Embed Size (px)
Citation preview
ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATURefter- og lse2012/2013
MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE2013/2014
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ................................................................................................ 1
Introduktion ............................................................................................................ 3
Målgruppe ................................................................................................................ 3
Tilrettelæggelse ....................................................................................................... 3
Vilkår for indskrivning på jura som deltid .......................................................... 5
Adgangskrav ............................................................................................................ 5
Fagligt indhold ........................................................................................................ 6
Tid og sted for undervisningen ............................................................................. 9
Ansøgning .............................................................................................................. 10
Deltagerbetaling .................................................................................................... 10
Forbehold ............................................................................................................... 11
Afmelding ............................................................................................................... 11
Merit ....................................................................................................................... 11
Prøve ....................................................................................................................... 11
Støttemuligheder .................................................................................................. 12
Kontaktpersoner og undervisere ........................................................................ 12
Studievejledning ................................................................................................... 12
Hovedområde og Studienævn ............................................................................. 12
Efter- og Videreuddannelses opgaver................................................................ 12
Regelgrundlag ....................................................................................................... 13
2
3
MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Dele af Formueret, Familie- og arveret, Statsforfatningsret samt Retten i sam-fundet og Retshistorie Modul 1 udbydes ikke som enkeltfag Introduktion
Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige sam-fund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gæl-dende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. For at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner. Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig indenfor. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af for-skellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sæt-ter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne – det er derfor også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kend-skab. Målgruppe
Modul I svarer til 1. år af den juridiske bacheloruddannelse, og retter sig primært mod stu-derende, som påtænker at følge hele bacheloruddannelsen, og som er indstillet på at yde en betydelig studiemæssig indsats. Tilrettelæggelse
Undervisningen vil i løbet af de to år, der rummer i alt 60 ECTS-point (1 årsværk), være fordelt således: 1. semester 16 ECTS-point 0,27 årsværk 2. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk 3. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk 4. semester 14 ECTS-point 0,23 årsværk Årsværksfordeling på discipliner:
Dele af formueret 20 ECTS-point 0,34 årsværk Familie- og arveret 15 ECTS-point 0,25 årsværk Retten i samfundet og Retshistorie 10 ECTS-point 0,17 årsværk Statsforfatningsret 15 ECTS-point 0,25 årsværk Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgave-afleveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet.
4
Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at mø-de til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de med-studerende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på hol-det. Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle www.aula.au.dk for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv. Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner. Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca. 6.000 kr. for modul I. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag. Information om, hvilke bøger der skal købes vil kunne findes på følgende adresse umiddel-bart før studiestart: www.juridisk-bogformidling.dk I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til stu-denterpris. Den juridiske bacheloruddannelse
Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende. Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de stude-rende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år op-nås en bachelorgrad, også kaldet BA, mens studerende, der gennemfører hele den femårige uddannelse, benævnes cand.jur. Fag på modul I
Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet: Fag på bacheloruddannelsen:
1. år af bachelorudd./Modul I 2. år af bachelorudd./Modul II 3. år af bachelorudd./Modul III
Statsforfatningsret Retten i samfundet og Retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret Strafferet og straffeproces Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære Formueret og obligationsretlige valgfag Formuerettens almindelige principper Bachelorprojekt Retssociologi
5
I perioden 2013 - 2015 undervises der på modul I svarende til 1. år af den juridiske bacheloruddannelse. De fire discipliner Statsforfatningsret, Retten i samfundet og retshistorie, Dele af formue-ret og Familie- og arveret udbydes også som enkeltfag, for studerende der mangler at bestå et fag på modul I og som ønsker at følge undervisningen igen. Under forudsætning af fornøden tilslutning påtænkes det derefter fra september 2015 og 3 år frem at udbyde undervisning på modul II og modul III svarende til bacheloruddannel-sens 2. og 3. år, således at der for deltidsstuderende vil blive mulighed for at opnå en juri-disk bachelorgrad. Vilkår for indskrivning på jura som deltid
Det skal for god ordens skyld oplyses, at modul I (1. år af bacheloruddannelsen) skal være bestået, før man kan optages på modul III. Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til ind-hold og eksamen som de fuldtidsstuderende. Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagel-se i den skemalagte undervisning. Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav
Optagelse på modul I af den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial ud-dannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B. En adgangsgivende eksamen er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig forudsætning for optagelse på den juridiske bacheloruddannelse som deltidsstuderende. På ansøgnings-skemaet er der mulighed for at gøre rede for din interesse for studiet. Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene, hvis du gennem anden uddannelse eller på anden måde har erhvervet dig kvalifikationer, der kan erstatte en adgangsgivende eksamen. Hvis du er i tvivl, om du har de rette gymnasiale niveauer, er du velkommen til at henven-de dig til Efter- og Videreuddannelse. Øvrige forudsætninger: Det vigtigste arbejdsredskab i det juridiske studium er sproget. For at kunne gennemføre studiet med godt resultat skal du derfor have danskkundskaber svarende til hf- eller stu-dentereksamen. Derudover er et bredt kendskab til samfundsforhold en væsentlig forud-sætning for at tilegne sig forståelse for retsreglernes indhold og betydning. Den overvejen-de del af pensum på bacheloruddannelsen er skrevet på dansk, men svensk, norsk og en-
6
gelsk kan også forekomme. Som det fremgår ovenfor forventes du at yde en arbejdsindsats, der svarer til ca. det halve af, hvad en fuldtidsstuderende skal yde pr. semester. Det er vigtigt, at du gør dig dette klart og er indstillet herpå, inden studiet påbegyndes.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.
Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt for eventuel anden relevant uddan-nelse skal vedlægges ansøgning om optagelse. Fagligt indhold
Modul I på den juridiske bacheloruddannelse i perioden 2013 - 2015. På modul I undervises der i fagene Dele af formueret, Familie- og arveret, Retten i sam-fundet og retshistorie samt Statsforfatningsret. Fag på Modul I
Dele af formueret Formueretsgennemgangen omfatter de privatretlige retsregler, der regulerer pligter og ret-tigheder over formuegoder, det vil sige over ting eller rettigheder af økonomisk værdi. Blandt disse rettigheder spiller fordringsretten en fremtrædende rolle. En fordringsret kan bestemmes som den ret, en person har til at få et beløb hos en anden eller få leveret varer eller andre ydelser fra en anden. På bacheloruddannelsens første år koncentreres undervisningen om de mest grundlæg-gende regler for fordringsrettigheders stiftelse og opfyldelse, idet undervisningen her om-fatter aftaleret, erstatningsret og køberet. Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse her-under aftalers indgåelse gennem stedfortræder, regler om aftalers ugyldighed, herunder om umyndighed, samt aftalefortolkning mm. Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktsfor-hold. Undervisningen i køberet omfatter reglerne for den vigtigste aftaletype, køb af løsøre. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i aftaleret og erstatningsret omfatter ca. 98 timer på modul I på 2., 3. og 4. semester. Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen i alle fag. Prøve: Prøven i Dele af formueret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles to opgaver. Disse opgaver er bygget op, således at evnen til at anvende de regler, der er gennemgået på modul I, på konkrete retsforhold afprøves. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen. Prøven afholdes i maj/juni og i august. Der afholdes endvidere omprøver i decem-ber/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det sam-lede eksamensgennemsnit med vægten 20. Dele af formueret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan op-
7
ges på modul III. Familie- og arveret Familieretten omfatter reglerne om ægteskabsindgåelse, -opløsning og -retsvirkninger samt retsforholdet mellem ugifte samlevende. Derudover introduceres retsforholdet mel-lem forældre og børn. Arveretten, der traditionelt defineres som reglerne for overgangen af en afdød persons ejendele til dennes arvinger og kreditorer, begrænses i bacheloruddannelsen til at omfatte arveadkomsten, dvs. den legale arveret og testamentsretten. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Familie- og arveret omfatter 64 undervisningstimer på modul I på 2. og 3. semester. Der stilles to skriftlige øvelsesopgaver pr. semester i tilknytning til undervisningen. Prøve: Prøven i Familie- og arveret afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 4 ti-mer, hvor der stilles to eller tre opgaver for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåe-de regler på konkrete retsforhold. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Prøven afholdes i januar med omprøve i februar og i august. Der afholdes endvidere prøver i december/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det sam-lede eksamensgennemsnit med vægten 15. Familie- og arveret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan opta-ges på modul III. Retten i samfundet og retshistorie Retten i samfundet og Retshistorie omfatter Grundlæggende juridisk metode, Retshistorie og Retten i samfundet.
Grundlæggende juridisk metode Formålet med faget er at give en indføring i grundlæggende juridisk metode, det vil sige den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge. Centralt i faget er behandlingen af retskilderne, det vil sige det retlige materiale, som kan eller skal anvendes ved løsningen af retlige problemer. En forudsæt-ning for at kunne tænke juridisk er, at man har kendskab til og kan orientere sig i retssy-stemet. Faget indeholder derfor en gennemgang af retssystemet og dets opbygning, herun-der domstolssystemet. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 1. semester med i alt 8 timer.
Retshistorie For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udfor-met, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien
8
adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel jura-en som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipli-ner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev be-dømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige – overvejende historiske – meto-der. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et ind-blik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling. De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller dog bemærkninger om bag-grunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er det dog, at de tager udgangs-punkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en op-takt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et – til dels endeligt og ende-gyldigt – resultat af en “udvikling”. Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større hi-storisk perspektiv – herunder ved sammenligning med andre retssystemer – røbes struk-turen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelsen af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt. Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbin-delseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og rets institutioner. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 2. semester med i alt 18 timer.
Retten i samfundet Faget Retten i samfundet er en del af de almene fag på jurastudiet, dvs. fag, der studerer retten ud fra ikke-dogmatiske synsvinkler. I faget Retten i samfundet studeres retsudvik-lingen generelt og på udvalgte områder ud fra såvel en idehistorisk som en samfundsvi-denskabelig synsvinkel. Faget tager udgangspunkt i, at retten og retsvidenskaben må forstås som resultatet af en række påvirkninger fra forskellige ideer og tankestrømninger. Retsregler er udtryk for og virker tilbage på samfundets økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Faget Retten i samfundet beskæftiger sig med udviklingslinjer i samfundsudviklingen og sam-menhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen – generelt og på en række udvalgte retsområder. Retten i samfundet indledes med en idehistorisk introduktion. Formålet hermed er, at de studerende får kendskab til centrale filosoffer og filosofiske begreber med relevans for for-ståelse af retten i samfundet. Retten i samfundet består herudover af undervisning inden for nogle udvalgte retsområ-der. Undervisningen knytter sig til den jura, de studerende kender (statsforfatningsret, aftaleret og familieret) og til retshistorien. Målet med denne del af faget er en kobling mel-lem de almene og de dogmatiske fag. På baggrund af den viden, som de studerende har fra denne undervisning, diskuteres udvalgte problemstillinger ud fra et idehistorisk og et sam-fundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen har en problemorienteret tilgang, og der lægges vægt på en øvelsesorienteret undervisningsform.
9
Undervisningens form og omfang: Undervisningen udbydes på modul I på 3. og 4. semester med i alt 28 timer. Prøve: Prøven er skriftlig med en varighed på i alt 5 timer. Der stilles særskilt spørgsmål i hen-holdsvis Retten i samfundet og i Retshistorie med mulighed for særskilt spørgsmål tillige i Grundlæggende juridisk metode. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Der afholdes prøver i maj/juni med omprøve i august og i december/januar. Første prøve-forsøg i faget skal aflægges ved prøve i maj/juni. For at bestå faget skal der mindst opnås karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med væg-ten 10. Prøve i Retten i samfundet og Retshistorie kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan optages på modul III.
Statsforfatningsret Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig regler-ne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Grundlovens reg-ler danner et naturligt udgangspunkt for behandlingen af dansk statsforfatningsret. Der er langvarig tradition for at behandle reglerne om de øverste statsmyndigheder dels ud fra en organisatorisk synsvinkel, dels ud fra en funktionel synsvinkel. Gennemgangen af de for-fatningsretlige funktioner omfatter de øverste statsorganers beføjelser og de begrænsnin-ger, der følger af Grundloven. Som led i denne gennemgang behandles de grundlovsbe-stemte frihedsrettigheder. Undervisningens form og omfang: Undervisningen i Statsforfatningsret omfatter 50 undervisningstimer, der er placeret på modul I på 1. semester. Undervisningen gennemføres som holdundervisning. Prøve: De studerende skal til prøven dokumentere, at de har et indgående kendskab til de emner, der behandles i statsforfatningsretten. Prøven, der består af en mundtlig prøve uden forbe-redelsestid, afholdes i januar. Der afholdes endvidere omprøve i faget i januar og i august. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 00. Den opnåede karakter indgår i det sam-lede eksamensgennemsnit med vægten 15. Statsforfatningsret kan tages om særskilt, men 1. årsprøven skal være bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02, før man kan opta-ges på modul III. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bachelorud-dannelsen i jura (2010). Tid og sted for undervisningen
Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver torsdag kl. 18.15 - 21.45 fra me-dio august 2013. Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5 timers va-righed - dog max. fem pr. semester. Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet ef-ter optagelsen. Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.
10
Undervisnings- og eksamensperioder:
Fag: Undervisningsperiode: Prøve: Statsforfatningsret Efterår 2013 Mdtl. Vinteren 2013/2014 Dele af formueret Forår 2014, efterår 2014, forår 2015 Skr. Sommeren 2015 Familie- og arveret Forår 2014, efterår 2014 Skr. Vinteren 2014/2015 Retten i samfundet og Retshistorie
Forår 2014, efterår 2014, forår 2015 Skr. Sommeren 2015
Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning
Ansøgning om optagelse på hele modul I af den juridiske bacheloruddannelse eller om-gængerundervisning med studiestart i august 2013 skal ske senest 1. maj 2013. Ansøgningsskema: www.au.dk/evu/jura Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af an-den uddannelse eller andre relevante. På ansøgningsskemaet vil der endvidere være mu-lighed for at redegøre for din interesse for jura. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Aarhus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsæt-telse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets be-handling af ansøgningen. Deltagerbetaling
Deltagerbetalingen er 15.000 kr. for modul I fordelt med 3.750 kr. pr. semester. Hvis du ønsker at deltage i undervisning igen efter anvendt prøveforsøg, er deltagerbeta-ling for deltagelse i de enkelte fag:
Enkeltfag: Pr. semester: I alt: Statsforfatningsret 4.500 kr. 4.500 kr. Retten i samfundet/Retshistorie 1.125 kr. 4.500 kr. Familie- og arveret 3.000 kr. 6.000 kr. Dele af formueret 2.333 kr. 7.000 kr. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkost-ninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.
11
Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system. Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og om-fatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold
Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglen-de kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særli-ge omstændigheder. Afmelding
Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. septem-ber ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre.
Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbe-taling. Merit
Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, be-des du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges an-søgning om optagelse.
Prøve
Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfat-ter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke opta-ges på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.
12
Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. Støttemuligheder
Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og undervisere
Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juri-disk Institut. Studievejledning
Aarhus Universitet Bartholins Allé 9, bygn. 1328 lok. 130 8000 Aarhus C Tlf: 8716 5252 E-mail: [email protected] Du kan også henvende dig til: lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, e-mail: [email protected] tlf.: 8716 5661. Hovedområde og Studienævn
Modul I af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under Business and Social Sci-ences ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.
Efter- og Videreuddannelses opgaver
For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og vi-dereuddannelse.
Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver an-søgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.
13
Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 2805 E-mail: [email protected] www.au.dk/evu Regelgrundlag
Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreud-dannelse: Generelle regler:
Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 695 af 22. juni 2011 med senere ændringer, § 5
Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer.
Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:
Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsud-dannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010). Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse er tilgængelig på: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/sam
ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATURefter- og Videreuddannelse2012/2013
LIVSLANG LÆRING– DET HANDLER OMDINE KOMPETENCEROG DIN KARRIERE
Med vores uddannelser kan du videreudvikle dine kompetencer ogstyrke dine karrieremuligheder. Benyt vores uddannelsestilbud til atholde dig ajour eller søge helt ny viden.
Aarhus Universitet er et universitet med mod på forandringer.Det er forandring og nytænkning, der sikrer, at universitetet errustet til fremtidens udfordringer, og det er viljen og evnen til attænke nyt, der sikrer, at vi kan tilbyde efter- og videreuddannelseaf høj international standard. Uddannelse, der bidrager tilkompetenceudvikling, både hos dig som studerende, på dinarbejdsplads og i samfundet som helhed
Aarhus UniversitetNordre Ringgade1DK – 8000 Aarhus C
+ 45 8715 [email protected]
