Den ny tid af Katrine Marie Guldager

  • Published on
    05-Dec-2014

  • View
    84

  • Download
    5

Embed Size (px)

DESCRIPTION

3. bind af Katrine Marie Guldagers familiekrnnike er net frem til 1967, hvor der er LSD og kunstnere i omlb.

Transcript

<p>katrine marie guldager</p> <p>roman Lindhardt og ringhof</p> <p>Den ny tid Katrine Marie Guldager og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Kbenhavn 2013 Omslag: Alette Bertelsen Bogen er sat med Stempel Garamond hos Rosendahls BookPartnerMedia og trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-38838-9 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2013 Kopiering fra denne bog m kun nde sted p institutioner, der har indget aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.</p> <p>Tak til Statens Kunstfond og Statens Kunstrd. Tak til Peder Bundgaard, Jan Poulsen og Stine Melgaard for hjlp med research.</p> <p>Til min mand, Troels</p> <p>www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont</p> <p>Katrine Marie Guldager</p> <p>DEN NY TID</p> <p>LINDHARDT OG RINGHOF</p> <p>1.</p> <p>Det var den ny tid, og den var kun lige begyndt. Det var svrt at sige njagtig, hvor den begyndte, hvor de sm oprrsblomster frst piblede frem, borede sig op gennem den hrde vinterjord, lysets grnse, men de kom op, gjorde de, strakte sig dovent, svnigt, strg det lange, fedtede hr vk fra panden, strbte efter lyset, en ny begyndelse, mere transcendens. Og snart var de alle vegne, disse besynderligt udseende blomsterbrn, snart stdte man p dem hos kbmanden, i bussen, til en pskefrokost med alt for meget snaps, snart havde de rystet al den kolde jord af deres ngne kroppe, ifrt sig nye, agrende gevandter, og snart indfrte de nye gloser i sproget. De talte om bevidstgrelse, brevbomber og bypartisaner; de sagde slumstormer, stoffri og strmer, de sagde rotters og rvrende. Alle disse ord udtalte de for frste gang, og selvom de var f, provoerne, oprrerne, hippierne, kunne deres vibrationer mrkes i mange, mange r efter i det gamle samfund. Men endnu var alt nyt. Verden var ny, og den person, der i 1967 kom svajende ned ad Kronprinsessegade ifrt en persianerswagger, der ikke alene var alt for varm for rstiden, men ogs ukomfortabelt lille, var ikke bare ny for den bebrillede psykologistuderende til Love-in i Kongens Have, som han netop havde kbt et lille lager bl lsd-kapsler af, manden var p 5</p> <p>forunderlig vis, og ved den store histories mellemkomst, ogs ny for sig selv. Manden hed Henry, var opvokset i Kge, og efter at vre blevet udlrt som klejnsmed var han rykket ind til sin halvbror, Ulf, der delte en lejlighed med to andre i det indre Kbenhavn. Henrys skridt var blde, svampede, Steppeulvenes musik trngte ind i hans rer, ramte den let rdmende hud med sm, varme ordstik (Det brnder p min kvist i hovedgaden/Og vi er ikke srlig skppeglade) og alligevel fnisede han lykkeligt, hengivent til sommeren, til jeblikket, der for ham strakte sig ind i efterret (Undskyld at jeg hakker sdan ied/Det skyldes al min frygt for politiet). Siden han var yttet til Kbenhavn, var hans liv blevet s meget bedre (Trappen brnder), s meget friere (Hanen render), end han nogensinde havde turdet hbe p, dette var jo selve meningen med det hele, dette ophvede alle de fortrdeligheder, hans tidligere liv havde bestet af, hans oplste familie, flelsen af at vre lidt forkert/dum/ved siden af, som havde fulgt ham siden barndommen og kun i nogen grad var lettet, da han p Hvelte Kaserne havde vist sig at vre den bedste i sin deling. Til alt. Men der var allerede langt fra den mand, der nu lagde fortovsiser bag sig, til den mand, der ni r forinden havde hadet sin far mere, end han havde elsket livet, den mand, der havde aftjent sin vrnepligt og efterkommet selv den mindste ordre og pudset sit gevr med samme nidkrhed, som var det en ansgning om at blive lukket ind i livet p lige fod med alle andre, han var ved at udfylde. Eller var der? I hvert fald var han get fra den ene yderlighed til den anden. S lykkelig havde han vret, da han i forret 1958 var blevet indkaldt til session, da han havde stet splitterngen foran 6</p> <p>et panel, der bestod af en udskrivningschef, en lge og to officerer fra de tre vrn: alle fuldvoksne mnd, hvis blotte tilstedevrelse emmede af autoritet, alle fuldvoksne mnd i et rum, der svarede til det rti, de befandt sig i; nydeligt, overskueligt, pnt. Henry lagde sit tj p en lille metalskammel, der stod bag et forhng, og der var intet, han nskede mere end at gre et godt indtryk. Han hviskede til sig selv: Nu m du ranke dig! Hans strste bekymring var hans venstre pegenger, som var sprngt af engang, han sammen med nogle andre drenge havde fundet en hndgranat i en klder. Panelets lge bar et nydeligt lille overskg og havde engang vret betaget af det nazistiske idealmenneske, ja, mske var han det stadig. Henry k hans jne til at lyse. S lnge det ikke var den hjre pegenger, aftrkkerngeren, der manglede! De to officerer kiggede knap nok op, og hvis de havde gjort det, ville de ikke have set meget andet end en almindelig, velproportioneret mand uden skavanker (bortset fra det med ngeren), deres blikke ville vre lbet over kroppen for at foretage n eneste beslutning, ja eller nej, egnet eller uegnet? Lgen, som sagt, s noget mere, og hvis der havde vret en digter til stede, ville denne digter have set endnu mere. Digteren ville have bemrket, at der for ganske nylig var sket en forandring med den mand, der i modstning til de este andre indkaldte, der samlede deres hnder beskyttende i skridtet, samlede sine hnder p ryggen som en konge. Digteren ville have bemrket, at der var et ganske srligt lys i den unge mands jne, og digteren ville have gttet, at dette srlige lys skyldtes en vis tilfredsstillelse. Hvorledes var Henry da tilfredsstillet, da han stod foran de re mnd? Jo, digteren havde skam fat i noget: Henry 7</p> <p>havde for frste gang vret i seng med en pige, og hans krop havde endnu ikke fundet sig til rette i sin nye form. Det hele var begyndt en torsdag aften, hvor han skulle aevere nogle jazzplader, han havde lnt af Charlottes far. Charlottes far havde ikke vret hjemme, men hun havde bnet dren for ham, hun havde vret sdan lidt slv i jnene, mske havde hun drukket? I hvert fald havde hun sagt: Kom ind til mig, Henry, du vil jo gerne. Det var som en drm, s uventet, at hun trak ham ind p sit vrelse. Hver gang han blinkede, s han et nyt billede for sit indre blik, en cerut, der hvilede mellem to rdmalede lber, to rve, der parrede sig p en mark, en kniv, der langsomt skar sig ned gennem bldt kd. Charlotte spurgte, om han ikke ville tage tjet af. Han blinkede, sank, usikker p, om han havde hrt rigtigt, men han gik, faldt, alligevel over mod hendes seng. Hun undskyldte sig og sagde, at hun lige skulle ud i kkkenet, og s snart hun var get, kom han i tvivl: Var det mon meningen, at han bare skulle lgge sig under dynen med det samme? Han frs, l med kun lige nsetippen synlig over dynen, da hun kom ind. Hun stillede bakken fra sig p en stol, rullede hen over ham, krb ned under dynen, og sdan l de et jeblik stille, indtil hun lod sin varme hnd glide hen over hans mave. Det fltes, som om det ikke bare var Henry, men verden selv, der havde ventet p denne berring siden tidernes morgen, hvad den mske ogs havde. Har du t? Hun famlede under sengen, fandt et rhus-produceret kondom (Worlds-Best), men hun bnede det ikke, hun lagde det p hovedpuden. Han var overrasket over, at hun 8</p> <p>overhovedet havde lyst. Af en kollega p Gummifabrikken, der hed Bade-Bent, havde han fet det indtryk, at sex var noget, piger gik med til, nr de forventede at f noget andet til gengld. Desuden gjorde det ondt, og derfor skulle man skynde sig at f det overstet, s de ikke begyndte at grde. Henry var forblffet over, at Charlotte faktisk smilede til ham, at hun greb fat om hans kbe og kyssede ham sultent, begrligt, at hun hjalp ham med at rulle kondomet p, at hun kommenterede hans strrelse og ligefrem forlangte, at han pressede sig langt, langt ind i hende, s langt ind som muligt. Han var overrasket over, at hun stnnede s intenst, over, at denne stnnen startede en billedstorm og oplste alle forskelle i verden, inklusive dem mellem godt og ondt, nat og dag, smerte og nydelse. Han var overrasket over, at det lykkedes ham at give hende hele to fantastiske orgasmer. Og hun, som plejede at holde ham p afstand, le ad ham, som man ler ad en hund, der springer ind foran ens ben! Han havde vret heldig, havde han! S snart han kom ned p gaden igen, var han s omtumlet, at han begyndte at se syner, han s hendes ngne krop sidde p en trappesten, danse om en lygtepl. Han kneb jnene i, rystede hovedet, men lige meget hjalp det. Alt inden i ham var s uroligt, at han ikke kunne g hjem, han mtte bare g, g, g, hvis ikke hans hjerte skulle sprnges af glde. Sdan gik han rundt i hele Kge, op og ned ad Nrregade og forbi urmager Holger Dik Hansen, hvis forretning snart skulle forsynes med et lille klokkespil. Da han havde forsgt at g sig trt i nogle timer, gik han ind p Kges eneste jazzklub, Tigerclub, hvor der var jamsession og stuvende fuldt af unge mennesker, der dansede, svajede og vrikkede til musikken. Folk s ud til at more sig s meget, at 9</p> <p>Henry blev drlig, flte sig udenfor, og til sidst gik han hjem og onanerede i hndvasken. Han betragtede sden blive hvirvlet ned i abet med en flelse af at vre fortabt: Hun havde rrt ved en del af ham, der havde vret dd. Snart overvejede han, hvornr han kunne tillade sig at opsge hende igen. Nste morgen var han, sknt han havde onaneret hele natten, ikke engang net ned ad trappen, fr det igen dunkede i hans stakkes lem, han forsgte at lgge en beskyttende hnd over det, ryste flelsen af sig, men det var ved at blive en besttelse, han var ved at blive sindssyg. Han skulle have vret p arbejde, men i stedet fandt han en undskyldning for at g op til Charlotte, der skulle til at g, men lovede ham, at han kunne komme igen samme aften. Da ingen s det, tog hun hurtigt hans hnd og lagde den ind p sit bryst. Han smeltede. Det var dt, digteren ville have kunnet se denne morgen i sessionslokalet, ikke den himmelske oplevelse, det havde vret at give sin pige to orgasmer, ikke den himmelske oplevelse, det havde vret selv at f udlsning, men et gennembrud af krlighed, der var s sjldent for denne dreng, denne unge mand, at det nsten var, som havde nogen revet mnen ned fra himlen, vendt den p hovedet og givet den en fjer i hatten. Og mske var det derfor, han frejdigt lagde hnderne p ryggen dr i sessionslokalet, derfor, han lod vgten glide frem og tilbage over fodslerne, som om han: 1) masserede dem og 2) granskede et lososk problem, der var s kompliceret, at kun han rigtig forstod det. Henry var net hen for enden af Kronprinsessegade, da han besluttede sig for, at han, sknt han hjtideligt havde lovet 10</p> <p>Ulf, at han ville skynde sig hjem, ville smage et par af de bl kapsler. Hvad skade kunne det gre? Den psykologistuderende havde fortalt ham, at han skulle njes med n bl kapsel, men for en sikkerheds skyld tog han to, han akkumulerede lidt spyt i mundhulerne, frte pillerne op til munden i et hurtigt kast. Fra Kronprinsessegade drejede han ned ad Gothersgade, og snart stod han p Kongens Nytorv og rgrede sig over, at pillerne ikke virkede. Fortrydelig gik han ned ad Bredgade, ned til sin mor, Lilly, der havde kontaktet ham endelst siden jul, om ikke andet ville han gerne hilse p sin lillebror, Lille-Ib, der stadig hed sdan, om end han var tyve og mlte 187 cm. Stadig: Hans skridt var svampede, som om han var usikker p, om jorden kunne bre ham. Han havde dette lykkelige fnis om munden, et fnis, der kun blev strre, da han i et butiksvindues spejling k je p den persianerswagger, han samme morgen havde taget fra en piges tjbunke. Da Lilly bnede dren, undertrykte hun et gisp, tog den fremmede mand i sine arme og sagde: Min dreng, min dreng. Hun bd ham indenfor. I alle de r, hvor Peter havde vret deprimeret, havde brnene ikke haft andre end hende, flte hun. Hun sagde: Mine brn. Hun sagde: Jeg ved godt, at mine brn er voksne, men de har alts ikke andre end mig. Henry kiggede ind i den stue, han sidst havde vret i for et halvt r siden, men som nu forekom ham s uendelig borgerlig og gammeldags, s forbandet konform: Hvorfor 11</p> <p>var der ogs s mange mbler, s mange af disse radbrkkende torturinstrumenter, der ikke gjorde andet end at delgge kroppen og dens naturlige strm af energi? Man kunne jo ikke komme i kontakt med sig selv, nr man skulle sidde sdan som robotter, ved borde, p stole, man blev jo fremmedgjort, gjorde man! N, s var det bedre, mere indlysende rigtigt, mere fristtende at gre, som de havde gjort p det hangout, hvor han og Ulf for tiden overnattede: smide stole og borde ud ad vinduet, stte ild til resterne i grden og lgge tpper p alle gulvene, s man kunne ligge dr, rejse sig halvt op p albuerne, nr en chillum gik rundt. Han sagde adt: N, er min lillebror ikke hjemme? Lilly rystede p hovedet og satte forfjamsket Henry i sofaen. Hun gik ud i kkkenet for at stte vand over til te. Du godeste, hvor havde hun ventet p, at han skulle komme: Du godeste, hvor havde hun vret urolig. Hun rystede p hnderne, lagde en hnd p sit bryst: Var det virkelig rigtigt, hvad hun havde kunnet lse i avisen, at de nye hippier hadede deres forldre mere end noget andet p jorden? Var det sandt, som sde, lille Vibeke havde sagt til sin mor, fru Eilersen, at de ikke havde nogen planer om at blive voksne, nogensinde? Da hun kom tilbage til stuen, var Henry kravlet ind under spisebordet, hvor han sad og skreg. Virkningen var kommet pludseligt, og i stedet for at opholde sig i en stue i Bredgade befandt Henry sig i et mrkt, vgtlst rum uden vgge; nogen eller noget havde et hrdt greb i hans nakke, nogen eller noget k ham til at hvirvle af sted, falde gennem en malstrm af ikke-eksistens. Lilly smed bakken fra sig p mahognisofabordet og styrtede over mod ham, overbevist 12</p> <p>om, at han var ved at d. Hun lagde en hnd p hans pande, og nu befandt han sig pludselig blandt en masse blinde skabninger, gennemsigtige skabninger, vsener, der beflte hans krop over det hele, slikkede ham p halsen med ru tunger. Fr havde han skreget, nu klynkede han, han kunne ikke komme vk, undslippe de mrkelige vsener, han krllede sig sammen, peb som et ngent dyr, og Lilly grd. Hun grd, fordi hendes sn havde det s forfrdeligt, og hun grd, fordi hun endelig k lov til at sidde med ham i sine arme. Fem r senere skulle han ryste hende i sin grundvold, da hun i Politiken kunne lse, at han var blevet arresteret for ulovlig vbenbesiddelse. I mange r havde hun ikke troet det muligt, at hun nogensinde skulle komme p talefod med sin tidligere mand igen. Nok havde han vret chokeret, da hun fra den ene dag til den anden forlod Kge, men til sidst havde han jo selv givet hende lov til at rejse, han havde sagt, at han ikke ville holde p hende, han havde understreget det med en hndbevgelse. Dengang havde Peter ogs selv troet, at han havde accepteret det, at hun foretrak en anden mand og et udsvvende kunstnerliv i Kbenhavn; at hun havde efterladt ham alene i Kge med deres to ldste brn. Men i lang tid havde hans hjerte slet, slet ikke accepteret det. Han havde stadig lngtes efter hende, han havde stadig strakt sig ud efter det mindste hb, den mindste antydning i hendes stemme, og til sidst havde han strakt sig s langt, han...</p>