikke at være indfriet. Hovedparten af virksomhedernes synes dog, at det overvejende var væsentlige forhold, Arbejdstilsynet interesserede sig for under screeningen. Der er imidlertid virksomheder, som beklager sig over, at Arbejds-tilsynet har overset problemer, som virksomhederne selv synes er væsentlige, og til gengæld har givet påbud vedrørende forhold, som virksomhederne ikke selv anser for væsentlige. Der er også virksomheder, som mener, at Arbejdstil-synet har en "find fem fejl-tilgang", ligesom der er virksomheder, som savner anerkendelse fra Arbejdstilsynet for de gode løsninger, som de har implemente-ret. Der er dog tale om forholdsvis få virksomheder, hvilket indikerer, at det ikke i praksis er et væsentligt problem, at Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i

Sammenfatning


Udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø



branchens typiske arbejdsmiljøproblemer. Så længe Arbejdstilsynet ikke kun leder efter branchens typiske problemer i en virksomhed, men også har øje for atypiske problemer, kan man også argumentere for, at det gør besøget mere ef-fektivt, når det på forhånd er klart, hvilke problemer man kan forvente at finde og derfor skal "kigge" efter.

Sammenfattende kan man sige, at det ikke er noget problem for hovedparten af virksomhederne, at Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i deres branchetilhørs-forhold, når Arbejdstilsynet vælger fokus for screeningen, og at det formentlig er fornuftigt at gøre det ud fra et ressourcesynspunkt.

En anden intention er, at screeningen skal visitere virksomheder til det tilpasse-de tilsyn:

"Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem

til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene."

I og med, at mange virksomheder får en grøn smiley umiddelbart efter det til-passede tilsyn, uden at de havde gennemført arbejdsmiljøtiltag mellem scree-ningen og det tilpassede tilsyn, er der en indikation af, at prioriteringsredskabet ikke er helt præcist. Set i forhold til formålet er det dog at foretrække, at der visiteres for mange virksomheder til det tilpassede tilsyn frem for, at virksom-heder med arbejdsmiljøproblemer "går fri".

En tredje intention, som ikke kun gælder screeningen, er, at Arbejdstilsynets – og samfundets – ressourcer kan blive målrettet de virksomheder, der har de største eller alvorligste arbejdsmiljøproblemer:

"Det skal være slut med, at arbejdsmiljøsyndere går fri, samtidig med at der

bruges ressourcer på virksomheder med et pletfrit arbejdsmiljø. Derfor skal

alle virksomheder have tjekket deres arbejdsmiljø, så ressourcerne kan målret-

tes de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar på arbejdsmiljøområdet.

Sådan sikrer vi bedst et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Derfor skal alle virksomheder screenes. Sløser virksomheden med arbejdsmil-

jøet, vil arbejdsmiljøet blive gået efter i sømmene. Der sker ved et intensivt til-

syn, et såkaldt tilpasset tilsyn, hvor der føres tilsyn med alle væsentlige proble-

mer i virksomheden. Virksomheden vil blive pålagt at søge rådgivning efter be-

hov, og de mest belastede virksomheder vil blive fulgt tæt af Arbejdstilsynet,

indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd

om arbejdsmiljøet.

Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen. Fårene skilles fra bukkene.

Screeningen hjælper med at finde frem til de virksomheder, der har behov for

at få endevendt deres arbejdsmiljø."

I den udstrækning, at Arbejdstilsynet ikke behøver at bruge mere tid på virk-somheder, der får en grøn smiley efter screeningen, sker der en målretning af Arbejdstilsynets ressourcer til virksomheder, der "sløser" med arbejdsmiljøet. Og i den udstrækning, at Arbejdstilsynet ikke behøver at bruge mere tid på

Screeningen som prioriteringsredskab

Målretning af res-sourcerne



virksomheder, der får en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn, sker der en til-svarende målretning af ressourcerne til virksomheder, der faktisk har arbejds-miljøproblemer.

I den udstrækning, at kun virksomheder med rådgivningspåbud pålægges at afholde udgifter til arbejdsmiljørådgivning, sker der også en målretning af res-sourcerne til de virksomheder, der "ikke lever op til deres ansvar på arbejds-miljøområdet" – ikke mindst sammenlignet med situationen før arbejdsmiljøre-formen, hvor alle virksomheder inden for visse brancher var underlagt en BST-pligt.

I forlængelse af det ovenfor anførte om prioriteringsredskabets præcision må man dog betegne det som spild af ressourcer, hvis konsekvensen af det tilpas-sede tilsyn i for mange tilfælde er, at virksomheden får en grøn smiley, selv om den ingen forbedringstiltag har gennemført mellem screeningen og det tilpasse-de tilsyn. Vi har ikke tal, der belyser præcist, hvor mange sådanne tilfælde der er, og hvor stor en andel de udgør, men fra delundersøgelse 3C ved vi, at halv-delen af de virksomheder, som ikke forberedte sig til det tilpassede tilsyn med den begrundelse, at deres arbejdsmiljø var i orden, viste sig at have ret.

Hvis det afspejler de faktiske forhold, når andelen af virksomheder, som senere får almindelige påbud, og som oplever, at Arbejdstilsynet giver gode råd og vejledning om løsning af udpegede arbejdsmiljøproblemer, er større end ande-len af virksomheder, som senere får rådgivningspåbud, og som oplever, at Ar-bejdstilsynet giver gode råd og vejledning, så kan man også stille spørgsmåls-tegn ved, om det er i overensstemmelse med intentionen om at målrette res-sourcerne til "de mest belastede virksomheder".

Sammenfattende kan man sige, at der er i vidt omfang er sket en målretning af ressourcerne, men at der måske er potentiale for yderligere målretning.

En fjerde intention med screeningen er, at den skal fungere som et incitament for virksomhederne til at have en god forebyggende indsats:

"Det er effektiv forebyggelse. Virksomhederne får et meget stort incitament til

at sørge for, at den forebyggende indsats er i orden, så arbejdsmiljøet er plet-

frit, arbejdsulykkerne minimeres, og sygefraværet og nedslidning reduceres."

Det er ikke direkte blevet undersøgt, om screeningen giver virksomhederne et stort incitament til at sikre en god forebyggende indsats. Derimod er det under-søgt, om virksomhederne forbereder sig til screeningen. Det kunne man forven-te, at de gjorde, hvis screeningen fungerede som et incitament. Specielt fordi forberedelse til screeningen kan være så meget. Det viser sig, at omkring en tredjedel af alle virksomheder forbereder sig til screeningen. Og selv om det er tilfredsstillende, når man tager i betragtning, at der er tale om en frivillig ind-sats og en helt ny Arbejdstilsynsmetode, så vil det være for meget at konklude-re, at screeningen har fungeret som "et meget stort incitament".

Incitament til fore-byggende indsats



11.6.3 Rådgivning

En af intentionerne med den autoriserede arbejdsmiljørådgivning, som Arbejds-tilsynet kan påbyde virksomheder at bruge, er, at virksomheder med rådgiv-ningsbehov får opfyldt deres behov:

"Viser det sig, at virksomheden har brug for rådgivning, vil Arbejdstilsynet og-

så pålægge virksomheden at søge kvalificeret rådgivning. Dermed sikrer vi, at

alle virksomheder får den rådgivning, de har brug for. Og i modsætning til i

dag sikrer vi også, at de rent faktisk bruger rådgivningen."

Vi har set, at mange virksomheder med rådgivningspåbud oplever forbedringer af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, når de efterkommer påbud-dene med hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det er dog ikke det samme som at sige, at de pågældende virksomheder har haft et rådgivningsbe-hov. Selv om vi har stillet spørgsmålstegn ved det rigtige i det, har en del virk-somheder jo selv vurderet, at de ikke havde behov for rådgivning, og at de selv kunne have løst problemerne mindst lige så godt, som de gjorde sammen med rådgiveren. Vi har også set, at langt fra alle virksomheder bruger rådgiveren til at finde løsninger med. Endelig har vi set, at en del virksomheder ikke har op-levet forbedringer af hverken deres arbejdsmiljø eller deres arbejdsmiljøarbej-de, selv om de har efterkommet Arbejdstilsynets påbud, hvad enten der er tale om 1-2 formelle påbud, almindelige påbud eller rådgivningspåbud. Det kunne tyde på, at de enten ikke har efterkommet påbuddet fuldstændigt, eller at de ik-ke har forstået betydningen af de tiltag, de har gennemført. De har måske behov for, at en arbejdsmiljørådgiver hjælper dem med det, der mangler, inden de op-lever forbedringer. Man kan således stille spørgsmålstegn ved, om "alle virk-somheder får den rådgivning, de har brug for". Og ved, at "de rent faktisk bru-ger rådgivningen".

Mere grundlæggende kan man spørge, hvem der er de rette til at afgøre, hvilke virksomheder der har brug for hvilken rådgivning. Som det er nu, er det Ar-bejdstilsynet, der ud fra nogle regler afgør det. Men hvad med virksomhedens syn på dens eget rådgivningsbehov? Og hvad med arbejdsmiljørådgiverens vurdering? Og hvem siger, at en virksomhed har et rådgivningsbehov, bare for-di den overtræder arbejdsmiljølovgivningen? Og at rådgivningsbehovet er op-fyldt, bare fordi den er blevet lovmedholdelig? Endelig kan man spørge, hvad det vil sige at "bruge" rådgivning, og om arbejdsmiljørådgiverens underskrift på et par dokumenter til Arbejdstilsynet er bevis på, at virksomheden har brugt rådgivningen?

En anden intention med arbejdsmiljørådgivningen er, at den ikke kun skal bru-ges til at løse de problemer, som udløste påbuddene, men også til at forebygge lignende problemer i fremtiden:

"Rådgivningspligten, dvs. virksomhedens pligt til at bruge en autoriseret ar-

bejdsmiljørådgiver, når der er afgivet rådgivningspåbud, justeres, så pligten

bliver mere fremadrettet, idet der sættes fokus på APV og SIO i forbindelse med

rådgivningspligten. Rådgivningspligten koncentreres om revision af virksom-

hedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer opstår igen,

Rådgivning efter be-hov

Fremadrettet rådgiv-ningspligt



og ved gentagne påbud skal pligten fokusere på at få opbygget arbejdsgange i

sikkerhedsorganisationen."

Vi har set, at de fleste virksomheder med hjælp fra arbejdsmiljørådgiveren sik-rer sig, at de arbejdsmiljøproblemer, som de har fået rådgivningspåbud om at løse, ikke opstår i fremtiden. Og vi har i undersøgelsen af de langsigtede effek-ter set, at løsningerne ofte stadig fungerer et halvt til et år efter, at påbuddene er efterkommet. Dette indikerer, at rådgivningspligten er fremadrettet. På den an-den side ser vi dog også, at en del virksomheder ikke arbejder med eller justerer deres APV i forbindelse med efterkommelsen af Arbejdstilsynets rådgivnings-påbud, og at arbejdsmiljørådgiveren i en del virksomheder slet ikke er i kontakt med sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne, men kun med ledelsen. En-delig er der den del af virksomhederne, som ikke oplever nogen effekt på deres arbejdsmiljø eller arbejdsmiljøarbejde af deres løsningstiltag, og den del af virksomhederne, som efter nogen tid opgiver de implementerede løsninger. Disse forhold peger på, at der stadig er et potentiale for at gøre arbejdsmiljøind-satsen mere fremadrettet. Hvis man med fremadrettet forstår, at virksomheder-ne – med arbejdsmiljølovens ord – selv er i stand til at skabe "et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet", så er der også stadig et stykke vej at gå fra den situation, hvor virksomheden har løst et problem og sikret sig, at lignende problemer ikke opstår i fremtiden.

11.6.4 Smiley-ordningen

Den bærende idé med smiley-ordningen er, at den skal motivere virksomheder-ne til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø:

"Reformen sætter fokus på arbejdsmiljøindsatsen ude på de enkelte virksomhe-

der. Der indføres en arbejdsmiljø-smiley, som synliggør virksomhedernes ar-

bejdsmiljø. Smiley-ordningen sætter sammen med screeningen fokus på det fak-

tiske arbejdsmiljø ude på virksomhederne, og motiverer virksomhederne til

dagligt at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø."

"Virksomhedernes arbejdsmiljø skal synliggøres. Ved at synliggøre arbejdsmil-

jøet med en smiley-ordning motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod

og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard."

"Når arbejdsmiljøindsatsen synliggøres, kan både medarbejdere, kunder og

offentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på

den enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne endnu en god grund til at

anstrenge sig for at blive så gode som muligt."

"Med den foreslåede justering bliver smileyordningen langt mere i overens-

stemmelse med den måde, virksomheder, borgere og medier naturligt tolker

ordningen på. Endvidere giver smileyordningen med justeringen et stærkt og

dynamisk incitament for virksomhederne til at have fokus på arbejdsmiljøet og

overholde arbejdsmiljøloven. Ved hele tiden at overholde arbejdsmiljøloven

belønnes virksomheden med en grøn smiley, som til gengæld løbende kan er-

Motivationsfaktor



stattes med en gul eller rød smiley i fx minimum et halvt år, hvis Arbejdstilsynet

konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljøloven på virksomheden."

Vi kan se, at arbejdsmiljø-smiley'en kun i meget begrænset omfang motiverer virksomheder til at forberede sig til screeningen og til det tilpassede tilsyn. Den motiverer også kun i meget begrænset omfang virksomheder til at erhverve sig et arbejdsmiljøcertifikat. Vi har ikke undersøgt det systematisk, men vi har ikke data, der sandsynliggør, at virksomheder med en grøn smiley motiveres til at "fastholde en høj arbejdsmiljøstandard", ligesom vi ikke har data, der indikerer, at en gul eller rød smiley "giver virksomhederne endnu en god grund til at an-strenge sig for at blive så gode som muligt". Det er altså alt i alt vanskeligt at se, at intentionen med arbejdsmiljø-smiley'en skulle være indfriet.

11.6.5 Overordnet

En af de overordnede intentioner med arbejdsmiljøreformen er, at indsatsen og ressourceanvendelsen skal målrettes virksomhederne med det dårligste ar-bejdsmiljø:

"Arbejdstilsynets primære opgave er derfor at påse, at virksomhederne løfter

deres ansvar for arbejdsmiljøet – at virksomhederne gør, hvad de kan for at

forudse arbejdsmiljøproblemer for ad den vej at forebygge og sikre medarbej-

derne et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøindsatsen målrettes således virksomheder, som ikke selv kan – og

hvad værre er – måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et

sikkert og sundt arbejdsmiljø."

"Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden."

Det væsentligste udbytte af ændringerne er, at "ressourcerne i højere grad [vil]

kunne målrettes og prioriteres mod de virksomheder, der har væsentlige mate-

rielle arbejdsmiljøproblemer."

Som anført ovenfor, sker der en målretning af Arbejdstilsynets indsats og res-sourcer, når Arbejdstilsynet ikke behøver at bruge mere tid på virksomheder, der får en grøn smiley efter screeningen. Det samme er tilfældet, når Arbejdstil-synet ikke behøver at bruge mere tid på virksomheder, der får en grøn smiley efter det tilpassede tilsyn. Og det er tilfældet, når kun virksomheder med råd-givningspåbud pålægges at afholde udgifter til arbejdsmiljørådgivning – ikke mindst sammenlignet med situationen før arbejdsmiljøreformen, hvor virksom-heder inden for visse brancher var underlagt en BST-pligt uanset deres ar-bejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.

Det må dog betegnes som spild af ressourcer, hver gang konsekvensen af det tilpassede tilsyn er, at virksomheden får en grøn smiley, selv om den ingen for-bedringstiltag har gennemført mellem screeningen og det tilpassede tilsyn, idet det tilpassede tilsyn så burde have været overflødigt.

Målretning af indsat-sen og ressourcean-vendelsen



Det må også betegnes som en afvigelse fra intentionen, hvis det er rigtigt, at virksomheder, som senere får almindelige påbud, hyppigere får gode råd og vejledning af Arbejdstilsynet, end virksomheder, som senere får rådgivnings-påbud, da det er tidskrævende (læs: ressourcekrævende), at give gode råd og vejledning.

Alt i alt er der således formentlig sket en målretning af indsatsen og ressource-anvendelsen over mod virksomhederne med det dårligste arbejdsmiljø, men der synes at være et potentiale for yderligere målretning.

Et andet bærende element i arbejdsmiljøreformen er, at den enkelte virksom-heds engagement i og indsats for et godt arbejdsmiljø anerkendes:

"Forligskredsen har lagt særlig vægt på at anerkende og understøtte den enkel-

te virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Fore-

byggelse er et helt centralt element i reformen."

"Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor den daglige egenindsats på virk-

somhederne er omdrejningspunktet."

Citaterne fra de kvalitative delundersøgelsers cases rummer eksempler på, at virksomhederne oplever, at Arbejdstilsynet mistænkeliggør dem, ikke interesse-rer sig for, hvad de faktisk har gjort for at sikre et godt arbejdsmiljø, kun leder efter problemer, og i nogle tilfælde bliver ved med at lede, indtil der er fundet tilstrækkeligt mange problemer til at give et rådgivningspåbud. Hvis disse op-levelser afspejler, hvad der faktisk er foregået under Arbejdstilsynets besøg, tyder det ikke på, at den enkelte virksomheds engagement og indsats anerken-des.

Spørgsmålet er også, om intentionen om anerkendelse overhovedet kan indfries med de virkemidler, som er skabt. Naturligvis kan man hævde, at det at undlade at give kritik og påbud er en form for anerkendelse, men det er en meget indi-rekte form for anerkendelse, og det er ikke det, man normalt forstår ved aner-kendelse; det at anerkende eller påskønne noget er normalt en aktiv og direkte handling. Og virkemidlerne i form af screening, tilpasset tilsyn og påbud sigter på, at finde og påtale problemer – altså det modsatte af at anerkende engage-ment og indsats. Så i forhold til en intention om at anerkende det, som virk-somhederne allerede har gjort og gør for at sikre et godt arbejdsmiljø, er der et uudnyttet potentiale for forbedringer af virkemidlerne og deres praktiske im-plementering.

Mere grundlæggende kan man spørge, om det er eller skal være Arbejdstilsy-nets opgave at "anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø" frem for at kontrollere og påtale overtrædelser. Da det er et spørgsmål, som rækker ud over arbejdsmiljørefor-men og bl.a. vedrører arbejdsfordelingen mellem arbejdsmiljøapparatets aktø-rer, gør vi ikke mere ud af det her.

En tredje overordnet intention med arbejdsmiljøreformen er, at arbejdsgivere og arbejdstagere påvirkes til at prioritere arbejdsmiljøet højere:

Anerkendelse af virksomhedernes engagement

Påvirkning af hold-ninger



"Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og ar-

bejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere

opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt ar-

bejdsmiljø."

Vi har ikke direkte undersøgt, hvordan arbejdsgivernes og arbejdstagernes holdninger påvirkes af reformen og dens virkemidler. Men vi er stødt på mange holdninger under vores interviews med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i de virksomheder, vi har undersøgt. I en del tilfælde er det vores indtryk, at virksomhederne er blevet mere opmærksomme på arbejdsmiljø og er begyndt at gøre mere for at sikre et godt arbejdsmiljø, efter at de har været udsat for et el-ler flere af reformens virkemidler. Men i en del tilfælde er det vores indtryk, at virksomhedernes aktører er blevet bekræftet i deres holdninger om, at arbejds-miljø kun handler om ligegyldige småproblemer, at arbejdsmiljøarbejde er pa-pirnusseri, og at Arbejdstilsynet kun er ude på at genere virksomhederne. I den forbindelse er vi særligt bekymret for de mange virksomheder, som ikke ople-ver en effekt på deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, når de efter-kommer Arbejdstilsynets påbud. Udeblivelsen af mærkbare effekter kan be-kræfte dem i deres holdninger. Indsatsen, der udspringer af arbejdsmiljørefor-men, kan således ikke siges at være fuldstændig målrettet mod at påvirke virk-somhedernes aktører i den ønskede retning, og der er et stort potentiale i for-hold til de virksomheder, der ikke oplever, at det nytter noget, når de gør, som de får besked på.

11.6.6 Samlet vurdering

Samlet set er arbejdsmiljøreformens intentioner i vid udstrækning blevet indfri-et: Alle virksomheder (uden arbejdsmiljøcertifikat) bliver over en kortere år-række kontrolleret af Arbejdstilsynet, virkemidlerne bidrager til, at Arbejdstil-synets indsats og ressourcerne (i form af Arbejdstilsynets og de autoriserede arbejdsmiljørådgiveres tid) målrettes virksomhederne med det dårligste ar-bejdsmiljø, og mange problemer i virksomhedernes arbejdsmiljø og/eller ar-bejdsmiljøarbejde bliver løst eller forebygget.

Nogle af intentionerne kan dog kun siges at være delvist indfriet. Det gælder intentionerne om:

• at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

• kun at visitere de virksomheder, som har behov for at få kontrolleret ar-bejdsmiljøet grundigt, til det tilpassede tilsyn

• at virksomheder med rådgivningsbehov får opfyldt deres behov

• at rådgivningspligten er fremadrettet

• at målrette indsatsen og ressourceanvendelsen til virksomhederne med det dårligste arbejdsmiljø

Intentionerne i vid udstrækning indfriet

Delvist indfriede in-tentioner



En række af intentionerne i reformen kan dog ikke siges at være blevet indfriet. Det gælder intentionerne om, at:

• anerkende den enkelte virksomheds (hidtidige) indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø

• motivere virksomhederne til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø ved hjælp af arbejdsmiljø-smiley'en

• påvirke holdningerne hos virksomhedernes aktører, så de prioriterer ar-bejdsmiljø højere

Hvis ovennævnte intentioner skal indfries i højere grad end nu, er der således et behov for at justere arbejdsmiljøreformen og dens virkemidler.

11.7 Forbedringsmuligheder

Hvordan kan effekterne øges og indfrielsen af intentionerne øges?

Vi har peget på, at en række forhold fremmer effekterne af virkemidlerne. Det drejer sig om følgende:

• At screeningen er nært forestående set fra virksomhedens synsvinkel

• At Arbejdstilsynet "udpeger" arbejdsmiljøproblemer eller forhold, som kan forbedres

• At Arbejdstilsynet giver gode råd og vejledning om, hvordan problemerne kan løses eller forholdene forbedres

• At virksomheden oplever, at Arbejdstilsynets påbud vedrører væsentlige arbejdsmiljøproblemer

• At virksomheden oplever, at den har en god dialog med Arbejdstilsynet (hvilket den langt hen ad vejen oplever, når den modtager gode råd og vej-ledning fra Arbejdstilsynet)

• At virksomheden erkender, at den har behov for arbejdsmiljørådgivning

• At virksomheden inddrager arbejdsmiljøekspertise så tidligt i virkemiddel-forløbet som muligt

• At den autoriserede arbejdsmiljørådgiver "udpeger" arbejdsmiljøproblemer eller forhold, som kan forbedres

• At den autoriserede arbejdsmiljørådgiver deltager i møder med sikker-hedsorganisationen eller medarbejderne

Ikke indfriede inten-tioner

Diskussionsspørgs-mål Fremmende forhold



• At virksomheden oplever, at dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbej-de forbedres, når den følger Arbejdstilsynets gode råd eller efterkommer Arbejdstilsynets påbud

• At virksomheden får et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde

Disse forhold kan i et vist omfang også bidrage til en bedre indfrielse af inten-tionerne med arbejdsmiljøreformen. Særligt intentionen om, at indsatsen og ressourceanvendelsen skal målrettes virksomhederne med det dårligste ar-bejdsmiljø, vil blive indfriet, hvis så mange virksomheder med vilje og evne som muligt:

• får bragt orden i arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet inden screeningen. Dette kan fx fremmes ved, at:

- den generelle varsling af screeningen fortsætter, så virksomheder in-den for en branche får fx et halvt år til at forberede sig til screeningen.

- Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene og organisationerne m.fl. samarbejder om den branchevise varsling af screeningen, så sandsyn-ligheden for, at virksomhederne modtager varslingen, øges.

- den enkelte virksomhed får en skriftlig, individuel varsling om, at Ar-bejdstilsynet vil komme på uanmeldt screening inden for fx to uger. Derved får virksomheden mulighed for – eventuelt i samarbejde med en rådgiver – at løse ukomplicerede problemer i det formelle og mate-rielle arbejdsmiljø inden screeningen, og Arbejdstilsynet sparer res-sourcer til påbud og opfølgning på disse.

• får bragt orden i arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet inden det tilpasse-de tilsyn. Dette kan fx fremmes ved, at:

- virksomheder, der udtages til tilpasset tilsyn, får en så udførlig skrift-lig beskrivelse af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer eller mistan-ker om arbejdsmiljøproblemer, at virksomheden – eventuelt i samar-bejde med en rådgiver – kan bruge den som grundlag for en forbere-delse til det tilpassede tilsyn og derved eventuelt løse arbejdsmiljø-problemerne og undgå reaktioner.

• får løst deres arbejdsmiljøproblemer, inden de modtager påbud. Dette kan fx fremmes ved, at:

- virksomheder, der står til at få rådgivningspåbud, modtager gode råd og vejledning i samme omfang som virksomheder, der får almindelige påbud.

- indføre vilje-evne-høring i forhold til alle rådgivningspåbud og ikke kun i forbindelse med rapport om psykisk arbejdsmiljø, så virksomhe-der får en mulighed for at demonstrere, at de ikke har behov for råd-givning.

Forslag til yderligere målretning af indsat-sen mod virksomhe-der med det dårligste arbejdsmiljø



12 Konklusion

12.1 Indledning

I dette kapitel fremlægger vi kort svarene på de enkelte evalueringsspørgsmål et for et. Derefter konkluderer vi på effekten af arbejdsmiljøreformen som helhed på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, dvs. besvarer det overordnede spørgsmål for evalueringen. Til sidst giver vi en række anbefalin-ger til, hvordan effekten af virkemidlerne kan øges.

12.2 Svarene på evalueringsspørgsmålene

12.2.1 Effekt af varsling af screening

Effekten, af at Arbejdstilsynet og andre varsler, at Arbejdstilsynet kommer på screeningsbesøg, er, at 27-34 procent af alle virksomheder frivilligt forbereder sig til screeningen. 12 procent af alle virksomheder oplever der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 19 procent oplever en forbedring af de-res arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 20 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Effekten, af at Arbejdstilsynet og andre varsler, at Arbejdstilsynet kommer på screeningsbesøg, men at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fritaget for screening og får en grøn smiley med krone, er, at højst 4-11 pro-cent af virksomhederne bliver motiveret til at erhverve sig et arbejdsmiljø-certifikat. De vigtigste motiver til at få (og beholde) et arbejdsmiljøcertifikat er i stedet et ønske om at opnå et godt arbejdsmiljø gennem et systematisk ar-bejdsmiljøarbejde og et ønske om at efterkomme et ønske eller et krav fra mo-derselskabet/den øverste ledelse.

12.2.2 Effekt af screening

Effekten, af at Arbejdstilsynet screener virksomheder og giver en grøn smiley, er, at de fleste virksomheder frivilligt følger op på screeningen med arbejdsmil-jøaktiviteter. En del af virksomhederne oplever der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller deres arbejdsmiljøarbejde.

Effekten, af at Arbejdstilsynet screener virksomheder og giver 1-2 formelle på-bud samt en gul smiley, er, at så godt som alle virksomheder efterkommer Ar-

Dette kapitel

Forberedelse til screening

Erhvervelse af ar-bejdsmiljøcertifikat

Effekt ved ingen re-aktioner

Effekt ved 1-2 for-melle påbud



bejdstilsynets påbud. 20 procent af alle virksomheder oplever der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 29 procent oplever en forbedring af de-res arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 32 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller deres arbejdsmiljøarbejde.

12.2.3 Effekt af meddelelse om tilpasset tilsyn

Effekten, af at Arbejdstilsynet screener virksomheder og meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset tilsyn, er, at 74 procent af alle virksomheder frivilligt forbereder sig til det tilpassede tilsyn. 27 procent af alle virksomheder oplever der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 30 procent oplever en forbedring af deres arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 40 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

12.2.4 Effekt af tilpasset tilsyn

Effekten, af at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver en grøn smiley, er, at 54 procent af alle virksomheder frivilligt følger op på det tilpasse-de tilsyn med arbejdsmiljøaktiviteter. 34 procent af alle virksomheder oplever der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 37 procent oplever en forbedring af deres arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 42 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Effekten, af at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver et eller flere almindelige påbud samt en gul smiley, er, at så godt som alle virksomhe-der efterkommer Arbejdstilsynets påbud. 47 procent af alle virksomheder ople-ver der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 52 procent oplever en forbedring af deres arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 64 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøar-bejde.

12.2.5 Effekt af rådgivningspåbud

Effekten, af at Arbejdstilsynet gennemfører et tilpasset tilsyn og giver et eller flere rådgivningspåbud samt en rød smiley, er, at så godt som alle virksomhe-der efterkommer Arbejdstilsynets påbud. 60 procent af alle virksomheder ople-ver der igennem en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 59 procent oplever en forbedring af deres arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 69 procent af alle virksomheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøar-bejde.

12.2.6 Effekt af påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning

Effekten, af at virksomheder modtager autoriseret arbejdsmiljørådgivning ved efterkommelse af rådgivningspåbud, er, at 59 procent af alle virksomheder op-lever en forbedring af deres arbejdsmiljø, mens 49 procent oplever en forbed-ring af deres arbejdsmiljøarbejde. Sammenlagt oplever 72 procent af alle virk-somheder en forbedring af deres arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde.

Forberedelse til til-passet tilsyn

Effekt ved ingen re-aktioner

Effekt ved alminde-lige påbud

Effekt ved rådgiv-ningspåbud

Effekt ved autorise-ret arbejdsmiljøråd-givning



12.2.7 Effekt af arbejdsmiljø-smiley'en

Effekten, af at Arbejdstilsynet offentliggør virksomheders arbejdsmiljø på dets hjemmeside ved hjælp af en arbejdsmiljø-smiley, er, at tre procent af alle virk-somheder bliver motiveret til at forberede sig til screeningen, og at otte procent af alle virksomheder bliver motiveret til at forberede sig til det tilpassede tilsyn. Det er ikke belyst kvantitativt, hvad arbejdsmiljø-smiley'en betyder for virk-somhedernes motivation for at følge op på Arbejdstilsynets besøg eller efter-komme Arbejdstilsynets påbud. De kvalitative undersøgelser indikerer imidler-tid, at arbejdsmiljø-smiley'en heller ikke i den sammenhæng har den store ef-fekt. Konklusionen er, at den grønne smiley ikke fungerer som gulerod, mens den gule og røde smiley af nogle virksomheder opleves som en torn i øjet - ikke mindst fordi den forbliver på Arbejdstilsynets i mindst seks måneder, selv om påbuddet, som udløste smiley'en, måtte være efterkommet for længst.

12.3 Svarene på de tværgående evalueringsspørgsmål

12.3.1 Fremmende og hæmmende forhold

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø, når de efterkommer et rådgivnings-påbud med hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, fremmes, når:

• de vurderer, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene vedrører væsentli-ge arbejdsmiljøproblemer.

• de er enige eller delvist enige i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som rådgivningspåbuddene vedrø-rer.

• de oplever, at de under det tilpassede tilsyn modtager råd og vejledning om løsningsforslag af Arbejdstilsynet.

• de oplever, at dialogen med Arbejdstilsynet under det tilpassede tilsyn om rådgivningspåbuddet var god.

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, når de efterkommer et råd-givningspåbud med hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, fremmes, når:

• de vurderer, at alle eller nogle af rådgivningspåbuddene vedrører væsentli-ge arbejdsmiljøproblemer.

• de er enige eller delvist enige i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som rådgivningspåbuddene vedrø-rer.

• de oplever, at de under det tilpassede tilsyn modtager råd og vejledning om løsningsforslag af Arbejdstilsynet.

• arbejdsmiljørådgiveren deltager i et møde med sikkerhedsorganisationen eller med medarbejderne.

Effekt ved offentlig-gørelse af virksom-heders arbejdsmiljø

Fremmende forhold



Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø, når de efterkommer et rådgivnings-påbud med hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hæmmes, når:

• de vurderer, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrører væsentlige ar-bejdsmiljøproblemer.

• de er uenige i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som rådgivningspåbuddene vedrører.

• de ikke oplever, at de under det tilpassede tilsyn modtager råd og vejled-ning om løsningsforslag af Arbejdstilsynet.

• de oplever, at dialogen med Arbejdstilsynet under det tilpassede tilsyn om rådgivningspåbuddet var dårlig.

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, når de efterkommer et råd-givningspåbud med hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hæmmes, når:

• de vurderer, at ingen af rådgivningspåbuddene vedrører væsentlige ar-bejdsmiljøproblemer.

• de er uenige i nødvendigheden af arbejdsmiljørådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som rådgivningspåbuddene vedrører.

• de ikke oplever, at de under det tilpassede tilsyn modtager råd og vejled-ning om løsningsforslag af Arbejdstilsynet.

• arbejdsmiljørådgiveren ikke deltager i et møde med sikkerhedsorganisatio-nen eller med medarbejderne.

12.3.2 Effekternes afhængighed af baggrundsvariable

Jo større virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden har forberedt sig til screeningen.

Jo større virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden har forberedt sig til det tilpassede tilsyn.

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af efter-kommelsen af rådgivningspåbud afhænger ikke af virksomhedsstørrelsen.

Virksomhedernes tilbøjelighed til at forberede sig til screeningen afhænger ikke af sektortilhørsforholdet (offentlig eller privat).

Virksomhedernes tilbøjelighed til at forberede sig til det tilpassede tilsyn af-hænger heller ikke af sektortilhørsforholdet.

Hæmmende forhold

Virksomhedsstørrel-se

Sektortilhørsforhold



Virksomheder inden for bygge og anlæg er mere tilbøjelige til at forberede sig til screening end virksomheder inden for undervisning og forskning, service, social og sundhed samt industri, handel og transport.

Offentlige institutioner og servicevirksomheder er mere tilbøjelige til at forbe-rede sig til screening end virksomheder inden for handel og transport.

Tilbøjeligheden til at forberede sig til det tilpassede tilsyn afhænger ikke af branchetilhørsforholdet.

Virksomheder inden for industri, handel og transport, service, social og sund-hed samt undervisning og forskning er mere tilbøjelige end virksomheder inden for bygge og anlæg til at opleve en forbedring af arbejdsmiljøet efter efter-kommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde af efterkommelsen af Ar-bejdstilsynets rådgivningspåbud afhænger ikke af branchetilhørsforholdet.

Virksomheder, der var BST-pligtige og/eller var tilknyttet BST primo 2007, var mere tilbøjelige end virksomheder, der ikke var BST-pligtige og/eller ikke var tilknyttet BST primo 2007, til at forberede sig til screeningen.

Virksomhedernes tilbøjelighed til at forberede sig til det tilpassede tilsyn af-hænger ikke af BST-tilknytningen.

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af efter-kommelsen af Arbejdstilsynets rådgivningspåbud afhænger ikke af om virk-somhederne var tilknyttet BST primo 2007.

12.3.3 Virkemidlernes langsigtede effekt

Virkemidlerne har ofte en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Dette betyder for de fleste virksomheder, at arbejdsmiljøet er blevet mere sikkert og sundt. For mange virksomheder betyder det tillige, at deres vilje og evne til at udvikle deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er blevet styrket.

Den langsigtede effekt fremmes, når virksomheder:

• oplever, at de modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet under til-synsbesøgene

• oplever, at de har en god dialog med Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene

• inddrager ekstern arbejdsmiljøekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn

• accepterer Arbejdstilsynets eventuelle påbud og forstår, at de vedrører væ-sentlige arbejdsmiljøproblemer

Branchetilhørsfor-hold

BST-tilknytning

Langsigtet effekt

Fremmende forhold



• oplever, at deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde bliver forbedret, når de følger Arbejdstilsynets råd og vejledning eller efterkommer Arbejdstil-synets påbud

• får et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelforløbet

Den langsigtede effekt hæmmes af de modsatte forhold.

Den langsigtede effekt hæmmes desuden af, at virksomheder forholder sig me-get påbudsorienteret til deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Med "på-budsorienteret" menes, at de gør præcist det og kun det, som de får påbud om at gøre, og de gør det, fordi de skal, og ikke fordi de kan eller vil se det fornuftige i at gøre det.

Jo større virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at virkemidlerne har haft en langsigtet effekt på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet.

Den langsigtede effekt afhænger ikke af sektortilhørsforhold, branchetilhørs-forhold eller tilknytning til BST.

Virkemidlerne har ikke nogen nævneværdig betydning for virksomheders be-slutninger om at opretholde et arbejdsmiljøcertifikat. Men mange virksomhe-der, der erhverver sig et arbejdsmiljøcertifikat, fortsætter med at have det af de samme grunde, som oprindeligt fik dem til at erhverve et certifikat. En del af dem, der ikke fortsætter med at have et arbejdsmiljøcertifikat, fortsætter med et arbejdsmiljøledelsessystem, fordi de oplever, at det har en god effekt på deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. En del af dem, der opgiver arbejdsmiljø-certifikatet, gør det, fordi de oplever, at der ikke er et rimeligt forhold mellem omkostningerne til og udbyttet af certificeringen.

12.4 Effekt af arbejdsmiljøreformen

Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af arbejds-miljøreformen er, at:

• en stor del af virksomhederne får forbedret deres arbejdsmiljø og arbejds-miljøarbejde

• virksomheder med det største potentiale for forbedringer får de største for-bedringer

• også "bløde" virkemidler som varsling af screening, meddelelse om tilpas-set tilsyn og gode råd under tilsynsbesøgene fører til forbedringer af ar-bejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet

12.5 Anbefalinger

Det anbefales, at:

Hæmmende forhold

Afhængighed af baggrundsvariable


Overordnet konklu-sion



• det overvejes at fokusere tilsynsindsatsen i endnu højere grad end hidtil på virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer/manglende vilje og evne til at sikre et godt arbejdsmiljø. Til det formål anbefales det, at:

- den generelle varsling af screeningen fortsætter, så virksomheder in-den for en branche får fx et halvt år til at forberede sig til screeningen.

- Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene og organisationerne m.fl. samarbejder om den branchevise varsling af screeningen, så sandsyn-ligheden for, at virksomhederne modtager varslingen, øges.

- det overvejes at give den enkelte virksomhed en skriftlig, individuel varsling om, at Arbejdstilsynet vil komme på uanmeldt screening in-den for fx to uger.

- det overvejes at give virksomheder, der efter screeningen udtages til tilpasset tilsyn, en så udførlig skriftlig beskrivelse af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer eller mistanker om arbejdsmiljøproblemer, at virksomheden – eventuelt i samarbejde med en rådgiver – kan bruge den som grundlag for en forberedelse til det tilpassede tilsyn og der-ved eventuelt løse arbejdsmiljøproblemerne og undgå reaktioner.

- sikre, at virksomheder, der står til at få rådgivningspåbud, modtager gode råd og vejledning i samme omfang som virksomheder, der får almindelige påbud.

- det overvejes at indføre vilje-evne-høring i forhold til alle rådgiv-ningspåbud og ikke kun i forbindelse med rapport om psykisk ar-bejdsmiljø.

• det undersøges, hvordan Arbejdstilsynet under tilsynsbesøg kan kommuni-kere med virksomheden, så den oplever, at den har en god dialog med Ar-bejdstilsynet, og at den modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet, og så den forstår, at eventuelle påbud vedrører væsentlige arbejdsmiljøfor-hold, og hvorfor rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eventu-elt er nødvendig.

• det vurderes, om den tilsigtede effekt af arbejdsmiljø-smiley'en er opnået, og hvis ikke, at det så overvejes enten at opgive smiley-ordningen eller at ændre den, så effekten øges. I sidstnævnte tilfælde anbefales det, at:

- der gennemføres en målrettet evaluering af, om hvilken betydning ar-bejdsmiljø-smiley'en har for virksomheder og deres interessenter (ar-bejdstagere, kunder, investorer, långivere, leverandører og samar-bejdspartnere m.fl.).

- det overvejes at benytte den mulighed for at forpligte virksomheder til selv at offentliggøre/skilte med deres arbejdsmiljø-smiley, som er nævnt i aftalen om arbejdsmiljøreformen.



Bilag 1. Publikationer fra evalueringen

Aldrich, Per Tybjerg (2010): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Slutrapport.

Aldrich, Per Tybjerg (2008): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Delrapport 1. Aldrich, Per Tybjerg (2009): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Delrapport 3. Andersen, Rikke Voss og Per Tybjerg Aldrich (2009): Evaluering af arbejds-

miljøreformen. Delrapport 4. Aldrich, Per Tybjerg og Mikkel Gudmundsson (2009): Evaluering af arbejds-

miljøreformen. Delrapport 5.

Aldrich, Per Tybjerg (2006): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 1B1.

Mathisen, Karin og Hans Jørgen Limborg (2006): Evaluering af arbejdsmiljøre-formen. Arbejdspapir. Delundersøgelse 3D.

Wibroe, Lone, Hanne Christensen og Hans Jørgen Limborg (2006): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspapir. Delundersøgelse 4D.

Aldrich, Per Tybjerg (2007): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 1B2.

Aldrich, Per Tybjerg (2008): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 3B.

Christensen, Hanne, Lone Wibroe og Hans Jørgen Limborg (2008): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspapir. Delundersøgelse 4A.

Andersen, Rikke Voss og Per Tybjerg Aldrich (2008): Evaluering af arbejds-miljøreformen. Arbejdspapir. Delundersøgelse 3C.

Andersen, Rikke Voss og Per Tybjerg Aldrich (2009): Evaluering af arbejds-miljøreformen. Arbejdspapir. Delundersøgelse 4C.

Aldrich, Per Tybjerg (2009): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 5A.

Aldrich, Per Tybjerg (2009): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 5B.

Aldrich, Per Tybjerg (2009): Evaluering af arbejdsmiljøreformen. Arbejdspa-pir. Delundersøgelse 5C.

Hoved-

rapport

1 3 4 5

1B1 1B2 3B 3C 3D 4A 4C 4D 5A 5B 5C

Hoved-

rapport

1 3 4 5

1B1 1B2 3B 3C 3D 4A 4C 4D 5A 5B 5C

Arbejdspapirer

Delrapporte

rHovedrapport

Sammenhængen mellem publikationerne fra evalueringen.

Hovedrapport

Delrapporter

Arbejdspapirer



Bilag 2. Projektorganisationen bag evalueringen

Seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich, COWI

Projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe°, JobLiv Danmark* Cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, Team Arbejdsliv Seniorkonsulent, cand.techn.soc. Marchen Vinding Petersen, COWI (2006) Cand.scient.san.publ. Rikke Voss Andersen, COWI (2008-2009) Cand.scient. Mikkel Gudmundsson, COWI (fra medio 2009)

Økonom og statistiker, cand.polit. Henrik Holm Jensen, COWI (til midt 2007) Statistiker, cand.polit. Jørgen Jordal-Jørgensen, COWI (fra midt 2007) Projektchef, cand.scient., ph.d., MPO Hanne Christensen°, JobLiv Danmark* Arbejdslivskonsulent, cand.scient.soc. Karin Mathiesen, Team Arbejdsliv Udviklingschef, cand.scient. Jakob Ugelvig Christiansen, JobLiv Danmark* Bach.scient.san.publ. Louise Kristiansen, COWI (foråret 2009)

Fysioterapeut Claus Bull Andersen, JobLiv Danmark* Cand.pæd.pæd.psyk. Heidi Bang, COWI Cand.techn.soc. Henrik Bonnesen, COWI Akademiingeniør (B) Henrik Dahl, COWI Arbejdspsykolog Pia Dreyer, COWI Civilingeniør Carsten Lemvigh Fog, COWI Miljøtekniker Henrik Frederiksen, COWI Cand.scient. Morten Gudmundsson, JobLiv Danmark* Arbejdshygiejniker Marianne Haaning, JobLiv Danmark* Fysioterapeut Lisbeth Hjernø Haas, JobLiv Danmark* Civilingeniør (K) Jan Holmegaard Hansen, COWI Ergoterapeut Rikke Hedels, JobLiv Danmark* Cand.ling.merc.stud. Anja Fabech Jensen, COWI Tekniker Kim Lundsgaard Jensen, JobLiv Danmark* Funktionschef Lars Vestergaard Jensen, JobLiv Danmark* Arbejds- og organisationspsykolog Ninna Brinch Jensen, COWI Akademiingeniør Mette E. Larsen, JobLiv Danmark* Cand.scient. Gitte Lindhard, JobLiv Danmark* Fysioterapeut Isabel Mannov, JobLiv Danmark* Teknikumingeniør Henning Mortensen, COWI Ergoterapeut Hanne Mølgaard, JobLiv Danmark* Civilingeniør Jan Bach Nielsen, COWI Bygningsingeniør Finn Vedel Pedersen, JobLiv Danmark* Cand.techn.soc. Jens Voxtrup Petersen, Team Arbejdsliv Civilingeniør Henriette Quebec, COWI Ergoterapeut Heidi Schmidt Kiilstofte, JobLiv Danmark* Miljøtekniker Peter Sunesen, JobLiv Danmark*

Seniorprojekt- og gruppeleder, cand.oecon. Helle Engelund, COWI

Noter *JobLiv Danmark har skiftet navn til Alectia °Har skiftet arbejdsplads til Grontmij|Carl Bro

Projektleder

Øvrige medlemmer af projektgruppen

Øvrige medlemmer af arbejdsgrupper

Øvrige arbejdssteds-besøgere/telefon-interviewere

Kvalitetssikring

Documents

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - at · Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 5 P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Samlet_analyse\Slutrapport_ver04.docx . • Hvilken effekt har