Upload
neena
View
30
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Er VEU-systemet gearet til tidens krav om uddannelse og kompetenceudvikling? – Og hvordan kan RKV i større udstrækning bringes ind, og hvad kræver det af samspil. Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet. Er VEU-systemet gearet til tidens krav om uddannelse og kompetenceudvikling?. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Er VEU-systemet gearet til tidens krav om uddannelse og kompetenceudvikling?
– Og hvordan kan RKV i større udstrækning bringes ind, og hvad kræver det af samspil
Kjeld Møller PedersenFormand for VEU-rådet
Er VEU-systemet gearet til tidens krav om uddannelse og kompetenceudvikling?
1. Overordnet: JA• Fagligt og pædagogisk• Rimelig hurtig-reagerende
2. MEN er trængt• Økonomiske forhold• ’Forherligelsen’ af teoretisk-boglige uddannelser• Private udbydere, incl. ’leverandører’ på nogle områder• Samarbejde med bl.a. jobcentrene • Har haft nogle ’dårlige’ sager
”Interviewundersøgelsen har identificeret de
vigtigste tiltag, som, de udvalgte AMU-
udbydere og EVA vurderer, kan have positiv
betydning for, om kortuddannede fortsætter
med uddannelse.”
Aktivitet 2011
Budgetteret aktivitet FL 2011
Andel af budgetteret aktivitet på FL 2011
Aktivitets-ændring ifht. 4. kvartal 2010
IT-fag 300 576 52% -47%
Almene fag 63 146 43% -59%"Organisatoriske" fag 947 1.657 57% -45%Teknisk-faglige og merkantile fag 4.606 6.162 75% -30%Individuel kompetenceafklaring 223 264 84% -21%AMU SOSU og pæd. 1.054 1.079 98% -13%I alt (inden for FKB) 7.193 9.883 73% -31%
Faldden aktivitet i årselever – inden for FKB
Kursister (tæller for hvert kursus) og CPR-numre
”Problemet er – groft sagt – ikke manglende muligheder inden for voksen- og efteruddannelse, men at alt for få gør brug af mulighederne. Faktisk er mulighederne så mange, at de kan være vanskelige at overskue, og det kan i sig selv være en barriere for, at flere uddanner sig.”
”En del af forklaringen er, at for få ufaglærte får målrettet hjælp til at komme i gang med at uddanne sig. …”
”En anden del af forklaringen på den ringe mobilitet fra ufaglært til faglært er, at vi i Danmark ikke er dygtige nok til at anerkende og godskrive menneskers såkaldte realkompetencer”
Indlæg i Politiken5. juni, to konsulenter fra EVA
”Fra det du kan - til det du vil”
Medarbejdere
Arbejds-pladsen
VEU-systemet
Realkompetencevurderinger foretages på uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksen- og efteruddannelse inden for uddannelsesområderne AMU, GVU, avu og almengymnasiale fag, VVU og diplomuddannelser
Incitamenter for de tre parterBarriererSamarbejde
Den enkelte …
Ved vi nok om motivation og incitamenter hos den enkelte?Hvordan opleves processen? Sker der en afkortning?
MEN gælder vel ikkebare særskilt forRKV – men genereltfor efter- og videreuddannelse
Virksomhederne …
Ser virksomhederne klart værdien af IKV?
Baseret på vurderinger fra
undervisningsinstitutionerne
2007 2008 2009 2010 2011IT-fag 382 584 767 567 300Sprogfag 0 0 0 0 0Almene fag 0 20 102 156 63
"Organisatoriske" fag 1.500 1.781 2.128 1.728 947
Teknisk-faglige og merkantile fag 4.556 6.202 7.113 6.542 4.606
Individuel kompetenceafklaring 293 192 296 282 223
AMU SOSU og pæd. 676 888 1.078 1.212 1.054
I alt (inden for FKB) 7.407 9.667 11.485 10.487 7.193
Aktivitet, ekskl. ledige: årselever
Aktivitetsomfanget opgøres i kursusdage, og omregnes således: 1 kursistdag = 1/5 elevuge, 1 elevuge = 1/40 årselev. 40 elevuger = 1 årselev.
IKV 2012
Årselever GVU Antal GVU-planer2007 2008 2009
2010 2011 2007200
8 2009 2010 2011IT-fag 2 2 7 5 5 - - - -"Organisatoriske" fag 6 8 11 7 6 - - - -
Teknisk-faglige og merkantile fag 125 136 238 245 251 508 727 1.357 1.372 1.292SOSU ÅU 25 41 60 96 57 35 89 139 154 119PAU ÅU 6 37 420 678 515 26 35 480 482 352
I alt GVU 164 224 736 1.032 835 569 851 1.976 2.008 1.763PGU-merit 387 231 - - - - - - -
I alt GVU og PGU-merit 551 455 736 1.032 835 - - - - -
Aktivitet på GVU 2007-2011
GVU 2012
Og hvordan kan RKV i større udstrækning bringes ind, og hvad kræver det af samspil?
1. Bedre forståelse af, hvad der motiverer den enkelte og virksomhederne
2. Forståelse af, at ’det ideelle kan blive det muliges fjende’