DA INFOReservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger) Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi) Overlæge Stig Yndgaard (IT) REDAKTØR Overlæge Stig Yndgaard H:S Rigshospitalet,

D A I N F ODansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

2Årsmøde 2002 7

Anæstesi på Færøerne 11

Department of Anesthesia UIowa, US 20

Danske Anæstesiologers Organisation 23

Debat 27APRIL 200210. ÅRGANG

DASAIMDansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv MedicinTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

FORMAND

Overlæge Mogens K. SkadborgÅrhus Amtssygehus, 8000 Århus CTlf. 8949 7575 ps 3050 – Fax 8949 7279E-mail: [email protected]

NÆSTFORMAND

Overlæge Lise KnudsenAalborg Sygehus Syd – 9100 AalborgTlf. 9932 1111 – Fax 9932 3001E-mail: [email protected]

BESTYRELSESSEKRETÆR

1. reservelæge Bjørn MygilSønderborg Sygehus – 6400 SønderborgTlf. 7418 2500E-mail: [email protected]

KASSERER

Overlæge Freddy LippertH:S Rigshospitalet, TraumeCentret 3191 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Overlæge Erika F. Christensen (Præhospital)Overlæge Ryan Hansen (Kronisk smerte)Afdelingslæge Reinhold Jensen (Intensiv)Overlæge Klavs Lemholt (Videreuddannelse)Reservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger)Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi)Overlæge Stig Yndgaard (IT)

REDAKTØR

Overlæge Stig YndgaardH:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: [email protected]

ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDEJakob Trier Møller (Koordinator)Jørgen B. Dahl (Videnskab)Freddy Lippert (Kasserer)Mogens K. SkadborgStig YndgaardE-mail: [email protected]

SEKRETARIAT

Tina CalundannH:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4132 – 2100 Kbh. ØTlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950E-mail: [email protected]

OPLAG 1300 stk.

TRYK Svendborgtryk, Tlf. 6221 0105, 5700 SvendborgISSN 0908-5203

FORSIDE Kridttegning af Alice Madsen

I dette nummer af DASINFO findes en række indlæg om forholdene foranæstesiologer i andre dele af verden – både oplevet som deltagere ved internationale kongresser og oplevet ved klinisk arbejde i andre lande.Tummas Gardi har beskrevet både historien og nutiden indenfor anæste-siologien på Færøerne – vanskelige forhold med masser af frisk luft! AndersLarsson har været i Californien for at deltage i Society of Critical Care’s kon-gres. Ved samme kongres deltog også Anders Perner og Vibeke Jørgensen,der præsenterede en poster, som blev udtaget til den egentlige poster-præmiering! Niels Juul var i Cleveland for at overvære Neurocritical Care2001-kongressen, som fastslog værdien af intercerebral mikrodialysemoni-torering; et område, hvor Danmark er ved at være godt med efter en lang-som start. Og Jakob Steen Andersen og Else Tønnesen har været i Australientil den 8. verdenskongres i intensiv medicin.

Merete Ibsen er endelig kommet til Towa i USA for at arbejde medanæstesi på amerikansk hos prof. Michael Todd og redaktøren var i Londonfor at studere anæstesi til levertransplantationer. Desuden har flere danskeanæstesiologer været på kortere eller længere kliniske ophold i udlandet,og alle fortæller de om hjælpsomhed og interesse for vores speciale. Monvi er lige så gode til at tage imod hårdt arbejdende og veluddannedeanæstesiologer fra andre lande?

DASINFO forsøger at skaffe sig et nyt navn. Flere kolleger har bidragetmed opfindsomme forslag – læs dem på side 27. Bedømmelseskomiteenhar besluttet at forlænge indsendelsesfristen for flere forslag, så bare gå itænkeboksen og vær med i konkurrencen om en årsmødepakke på 1.klasse!

Det er en spændende opgave at få lov til at redigere DASINFO. Bladetbliver bedre jo flere der bidrager med materiale, og redaktørens job er at fålokket det ud af medlemmerne. Det kan ikke undgås, at bidragsyderne ogredaktøren lader til at have modsatrettede interesser lige omkring deadli-nes, og det giver en spændende kontakt til mange medlemmer. Det er der-for med beklagelse, at jeg må give redaktørjobbet fra mig alt for tidligt; mendet lader til at jeg har fået job i Australien, og så snart opholdstilladelse fore-ligger, må jeg sige farvel til dansk anæstesiologi. Tak for 10 spændende år iDanmark.

Stig Yndgaard fra Rigshospitalet vil varetage redaktørposten som konsti-tueret redaktør frem til næste generalforsamling. Læs hans præsentation ibladet side 25.

Lars Peter Wang

2 · DASINFO · April 2002

Tiltagende internationalisering afdanske anæstesiologer...?

LEDERCentrum for opmærksomhed. Mogens Skadborg, Lynge Kirkegaard ................................................... 5

ÅRSMØDE 2002Første annoncering.................................................................................. 7 + 40

Indkaldelse af videnskabelige bidrag. Jørgen Viby Mogensen, Jørgen B. Dahl..................................................... 9

DASAIM’s uddannelsespris 2002. Bjørn Mygil ................................. 9

ORIENTERINGFokusartikel

Anæstesiologi på Færøerne, udfordring eller rutine? Tummas I Gardi ................................................................................................ 11

Kongres- og mødereferaterReserapport fra 31st “Critical Care Congres” Januar 2002. Anders Larsson....................................................................... 13

Dark Side of the Brain. September 2001.Niels Juul ................................................................................................................ 17

8th World Congress of Intensive and Critical Care Medicine.Jakob Steen Andersen og Else Tønnesen ............................................... 18

Dansk anæstesiolog på Department of Anesthesia, UIowa. Merete Ibsen......................................................................................... 20

King’s College Hospital Liver Transplantation Unit. Lars Peter Wang.................................................................................................. 21

Uddannelse og forskningDanske Anæstesiologers Organisation. Lynge Kirkegaard............................................................................................... 23

Resumé af beretning fra DAO’s generalforsamling, november 2001. Lynge Kirkegaard ......................................................... 24

Videnskabelige afhandlinger..................................................................... 25

Ny redaktør af DASINFO............................................................................ 25

Publicerede posters og abstracts............................................................ 26

DEBATNavnekonkurrence. Lars Peter Wang.................................................................................................. 27

Efteruddannelse? Lise Knudsen......................................................................................................... 27

Årets bedste videnskabelige artikel. Lars Peter Wang.................................................................................................. 27

Legater..................................................................................................................... 28

KOMMENDE MØDERDrukning og hypotermi ............................................................................... 29

TraumaCare 2002............................................................................................. 30

KURSERECC ........................................................................................................................... 31

Søvnapnø................................................................................................................ 32

ATLS......................................................................................................................... 33

1-dags kursus i rationel håndtering af centrale venekatetre til kronisk brug ...................................................................... 34

Luftvejshåndtering for anæstesilæger ................................................. 34

Advanced Trauma Life Support............................................................... 34

Workshop i axillarisblokade til ambulant håndkirurgi.............. 34

KONGRESKALENDER......................................................................................... 35

E-MAIL ADRESSER.............................................................................................. 42

April 2002 · DASINFO · 3

Indholdsfortegnelse

DEADLINES DASINFODASINFO nr. 3, juli 2002, Deadline 1. juni 2002DASINFO nr. 4, oktober 2002, Deadline 1. september 2002DASINFO nr. 1, januar 2003, Deadline 1. december 2002DASINFO nr. 2, april 2003, Deadline 1. marts 2003

Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren:Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142Tlf. 3545 1710 / 3545 3044 – Fax 3545 2683E-mail: [email protected] og indlæg modtages meget gerne elektroniskeller på diskette i Word.

Nogle smerter er svære at beskrive med ord

Som det første lægemiddel har Gabapentin Pfizer fået indikationen til behandling af neurogenesmerter efter helvedesild og smertefuld diabetisk neuropati.

Gabapentin er effektiv neurogen smertebehandling, der giver: Signifikant smerteeffekt allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Signifikant forbedret søvn allerede efter første behandlingsuge (ref 1)

Gabapentin har ingen kontraindikationer og ingen klinisk interaktioner.

Ref 1. Rice et al. Pain, November 2001. 94(2): 215-224.

GABAPENTIN Pfizer (forkortet produktresumé)Indikationer: Supplerende behandling af partielle epileptiske anfald, som ikke er tilfredsstillende kontrolleret med andre antiepileptika. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati.Dosering: Epilepsi: Voksne og børn over 12 år: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser ernået. Smertefuld diabetisk neuropati og postherpetisk neuropati: Initialt højst 600 mg/døgn. Derefter øges dosis med højst 600 mg/døgn indtil vedligeholdelsesdosis på 900-2400 mg/døgn fordelt på 3 daglige doser er nået. Enkelte patienter kan have behov for 3600 mg/døgn. Dosis reduktion ved nedsat nyrefunktion hos ældre. Kontraindikationer: Ingen. Særlige advarsler og forsigtighedsreglervedrørende brugen: Dosisreduktion, seponering el. skift til andet antiepileptikum bør foretages gradvis over mindst én uge. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med blandede anfaldslidelser,hvori der indgår absencer. Interaktioner: Antacida nedsætter Gabapentins biotilgængelighed op til 24%. Graviditet: Erfaring savnes. Amning: Gabapentin passerer over i modermælk i så stor en mængde,at det ikke kan udelukkes, at det diende barn påvirkes. Forsigtighed tilrådes. Bivirkninger: Bivirkninger er som regel beskrevet som lette til moderate med en median varighed på to uger. De hyppigstebivirkninger er forstyrrelser i centralnervesystemet, søvnighed, ataksi, svimmelhed, træthed, hovedpine, kvalme og/eller opkastning, vægtøgning, nervøsistet, søvnløshed, nystagmus, parestesi og appetit-løshed. Pakninger og priser pr. 26. november 2001: Vnr. 006520: Kapsler 300 mg – 50 stk. kr. 343,35. Vnr. 007863: Kapsler 300 mg – 100 stk. kr. 664,90. Vnr. 007874: Kapsler 400 mg– 100 stk. kr. 828,60. Vnr. 007885: Tabletter 600 mg – 100 stk. kr. 1.281,70. Vnr. 007896: Tabletter 800 mg – 100 stk. kr. 1.626,00. Udlevering B. Tilskudsberettiget. Trafikfarlighed:Mærkning. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer. Forkortet produktresumé er baseret på det fuldstændige prouktresumé (29. marts 2001), som kan rekvireres hos Pfizer ApS,Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. Tlf.: 44 20 11 00.

Pfizer ApS·Lautrupvang 8·DK-2750 Ballerup·Tlf 44 20 11 00·Fax 44 20 11 04·www.pfizer.dk

til neurogene smerterGABAPENTIN PFIZER


✦✦✦ LederDer er mange brændpunkter i den danskesundhedsdebat. For nylig kunne man i fleremedier læse om operationer der måtte afly-ses på grund af manglende anæstesi til dekirurgiske indgreb udløst af (igen) ressour-cemangler (læs: manglende penge). Priori-teringen af den anæstesiologisk-lægeligeindsats for patienterne er tilsyneladendeikke (alle steder) i balance med de ressour-cer der tilføres vore kollegaer med enskærende service overfor patienterne. BådeDASAIM og DAO har modtaget henvendel-ser fra medlemmer der beretter om venteli-steprojekter og andre tiltag der forsøges af-lønnet med én sats til de skærende bidragog en anden (mindre) sats til den anæstesio-logiske ekspertise. Dette er naturligvis uac-ceptabelt – og bidrager dels ikke til løsningaf de grundlæggende problemer i sygehus-væsenet – og afslører manglende indsigt imoderne sygdomsbehandlings og sygehus-drifts kollektive karakter og nødvendighed.

Fokus er således på en øget indsats i sy-gehusvæsenet – og det er godt. Desværremå man konstatere at der ikke endnu er ty-delig sammenhæng mellem de politiske øn-sker og de forhold der i øvrigt bydes vortspeciale (og andre). Eksempelvis er ønsketat der skal være flere veluddannede special-læger – men alligevel sker der en reduktioni bevillingerne til afvikling af speciallægeud-dannelsens kursusvirksomhed – af spare-hensyn i Sundhedsstyrelsen.

Rundt i landet er der forskellige modellerfor hvordan og hvornår man får midler stil-let til rådighed fra den pulje som regeringenhar stillet i udsigt (de berømte 1,5 mia. kr.).Ét eksempel er, at man initialt skal øge”produktionen” med 1,5% som ikke udløserekstramidler – og først i det øjeblik at aktivi-tetsstigningen er på 6% eller derover (målt iDRG-point) kan det forventes, at vi får del idisse puljemidler.

DRG-point kommer således til at spille enafgørende rolle i fordelingen af disse ekstra-midler. DRG er et afregningssystem der ba-serer sig på diagnosekoder (DiagnoseRelaterede Grupper). Det er et system, derfastlægger en slags ”gennemsnitsværdier”

for diagnosernes omkostningstyngde. Derer taget et vist hensyn til den økonomiskebyrde ved den anæstesiologiske indsats –men systemet er aktuelt næppe tilstrække-ligt belyst – især ikke på det intensiv medi-cinske område, hvor det formentligt villevære hensigtsmæssigt med specielle DRGtakster. (Læs evt. mere i: Vejledning i Takstsystem 2002 der findes på: http://www.sum.dk/publika/drgtakst2002/in-dex.htm - bemærk der er rettelsesblade).DASAIM har sammen med DSIT taget initi-ativ til at forsøge at forbedre systemet – menindsatsens omfang og succes afhænger delsaf medlemsbidrag og Sundhedsstyrelsensressourcer til en indsats på området – og vihar fået positivt tilsagn om at indsatsen erønsket og nødvendig.

Men problemerne i sygehusvæsenet børløses på lang sigt, og her er andre faktorerend løn også af stor betydning og vil givemere positiv motivation. Nogle eksempler:

Uddannelse og normeringUddannelse af tilstrækkeligt personale, ognormering tilpasset det langsigtede behover essentielt. Sygehusejerne er nød til atindse at højt kvalificeret personale ikke kanøges med meget kort varsel. Det er dybt be-kymrende at midlerne til speciallægeuddan-nelsen i øjeblikket beskæres, og at der ikkeafsættes tilstrækkelige midler til specialud-dannelsen i anæstesi og intensiv sygepleje.

Tilstrækkelig efteruddannelseDe færreste læger får den efteruddannelsede har overenskomstsikret ret til. Det med-fører faglig stagnation og manglende enga-gement. Efteruddannelsesniveauet er mini-mal. Mange hospitalsafdelinger har under1% af deres budgetramme til rådighed for ef-teruddannelse!

Gode arbejdsvilkår i dagligdagenPå alt for mange afdelinger er de fysiskerammer og apparaturet nedslidt og uhen-sigtsmæssigt. Arbejdstilsynet kritiserer ofteforholdene på sygehusafdelinger. Personale-faciliteterne er af en karakter som ville væreutænkelig i en moderne privat virksomhed.

Relevant anerkendelsePolitikere i amtsrådene betragtes som deøverste chefer for sundhedsvæsenerne. Iden egenskab har de under tiden en heltuacceptabel adfærd. De må lære at offentligkritik af sygehuse, afdelinger, personale-grupper og enkeltpersoner er en uaccepta-bel lederadfærd som medfører mistillid ogmanglende motivation. Modsat giver re-spekt, tillid, intern kritisk dialog og relevantanerkendelse positiv energi og motivationsom er langt mere effektiv og langtidshold-bar end et par ekstra topbeskattede kroner itimen.

I sammenhæng med anæstesiologiensrolle i almindelighed og den lægelige ind-sats på vore anæstesi- og intensiv medicin-ske afdelinger i særdeleshed – der jo tyde-ligt er flaskehalse i mange sammenhænge -forekommer det mere relevant end tidli-gere, endnu engang at fastslå at man ikkekommer uden om anæstesiologien, hvisman ønsker ændrede forhold på sygehus-ene. Den højtspecialiserede indsats derydes er nødvendig og effektiv patientbehand-ling – ligeså nødvendig som alle andre ser-vices over for det syge medmenneske – ogdet synes som om denne mangeårigekendsgerning har svært ved at bundfældesig de rette steder. Måske er tiden inde til atfordre ændret status for de intensive afdelin-ger, således at patienter har intensive medi-cinske afdelinger som stamafdeling. Detteskridt synes at nærme sig mere og mere –og er en naturlig konsekvens af, at denanæstesiologiske ekspertise står for måske90% (eller mere) af behandlingen af de pati-enter der er indlagte på intensive afdelinger.Dermed ikke sagt, at der ikke fortsat skalsamarbejdes tværfagligt – det skal fortsatvære et af vore adelsmærker – som det er ialle andre sammenhænge – men gennem”hjemtagning” af patienterne – bliver de ad-ministrative linier enklere og ansvar ogkompetence for behandling, ressourceud-nyttelse og personaleuddannelse mv. findersammen i rette proportioner.

Mogens K. Skadborg ogLynge Kirkegaard

Centrum for opmærksomhed

Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultivakan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Bolusinjektioner kan ikke anbe-fales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultivasom eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulærfunktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation – især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som medandre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes ste-der, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældrekan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor post-operative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig læn-gere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden sepo-nering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanilden dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forår-saget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calci-umantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko forfosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%):Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter for-udgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi). Meget sjældent er der set allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hospatienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering: På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der erhurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva,oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirations-depression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assi-steret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer oganden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression ogmuskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som anti-dot. Pakninger og priser: Udlevering BEGR. Tilskud 0. Vnr 19 95 05 Infu-sionssubstans 5 x 1 mg 330,70 kr. Vnr 19 96 12 Infusionssubstans5 x 2 mg 627,60 kr. Vnr 19 96 61 Infusionssubstans 5 x 5mg 1.517,80 kr. Forkortet i forhold til det afSundhedsstyrelsen godkendte produktre-sumé, der kan fås hos Glaxo -SmithKline (marts 2002)

Ultiva – fra operationsstue til intensivafdeling

NY INDIKATION

Nu kan Ultiva anvendes som smertestillende

i forbindelse med respiratorbehandling.

GlaxoSmithKline Pharma A/SNykær 68, 2605 BrøndbyTlf: 3635 9100


Mødet starter torsdag 7. november kl. 09.00 med og afsluttes lørdag 9. november med festmiddag på Radisson SAS Scandinavia Hotel.

Læg mærke til det tidlige starttidspunkt torsdag i forhold til tidligere år.

Årsmødet vil byde på• subspeciale-symposier • pro & con session

- børneanæstesi og kronisk smerte • foredragskonkurrence- thoraxanæstesi og intensiv medicin • posterkonkurrence- neuroanæstesi og intensiv medicin • generalforsamlinger- obstetrisk anæstesi • FYA-symposium- akut, traume og præhospital behandling • Bjørn Ibsen-forelæsning- postoperativ rehabilitering • legat- og prisoverrækkelser

• anæstesi-symposier • revy• intensiv-symposier • festmiddag med dans • breakfast- og lunch break symposier

Endeligt program og tilmelding i DASINFO nr. 3, 2002

Vejledning for fremstilling af videnskabelige bidrag til Årsmøde 2002: Abstracts skal være på dansk og skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om godkendelse af den videnskabsetiske komité ogom beregninger vedrørende det inkluderede antal patienter. Mindst én af forfatterne skal væreanæstesiolog eller under uddannelse hertil.

Foredrag: Abstracts til de seks bedste foredrag vil blive offentliggjort i DASINFO 2002, nr. 4. Foredrag som ikke udvælges til foredragskonkurrencen, kan præsenteres som posters.

Posters: Fremstilles i målene 70 x max 120 cm. Den bedste poster præmieres med kr. 2.000,-.Alle posters præsenteres i DASINFO 2002, nr. 4.

Abstracts inddeles i: 1. Titel, forfatter(e), institution, (e-mail) 2. Introduktion3. Metoder 4. Resultater 5. Diskussion 6. Konklusion

Abstracts bør fylde mindre end 500 ord af hensyn til spaltepladsen i DASINFO.

Se på side 40, hvilke idéer, udvalgene arbejder med til programmet.

Organisationskomitéen Årsmøde 2002

DASAIM’s Årsmødetorsdag d. 7. – lørdag d. 9. november 2002

Årsmødet finder igen i år sted på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

Nyheder i år:• 4-6 state-of-the-art forelæsninger

• Udvidet antal videnskabelige sessioner

• Flere symposier arrangeret af vores samarbejdspartnere i industrien

• Større og bedre udstillingsfaciliteter

• Nyindstiftet hæderslegat til uddeling

Igen i år afholdes:

Posterkonkurrenceog

Foredragskonkurrence

- så tænk allerede nu over, om du har et videnskabeligt bidrag til årsmødet.

Egenskaber: Syntetisk opioid med morphinlignende egenskaber. Indikationer: Moderate til stærke smerter. Kontraindikationer:Ingen. Interaktioner: Alkohol, hypnotika og psykofarmaka med sederende virkning kan forstærke den CNS-depressive virkning.Bør ikke gives sammen med eller 14 dage efter seponering af monoaminooxydasehæmmere. Samtidig indgift af carbamazepinkan forkorte varigheden af den smertestillende effekt. Bivirkninger: Fysisk afhængighed og abstinenssymptomer (uro, angst,nervøsitet, søvnløshed, hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener) kan forekomme i forbindelse med terapeutiske doser.Abstinenssymptomer svarer til dem, som forekommer i forbindelse med opiatabstinenser. Gastrointestinale gener: Kvalme,opkastning og mundtørhed. CNS: Træthed, sløvhed, hovedpine og krampetilfælde er rapporteret. Andre: Anafylaksi kan fore-komme, pruritus, Urticaria, svedtendens og hudrødme Forsigtighedsregler: Forsigtighed hos patienter, der behandles med MAO-hæmmere. Bør anvendes med forsigtighed til patienter, der modtager medicin, som nedsætter krampetærsklen (tricykliseantidepressiva og selektive serotonin genoptagelseshæmmere). Bør indtil videre ikke anvendes til patienter, som er i fuldbedøvelse. (Erfaring savnes). Graviditet og amning: Kan anvendes. Dosering: Kapsler/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 100 mg 3-4 gange daglig. Dråber/ Voksne og børn over 15 år:50-100 mg 3-4 gange daglig. Suppositorier/ Voksne og børn over 15 år: 50-100 mg 3-4 gange daglig. Mandolgin Retard depot-tabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 12. time. Depottabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses. Voksneog børn over 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er 75 mg to gange daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titre-res opad indtil smertekontrol opnås. Mandolgin Uno depottabletter/ Bør ikke tages oftere end hver 24. time. Voksne og børnover 12 år: Sædvanlig begyndelsesdosis er én 150 mg tablet daglig. Hvis der ikke opnås smertekontrol, kan dosis titreres opadindtil smertekontrol opnås. Overdosering: Respirationsinsufficiens. Dyspnø. Astmatisk vejrtrækning. Bronkospasmer. Forværring af eksisterende astma. Førstehjælp: Symptomatisk behandling. Antidot: Naloxon.

Pakninger og priser pr. 10.12.01: Mandolgin Retard depottabletter 100 mg: 10 stk. 55,55 kr., 20 stk. 99,25 kr., 100 stk.372,25 kr., 150 mg: 10 stk. 76,85 kr., 20 stk. 138,70 kr., 100 stk. 549,80 kr. 200 mg: 10 stk. 95,15 kr., 20 stk. 174,65 kr.,100 stk. 722,85 kr. Mandolgin Uno depottabletter 200 mg: 10 stk. 133,60 kr., 20 stk. 229,65 kr., 100 stk. 840,75 kr., 300mg: 10 stk. 191,80 kr., 20 stk. 335,85 kr., 100 stk. 1.252,50 kr., 400 mg: 10 stk. 249,95 kr., 20 stk. 442,10 kr., 100 stk.1.664,25 kr. Mandolgin brusetabl. 50 mg: 20 stk. kr. 41,90 Mandolgin kapsler 50 mg: 20 stk. kr. 33,25 100 stk. 126,50 kr.,100 mg: 10 stk. 50,50 kr., 30 stk. 130,50 kr., 100 stk. 350,00 kr. Mandolgin suppositorier 100 mg: 20 stk. kr. 89,55.Mandolgin dråber 100 mg/ml: 1x20 ml kr. 112,80. Kapsler, dråber, brusetabl. og depottabletter: Udlevering A - G. Generelttilskudsberettiget. Suppositorier: Udlevering A. Generelt tilskudsberettiget. Alle priser er excl. recepturgebyr og incl. moms.

MANDOLGIN® UNO/TRAMADOL

24 timers smerte-kontrol med én tablet

Med Mandolgin® Uno/tramadol kan du give dinepatienter en enkel daglig smertebehandling.

Dette giver en større compliance for patienten, som oplever smertekontrol 24 timer i døgnet* - i enbehandling, der mindskervariationen i serumkon-centrationen.*

6 VEJE I SMERTE-BEHANDLINGEN

Mandolgin®/tramadol bruges vedindikationen: Moderate til stærkesmerter og har dokumentereteffekt**, men minimal risiko fortilvænning.**

Mandolgin®/tramadol giver samme smertelindring som opioider - men færre gener forpatienten.***

πMANDOLGIN®/TRAMA-DOL

KAPSLEREr ’drug of choice’ - det naturligevalg ved starten af en smerte-behandling.

MANDOLGIN®/TRAMADOLRETARD

Her behøver dine patienter kuntage smertestillende medicin togange dagligt - for at undgå atsmerterne skal styre deres liv.

MANDOLGIN®/TRAMADOLBRUSETABLETTER

Bruges bl.a. hvis patienten ikkekan eller vil sluge kapsler. På den måde får man også patiententil at drikke tilstrækkelig medvæske ved indtagelse.

MANDOLGIN®/TRAMADOLSUPPOSITORIER

Anvendes, når peroral indtagelseikke er mulig- f.eks. ved stærkkvalme eller andet.

MANDOLGIN®/TRAMADOLDRÅBER

Med dråber kan den smerte-stillende behandling gives udensynkebesvær - og med andre indtag end vand.

Referencer: * Produktresume, Lægemiddelstyrelsen, ** Drugs 1993, 46: 313-40, ***Bamingbad TA, Lanford RM. Hosp Med: 59(5)

S M E R T E B E H A N D L I N G

Gre

yOd

ense

Ved indsendelsen præciseres det i hvilken form, det indsendte ønskes præsenteret:• præsenteret ved posterudstilling – alle 3 dage• præsenteret ved foredragskonkurrence – lørdag d. 9. november 2002

De 6 bedste abstracts deltager i foredragskonkurrencen med præmier, sponseret af Scandinavian Society of Anesthesiology and Intensive Care (SSAI) på

1. præmie kr. 5.000,00 - 2. præmie kr. 3.000,00 - 3. præmie kr. 2.000,00

Abstracts til både foredrag og posters indsendes til DASAIMs sekretariat senest d. 15. august 2002.

Bedømmelseskriterier for abstracts til foredragskonkurrencen:Tidligere publikation: Bidragene må ikke tidligere have været offentliggjort som originalartikel i et internationalt tidsskrift,

men må gerne have været fremlagt mundtligt og/eller vist som poster.

Vurdering: Abstracts vurderes dels ud fra det videnskabelige niveau og dels ud fra dets betydning for anæstesiologi og intensiv terapi.

Emnet: Relevant for anæstesiologi og intensiv terapi i bredeste forstand?Originalt?

Problemformuleringen: Klar og velvalgt?

Metoder: Relevante, veludformede?Etiske problemer?

Resultaterne: Væsentlige nye fund og observationer, der kan bidrage til udviklingen i faget?

Konklusionen: Klar og i overensstemmelse med problemformuleringen?

Fremstillingen: Klar, præcis og sprogligt tilfredsstillende?

Bedømmelseskriterier for endelig vurdering ved fremlæggelsen:1. Valg af problemformulering 2. Metoden, egnethed 3. Resultatet4. Betydning af resultatet 5. Præsentation, skriftlig 6. Præsentation, mundtlig

Jørgen Viby Mogensen og Jørgen B. Dahl


Der indkaldes videnskabelige bidrag til Årsmødet 2002

Forslag til kandidater ønskesUddannelsen skal hele tiden være i højsædet, og det ønsker DASAIM at medvirke til på mange fronter. Helst skal der ske en fortsat udvik-ling af uddannelsesinitiativer, så anæstesiologer bliver dygtige og kompetente speciallæger. DASAIM ønsker derfor forslag til kandidater tilUddannelsesprisen år 2002.

Prisen skal gives til en person, en gruppe eller en afdeling. I vurderingen af kandidater lægges der vægt på, at prismodtageren har ydet enekstraordinær indsats til fremme af uddannelsen i anæstesiologi i bredeste betydning. Indsatsen kan være såvel lokal, regional som lands-dækkende. Der er ingen begrænsninger på karakteren af indsatsen.

Når forslag til kandidater foreligger senest den 1. oktober 2002, vil bestyrelsen for Foreningen af Yngre Anæstesiologer gennemgåforslagene og indstille en kandidat til prisen til DASAIM’s bestyrelse. Prisen overrækkes under festmiddagen på årsmødet den 9. november2002. Prisen udgøres af et:

Legat på kr. 10.000,-Legatet er sponseret af GlaxoSmithKline A/S

- og kan frit anvendes til et af prismodtageren valgt formål

Bestyrelsen for DASAIM skal derfor opfordre alle til at indsende motiverede forslag til kandidater til prisen. Forslag kan enten indsendesskriftligt til DASAIM’s sekretariat eller på e-mail [email protected] eller endnu bedre via e-formular på DASAIM’s hjemme-side www.dasaim.dk. Det skal fremgå, hvem forslagsstiller(ne) er.

På bestyrelsens vegne Bjørn Mygil

DASAIM’S UDDANNELSESPRIS2002

✦✦✦ Anæstesiologi på Færøerne, udfording eller rutine?De første oplysninger om et egentligt sy-gehus på Færøerne omhandler Spedalsk-hospitalet på Argir - et isolationssted forspedalske, bygget omkring 1650. Det vari brug til ca. 1740, og blev revet ned i1820. I 1829 blev “Færø Amts Hospital”taget i brug - et ydmygt træhus på ca. 90m2. Færø Amtshospital havde tætte for-bindelser til København og specieltFrederiksberg. Hospitalet blev til på initi-ativ af landets eneste læge “Barskær”Claus Manicus (1795-1877) , og det for-blev i brug som landets eneste hospitalfrem til 1924.

Den første anæstesi på Færøerne be-skrives i journalnotat fra 1883, hvor derunder kloroform anæstesi blev amputereten gangrænøs finger. I de efterfølgendeår foretoges flere operationer under klor-oform-anæstesi. I 1898 blev der såledesforetaget 24 operationer, heraf 21 medkloroform og 3 med ethylklorid. En pati-ent havde i 1898 fået foretaget sårrevisionunder “etanol-anæstesi”.

Dronning Alexandrines Hospital (DAH)23. februar 1924 blev det nye DAH taget ibrug. Hospitalet bestod af to fløje med treetager, og forblev de næste 50 år landetshovedsygehus. Af sygehusets optegnel-ser ses, at der det første år var 537 ind-læggelser. Antal operationskrævende pa-tienter var 139. Anæstesiform er beskre-vet: ether (97), ethylklorid (26), kloro-form (1) og lokalanalgesi (9). Desudenseks operationer uden anæstesi. De kir-urgiske indgreb omfattede laparatomier,

cholecystectomier,costa-resektioner,læbe-gumme-ganespalter og forskelligeamputationer. Datidens anæstesigivningpåhvilede enhver sygeplejerske, sommåtte være til stede på operationsstuen,men engang i 1930’erne ses, at der er saten af de Katolske Søstre - SøsterIngeborg - til at varetage anæstesigiv-ning.

England besatte som bekendt Færø-erne under 2. verdenskrig. Herfra stam-mer introduktionen af Thiopentan somanæstesimiddel på Færøerne.Thiopentan var hyppigt brugt 1944 og1945, men bortfaldt så helt frem til mid-ten af 1950’erne. Enkelte spinalanæste-sier med cinchocain er dokumenteret fra1944. Kort efter 2. verdenskrig blev denførste anæstesisygeplejerske ansat. LauraEirikstoft (pensioneret 1980) varetog i

mange år anæstesigivning med åben et-her- eller cloroform anæstesi med enhåndholdt “Ombrédanne” fordamper tilvoksne og Esmarcs maske til børn. I ef-terkrigsårene indførtes også N2O som ru-tine.

Den første læge med anæstesiologiskekvalifikationer der blev ansat påFærøerne var Eliesar Arge. Efter diplo-muddannnelse i “Anæstesigivning” fraRigshospitalet 1960, blev han ansat somanæstetist-kirurg ved DronningAlexandrines Hospital. Dr Arge introdu-cerede cirkelsystemet på Færøerne, lige-som induktionsmidler og intubation efteropiat og relaksantia blev praksis. På da-værende tidspunkt var der ansat toanæstesi-sygeplejersker. I begyndelsen af1960’erne introduceredes også det førsteanæstesiapparat (Dameca).


ORIENTERING – Fokusartikel

Færø Amts Hospital fra 1829 ligger nede ved skibsværftet. Det ser sølle ud, men der erpåbegyndt restaurering med henblik på at huse et medicinsk-historisk museum.

Dronning Alexandrines Hospital fra 1924, her ved siden af Landssygehuset fra 1974.

Udvikling mod den moderne anæstesiologiI 1954 tog man beslutning om at arbejdefrem mod opførelse af et stort modernesygehus. Et otte-etagers sengetårn medtilhørende servicebygninger samt bolig-blokke blev resultatet. Byggeriet straktesig over en del år, og stod endelig færdigti 1974.

Det nye Landssygehus kom til at husemedicinsk afdeling, kirurgisk afdeling,børneafdeling, gynækologi og obstetrik,røntgenafdeling, øre-næse-hals –afdelingog øjenafdeling samt fysioterapi. Det to-tale sengeantal var 214 indregnet et 25-sengs coronar-intensiv afsnit. Byggeriethar fået mange kritiske ord siden, speci-elt fordi denne grimme betonkolos arki-tektonisk ikke klæder byen specielt godt.Landssygehuset har dog tjent som denfærøeske befolknings hovedsygehus i 30år og har været med til at løfte det Fær-øeske sundhedsvæsen op på moderne ni-veau.

Med åbningen af det nye Landssyge-hus ansattes også i 1973 den første speci-allæge i anæstesiologi på Færøerne: ÓliMikkelsen var uddannet fra Rigshospita-let, og med hans tiltrædelse indførtes denmoderne gas-anæstesi, med halothansom det første. Brug af relaksantia ogkontrolleret ventilation blev almindelig. I1975 var antallet af anæstesisygeplejer-sker øget til fem.

Anæstesiafdelingen ved Landssygehu-set har gennem 1980’erne og 1990’ernestort set fulgt udviklingen på tilsvarendeafdelinger i Danmark. Der er således nu

ansat 4 overlæger ved afdelingen: HøgniDjurhuus (ansat1987), Hans JakupSimonsen (ansat 1992), Tummas í Gar∂i(ansat 1999), og pr 1. marts 2002 har viden glæde at byde Elin Jensen velkom-men som den fjerde overlæge. Der er in-gen yngre læger ansat. Antallet af anæ-stesisygeplejersker er nu otte, men detmå forventes at skulle øges, da vi må stileimod en vagtordning, hvor der er anæ-stesipersonale i bunden vagt.

Som anæstesiologer i Torshavn går vinu i 4-skiftet vagt med rådighedsvagt frabolig. Anæstesisygeplejerskerne går lige-ledes to-og-to i 4-skiftet vagt fra bolig.Anæstesipraksis på Færøerne er stort setidentisk med dansk praksis. Det totaleantal anæstesier ved Landssygehuset lig-ger årligt imellem 2600 –2800, og forde-ler sig med ca 500 regionale teknikker ogresten gas-anæstesier eller TIVA.

Der anæsteseres til• ortopædi, traumer og protesekirurgi• urologi• gastroenterologisk kirurgi• gynækologi/obstetrik• øre-næse-hals-kirurgi• odontologi• opthalmologi• akut karkirurgi

(aorta-aneurysmer etc.)

Der foretages således ikke elektiveneuro- eller thoraxkirurgiske indgreb,idet disse patienter fortrinsvis henvises tilRigshospitalet, ligesom der ikke er facili-

teter og ekspertise til langvarig respira-tor-behandling af nyfødte. Evakuering afintrakranielle hæmatomer eller akut thor-axkirurgi forekommer dog ind imellem.Intensivafsnittet med fire respiratorplad-ser deler i dag fysiske rammer og perso-nale med coronarafsnit og akut modtage-funktionen, så her arbejder vi målbevidstmod at få etableret en separat intensiv-af-deling helt i anæstesiologiskt regi.Grundet Færøernes geografiske belig-genhed er det indlysende, at man oftekommer til at stå ret afskåret fra adgangtil specialafdelinger. Der er kun én flyve-plads, og det hænder at den er lukket iflere dage p.g.a. dårlige vejrforhold.Således kommer man ind imellem at ståmed ting, som man hellere end gerneville ekspedere videre til en specialafde-ling i Danmark, men sådan er betingel-serne nu engang.

Det nye sygehusbyggeriDet økonomiske sammenbrud på Fær-øerne 1992 kom til at sætte dybe spor isundhedsvæsenet: Under den overophe-dede økonomi i 1980’erne var der barsletmed et stort, ambitiøst nybyggeri tilLandssygehuset. Projektet, der i detstore og hele ville være en god løsning påcentralhospitalsfunktionen på Færøernelangt ind i fremtiden, blev makuleret. Istedet blev driftsudgifterne til det vær-ende Landssygehus skåret ned med 18-20%. Besparelserne blev hovedsagelig fo-retaget ved “grønthøster-metoden “, sånu 10 år senere står vi med et Landssyge-hus, som både m.h.t. teknik, bygningerog personale er svært nedslidt og mislig-holdt.

Efter otte års hestekur er der nu tegntil fremgang og økonomisk stabilisering idet færøeske samfund. Der er påbegyndten udbygning af Landssygehuset, somforventes at stå færdig efteråret 2003.Byggeriet vil blandt andet betyde en totalfornyelse af hele anæstesiafdelingensområder, en helt ny operationsgang medseks store operationsstuer, nyt skadestu-eområde med akut-modtageafdeling, og iumiddelbar tilslutning til skadestue-områ-det opføres en helt ny intensiv-afdelingmed seks pladser samt opvågningsafde-


ling med otte pladser. Det har ikke væretuden sværdslag, at det er lykkedes atkomme så langt med moderniseringen afsygehuset, og det er et stort privilegiumsom yngre anæstesiolog at få lov at væremed til planlægning og opførelse af enanæstesi- og intensivafdeling helt fragrunden.

Anæstesiologi på Færøerne er ikke kun arbejde- det er også Færøerne på godt og ondt.Det er regn – regn - lidt sol - storm –storm – lidt stille vejr i en uendelig skif-ten. Det sker jævnligt at man møder sinepatienter eller deres pårørende i super-markedet. Det er også naturoplevelser,så meget du har lyst til. Det er lys og far-ver og masser af frisk luft. For os, som eropvokset her, er det også at være blandtsit folk, sin familie og sine venner samti-dig med at vi har mulighed for at kommevæk fra øerne, næsten lige så ofte vi føler,at vi har brug for det.

Afslutningsvis vil jeg citere min godevejleder og “protector” under min special-lægeuddannelse i København, overlægeved Anæstesiafdelingen på KAS Herlev,Helle Ørding. Vi diskuterede i 1999 minforestående tilbagevenden til Færøerne,og jeg udtrykte lidt bekymring og skep-sis over, at jeg måske kom til at savne fag-lige udfordringer ved skiftet fra et univer-sitetshospital til et lille provinssygehus:“Faglig udfordring er ikke kun det at del-tage i de store “High-tech” projekter påde store steder. Faglig udfordring er ligeså meget at hele tiden søge at forbedreog optimere de ting, man nu engang ersat til at varetage; det er en udfordringalle steder”.

Tummas í Gar∂iLandssygehuset i Torshavn

e-mail:[email protected]


✦✦✦ RESERAPPORT FRÅN ”THE 31st CRITICAL CARE CONGRESS”I SAN DIEGO, 26. - 30. januar 2002Society of Critical Care Medicine´s(SCCM) årliga kongress var inte såvälbesökt som den brukar och jag upps-kattar att antalet delegater bara låg på ca.3000 (men uppgifterna varierar). Dettavar till stor del beroende på att mångafortfarande är oroliga att flyga efter den11. september 2001. Denna händelsesatte även andra spår på kongressen: Vidinvigningen spelades den amerikanskanationalhymnen på hög nivå och på vi-deodukarna fladdrade den amerikanskaflaggan. Nya programpunkter hade kom-mit till som avhandlade hur intensiv me-dicinen skall rusta sig inför nya terror-dåd. Även om totala deltagarantalet varlågt var det ovanligt många européer påmötet och ett av skälen till detta var attmarknadsföringen av aktiverat protein C(drotrecogin alfa, Xigris) nu är i full gånginför registreringen i EU (är registrerat iUSA sedan november 2001). Skandina-vien representeras med fyra posters ochett föredrag. Från Danmark visadeThomas Dyhr och Vibeke Jørgensen uppsina fina postrar, och Vibekes blev ocksåuttagen till poster-tävlingen.

Temat för årets kongress var ”multidi-sciplinary-mechanisms-molecules”. När detgäller ”multidisciplinary” kommer med-lemmarna i SCCM från både kirurgiskaoch medicinska specialiteter och mångaav medlemmarna är inte läkare utan in-tensivsjuksköterskor, farmaceuter och”respiratory therapists”. De sistnämndaär en nordamerikansk yrkes-grupp somtar hand om ventilationsterapin inklusiverespiratorbehandlingen på intensiv-avdel-ningarna.Att SCCM inte bara en läkarorganisationklargjordes tydligt vid denna kongressnär den nya presidenten för sällskapetpresenterade sig. Den nya presidenten,Maurene Harvey, är nämligen sjukskö-terska. Hon påpekade också vikten av att

tränade intensivister: ”When we have welltrained nurses always present in the ICUwhy should we allow untrained and absentphysicians?”. Jag håller med henne ochanser att om vi skall bedriva god intensivterapi skall vi ha specialutbildade läkare iintensiv medicin som aktivt leder avdel-ningen 24 timmar om dygnet. Jag anserockså att SSAI post-specialitets-utbildningi det sammanhang är väsentlig för attdetta mål skall uppnås i Norden.

När det gäller ”mechanisms-molecules”handlade många intressanta föredrag justom cellulära mekanismer på molekylär-nivå och det verkar som även intensivmedicinen nu anammat molekylärbio-login fullt ut. Jag själv anser att dennautveckling är mycket positiv och t.o.m.nödvändig. Dock får man inte glömmabort ”common sense and basics” som hit-tills har influerat intensiv medicinensframsteg; omedelbar reversering av dencellulär dysfunktionen med hurtig be-handling av bakomliggande sjukdom ochupprätthållande av god perfusion medf.f.a. væsketillförsel (som nu också är i vi-sat i Rivers studie – NEJM 2001;345:1368, och i Anesth Analg 2000; 90:1052).Vid mötet togs också förslag till en ny de-finition av sepsis upp som hade diskute-rats på en konferens med representanterfrån de europeiska och amerikanska in-tensivmedicin sällskapen. Rapporten frånmötet kommer publiceras i slutet av 2002i alla de stora intensivtidskrifterna. Jagbevakade som vanlig respiration, menfick också möjligheter att lyssna på någraandra utmärkta föredrag.

RespirationNon-invasiv ventilationDet var inga stora nyheter som presen-terades, utan fortfarande gäller att det ärmöjligt att utnyttja NIV vid akuta exacer-bationer vid KOL där det är visat att NIVkan minska mortalitet i upp till 15% (CCM2000;28:2094). Vid hypoxisk respirato-risk svikt (ALI och ARDS) är fördelarna

ORIENTERING – Kongres- og mødereferater


SiemensFILM


mindre klara, men NIV kan användas hospatienter där man med alla medel villundvika infektioner associerade med en-dotracheal intubation såsom sinuit ochpneumoni (NEJM 1998;339:429, JAMA2001;163:540, NEJM 2001;344: 481).Det gäller således patienter med immu-nodepression efter t.ex. trans-plantatio-ner. Infektionsrisken verkar näm-ligenvara betydligt lägre med NIV än med in-vasiv ventilation (ICM 1999;23:1024,JAMA 2000;284:2361, AJRCCM 2001;163:874). Men man skall också varamedveten att risken att NIV inte fungerarvid hypoxisk respiratorisk svikt ökar ompatienten är över 40 år, har hög SAPS(>35), ARDS eller inte förbättras inom entimme (CCM 1997;25:620). Både vid hy-perkapnisk eller hypoxisk respiratoriskinsufficiens gäller att det terapeutiskafönstret är litet för applicering av NIV.Påbörjas den på en patient som är för”frisk” eller för tidigt är den inte nödvän-digt och påbörjas det för sent så fungerarden inte.

En annan indikation för non-invasiv re-spiratorbehandling är ”failed extubation”,där NIV kan minska reintubationsfre-kvensen med ca 30%. En misslyckad ex-tubation som fordrar re-intubation med-förde i en studie 12 dagars extra respira-tortid, 21 dagars extra LOS (length-of-stay) på ITA och 30 dagars extra LOS påsjukhuset. En misslyckad extubation ärdessutom en oberoende faktor för ökadmortalitet.

Enbart CPAP verkar vara effektivt vidkardiogent lungödem (AJRCCM 2001;163:540), men tycks öka komplikations-risken vid hypoxisk respiratorisk svikt(JAMA 2001) och det finns inga studiersom visar att det har effekt vid akuta exa-cerbationer av KOL.

Vilken typ av respirator skall använ-das? Den gamla BiPAP-maskinen rekom-manderas inte längre utan antingen väljerman moderna intensivvårds-respiratorereller moderna respiratorer speciellt adap-terade till NIV. Respiratorinställningarnakan antingen vara PSV med 8-16 cmH2Otryck över 3-6 cmH2O PEEP eller vidVCV tidalvolymer på 10-15 ml/kg (för attkompensera för läckage). Olika typer av

masker kan användas; dock verkar detsom näsmask inte fungerar så väl ochdessutom ger ett större obehag för pati-enten genom läckage via mun.

För att undvika ulcerationer skall ma-skerna inte sitta för tätt. Ventrikelsondundviks eftersom distension av mag-säcken är ett ringa problem. Den viktig-aste monitoringen är den kliniska - toler-arar patienten behandlingen och sker deten kliniskt förbättring? Om ingen förbät-tring sker inom den första timmen börman överväga att påbörja invasiv respira-torbehandling.

LungrekryteringDetta börjar bli mer ”hett” och flera sekti-oner behandlade ämnet. Det finns fortfa-rande inte några säkra bevis på att dennabehandlingsmetod minskar mort-alitet.Det är dock en enkel modalitet som kangöras på multipla olika sätt (Anaesthesia2000;10:687, ICM 2000:26;-746, CCM2001;29:1579, AJRCCM 2001;-164:131)för att förbättra oxygeneringen framförallt vid extrapulmonellt orsakad ARDS.Adekvat högt PEEP är nödvändigt om enlungrekrytering skall ha längre effekt.

Ny definition av sepsisPå efteråret samlades ett 30-tal represen-tanter från SSCM, ESICM, ACCP aochATS för att diskutera en ny definition påsepsis. Definitionen från 1992 verkar haspelat ut sin roll, och även om man ansåg

att begreppet SIRS kan finnas kvar så ärdefinitionen på den för vid, men också försnäv. Därför har man kommit ut med storlista med kriterier istället för de fyra från1992 års konsensuskonferens. Listan in-nefattar: frysningar, tachypné, oförklaradförändring i medvetande, tachykardi,högt/lågt antal vita blodkroppar, ökat an-tal neutrofiler, trombocytopeni, marmo-rerad hud, dålig kapillär återfyllnad, pete-chier/purpura, hyperglycemi och låg urin-produktion.

Sepsis definieras som ”a host responseto infection characterized by signs of in-flammation” och det är ett kontinuum iprogressen från sepsis (låg mortalitet),allvarlig sepsis (moderat mortalitet) tillseptisk chock (hög mortalitet).Dessutom har man försökt (ad modumonkologi) att indela sepsis i stadier enligtakronymen PIRO; P = pre-existing condi-tion, I = insult, R =response och O = organfailure. I ”P” bedöms genetik, kronisk sju-kdom och ”cultural attitudes to care”, i”I” infektionslokalisation och agens, omendotoxemi eller om det beror på skadaeller ischemi, i ”R” fysiologin-chock, spe-cifika mediatorer och genetiska marköreroch i ”O” graden av organ-dysfunktion.

Det som man var mest oense (uenige,red.) om på konferensen var om sepsis-svaret är en normal och nödvändig reak-tion på svår infektion eller onormal livs-farlig överreaktion.

Vibeke Jørgensen, KAS Herlev og Anders Perner, Rigshospitalet ved posterpræsentationen ved 31st Critical Care Congress, San Diego, CA, USA


GenetikDen första som påvisade att det fanns engenetisk inverkan på risken att insjuknaoch dö i sepsis var en dansk, Sørensen,som publicerade en undersökning 1988,där han analyserade sambandet att avlidaav olika sjukdomar hos adoptivbarn, fo-sterföräldrar och naturliga föräldrar. Hanfann att risken att avlida pga en allvarliginfektion för adoptivbarnet var ca 6 gån-ger ökad om den naturliga föräldernhade gjort det, men ingen ökad risk före-låg om fosterföräldern hade dött av en in-fektion (NEJM 1988;12:727). Nya studierhar verifierat att den genetiska uppsättnin-gen spelar stor roll för både för hur man re-agerar på mikroorganismer och hur olikaläkemedel verkar (Science 1996; 272:827,Science 1998;292:2085, Nat Genetic2000;25:187, JAMA 1999;282561, CCM1999;27:1332, Lancet 2001;357: 1096).

Immuno-modulationDr K Tracey som var den förste som påvi-sade experimentellt att TNF ger en sep-tisk chockbild (Science 1986;234:470;Nature 1987;330:662) talade om ”the cho-linergic anti-inflammatory path-way”. Videndotoxintillförsel induceras frisättningav mediatorer från makrofager och tillstor del är dessa makrofager lokaliseradetill levern. Levern meddelar CNS vian.vagus att makrofagsystemet (Kuppfer-cellerna) är aktiverat. CNS modulerar dåimmunsvaret genom frisättning avACTH, sätter upp kropps-termostatensamt sänder inhiberande signaler till le-vern via efferenta vagus-grenar. Acetyl-kolin frisätts i levern och via nikotinre-ceptorer på Kuppfercellerna slås media-tor-produktionen av (efter transkriptions-fasen). Vid experimentell endotoxintil-lförsel (Nature 405;458:2001) och vid ex-peri-mentell tarmsichemi (Hong Wang2002) inhiberas TNF-produktionen fulls-tändigt av elektrostimulation av de effe-renta vagusgrenarna.

Likadeles ger tillförsel av en centralcholinerg agonist (CNI 1493) remissionav ulcerös kolit vars symtom i stor ut-sträckning beror på TNF (Gastro-entero-logy 2002;122:7). Denna mekanism, dvsstimulation av cholinerga nikotinrecepto-

rer, kan också eventuellt förklara den po-sitiva effekten av rökning vid ulcerös ko-lit. Att CNS påverkar immunsystemetkan kanske även förklara olika okont-rol-lerade rapporter om positiva effekter avyoga och akupunktur på immunsvaretoch det verkar således som att ”soma ochpsyke” närmar sig varandra.

Dr Tracey tog även upp en annan cyto-kin, HMGB-1 (high mobility group B-1)som är en cytokin som dyker upp först 10timmar efter den utlösande orsaken(Science 1999;285;248) och har visat sigvara en orsak till det prolongerande sep-tiska tillståndet. Det intressanta meddenna är att om anti-HMGB-1 behandlingstartar 24 timmar efter sepsisinduktion(caecal ligation på råttor) så påverkasutgången positivt. Dvs det är inte nödvän-digt att börja behandla tidigt. JanAndersson från Huddinge har också visatatt HMGB-1 förutom att vara en cytokinhar bacteriocida egenskaper.

Ed Abraham diskuterade NFκB ochden intracellulära signalvägen vid media-tor-frisättning. NFκB är den nyckel-faktorsom sätter igång generna som leder tilltranskription av bl.a. kemokiner (MIP1,2,IL8), cytokiner (TNF, IL1,2), koagulati-onsfaktorer (Tissue factor, tissue factorpathway inhibitor, adhesionsmolekyler(ICAM1, VCAM1, ELAM1) samt nitricoxide synthase (iNOS)) samt cykloxyge-nas. NFκB är bundet till IκB i cytoplas-man och när detta lossnar (eller spjälkas)från NFκB så vandrar den aktiva faktorn(P50-P65 enheten) in cellkärnan. NFκBär också kraftigt aktiverad vid sepsis ochARDS (JCI 1997;100:972) och mer akti-verad hos de som dör (men vad är hönanoch vad är ägget?). Aktivering sker vidgram-negativ sepsis genom att LPS (en-dotoxin) fastnar på LBP (LPS bindingprotein) och binds till CD-14 och Toll 4(TLR4) receptorena på inflammatoriskaceller och vid gram-positiv sepsis genombindning till CD-14 och TLR2. Även ROS(reactive oxygen species) kan aktiveraNFκB genom klyvning av IκB.

Dvs. genom att fånga upp ROS medscavengers skulle man kunna minska ak-tiveringen av NFκB och minska skade-verkan. På råttor fungerera både SOD

(superoxiddismutas) och allopurinol(som hämmar xantinoxidas) utmärkt. Påmänniskor är det mer tveksamt. NAC (N-acetylcystein) har ingen positiv effekt vidARDS (Chest 1997;112:164), men har enskyddande effekt på njurarna vid tillförselav röntgenkontrast hos njurinsufficentapatienter (NEJM 2000;343:184). Abra-ham diskuterade också katekolaminer,som har en immuno-modulerande effektvia på-verkan av c-AMP. I sin råttmodellhade han visat att a-adrenerg påverkanminskade aktiveringen av NFκB vid sep-sis, men vid hemorrhagisk chock var dettvärtom.

Även där undrar jag om han hade stu-derat direkta effekter, eller om det kanvara så att vid sepsis, så ökade blodtryckoch perfusion med noradrenalin- och påså sätt minskade aktiveringen av NFκB,medan vid hemorrhagisk chock så för-sämrades organperfusion av nor-adre-nalin vilket ledde till en aktivering avNFκB. Hemodynamiska data var näm-li-gen inte redovisade.

Dr Pugin påpekade att pro-och anti-in-flammation sker samtidigt, men pro-in-flammation är dominerade i själva infekti-onshärden och anti-inflammation är merdominerade systemiskt. Det är logiskt attkroppen koncentrerar infektionsförsva-ret, men samtidigt skyddar övriga orga-nismen från den pro-inflammatoriska pro-cessen. Roger Bone’s tanke på ”compen-satory anti-inflammatory response syn-drome (CARS)” har således efterträtts avnya begrepp som ”systemic anti-in-flam-matory response (SAIRS) eller ”counter-inflammation”. Det systemiska anti-in-flammatoriska svaret kan dock öka ri-sken för sekundära infektioner, vilket ärvisat vid trauma, neurokirurgi, im-plan-terade konstgjorda hjärtan och vid lever-transplantationer.

Vid sepsis är det dock oklart, även ommycket tyder på det där också. TNF ochIL6 svaren hos monocyter från septiskapatienter är nedsatta (Volk ICM 1996).HLA-DR expressionen på monocyternaär låg, vilket tyder på kraftig anti-inflam-mation. Immunofluorocens har emeller-tid visat att HLA-DR är lokaliserat i cyto-plasman cellen (internialiserat) vid sepsis


vilket visar att transkriptions-och transla-tions-processen är intakta. Detta orsakasav den anti-inflammatoriska cytokinen IL-10.

Dr Marshall diskuterade det kända fak-tumet att antalet vita blodkroppar är ökatvid systemisk inflammation. Det beror påatt den normala apoptos-mekanismen ärsatt ur spel genom att apoptos-enzymerna(caspaser) är inhiberade av bla. LPS,mannan (från jästsvampväggen), cytoki-ner (fr.a. IL1-β) och GM-CSF. IL1-β påver-kar inte caspaserna direkt utan via fleraandra mekanismer (preB-cell enhancingfactor, heat shock protein 90 etc).

Det största intresset hitills på infektion-och infektionsmekanismer har var varitkroppens svar på infektionen, dvs hur detinfektiösa agens har påverkat kroppen,men mycket liten tanke har ägnats åt hurkroppen-värden påverkar den angripandemikroorganismen. Detta diskuterades avDr Alverdy som visade att åtminstone enpatogen, pseudomonas, känner av omvärden blir ”svagare ” eller befinner sig i ettstress-tillstånd (känner av noradrenalin-nivå, osmolalitet och pH) och omedelbartslår på sina virulensfaktorer (exotoxinAoch PA-I) via ”qourum sensing molecu-les”.

Dessa faktorer gör att tight junctionsmellan tarmepitel bryts ner, men bakteri-erna är ändå så smarta att de inte inva-derar eller translokerar till kroppen ochblodbanan (där värden gör allt för attförgöra dem) utan de stannar i tarmenoch skyddar sig genom att förskansa sig ien biofilm. Kroppens försvar klarar ej avatt bryta sig igen biofilmen, medan bakte-rierna kan via ”type III secretion” (bakte-rien penetrerar värdcellen med en pili ochsprutar in toxin) angripa värdcellerna.

Dr Alverdy ansåg också att bakteriemiinte är orsak till att en patient är septiskutan bara en surrogat faktor. Vid en blod-dyrking kan man maximalt få fram 100cfu/ml och för att döda en människa ford-ras 108-11 cfu/ml, dvs över en million gån-ger fler bakterier. Infektionen är i ställetlokal och de smarta bakterierna liggerskyddade i tarmen eller i en biofilm ochpåverkar kroppen därifrån. Jag tyckerhan har en ”point”.

Aktiverat protein C (Xigris) togs upp iflera möten och enligt min bedömningkommer det bli en standardterapi på vidseptisk chock, dvs vid sepsis där inotropaeller vasoaktiva läkemedel fordras. Men,även lågdos steroider kommer använ-das i ökad utsträckning, och postopera-tivt efter kirurgi och vid trauma kommerinsulin bli rutin. Revolutionen inom ge-netiken och molekylärbiologin gör attdessa behand-lingar bara är början av enstark utveckling av nya behandlingsfor-mer inom intensiv medicinen.

T.ex har PAI-acetylhydrolas i en fas IIstudie minskat mortalitet vid sepsis från28 till 14,5% och många nya andra prepa-rat är i pipe-line (som tex HMGB-1-akoch factor VII antagonister). Intensiv be-handling kommer således inte bli billig-are i framtiden men effektivare. Dockskall vi vara medvetna om att positiva re-sultat i fas II studier inte alltid visar sighålla i fas III studier (tex Centoxin, IL1ra,ATIII och nu senast tissue factor pathwayinhibitor (TFPI)).

Neuro-intensiv medicinClaudia Robertsson talade om övervak-ning vid neuro-trauma, och förutom CT,ICP-mätning, SvjO2 så verkar tissue PO2(PTbO2) kommit för att stanna. Det är enlokal monitor som sätts preferentiellt ipe-numbran kring det skadade området ihjärnan och som reagerar hurtigare påhypoperfusion än Sjvo2 och andra moni-torer. Dock skall man vara medveten omatt inga monitererings modaliteter ännuhar ännu visat sig vara associerade medminskad mortalitet vid skalltrauma.

SammanfattningMolekylärbiologin är på väg att bli en in-tegrerad part av intensiv medicinen ochsom gör att vår behandlingsarsenal kom-mer bli allt kraftfullare. Dessutom påpe-kades att CNS har en stark immuno-mo-dulerande roll och att även mikro-orga-nismerna reagerar när värdorganismenär i stress. SIRS som en definierad stor-het försvinner sakta, så Good bye dearSIRS, and long live PIRO.

Anders Larsson,KAS Gentofte

✦✦✦ DARK SIDE OF THE BRAIN”Neurocritical care 2001; Returning From the Dark Side of the Brain”.Cleveland, USA, 28.-29. september 2001.Jeg skulle til symposium i Cleveland USA28 september. Pengene var blevet skra-bet sammen fra forskelligt hold bl.a.Dameca legatet. Tak til Dameca og legat-bestyrelsen.

Så kom 11. september; der blev mailetfrem og tilbage over Atlanten, organisati-onskomiteen havde en kort overgangovervejet helt at aflyse mødet. Det blevheldigvis gennemført udfra devisen om,at det videnskabelige samfund ikke villebøje sig for terror. Kun få havde meldt af-bud, og der hvilede en speciel stemningover de ca. 90 deltagere. Flyveturentur/retur var aldeles begivenhedsløs, ogjeg oplevede ikke den forøgede lufthavns-sikkerhed som noget problem.Deltagerne til mødet bredte kom fra etbredt spektrum af specialer fra neurokir-urgi og neuroanæstesiologi til neuropato-logi og neuropsykologi. Symposiets todage omhandlede to forskellige emner:Multimodal neuromonitorering og hypo-thermi.

Multimodal neuromonitoreringMonitorering af kranietraumepatienterhar i løbet af de sidste 10 år udviklet sigbetydeligt fra mere eller mindre pålide-lige ICP-målere til i dag, hvor cerebralmikrodialyse og måling af hjernevævetsoxygeneringstilstand er ”state-of-the-art”.De forskellige monitoreringsteknikkerblev præsenteret, enkeltvis og i kombina-tioner, af nogle af de førende internatio-nale forskere indenfor området.

Den generelle holdning var, at vi i langthøjere grad skal behandle patienterne in-dividuelt med hensyn til diverse tryk ogO2 tilskud, idet vi med de nyere monitore-ringsteknikker kan få et - næsten - onlinerespons på - næsten - cellulært niveau,når de fysiologiske parametre bliver ma-nipuleret. Det kræver dog en nogethøjere tilstedeværelse af personale meden betydelig specialviden, end de flestecentre kan præstere i dag. Der blev præs-enteret flere små ukontrollerede serier afpatienter der, trods fine gastal, var blevet


behandlet med høj FIO2 under kontrol afhjernecellernes oxygeneringsniveau.Umiddelbart så det meget lovende ud,men der mangler meget arbejde, før detkan benyttes i større sammenhæng.

Urban Ungerstedt fra Karolinska Insti-tutet havde valgt ikke at flyve til USA. Istedet overtog Goodmann fra BaylorCollege hans emne, som var en grundigindføring i cerebral mikrodialyse. Efter-følgende holdt Claudia Robertson et inspi-rerende indlæg om placering af cerebraleprober, et emne som hver enkelt deltagerhavde sin egen mening om, Den efterføl-gende diskussion blev lang og fortsatte ikorridorerne resten af dagen. Jeg er selvaf den opfattelse, at monitoreringsproberskal placeres i det hjernevæv, der kan red-des (penumbra). Der synes ikke at væremening i at placere dem midt i det traum-atiserede væv eller meget langt herfra.

Om aftenen var der middag i The Rock& Roll Hall of Fame, hvor maden blevindtaget til høj rock musik i selskab medbl.a. Andy Garcias guitarer og JohnLennons briller.

HypothermiDagen om hypothermi startede med treforedrag om den basale temperatur regu-lation, og hvorledes den kan moduleres.Specielt Daniel Sessler holdt et meget in-formativt indlæg om forholdene undergenerel anæstesi, virkning og bivirknin-ger af opvarmning og nedkøling samtperi- og postoperativ tremor. En pioner in-denfor hypothermiforskningen, Peter Sa-far, holdt et spændende foredrag, hvor dehistoriske linjer fra hypothermiforsknin-gens barndom i 50´erne blev trukket op.

Dagen var i store træk præget af en be-tydende ambivalens. Et utal af dyreek-sperimentelle studier har vist god effektaf mild- (33-36°C) og moderat- (28-33°C)hypothermi, derudover er der efter-hånden en del studier både på kranietrau-mer og strokepatienter fra enkelte cen-tre, der indikerer god effekt af hypother-mi med bedre 6-måneders neurologiskoutcome. Desværre viste resultatet afden sidste større multicenterundersøg-else af hypothermibehandling af kranie-traumepatienter, præsenteret af Donald

Marion, at der ikke var nogen effekt afbehandlingen.

Der var dog udbredt enighed, bådeblandt foredragsholdere og deltagere,om at hyperthermi ikke var af det godeog der blev præsenteret flere behand-lingsmetoder til sænkning af temperatu-ren. Specielt virkede et nyt intravasku-lært køle kateter lovende. Det er et kate-ter, som via en sheet i v.femoralis og medkoldt vand i et lukket kredsløb, foretageren hurtig og meget kontrollérbar ned-køling (eller opvarmning) af patienten.

Marion præsenterede et studie, hvordette kateter var blevet benyttet til tempe-raturkontrol af patienter med kranietrau-mer. Patienter uden kølekateter, der blevbehandlet på traditionel facon ved tempe-raturstigning, var febrile i mere end dob-belt så mange timer som de, der var ble-vet afkølet via katetret. Plejemæssigt varpatienterne med kølekateter mindre ar-bejdskrævende, der blev ikke registreretbivirkninger ved behandlingen.

Slutteligt blev der præsenteret enukontrolleret gruppe patienter, hvor manhavde benyttet den intravaskulære køle-teknik under operation af cerebrale aneu-rysmer. Man fandt her, at tiden med tem-porær clips af en betydende cerebral ar-terie kunne forlænges signifikant medmindre risiko for postoperative neurologi-ske sequelae, hvis patienterne under ope-rationen var kølet til 34°C.

Udover de inviterede foredragsholderevar der postersessioner og frie foredrag,hvor ”yngre” kræfter kunne boltre sig.Der var bla. et interessant abstract fraItalien, hvor man viste, at ved at give infu-sion af NSAID (diclofenac) til febrile pati-enter kunne man opnå en mere stabiltemperaturregulation (sænkning) vedbrug af akkumulerede mindre doser endved PN ordination af antipyretika; samti-dig var patienterne mere hæmodynamiskstabile.

Alt i alt et meget spændende mødehvor bredden af den moderne neuro-forskning blev præsenteret.

Niels JuulNeuroanæstesiologisk afsnit

Anæstesiafdelingen Århus Kommunehospital

✦✦✦ 8th WORLD CONGRESS OF INTENSIVE AND CRITICAL CARE MEDICINESydney, Australien, 28. okt. – 01. nov. 2001Kongressen fandt sted i det store kon-gres- og udstillingscenter på havnefron-ten i Sydney. Faciliteterne var perfekte ogAV-udstyret altid velfungerende. Brug aflysbilleder synes efterhånden historisk.Deltagerantallet var meget mindre endforventet af arrangørerne - omkring2.500. Åbningscermonien var præget afen stærk national stolthed, som dog al-drig kammede over på grund af en pas-sende portion selvironi og humor.Åbningscermonien var også meget ”an-derledes”, idet mikrofonerne var over-ladt til patienter og pårørende, der for-talte om deres oplevelser omkring kritisksygdom og død. Det var en tankevæk-kende og gribende oplevelse, som afmange vil blive husket som noget heltspeciel. Kongressen var yderst velorgani-seret. Programmet var meget bredt ogomfattede mange sessioner for sygeple-jersker, som også havde poster-præsenta-tioner. Denne verdenskongres adskiltesig fra de europæiske intensiv kongres-ser ved at så mange nye og hidtil ukendteforedragsholdere fik chancen for at viseflaget, og det var højst inspirerende ogudbytterigt.

Rekombinant human aktiveret protein CJL Vincent gennemgik resultaterne fradet efterhånden meget omtalte PROW-ESS-studie (GR Bernard et al. Efficacyand Safety of Recombinant HumanActivated Protein C for Severe Sepsis. NEngl J Med 2001; 344:699-709).

PROWESS studiet er et fase III, multi-center (11 lande), dobbelt-blindet, place-bokontrolleret studie omfattende 1690 pa-tienter med svær sepsis. Patienterne blevrandomiseret til enten placebo (840 pt.)eller behandling med rekombinant hu-man aktiveret protein C infusion i 96 ti-mer (850 pt.). 28 dages mortaliteten i pla-cebogruppen var 31 % mod 25 % i den be-handlede gruppe. På dette tidspunkt var45 % af patienterne stadig hospitaliseret.Tre-måneders mortaliteten blev efter-spurgt, men er ikke opgjort i dette stu-


die. En undersøgelse af subgrupper viste,at 25.4 % af patienterne havde infektionmed Gram pos. bakterier, mens 22.5 %var inficerede med Gram neg. bakterier.Flertallet af patienterne havde markantproinflammatorisk aktivering ( forhøjetIL-6 ) og aktivering af koagulationssyste-met ( lav protein C og antithrombin III ).Der fandtes ingen forskel imellem be-handlingsgrupperne hvad angår infekti-ons-species, koagulations- og inflammati-onsaktivering.

Skal vi behandle intensivpatienter mere aggressivt med insulin?G. Van den Berghe åbnede et nyt tera-peutisk perspektiv i behandlingen af in-tensivpatienter med en præsentation afdet netop publiserede og meget opsigts-vækkende studie (GF den Berghe et al.Intensive Insulin Therapy in Critically IllPatients. N Engl J Med 2001; 345:1359-67). Det prospektive, randomiserede,kontrollerede studie inkluderede 1548overvejende thoraxkirurgiske intensivpa-tienter. Patienterne blev randomiseret tilenten intensiv insulin terapi (IIT), hvor p-glucose opretholdes mellem 4.4 og 6.1mmol/l eller konventionel insulin terapi(KIT ), hvor der først behandledes medinsulin ved p-glucose > 12 mmol/l til et ni-veau mellem 10.0 og 11.1 mmol/l.

Studiet viste en reduktion i mortalite-ten fra 8.0 % til 4.6 % for patienterne i in-tensiv insulin terapi. Effekten kunne hen-føres til en markant ( 20.2 % vs 10.6 % ) re-duceret mortalitet hos patienter indlagtmere en 5 dage på intensiv afdeling i IITgruppen.

Den største reduktion i mortalitet in-volverede patienter med MOF og påvistseptisk fokus. IIT regimet reduceredeyderligere bakteriæmi med 46 %, akut ny-resvigts- krævende dialyse med 41 %, be-hovet for blodtransfusion med 50 % ogikke mindst critical illness polyneuropathymed 44 %. Det er opsigtsvækkede resulta-ter, som dog ikke umiddelbart kan over-føres til generelle intensiv patienter, dapatienterne i studiet overvejende var kirurgiske patienter med en for kritisksyge patienter forholdsvis lav APACHE IIscore på 9 (7-13).

Van den Berghe redegjorde i en andensession for ”Hormonal changes during cri-tical illness”. Sammen med kollegaer harhun påvist lav og manglende pulsativ se-kretion af TSH, LH, GH og PRL hos pati-enter med langvarig kritisk sygdom,mens hormonsekretionen fortsat er pul-sativ men øget i den akutte fase. Betyd-ningen af disse neuroendokrine ændrin-ger i den kroniske fase af critical illnesser ikke klarlagt. HypofysehormonerneGH og TSH er essentielle for proteinsyn-tesen, og ændring i sekretionen af dissekan således have en betydning for tabetaf muskelvæv hos den kritiske syge pati-ent, som kan miste op til 1 kg muskelvævpr dag. Substitution med visse hypofyse-hormoner udgør potentielle mulighederfor at reducere muskeltabet hos kritisksyge patienter, men det skal dog under-streges, at behandling med væksthor-mon til septiske patienter er forbundetmed en øget mortalitet.

Får intensivpatienter for få aminosyrer og for meget enteral ernæring?I sessionen omkring ernæring præsente-rede C Scheinkestel, Melbourne 3 stu-dier omfattende 61 anuriske intensivpati-enter med MOF. Patienterne fik isokalori-ske kombinationer af dextrose og lipidunder stigende indgift af protein. For atopnå en positiv N-balance hos patienter-ne - der dialyseredes ved hjælp afCVVHDF med et dialysat på 2 liter / time- krævedes en proteinindgift på > 2 g / kg/ dag. P-aminosyrekoncentrationen stegførst signifikant ved en indgift på 2.5 gprotein / kg / dag. I studiet var der ingenkorrelation mellem N-balance og antal re-spiratordage eller indlæggelsestid på in-tensivafdeling. Derimod var der en posi-tiv korrelation mellem stigende positivN-balance og øget overlevelse uden atScheinkestel redegjorde nærmere her-for.

Det er vores opfattelse at flertallet afpatienterne på danske intensivafdelingerfår mindre end 2 g / protein / kg / dag.Dette forhold skal vi måske fokuseremere på ikke mindst i relation til samtidiganvendelse af CVVHDF, hvor udskillelseog clearence af næringsstoffer og medika-

menter på mange områder er heltukendt.

På intensivafdelinger har det med år-ene været udviklingen, at vi tenderermod at ernærer patienterne enteralt såtidligt som muligt og i videst muligt om-fang. Det er imidlertid aldrig vist, at ente-ral ernæring har nogen effekt på out-come fremfor parenteral ernæring.Spørgsmålet er, om enteral ernæringuden den rette indikation kan være ska-deligt for kritisk syge patienter. Eneteralernæring kan være vanskeligt at gen-nemføre hos kritisk syge patienter grun-det gastrointestinal – dysfunktion ogheraf følgende ”feeding-intolerence”. Udover kirurgisk og medikamentelt bidra-gende faktorer til ”feeding-intolerence” ertoksisk påvirkning, iskæmi med villi-de-struktion og metabolisk dysfunktion iform af forstyrrelser i pH, p-glucose, kal-ium og klorid yderligere medvirkendefaktorer til GI-dysfunktion hos den kritisksyge patient. Af ovennævnte årsager erparalytisk ileus og ventrikeldistension enhyppigt forekommende komplikation hosden kritisk syge patient. Energisk forsøgpå enteral ernæring af disse patienterkan muligvis føre til ”non-occlusive bowelnecrosis syndrome”, hvor der induceresiskæmi og nekrose i en i forvejen hypo-perfunderet og lidende tarm ved ernæ-ringsfremkaldt ”proximal steel pheno-men”. Ved laparoskopi viser dette sig somen iskæmisk evt. nekrotisk distal tynd-tarm, mens den proximale del af tyndtar-men er velbevaret.

MG Mythen, London manede til forsig-tighed mod for energisk forsøg på ente-ral ernæring af kritisk syge patientermed GI-dysfunktion og marginal splani-cus perfusion grundet risikoen ved detøgede metabolske krav i den proximaledel af tarmen på bekostning af den distaledel af tarmen. Mythen omtalte endvideremuligheden for at monitorere potentielGI-dysfunktion hos kritisk syge patienterved måling af pHi efter stimulation medpentagastrin, som er en GI-stimulant. GAckland, MP Grocott, MG Mythen.Understanding gastrointestinal perfusionin critical care: so near, and yet so far. CritCare 2000;4(5):269-81.


MA Hamilton, MG Mythen. Gastric tonometry: where do we stand?. Curr OpinCrit Care 2001 Apr;7(2):122-7

Forsigtighed ved anvendelse af potente diuretikaM Singer og L Bennet, London advoke-rer begge for anvendelse af vasodilatation(højdosis nitrat) i behandlingen af lun-geødem ved kardiogent svigt. Patogene-sen bag lungeødem ved kardiogent svigter en kombination af øget SVR forstær-ket af insufficient systolisk og diastoliskfunktionel myokardiereserve resulte-rende i øget ve. ventrikel diastolisk trykog lungeødem. Derfor er behandlingenændret fra anvendelse af diuretika til be-handling med vasodilatation kombineretmed non-invasiv-ventilation (Bi-PAP).Behandling med potente diuretika bør re-serveres tilstande med intravaskulær hy-pervolæmi. Patienter med cikulatorisksvigt er ofte hypovolæme.G Cotter et al. Randomised trial of high-dose isosorbide dinitrate plus low-dose furo-semide versus high-dose furosemide pluslow-dose isosorbide dinitrate in severe pul-monary odema. Lancet 1998 Feb7;351(9100):389-93G Cotter et al. Pulmonary edema: new in-sight on the pathogenesis and treatment.Curr Opin Cardiol 2001 May; 16(3):159-63P Bennet præsenterede endvidere et studie, som viste, at tidlig aggressiv volumenterapi reducerer mortalitetenved septisk shock med 16 %.E Rivers et al. Early Goal-DirevtedTheraphy in the Treatment of SevereSepsis and Septic Shock. N Engl J Med2001;345:1368-77)

Fremtiden for medicinske tidsskrifter i en elektronisk tidsalderR Smith, der er editor på British MedicalJournal (BMJ), leverede et interessant ogsærdeles underholdende indlæg omfremtiden for medicinske tidsskrifter.Indlægget er i sin helhed at finde påwww.bmj.com/homepage.talk – ”Whatfuture of medical journals”. Mange lægeroplever i dag, at informationsmængdener overvældende og svær at navigererundt i. På en forespørgsel til 41 læger fra

BMJ om deres erfaring med informati-onsteknologien indenfor lægevidenskabsvarede flertallet ”overwhelming/impos-sible” mens enkelte udtrykte sig meremarkant ”pissed of”, ”chocked”, ”depres-sed” el. ”daunting”. Hovedindtrykket var,at læger ikke kan finde den rette informa-tion, når de har brug for den.

Det var Smith’s opfattelse, at fremtidenkommer til at bestå af både papir og elek-tronik. De medicinske tidsskrifter blivertvunget til at genopdage sig selv og ikkeblot fortsætte ”business as usual”, hvis deskal overleve. De skal koncentrere sigom læserne. Han kaldte det ”the longmarch from brain to ”GO” (”GO” er et po-pulært britisk trendmagasin)”. BMJ vil ifremtiden bestræbe sig på at finde ogtrykke de resultater, der er af størst inter-esse, og ikke nødvendigvis trykke heleartiklen. Artiklerne vil derimod være atfinde frit tilgængeligt på elektroniskform, ligesom de i dag findes på PubMedCentral. Smidt forudså, at de medicinsketidsskrifter fremover i langt højere gradbliver et forum for debat: ”Electronic long,paper short, more fun”.

Jakob Steen Andersen, RigshospitaletElse Tønnesen, Århus Universitetshospital

✦✦✦ DANSK ANÆSTESIOLOG PÅDEPARTMENT OF ANESTHESIA, UNIVERSITY OF IOWA, HOSPITALS & CLINICSFebruar 2002: Så kom jeg endelig tilUSA. Det tog sin tid – ca. 1 års forbere-delser med mange forhindringer. Har nuværet her i 4 uger og 5 dage. Kultur-shock????? I hvert fald meget anderledesend, hvad jeg er vant til!

En stor operationsgang – 30 operati-onsstuer samt mange satellitfunktionerude i huset. Lille og stor kirurgi med bl.a.hjerte-, lever-, pancreas- og nyretrans-plantationer. Staben på anæstesiafdelin-gen består af 58 ”Faculty Members”, somalle er speciallæger, 55 Residents, som erlæger under uddannelse til speciallæge ianæstesiologi, 24 anæstesisygeplejerskersamt et antal medicinske studenter.Sygehuset var tidligere det største under-

visningshospital i USA, og lægeskolenhører til i ”Top 30” i USA.

Operationsgangen er et mylder af men-nesker – bærer præg af, at der hele tidenbliver undervist – dette har også indfly-delse på produktionen, og det er mit ind-tryk, at man ikke når så meget, som vigør i Danmark. Man keder sig ikke, da-gen er fuldt belagt, og der er megen travl-hed. Et ”billing system” gør, at alt blivernoteret og afregnet – afdelingen bliverbetalt for den service, der bliver ydet –i.v.-adgange, katetre, infusionsvæsker,anæstesimidler etc. Kirurgisk afdelingskal betale for ventetid på kirurg. Det ersjældent, vi venter!

Residents og/eller sygeplejerskerpræmedicinerer patienterne og ringer tilden ansvarlige overlæge om eftermidda-gen for at diskutere anæstesiplanen forpatienterne. I ”Pre-op” gøres patienterne klare til ope-ration, får venflon og ”general check up”.Hvis patienten skal have epiduralkateterlægges det af Pain Team’et inden operati-onen. Når patienten er på stuen, hjælper alle tilmed lejring - og intubation hvis det ernødvendigt. Alle er medansvarlige for pa-tienten i det perioperative forløb, så allehjælper til – også når operationen er over-stået. Man transporterer selv sin patienttil og fra ”Pre-op” og opvågningen. Der eringen portører.

Prof. Michael Todd, Dept. of Anesthesia,UIHC, Editor of Anesthesiology.


Får udleveret den medicin man skalbruge fra Pharmacy – skriver under på,hvor meget man har brugt, og hvor me-get man leverer tilbage. Kom til at smidenoget fentanyl ud den anden dag – storpanik – sygeplejersken meget upset -måtte gå til Pharmacy og forklare hænd-elsen.

Studenterne bliver virkelig inddraget iarbejdsprocesserne her. De har kun et 14dages kursus i anæstesi lige som hjem-me, men de monitorerer patienterne, in-tuberer, lægger venflon, spinal ogCVK’er, hvis de vil. Det samme gør syge-plejerskerne – inkl. Swan-Ganz katetre!Residents sidder på stue hele dagen, hvisde da ikke er på Intensive Care, eller haren anden opgave. Man sætter virkeligpris på sine Residents og medicinske stu-denter – jeg vil tro, afdelingen ikke kunnefungere uden dem; det er faktisk dejligtat se. Residents og stud.med.’erne under-vises næsten dagligt med lektioner, simu-latortræning, tests etc. af forskelligeFaculty Members og gæstelærere.

Vi skal være anæstesi-klare klokken7:00 – dvs. Residents og/eller sygeplejer-sken gør patienten klar. Patienten skalvære operations-klar klokken 7:15 – detholder nu sjældent! Man har sædvanlig-vis ansvar for to operationsstuer. Dagligmødetid er kl. 7 – 17, men man skal væreindstillet på at gøre sine to stuer færdige.Vi har morgenmøde hver mandag og tirs-

dag klokken 7-8 samt onsdag aften klok-ken 17. Indholdet på morgen- og aften-møderne er af meget høj kvalitet. Jeg erfaktisk lidt imponeret. Vi har fem ugersferie og 12-timers-vagter, samt diverse til-kalde-funktioner, som ikke er særlig bela-stede. Der er ikke mange vagter til hver,for alle deltager mere eller mindre medvagtdækningen – bl.a. har Head ofDepartment, professor Brown, tilkalde-vagter – han var inde forleden nat til tidligmorgen. Deler kontor med en andenFaculty Member. Har mit eget skrive-bord, reoler, arkivskabe og computer.Har otte kursusdage med løn om året,samt 6000 $ pr. år til efteruddannelse.Man har pligt til at vedligeholde sin ud-dannelse, og man bedømmes løbende.De første tre måneder er jeg under super-vision af ”the Director” for anæstesi-sidenpå operationsgangen.

Kirurgerne fylder meget her! Jeg fin-der dem noget selvhøjtidelige, og deblander sig i alt – også i anæstesien. Deter åbenbart traditionen her – patiententilhører kirurgen, som også kommermed både “gode” råd undervejs samt di-rekte krav om, hvordan de ønsker patien-ten bedøvet. Det kan til tider være lidtfrustrerende. Der anvendes mest isoflu-ran og desfluran i N2O, og kun propofoltil induktion. Vecuronium til relaksation.De nyere anæstesimidler forefindes dogpå afdelingen, men da de er dyre i for-hold til de gamle, bruges de kun på speci-

elle indikationer. Man er virkelig megetprisstyret her.

Jeg oplever forholdene her meget vel-organiserede, men også meget løst struk-turet. Det sværeste er, synes jeg, at kirur-gerne er så dominerende – de bestem-mer for meget. Ellers er jeg glad for atvære her, og jeg føler, jeg er blevet megetgodt modtaget af alle. Jeg har lejet et dej-ligt hus – 13 minutters gang fra hospita-let. Byen er lille. Har ca. 50.000 indbyg-gere + 30.000 studerende. Der er biogra-fer, teatre og masser af kulturelle tilbud.Og kun fire timers kørsel til Chicago,hvis man er til det lidt vildere.

Merete Ibsen, MDUIHC-Anesthesia

200 Hawkins Dr., 6 JCPIowa City, IA 52242-1079

[email protected]

✦✦✦ KING’S COLLEGE HOSPITAL’S LIVER TRANSPLANTATION UNIT,London, november 2001.ForudsætningerVed Dansk Transplantationsselskabs ud-deling af fa. Roche´s Transplantations-legat ved Selskabets møde i august 2001fik jeg tildelt midler, som gjorde det mu-ligt at tilbringe 2 uger ved King´s CollegeHospital, London, som er et af Europasførende centre indenfor levertranplanta-tion og leverkirurgi. Af de ca. 200 årligelevertransplantationer er de 40-50 pædia-

Medicinudlevering via ”Pharmacy”

Forfatteren på UIHC, februar 2002.


triske indgreb. King’s College Hospitalmodtager dels ”almindelige” patienter tillevertransplantation, dels patienter forhvem operationen forventes at blivesærligt udfordrende og vanskelig. King’sCollege Hospital havde gjort det muligtat leje et værelse ganske tæt på hospitaletfor ca. 200,- kroner/dag, og da jeg er regi-streret hos General Medical Council somspeciallæge i UK (én af fordelene vedEU), kunne jeg få tilladelse til klinisk ar-bejde (ulønnet) under opholdet.

Kirurgisk teknikLevertransplantation kan udføres medsamtidig resektion af det intrahepatiskeforløb af v. cava inferior og brug af veno-venøs bypass, med ”piggy back” teknikuden resektion af v. cava inferior og udenbrug af veno-venøs bypass eller som”split-lever” transplantation. I Københavnudføres de fleste transplantationer medbrug af veno-venøs bypass efter afklem-ning af den portale cirkulation og af denvenøse cirkulation i underekstremite-terne, medens v. cava inf. er afklemt. PåKing’s College Hospital udføres de flestetransplantationer uden brug af bypass,d.v.s. med ”piggy back” teknik, og af-klemningstiderne er korte (typisk 30min.). Det er typisk nødvendigt at tilførevolumen og pressorstøtte under den an-

hepatiske fase. Da bypass kun bruges ica. 1/3 af indgrebene på voksne, udføresder ikke rutinemæssigt præoperativ ka-nylering til brug ved bypass. Såfremt derskal anvendes bypass, frilægger kirurger-ne v. femoralis (dxt.) og v. axillaris (sin.).

AnæstesiteknikPræoperativ kanylering inkluderede tointroducersheaths i v.jugularis internadxt. samt et 3-lumen CVK i samme vene.Der anvendtes ultralydsidentifikation afvenen. Der anlagdes to store periferei.v.adgange i overekstremiteterne, samtarteriekateter i a.radialis. Anæste-sien ud-gjordes af thiopental induktionsdosis, fen-tanylinfusion (ca. 500µg/time) og isoflu-ran (0.5-1.5 MAC), samt infusion af atra-curium uden anvendelse af nervestimula-tor. Der anvendtes inf. calciumchloridsv.t. 1 gram CaCl2/time. Patienterne over-flyttedes postoperativt til leverintensivaf-deling til fortsat respiratorbehandling i24-48 timer inden ekstubation. Der an-vendtes pneumatisk kompression af un-derekstremiteterne som thrombosepro-fylakse.

Væske- og hæmoterapiOpsætningen af teknisk apparatur var no-get forskellig fra Rigshospitalets model,men havde de samme funktioner. Manhavde valgt at erstatte Hemonetic’s”Rapid Infusion System” med en ”hjem-melavet” ECC-rullepumpe. Dettekrævede tilgang til perfusionister, somogså tog sig af betjeningen af cell-saver.

Blodprodukter anvendtes i mindre ud-strækning end i København. Der lavedesforlig på 10 enheder SAG-M blod; et lig-nende antal portioner frisk frossetplasma (FFP) bragtes op på operations-stuen i frosset tilstand. FFP optøedes itermostatreguleret vandbad og infunde-redes efter behov. Transfusion- og væske-behandling fulgte i øvrigt de principper,som anvendes i København; der anvend-tes dog større mængder saltvandsinfu-sion og kolloid infusion med ”Gelofusin”(gelatine 60.000 Dalton, 20 g/l, isoosmo-lært) tilsyneladende uden øvre grænsefor total kolloidvolumen.

Monitorering og dokumentationMonitoreringen inkluderede kun isjældne tilfælde brug af pulmonaliskate-ter. Der anvendtes ThromboElastoGraph(TEG), som klinisk koagulationsmonito-rering. Ved at analysere to prøver ad gan-gen, én med og én uden heparinase, kun-ne det vurderes om der forekom heparin-lignende substanser i recipienten. Denneanalysemetode tillod en differentieret an-vendelse af prokoagulantia, fibronolyse-hæmmere og blodkomponentterapi.

Der anvendtes elektronisk journal-føring for anæstesi og monitorering, såle-des at alle observationer førtes ind til enfælles computer (på op.stuen) medskærm og printer. Software’n var udvikletlokalt og fungerede overbevisende.Elektronisk journalføring var uden tvivlmedvirkende til, at det var muligt at ud-føre anæstesien med kun to læger og en

National Health Service (NHS) gør reklame for sig selv og sin multietniske stab.

London set fra ”London Eye”, November 2001


”technician”. Der var god og tæt kommu-nikation mellem kirurg og anæstesiper-sonale, men der var ikke tale om egent-lige teams mere end tilfældet er iDanmark.

England som uddannelsesstedKing’s College Hospital er uendelig neds-lidt og overfyldt set med danske øjne,men til gengæld har hospitalet fantastiskdygtige medarbejdere, der leverer en be-handlingskvalitet, som er accepteret ihele Europa. Englænderne har fordelenaf, at alle taler deres sprog, og vi har for-delen af, at englænderne er så imøde-kommende og interesserede i at videre-formidle deres erfaringer til en stor del afverden. Selv om den engelske sundheds-sektor lider af mangel på ressourcetilfør-sel, er der en stor velvilje til at huse uden-landske gæstelæger, som kommer for atstudere udvalgte områder. Jeg traf lægerfra hele verden i KCH´s personalebolig,som alle kom for at dygtiggøre sig i enbegrænset periode eller i et afgrænsetområde.

SammenfatningI Danmark må vi erkende, at hospitaler-nes fysiske forhold er bedre end iEngland. Arbejdsglæden er dog tilsynela-dende mindre i Danmark. Så nogle af deting, som gør det spændende at arbejde iUK, er kollegernes store teoretiske ogpraktiske viden samtidig med følelsen afat udføre et vigtigt stykke arbejde. IDanmark og England har vi generelt ad-gang til det samme udstyr, og vi anven-der det på samme måde. Men det erklart, at et stort antal indgreb giver større

rutine og tillader en enklere monitore-ringsopsætning, end hvad vi er vant til.Sammenfatningsvis var det et utroligtspændende ophold i London, som bidrogtil indsigt i anæstesi-, monitorerings- ogoperationsmetoder til levertransplantatio-ner, og til en oplevelse af, at der er mangemuligheder for at rejse udenlands for atfå erfaring i større skala indenfor områ-der, som ikke er så veletablerede i Dan-mark. Det kan stærkt anbefales!

Lars Peter WangRigshospitalet / AN 2041

Måske skulle man have været lungemediciner…

ORIENTERING – Uddannelse og forskning✦✦✦ DANSKE ANÆSTESIOLOGERSORGANISATIONDanske Anæstesiologers Organisation(DAO) er en del af Foreningen af Speci-allæger (FAS). Organisationen har somformål at varetage medlemmernes fag-lige, organisatoriske, økonomiske og kol-legiale interesser. Organisationen rådgi-ver Foreningen Af Speciallæger i spørgs-mål, der vedrører anæstesiologien.

På Sygehusområdet bistår DAO Over-lægeforeningen i forhandlinger om for-hold der vedrører de anæstesiologiske af-delinger - stabsstruktur, afdelingsledelse,stillingsklassifikation, kontrol af stillings-opslag m.v.

DAO vejleder og yder bistand til enkelt-personer - alene eller i tæt samarbejdemed FAS. Problemer vedrørende stil-lingsbeskrivelse, ansættelsesvilkår, ar-bejdstilrettelæggelse og samarbejdspro-

blemer på afdelingerne, er hyppige årsa-ger til henvendelse til DAO. Husk atløsning af sådanne problemer er nem-mest hvis du søger rådgivning i tide!

DAO bistår Foreningen Af Speciallægerved forhandlinger om overenskomst ogvilkår for anæstesiologisk speciallæge-praksis. I øjeblikket udarbejdes et forslagtil modernisering af overnedkomsternefor anæstesiologi i speciallægepraksis.

Herudover deltager DAO i drøftelsermed Dansk Selskab for Anæstesiologi ogIntensiv Medicin og andre speciallægeor-ganisationer om spørgsmål vedrørendeanæstesiologien i Danmark.

Forhandlinger om tilrettelæggelse affunktionsbærende enheder vil være envigtig del af de næste års arbejde. Med-lemmerne opfordres til at orientere DAOom lokale planer for dannelse af funkti-onsbærende anæstesiologiske afdelinger.

DAO’s Bestyrelse består af:Formand:

Overlæge Lynge KirkegaardAnæstesiologisk afd.Sønderborg SygehusTlf. arb. 7418 2280Tlf. priv. 7452 8411 E-mail: [email protected]

Næstformand:Overlæge Grethe Astrup,Anæstesiologisk afd. Aarhus Kommunehospital.

Sekretær:Adm. Overlæge Anette Schultz, Anæstesiologisk afd. Viborg Sygehus.

Kasserer:Speciallæge Hans B. Andersen, Kbh.

Sekretariat:Anette Ladegaard, Ægirsvej 40 4200 Slagelse. tlf. 5850 5817, fax 5850 5807


✦✦✦ RESUMÉ AF BERETNING OG REFERAT FRA DAO’s GENERAL-FORSAMLING NR. 51 D. 2. NOV. 2001Funktionsbærende enhederDe fleste af landets amter organiserer sigi øjeblikket efter princippet om funktions-bærende enheder. Det sker desværrestort set efter 14 forskellige modeller.Med andre ord er de amtslige sundheds-væsener et stort organisatorisk eksperi-mentarium. Der kommer sikkert bådegode og mindre gode resultater ud afeksperimenterne. DAO opfordrer med-lemmerne til at holde bestyrelsen orien-teret om de forskellige tiltag i amterne.

Det anæstesiologisk beredskab på små sygehuseDet anæstesiologiske beredskab på småsygehuse er under pres. Der er et tilta-gende misforhold imellem forventningerblandt patienter og politikere, rekomman-dationer fra De Videnskabelige Selska-ber, vejledninger fra Sundhedsstyrelsenog så de reelle faglige muligheder og ka-paciteter på de anæstesiologiske afdelin-ger på de mindre sygehuse. Det kommerf.eks. til udtryk i den næste udgave af vej-ledning om specialeplanlægning fraSundhedsstyrelsen, hvori det anføres, atder på intensive afdelinger skal væreanæstesiolog i tilstedeværelsesvagt.

Det har i tidligere aftaler imellem am-terne og regeringen om sygehusenesøkonomi været aftalt, at man i forbindelsemed etablering af funktionsbærende en-heder skulle tilstræbe en reduktion af an-tallet af vagtberedskaber. Hvis det er etpolitisk ønske fortsat at bevare sygehuseaf denne type, er nytænkning omkringløsningen af den akutte anæstesiologiskefunktion, og de små intensivafdelingernødvendig. Velfungerende præhospital-sordninger og udrykningshold fra destørre sygehus, som afhenter akutte pati-enter på lokalsygehusene, er blandt demulige løsninger.

Københavns AmtI Københavns Amt er regulativet for afde-lingsledelse ændret således at ”En af af-delingsledelsens personer udpeges til atvære endelig ansvarlig for at de nødven-dige beslutninger træffes og iværksættes”

På 3 afdelinger er oversygeplejersken ud-peget som endelig ansvarlig. Det er bl.a.sket på anæstesiafdelingen i Glostrup.DAO mener, at det er det lægefagligesom er det centrale på en afdeling, og atalt andet bør hænge sammen med delægefaglige beslutninger. Det gælder iprincippet alt fra visitering, undersøgel-ser, behandlingsvalg, patientpleje, organi-sering af arbejdet, indkøb af udstyr, hånd-tering af patientklager m.v. For at opnåmaksimal kvalitet bør alt dette tilpassesden lægefaglige kerneydelse. Derfor erdet også en læge som må have det ende-lige ledelsesansvar. Men moderne an-svarlig ledelse bør ske i et tæt og loyaltsamarbejde med en kompetent lederstabmed repræsentanter fra alle faggrupper.

Overlægers arbejdsmiljøArbejdsmiljøloven gælder for overlægeransat efter overenskomst. I forbindelsemed den såkaldte ”Finn Brøns Sag” erder imidlertid opstået tvivl om i hvor højgrad tjenestemandsansatte overlæger eromfattet af miljøloven. Overlægeforening-en har forsøgt at opnå en aftale med amts-rådsforeningen, om at tjenestemandsan-satte overlæger, som deltager i vagtarbej-de, er omfattet af arbejdsmiljøloven. Dettelykkedes imidlertid ikke, og problematik-ken er henvist til forhandling i forbindelsemed aftalefornyelsen i foråret 2002.

Rekruttering, vakancer og vikardækningDer er i 2001 opslået 64 overlægestillin-ger. Fire stillinger er opslået i henhold tilaftalen om lægelige chefer. 60 stillingerer opslået i henhold til overenskomst. Niuden vagt,19 stillinger med vagt fra bolig,12 med tilstedeværelsesvagt, 20 stillin-ger med kombineret bolig- og tilstede-værelsesvagt. Der er et stort misforholdimellem den årlige uddannelseskapacitetpå 35 speciallæger og behovet for special-læger. Selvom den seneste officielle tæl-ling af lægestillinger og vakancer på lan-dets sygehuse i april 2000 kun viser 2,1%vakancer inden for anæstesi, sammenlig-net med en samlet vakance på 7,0% påalle lægestillinger, viser beretninger ogreferater fra dagligdagen et andet billede.Stort set alle landets anæstesiafdelinger

har vakancer. Et af de forhold der giveranledning til speciel bekymring er, at derer et større antal vakante introduktions-stillinger.

På grund af vakancer er der et stortoverarbejde blandt det faste personale.Der er flere steder problemer med atopnå tilfredsstillende honorering af detteoverarbejde. Det giver anledning til enudbredt trafik af vikarer over amtsgræn-serne. Det må anses for dybt irrationelt,at et sygehus tilbyder et bedre honorar tilen vikar fra et andet amt end til sit egetpersonale. Det er organisationens håb, atder i forbindelse med overenskomstfor-nyelsen i 2002 etableres fastere retnings-linier for aflønning af over- og merarbejde.

UEMSMogens Hüttel repræsenterer DAO iUEMS, og er i 2001 valgt som vicepræsi-dent for UEMS. Mogens publicererløbende referater fra UEMS møderne iDASINFO.

Sygesikringen- henvendelse fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelse skrev i juni 2001 til DA-SAIM, at man finder, at der er alvorlig ogtiltagende forskel på de anæstesiologiskeydelser, der tilbydes i sygehusregi og ispeciallægepraksis med hensyn til pati-entsikkerhed, overvågning m.v. Styrelsenfinder at der er behov for, at der udarbej-des et sæt tidssvarende og fælles rekom-mandationer for anæstesiydelser som børgælde, hvad enten ydelserne leveres i sy-gehusregi eller i speciallægepraksis. DASAIM og DAO har i fællesskab udar-bejdet rekommandationer for anæstesi ispeciallægepraksis som skal medvirke tilforøget sikkerhed i forbindelse medanæ-stesi i speciallægepraksis, og med-virke til at anæstesi i speciallægepraksisopnår samme faglige standard og sikker-hedsmæssige niveau som anæstesi i sy-gehusregi. Rekommandationerne forven-tes at kunne publiceres i næste nr. af DASINFO.

Aftaler om længerevarende anæstesierDe nuværende aftaler med sygesikringenmuliggør kun et honorar for en anæstesi


til øre- og øjenlæger på 629 kr. Det erDAO’s opfattelse at man for dette hon-orar maximalt kan udføre anæstesi i ca15minutter. Ørelægerne har imidlertid i for-bindelse med en ny aftale opnået honor-arforbedringer der betyder et samlet ho-norar til ørelægen på 3-4000 kr. for vissestørre operationer som har en varighedaf 30-90 min. Der har i Vejle amt væretforhandlet om en særaftale (§3 aftale) omanæstesi til sådanne længere varendeoperationer. DAO’s krav var 4 x ovens-tående grundhonorar. Forhandlingernemislykkedes imidlertid. På lokalt planblev der imidlertid udarbejdet et forslagsom gav 2,5 x grundhonoraret.Generalforsamlingen drøftede forslag fraVejle Amt og besluttede at afvise det pågrund af det lave honorar.

DAO skal fortsat fraråde medlemmer-ne at udføre anæstesier på over ca. 15min for det nuværende honorar. Medlem-merne opfordres til kun at indgå lokaleaftaler hvis honoraret som minimum er85 % af ørelægens honorar eller 4 xgrundhonoraret.

Fornyelse af overenskomstenDAO’s bestyrelse har for over et år sidenindsendt et forslag til modernisering afoverenskomsten for anæstesi i special-lægepraksis til FAPS. Forslaget skal bl. a.løse problemet med honorering af læn-gere varende anæstesier. Det er imidler-tid fortsat ikke lykkedes at opnå enighedmed FAPS bestyrelse om et forslag somkan fremsendes til forhandling medSygesikringen. Det må desværre konsta-teres, at der er en meget ringe forståelsefor det anæstesiologiske speciale særligearbejdsvilkår, og at andre specialer ikkehar forståelse for at de meget store for-skelle i indtjeningen i skærende specialerog i anæstesiologi er uholdbar. DAO øn-sker fortsat ikke at indgå i forhandlinger,hvis ikke udgangspunktet er, at enanæstesiologisk speciallæge skal havesamme honorarniveau som andre speci-allæger.

Kommende aktiviteterForhåbentlig vil forslaget til modernise-ring af overenskomsten for anæstesi i

speciallægepraksis snart kunne fremsen-des til sygesikringen. Da der bliver for-handlet nye overenskomster og aftaler iforåret 2002 vil DAO i efteråret igen ar-rangere et 1-dages kursus med gennem-gang af de nye aftaler og overenskom-ster. DAO vil i løbet af 2002 lave en ana-lyse af vagtstrukturen på landetsanæstesiologiske afdelinger.

Den fuldstændige udgave af beretningog referat er udsendt til DAO’s medlem-mer. Bestyrelsens adresse, telefon og e-mail kan ses på www.dasaim.dk/dao.htm.

Lynge Kirkegaard

✦✦✦ VIDENSKABELIGE AFHANDLINGERZbigniew Koscielniak-Nielsen:Axillary block of the brachial plexusby single, double or multiple injection techniquesDoktorafhandling. Forsvaret fandt sted 5. oktober 2001, København.Opponenter: (dect 8046) Jørgen B. Dahl,Herlev, Anders Larsson, Gentofte,Thomas Vester Andersen, Helsingør.

Anders Perner:Nitric oxide in normal and inflamedhuman colonPh.D. afhandling. Forsvaret fandt sted 12. oktober 2001, KøbenhavnBedømmere: Bredan Whittle, London,Lars Fändriks, Göteborg og NielsBindslev, København.

Hanne Harpøth Abildstrøm:Ældre og postoperativ kognitiv dysfunktionPh.D. afhandling. Forsvaret fandt sted 1. marts 2002, København.Bedømmere: Anders Larsson, Gentofte,Georg Emil Cold, Århus, og Jørgen B.Dahl, Herlev.

✦✦✦ NY REDAKTØRJeg har påtaget mig redaktørfunktionen iDASINFO, idet den gamle redaktør harfået job på den anden side af jorden. Jeger overlæge på Thoraxanæstesiologiskklinik, Rigshospitalet. Jeg tiltræder medbestyrelsens opbakning, men jo klartuden om alle demokratiske fora. Det be-tyder selvfølgelig, at jeg vil stile modpragmatiske løsninger så langt som mu-ligt.

Jeg synes, I skal kende de holdninger,som jeg vil holde i ave frem til general-forsamlingen. Jeg ser DASAIM som etsamlende organ for danske anæstesiolo-ger – stedet hvor man kan blive opdateretbredt i alle fagets aspekter. Således ople-ver jeg DASAIM som modvægten til dentiltagende subspecialisering, som sker idisse år. Hvis vi holder os dette for øje ogikke forsøger at vride selskabet i en elleranden speciel retning, vil vi til gengældkunne høste det brede faglige udbytte ogsamtidig en vis politisk gennemslags-kraft.

Jeg håber, at vi kan holde en åben tone.Belyse beslutningsprocesser så forud-sætningerne står så klart for medlem-merne som muligt. Vi vil tage spørgsmålog indlæg som udtryk for engagement,der bidrager til at holde selskabet leven-de.

Med til funktionen som redaktør hørerogså redigering af IT-området. Det er etområde, hvor jeg forventer, at vi ret hur-tigt kan implementere nogle interessantenyheder. Selskabets plan er, at debat-om-rådet lukkes for offentlig adgang ved atbenytte et fælles password. Vi forsøger atetablere et afstemningsforum på hjem-mesiden. Layout ændres, men et layoutsom tillader adgang med et normalt mo-dem fastholdes.

Stig Yndgaard


✦✦✦ PUBLICEREDE POSTERS OG ABSTRACTSPosteren præsenteredes ved Society of Critical Care Medicine’s 31st Critical Care Congress, Californien januar 2002.

Increased L-lactate concentrations in gut mucosa in patientswith septic shock determined by rectal equilibrium dialysis

VIBEKE JØRGENSEN, JAN BONDE, KURT ESPERSEN,* TOM HARTVIG JENSEN* & ANDERS PERNER*Depts of Anesthesia & Intensive Care, Herlev Hospital and *Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark.

e-mail: [email protected]

Background• Gut barrier dysfunction may contribute to mortality in critical illness.• Little is known, however, about the metabolic state of gut mucosa in

patients with septic shock.

Aim• To measure pH and L-lactate concentrations in rectal mucosa in

patients with septic shock.

Participants• Nine patients with septic shock who all

- received norepinephrine to maintain MAP > 70 mmHg,- had shock-duration of more than 24 hours,- had an abdominal focus of infection and- had an intact left colon and rectum.

• Ten healthy subjects who were free of medication for at least 1 month.

Methods• Rectal equilibrium dialysis:1 Bags of dialysis tubing (cut-off 12 kDa;

Sigma, St. Louis, MO), containing 4 ml of 10% Dextran 40 in isotonic saline (Pharmacia, Uppsala, Sweden), were placed in the rectal lumen for 4 hours, which was the time required for 100%'s equilibrium of L-lactate in in vitro experiments.

• Analysis: pH and L-lactate concentrations in dialysates and arterial blood were measured by auto-analyzer (ABL 625, Radiometer, Copenhagen, Denmark).

• Statistics: Data are expressed as means ± SEM and were analysed by paired or unpaired t-test or linear regression analysis where appropriate.

Results• In dialysates from patients with septic shock, acidosis (7.23 ± 0.05)

and markedly increased L-lactate values (4.1 ± 0.7 vs 0.8 ± 0.2 mM in controls; P<0.001) were observed.

• Dialysate L-lactate was 70% higher (P=0.03) than systemic values, and there were no correlation between the two (P=0.27).

• Dialysate L-lactate correlated positively with the nor-epinephrine dose (r2=0.89; P=0.0001) and disease severity (SAPS II; r2=0.46; P=0.04). In a multiple linear regression analysis including norepine-phrine dose and SAPS II, only the former predicted dialysate L-lactatevalues (P=0.001 for NE dose and P=0.25 for SAPS II).

Conclusions• In patients with septic shock, lactic acidosis is present at the rectal

mucosal barrier.• The correlation between mucosal L-lactate and norepinephrine dose

suggests that mucosal L-lactate is associated to shock severity or that norepinephrine induces mucosal ischemia in the gut.

• In any case, the results indicate that cellular metabolic dysfunctionexists at the rectal mucosal barrier in patients with septic shock treatedwith norepinephrine.

Reference 1. Edmonds CJ. Gut 1971; 12: 356-62.

NE dose (µg/kg/min)

Dialysate L-lactate concentrations Dialysate L-lactate vs NE dose

Dia

lysa

te L

-lac

tate

(m

M)

Dia

lysa

te L

-lac

tate

(m

M)

Healthysubjects

Septicshock

r2=0.89P=0.0001


✦✦✦ NAVNEKONKURRENCESom det fremgik af DASINFO 1/2002har DASAIM’s bestyrelse udlovet 1 stk.komplet adgangsbillet til Årsmødet 2002med festmiddagsafgift m.m. til det bedsteforslag til nyt navn til DASINFO. Den op-rindelige frist for indsendelse af forslagvar 1. marts 2002. Redaktionen vil gernegive endnu flere medlemmer mulighedfor at bidrage til denne væsentlige navne-forandring og har derfor besluttet at for-længe indsendelsesfristen til 1. maj, idetvi dog bringer de allerede indkomne for-slag (med begrundelse). Listen er uprio-riteret fra Redaktionens side.

Hovedoverskrift: iaUnderoverskrift: Dansk Selskab for Anæstesi--

ologi og Intensiv MedicinBegrundelse: Alt vel; indeholder initialerne

fra specialets to hoved-elementer

Indsender Ryan Hansen

Hovedoverskrift: AnimaBegrundelse: Indeholder initialer for anæ--

stesi, intensiv og medicin. Beslægtet med luft: livskraft – sjæl – liv – åndedræt

Indsender Erik Schultz

Hovedoverskrift: AnæstesiologenUnderoverskrift: Medlemsblad for Dansk

Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Begrundelse: Fællesbetegnelse for læger, som arbejder med anæstesi, intensiv medicin, smerte-terapi og præhospital-behandling

Indsender Peter Kirkegaard

Hovedoverskrift: ValmuenBegrundelse: Selskabets logo er en

opium-valmueIndsender Kirsten Møller

Hovedoverskrift: MorpheusBegrundelse: Søvnens og drømmenes

gudIndsender Stig Yndgaard

(før redaktørudpegningen)

Lars Peter Wang

✦✦✦ EFTERUDDANNELSE???Det er med beklagelse at Efteruddannel-sesudvalget har måttet aflyse 3-dageskurset primo marts på KAS Herlev.Aflysningen sker på baggrund af alt for fåtilmeldinger til kurserne.

Traditionelt har vi én gang årligt af-holdt 3-dages kursus, der i forbindelsemed industriudstilling bl.a. skabte økono-misk grundlag for årets andre kurser.• Hvad er begrundelsen for den

svigtende interesse for disse kurser? • Er kursernes indhold forkert - eller er

det undervisningsformen, der er for kedelig?

• Er vi for dårlige til at gøre opmærk-somme på hvem vi er, at vi forsøger at skabe nye undervisningsformer og, at vi forsøger med mere interessante emner?

• Eller er der slet ikke behov for efter-uddannelse i DASAIM´s regi?

• Vil anæstesiologer hellere på uden-landske kongresser end på 3-dages kurser på KAS Herlev?

De kurser, som efteruddannelsesudval-get arrangerer med mere ”specielt” ind-hold er der fortsat interesse for, f.eks.Pædiatrisk anæstesi med simulator-træning og Ekkokardiografi med hands-on, men det bør bemærkes, at de nævntekurser kun netop har kunnet fyldes, selvom deltagerantallet var begrænset til hen-holdsvis 30 og 24.

Efteruddannelsesudvalget må under-søge behovet for efteruddannelse ogfinde nye tiltag; DASAIM´s medlemmermå bakke op om de arrangerede kurser,hvis udvalget fortsat skal have sin beretti-gelse.

Lise Knudsen, formand for DASAIM´s efteruddannelsesudvalg

DEBAT

Udvælgelse: • Emner indstilles af DASAIM’s medlemmer og anbefalingen sendes til

[email protected]

• Publikationsperioden løber fra Årsmøde til Årsmøde

• Arbejdet skal have mindst én dansk anæstesiolog som hoved- eller medforfatter eller være udgået fra en anæstesiafdeling i Danmark (inkl. Grønland og Færøerne)

• Bedømmelseskomitéen udgøres af:- professor Else Tønnesen- professor Anders Larsson- overlæge, dr.med. Jørgen B. Dahl

Præmiering:Udnævnelse på DASAIM’s årsmødePublikation i DASINFO af vinderens arbejde (forudsat copyright-haverens accept)

Lars Peter Wang

ÅRETS BEDSTE VIDENSKABELIGE ARTIKEL(med)forfattet af dansk anæstesiolog

✦✦✦ LEGATERDansk Anæstesiologisk Selskabs FondFondens formål er at fremme danskanæstesiologi videnskabeligt og fagligtunder følgende former:1. Uddeling af disponibelt beløb efter be-

styrelsens skøn, som anerkendelse for et originalt videnskabeligt arbejde eller bemærkelsesværdig faglig indsats.

2. Ydelse af tilskud til studierejser til yngre anæstesiologer, som har ydet en videnskabelig indsats eller til anæstesi-ologer, som ønsker at studere specielleemner.

3. Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-fore-læsning” ved et af DASAIMs møder.

4. Ydelse af tilskud til invitation af udenlandske foredragsholdere.Ansøgningen stiles til fondens besty-

relse og fremsendes til Dansk Anæstesi-ologisk Selskabs Fond, att.: Lrs. SvendOppenhejm, Bredgade 23, 1260 Køben-havn K., der cirkulerer ansøgninger tilbestyrelsens medlemmer, der herefter

foretager indstilling til DASAIMs besty-relse. Ansøgningsfristen er 30. aprilog 30. september.Oberstinde Kirsten Jensa la Cours legatLegatet skal anvendes til undersøgelseog forskning af rygmarvsanæstesi, her-under specielt risikoen for og behandlingaf opstået lammelse og følgetilstande.Såfremt der på grund af udeblevneansøgninger til det ovennævnte formål,kan legatets afkast anvendes til forskningvedrørende centralnervesystemets funk-tion i relation til anæstesi. Legatet udde-les én gang årligt til enkeltpersoner, insti-tutioner, institutter eller etablerede forsk-ningsprojekter, hvor dette måtte skønnesat være i overensstemmelse med legatetsformål. Uddeling sker i portioner efter le-gatbestyrelsens skøn. Ansøgnings-fristen er 30. april og 30. september.Der foreligger ikke ansøgningsskemaer.Ansøgningen sendes til Jensa la CoursLegat, att.: Advokat Finn Altschuler,Bredgade 23, 1260 København K.

Lippmann FondenLippmann Fonden kan søges af personer,der måtte have brug for støtte til lægevi-denskabelige og humanitære formål in-den for anæstesiologien.

Der foreligger ikke ansøgningsske-maer, men ansøgningerne skal sendes tilformanden for DASAIM. Uddelingen fin-der sted i forbindelse med den årligeHusfeldt-forelæsning. Der vil blive uddelt1-4 portioner, primært til udgifter i forbin-delse med uddannelse og studier i ud-land. Fondet støtter ikke rejseudgifter tilkongresrejser og lignende, hvor manikke er aktiv deltager. Ansøgningsfrist1. oktober.

Dameca-legatetDameca-legatet, der blev oprettet i 1995,kan søges af personer og grupper medspecial interesse indenfor området inha-lationsanæstesi og/eller monitorering.Der er kr. 50.000,- til rådighed pr. År oglegatet kan uddeles i flere portioner.


THE COCHRANE ANAESTHESIA REVIEW GROUP

COCHRANE ANÆSTESI GRUPPE (CARG), som byggerpå frivilligt arbejdskraft og er en del af den internatio-nale forskningsorganisation Cochrane Collaboration,har til formål at udarbejde systematiske oversigter oversundhedsvæsenets interventioner, forebyggelse af syg-domme, diagnostik, behandling og pleje.

Gruppen er åben for enhver med interesse i evidensbaseretmedicin og anæstesiologi. Vi udarbejder systematiske oversigter over væsentlige emnerinden for anæstesi, intensiv terapi, smertebehandling af akutsyge patienter (præhospitalsbehandling), etablerer specialre-gister over relevante videnskabelige undersøgelser og delta-ger aktivt i internationale kongresser.

[email protected]

Nordisk Cochrane Center - NCCWorkshops, kurser, møder

Web: www.cochrane.dk · E-mail: [email protected] 35 45 55 71

Legatet støtter ikke kongresrejser, hvordeltageren ikke er aktiv deltager.

Der foreligger ikke egentligt ansøg-ningsskema. Ansøgninger skal sendes tilformanden for Dansk Selskab for Anæ-stesiologi og Intensiv Medicin. Uddeling-en finder sted i forbindelse med åretsHusfeldt-forelæsning, og formanden forDASAIM og direktøren for Dameca a/ser bedømmelsesudvalg. Ansøgningsfrist1. oktober.

Professor, overlæge Sophus H. Johansens Fonsaf 23. august 2981Fra ovennævnte fond kommer et beløb tiluddeling i én eller flere portioner.Fonden yder støtte til yngre lægers forsk-

ning inden for anæstesiologien, dvs.Anæstesi, intensive terapi, smertebe-handling og præhospital behandling.

Ansøgning sendes til overlæge DorisØstergaard, anæstesiologisk afdeling,Amtssygehuset i Herlev senest den 1.oktober. Uddelingen finder sted i forbin-delse med DASAIM’s generalforsamling.

Holger og Ruth Hesses mindefondFondens formal er at yde støtte til forsk-ning og udvikling inden for naturviden-skaberne. Støtte ydes primært til forsk-ning og udvikling af metoder og appara-tur inden for anæstesiologien eller tilakut behandling af lunge- og kredsløbs-problemer.

Legatet uddeles til enkeltpersoner ellerinstitutioner i få portioner. Der foreliggerikke specielle ansøgningsskemaer, menansøgning med kortfattet beskrivelse afprojekt inkl. budget, tidsplan, kortfattetcurriculum samt oplysninger om evt.ansøgning om støtte fra andre steder.

Ansøgning i 3 eksemplarer sendes tilHolger og Ruth Hesses mindefond, c/oInga Hesse Kovstrup, Brandsøvej 17,Skærbæk, 7000 Fredericia. Ansøgnings-frist 1. oktober. Ansøgningsmaterialetvil blive behandlet fortroligt. Såfremt legatet tilfalder en anæstesiolog, finderuddelingen sted i forbindelse medDASAIM’s årsmøde.


KOMMENDE MØDERLÆGEAMBULANCEN ÅRHUS’ FORÅRSMØDE 2002

DRUKNING OG HYPOTERMI

Tid: Torsdag d. 16 maj. Kl. 16:30 – 18:00Sted: Auditoriet, Patologisk Institut, Århus Kommunehospital, ÅrhusMålgruppe: Læger, sygeplejersker, Falckreddere og medicinstuderende med interesse i problemstillingenTilmelding: Til sekretær Jette Zaupper, tlf. 8948 3525 eller E-mail: [email protected]

Program:• Drukneulykker og Hypotermi: En opdatering omkring primær behandling, visitation og intensiv terapi.

v/ Dr. Joost Bierens, Department of Anesthesiology of the Academic Hospital Vrije Universiteit in Amsterdam, Holland.

Dr. Bierens er anæstesiolog og akut mediciner (Emergency Physician). Han har skrevet ca. 80 artikler og bogkapitler om druk-ning, hypotermi og ”vand sikkerhed”. I 1996 forsvarede han sin ph.d.-afhandling “Drowning in the Netherlands.Pathophysiology, epidemiology and clinical studies”. Han er kendt som dynamisk og underholdende foredragsholder på inter-nationale kongresser om akut medicin og har siden 1996 været koordinator for “the World Congress on Drowning”. Portræt på http://www.drowning.nl/csi/drowning.nsf/index/home/$file/me_JBierens.htm.

• Præhospital Ekstrakorporal cirkulation ved drukneulykker og svært kuldeforkomne personer.v/ Dr. Benedict Kjærgaard, Thoraxkir. Afd, Aalborg Sygehus.

Dr. Kjærgaard er til daglig hjertekirurg. Derudover har han næstkommanderende på den danske redningshelikoptertjeneste,Eskadrille 722. Han har igennem flere år arbejdet på at kunne benytte ekstrakorporal cirkulation præhospitalt.Implementeringen af dette behandlingstilbud er nu ved at være en realitet.

Vi håber på talstærkt fremmøde og livlig diskussionPå vegne af Lægeambulancen Århus

Lars Knudsen og Erika Frischknecht Christensen

Den Danske Perfusionist Skole, Skejby Sygehus og thoraxanæstesiologisk udvalg, DASAIM, afholder kursus i extrakorporal perfusionsteknik.

Tid: D. 6. – 8. maj 2002

Sted: Den Danske Perfusionist Skole, Skejby SygehusIndgang 6Mødelokale 4 (ved personalekantinen)

Indhold: Hjerte-lungemaskinens opbygning og virkemåde, opfyldning og udluftning, perfusionsforløbet, hypotermi og hæmodilution, hæmodynamik, hæmatologi / hæmostasologi, kardioplegi, IABP, LVAD, ECMO, TAH samt praktiske perfusionsøvelser i et dyreeksperimentelt set-up

Målgruppe: Speciallæger i anæstesiologi med thoraxanæstesiologi som hovedinteresse

Antal deltagere: Max. 12

Kursusafgift: Kr. 3.300,-

Tilmelding: Linda Nielsen, T-forskning, tlf. 8949 5482Senest mandag d. 8. april 2002 (Kontakt Linda Nielsen med henblik på ledige pladser, red.)


Extrakorporal Cirkulationfor medlemmer af DASAIM


Respirationscenter Vest, Århus Kommunehospital og Respirationscenter Øst, Rigshospitalet byder velkommen til det 3. Skandinaviske møde om OSAS, NIPPV og HMV.

Tid: D. 22. – 24. august 2002

Sted: Scandinavian Congress Center, Århus

Målgruppe: Primært ansatte på anæstesiologiske, lungemedicinske og otologiske afdelinger, samt til sundheds-personale, som arbejder med respirationsinsufficiens i akut eller kronisk regi og/eller med søvn.

Form: Forelæsninger, praktiske øvelser med vægt på deltageraktivering samt dialog med patienter.

Yderligere info: www.scanresp.com hvor der endvidere findes registreringsskema, hotelreservation og opdateret program

Mødet vil som highlights inkludere klinisk og praktisk øvelse i polysomnografi – OSAS og kardiovaskulær sygdom –invasiv ventilation af Duchenne og ALS-patienter.

3. Skandinaviske møde om SØVNAPNØ, NON-INVASIV VENTILATION

og HJEMMERESPIRATORBEHANDLING

Søvnstudier• Søvnens kliniske betydning• Søvn og respiration• Typiske problemstillinger• Monitoreringsteknikker

Workshops:• Måleteknik• Praktisk polysomnografi• Tolkning af data

Velkomstreception og get-togetherpå Århus Rådhus

22. august, kl. 09.00-15.30

OSAS og NIPPV• Skandinavisk status• OSAS og kardiovaskulær sygdom• NIPPV ved ARF• NIPPV og børn

– etik og palliativ ventilation

Workshops:• Sekretsanering• Masker og andet apparatur• Komplikationer

Gallamiddag og underholdning

23. august, kl. 08.30-17.30

Home Mechanical Ventilation(HMV=Hjemmerespiratorbehandling)

• Duchennes muskeldystrofi (komplet behandling– klinisk forløb)

• Amyotrofisk lateral skle-rose (komplet behandling – klinisk forløb)

• Hvornår maskeventilation og hvornår tracheostomi

• Polio-respiratorbruger-session• Apparatur-kritik ved

respiratorbrugere

24. august, kl. 09.00-15.00


ATLS kurserne bygger på enkle principper for modtagelse og behandling af den akutte traumepatient. Diagnostik og behandling udføres systematisk efter skadernes potentielle dødelighed. Praktisk kunnen tilstræbes frem for detaljeret viden om patofysiologiske detaljer. Indholdet i kurset udvikles løbende i henhold til den nyeste forskning indenfor traumatologien.

ATLS Kurser i efteråret 2002Kursus 35 19. – 21. september 2002Kursus 36 3. – 5. oktober 2002Kursus 37 31. oktober – 2. november 2002Kursus 38 28. – 30. november 2002

Sted: Forsvarets Sanitetsskole, Jægersborg Kaserne, Gentofte

Målgruppe: Kurset er åbent for alle læger uanset charge og ansættelsessted, men vil primært være relevant for læger, der arbejder med modtagelse af svært tilskadekomne.

Et ATLS kursus varer 2,5 intensive dage med en blanding af teoretisk og praktisk undervisning. ATLS manualen sendes til alle kursusdeltagere 6 uger før kurset. Det forudsættes, at manualen er læst før kurset. Kurset afsluttesmed en praktisk prøve og multiple-choice test. Kurset afholdes sideløbende med ATCN kursus for sygeplejersker.

Kursuspladser: Der optages 16 kursister på hvert kursus

Kursusafgift: Kr. 6.500,- der inkluderer manual, forplejning og kursusmiddag (men ikke overnatning) skal være indbetalt senest 6 uger før kurset

Tilmelding: Yderligere information om kurset og tilmelding ved udfyldelse af tilmeldingsformularer på ATLS’ hjemmeside www.atls.dk.

Tilmeldingsfrist: D. 1. juni 2002

Der skal på hvert kursus sikres en passende fordeling af specialer, geografi og charge. Derfor kan der være forskelpå, hvor hurtigt man får en kursusplads. Alle kursuspladser til kurserne i efteråret 2002 fordeles umiddelbart efteransøgningsfristens udløb. Alle der har søgt vil få besked senest 1. juli 2002.

ATLS® DANMARKADVANCED TRAUMA LIFE SUPPORT


Øvrige kurser

1-dagskursus i rationel håndtering af centrale venekatetre til kronisk brug

Tid: Alle fredage undtaget uge 17, kl. 08.00-14.30 inklusiv frokost

Sted: H:S Rigshospitalet, Abdominalcentrets anæstesiklinik, afsnit 2041, København

Tilmelding:Sekretær Karen Birck Mark tlf. 3545 2233 – fax 3545 2552

Afgift: Kr. 800,00 til dækning af undervisningsudstyr samt frokost i RHs kantine

Luftvejshåndtering for Anæstesilæger

Læs om vores kursus på

http://www.an-rh.dk/luftvej/ssai-kursus.htm

Workshop i axillaris blokade til ambulant håndkirurgi

Tilmelding: Overlæge Zbigniew K. Nielsen, H:S Rigshospitalet,anæstesiklinikken, HOC, 4132e-mail: [email protected]. 3545 8036 – fax 3545 2950

ATLS® DANMARKAdvanced Trauma Life Support

Tilmelding: Kurserne annonceres på ATLS’ hjemmeside

Tilmelding ved udfyldelse af tilmeldingsformular på:

http://www.atls.dk

MEDICINSK INFORMATIK

Judex A/SLyngvej 8DK-9000 AalborgTel. +45 98 18 69 00Fax +45 98 18 80 [email protected]

MEDICINSK INFORMATIK er en projektorienteret division i Judex A/S, der igennem 20 år har udviklet og markedsført målrettede kvalitetsløsninger til sund-hedssektoren. MEDICINSK INFORMATIK samler virksomhedens store kompetencer på områderne Kliniske Databaser, Elektroniske Patientjournaler,Beslutningsstøttesystemer, samt tilhørende service- og konsulentydelser. MEDICINSK INFORMATIK har evnen til at overskue komplekse problemstillinger af såvel klinisk som informationsteknologisk karakter, og gennem stor kundeforståelse at fremkomme med fremadrettede og holdbare løsninger.

Registrering og overblik

Patient data management

Elektroniske patient journaler

Kliniske databaser

Åbne og integrerbare løsninger

MI-ro™


2002Euroanaesthesia 2002. Joint Meeting EAA & ESA10th ESA Anniversary Meeting & 24th EAA Annual Meeting6 - 9 april 2002, Nice, FrankrigInfo: http://www.euroanesthesia.org. e-mail: [email protected]

NATA, 3rd Annual Symposium.Transfusion Medicine and AlternativesRom, 22-23 april.Info: [email protected]

ASRA 27th Annual MeetingChicago. 26-29 aprilInfo: [email protected]

Society for Obstetric Anesthesia andPerinatalogy’ s Annual MeetingVirginia, USA. 1-4 maj Info: [email protected]

Society for Ambulatory Anesthesia’ s17th Annual Meeting.Orlando, Florida (Walt Disney World!). 2-5 maj.Info: [email protected]

10th International Pain Clinic4 - 8 maj 2002, SardinienInfo: World Society of Pain Clinicians. [email protected]

OAA (Obstetric Anaesthesia andAnalgesia) Annual Meeting9 - 10 maj 2002, Nottingham, UKInfo: OAA Secretariat, PO Box 3219Barnes, London SW13 9XR, UKTlf. +44(0)20 8741 1311; fax +44(0)20 8741 0611; e-mail: [email protected]://www.oaa-anaes.ac.uk

Australian and New Zealand College ofAnaesthetists Annual MeetingBrisbane, Queensland. 11-15 maj.Info: [email protected]

9th International conference on HealthPromoting Hospitals16 - 18 maj 2002, KøbenhavnInfo: DIS Congress Service copenhagenA/S, Herlev Ringvej 2 C, 2730 Herlev.Tlf. 44 92 44 92; fax 44 92 50 50http://www.es.euro.who.int oghttp://www.univie.ac.at/hph/).

Trauma Care 2002. 15th Annual Traumaand Critical Care Symposium23 - 25 maj 2002, StavangerInfo: www.Traumacare2002.comog Dr. Søreide, tlfnr. (+47) 5151 800

1st World Congress on RegionalAnaesthesia and Pain TherapyBarcelona, Spanien, 5-8 juniInfo: [email protected]

Canadian Anaesthesiologists Society’58th Annual Meeting21 – 25 juni 2002, Victoria, BritishColumbiaInfo: Tel (+) 416 480 0602Fax (+) 416 480 0320

Annual Meeting of the German Societyof Anaesthesiology and Intensive CareMedicine26 - 29 juni 2002, München. Information: [email protected]

11th Asian Australasian Congress ofAnaesthesiologists10 – 13 juli 2002, Kuala Lumur, MalaysiaInfo: [email protected]

International Association for the Studyof Pain (IASP) – 10th World Congress ofPain17 – 22 august 2002, San DiegoInfo: [email protected](edu?)

3. Skandinaviske møde om OSAS,NIPPV og HMV22 – 24 august 2002, ScandinavianCongress Center, ÅrhusArrangør: Respirationscenter Øst og Vesti DanmarkInfo: www.scanresp.com

12th Congress of Western PacificAssociation of Critical Care Medicinein conjunction with the 9th InternationalSymposium on Shoch and Critical Care22-25 august 2002, [email protected]

EuroNeuro - 3rd International Update onNeuro-Anaesthesia and Neuro-CriticalCare12 – 14 september 2002, München,TysklandInfo: [email protected]@mcn-nuernberg.de (program-rekvirering)

Fortsættes side 36

Kongreskalender


Annual Scientific Meeting. Association of Anaesthetists of Gr. Britain& Ireland18 - 20 september 2002, BournemouthInfo: [email protected]

European Society of Intensive CareMedicine’s 15th annual congress29 september – 2. oktober 2002,BarcelonaInfo: [email protected]

American Society of Critical CareAnesthesiologists’ 15th Annual Meeting11 oktober 2002, Orlando, FloridaInfo: [email protected]

Society for Pediatric Anesthesia 16th

Annual Meeting11 oktober 2002, Orlando, FloridaInfo: [email protected]

American Society of Anaesthesiology12 - 16 oktober 2002, Orlando, Florida,USAInfo: http://www.asahq.org

DASAIMs Årsmøde7 - 9 november 2002, KøbenhavnInfo: www.dasaim.dkog Dasinfo nr. 3, 2002

8th International Congress onCardiothoracic and VascularAnesthesia10 – 13 november 2002, JerusalemInfo: [email protected]/congress2002

12th International Symposium on BrainEdema and Brain Tissue Injury10 - 13 november 2002, Hakone, JapanInfo: [email protected]

New York State Society ofAnesthesiologists 56th PostgraduateAssembly in Anesthesiology7 – 11 december 2002, New YorkInfo: [email protected]

2003Association of Pediatric Anaesthetistsof Great Britain and Ireland AnnualScientific Meeting10 – 12 marts 2003, Norwich, UKInfo: [email protected]

International Anesthesia ResearchSociety (IARS)22 - 26 marts 2003, New Orleans,LouisianaInfo: [email protected] og www.iars.org

Euroanaesthesia 200331 maj - 3 juni 2003, England (?)Info: [email protected]

27th SSAI-kongres16 - 20 august 2003, HelsinkiInfo: [email protected]

American Society of Anaesthesiology11 - 15 oktober 2003, San Francisco,California, USAInfo: [email protected]

Joint Meeting of APAGBI and theSociety of Pediatric Anaesthesia ofAustralia and New Zealand (SPANZA)1 – 2 november 2003, Adelaide,S.AustraliaInfo: [email protected]

DASAIMs Årsmøde6 - 8 november 2003, KøbenhavnInfo: www.dasaim.dk og Dasinfo nr. 3, 2003

Fortsættes side 38

Kongreskalender

Pålidelig blodgasanalyse- hver gang

Fjernovervågning via RADIANCE

RADIOMETER DANMARK A/[email protected] - www.radiometer.com

Telefon 38 27 28 29

Telefax 38 27 27 12

RADIANCE giver direkte

adgang til analyseresultater

fra patientafdelinger, operations-afsnit og andre lokationer, hvor der findes en netværks-PC.Samtidig kan apparatets kvalitetsikres gennem fjernovervågningog styring fra den ansvarligesuperbruger.

RADIANCE kan benyttes til alle

RADIOMETERs ABL-systemer

ABL-700-serien til central og decentralmåling

• 17 parametre på kun 95 µL

• Fleksibelt parametervalg medhurtige analysesvar

• Interferensfrie måleresultater

• Siggaard-Andersen nomogramtil tolkning af syre-base-status

• Integreret AutoCheck-modul til automatisk kvalitetskontrol(tildelt Den Danske Designpris2001)

• Minimal vedligeholdelse

ABL77-seriendesignet tilpoint-of-care måling

• 8 parametre på kun 85 µL

• Fleksibel konfiguration

• Kun 3 forbrugsvarer

• Økonomisk ved få prøver pr. dag

• Transportabel og altid klar til brug


Kongreskalender

2004International Anesthesia ResearchSociety (IARS)27 - 31 marts 2004, Tampa, FloridaInfo: e-mail: [email protected] ;www.iars.org

13th World Congress ofAnaesthesiologists17 - 23 april 2004, Paris, FrankrigInfo: e-mail: [email protected];www.wca2004.com

American Society of Anaesthesiology23 - 27 oktober 2004, Las Vegas, Nevada,USAInfo: http://www.asahq.org

2005All Africa Anaesthesia Congress21 – 25 maj 2005, TunisInfo: [email protected]

American Society of Anaesthesiology22 - 26 oktober 2005, New Orleans,Louisiana, USAInfo: http://www.asahq.org

ABBOTT LABORATORIES

SE ORANESEVOFLURAN

®


Foreløbigt program for Årsmødet 2002

Der vil forekomme ændringer i det endelige program, som kan ses i DASINFO nr. 3, 2002

Børn og smerter:• Neuropatisk smerte hos børn

• Udviklingen fra akutte til kroniske smerter

• Gabapentin i behandlingen af postoperativ smerte

Anæstesisymposium:• Livsstil og postoperative komplikationer:

Er forebyggelse mulig?

• Alkohol og operation

• Tobak og operation

• Fysisk aktivitet og operation

• Fedme og operation

• Restriktiv væskebehandling til den perioperative patient

Obstetrisk anæstesi:• Analgesi og anæstesi til gravide med

insulinkrævende diabetes mellitus

• Obstetrisk behandling af gravide med insulinkrævende diabetes mellitus

• Analgesi og anæstesi til gravide i antikoagulationsbehandling

• Graviditet og fødsel hos kvinder med kardiel lidelse

Anæstesi til dagkirurgi:• Valg af anæstesi til herniekirurgi

Akut smertebehandling og rehabilitering:• Tema: Farmaka og administrationsformer

i akut postoperativ smertebehandling

Akut, traume- og præhospitalbehandling:• HEMS

(Helicopter Emergency Medical System)

Epidemiologi og akutte/traumatologiske patienter

Intensivsymposium:• Insulinterapi og glykæmisk kontrol

• Immunsupprimerede patienter i intensiv terapi

• Antibiotiske behandlingsregimer pro et contra

• Behandlingsophør på intensiv afdeling - fremlæggelse af resultater ETHICUS

• Kapacitetsproblemer på intensiv

Neuroanæstesi:• Rehabilitering efter kranietraumer

Foreningen af YngreAnæstesiologer:• Tema: Børn og døden

Thoraxanæstesi:• Nye koronare markører

• Primærbehandling ved ACS

• Danami 2 – betyder det flere operationer?

• Anæstesi og monitorering ved OffPumpCAB-procedurer

• OPCAP/CABG outcome

• PICCO monitorering – anvendelses-muligheder ved thoraxanæstesi

• Ekkokardiografi – dynamisk 3-D, TVI og Strain – nye muligheder

medicinteknik

A/S

Naverland 2, DK-2600 GlostrupTlf. +45 43 96 95 95, Fax +45 43 96 98 98E-mail: [email protected], www.tgm-teknik.dk

Bestyrelsen [email protected]

Anæstesiudvalget [email protected]

Børneanæstesiudvalget [email protected]

Efteruddannelsesudvalget [email protected]

Intensiv medicin udvalg [email protected]

IT udvalg [email protected]

Kronisk smerteudvalg [email protected]

Neuroanæstesiudvalg [email protected]

Obstetrisk anæstesiudvalg [email protected]

Postmaster [email protected]

Postoperativ rehabiliteringsudvalg [email protected]

Præhospital udvalg [email protected]

Sekretariat [email protected]

Thoraxanæstesiudvalg [email protected]

Videreuddannelsesudvalg [email protected]

Udvalgsformændenes adresser er [email protected]

Webmaster [email protected]

Kasserer [email protected]

Redaktør af DASINFO [email protected]

UEMS-repræsentant [email protected]

Bestyrelsens sekretær [email protected]

FYA’s hjemmeside www.fya.suite.dk


DASAIMs officielle e-mailadresser

Produktinformation: Xefo® (lornoxicam)Indhold: Tabletter: 4 mg og 8 mg lornoxicam. Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning:8 mg lornoxicam pr. 2 ml færdig opløsning. Indikationer: Tabletter: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter, som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Behandling afsmerte i forbindelse med lænderygsmerter. Symptomatisk behandling af reumatoid artrit ogosteoartrose. Injektionssubstans: Korttidsbehandling af moderate postoperative smerter,som f.eks. smerte efter dental kirurgi. Dosering tabletter: Behandling af smerter: 8–16 mgfordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg. Reumatoid artrit og oste-oartrose: 12–16 mg fordelt på 2–3 doser. Den daglige dosis bør ikke overskride 16 mg.Nedsat dosis: Ved nedsat lever- eller nyrefunktion gives højst 12 mg daglig. Dosering injek-tion: Initialdosis er 8 mg, og døgndosis bør normalt ikke overskride 16 mg. Opnås herved ikke tilstrækkelig smertelindring, kan endnu en dosis på 8 mg gives inden for de første 24 timer. Den totale døgndosis bør ikke overskride 24 mg på første behandlingsdag.Kontraindikationer: Kendt overfølsomhed overfor lornoxicam, ASA, andre NSAIDs eller hjæl-pestoffer. Gastrointestinal eller cerebrovaskulær blødning eller anden øget blødningsrisiko.Akut ulcus ventriculi, akut ulcus duodeni eller gentagen ulcus i anamnesen. Svær hjerte-insufficiens. Svær leverinsufficiens. Moderat (injektionsvæsken) eller svær nyreinsufficiens.Svær trombocytopeni. Patienter under 18 år og til patienter over 65 år som er undervægtige(<50 kg) og undergår operation. Injektion bør ikke gives til ældre over 65 år. Interaktioner:Antikoagulantia og trombocytaggregationshæmmende midler. Andre NSAIDs. Sulfonylureider.

Loopdiuretika. Lithium. ACE inhibitorer. Methotrexat. Cimetidin. Digoxin. Lægemidler, somhæmmer eller inducerer P450 isoenzymet: CYP 2C9. Særlige forsigtighedsregler vedr. brugen: Tidligere forekomst af ulcus ventriculi eller ulcus duodeni. Bør gives med forsigtighedtil ældre, patienter med nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion samt patienter i antikoagula-tionsbehandling. Ved behandling i over 3 mdr. anbefales kontrol af hæmoglobin, creatinin og leverenzymer. Det er vigtigt at monitorere nyrefunktionen hos patienter, hvis nyrer er under særlig belastning. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Følgende bivirkninger er observeret: Epigastriske smerter, diarré, svimmelhed, døsighed, træthed, dys-pepsi, hovedpine, kvalme og opkastninger samt for injektionsvæsken desuden lokale reaktioner. Overdosering: Kan medføre kvalme og opkastning, cerebrale symptomer, påvirkning af lever- og nyrefunktion samt evt. koagulationsforstyrrelser. Kliniske erfaringer savnes dog. Udlevering: B. Tilskud: 49,8%. Pakninger og priser (AUP) pr. jan. 2001: Tabletter (blisterpakning): Vnr. 476663, 4 mg 20 stk., 40,75 kr. Vnr. 476671, 4 mg 100 stk.,179,95 kr. Vnr. 476721, 8 mg 20 stk., 61,95 kr. Vnr. 476739, 8 mg 100 stk., 271,80 kr.Injektionssubstans: Vnr. 480558, 8 mg 1 htgl., 34,95 kr. Produktinformationen er forkortetfra det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra: Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Telefon: 46 77 11 11. Telefax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk Reference: 1) Nørholt S.E. et al. Pain 1996; 67: 335-343.

opioidstyrke i et nyt NSAIDeffektiv smertebehandling ved ambulant kirurgi1)

ww

w.ku

nde.

dk

Dameca Film

Postbesørget blad(8245 ARC)bladnummer 54942

Documents

DA INFOReservelæge Hanne Tanghus Olsen (Yngre læger) Afdelingslæge Susanne Wammen (Anæstesi) Overlæge Stig Yndgaard (IT) REDAKTØR Overlæge Stig Yndgaard H:S Rigshospitalet,