Center for autisme og specialpædagogik

20. december 2013 Årgang 2, nummer 4

CAS bladet

være prægende for CAS´ arbejde med faglighed.

Foruden faglighed på tværs af CAS,

har vi i år ligeledes skabt fællesskab i et socialt islæt. Det sås ved det årlige

DHL-løb og den efterfølgende som-merfest, hvor ikke mindre en 100

medarbejdere deltog.

Mit håb for CAS i 2014 er, at der ses endnu mere fællesskab, faglig videns-deling og kompetenceudvikling på

tværs af botilbuddene. Således at 2014 også bliver et år, hvor CAS le-

verer god og høj kvalitet til vores borgere og fortsætter med at gøre

det endnu bedre.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår!

Mvh. Lasse

Kære medarbejdere og ledere i CAS

Årets afslutning nærmer sig, og jeg ser tilbage på et år med mange udfordrin-

ger, nye tiltag, udvidelse af centeret og et øget fællesskab.

Tilbageblikket er med stor positivitet,

og en stolthed over at alle medarbej-dere har haft fokus på og leveret en

indsats af høj kvalitet. Der har været et synligt ønske om at skabe de bedst mulige forhold for vores borgere. Det

skal alle have stor tak for. Jeg glæder mig meget til at se samme fantastiske

iver i 2014.

2013 var året, hvor der blev arbejdet videre med implementeringen af ak-

kreditering, og det afstedkom, at samtlige botilbud blev akkrediteret

med forbehold. Et resultat som jeg, på CAS’ vegne, er meget glad for. Det

fremadrettede arbejde med akkredi-tering er med til at styrke vores kvali-

tet, og jeg har en stor tiltro til, at alle CAS’ dygtige medarbejdere kan løfte

vores niveau til endnu større højder.

Faglighed i CAS har været et fokus, der i 2013 har været arbejdet struk-

tureret med. Der har været god til-slutning til forskellige netværk på tværs af CAS, f.eks. CSC-netværket.

Endvidere har mange botilbud plan-lagt, eller allerede startet, et medicin-

netværk efter samme ønske om at opnå det bedst mulige for borgerne.

Der har ydermere været afholdt flere

temadage med praksisrelevante em-ner. Her kan bl.a. nævnes autismekur-set, seksualitet og handikap, samt

afværgekurser – alle med stor tilslut-ning og engagement fra medarbejde-

re. Disse aktiviteter vil også i 2014

Mangfoldighed i CAS 4 S. 7

Evidens og dømmekraft S. 8-9

CenterMED S. 10 Interview af ny TR og AMR-repræsentant S. 11 Handicappens historie 4 S. 12-13 Året der er gået - i billeder S. 14-15

Korte nyheder S. 16

Afrunding af et kvalitetsrigt år i CAS

2

Temadag om pædagogisk sundhedsvirke S. 6

4 8

I dette nummer:

Afholdelse af sundhedscafé i CAS S. 2

Datoer for sundhedscaféer 2014 S. 3

Fem principper for tillid i SOF S. 3 Opstart og indvielse af CAS 4 S. 4 Akkreditering S. 5 Budget 2014 S. 5

Medarbejder spørgetime S. 6

Side 2

CAS bladet

Skrevet af Sarah Juul Larsen

og centersygeplejerske, Chri-

stina Blixt Jensen

Sundhedstjek på Ama-gerfælledvej

Onsdag d. 20. november

2013 blev der afholdt sund-hedscafé på Amagerfælled-

vej, hvor mange havde taget en kollega under armen og

fundet vej til caféen, parate til at gennemgå et sund-hedstjek. Her blev der bl.a.

foretaget lungefunktions-test, blodsukkermåling, må-

ling af blodtryk osv.

Cirka 55 medarbejdere fra CAS 1, 2, 3 og 5, satte også

fødderne på CAS´s nyind-købte bodyage-måler, der

bl.a. måler vægt, fedtpro-cent, muskelmasse og fedt

omkring indre organer. De fleste var overrasket over at deres bodyage faktisk var

yngre end de havde antaget, og flere gav udtryk for at

de syntes det var et godt initiativ, som de ville tage

imod igen ved næste

afholdelse.

Der var grin og god stemning og mange ytre-

de en indre motivation og iver for konkurrence,

med sig selv, for at ju-stere småting, der vil

give en bedring ved næ-ste måling. Desuden var

en borger fra CAS 3.3 taget med ”sin” pæda-gog til sundhedstjek,

hvor der kom motive-rende klapsalver efter

hver måling.

Sundhedscafé i CAS 4

I CAS 4 blev sundhedscafé-en afviklet onsdag d. 11. december 2013. Det var

første gang for medarbej-derne på det nye botilbud,

og omkring 20 medarbej-dere kom forbi til et sund-

hedstjek. Alle var engage-rede, og blandt de unge

medarbejdere gik der sport i at følge hinandens resulta-ter. På en afdeling blev der

f.eks. indsamlet resultatpa-pirer i en fælles mappe, så

man ved næste sundheds-café kan sammenligne egne

resultater, og se om der er sket ændringer. På CAS 4 vakte det stor begejstring

med nyheden om at sund-hedscaféen afholdes flere

gange i 2014.

Afholdelse af sundhedscaféer i CAS

Billedet er taget på Emblasgade, hvor mange medarbejdere kom forbi til et sundhedstjek.

Side 3

Årgang 2, nummer 4

kan ses til højre.

Her vil centersygeplejer-ske, Christina, og HR

koordinator, Sarah, være behjælpelige med målin-

ger af bl.a. blodtryk, bo-dyage, fedtprocent, mu-

skelmasse, blodsukker, iltmætning i blodet og

lungefunktionstest.

På baggrund af den store tilslutning til de netop

overståede sundhedscafé-er, er det planen at alle

medarbejdere får mulighe-den for jævnligt at få fore-

taget et sundhedstjek.

Derfor afholdes der sund-hedscafé hver 3. måned.

De næste arrangementer afholdes på de datoer som

Sundhedcaféer i 2014

Sundhedscafé 2014

D. 19. marts fra kl. 9-15.00 på Amagerfælledvej

D. 2. april fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1 (CAS 4)

D. 18. juni fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1

D. 25. juni fra 9-15.00 på Amagerfælledvej

Hertil udtaler adm. direktør i SOF, Annette Laigaard, følgen-

de:

”Da vi så resultaterne fra analy-

sen af tillid i SOF, var vores in-

stinktive reaktion i direktionen

straks at lave en handleplan og

sætte en masse aktiviteter i gang.

Men vi bed fristelsen i os. I stedet

har vi formuleret de fem princip-

per for, hvor vi gerne vil have or-

ganisationen til at bevæge sig hen.

Vejen derhen finder vi kun ved, at

alle går med.”

Hvad kan vi i CAS bruge de

5 principper til?

Mange af tillidsreformens aktivi-teter skal skabes og føres ud i

livet lokalt. Derfor skal alle le-dere i den kommende tid, sam-

men med deres medarbejdere, sparke liv i principperne på de

enkelte botilbud/afdelinger og drøfte hvad principperne bety-

der for vores måde at arbejde på.

Derudover vil det give god mening at drøfte hvorledes vi, på de enkel-

te botilbud, kan omsætte princip-perne til noget, der giver mening i vores hverdag.

Du kan klikke ind på KKintra og se en række små og interessante film med SOF´s direktion, hvor de for-

tæller om hvert af de fem princip-per.

Genvej: KKINTRA – I FOKUS – TILLIDSREFORMEN

Det er ved at være et år siden, at arbejdet med den store tillids-

reform i Socialforvaltningen gik i gang. Mere end 1000 medarbej-

dere har bidraget til en analyse af, hvad det er for barrierer for

tillid, vi har i SOF.

Siden da har direktionen drøftet, hvorledes der skulle reageres på

udfordringerne.

I samarbejde med forvaltningsle-delsen og styregruppen for til-

lidsreformen, er der blevet udar-bejdet nedenstående fem prin-cipper for tillid i SOF.

Tæt på borgeren – med inspiration fra omverde-nen

Mere hvad – mindre hvor-dan

Større lokalt ledelsesrum

Balance mellem risiko og

regler

Mere feedback og læring

Fem principper for tillid i SOF

Side 4

Skrevet af Sarah Juul Larsen

I starten af oktober måned åbnede

det nye botilbud, CAS 4, som er pla-

ceret på Emblasgade 1, Østerbro.

CAS 4 består af 27 1-værelses lejlig-

heder, fordelt på 3 etager. Huset er

udformet som et rundt byggeri, med

trægulve, store vinduespartier og

altaner mod den indre gårdhave. En

sidegevinst ved den runde udform-

ning er, at man slipper for at ”skidt

samler sig i hjørnerne”.

Mangfoldig medarbejdergruppe

Der kom over 650 ansøgninger til det

nye botilbud, og da der skulle udvæl-

ges heriblandt, blev man enige om at

sammensætte en mangfoldig medar-

bejdergruppe. Her valgte man f.eks.

at ansætte en tidligere bedemand og

en ejendomsmægler (læs mere på s.

7). Det er således et spændende miks

af fagligheder, som har været medvir-

kende til at skabe nogle spændende

vinkler på arbejdet.

De nye medarbejdere skulle møde

hinanden for første gang d. 1. okto-

ber. På dagen blev der holdt vel-

komsttaler, sociale ”lege” og fælles-

spisning. Stemningen var rigtig god og

der blev stiftet gode bekendtskaber. I

de efterfølgende uger var det nyan-

satte personale på besøg hos de bor-

gere der skulle flytte ind på Emblasga-

de. De fleste af borgerne har stået på

venteliste og kommer hjemme fra

forældrene. Derfor har der været

mange samtaler med de pårørende,

da de jo er usikre på hvilke forhold,

der møder deres børn. Her har det

været vigtigt med et godt samarbejde,

for på bedste vis at støtte de unge

mennesker. Mange forældre og pårø-

rende har deltaget aktivt i indretnin-

gen af fællesrum og lejligheder på de

tre etager.

Officiel indvielse af Emblasgade

Torsdag d. 12. december blev der

holdt officiel indvielse af CAS 4. På

udearealet foran bygningen, blev der

serveret gløgg og æbleskiver, og der

var en rigtig god julestemning. På da-

gen holdt socialborgmester, Mikkel

Warming, en tale som var målrettet

husets nye beboere. Til højre kan du

læse et udsnit af talen:

”De 27 lejligheder her, det er jeres hjem.

For de fleste af jer har hjemme tidligere

været hos jeres forældre. Så gode, så

trygge, så vante omgivelser, det kan en

kommune ikke skaffe. Det vi kan tilbyde

jer, og det vi håber og tror, det er mulig-

heden for at I kan skabe jeres egen

hverdag. En hverdag med nye relationer,

naboskaber, venskaber og jeres egne

valg. Alt det der hører med til at skabe

ens eget hjem.

Men det kræver en fælles indsats fra jer

alle. Fra alle jer der bor her, om at I

gerne vil skabe jeres eget hjem, og at I

gerne vil være sammen med de andre

mennesker i huset. Blive gode venner,

naboer, måske kærester – hvem ved.

Hvis alle er indstillet på det – også jer

familie, pårørende og jer der arbejder

her, så er jeg sikker på, at her bliver

ligeså rart at bo, som man tror og fore-

stiller sig det, når man kommer og besø-

ger jer.

Jeg vil gerne takke jer alle for at dette er

lykkedes. De her boliger viser nemlig, at

ting i København kan forandres og for-

bedres, når mange nok skubber på. Vi,

og om ganske få dage hedder det I, kan

meget mere end mange tror, og meget

mere end vi får kredit for. Så tillykke til

alle der har fået nye lejligheder. Jeg hå-

ber I bliver glade for dem.”

Opstart og indvielse af CAS 4

Mikkel Warming holder tale

Mange beboere, pårørende, medarbejde-re og folk fra forvaltningen, var dukket op

for at fejre åbningen af CAS 4.

Side 5

Akkreditering

Budget 2014 Skrevet af Jonas Tranberg

CAS’ budget for 2014 ligger nu fast. I tabellen nedenfor kan du se, hvordan Centrets budget er fordelt på botilbud. Det er fornuftige budgetter som sikrer grundlaget for, at CAS også i 2014

kan fortsætte det høje kvalitetsniveau i arbejdet med borgerne.

I forbindelse med overførslen af afdelingerne på Amagerfælledvej fra CAS 5 til CAS 1 og CAS 2, er der selvfølgelig også overført driftsbudgetter.

Punktet ”Administration, ledelse og tværgående funktioner” indeholder, udover ledelse og ad-

ministration, en stor del af de tværgående driftsudgifter på Amager. Dette indbefatter bl.a. drif-ten af køkkenet samt husleje og energiforbrug på alle centrets adresser.

Skrevet af Sarah Juul Larsen efter interview med konsulent Trine Isling, UCAS

Så er alle audits overstået i CAS, og det har været en spændende og lærerig proces. Det er positivt, at

alle vores botilbud er blevet ’akkrediteret med forbehold’. Der

er blevet lagt mange kræfter i ar-bejdet med akkreditering, og vi er

kommet et langt stykke vej. Blandt de auditorer der har været på besøg, har der været en klar for-

nemmelse af at ledere og medar-bejdere i CAS, er udviklingsorien-

terede og de har kunnet mærke perspektivet for læring.

I forbindelse med hele akkredite-

ringsforløbet, som har fundet sted i SOF, har vores konsulent fra UCAS, Trine Isling, været ledende

auditor. Jeg har spurgt ind til hen-

des opfattelse af audits i CAS, samt hendes oplevelse ved selv

at være auditor.

Hvad er dine tanker om-kring audits i CAS?

Jeg håber det har været spæn-

dende og lærerigt for alle med-arbejdere i CAS – og måske

knapt så slemt som man kunne forestille sig på forhånd. Jeg har i hvert fald hørt mange positive

tilkendegivelser herinde i For-valtningen, og det gør mig rigtig

stolt og glad.

Jeg bliver stolt over at have så mange dygtige kolleger i eget

center – ledere som medarbej-dere. De bliver fremhævet i

særlig høj grad for deres stær-ke faglighed og store engage-ment. Det er også rart at høre,

at alle har taget vel imod audi-

torerne. Det er fedt når man bliver mødt med åbenhed og

imødekommenhed.

Audit er overstået, men vi er ikke færdige med akkreditering.

Vi er blevet akkrediteret med forbehold, og vi skal således

fordybe os i nogle områder det næste stykke tid. Det glæder jeg mig til at vende tilbage til.

Hvad har det givet dig at

være auditor?

Det har været en spændende rejse for mig, at bevæge mig rundt på fremmed grund. Jeg har været ude på udsatte og psykiatri-området, hvor jeg har været ”den nye” og nysgerrige. Mit håb er, at jeg kan bringe mange af de spændende indtryk med hjem i CAS. Ude godt – hjemme bedst!

Side 6

CAS bladet Medarbejder spørgetime

Temadag om pædagogisk sundhedsvirke Skrevet af Anne Christensen og Christina Blixt Jensen, UCAS

Pædagogisk sundhedsvirke er,

for nogle, måske et ”gammelt begreb”, men dermed ikke

uvæsentligt. I 2014 vil der, generelt set, fortsat blive lagt

vægt på det tværfaglige blik, hvormed borgernes behov og interesser varetages.

I dette lys er der derfor, fra

forvaltningens side, lagt energi i at tilbyde sparring og viden

ved eksterne foredragsholde-re, under emnet ”Sundhed i

socialt arbejde”.

I CAS har vi valgt, at takke ja til tilbuddet og forme det som

en temadag. Dagen vil blive en kombination af oplæg, case-arbejde med kobling til oplæg-

gene og sparring/debat efter-følgende. Som oplægsholdere

og guide igennem dagen kom-

mer Cand.kur. Carsten Juul Jensen.

For netop at gøre det prak-

sisnært og for at skabe rela-tionen til den hverdag, der

er lokalt, bedes hver afde-ling havde forberedt cases.

Som forberedelse til dagen vil Carstens Juul Jensen have læst disse cases, som

derfor bedes sendt til pæ-dagogisk konsulent, Anne,

på zi6m@sof.kk.dk senest d. 14. januar 2014.

Under temadagen vil der

blive lagt vægt på de dilem-maer, der kan opstå i den daglige praksis når pæda-

gogfaglig viden skal anven-des sundhedsfagligt og om-

vendt.

Nogle af emnerne for dagen er:

Hvad er sundhed?

Hvorfor sygeplejefaglige

områder i socialt arbej-

de?

En forståelsesgennem-

gang af de 12 sygepleje-faglige områder

Etik i sundhedsfagligt ar-

bejde

Hvordan tænkes sundhed

og pædagogik ind i en fælles praksis?

Tilmelding sker afdelingsvis

med angivelsen af hvor man-ge der deltager. Det sendes til centersygeplejerske Chri-

stina Blixt Jensen på zl5e@sof.kk.dk, senest d.

14. januar 2014.

PRAKTISK INFO

Dato: Onsdag d.

29.01.2014

Tid: kl. 09.00-15.00

Sted: A-huset,

Amagerfælledvej

Tilmelding: Senest d.

14.01.2014

Medbring: Case fra hverdagen, der også er sendt elektronisk senest

d. 14.01.2014

I 2014 vil vi fortsat afholde medarbejder spørgetime,

hvor alle medarbejdere kan komme og stille alle former

for spørgsmål til timeopgø-relser, lønsedler samt møde-

skemaer til vores løn- og personalemedarbejdere.

Det kan f.eks. være du har

brug for at få forklaret, hvornår du får 17-06 tillæg, eller hvornår du optjener

forskudt tid. Ingen spørgsmål er for dumme til at blive

stillet på denne dag – så kom forbi og bliv klogere

på de ting som generer dig i det daglige. Det ene-

ste du skal medbringe er de lønsedler, mødeskema-

er eller timeopgørelser, som du ønsker at stille spørgsmål til, da vi ikke

har printer til rådighed.

Spørgetimerne vil både blive afholdt på Amager-

fælledvej 199 og Emblas-gade 1.

Emblasgade:

Onsdag d. 22. januar fra kl. 13-16.00

Amagerfælledvej:

Onsdag d. 12. februar fra kl.

13-16.00 i caféen

Side 7

Årgang 2, nummer 4

Skrevet af Sarah Juul Larsen

efter interview med Steffen Sø-

gaard Nielsen fra CAS 4

I forbindelse med åbningen af CAS 4, har der været fokus på

at skabe en mangfoldig medar-bejdergruppe. Der er f.eks.

ansat medarbejdere der tidli-gere har arbejdet i helt andre

fag end indenfor pædagogik-ken. Nedenfor følger et inter-view med Steffen, som er en af

de medarbejdere der startede op tilbage i oktober måned.

Steffen har tidligere arbejdet som ejendomsmægler og bolig-

fotograf, men har nu valgt at skifte spor.

Hvordan er din interesse for handikapområdet op-

stået?

Jamen, jeg har kendskab til

arbejdet med unge mennesker, da jeg tidligere har arbejdet på en ungdomspension. Derud-

over har jeg i Equador arbej-det ved et ungdomsfængsel for

drenge i alderen 14-17 år. Jeg fandt hurtigt ud af hvor spæn-

dende arbejdet med unge mennesker er, og det at kunne gøre en forskel for andre men-

nesker, er noget der tiltaler mig meget. Så da jeg så opsla-

get om stillingen på CAS 4, var jeg sikker på, at det var det jeg

ville.

Hvordan har det været at starte op, og har det levet op

til dine forventninger?

Det har været rigtig positivt. Jeg har jo ikke den store erfaring

med denne målgruppe, men det gør det rigtig spændende, og det

er fedt, at kunne være en del af den udvikling, vi oplever herude

– både blandt medarbejdere og borgere. Jeg holder meget af alle borgerne, som hver især har de-

res unikke personligheder. Så ja, det har helt klart levet op til mi-

ne forventninger, og mere til!

I er en medarbejdergruppe med mange forskellige fag-

ligheder. Hvordan fungerer det?

Det er spændende! Når vi ople-

ver udfordringer, er det rigtig godt med nogle erfarne pædago-

ger, men jeg synes faktisk, at vi supplerer hinanden godt – selv-om vi er flere med en lidt alter-

nativ baggrund. F.eks. er jeg selv uddannet ejendomsmægler, og vi

har også Brian som tidligere har

arbejdet som bedemand. Jeg tror blandt andet, at vores force lig-

ger på det personlige plan, hvor vi er vant til at møde folk i øjen-

højde. Specielt fordi vi også har så meget kontakt til de pårøren-

de. Qua den mangfoldighed der tales om, så er der en god kom-bination af sociale og faglige

kompetencer.

Hvor meget samarbejde har I med forældre og pårøren-

de?

Rigtig meget. Vi har specielt et tæt samarbejde med de pårøren-

de, hvor de unge mennesker kommer direkte hjemmefra. De

vil jo selvfølgelig gerne vide, at deres kære børn har det godt, og det gør vi alt, hvad der står i

vores magt, for at de har. Det er min klare overbevisning, at alle

som arbejder her, holder af og behandler de unge, som var det

deres egen familie. Vi har desu-den et rigtig dejligt miljø, hvor vi

kolleger hjælper hinanden og borgerne efter bedste evne.

Mangfoldighed i CAS 4

Steffen fra CAS 4

Side 8

Skrevet af Sarah Juul Larsen

og Christina Blixt Jensen

”Evidens og dømmekraft”,

det var titlen på konferen-cen som blev afholdt på

Dansk Pædagogisk Universi-tet (DPU) d. 11. december

2013. Dagen forløb med oplæg fra forskellige fore-

dragsholdere, samt panelde-batter. Foredragsholderne fortalte om hvordan det pæ-

dagogiske felt (lærere og pædagoger) kan imødegå og

anvende større validitet i deres arbejde, ved hjælp af

evidensbaseret viden.

En foregangsmand på den internationale scene er au-

stralieren, John Hattie, som mener at alt afhænger af fag-

lig viden, men han fortæller samtidig, at dette ikke kan adskilles fra en kritisk vurde-

ring og refleksion.

Når man taler om pædago-gisk praksis kan man derfor

ikke tale om ”enten eller”, men derimod søge en kom-

bination af praksiserfaring

(”Kan noget”), engage-

ment (”Vil noget”) og understøtte dette med evidensbaseret viden

(”Ved noget”).

Hvad er viden så?

Alle dagens foredrags-holdere var enige om, at

viden dækkede over fle-re ting – i kombination,

når der er tale om den pædagogiske praksis som

område.

Der er både den fag-professionelle viden,

som er tilegnet på semi-narerne, den praksisvi-

den medarbejderne får under studiepraktikker og i deres erhvervsarbej-

de efter endt uddannelse - og så er der viden ba-

seret på forskning. Lars Qvortrup understrege-

de, at de forskellige ty-per viden skal sam-

reflekteres før/ved be-slutningen om hvilken

tilgang eller handling, der

vælges i arbejdet med i forhold til individet, f.eks. en beboer.

Metodefrihed >< me-

todeansvar

Anders Bondo Christen-sen, formand for Dan-

marks Lærerforening, fortalte at der over den

sidste årrække er sket en udvikling i måden

hvorpå man forstår vi-den, i en pædagogisk

vinkel. Nu tales der ikke længere om metodefri-hed, men snarere meto-

deansvar. Han mener, at det misforstået blot at

gøre det der virker – eller plejer at virke. Det-

te er ureflekteret uden et afsæt i en tilgang, der

er rettet mod det enkel-te individ man arbejder med.

”...Navigere i

praksis, og være i

stand til at tilegne

sig andre veje og

idéer undervejs.”

Evidens og dømmekraft - i en pædagogisk hverdag

Side 9

Årgang 2, nummer 4

Der arbejdes jo netop med menne-sker når der tales om pædagogik, og

mennesker udvikler sig og sine fær-digheder. Det, der virkede sidste år,

gør det måske/måske ikke længere, derfor må refleksion og anvendelse af

ny viden bringes i spil.

Evidensbaseret viden i pædago-gisk praksis

De britiske forskere, der deltog på

konferencen, fremlagde deres syns-punkter på hvordan man kunne udar-bejde mere evidensbaseret viden i

det pædagogiske felt, ved samtidig at indtænke den relationelle del af faget.

David Hargreaves og Martyn Ham-

mersly var, trods deres forskellige opfattelser, enige om at der skal være

et øget fokus på undersøgelser af selve den pædagogisk praksis – når

den sker. Derved får man den mel-lem-menneskelige relation med som

en del af den data, der ligger til grund for den evidensbaserede viden. Der skal således ske en øget dokumentati-

on af alle de gode ting som det pæda-gogfaglige personale udfører i daglig-

dagen. Derved er den evidensbasere-de viden ikke kun udarbejdet af aka-

demikere med baggrund i teser, men i stedet begrundry i den viden som

pædagogerne ”på gulvet” besidder.

David Hargreaves mente at: ”Der skal

ske en komplimentering mellem pæda-

gogisk praksis og research i forhold til

kommende evidens viden, men det er et

kompleks forhold. Begge sider skal der-

for være åbne for samarbejdet da ingen

side kan stå uden den anden.”

Hargreaves ønsker at der i pædago-gisk praksis arbejdes refleksivt, med en nysgerrighed for ny viden. Dog

med det fokus, at der aldrig vil være 100 % sammenlignelighed mellem

aktioner i arbejdet med individer. Hvorfor hver enkelt situation kræver

en refleksion og ikke kun via ageren på rygraden.

Det handler derfor om at navigere i

praksis mens den foregår, og være i stand til at tilegne sig andre veje og

idéer undervejs, sammenholdt med ens professionelle viden.

Blandt foredragsholderne var bl.a.:

Anders Bondo Christensen,

formand for Danmarks

lærerforening

Lars Qvortrup, LSP

David Hargreaves, College

Cambridge

Martyn Hammersly, The Open

University

Claus Holm, Viceinstitutleder

DPU

Jens Rasmussen, professor ved

Paneldebat mellem David Hargreaves og Martyn Hammersly.

Side 10

CAS bladet

I Socialforvaltningen har vi MED-system. MED står for medbestem-

melse og medindflydelse.

Tidligere havde vi et to-strenget system til medindflydelse: SU

(samarbejds-udvalget), hvor ledel-sen og TR sad og AMU (arbejds-

miljøudvalget), hvor ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne del-

tog. Det viste sig dog, at man ofte behandlede de samme emner og derfor har man i stedet lavet MED

systemet.

CenterMED i CAS

I vores CenterMED sidder Cen-terchefen, alle botilbudsledere, 2

arbejdsmiljøledere, alle tillidsre-præsentanter (TR) og 4 arbejds-

miljørepræsentanter (AMR).

Center MED beskæftiger sig med emner, der vedrører hele cente-

ret. I 2013 har MED i CAS bl.a. haft følgende emner på dagsorde-

nen:

Tillidsdagsordenen, Organisations-ændringer – oprettelse af CAS 4,

Øresund som del af CAS 5, Røgfri

arbejdstid, Sygefravær, Arbejdsmiljø-handleplanen, Miljøledelse, Tyveri – mu-

lighed for implementering af VISA Electron, Tavshedspligt i fht. brug af

CSC, Brug af arbejdsbeklædning, nyt MUS/GRUS-koncept, Akkreditering her-

under kompetencestrategi, Magtanven-delser, Arbejdsulykker, Resultaterne fra trivselsundersøgelsen, Lokale retnings-

linjer i forbindelse med vold og trusler, Økologiregistrering mv.

Hvordan kan du bruge CenterMED?

Hvis du har en problematik, der skal

forelægges MED, kan du selv vælge, hvil-ket af medlemmerne, du ønsker skal

tage din problematik op. Du er altså ikke forpligtiget til at bruge de medlemmer, der kommer fra din egen afdeling.

Nedenfor finder du en oversigt over medlemmerne af CenterMED 2014. For-uden de nævnte, så deltager Lise Usinger

(AMKO) som observatør, samt Sarah Juul Larsen som referent.

*Det vi i CAS kalder for CenterMED, kalder Socialforvaltningen for Afdelings.MED.

CenterMED

Ledersiden

Lasse F. Steenland (Centerchef)

Mette Skjerning (Udviklingsleder)

Lars Bluhme (Botilbudsleder CAS 1)

Knud Johansen (Botilbudsleder CAS 2)

Ny botilbudsleder CAS 3

Thomas Overgaard (Botilbudsleder CAS 4)

Mads Boholdt (Botilbudsleder CAS 5)

Hanne Fjordvang (Afdelingleder CAS 2.2/2.3)

Britta Olsen (Dagtilbudsleder Øresund CAS 5)

Medarbejdersiden

Anna Kokugonza (AMR CAS 1)

Lasse Bell Wagner (TR CAS 1)

Poul Festirstein (AMR CAS 2)

René Poulsen (TR CAS 2)

Christian Bach (TR CAS 3)

Caroline Hackbarth (TR CAS 4)

Lars Hansen (AMR Øresund CAS 5)

Louise Reimann (TR Nordlys CAS 5)

Susanne Lyager-Trier (AMR Staben)

Side 11

Interview af ny TR og AMR-repræsentant

Hvorfor stillede du i sin tid

op som TR?

Jeg ville gerne have mere viden

om området, samt være med

til at bidrage til formidling af

viden fra ledelsen. Jeg opleve-

de samtidig en god opbakning

fra mine kollegaer.

Hvad har du fået ud af at

være TR?

Jeg har fået indblik og medind-

flydelse. Vi har f.eks. lige haft

et spændende forløb omkring

løngennemgang og forhandling.

Desuden har jeg fået et indblik

i proceduren omkring, hvad

der sker, når lønaftalen laves.

Det har givet en rigtig god

forståelse, f.eks. når folk får

udbetalt forkert løn.

Hvad kan dine kollega-

er bruge dig til i din

rolle som TR?

Dels forhandler jeg jo løn

for dem, der er i fagfore-

ning. Desuden kan jeg

hjælpe med at kigge på

vagtplanerne i forhold til at

vurdere om de får den

rigtige udbetaling. Jeg har

bl.a. hjulpet nogen af mine

kollegaer med at få udbe-

talt nogle fastlåste timer.

Jeg kan bidrage med at

understøtte og forklare,

og dermed give forståelse

for at lønnen er rigtig.

Desuden har jeg optrådt

som bisidder i en svær

samtale og lavet en høring

om rygning i forbindelse

med beslutningen om røg-

fri arbejdstid.

Qua din rolle som TR

sidder du jo også i Cen-

terMED. Hvad tænker

du om det?

Jeg synes det er nogle spændende diskussioner, som vi kan være med til at kvalificere. Det er fedt at få et større indblik i hvad der foregår i organisatio-nen, og i det hele taget en større forståelse for, hvor de tiltag, der påvirker bor-gernes og medarbejdernes dagligdag, kommer fra.

Hvorfor stillede du i sin tid

op til AMR?

Den daværende AMR skiftede

arbejde. Jeg kendte til hendes

ansvarsområde, da vi arbejde-

de i samme gruppe og synes

det lød spændende. Og så blev

jeg opfordret (der var dog ikke

kampvalg).

Hvad er din vigtigste opga-

ve som AMR?

Det er at understøtte den dag-

lige trivsel. Britta, som er dag-

hjemsleder og jeg holder regel-

mæssigt arbejdsmiljøgruppe

møder (tidligere var det trio-

møder, men Øresunds TR

arbejder på en anden afdeling).

Her får vi taget rigtig mange

problemstillinger i opløbet

inden de udvikler sig.

Hvad kan medarbej-

derne bruge dig til i din

rolle som AMR?

Rigtig ofte bliver jeg brugt

som bindeled mellem le-

delsen og medarbejderne.

Mine kollegaer kommer til

mig, når de har en pro-

blemstilling, de selv synes

er svær at handle på eller

gå videre med.

Jeg forsøger i mit virke

som AMR at holde mig

neutral og objektiv. Det er

den største udfordring ved

hvervet, da jeg jo også er

en del af medarbejder-

gruppen og dermed også

selv involveret.

Du er blevet valgt ind i

CenterMED fra den 1.

januar 2014 – hvad er

dine tanker om det?

Jeg har tidligere siddet i MED, da Øresund var en del af Paletten. Jeg synes, det var givende fordi der var medindflydelse, selvom ledelsen jo altid har ledel-sesretten. Desuden får man en større og anderle-des viden end, når man blot er på sin afdeling. Man får generelt en større for-ståelse for, hvad der fore-går i organisationen og sammenhængen mellem nogen af de tiltag, der på-virker dagligdagen.

Interview af Lars Hansen, AMR på Daghjemmet Øresund

Interview af René Poulsen, TR i CAS 2

”Mine kollegaer

kommer til mig,

når de har en

problemstilling, de

selv synes er svær

at handle på...”

Side 12

CAS bladet

Skrevet af Lise Usinger

Eugenikkens baggrund

Fra midten af 1800-tallet og frem til år 1900, troede man på at de udvik-

lingshæmmede kunne helbredes og forbedres. Man var begyndt at inte-

ressere sig for deres livsvilkår og arbejdede på at forbedre deres for-hold. Synet på de udviklingshæmme-

de var somatisk og de var dermed lægernes domæne. Ved århundrede

skiftet blæste der nye vinde.

Man begyndte at interessere sig for eugenik. Ved eugenik - eller racehy-giejne som det også hedder, forstås

at der arbejdes aktivt på at ændre befolkningens samlede arvemasse for

at fremme, hvad der bedømmes at være ønskelige træk. Dette gøres ved at fremme eller begrænse bør-

neavl inden for bestemte grupper. De udviklingshæmmede rammes

hårdt af denne tankegang.

Interessen for eugenik begyndte i Europa og Amerika i slutningen af

1800-tallet med udgangspunkt i for-skellige strømninger og teori. Her kan nævnes Morels (fransk sindssy-

gelæge) degenerations teori fra 1857, Darwins evolutionsteori fra

1859 (baggrund i Malthus økonomi-

ske teorier, samt i oplysningsti-dens diskussioner), progressi-

onstanken og genoptagelsen af de Mendelske arvelighedslove ved århundredeskiftet.

Morel mente at en god og sund slægt kunne degenere i løbet af 4 generationer, hvis den først

blev besmittet af dårlige gener.

Med udgangspunkt i Darwins teorier – ’survival of the fittest’

ansås de forbedrede levevilkår og den socialistiske idé om, at de svage skulle understøttes og

hjælpes som kompromitterende for fremskridtet og den gode

samfunds udvikling, idet den naturlige udskillelse af ikke eg-nede individer forhindredes.

Det var ikke længere kun de stærkeste i et kuld, der overle-

vede. Man mente således at slægten/ racen ikke længere bevaredes sund og levedygtig

uden indgriben.

De udviklingshæmmede som umoralske

En anden fremherskende idé var, at fosteret i moderens ma-ve gennemgik en udvikling, der svarede til menneskets evoluti-on fra primitiv organisme til fuldbårent menneske. Man men-te, at udviklingen gik fra dyr over barn til fuldstændigt udvik-let individ. Moralen var det sid-ste lag i denne udvikling. Hvis udviklingen af en eller anden årsag stoppede på et for tidligt tidspunkt, blev barnet udvik-lingshæmmet – og eftersom moralen var det sidste lag, var vedkommende altid uden moral uafhængigt af hvor i processen det skete.

At være udviklingshæmmet betragtedes altså som et tilba-

geslag i evolutionen til en me-re primitiv stamform og i modsætning til i begyndelsen

og midten af 1800 – tallet, hvor åndssvagehed og mangel

på moral var to forskellige ting kædes disse to ting, mod slut-ningen af 1800-tallet sammen

på baggrund af evolutionsteo-rien (moral som det nyeste lag

i evolutionsprocessen og dvs. det der hurtigst faldt væk som følge af f.eks. Sindssygdom).

Ikke alene de intellektuelle evner, men også den moralske

habitus blev således berørt af åndssvaghed. I slutningen af 1800-tallet blev åndssvage

således anset for at være po-tentielt kriminelle og f.eks.

drikkeri ansås nu for at være et tegn på en degenereret slægt og ikke som tidligere en

årsag for degeneration.

Sideløbende med denne tanke om, at de udviklingshæmmede

var af moralsk lavere beskaf-fenhed, bevirkede hele fokuse-

ringen på arvelighedslæren, at overbevisningen om at de dår-lige individers dårlige gener

ikke kun kunne overleve selek-tionen, men også kunne be-

smitte og ødelægge de gode familier – altså degenererer slægterne.

Disse degenererede var på et

lavere evolutions trin og der-med uden moral og som følge

heraf seksuelt promiskuøse og dermed mere seksuelt aktive. Som heraf følgende ville der

avles flere børn af de udvik-

Handicappens historie 4 - Udviklingshæmmede som minusmennesker

Side 13

Årgang 2, nummer 4

lingshæmmede end af de gode sam-fundsborgere.

I 1890’erne klassificeres således en

særlig gruppe åndssvage som ’moralsk åndssvage’. Dette kom til

at betegne de lettere åndssvage. Her begyndte man at tale om ’den fødte forbryder’ – man diskuterede

således om forbrydelse var moralsk eller biologisk funderet.

I 1866 indføres tilregneligheds be-

grebet i straffeloven – dette efter-fulgtes af diskussioner om hvorvidt det var en lægelig eller en retslig

ekspertise, der kunne træffe afgø-relser herom. Det centrale i dette

var, at man begynder at se forbry-delsen som biologisk bestemt og dermed som uden for den frie viljes

domæne, altså som følge af en arve-lig disposition. Hvad arv præcist var,

viste man ikke, men man havde er-faringsmæssig viden om, at visse træk gik igen inden for visse slægter.

Dermed havde man grundlaget for at tale om afvigende slægter.

Racehygiejne og tab af borger-

rettigheder

Det er med dette udgangspunkt, man skal forstå 1920’ernes og

’30ernes eugeniske lovgivning og nazisternes eutanasi programmer. De udviklingshæmmede blev opfat-

tet som farlige for ’racens’ frem-skridt og udvikling og dermed for

samfundets progression. De abnor-me – især psykopaterne, de sindssy-ge og de åndssvage blev betragtet

som en risiko. De eugeniske be-stræbelser gik ud fra at redde civili-

sationen – der ville gå under, hvis de mindreværdige fik lov at formere sig uhæmmet.

På dette tidspunkt udmøntede eu-

genikkernes bestræbelser sig i lægeli-ge behandlinger i form af sterilisation

og kastration, samt internering på anstalt af de seksuelt aktive udvik-lingshæmmede, der blev betegnet

som farlige, netop fordi de var seksu-elt aktive. Troen på at de udviklings-

hæmmede kunne og skulle lære at klare sig selv forsvandt efterhånden. Man begyndte at betragte det som

farligt at lade dem gå frit.

De udviklingshæmmedes seksualitet

blev genstand for en særlig faglig inte-resse. Dette med tanke på degenera-tionsfaren. Den blev det centrale både i forhold til diagnose, klassifika-tion og forbyggende behandling.

Man forventede en uhæmmet, ube-

hersket og evt. afvigende seksualitet. De udviklingshæmmedes seksualitet blev opfattet som både primitiv og

farlig. Det primitive lå i forventnin-gerne om, at den var på et dyrisk

stade. Det farlige skyldtes at den var instinktstyret, ubehersket og fordi den, hvis den ikke blev kontrolleret

kunne resulterer i flere ’minus indivi-der’

Eugenikken var en sundhedsreform-

bevægelse og personer med tilknyt-ning her til var ofte progressive på

mange område, og i forbindelse med

dette interesseret i at fremme den samfundsmæssige sundhed, bl.a. gen-

nem eugeniske foranstaltninger.

I Danmark var eugenikken fagfolks område, dvs. mennesker fra åndssvage

og sindssyge væsnet, især overlæger. I 20’erne og 30’erne vedtoges love med eugenisk indhold med stor politisk

enighed og uden folkelig debat af be-tydning. Følgende love fik stor betyd-

ning for de udviklingshæmmede helt frem til slutningen af 1960’erne:

Sterilisationsloven af 1. juni 1929

Åndssvageloven af 16. maj 1934 -

udsatte de åndssvage for særbe-handling, der reelt satte dem udenfor den almindelige retssik-

kerhed. Den gav bl.a. mulighed for tvangsinternering med sterilisation

for øje.

Konkret har det betydet at 13.000 udviklingshæmmede danskere blev steriliseret i årene 1929-1967. De vel-

fungerende fik valget mellem lukket anstalt eller frihed uden børn.

Hvor det i 1800-tallet var de uarbejds-

dygtige man betragtede som de farlig-ste af de udviklingshæmmede, blev det

i 20’erne og 30’erne de arbejdsføre og seksuelt aktive. Da verden efter anden verdenskrigs afslutning ved afsløringen

af nazismens udryddelses lejre for både jøder, sigøjnere, udviklingshæmmede

og andre minusmennesker, blev vidne til de grusomme konsekvenser som eugenikken i sin yderste konsekvens

kan have, sker der igen et paradigme-skift. Dog fastholdes de udviklings-

hæmmede indtil Serviceloven træder i kraft i 1998 på en plads uden de almin-delige borgerrettigheder, som vi andre

har.

Side 14

Året der er gået - i billeder!

Side 15

Årgang 2, nummer 4

CAS ønsker alle medarbejdere,

borgere, pårørende og samarbejds-partnere en god jul og et godt nytår!

Larslejsstræde 2, 1451 KBH K

Redaktør: Sarah

Josephine Juul Larsen (HR koordinator i CAS)

Telefon: 82 20 51 90 E-mail: bz0s@sof.kk.dk

Hvis du har idéer til næste CAS blad eller

forslag til emner der kan skrives om, må du

endelig gerne sende en mail til redaktør Sarah

Josephine Juul Larsen, på e-mail bz0s@sof.kk.dk eller

ringe på tlf. 82 20 51 90 og fortælle om din

idé.

Center CAS

B E S Ø G V O R E S H J E M M E S I D E

W W W . C E N T E R C A S . D K

Korte nyheder:

Internt mini Outlook-kursus

I foråret 2014 vil der igen blive afholdt interne kurser i brugen af Outlook. Kur-serne vil blive afholdt på Amagerfælledvej, hvor du/I blot skal medbringe jeres

egen computer.

Det første Outlook-kursus afholdes onsdag d. 12. februar 2014. Skriv til Sarah Juul Larsen, hvis du ønsker at deltage. Dernæst vil

der blive meldt datoer ud løbende, så hold øje med mail omkring dato og tilmelding.

Er I 4 personer eller flere der har brug for et minikursus, så opretter vi gerne et

separat hold til jer. Hvis det har interesse, så skriv en mail til bz0s@sof.kk.dk.

Internt kursus om beboerregnskabsarket og Excel

Fra februar måned bliver det muligt at deltage i et internt kursus om beboerregnskabsarket og Excel. Hold øje med mail fra Rasmus

Højmark Frydkjær omkring dato og tilmelding.

Sikker Digital Post

Siden den 1. november har det været obligatorisk at anvende Doc2Mail, når der skal sendes personfølsomme oplysninger til virksomheder. Personfølsomme op-

lysninger er f.eks. oplysninger om økonomiske forhold, sundhedsmæssige for-hold m.m. Doc2Mail er både intuitivt og billigt at anvende. Det fungerer ligesom

en printer, men i stedet for at printe på et stykke papir, bliver dokumentet ”printet” elektronisk og sendt til modtagerens elektroniske postkasse.

Alle der har adgang til CSC Social, har også adgang til Doc2Mail. Den 1. novem-ber 2014 bliver det også obligatorisk at sende personfølsomme oplysninger til borgere via Doc2Mail.