E- læring

Birthe Lund

7. sem. Mål:

• At anvende ikt som medie for dokumentation og formidling af læring og forandringsprocesser

E-læring – et overbegreb

• "Anvendelsen af nye multimedieteknologier og internet til at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester, og til udveksling af oplysninger og samarbejde".

(EU-kommissionens e-lærings-definition. Oversættelse af IT- og Telestyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)

Hvad ”er” teknologi?

Teknologi som værktøj:

• Redskab : teknologi (Tingen selv)

• Teknik : det princip der er knyttet til teknologien (Dens tekniske princip – til at)

• Anvendelsen: meningen og intentionen bag teknologien og teknikken (for at)

Fuglsang og Vonsild in: Bjerg 2000Indbygget intentionalitet – vs fleksibilitet!

IT –udfordringer:

• Harmonisere teknologien (driftsikkerhed)

• Understøtte teknologisk drift

• Udvikle en it-pædagogik :

- lærer kvalificering

- skabe lærende, der kan lære at lære i et livslang lærings perspektiv

Hvordan fremmes det it-pædagogisk?

– Et bud – e-tivities – konkrete eksempler inspireret at G. Salmon

Betydning for e-læring2010:

• Teknologisk modning/erfaring med teknologien - udvikles over tid – afhængig af deltagerne!

• Daglig adgang til og erfaring med deltagelse i virtuelle rum letter udvikling af og inddragelse af e-læring(?)

• Fælles diskussion af dette

Fra stabile tilhørsforhold til multimedlemskab Eksempler på tilbud om mulitemedlemsskab:

• Wikipedia (http://da.wikipedia.org eller http://eng.wikipedia.org)

• Deling af film og foto, fx YouTube (http://www.youtube.com) og Flickr (http://www.flickr.com/)

• Blogs, fx http://blog.tv2.dk eller http://elgg.net/

• ”Knotworking”, fx med ”Hvem læser samme bøger som jeg?”, http://www.librarything.com

Udfordring

• Hvordan udfordrer informationsteknologien

uddannelsessystemet?

videnskabelse

videndeling

tilstedeværelse

afgrænsning

E- læring/virtuelle undervisningsmiljøer

økonomisk og organisatorisk udfordring

• Uddannelse – et nyt globalt marked – ”vare –gørelse”

• Tilsigtede/utilsigtede konsekvenser:

standardisering / individualisering

centralisering/decentralisering (org.forandring)

rationalisering/kvalitetssikring

• Pædagogisk kvalitet / teknologisk kvalitet

(AAU it-politik)

•

PædagogiskeUdfordring ved e-læring:

• At skabe samarbejde der fremmer læring

• At skabe inter-aktivitet

• At navigere – få overblik

– Strukturer: teknologi pædagogik

– Sproget: ”tale/skrift”

Mit fokuspunkt her:

Udfordring til moderator!

Læringsforståelse og it inddragelse

• Transformation

• Konstruktion

– Den lærende rolle og handlemuligheder

– Underviserens rolle og designperspektiver

Designmæssige udfordringer

Så hvordan skabes:• Inklusion • Interaktion• Etablering af sociale

strukturerer, der tillader “meningsforhandling”?

Udvikling af produktive læringsmiljøer kræver etablering af læringsarenaer, det skal etableres, de “findes ikke!”

Design

Udgangspunkt for teknologi-forståelse:• ”Alle nye teknologier udvikler sig inden for rammen af en

tavs ikke-ekspliciteret forståelse af menneskets beskaffenhed og menneskets arbejde. Teknologianvendelsen fører omvendt til fundamentale forandringer i hvad vi foretager os, og i sidste ende af forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske. Vi møder de dyberegående spørgsmål om design, når vi anerkender, at gennem det at designe værktøjer designer vi måder at være på”

(T. Winograd & F. Flores)

Understanding computers and coginiton,1986, Ablex Publishing Corp. Norwood, NJ, USA

Kommunikation og interaktion

Præmisser” i asynkron skriftbaseret kommunikation: (Elsebeth Sorensen)

1. Dynamisk forhold mellem niveauet af interaktivitet og den sproglige karakter af interaktionen (jo længere tid der går mellem kommentarerne, jo mere ligner de skriftsprog)

2. Dynamisk forhold mellem frekvensen af interaktivitetenog tilstedeværelsen af en sproglig kontekst (jo langsommere udveksling af kommentarer er, jo større behov for (re)etablering af en fælles kontekst – ”mig og mit perspektiv”) 3. Tendens til kompenserende kommunikativ adfærd (visuel non-verbal kommunikation)

4. Der er en tendens til uafsluttet dialog (svært at træffe fælles beslutninger, konteksten forskydes gradvist, mulighed for mange diskussionstråde i samme rum)

”Elektronisk” dialog

• Permanent (lagret) - pædagogisk pointe• Mono-semiotisk(1) – udvide dialogen• Ringe gear-dynamik (færre uddybende spørgsmål m.m.) - en

vis intertiGoder:• Kan ”tale” i munden på hinanden• Lettere imødekomme forskellige personligheder• Mulighed for tilbagevenden til det ”skrevne”Udfordringer:• Sårbarhed over for indtræden i et ukendt socialt miljø• Etablering af forpligtigelse på deltagelse

1. I ansigt-til-ansigt-vejledning er kommunikationen multi-semiotisk (mange udtryksformer).

I online-møder er kommunikationen mono-semiotisk (én udtryksform)

To be a successful e-moderator of collaborative groups, you need to:

•Be able to plan structured and paced e-tivities

•Be able to run successful e-tivities

•Be able to value and enhance contribution from all members of your learning groups

•Be able to choose and deploy a wide range of techniques for group working in a purpose way

•Be able to appreciate and deploy understandings of sharing of knowledge, co-operation, collaboration

•Be able to weave and summarize contributions to e-tivities

Gilly Salmon

E-tivities are:

•Based on interaction between learners/students/participants mainly through written messag e contribution •Designed and led by an e-moderator •Asynchronous (i.e. take place over time) •Cheap and easy to run- usually through text based bulletin boards

Key features of e-tivities:

•A small piece of information, stimulus or challenge (the ‘spark’) •Online activity which includes individual participants posting a contribution •An interactive or participative element- such as responding to the postings of others •Summary, feedback or critique from an e-moderator (the ‘plenary’)

Dr Gilly SalmonProfessor of E-learning & Learning Technologies,

Bøger: E-moderating: the key to teaching and learning online Kogan Page, London

2002

E-tivities: the key to active online learning

“The five-stage model of online learning"

• Gode råd fra Gilly Salmon

Inform the students of this:

•The best way for them to e-learn is to log on regularly and taking part – for example each day for half an hour or one hour instead of once a week. •They will learn by reading messages from other students but they will learn more and better if they take active part by writing responses to the messages. •The importance of writing messages in a good tone – they should be constructive and supporting to the other students How to handle troubles :

•an e-moderator should offer immediate help, or direct the participant to a source of help (especially if the problems is technical).

•should ask the participants a few pointed questions about exactly what they are trying to achieve and what they perceive the problem to be before offering help. Try also to establish what they know already. Then offer a way forward.

•No dependency” should “be set up, however, and as soon as the student shows signs of taking part, he or she should be directed back into the group e-tivities.

Dr Gilly SalmonProfessor of E-learning & Learning Technologies,

Bøger: E-moderating: the key to teaching and learning online Kogan Page, London 2002

1. Preparing guide Start with the end in mindWhat do you want to achieve by this online activity? How will it add to the participants’ learning? How will you assess or evaluate the e-tivity? First thing first!How will you introduce and start the e-tivity off? How much notice will the participants need? Can you design clear invitational messages? Think win: winWhy will people want to take part? Will it add obvious and clear value to their learning? How will the group work together? Sharpen the sawHow will you prepare yourself to make this e-tivity a success? What preparations or resources will the participants need to take part? Be proactivePlan the e-moderator role and actions. How often will you need to intervene? What will you do about non-participants? Be realistic about the timings but be prepared to adjust them if necessary.

Seek to understandWhat happens if the e-tivity doesn’t go as you planned? How can you get information to change it for next time?

to do liste! (Salmon)– Er den brugbar?

Diskuter strukturens betydning for elæringsaktiviteter

• Opgave

• Formål

• Indholde:– Introduktion

– Overblik

– læsestof

– Øvelse

Deadline for løsning

• Evaluering –løbende/formativ

• Knyttet til opgaver

Målplanlægning

Indholdsplanlægning: ydre – de lærestof der arbejdes med

indre – sags-logik/ tilgængelighed

Udformning af den sociale struktur: ydre –rumligt/sociale organisering

indre – arbejdsformer

relationsarbejde – kommunikation/

atmosfære, ritualer m.m.

Handlingsplanlægning: ydre- iagttagelige lærer og elevaktiviteter

indre – handlingsmønstre/ rollespil, øveformer, tilegne sig refleksions- og

handlingskompetence – bl.a. kende til spilleregler/forventninger/rammer

Forløbsplanlægning : ydre: trin og tidsintervaller

indre: metodisk forløb – processtrukturforløbslogik (deduktiv/induktiv)

Egen undervisning -Undervisningslogik - hensigter

Elevernes tilegnelsesproces-Indre hensigter, motiver, erkendelses

interesse

Læringslogik

(Denne model referer til Jank/Meyer, der uddyber disse elementer)

Kommentar: Her skitseres forskellen på undervisers planlægning(egen undervisning) Hvad er logikken i strukturen,

Hvilket indhold i forhold til stof, hvad kan iagttages(ydere)(elevens tilegnelse(indre). Underviser skal planlægge så elevernes

Tilegnelsesproces optimeres. Det sker ved at skabe stuktur i indhold, social struktur og handlinger –læs mere i didaktikbog

Portfolieopgave• Omfang:

• 3 sider individuel, 2 sider pr. studerende i grupper, dog max. 6 sider (2400 anslag med mellemrum), figurer indgår ikke i anslag.

• Planlæg et 2-dageskursus om et selvvalgt emne, rettet mod en selvvalgt gruppe deltagere, og besvar herunder følgende spørgsmål i opgaven:

• Hvilke rammebetingelser er kurset underlagt og hvordan håndterer du eventuelle udfordringer i forhold hertil?

• Beskriv og begrund det mål, du som kursustilrettelægger/underviser har med kurset, som du ser det.

• Omskriv kursusmål til konkrete opgaver og handlinger, som gør det muligt for forskellige deltagere at indfri målet (se eksempelvis styringslinjer, s. 90 i grundbogen).

• Beskriv hvilke forventninger du har til deltagernes kompetencer, og hvordan du eventuelt kan finde ud af det på forhånd.

• Diskuter om og hvordan du kan/vil inddrage deltagernes kompetencer.

• Forsøg at begrunde dit design med inddragelse af læringsteori og didaktisk teori.

• Hvordan vil du sandsynliggøre at deltagerne når målet for kurset?

• Afleveres:

• 11. oktober i FirstClass didaktikkonference.

• NB: det er en frivillig opgave, et tilbud.

• Skriftlig tilbagemelding.