Click here to load reader

Danners Årsberetning

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Danners Årsberetning

  • 100-RET #STRSTADIG KRISECENTER INTERNATIONALT POLITIK FRIVILLIGHED KONOMI

    CHARLOTTE VEJEN UD AF VOLD

    DIN STTTE GR VORES ARBEJDE

    MULIGT!

    RSBERETNING 2015

    RSBERETNING 2015

    LAURAFRIVILLIGHED GIVER MULIGHEDER

    LEILA KUNSTEN AT TALE OM ET BLT MRKE

  • HISTORIERNE TIL FORSIDEN Charlotte Vejen ud af vold: side 6 og 7 Laura Frivillighed giver muligheder: side 11 Leila Kunsten at tale om et blt mrke: www.danner.dk/kunsten-at- tale-om-et-blaat-maerke

    Danners rsberetning 2015 er udgivet 20. maj 2016 Oplag: 1200 Design: Carla Gianetti Fotografer: Christine Noe: forside, side 6, 11 og 15 Mew: side 4 Ditte Damsgaard: side 5 Danner: forside, side 5, 8 og 9

    DANNER I TAL 2015

    VI GR KVINDER STRKE 55 kvinder og 41 brn har boet i Danners Krisecenter

    599 kvinder har benyttet sig af Danners rdgivningdtilbud fr, under og efter krisecenterophold heraf har 16 kvinder deltaget i Danners srlige eftervrnsforlb

    2196 har vret i kontakt med Danners bne rdgivning

    VI BLANDER OS Over 7000 flger os p de sociale medier

    Over 500.000 er vi net ud til med #strstadig kampagnen gennem presse, sociale medier, plakater i Kbenhavn, og en rkke events

    11.300 nede vi ud til med #16days kampagnen

    Over 1000 personer har deltaget i Danners 37 foredrag i og udenfor huset

    VI ER AMBITISE 17.000 s mange timer har Dan-ners seje frivillige lagt i 2015

    Over 1000 kvinder er vi net ud til gennem vores nationale og inter-nationale projekter

    Ls mere om Danners arbejde for at skabe respekt, ligevrd og lige mulig-heder mellem knnene og en verden fri for vold mod kvinder og brn p www.danner.dk

    S mange timer har Danners fantastiske frivillige lagt i organisationen i 2015 - 1.416 timer i gennem-snit om mneden

    er vi net ud til gennem vores krisecenterarbejde i Danmark og internationalt samt oplysningsarbej-det i Vejen til Viden

    3.300 17.000

  • MANGE KVINDER RINGER P DANNERS DR

    N r en kvinde ringer p Danners dr, har hun taget det frste vigtige skridt ud af et voldeligt forhold. Hendes historie er ofte kaotisk og fyldt med smerte, angst og for-tvivlelse; hvordan skal hun overskue sit liv, nr hun ikke kan overskue i morgen?

    Ser vi p statistikkerne for vold i nre relationer i Danmark, er der fortsat en knsmssig slagside, idet langt flere kvinder end mnd er udsat for vold. Hele 33.000 kvinder er hvert r udsat for fysisk vold af deres partner eller tidligere partner.

    Af dem flyttede 55 kvinder og 41 brn ind hos Danner sidste r. Kvinderne og brnene kommer p en personlig erkendel-sesrejse, som de mske ikke troede, var ndvendig. Social-rdgivere, psykologer, pdagoger og dedikerede frivillige kvinder sikrer hver dag en kontinuerlig professionel omsorg. De giver kvinderne og deres brn sttte, rd og selvindsigt og ruster dem til at tage flere skridt ind i et nyt liv uden vold.

    Det tager mindst to r at bryde med vold og finde nglen til sin egen fremtid og personlige grnser. I 2015 har vi fastholdt fokus p vigtigheden af faglig sttte med samtalegrupper og selvhjlp til kvinder, som fraflytter et krisecenter. Behovet er stort og midlerne sm. Gennem kampagner og politisk arbej-de har vi gjort opmrksom p, at bekmpelse af vold i nre relationer skal have hj prioritet i vores samfund.

    Vold mod kvinder kender ingen grnser og kvinders rettig-heder er ogs et globalt anliggende. Danner har gennem partnerskaber bde i Danmark, Nordafrika, Afghanistan og Grnland uddannet og delt viden med hundredevis af kvinder og organisationer for at styrke kvinders rettigheder og be-kmpe vold.

    Derfor har vi sat uagtsom voldtgt p dagsordenen, og vi har sat fokus p knsstereotyper og deres betydning for kvinders position i samfundet.

    Fejringen af 100-ret for kvinders valg- og stemmeret var ogs en anledning til at stoppe op og reflektere over, at vi har opnet meget i forhold til formel ligeret, men at der fortsat er meget at kmpe for.

    Og vi kan ikke gre det alene! Derfor skal der lyde en stor tak til alle jer som sttter Danners arbejde for at sikre ligevrd mellem knnene og en verden fri for vold mod kvinder og brn.

    Margit Vildlyng formand

    Susanne Philipson direktr

    3

  • Selvom det er 100 r siden, kvin-derne i Danmark fik politisk valgret, og vi i dag lever i et samfund prget af hj grad af ligestilling sam-menlignet med mange andre lande i verden, er der stadig meget at kmpe for. Danmark faldt i 2015 langt ned ad den globale rangliste The Global Gender Gap over landes ligestilling i samfundet. Fra en 5. plads faldt vi til en 14. plads efter lande som Rwanda og Nicaragua.

    33.000 kvinder udsttes stadig rligt for fysisk partnervold i Danmark et

    tal, der kun dkker registrerede tilflde hos skadestuer, politiet mv. Det reelle tal er meget sandsynligt langt hjere, for vold i nre relationer er stadig tabu. Tallet dkker heller ikke alle dem, der er udsat for andre former for vold psykisk, konomisk, materiel og seksuel vold.

    Grevinde Danners indsats for at be-skytte udsatte kvinder i 1800 tallet og kvindebevgelsens kamp for ligevrd mellem knnene er alts i den grad stadig relevant.

    VOLD OG LIGESTILLING P DAGSORDEN Fejringen af 100-ret brugte vi til at stte fokus p Danners arbejde for respekt, ligevrd og lige muligheder mellem knnene og en verden fri for vold mod kvinder.

    Det gjorde vi p mange platforme. Vi deltog i grundlovsoptoget den 5. juni. Vi afholdt med stor succes en femifes- tival p Nrrebro for feministiske og ligestillingspolitiske organisationer og netvrk. Danners direktr, Susanne Philipson, bidrog med et kapitel i Kvin-

    PLATFORM FOR FORNYET KAMP FOR KVINDERS RETTIGHEDER

    100-RETI 2015 KUNNE DANMARK FEJRE 100-RET FOR KVINDERS VALGRET. DANNER BENYTTEDE

    MOMENTUM TIL AT STTE FOKUS P, HVORDAN KAMPEN FOR LIGEVRD MELLEM KNNENE

    STADIG ER HJAKTUEL.

    4

  • derdets bog jeblikke af frihed. Vi fejrede Grevindens 200 rs fdselsdag med et Politiken Plus arrangement med oplg om hendes liv og indsats for udsatte kvinder, samt en panelde-bat om, hvor ligestillingen i Danmark str i dag.

    Vi har gennem ret vret aktive p Facebook, Twitter og Instagram. Vi har skrevet og optrdt i artikler og indlg i aviser og magasiner. Vi har deltaget i radio- og tv-programmer som fx DR2s Mnd, der drber kvinder. Vi har gang p gang italesat koblingen mel-lem vold mod kvinder og ligestilling.

    For nr tre gange s mange kvinder som mnd udsttes for partnervold, og voldsudveren stort set altid er mand, er der en knsmssig slagside, der skal tages alvorligt.

    Reel ligestilling mellem knnene og opgr med vold mod kvinder fordrer, at vi tydeliggr og bryder de normer, vr-dier og strukturer, der muliggr volden og uligestillingen. Det arbejde er i dag lige s relevant, som da Danner for frste gang bnede drene for voldsud-satte kvinder i 1979.

    Heldigvis har vi i de senere r interna-tionalt oplevet, at feminisme har fet fornyet vind i sejlene. Og ligestilling mellem knnene er i 2015 igen for alvor blevet sat p dagsordenen her-hjemme.

    Fortroppen i grundlovsoptoget kldt i hvidt

    som i det historiske valgretstog i 1915.

    Danner i grundlovsoptog til fejringen af 100-ret sammen med en masse andre

    organisationer og mennesker, der sttter arbejdet for at sikre kvinders rettigheder.

    5

  • Den fortsatte relation til Danner, da jeg flyttede fra krisecentret, har vret afgrende for min vej ud af vold

  • CHARLOTTE FANDT VEJEN UD AF VOLD

    J eg stod med meget f ejendele og meget f midler og skulle bygge et hjem og en tilvrelse op p ny. Sam-tidig skulle jeg finde mig selv igen som kvinde og som mor." Sdan fortller Charlotte Skelkjr, der efter et ophold p seks mneder i Danners Krisecenter stod overfor en ny svr tid. Selvom opholdet p krisecentret havde styrket Charlotte Skelkjr og hjulpet hende gennem den frste akutte krise, var hun stadig srbar efter at have levet tre r i et voldeligt forhold. For sammen med hverdagens udfordringer skul-le volden nu for alvor bearbejdes. P det tidspunkt var det Danners eftervrn, der hjalp hende igennem: Den fortsatte relation til Danner, da jeg flyttede fra krisecentret, har vret afgrende for min vej ud af vold. Danners eftervrn betd alt for mig. Det var et helle, som jeg kunne lne mig op ad. KAMPAGNE MOD VOLD Med kampagnen #strstadig har Danner i 2015 sat fokus p krisecentrets vigtige rolle i voldsudsatte kvinders vej ud af vold, ogs efter de har forladt krisecentret og str p egne ben styrkede, men srbare. Ligesom i Charlotte Skelkjrs situation. I dag ligger ansvaret for eftervrn i kommunerne, men voldsudsatte har brug for mere end hjlp til bolig, ko-nomi, arbejde mv. De har brug for tryg og faglig kvalificeret

    sttte til at bearbejde volden. Det har vi gjort opmrksom p med denne kampagne. Charlotte Skelkjr har vret en vigtig ambassadr for kampagnen. Med stort mod har hun delt sin historie og tydeliggjort, hvor vigtig krisecentrets del i eftervrnet er for at komme fri af volden og bygge sig selv op p ny. For sit mod til at st frem og vre med til at bryde tabuet modtog Charlotte Skelkjr Danners respris 2015. FORTSAT FOKUS P EFTERVRN I 2016 #strstadig kampagnen nede i 2015 bredt ud i befolknin-gen: Gennem presse, sociale medier, plakater i Kbenhavn, events p folkemdet p Bornholm, Danners fdselsdag og meget andet, blev der skabt opmrksomhed om vigtigheden af eftervrnet. 2015 blev sledes ret, hvor vi indgik et sam-arbejde med Kbenhavns Kommune og Socialstyrelsen om at afprve en ny metode for at skrpe eftervrnsindsatsen. Der er stadig meget at kmpe for. I dag er det kun et ftal, der har mulighed for at f et fagligt kvalificeret eftervrns-forlb og bryde med volden som Charlotte. Derfor vil vi i 2016 fortsat kmpe for at f eftervrnet skrevet ind i servi-celoven, s alle 2000 kvinder, der rligt flytter fra krisecen-tre i D