Dagsorden - Aarhus Universitet · 2015-12-09 · Dagsorden for ASU-møde den 10. december 2015 1. Kl. 13.00-13.05: Bemærkninger til og godkendelse af dagsorden 2. Kl. 13.05-13.10:

ASU-sekretariatet Lizzi Edlich

HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø

Dato: 3. december 2015

Side 1/4

AARHUS UNIVERSITET

Administrationens samarbejdsudvalg (ASU)

Ordinært møde den 10. december, kl. 13.00-15.00 Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C Bygning 1431, lokale 021 + 023

Dagsorden

Dagsorden for ASU-møde den 10. december 2015

1. Kl. 13.00-13.05: Bemærkninger til og godkendelse af dagsorden

2. Kl. 13.05-13.10: Opfølgning på ASU-mødet den 24. september 2015

Punkter til drøftelse: kl. 13.10-14.20

3. Økonomi (1 time) (NJR)Budget og økonomimaterialet er fortroligt!

a) Budget 2016Bilag 1-2a: Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse 3. de-cember 2015 bilagt budget 2016.

b) AU´s økonomi 2015Bilag 3-4: Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse 3. decem-ber 2015 bilagt økonomirapport 3

Vicedirektør Niels Jørgen Rasmussen, AU Økonomi og Bygninger, deltager un-der dette punkt mhp. gennemgang af AU’s budget og økonomi, herunder orien-tering om budgetter for vicedirektørområder og administrationscentre.

c) Generelle spørgsmålUnder dette punkt er der mulighed for at stille og drøfte spørgsmål i relation til økonomien.

AU HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej 51-53 8200 Aarhus N

Tlf .: 87150000 Fax: 87150612 E-mail: [email protected] www.au.dk/hr

Side 2/4

AARHUS UNIVERSITET

4. ASU’s forretningsorden (5 min.) (HCS)Bilag 5-6: Sagsfremstilling og udkast til revideret forretningsorden for ASU.Motivering: På ASU-mødet den 24. september 2015 drøftede udvalget førsteudkast til en revideret forretningsorden og aftalte i den forbindelse nogle juste-ringer. Revideret udkast til forretningsorden fremlægges til godkendelse.

5. Forberedelse af høring af udkast til ny personalepolitik (5 min.)(HCS)Motivering: Det er besluttet, at udkast til revideret personalepolitik sendes ihøring forud for endelig vedtagelse i foråret 2016.Høringen vil formelt blive igangsat ved udsendelse af et høringsbrev til dekana-ter og Enhedsadministrationen umiddelbart efter HAMU/HSU-mødet den 5. ja-nuar 2016. For at give lidt mere tid til at planlægge processen forberedes fakul-teterne og Enhedsadministrationen allerede nu på, at en høring er på vej. Fristfor indsendelse af høringssvar er den 29. februar 2016.Mhp. udarbejdelse af høringssvar fra Enhedsadministrationen nedsættes enASU-arbejdsgruppe.

Punkter til mundtlig orientering kl.: 14.20-14.40

6. Kort orientering fra HSU-mødet 26. november 2015 (BBN)Link til HSU-dagsorden og referat på medarbejdere.au.dk.

7. Orientering om lønforhandling 2016 (BBN)Bilag 7: Lønforhandlingsbudget 2016Motivering: Materiale fra HSU-mødet 26. november 2015 vedr. lønforhand-ling fremlægges for ASU til orientering.

8. Orientering om proces vedr. besættelse af stilling som universitetsdi-rektør (BBN)Motivering: Der gives en status for arbejdet med besættelse af den ledige stil-ling som universitetsdirektør.

Punkter til skriftlig orientering kl. 14.40-14.50 (punkter til skriftlig oriente-ring gennemgås ikke på mødet, men der er mulighed for at stille spørgsmål)

9. Samarbejdsaftale for AU (BBN)Bilag 8-9: Sagsfremstilling vedr. ny samarbejdsaftale for AU og revideretsamarbejdsaftale for AU.Motivering: HSU har på sit møde den 26. november 2015 vedtaget en revide-ret samarbejdsaftale for AU. Materialet fremlægges for ASU til orientering.

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/samarbejdsudvalg/moedemateriale-fra-2012-og-frem/

Side 3/4

AARHUS UNIVERSITET

10. Orientering om tilgang og afgang (ALBE)Bilag 10-11: Oversigt over tilgang og afgang i EnhedsadministrationenMotivering: I forbindelse med beslutning om udløb af det kvalificerede ansæt-telsesstop i Enhedsadministrationen besluttede ASU på mødet den 22. juni 2015at følge udviklingen i tilgang og afgang af medarbejdere. Med henblik herpåvedlægges oversigt over tilgang og afgang pr. 24. november 2015.

11. Arbejdsmiljøstatistikker (ALBE)Bilag 12-15: Arbejdsmiljøstatistikker 3. kvartal 2015Motivering: AU HR udarbejder fire gange årligt arbejdsmiljøstatistikker meddet formål at informere ledelse og medarbejderrepræsentanter om udviklingen iarbejdsmiljøet og hermed danne grundlag for forebyggende og opfølgende ind-sats. Arbejdsmiljøstatistikkerne dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskaderog sygefravær.

12. Psykisk APV (ALBE)Bilag 16: Noter fra høringsmøde med CULSkriftlig orientering:I regi af APV-følgegruppen for Enhedsadministrationen er der nu udformet 6lokale spørgsmål i det psykiske APV-spørgeskema. Spørgsmålene er blevet for-muleret på baggrund af input fra og dialog på et høringsmøde med enhederne iadministrationen.

Enhedsadministrationens lokale spørgsmål er følgende:

1. Oplever du, at de administrative systemer og værktøjer i tilstrækkelig gradunderstøtter dig i dit daglige arbejde?”

2. Spørgsmål: ”Oplever du ledelsesmæssige problemer, som kan tilskrives, atdin enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke rele-vant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet).

3. Spørgsmål: ”Oplever du arbejdsmæssige problemer, som kan tilskrives, atdin enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke rele-vant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet).

4. Spørgsmål: ”Oplever du sociale/kollegiale problemer, som kan tilskrives, atdin enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke rele-vant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet)

5. Spørgsmål: ”Er det dit indtryk at din indsats bliver værdsat af dine kollegeruden for din egen enhed?”

6. Spørgsmål: ”Er det dit indtryk, at din mening tæller på dit arbejde?”

Ud over beslutning om de lokale spørgsmål var der på høringsmødet for En-hedsadministrationen en række bemærkninger til det generelle skema. CUL og AU HR arbejder videre med APV-spørgeskemaet, som derefter skal godkendes i AU’s APV-følgegruppe og dernæst i HSU/HAMU.

Side 4/4

AARHUS UNIVERSITET

13. Fysisk APV (ALBE)Skriftlig orientering:Bilag 17-19: Sagsfremstilling med bilag til AAMU-møde den 16. november2015 vedrørende resultaterne af den fysiske APV.Motivering: Den fysiske APV er gennemført i oktober 2015. Opfølgning herpåligger i arbejdsmiljøorganisationen, men ASU orienteres hermed om resultater-ne.

14. Kl. 13.50-14.00: Eventuelt

AARHUS UNIVERSITET

Dato: 23. november 2015 Side 1/2

Sagsfremstilling

Mødedato: 10. december Møde: Møde i ASU Punktejer: Helle Colding Seiersen Gæst:

Beslutningspunkt (sæt kryds) x Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds)

Lukket punkt (sæt kryds)

Emne Ny forretningsorden for Administrationens samarbejdsudvalg (ASU)

Resumé På ASU-mødet den 24-9-2015 drøftede udvalget udkast til ny forretningsorden. Der var forslag til enkelte ændringer inden endelig vedtagelse. Det blev aftalt, at Helle Colding Seiersen, Anders Kragh Moestrup og Lizzi Edlich sammen foretog de drøf-tede justeringer mhp. vedtagelse på ASU-mødet den 10-12-2015.

Indstilling Det indstilles, at ASU vedtager den fremlagte forretningsorden.

Sagsfremstilling På ASU-mødet den 24-9-2015 drøftede udvalget forslag til revideret forretningsorden. Forslaget afspejlede de anbefalinger, som en arbejdsgruppe under HSU havde fremsat i forbindelse med en evaluering af samar-bejdsudvalgsstrukturen. En af de væsentligste ændringer i nærværende version af udvalgets forretningsorden er, at bestemmelsen om medlemmernes ansvar ift. information om udvalgets arbejde er ændret til udvalgets ansvar (§ 6), jf. drøftelserne på ASU-mødet den 24-9-2015. Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der tilføjes en paragraf, som informerer om, hvilke enheder ASU dækker (§ 1). 3 paragraffer er slettet, idet de stort set var identiske med tilsvarende paragraffer i samarbejdscirkulæret (tidligere §§ 11, 12 og 14). Endvidere er der byttet en smule om på rækkefølgen af nogle paragraffer, så emnerne står kronologisk ift. før, under og efter et møde. Såfremt udvalget tilslutter sig nærværende forslag til forretningsorden, kan den umiddelbart underskrives af formandskabet og lægges på hjemmesiden.

Kommunikation Den reviderede forretningsorden vil umiddelbart efter vedtagelse blive lagt på udvalgets hjemmeside.

Sagsbehandler Lizzi Edlich, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø

Involvering Forslag til forretningsorden er udarbejdet i et samarbejde mellem Helle Colding Seiersen, Anders Kragh Moestrup og Lizzi Edlich.

Tidsfrist Medarbejderrepræsentanterne i ASU opsagde den nuværende forretningsorden på ASU-mødet den 24-9-2015 mhp. vedtagelse af ny forretningsorden på mødet den 10-12-2015.

Bilag: Revideret forslag til forretningsorden for ASU.

ASU-møde 10. december 2015Bilag 5

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONENS SAMARBEJDSUDVALG (ASU)

1. ASU’s dækningsområde

§ 1: ASU er samarbejdsudvalg for Enhedsadministrationen, som består af Administrationscenter Arts,Administrationscenter BSS, Administrationscenter HE, Administrationscenter ST, AU Forskning og Eksterne Relationer, AU HR, AU IT, AU Uddannelse, AU Økonomi og Bygninger samt Universitetsledelsens Stab samt andre områder, som det senere måtte blive besluttet hører under Enhedsadministrationen.

2. Regelgrundlag

§ 2: ASU udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler omsamarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt gældende samarbejdsaftale for AU.

3. ASU’s opgaver

§ 3: ASU er det øverste samarbejdsorgan for Enhedsadministrationen. Som sådan har ASU fokus påde tværgående forhold i Enhedsadministrationen. Dvs. at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et enhedsadministrativt perspektiv.

Stk. 2: ASU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer gældende for Enhedsadministrationen. Når og hvis det sker, tilstræber ASU inddragelse af lokale synspunkter, ligesom der i forbindelse med implementering tilstræbes rum for lokale tilpasninger. ASU har i forbindelse med høringer, inddragende processer o. lign. fokus på, hvornår og hvordan LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages.

Stk. 3: ASU har mulighed for at bringe emner op i HSU til generel drøftelse.

4. ASU’s sammensætning

§ 4: ASU består af ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter.Antallet af pladser fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Dog kan ASU maksimalt bestå af 10 medarbejderrepræsentanter og 5 ledelsesrepræsentanter - 15 medlemmer i alt, jf. Samarbejdsaftale for Aarhus Universitet.

Stk. 2: Er der flere forhandlingsberettigede organisationer i administrationen, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem disse.

19. november 2015 Side 1 af 5


http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/samarbejdsudvalg/hsuny/

http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/samarbejdsudvalg/hsuny/

Stk. 3: Universitetsdirektøren er formand for ASU og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter samt evt. suppleanter for disse blandt de medarbejdere, der har ledelsesbeføjelser.

Stk. 4: Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer, så vidt muligt blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter. Det meddeles skriftligt til ledelsen, hvem der er udpeget.

Stk. 5: ASU’s næstformand vælges af medarbejderrepræsentanterne i udvalget. Ved forfald over 3 måneder skal der udpeges ny næstformand.

Stk. 6: ASU’s medlemmer og suppleanter udpeges for en periode på 2 år. Udpegningsperioden løber fra 1. marts til 28./29. februar. Ny udpegning foretages hvert andet år i lige år, dvs. 2016, 2018, osv. En udpegning bortfalder, når grundlaget for udpegningen ikke længere er til stede.

Stk. 7: Medarbejderrepræsentanterne meddeler inden 14 dage før 1. møde efter nyvalg, hvem de har valgt til næstformand.

5. Formandskabets opgaver og ansvar

§ 5: Formanden drager efter aftale med næstformanden omsorg for, at der er sekretærbistand tiludvalget. En medarbejder, som er medlem af udvalget, kan ikke udpeges som sekretær. Der er mulighed for at træffe aftale med AU HR om at varetage sekretariatsbetjening af udvalget.

Stk. 2: Formand og næstformand har derudover ansvar for:

• i fællesskab og med bistand fra udvalgets sekretær at udarbejde dagsorden for møderne• at tydeliggøre samarbejdsudvalgets opgaver• at koordinere drøftelse af sager/punkter, som er sammenfaldende med tilsvarende drøftelser i

andre fora

6. Udvalgets ansvar

§ 6: Udvalget har ansvar for:

• at informere om udvalgets arbejde• at sætte sig ind i det relevante regelgrundlag

7. Møder, formøder og kontaktudvalg

§ 7: Der afholdes 4 ordinære møder årligt.

Stk. 2: Mødedatoer for det kommende år fastlægges i 4. kvartal. Udvalgets sekretær sender elektronisk bookning af møderne til medlemmerne.

Stk. 3: Møderne søges placeret, så de ligger hensigtsmæssigt ift. AU’s budgetproces og økonomiopfølgning.


Stk. 4: Møderne afholdes i arbejdstiden, og medlemmerne skal have den fornødne tid til rådighed til samarbejdsudvalgsarbejdet.

Stk. 5: På det sidste møde i året fastlægges en foreløbig plan for arbejdet i ASU i det kommende år.

Stk. 6: Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller hvis næstformanden eller mindst halvdelen af medarbejderrepræsentanterne anmoder formanden herom med redegørelse for hvilken sag, der ønskes behandlet.

Stk. 7: Der afholdes formøder efter behov på henholdsvis medarbejderside og ledelsesside.

Stk. 8: Der etableres et kontaktudvalg efter nærmere aftale. Kontaktudvalget virker vejledende og rådgivende for personalerepræsentanterne i ASU. Kontaktudvalget består af ASU’s medarbejderrepræsentanter samt en repræsentant for hver af de personaleorganisationer, der ikke er repræsenteret i ASU. Endvidere kan suppleanter deltage i kontaktudvalgets møder. Næstformanden sørger for, at kontaktudvalget indkaldes forud for møder i ASU.

8. Dagsorden og indkaldelse til møder

§ 8: Udvalgets sekretær forbereder udkast til dagsorden, som sendes til formanden ognæstformanden senest 1 uge inden formandskabets formøde.

Stk. 2: Formanden og næstformanden drager omsorg for at indkalde yderligere forslag til punkter fra hhv. ledelsessiden og medarbejdersiden. Forslag til dagsordenspunkter skal ledsages af en motivering af punktet samt angivelse af, om punktet er til orientering, drøftelse eller beslutning.

Stk. 3: Dagsordenen drøftes i formandskabet ca. 10 dage før mødet og udsendes med nødvendige bilag til medlemmer og suppleanter senest 7 dage før mødets afholdelse. Dagsordenpunkterne skal være så udførligt beskrevet, at medlemmerne har optimale muligheder for at forberede sig.

Stk. 4: Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan formanden efter aftale med næstformanden bestemme, at indkaldelse af punkter eller udsendelse af dagsorden sker med kortere varsel.

Stk. 5: Dagsordenen inkl. ikke fortrolige bilag offentliggøres på relevante elektroniske fora samtidig med udsendelse.

Stk. 6: Dagsordenen godkendes endeligt på det pågældende møde i ASU.

9. Mødeledelse§ 9: Møderne ledes af formanden - i dennes fravær af næstformanden. Er både formand ognæstformand fraværende, aflyser sekretæren mødet, og et nyt møde fastsættes.

Stk. 2: Det er mødeleders opgave at sikre, at dagsordenen overholdes, at alle synspunkter kommer frem og, at der bliver konkluderet på punkterne.


10. Referater

§ 10: Sekretæren udarbejder referat af møderne og sender det efter formandens godkendelse til medlemmerne og evt. suppleanter, som har deltaget i mødet, snarest muligt og normalt senest 7 dage efter mødets afholdelse. Stk. 2: Medlemmerne sender inden for en frist på 7 dage eventuelle kommentarer til referatet. Stk. 3: Når eventuelle rettelser til referatet efter aftale med formand og næstformand er indarbejdet, sendes det i sin endelige form til ASU’s medlemmer og suppleanter og offentliggøres samtidig på relevante elektroniske fora.

11. Samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen

§ 11: Der tilstræbes personsammenfald på formandsposten i ASU og AAMU. Stk. 2: ASU og AAMU kan efter behov og nærmere aftale arrangere fælles møder, seminarer o. lign. om temaer, som går igen i begge udvalg.

12. Tavshedspligt § 12: ASU’s medlemmer har den tavshedspligt, der følger af forvaltningslovens regler, f.eks. når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til institutionens eller private interesser. Stk. 2: Bortset fra de tilfælde der er omfattet af tavshedspligten, har medlemmerne pligt til at bidrage til at orientere universitetets øvrige medarbejdere om arbejdet i ASU.

13. Evaluering af ASU’s arbejde § 13: ASU evaluerer sit arbejde hvert 2. år. Stk. 2: Evaluering kan f.eks. ske ved at anvende et af de værktøjer, som Samarbejdssekretariatet har udarbejdet til formålet. Stk. 3: Evaluering sker på et møde i ASU, evt. med bistand af udvalgets sekretær eller en repræsentant fra HR. Stk. 4: Der udarbejdes en opfølgningsplan efter evalueringen.


14. Ikrafttrædelse, ændringer og opsigelse § 14: Forretningsordenen træder i kraft umiddelbart efter det møde, hvor ASU har vedtaget den. Stk. 2: Ændringsforslag til enkelte paragraffer skal fremsendes til ASU mindst 1 måned før afholdelse af det møde, hvori ændringen ønskes drøftet. Stk. 3: Såfremt der sker ændringer i regelgrundlaget, som har betydning for denne forretningsorden, rettes forretningsorden i overensstemmelse hermed. Stk. 4: Hver af parterne kan opsige forretningsordenen med 3 måneders varsel til den første i en måned, hvis forhandling om en ny har fundet sted inden for denne periode. Stk. 5: Aftalen erstatter tidligere indgåede aftaler. Vedtaget på møde i ASU den 10. december 2015 Aarhus, den 10. december 2015

Brian Bech Nielsen Helle Colding Seiersen Konstitueret formand for ASU Næstformand for ASU __________________________ __________________________


HSU-møde 26. nov. 2015, bilag 3.1

Mødedato: 26. november 2015 Møde: Møde i Hovedsamarbejdsudvalget Punktejer: Brian Bech Nielsen

Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) x Meddelelsespunkt (sæt kryds)

Lukket punkt (sæt kryds) x

Emne Lønforhandlingsbudget 2016

Resumé

Indstilling Det indstilles at • HSU drøfter lønforhandlingsbudgettet på 0,4 % til lønforbedringer og 0,2 % til engangsvederlag.

Budgettet beregnes af de regnskabsførte løn-ressourcer for 2015.

Sagsfremstilling Efter aftalen om principper for afvikling af lønforhandlinger på AU fastlægger universitetsledelsen et budget for hvor mange midler der kan afsættes til individuelle lønforbedringer i de årlige lønforhand-linger på AU. Det sker ved fastlæggelse af en procentsats. HSU orienteres om og drøfter den fastlagte procentsats, hvorefter ledelsen træffer endelig beslutning og lønforhandlingsbudgettet offentliggøres.

Forslaget til procentsats sker med baggrund i en vurdering af AU´s økonomi, Finansministeriets skøn for reststigningen, statens statistik vedr. lønudviklingen og lønniveau på AU og andre universi-teter og staten som helhed.

Universitetsledelsen har fastlagt en procentsats på 0,4 % til lønforbedringer og 0,2 % til engangsve-derlag, i alt 0,6 %. Lønforbedringer er tillæg og ændring af løngruppe eller lønindplacering, d.v.s. en forbedring af den faste månedlige løn.

Universitetsledelsen har besluttet, at for 2016 sker beregningen af lønforhandlingsbudgettet, som den besluttede procentsats af regnskabstallet for lønressourcerne i 2015. Neden for er det samlede lønforhandlingsbudget for AU beregnet på basis af et beregnet forventet regnskabsresultat for 2015, beregnet som de bogførte lønressourcer år til dato (de tre første kvartaler i 2015) opregnet til 12 mdr.

0,6 % af AU´s forventede regnskabstal 2015 for lønressourcerne på i alt 3.657 mio. kr. udgør 21,9 mio. kr., heraf er 14,6 mio. kr. til lønforbedringer og 7,3 mio. kr. til engangsvederlag.

Der forventes et regnskabsresultat, der er i balance eller plus for 2015, men der er store økonomiske udfordringer i kommende år (dimensionering, fremdriftsreform, FL-forslag om omprioriteringsbi-drag og reducerede bevillinger til statens forskningsfonde), og derfor er der fortsat grund til stor øko-nomisk påpasselighed. AU har fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 haft en lønudvikling som ligger lidt over eller nogenlun-de på niveau med statens som helhed, men under eller på niveau med øvrige danske universiteter.

ASU-møde 10. december 2015 Bilag 7

F.eks. er lønudviklingen i den samlede faste løn for identiske personer 1,8 % i staten, 2,1 % på AU og 2,3 % på KU og 2,6 % på AAU. Samme billede gjorde sig gældende i 2013-2014, mens AU lå foran øvrige universiteter i 2012-2013.

i 2015 overenskomsten er aftalt generelle lønstigninger på 0,22 % pr. 1. april 2015, 0,8 % pr. 1. april 2016, 1,0 % pr. 1. april 2017 og 1,5 % pr. 1. december 2017.

Finansministeriet har skønnet den lokale lønudvikling til 0,7 % i hvert af de tre overenskomstår fra 2015 til 2018. Den lokale lønudvikling dækker både aftalte lønforbedringer i de årlige lønforhandlin-ger og andre forhandlinger, lønudvikling ved stillingsskift, løngruppeskift og ny-rekruttering.

Med hensyn til lønniveau er billedet som i foregående år. AU har generelt lidt højere lønniveau end øvrige jyske universiteter, men ligger under KU og DTU.

Hensynet til de økonomiske udfordringer vejer tungt i den samlede vurdering af forslaget til lønfor-handlingsbudget, men der tages også hensyn til, at AU skal kunne måle sig i konkurrencen med øvri-ge danske universiteter hvad angår lønudvikling.

Lønforhandlingsbudgettet er en ramme, som kan anvendes til individuelle lønforbedringer inden for det fastlagte budget i den enkelte enhed.

Dekaner og universitetsdirektør kan på deres område inden for det fastlagte lønforhandlingsbudget beslutte, at budgettet kan variere mellem institutter/administrationscenter/vicedirektørområder be-grundet i særlige forhold. FSU/ASU orienteres i så fald om fordelingen af lønforhandlingsbudgettet, hvorefter dekan/universitetsdirektør træffer endelig beslutning og offentliggør beslutningen inden de årlige lønforhandlinger går i gang.

Forslag til kommunikation: Det foreslås, at lønforhandlingsbudgettet tilsvarende i 2014 offentliggø-res på AU´s lønforhandlingsside på hjemmesiden samtidig med øvrig information om lønforhandlin-gen. Endvidere vil lønforhandlingsbudgettet fremgå af referatet fra HSU-mødet.

Sagsbehandler Anne Lindholm Behnk og Dorrit Wedendahl

Involvering

Tidsfrist

Bilag

AARHUS

UNIVERSITET Dato: 12. november 2015

Side 1/2

HSU-møde 26. nov. 2015, bilag 5.1 Sagsfremstilling

Mødedato: 26. november 2015

Møde: Møde i Hovedsamarbejdsudvalget

Punktejer: Brian Bech Nielsen

Beslutningspunkt (sæt kryds) x

Drøftelsespunkt (sæt kryds)

Meddelelsespunkt (sæt kryds)


Emne

Revision af AU´s samarbejdsaftale

Resumé

Indstilling

Det indstilles at HSU beslutter at

AU´s samarbejdsaftale opretholdes men med ændret indhold efter et princip om, at der i AU-

aftalen kun beskrives AU-specifikke forhold og ikke gentagelser af samarbejdscirkulærets opga-

vebeskrivelse samt et princip om, at arbejdsform m.v. fastlægges i en forretningsorden, som de

enkelte SU på AU selv fastlægger med inspiration i en generel skabelon for forretningsorden

AU´s samarbejdsaftale ændres således

at den beskriver oprettelse af samarbejdsudvalg på de tre niveauer på AU

at den henviser til samarbejdscirkulærets opgavebeskrivelse og bekriver opgavefokus for

de tre niveauer, som besluttet af HSU den 24. august 2015, som resultat af evaluering af

SU-strukturen

at den beskriver sammensætningen af samarbejdsudvalgene, herunder fastlægger det

maksimale antal medlemmer i AU´s samarbejdsudvalg

at beskrivelsen af samarbejdsudvalgenes arbejdsform udelades og flyttes til en fælles

skabelon for forretningsorden

Det indstilles at HSU

Godkender den reviderede samarbejdsaftale ændret efter ovenstående.

Udkast til revideret aftale er vedlagt.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutninger: HSU har på møde den 29. juni 2015 besluttet, at det skal overvejes om AU´s

samarbejdsaftale skal opretholdes, idet samarbejdscirkulæret giver tilstrækkelig god beskrivelse af

samarbejdsudvalgenes opgaver. Som resultat af evalueringen af SU-strukturen på AU har HSU den

24. august 2015 endvidere besluttet, at AU´s samarbejdsaftale skal henvise til samarbejdscirkulæret,

når det gælder beskrivelse af samarbejdsudvalgenes opgaver, men skal tydeliggøre de tre SU-

niveauers opgavefokus. HSU vedtog tre konkrete tekstpræciseringer for henholdsvis HSU´s

FSU/ASU´s og LSU´s opgavefokus.

Med baggrund i synspunktet om at det ikke er nødvendigt at gentage samarbejdscirkulærets tekst


AARHUS

UNIVERSITET Dato:20. oktober 2015

Side 2/2

vedr. opgaver i en AU-aftale og HSU´s tilslutning til evalueringens anbefaling om at tydeliggøre op-

gavefokus for de tre SU-niveauer foreslås, at AU´s samarbejdsaftale opretholdes, men ændres efter et

princip om, at der i AU-aftalen kun beskrives AU-specifikke forhold.

Endvidere foreslås, at al beskrivelse af arbejdsform f.eks. mødeantal, frister for udsendelse af materi-

ale, referater, temamøder, nedsættelse af underudvalg m.v. samles i forretningsordenen, som det en-

kelte samarbejdsudvalg selv fastsætter, og at HSU udarbejder én generel skabelon for forretningsor-

den, som samarbejdsudvalgene kan bruge som inspiration, når forretningsordenen fastlægges.

Konkret betyder det at AU´s samarbejdsaftale ændres således

1. Indledning med henvisning til samarbejdscirkulæret

2. Oprettelse af samarbejdsudvalg på de tre niveauer

3. Opgavefokus for samarbejdsudvalgene på de tre niveauer (tekst besluttet af HSU den 24. august

2015)

4. Sammensætning af samarbejdsudvalgene med fastlæggelse af det maksimale antal medlemmer

og hvordan medlemmerne udpeges (som hidtil)

5. Arbejdsform fastlægges i en forretningsorden (som hidtil)

6. Hovedsamarbejdsudvalget har særlige opgaver: Udarbejdelse af skabelon til forretningsorden,

årshjul og ”Guide til et godt SU-samarbejde”.

7. §§ om formål og opgaver slettes

8. §§ om arbejdsform flyttes til forretningsorden

Forslag til formidling: HSU-sekretariatet sender mail med AU´s samarbejdsaftale og skabelon til

forretningsorden vedlagt til formænd, næstformænd og sekretærer i FSU/ASU og LSU.

Samarbejdsaftalen offentliggøres endvidere på HSU´s hjemmeside

Sagsbehandler

Dorrit Wedendahl

Involvering

Tidsfrist

Bilag

1. Udkast til revideret samarbejdsaftale for Aarhus Universitet

2. Gældende samarbejdsaftale for Aarhus Universitet

SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET

1. Samarbejdsaftalen for Aarhus Universitet,

§ 1. Samarbejdsaftalen for Aarhus Universitet beskriver oprettelse af samarbejdsudvalg og udvalgenes opgavefokus på Aarhus Universitet. Oprettelse af samarbejdsudvalg og deres opgavevaretagelse sker i overensstemmelse med det til enhver tid gældende Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, herefter kaldt Samarbejdscirkulæret.

Stk. 2. Link til samarbejdscirkulæret.

2. Oprettelse af samarbejdsudvalg på Aarhus Universitet

§ 2. Der oprettes et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) som det øverste samarbejdsorgan på Aarhus Universitet.

§ 3. Der oprettes samarbejdsudvalg (FSU) på hvert af de fire fakulteter – Faculty of Arts, Faculty of Science and Technology, Faculty of Health og Aarhus Business and Social Sciences.

Stk. 2. Der oprettes et samarbejdsudvalg (ASU) i Enhedsadministrationen. Enhedsadministrationen består af administrationscentrene og fællesadministrationen med vicedirektørområderne og universitetsledelsens stab.

§ 4. Der oprettes lokale samarbejdsudvalg (LSU) på institutter, institutlignende centre, som ikke organisatorisk hører under et institut samt på administrationscentre og enheder i fællesadministrationen.

§ 5. I enheder med mindre end 25 ansatte håndteres SU-relaterede emner som en del af enhedens personalemøder. Enhederne kan finde inspiration i AU´s ”Vejledning om samarbejde efter samarbejdscirkulæret, når der ikke skal oprettes samarbejdsudvalg”

Side 1 af 6


Stk2. Link til vejledningen.

3. Samarbejdsudvalgenes opgaver

§ 6. Samarbejdsudvalgene på AU løser de opgaver, som fremgår af Samarbejdscirkulæret.

§ 7. Hovedsamarbejdsudvalget har som det øverste samarbejdsorgan på AU fokus på emner, der berører hele universitetet. HSU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer, som gælder for hele AU. I arbejdet hermed søger HSU at sikre, at lokale synspunkter inddrages, og at der i forbindelse med implementering gives rum for lokale tilpasninger.

Stk. 2. I forbindelse med høringer, inddragende processer o.lign. skal HSU have fokus på, hvornår og hvordan FSU/ASU-niveauet og LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages, og i hver sag tage stilling til om FSU/ASU skal være en del af selve høringen. Udgangspunktet for inddragelse er at komme så tæt som muligt på den enkelte medarbejder.

§ 8. Fakultetssamarbejdsudvalgene og Administrationens samarbejdsudvalg er det øverste samarbejdsorgan for det enkelte fakultet og for Enhedsadministrationen. FSU og ASU har fokus på de tværgående forhold på fakultetet/i enhedsadministrationen. Det vil sige, at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et fakultets/enhedsadministrativt perspektiv. FSU/ASU kan være initiativtager i forbindelse med udformning af politikker og retningslinjer gældende for fakultetet/enhedsadministrationen. I arbejdet hermed sikrer FSU/ASU inddragelse af lokale synspunkter, og at der i forbindelse med implementering gives rum for lokale tilpasninger.

Stk. 2. I forbindelse med høringer, inddragende processer og lignende skal FSA/ASU have fokus på, hvornår og hvordan LSU-niveauet mest hensigtsmæssigt inddrages.

Stk. 3. FSU/ASU har mulighed for at bringe emner op i HSU til generel drøftelse.

§ 9. De lokale samarbejdsudvalg er det niveau i AU´s samarbejdsstruktur, som er tættest på medarbejderne. LSU har fokus på det konkrete og operationelle. Det vil sige, at drøftelse af emner fra Samarbejdscirkulæret sker ud fra et lokalt perspektiv i pågældende institut/center og administrative enhed. Det betyder eksempelvis konkret udmøntning og implementering af overordnede politikker og retningslinjer, lokale drøftelser af økonomi, mål og lignende.

Side 2 af 6

Stk. 2. LSU har mulighed for at bringe emner op i hhv. FSU/ASU og HSU til generel drøftelse.

4. Sammensætning af samarbejdsudvalgene

§ 10. Medlemmer af og suppleanter til samarbejdsudvalgene udpeges for 2 år ad gangen. § 11. HSU sammensættes af 14 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 7 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Det bør tilstræbes, at flere af AU’s tjenestesteder er repræsenteret i HSU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. § 12. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på AU aftaler, hvorledes de 14 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på AU anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på AU, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til HSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Rektor udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. § 13. Rektor er formand for HSU. Der kan vælges 1 eller 2 næstformænd af og blandt medarbejderrepræsentanterne i HSU. § 14. FSU sammensættes af op til11 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 6 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Hvis fakultetet har flere tjenestesteder, bør det tilstræbes, at flere af disse er repræsenteret i FSU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. § 15. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på fakultetet aftaler, hvorledes de 11 pladser skal fordeles mellem organisationerne.

Side 3 af 6

Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på fakultetet anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på fakultetet, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til FSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Dekanen udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. § 16. Dekanen er formand for FSU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i FSU. § 17. ASU sammensættes af op til10 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 5 ledelsesrepræsentanter. Stk. 2. Hvis enhedsadministrationen har flere tjenestesteder, bør det tilstræbes, at flere af disse er repræsenteret i ASU enten på medarbejdersiden eller på ledelsessiden. § 18. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter i enhedsadministrationen aftaler, hvorledes de 10 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de i enhedsadministrationen anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant i enhedsadministrationen, kan der vælges en medarbejderrepræsentant til ASU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Universitetsdirektøren udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse. § 19. Universitetsdirektøren er formand for ASU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i ASU. § 20. LSU sammensættes af op til 10 repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer og op til 5 ledelsesrepræsentanter.

Side 4 af 6

Stk. 2. Hvis instituttet/enheden er geografisk spredt over landsdelene, bør dette så vidt muligt afspejles i sammensætningen af LSU. § 21. De forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter på instituttet/ i enheden aftaler, hvorledes de10 pladser skal fordeles mellem organisationerne. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer blandt de på instituttet/i enheden anmeldte tillidsrepræsentanter. Stk. 3. Hvis en forhandlingsberettiget organisation ikke har valgt en tillidsrepræsentant på instituttet/i enheden kan der vælges en medarbejderrepræsentant til LSU, der ikke er tillidsrepræsentant. Stk. 4. Institutlederen/lederen af enheden udpeger ledelsesrepræsentanterne samt evt. suppleanter for disse § 22. Institutlederen/lederen af enheden er formand for LSU. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i LSU.

5. Samarbejdsudvalgenes arbejdsform § 23. Hvert samarbejdsudvalg fastlægger sin arbejdsform i en forretningsorden.

6. Særlige opgaver for hovedsamarbejdsudvalget § 24. HSU udarbejder en skabelon til forretningsorden, som kan anvendes af samarbejdsudvalgene, som inspiration i fastlæggelsen af deres forretningsorden. § 25. Hovedsamarbejdsudvalget udarbejder et årshjul for tilbagevendende årlige opgaver for de tre SU-niveauer på AU. Årshjulet er til støtte for samarbejdsudvalgenes plan for arbejdet i de enkelte år og deres udarbejdelse af eget årshjul. § 26. Hoversamarbejdsudvalget udarbejder og opdaterer efter behov ” Guide til et godt SU-samarbejde. Guiden er til støtte for samarbejdsudvalgenes arbejde og udvikling af samarbejdet.

7. Aftalens gyldighed

Side 5 af 6

§ 27. Denne samarbejdsaftale for AU træder i kraft ved aftalens underskrift. Stk. 2. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, dog tidligst når aftalen har løbet i 2 år. Stk. 3. Eventuelle justeringer af aftalen kan foretages løbende, når der er enighed herom i HSU. Stk 4. Aftalen justeres ikke ved mindre organisatoriske ændringer på AU, f.eks. ved oprettelse af en ny enhed, men aftalen gælder også for nye enheder. Stk. 5. Hvis der sker ændringer i Samarbejdscirkulæret, ændres denne samarbejdsaftale i overensstemmelse hermed. Vedtaget på møde i HSU den26. november 2015. . Aarhus, den zzzz 2015 Rektor Brian Bech Nielsen Formand for HSU Aase Pedersen Per Dahl Næstformand for HSU Næstformand for HSU

Side 6 af 6

AARHUS UNIVERSITET

Dato: 26. november 2015 Side 1/1

Sagsfremstilling

Mødedato: 10. december 2015 Møde: Møde i ASU Punktejer: Anne Lindholm Behnk Gæst:

Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) x


Emne Oversigt over til- og afgang af medarbejdere i Enhedsadministrationen

Indstilling Det indstilles, at ASU tager oversigt over til- og afgang til efterretning.

Sagsfremstilling I forbindelse med udløb af det kvalificerede ansættelsesstop ultimo juni 2015 besluttede ASU i en ikke nærmere bestemt periode fremover at følge udviklingen i tilgang og afgang af medarbejdere i Enheds-administrationen.

På ASU-mødet den 10. september 2015 blev der udtrykt ønske om en mere overskuelig og enkel rap-port. Der har derfor været afholdt et møde mellem repræsentanter fra ASU (Helle Colding Seiersen, Uf-fe Engberg og Kjeld M. Søndergaard) og AU HR med henblik på kvalificering af til- og afgangsrappor-ten. Dette samarbejde har resulteret i den nu foreliggende oversigt.

Kommunikation Ingen ud over drøftelse på mødet.

Sagsbehandler Thomas Damgaard Frid, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø

Involvering De nævnte medlemmer af ASU har været med til at kvalificere oversigten.

Tidsfrist Ingen.

Bilag Oversigt over til- og afgang af medarbejdere i Enhedsadministrationen


Til- og afgange for Enhedsadmnistrationen

Fordelt pa VD/Adm.cen./US Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt Tilg Afg I alt

1398 AU IT og Digitale Medier 12 -33 -21 16 -8 8 2 -3 -1 18 -11 7

1611 AU Økonomi og Bygninger 9 -19 -10 9 -11 -2 9 -1 8 18 -12 6

1771 AU Forskning og Eks. Relationer 7 -8 -1 13 -13 0 3 -7 -4 16 -20 -4

1986 Administrationscenter Arts 19 -43 -24 27 -22 5 4 -16 -12 31 -38 -7

1987 Administrationscenter BSS 28 -48 -20 23 -25 -2 14 -14 0 37 -39 -2

1988 Administrationscenter Health 21 -35 -14 18 -19 -1 9 -10 -1 27 -29 -2

1989 Administrationscenter ST 51 -60 -9 44 -27 17 15 -19 -4 59 -46 13

600X Universitetsledelsens Stab m.m. 2 -2 0 3 -5 -2 1 -3 -2 4 -8 -4

6200 AU Uddannelse 27 -32 -5 9 -16 -7 9 -10 -1 18 -26 -8

6300 AU HR 1 -11 -10 0 -5 -5 1 -1 0 1 -6 -5

8300 Kommunikation 1 -14 -13 0 -1 -1 0 0 0 0 -1 -1

1803 Identifikation af ikke placeret 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 179 -305 -126 162 -152 10 67 -84 -17 229 -236 -7Her af antal Elev/ lærling 26 -6 20 13 -12 1 5 -1 4 18 -13 5

2014 1/1-31/8 15 1/9-31/12 15 2015


Mødedato: 16. november 2015

Møde: Møde i AAMU

Punktejer: Brian Bech Nielsen

Gæst:

Beslutningspunkt (sæt kryds)

Drøftelsespunkt (sæt kryds) x

Meddelelsespunkt (sæt kryds)


Emne

Arbejdsmiljøstatistikker Q3 2015

Resumé

Arbejdsmiljøstatistikkerne dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskader og sygefravær.

Indstilling AU HR udarbejder fire gange årligt arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelsen og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i arbejdsmiljøet og hermed danne grundlag for forebyg-gende og opfølgende indsats.

Sagsfremstilling I statistikkerne for 3. kvartal (Q3) 2015 er der rapporteret i forhold til fakulteterne og enhedsadmini-strationen. Rapporteringen i forhold til denne organisering adskiller sig fra statistikkerne fra første og andet kvartal i 2015, men er i overensstemmelse den kommende rapportering af Psykisk APV 2016. Tallene for årets to første kvartaler er tilrettet.

Psykologisk rådgivning I Q3 2015 er der indledt 47 rådgivningsforløb, hvilket afspejler niveauet for tredje kvartal 2014, hvor 46 forløb blev igangsat.

I de tre første kvartaler af 2015 er der igangsat 140 rådgivningsforløb. I 2014 gjorde AU’s medarbej-dere brug af 260 rådgivningsforløb. Sammenlignes der med forbruget af ordningen i 2014, må det forventes, at der i 2015 vil være færre henvendelser end i 2014.

Rådgivningsforløb ARTS Aarhus

BSS HE ST Enheds-

adm. Øvrige1 AU

Q1 2015 10 8 7 15 17 0 57

Q2 2015 12 4 3 9 8 0 36

Q3 2015 11 3 9 11 13 0 47

Total 33 15 19 35 38 0 140

Procentandel 23% 11% 14% 25% 27% 0% 100%

De fem hovedområder anvendte i 2014 følgende procentandele af det samlede forbrug: AU ADM (Enhedsadministrationen) 29 %, ST 32 %, Health 19 %, BSS 7 %, Arts 13 %. Det foreløbige forbrug i 2015 fordeler sig på følgende måde: Enhedsadministrationen 27 %, ST 25 %, HE 14 %, Aarhus BSS 11 %, Arts 23 %.


AARHUS


Side 2/4

Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikken for Q3 2015 fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i Q3 2015:

• AU: 47 forløb/8647 ansatte = 0,54 henvendelse pr. 100 ansatte. • ARTS: 11 forløb/971 ansatte = 1,13 henvendelse pr. 100 ansatte. • BSS: 3 forløb/917 ansatte = 0,33 henvendelse pr. 100 ansatte. • HE: 9 forløb/2389 ansatte = 0,38 henvendelse pr. 100 ansatte. • ST: 11 forløb/2587 ansatte = 0,43 henvendelse pr. 100 ansatte. • Enhedsadm.: 13 forløb/1751 ansatte = 0,74 henvendelse pr. 100 ansatte.

Ovenfor er der afbilledet to diagrammer, hvor der skelnes mellem Enhedsadministrationen og Fæl-lesadministrationen. I årets tre første kvartaler har der været væsentlige udsving i det procentvise forbrug på tværs af fakulteter, administrationscentre og i Fællesadministrationen.

I tredje kvartal 2015 var der et rådgivningsforløb på både Administrationscenter Arts og Administra-tionscenter HE, mens der blev igangsat tre forløb på henholdsvis Administrationscenter Aarhus BSS og Administrationscenter ST.

Som i de foregående statistikker dominerer rådgivningsområdet ‘Stress/udbrændthed’ tredje kvartal 2015. Fra andet til tredje kvartal i 2015 er antallet af forløb omhandlende stress steget fra 27 til 34 henvendelser. Stressproblematikker udgjorde 72 % af henvendelserne i tredje kvartal 2015, hvilket sammenlignet med andet kvartal 2015 er et fald fra 75 %.

To rådgivningsforløb har vedrørt ‘Afskedigelse’ i tredje kvartal. Henvendelser vedrørende ‘Samar-bejdsproblemer’ er steget fra en til fem til ni henvendelser fra første til tredje kvartal.

Arbejdsskadestatistik I Q3 2015 er der anmeldt 10 arbejdsskader, hvorved der er anmeldt 28 arbejdsskader i de tre før-ste kvartaler af 2015. Aarhus BBS er det eneste fakultet, hvor der ikke er anmeldt arbejdsskader i 2015, mens både Arts og Enhedsadministrationen ikke har fået anmeldt arbejdsskader i tredje kvartal 2015.

Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST Enheds-

adm. AU

2015 1. kvartal* 0 0 3 5 5 13

2015 2. kvartal* 1 0 1 2 1 5

2015 3. kvartal 0 0 1 9 0 10

* Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kan anmelde arbejdsskader op til et år efter ulyk-

kestidspunktet.

18% 33%

23%

14%

11%

6% 12%

8% 19%

26% 25% 23%

30% 22% 28%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015

Udvikling i rådgivningsforløb

Enhedsadm.

ST

HE

AarhusBSS

AR18%

33% 26%

18%

11% 13%

12% 14% 21%

33% 28% 30%

19% 14% 11%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015


FA

ST

HE

AarhusBSSAR

AARHUS


Side 3/4

På ST er der i tredje kvartal 2015 anmeldt ni arbejdsskader, hvilket er flere anmeldelser end, der blev

anmeldt på ST i første halvår af 2015. 57 % af de anmeldte skader i 2015 er sket på ST. Imidlertid er

der anmeldt væsentligt færre arbejdsskader på AU i forhold til tidligere år. I 2015 er desuden anmeldt

væsentligt færre arbejdsskader med under én dags fravær, hvilket måske kan bidrage til at forklare,

hvorfor ST’s andel af anmeldte skader er steget i forhold til de foregående år.

I 2014 var knap 60 % (45/74) af de anmeldte arbejdsskader således forbundet med under en dags

fravær, hvilket adskiller sig fra 2015, hvor under 15 % af arbejdsskaderne har været forbundet med

mindre end 1 dags fravær.

De anmeldte skader omhandler som tidligere ofte led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger

samt sår-skader. Henholdsvis 57 % og 14 % af arbejdsskaderne i 2015 vedrører således disse katego-

rier, der i 2014 udgjorde 50 % og 25 % af de anmeldte arbejdsskader.

På trods af de foreløbigt lave anmeldelsestal i 2015 er det vigtigt, at man i de lokale ledelsesteams, ar-

bejdsmiljøudvalg og -grupper løbende drøfter forebyggelse for at sikre, at medarbejderne ikke får

kort- og langvarige gener i forbindelse med deres arbejde.

Sygefraværsstatistik I forhold til tredje kvartal 2014 er det samlede fravær på AU i tredje kvartal 2015 faldet fra 1,5 dage til 1,1 dage.

Sygefravær ARTS BSS HE ST Enheds-

adm. Øvrige AU

Sygedage Q3 2015 1522 766 1617 1865 3436 0 9206

Antal ansatte Q3 2015 971 917 2389 2587 1751 32 8647

Antal sygedage pr. ansat Q3 2015 1,6 0,8 0,7 0,7 2,0 0 1,1

BSS, HE og ST havde i tredje kvartal 2015 0,7-0,8 fraværsdag pr. medarbejder, mens det registrerede

fravær er dobbelt så hørt eller højere på henholdsvis Arts og i Enhedsadministrationen. På tværs af

fakulteter og internt på fakulteter er der en betydelig forskel i det registrerede fravær.

Sammenholdes tredje kvartal 2014 med tredje kvartal 2015 er der sket forskellige udviklinger i det

registrerede fravær på fakulteterne. Fraværet på Aarhus BSS er således faldet med 0,6 dag. På HE er

fraværet faldet med 0,1 dag, mens det på ST er faldet fra 1,4 dage til 0,7 dag. Det gennemsnitlige fra-

vær på Arts er på samme niveau i tredje kvartal i begge år – 1,6 dage.

På de fire administrationscentre er det registrerede gennemsnitlige sygefravær henholdsvis 1,8 dage i

Administrationscenter Arts og Administrationscenter Aarhus BSS og 2,8 dage på Administrations-

center HE og Administrationscenter ST, hvilket giver et gennemsnitligt fravær på 2,4 dage (2479 sy-

gedage /1054 ansatte) i administrationscentrene. Fællesadministrationen havde et gennemsnitligt

fravær på 1,4 dage (957 sygedage /697 ansatte) i tredje kvartal 2015.

Fremadrettet indsats

I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter, administrationscentre og

Fællesadministrationen skal der tages højde for forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejds-

funktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. Imidlertid bør der alligevel

være opmærksomhed på, hvorfor nogle enheder har markant højere fravær end andre.

AARHUS


Side 4/4

Manglende registreringer af sygefravær indebærer et potentielt økonomisk tab i forhold til manglen-

de indhentning af lønrefusion ved længerevarende fravær, mens der også kan være personlige konse-

kvenser for medarbejdere ved, at eventuelt fravær ikke registreres fx ved forlængelse af ph.d-studier,

skilsmisse, forsikringsspørgsmål mv.

HR arbejder løbende på at forbedre registreringsdisciplinen.

Sagsbehandler

Jacob Søndergaard Jensen, AU HR

Involvering

Arbejdsmiljøstatistikkerne bør løbende behandles i HAMU, FAMU/AAMU og eventuelt på LAMU-

niveau samt i samarbejdsorganisationen.

Tidsfrist

Bilag

Bilag 1 Arbejdsmiljøstatistikker Q3 2015

Bilag 2 Sygefravær Q3 2015

NOVEMBER 2015 AU HR, ORGANISATIONSUDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ AARHUS UNIVERSITET AU

ARBEJDSMILJØSTATISTIKKER Q3 2015 - PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSSKADER - SYGEFRAVÆR


NOVEMBER 2015 AARHUS UNIVERSITET AU

1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNINGKommentarer

I Q3 2015 er der indledt 47 rådgivningsforløb, hvilket afspejler niveauet for tredje kvartal 2014, hvor 46 forløb blev igangsat.

I de tre første kvartaler af 2015 er der igangsat 140 rådgivningsforløb. I 2014 gjorde AU’s medarbejdere brug af 260 rådgivningsforløb. Sammenlignes der med forbruget af ordningen i 2014, må det forventes, at der i 2015 vil være færre henvendelser end i 2014.

En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær end, hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer eller håndteres på et senere tidspunkt. Brugen af ordningen er imidlertid et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb.

2

Rådgivningsforløb ARTS BSS HE ST AU

ADM Øvrige AU 2012 28 18 24 54 46 - 170 2013 32 13 13 55 60 - 173 2014 35 18 49 82 76 - 260 Q1 2014 8 3 19 29 32 - 91 Q2 2014 6 7 9 20 20 - 62 Q3 2014 10 2 6 16 12 - 46 Q4 2014 11 6 15 17 12 - 61

Rådgivningsforløb ARTS Aarhus

BSS HE ST Enheds-

adm. Øvrige1 AU Q1 2015 10 8 7 15 17 0 57 Q2 2015 12 4 3 9 8 0 36 Q3 2015 11 3 9 11 13 0 47

1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).


FORDELINGEN AF RÅDGIVNINGSFORLØB

3

Kommentarer Ovenfor er der afbilledet to diagrammer, hvor der skelnes mellem Enhedsadministrationen og Fællesadministrationen. I årets tre første kvartaler har der været væsentlige udsving i det procentvise forbrug på tværs af fakulteter, administrationscentre og i Fællesadministrationen. I tredje kvartal 2015 var der et rådgivningsforløb på både Administrationscenter Arts og Administrationscenter HE, mens der blev igangsat tre forløb på henholdsvis Administrationscenter Aarhus BSS og Administrationscenter ST. De fem hovedområder anvendte i 2014 følgende procentandele af det samlede forbrug: AU ADM (Enhedsadministrationen) 29 %, ST 32 %, Health 19 %, BSS 7 %, Arts 13 %. Det foreløbige forbrug i 2015 fordeler sig på følgende måde: Enhedsadministrationen 27 %, ST 25 %, HE 14 %, Aarhus BSS 11 %, Arts 23 %.

18% 33%

23%

14%

11%

6%

12%

8% 19%

26% 25%

23%

30% 22% 28%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015


Enhedsadm.

ST

HE

Aarhus BSS

AR

18% 33% 26%

18%

11% 13%

12%

14% 21%

33% 28% 30%

19% 14% 11%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015


FA

ST

HE

Aarhus BSS

AR


RÅDGIVNINGSOMRÅDER - AU Kommentarer Som i de foregående statistikker dominerer rådgivningsområdet ‘Stress/udbrændthed’ tredje kvartal 2015. Fra andet til tredje kvartal i 2015 er antallet af forløb omhandlende stress steget fra 27 til 34 henvendelser. Stressproblematikker udgjorde 72 % af henvendelserne i tredje kvartal 2015, hvilket sammenlignet med andet kvartal 2015 er et fald fra 75 %.

To rådgivningsforløb har vedrørt ‘Afskedigelse’ i tredje kvartal. Henvendelser vedrørende ‘Samarbejdsproblemer’ er steget fra en til fem til ni henvendelser fra første til tredje kvartal.

Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikken for Q3 2015 fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i Q3 2015: • AU: 47 forløb/8647 ansatte = 0,54 henvendelse pr. 100 ansatte. • ARTS: 11 forløb/971 ansatte = 1,13 henvendelse pr. 100 ansatte. • BSS: 3 forløb/917 ansatte = 0,33 henvendelse pr. 100 ansatte. • HE: 9 forløb/2389 ansatte = 0,38 henvendelse pr. 100 ansatte. • ST: 11 forløb/2587 ansatte = 0,43 henvendelse pr. 100 ansatte. • Enhedsadm.: 13 forløb/1751 ansatte = 0,74 henvendelse pr. 100 ansatte.

4

Rådgivningsområder Q3 2014 Q4 2014 Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015 Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 5 8 7 2 1 Afskedigelse 2 0 0 0 2 Samarbejdsproblemer 4 5 1 5 9 Voldsomme hændelser 3 2 11 2 1 Stress/udbrændthed 30 43 38 27 34 Angst/Depression 0 1 0 0 0 Misbrug 0 0 0 0 0 Relationsproblemer 1 1 0 0 0 Helbredsproblemer 1 1 0 0 0 AU 46 61 57 36 47


FORDELINGEN AF RÅDGIVNINGSFORLØB Q3 2015

5

Enhedsadministrationen 13

Administrationscenter Arts 1

Administrationscenter Aarhus BSS 3

Administrationscenter HE 1

Administrationscenter ST 3

AU IT 2

Uddannelse 2

Økonomi og Bygninger 1

Aarhus BSS 3

Institut for Psykologi 1

Institut for Økonomi 2

Arts 11 Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier 4

Institut for Kultur og Samfund 1 DPU 3 Institut for Kommunikation og Kultur 1 Øvrige 2

Health 9

Institut for Biomedicin 4

Institut for Klinisk Medicin 4

Institut for Odontologi 1 ST 11

Center for Bioinformatik (BiRC) 2

Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) 1

Institut for Bioscience 1

Institut for Fysik og Astronomi 2

Institut for Husdyrvidenskab 1

Institut for Ingeniørvidenskab 1

Institut for Kemi 1

Institut for Molekylærbiologi og Genetik 1

Øvrige 1

Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien ‘Øvrige’.


3. ARBEJDSSKADERKommentarer I Q3 2015 er der anmeldt 10 arbejdsskader, hvorved der er anmeldt 28 arbejdsskader i de tre første kvartaler af 2015. Aarhus BBS er det eneste fakultet, hvor der ikke er anmeldt arbejdsskader i 2015, mens både Arts og Enhedsadministrationen ikke har fået anmeldt arbejdsskader i tredje kvartal 2015.

På ST er der i tredje kvartal 2015 anmeldt ni arbejdsskader, hvilket er flere anmeldelser end, der blev anmeldt på ST i første halvår af 2015. 57 % af de anmeldte skader i 2015 er sket på ST. Imidlertid er der anmeldt væsentligt færre arbejdsskader på AU i forhold til tidligere år. Af de følgende sider fremgår det desuden, at der i 2015 er anmeldt væsentligt færre arbejdsskader med under én dags fravær, hvilket måske kan bidrage til at forklare, hvorfor ST’s andel af anmeldte skader er steget i forhold til de foregående år.

Af ‘Arbejdstilsynets Årsopgørelse for 2013’ – udarbejdet november 2014 – fremgår det, at der i branchegruppen ’Universiteter og forskning’ er anmeldt 186 arbejdsulykker i 2013. AU anmeldte således forholdsvist mange arbejdsskader (78) i 2013.

På trods af de lave anmeldelsestal i 2015 er det vigtigt, at man i de lokale ledelsesteams, arbejdsmiljøudvalg og -grupper løbende drøfter forebyggelse for at sikre, at medarbejderne ikke får kort- og langvarige gener i forbindelse med deres arbejde.

6

Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST

AU ADM AU

2013 6 2 13 32 25 78 2014 3 2 18 30 22 75

ARTS 4% BSS

3% HE

24% ST 40%

AU ADM 29%

Anmeldte arbejdsskader - 2014

*Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kananmelde arbejdsskader op til et år efter ulykkestidspunktet.

Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST Enheds-adm. AU

2015 1. kvartal* 0 0 3 5 5 13 2015 2. kvartal* 1 0 1 2 1 5 2015 3. kvartal 0 0 1 9 0 10

ARTS 4%

BSS 0% HE

18%

ST 57%

Enheds-adm. 21%

Anmeldte arbejdsskader - 2015


FRAVÆRSDAGE VED ARBEJDSSKADE Kommentarer En ulykke kan ifølge Arbejdsskadestyrelsen anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Der skal være sammenhæng mellem arbejdet og årsagen til skaden. Hvis en medarbejder får en skade, mens medarbejderen er på arbejde, skyldes skaden ikke nødvendigvis arbejdet. Et ulykkestilfælde, fx hvor medarbejderen rejser sig fra en stol og får en diskusprolaps, skyldes ikke nødvendigvis arbejdet.

Når der er sket en arbejdsulykke, har AU pligt til at anmelde ulykken senest ni dage efter ulykken, hvis medarbejderen er fraværende mere end en dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykker med under en dags sygefravær anmeldes i tilfælde af efterfølgende gener samt ved udgifter til behandling, lægeerklæringer mv.

Udover de rapporterede arbejdsskader modtager HR også en mindre mængde anmeldelser af ulykkestilfælde og nærved-ulykker, som ikke opfylder Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynets kriterier for anmeldelse. Den lokale arbejdsmiljøorganisation bør imidlertid give tilstrækkelig opmærksomhed til nærved-ulykkerne, så fremtidige ulykker forebygges.

I 2014 var knap 60 % (45/74) af de anmeldte arbejdsskader forbundet med under en dags fravær, hvilket adskiller sig fra 2015, hvor under 15 % af arbejdsskaderne har været forbundet med mindre end 1 dags fravær.

7

Fraværsdage ved arbejdsskade 2014

ARTS BSS HE ST AU ADM

AU

Under 1 dag 1 2 15 17 10 45 1-3 dage 6 6 12 4-6 dage 1 4 1 6 7-13 dage 2 2 1 3 8 14-20 dage 1 1

21-29 dage 1 1 1-3 måneder 1 1 3-6 måneder 1 1

Fraværsdage ved arbejdsskade 2015

ARTS BSS HE ST Enheds-adm.

AU

Under 1 dag 1 3 4 1-3 dage 1 7 4 12 4-6 dage 4 1 5 7-13 dage 1 1 14-20 dage 2 1 3 21-29 dage 1 1 2 1-3 måneder 1 1 3-6 måneder 0


ARBEJDSSKADENS ART

Kommentarer De anmeldte skader omhandler som tidligere ofte led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger samt sår-skader. Henholdsvis 57 % og 14 % af arbejdsskaderne i 2015 vedrører således disse kategorier, der i 2014 udgjorde 50 % og 25 % af de anmeldte arbejdsskader.

Mange af ulykkerne skyldes formentlig uopmærksomhed, men ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til, at mængden af disse og andre former for ulykker mindskes igennem påvirkning af medarbejderadfærd samt tydeliggørelse og ændring af kendte og mulige fareforhold.

8

Skadens art 2015 ARTS BSS HE ST Enheds-adm.

AU

Overfladiske sår eller skader Åbne sår 2 2 4 Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 2 11 3 16 Forgiftning, infektion 1 1 2 Tandskader Hjernerystelse 1 1 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet 1 2 1 4 Total 28

Overfladiske sår eller skader

0%

Åbne sår14%

Luksation, forstuvning,

forstrækning, brud 57%

Forgiftning, infektion

7% Tandskader

0%

Hjernerystelse 4%

Forbrænding, skoldning,

kontakt med røg

6%

Andet 14%

Arbejdsskadens art 2015 - AU


FORDELINGEN AF ARBEJDSSKADER 2015

9

ARTS 1 Institut for Kommunikation og Kultur 1

Aarhus BSS 0

HE 5 Institut for Biomedicin 2 Institut for Folkesundhed 1 Institut for Retsmedicin 1 Institut for Klinisk Medicin 1

ST 16 Institut for Husdyrvidenskab 5 Institut for Agroøkologi 1 Institut for Bioscience 4 Institut for Datalogi 1 Institut for Kemi 1 Institut for Fødevarer 4

ADM 6 Administrationscenter Arts 1 Administrationscenter HE 1 Administrationscenter ST 1 AU Uddannelse 1 AU IT og Digitale Medier 2


3. SYGEFRAVÆRKommentarer I forhold til tredje kvartal 2014 er det samlede fravær på AU i tredje kvartal 2015 faldet fra 1,5 dage til 1,1 dage.

BSS, HE og ST havde i tredje kvartal 2015 0,7-0,8 fraværsdag pr. medarbejder, mens det registrerede fravær er dobbelt så hørt eller højere på henholdsvis Arts og i Enhedsadministrationen. På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der en betydelig forskel i det registrerede fravær.

Sammenholdes tredje kvartal 2014 med tredje kvartal 2015 er der sket forskellige udviklinger i det registrerede fravær på fakulteterne. Fraværet på Aarhus BSS er således faldet med 0,6 dag. På HE er fraværet faldet med 0,1 dag, mens det på ST er faldet fra 1,4 dage til 0,7 dag. Det gennemsnitlige fravær på Arts er på samme niveau i tredje kvartal i begge år – 1,6 dage.

På de fire administrationscentre er det registrerede gennemsnitlige sygefravær henholdsvis 1,8 dage i Administrationscenter Arts og Administrationscenter Aarhus BSS og 2,8 dage på Administrationscenter HE og Administrationscenter ST, hvilket giver et gennemsnitligt fravær på 2,4 dage (2479 sygedage /1054 ansatte) i administrationscentrene. Fællesadministrationen havde et gennemsnitligt fravær på 1,4 dage (957 sygedage /697 ansatte) i tredje kvartal 2015.

10

Udvalgte oplysninger om datagrundlag mv.: • Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade,

Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom §56 refusion. • Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage.• Sygedage for ansatte, der ikke har 37 timer pr. uge, er medtaget som hele dage (100 %).• Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal

månedslønnede ansatte på kvartalets første og sidste dag.

1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).

Sygefravær ARTS BSS HE ST Enheds-

adm. Øvrige AU Sygedage Q3 2015 1522 766 1617 1865 3436 0 9206 Antal ansatte Q3 2015 971 917 2389 2587 1751 32 8647 Antal sygedage pr. ansat Q3 2015 1,6 0,8 0,7 0,7 2,0 0,0 1,1

Sygefravær 2013-2015 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU

Antal sygedage pr. ansat 2013 6,8 4,4 3,1 4,6 10,4 - 5,6 Antal sygedage pr. ansat 2014 7,0 5,9 3,9 5,4 11,4 - 6,5 Antal sygedage pr. ansat Q3 2014 1,6 1,4 0,8 1,4 2,5 - 1,5 Antal sygedage pr. ansat Q4 2014 2,1 1,6 1,2 1,8 3,1 - 1,9 Antal sygedage pr. ansat Q1 2015 2,0 1,6 1,1 1,2 3,2 1,6 1,7 Antal sygedage pr. ansat Q2 2015 1,4 1,0 0,8 0,9 2,1 0,3 1,2

1

AU Sygefravær 2015DatagrundlagDatagrundlaget – antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder – er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Fællesadministrationen.

Antal ansatteAntal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) – herunder månedslønnede ph.d.’er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag.Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler.

SygedageSygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom §56 refusion.Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget.Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %).Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. højest 50 dage på hele AU. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel – fx fleksjobbere – er medtaget.

KontaktStatistikken er udarbejdet af AU HR, Organisationsudvikling og ArbejdsmiljøLena Henriksen og Jacob Søndergaard Jensen

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst:Jacob Søndergaard Jensen, [email protected], 871 53542

Læs mere om AU's retningslinjer for fravær på http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/fravaer/


2

Q1 201501-01-2015 - 31-03-2015

Hovedområde Sygedage Antal ansatteAntal sygedage pr. ansat

Arts 2019 988 2,0Health 2562 2315 1,1Aarhus Business and Social Sciences 1462 898 1,6Science and Technology 3001 2563 1,2Øvrige 53 33 1,6Enhedsadministrationen 5454 1724 3,2

14551 8521 1,7

Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatteAntal sygedage pr. ansat

Arts8107 Entreprenørskab og Innovation 26 23 1,11816 Kultur og Samfund, Institut for 670 349 1,91818 Uddannelse og Pædagogik, Inst. f. 288 250 1,21819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 423 74 5,71817 Æstetik og Komm., Inst. f. 600 274 2,29999 Øvrige 12 18 0,7

2019 988 2,0

Health1946 Biomedicin, Inst. f. 691 393 1,82211 Folkesundhed, Inst. f. 225 196 1,11829 HE Centre m.m. 8 106 0,12400 Klinisk Medicin, Inst f. 799 1212 0,72800 Odontologi, Institut for 431 195 2,22320 Retsmedicin, Institut for 159 57 2,82900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 247 132 1,99999 Øvrige 2 24 0,1

2562 2315 1,1

3

Aarhus Business and Social Sciences3810 AU Herning 133 62 2,11072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 172 80 2,23200 Juridisk Institut 113 105 1,11071 Marketing og Organisation, Inst. f 362 124 2,93500 Psykologisk Institut 214 119 1,83400 Statskundskab, Inst. f. 237 136 1,71024 Undervisning og Læring, Center for 32 20 1,63100 Økonomi, Inst. f. 105 229 0,59999 Øvrige 94 23 4,1

1462 898 1,6

Science and Technology1036 Agroøkologi, Institut for 304 238 1,35500 Bioscience, Institut for 633 403 1,65150 Datalogi, Institut for 88 107 0,85200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 138 199 0,75600 Geoscience, Institut for 86 79 1,11037 Husdyrvidenskab, Institut for 240 196 1,21945 Ingeniørhøjskolen AU 109 149 0,71247 Ingeniørvidenskab, Institut for 112 157 0,71039 Institut for Fødevarer 122 99 1,25213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 54 194 0,35300 Kemi, Institut for 156 123 1,35100 Matematik, Institut for 72 88 0,81807 Miljøvidenskab, Inst. f. 248 110 2,35400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 359 309 1,22244 Science Museerne 141 31 4,59999 Øvrige 139 81 1,7

3001 2563 1,2

Øvrige1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 53 33 1,6

53 33 1,6

Enhedsadministrationen1986 Administrationscenter Arts 689 198 3,51988 Administrationscenter Health 911 194 4,71987 Administrationscenter BSS 917 265 3,51989 Administrationscenter ST 1268 379 3,31771 AU Forskning og Eks. Relationer 287 72 4,06300 AU HR 89 54 1,61398 AU IT og Digitale Medier 271 135 2,06200 AU Uddannelse 442 228 1,91611 AU Økonomi og Bygninger 482 140 3,49999 Øvrige 98 59 1,7

5454 1724 3,2

4

Q2 201501-04-2015 - 30-06-2015



10124 8581 1,2


Arts1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 397 278 1,41816 Inst. f. Kultur og Samfund 539 346 1,61818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 262 247 1,11819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 137 73 1,99999 Øvrige 29 32 0,9

1364 976 1,4


1809 2360 0,8

Aarhus Business and Social Sciences1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 98 78 1,33810 Institut for Forretningsudvikling 30 65 0,53200 Juridisk Institut 102 107 1,03500 Psykologisk Institut 116 120 1,01024 Undervisning og Læring, Center for 62 21 3,01071 Virksomhedsledelse, Inst. f 196 122 1,69999 Øvrige 317 388 0,8

921 901 1,0

5

Science and Technology1036 Agroøkologi, Institut for 228 248 0,95500 Bioscience, Institut for 372 402 0,95150 Datalogi, Institut for 66 105 0,65200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 135 199 0,75600 Geoscience, Institut for 16 80 0,21037 Husdyrvidenskab, Institut for 394 196 2,01945 Ingeniørhøjskolen AU 75 151 0,51247 Ingeniørvidenskab, Institut for 129 157 0,81039 Institut for Fødevarer 46 98 0,55213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 38 199 0,25300 Kemi, Institut for 122 123 1,05100 Matematik, Institut for 62 86 0,71807 Miljøvidenskab, Inst. f. 200 114 1,85400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 280 307 0,92244 Science Museerne 79 33 2,49999 Øvrige 70 78 0,9

2312 2576 0,9


10 34 0,3

Enhedsadministrationen1986 Administrationscenter Arts 418 197 2,11988 Administrationscenter Health 579 197 2,91987 Administrationscenter BSS 560 265 2,11989 Administrationscenter ST 1041 384 2,71771 AU Forskning og Eks. Relationer 136 75 1,86300 AU HR 54 52 1,01398 AU IT og Digitale Medier 193 138 1,46200 AU Uddannelse 317 228 1,41611 AU Økonomi og Bygninger 314 140 2,29999 Øvrige 96 58 1,7

3708 1734 2,1

Q3 201501-07-2015 - 30-09-2015



9206 8647 1,1


Arts1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 341 286 1,21816 Inst. f. Kultur og Samfund 649 349 1,91818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 339 239 1,41819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 92 70 1,39999 Øvrige 101 27 3,7

1522 971 1,6


1617 2389 0,7

Business and Social Sciences1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 52 78 0,73810 Institut for Forretningsudvikling 52 62 0,83200 Juridisk Institut 137 103 1,33500 Psykologisk Institut 68 121 0,63400 Statskundskab, Inst. f. 66 142 0,51024 Undervisning og Læring, Center for 63 21 3,01071 Virksomhedsledelse, Inst. f 76 122 0,63100 Økonomi, Inst. f. 173 242 0,79999 Øvrige 79 26 3,0

766 917 0,8

Science and Technology1036 Agroøkologi, Institut for 157 263 0,65500 Bioscience, Institut for 319 411 0,85150 Datalogi, Institut for 50 108 0,51864 Dekanat, ST 17 20 0,95200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 162 200 0,85600 Geoscience, Institut for 2 78 0,01037 Husdyrvidenskab, Institut for 409 194 2,11945 Ingeniørhøjskolen AU 100 155 0,61247 Ingeniørvidenskab, Institut for 57 162 0,41039 Institut for Fødevarer 75 99 0,85213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 16 190 0,15300 Kemi, Institut for 100 123 0,85100 Matematik, Institut for 27 81 0,31807 Miljøvidenskab, Inst. f. 63 112 0,65400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 216 299 0,72244 Science Museerne 23 33 0,79999 Øvrige 72 59 1,2

1865 2587 0,7


0 32 0,0

Enhedsadministrationen1986 Administrationscenter Arts 373 204 1,81988 Administrationscenter Health 557 199 2,81987 Administrationscenter BSS 490 270 1,81989 Administrationscenter ST 1059 381 2,81771 AU Forskning og Eks. Relationer 167 77 2,26300 AU HR 43 53 0,81398 AU IT 185 139 1,36200 AU Uddannelse 301 234 1,31611 AU Økonomi og Bygninger 216 138 1,69999 Øvrige 45 56 0,8

3436 1751 2,0

1

AU Sygefravær 2014DatagrundlagDatagrundlaget – antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder – er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Fællesadministrationen.

Antal ansatteAntal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) – herunder månedslønnede ph.d.’er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag.Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler.

SygedageSygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom §56 refusion.Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget.Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %).Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. højest 50 dage på hele AU. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel – fx fleksjobbere – er medtaget.

KontaktStatistikken er udarbejdet af AU HR, Organisationsudvikling og ArbejdsmiljøLena Henriksen og Jacob Søndergaard Jensen

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst:Jacob Søndergaard Jensen, [email protected], 871 53542

Læs mere om AU's retningslinjer for fravær på http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/fravaer/


201401-01-2014 - 31-12-2014


Arts 6951 989 7,0Health 8730 2249 3,9Business and Social Sciences 5407 911 5,9Science and Technology 14053 2620 5,4AU Administration 20581 1810 11,4

55722 8579 6,5


Arts8107 Entreprenørskab og Innovation 273 29 9,41816 Kultur og Samfund, Institut for 1955 345 5,71818 Uddannelse og pædagogik, Inst. f. 1550 253 6,11819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 789 74 10,71817 Æstetik og Komm., Inst. f. 2371 274 8,7

Øvrige 13 15 0,96951 989 7,0

Health1946 Biomedicin, Inst. f. 2172 400 5,42211 Folkesundhed, Inst. f. 609 205 3,01829 HE Centre m.m. 18 81 0,22400 Klinisk Medicin, Inst f. 3004 1119 2,72800 Odontologi, Institut for 1744 213 8,22320 Retsmedicin, Institut for 449 60 7,52900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 714 125 5,7

Øvrige 20 47 0,48730 2249 3,9

Business and Social Sciences3810 AU Herning 264 67 4,01072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 476 87 5,53200 Juridisk Institut 1030 109 9,51071 Marketing og Organisation, Inst. f 1503 132 11,43500 Psykologisk Institut 1048 121 8,73400 Statskundskab, Inst. f. 508 124 4,11024 Undervisning og Læring, Center for 120 21 5,93100 Økonomi, Inst. f. 327 228 1,4

Øvrige 131 25 5,25407 911 5,9

Science and Technology1036 Agroøkologi, Institut for 3004 242 12,45500 Bioscience, Institut for 2315 427 5,45150 Datalogi, Institut for 415 115 3,61864 Dekanat, ST 68 21 3,35200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 360 209 1,75600 Geoscience, Institut for 312 79 4,01037 Husdyrvidenskab, Institut for 928 205 4,51945 Ingeniørhøjskolen AU 311 151 2,11247 Ingeniørvidenskab, Institut for 280 148 1,91039 Institut for Fødevarer 306 97 3,25213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 401 141 2,95300 Kemi, Institut for 504 125 4,05100 Matematik, Institut for 294 81 3,61807 Miljøvidenskab, Inst. f. 1069 113 9,55400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 1651 323 5,15214 Nanoscience, Interdisc. Forskersk. 494 56 8,92244 Science Museerne 864 34 25,4

Øvrige 477 59 8,214053 2620 5,4

AU Administration1771 AU Forskning og Talent 951 133 7,26300 AU HR 2022 119 17,01398 AU IT 2261 238 9,58300 AU Kommunikation 813 114 7,26050 AU Planlægning 6996 395 17,76200 AU Studier 2585 327 7,91777 AU Viden 1562 164 9,61611 AU Økonomi 2672 254 10,56006 Universitetsledelsens sekretariat 96 35 2,7

Øvrige 623 33 18,920581 1810 11,4

Q1 201401-01-2014 - 31-03-2014



13733 8637 1,6


Arts8107 Entreprenørskab og Innovation 140 30 4,71816 Kultur og Samfund, Institut for 471 342 1,41818 Uddannelse og Pædagogik, Inst. f. 522 254 2,11819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 138 74 1,91817 Æstetik og Komm., Inst. f. 592 272 2,2

Øvrige 2 15 0,11865 987 1,9


Øvrige 9 69 0,12106 2221 0,9


Øvrige 17 26 0,71352 922 1,5


Øvrige 104 58 1,83017 2659 1,1


Øvrige 71 20 3,65393 1848 2,9

Q2 201401-04-2014 - 30-06-2014



11640 8660 1,3


Arts8107 Entreprenørskab og Innovation 52 27 2,01816 Kultur og Samfund, Institut for 400 342 1,21818 Uddannelse og Pædagogik, Inst. f. 337 257 1,31819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 50 76 0,71817 Æstetik og Komm., Inst. f. 624 272 2,3

Øvrige 5 15 0,31468 989 1,5


Øvrige 5 72 0,11979 2270 0,9


Øvrige 13 27 0,51143 923 1,2


Øvrige 156 55 2,82681 2657 1,0


Øvrige 109 28 4,04369 1821 2,4

Q3 201401-07-2014 - 30-09-2014



12780 8614 1,5



Øvrige 1 15 0,11535 986 1,6


Øvrige 4 24 0,21826 2269 0,8


Øvrige 48 26 1,91318 914 1,4


Øvrige 163 55 3,03581 2640 1,4


Øvrige 199 32 6,24520 1805 2,5

Q4 201401-10-2014 - 31-12-2014



15457 8534 1,8



Øvrige 5 15 0,32001 994 2,0


Øvrige 2 24 0,12333 2303 1,0


Øvrige 19 26 0,81372 908 1,5

Science and Technology1036 Agroøkologi, Institut for 1495 243 6,25500 Bioscience, Institut for 763 411 1,95150 Datalogi, Institut for 111 108 1,05200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 46 198 0,25600 Geoscience, Institut for 69 79 0,91037 Husdyrvidenskab, Institut for 357 201 1,81945 Ingeniørhøjskolen AU 56 150 0,41247 Ingeniørvidenskab, Institut for 146 154 1,01039 Institut for Fødevarer 89 101 0,95213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 23 156 0,25300 Kemi, Institut for 146 123 1,25100 Matematik, Institut for 50 86 0,61807 Miljøvidenskab, Inst. f. 223 112 2,05400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 439 315 1,45214 Nanoscience, Interdisc. Forskersk. 108 41 2,62244 Science Museerne 313 34 9,3

Øvrige 84 56 1,54518 2565 1,8


Øvrige 244 48 5,15233 1764 3,0

Noter fra høringsmøde for Enhedsadministrationen vedrørende psykisk APV-spørgeskema

Tirsdag den 27. oktober 2015

Anne Behnk bød velkommen, hvorefter Kim Hermann, CUL, gennemgik rammer og proces for den kommende psykiske APV.

I relation hertil blev der spurgt til, hvordan ”lokal opfølgning” skal forstås. Svaret herpå var, at HSU/HAMU ikke ifm. deres beslutning om rammer for APV’en havde defineret det nærmere, og at det derfor overlades til fakulteterne/Enhedsadministrationen at beslutte den opfølgende proces.

Drøftelse af de 5-8 lokale spørgsmål:

Administrative værktøjer:

Spørgsmål: ”Oplever du, at de administrative systemer og værktøjer i tilstrækkelig grad understøtter dig i dit daglige arbejde?”

Der var delte meninger om dette spørgsmål. Nogle fandt det uhensigtsmæssigt at spørge ind til systemer og værktøjer, da man på forhånd må forvente mange negative svar, og at det kan være vanskeligt at handle på resultatet. Omvendt fandt andre, at problemer med værktøjer og systemer kan være en væsentlig stressfaktor, hvorfor det er vigtigt at turde spørge til det og i den efterfølgende dialog arbejde på at konkretisere problemerne. Der var enighed om, at den efterfølgende dialog er essentiel, hvis det skal være muligt at handle på undersøgelsens resultater.

I den forbindelse blev det foreslået, at det i spørgeskemaet gøres tydeligt, at undersøgelsen er starten på en dialog lokalt.

Konklusion på drøftelserne blev, at spørgsmålet bibeholdes i sin nuværende form.

Distanceledelse/geografi/fysisk placering:

APV-følgegruppen havde i løbet af høringsperioden ændret lidt på spørgsmålene under dette tema. Formålet var at sikre, at medarbejderne ikke kun opfatter, at der spørges til store geografiske afstande (ex. mellem landsdele) men, at det også kan være små afstande (ex. nogle få minutters gang). Der var desuden tilføjet et nyt spørgsmål 1 relateret til ledelse. Forslag til de 3 spørgsmål under ”Distanceledelse/geografi” var således:

Spørgsmål: ”Oplever du ledelsesmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet).

Spørgsmål: ”Oplever du arbejdsmæssige problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet).


Spørgsmål: ”Oplever du sociale/kollegiale problemer, som kan tilskrives, at din enhed er delt på flere geografier/fysiske placeringer?” (Svar ikke relevant, hvis din enhed ikke er geografisk/fysisk splittet)

Idet der var en formodning om, at problemer relateret til fysiske afstande i enhederne kunne gøre sig gældende på alle fakulteter og i Enhedsadministrationen, var der et ønske om at disse spørgsmål blev tilføjet i det generelle spørgeskema.

CUL noterede ønsket, men sagde samtidig, og at eventuel beslutning herom ligger hos AU’s APV-følgegruppe. Såfremt spørgsmålene medtages i det generelle spørgeskema, undgår de af Enhedsadministrationens lokale spørgsmål.

Det blev drøftet, om det var for meget med 3 spørgsmål under dette tema.

Konklusionen på drøftelserne blev, at de 3 spørgsmål bibeholdes som foreslået, og at CUL sætter dem op grafisk med 1 hovedspørgsmål og 3 underspørgsmål.

Anerkendelse:

Spørgsmål: ”Er det dit indtryk at din indsats bliver værdsat af dine kolleger uden for din egen enhed?”

Spørgsmål: ”Er det dit indtryk, at din mening tæller på dit arbejde?”

CUL gjorde opmærksom på, at der i det generelle skema på side 7 og på side 18 var nogle spørgsmål, som på tilnærmelsesvis samme måde adresserer samarbejde mellem institutter og administrationen.

Med udspring i et forslag om en ændring til ”min primære arbejdsplads” var der en drøftelse af, hvorvidt det er klart for medarbejdere med flere arbejdssteder, hvilken arbejdsplads de refererer til i besvarelsen. I den forbindelse drøftedes også anvendeligheden af besvarelserne i de efterfølgende drøftelser. Problemstillingen med flere arbejdssteder gør sig hovedsagelig gældende for medarbejdere i AUL.

Konklusionen på drøftelsen blev, at de to spørgsmål bibeholdes i sin nuværende formulering. I tilknytning hertil foreslås det, at CUL i en forklarende tekst til spørgsmålet søger at præcisere ordet ”arbejdsplads” som den samlede arbejdsplads under ét – uanset om man har et eller flere fysiske arbejdsstedet. Viser APV-rapporterne problemer på dette område, bør det konkretiseres i den efterfølgende dialog.

Drøftelse af det generelle spørgeskema

Kapitel 1 – Trivsel

Side 11 – Arbejdsbyrde, stress og ensomhed: Det blev foreslået at tilføje spørgsmål om, hvordan påvirker besparelsesprocesserne dig og opleves der sygdom i afdelingen, som er stressrelateret.

CUL sagde, at spørgebatteriet under dette afsnit har været drøftet, da man gerne vil vide mere om stress. Det er imidlertid svært at analysere med et spørgeskema, da det vil kræve mange yderligere

spørgsmål. Det er derfor anbefalingen, at problemer på dette område drøftes i de efterfølgende samtaler.

Det blev fra deltagernes side understreget, at det så er helt essentielt, at det bliver tydeliggjort, at der skal følges op lokalt.

Side 12 - mobning, chikane mv.: Det blev foreslået, at ”Mobning” rykkes længere ned på listen, samt at og ændres til eller i ”Gentagende tilfælde af grov, stødende eller nedladende tiltale”.

Endvidere blev det foreslået at tilføje et spørgsmål, om medarbejderen føler sig ignoreret. Der udspandt sig en drøftelse af dette, hvor konklusionen blev, at oplevelse af at blive ignoreret henhører under mobning generelt og ikke bør udspecificeres. Under afsnittet ”Hvem har udsat dig for mobning/chikane (sæt evt. flere krydser)?” foreslås spørgsmål 1 ændret, og der foreslås tilføjet en svarmulighed vedr. medarbejdere fra andre dele af organisationen. Rækkefølge og formulering bliver så følgende:

1. Kollegaer og/eller leder i egen enhed (ændret fra ”på egen arbejdsplads”) 2. Medarbejdere fra andre dele af organisationen 3. Studerende 4. Eksterne parter (fx patienter)

Kapitel 2 – Ledelse:

Der var en drøftelse af ordet ”retfærdig” ifm. spørgsmålet ”…..løser konflikter retfærdigt”, idet der var en opfattelse af ordet ”retfærdig” er for værdiladet, og at løsning af en konflikt næppe vil opfattes som retfærdig af alle involverede parter.

Det blev fremført, at også medarbejdere, som ikke er involveret i en given konflikt, gerne skal have en opfattelse, at konflikter generelt løses retfærdigt. Yderligere blev tilføjet, at det er velunderbygget, at oplevelsen af retfærdighed har væsentlig betydning for folks trivsel.

Deltagerne fandt, at der mangler nogle spørgsmål til den nærmeste leder. Det blev derfor foreslået, at spørgsmålene på side 17 (til enhedens leder) også stilles på side 18 (ledelse i dagligdagen). De nuværende spørgsmål på side 18 bibeholdes. CUL gav tilsagn om at kigge disse spørgsmål igennem igen. Side 14: Der var et ønske om at få tilføjet et spørgsmål om AUL-ledelsen, da det er en særlig organisatorisk konstruktion, som ikke i øvrigt afspejles i spørgeskemaet. Det blev aftalt, at AU HR finder ud af, om AUL-ledelsen bør tages med i spørgebatteriet på side 14. Side 14-16: Der blev efterlyst spørgsmål om, hvorvidt de øverste ledelseslag er i stand til at kommunikere retning og strategi. Som det står nu spørges der alene ind til, om enhedens leder (side 17) kan formidle den overordnede strategi.

Side 18 – ledelse i dagligdagen: Det blev fremført, at der i AUL er mange ledelseslag, og at det derfor kan være uklart for medarbejderne her, hvilken leder de relaterer svarene til. Dette kunne evt. løses ved at tilføje ”personaleansvarlige leder” eller præcisere den forklarende tekst.

Afsnittet blev drøftet. I den forbindelse blev det forklaret, at ledelsesniveau 1-3 i alle enheder er entydigt i hele organisationen, hvorimod ledelseslag 4 og nedefter er noget mere differentieret og derfor ikke kan specificeres ud. Derfor er hensigten med spørgsmålene på side 18 at spørge ind til, om der rundt om medarbejderen finder den nævnte ledelse sted. I den forbindelse fokuseres der ikke på præcis hvilken leder, der udfører ledelsen. Her må den efterfølgende dialog hjælpe med at konkretisere eventuelle problemer.

Der var overvejende tilslutning til, at det godt kan lade sig gøre at arbejde med spørgsmålene som de står – dette også af hensyn til ikke at ændre for meget i spørgeskemaet, da sammenligneligheden med tidligere APV reduceres.

Referent: Lizzi Edlich, AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø

ASU-møde 10. december 2015 Bilag 17

APV rapportEnhedsadministrationenAarhus Universitet

Svarprocent: 73%Antal besvarelser: 1.285 FYSISK ARBEJDSPLADSVURDERING


Ikke problem Problem

1. FYSISKE FORHOLD

2. ERGONOMISKE FORHOLD

3. KEMISKE FORHOLD

4. BIOLOGISKE FORHOLD

5. ULYKKESFARER

6. SYGEFRAVÆR

Antalsvar

1.285

1.285

1.285

1.285

1.284

1.283

0% 25% 50% 75% 100%

947 338

1,158 127

1,271

1,278

1,230 54

1,218 65

Indeks

74

90

99

99

96

95

- +

Enhedsadministrationen to

tal

74

90

99

99

96

95

0

0

0

0

0

0

- +

AU total

79

91

98

99

96

96

-5

-1

1

0

0

-1

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering OVERBLIK 01

Ikke Problem Problem

Fysiske forhold - Arbejdspladsens indretning

Fysiske forhold - Støj

Fysiske forhold - Vibrationer

Fysiske forhold - Belysning

Fysiske forhold - Indeklima

Antalsvar

338

338

338

338

338

0% 25% 50% 75% 100%

235 103

204 134

330 8

265 73

128 210

Indeks

70

60

98

78

38

- +

Enhedsadministrationen tot

al

70

60

98

78

38

0

0

0

0

0

- +

AU total

67

62

97

78

40

3

-2

1

0

-2

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering 1. FYSISKE FORHOLD 02


Arbejdspladsens indretning - Arbejdspladsens indretning

Arbejdspladsens indretning - Pladsforhold

Arbejdspladsens indretning - Andet

Antalsvar

103

103

103

0% 25% 50% 75% 100%

48 55

62 41

87 16

Indeks

47

60

84

- +


al

47

60

84

0

0

0

- +

AU total

43

65

86

4

-5

-2


Støjproblemer - Mennesker

Støjproblemer - Dyr

Støjproblemer - Apparatur

Støjproblemer - Ventilation

Støjproblemer - Andet

Antalsvar

134

134

134

134

134

0% 25% 50% 75% 100%

29 105

133

118 16

114 20

116 18

Indeks

22

99

88

85

87

- +


al

22

99

88

85

87

0

0

0

0

0

- +

AU total

39

99

80

85

84

-17

0

8

0

3


Vibrationer - Hånd-/armvibr. eller helkropsvibr.

Vibrationer - Andet

Antalsvar

8

8

0% 25% 50% 75% 100%

5 3

6 2

Indeks

63

75

- +


al

63

75

0

0

- +

AU total

68

58

-5

17



Belysning - Dagslystilgang

Belysning - Belysning ved apparatur

Belysning - Rummets belysning

Belysning - Andet

Antalsvar

73

73

73

73

0% 25% 50% 75% 100%

35 38

65 8

42 31

65 8

Indeks

48

89

58

89

- +


al

48

89

58

89

0

0

0

0

- +

AU total

59

87

57

88

-11

2

1

1


Indeklima - Varme

Indeklima - Kulde

Indeklima - Træk

Indeklima - Lugt

Indeklima - Rengøring

Indeklima - Andet

Antalsvar

210

210

210

210

210

210

0% 25% 50% 75% 100%

118 92

167 43

151 59

162 48

168 42

191 19

Indeks

56

80

72

77

80

91

- +


al

56

80

72

77

80

91

0

0

0

0

0

0

- +

AU total

57

80

78

75

80

88

-1

0

-6

2

0

3



Ergonomiske problemer - Arbejdsstillinger

Ergonomiske problemer - Ensidigt gentaget arbejde

Ergonomiske problemer - Løft

Ergonomiske problemer - Andet

Antalsvar

127

127

127

127

0% 25% 50% 75% 100%

35 92

113 14

108 19

115 12

Indeks

28

89

85

91

- +


al

28

89

85

91

0

0

0

0

- +

AU total

25

90

89

90

3

-1

-4

1

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering 2. ERGONOMISKE FORHOLD 05


Kemiske forhold - Sundhedsskadelige stoffer og materialer

Kemiske forhold - Sikkerhedsforanstaltninger

Kemiske forhold - Affald

Kemiske forhold - Brandfare

Kemiske forhold - Andet

Antalsvar

14

14

14

14

14

0% 25% 50% 75% 100%

7 7

8 6

13 1

13 1

14

Indeks

50

57

93

93

100

- +

Enhedsadministrationen

total

50

57

93

93

100

0

0

0

0

0

- +

AU total

58

58

89

95

91

-8

-1

4

-2

9

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering 3. KEMISKE FORHOLD 06


Biologiske forhold - Smittefarligt materiale

Biologiske forhold - GMO

Biologiske forhold - Sikkerhedsforanstaltninger

Biologiske forhold - Håndtering af dyr

Biologiske forhold - Affald

Biologiske forhold - Andet

Antalsvar

7

7

7

7

7

7

0% 25% 50% 75% 100%

6 1

7

6 1

7

7

3 4

Indeks

86

100

86

100

100

43

- +


total

86

100

86

100

100

43

0

0

0

0

0

0

- +

AU total

86

100

94

91

89

57

0

0

-8

9

11

-14

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering 4. BIOLOGISKE FORHOLD 07

Nej Ja

Ulykkesfarer kan mindskes - I laboratorium

Ulykkesfarer kan mindskes - På værksted

Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde på land

Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde til vands

Ulykkesfarer kan mindskes - Under feltarbejde i luften

Ulykkesfarer kan mindskes - På udendørsområder

Ulykkesfarer kan mindskes - Andre steder

Antalsvar

54

54

54

54

54

54

54

0% 25% 50% 75% 100%

51 3

54

53 1

54

54

44 10

16 38

Indeks

94

100

98

100

100

81

30

- +


total

94

100

98

100

100

81

30

0

0

0

0

0

0

0

- +

AU total

77

98

94

97

100

82

53

17

2

4

3

0

-1

-23

APV rapportEnhedsadministrationenFysisk Arbejdspladsvurdering 5. ULYKKESFARER 08

APV rapportUniversitetsledelsens StabAarhus Universitet

Svarprocent: 79%Antal besvarelser: 31 FYSISK ARBEJDSPLADSVURDERING



1. FYSISKE FORHOLD

2. ERGONOMISKE FORHOLD

3. KEMISKE FORHOLD

4. BIOLOGISKE FORHOLD

5. ULYKKESFARER

6. SYGEFRAVÆR

Antalsvar

31

31

31

31

31

31

0% 25% 50% 75% 100%

30 1

30 1

31

31

31

30 1

Indeks

97

97

100

100

100

97

- +

Rektoratet total

97

97

100

100

100

97

0

0

0

0

0

0

- +

AU total

79

91

98

99

96

96

18

6

2

1

4

1

APV rapportUniversitetsledelsens StabFysisk Arbejdspladsvurdering OVERBLIK 01


Fysiske forhold - Arbejdspladsens indretning

Fysiske forhold - Støj

Fysiske forhold - Vibrationer

Fysiske forhold - Belysning

Fysiske forhold - Indeklima

Antalsvar

1

1

1

1

1

0% 25% 50% 75% 100%

1

1

1

1

1

Indeks

0

100

100

100

100

- +

Rektoratet total

0

100

100

100

100

0

0

0

0

0

- +

AU total

67

62

97

78

40

-67

38

3

22

60

APV rapportUniversitetsledelsens StabFysisk Arbejdspladsvurdering 1. FYSISKE FORHOLD 02


Arbejdspladsens indretning - Arbejdspladsens indretning

Arbejdspladsens indretning - Pladsforhold

Arbejdspladsens indretning - Andet

Antalsvar

1

1

1

0% 25% 50% 75% 100%

1

1

1

Indeks

0

100

100

- +

Rektoratet total

0

100

100

0

0

0

- +

AU total

43

65

86

-43

35

14

APV rapportUniversitetsledelsens StabFysisk Arbejdspladsvurdering 1. FYSISKE FORHOLD 03


Ergonomiske problemer - Arbejdsstillinger

Ergonomiske problemer - Ensidigt gentaget arbejde

Ergonomiske problemer - Løft

Ergonomiske problemer - Andet

Antalsvar

1

1

1

1

0% 25% 50% 75% 100%

1

1

1

1

Indeks

0

100

100

100

- +

Rektoratet total

0

100

100

100

0

0

0

0

- +

AU total

25

90

89

90

-25

10

11

10

APV rapportUniversitetsledelsens StabFysisk Arbejdspladsvurdering 2. ERGONOMISKE FORHOLD 04

Documents

Dagsorden - Aarhus Universitet · 2015-12-09 · Dagsorden for ASU-møde den 10. december 2015 1. Kl. 13.00-13.05: Bemærkninger til og godkendelse af dagsorden 2. Kl. 13.05-13.10: