ETNO- OG/ELLER DEMOKRATI? BRUG AF N.F.S ......“I lyset af vores historie \ 尩 at skabe større klarhed over hvor vi står nu og ikke mindst hvad der har betinget vor plads I \ erden

$Page 1: ETNO- OG/ELLER DEMOKRATI? BRUG AF N.F.S ......“I lyset af vores historie \ 尩 at skabe større klarhed over hvor vi står nu og ikke mindst hvad der har betinget vor plads I \ erden$
AARHUS UNIVERSITET22. JANUAR 2019 LEKTOR

ASTERISK LIVE CLAUS HAASDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

ETNO- OG/ELLER DEMOKRATI?

BRUG AF N.F.S. GRUNDTVIGS DIGT FOLKELIGHEDEN (1848) SOM IDENTITETSPOLITISK DANNELSE

ASTERISK LIVE CLAUS HAAS

22. JANUAR 2019 LEKTORAARHUS UNIVERSITET

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

KAN FAGFOLKS BRUG AF GRUNDTVIGS DIGT FOLKELIGHEDEN (1848) BIDRAGE TIL EN FAGLIGT KVALIFICERET IDENTITETSPOLITISK DANNELSE?

Strofe 6 Strofe 7Byrd og Blod er Folke-Grunde, Til et Folk de alle høreIkke Luft og mindre Staal, Som sig regne selv dertilFælles Ord i Folke-Munde Har for Modersmaalet øreDet er Folkets Modersmaal, Har for Fædrelandet Ild;Som det klinger, som det gløder, Resten selv som DragdukkerSaa hos Danskere og Jøder Sig fra Folket udelukkerHolder det i skjulte Baand Lyse selv sig ud af ÆtLuftens eller Himlens Aand! Nægte selv sig IndfødsretSvar ei fattes Skoven Svar ei fattes Skoven




Identitetspolitik: De historisk-sociale processer igennem hvilke individers og gruppers identiteter som samfundsmedlemmer skabes ?

Fagligt kvalificeret indsigt i lærerprocesser, der involverer identitetspolitik

= Identitetspolitisk dannelse




Faget historie er en skæbnefortælling. Faget historie handler om folkenes selvforståelse. Derfor skal faget historie også omfatte det mytologiske stof fra oldtiden, der skal lægges særlig vægt på de begivenheder, som har været med til at definere os som folk. (…) Vi grundtvigianere har altid set det nationale som ikke bare vejen, men som den eneste vej til det universale. Der findes ikke en abstrakt menneskehed. Al menneskelighed har en national udformning. Den eneste måde, man kan blive et helt menneske på, er ved at kende den kultur, man er vokset op i

Bertel Harder, Partiet Venstre, Undervisningsminster, 20. maj 2005




ET IDENTITETS- OG ERINDRINGSPOLITISK PROEJET

Dansk litteraturs kanon (2004)

Kulturkanon (2006)

Demokratikanon (2008)

Naturkanon (2009)

Historiekanon (2009)

Danmarkskanon (2016)

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Dansk litteraturs kanon – 15 forfatterskaber




”Kun på den måde lod det sig efter Grundtvigs opfattelse gøre at smede de hidtil adskilte samfundsgrupper sammen til det, der var selve forudsætningen for, at det demokratiske projekt kunne lykkes (…) I et programmatisk digt om ”Folkeligheden" fra 1848 formulerede han skarpt og præcist denne grundtanke

Til et Folk de alle hører,Som sig regne selv dertil,Har for Modersmaalet Øre,Har for Fædrelandet Ild;

Tilhørsforhold til et folk var for Grundtvig således et udtryk for et frit valg. Man kunne være med, eller man kunne vælge at stå udenfor”

Oplægsholder

Præsentationsnoter

“I lyset af vores historie (…) at skabe større klarhed over hvor vi står nu og ikke mindst hvad der har betinget vor plads I verden og vor måde at indrette os på med hianden” (Forord, Hvor danskerne egentligt blev sig selv bevidste som danskere (Side 21)”. Grundtvig fik så stor gennemslagskaft i sin egen samtid og i eftertiden, at hans navn, og også den bevægelse, der bærer hans navn, lever sig eget liv i danskernes bevidsthed (…) Tilhørsforhold til et folk var for Grundtvig således udtryk for et frit valg. Man kunne vælge at være med, eller man kunne vælge at står udenfor Side 151-52 ”(…) en sammenhængende national utopi, hvorved (...) det ældre bondesamfunds adfærdsnormer blev ophøjet til fælles danske værdier – og dermed også en vigtig del af den selvforståelse, der pegede frem mod det moderne velfærdssamfund”. Historien om danskerne, side 287




Hvis man skelner mellem en etnocentrisk og polycentrisk form for nationalbevidsthed, var

Grundtvig i sin substans polycentrisk, om end med enkelte etnocentriske afvigelser

Ove Korsgaard (2012). N.F.S. GrundtvigS. 53




Grundtvig var en fortaler for en bibelsk racisme, idet han stillede sig aldeles afvisende til enhver form for folkeblanding. Når han brugte

formuleringer som at ”Byrd og Blod er Folke-Grunde” (…), så skulle det tolkes såvel biologisk-bogstaveligt som kulturelt-åndeligt

Bernard Eric Jensen (2008). Kulturarv. Et identitetspolitisk konfliktfelt,(s. 90)




an anti-essentialialistic defintion of national identity (…)

labelled a voluntaristic – subjectivistic defintion

a democratic definition of nationality (s. 77)

Cultural diversity, yes, cultural dominance no (s. 78)

Uffe Østergård (2006). A big small state. The peasant roots of Danish modernity




frygtsom berøringsangst over for de andre, de fremmede” (s. 408)

”nationalfølelse grænsende til chauvinistisk nationalisme” (s. 63)

”dens rammer er fortidige og fiktive” (s. 83)

Uffe Østergård (1992). Europas ansigter




”FOLKELIGHEDEN” (1848) SOM FAGLIG OG IDENTITETSPOLITISK STRID

Demokratisk projekt Etnisk skabelsesmyte

Frit valg Bibelsk nationalisme

Anti-essentialistisk Bibelsk racisme

Voluntaristisk Chauvinistisk nationalisme

Subjektivistisk Essentialistisk

Kulturel diversitet Frygtsom berøringsangst

Polycentrisk Statisk syn på folk og racer




DEMO- OG/ ELLER ETNOKRATI?

https://www.google.com/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwifpprCvs_fAhXHtIsKHSPEBt4QjRx6BAgBEAU&url=https://www.saxo.com/dk/fri-friere-grundtvig_epub_9788740409666&psig=AOvVaw2EXcWMuH9n2hizj2xfS5dk&ust=1546531923134544




Grundvigs nationalisme er meget præcis blevet kaldt for bibelsk nationalisme, idet Grundtvig altid tog

udgangspunkt i den etniske skabelsesmyte i Første Mosebog, kap. 10-11. Kapitel 10 handler om, at alle

folkeslag i sidste instans stammer fra Noas tre sønner Sem, Kam og Jafet samt deres børn, og kapitel 11 fortælles om

Babelstårnet og sprogenes oprindelse. Som så mange andre i sin samtid troede Grundtvig på teorien om gudskabte folkelige og sproglige identiteter, der gav sig til kende i

forskellige sprogracer

Ove Korsgaard (2004). Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år.

https://www.google.com/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjgvJ7yvc_fAhVRqYsKHaG0Ds8QjRx6BAgBEAU&url=https://www.saxo.com/dk/kampen-om-folket_ove-korsgaard_indbundet_9788702017199&psig=AOvVaw1KiOqk-t7mVL6j0WbbJoHB&ust=1546531754322179

Documents

ETNO- OG/ELLER DEMOKRATI? BRUG AF N.F.S ......“I lyset af vores historie \ 尩 at skabe større klarhed over hvor vi står nu og ikke mindst hvad der har betinget vor plads I \ erden