EU I DEMOKRATISK KRISE

2

Europa er ramt af økonomisk krise, og det europæiske sam-arbejde i EU er sat på sin hårdeste prøve, siden Fællesskabet blev grundlagt i årene efter Anden Verdenskrig. EU har aldrig været en bestseller blandt de europæiske borgere, men under krisen har de negative historier været særligt tunge og synli-ge, og den folkelige opbakning til det europæiske projekt er dalende. "EU er ikke demokratisk. EU er styret af Angela Mer-kel. EU er usolidarisk med de kriseramte lande og befolknin-ger," lyder kritikken blandt andet. Lykkes det ikke for EU at gøre sig mere folkelig inden for kort tid, risikerer hele projektet at blive tabt på gulvet. Altinget.dk har altid fokuseret særligt på Danmarks rolle i EU - en redakti-onel udfordring, der nu trænger sig mere på end nogensinde. I forskellige dele af det politiske liv i EU forsøger man at møde kritikken. Også i EU's egne institutioner findes et ønske om mere demokrati, hvilket trænger frem i debatter og initiativer. Men hvordan kan en kompliceret struktur som EU gøres mere demokratisk? Altinget | EU vil med denne udgivelse - støttet af Folketingets Europa-Nævn - undersøge demokratiets tilstand i EU. Vi giver et billede af, hvordan der arbejdes med borgerinddragelse og demokratisering for at gøre samarbejdet mere folkeligt. Vi ser også på, hvilke udfordringer og problematikker, der følger med i en sådan demokratiseringsproces på tværs af grænser. God læselyst. Rasmus Nielsen Chefredaktør

ALTINGET | EU UNDERSØGER DEMOKRATIETS TILSTAND I EU

Altinget | EU er udgivet af netavisen Altinget.dk ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Nielsen IDÉ OG KONCEPT: Mette Rosendahl, Morten Øyen Jensen, Kristoffer Hecquet MAGASINREDAKTØR: Kritsoffer Hecquet GRAFISK DESIGN OG LAYOUT: Kristoffer Hecquet FOTO: © European Union 2012 S. 23: Kristoffer Hecquet RESEARCH: Ninna Obelitz Rode KORREKTUR: Maria Bierbaum Oehlenschläger FAKTA: EU-Oplysningen http://ec.europa.eu http://europarl.europa.eu/ ANNONCESALG: Oskar Herrik Nielsen [email protected] KONTAKT: [email protected] Altinget.dk Frederiksholms Kanal 20 1220 København K Tlf. 33 34 35 40 Altinget | EU er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget.dk.

Udgivelsen er blevet til med støtte fra:

3

4

06 DANSKE PARLAMENTARIKERE ØNSKER FOLKEVALGT KOMMISSION 08 KANDIDAT BEHØVER IKKE VÆRE DANSK 10 FORMANDSKAB STRIPPET FOR MAGT 12 NATIONALISME SKAL BESVARES MED MERE EU 14 MEDLEMSSTATER OG KOMMISSIONEN i KRIG OM BUDGET 16 SPAREKURS TRUER DEMOKRATIET I EUROPA 20 EUROPAUDVALGET ER EUROPÆISK FORBILLEDE 22 EU-MANDAT GIVES I KORRIDORERNE 24 KOMMISSIONEN LOVER ÆGTE EUROPÆISKE PARTIER 26 DANMARK KAN MISTE PARLAMENTARIKER 28 VALGREFORM SKAL STYRKE DEMOKRATIET I EU 30 LANG VEJ IGEN FOR EUROPÆISK BORGERINITIATIV

Indhold

5

6

VALGREFORM: Et stort flertal af de danske europaparlamentarikere mener, at vælgerne skal være med til at vælge EU-kommissions-

formanden. De er dermed åbne for reformforslag fra José Manuel Barroso.

Vil det være et skridt i den rigtige retning, hvis vælgerne har en større indflydelse på, hvem der skal være formand for EU-Kommissionen fremover? "Ja," lyder det fra et stort flertal af de danske europaparlamentari-kere. Otte af de 13 parlamentari-kere bakker desuden op om, at det er en god ide, hvis de euro-pæiske partier peger på en kandi-dat til posten som kommissions-formand i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014. To af parlamentarikerne er i tvivl, mens tre er imod. Forslaget blev præsenteret af EU-kommissionsformand José Manu-el Barroso i hans State of the Uni-on-tale og skal være med til at engagere vælgerne i valget af kommissionsformænd fremover.

det være naturligt, når Parlamen-tet i forvejen har kompetence til at fyre den samlede Kommissi-on," siger Morten Løkkegaard (V). Folkebevægelsen imod Socialdemokraten Christel Schal-demose er noget mere tilbagehol-dende med sin støtte til forslaget. "Umiddelbart giver forslaget god mening. Men jeg tror ikke, at det vil skabe en større involvering og demokratisering fra borgernes side," siger Christel Schaldemose. En af dem, som helt afviser for-slaget, er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. "Som jeg forstår forslaget, så synes jeg, det er mindre demo-kratisk. Barroso foreslår jo, at de europæiske politiske partier skal ind over - men de er en helt

"Formanden er en meget magt-fuld person, da Kommissionen jo sådan set er en slags regering. Og det vil give mere legitimitet, hvis formanden blev valgt mere demokratisk," siger SF's Emilie Turunen. Hun mener samtidig, at Barrosos forslag vil kunne "politisere Euro-pa-debatten". "Så vil debatten ikke kun handle om, hvorvidt det er en dansker eller en portugiser, men også om, hvorvidt det for eksempel er en socialdemokrat eller liberal," siger hun. Også i Venstre bakker man op om forslaget: "Parlamentet vil styrke sin legiti-mitet ved at være en aktiv spiller i et formandsvalg. Desuden ville

> Af Morten Øyen Jensen

DANSKE PARLAMENTARIKERE

ØNSKER FOLKEVALGT KOMMISSION

7

ukendt størrelse for den alminde-lige borger," siger Søren Sønder-gaard. Vigtigt med flere kandidater Som ordningen er nu, godkender Europa-Parlamentet den nye kommissionsformand, efter den-ne er blevet valgt af medlemslan-dene. Ved det seneste formands-valg havde medlemslandene kun én kandidat, José Manuel Barro-so, og det er forhåbentlig sidste gang, der kun er én kandidat, lyder det fra flere af de danske parlamentarikere. "Jeg kunne godt tænke mig, at medlemslandene bliver tvunget til at opstille mere end én kandidat. Efterfølgende burde kandidaterne så føre en form for valgkamp, blandt andet med taler i Europa-Parlamentet," lyder et forslag fra Anna Rosbach, der gerne ser en

Selvom flere partier vil opstille kandidater til formandsposten allerede i inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2014 er det ikke muligt med direkte valg ifølge den gældende traktat. Dog vil Kommissionen allerede inden valget fremlægge sine ideer til, hvordan fremtidens Europæiske Union - herunder valget af kom-missionsformanden - skal se ud. KOMMISSIONEN EU-Kommissionen er EU's "regering" og består af en politisk ledelse med en for-mand og 26 kommissærer med ansvar for hver deres politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter god-kendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær. Den nuværende Kommission, under ledelse af formanden José Manuel Barroso (Barroso II-Kommissionen), blev udnævnt den 10. februar 2010 og sidder frem til den 31. oktober 2014.

mere åben proces omkring valget af en efterfølger til Barroso, men samtidig er bekymret for, at de nationale regeringers indflydelse bliver mindre med hans forslag. Venstres Jens Rohde er tværti-mod meget bekymret for, at medlemslandenes interesser bremser Kommissionens opgave som "motor og vogter for trakta-ten". Han ønsker derfor, at for-manden fremover skal udpeges af Europa-Parlamentet og så god-kendes af medlemslandene. "I dag er det medlemslandene, der nominerer kandidaten, og Parlamentet, der godkender. Den rolle skal som minimum vendes. En EU-kommissionsformand bør altid stå til ansvar over for de europæiske institutioner og ikke over for medlemslandene," siger Jens Rohde.

>>I dag er det medlemslandene, der nominerer kandidaten, og Parlamentet, der godkender. Den rolle skal som minimum vendes. En

EU-kommissionsformand bør altid stå til ansvar over for de europæiske institutioner og ikke over for medlemslandene<<

- Jens Rohde (V), Europaparlamentariker

KANDIDAT BEHØVER IKKE VÆRE DANSK

FORMANDSVALG: Nationalitet er ikke så vigtigt som politisk ståsted, når en ny EU-Kommissionsformand skal vælges.

Det mener et flertal af de danske parlamentarikere, der dog tror, at en dansk kandidat vil kunne noget særligt.


Når José Manuel Barrosos afløser som formand for EU-Kommissionen skal findes, er det ikke vigtigt med en dansk kandi-dat. Det mener et flertal af de danske europaparlamentarikere. De mener i stedet, at det er vigti-gere, at den "nye Barroso" bliver en, der afspejler deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet. Det viser en rundspørge, Altinget | EU har lavet blandt de danske europaparlamentarikere. Her sva-rer 8 af de 13 parlamentarikere, at nationalitet ikke skal spille en rolle i valget af en ny kommissi-onsformand. "Hvis vi har oplagte danske kan-didater, så frem med dem - men jeg vil hellere have en fransk so-

udgangspunkt vil jeg pege på en socialdemokrat," siger Christel Schaldemose (S). Dansk Folkepartis Morten Mes-serschmidt ser dog gerne en dansk kandidat til posten, bare vedkommende er kompetent. "Som udgangspunkt er det godt for Danmark at se nogle af fæd-relandets børn i topposter, men det skal være en god kandidat, som er kvalificeret til det," siger han. Dansk kandidat skal støttes Da José Manuel Barroso blev valgt som kommissionsformand for anden gang i 2009, blev dan-ske Poul Nyrup Rasmussen (S) inden nævnt som Socialdemokra-

cialdemokrat end en dansk libe-ral," siger SF's Emilie Turunen. "Man kan sige, at kommissions-formanden i dag er Europas vog-ter, og derfor er det vigtigt at få frem i lyset, hvilken partifarve og ideologisk baggrund personen har," uddyber hun. Kandidaten afgør Men selvom det nu i udgangs-punktet er partifarven, der skal tælle, er der flere parlamentarike-re, som peger på, at en dansk kandidat også vil kunne bidrage med noget særligt. "En dansk kandidat vil kunne bi-drage med rigtig meget godt. Overordnet set afhænger det dog af, hvilken person det er, og hvad vedkommende står for. Så som

8

ternes modkandidat. Og kommer et dansk emne op inden det næ-ste valg i 2014, bør vedkommen-de blive støttet, mener Jens Roh-de. "Hvis Danmark har en kvalificeret kandidat, så skal vedkommende på banen. Og hvis den danske kandidat har kvalificerede mulig-

heder for at blive valgt, så skulle man da være et skarn, hvis ikke man forsøgte at fremme vedkom-mende," siger Jens Rohde. At det skulle ske, vurderer De Konservatives Bendt Bendtsen dog ikke som et særlig realistisk scenarium. "Jeg kan slet ikke forestille mig

>>Som udgangspunkt er det godt for Danmark at se nogle af fædrelandets børn i topposter, men det skal være en god kandidat, som er kvalificeret til det<<

- Morten Messerschmidt (DF), Europaparlamentariker

9

Kommissionens formand José Manuel Barroso er fra Portugal. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet mener ikke hans efterfølger behøver være dansk.

en dansk kandidat. I og med at Danmark har de fire forbehold, så er det en utopi at forestille sig en dansk kandidat til posten," siger Bendt Bendtsen. Den næste EU-kommissionsformand skal udpe-ges i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget i 2014.

FORMANDSKAB STRIPPET FOR

MAGT MAGTFORDELING: Det roterende formandskab er næsten helt fritaget for politisk indflydelse og mulighed for at sætte en dagsorden. Det konkluderer EU-eksperter på baggrund af Danmarks EU-formandskab.

> Af Agnete Finnemann Scheel

Kan det halvårlige formandskab gøre sig forhåbninger om at få indflydelse på EU's dagsorden - eller er EU-formandskabet, dømt til knokkelhårdt rugbrødsarbejde i EU's forvaltning? Meget tyder på det sidste. I tidsskriftet Økonomi & Politik fremlægger en række forskere flere eksempler på, hvordan EU-formandskabet med Lissabontrak-taten i høj grad har mistet politisk indflydelse. Formandskabet er nu blevet end-nu mere en forvaltningsopgave, end det var i forvejen. Det skriver Derek Beach, lektor på institut for statskundskab på Aarhus Univer-sitet. Tidligere kunne EU-formandskabet tage ting op i det

Almindelige Anliggender – et af EU’s vigtigste rådf – er konse-kvensen, at dette råd svækkes. Medlemslandene var nemlig tidli-gere ofte repræsenteret af uden-rigsministeren, men i dag sender landene i stigende grad deres juniorministre. Det gælder også formandskabslandet - herunder eksempelvis europaminister Nico-lai Wammen (S), der dog ikke kan betegnes som juniorminister, men en mindre vægtig minister end udenrigsminister Villy Søvn-dal (SF). Det betyder, at Rådet for Almindelige Anliggender får mindre beslutningskraft, konklu-derer forskeren. Faktisk optræder udenrigsmini-steren i Rådet for Almindelige Anliggender halvt så mange gan-

Europæiske Råd, men med Lissa-bontraktaten og indsættelsen af en fast formand, den belgiske Herman von Rompuy i 2009 og udenrigsrepræsentant Catherine Ashton fra Storbritannien, har man fjernet et væsentligt instru-ment fra formandskabets værk-tøjskasse. "Ved at skubbe ting op på det allerhøjeste niveau kunne for-mandskabet (førhen, red.) løse problemer, som ikke kunne løses i Ministerrådet," skriver Derek Beach. Udenrigsministeren deltager mindre Men det er der altså ringe mulig-heder for nu. For når udenrigsmi-nisteren ikke længere behøver at møde op til møderne i Rådet for

10

11

ge efter Lissabontraktatens indfø-relse som før. Til gengæld er an-tallet af politiske konflikter mere end fordoblet i Rådet, viser en opgørelse fra Derek Beach. Alt i alt mindsker det formandslandets mulighed for at gøre sine egne nationale interesser gældende. En næsten afklædt statsminister Det kan ifølge forskeren have konsekvenser for formandskabet. "Når formandskaber mister mulig-heden for at sætte egne nationa-le mærkesager på dagsordenen, er det sandsynligt, at landene ikke vil prioritere formandskabet så højt, som de har gjort før Lis-sabontraktaten," skriver Beach. Tilmed efterlader det statslederen som en slags ”rapporteur” i EU,

danske formandskabs prioriteter, oversætter de en europæisk dagsorden til dansk. Som rote-rende EU-formand er man ma-skinmester for et halvt år," skri-ver Rebecca Adler-Nisse. Hun henviser til, at et formand-skabsland kan rutte med godt fem procent egen dagsorden - resten er bundne opgaver og kri-ser, hvor formandskabet skal be-vise, at det er ’professionelt og europæisk’, lyder det. Så meget tyder på, at det danske formandskab ikke har været eller haft mulighed for at være frem-brusende med et stort katalog af egne interesser. MINISTERRÅDET Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte bare Rådet eller Ministerrådet. Det er et centralt lovgivende og beslutningsta-gende organ i EU. Rådet består af en repræsentant på ministerplan fra hver medlemsstat, som har bemyndigelse til at forpligte den regering, som den repræ-senterer samt udøve den nationale stem-meret i Rådet. Rådets sammensætning af regeringsrepræsentanter varierer, alt efter hvilket emne der er på dagsordenen. Hvis det pågældende land ikke har en minister inden for området sendes den nærmeste relevante eller en repræsentant fra Uden-rigsministeriet. Det afgørende er, at rege-ringen sender en, som hjemmefra er be-myndiget til at forpligte medlemlandets regering.

som EU-eksperten beskriver det. En EU-formand uden nogen sær-lige opgaver under landets for-mandskab. Men til gengæld med en flok fagministre, som kan hø-ste politiske roser hos de euro-pæiske kolleger. Under det danske formandskab var det da også klima-, energi- og bygningsminister Martin Lide-gaard (R), som landede energi-sparedirektivet, der af flere ses som den største sejr under for-mandskabet. Også den nye EU-minister, Nicolai Wammen, tog rampelyset fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, der dog blandt andet har høstet stor ros for at lukke den 30 år lange kamp om det fælles EU-patent. Formandskabet kopierer EU's dagsorden Også EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen, adjunkt på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, konkluderer, at Lissa-bontraktaten har været surdejen til et nu færdigbagt rugbrødsfor-mandskab. Det danske formand-skabs dagsorden var en afspej-ling af EU's dagsorden. "Når europaminister Nicolai Wam-men og klimaminister Martin Li-degaard taler om at fremme det

>>Når Europaminister Nicolai Wammen og klimaminister Martin Lidegaard taler om at fremme det danske formandskabs priorite-ter, oversætter de en europæisk dagsorden

til dansk. Som roterende EU-formand er man maskinmester for et halvt år<<

Rebecca Adler-Nissen, Adjunkt, Institut for Statskundskab

på Københavns Universitet.

KOMMISSÆR: NATIONALISME SKAL BESVARES MED MERE EU

FØDERATION: EU skal være en føderation af nationalstater med kun én præsident. Det skal være med til at engagere

europæerne og bekæmpe nationalisme, lyder det fra den fran-ske EU-kommissær Michel Barnier.


Hvis ikke noget gøres for at stop-pe udviklingen, så risikerer Euro-pa i år 2050 at være paralyseret af national populisme og staters egoisme. Det eneste svar på den stigende nationalisme i de euro-pæiske lande er mere og ikke mindre integration mellem EU's medlemsstater. Sådan lød det i en tale af den franske kommissær for det indre marked, Michel Barnier, som han gav på Humboldt-universitetet i Berlin i anledningen af Europada-gen 2012. "Vi har brug for nationer, der en-gagerer borgerne i det europæi-ske projekt. Vi har brug for natio-ner til at bekæmpe nationalisme," sagde Michel Barnier. Kun én præsident Løsningen, ifølge Michel Barnier, er at overkomme EU's berygtede demokratiske underskud. Det

pa for borgerne og i deres navn; men alt for ofte har vi gjort det uden dem," sagde Michel Barnier, og tilføjede, at det demokratisk valgte Europa-Parlament ikke er tilstrækkeligt for europæerne. Ikke ny idé Selve ideen om kun at have en præsident for EU er ikke ny. Det har været nævnt flere gange i EU's historie og kom for alvor op på højeste politiske niveau, da konventet om fremtidens Europa i 2002 tog indledningen til det, som blev udkastet til EU's forfat-ningstraktat. Forfatningstraktaten faldt dog ved folkeafstemningerne i Fran-krig og Holland, hvorefter ideen om én præsident er blevet erstat-tet af to formænd. Denne proces beskrives i øvrigt i den danske journalist Christoffer Guldbrand-sens seneste dokumentar "Præsidenten".

mener kommissæren skal ske ved på sigt at få en demokratisk valgt præsident, som erstatter de to "præsidenter", EU har i dag - for-manden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen. "En dag vil en fremtidig præsi-dent for den Europæiske Union, lige meget hvem hun eller han vil blive, skulle lede både Det Euro-pæiske Råd og Europa-Kommissionen," sagde Michel Barnier og gjorde opmærksom på, at Lissabontraktaten ikke af-skriver denne mulighed. Folkevalgt parlament ikke nok Den folkevalgte præsident vil iføl-ge Barnier gøre lederskabet i EU-systemet mere synligt og være med til at fremme hele EU-systemets legitimitet, som ikke til alle tider har det lige godt. "I 60 år har vi opbygget et Euro-

12

I talen præsenterede Michel Bar-nier et helt katalog af demokrati-forbedrende forslag, der ville flyt-te om på magten internt i EU-systemet, og hvor både Parla-ment, Kommission, nationale par-lamenter og også posten som chef for euro-gruppen er med i regnestykket. Han argumenterede desuden for en større integration på adskillige politik-områder, hvor særligt et fælles asylsystem, et fælles EU-

kan ikke blive en europæisk nati-on. Dette er ikke et spørgsmål om en føderalstat, som vil tage nationalstatens plads," sagde han. Næste gang, der er fastsat en dato for, at europæerne igen skal høres i forhold til EU, er, når der er Europa-Parlamentsvalg i juni 2014.

diplomati og et egentligt europæ-isk udenrigsministerium blev fremhævet. Ifølge Michel Barnier må Europa bestræbe sig på at blive en "føderation af nationalstater" - en formulering, der tilskrives Jac-ques Delors, og som minder om den kamp om magt, der ofte kan iagttages mellem EU og dets medlemsstater. En balance, som han også kom ind på i talen. "Vi er ikke et europæisk folk. Vi

>> I 60 år har vi opbygget et Europa for borgerne og i deres navn; men alt for ofte har vi gjort det uden dem<<

- Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked

13

Kommissær for det indre marked Michel Barnier ønsker et mere centraliseret EU. Her er det Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg.

MEDLEMSSTATER OG KOMMISSIONEN

I KRIG OM BUDGET BUDGETKRIG: Kommissionen sidder på en bunke rødgløden-de ubetalte regninger, og det udløser budgetkrig mellem Euro-pa-Parlamentet og EU's medlemsstater. Kompromis risikerer at

forlænge konflikten et helt år.


"Det er et absurd teater, simpelthen." Så kontant er udmeldingen fra Anne E. Jen-sen, der er medlem af budgetudvalget i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen har nemlig ikke penge til at betale de regninger, de har liggende, fordi medlemslandene holder igen med at betale det, de har forpligtiget sig til på EU's budget. "Hvis pengene ikke falder, så sætter man faktisk Kommissionen i en håbløs situati-on, hvor de ikke kan leve op til deres forpligtelser," siger Anne E. Jensen. Kommissionens forpligtelser er blandt andet at sætte gang i forskningsprojekter, det populære Erasmus uddannelsespro-gram og infrastrukturprojekter i medlems-landene. Alt sammen områder der i slut-ningen af 2012 løb tør for midler. Alle må spare Det er da også ganske udsædvanligt, at medlemslandene skal betale mere end det, der er budgetteret med i første om-gang. Faktisk plejer Danmark at få penge retur fra EU. Det har tidligere år været

nægtede godkende 2013-budgettet, før medlemsstaterne i Rådet hev check-hæftet frem. I sidste minut fandt Rådet og Parlamentet et kompromis på 6 mia. euro, og derfor mangler Kommissionen stadig 3 mia. euro. Men kompromiset er trods alt bedre end ingenting. Sådan er stemningen i Parla-mentet, forklarer Anne E. Jensen. "Alternativet ville være meget værre. Hvis vi ikke siger ja nu, står vi med endnu større problemer næste år. Og det er den dominerende holdning i Parlamentet," siger Anne E. Jensen. Danmark betaler godt to procent af EU's regninger, og derfor betaler Danmark ekstra 430 mio. kr. til budgettet 2012. ”Nødbudget” skaber splid Det kommer ikke som en overraskelse, at der er uenighed om budgettet, eller at der er uenighed om, hvorvidt Kommissionen bruger for mange eller for få penge. Men Kommissionen bruger ikke mere, end den tekniske set har lov til. Så hvor kommer uenigheden fra?

helt op til en milliard kroner, den danske økonomi fik igen, fordi midlerne ikke er blevet brugt i EU. ”Det er en ny situation i Europa, og krisen har ramt ekstremt hårdt. Og det betyder på den ene side, at de midler, man kan søge i EU, bliver udnyttet til fulde, for dem har man i høj grad brug for. Og så betyder det på den anden side, at der ikke er lige så rigeligt af dem,” siger Sofie Carsten Nielsen, der er EU-ordfører for De Radikale. Og det er netop grunden til, at den dan-ske finansminister sammen med blandt andre den tyske, svenske og franske sag-de nej til at sende ekstra midler til Bru-xelles. ”Når vi styrer stramt for at overholde budgetterne herhjemme, så kan det ikke nytte, at Kommissionen beder om ekstra 9 mia. euro i 2012,” udtaler finansminister Bjarne Corydon (S). Kompromis sikrer 2013-budgettet Europa-Parlamentet, som sammen med Rådet skal blive enige om EU's budget,

14

Svaret er teknisk og ligger i budgettet. Kommissionen trækker på det fastlagte budget, men er der ikke penge nok, kan Kommissionen bede om ekstra fra et ”nødbudget,” som medlemslandene end-nu ikke har betalt til. Og det er netop ”nødbudgettet,” der er årsagen til konflik-ten, for i krisetider vil medlemslandene gerne beholde pengene på de nationale budgetter, og ønsker derfor ikke at beta-le. Opgør med ”græsk bogføring” Anne E. Jensen sammenligner det med, at hvis regeringen ønskede at spare på fol-kepensionen, så ændrede den blot posten på finansloven, men ikke rammerne for, hvem der modtager pensionen.

ned. Det er jo sådan set det, jeg kalder græsk bogføring. Man bruger bare viske-læderet og skriver nogle nye tal, men det ændrer jo ikke noget på virkeligheden," siger Anne E. Jensen. Det synspunkt bliver bakket op af Emilie Turunen, MEP (SF). Hun efterlyser nu ny disciplin omkring budgettet. ”Vi bliver nødt til, også på europæisk niveau, at have et forsigtighedsprincip, hvor vi ikke bruger flere penge, end vi har,” siger Emilie Turunen. EU's budget bliver vedtaget år for år men inden for de rammer, medlemslandene har vedtaget for en syv-årige periode.

"Når man så kommer til oktober, og der ikke er flere penge tilbage, vil man altså i det danske system komme med en til-lægsbevilling, for man kan ikke bare stop-pe udbetalingen af pensioner, som pensi-onisterne har ret til i henhold til loven. Men på EU-plan synes finansministrene, det er i orden at stoppe for betalingen af regninger til lovbundne udgifter," siger Anne E. Jensen. Den mangeårig EU-parlamentariker har aldrig før oplevet, at der er problemer med den lovpligtige betaling til EU. "Man er jo nødt til at lave nogle reformer af det underliggende system, hvis man vil spare. Man kan ikke bare skære pengene

>> Når jeg råber vagt i gevær, er det for at sige, at det kan ikke nytte noget at bede no-

gen om at spille førsteviolin, hvis de ikke har en violin og en bue. Vi må sørge for, at spillereglerne bliver overholdt. Ellers kan

Kommissionen ikke arbejde.<<

- Anne E. Jensen, Europaparlamentariker

15

SPAREKURS TRUER DEMOKRATIET I

EUROPA INTERVIEW: Den stramme sparekurs i EU kan få katastrofale

konsekvenser for hele Europa. Vi skal hurtigt have sat vækst på dagsordenen, lyder det fra Hans Martens, direktør for

European Policy Center.


"For pludselige besparelser vil slå patienten ihjel,” lyder det fra Hans Martens, direktør for Euro-pean Policy Center." Budskabet er klart. Den benlås, som sparepolitikken lægger med-lemslandene i, medvirker til den stærkt stigende arbejdsløshed i Europa. Og så kan det blive ma-nuskriptet til en tragedie, som Hans Martens ikke ønsker udspil-let i Europa igen. "På grund af arbejdsløsheden risikerer vi at få en skadelig poli-tisk udvikling," siger Hans Mar-tens, da Altinget.dk møder ham på Københavns Universitet. "I Grækenland er der nu opstået et nyt nynazistisk parti. Og jeg kan levende forestille mig, hvad

frygter han, at det kan føre til Unionens sammenbrud. Og det kan måske lyde godt nok i EU-modstandernes ører, men det bør det ikke ifølge direktøren for tæn-ketanken. "For alternativet til EU er ikke bare nationalstater. Det er natio-nalistiske stater. For hvis EU fal-der fra hinanden, så er det på grund af nationalistiske bevægel-ser," siger Hans Martens. "Og jeg er sikker på, at det her projekt ikke falder fredeligt fra hinanden," tilføjer han. Står slemt til i Spanien Arbejdsløsheden i Spanien steg i oktober til over 25,02 procent. Og det er det højeste niveau i Spanien siden 1976, da landet

det er, der sker, når sådan nogle strukturer opstår. For hvis ekstre-me politiske bevægelser vil ud og fiske medlemmer, så går de ud og fisker, når folk har det ad hel-vede til,” siger Hans Martens med reference til situationen i 1930’er-nes Tyskland, der førte Adolf Hit-ler til magten. "Og jeg vil ikke have et Europa som det i 1930’erne – og det er sådan set derfor, jeg har brugt mit liv på projektet. Udviklingen i 1930’erne er simpelthen noget af det mest tragiske, der er sket i Europa," siger Hans Martens. EU's sammenbrud vil koste dyrt Men hvis ikke arbejdsløshedskur-ven bliver vendt sammen med den økonomiske udvikling, så

16

netop havde indført demokrati efter næsten 40 års diktatur un-der general Franco. "Og det er ikke bare synd for Peppe, der er arbejdsløs. Det er synd for Peppes familie, og det er synd for Spanien, det er synd for os alle sammen i Europa, hvis han dermed bliver Franco-tilhænger," advarer Hans Mar-tens, der selv bor i Spanien. Europas ledere må tænke sig om Det er derfor, der ifølge tænke-tanks-direktøren er et skrigende behov for, at EU’s ledere sætter vækst på dagsordenen og finder frem til, hvor pengene kan bru-ges bedst – og ikke bare, hvor de kan spares bedst.

at lade markederne arbejde gen-nem euro-projektobligationerne," siger Hans Martens. Han giver et eksempel med Con-necting Europa Facility. Det går ud på at bygge infrastruktur in-den for energi, transport og inden for det digitale område. "Idéen er, at man identificerer et projekt, lad os sige det digitale netværk i Portugal. Derefter ga-ranterer man for projektet med den europæiske investeringsbank og de 27 medlemslande, og så udbyder man det på markedet til langtidsfinanciering. Dét vil skabe job," siger Hans Martens, der peger på, at de projekter, der ses i øjeblikket er forholdsvist be-grænsede, fordi garantien stilles fra EU-budgettet.

"Der er en anden vej end spare-vejen. Og den vej er ekspansi-onsvejen. Det er derfor, jeg siger, at vi må lægge hovederne i blød og se på, hvad vi kan gøre sam-men - hvad der kan lykkes," siger Hans Martens. Men noget tyder på, at det i bed-ste fald er en hullet og snoet bro-stensbelagt vej til vækst i EU - men der er muligheder, siger Hans Martens. Han ser gerne, at medlemslande-ne kunne handle mere frit med de vækstlande, der er rundt om-kring i verden. Eller at de ubrugte strukturfondsmidler kom ud at arbejde på markedet i stedet for at ligge gemt i en pengekiste. "Og en af de ting, vi kan gøre, er

17

Hans Martens der er formand for European Policy Center er bekymret for, at besparelserne i Europa kan ødelægge samarbejdet i Europa

18

"Så hvis EU’s budget skal garan-tere for disse projekter, så bliver det ved med at være forholdsvist små – fordi EU’s budget er lille," siger Hans Martens. Brug for en europæisk Obama Hans Martens har flere gange efterlyst en europæisk udgave af den amerikanske præsident Ba-rack Obama. En, der kan sige ”yes we can” til europæerne. Og nok så væsentligt en, der kan samle medlemslandene om poli-tisker initiativer, der kan skabe et lys for enden af tunnelen. Men det er nok ikke nemt at finde, medgiver han. "Jeg ser det ikke nu – for det er i

Hvorfor? spørger han selv. "For når lederne bliver sendt til topmøder, bliver det på et mere og mere bundet mandat. For de kan mærke på deres befolkning, at de ikke vil gå med til mere,” siger Hans Martens. OM HANS MARTENS European Policy Center er en uafhængig tænketank grundlagt i 1996 og baseret i Bruxelles. Hans Martens har været direktør for tæn-ketanken siden 2002. Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har en fortid inden for den danske fagbe-vægelse og den daværende Handelseban-ken.

hvert fald ikke den franske præsi-dent Francois Hollande, og det er heller ikke den tyske kansler An-gela Merkel eller Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair, som jeg håbede på for nog-le år siden. Vi mangler simpelt-hen en ledende person, som kan samle det hele," siger Hans Mar-tens. "Engang elskede folk EU. Det var der, kilden til alle de nye job var. Men på grund af økonomien har man nu fået en holdningsændring og en flugt væk fra projektet. Så får du flere stridigheder blandt medlemslandene, og du får en handlingslammelse i Bruxelles," siger Hans Martens.

>> Alternativet til EU er ikke bare nationalstater. Det er nationalistiske stater. For hvis EU falder

fra hinanden, så er det på grund af nationalistiske bevægelser.<<

- Hans Martens, Formand for tænketanken European Policy Center

19

20

EUROPAUDVALGET ER EUROPÆISK

FORBILLEDE INTERVIEW: Kommissionen anbefaler den danske parlamentari-

ske model med et Europaudvalg, der giver ministrene mandat i EU. Det styrker demokratiet og forbedrer processen for EU-

lovgivningen, lyder det fra kommissær for institutionelle relationer Maroš Šefčovič.

> Af Kristoffer Hecquet

Danmark har en særlig tradition for parlamentarisk indflydelse i EU-sager. Den tradition har Kom-missionen stor interesse for. Det danske Europaudvalg er nemlig unikt, da Folketinget får ansvar for at give ministrene deres man-dat, forud for at de skal tage be-slutninger i Ministerrådet i Bru-xelles. Det mener EU's kommis-sær for inter-institutionelle relati-oner, Maroš Šefčovič, som Altin-get | EU møder i cafeen på Hotel Admiral i København. "Det er absolut en model, jeg vil forsøge at fremme," siger Maroš Šefčovič, der er næstformand i Kommissionen, og fortsætter: "I andre lande er europæisk poli-tik næsten altid et regeringsanlig-gende. Det vil sige, at det sæd-vanligvis er den relevante mini-ster, der efter et ministerrådsmø-de briefer Europaudvalget der-hjemme eller det nationale parla-ment og ikke forud for mødet. De

ved det danske Europaudvalg er, at ud over at give ministeren et parlamentarisk mandat inden mø-det, bliver Folketinget - repræ-senteret af Europaudvalget - sat godt ind i de gældende EU-sager. Dette betyder, at det bliver me-get lettere at behandle og imple-mentere regler og direktiver fra EU i dansk lovgivning, når de kommer tilbage til Folketinget efter godkendelse i Rådet. Man skal ikke starte forfra med at sætte sig ind i stoffet. "De nationale parlamenters rela-tioner med EU-institutionerne er utroligt vigtige, da europæiske og nationale politiske emner lapper over - og det er derfor meget vigtigt, at nationale parlamenter er ordentligt orienteret om, hvad der foregår i EU. De danske med-lemmer af Europaudvalget er me-get velorienterede," siger han. Mere demokratisk model Kommissæren ser mange mulig-

nationale parlamentarikere er derfor ofte meget lidt inde i EU-stoffet." Efterligner Danmark Men dette er nu langsomt ved at ændre sig. Kommissæren har observeret, at andre lande er be-gyndt at benytte det danske Eu-ropaudvalg som forbillede. "Jeg kan se, at andre EU-lande er begyndt at efterligne den danske model, og flere og flere premier-ministre søger at få mandat fra Parlamentet inden vigtige møder i Rådet. Særligt udbredt er det blevet, når der skal tages beslut-ninger om finansielle forpligtelser. For eksempel i kølvandet på dom-men fra forfatningsdomstolen i Tyskland har Angela Merkel for-søgt at få opbakning fra Bundes-dagen, når der skal diskuteres økonomi i Bruxelles," fortæller han. Šefčovič mener, at det særlige

21

heder i den måde, Europaudval-get er bygget op på. "Jeg ser det som en mere demo-kratisk model. Og jeg ser det og-så som en model for fremtiden. For eksempel kunne det være et grundlag for et samarbejde mel-lem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet om at kon-trollere og undersøge mellem-statslige aftaler," siger han. "Mellemstatslige aftaler som f.eks finanspagten behøver demokra-tisk kontrol. Og jeg er sikker på, at flere og flere emner vil blive undersøgt af de nationale parla-menter," fortæller Šefčovič og understreger, at Kommissionen gerne ser, at de nationale parla-menter involverer sig mere i de fælles europæiske emner. "Skillelinjen imellem, hvad der er national politik, og hvad der er EU-politik, bliver mere og mere flydende, og i løbet af de sidste

igennem deres fælles organ, CO-SAC, der mødes to gange om året, at stille forslag til Kommissi-onen. Under det danske formand-skab lykkedes det COSAC at ind-føre en ordning, der svarer til den danske §20. Nationale parlamen-ter kan således til hver en tid stil-le spørgsmål til Kommissionen, der er forpligtet til at svare. EUROPAUDVALGET Folketingets Europaudvalg er et udvalg i Folketinget, der specielt beskæftiger sig med EU-sager. Udvalgets hovedopgave er at udøve parlamentarisk kontrol og på-virkning af regeringens EU-politik. Med jævne mellemrum tager danske mini-stre til Bruxelles for at træffe beslutninger i EU's Ministerråd. Før en minister tager af sted for at træffe beslutninger af større rækkevidde, har ministeren været i Folke-tingets Europaudvalg for at få et såkaldt forhandlingsmandat. Det betyder, at et flertal af medlemmerne ikke må være imod ministerens holdning til et givent forslag, der er på dagsordenen i Rådet.

to år har vi oplevet, hvor indbyr-des afhængige vi er, og vi vil bli-ve det endnu mere, end vi nu kan forestille os." Nationale parlamenter involverer sig Europaudvalget og de nationale parlamenter har desuden fået endnu større indflydelse efter indførelsen af Lissabontraktaten. For at forhindre for mange æn-dringer undervejs i EU-lovgiv-ningen får de nationale parla-menter mulighed for at komme med ændringsforslag til Kommis-sionens udspil på et tidligt tids-punkt, og ifølge Šefčovič er det et system, der bliver benyttet. "Parlamenterne involverer sig mere og mere, og mængden af reaktioner fra parlamenterne er steget med 60 pct. om året de sidste par år," fortæller han. De nationale parlamenter spiller desuden en aktiv politisk rolle ved

Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič vil udbrede den danske udvalgsmodel til resten af Europa.

EU-MANDAT GIVES I KORRIDORERNE

ÅBENHED: Det er i høj grad gennem uformelle møder og aftaler forud for Europaudvalgsmøder, regeringen får sit

mandat til Rådsmøderne. SF tvivler på mere åbenhed.

Når den danske regering skal have mandat til EU-rådsmøderne, har det oftest karakter af en ren formalitet. Mandatet er nemlig som regel allerede forhandlet på plads mellem kredsen af pro-EU-partier, inden det skal tildeles og debatteres på mødet i Europaud-valget. "Det, der foregår forud for mø-derne i Europaudvalget, er yderst centralt i forhold til at definere og forhandle indholdet af de danske positioner og mandater. Disse drøftelser foregår naturligvis i skyggen af Europaudvalget, men vores indtryk er, at forhandlinger-ne i Europaudvalget primært er en formel registrering af de politi-ske flertal bag mandatafgivnin-gen, som uformelt har været for-handlet mellem en snæver for-ligslignende kreds af politiske partier," siger adjunkt Rasmus Brun Pedersen fra Institut for

ger træffes i denne kreds af par-tier, og at de partier som deltager i disse drøftelser, har en øget mulighed for at influere på den danske EU-politik, end hvis de ikke var en del af denne kreds," siger Rasmus Brun Pedersen. Mandater gives i korridorerne Og på samme måde, som havde et parti indgået et forlig for hele europapolitikken, bliver partierne i EU-kredsen holdt orienteret og taget med på råd af de respektive ministre. Fødevareministeren inviterer f.eks. ofte hele EU-kredsen til møde i ministeriet forud for Euro-paudvalgsmødet, hvor et mandat så forhandles. Det er ofte mindre formelt fra Udenrigsministeriet, hvor det gerne sker per telefon og hvor EU-kredsen kan få mini-sterens talepapir inden mødet i udvalget.

Statskundskab ved Aarhus Uni-versitet. EU-kreds med indflydelse Sammen med kollegaen Flem-ming Juul Christiansen står de bag en undersøgelse af de dan-ske partiers stemmeafgivning og koalitionsdannelse omkring EU-politikken fra 1998 til 2010. Og deres undersøgelse viser, at det kan betyde meget for et partis indflydelse, hvis det får tilkæmpet sig en plads i EU-kredsen. "Når et oppositionsparti bliver en del af EU-kredsen, betyder det, at partiet bliver betragtet som en samarbejdspartner, når den dan-ske regerings mandater til Mini-sterrådet skal forhandles. Partiet inddrages dermed, når de danske positioner under f.eks. traktatre-formforhandlinger fastlægges. Men det betyder også, at de væ-sentligste EU-politiske beslutnin-


22

23

Det er ikke særligt for omgangen på Christiansborg, at forligsparti-er bliver en slags samarbejdspart-nere for ministeren på forligsom-rådet. Det særlige er mere, at det ikke blot synes at holde ved et enkelt forlig, men i stedet at EU-kredsen har forligspartner-status på hele EU-området. Hos EU-kredsens seneste med-

at få forhandlet i det åbne. Men det er bare en anden tradition. Og så må man også bare erken-de, at i den virkelige verden er det vanskeligt at undgå de lukke-de fora, når vanskelige emner skal debatteres," siger SF's Pia Olsen Dyhr.

lem, SF, deler man indtrykket af, at hele EU-politikken næsten er som et stort forlig. "Det har form af forligspartier. Og det ville da være mere optimalt, hvis mere var i det åbne rum. Endnu mere kunne ligge i fagud-valgene, og der er mange emner, man godt kunne bestræbe sig på

>> Vores indtryk er, at forhandlingerne i Europaudvalget primært er en formel registrering af de politiske flertal

bag mandatafgivningen, som uformelt har været forhandlet mellem en snæver forligslignende kreds

af politiske partier<<

- Rasmus Brun Pedersen, Adjunkt, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Europaudvalgsmedlemmerne beslutter resultaterne af møderne i korridorerne allerede inden de træder ind i udvalgslokalet.

24

KOMMISSIONEN LOVER ÆGTE EUROPÆISKE

PARTIER PARTIER: Kommissionen foreslår en statut, der styrker de europæi-ske partier, så de kan få et juridisk grundlag, der minder om natio-

nale partier. Statutten gavner partier, men ikke offentligheden, lyder det fra medlemmer af Europa-Parlamentet og EU-ekspert.

I 2011 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at give de europæiske paraplyparti-er mulighed for at etablere sig som rigtige partier. Nu meddeler Kommissionen, at initiativet kan være klart inden det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2014. "Vi har fremlagt udkast til en sta-tut for de europæiske partier. Disse paraplypartier findes allere-de, men de har intet juridisk grundlag. Mange af dem er i dag blot registreret som NGO'er i Bel-gien. Der er et stort ønske i Euro-pa-Parlamentet om at få et or-dentligt juridisk grundlag for par-tierne," udtaler Maros Šefčovič, der er næstformand i Kommissio-nen. Tættere på europæerne Det er det græske konservative Europa-parlamentsmedlem Mari-etta Giannakou, der oprindeligt har fremlagt forslaget om en sta-

europæiske partier, som denne reform er en del af, vil kunne komme til at gøre en forskel på længere sigt. Ikke mindst hvis det betyder rigtig konkurrence om f.eks. nomineringen af kom-missionspræsidenten. Men jeg tvivler på, at den danske borger vil mærke nogen forskel - i hvert fald ikke på kort sigt," fortæller hun. Borgerinddragelse er romantiseret MEP og initiativtager Marietta Giannakous partifælle fra det konservative Europæiske Folke-parti (EPP) Bendt Bendtsen støt-ter Hobolt i sin vurdering, da det er nødvendigt at styrke samarbej-det imellem de europæiske og de nationale partier. "Personligt har det været meget lærerigt at være medlem af Det Europæiske Folkeparti. Især da jeg var minister, var det interes-

tut i Europa-Parlamentet. Hun er glad for, at Kommissionen er gået videre med initiativet og håber på, at det vil kunne engagere de europæiske borgere mere i euro-pæisk politik. "Det vigtigste er, at en statut vil bringe de europæiske partier tættere på EU's borgere. Nu vil almindelige europæere kunne melde sig direkte ind i et euro-pæisk parti, hvilket ikke har væ-ret muligt hidtil. Og ved at opnå status som en juridisk person vil partierne fremstå mere appelle-rende for borgerne," siger Mariet-ta Giannakou til Altinget | EU. Til gavn for partierne Sara B. Hobolt er professor i Eu-ropæiske studier på London School of Economics. Hun er enig i, at statutten vil være en fordel for Europas partier. "Udviklingen i retning af stærkere


25

sant at dele politiske erfa-ringer med ligesindede i andre lande, og det mener jeg også, ethvert folketingsmedlem kan drage stor nytte af," fortæller Bendt Bendtsen. Han mener dog ikke, at en statut vil betyde, at EU kommer tættere på borgerne. Heller ikke i forbin-delse med EP-valget i 2014. "Den vægt, der lægges på de paneuropæiske partiers evne til at skabe en fælleseuropæisk of-fentlighed, synes jeg, er en smule romantiseret," siger han. Pengemaskine Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebe-vægelsen imod EU og sidder i Udvalget for Konstitutionelle An-liggender sammen med Marietta Giannakou. Han er ligeledes skeptisk, om EU kan nå offentlig-heden med initiativer fra oven.

De Eu

ropæiske Socialdem

okrater

Party of European Socialists (PES)

Mandater: 189 (sam

nnen med to

nationale partier)

Gruppeform

and: H

annes Swoboda

Det Eu

ropæiske V

enstreparti

Group O

f the United European Left

og Nordic G

reen Left (GU

E/NG

L)

Mandater: 34

Gruppeform

and: Lothar Bisky

Europ

a for Frihed og Dem

okrati

Europe for Freedom &

Dem

ocracy (EFD)

Mandater: 34

Gruppeform

ænd: N

igel Farage &

Francesco Speroni

De Eu

ropæiske K

onservative

European Peoples Party (EPP)

Mandater: 271

Gruppeform

and: Joseph D

aul

De G

rønne

The Greens - Europeans Free Alliance

(Greens—

EFA)

Mandater: 59

Gruppeform

ænd: D

anieel Cohn-Bendit

& Rebecca H

arms

Den Eu

ropæiske Liberale A

lliance

Alliance of Liberals & D

emocrats for

Europe (ALDE)

Mandater: 85

Gruppeform

and: G

uy Verhofstadt

Konservative og R

eformister

European Conservatives and

Reformists (ECR)

Mandater: 52

Gruppeform

and: Jan Zahradil

Hvis der skal opstå europæiske partier, skal ønsket komme fra borgerne selv. Men der er andre problemer ved idéen om en sta-tut. "Grupperne i Europa-Parlamentet er jo ikke det samme som partier-ne. Jeg sidder i gruppen GUE/NGL, men jeg er ikke med i Euro-pæisk Venstreparti, der er mest repræsenteret i gruppen," forkla-rer Søren Søndergaard. Således er det ikke alle, der vil få gavn af de midler, som partierne vil modtage, argumenterer han. Og der er mange penge involve-ret, vurderer han. "Så længe vi har et parlament, er det det parlamentariske arbejde, der er vigtigt. Hvis partier vil ar-bejde på tværs af grænser, er det fint, men de må selv betale for det. Og jeg kan love dig for, at der er mange penge involve-

ret. Det er det, som det hele handler om," siger Søren Sønder-gaard. NYT MED STATUTEN Statutten giver partier juridisk personlig-hed og vil juridisk blive anderkendt som partier frem for fx NGO'er. Europæiske borgere skal kunne blive medlem af partierne. Den partipolitiske linje skal lettere kunne koordineres imellem medlemsstaternes partier og grupperne i EP. Statutten skal styrke partiernes finansielle muligheder bl. a ved at hæve EU finansie-ring fra 85% til 90% og øge muligheden for donationer fra 12.000€ til 25.000€. Partierne må medfinansiere nationale kampagner som for eksempel folkeaf-stemninger. Bøder skal indføres for at undgå svindel, og gennemsigtigheden for donationer skal øges.

26

DANMARK KAN MISTE

PARLAMENTARIKER VALGREFORM: Nye medlemmer af EU og fremskrivning af

befolkningstal betyder, at Danmark kun skal have 12 medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget i 2014, lyder forslag. Men smerte-

grænsen er allerede nået, mener danske parlamentarikere.

Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 kan Danmark måske se frem til kun at have 12 medlem-mer af Parlamentet mod de 13 i dag. Det ligger nemlig i et forslag for fremtidens medlemsantal fra den liberale britiske parlamentari-ker Andrew Duff. Årsagen er, at Lissabontraktaten kræver, at antallet af parlamenta-rikere ikke skal overstige 751 - selvom Kroatien bliver nyt EU-medlem næste sommer. Andrew Duffs forslag forsøger dertil at tage hensyn til fremskrivningen i befolkningstal, så antallet af par-lamentarikere svarer bedre til antallet af borgere i EU's med-lemslande. Smertegrænse er nået Men forslaget får en meget kølig modtagelse hos de danske euro-paparlamentarikere. "Jeg har meget sympati for ideen

synes jeg, vi har nået," siger Mor-ten Løkkegaard. Messerschmidt: Demokratisk problem I praksis vil forslaget betyde, at det bliver vanskeligere at opnå valg til Europa-Parlamentet, da spærregrænsen vil stige. I dag skal en politiker have omkring 7,5 procent af stemmerne ved parla-mentsvalget for at blive valgt, men med forslaget skal man have over 8,3 procent for at blive valgt. "Jeg synes, at det er rigtig ærger-ligt, at Danmark igen indstilles til at miste medlemmer af Parla-mentet. Det kan godt være, at det forholdsmæssigt er højt, at Danmark har 13 medlemmer. Men det handler grundlæggende om, hvor høj spærregrænsen skal være. Og en spærregrænse på over otte procent er ikke noget demokrati værdigt," siger Morten

om, at man forsøger - én gang for alle - at finde en nøgle eller beregningsmodel for, hvordan antallet skal være fremover, når der også kommer nye medlem-mer. Men det er ikke politisk spi-seligt, at de små lande kommer til at lide under det," siger Ven-stres parlamentariker Morten Løk-kergaard, som sidder i den libera-le gruppe ALDE sammen med Andrew Duff. Han anerkender, at der er et pro-blem, når EU optager nye med-lemmer - for det er på ingen må-de gavnligt at lade Europa-Parlamentet vokse til mere end de 751 medlemmer, som Lissa-bontraktaten kræver. "Men det er politisk grotesk, hvis Danmark skal længere ned. I for-vejen er vi danskere ikke for mange, og vores andel er blevet mindre og mindre med årene. Der er en smertegrænse, og den,


Messerschmidt, som minder om, at EU har kritiseret Tyrkiet og Rusland for tilsvarende høje spærregrænser. Han mener ikke, at forslaget på nogen måde skal accepteres. "Ændringer kræver enstemmig-hed i Ministerrådet, og der mener jeg virkelig ikke, at Danmark skal give sig så meget som en centi-meter. I stedet skal vi stå fast på, at antallet i dag er et absolut mi-nimum," siger Morten Mes-serschmidt. Andre alternativer Folkebevægelsen mod EU's Søren Søndergaard er da også helt sik-ker på, regeringen vil afvise for-slaget. "Det her er fuldstændig uaccep-tabelt, og jeg går også ud fra, at europaministeren og regeringen vil komme med en klar melding om, at det her ikke kommer til at ske," siger Søren Søndergaard. Men nogen skal vel miste et man-dat, når nye lande kommer ind i EU, og vi ikke ønsker endnu flere medlemmer af Parlamentet? "Jo, men det, som ligger bag, er jo en diskussion om, hvorvidt EU skal være en stat eller et samar-

tænke matematik. Det er en poli-tisk afgørelse, hvor meget magt hvert land skal have," siger Mor-ten Løkkegaard. 1. juli 2013 indtræder Kroatien i EU, og det vil få antallet af euro-paparlamentarikere op på 766 for resten af denne valgperiode. Ef-ter valget i juni 2014 skal kroater-ne dog inkluderes i de 751 med-lemmer af Europa-Parlamentet, som Lissabontraktaten kræver. Når Europa-Parlamentet har ved-taget valgreformen, skal Minister-rådet endeligt vurdere om det skal implementeres. VALGREFORMEN Efter valget i juni 2014 skal Kroatien in-kluderes i de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, som Lissabontraktaten kræ-ver. Forslaget fra Andrew Duff om en mere permanent nøgle for, hvordan nye EU-medlemsstater optages i Europa-Parlamentet, hvor fremskrivningen af befolkningstallet i EU's medlemslande også medtages, vil blandt andet betyde, at en række lande vil miste mandater. Frankrig, Storbritannien og Spanien fore-slås dog at få flere parlamentarikere. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 mi-stede Danmark et mandat og gik fra 14 til 13 mandater.

bejde mellem en række lande. Ønsker man, at det skal være en stat, så bliver man jo nødt til at have én person, én stemme. Men ud fra vores synspunkt går det i den helt forkerte retning. Vi øn-sker et ligeberettiget europæisk samarbejde mellem lande. Vi øn-sker ikke at lave en europæisk statsdannelse, hvor hver gang Tyskland har 80 mio. stemmer, så har Danmark fem," siger Søren Søndergaard. Han forestiller sig i stedet, at fremskrivningen imødegås ved at lave en "bund" og en "top" af antal parlamentarikere, som lig-ger tættere på hinanden. På den måde skal mindretal og mindre landes indflydelse sikres, mener han. Politisk kamp, ikke matematik I dag er der taget politiske hen-syn til de mindre lande i sam-mensætningen af Europa-Parlamentet. Og det er ikke et resultat af matematik, mener Morten Løkkegaard. "Det er resultatet af hårde politi-ske forhandlinger gennem årene. Og sådan må det være. Hvis vi ser på magt og indflydelse i et hus som Europa-Parlamentet, så kan man efter min opfattelse ikke

>> Det er politisk grotesk, hvis Danmark skal længere ned. I forvejen er vi danskere ikke for mange, og vores andel er blevet mindre og mindre med årene. Der er en

smertegrænse, og den, synes jeg, vi har nået<<

Morten Løkkegaard (V), Medlem af Europa-Parlamentet

27

VALGREFORM SKAL STYRKE

DEMOKRATI I EU INTERVIEW: Europa-Parlamentet ventes snart at godkende ideen om

en paneuropæisk valgkreds. Manden bag forslaget, briten Andrew Duff, håber, det vil skabe mere debat om, hvordan det demokratiske

element i EU styrkes.

Det er en nærmest erklæret sandhed, at EU har et demokra-tisk underskud. Det har fået den karismatiske britiske Andrew Duff fra den liberale gruppe ALDE til at fremlægge et forslag til en reform af valgsystemet til Europa-Parlamentet. Der skal introduce-res en fælles, trans-national kan-didatliste, hvor hele EU udgør en samlet valgkreds. Fra den fælles paneuropæiske valgkreds skal alle EU-borgerne så vælge 25 parlamentarikere fra paneuropæiske partier. For den erklærede føderalist An-drew Duff er baggrunden for for-slaget et forsøg på at skabe reelle europæiske partier og dermed et fælles europæisk rum for politisk debat, som skal forøge interessen og valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet. Duffs reformforslag er blevet ved-

mandater ud fra en transnational liste. Og kandidaterne til denne liste vil blive opstillet og udvalgt af de europæiske grupper i Euro-pa-Parlamentet som De Europæi-ske Konservative og De Europæi-ske Socialdemokrater.” ”Jeg forsøger ikke at lægge skjul på, at dette er en føderalistisk idé. Formålet vil være at transfor-mere de europæiske politiske partier til "rigtige" politiske parti-er, som man ser dem i de enkelte medlemsstater. Lige nu fungerer de blot som glorificerede konfe-rence-organisatorer. Men meget andet gør de ikke. De fører ikke valgkampagner under valgkam-pen til Europa-Parlamentet, og de vælger ikke selv deres kandidater - denne kompetence ligger fuld-stændigt i hænderne på de natio-nale partier.” Når ud til flere vælgere ”Efter min mening har de natio-

taget af Udvalget for Konstitutio-nelle Anliggender (AFCO) i Parla-mentet og venter på bekræftelse af hele Europa-Parlamentet. Duff tvivler ikke på, at forslaget vil gå igennem Parlamentet, da det har støtte fra alle de store politiske grupper. Om det vil blive god-kendt af Rådet er dog en anden sag. Styrker de europæiske partier Altinget | EU har talt med Andrew Duff for at høre om baggrunden for hans forslag og sandsynlighe-den for at få det gennemført. Hvad er baggrunden for dit for-slag? Hvilken ideologisk tanke ligger der bag? ”Det er en ret omfattende pakke af forslag, men hovedelementet i forslaget er at skabe en paneuro-pæisk valgkreds. Forslaget inde-bærer, at der vælges 25 ekstra

> Af Anders Holst Bundgaard & Morten Øyen Jensen

28

nale partier kollektivt fejlet i den europæiske politiske dimension. Derfor er der brug for at supplere de nationale politiske partier med føderale politiske partier. For kun føderale partier kan sandfærdigt reflektere det ekstremt afgørende partipolitiske liv, som foregår i Europa-Parlamentet. Og i øjeblik-ket bliver dette partipolitiske liv ikke hørt og forstået hos de euro-pæiske vælgere.” ”Jeg vil mene, at pressen vil have stor interesse for dette eksperi-ment med, hvad jeg kalder "post-nationalt demokrati" i den kom-mende valgkampagne. Og mål-

har de en meget snæversynet tilgang til emner, der er i hele Europas interesse.” ”Så forslaget vil gå igennem ple-narmøderne, men her ender hi-storien ikke. Herefter vil det være nødvendigt at føre kampagner i de nationale politiske partier og de enkelte nationale parlamenter. Og jeg vil med glæde komme til København og tale i Folketinget om dette forslag. For det er åbenlyst, at de nationale parla-menter har en stor rolle at spille i denne proces.” ”Jeg vil ønske, at forlaget vil væ-re vedtaget og implementeret i 2014. Det er målet, men det er muligt, at det er lidt for optimi-stisk.” Oppositionen i venstrefløjen er nationalistisk Den danske Europa-parlamentariker Søren Sønder-gaard fra venstrefløjsgruppen GUE har været meget skeptisk over for dit forslag. Hans argu-ment var, at det kun ville gavne de store lande. Hvad er din kom-mentar til det? ”Jeg er faktisk ganske glad for oppositionen fra GUE. Det beviser for mig, at jeg har fat i noget rigtigt med dette forslag. For mig er deres kritik meningsløs. Disse folk er enfoldige og snævertsyne-de. Det er en utroligt nationali-stisk tanke, at alle vil stemme ud fra deres egen nationalitet. Det er jo vanvittigt!” ”Der er et kæmpestort og sofisti-keret vælgerkorps derude, der er ekstremt frustreret over den smalle begrænsning i den natio-nale politiske proces. Og jeg giver dem med dette forslag en mulig-hed for en ny arena, hvor de kan udtrykke sig politisk. Og det, tror jeg, vil være meget populært blandt de europæiske vælgere.

sætningen er, at dette vil være med til at forhøje stemmedelta-gelsen ved valg til Europa-Parlamentet.” Demokratisk eksperiment Du kalder forslaget for et eksperi-ment. Er forslaget med at få 25 ekstra mandater et mål i sig selv, eller ser du det som første skridt i retning af et mere paneuropæisk demokrati? ”Jeg kan ikke spå om fremtiden, men hvis det virker, så kunne jeg forestille mig, at antallet af trans-europæiske kandidater vil vokse med tiden. Men det er ikke en del af mit forslag. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi går frem med små skridt på alle områder, der vil have stor betydning for EU's struktur. Og dette forslag vil have stor betydning.” ”I Lissabontraktaten, som jeg var stærkt involveret i at formulere, forøgede vi dramatisk magt til Europa-Parlamentet. Men vi fejle-de i forsøget på at styrke Parla-mentets folkelige legitimitet. Og jeg mener, at tiden nu er inde til at behandle spørgsmålet om Par-lamentets folkelige identitet.” Tror du, at det bliver vedtaget i Rådet? ”Man kan aldrig helt vide, hvad der sker i Rådet. Og det er nød-vendigt med en traktatændring, hvis det skal føres ud i virkelighe-den. Og det kræver jo, at alle 27 ministre kan blive enige. Traktat-ændringer kræver enstemmighed i Ministerrådet.” ”Jeg ønsker at forpligte statsmini-strene til at reflektere over, hvor-dan man kan styrke det demokra-tiske element i EU, og over frem-komsten af en særskilt føderali-stisk karakteristik i EU. Men det ønsker de ikke, for de er alle pro-dukter af national politik. Og ofte

29

Det britiske medlem af Europa-Parlamentet Andrew Duff har foreslået en fælleseuropæisk valgkreds.

30

LANG VEJ IGEN FOR EUROPÆISK BORGERINITIATIV

BORGERINDDRAGELSE: Det europæiske borgerinitiativ er både for bureaukratisk og stiller sig i vejen for ægte demokrati, lyder det

fra aktører, der selv har stået bag initiativer. Men det er noget vrøvl, mener demokratiekspert.

Ved at indsamle underskrifter kan almindelige borgere i EU stille forslag til Kommissionen. Således skal det europæiske borgerinitia-tiv gøre EU mere demokratisk, besluttede man med Lissabon-traktaten. Ordningen blev ende-ligt lanceret i april 2012. Men reglerne for initiativet er alt for komplicerede, mener medlem af Europa-Parlamentet Dan Jør-gensen (S), der selv har stået bag en underskriftindsamling. "Jeg mener grundlæggende, at borgerinitiativet er for snævert defineret. Kravene til de 1 million underskrifter, der skal indsamles, er meget bureaukratiske. Fx skal man indsamle ID-nummer på alle udskrifterne, og indsamlingen må maksimalt tage et år. Hvis bor-gerne skal have en mulighed for

Men det skal laves om, før det for alvor kan batte som en demokra-tisk reform af EU," siger Dan Jør-gensen. Blokerer for ægte demokrati Søren Winther Lundby, der er administrerende direktør i for-eningen Nyt Europa, er enig med Dan Jørgensen i, at borgerinitiati-vet er for bureaukratisk. Han har været engageret i en underskrift-indsamling, der skal styrke EU's udvekslingsprogrammer. Han er dog mere kritisk over for selve initiativet som demokratisk instru-ment. "I bedste fald skader det ikke. I værste fald fjerner borgerinitiati-vet fokus fra de nødvendige inve-steringer i et levende europæisk demokrati. Borgerinitiativet er stort set gratis for Unionen, men

at komme igennem med et bor-gerinitiativ, så nytter det ikke noget, at man stiller alle mulige forhindringer i vejen for dem," siger han. Det lykkedes dog for Dan Jørgen-sen at samle over en million un-derskrifter imod lange dyretrans-porter og erfarede selv, at det gjorde en forskel. Han er derfor ikke principielt imod borgerinitiativet. "Jeg mødtes med den nye kom-missær på området, og jeg er faktisk optimist. Jeg synes, bor-gerinitiativet er en god ide, som potentielt kan gøre EU mere de-mokratisk. Med borgerinitiativet giver man borgerne mulighed for at komme med indspark til Kom-missionen, og det er på høje tid.


næppe noget, som kan tvinge magthaverne til at ændre prak-sis," mener Søren Winther Lund-by. Han mener i stedet, at hvis der skal mere demokrati i EU, skal der investeres i en demokratisk infrastruktur. Det kræver et stør-re budget, hvis der skal gøres en forskel i en union med en halv milliard indbyggere. "I de kommende måneder og år vil mange erkende, at en million er et noget større tal, end de havde regnet med. Mange der går efter en million underskrifter, vil ende med at få under 25.000, og dermed ikke nødvendigvis fremme deres sag," siger Søren Winther Lundby. Demokratisk nyskabelse Bruno Kaufmann er formand for tænketanken IRI (Initiative & Referendum Institute Europe) i Tyskland. Han har arbejdet med udvikling af direkte demokrati i over tyve år og har igennem sit arbejde som rådgiver haft indfly-delse på udformningen af det europæiske borgerinitiativ under sin tilblivelse. Kaufmann kan ikke forstå, at Jørgensen og Lundby finder borgerinitiativet besværligt. "Det er faktisk ikke bureaukratisk, hvis man sammenligner med, hvordan lignende initiativer fun-gerer i EU's medlemslande. Tvært-imod er det utroligt tilgængeligt, eftersom du kan være hvor som helst i verden og deltage på net-tet. Det tager blot et par minutter og er så let som ingenting. Der findes jo lande, der kræver, at du kommer ind på en offentlig insti-tution, hvor embedsmænd skal kontrollere alt, hvad du gør," for-tæller Bruno Kaufmann. Han mener desuden, modsat Sø-

"Hidtil har det været civilsamfun-det og organisationerne i Bru-xelles omkring institutionerne, der har haft mest indflydelse, og de har absolut ikke været begej-strede for borgerinitiativet, da det ville svække deres priviligerede indflydelse til fordel for aktører over hele Europa," siger Bruno Kaufmann. BORGERINITIATIVET Et europæisk borgerinitiativ skal opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgiv-ning på områder, hvor EU har beføjelse til det. Et borgerinitiativ skal have støtte fra mindst én million EU-borgere fra mindst 7 af de 27 medlemslande. Borgere, der vil fremsætte et borgerinitia-tiv, skal danne en "borgerkomité" på mindst syv EU-borgere, som skal være bosat i mindst 7 forskellige medlemslan-de. Organisationer kan ikke fremsætte bor-gerinitiativer. Enhver organisation kan dog fremme eller støtte initiativer, hvis den gør det i fuld åbenhed. Alle EU-borgere (statsborgere i et med-lemsland), der har nået den alder, hvor de får valgret til Europa-Parlamentet (18 år i alle lande undtagen Østrig, hvor det er 16 år), kan underskrive et borgerinitia-tiv. Inden for tre måneder efter at have mod-taget initiativet: 1. Mødes Kommissionens repræsen-

tanter med initiativtagerne, så de kan redegøre for de spørgsmål, der rejses i initiativet

2. Får initiativtagerne mulighed for at fremlægge initiativet ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet

3. Vedtager Kommissionen et offici-elt svar, hvori den anfører, hvilke eventuelle foranstaltninger den agter at træffe på grundlag af borgerinitiativet, og hvilke grunde den har til at træffe eller ikke at træffe foranstaltninger.

ren Winther Lundby, at borgerini-tiativet er en vigtig demokratisk nyskabelse, men anerkender samtidig, at det er et problem, at kun alt for få kender til det. "Det er det mest direkte, det mest elektroniske og det mest grænseoverskridende demokrati-ske værktøj, der overhovedet findes i verden. Men det er et demokratisk problem, at de fleste i Europa ikke kender til dette in-strument. Selvom det er den stør-ste demokratiske fornyelse siden indførelsen af direkte valg til Eu-ropa-Parlamentet, er dette jo ikke noget, de nationale regeringer går ud og informerer om," bekla-ger Bruno Kaufmann. Misforstået demokratisk værktøj Den manglende information gør også, at folk misforstår anvendel-sen af initiativet, mener Kauf-mann. "Mange af dem, der anvender borgerinitiativet og indsamler underskrifter, er ikke forberedt på, hvordan man gør. Det er jo en lang proces og koster ganske mange penge og kræver ofte en større politisk organisation," siger han. Det er således meningen, at hvem som helst i Unionen skal kunne underskrive de initiativer, de ønsker, men det er ikke hvem som helst, der skal kunne oprette initiativer og lede underskriftind-samlingerne og således blive eu-ropæiske lovgivere, mener han. Det kræver en politisk institution, der kan håndtere gennemførel-sen, bl.a. for at kunne sørge for en tilstrækkelig kvalitet i lovgiv-ningen. Men selvom ikke alle bor-gere kan være initiativtagere, hjælper borgerinitiativet med til at flytte beslutningsprocessen ud af Bruxelles.

31

Documents

EU I DEMOKRATISK KRISE