Upload
luyu
View
44
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund?. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Sikker vækst på 10 år. Mængdeindeks. Kilde: Danmarks Statistik. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Det frivillige arbejde –grundstenen
i fremtidens civile samfund?Forskningschef Marianne
LevinsenCand.scient.pol.
Fremforsk, Center for Fremtidsforskningwww.fremforsk.dk
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011
Kilde: Danmarks Statistik
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)
Sikker vækst på 10 årMængdeindeks
Tidsånden og vi mennesker
• Turnaround efter dansen om guldkalven• i perioden 2003 -2007/8. • Nutidens Synder: Grådighed, praleri og vise sine
mange materielle goder frem!• Nutidens Dyder: Ydmyghed, fornuft, retfærdig
forbrug, velgørenhed og frivilligt arbejde.• Fokus på de ting, som gør en forskel for en selv
og de mennesker, som man er i familie med, på arbejdsplads, eller yder et stykke frivilligt arbejde overfor.
• Frivilligt arbejde er udtryk for overskud og medmenneskelighed i en globaliseret verden
Hvorfor frivilligt arbejde !
Man ved, at man gør en forskel for andre hvad enten det er værestedet, idrætsforeningen eller spejderarbejdet.
Man ved, at man yder en hjælp eller tjeneste til andre, som de ikke ville have fået !
Den enkelte frivillige oplever en umiddelbar gevinst / pay-back ved arbejdet -gladere brugere, børn og andre.
Livsglæde og lykke – de nære relationer, som tæller!
Det offentlige sociale arbejde
Love og regler om som sikrer et økonomisk sikkerhedsnet under det enkelte menneske
Kommunerne som udfører arbejdet i praksis Opbygget efter rettighedsprincippet Solidariske og kollektive princip, som sikrer at
alle får den samme ydelse, behandling og tilbud
Dokumentation, kontrol for at godtgøre, at skatteborgernes penge bliver brugt rigtigt og effektivt.
Fokus økonomisk, praktiske, system
Den kommunale økonomi
de næste 10 år Riget fattes penge – sværest at få indtægter
og udgifter til at balancere for de rige kommuner og nemmere for de fattige
Flere dagpenge, færre grundsalg og store udgifter til specielle socialområde (Børn, unge og voksne)
Krav om højere produktivitet og effektivitet Flere ældre, flere services og færre på
arbejdsmarked ( demografien) Indtægter En hård kamp om midlerne de næste år
Det frivillige sociale arbejde
Mennesket først, så system, økonomi og så problemer
Man er et menneske, ikke et nummer, som skal igennem den procedure, som passer til den kasse, man er faldet ned i.
Man bliver mødt med fordomsfrit og uden kontrol af mennesker, som vil en det godt.
Det frivillige satser på at hjælpe mennesker de udfordringer de har socialt,ekstentiel og personligt.
Det frivillige arbejdefrem mod 2020
Ministerens mål 50 % I øjeblikket sker der en professionalisering
af det frivillige arbejde Center for Frivilligt socialt arbejde
information, viden, og tilbud www.frivillighed.dk
www.eyvolunteering.eu – EU 2011 frivillighedens år
www.Frivilligjob.dk Det rekrutterer flere frivillige frem mod 2020 Mere konkurrence mellem job/foreninger
Kilde: Danmarks Statistik, 2010
BefolkningsudviklingenDanmark 2011-2021
Den Sølvgrå Tsunami i EU 27
-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
0-4
5-9
10-14
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
85-89
90-94
95-99
100+
Livets nye faser
0 20 40 60 80
0 20 40 60
2000
1960
2030
Barndom
Teenager
Forældre Alderdom
UngeDe frie 1
SeniorerDe frie 2
Generationer af brugere fra digitale analfalbeter
til digitale indfødteBaby BoomersDen store under og efterkrigsgeneration:40-tallister, 68-generationFra mangel til overflodP-pillen, rejsegrammofonFødt 1940-54
Generation JonesNyopdaget generation stor generation, ”Jones”, fordi de er almindelige StereoanlæggetFødt 1955-64
Generation XNå-generationenDen lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendteVideoenFødt 1965-77
Generation YDen mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedetPc, mobiltelefon Født 1978-89
Generation Z Mellemkrigs generationStor familieværdierProjekt- og curlingbørnDigital nativesFødt 1990-2001
New MilleniumEfter 9-11 generationenKulturel homogen.1. verdensborgergen.Wi–Fi (Wireless internet) Født 2002 -
Babyboomers født 1940-54
Den store efterkrigsgeneration – 68’erne. Født i en periode med mangel og afsavn.
Teknologi: p-pillen, TV og fastnettelefonen(mobilen)
Værdier: Solidaritet med alle = alle lige rettigheder og pligter, ikke individuelle forskelle, sidste loyale mod myndigheder og virksomheder.
Første brug det hele generation - Eat all of it, and leave nothing behind you.
Kommunikation - digitale indvandrere, helst en telefonsamtale og/eller et menneske, som forstår mig og kan forklare mig de komplicerede regler og systemer
• Mere bevidste og kyniske • Design, etik, idé..• Vil ikke skilles, familieværdier og den personlige
succes er familie, karriere og fritid i forening• Skaber den nye iscenesættelse via familien• Båndoptager det store gennembrud• Den gamle race på arbejdsmarkedet (A-kasse)• Penge, status og position – Arbejdsmarkedets op
og nedture ….selv om de siger opgaverne og udfordringer er vigtigere end lønnen.
• Samfundet og familien er det vigtige fællesskab ….
Generation Xfødt 1965-77
• De første ønskebørn efter p-pillen, og første generation med fokus på enkelte individ
• Teknologi: Videomaskinen – when it fits in.• Den personlige succes …Workaholics• Meningsfuldt arbejde til en høj løn og gerne
arbejde meget (titel uden betydning)• Fleksible arbejdstider og resultater • Fællesskabet er dem selv/familien og
harmony, helhed og hensyn på arbejdspladsen og i samfundet
Generations Jones og X
• Bevidste og kyniske forbrugere og borgere ikke loyale mod virksomheder, myndigheder og foreninger
• Det må gerne signalere de rigtige værdier, sundhed og familieliv –lige at gå til via nettet og personlig målrettet hjælp og informationer.
• Vi er optaget af at være en del af de ”rigtige” fællesskaber i fritiden og på arbejde.
• Kommunikation– nogle digitale og klarer alt over nettet, og andre mere som Babyboomers – kun hvis det er nemt og praktisk er indgangen til forbrug og indkøb via internettet
• Metoder afhængig af alder, erhverv og livsfase
De unge
De unge Y´er og Zér Google it !
The digitale natives • Nyheder, informationer, shopping, chatting,
computer games, download music og skabe egen musik og video dele det med andre digital natives
• Informationssted nr. 1, helst via nettet, ikke telefon eller brev. They live out in cyberspace – helst world whide
• Mobilen er den vigtigste genstand – platformen en sms er en gave, kontakt til omverdenen og venner
• Det fedeste er at skabe egen musik, video, tøjstil, job mv.
• www.YouTube.com – Broadcast Yourself
• www.facebook.com – Twitters og andre netværk Informationsoverload- stoler på venner og familie
Personal network and virtuality
Venner og fællesskabet – det vigtige i livet. Hver digital native = stor personligt netværk- 4-8 intime venner(mindst 1 gang om
måneden)- 30- 50 venner/bekendte fra skole, sport m.v.- Tidl. 100-200 MSN venner, nu op til og mere
end 400 venner på Fjæsbogen/ Facebook Fællesskab og venner skaber og iscenesætter min identitet konstant Ingen venner, ingen identitet og venner
Fremtidens værested?
Alle under 40 år i 2020
Det polariserede samfund
Globalisterne: Den øverste del af samfundet med de bedste uddannelser, jobs - og levevilkår. Verden som legeplads.
Regionalisterne: Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Verden, Danmark, og lokalområdet
Den nye underklasse – de lokale: Uuddannede, østarbejdere, immigranter og flygtninge. Mennesker uden uddannelse- mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund.
De mange brugere
Kommunikation og værdier er forskellige afhængig af generation mv.
Afstanden mellem den krævende middelklasse og de udsatte øges frem mod 2020
De udsatte kræver ikke og lever ofte et usynligt liv – men har det dårligt på mange niveauer
Meget forskellige metoder og strategier – men netop værestedernes tilgang til de udsatte er noget af det der virker –Lifecoach -
Kilde: Joel Kotkins
Synlighed fysisk og digitalt
Ikke kun for brugere, men også det vi kalder interessenter.
Kommunale politikere skal kende til det gode arbejde, budgetforhandlinger, ofte har de udsatte ingen stemme, når de er op imod forældre og Ældresagen.
Medier – sørg for at fortælle de gode historier fra lokalsamfundet
Jo mere global- jo mere behov for lokal belonging
Synlighed fysisk og digitalt
Rekruttering på det frivillige område sker typisk på baggrund af personlig opfordring.
Konkurrencen mellem de mange frivillige organisationer og der kommer flere til de næste 10 år
Det betyder, at det er vigtigt at I netop dokumenterer og fortæller om det dygtige og kompetente arbejde der sker i værestederne
Ellers løber andre med bevillinger og interesse!
Marianne Levinsen
Kannikegade 18, 1.sal 8000 Århus C
E: [email protected]: 86 11 47 44M: 20 67 45 01
www.fremforsk.dk