Dagsorden til bestyrelsesmøde - DMJX · 2 . Referat af bestyrelsesmødet den 24. marts 2015 – åbne punkter . 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsorden godkendt uden bemærkninger

16. juni 2015

Dagsorden til bestyrelsesmøde

TIL BESTYRELSEN FOR DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Dagsorden til bestyrelsesmøde tirsdag den 23. juni 2015 kl. 10.30-12.30 på Berlingske Media, Pilestræde 34, København Kl. 12.30 inviteres bestyrelsen til frokost på Orangeriet, Kronprinsessegade 13, København. Lars Werge deltager i frokosten.

Punkt Tema Bilag

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af 24/3-2015, åbne punkter Bilag A2: Referat af 24/3-2015, lukkede punkter

3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst

4. Økonomi

Kvartalsregnskab Q1-15 Investeringsoversigt 2015 Forecast 2015

Bilag C1: Kvartalsregnskab Q1-15 Bilag C2: Investeringsoversigt 2015 Bilag C3: Forecast 2015

5. Lukket punkt

Bygninger, Campus Aarhus

- Orientering om seneste udvikling - Nedsættelse af byggeudvalg

Bilag D: Statusnotat, bygninger

6. Akkreditering og kvalitet

Institutionsakkreditering TVM og journalistuddannelserne

Bilag E: Statusnotat, akkreditering og kvalitet

7. Status på strategiprocessen 2016-19 Bilag F: Statusnotat, strategiprocessen 2016-19

8. Eventuelt

NB: Det bebudede punkt om digitalisering (jf. referat af 24/3, punkt 3) tages op på bestyrelsesmødet den 22. september 2015.

14. april 2015

Referat af åbne punkter

BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mødetid: 24. marts 2015 Mødested: Campus København Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Lisbeth Knudsen

Næstformand: Jesper Jungersen

Hans Peter Blicher

Christian Kierkegaard

Mona Juul

Simon Tøgern

Medarbejderrepræsentanter:

Karsten Vestergaard

Ole Rode Jensen

Studenterrepræsentanter:

Ditte Christensen

Anders Michael Kristensen

Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen

Lars Poulsen

Per Linnemann Larsen

Martin Rask Pedersen

Afbud: Lars Werge

Referent: Jeanne Mørk Hansen

gb

Typewritten Text

Bilag A1: Referat af 24/3-2015, åbne punkter

2

Referat af bestyrelsesmødet den 24. marts 2015 – åbne punkter

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger.

2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 11. december 2014 Referatet, indeholdende de åbne punkter, godkendt uden bemærkninger. Referatet, indeholdende de lukkede punkter, godkendt uden bemærkninger.

3. Siden sidst

Ministeren har fokus på kvalitet, relevans og ledelsesansvar På det kommende uddannelsesmøde i april forventes det, at ministeren vil uddybe sine tanker om god uddannelse som opfølgning på kvalitetskommis-sionens arbejde og de allerede iværksatte tiltag, fx dimensioneringen. Det forventes, at bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne vil skulle tage et langt større ansvar i forhold til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.

Bedre samarbejde De to lokalbaserede samarbejdsudvalg opstod som følge af fusionen for at håndtere lokale problemstillinger og det fysiske arbejdsmiljø. På baggrund af de hidtidige erfaringer og ønsket om yderligere optimering af et i forvejen godt samarbejde var højskolens tre samarbejdsfora samlet til et fælles fysisk møde den 5. februar 2015. Digitalisering Der bliver løbende digital adgang til forelæsninger på flere og flere forløb. Denne udvikling vil fortsætte de kommende år, understøttet blandt andet af målene i den nye udviklingskontrakt. Optagelsesprøven på journalistuddan-nelsen er i år også digital. Forud for prøven kan interesserede forhåndsteste systemet på deres egen computer - blandt andet gennem en forprøve, så man kan nå at få bragt sit eget udstyr i orden. Rektoratet vil på næste bestyrelsesmøde sørge for en præsentation af de e-læringsprojekter, som allerede er i gang på højskolen.

4. Økonomi Årsregnskab 2014 Per Linnemann Larsen gennemgik årsrapporten. Årets resultat er på +4,9 mio. kr mod 8,1 mio. kr. i budget og 6,9 mio. kr. i seneste forecast. Afvigelsen i forhold til forecast skyldes primært to éngangsudgifter: Huslejekompensationen er 0,6 mio. kr. mindre end forventet og derudover har der været en merlønomkostning på 1,1 mio. kr., relateret til en opsigelse i forbindelse med omstruktureringerne i Kurser og Videreuddannelse. Bestyrelsen godkendte regnskabet uden yderligere bemærkninger.

Revisionsprotokollat Revisionsprotokollatet er uden kritiske bemærkninger. Den eneste bemærkning er højskolens manglende overholdelse af den sociale klausul. I praksis er denne yderst svær at overholde, da optællingen sker på timer og ikke på årsværk. Bestyrelsen tog revisionsprotokollatet til efterretning.

3

5. Bygninger, Campus Aarhus – lukket punkt

Sagen blev behandlet som lukket punkt.

6. Strategi 2016-19 Kick-off seminaret den 3. marts 2015 markerede overgangen fra analysefasen til fastlæggelsesfasen. På det netop afholdte seminar arbejdede chefgruppen videre med de input, der indtil videre er kommet, og diskuterede hvilke fokus-områder, der skal indgå i højskolens kommende strategi. På næste bestyrelses-møde vil bestyrelsen blive forelagt disse til godkendelse sammen med en revideret tidsplan for den videre proces. Bestyrelsen tog de medsendte bilag til efterretning.

7. Institutionsakkreditering

Den første runde har sendt bølger gennem systemet. Billedet viser, at det ikke er et spørgsmål om de enkelte uddannelsers kvalitet, men mere et spørgsmål om, hvorvidt ledelsessystemet hænger sammen. På baggrund af det arbejde, der allerede længe har været i gang i forhold til en kommende akkreditering vurderede Rektoratet kort før jul, at højskolen ikke var klar allerede i 2015. Der blev derfor fremsendt en anmodning til Akkrediteringsinstitutionen om udsættelse til først at indgå i den runde, der skal akkrediteres i 2016.

8. Resultatlønskontrakter

Resultatlønskontrakterne for rektor og prorektor blev godkendt.

9. Eventuelt Under punktet diskuterede bestyrelsen de stigende dokumentations- og indberetningskravs betydning for ressourceanvendelsen på højskolen.

16. juni 2015

1

Bilag B: Siden sidst

TVÆRGÅENDE

Folkemødet 2015 Når Bornholm for femte år i træk lægger ø til Folkemødet - og dermed til drøftelser og dialog mellem politikere, organisationer, virksomheder og ikke mindst borgerne - er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole en del af dialogen. Sammen med professionshøjskolerne sætter vi blandt andet værdien af den praksisnære og eksperimenterende tilgang til uddannelse til debat. Endvidere deltager vores eksperter i debatter og drøftelser rundt omkring på Folkemødet. Vi er at finde i Strandbaren.

Tidsregistrering Den 1. maj 2015 blev højskolens nye system til tidsregistrering, mTIME, indført. Projektgruppen har siden januar i år arbejdet med opsætning og brugertests i systemet. Det betyder, at systemet nu er tilpasset højskolen, hvilket indebærer, at systemet kan benyttes efter to modeller.

• En basismodel, hvor systemet autoudfylder arbejdsdagen med normtiden, og hvor medarbejderen alene skal registrere afvigelser i form af eksempelvis ferie, sygdom eller andet fravær, samt eventuelt D-tid, projekttid og IDV-tid.

• En udvidet model, hvor man som medarbejder selv skal registrere antallet af arbejdstimer pr. dag.

Den udvidede model anvendes af de administrative medarbejdere med flekstid, der også før den 1. maj registrerede antallet af arbejdstimer, mens basismodellen anvendes af undervisere, forskere, fagmedarbejdere, administrative medarbejdere uden flekstid samt ledere og chefer.

En af de store fordele ved mTIME er, at både medarbejdere, ledere og chefer får et bedre over-blik over ferie og fravær, samt eventuelt merarbejde. Derudover får vi på højskoleniveau et bedre værktøj til eksempelvis at registrere tidsforbruget på udviklingsprojekter, IDV og eksterne projekter. Derudover betyder integration fra mTIME til Statens Lønsystem, at fraværsregistrering fremover foregår digitalt.

I de kommende måneder bliver der arbejdet videre med udvikling af systemet. Det gælder i forhold til indsamling af data til brug for lovpligtig afrapportering til myndigheder, fordeling af tidsforbrug i henhold til norm og vilkår-aftalerne, og det gælder i forhold til en vurdering af, om systemet kan bruges til at synliggøre øvrige relevante forhold på områdeniveau.

Tidsregistrering indføres på baggrund af et krav i OK2013.

Pilotprojekter med digitale optagelsesprøver og eksaminer Højskolen er ved at indkøre programmet Wiseflow, som skal digitalisere alle eksaminer og optagelsesprøver. Højskolen har i flere år haft digitale afleveringer til både eksaminer og optagelsesprøver, men det unikke ved Wiseflow er, at hele processen - fra ansøgning/tilmelding over administration til afvikling og bedømmelse - foregår digitalt. I forbindelse med optagelses-prøverne var tre uddannelser udpeget til at være pilotprojekter: Journalist, Fotojournalist og Medieproduktion og Ledelse.

16. juni 2015

2

Optagelsesprøverne blev gennemført i april og maj, og eksamensprojekterne på Journalist-uddannelsen og Medieproduktion og Ledelse gennemføres i maj og juni.

Den overordnede konklusion er, at Wiseflow afskaffer en lang række rutinearbejde, og giver øget sikkerhed mod menneskelige fejl, når mange tal skal tastes og flyttes manuelt. For Journalist-uddannelsen var det også en glæde, at kun et par stykker måtte forlade optagelsesprøven på grund af tekniske problemer. Det er langt færre, end vi plejer at sende hjem på grund af, at de medbragte printere ikke virker. Journalistuddannelsens optagelsesprøve blev ramt af server-problemer, der lå uden for højskolens kontrol. Den pågældende underleverandør arbejder ikke længere for Uniwise, der ejer Wiseflow.

Der er naturligvis tilretninger af pilotprojekterne; få vedrørende eksaminer, flere vedrørende optagelsesprøverne. Wiseflow bruges af alle professionshøjskoler; er købt af alle erhvervs-akademier og bruges også på en række universiteter i og uden for Danmark. Eksamensdelen af programmet er derfor langt fremme og lever op til langt de fleste af vores krav. Optagelses-modulet er til gengæld nyt, idet det er lavet til os. Der mangler en del udvikling af programmet, men potentialet i programmet er stort.

Dertil kommer et arbejde med at lære undervisere og censorer at arbejde i programmet. Det er anderledes at rette på skærm. Det giver fordele, men det kræver tid at lære de nye redskaber at kende, og det kræver tålmodighed at aflægge sig mange års rettevaner. Endelig vil vi sætte gang i et udviklingsarbejde af vores eksaminer og optagelsesprøver, fordi digitaliseringen åbner adgang til flere måder at gennemføre afprøvninger på.

Fokus på kerneydelserne For at styrke samarbejdet om kerneydelserne har højskolen besluttet at arbejde målrettet med social kapital, der er summen af tillid, retfærdighed og samarbejdsevner. Sidste år søgte og fik højskolen penge fra Kompetencesekretariatet til et projekt, der skal give medarbejdere og ledere de nødvendige værktøjer. HSU har derfor i slutningen af maj været på seminar, hvor de fik indblik i den ledelsesfilosofi, der hedder Arbinger, og som er en særdeles velegnet metode at arbejde med social kapital på. Arbinger Institute har udviklet en forståelsesramme, der sætter fokus på, hvad hvert enkelt individ har af betydning og ansvar for de relationer, man indgår i, og hvad der understøtter et succesfuldt samarbejde.

Blandt deltagerne var der udpræget tilfredshed med seminaret. Flere af de tilfælde, hvor med-arbejderne og ledelsen har været langt fra hinanden, blev brugt som cases, og alle var enige om, at de ved hjælp af Arbinger-tilgangen havde fået en helt anden forståelse for hinanden, og hvad man i fremtiden kan gøre for at afhjælpe potentielle konfliktsituationer.

Næste led i projektet bliver i september, når den samlede ledelsesgruppe, dvs. alle med personaleansvar, skal på et tilsvarende seminar. Herefter vil der blive afholdt workshops for alle medarbejdere af et par timers varighed, og ca. 20 frivillige medarbejdere vil blive uddannet som facilitatorer/ambassadører, som har til opgave at sørge for, at arbejdet med social kapital - som en måde at øge samarbejdet omkring kerneydelserne på - fortsættes.

16. juni 2015

3

UDDANNELSERNE

INPUT Konference i Tokyo I uge 20 blev årets INPUT Konference afholdt i Tokyo. Her var højskolen involveret i både planlægning og afvikling af arrangementet.

INPUT står for INternational PUblic Television, og er en konference, hvor der vises og diskuteres indhold fra public service tv fra hele verden.

Det er både tv-programmer og Cross Media-projekter inden for alle genrer, der gennemgås og følges op af faglige diskussioner om tilblivelse, etiske dilemmaer, fortællermæssige valg osv.

Højskolen var repræsenteret ved souschef for Journalistik og Medier, Nikolaj Christensen, der både sidder i bestyrelsen for INPUT og dermed har været med i planlægningen, men som også fungerede som en af de ni moderatorer, der styrede de i alt 24 sessions.

Ud over at være repræsenteret i INPUTs bestyrelse fungerer højskolen som europæisk arkiv for konferencen. Det betyder, at vi efter konferencen opbevarer en harddisk med samtlige program-mer, der er blevet vist, og står for distribution af programmer til europæiske INPUT partnere, som arrangerer lokale Mini INPUTs i forlængelse af konferencen. Vi afholder også selv et Mini INPUT i løbet af efteråret for TVMs tre årgange. Derudover er programmerne tilgængelige som inspiration på biblioteket på Emdrupvej.

Der var også studerende fra højskolen på konferencen i Tokyo. Det var et hold praktikanter fra Nordisk Film, heriblandt syv til otte studerende, der havde arrangeret en studietur. I forlængelse af konferencen stod en af de studerende fra TVM for et inspirationsarrangement for Nordisk Films medarbejdere med klip fra konferencen.

I 2008, 2010 og 2014, hvor konferencen er foregået i Europa, har TVM arrangeret studieture med deltagelse hver gang af et helt hold studerende.

Unge talenter hørte om journalistik Højskolen har de seneste to år været med i det forløb, der tilrettelægges for gymnasieelever, som udvælges til Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) i Region Midtjylland.

Den 28. og 29. april holdt vi oplæg for henholdsvis 100 og 50 unge i Aarhus og Herning.

De unge får en kort introduktion til Journalistuddannelsen og højskolen - og derefter får de 3½ times information om journalistisk formidling og det journalistiske interview.

Højskolen er med i den gode sags tjeneste men selvfølgelig også, fordi vi gerne vil gøre de unge opmærksomme på, at Journalistuddannelsen kunne være en mulighed.

Kreative kommunikatører De studerende på Kreativ Kommunikation har gennem året modtaget en række fine priser og nominationer både nationalt og internationalt. Et af de prisvindende forslag, en kampagne for at skaffe flere besøgsvenner til Røde Kors, var så godt, at kampagnen kører lige nu.

16. juni 2015

4

Andreas, der var en af de studerende bag projektet, fortæller: "Røde Kors manglede besøgsvenner til deres besøgstjeneste, og udfordringen var, at mange danskere har svært ved at forholde sig til ensomhed, da de fleste har flere hundrede venner på Facebook. Kampagnen tog derfor afsæt i netop Facebook, hvor vi skabte en fiktiv person som et billede på den ensomhed, ca. en kvart million danskere lever med. Fra denne profil ansøgte vi tilfældige danskere om venskab uden at lægge skjul på, at den fiktive person manglede nogen at tale med. På den måde gjorde vi dem opmærksomme på problemet og stillede dem over for et valg, de måske ikke havde mødt i hverdagen."

FORSKNING OG UDVIKLING

Bevilling til kompetencer i innovation og entreprenørskab Højskolen har modtaget 75.000 kr. i støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Bevillingen er givet til kompetenceudvikling af undervisere på højskolen. Målet er at opnå fælles viden og kompe-tencer på tværs af uddannelser om innovation og entreprenørskab i praksisbaseret undervisning. Projektet indgår i et langsigtet mål om at øge studerendes evne til at handle innovativt både inden for deres eget fag og tværfagligt, samt at klæde dem på til i øget omfang at starte egen virksomhed - alene eller i samarbejde med andre fagområder.

Højskolen vinder udbud Vi har vundet Kulturstyrelsens udbud til den årlige rapport om mediernes udvikling. Den næste rapport kommer til at indeholde tre analyser, hvoraf vi har vundet den ene. Det drejer sig om en analyse af konsekvenser ved fusioner, og vi har fået 770.000 kr. til at gennemføre undersøgel-sen. Forskningslektor Flemming Tait Svith er projektleder.

Lokale og regionale medier under luppen En gruppe forskere og fagmedarbejdere fra højskolen - med Flemming Tait Svith i spidsen - er af Kulturstyrelsen valgt til opgaven med at beskrive lokale og regionale mediers udvikling. Undersøgelsen er en del af det prestigefyldte projekt ’Mediernes Udvikling'.

Undersøgelsen, der kommer til at foregå fra efteråret og indtil november 2016, skal bl.a. se på lokale og regionale mediers demokratiske rolle og betydning samt på, hvilken rolle medie-fusioner spiller.

Gennemførelsen af undersøgelsen har en lang række afledte fordele for højskolen. Større projekter med ekstern finansiering giver volumen til højskolens forskning og sikrer synergi. Publicering i Kulturstyrelsens rapport er forbundet med prestige og synlighed for højskolens forskning - det er institutioner som SDU, RUC, KU, AU og ITU, som konkurrerer om midlerne - og vi markerer således vores position som en central vidensinstitution.

Det samlede budget for projektet er på knap 1,3 mio.kr. Heraf medfinansierer højskolen med arbejdstid for godt en halv mio.kr.

Storstilet web-tv projekt med Altinget Danmarks Medie- og Journalisthøjskole deltager i et stort samarbejdsprojekt med Altinget, der lever af at sælge artikler og analyser om dansk politik. Altinget ønsker at give sine mange brugere nye former for nyhedsstof via web-tv.

16. juni 2015

5

Støtten er givet til Altinget med det formål at fremtidssikre og udvide forretningen. Højskolen deltager som videnspartner og opnår med sin deltagelse at være med helt fremme i forreste linje i udviklingen af formater og teknologier for video på nettet.

Projektet kommer til at samle og engagere undervisere og forskere fra F&U, UPDATE, journalist-uddannelsen, TVM, ID og MPL. Undervisere vil engagere studerende i udviklingen af en lang række elementer i det samlede projektforløb.

KURSER OG VIDEREUDDANNELSE

Øget dækningsbidrag, men presset på omsætning Budget og ikke mindst forecast for 2015 viser, at området Kurser og Videreuddannelse er økonomisk presset som følge af en vigende omsætning.

Som forventeligt er faldet størst på området DJE/branchekurser som følge af Pressens Uddannelsesfonds omlægninger. Tidligere var aktiviteten samlet set den største aktivitet inden for kurser og videreuddannelse. I forecast 2015 vurderes omsætningen til godt 9 mio.kr. svaren-de til en halvering i forhold til 2014. Pressens Uddannelsesfond har - set fra kursusudbydernes synspunkt - valgt et tungt og kompliceret system, hvor udbyderne først to gange årligt skal udvikle og præsentere et kursusprogram for fonden, som på det grundlagt tager stilling til de kursusforløb, der kan opnå PU-støtte. Herefter skal de enkelte udbydere i gang med markeds-føring af kurserne over for de potentielle kursister.

Højskolen har tidligere ved aflysning af kurser som følge af for få tilmeldinger kunnet tilbyde ansøgere deltagelse i alternative kurser, der indholdsmæssigt har ligget tæt på det aflyste. Da der er 20-30 forskellige udbydere, har kursusudbyderne reelt ikke denne mulighed længere. Disse forhold har gjort det svært at budlægge omsætningen på området.

Diplomuddannelser, som i dag er højskolens største aktivitet, har fortsat en høj omsætning, men er i forecast 2015 nedjusteret med 2,6 mio.kr. i erkendelse af, at en forudsat vækst ikke er realistisk.

Omsætningen på områderne fagjournalist og akademi, som begge er mindre porteføljer, viser derimod en beskeden vækst, som er lagt ind i forecast.

Højskolen har de sidste par år haft øget fokus på indtjeningen og dækningsbidraget, hvilket betyder, at dækningsbidragene på de enkelte områder er inde i en mere positiv udvikling.

IT-STRATEGI

Højskolens IT-funktion har som følge af de gennemførte Rambøll-analyser fokus på den IT-strategiske prioritering og reduktion af omkostninger, eksempelvis gennem outsourcing.

Princippet Bring Your Own Device (BYOD), hvor det som hovedregel forudsættes, at de stude-rende selv medbringer det nødvendige IT-udstyr, er fortsat under forberedelse.

16. juni 2015

6

Princippet er i dag en realitet for hovedparten af højskolens uddannelser, ikke mindst Journalist, Foto-journalist, Kommunikation og Medieproduktion og Ledelse, mens vi for Tv- og Medie-tilrettelæggelse samt de fire linjer under Visuel Kommunikation traditionelt stiller computere til rådighed for alle studerende.

Fuldt gennemført vil BYOD forudsætte, at højskolen sikrer de studerende adgang til identiske programpakker af hensyn til undervisningen. Desuden viser erfaringerne, at der skal være adgang til et vist antal højskolecomputere om end meget beskedent i forhold til det eksiste-rende setup, hvor op til 15 klasser får stillet computere til rådighed af højskolen.

BYOD drøftes blandt de berørte uddannelsesledere, og IT er ved at færdiggøre et koncept, der vil kunne påbegynde implementeringen fra studiestart i september 2016. Som led i processen er der nedsat en lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra IT, TVM og VK.

Helt konkret forsøges BYOD-princippet delvist indført på TVM ved studiestart i år, hvilket medfører en besparelse investeringsmæssigt på omkring 400.000 kr.

Rambølls anbefaling af outsourcing af indkøb og service af medarbejdernes computere under-søges fortsat.

Derudover er der gennemført en række andre tiltag:

• Videokonferencelokalerne er udskiftet til et billigere system, Vidyo. De gamle systemer kostede ca. 70.000 kr. pr. lokale, mens det nye koster ca. 20.000 kr. Fordelen er derud-over, at man kan koble sig på konferencesystemet via egen computer samt mellem to eller flere computere. Eksterne kan inviteres til at deltage via gæstens egen computer.

• Ved overgang til nyt mail- og kalendersystem i skyen fjernes lokal backup af mail; det giver en besparelse på 50.000 kr.

• Der igangsættes en mindre analyse med ekstern bistand for at afsøge mulighederne for at outsource de tunge – og dyre – servere.

16. juni 2015

1

Bilag C1: Kvartalsregnskab 2015

Sammendrag

• De totale indtægter er på 47.385 t.kr., hvilket er 654 t.kr. over budget • De totale lønomkostninger er på 30.465 t.kr., hvilket er 789 t.kr. over budget • Øvrige driftsudgifter er på 13.757 t.kr., hvilket er 266 t.kr. under budget • Afskrivninger og finansielle udgifter er 166 t.kr. over budget • Resultat før ekstraordinære poster pr. 31. marts 2015 er på 823 t.kr., hvilket er 35 t.kr.

under budget • Ekstraordinære udgifter er 2 t.kr. over budget • Resultat pr. 31. marts 2015 er på 821 t.kr., hvilket er 37 t.kr. under budget

Generelt Regnskabsrapporten viser realiserede tal for marts måned 2015 og akkumulerede tal for år til dato pr. 31. marts 2015, med sammenligning til budgettet for 2015 og realiserede tal for 2014.

Resultatopgørelsen omfatter hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning baseret på rapporter fra Navision/Toolpack.

Åbningsbalancen i budget 2015 er korrigeret, så den stemmer overens med den godkendte årsrapport for 2014.

Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser.

Regnskabsrapporten indeholder 8 sider:

Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance - aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance - passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6-8: Specifikation af omkostninger

Resultatopgørelse, side 1

Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør 47.385 t.kr., hvilket er 654 t.kr. over budget.

Stats- og kommunetilskud er 311 t.kr. under budget. Ordinære uddannelser ligger 148 t.kr. over budget; efter- og videreuddannelsen ligger 217 t.kr. under budget; videnskab.dk ligger 65 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning), og endelig ligger tilskud til dækning af husleje 177 t.kr. under budget.

16. juni 2015

2

Indtægter fra salg af varer og tjenester er 1.576 t.kr. over budget. Deltagerbetaling ligger 1.462 t.kr. over budget, og kan især henføres til diplomuddannelsen. Øvrige aktiviteter ligger 114 t.kr. over budget.

Indtægter fra projekter ligger 611 t.kr. under budget, hvoraf NJC udgør 411 t.kr. (som er en tidsmæssig forskydning).

Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør 30.465 t.kr., hvilket er 789 t.kr. over budget.

Løn til VIP (videnskabeligt personale) og TAP (teknisk administrativt personale) ligger 151 t.kr. under budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 940 t.kr. over budget. Merforbrug af timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, anses for at være en periodeforskydning.

Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på 13.757 t.kr., hvilket er 266 t.kr. under budget.

Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til 2.165 t.kr., hvilket er 157 t.kr. over budget. De finansielle poster er 9 t.kr. over budget.

Særlige forhold i 2015

Salg af Olof Palmes Allé 11 Der har ikke været afholdt eksterne omkostninger i 2015.

Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus Omkostninger til Holte Projekt på 2 t.kr.

Særlige forhold 2015 i alt Samlet påvirker særlige forhold kvartalsregnskabet med en udgift på 2 t.kr.

Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 5 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på 1.053 t.kr.

Balance, side 2-3 De samlede aktiver udgør 120.927 t.kr. mod budget på 122.292 t.kr., dvs. et fald på 1.365 t.kr.

Egenkapitalen udgør 31.074 t.kr., hvilket er 377 t.kr. mindre end budget, som skyldes at resultatet er 37 t.kr. mindre end budget samt en negativ regulering af renteswap på realkreditlånet på 340 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 25,7 %, hvilket er lig med budget, men en forbedring på 1,1 % i forhold til 2014.

Den samlede kortfristede gæld udgør 49.387 t.kr., hvilket er et fald på 1.586 t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 94,5 %, hvilket er et fald på 0,5 % i forhold til budget, og et fald på 27,9 % i forhold til 2014. Korrigeres 2014-tallet for frikøb af tilbagekøbsret fra Aarhus Kommune på højskolens bygninger i Aarhus, vil likviditetsgraden i 2015 være steget med 10 % i forhold til 2014.

16. juni 2015

3

Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 19 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 22 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen.

Pengestrømsopgørelse, side 4 Pengestrømsopgørelsen udviser en negativ pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på 6.280 t.kr., hvilket er 1.078 t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på 995 t.kr. mod 473 t.kr. i budget. Den samlede likviditeten er år til dato forringet med 6.676 t.kr., hvilket er 1.001 t.kr. under budget.

Den samlede likvide beholdning pr. 31. marts 2015 udgør 30.245 t.kr., hvilket svarer til 61 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på 10.000 t.kr., som p.t. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve fortsat solid.

Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et overskud på 821 t.kr., hvilket er 37 t.kr. under budget.

Kvartalsregnskab 2015 01062015.xls

DMJX 2015Marts 1. Januar til 31. Marts

Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskelt. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år

ResultatopgørelseINDTÆGTERStats- og kommunetilskud 12.714 11.509 11.263 1.205 1.451 35.168 35.479 34.319 -311 849Salg af varer og tjenester 4.025 3.834 3.273 191 752 11.644 10.068 10.346 1.576 1.298Indtægter fra projekter 582 -108 -347 690 929 573 1.184 945 -611 -372Tilskud i alt 0 0 2.156 0 -2.156 0 0 2.156 0 -2.156INDTÆGTER I ALT 17.321 15.235 16.345 2.086 976 47.385 46.731 47.766 654 -381LønomkostningerLøn og pension til fastansatte VIP -5.190 -5.356 -4.641 166 -549 -15.136 -15.336 -14.651 200 -485Løn og pension til fastansatte TAP -2.799 -3.319 -2.762 520 -37 -9.739 -9.674 -9.813 -65 74Timelønnede, lærer, censorer mv -2.207 -1.136 -1.315 -1.071 -892 -3.941 -3.306 -4.145 -635 204Øvrige lønomkostninger -371 -387 -380 16 9 -371 -387 -380 16 9Løn vedrørende projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisere, betalt pr. faktura -440 -427 -621 -13 181 -1.278 -973 -1.063 -305 -215Lønomkostninger i alt -11.007 -10.625 -9.719 -382 -1.288 -30.465 -29.676 -30.052 -789 -413Dækningsbidrag 6.314 4.610 6.626 1.704 -312 16.920 17.055 17.714 -135 -794Øvrige driftsudgifterKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser -169 -403 -443 234 274 -743 -1.346 -1.162 603 419Rejse, ophold og repræsentation -1.059 -1.084 -1.358 25 299 -2.837 -2.446 -3.275 -391 438Undervisning og AV udstyr -201 -614 -675 413 474 -1.275 -1.391 -1.349 116 74IT drift -473 -367 -536 -106 63 -1.746 -1.373 -1.632 -373 -114Salgs- og marketingomkostninger -409 -409 -268 0 -141 -1.028 -1.153 -1.026 125 -2Øvrige personaleomkostninger -315 -315 -213 0 -102 -783 -1.013 -825 230 42Administrationsomkostninger -192 -230 -293 38 101 -553 -610 -550 57 -3Husleje mv 27 -103 -95 130 122 -1.670 -1.739 -1.686 69 16Bygningsdrift -542 -489 -517 -53 -25 -2.007 -1.793 -1.796 -214 -211Forsyning -392 -266 -331 -126 -61 -1.077 -1.062 -882 -15 -195Udgifter til projekter 0 0 -728 0 728 0 0 -728 0 728Øvrige udgifter 16 -36 -38 52 54 -38 -97 -57 59 19Øvrige driftsudgifter i alt -3.709 -4.316 -5.495 607 1.786 -13.757 -14.023 -14.968 266 1.211EBITDA - Driftsresultat 2.605 294 1.131 2.311 1.474 3.163 3.032 2.746 131 417Af- og nedskrivninger i alt -727 -667 -666 -60 -61 -2.165 -2.008 -2.007 -157 -158EBITA - Resultat før renter og skat 1.878 -373 465 2.251 1.413 998 1.024 739 -26 259Finansielle indtægter i alt 13 23 16 -10 -3 13 23 21 -10 -8Finansielle omkostninger i alt -182 -185 -191 3 9 -188 -189 -195 1 7EBT- Ordinært resultat 1.709 -535 290 2.244 1.419 823 858 565 -35 258Ekstraordinære poster i alt -2 0 -88 -2 86 -2 0 -88 -2 86Årets resultat 1.707 -535 202 2.242 1.505 821 858 477 -37 344

Finansielle nøgletalDækningsbidrag 36,5% 30,3% 40,5% 6,2% -4,1% 35,7% 36,5% 37,1% -0,8% -1,4%EBITDA - Driftsresultat 15,0% 1,9% 6,9% 13,1% 8,1% 6,7% 6,5% 5,7% 0,2% 0,9%EBITA - Resultat før renter og skat 10,8% -2,4% 2,8% 13,3% 8,0% 2,1% 2,2% 1,5% -0,1% 0,6%EBT- Ordinært resultat 9,9% -3,5% 1,8% 13,4% 8,1% 1,7% 1,8% 1,2% -0,1% 0,6%

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 1




BalanceAKTIVERImmaterielle anlægsaktiverUdviklingsprojekter 1.624 1.536 1.672 88 -48Immaterielle anlægsaktiver i alt 1.624 1.536 1.672 88 -48Materielle anlægsaktiverGrunde og bygninger 54.702 54.702 34.438 0 20.264Indretning af lokaler 3.873 3.896 4.983 -23 -1.110Undervisningsudstyr 0 0 0 0 0Andet udstyr og inventer 10.096 9.852 10.536 244 -440Anlægsaktiver under udførelse 54 0 0 54 54Materielle anlægsaktiver i alt 68.725 68.450 49.957 275 18.768Finansielle anlægsaktiverDeposita 3.890 3.888 3.728 2 162Finansielle anlægsaktiver i alt 3.890 3.888 3.728 2 162ANLÆGSAKTIVER I ALT 74.239 73.874 55.357 365 18.882VarebeholdningerForlaget Ajour bøger 1.374 1.374 965 0 409Varebeholdninger i alt 1.374 1.374 965 0 409TilgodehavenderSalg af varer og ydelser 4.660 4.495 4.183 165 477Kompensationsmoms UVM 3.369 3.083 3.083 286 286Periodiseret tilskud Mediehøjskolen 5.815 5.815 8.722 0 -2.907Andre tilgodehavender 500 1.184 2.184 -684 -1.684Forudbetalte omkostninger 661 1.155 1.655 -494 -994Tilgodehavender i alt 15.005 15.732 19.827 -727 -4.822Værdipapirer og likvide beholdningerVærdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0Likvide beholdninger 30.309 31.312 45.157 -1.003 -14.848Værdipapirer/likvide beholdninger i alt 30.309 31.312 45.157 -1.003 -14.848OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 46.688 48.418 65.949 -1.730 -19.261AKTIVER I ALT 120.927 122.292 121.306 -1.365 -379

Finansielle nøgletalAfkastningsgrad 0,7% 0,7% 0,5% 0,0% 0,2%

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 2




BalancePASSIVEREgenkapitalSelskabskapital 4.502 4.502 4.502 0 0Regulering renteswap -2.785 -2.445 -1.731 -340 -1.054Overført resultat tidligere år 28.536 28.536 26.532 0 2.004Overført resultat indeværende år 821 858 477 -37 344Egenkapital i alt 31.074 31.451 29.780 -377 1.294HensættelserAndre hensættelser 0 0 0 0 0Hensættelser i alt 0 0 0 0 0Langfristet gældKreditinstituttter 37.681 37.680 37.842 1 -161Anden langfristet gæld 2.785 2.188 -177 597 2.962Langfristet gæld i alt 40.466 39.868 37.665 598 2.801Kortfristet gældKortfristet del af langfristet gæld 0 0 0 0 0Bankgæld 64 65 64 -1 0Løn- og gageafhængig gæld 2.556 1.855 1.855 701 701Feriepengeforpligtelse ansatte 14.632 14.573 14.530 59 102Leverandører af varer og ydelser 4.389 2.959 4.239 1.430 150Udbetalte tilskud, igangv. projekter 10.206 9.070 14.404 1.136 -4.198Afholdte omkostninger, igangv. projekter -7.646 -7.250 -9.396 -396 1.750Mellemregning med UVM 3.791 3.779 3.744 12 47Moms og afgifter 216 905 905 -689 -689Anden gæld 1.788 3.462 2.712 -1.674 -924Forudbetalte tilskud 18.132 19.578 16.860 -1.446 1.272Periodeafgrænsningsposter 1.259 1.977 3.944 -718 -2.685Kortfristet gæld i alt 49.387 50.973 53.861 -1.586 -4.474PASSIVER I ALT 120.927 122.292 121.306 -1.365 -379

Finansielle nøgletalForrentning af egenkapital 2,7% 2,8% 1,6% -0,1% 1,1%Soliditetsgrad 25,7% 25,7% 24,5% 0,0% 1,1%Likviditetsgrad 94,5% 95,0% 122,4% -0,5% -27,9%Debitordage 19 25 27 (6) (8) Kreditordage 22 25 26 (3) (3)

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 3




PengestrømsopgørelseDriftsresultat 2.605 294 1.131 2.311 1.474 3.163 3.032 2.746 131 417Andre hensættelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Varebeholdninger 0 0 1 0 -1 0 0 1 0 -1Varedebitorer -1.469 -1.939 814 470 -2.283 -2.054 -1.889 2.063 -165 -4.117Kompensationsmoms UVM -136 -312 -312 176 176 -1.171 -885 -1.401 -286 230Andre tilgodehavender 271 2.418 1.418 -2.147 -1.147 2.587 1.903 -834 684 3.421Forudbetalte omkostninger -14 1.116 959 -1.130 -973 971 477 1.746 494 -775Løn og gageafhængige gældsposter -539 -370 -320 -169 -219 -1.348 -2.108 -1.878 760 530Varekreditorer 115 443 -28 -328 143 -1.401 -2.831 -3.283 1.430 1.882Igangværende tilskudsprojekter -569 -149 -1.236 -420 667 41 -699 424 740 -383Mellemregning UVM 0 0 11 0 -11 12 0 11 12 1Anden gæld -3.924 -331 211 -3.593 -4.135 -3.845 -1.482 -1.137 -2.363 -2.708Forudbetalte indtægter 16.444 10.577 8.290 5.867 8.154 -3.058 -552 740 -2.506 -3.798Pengestrøm fra driftsaktivitetfør finansielle poster 12.784 11.747 10.939 1.037 1.845 -6.103 -5.034 -802 -1.069 -5.301Finansielle indtægter 13 23 16 -10 -3 13 23 21 -10 -8Finansielle udgifter -182 -185 -191 3 9 -188 -191 -195 3 7Pengestrøm fra driftsaktivitet 12.615 11.585 10.764 1.030 1.851 -6.278 -5.202 -976 -1.076 -5.302Ekstraordinære poster -2 0 -88 -2 86 -2 0 -88 -2 86Pengestrøm fra driftsaktivitet 12.613 11.585 10.676 1.028 1.937 -6.280 -5.202 -1.064 -1.078 -5.216Investering i immaterielle anlægsaktiver -57 -71 85 14 -142 -675 -66 180 -609 -855Investering i materielle anlægsaktiver -369 -67 -480 -302 111 -318 -407 -1.166 89 848Investering i finansielle anlægsaktiver -117 0 0 -117 -117 -2 0 0 -2 -2Pengestrøm fra investeringsaktivitet -543 -138 -395 -405 -148 -995 -473 -986 -522 -9Langfristet gæld 153 1 1 152 152 599 1 1 598 598Kapitalindskud/udlodning af udbytte 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 153 1 1 152 152 599 1 1 598 598Ændring i likvider/bankgæld 12.223 11.448 10.282 775 1.941 -6.676 -5.674 -2.049 -1.001 -4.627Likvider/bankgæld primo 18.022 19.799 34.811 -1.777 -16.789 36.921 36.921 47.142 -1 -10.221Likvider/bankgæld ultimo 30.245 31.247 45.093 -1.002 -14.848 30.245 31.247 45.093 -1.002 -14.848

Likvider/bankgæld består af:Værdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0Likvide beholdninger 30.309 31.312 45.157 -1.003 -14.848Bankgæld -64 -65 -64 1 0Likvider/bankgæld ultimo 30.245 31.247 45.093 -1.002 -14.848

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 4




Noter til resultatopgørelseStats- og kommunetilskudFaglig basisbevilling 995 995 985 0 10 2.984 2.984 2.955 0 29Grundbevilling 200 200 200 0 0 2.667 2.667 2.646 0 21Tilskud til dækning af husleje 1 0 0 1 1 1.576 1.753 1.731 -177 -155Bygningstaxameter 0 0 0 0 0 1.688 1.685 1.570 3 118Taxameter grunduddannelse teori 8.131 8.037 6.575 94 1.556 20.374 20.269 16.677 105 3.697Taxameter grunduddannelse praktik 372 346 535 26 -163 1.460 1.435 1.471 25 -11Færdiggørelsestaxameter 191 173 -148 18 339 1.186 1.170 793 16 393Fællesudgiftstaxameter 0 0 0 0 0 0 0 2.745 0 -2.745Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr 938 967 1.168 -29 -230 949 1.166 1.410 -217 -461Internationalisering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0CJU/Cand Public 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Særlige midler 188 189 187 -1 1 565 566 560 -1 5Videnskab.dk 1.698 602 1.761 1.096 -63 1.719 1.784 1.761 -65 -42Stats- og kommunetilskud i alt 12.714 11.509 11.263 1.205 1.451 35.168 35.479 34.319 -311 849Salg af varer og tjenesterDeltagerbetaling 3.542 3.403 2.851 139 691 10.344 8.882 9.169 1.462 1.175Salg af bøger, kopi og print 172 356 355 -184 -183 838 898 898 -60 -60Foredrag/oplæg og konsulentydelser 136 75 50 61 86 221 288 241 -67 -20Andre indtægter 175 0 17 175 158 241 0 38 241 203Salg af varer og tjenester i alt 4.025 3.834 3.273 191 752 11.644 10.068 10.346 1.576 1.298Indtægter fra projekterNJC 256 -533 -472 789 728 256 667 728 -411 -472Indtægter fra overhead/adm. bidrag 0 0 17 0 -17 -9 0 17 -9 -26Indtægter fra projekter 326 425 108 -99 218 326 517 200 -191 126Indtægter fra projekter i alt 582 -108 -347 690 929 573 1.184 945 -611 -372TilskudTilskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Offentlig tilskud/fonde 0 0 50 0 -50 0 0 50 0 -50Private tilskud/fonde 0 0 2.106 0 -2.106 0 0 2.106 0 -2.106Tilskud i alt 0 0 2.156 0 -2.156 0 0 2.156 0 -2.156PersonalelønningerLøn til fastansatte VIP 5.190 5.356 4.641 -166 549 15.136 15.336 14.651 -200 485Kontraktsansatte undervisere 181 239 278 -58 -97 406 861 998 -455 -592 *Løn til fastansatte TAP 2.799 3.319 2.762 -520 37 9.739 9.674 9.813 65 -74Timelønnede, TAP 259 106 732 153 -473 502 282 952 220 -450 *Løn til timelærere 1.682 764 260 918 1.422 2.563 1.780 1.766 783 797 *Løn til censorer 85 27 45 58 40 470 383 429 87 41 *Øvrige lønomkostninger 371 387 380 -16 -9 371 387 380 -16 -9Løn vedrørende projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisere, betalt pr. faktura 440 427 621 13 -181 1.278 973 1.063 305 215 *Personalelønninger i alt 11.007 10.625 9.719 382 1.288 30.465 29.676 30.052 789 413

* timelønnede, lærer, censorer m.m.

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 5




Specifikation af omkostningerLønomkostninger honorarlønnedeKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser 155 362 191 -207 -36 208 972 497 -764 -289Undervisere, betalt pr. faktura 440 427 621 13 -181 1.278 973 1.063 305 215Øvrige tjenesteydelser 14 41 252 -27 -238 535 374 665 161 -130Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n 609 830 1.064 -221 -455 2.021 2.319 2.225 -298 -204Rejse, ophold og repræsentationBetalte omk MasterCard til OMP 49 0 20 49 29 72 0 20 72 52Øvrige rejser, intern 294 401 307 -107 -13 824 885 672 -61 152Ophold, intern 146 116 134 30 12 316 321 332 -5 -16Diæter 60 46 20 14 40 131 135 56 -4 75Rejse/ophold kursister DK 328 313 238 15 90 502 578 483 -76 19Rejse/ophold kursister Udland 111 86 525 25 -414 777 234 1.453 543 -676Repræsentation 33 74 72 -41 -39 79 125 126 -46 -47Fællesarr. og eksursioner 38 48 42 -10 -4 136 168 133 -32 3Rejse, ophold og repræsentation i alt 1.059 1.084 1.358 -25 -299 2.837 2.446 3.275 391 -438Undervisning og AV udstyrForlaget AJOUR. forbrug af lag 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Leje af kopimaskiner -63 83 168 -146 -231 262 183 213 79 49Øvrig leje 0 48 64 -48 -64 32 72 86 -40 -54Stipendier m.v. -44 0 -41 -44 -3 0 0 10 0 -10Tryk til UV, markedsføring og internt 30 67 22 -37 8 84 90 112 -6 -28Brug af kopimaskiner 0 0 7 0 -7 0 0 34 0 -34Copydan kopiafgift 225 199 189 26 36 225 199 189 26 36Forsikring inkl. transportfors 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Bibliotek elektroniske abon. -47 28 83 -75 -130 145 164 115 -19 30Kursusmaterialer (bøger m.v.) 47 57 69 -10 -22 86 264 167 -178 -81Køb af fotoartikler/fotoudstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af AV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af radio-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af TV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Småanskaffelser 52 72 60 -20 -8 192 148 145 44 47Kopipapir - 228050 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Matr til bibliotek -16 13 11 -29 -27 45 22 19 23 26Køb af bøger til videresalg 17 43 43 -26 -26 204 243 257 -39 -53Udgivelsesomkostninger E-bøger 0 4 0 -4 0 0 6 2 -6 -2Køb af studiematr f videresalg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisningsmaterialer og AV udstyr 201 614 675 -413 -474 1.275 1.391 1.349 -116 -74IT driftKøb af IT-varer til forbrug 60 102 64 -42 -4 126 379 289 -253 -163Køb af IT-tjenesteydelser 373 362 449 11 -76 1.187 753 991 434 196Øvrige tele- og datalinier 17 15 13 2 4 35 45 14 -10 21Software og licenser 23 -112 10 135 13 398 196 338 202 60IT drift i alt 473 367 536 106 -63 1.746 1.373 1.632 373 114

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 6




Specifikation af omkostningerSalgs- og marketingomkostningerGrafiker og illustrator 124 68 30 56 94 226 199 145 27 81Tryk af bøger 0 0 -1 0 1 113 76 75 37 38Markedsføring og annoncering 285 341 239 -56 46 689 878 806 -189 -117Salgs- og marketingomkostninger i alt 409 409 268 0 141 1.028 1.153 1.026 -125 2Øvrige personaleomkostningerDækning af kontorhold og tlf. 4 3 4 1 0 11 10 20 1 -9AER - tilskud/refusion 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Efter- og videreuddannelse 142 231 112 -89 30 357 590 364 -233 -7Telefon - fastnet 20 -26 -25 46 45 43 49 49 -6 -6Telefon - mobil 1 10 29 -9 -28 33 81 96 -48 -63Medarbejderbredbånd 14 17 40 -3 -26 63 73 77 -10 -14Forplejning til interne møder+spisebilletter 90 32 41 58 49 195 79 71 116 124Kantine/køkkenudstyr 44 48 12 -4 32 81 131 148 -50 -67Øvrige personaleomkostninger i alt 315 315 213 0 102 783 1.013 825 -230 -42AdministrationsomkostningerAdvokatsalær 0 32 32 -32 -32 0 32 32 -32 -32Revisorsalær 77 70 71 7 6 77 98 71 -21 6Forsendelse 45 33 39 12 6 231 161 166 70 65Gebyrudgifter 2 6 6 -4 -4 7 13 13 -6 -6Kontorinventar 0 7 5 -7 -5 7 64 40 -57 -33Kontorartikler 41 50 46 -9 -5 146 125 111 21 35Avis tidssk bøger kontorbrug 27 32 94 -5 -67 85 117 117 -32 -32Administrationsomkostninger i alt 192 230 293 -38 -101 553 610 550 -57 3Husleje mvHusleje faste lejemål 0 0 0 0 0 1.576 1.603 1.566 -27 10Lokaleleje inkl. kollegier -27 103 95 -130 -122 94 136 120 -42 -26Husleje mv i alt -27 103 95 -130 -122 1.670 1.739 1.686 -69 -16BygningsdriftRep og vedligehold, bygninger 254 187 212 67 42 604 480 485 124 119Skatter, kommune 0 0 0 0 0 313 314 314 -1 -1Vagttjenester 36 54 55 -18 -19 297 271 272 26 25Installationsudgifter 0 1 1 -1 -1 0 40 40 -40 -40Renovation 7 6 7 1 0 17 13 13 4 4Rengøringsydelser 188 195 195 -7 -7 582 613 613 -31 -31Udvendige arealer m.m. 28 5 5 23 23 103 15 15 88 88Varer t. egen rep./vedlh. 3 4 4 -1 -1 27 8 5 19 22Rengør.midler og -redskaber 26 37 38 -11 -12 64 39 39 25 25Bygningsdrift i alt 542 489 517 53 25 2.007 1.793 1.796 214 211ForsyningFjernvarme 118 74 117 44 1 561 528 470 33 91El 274 192 214 82 60 423 454 354 -31 69Vand 0 0 0 0 0 93 80 58 13 35Forsyning i alt 392 266 331 126 61 1.077 1.062 882 15 195

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 7




Specifikation af omkostningerØvrige udgifterBruttoomkostninger til projekter 0 0 728 0 -728 0 0 728 0 -728Øvrigt materiel og varer 5 36 39 -31 -34 39 100 59 -61 -20Diff/tab anlæg deb kurs i alt -21 0 -1 -21 -20 -1 -3 -2 2 1Lønsumsafgift på IDV 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Betaling af overhead og adm.bi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Øvrige udgifter i alt -16 36 766 -52 -782 38 97 785 -59 -747Af- og nedskrivninger på aktiverAfskrivning bygninger 38 38 38 0 0 114 114 114 0 0Afskrivning indretning lejede lokaler 136 127 161 9 -25 405 382 483 23 -78Afskrivning undervisningsudstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Afskrivning andet udstyr 446 407 382 39 64 1.343 1.227 1.153 116 190Afskrivning immaterielle anlægsaktiver 107 95 85 12 22 303 285 257 18 46Af- og nedskrivninger i alt 727 667 666 60 61 2.165 2.008 2.007 157 158Finansielle indtægterRenteindtægter bank 13 23 16 -10 -3 13 23 21 -10 -8Renteindtægter obligationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Kurstab/gev på obligationer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Andre renteindtægter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Finansielle indtægter i alt 13 23 16 -10 -3 13 23 21 -10 -8Finansielle omkostningerRenteudgifter prioritetsgæld 115 116 122 -1 -7 115 116 122 -1 -7Renteudgifter kassekredit 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0SWAP renteudgifter 64 64 64 0 0 64 64 64 0 0Amortisering af låneomkostninger 2 2 2 0 0 2 2 2 0 0Andre renteudgifter 1 3 3 -2 -2 7 7 7 0 0Finansielle omkostninger i alt 182 185 191 -3 -9 188 189 195 -1 -7Ekstraordinære posterEkstraordinære indtægter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Ekstraordinære udgifter 2 0 88 2 -86 2 0 88 2 -86Ekstraordinære poster i alt 2 0 88 2 -86 2 0 88 2 -86

Udskrevet : PL 01-06-2015 09:01 8

INVESTERINGER 2015

Beløb i 1.000 kr.

Budget 2015 (hele året)

Realiseret januar-marts

Område Tekst1104 Kommunikationsuddannelsen Undervisningsudstyr 77 - 1109 Fotojournalistuddannelsen Undervisningsudstyr 169 4 3072 Interaktivt Design Undervisningsudstyr 50 - 3073 Kreativ Kommunikation Undervisningsudstyr 50 - 3074 Fotografisk Kommunikation Undervisningsudstyr 146 - 6230 Kommunikation Hjemmeside m.m. 336 - 6240 IT Undervisningsudstyr 2.522 505 6240 IT Computere til ansatte 656 117 6240 IT IT projekter 1.762 174 6106 Nyt domicil, Katrinebjerg Nyt domicil, Katrinebjerg 205 - 6251 Intern service, OPA Inventar, studie- og adgangskort m.m. 350 5 6252 Intern service, Emdrupvej Ombygning, inventar, overvågning m.m. 710 - 6260 Økonomi m.fl. Ressourcestyring 336 195

I alt 7.369 1.000 Kan opdeles i: Investeringer 7.159 995

Renoveringsmidler 210 5

gb

Typewritten Text

gb

Typewritten Text

gb

Typewritten Text

Bilag C2: Investeringsoversigt 2015

16. juni 2015

1

Bilag C3: Forecast 2015 – marts baseret

Drift

Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til budget.

Faldet i indtægter på 11.3 mio.kr. kan især opdeles i 1,3 mio.kr. på 1 % dispositionsbegræns-ning (meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. maj 2015), lavere aktivitet på 6,8 mio.kr. på Efter- og Videreuddannelsen samt lavere aktivitet på 3,0 mio.kr. under Forskning, Viden og Innovation.

Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 % af driftsbudget-tet på årsbasis. Yderligere gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og kerne-/støtteopgaver.

Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger forventes at falde med 7,3 mio.kr., samt at øvrige driftsudgifter inkl. afskrivninger forventes at falde med 4,0 mio. kr. I alt forventes løn- og øvrige omkostninger at falde med 11,3 mio.kr.

Under ekstraordinære poster er der indarbejdet 2 t.kr. til omkostninger vedrørende arbejde med nyt domicil i Aarhus. Fremtidige omkostninger forventes (især) at blive afholdt af FEAS/DMJX, hvorfor de ikke vil belaste højskolens drift i 2015.

Væsentlige forhold, der yderligere kan påvirke resultatet for 2015:

I positiv retning:

• Aktivitetsniveau på Efter- og Videreuddannelse • Besparelser på øvrige driftsudgifter

I negativ retning:

• Aktivitetsniveau på Efter- og Videreuddannelse

Investeringer I budget 2015 er der indarbejdet 7,4 mio.kr. i investeringer, hvoraf 0,2 mio.kr. dækkes af renoveringspuljen. Vi forventer i forecast 2015 et fald i investeringer i 2015 på ca. 1,0 mio.kr., hvorefter investeringsniveau for 2015 er på ca. 6,4 mio.kr.

Cash Flow I budget 2015 er likvide beholdninger ultimo 2015 estimeret til 36,9 mio.kr.

Vi forventer i forecast 2015, at likvide midler ultimo 2015 er på ca. 37,9 mio.kr. efter indarbejdelse af det lavere investeringsbehov i 2015.

DMJX

DMJX 2015Resultatopgørelse

Regnskab Estimat Forecast Budget Regnskab Forskel Forskelt. DKK Q1 Q2-Q4 2015 2015 2014 Forecast Budget Budget Sidste år

INDTÆGTERStats- og kommunetilskud 35.168 111.573 146.741 148.673 144.951 101 103 ‐1.932 1.790 Salg af varer og tjenester 11.644 22.350 33.994 43.646 39.181 87 111 ‐9.652 ‐5.187 Indtægter fra projekter 573 1.627 2.200 2.200 3.178 69 69 ‐ ‐978 Tilskud og andre indtægter i alt ‐ 2.998 2.998 2.698 12.810 23 21 300 ‐9.812 INDTÆGTER I ALT 47.385 138.548 185.933 197.217 200.120 93 99 -11.284 -14.187 LønomkostningerLøn og pension til fastansatte TAP og VIP ‐24.875 ‐72.995 ‐97.870 ‐100.920 ‐103.715 94 97 3.050 5.845 Timelønnede, lærer, censorer mv ‐3.941 ‐9.907 ‐13.848 ‐16.216 ‐15.545 89 104 2.368 1.697 Andre lønomkostninger ‐371 ‐1.113 ‐1.484 ‐1.551 ‐1.423 104 109 67 ‐61 Undervisere, betalt pr. faktura ‐1.278 ‐5.092 ‐6.370 ‐8.200 ‐7.911 81 104 1.830 1.541 Lønomkostninger i alt -30.465 -89.107 -119.572 -126.887 -128.594 93 99 7.315 9.022 Dækningsbidrag 16.920 49.441 66.361 70.330 71.526 93 98 -3.969 -5.165 Øvrige driftsudgifterKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser ‐743 ‐616 ‐1.359 ‐1.459 ‐3.700 37 39 100 2.341 Rejse, ophold og repræsentation ‐2.837 ‐8.477 ‐11.314 ‐12.299 ‐14.593 78 84 985 3.279 Undervisning og AV udstyr ‐1.275 ‐5.079 ‐6.354 ‐6.689 ‐5.401 118 124 335 ‐953 IT drift ‐1.746 ‐4.423 ‐6.169 ‐6.741 ‐5.918 104 114 572 ‐251 Salgs‐ og marketingomkostninger ‐1.028 ‐3.948 ‐4.976 ‐5.383 ‐3.639 137 148 407 ‐1.337 Øvrige personaleomkostninger ‐783 ‐2.209 ‐2.992 ‐3.433 ‐2.534 118 135 441 ‐458 Administrationsomkostninger ‐553 ‐1.000 ‐1.553 ‐1.663 ‐1.710 91 97 110 157 Husleje mv ‐1.670 ‐5.183 ‐6.853 ‐6.853 ‐6.512 105 105 ‐ ‐341 Bygningsdrift ‐2.007 ‐2.141 ‐4.148 ‐4.919 ‐6.390 65 77 771 2.242 Forsyning ‐1.077 ‐2.406 ‐3.483 ‐3.483 ‐3.230 108 108 ‐ ‐253 Udgifter til projekter ‐ ‐ ‐ ‐ ‐1.817 ‐ ‐ ‐ 1.817 Øvrige udgifter ‐38 ‐2.115 ‐2.153 ‐2.305 ‐767 281 301 152 ‐1.386 Øvrige driftsudgifter i alt -13.757 -37.597 -51.354 -55.227 -56.211 91 98 3.873 4.857 EBITDA - Driftsresultat 3.163 11.844 15.007 15.103 15.315 98 99 -96 -308 Af‐ og nedskrivninger i alt ‐2.165 ‐5.922 ‐8.087 ‐8.185 ‐8.545 95 96 98 458 EBITA - Resultat før renter og skat 998 5.922 6.920 6.918 6.770 102 102 2 150 Finansielle indtægter i alt 13 81 94 94 113 83 83 ‐ ‐19 Finansielle omkostninger i alt ‐188 ‐587 ‐775 ‐775 ‐785 99 99 ‐ 10 EBT- Ordinært resultat 823 5.416 6.239 6.237 6.098 102 102 2 141 Ekstraordinære poster i alt ‐2 ‐ ‐2 ‐ ‐1.187 ‐‐ ‐‐ ‐2 1.185 Årets resultat 821 5.416 6.237 6.237 4.911 127 127 - 1.326

Finansielle nøgletalDækningsbidrag 35,7% 35,7% 35,7% 35,7% 35,7% 0,0% -0,1%EBITDA - Driftsresultat 6,7% 8,5% 8,1% 7,7% 7,7% 0,4% 0,4%EBITA - Resultat før renter og skat 2,1% 4,3% 3,7% 3,5% 3,4% 0,2% 0,3%EBT- Ordinært resultat 1,7% 3,9% 3,4% 3,2% 3,0% 0,2% 0,3%

Index 2014=100

Udskrevet den : 15‐06‐2015 Side 1

16. juni 2015

1

Bilag E: Statusnotat, akkrediteringer og kvalitetsarbejde

I følgende notat gives en status over:

• Arbejdet overordnet set • Institutionsakkrediteringen • Uddannelsesakkrediteringerne

Rektoratet har på baggrund af forløbet af de igangværende institutionsakkrediteringer, her-under ikke mindst de bekymringer, som der gøres rede for i nedenstående, og efter dialog med bestyrelsesformanden besluttet, at vi ikke vil anmode om at blive institutionsakkrediteret i 2016. En sådan akkreditering vil derfor tidligst kunne finde sted i 2017.

Overordnet status Arbejdet med akkrediteringerne er overordnet set en styrkelse af højskolens kvalitetsarbejde. Det er en gavnlig øvelse at se institutionen og de enkelte uddannelse fra et meta-perspektiv, hvor højskolens mål og strategier holdes op mod daglig praksis. Vi bliver klogere på styrker og svagheder, og det giver de ansatte et fælles sprog, som gør det lettere at diskutere de udfordringer, højskolen skal løse.

Så alt i alt er akkrediteringerne et velkomment arbejde, og vi bruger indsatsen aktivt i bestræbelserne på både at øge kvaliteten af de enkelte uddannelser og at styrke højskolens organisatoriske sammenhæng.

Men overordnet set er der også bekymring over udmøntningen af den nye lov, som indførte institutionsakkrediteringerne og satte nye rammer for uddannelsesakkrediteringerne. Bekymringen er ikke alene højskolens, men deles af og drøftes i uddannelsessektoren.

Loven blev søsat i 2013 med løfte om afbureaukratisering, men foreløbigt ser det ud til, at institutionernes arbejde vokser betragteligt, og at kravene er langt større end først antaget.

F.eks. var det institutionernes opfattelse af loven, at institutionsakkrediteringen erstattede de hidtidige uddannelsesakkrediteringer, hvor alle uddannelser blev akkrediteret hvert sjette år af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det viser sig, at der som led i institutionsakkrediteringen stilles krav om, at institutionen selv gennemfører uddannelsesakkrediteringer mindst hvert sjette år og med deltagelse af eksterne interessenter. Det vil sige, at uddannelsesakkrediterin-gerne ikke er afskaffet, men flyttet fra EVA til institutionerne, som nu ikke blot skal gennemføre dem, men gøre det uden den assistance, som EVA tidligere gav, da de planlagde hele forløbet med at skaffe eksterne paneldeltagere, skrive udkast til rapport osv. Det er en voldsom forøgelse af de ressourcer, der skal sættes af til kvalitetsarbejdet.

Sektoren har drøftet det i flere sammenhænge, og det har bl.a. medført, at der i august er indkaldt til møde mellem sektoren og Akkrediteringsinstitutionen.

Institutionsakkreditering Den første runde er nu (næsten) overstået, og Akkrediteringsrådets afgørelser overraskede.

16. juni 2015

2

Det var på forhånd forventet, at ikke alle ville nå igennem uden anmærkninger, men ingen havde forventet følgende resultat:

• Tre godkendt: DTU, SDU og UC Sjælland • Tre betinget godkendt: ITU, CBS og KEA • Et afslag: UC Lillebælt

Aarhus Maskinmesterskole er ikke færdigbehandlet. Den var indstillet til betinget godkendelse, men sagen blev trukket tilbage fra rådsmødet og er stadig ikke afgjort.

Nedenstående tabel viser, hvordan de enkelte kriterier er bedømt på institutionerne.

De enkelte institutioner vurderet på de enkelte kriterier

I - strategi II - organisering I II - videngrundlag IV – niveau/indhold V - relevans

God

kend

t

Del

vist

Ikke

God

kend

t

Del

vist

Ikke

God

kend

t

Del

vist

Ikke

God

kend

t

Del

vist

Ikke

God

kend

t

Del

vist

Ikke

SDU X X X X X

DTU X X X X X

ITU X X X X X

CBS X X X X X

UCL X X X X X

UCS X X X X X

KEA X X X X X

AAMS X X X X X

Processen efterlader flere spørgsmål:

Er der stillet de rigtige krav på nuværende tidspunkt?

• Når kun tre ud af otte godkendes, er uddannelsesinstitutionerne da målt på krav og kriterier, der er så nye, at institutionerne ikke har haft mulighed for at leve op til kravene? Eller spurgt på en anden måde: Er kravene til institutionernes udmøntning af de nye krav sat urealistisk højt?

Er der sikret alignment mellem de forskellige akkrediteringer?

• Det er svært at sammenligne, for institutionerne ikke er ens, men rapporterne efterlader det indtryk, at ens forhold kan være vurderet forskelligt. Det er f.eks. påfaldende, at CBS fik betinget og AAMS var indstillet til betinget, når AAMS får betinget på samtlige kriterier, mens CBS får fire af fem kriterier godkendt. På samme måde viser en gennem-gang foretaget af Professionshøjskolernes kvalitetsgruppe, at uddannelsernes interne evalueringer af egne uddannelser ser ud til at være vurderet forskelligt.

Vurderes institutionerne som lovet ud fra egne præmisser?

16. juni 2015

3

• Det er en pointe i den nye lov, at man har forladt på forhånd fastlagte kriterier og i stedetvil tage afsæt i de enkelte institutioners kvalitetssystem og ”købe” deres måde atorganisere arbejdet på. Argumentationen er den oplagte, at forskelle kan være vel-begrundede. Rapporterne fra første runde efterlader det indtryk, at ekspertpanelernealligevel forventer visse ens strukturer.

Talmaterialet er lille, men især mindre institutioner har svært ved at få anerkendt den kultur, de arbejder ud fra. Hos nogle når panelet frem til, at al praksis fungerer, men man giver en betinget godkendelse, fordi der ikke foreligger en række forventede, nedskrevne procedurer. Institutioner, der alene i kraft af størrelsen er tvunget til flere skriftlige procedurer, ser ud til at blive vurderet mere positivt, selv om vurderingen af den faktiske udførelse ikke adskiller sig fra den mindre institutions.

Uddannelsesakkrediteringerne Tv- og Medietilretterlæggeruddannelsen (TVM) er med i første runde af akkrediteringer efter de nye retningslinjer for uddannelsesakkrediteringer. Afgørelsen falder på Akkrediteringsrådets møde den 26. juni.

De nye retningslinjer bærer kraftigt præg af tankegangen bag institutionsakkrediteringen, så i realiteten flettes institutionsakkrediteringen ind i uddannelsesakkrediteringerne, hvilket giver god mening, når systemet og den nye lov er kørt ind.

Processen har været bekymrende, og har desværre vist, at Akkrediteringsinstitutionen ikke har været helt på plads i forhold til de ellers fastlagte procedurer. Processen afslørede også, at der ikke var sikret alignment mellem de forskellige uddannelsesakkrediteringer, så meget sent i forløbet blev vi bedt om at genoptage sagsbehandlingen. Bekymringen blev ikke mindre af, at muligheden for at genoptage forløbet kom til os nærmest ved et tilfælde.

Højskolen har netop modtaget indstillingen vedrørende akkrediteringen af TVM til Akkrediteringsrådets møde den 26. juni. Trods ros og anerkendelse i forhold til uddannelsens relevans og berettigelse, og ros til hele teamet omkring uddannelsen, så ender det alligevel med en betinget positiv godkendelse. Baggrunden er, at akkrediteringspanelet ikke kan se, at vi sikrer den fornødne sammenhæng mellem teori, praksis og læring under det 18 måneder lange, lønnede praktikforløb. Højskolen vil få to år til at rette op på kritikken.

Indstillingen til rådsmødet kan læses her:

Indstilling TVM akkreditering (link)

Desuden henvises til vedlagte bilag, som i kort form opridser vurderingen af TVM.

Journalistuddannelsen er lige gået i gang med sin akkreditering. Det indledende møde med Akkrediteringsinstitutionen var berammet til den 4. juni, og der er deadline for indsendelse af vores rapport den 2. november.

Vi forventer, at processen vil køre meget bedre end TVM-processen, men på nuværende tids-punkt må vi konstatere, at vi fortsat ikke har modtaget den vejledning, der først var bebudet i april, derefter i maj – og nu er det juni.

http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/dmjx_pb_tvmedietilrettel�ggelse_akkrap.pdf

16. juni 2015

4

Vi må også konstatere, at vi først den 8. september får besked om, hvilke fire fag der skal under-kastes nærmere granskning. Dem havde vi forventet udpeget lige før eller lige efter sommer-ferien. Nu kommer de oven i studiestart og med ganske kort tid til det omfattende arbejde, det er at kortlægge fire fag i alle detaljer med dertil hørende bilag.

Forsinkelser hos Akkrediteringsinstitutionen betyder aldrig, at udmeldte tidsplaner rykker sig for institutionen, så det betyder, at de involverede undervisere skal arbejde under stort tidspres. Det giver naturligt nok frustrationer, som trækker i den forkerte retning i forhold til det ellers positive udbytte, der kan være et resultat af akkrediteringerne.

16. juni 2015

1

Bilag F: Statusnotat, strategiprocessen 2016-19

Nedenstående dokument beskriver foreløbige konklusioner i forhold til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles strategi for 2016-2019. Det bemærkes, at dokumentet og strategien kvalificeres og uddybes på et chefseminar den 17. og 18. juni, og at der på bestyrelsesmødet den 23. juni vil være en status på baggrund heraf.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles opgaver

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har i henhold til loven om højskolen bl.a. til opgave:

• Inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.

• (At) dække behovet i hele landet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.

• (At) medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer.

• (At) udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

• (At) samarbejde med professionshøjskolerne. Den skal endvidere samarbejde med universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som højskolens uddannelser retter sig imod.

• (At) have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklings-arbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitet og resultater og informere nærmere herom.

Højskolens udfordringer og krav

Verden og medierne forandrer sig i en fart, der ikke er set tidligere i historien. Det åbner nye muligheder men byder også på udfordringer.

De tre væsentligste udfordringer for højskolen kan samles i:

1. Monopolet er brudt 2. Krav om profil 3. Krav om lønsomhed

og disse udfordringer – samt vejene til at vende dem til muligheder – er nærmere beskrevet herunder.

16. juni 2015

2

Det bemærkes, at de tre ovenstående udfordringer er formuleret som i opsamlingen på analysefasen, men ikke vil blive beskrevet på den måde i det endelige udkast til strategi. En betegnelse som ”monopolet er brudt” vil altså, som eksempel, ikke indgå i udkastet.

1. Monopolet er brudt Alt er kommunikation1. Alle kommunikerer. Alle kan være et medie. Gamle forretningsmodeller nedbrydes. Nye platforme vinder ind. Gamle brancheskel nedbrydes. Og der er mange veje til en karriere og udvikling inden for kommunikation.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal sikre sin fortsatte relevans i medie- og kommunikationsverdenen. Og det kræver uddannelse og innovation, som omverdenen finder relevant – eksempelvis i form af uddannelser, unge finder attraktive, dimittender, omverdenen ønsker at bruge, og viden, der skaber værdi for omverdenen.

Tre hovedveje til dette er:

• Højskolen har en unik kombination af uddannelser og fagligheder, der dækker bredt inden for kommunikation. Disse skal bringes i spil på tværs af uddannelse, videre-uddannelse og forskning. Der skal fastholdes en stærk grundfaglighed inden for uddannelsesretninger, men de studerende skal have indsigt i og kunne samarbejde med andre fagligheder

• Højskolen skal samarbejde tæt med omverdenen, globalt såvel som nationalt, og være et sted, hvor der arbejdes med problemstillinger fra og i den virkelige verden. Den praktiske og praksisnære tilgang er et fundament for alle aktiviteter.

• Højskolen skal bringe sin brede ekspertise – fra talenternes nytænkning og indsigt til forskernes erfaring og resultater – i spil i samarbejde med virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Gennem en åben, bred, engageret og tværgående tilgang skal højskolen løse såvel de deltagende parters udfordringer som de store udfordringer og spørgsmål i medieverdenen

2. Krav om profil Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal ikke kun være relevant. Relevansen skal også være tydelig for omverdenen, særligt den omverden, der arbejder med kommunikation og medier eller ønsker at gøre det.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal stå øverst på ønskesedlen, når man vil uddanne sig til og i kommunikation, og når man vil arbejde med medieverdenens problemstillinger sammen med en kompetent partner. At have højskolens navn på sit CV skal være et kvalitetsstempel i en kompleks, global medieverden.

1 Kommunikation bruges i denne forbindelse som fælles betegnelse for reklame, medieledelse, design, journalistik, video, foto og så videre.

16. juni 2015

3


• Højskolens unikke kombination af bred og stærk faglighed, praksisnær udvikling, praktisk orienteret tilgang og engagerede undervisere skal synliggøres gennem en klar profil og branding.

• Højskolen skal være internationalt orienteret og dels tiltrække studerende og viden fra hele verden til Danmark, dels sende studerende og formidle viden fra Danmark til resten af verden.

• Højskolen skal stille viden og undervisning til rådighed gennem forskellige kanaler, der imødekommer hele verdens behov for god kommunikation. Højskolen skal være en aktiv spiller i en uddannelsesverden, hvor meget uddannelse gøres digital og global.

3. Krav om lønsomhed Relevans og profil er ligegyldigt, hvis forretningen ikke hænger sammen.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles økonomi skal sikre, at højskolen til enhver tid kan tilbyde den undervisning og de udviklingsmuligheder, der sikrer højskolens relevans, jf. ovenfor. Der skal være mentalt og økonomisk overskud til at fremme læring.


• Højskolens skal følge op på og sikre, at højskolens studerende og viden skaber værdi i og for omverdenen.

• Højskolen og højskolens medarbejdere skal have forretningsforståelse og omkostnings-bevidsthed, og der skal hele tiden være fokus på, hvad det kræver at løse kerneopgaven.

• Højskolen skal have en organisationsstruktur og et mindset, der er agilt og omstillings-parat.

Alting hænger sammen Relevans, profil og lønsomhed er gensidigt afhængige elementer:

Pro;il

Lønsomhed

Relevans

Documents

Dagsorden til bestyrelsesmøde - DMJX · 2 . Referat af bestyrelsesmødet den 24. marts 2015 – åbne punkter . 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsorden godkendt uden bemærkninger