Rapport fra Sikker Internet Dag 2013

Filminstituttet i København

5. februar 2013

DIGITALE VERDENER

DIGITALE DILEMMAER - Skal skolen være et digitalt dannelsessted?

2

Indhold

Forord ..................................................................................... 3

Workshopprogram .................................................................. 5

Workshopdeltagere ............................................................... 6

Workshopfokus ....................................................................... 7

Vinkler på folkeskolen og det digitale liv ................................ 8

Rundspørge blandt lærere .................................................... 12

Konklusioner og anbefalinger ............................................... 16

Om organisationerne ............................................................ 19

Rapporten er udarbejdet af konsulent Line Pedersen, mag. art. og stifter af konsulentvirksomheden Ordkløveren. Februar/marts 2013.

3

Forord

Vi lever i et digitalt samfund, hvor digitale medier fungerer som en naturlig forlængelse af vores hverdag og livsudfoldelse. Vores børn og unge skal udvikle sig til at blive digitale borgere, der kan deltage i samfundslivet som demokratiske medborgere, i erhvervslivet og i det private liv – lokalt og globalt. Skolen skal på dette felt danne rammen for den digitale dannelse af vores børn og unge, men gode intentioner på området støder på en mur af dilemmaer. Derfor står Safer Internet Centre Denmark (Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik) i spidsen for netværksdannelse, dialog og debat, der kan inspirere skoler til at sætte digital dannelse på dagsordenen. Skolen og de digitale medier De digitale medier har stor indflydelse på børn og unges liv, og mulighederne for at anvende de digitale medier i skolen er mange. Lærere og pædagoger er positive over for at benytte de digitale medier i deres arbejde, men de oplever det ofte som at træde ind på en problematisk og dilemmafyldt arena. Spørgsmål om ansvar, ophavsret og retten til privatliv i den digitale sfære for både lærere og elever dukker gang på gang op, når skolen tager del i børn og unges aktiviteter på de digitale medier. Skolen har altid været ramme for børn og unges dannelse, og med den digitale udvikling rummer skolens traditionelle dannelsesrolle det digitale medborgerskab. Skolen er nødt til at være til stede på de digitale medier i mere end en forstand. Der er ikke kun tale om læring med digitale medier, men om digital dannelse til at tilgå den digitale verden kritisk, etisk og respektfuldt både i skole- og fritidssammenhæng og videre frem i livet i et digitalt velfærdssamfund. Digitale verdener – digitale dilemmaer På Sikker Internet Dag (5. februar 2013) satte Safer Internet Centre Denmark fokus på folkeskolens og fagfolkenes digitale dilemmaer og udfordringer i deres arbejde med børn og unge. Workshoppen, ”Digitale verdener – digitale dilemmaer”, skulle skabe et afsæt for en kvalificeret debat om folkeskolens tilstedeværelse og ansvar på de digitale medier med fokus på den værdiskabelse, tilstedeværelsen på de digitale medier kan tilføre skolen, dens elever og lærere. Workshoppen var desuden udgangspunkt for et videre arbejde med oplysnings- og debatmaterialetilbud til landets skoler og skolefritidsordninger. Et materiale der på sigt også kan målrettes andre fagpersoners arbejde med børn og unge i fx fritidsklubber, ungdomsskoler og foreninger. Forud for workshoppen havde centret foretaget en rundspørge blandt ca. 400 lærere fra hele landet om deres brug af og erfaringer med digitale medier som fx online-spil, sociale netværk, onlinevenskaber lærer-elev mv. Resultaterne fra rundspørgen fremgår her i rapporten og giver sammen med workshoppen et øjebliksbillede af de overvejelser og dilemmaer og muligheder, der opstår i forbindelse med skolens brug af digitale medier.

4

Safer Internet Centre Denmark vil efter workshoppen arbejde videre med blandt andet et inspirationskatalog til, hvordan i første omgang skoler kan tage fat på området og få omsat begrebet om digital dannelse til et brugbart og konkret materiale for netop deres skole. Inspirationskataloget vil indeholde vigtig viden og inspiration til, hvordan skolerne kan arbejde med at implementere de digitale medier og sociale netværk i deres institution. Som led i arbejdsprocessen drøftes inspirationskatalogets konkrete indhold og format med et udvalg af deltagere fra workshoppen inden lancering af kataloget i juni 2013.

Claus Noer Hjorth, Chef for Medierådet for Børn og Unge Marianne Pihl, Projektleder for Hotline, Red Barnet

Anni Marquard, Initiativtager og leder af Center for Digital Pædagogik

5

Program

Workshoppen var anlagt som en debateftermiddag, hvor det var hensigten i videst muligt omfang at indkredse viden, erfaringer, dilemmaer, forslag, løsninger, muligheder mv. fra deltagerne. Således bestod programmet indledningsvis af et praktikerindlæg, hvorefter workshoppen tog form af en vekselvirkning af fællesdebat og gruppedebatter og mod slutningen; opsamling og diskussion af en række overordnede konklusioner, som sender arbejdet og debatten videre frem mod næste fase. Program: 13.00 Velkommen/ved Chef for Medierådet for Børn og Unge Claus Hjorth 13.05 ”Ingen Facebook, ingen dilemmaer?– en praktikers erfaringer med digitale medier og

vanskelige valg ”/Linda Liebst, Herlev Kommune 13.25 Debat med deltagere: ”Den brændende platform – hvilke dilemmaer skal vi tage

højde for?”/ved moderator Marianne Pihl, Red Barnet 13.40 Modereret debat i grupper – diskussion om konkrete erfaringer og mulige

løsningsforslag på nogle af de vanskelige valg, som de digitale medier sætter fagfolk i 14.40 Pause 15.00 Erfaringer og konklusioner fra gruppedebatter/ved moderatorer Gry Hasselbalch,

Medierådet, Kristian Lund, Center for Digital Pædagogik og Marianne Pihl, Red Barnet

15.15 Debat med deltagerne: ”Digilemma 2013 – udfordringer og løsninger?”/ved

moderator Kristian Lund, Center for Digital Pædagogik 15.55 Tak for i dag/ved chef for Medierådet for Børn og Unge Claus Hjorth

6

Workshopdeltagere

For at sikre et nuanceret og højt kvalificeret niveau for workshoppens diskussioner og vidensudveksling var de 40 deltagere nøje udvalgt og udgjorde tilsammen et repræsentativt forum af professionelle fra børne- og ungeområdet og repræsentanter fra en række implicerede organisationer:

Medierådets ungepanel

Lindegårdsskolens forældrebestyrelse

Danmarks lærerforening

Familieplejecentret Århus

Vaarst-Fjellerad Skole

Skoleledernes Forening

NITEC - Det Nationale IT-Efterforsknings

Center

Ungdomsringen

Frederiksberg Kommune/skoleafdelingen

Dansk Idrætsforbund

IT-vejlederforeningen

Professionshøjskolen UCC

Frederiksberg kommune

Korskildeskolen

Gademedarbejder

Professionshøjskolen Metropol

Lindegårdsskolen

Herlev Kommune

Silkeborg Kommune

Familieplejecentret Århus

Det Kriminalpræventive Råd

Symantec (sikkerheds- og

informationsstyring)

Nordstrandsskolen

Skole og forældre

SSP-konsulent

Vallensbæk Kommune

7

Workshopfokus

De digitale medier med Facebook i centrum fordrer et

redefineret og ekspliciteret syn på omgangsformer, regler,

ansvar, privatliv, krav om deltagelse og tilstedeværelse fra

skolernes side i dette nye grænseland mellem børn og unges

privatliv og deres liv i skolen.

Igennem de seneste 5-10 år er internettet med dets mange udbud af tjenester, herunder de

digitale medier, blevet en fast del af hverdagen i danske hjem og på danske arbejdspladser. Og

særligt den yngre del af befolkningen har taget nettet til sig som en forlængelse af deres sociale

liv.

Fra at have været et tilbud, som de fleste betragtede som tilhørende fritiden, har de digitale

medier med deres mangfoldighed af muligheder og udfordringer i dag sneget sig ind som en

naturlig del af hverdagen i både skole og fritid for børn og unge. Læring, dannelse, identitet,

relationer og sprog mv. er til debat i døgndrift.

Det udfordrer vores syn på de digitale medier, idet en lang række forhold i dag debatteres og

afprøves online, det være sig alt fra moral, opdragelse, netværksdeling, omgangsform og dannelse

til lektielæsning og kommunikation mellem børn, forældre og personale i skoler, fritidsordninger,

på arbejdspladser mv.

Digitale verdener – digitale dilemmaer havde til formål sammen med de 40 fagpersoner og

praktikere fra undervisnings- og fritidssektoren at se nærmere på, hvilke dilemmaer,

problemstillinger og muligheder professionelle oplever i forbindelse med den voksende

onlineaktivitet for den vej rundt først at få kortlagt og skabt synlighed om udfordringernes omfang

og dernæst få skabt et fælles afsæt for, hvordan de mange nye og ændrede forhold kan

adresseres.

Workshoppen var desuden tænkt og anlagt som platform for en videre proces frem mod at kunne

understøtte fagpersoners arbejde med de sociale, identitetsmæssige, pædagogiske,

ansvarsmæssige og udfordringer, der løbende opstår på og i forbindelse med de digitale medier.

”Digitale medier er så stor

en social faktor, at vi ikke

kan se bort fra det.”

8

Vinkler på folkeskolen og det digitale liv

Efter et introducerende praktikerindlæg blev ordet givet frit

ud fra spørgsmålet ”Den brændende platform – hvilke

dilemmaer skal vi tage højde for?”, hvilket blotlagde en lang

række oplevelser, udfordringer, problemstillinger og

dilemmaer på både overordnet niveau og eksempelniveau.

Alle bidrag er brikker i et samlet indtryk af en verden i hastig

forandring, hvor gammel og ny tid mødes og udfordrer

fordomme og vanetænkning.

Dette ’møde’ nødvendiggør den revurdering af etiske og moralske standpunkter og praksisser, der

traditionelt følger med generationsproblematikken, men her altså forstærket af et nyt medium,

som med en mangfoldighed af nye kanaler og genrer sætter voksne såvel som børn og unge i helt

nye roller, der ikke tidligere har været i spil hverken set med pædagogiske, samfundsmæssige eller

for den sags skyld lovgivningsmæssige øjne.

I det følgende fremgår de temaer, workshoppen åbnede for. Både de mere abstrakte overvejelser

og de detailorienterede eksemplariske er medtaget for at give et øjebliksbillede af de tendenser,

der sætter børn og unge, forældre og fagpersoner, skoler og fritidsordninger i smeltediglen, hvad

enten de vil det eller ej.

Overordnede overvejelser

Den traditionelle opdeling af skole og fritidsliv er ikke længere gangbar. Hvordan skal man forholde sig til det faktum, at grænserne mellem det private/personlige og det professionelle/faglige er i opbrud og til genforhandling i social mediesammenhæng?

På hvilket niveau skal der iværksættes diskussioner og stillingtagen til fagpersoners deltagelse og ageren på onlinemedier? Politikerniveau, kommunalt niveau, skoleledelsesniveau, klasseniveau, lærer/forældre-niveau?

Hvad er lærernes, forældrenes og klubbens rettigheder i forhold til aktiviteter på de digitale medier?

Hvad er henholdsvis skolens, lærernes, forældrenes, klubbens og børnenes ansvar?

Hvad er privat, hvad er personligt, og hvad er halvoffentligt, når det lægges på fx Facebook?

Hvornår er man privatperson, og hvornår er man fagperson, når man som lærer kommenterer eller selv tilkendegiver holdninger på fx Facebook?

Hvordan tackles de nye omgangsformer – herunder sproget?

”Der er en flydende grænse

mellem skole og hjem –

man får noget viden om

børns hverdag, som man

ikke ved, hvad man skal

stille op med.”

9

Overvejelser ud fra børnevinklen

Børn har som alle andre ret til privatliv.

Børn har ret til ikke at blive/føle sig overvåget.

Voksne opfatter dét at lægge et billede på Facebook som det samme som at sætte et billede på sin egen hoveddør. Kan børnene og de unge overskue dets konsekvenser?

Det er en vigtig pointe, at der er en væsensforskel mellem tidligere, hvor børn primært var modtagere af diverse medier og genrer, og i dag, hvor de i lige så høj grad er afsendere – fx af videoer, billeder osv. – og dét til et ofte langt større publikum end de fleste umiddelbart kan overskue at forholde sig til.

Hvad ligger der i vennebegrebet på nettet? Er vennebegrebet et problem, og er børns og unges opfattelse af ordet og dets betydning anderledes end voksengenerationens?

Hvordan opfatter børn det offentlige rum, der opstår via mange af de digitale medier. Opfatter de det som deres privatsfære, eller gør de ikke? Og kan de overskue rækkevidden af en venneskare på 1000, når de lægger fx personligt indhold på Facebook?

Skolevinklen – hvem skal tage ansvar?

Fagfolk anno 2013 er ikke klædt godt nok på til de digitale medier.

Er de digitale medier blevet en del af skolens opgave – og i så fald på hvilken måde? Eller tilhører de barnet og den unges fritid og privatliv?

Er det skoleledelsen, der skal initiere og tage ansvaret for diskussionerne om, hvordan de digitale medier håndteres?

Trænger undervisnings- og eksamensformerne til at blive tilpasset ny tid, så de matcher den digitale udvikling?

Skal skolerne deltage mere aktivt i forberedelsen til livet på nettet? Hvor tidligt skal de digitale medier i så fald introduceres – i indskolingen eller senere?

Lærervinklen – overvejelser og konkrete eksempler på dilemmaer

Lærerværelset er splittet i to grupper: dem, der ikke vil deltage på fx Facebook og ikke mener, at det ligger inden for deres felt eller ansvar, og dem, der siger ”kom nu ind i kampen”, og som mener, at digitale medier ikke længere kan ignoreres fagligt set.

Hvad sker der med relationen, når elever og deres lærere er venner på Facebook? Og er det en god ide at være online-ven med sine elever?

Hvad gør det ved fagpersonalet, hvis de deltager aktivt med deres elever på nettet ud over almindelig skoletid?

8 ud af 10 opkald fra forældre handler nu om noget med nettet.

”Vi skal ikke være

bange for det, der

foregår digitalt –

voksne har altid

blandet sig i børnenes

og de unges liv.”

10

Ikke alle lærerne er erfarne netbrugere. Behøver alle lærere at være det og at kunne undervise i og deltage på de digitale medier?

Er det et dilemma, at børnene har bedre digitale kompetencer og teknologiske færdigheder end lærerne?

Dilemmaeksempler

Kan en lærer vælge kun at ville være venner med nogle af eleverne og ikke med alle?

Hvad gør man, når en kollega deler billeder fra lærernes julefrokost på Facebook, og nogle af

lærerne er venner med eleverne? Hvad gør det ved forholdet lærer-elev?

En lærer kan se, at eleverne er online, men ikke er mødt endnu, og skriver derfor til dem via

Facebook, at de godt kan skynde sig i skole. Er det praktisk og fornuftigt eller…?

Det nye er, at når en lærer giver klassen eller en elev en skideballe, så sidder der elever tæt på

og optager det og lægger det på nettet. Hvordan forholder man sig til det?

Læreren ligger syg og skriver noget om det på Facebook som privatperson, hvorefter en elev

spørger online, om de så skal have vikar i morgen. Hvad gør man ved den sammenblanding?

En lærer spørger: ”Hvordan får jeg skilt arbejdsliv og privatliv - hvornår har jeg fri?”

En lærer har for længst inddraget netredskaberne i undervisningen, og eleverne afleverer stil i

blogform og kommenterer hinandens blogindlæg. ”De må gerne lære at skrive blogs i mine

timer, jeg lærer dem redskabet, men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg også skal læse deres

private blog.”

Fritidsklubben gør god brug af medierne

Klubmedarbejderne oplever dét at kunne lave fx grupper på Facebook som et meget effektivt værktøj til hurtig kommunikation og deling af viden med børnene og de unge.

Der er mange forskellige praksisser for, om fagpersonale må være venner med børnene og de unge.

Er det mere på skoleniveau end på fritidsordningsniveau, at feltet skal italesættes og diskuteres?

11

Forældrevinklen

Hvornår skal forældrene være til stede i børnenes liv, når vi taler onlinemedier?

Skal forældre og lærere tackle området i fællesskab?

Hvor meget skal forældre blande sig i?

Skal forældre være venner med børnene på Facebook eller ej? Og hvis ikke de er venner med dem, hvordan skal de så følge med, når der opstår svære situationer derinde?

Hvor går grænsen mellem forældrenes og lærernes/skolens ansvar?

Kan/skal forældre stille krav til skolerne om undervisning/almen dannelse i forhold til digitale medier?

Rettigheder på Facebook

De regler, der gælder IRL (in real life), gælder de også URL, dvs. på nettet?

Skal skoler, forældre, børn og fritidsinstitutioner have en bedre forståelse for lovens rammer? Og hvordan får de i så fald det?

Ophavsret

Kan lærere drages til ansvar for, hvad eleverne klipper ind i opgaver mv. fra Youtube, interviews, reklamer og lignende og derefter lægger på nettet?

Skal lovgivningen repeteres?

Skal lovgivningen moderniseres?

”Vi har brug for at være i

dialog; vi har lige nu en

enestående chance for at

findes fælles træde med

forældrene. Ellers ender

det med, at man laver en

forbudspolitik ovenfra.”

12

Rundspørge blandt lærere

En onlineundersøgelse foretaget af Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for

Børn og Unge forud for workshoppen viser, at de tendenser og den splittelse og usikkerhed over i

særdeleshed Facebook, som også workshopdeltagerne satte ord på, er repræsentativt tilstede i

lærergrupper over hele landet.

423 lærere har besvaret undersøgelsen og oplyst om deres brug af og oplevelse af Facebook i

forbindelse med elev-lærer-relationen. Nedenfor følger et udpluk af resultaterne.

Langt de fleste lærere er stadig ikke venner med deres elever:

Er du venner med dine elever på Facebook?

Ja Nej, men jeg har været

Nej

44 19 351

Computerspil og digitale medier inddrages i undervisningen af over halvdelen af lærergruppen,

men kun 30 ud af de 423 svarer, at de inddrages ofte:

Bruger du computerspil eller sociale netværkstjenester i din undervisning?

Ja, ofte Indimellem Nej

30 243 141

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt lærerne blander sig i situationer, der opstår

digitalt blandt deres elever, er der forskelle i svarene. Nogle blander sig aldrig eller har kun gjort

det få gange. Men ca. ¼ svarer, at de blander sig en gang om måneden eller mere:

Hvor ofte blander du dig i situationer, som opstår på nettet eller mobilen blandt dine elever?

Aldrig Det har jeg kun gjort få gange

En gang om året

En gang om

måneden

Mindst en gang om

ugen

47 204 34 95 31

13

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt lærerne bekymrer sig om deres egen brug af nettet i

forbindelse med lærergerningen og særlig elev-lærer-relationen på Facebook. Og her er alle svar

repræsenteret – fra den slet-ikke-bekymrede, over indimellem-gruppen, til en mindre gruppe,

der bekymrer sig hver dag eller ofte.

Hvor ofte bekymrer du dig over din brug af internettet og andre medier i forbindelse med dit virke som lærer (f.eks. hvad du må og ikke må, elev-lærer-relationer på Facebook osv.)?

Næsten hver dag

Ofte Indimellem Meget sjældent

Slet ikke

10 62 115 146 78

Udvalgte kommentarer fra undersøgelsen

Onlineundersøgelsen stiller også spørgsmålet: Kan du give et konkret eksempel på et dilemma

eller en problematisk situation, du er stødt på, i forbindelse med at du har brugt internettet eller

andre medier i dit virke som lærer?

Der er indkommet mange svar på dette spørgsmål, og nedenfor ses et lille udvalg, der tilsammen

vidner om den tvivl, som mange lærere står med i forhold til de digitale medier, og også de meget

forskellige praksisser, der er rundt omkring:

Lærere, der blander sig

Jeg har flere gange set noget på Facebook, som ikke var ment til mine øjne. Jeg blander mig, hvis jeg ser noget.

Ja, hvis der er noget, jeg synes, er forkert. Det melder jeg også klart ud til eleverne, jeg plejer at sige: "Jeg siger altid ja, hvis I spørger mig om venskab, men I skal vide, at jeg snager!" Nogle elever afmelder mig så igen, og det er helt ok.

Læreren, der opdager mistrivsel i hjemmet

Jeg blev bekymret over en elevs statusopdatering og fik i en chat med hende at vide, at hendes mor ofte ikke var hjemme i lang tid og i det hele taget ikke sørgede for fx aftensmad. Jeg tog screendumps af snakken (man kan ikke gemme chat på Facebook) og fik hjælp af vores skole-socialrådgiver til at skrive en indberetning.

14

Læreren, der har valgt Facebook fra

Jeg har simpelthen valgt Facebook fra, så støder jeg ingen ved at sige nej, flere forældre har villet være venner, og det var befriende at kunne sige, at Facebook var jeg ikke på. Jeg synes, man får ganske dybt indblik i mange ting, når eleverne har problemer, og det kan være ret chokerende, hvad man også erfarer om forældre.

Eftersom jeg IKKE er aktiv på sociale netværk, føler jeg ikke, at jeg har et dilemma. Man er herligt fri for at have et ansvar for noget, man ikke er forpligtet til at være med i.

Nej. Jeg mener ikke, at man som lærer/elev kan være ven med sine elever/lærere på Facebook. Al internetforbindelse lærer/elev imellem bør foregå via skolens intranet.

Skolen, der har forbudt lærere at være venner med eleverne

Vi har en regel på skolen om, at vi ikke må være venner med vores elever via et chatforum, som fx Facebook. Vi må kun bruge skoleintra. Dette er dels for at beskytte lærernes privatliv, men også for at sikre, at der ikke kan opstå misforståelser angående lærernes intentioner mht. evt. beskeder.

Læreren, der er i tvivl om, hvad der er lovligt

Når jeg bruger nettet opstår der fx situationer med brug af billeder, hvor jeg kan være i tvivl om lovligheden af det, som jeg gør.

At eleverne har brugt et Youtube-klip som nok ikke var helt pædagogisk korrekt.

Rettigheder ved elevproduktioner kan være en jungle.

Når der filmes, og det lægges på nettet

Jeg fik af nogle elever at vide, at der var blevet filmet i skolegården, og at vedkommende havde linket til det på Facebook. Jeg tog affære, og bad den, der gjorde det, slette sin video mens jeg stod ved siden af. Der har ikke været lignende sager siden.

Nej. Men jeg har oplevet at blive filmet i min undervisning med mobil, og at filmen efterfølgende blev lagt ud på FB.

Skolen med de særlige lærerprofiler

På vores skole har rigtig mange lærere en særlig lærerprofil på Facebook, hvor de er venner med deres elever, så lærernes privatliv ikke er tilgængeligt for eleverne. Men Facebook er god til fx chat på elevernes præmisser, uploading af mundtlige fremstillinger, som eleverne har optaget på deres mobil, billedcollager etc.

15

Læreren der vil og forældrene der ikke vil

Ønske om at anvende Facebook som grundlæggende kommunikationsplatform i elev/lærer kommunikation, men hvor forældregruppen ikke bakker op bl.a. pga. elevernes alder.

Læreren, der opdager cutting

Jeg er blevet opmærksom på problemer omkring cutting i pigegruppen.

Læreren, der også selv er forælder

På min skole har bestyrelsen vedtaget, at ingen ansatte må være venner med eleverne på FB. Det giver så et problem, når man i klub- og ungdomsskoleregi helst skal være det. Ellers er det største problem, at vi som lærere ikke har teknisk mulighed for at overvåge elevernes brug (kunne løses med fx LAN School).

Læreren, der melder ’ingen problemer’

Synes at både elever, kollegaer og jeg selv håndterer brug af net, mobil og digitale medier fornuftigt.

Nej... er aldrig stødt på en problematisk situation. Jeg synes ikke, det er vanskeligt at adskille digitale medier og mit virke som lærer.

Digital mobning

Jeg har set flere episoder, hvor elever er blevet mobbet digitalt – dette har jeg taget op efterfølgende i klassen.

Elev, der er blevet kaldt negative ord af andre elever via Facebook.

Elevers interne sprogbrug, når de snakker med hinanden på nettet. Vi har i klassen lavet nogle regler.

16

Konklusioner og anbefalinger

Workshoppens konklusioner og anbefalinger står klart og

entydigt frem.

Overordnet set er der enighed om, at skolens deltagelse på

digitale medier skal anskues fra den positivt konstruktive vinkel, men også at der mangler

materialer til at igangsætte diskussioner og til at få bragt området højt på dagsordenen. Med dette

som overordnet fællesnævner følger nedenfor en række delkonklusioner og uddybninger:

Gammel tid erkender ny tid

Det er positivt, at der, hvad angår digitale kompetencer, allerede er forløbet en

tilvænningsperiode på en pæn årrække, så mange problematikker står tydeligere frem og i et

klarere lys i dag end for blot få år siden. Og det er i dette lys, at fagpersonernes aktive forholden

sig til de digitale medier fremover skal ses, konkluderede forsamlingen. Vi befinder os i et

vadested, fordi deltagelsen på og forståelsen for de digitale mediers betydning og funktioner er en

selvfølge for børn og unge, mens generationerne af forældre og fagpersoner, som netop ikke er

vokset op med de digitale medier, ikke med samme selvfølge har taget medierne til sig og først nu

er begyndt at forstå dets voksende betydning for de opvoksende generationer. Der er med andre

ord tale om et helt nyt vidensfelt, men samtidig er der i udgangspunktet ikke noget nyt i den moral

og den dannelse, som børn og unge med pædagogisk hjælp og forældreditto skal introduceres til

og forholde sig til, slog workshopdeltagerne fast.

Skolen skal spille en aktiv rolle

Den udveksling af moral, sprog, relationer, normer, læring mv., der foregår på de digitale medier,

er en del af den dannelsesproces, som skoler mv. nødvendigvis må forholde sig til og spille en aktiv

og positiv rolle i forbindelse med.

Skoler og fagfolk kan ikke længere vælge ikke at forholde sig til, at de digitale medier i dag er en

vigtig del af unges tilværelse og sfære. Derfor er det afgørende, at alle institutioner tager de

indledende diskussioner om digital tilstedeværelse, så ingen fagfolk er uforberedte, men kan svare

på det voksende antal spørgsmål om skolen og børnenes onlineaktiviteter. Flere deltagere

påpegede, at den allerværste situation er, hvis diskussionerne slet ikke bliver taget, og emnet

ignoreres.

Fagpersonalet skal klædes bedre på

Der herskede enighed om, at fagfolkene i skrivende stund ikke er klædt nær godt nok på til den

”Man skal ikke starte med at

lave regler. Man skal i dialog

om, hvordan gør vi. Man skal

inddrage børn, unge og

forældre.”

17

digitale udfordring. Forsamlingen pegede desuden på, at det er skoleledelserne på de enkelte

skoler, der skal tage initiativet mht. at italesætte og facilitere

debatten om do’s and don’ts.

Ansvar og gensidig respekt som pædagogisk vinkel

Diskussionerne skal foregå ud fra en pædagogisk vinkel med

ansvarlighed og gensidig respekt som omdrejningspunkter og

ikke ud fra ønsket om overvågning og kontrol, blev det slået

fast.

Skolens rolle er at forberede børnene på digital tilstedeværelse

og deltagelse, ligesom det er skolens rolle at få ekspliciteret

regler og grundvilkår og få anskueliggjort både de digitale

mediers implicerede potentialer og faldgruber.

Men workshopdeltagerne havde svært ved at definere præcis hvor langt de skal gå for at følge

børnene og de unge på de digitale medier, og hvordan de skal forholde sig og reagere undervejs:

Hvordan skal skolen være på nettet, og hvilke emner og områder skal skolen have ansvaret for?

Hvilket ansvar ligger på børnene selv og på forældrene? Hvilket ansvar ligger på skolen og på den

enkelte lærer eller fritidspædagog? Det blev også diskuteret, om ansvaret hos fagpersonalet ligger

der, hvor den enkelte fagperson normalt har ansvar for et barn, uanset hvor barnet befinder sig,

og om den person, der har det reelle ansvar for barnets trivsel, også har ansvaret i digital

sammenhæng. Workshoppens deltagere ønskede fortsat en debat om, hvor langt fagpersoner skal

gå for at følge børnene på digitale medier, hvad de skal forholde sig til, og hvad de skal reagere på.

Digital dannelse højt på dagsordenen

Det blev påpeget af flere, at der er et skel mellem den digitale opførsel og dannelse, der reelt

foregår på de digitale medier, og den forståelse fagfolkene reelt har for selvsamme. De unges

sproglige univers tolkes af den voksne generation som værende betydeligt mere hårdt på de

digitale medier, hvor afsender og modtager ikke har kontakt ansigt-til-ansigt. Sproget er under

konstant udvikling og ikke kun i sammenhæng med de digitale medier. Både fagfolk og forældre

skal kunne forstå og rumme de digitale mediers dynamikker for at kunne vejlede den opvoksende

generation. Det blev nævnt, at dette kan anvendes som en historisk chance for at diskutere feltet

med lærere og forældre imellem, idet begge parter stort set er lige (vanskeligt) stillet på dette

område og derfor har en enestående chance for at gå i dialog.

Voksengenerationen som rollemodeller

Der var bred enighed om, at det vigtigste er, at voksengenerationen skal være til stede digitalt,

som nogle man kan spejle sig i, dvs. som rollemodeller. Men der var også enighed om, at det ikke

er tilfældet lige nu.

”Målet er en reflekteret og

etisk dannelse omkring

brug af digitale medier, og

der skal sættes ind tidligt

med at forberede, vejlede

og støtte børn til at blive

ansvarsfulde, etisk og

kritisk bevidste digitale

borgere.”

18

Inden for samme område blev det imidlertid også italesat, at det er vigtigt at holde sig for øje, at

man står over for nogle store kulturelle udfordringer, fordi forældregenerationen har meget

forskellige holdninger til dette område. Det blev fremhævet, at det ofte er de dårlige historier om

børn og unges liv på nettet, der kommer frem i lyset, men at dialogen skal drejes væk fra de

negative udsagn, og fokusere på de digitale mediers potentiale i forhold til børn og unges læring,

sociale netværk og identitetsdannelse.

Præcisering af regler og lovgivning

Ingen af workshoppens deltagere ønskede en forbudspolitik defineret oppefra. Der er altså ikke

noget ønske om fx at forbyde lærerne at være venner med eleverne. Generelt var der ikke

stemning for mere lovgivning eller regelsætning. Men flere var inde på, at det kunne være en

fordel at få præciseret, at de regler og den lovgivning, der gælder i almindelighed, også gælder på

nettet og i forbindelse med digital adfærd og deltagelse.

Ønske om materialer og inspiration

Der var et udtalt ønske om materialer og diskussionsoplæg fra Safer Internet Centre Denmarks

side – materialer som kan danne udgangspunkt for institutionernes grundlæggende diskussioner,

og som kan hjælpe med at få sat emnet på dagsordenen. Som forslag blev der endvidere ønsket en

tjekliste for, hvad man SKAL have diskuteret og forholdt sig til på skoler, lærerværelser og i

fritidsinstitutioner.

Deltagerne var enige om, at det ikke vil være hverken brugbart eller nemt at lave centralt

definerede retningslinjer, da der er store forskelle fra institution til institution på, hvilke behov der

er, hvad der kan lade sig gøre, hvad lærerne/fritidspædagoger/forældre mv. hver især mener/gør/

synes osv.

19

Om organisationerne

I henhold til Filmloven vejleder Medierådet om egnetheden af film mv. for børn og unge på forskellige

alderstrin. Samtidig fungerer Medierådet som videncenter for børn og unges brug af digitale medier,

herunder navnlig online medierne og computerspil. Desuden har Medierådet til opgave at informere og

vejlede om computerspils egnethed mv. i forhold til forskellige aldersgrupper. Der sker blandt andet via

deltagelsen i den fælleseuropæiske mærkningsordning PEGI (Pan European Game Information). Endelig

rådgiver Medierådet kulturministeren, Kulturministeriet og andre offentlige myndigheder i spørgsmål films

egnethed og børn og unges benyttelse af film- og medier.

Center for Digital Pædagogik (CfDP) er forankret i landsorganisationen Ungdommens Vel der arbejder med

udsatte børn og unge på opholdssteder, væresteder og døgninstitutioner i hele landet. CfDPs formål er at

producere og formidle viden om socialt arbejde via digitale medier. CfDP beskæftiger sig med online

tendenser, nyskabende brug af medier og digital pædagogik, kommunikation og rådgivning på børne- og

ungeområdet. Organisationen har 9 års erfaring med at møde, inddrage og rådgive børn og unge online, og

har de sidste 7 år lavet oplæg om web- og mobiletik for mere end 8.000 elever i de danske folkeskoler og

gennemfører årligt ca. 4.000 digitale rådgivningssessioner for udsatte børn og unge.

Red Barnet er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red

Barnet kæmper for børns rettigheder arbejder for at skabe trygge rammer for alle børn, uanset hvor i

verden, de vokser op. I Danmark bekæmper Red Barnet seksuelle overgreb, vold og mobning og støtter

udsatte børn med blandt andet ferielejre og ophold hos venskabsfamilier. Fokus for Red Barnets

internationale arbejde er at yde nødhjælp, sikre uddannelse under krig og katastrofer og forhindre

skadeligt børnearbejde og fattigdom. Både herhjemme og ude i verden husker vi beslutningstagere,

myndigheder og andre voksne, der arbejder med børn på, at de skal respektere børns rettigheder. Red

Barnet er en demokratisk organisation med opbakning fra omtrent 1000 frivillige, der er organiseret i 61

lokalforeninger. Organisationen har knapt 18.000 medlemmer, faste bidragydere og faddere.s