Vejleder: Michael Bang Petersen Antal ord: 53.437

Heuristisk holdningsdannelse

vlgerrationalitet, informationer & vrdier

Vlgernes muligheder for at danne et kompetent holdningsgrundlag

for at stemme i en kompleks og konfliktfyldt politisk virkelighed

Tune Bergholt Hammer rskortnummer: 20032096

&

Jonathan Benjamin Knudsen rskortnummer: 20030917

Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Juni 2009

SIDE 1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................................................... 1

Introduktion ................................................................................................................................................................................. 5

Kapitel 1: Vlgerheterogenitet, informationskompleksitet & vrdikonflikt ................................................................ 15

Hypotese om vlgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed ............................. 16

Konceptualisering .................................................................................................................................................................. 18

Den empiriske vlgerheterogenitet .................................................................................................................................... 30

Empirisk er Simons Puzzle mere paradoksalt end frst antaget .................................................................................... 32

Konklusion ............................................................................................................................................................................. 35

Kapitel 2: Politologiske heuristikker et overblik .............................................................................................................. 36

Heuristik et socialpsykologisk begreb med politologisk relevans ................................................................................ 37

Heuristikker og vlgeradfrdsmodeller ........................................................................................................................... 40

Heuristikkernes heterogene karakteristika ......................................................................................................................... 49

Konklusion ............................................................................................................................................................................. 55

Kapitel 3: Holdningsdannelse. En dynamisk proces ........................................................................................................... 57

Generisk model for heuristisk holdningsdannelse ............................................................................................................ 58

Betydningen af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed for mden heuristikker anvendes .................... 61

Vrdimssig ambivalens og politisk sofistikering som samtidig moderator................................................................. 70

Konklusion ............................................................................................................................................................................. 77

Kapitel 4: Effekten af heuristisk holdningsdannelse: usikkerhed og bias i prsidentvalget ..................................... 78

Efficiens og bias i heuristisk holdningsdannelse ............................................................................................................... 79

Effektanalyse .......................................................................................................................................................................... 83

Konklusion: sofistikerede og rodfstede vlgere er mindre biased i deres heuristiske holdningsdannelse ............ 90

Kapitel 5: Demokratisk deltagelse via heuristikker? .......................................................................................................... 92

Hvad er kompetent stemmeafgivelse? ................................................................................................................................ 93

Heuristisk holdningsdannelse & kompetent stemme ....................................................................................................... 97

En model for kompetent stemme......................................................................................................................................... 99

Om forskellene mellem valgsituationen i 2000 og 2004 .................................................................................................. 104

Ville valgresultatet vre anderledes, hvis alle stemmer kompetent? ........................................................................... 106

Konklusion: heuristikker ger sandsynligheden for at stemme kompetent ................................................................ 108

Kapitel 6: Konklusion & implikationer ............................................................................................................................... 109

Diskussion af konceptuelle og empiriske resultater ........................................................................................................ 110

Normative demokratiteoretiske implikationer ................................................................................................................ 116

Implikationer for praktisk politik ...................................................................................................................................... 118

Implikationerne for teoriudviklingen ............................................................................................................................... 120

Metodeappendiks .................................................................................................................................................................... 121

Litteratur ................................................................................................................................................................................... 151

English Abstract ....................................................................................................................................................................... 156

SIDE 2

SIDE 3

Heuristisk holdningsdannelse

vlgerrationalitet, informationer & vrdier

SIDE 4

SIDE 5

Introduktion

For the real environment is altogether too big, too complex, and too fleeting for direct acquaintance. And although we have to act in that environment, we have to reconstruct it on a simpler model before we can manage with it.

To traverse the world men must have maps of the world -WALTER LIPPMANN, PUBLIC OPINION (1922: 4)

What kind of rationality does homo politicus exhibit? Is he or she a

creature of objective, substantive rationality; or instead, one of subjective, procedural rationality? [] I have tipped my hand and made it quite clear

that I believe the latter to be the case -HERBERT SIMON, HUMAN NATURE IN POLITICS (1985: 297)

OLITIK bestr af kompleks information (Lippmann, 1946[1922]), ligesom politik er en

verden af konfliktende vrdier (Lasswell, 1958). Disse to vsentlige prmisser

udfordrer vlgernes evne til dels at orientere sig i politik og dels at skabe et solidt

vrdimssigt fundament at danne holdninger ud fra. Sammen med antagelsen om, at den

menneskelige natur er begrnset rationel (Simon, 1955) er det derfor oplagt at undre sig over,

hvordan almindelige vlgere er i stand til at danne politiske holdninger og stemme p den

kandidat, de nsker som leder af deres nation.

At undre sig over vlgernes paradoksale evne til at stemme p trods af hrde odds er

et tidlst tema i holdningsdannelseslitteraturen men temaet er angrebet fra forskellige

vinkler; navnlig fra de to store konkurrerende skoler: minimalismen og kernevrdi-tilgangen. Et

af minimalismens hovedbudskaber er, at politisk sofistikering1 er den afgrende faktor for den

enkelte vlgers evne til at danne konsistente holdninger. Inden for kernevrdi-tilgangen har

den skaldte ambivalens-litteratur udviklet sig, og iflge denne er den enkelte vlgers

vrdikonflikter2 den afgrende faktor for evnen til at danne konsistente holdninger. Graden af

politisk sofistikering henholdsvis graden af individuel vrdikonflikt antages sledes at vre

forskellig fra vlger til vlger. Specialet danner en syntese mellem de to skoler og lgger

derfor vgt p bde sofistikering og vrdikonflikt i forstelsen af vlgernes forskellige evner

til at danne mere eller mindre rationelle holdninger.

Politiske holdninger bestr af forskellige ingredienser (Kinder, 1998: 800). Men fordi at

vlgerne er begrnsede rationelle, og fordi at den politisk verden er kompleks og

konfliktfyldt, s er den vsentligste holdningsingrediens de skaldte heuristikker alts

genveje, der forsimpler vlgernes holdningsdannelse (Sniderman et al., 1991). Men

heuristikker har forskellige svrhedsgrader (Basinger & Lavine, 2005), og derfor har

vlgerne alt efter deres grader af sofistikering og vrdikonflikt forskellige

forudstninger for at danne kompetente holdningsgrundlag for at deltage i det

reprsentative demokrati.

1 Politisk sofistikering dkker bl.a. over politisk viden og politisk opmrksomhed. Begrebet defineres nedenfor. 2 Vrdimssig ambivalens dkker over at et individ p samme tid bde gr ind for fx individuel frihed og kollektiv lighed. Begrebet defineres ligeledes nedenfor.

P

Nr specialet beskftiger sig med sammenhngene heuristikker, rationalitet, informationer

og vrdikonflikter, s er det simpelthen fordi, at det giver den vsentligste forstelse af,

hvordan virkelige vlgere danner politiske holdninger.

Simons Puzzle: holdningsdannelse p trods af lav sofistikering

Med Lippmann (1922) og siden Berelson (1952) kan man sige, at der er barrierer mellem det

politiske og den enkelte vlgers opfattelse heraf. Vlgerne er ikke blot passive modtagere af

politiske budskaber, men forstr desuden politik ved at

The Peoples Choice (Lazarsfeld et al.

at danne politiske holdninger vret et hovedtema i vlgeradfrdsforskning

forskellige positioner har forskningen sledes fremkommet med

eller mindre (fx Sniderman et al, 1991)

muligheder for at deltage kvalificeret i den demokratiske proces. Men en ting, der side

Lazarsfeld, Berelson & Gaudet (1944)

politiske inputs er en afgrende faktor for den enkelte vlgers evne til at danne politiske

holdninger. Ligeledes er en af de mest veldokumenterede iagttagelser,

af befolkningen er politisk sofistikerede

behandle politiske informationer

1992; Delli Carpini & Keeter, 1996 m.fl.).

halvdelen af de amerikanske vlgere

Reprsentanternes Hus. Dette

gttede vilkrligt (jf. Figur I

William Rehnquiest' som hjesteretsdommer, p trods af, at han var

hjesteretsdommer i USA fra 1985 til 2005.

Figur I: POLITISK VIDEN: Andel korrekte og forkerte sva

Anmrkning: Datagrundlaget er pooled ANES

3 Selvom at eksemplet vedr. lav politirelevans i forhold til andre vlgerbefolkningerforskelligt uddannelsesniveau.

55% 50%45%

Hvilket parti havde flertal i Reprsentanternes Hus?

Hvilket parti havde flertal i

SIDE 6

Nr specialet beskftiger sig med sammenhngene heuristikker, rationalitet, informationer

og vrdikonflikter, s er det simpelthen fordi, at det giver den vsentligste forstelse af,

hvordan virkelige vlgere danner politiske holdninger.

oldningsdannelse p trods af lav sofistikering

og siden Berelson (1952) kan man sige, at der er barrierer mellem det

politiske og den enkelte vlgers opfattelse heraf. Vlgerne er ikke blot passive modtagere af

en forstr desuden politik ved at rsonnere over politiske input.

(Lazarsfeld et al., 1944) har vlgeres forstelse af politik og deres evne til

at danne politiske holdninger vret et hovedtema i vlgeradfrdsforskning

forskningen sledes fremkommet med mere (fx Converse, 1964)

(fx Sniderman et al, 1991) pessimistiske synspunkter p vlgernes reelle

muligheder for at deltage kvalificeret i den demokratiske proces. Men en ting, der side

Lazarsfeld, Berelson & Gaudet (1944) har vret stor enighed om, er, at evnen

er en afgrende faktor for den enkelte vlgers evne til at danne politiske

holdninger. Ligeledes er en af de mest veldokumenterede iagttagelser, at kun en mindre del

politisk sofistikerede - dvs. besidder viden om politiske forhold og evner at

behandle politiske informationer (Campbell et al., 1960; Converse, 1964; Luskin, 1987;

1992; Delli Carpini & Keeter, 1996 m.fl.). Eksempelvis viser specialets analyser, at

de amerikanske vlgere ved, hvilket parti, der har flertal i enten Senatet eller

Dette resultat kunne man statistisk forvente, hvis alle

Figur I)3. Heraf fremgr det ogs, at kun 1 ud af 5 vlgere

som hjesteretsdommer, p trods af, at han var

fra 1985 til 2005.

Andel korrekte og forkerte svar p fire politiske videnssprgsml.

Anmrkning: Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale prsidentvalg 2000 og 2004.

Selvom at eksemplet vedr. lav politisk viden handler om amerikanske vlgere, har lav politisk viden ogs stor vlgerbefolkninger. Dog vil forskelle i vidensniveauet forekomme som flge af bl.a.

50%

10% 19%50%

90% 81%

Hvilket parti havde flertal i Senatet?

Hvilket embede besidder Denis Hastert (2004)/Trent

Lott (2000)?

Hvilket embede besidder William Rehnquiest?

Korrekt Forkert

Nr specialet beskftiger sig med sammenhngene heuristikker, rationalitet, informationer

og vrdikonflikter, s er det simpelthen fordi, at det giver den vsentligste forstelse af,

og siden Berelson (1952) kan man sige, at der er barrierer mellem det

politiske og den enkelte vlgers opfattelse heraf. Vlgerne er ikke blot passive modtagere af

over politiske input. Siden

vlgeres forstelse af politik og deres evne til

at danne politiske holdninger vret et hovedtema i vlgeradfrdsforskningen. Fra

(fx Converse, 1964)

p vlgernes reelle

muligheder for at deltage kvalificeret i den demokratiske proces. Men en ting, der siden

evnen til at behandle

er en afgrende faktor for den enkelte vlgers evne til at danne politiske

kun en mindre del

e forhold og evner at

Luskin, 1987; Zaller,

viser specialets analyser, at kun ca.

der har flertal i enten Senatet eller

hvis alle vlgere blot

vlgere kan placere

som hjesteretsdommer, p trods af, at han var den verste

sk viden handler om amerikanske vlgere, har lav politisk viden ogs stor . Dog vil forskelle i vidensniveauet forekomme som flge af bl.a.

81%

Hvilket embede besidder William Rehnquiest?

SIDE 7

Mere end et halvt rhundredes politologisk forskning i holdningsdannelse og vlgeradfrd

efterlader ikke nogen tvivl om, at det kun er en mindre del af elektoratet, der lever op til

normative demokratiidealer om borgernes kvalificerede politiske deltagelse. Populrt kan

man sige, at det er paradoksalt, at store dele af vlgerne ikke ved meget om politik, mens de

samtidig faktisk stemmer ikke mindst fordi begge dele er teoretisk og empirisk

veldokumenterede. Paradokset er klarest formuleret af Sniderman, Brody og Tetlock som

Simons Puzzle (1991: 18) som parafrase over Herbert Simon. Nr Simons Puzzle er

skrddersyet til studiet af politisk holdningsdannelse, som Sniderman et al. skriver (1991:

18), s er det isr p grund af Herbert Simons skelsttende teoriudvikling af begrebet

begrnset rationalitet, der kendetegner den menneskelige politiske natur (Simon, 1985: 294).

Sniderman, Brody & Tetlock, der kan anses som frontlbere inden for politologiens kognitive

revolution (Lau & Redlawsk, 2001: 953f) opstiller kognitive genveje heuristikker som

lsning p Simons Puzzle. En heuristik kan betragtes som en tommelfingerregel der gr, at

vlgeren ikke behver fuld information for at trffe sin beslutning. Det klassiske eksempel

p en heuristik er partiidentifikation, hvor pointen er, at vlgeren fler en identifikation med

et bestemt parti og derfor ikke behver at vide alt om kandidaternes politik p alle omrder

for at stte sit kryds i stemmeboksen (Campbell et al., 1960: 120ff). Inden for politisk psykologi

er heuristik sledes defineret som en efficient mde at bruge kompleksitetsreducerende

kognitive genveje til at dmme i tilflde af usikkerhed, der flger af begrnsede ressourcer

(Sniderman et al., 1991: 71).

Selvom at Simons Puzzle tilbyder et attraktivt analyseapparat er det ikke tilstrkkeligt

nuanceret til at forklare, hvilken situation vlgerne befinder sig i, nr de danner politiske

holdninger.

Frste ndvendige nuancering Simons Puzzle: vrdikonflikter har stor betydning

Den konventionelle lsning af Simons Puzzle forholder sig kun ensidigt til prmissen om, at

den politiske verden er kompleks samt, at mange vlgere har lav grad af politisk

sofistikering. Forskningen har alts negligeret prmissen om, at vrdikonflikter ogs er

barrierer for kvalificeret og kompetent stillingtagen, hvorfor dette sammen med

informationsmssig kompleksitet skal inddrages.

Politik handler om vrdikonflikter: hvem fr hvad, hvornr og hvordan? (Lasswell, 1958).

Det er i hvert fald svrt at finde eksempler p politikker, der ikke bygger p vrdimssige

trade-offs (Stenbergen & Brewer, 2004: 93). Selvom at vlgere engagerer sig i politiske

konflikter, holder af at diskutere politik og har holdninger til stort set alle politikomrder, er

deres holdninger ikke resultater af simple psykiske processer. Populrt sagt har den enkelte

vlger nemlig ofte vrdimssige konflikter i hovedet, hvilket er parallelt til den politiske

verden, som i hj grad bestr af konflikter. Vlgere internaliserer argumenter, som bl.a.

SIDE 8

knytter sig til forskellige vrdier (Zaller, 1992: 40ff). Iflge Alvarez & Brehm genfindes

politikkens konfliktende natur derfor i den enkelte vlgers holdningsdannelsesprocesser som

intrapersonelle konflikter (2002) - eller vrdimssig ambivalens, som det kaldes i litteraturen4.

Iflge ambivalens-litteraturen er det ndvendigt at inddrage vrdikonflikter i

holdningsanalyser, fordi vrdier er med til at strukturere holdningsdannelsesprocessen.

Intuitivt kan man sige, at en vlgers vrdigrundlag er med til at forme hans choice-set af

holdninger. Eksempelvis er choice-settet for en arketypisk liberal forskellig fra en arketypisk

konservativ. Dette vgtige argument sttter specialet. Men der er endnu en rsag til at

inddrage vrdikonflikter; nemlig at graden af vrdimssig konflikt prger vlgernes evne

til at orientere sig i de politiske informationer. Populrt kan man sige, at det er svrere, at

vurdere om man er enig i et politisk emne, hvis ikke man har et afklaret vrdigrundlag. Man

kan videre sige, at vrdikonflikt og politisk sofistikering pvirker hinanden, fordi vrdier

pvirker, hvilke informationer en vlger er opmrksom p; og modsat pvirker sofistikering

en vlgers evne til at forst, hvilke vrdier han har.

I amerikansk sammenhng er srligt (individuel) frihed og (kollektiv) lighed centrale

kernevrdier, som vlgere orienterer sig efter (Rokeach, 1973: 165ff). Dette forudstter dog,

at vlgeren har den ene vrdi frem for den anden5. Men hvad sker der, hvis to s

fundamentale vrdier kolliderer, nr vlgeren p samme tid har begge vrdier? Som det

fremgr af Figur IIa og IIb, er dette faktisk et relativt udbredt fnomen, idet ca. 20 pct. af

elektoratet p samme tid vgter disse ellers modstridende vrdier.

4 Studier i vrdimssig ambivalens er en selvstndig gren inden for holdningsdannelseslitteraturen, hvori specialet henter inspiration til at forst betydningen af vrdikonflikter (se fx Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Glasgow, 2004; 2008; Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001; Steenbergen & Brewer, 2005). Dette afspejler sig fx i operationaliseringen af specialets ml for vrdikonflikt, vrdimssig rodfstethed (se Kapitel 3 og Metodeappendiks). 5 Rokeach antager netop at vrdier er hierarkiske, hvilket ambivalens-litteraturen og specialets empiriske resultater problematiserer.

Figur II: Andel i elektoratet, der p samme tid vgter frihed og lighed hjt

Anmrkning: Frihed og lighed er konstrueret p baggrund af en rkke items vha. prfordelingen i elektoratet p hvor hjt de vgter frihed for den andel i elektoratet der vgter situation. Datagrundlaget er pooled ANES

Specialets resultater indikerer

vrdimssigt ambivalente, hvilket nyere politologisk forskning har fremhvet som en

vsentlig faktor for vlgernes holdningsdannelse

Feldman, 1992) og vlgeradfrd (

Empirisk synes der belg for, at

da s relativ stor en del af vlgerne er vrdimssigt ambivalent

graden af vrdikonflikter som en af de to variable, der beskriver vlgernes forskellige

forudstninger for holdningsdannelse. Men bemrk, at specialet fra dette sted i teksten

anvender begrebet vrdimssig rodfstethed

rodfstethed inkluderes sammen med

ml skal vende ens. Dels er der flgende formidlingsmssig pointe: vlgere skal vre

rodfstede i et solidt vrdigrundlag for at

Sammenfattende kan man sige, at vrdimssig rodfstethed sammen med politisk

sofistikering i forskelligt omfang determinerer den enkelte vlgers evne til at bruge

heuristikker til at skyde genveje gennem

betegnelse kalder specialet dette for

udvides til at omfatte vrdimssig rodfstethed anskueliggres, at

nuanceres. Derved skriver specialet s

politisk sofistikering som eneforklaring p heuristisk holdningsdannelse.

Anden ndvendige nuancering af Simons Puzzle: heuristikker er forskellige

Som det senere vil fremg er

eneste, der pvirker den heuristiske holdningsdannelse

karakteristika ogs. Nogle heuristikker (fx ideologi) er

med, at de ogs indeholder

langt mindre kognition at forst og er ej heller vrdibaserede. Forskelle mellem heuristikker,

42%

39%

19%

IIa: Lighed vgtes hjt

: Andel i elektoratet, der p samme tid vgter frihed og lighed hjt

Anmrkning: Frihed og lighed er konstrueret p baggrund af en rkke items vha. principal-komponent-fordelingen i elektoratet p hvor hjt de vgter frihed for den andel i elektoratet der vgter lighed hjt. Figur 2b viser den omvendte situation. Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale prsidentvalg 2000 og 2004.

Specialets resultater indikerer dermed, at en stor andel i den amerikanske befolkning er

vrdimssigt ambivalente, hvilket nyere politologisk forskning har fremhvet som en

vsentlig faktor for vlgernes holdningsdannelse (Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Zaller &

) og vlgeradfrd (Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001).

Empirisk synes der belg for, at vrdikonflikter skal inddrages i holdningsdannelsesstudier,

da s relativ stor en del af vlgerne er vrdimssigt ambivalente. Specialet inddrager derfor

graden af vrdikonflikter som en af de to variable, der beskriver vlgernes forskellige

forudstninger for holdningsdannelse. Men bemrk, at specialet fra dette sted i teksten

mssig rodfstethed. Dels er rsagen analytisk, vrdimssig

sammen med politisk sofistikering i specialets analyser, hvorfor de to

ml skal vende ens. Dels er der flgende formidlingsmssig pointe: vlgere skal vre

rodfstede i et solidt vrdigrundlag for at vre i stand til at danne kompetente holdninger.

Sammenfattende kan man sige, at vrdimssig rodfstethed sammen med politisk

sofistikering i forskelligt omfang determinerer den enkelte vlgers evne til at bruge

heuristikker til at skyde genveje gennem kompleksitet og vrdikonflikt. Som samle

betegnelse kalder specialet dette for vlgerheterogenitet. Fordi at vlgerheterogeniteten

udvides til at omfatte vrdimssig rodfstethed anskueliggres, at Simons Puzzle

Derved skriver specialet sig op i mod den del af litteraturen der har behandlet

politisk sofistikering som eneforklaring p heuristisk holdningsdannelse.

Anden ndvendige nuancering af Simons Puzzle: heuristikker er forskellige

Som det senere vil fremg er vlgernes forskellige sofistikering og rodfstethed ikke det

eneste, der pvirker den heuristiske holdningsdannelse det gr heuristikkernes forskellige

ogs. Nogle heuristikker (fx ideologi) er kognitivt krvende at anvende samtidig

med, at de ogs indeholder vrdimssige aspekter. Andre (fx meningsmlinger) krver

langt mindre kognition at forst og er ej heller vrdibaserede. Forskelle mellem heuristikker,

vgtes hjt

Frihed vgtes lavt

Frihed vgtes middel

Frihed vgtes hjt

41%

40%

19%

IIb: Frihed vgtes hjt

-analyse. Figur 2a viser hed hjt. Figur 2b viser den omvendte

, at en stor andel i den amerikanske befolkning er

vrdimssigt ambivalente, hvilket nyere politologisk forskning har fremhvet som en

hm, 1995; 2002; Zaller &

vrdikonflikter skal inddrages i holdningsdannelsesstudier,

e. Specialet inddrager derfor

graden af vrdikonflikter som en af de to variable, der beskriver vlgernes forskellige

forudstninger for holdningsdannelse. Men bemrk, at specialet fra dette sted i teksten

r rsagen analytisk, vrdimssig

politisk sofistikering i specialets analyser, hvorfor de to

ml skal vende ens. Dels er der flgende formidlingsmssig pointe: vlgere skal vre

vre i stand til at danne kompetente holdninger.

Sammenfattende kan man sige, at vrdimssig rodfstethed sammen med politisk

sofistikering i forskelligt omfang determinerer den enkelte vlgers evne til at bruge

kompleksitet og vrdikonflikt. Som samlet

. Fordi at vlgerheterogeniteten

Simons Puzzle skal

ig op i mod den del af litteraturen der har behandlet

Anden ndvendige nuancering af Simons Puzzle: heuristikker er forskellige

ofistikering og rodfstethed ikke det

heuristikkernes forskellige

at anvende samtidig

. Andre (fx meningsmlinger) krver

langt mindre kognition at forst og er ej heller vrdibaserede. Forskelle mellem heuristikker,

vgtes hjt

Lighed vgtes lavt

Lighed vgtes middel

Lighed vgtes hjt

SIDE 10

og srligt implikationerne heraf, er ofte blevet overset i litteraturen. Men specialet udvikler

en taksonomi, der karakteriserer heuristikkers forskellige svrhedsgrader.

Specialets problemstilling

Disse indledende betragtninger leder frem til specialets problemstilling samt en rkke

konkrete forskningssprgsml, som specialet svarer p:

Hvordan anvender forskellige vlgere forskellige heuristikker, og hvilken indflydelse har dette

for vlgernes holdningsdannelse i lyset af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed?

Ud fra denne overordnede nuancering af Simons Puzzle nsker vi at besvare flgende mere

konkrete forskningssprgsml:

Hvilke kriterier kan de forskellige heuristikker kategoriseres efter? [Kapitel 2]

Hvilke heuristikker vgter politisk sofistikerede og hvilke vgter ikke-sofistikerede? [Kapitel 3]

Hvilke heuristikker vgter vrdimssigt rodfstede og hvilke vgter vrdimssigt ambivalente?

[Kapitel 3]

Hvilken forskel er der mellem at tilhre eliten (den samtidige effekt af politisk sofistikering og

vrdimssig rodfstethed) og den mindst privilegerede masse (fravr af bde politisk sofistikering

og vrdimssig rodfstethed) for holdningsdannelse? [Kapitel 3]

Hvilke heuristikker, hvis nogen, er bedst at anvende i henhold til at mindske graden af usikkerhed

og hvilke heuristikker medfre bias? [Kapitel 4]

Hvilke rolle spiller politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed p manifest

holdningsmssig usikkerhed? [Kapitel 4]

Hvilke implikationer har vlgeres forskellige mde at anvende genveje for deres evne til at stemme

p de kandidater, der reprsenterer dem bedst? [Kapitel 5]

Hvilke normative, demokratiteoretiske og praktiske implikationer flger heraf? [Kapitel 6]

Implikationer for normativ demokratiteori, praktisk politik og teoriudviklingen

Besvarelse af ovenstende forskningssprgsml leder naturligt frem til at diskutere hvilke

implikationer specialets analyser har, hvilket dermed ogs er med til at motivere specialet

generelt.

Hvis man, ligesom Dahl (1989), mener, at demokratiet fordrer borgernes oplyste

forstelse af politik, er det af afgrende betydning, at borgerne evner at stte sig ind i

SIDE 11

politiske forhold og trffe en kompetent politisk beslutning p baggrund heraf. Men

vlgerne har ikke perfekt information og besidder endvidere konfliktende kernevrdier.

Dette medfrer, at vlgere risikerer at danne biased holdninger, nr de tror, at de tager er

genvej med en heuristik (Simons, 1957; 1985; Tvesky & Kahnemanns, 1974). En given vlgers

holdningsdannelse er biased, hvis den resulterer i en holdning, der er mere usikker, end den

ellers ville have vret, hvis vlgeren havde haft perfekt information og ingen

vrdikonflikter. Den overskyggende normative implikation er derfor, at vlgere potentielt

trffer biased eller vilkrlige kandidatvalg, hvilket betyder, at vlgere risikerer at stemme p

kandidater, der ikke er de bedste til at reprsentere deres politiske interesser. Et sdant

udfald er i sagens natur i modstrid med normative idealer om det reprsentative demokrati.

Hvis en relativt stor andel af vlgerne er biased og stemmer p de forkerte kandidater, kan

man anskueliggre, at nogle kandidater, gennem en valgkamp, har vundet vlgere, som de

reelt ikke burde reprsentere. Dermed er der mske brugbar viden for kandidaters

kampagneledere gemt i mden vlgere danner holdninger via heuristikker?

Specialets illustrerer, at de mere privilegerede vlgere (dvs. mere sofistikerede og

mere rodfstede) danner mere efficiente holdninger end de mindre privilegerede vlgere.

Derfor er de mindre privilegerede vlgere de vlgere med mest vilkrligt kandidatvalg,

hvilket kan betyde, at de er nemmere at flytte end de mere privilegerede og efficiente

vlgere. P kampagneleder-sprog kan man udtrykke dette forhold med, at de mindre

privilegerede vlgere i eksemplet er en gevinstgruppe. Men en ting er, at man kan afgrnse

en gevinstgruppe en anden er hvordan man reelt flytter vlgere herfra. Hvis mindre

privilegerede ender ved en forkert kandidat ved at bruge heuristikker, kunne det vre

vrdifuld viden, at vide, hvordan de bruger heuristikker, samt hvilke heuristikker de isr

bruger. En sdan viden ville kunne bidrage til at fortlle, hvilke heuristikker man i en

kampagne skal fokusere p overfor bestemte vlgergrupper, som man gerne vil kapre.

Specialet er nyskabende p flere omrder, hvilket isr skyldes inklusionen af vrdimssig

rodfstethed i forstelsen af vlgerheterogeniteten og ved at forst heuristikker som

taksonomisk forskellige, hvad angr deres svrhedsgrader. Det er en ambition for specialet

at bidrage kumulativt til forskningen i heuristisk holdningsdannelse, men specialet

diskuterer sine bidrag til teoriudviklingen lbende, fordi specialets bidrag er mange facetteret

og vedrrer alle specialets forskellige kapitler. I konklusionen opsummeres og diskuteres de

forskellige kumulative bidrag.

Ambition om almengyldig forstelse af heuristisk holdningsdannelse

Specialets konceptualisering og analysedesign sigter p at give almen viden om, hvordan

vlgere anvender heuristikker, samt hvilke implikationer dette har. Som tidligere nvnt er

SIDE 12

heuristikker en meget vsentlig ingrediens i holdningsdannelsen, hvorfor ambitionen ogs

sigter mod at opn grundlggende viden om, hvordan vlgere i det hele taget danner

holdninger.

Datagrundlaget for specialet er amerikanske valgundersgelser (ANES) af

prsidentvalgene i 2000 og 2004, hvilket betyder, at specialet strengt taget infererer viden om

de amerikanske vlgeres heuristiske holdningsdannelse p disse to tidspunkter.

Dataindsamlingstidspunkt kan vre relevant at diskutere i mange sammenhnge.

Men i forhold til specialets eksterne validitet har indsamlingstidspunkterne ikke s stor

betydning for de overordnede konklusioner. Dette skyldes, at specialet afdkker nogle

almene socialpsykologiske effekter, der m antages at fungere p samme mde p tvrs af

tid. Man kan underbygge synspunktet med en af hovedkonklusionerne fra American Voter

Revisited (Lewis-Beck et al., 2008); nemlig at der i ved valgene i 2000 og 2004 var tale om

grundlggende de samme psykologiske mekanismer hos vlgerne, som Campbell et al.

fandt i starten af 1960erne med den frste American Voter (1960).

At der infereres til den amerikanske vlgerbefolkning betyder ikke, at resultaterne

ikke er relevante for vlgere p tvrs af nationalitet. Det virker nemlig ikke plausibelt, at

amerikanske vlgeres psykologisk er sammensat grundlggende anderledes end fx

europiske vlgere. Dog vil man ofte finde forskelle p fx politisk kultur, hvad der er salient

eller, hvilke vrdier der er vigtige i forskellige politiske systemer. Dette vil fx kunne have

betydning for, at heuristikker vgtes forskelligt af amerikanske vlgere hhv. europiske

vlgere i holdningsdannelsesprocessen. Men de grundlggende dynamiske konklusioner vil

ogs have ekstern validitet for andre end amerikanske vlgere.

Specialet skriver sig ind i en amerikansk tradition, hvis teoriudvikling er foreget p

grundlag af amerikanske studier. Derfor kan specialet direkte sammenligne sine empiriske

resultater med litteraturens.

En sidste ting, der er vrd at nvne i forhold til datagrundlaget er, at forfatterne ikke

har kunne finde andre surveyundersgelser der, p samme mde som ANES, inkluderer de

vrdisprgsml, der skal anvendes for at konstruere mlet for vrdimssig rodfstethed.

Fordi specialet sigter p at tilvejebringe almen viden om vlgeres anvendelse af heuristikker

inkluderes alle de heuristikker, som litteraturen giver belg for, og som samtidig er empirisk

operationaliserbare. Denne all inclusive-strategi indbefatter dermed 26 forskellige

heuristikker, som testes systematisk gennem specialets forskellige analyser.

Vores tilgang til analyse af holdningsdannelse

Specialets er sledes ambitist lagt an. For at indlse dette krves et gennemtnkt

analysedesign. Analysedesignet er vist i nedenstende figur, der viser en unik fire-foldig

undersgelsesstrategi:

Figur III: Specialets struktur og analysedesign

Specialet er opbygget i seks forskellige kapitler, der alle har selvstndige hypoteser, der

testes. Dermed kan de lses uafhngigt af hinanden. Dog er der stadig en logisk progression

i specialet. Derfor viser Kapitel 1 p hvilke teoretiske skuldre specialet hviler. Konceptuelt

foretages en syntese mellem to af de vsentligste skoler inden for holdningsdannelse,

minimalisme og kernevrditilgangen. Syntesen viser hvorfor bde politisk sofistikering og

vrdimssig rodfstethed teoretisk skal medtages i analyser af holdningsdannelse.

Efterflgende viser vi empirisk at der er udbredt heterogenitet i elektoratet p begge variable.

Dette leder frem til hvorfor Simons Puzzle skal nuanceres samt hvilket potentiale be

heuristikker tilbyder den politologiske

mere indgende ved at gennemg dels den psykologiske litteratur og dels den politologiske

litteratur. P baggrund heraf, argumenterer vi for, og efterviser em

for det frste, kan indplaceres under de tre store skoler inden for vlgeradfrd

viser vi, at heuristikkerne har to heterogene egenskaber, nemlig graden af kognitiv kapacitet,

det krver at anvende dem, samt hvor v

direkte til de to heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed.

P baggrund af analysen af fnomenet, heuristikker, opstilles derfor, i Kapitel 3, hypoteser

for den dynamiske anvendelse af disse. Srligt fokus er p den heterogene anvendelse p

baggrund af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed. Endvidere pvises den

samtidig effekt af disse individuelle attributter at have stor effekt p, hvilke heuristikker

vlgerne anvender som kompleksitetsreducerende genveje for valget af prsidentkandidat.

Det er dog ikke nok blot at analysere dynamikken i holdningsdannelsesprocessen

af dynamikken er lige s vsentligt et bidrag, hvilket netop er omdrejningspunkte

og 5. P et mere abstrakt plan afdkkes

p holdningsmssig usikkerhed samt, hvordan de to heterogenitetsvariable spiller ind

herp. Dernst flytter vi i Kapitel 5 fokus til konkret at afd

usikkerhed i form af, hvorvidt vlgerne stemmer kompetent, dvs. i overensstemmelse med

deres prferencer under fuld information. Som det sidste aspekt i den tilbundsgende

analyse af heuristik-begrebet samt samspillet med de

p de foregende analyser og diskuterer implikationerne heraf

derfor af mere diskuterende og perspektiverende karakter, hvor vi bl.a. diskuterer de

institutionelle rammers indflydelse p

Fnomen

[Kapitel 1 og 2]

SIDE 13

: Specialets struktur og analysedesign

Specialet er opbygget i seks forskellige kapitler, der alle har selvstndige hypoteser, der

testes. Dermed kan de lses uafhngigt af hinanden. Dog er der stadig en logisk progression

er Kapitel 1 p hvilke teoretiske skuldre specialet hviler. Konceptuelt

foretages en syntese mellem to af de vsentligste skoler inden for holdningsdannelse,

minimalisme og kernevrditilgangen. Syntesen viser hvorfor bde politisk sofistikering og

sig rodfstethed teoretisk skal medtages i analyser af holdningsdannelse.

Efterflgende viser vi empirisk at der er udbredt heterogenitet i elektoratet p begge variable.

Dette leder frem til hvorfor Simons Puzzle skal nuanceres samt hvilket potentiale be

heuristikker tilbyder den politologiske forskning. I Kapitel 2 behandles heuristikbegrebet

ved at gennemg dels den psykologiske litteratur og dels den politologiske

litteratur. P baggrund heraf, argumenterer vi for, og efterviser empirisk, at heuristikkerne,

for det frste, kan indplaceres under de tre store skoler inden for vlgeradfrd

viser vi, at heuristikkerne har to heterogene egenskaber, nemlig graden af kognitiv kapacitet,

det krver at anvende dem, samt hvor vrdibaserede heuristikkerne er. Dette relaterer sig

direkte til de to heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed.

P baggrund af analysen af fnomenet, heuristikker, opstilles derfor, i Kapitel 3, hypoteser

ke anvendelse af disse. Srligt fokus er p den heterogene anvendelse p

baggrund af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed. Endvidere pvises den

samtidig effekt af disse individuelle attributter at have stor effekt p, hvilke heuristikker

gerne anvender som kompleksitetsreducerende genveje for valget af prsidentkandidat.

Det er dog ikke nok blot at analysere dynamikken i holdningsdannelsesprocessen

af dynamikken er lige s vsentligt et bidrag, hvilket netop er omdrejningspunkte

. P et mere abstrakt plan afdkkes i Kapitel 4 effekten af heuristisk holdningsdannelse

p holdningsmssig usikkerhed samt, hvordan de to heterogenitetsvariable spiller ind

herp. Dernst flytter vi i Kapitel 5 fokus til konkret at afdkke effekten af holdningsmssig

usikkerhed i form af, hvorvidt vlgerne stemmer kompetent, dvs. i overensstemmelse med

deres prferencer under fuld information. Som det sidste aspekt i den tilbundsgende

begrebet samt samspillet med de to heterogenitetsvariable samler vi op

p de foregende analyser og diskuterer implikationerne heraf i Kapitel 6.

af mere diskuterende og perspektiverende karakter, hvor vi bl.a. diskuterer de

institutionelle rammers indflydelse p vores resultater. Her er fokus eksempelvis p

Dynamik

[Kapitel 3]

Effekt

[Kapitel 4 og 5]

Specialet er opbygget i seks forskellige kapitler, der alle har selvstndige hypoteser, der

testes. Dermed kan de lses uafhngigt af hinanden. Dog er der stadig en logisk progression

er Kapitel 1 p hvilke teoretiske skuldre specialet hviler. Konceptuelt

foretages en syntese mellem to af de vsentligste skoler inden for holdningsdannelse,

minimalisme og kernevrditilgangen. Syntesen viser hvorfor bde politisk sofistikering og

sig rodfstethed teoretisk skal medtages i analyser af holdningsdannelse.

Efterflgende viser vi empirisk at der er udbredt heterogenitet i elektoratet p begge variable.

Dette leder frem til hvorfor Simons Puzzle skal nuanceres samt hvilket potentiale begrebet

behandles heuristikbegrebet

ved at gennemg dels den psykologiske litteratur og dels den politologiske

pirisk, at heuristikkerne,

for det frste, kan indplaceres under de tre store skoler inden for vlgeradfrd. For det andet

viser vi, at heuristikkerne har to heterogene egenskaber, nemlig graden af kognitiv kapacitet,

rdibaserede heuristikkerne er. Dette relaterer sig

direkte til de to heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed.

P baggrund af analysen af fnomenet, heuristikker, opstilles derfor, i Kapitel 3, hypoteser

ke anvendelse af disse. Srligt fokus er p den heterogene anvendelse p

baggrund af politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed. Endvidere pvises den

samtidig effekt af disse individuelle attributter at have stor effekt p, hvilke heuristikker

gerne anvender som kompleksitetsreducerende genveje for valget af prsidentkandidat.

Det er dog ikke nok blot at analysere dynamikken i holdningsdannelsesprocessen effekten

af dynamikken er lige s vsentligt et bidrag, hvilket netop er omdrejningspunktet i Kapitel 4

effekten af heuristisk holdningsdannelse

p holdningsmssig usikkerhed samt, hvordan de to heterogenitetsvariable spiller ind

af holdningsmssig

usikkerhed i form af, hvorvidt vlgerne stemmer kompetent, dvs. i overensstemmelse med

deres prferencer under fuld information. Som det sidste aspekt i den tilbundsgende

to heterogenitetsvariable samler vi op

. Dette kapitel er

af mere diskuterende og perspektiverende karakter, hvor vi bl.a. diskuterer de

vores resultater. Her er fokus eksempelvis p

Implikation

[Kapitel 6]

SIDE 14

betydningen af partisystemer for sandsynligheden for at stemme kompetent samt forskellen

mellem de forskellige heuristikkernes effekt herp, hvor effekten alts kan tnkes at variere

med partisystemet.

SIDE 15

Kapitel 1: Vlgerheterogenitet, informationskompleksitet & vrdikonflikt

[M]any historical observations rest directly upon the assumption that constraint among idea-elements visible at an elite level is mirrored by the same lines of

constraint in the belief systems of their less visible supporters. It is our argument that this assumption not only can be, but is very likely to be, fallacious

- PHILIP CONVERSE, THE NATURE OF BELIEF SYSTEMS IN MASS PUBLICS (1964: 210)

[T]he complexity of public opinion, and the conflict it produces within the minds of Americans and in their debates about issues, produces the struggles over

resources, which we call politics - MICHAEL ALVAREZ & JOHN BREHM, HARD CHOICES, EASY ANSWERS (2002: 10)

VORES UNDREN ER BREDERE END DEN UNDREN, DER LIGGER BAG SIMONS PUZZLE, der omhandler

hvordan majoriteten af vlgerne kan stemme p trods af, at deres politiske sofistikering er s

begrnset. Specialet tilslutter sig fuldt ud, at sofistikering er interessant, fordi denne

ressource er vsentlig for vlgeres evne til at imdeg den ene store prmis for

holdningsdannelse nemlig den politiske verdens kompleksitetsniveau. Men den anden

prmis, som specialet antager, stter rammerne for holdningsdannelse, er vrdikonflikter.

Vlgeres muligheder for at imdeg denne prmis afhnger af deres vrdimssige

rodfstethed. Sammenfattende kan man derfor sige, at specialet undrer sig over, at

majoriteten af vlgerne er i stand til at stemme, nr de er polariseret bde, hvad angr

sofistikering og vrdimssig rodfstethed Simons Puzzle er alts mere paradoksalt, end

den toneangivende litteratur giver udtryk for.

Hvis man flger Herbert Simon, s er individers politiske deltagelse hmmet, fordi de

ikke er perfekt rationelle. Iflge specialet skyldes denne begrnsede rationalitet primrt, at

vlgerne ikke er perfekt politisk sofistikerede samt perfekt vrdimssigt rodfstede. Videre

er et vsentligt budskab for dette kapitel, at den begrnsede rationalitet er forskellig fra

vlger til vlger, hvilket skyldes, at vlgerne er heterogene, hvad angr svel politisk

sofistikering som vrdimssig rodfstethed.

Som antydet har man primrt beskftiget sig med betydningen af politisk sofistikering for

evnen til at stemme. Men en del af litteraturen har ogs fokuseret p betydningen af

konsistente vrdier. Specialet kombinerer disse to tilgange, fordi vlgernes prmisser for at

danne holdninger og stemme bde afhnger af deres evner til at forholde sig til politiske

informationer samt konfliktende vrdier. Konceptuelt forsger specialet ikke at tvinge

heuristikker til at vre forklaringen p Simons Puzzle. Tvrtimod er specialets opfattelse, at

alle vlgere bruger heuristikker men at der findes lige s mange mder at bruge heuristikker

p, som der findes vlgere. Ved at undersge den omfattende anvendelse af heuristikker

viser vi, hvordan rigtige vlgere danner politiske holdninger p godt og ondt. Man kan

SIDE 16

derfor sige, at heuristikker ikke konceptualiseres som nglen til at forst, hvordan alle

vlgere er i stand til at stemme; snarere hvordan de stemmer samt hvilke vlgere, der stemmer

kompetent og, hvilke der ikke gr. Dette kapitel prsenterer derfor ikke nogen optimistisk

forstelse af potentialet i heuristisk holdningsdannelse. I hovedtrk er kapitlets konceptuelle

og empiriske konklusioner flgende:

Simons Puzzle er ikke lst. Det er faktisk mere paradoksalt end, litteraturen frst har

antaget, fordi at holdningsdannelse bde begrnses af informativ kompleksitet og

vrdikonflikter. Dette illustreres konceptuelt og dokumenteres empirisk

Heuristikker er ikke umiddelbart lsningen p Simons Puzzle; men forstelse af

heuristikkernes rolle giver vsentlig forstelse af holdningsdannelsens natur

Vlgerne er relativt forskellige, hvad angr politisk sofistikering og vrdimssig

rodfstethed. Empirisk illustreres denne heterogenitet at have betydning for

valgdeltagelsen

I det flgende opstilles specialets frste hypotese der omhandler at vlgerheterogenitet

udgres af to fundamentale menneskelige attributter, politisk sofistikering og vrdimssig

rodfstethed.

Hypotese om vlgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og

vrdimssig rodfstethed

VRDIMSSIG RODFSTETHED SKAL SUPPLERE POLITISK SOFISTIKERING i forklaringen p, hvorfor

og hvordan vlgere danner holdninger p forskellige mder.

Litteraturen har forsgt at vise, at vlgere kan kompensere for, at de har svrt ved at

behandle store informationsmngder ved at bruge kognitive heuristikker som genveje (fx

Popkin, 1991; Sniderman et al.,1991; Lupia, 1994). Heuristikker er nemme at bruge og hjlper

generelt vlgerne med at finde frem til, hvilken kandidat de skal stemme p. Derfor virker

det mest intuitivt, at heuristikker generelt er frugtbare at bruge for vlgere. Men nytten af

heuristikker er paradoksal, fordi det faktisk krver ressourcer fra vlgeren at bruge og f

nytte af heuristikker. Som metafor kan man sige, at det krver god kortlsningsteknik at skyde en

god genvej. Dermed kan heuristikker mske vre lsningen for ressourcestrke vlgere.

Men man kan ikke anvende heuristikker som nglen til at forklare, hvorfor de vlgere, der

stemmer, er i stand til det (Sniderman, 2000: 72).

I overensstemmelse med mainstream-litteraturen antager specialet, at vlgernes

holdningsdannelse udfordres af den politiske informationsmngde, hvorfor sofistikering er

SIDE 17

med til at bestemme en vlgers evne til at bruge heuristikker. Men denne konventionelle

prmis skal suppleres med den anden hovedprmis for politisk holdningsdannelse: nemlig

at politik er en verden af konfliktende vrdier. Antagelsen af denne anden hovedprmis er

ikke ny (Lasswell); men mden dette speciale inddrager prmissen p er ny. Selvom at en mindre

del af holdningsdannelseslitteraturen betoner vrdimssig ambivalens (fx Alvarez & Brehm,

2002) som en af de store udfordringer for vlgeres politiske holdningsdannelse, s er der tale

om nybrud, nr man anskuer vrdikonflikter som en hovedprmis, der - sammen med

politisk sofistikering - har betydning for, hvordan vlgere bruger heuristikker i

holdningsdannelsesprocessen. Dermed tilslutter vi os fuldt ud, hvad man kan kalde

heterogenitetsantagelsen, der i korte trk gr ud p, at der er forskel p mden, som vlgere

bruger heuristikker samt p vlgeres tilbjelighed til at bruge forskellige typer af

heuristikker. Men at specialet arbejder med svel informationskompleksitet som

vrdikonflikt som grundprmisser betyder, at vlgernes forskellige holdningsdannelse

bestemmes af svel politisk sofistikering som vrdimssig rodfstethed6.

At vi har en god case med udvidelsen af heterogenitetsforstelsen, understreges

igennem hele specialet ved at udvidelsen ikke blot muliggr smjusteringer eller

inkrementelle ndringer af den bestende teori om heuristikker. I poppersk forstand kan

man sige, at vores undren er tilpas radikal til, at vi kan teste falsificerbare hypoteser, der kan

lede til nye teoriindsigter7.

Specialets frste hypotese er derfor flgende:

H1: Vlgerne er heterogene, hvad angr svel politisk sofistikering som vrdimssig rodfstethed

I det flgende prsenteres specialets grundlggende konceptualisering der via en syntese

mellem minimalismen og kernevrdi-tilgangen bl.a. viser hvorfor bde politisk sofistikering

og vrdimssig rodfstethed br inkluderes i modeller for holdningsdannelse. P baggrund

heraf har vi et solidt teoretisk argument for den udvidet heterogenitetsforstelse, hvis

relevans efterflgende empirisk pvises.

6 At specialet begrnser inklusionen af moderatorer til sofistikering og rodfstethed skyldes, at netop disse moderatorer belyser problemstillingen. Alligevel anerkendes, at der i princippet kan tnkes mange moderatorer, der vil vre relevante at inddrage. Fx kan motivering tnkes at moderere vgtningen af heuristikker (Petty & Cacioppo, 1986), men med udgangspunkt i de to grundlggende skoler inden for holdningsdannelse, minimalisme og kernevrdier, har vi et srdeles strkt argument for at begrnse inklusionen af moderatorer til netop sofistikering og rodfstethed. 7 Specialets forsg p at lse Simons Puzzle med mere risikable og falsificerbare hypoteser er tilpas radikale til, at de kan vise, at man har overset vsentlige dynamikker i vlgeres holdningsdannelse forudsat at de fastholdes selvflgelig. Man kan sige, at motivationen for specialets problemstilling er helt klassisk: I [] gladly admit that falsificationists like myself much prefer an attempt to solve an interesting problem by a bold conjecture (Popper, 1969: 231).

SIDE 18

Konceptualisering

SPECIALET BYGGER BRO MELLEM MINIMALISME OG KERNEVRDI-TILGANGEN. Fordi at specialet

antager, at informativ kompleksitet og vrdimssige konflikter i forening stter rammerne

for vlgernes deltagelse i demokratiet, er der behov for en syntese mellem de to store

paradigmer: minimalismen (fx Converse, 1964) og kernevrdi-tilgangen (fx Rokeach, 1973). Den

teoretiske syntese, der er inspireret af Alvarez & Brehm (2002) og Tourangeau, Rips &

Rasinski (2000), krver et solidt kendskab til teoriudviklingen og et opdateret

teorifundament. Endvidere vil specialet senere bevge sig ind p nogle omrder, hvor der

reelt er f teoriindsigter at hente fra litteraturen. Derfor er det ndvendigt at prsentere,

hvilke skuldre specialet str p (Galbraith, 1987: 1-2).

Forskydning fra gruppefokus til individfokus. En dialog mellem politologi og psykologi,

der giver mulighed for at analysere vlgerheterogenitet

Specialet analyserer, hvordan individuelle vlgere bruger heuristikker. Derfor trkker

specialet p den del af holdningsdannelseslitteraturen, der anvender politisk psykologi8.

Selvom at dette teoriomrde p de fleste omrder er normalvidenskabelig9, viser specialet, at

der stadig er interessante omrder, der skal konceptualiseres og testes med potentiale for

bidrag til den konventionelle teoriudvikling. Senere redegres for, at anvendelsen af

psykologiske indsigter videre har betydning for forstelsen af rationalitet10.

Forskellige vlgere ser verden forskelligt og danner holdninger p forskellig vis. Derfor giver

det ikke ontologisk mening at studere, hvordan elektoratet under t danner holdninger. Ikke

desto mindre er der mangfoldige eksempler p politologiske tilgange til holdningsdannelse

eller vlgeradfrd, der ikke anskuer elektoratet heterogent (Basinger & Lavine, 2005: 169).

Gennem teoriudviklingen har det nemlig vret det mest almindelige, at lade en given model

forklare vlgeradfrden for alle vlgere uden individuel vgtning af de enkelte indikatorer

(DiSio, 2008: 218)11. En forklaring, der er meget nrliggende, er, at en stor del af

vlgeradfrdsforskningen stadig har mange teoretiske indsigter fra den politiske sociologi12

8 Som eksempel p betegnelsen kan fremhves titlen p Reasoning and Choice Exploration in Political Psychology (Sniderman et al., 1991). 9 Anvendelsen af normalvidenskabelig er parallel til Kuhn (1970[1962]: 10-11). 10 Som Simon siger, s medfrer den kognitive forstelse af vlgeren som Homo Psychologicus, at vlgerens rationalitet er begrnset (Simon, 1985: 303). 11 Selv nyere og meget komplekse forsg p at opstille modeller for holdningsdannelse og vlgeradfrd kan ignorere heterogeniteten. Et godt eksempel er Adams et al. (2005), der - dog p elegant vis - samler tre forskellige konventionelle vlgeradfrdsmodeller (Den sociologiske, Den Individuelt-rationelle samt Den valenspolitiske) i en Unified Model men ignorerer, at forskellige vlgere kan vgte mere sociologiske og mere rationelle ingredienser i deres holdningsdannelse forskelligt. 12 Fx Lipsets forklarig af politisk adfrd ud fra sociale klasser (1981[1959]: 12f).

SIDE 19

og alts ikke, som specialet, anvender nyere indsigter fra politisk psykologi13. Af disse

indsigter, er antagelsen om begrnset rationalitet af srlig vsentlig karakter.

Begrnset vlgerrationalitet i kompleks og konfliktfyldt politik

Vlgere kan ikke danne fuldt rationelle holdninger i en politisk verden, der er kompleks og

konfliktfyldt simpelthen fordi de ikke er perfekte individer i en konomisk model. Dette er

vsentligt for specialet og har i sagens natur stor betydning for dets analyser af holdninger

og vlgeradfrd. Specialet forstr i overensstemmelse med den oprindelige Herbert Simon

(1957; March & Simon, 1958) vlgere som begrnset rationelle, som flge af begrnsede

mentale ressourcer og pvirkning fra vlgernes omgivelser. Nogle politologer forklarer,

hvordan vlgere trodser deres begrnsede rationalitet ved at bruge tommelfingerregler, der

kan give hurtige og effektive beslutninger p trods af en lav grad af information. Men

bemrk, at litteraturen ofte kun fokuserer p fravr af information som rsag til begrnset

rationalitet. Som det fremgr i det flgende, br rationalitetsbegrebet forsts mere nuanceret

ved at inddrage vrdikonflikter; en forstelse der ikke strider mod Simons oprindelige

konceptualisering.

I Human Nature in Politics: The Dialog of Psychology with Political Science (1985) diskuterer

Simon de to typer af rationalitet, der har fundet bred anvendelse i politologien; nemlig

begrnset rationalitet og konomisk rationalitet. De to paradigmer, der har konkurreret gennem

rtierne, bliver ofte betegnet som henholdsvis den behavioralistiske og den downsianske

model for vlgeradfrd (Adams et al., 2005). Gennem diskussion af de to former for

rationalitet er Simons budskab, at begrnset rationalitet er bedre til at forudsige politisk

adfrd end den konomisk rationelle teori, der kun har begrnset forklaringskraft af

politiske fnomener14 (Simon, 1985: 297). Som det fremgr nedenfor, kan man g skridtet

videre end Simon og sige, at den strste svaghed ved den idealtypiske, konomiske

rationalitet er, at den bare ikke beskriver, hvordan rigtige vlgere tnker (Gigerenzer &

Todd, 1999: 5). Forstelsen af den menneskelige rationalitet er iflge Simon det mest

fundamentale, hvis man vil forske i politisk adfrd; men bemrk, at rationalitetsforstelsen

ogs er af afgrende praktisk betydning for indretningen af de politiske institutioner, vi

omgiver os med (1985: 303).

13 Den politiske psykologi har udviklet sig fra begyndelsen af 1940erne med klassikere som Lasswell til nyere indsigter som Sniderman et al. (1991). 14 Modsvaret fra konomerne har vret at udvikle en optimation under constraints-teori, der anerkender, at verden oftest er for kompleks for individer men at de derfor rationelt laver kalkuler over, hvilken information, det er ndvendigt at behandle for at komme frem til efficiente beslutninger (Stigler, 1961; Sargent, 1993). Problemet er, at denne rationalitetsforstelse sdan set stadigvk antager, at vlgerne har helt urealistiske evner (Simon, 1991: 25f). Derfor er den uforenelig med specialets forstelse af, at almindelige vlgere har svrt ved at danne holdninger pga. kompleksitet og konflikt.

SIDE 20

Specialet anvender en ren Simon-forstelse af begrnset rationalitet, der bestr af de to

komponenter: 1) det menneskelige sinds begrnsede ressourcer og 2) strukturerne i det

enkelte individs omgivelser (Simon, 1990: 1-3). Sidstnvnte har ofte vret negligeret i

politologien, som derfor ensidigt har fokuseret p vlgernes begrnsede

informationsbehandlingskapacitet som rsag til deres begrnsede rationalitet. Men det andet

ben er ogs vsentlig ikke mindst for specialets problemstilling. Specialet antager nemlig,

at den politiske verden, der omgiver vlgeren er (vrdimssigt) konfliktfyldt. Dette

komplicerer vlgernes holdningsdannelse, fordi at vrdikonflikter i vlgeres politiske

omgivelser hmmer vlgernes holdningsdannelse. Videre er vlgerens egne

vrdikonflikter parallelle til omgivelsernes vrdikonflikter (Alvarez & Brehm, 2002: 1-12),

hvilket er en srlig vsentlig pointe for specialets analyser.

Konsekvensen af specialets rationalitetsforstelse er, at vlgernes udbytte af at bruge

heuristikker er betinget af svel psyken som konteksten. Dette stemmer i vrigt meget godt

overens med den ovenstende pointe om, at det er frugtbart at inddrage socialpsykologiske

elementer i holdningsdannelsesforskningen. rsagen er, at svel det sociale som det psykiske

spiller ind, nr holdninger dannes (Kinder, 1998: 812).

Rationalitetsforstelsen diskuteres igen, nr specialet via Tversky & Kahnemans kognitivt

psykologiske indsigter konceptualiserer heuristikkers betydning for holdningsdannelsen

(Kapitel 2). Ligeledes diskuteres rationalitetsforstelsen igen i forbindelse med normative

demokratiteoretiske diskussioner af bl.a. Dahls antagelse om, at vlgere har rationelle,

definitive prferencer der er blot de politiske institutioner, der skal srge for, at vlgerne

kan aggregere disse (Kapitel 6).

Med specialets rationalitetsforstelse som fundament vendes blikket nu mod

konceptualiseringen af, hvordan vlgernes forskellighed bestemmer mden, de danner

politiske holdninger p. Dette gres som nvnt ved at gennemg henholdsvis minimalismen

og kernevrditilgangen.

Minimalisme: de fleste vlgere er uvidende og har inkonsistente holdninger

Converse (1964) satte dagsordenen for en stor del af den tidlige forskning i

holdningsdannelse bl.a. fordi han banede vejen for den udbredte undren over, at vlgere i det

hele taget er i stand til at danne holdninger (senere kaldt Simons Puzzle). Converse tvivlede

p, at almindelige mennesker overhovedet har nogen politisk viden. Flgelig er en af de mest

efterviste betragtninger, at de fleste vlgere ikke ved ret meget om politik (Campbell et al,

1960; Converse, 1964; Key, 1966; Luskin, 1987; Deli Carpini & Keeter, 1996). At en del vlgere

har lav politisk viden er dokumenteret utallige gange; seneste i introduktionen til specialet.

SIDE 21

Massen og eliten: en vlgeropdeling, der har ansporet udviklingen af sofistikeringsml

Converse inddelte groft sagt befolkningen i to segmenter: massen og eliten. Massen, der

udgr majoriteten af befolkningen, er karakteriseret ved at have lav politisk viden, og ved

ikke at have ideologi. Dette medfrer, at massen har inkonsistente holdninger i forhold til

issues p samme dimension (manglende horisontal constraint), og at der ikke er

sammenhng mellem massens ideologiske ststed og holdningerne, massen tilkendegiver

(manglende vertical constraint) (Converse, 1964: 227-231). Massens manglende constraints

medfrer, at dens holdninger er ustabile og inkonsistente over tid, hvilket frte til at

Converse kontroversielt beskrev befolkningen (massen) som besiddende non-attitudes.

Omvendt besidder den politisk sofistikerede elite udkrystalliserede holdninger, dvs., at eliten

netop har vertikale og horisontale begrnsninger (constraints). Converse tilgang er

efterflgende benvnt som the minimalist approach15 og har lagt navn til den efterflgende

forskning inden for samme paradigme.

Videreudvikling af minimalismen

Tilgangen er dog senere blevet nuanceret vsentligt med Zallers The Nature and Origins of

Mass Opinion (1992) som hovedbidrag. Srligt Zallers forstelse af, hvordan holdninger

dannes (udtrkkes) er vsentlige for specialet. Zaller accepterer minimalisme, men forklarer

fnomenet p en fundamental forskellig mde end Converse. I stedet for at befolkningen

(massen) besidder non-attitudes er problemet iflge Zaller snarere at befolkningen besidder

for mange holdninger, hvilket alts medfrer at der i surveys kan mles s stor inkonsistens

som tilfldet er. Den teoretiske forklaring herp giver Zaller i sin bermte Recieve-Accept-

Sample Model (RAS-modellen), der er en model for, hvordan respondenter danner manifeste

holdninger i surveys. Idet denne er en vigtigt brik i specialets tankegods og senere empiriske

analyser (herunder srligt Kapitel 4 vedrrende bias og holdningsmssig usikkerhed)

beskrives modellen kort i det flgende. Modellen bestr af fire aksiomer der dels omhandler

selve respondentens holdninger (de to frste aksiomer) og dels omhandler mleinstrumentet

(de to sidste aksiomer16) (Zaller, 1992: 42-49).

Det frste aksiom reception omhandler, at individer, der er kognitivt engagerede,

har strre sandsynlighed for at modtage (politisk) information og inputs, som de fr gennem

eksempelvis medierne. Hvorvidt disse inputs rent faktisk bliver internaliserede afhnger dog

af, om de er overensstemmende med individets prdispositioner, hvilket defineres som

15 Skolen kaldes minimalistisk, fordi Converse analyser viste, at befolkningen har minimal politisk viden og minimal konsistens mellem holdninger (Sniderman et al., 1991: 15-18). 16 Det tredje aksiom accessibility inddrager nogle af Achens kritikpunkter af Converse. Kort beskrevet omhandler dette, at det er nemmere og tager mindre tid at fremkalde overvejelser jo kortere tid, der gr imellem fremkaldelsen og modtagelsen af inputs, der relaterer sig til disse overvejelser (Zaller, 1992: 48). I henhold til holdningstilkendegivelser i surveys omhandler dette i hj grad rkkeflgen af sprgsml (dvs. konteksteffekter) eller sprgsmlsformuleringer (dvs. mleinstrumentet) og falder derfor uden for nrvrende speciales genstandsfelt. Endvidere indgr det tredje aksiom ikke i selve betegnelsen Receive-Accept-Sample.

SIDE 22

summen af interesser, vrdier og erfaringer (Zaller, 1992: 22). Evnen til at opfatte en

sammenhng mellem inputs og prdispositioner afhnger dog igen af det enkelte individs

grad af politisk sofistikering17. Dette udgr det andet aksiom resistance (Zaller, 1992: 44).

Samlet set er disse aksiomer i hj grad overensstemmende med Converse-traditionen. Det

sidste aksiom response beskriver, hvordan respondenter tilkendegiver et svar i en survey

ved at tage gennemsnittet af de overvejelser, der umiddelbart er saliente hos respondenten

(Zaller, 1992: 49). Dermed bliver modellen ogs meget kontekstafhngig idet saliens hos den

enkelte respondent har et stokastisk element i sig18. Holdningsdannelsesprocessen kan

sledes beskrives som, at respondenten foretager en stikprve af de saliente og tilgngelige

overvejelser nr vedkommende svarer p sprgsml i surveys (Zaller & Feldman, 1992: 579-

580), hvorfor tilgangen alts fr et konstruktivistisk islt. I forlngelse heraf nedtoner

modellen sledes betydningen af de grundlggende vrdier, idet de kun spiller en rolle i

form af prdispositioners indflydelse p, hvilke inputs der internaliseres hos respondenten.

Fordi vi netop antager, og senere i specialet empirisk viser, at (prdisponerede) vrdier har

stor betydning for holdningsdannelsesprocessen og kvaliteten heraf, er dette en vsentlig

kritik.

Politisk sofistikering en forudstning for at anvende kognitivt krvende heuristikker

Lsningen af minimalisme-litteraturen viser dermed, at politisk sofistikering er den mest

centrale variabel til at forklare vlgernes forskellige mde at danne politiske holdninger

eller mangel p samme.

Politisk sofistikering forsts i specialet som mngden og organiseringen af en vlgers

politiske kognition (Luskin, 1987). Begrebet kan defineres p flere men ret parallelle -

mder19. Men flles for de forskellige standarddefinitioner er, at arven fra minimalismen er

forholdsvis tydelig: en mindre gruppe kompetente vlgere er i hjere grad end massen af

drligt informerede vlgere i stand til at behandle mere information bde hvad angr

mngde og kompleksitet. Den mindre gruppe af politisk sofistikerede vlgere er endvidere

mere tilbjelig til at anvende ingredienser i holdningsdannelsen, som er mere krvende at

bruge. Et klassisk eksempel p en krvende ingrediens, der anvendes forskelligt er ideologi20,

hvilket for Converse netop udgjorde the nature of belief systems in mass public21 (1964: 214f). I

spatiale modeller (Downs, 1957), er forudstningen for at vlgere kan stemme ideologisk at 17 Zaller benytter begrebet awareness, men sofistikering benyttes igennem hele specialet som synonym med awareness samt politisk viden [political knowledge] (Delli Capini & Keeter, 1996). 18 Fx respondents humr den pgldende dag hvor surveyen finder sted eller hvad vedkommende har hrt i nyhedsudsendelser aftenen inden (Zaller, 1992: 55). 19 Herunder politisk opmrksomhed (Zaller, 1992); viden (Delli Carpini & Keeter, 1996); uddannelse (Carmines & Stimson, 1980; Sniderman et al., 1991); konceptualisering (Campell et al., 1960) samt sofistikering (Luskin, 1987), som specialet anvender. 20 Vlgeradfrdsmodeller bygges op af indikatorer som fx ideologi. I mange tilflde kaldes de ingredienser (Kinder, 1998: 800), ligesom her. Men fremadrettet i specialet er fokus rettet mod vlgernes genveje i holdningsdannelse, hvorfor de indikatorer, der arbejdes med, kaldes heuristikker. 21 Hvilket er titlen p Converses banebrydende artikel.

SIDE 23

de har kendskab til forskellige politiske aktrers ideologi, sin egen ideologi; og flgelig

afstanden mellem eget ideologiske og kandidaternes ideologiske ststed. Dette stiller hje

krav til den ideologiske vlger, hvorfor politisk sofistikering netop forrsager vlgermssig

heterogenitet.

Variablen er central for forstelsen af mass politics, idet den er blevet pvist bde at

have direkte og modererende effekter p svel holdningsdannelse som stemmeafgivelse (se

fx Delli Carpini and Keeter 1996; Zaller 1992; Althaus 1998; Popkin 1991; Lupia and

McCubbins 1998). Endvidere influerer graden af sofistikering bl.a. p holdningsmssig

konsistens (Zaller 1992, Delli Carpini and Keeter 1996; Converse, 1964). Derfor omtales

ovenstende vrker under en samlet betegnelse som the Sophistication-Interaction-Approach

(Goren, 2004), og denne del af holdningsdannelseslitteraturen udgre sledes specialets ene

konceptuelle ben.

Kernevrdi-tilgangen: vrdier er afgrende for politiske holdninger og adfrd

Minimalismen har langt fra stet uimodsagt ikke overraskende isr fra positioner, der ikke

godtager konklusionen om, at massen praktisk talt ikke har reelle ideologiske holdninger. I

nrvrende sammenhng er kernevrdi-tilgangen den vsentligste kritikker22, der

samtidigt leverer specialets teoretiske fundament for konceptualiseringen af vlgernes

heterogene vrdimssige rodfstethed. Paradigmet er s fundamentalt forskelligt fra

minimalismen, at den kan betegnes som den anden store skole inden for holdningsdannelses-

litteraturen (Alvarez & Brehm, 2002: 7). Hovedargumentet for denne tilgang er, at vlgerne

har stabile vrdier, men usikre og inkonsistente holdninger.

Vrdiers betydning i moderne borgeres holdninger til politik er fremhvet siden

Tocquevilles bermte studie af det amerikanske samfund i 1800-tallet (1988 [1863])23. Heri

konkluderede han, at vrdierne (radikal) individualisme, kommunitarisme og egalitarisme

udgjorde de fundamentale vrdier i samfundet og, at der var en spnding imellem disse.

Iden om spndinger mellem vrdier tog Myrdal senere op i sit studie af amerikansk

ideologi, som han argumenterede for bl.a. var et produkt af kampen mellem racisme og

demokratiske vrdier (Myrdal, 1944). Det var dog Rokeach (1973), der for alvor i en

22 En anden vsentlig kritik af minimalisme er Achen der i 1975 fremfrte, at analyserne ikke viser, at befolkningen har inkonsistente holdninger, men snarere at de sprgsml, der blev stillet i surveyene, ndvendigvis medfrer inkonsistens i respondenternes svar. Argumentet er sledes, at befolkningen, i hjere grad end hvad Converse kunne dokumentere, besidder konsistente holdninger, men forskerne har ikke de rigtige mleinstrumenter til at afdkke disse (Achen, 1975: 1229; Erikson, 1979). I 1979 kom en anden kritik af Converse i form af The Changing American Voter (Nie, Verba & Petrocik), hvor hovedfundet var langt mindre grad af inkonsistens end i Converses studie. Disse resultater skyldes dog en lang rkke faktorer, hvoraf den vsentligste er forskellige svarkategorier studierne imellem. Og forskellene kan faktisk forklare nsten alt variation mellem de forskellige resultater (Sullivan et al., 1978). 23 Franskmanden Tocquevilles ider var baserede p hans empiriske fra studieophold i USA. Men for s vidt kan hans konklusioner ogs glde europiske samfund. I denne sammenhng kan man sige, at Tocqueville trkker p megen tankegods om frihed og kommunitarisme fra bl.a. Rousseau.

SIDE 24

holdningsdannelsesmssig kontekst satte vrdier p forskningens dagsorden som

alternativ til Converses mass belief systems. Rokeach udgangspunkt var det enkelte individ,

og han argumenterede for, at vrdier er noget, den enkelte person besidder (1973: 5).

Endvidere fastslog han, at det enkelte individ kun besidder ganske f vrdier, hvoraf de mest

centrale er frihed og lighed (1973: 165f). Det er sledes disse to centrale vrdier der

strukturerer befolkningens holdninger, og ikke ideologi i form af konservatisme og

liberalisme som Converse argumenterer (1964: 207). For Rokeach deles vrdier af (nsten)

hele elektoratet, men de prioriteres forskelligt. Vrdierne er dermed stabile, mens

holdningen til et givet specifikt politisk omrde ikke ndvendigvis behver at vre det. Mht.

vrdiernes stabilitet er det interessant, at der et vist sammenfald mellem Tocqevilles tidligere

empiriske fund og Rokeach.

Kernevrdi-tilgangen har dog to svagheder der er centrale for specialet. Dels antages det, at

individer besidder et hierarkisk vrdist, hvorfor betydningen af ambivalens negligeres.

Dels antager tilgangen, at alle individer har de samme grundvrdier (om end det bldes op

ved at antage, at vrdierne prioriteres forskelligt), hvilket medfrer at vlgerheterogeniteten

negligeres. Da bde vlgerheterogenitet og eksistensen af intrapersonel vrdikonflikt er

nogle af specialets centrale pointer, er kritikken dermed af fundamental karakter, hvorfor vi i

det flgende nuancerer kernevrditilgangen.

Vrdimssig rodfstethed en forudstning for at anvende vrdimssige heuristikker

I det flgende argumenteres for, at vlgeres holdningsdannelse beror p, om de har et solidt

vrdimssigt fundament at danne holdninger ud fra foruden deres politiske sofistikering.

Konceptualiseringen af den modererende effekt af vrdimssig rodfstethed bygger p

litteraturstudiet af kernevrdi-tilgangen.

Som det indledningsvist nvnes, s er den politiske verdens vrdimssige natur en

vsentlig prmis for vlgeres holdningsdannelse. For at en vlger kan navigere i de

politiske vrdimssige konflikter skal vlgeren selv vre forholdsvist afklaret med sit eget

vrdimssige ststed. Eksempelvis vil en vlger, der bde angiver individuel frihed og

kollektiv lighed som kernevrdi, have en grundlggende vrdikonflikt, der hmmer hendes

evne til at forholde sig konsistent til mere konkrete politikomrder. Dette argument er hentet

fra holdningsdannelseslitteraturen omhandlende vrdimssig ambivalens24, der er en

forholdsvis ny tilgang inden for politologien, hvorfor denne i det flgende behandles mere

indgende end den mere kendte sofistikerings-tilgang.

24 Modpolen hertil er dermed vrdimssig rodfstethed, hvorfor konceptualiseringen af vrdimssig ambivalens er reciprok.

SIDE 25

Ambivalens: Konfliktende kernevrdier

Ambivalens har inden for socialpsykologien vret benyttet som forskningsbegreb gennem

flere rtier (se fx Allport, 1932; Scott, 1968; Kaplan, 1972), men som politologisk begreb har

ambivalens frst for alvor fet opmrksomhed fra begyndelsen af 1990erne med Zaller som

hovedeksponent (Zaller, 1992; Zaller & Feldman, 1992). I litteraturen defineres ambivalens

enten som modstridende, grundlggende vrdier (Alvarez & Brehm, 2002; Steenbergen &

Brewer, 2004) eller som modstridende holdninger/surveysvar (Zaller, 1992; Zaller &

Feldman, 1992). Trods uenigheder i teoriudviklingen er der dog det fllestrk for forskellige

definitioner, at der lgges afstand til den bipolre model, hvor et individ enten har positive

eller negative vrdier (Meffert et al, 2004: 64-66; Scott, 1968). Udgangspunktet er i stedet en

mere nuanceret model, hvor individer sledes p samme tid bde kan have positive og negative

vrdier i forhold et vrdiomrde (Martinez et al, 2005). Idet vi dels tager udgangspunkt i

kernevrdi-tilgangen fordrer det, at vi definerer ambivalens som modstridende grundlggende

vrdier, ligeledes tilbyder definitionen den analytiske fordel, at vi kan analyserer det, der

ligger mellem latente vrdier og manifeste holdninger nemlig selve processen, der skaber

holdningen (Albertson et al, 2005).

Ambivalens, usikkerhed og indifferens beslgtede men forskellige begreber

At en grundlggende vrdi konflikter, kan intuitivt komme til udtryk p andre mder end

ambivalens; nemlig ved usikkerhed eller indifference. Derfor er det vigtigt at adskille de to

begreber fra ambivalens. Et individ, der er ambivalent, kan udvise strke holdninger og have

omfattende politisk viden, men ikke desto mindre have konfliktende vrdier. Et individ, der

er usikkert eller inkonsistent, har i modstning hertil ikke strke holdninger til en vrdi og vil

ogs mangle viden, hvorfor tilfrelse af viden ofte vil reducere usikkerheden (Alvarez &

Brehm, 1995: 1057, 2002: 77ff.; Zaller, 1992). I kontrast hertil vil yderligere information ofte

ikke reducere ambivalens. Indifference henviser til tilstanden, hvor et individ, per definition,

hverken har positive eller negative holdninger til en vrdi (Martinez et al, 2005).

Ambivalens pvirker holdningsdannelsesprocessen

Selvom at ambivalens er relativt udbredt, er der inden for politisk holdningsdannelses

bemrkelsesvrdigt f studier, der analyserer implikationerne heraf ift. heuristisk

holdningsdannelse; mens det modsat er mere mainstream i socialpsykologien (Ullrich et al.,

2008). I de fleste af disse studier er det generelle fund, at ambivalens har en modererende

effekt - ssom at mindske sammenhngen mellem holdning og adfrd (Clarkson et al., 2008:

811f; Franzoi, 2006: 256). Lavine (2001) og Basinger & Lavine (2005) reprsenterer to

undtagelser for de manglende politologiske studier af ambivalens modererende effekter. De

konkluderer bl.a., at ambivalens pvirker, hvorvidt vlgere stemmer p den

prsidentkandidat, de angiver som deres foretrukne (Lavine, 2001). M.a.o. viser de f

SIDE 26

politologiske studier, der analyserer ambivalens som kilde til heterogenitet, at ambivalens

modererer holdningsdannelsesprocessen (se ogs Hammer & Knudsen, 2009).

Teoretisk syntese: prdisponerede vrdiers betydning for udtrkket af holdninger

P baggrund af ovenstende gennemgang af litteraturudviklingen synes der sledes at st to

modsatrettede men ufuldstndige skoler tilbage (Goren, 2005). Vores teoretiske ambition er

derfor at skabe en syntese mellem minimalismen og kernevrdi-tilgangen25. Sledes, i

overensstemmelse med traditionen gende fra Converse til Zaller, anerkender, vi at store dele

af befolkningen ikke ved meget om politik og, at de er usikre i deres holdninger. Samtidigt

anerkender vi ogs traditionen fra Rokeach, om at befolkningen besidder grundlggende

prdisponerede vrdier som dermed er relativt stabile over tid, der danner et vigtigt

fundament for, hvilke holdninger det er muligt at udtrkke (se ogs McCann, 1997). Hermed

giver vi kernevrdier26 strre betydning end, de har i RAS-modellen, samtidigt med, at vi

antager at holdningsdannelsesprocessen i store trk foregr som Zaller og Feldman

beskriver. Pointen er her, at Zaller prsenterer en konstruktivistisk definition af holdninger

(surveysvar), forstet sledes, at holdningen konstrueres lige prcis i det jeblik, hvor

respondenten interviewes. Denne pointe er isr interessant, hvis vi kobler det med

vrdimssig rodfstethed fordi har man ikke faste kernevrdier, s kan man p to forskellige

tidspunkter f forskellige pvirkninger fra sine prdispositioner p udtrkningen af

konkrete surveysvar. Et konsistent, prdisponibelt vrdigrundlag giver med andre ord

rodfstethed i holdningsdannelsen.

Syntesen ligger sig dermed ogs direkte i forlngelse af antagelsen om begrnset

rationalitet, hvori bde konteksten, dvs. det omkringsigliggende milj, og individuelle

attributter herunder srligt politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed, har

betydning for den tilgngelige beslutningsstrategi. Dermed kan holdningsdannelses-

processen generelt, og holdningsmssig usikkerhed mere specifikt, foruden konteksten

influeres af to individuelle attributter: politisk sofistikering og vrdimssig rodfstethed.

Jo mindre information vlgeren har vedrrende et givet issue desto vanskeligere bliver

det at modtage og acceptere ny information hvorfor usikkerheden vil vre strre. Graden af

information til rdighed samvarierer med graden af politisk sofistikering, hvilket dermed

25 Den hervrende teoribygning har sledes en dialektisk karakter, idet minimalismen kan anskues som tesen og core values-tilgangen kan anskues som antitesen, der tilsammen udgr fundamentet for syntesen. 26 Vi fokuserer i specialet udelukkende p kernevrdier som prdispositioner, mens andre typologier er identificeret, fx gruppetilhrsforhold, emotionelle bedmmelser samt forventninger (Alvarez & Brehm, 2002: 18ff). Dermed indikeret, at begrebet prdispositioner er bredt og generelt skal forsts som kognitive strukturer der former holdningsdannelsen. Vi fokuserer p kernevrdier fordi det er vist at denne prdisposition har den strste betydning for struktureringen af den offentlige opinion (Zaller, 1992: 23). Denne begrnsning har endvidere den fordel, at prdispositioner ikke mister analysemssige fordele i form af udvanding af begrebets betydning. Endelig betyder fokus p vrdier, at vi kan flge holdningsdannelsesprocessen som gende p et kontinuum fra latent til manifest holdningsstrukturelt niveau (Glynn et al., 2004: 120-124).

SIDE 27

bliver dette speciales frste heterogenitets-variabel i overensstemmelse med sophistication-

interaction-tilgangen (Goren, 2004).

Det andet aspekt, der pvirker holdningsdannelsesprocessen, herunder graden af

usikkerhed, er vrdimssig rodfstethed. Hvis vlgeren ikke besidder denne rodfstethed,

dvs. er vrdimssigt ambivalente, betyder det, at vlgeren holder samtidige positive og

negative evalueringer af et objekt i dette tilflde kernevrdier (Albertson et al., 2005).

Dermed bliver det fundament, ud fra hvilket holdningerne dannes, ustabilt, hvilket medfrer

usikkerhed. Derfor er specialets anden heterogenitets-variabel vrdimssig rodfstethed.

Den teoretiske syntese kan forenklende opsummeres p flgende skematiske form27:

27 Et felt mangler at blive udfyldt i firefeltstabelen, hvilket skyldes, at der ikke er nogle oplagte konventionelle forfattere, inden for holdningsdannelseslitteraturen, der kan rubriceres her. Men hvis man skulle tvinge referencer ind, kan de bredt betegnes som klassisk sociologiske tilgange (Lipset, 1981, Almond & Verba, 1963) eller den ldre demokratiteoretiske litteratur (Dahl, 1989), hvor hovedfokus er p gruppedynamikker og skillelinjer. Denne pointe bliver relevant i Kapitel 6 hvor vi diskuterer implikationerne af nrvrende speciale vedr. den nyere normative demokratiteoretiske debat op i mod den ldre.

Tabel 1.1: Rubricering af centrale tendenser i teoriudviklingen med hovedeksponenter

Har vlgerne generelt stor politisk viden?

Nej

Ja

Har prdispositioner og kernevrdier generelt stor betydning for holdningsdannelsen?

Nej

Minimalisme Converse Zaller

Ja

Teoretisk syntese Alvarez & Brehm Specialet

Kernevrdi-tilgangen Myrdal Rokeach Ingelhart

Latente og manifeste holdningsstrukturer: dynamisk proces fra vrdier til surveysvar

I udledningen af den teoretiske syntese har vi bde beskftiget os med begreberne vrdier,

holdninger og surveysvar, hvilket ndvendiggr en kort begrebsafklaring der samtidigt

afstedkommer en dybere forstelse af holdningsdannelsesprocessen. Denne processuelle

forstelse af holdninger og holdningsdannelse er vsentlig for specialets antagelser og

analytiske niveauer, hvorfor tilgangen, i sammenhng med begrebsafklaringen, gennemgs i

det flgende. Pointen er her, at de konkrete holdnings- og adfrdstilkendegivelser

(surveysvar), vi analyserer, er resultater af en dynamisk holdningsdannelsesproces hos den

enkelte respondent.

Holdningsstrukturer kan psykologisk niveaudeles p et kontinuum fra latent til

manifest niveau, hvor svel vrdier, attituder, holdninger som surveysvar placerer sig

successivt p dette latent-manifest-kontinuum. Begreberne kan vre problematiske sprogligt

distinkt at adskille, hvorfor vi tager udgangspunkt i den socialpsykologiske forstelse af

begreberne, der gives i Glynn et al. (2004: 120-124). For at lette forstelsen af begrebernes

indbyrdes forhold samt deres placering i holdningsdannelsesprocessen er dette grafisk

gengivet i nedenstende figur:

Figur 1.1: Rekursiv sammenhng mellem latente og manifeste holdningsstrukturer i holdningsdannelsesprocessen

Note: Udarbejdet p grundlag af Glynn et al. (2004: 120-124)

Vrdier (Values)

Attituder Opinion Surveysvar

Overbevisninger (Beliefs)

Latent Manifest

SIDE 29

Denne forstelse er helt central for specialet fordi vi beskftiger os med, hvordan vlgere

stemmer, frem for, hvad de stemmer. Som det fremgr af konceptualiseringen omhandler

specialet netop dynamikkerne i holdningsdannelsesprocessen, fra underliggende

prdispositioner til manifeste surveysvar, herunder stemmeafgivelsen. Dette understreger

dermed vigtigheden af de to identificerede heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og

vrdimssig rodfstethed. Begge individuelle attributter har som argumenteret netop

indflydelse p den proces der foregr mellem prdisponerede vrdier og den konkrete

holdning i holdningsdannelsen. Jf. Converse er et af de centrale aspekter ved politisk

sofistikering vertikal begrnsning (vertical constraint) hvilket betyder at sofistikerede i hjere

grad kan koble deres vrdier til den konkrete holdning. Ligeledes betyder vrdimssig

rodfstethed, at det fundament ud fra hvilket