Danskernes opfattelser af humaniora 040509 - cfa.au.dk fileDanskernes opfattelser af humaniora. 2 Centerleder Karen Siune AARHUS Dansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009

TATIONpRÆSEN

30. APRIL 2009

AARHUSUNIVERSITET

Danskernes opfattelser af humaniora

2

Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS

UNIVERSITET

Folk og forskning› Danskernes opfattelse af forskning var det centrale spørgsmål i det projekt, som

Analyseinstitut for Forskning startede i 1997.

› De følgende tabeller bygger på datamaterialet indsamlet til dette projekt gennem interviews med et repræsentativt udsnit af danskere.

› Interviews med 1397 personer i alderen 16-85 år blev foretaget 1997.

› Interviews blev igen foretaget i 2000.

3


UNIVERSITET

Hvilken forskning var danskerne interesserede i, 1997?

Kilde: Vinter, T. og K. Siune (1998): Folk og forskning: Danskernes opfattelse af forskning. Rapport 1998/1, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 2.

4


UNIVERSITET

Hvilke forskningsområder bruger man i Danmark for få penge på? (Svarene afgivet 1997)

Kilde: Vinter, T. og K. Siune (1998): Folk og forskning: Danskerne om forskningspolitik. Rapport 1998/5, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Tabel 3.

648283365Total antal

13%10%15%Humanistisk forskning

17%13%19%Samfundsvidenskab

20%16%24%Jordbrugs- og veterinærvidens.

68%74%63%Sundhedsvidenskab

23%14%30%Teknisk videnskab

29%26%31%Naturvidenskab

TotalKvinderMænd

5


UNIVERSITET

Danskernes interesse for forskningsområder 1997-2000

4%10%Ved ikke

23%Bioteknologi/gensplejsning

10%8%Humanistisk forskning

10%9%Samfundsvidenskab

16%18%Jordbrugs- og veterinærvidens.

37%66%Sundhedsvidenskab

31%20%Teknisk videnskab

21%23%Naturvidenskab

20001997

Kilde: Siune, K. og N. Mejlgaard (2001): Folk og forskning: Opfattelser og holdninger, 1997-2000. Rapport 2001/2, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Tabel 2.

6


UNIVERSITET

Forskningsområder, der bruges for få penge på, 1997-2000

Kilde: Siune, K. og N. Mejlgaard (2001): Folk og forskning: Opfattelser og holdninger, 1997-2000. Rapport 2001/2, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 8.

7


UNIVERSITET

Politikere og forskning› Projektet Politikere og Forskning blev igangsat i 1999

› Projektet bygger på interviews med et udvalg af medlemmer af Folketinget.

› Projektet havde til sigte at undersøge folketingspolitikeres opfattelse og brug af forskning.

› Projektet var motiveret af den stigende opmærksomhed på eksperters politiske indflydelse.

8


UNIVERSITET

Den samfundsmæssige nytte af forskellige forskningsområder

Kilde: Kallehauge, P. og K. Kindtler (2000): Politikere og forskning. Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning.Rapport 2000/4, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 2.

9


UNIVERSITET

Forskellige forskningsområders indflydelse påsamfundsudviklingen


10


UNIVERSITET

Avisernes omtale af forskellige forskningsområder

Kilde: Vinter, T. og K. Siune (2000): Science and Society. Rapport 2000/6, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 11.

11


UNIVERSITET

Forskningsresultaters betydning for det politiske arbejde


12


UNIVERSITET

Forskningsresultater som grundlag for politisk initiativ


13


UNIVERSITET

Hvordan vurderer politikere den samfundsmæssige nytte af forskellige forskningsområder 2008

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Humanistisk forskning

Samfundsvidenskab

Tværvidenskabelig forskning

Jord- og vet.

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

Meget stor Stor Lille Meget lille Ingen nytte Ved ikke

Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.

14


UNIVERSITET

Hvor stor betydning har forskningsresultater for politikernes arbejde?

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Humanistisk forskning

Jord- og vet.

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Tværvidenskabelig forskning

Sundhedsvidenskab

Meget stor Stor Lille Meget lille Ingen betydning Ved ikke


15


UNIVERSITET

Forskningsdiscipliner som danskerne i 2005 og som danske politikere i 2008 opfattede som videnskabelige

2,8Astrologi

3,6Filosofi

3,63,6Psykologi

3,23,8Historie

3,9Matematik

3,9Sociologi

2,93,9Økonomi

4Astronomi

4,3Folkesundhedsvidenskab

4,4Fødevareforskning

44,6Biologi

4,44,7Fysik

4,64,7Medicin

BorgerePolitikere


16


UNIVERSITET

En række spørgsmål fra 2008-undersøgelsen er gengangere fra en tidligere, lignende undersøgelse blandt folketingspolitikerne fra 2000. De fire holdningsspørgsmål i tabellen nedenfor viste sig i 2000-undersøgelsen at være stærkt korreleret med en fælles faktor, der kan antages at være udtryk for deres grundlæggende holdning til forholdet mellem videnskab og samfund, og som måske kan kaldes en eksternalisme – internalisme akse for organiseringen af videnskaben i samfundet (Mejlgaard, Aagaard & Siune 2002).

17


UNIVERSITET

INDEKS 4-20: Eksternalisme (4-8), Neutral (9-10), Internalisme (11-20)

4. Brugen af kontrakter bør øges i fremtiden

3. Bevillinger til offentlig forskning skal være afhængige af opnåede resultater på den givne institution / det givne forskningsområde

2. Forskningsinstitutioner skal i højere grad evalueres på baggrund af deres mål og resultater

1. Forskning bør orientere sig mod anvendelse i erhvervslivet og samfundet som helhed

Spørgsmål anvendt i eksternalisme - internalisme indekset:(svarkategorier: 1. helt enig, 2. overvejende enig, 3. hverken enig eller uenig, 4. overvejende uenig, 5. helt

uenig, 6. ved ikke (omkodes til 3.).

18


UNIVERSITET

Opfattelse af samfundsmæssig nytte 2008

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Teknisk

Sundheds-

Natur-Jo

rdbru

g/vet.-

Tvær-

Samfunds-

Humanist

iskEksternalisterNeutraleInternalister


19


UNIVERSITET

Forskellige politikertypers opfattelse af videnskabelighed 2008

2,5

3

3,5

4

4,5

5

Medici

nBiologi

Fysik

Fødevaref

orskning

Folkesu

ndhedsv

idenska

bØko

nomiSocio

logiHist

oriePsy

kologi

Filoso

fi

EksternalisterNeutrale Internalister


Documents

Danskernes opfattelser af humaniora 040509 - cfa.au.dk fileDanskernes opfattelser af humaniora. 2 Centerleder Karen Siune AARHUS Dansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009