Foreningen afRådgivende Ingeniører

2012Byggeri og Planlægning

Ydelsesbeskrivelser

FRI og DANSKE ARK

Ydelsesbeskrivelser forByggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning

2

Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlagfor rådgivning i forbindelse med byggeri og plan-lægning.

Rådgiverens ydelser og honorering har som afta-lemæssigt grundlag "Almindelige Bestemmelser forteknisk Rådgivning og bistand" (ABR 89).

Aftale bør disponeres svarende til fælles aftalefor-mular udfærdiget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder.Det bemærkes, at rådgiverens ydelser alene omfat-ter de ydelser inden for rådgiverens fagområde, derudtrykkeligt er indeholdt i rådgiveraftalen.

Ydelsesbeskrivelsen refererer ikke til love og reglergældende for specifikke byggerier eller for offentligebyggerier. Sådanne love og regler forudsættes atindgå som grundlag for det konkrete byggeri.

Ydelsesbeskrivelsen er udformet med henblik på atdefinere roller og ydelsernes fordeling mellem råd -givere og klient og mellem de enkelte rådgivere.Endvidere særligt med henblik på at definere ansvarog ydelser for projekteringsleder, projekterende råd-givere, projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn. Ydelsesbeskrivelsen skal kunne anvendes både tilstore og små – komplicerede og mindre kompli-cerede byggerier – som referenceramme for fast-læggelse af ydelser i den konkrete rådgiveraftale.

Kapitel 9 indeholder ordliste, der beskriver udvalgtebegreber anvendt i ydelsesbeskrivelsen og/eller ibranchen.

Ved aftale om digital projektering og digital afleveringbør der udarbejdes IKT specifikation, eventuelt jf.bips publikation F202 og tilhørende projektspecifikbeskrivelse. IKT specifikationen fastlægger den digitale leveran-ce af den aftalte projektdokumentation.

For en række specialområder udfærdiger FRI ogDANSKE ARK særlige regelsæt.

DANSKE ARK har således udarbejdet ”Byfornyelse”,”Produktudvikling”, ”Ydelsesbeskrivelse for arbejds-miljø på byggepladsen” samt ”Anvisning til bære-dygtig projektering”.

FRI har udarbejdet ”Vejledning om arbejds-miljø ibyggeprocessen”.

DANSKE ARK og FRI har udarbejdet fælles ydelses-beskrivelser for ”Bygherrerådgivning”, ”Anlæg ogPlanlægning” og ”Som udført” 2000.

Der henvises til organisationernes hjemmesiderwww.danskeark.dk og www.frinet.dk for de senesteudgaver af publikationerne.

Tilsvarende kan andre organisationers regelsætvære relevante, eksempelvis: Møbeludvikling og pro-duktdesign (DD).

Byggeprojektets generelle organisering, herunderudbud i fag-, stor-, hovedentreprise, totalentrepriseeller partnering er ikke beskrevet. Der henvises tilydelsesbeskrivelser for Bygherrerådgivning herom.

Praktiserende Landskabsarkitekter Råd (PLR) eropløst pr. 31. december 2011. Hovedparten afPLR’s medlemmer er optaget som medlemmer iDANSKE ARK.

Byggeri og Planlægning Indhold

3

0 Rådgiverens rolle0.1 Bygherrerådgivning0.2 Totalrådgivning0.3 Delt rådgivning0.4 Underrådgivning

1 Indledende rådgivning1.1 Idéoplæg1.2 Byggeprogram

2 Rådgivning i forbindelse med projekte-ringsledelse

2.1 Projekteringsledelse2.2 IKT ledelse

3 Rådgivning i forbindelse med projekte-ring

3.1 Dispositionsforslag3.2 Projektforslag3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt)3.4 Hovedprojekt3.5 Projektopfølgning

4 Rådgivning i forbindelse med udførelse4.1 Byggeledelse4.2 Fagtilsyn

5 Rådgivning i driftsfasen5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligehold-

elsesplan5.2 Implementering af drifts- og vedligehold-

elsesplan5.3 Bistand ved ejendomsdrift

6 Rådgivning i forbindelse med inventarog udstyr

6.1 Standardinventar og -udstyr6.2 Projektering af inventar og udstyr

7 Rådgivning i forbindelse med planlægning7.1 Planlægningsopgaver7.2 Opgavebeskrivelse og arbejdsprogram7.3 Forarbejder7.4 Problembeskrivelse

7.5 Prognoser7.6 Målsætning7.7 Planalternativer7.8 Konsekvensvurdering7.9 Offentlighed

8 Andre ydelser8.1 Klassifikation8.2 Digital kommunikation8.3 Etablering af kommunikationsplatform8.4 Digital projektering8.5 Digitalt udbud og tilbud 8.6 Mængdefortegnelse8.7 Digital aflevering8.8 Vurdering af byggegrunde8.9 Registrering af eksisterende forhold 8.10 Digitalisering af eksisterende forhold8.11 Geotekniske undersøgelser8.12 Miljøundersøgelser8.13 Officielle forretninger8.14 Risikoanalyser8.15 Økonomiske analyser8.16 Forsikringer8.17 Procesledelse/procesrådgivning8.18 Særlige visualiseringer8.19 Opmåling af udført arbejde8.20 ”Som udført”8.21 Opfyldelse af særlige myndighedskrav8.22 Brand8.23 Energibehov8.24 Termisk indeklima8.25 Atmosfærisk indeklima8.26 Lyd og akustisk indeklima8.27 Optisk indeklima8.28 Særlige krav om tilgængelighed8.29 Tilgængelighedsrevision8.30 Bæredygtighed8.31 Certificering af bæredygtighed8.32 Bæredygtighedsledelse8.33 Arbejdsmiljø8.34 Særlige forsøg8.35 Bygherreleverancer8.36 Arbejds- og montagetegninger8.37 Skiltning

Byggeri og PlanlægningIndhold

4

8.38 Salgsmateriale8.39 Sideordnede/alternative projekter og

projektændringer8.40 Kunstnerisk udsmykning8.41 Prækvalifikation8.42 Forhandling efter tilbudsloven8.43 EU-udbud8.44 Forhandling efter EU’s udbudsdirektiver8.45 Detaljerede tidsplaner8.46 Skærpet kvalitetssikring 8.47 Rådgiverskift8.48 Særlig mødevirksomhed i projekterings-

fasen8.49 Særlig mødevirksomhed i udførelsesfasen8.50 Udvidet fagtilsyn8.51 Nøgletal8.52 Tvister8.53 5-års eftersyn

9 Ordliste

Byggeri og Planlægning 0. Rådgiverens rolle

5

0. Rådgiverens rolle

Rådgiveren er klientens uafhængige tillidsmand ogrådgiver, jf. ABR 89, pkt. 1.1, rådgiverens virke.Rådgiverydelserne i forbindelse med byggeri ogplanlægning omfatter både arkitektfaglige, land-skabsarkitektfaglige og ingeniørfaglige ydelser.Rådgiveren er særligt uddannet til at varetagearkitektur, teknik, tid og økonomi i planlægnings-og byggeopgaver og varetager samtidig de men-neskelige, de æstetiske og de funktionelle aspek-ter i en helhedsløsning.

Rådgiverens rolle kan udøves som0.1 Bygherrerådgivning0.2 Totalrådgivning0.3 Delt rådgivning0.4 Underrådgivning

0.1 BYGHERRERÅDGIVNINGSom bygherrerådgiver varetager rådgiveren byg-herrens interesser såvel over for de projekterendesom over for de udførende.

Rådgivningen kan udføres fra idéoplæg, program-mering og/eller gennem hele planlægnings- og ud-førelsesperioden.

Der henvises til særlig ydelsesbeskrivelse herfor.

0.2 TOTALRÅDGIVNINGVed at lade totalrådgiveren være ansvarlig for heleprojektforløbet er det kun nødvendigt, at klientenindgår én rådgivningsaftale.

Totalrådgiveren tilknytter nødvendige underrådgiv-ere og har ansvaret over for klienten for disses ar-bejder.

Totalrådgivning kan også udøves af en gruppe afrådgivere.

Totalrådgiveren udpeger projekteringslederen, derforestår kontakten til klienten.

0.3 DELT RÅDGIVNINGHver rådgiver har en særskilt aftale med klienten.Rådgiverne har pligt til at samarbejde, men er ikkedirekte kontraktligt forpligtet over for hinanden.

Klienten har ansvaret for styringen og koordinerin-gen af rådgiverne og samspillet mellem dem.Klienten kan overdrage dette ansvar til en projek-teringsleder, se pkt. 2.

Klienten udpeger projekteringslederen i dialogmed rådgiverne. Projekteringslederen forestårkontakten mellem klienten og rådgiverne.

0.4 UNDERRÅDGIVNINGRådgiveren har, som underrådgiver, alene aftalemed 'sin' klient, der oftest er totalrådgiveren.

Underrådgiveren har kontakt til projekterings-lederen og bygherren via sin klient.

Byggeri og Planlægning1. Indledende rådgivning

6

1. Indledende rådgivning

Indledende rådgivning omfatter 1.1 Idéoplæg 1.2 Byggeprogram

Ydelsernes omfang vil afhænge af det aktuelleprojekt og klientens behov og fastlægges i samar-bejde med klienten på grundlag af oplæg fra råd-giveren.

For byggerier omfattet af Lov om offentlig bygge-virksomhed og tilhørende bekendtgørelser om anvendelse af IKT i byggeri skal rådgiveren opfyldekrav jf. ydelsesbeskrivelsens afsnit 8.1, 8.2 og 8.4– 8.7 som nærmere fastlagt i rådgiveraftalen ogtilhørende IKT specifikation.

1.1 IDÉOPLÆG Idéoplæg er den første bearbejdning af klientenstanker, idéer og behov med henblik på en beslut-ning om opgavens realisering.

1.1.1 IndholdKlientens idé bearbejdes i rapportform. Heri analy-seres idéens muligheder, og der gives en vurde-ring af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres.Eventuelle alternativer til klientens idéer kan be-handles i idéoplægget.

Den nødvendige planlægning og dertil hørendeundersøgelser af eksisterende forhold, herunderarkivundersøgelser, sammenfattes i idéoplægget.

I idéoplægget bør endvidere medtages relevanteoplysninger om den påtænkte byggegrund, herun-der jordbunds- og forureningsforhold mv.

Idéoplægget kan eventuelt indeholde undersøg-elser af alternative forslag til lokaliseringer, bygge-muligheder mv.

Idéoplægget kan indeholde redegørelser for resul-tatet af førte forhandlinger.

Idéoplægget kan indeholde en behovs- og funk-tionsanalyse, herunder eksempelvis af tilgænge-lighedsforhold.

Idéoplægget bør indeholde redegørelse for klien-tens forventninger til byggeriets bæredygtighed ogenergibehov.

Idéoplægget kan indeholde en analyse af landska-bets historie, topografi, fauna, klima mv.

Idéoplægget kan indeholde en risikoanalyse medfokus på kvalitet, tid, økonomi mv.

Idéoplægget skal indeholde en organisationsplanfor byggeriet. Der redegøres for beslutningsgange,herunder evt. behov for høringer og brugerindfly-delse i forbindelse med byggeprogram.

Idéoplægget skal indeholde en vurdering af be-hovet for specialkonsulenter mv.

1.1.2 ProjektIdéoplægget kan medtage eksisterende tegnings-bilag om grundens beliggenhed, størrelse samtsærlige oplysninger om beskaffenhed, grundmod-ning, bebyggelsesprocenter, servitutforhold, plan-forhold mv.

Såfremt der ikke forefindes tegningsmateriale, kanklienten overdrage til rådgiveren at foretage regi-strering, opmåling og optegning og digitaliseringaf eventuelle eksisterende friarealer, anlæg ogbygninger.

Ved ombygningsopgaver kan idéoplægget inde-holde en forhåndsregistrering til brug for program-arbejdet omfattende redegørelse for bygningernesbenyttelse, områdets miljømæssige forhold, byg-ningernes materialesammensætning og en til-standsvurdering.

Byggeri og Planlægning 1. Indledende rådgivning

7

1.1.3 TidIdéoplægget kan indeholde en tidsramme for op-gavens løsning, herunder specielt kritiske tids-punkter i det videre forløb f.eks. tidsfrister fortilsagn om grunderhvervelse mv.

1.1.4 ØkonomiI idéoplægget kan medtages forslag til budget-ramme i forbindelse med opgavens realisering,herunder et skøn over de samlede byggeudgifter,grundkøbsudgifter, omkostninger m.m.

Idéoplægget kan indeholde redegørelse for klien-tens forventninger til gennemførelse af drifts- ogtotaløkonomiske overvejelser og dokumentationheraf i forbindelse med opgavens realisering.

1.1.5 MyndighederI idéoplægget kan medtages et afsnit om myn-dighedsspørgsmål og forslag til videre behandlingaf eventuelle myndighedsforhold, herunder by-planmæssige forhold.

1.1.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager en granskning af idéoplæg-get og dets grundlag.

1.1.7 KlientenKlienten fremskaffer eksisterende tegninger, ejen-domsoplysninger mv.

Klienten deltager aktivt i nødvendige møder, orien-terer om muligheder for opgavens økonomiske re-alisering og eventuelle ønsker om rentabilitet.

Efter vurdering af materialet og dets konklusionerbeslutter klienten, om der er behov for en yder-ligere supplering af grundlaget, eller om det kandanne basis for udarbejdelse af et byggeprogram.

Såfremt klienten inddrager andre konsulenter, ko-ordineres dette med rådgiveren.

Klienten godkender idéoplægget før igangsætningaf byggeprogram.

Såfremt byggeprogrammet skal danne grundlagfor udbud skal klienten tage stilling til udbudsform.

1.2 BYGGEPROGRAMByggeprogrammet er en koordineret sammenfat-ning af klientens krav og ønsker til byggeriet.

Byggeprogrammets detaljeringsgrad tilpassesbyggeprojektets organisering.

1.2.1 IndholdByggeprogrammet udarbejdes på grundlag afidéoplægget, hvor de nødvendige forudsætningerfor opgavens videre bearbejdning er angivet.

Byggeprogrammet kan udarbejdes som en be-skrivelse (eventuelt skematisk), der angiver de fysiske krav til friarealer, konstruktioner, installa-tioner og overfladers kvalitet samt målsætningerom bæredygtighed, der forudsættes opfyldt.

I samarbejde med evt. øvrige rådgivere udarbej-des redegørelse for forundersøgelser, der belyserbyggeriets grundlæggende forudsætninger, somkan være geologiske, miljømæssige, topografiskeog klimatiske forhold, arkæologi, arealforhold, ju-ridiske forhold samt særlige myndighedskrav, ek-sisterende forsyningsforhold, drift og vedligeholdmv.

Byggeprogrammet skal indeholde en redegørelsefor klientens eventuelle krav til digital projekteringog aflevering af digitale projekt- og driftsdata.Dette angives i en IKT specifikation.

Endvidere skal byggeprogrammet fastlægge for-mål med og krav til udarbejdelse af en eller flerebygningsmodeller som grundlag for klientens vur-deringer og brugerinddragelse mv. i byggerietsfaser.

Byggeprogrammet skal indeholde en organisations-plan samt procedurer for kommunikation og samar-bejde mellem byggeprojektets parter. Ved digitalprojektering fastlægges eventuelle krav til anvend-else af fælles digital kommunikationsplatform til udveksling og deling af projektdokumentation.

Rådgiveren udarbejder oplæg til plan for projekt-beslutninger og -godkendelser, som de projek-terende skal indhente fra klienten.

Rådgiveren kan i samarbejde med klienten vare-tager brugerinddragelse mv., og byggeprogram-met skal indeholde beskrivelse af klientens for-

Byggeri og Planlægning1. Indledende rådgivning

8

ventninger til brugerinddragelse under projekteringog udførelse og til de projekterendes ydelser i denforbindelse.

Rådgiveren informerer bygherren eller klienten omdennes pligter i relation til arbejdsmiljølovgivnin-gen, herunder krav om arbejdsmiljøkoordinatorerfor henholdsvis projektering og udførelse.

Af byggeprogrammet skal fremgå om der er sær-lige krav til arbejdsmiljø og arbejdsmiljøkoordine-ring under projektering, udførelse og drift.

Af byggeprogrammet skal fremgå, om der ersærlige krav til tilgængelighed ud over krav i Bygningsreglementet og anden lovgivning.

Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær-lige krav til termisk, atmosfærisk, lyd og akustisksamt optisk indeklima ud over krav i Bygnings- reglementet og anden lovgivning.

Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær-lige krav til energibehov samt specifikation afforudsætningerne herfor.

Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær-lige krav til bæredygtighed, ligesom specifikke målskal defineres, herunder eventuelle krav om certificering.

Hvis idéoplægget ikke indeholder en behovs- ogfunktionsanalyse, kan den udarbejdes i bygge-programmet.

Består byggeriet af mange rumtyper, kan der ud-arbejdes rumbeskrivelser i skemaform eller somkravmodel, der opregner rummenes nettoareal,møbleringsbehov, behov for tekniske installationermv.

Byggeprogrammet kan omfatte en risikoanalysemed fokus på kvalitet, tid, økonomi mv. og skal igivet fald tage stilling til behovet for en særligrisikostyring under projektering og udførelse.

Byggeprogrammet skal indeholde en overordnetvurdering af driftsmæssige forudsætninger.

Byggeprogrammet skal indeholde krav til kvalitets-sikringen for projektering og udførelse, herunderkrav til tilsyn og byggeledelse.

1.2.2 ProjektDer kan, alt efter opgavens karakter, udarbejdesrumskitser med funktionsprincipper, diagrammerbeskrivende f.eks. arealstørrelser, funktions-sammenhænge og nærhedskriterier.

Byggeriets brutto- og nettoarealer vurderes.

Der udarbejdes normalt ikke tegninger, men derbør indgå tegninger af eventuelle eksisterendebygninger og anlæg.

1.2.3 TidI byggeprogrammet indgår en vurdering af opga-vens tidsmæssige rammer for projektering og ud-førelse, herunder faseforløb, myndighedsbehand-ling, hensyn til arbejdsmiljølovgivningen, godken-delser mv.

1.2.4 ØkonomiDer udarbejdes et samlet budget for byggeriet.

Budgetrammen opdeles normalt i følgende hoved-poster:• grundanskaffelse• nedrivning og rydningsarbejder• bygnings- og terrænudgifter• inventar og udstyr• omkostninger• moms.

Der indregnes disponible beløb svarende til deuforudseelige udgifter, byggepladsudgifter samtvinterforanstaltninger, der erfaringsmæssigt ind-træffer under byggeriets udførelse.

Budgettet skal indeholde oplysninger om prisin-deks og den forventede prisregulering.

1.2.5 MyndighederI samarbejde med klienten indhentes oplysningerom overordnede myndighedskrav, herunder by-planmæssige forhold, servitutbestemmelser, matrikelkort, koteplan, miljøforhold, tilslutnings-muligheder for forsyninger og afløb samt om grun-dens udnyttelse, trafikale forhold og tilgænge-lighedsforhold. Disse oplysninger medtages ibyggeprogrammet.

1.2.6 Kvalitetssikring Rådgiveren foretager granskning, dvs. en sam-menhængende og systematisk gennemgang af

Byggeri og Planlægning 1. Indledende rådgivning

9

byggeprogrammet og dets grundlag for at sikre, at programmets krav til byggeriets kvalitet (form,funktion, byggeteknik), samt til økonomi og tid ertilstrækkeligt beskrevet som grundlag for udar-bejdelse af forslag.

1.2.7 KlientenKlienten medvirker ved igangsætningen af funk-tionsanalyser, lokalebehov og budgetrammer m.m.Klienten udpeger eventuelle brugerrepræsentanterog definerer disses ansvarsområder.

Klienten skal, sammen med rådgiveren, drage om-sorg for:• at der inden projekteringen foreligger bygge-

program• at der foreligger beskrivelse af rådgiverydelser• at eventuelle krav til klassifikation, digital kom-

munikation, digital projektering, digitalt udbudog digital aflevering af projekt- og driftsdatafastlægges i en IKT specifikation

• at byggeriets kvalitetsniveau fastlægges underhensyntagen til byggeriets formål

• at der er overensstemmelse mellem program-krav og byggeriets anlægs- og driftsøkonomi

• at der er rimelig tid til projektering, udbud ogudførelse.

Klienten skal tage stilling til evt. overdragelse afbygherrens opgaver jf. arbejdsmiljølovgivningen,herunder varetagelse af arbejdsmiljøkoordineringunder henholdsvis projektering og udførelse.

Klienten godkender byggeprogrammet somgrundlag for igangsætning af projekteringen.

Byggeri og Planlægning2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse

10

Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelseomfatter2.1 Projekteringsledelse

Herunder2.2 IKT ledelse ved opgaver, hvor digital projek-

tering er aftalt

IKT ledelse varetages som en del af projekterings-ledelsen og IKT lederen refererer til projekterings-ledelsen.

Hvis én rådgiver varetager den samlede opgave,varetages projekteringsledelsen af denne.

Klienten kan varetage projekteringsledelsen efternærmere aftale.

2.1 PROJEKTERINGSLEDELSEProjekteringslederen varetager kontakten mellemklient og rådgivere, herunder eventuelle projekte-rende leverandører og entreprenører.

2.1.1 IndholdProjekteringslederen formidler samarbejdet mellemrådgiverne og påser herunder, at de dele af pro-jektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordi-neres med særlig fokus på grænseflader. Dettegælder ligeledes, hvor dele af projektet udføres afleverandører eller entreprenører.

Projekteringslederen varetager koordineringen afbyggeriets arkitektur, landskab, konstruktioner oginstallationer.

Projekteringslederen koordinerer i forhold til byg-geriets mål for bæredygtighed.

Projekteringslederen tilser, at klienten har tilrette-lagt kompetence- og ansvarsfordeling samt fast-lagt kommunikationsveje, og at der foreliggergodkendt byggeprogram.

Projekteringslederen fastlægger samarbejdsfor-men i forståelse med de enkelte rådgivere ogklienten, herunder afgrænsningen af rådgivernesarbejdsområder på grundlag af de med klientenindgåede aftaler.

Projekteringslederen udarbejder organisationsplanfor projektering og projektopfølgning.

Projekteringslederen er ansvarlig for, at klienten fården fornødne orientering, og at beslutningsgrundlagforelægges klienten, samt at dennes godkendelserog beslutninger bliver meddelt til rådgiverne.

Projekteringslederen foranlediger, at der anvendesanerkendte tegnings- og beskrivelsesprincipper.

Projekteringslederen indkalder til og leder projek-teringsmøder og nødvendige møder med klienten iprojekteringsfasen samt udarbejder referater.

Projekteringslederen indstiller udbudsform og en-trepriseopdeling til klienten og koordinerer udbudog indhentning af tilbud.

Projekteringslederen udarbejder betingelser forudbud, udbudsbrev og entrepriseaftale.

Projekteringslederen udarbejder byggesagsbe-skrivelse på baggrund af oplæg fra rådgiverne.

Projekteringslederen sikrer, at byggesagsbeskrivel-sen sammen med rådgivernes arbejdsbeskrivelserfastlægger samarbejdet mellem rådgivere og pro-jekterende leverandører og entreprenører efterkontrahering, herunder eventuel samprojekteringudført af rådgiveren og leverandør- og entreprenør-projektering.

Projekteringslederen samordner rådgivernes ydelser,jf. arbejdsmiljølovgivningen.

Projekteringslederen sikrer, at arbejdsmiljøkoordi-natoren informeres om konstruktions- og installa-

2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse

Byggeri og Planlægning 2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse

11

tionsvalg, materialevalg, byggepladsplan, særligtfarligt arbejde, tekniske hjælpemidler i byggefasen,afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger mv.

Projekteringslederen forelægger det samlede ud-budsgrundlag for klienten og indhenter dennesgodkendelse.

Projekteringslederen koordinerer evaluering ogindstilling af tilbud.

Projekteringslederen rådgiver klienten om omfangog art af byggeledelse og fagtilsyn.

Projekteringslederen koordinerer rådgivernes pro-jektopfølgning, herunder i forhold til samprojekte-ring og leverandør- eller entreprenørprojektering.

2.1.2 TidProjekteringslederen udarbejder projekteringstids-plan i samarbejde med rådgiverne, sørger foreventuelle revisioner og påser, at projekteringstids-planen bliver fulgt.

Projekteringslederen udarbejder udbudstidsplan isamarbejde med rådgiverne.

2.1.3 ØkonomiProjekteringslederen overvåger projektets øko-nomi, herunder indhenter økonomiske overslag fraprojektets enkelte rådgivere for udarbejdelse af etbudget, der afgrænses i forhold til budgetposter,der udarbejdes af klienten. Budgettet ajourføres i alle projekteringsfaser.

Efter indhentning af tilbud ajourfører projekterings-lederen budgettet og udarbejder en samlet indstilling til klienten med en sammenligningmellem det seneste godkendte budget og resul-tatet af tilbudsindhentningen. Indstillingen udarbej-des på grundlag af bidrag fra de enkelte råd-givere.

2.1.4 MyndighederProjekteringslederen varetager evt. forhåndsdia-log, sikrer rådgivernes indsendelse af myndigheds-ansøgninger og koordinerer øvrige forhandlingermed diverse myndigheder med henblik på op-nåelse af byggetilladelse og andre nødvendigetilladelser, samt afklaring af betingelser heri.

Projekteringslederen koordinerer samarbejdetmellem rådgiverne med henblik på, at bygningsreg-

lementets krav til energibehov og indeklima opfyldes.

Projekteringslederen koordinerer samarbejdetmellem rådgiverne med henblik på fastlæggelseog gennemførelse af brandstrategi med henblik påmyndighedernes godkendelse.

2.1.5 KvalitetssikringSåfremt klienten har overdraget til projekterings-lederen at udarbejde plan for kvalitetssikring,forestår denne i samarbejde med de øvrige rådgi-vere udarbejdelse heraf. I kvalitetsplanen fast-lægges omfang af og tidspunkt for granskning ogkontrol, herunder for leverandørers og entre-prenørers granskning og kontrol af eventuelleverandør- og entreprenørprojektering.Projekteringslederen koordinerer tværfaglige pro-jektgranskninger i projektforslags- og hovedpro-jektfaserne, herunder i forhold til eventuel leveran-dør- og entreprenørprojektering.

Projekteringslederen koordinerer rådgivernes ud-arbejdelse af tilsynsplaner.

2.1.6 KlientenKlienten forsyner projekteringslederen med nød-vendige fuldmagter m.m.

Klienten godkender udbudsform og entreprise-opdeling.

Med mindre andet er aftalt, varetager klienten/bygherren arbejdsmiljøkoordinering i projekterings-fasen og udarbejder grundlag for plan for sikker-hed og sundhed samt journal.

Klienten varetager kontraktretslig gennemgang afde af rådgiverne udarbejdede udkast til udbuds-grundlag, herunder betingelser for udbud, bygge-sagsbeskrivelse, entrepriseaftaler mv.

Klienten godkender ajourførte budgetter.

Klienten godkender indstillede tilbud og indgår entrepriseaftaler.

Klienten udarbejder og ajourfører sit budget forøvrige udgifter.

Klienten tegner nødvendige forsikringer.

Byggeri og Planlægning2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse

12

2.2 IKT LEDELSEVed aftalt digital projektering forestår IKT lederenkoordineringen af det digitale samarbejde mellemrådgiverne, projekterende leverandører og entre-prenører, klient og eventuelle myndigheder.

2.2.1 IndholdIKT lederen skal tilse, at der for den aftalte projekt-dokumentation foreligger IKT specifikationer, dersom minimum omhandler følgende hovedområder:

• formål med og omfang af digitale bygnings-modeller for hver fase og hvert fag

• håndtering af den digitale kommunikation• håndtering af datasikkerhed• håndtering af den digitale produktion af byg-

ningsmodeller og tegninger• håndtering af digitalt udbud• aflevering af digitale data.

IKT lederen deltager i projekteringsmøder i nød-vendigt omfang med henblik på at varetage IKTsamarbejdet samt foranstalter, leder og referererøvrige nødvendige møder om IKT samarbejdet påprojektet.

2.2.2 TidIKT lederen deltager i udarbejdelse af projekterings-tidsplan, herunder fastlæggelse af tidspunkter forudveksling og aflevering af digitale data.

2.2.3 KvalitetssikringIKT lederen koordinerer kollisions- og konsistens-kontrol på grundlag af de digitale fagmodeller.

2.2.4 KlientenKlienten sikrer, at øvrige rådgivere og parter til-knyttet projektet forpligtes til IKT samarbejde i relevant omfang.

Klienten udleverer tilgængeligt digitalt grundlag tilrådgiverne i aftalt format og struktur.

Byggeri og Planlægning 3. Rådgivning i forbindelse med projektering

13

Rådgivning i forbindelse med projektering omfatter3.1 Dispositionsforslag3.2 Projektforslag3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt)3.4 Hovedprojekt3.5 Projektopfølgning

Dispositionsforslag og projektforslag udgør, jf.ABR 89, forslagsfasen og kan udføres fortløbendesom én fase.

Forprojekt og hovedprojekt udgør, jf. ABR 89, pro-jekteringsfasen og kan udføres fortløbende somén fase.

For byggerier omfattet af Lov om offentlig bygge-virksomhed og tilhørende bekendtgørelser om an-vendelse af IKT i byggeri skal rådgiveren opfyldekrav jf. ydelsesbeskrivelsens afsnit 8.1, 8.2 og 8.4– 8.7 som nærmere fastlagt i rådgiveraftalen ogtilhørende IKT specifikation.

I forbindelse med indgåelse af rådgivningsaftaleaftales, hvorvidt og i hvilket omfang projektet ud-bydes på grundlag af funktionskrav.

Rådgiverens indsats koordineres med de øvrigeprojekterende under projekteringslederens ledelse,og rådgiveren deltager i den forbindelse i projek-teringsmøder.

Rådgiveren skal således levere oplysninger for sitansvarsområde som grundlag for denne koordi-nering, herunder i relation til energibehov, inde-klima, brand mv.

Rådgiveren skal varetage sine forpligtelser somprojekterende, jf. arbejdsmiljølovgivningen, oginden for eget fagområde bidrage til udarbejdelseaf grundlag for plan for sikkerhed og sundhedsamt journal.

3.1 DISPOSITIONSFORSLAGDispositionsforslaget er et motiveret forslag til op-gavens løsning på grundlag af et godkendt bygge-program.

3.1.1 IndholdDispositionsforslaget indeholder en beskrivelse afforslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé,funktioner, bæredygtighed og herunder også for-slag til overordnet materialevalg, konstruktions- oginstallationsprincipper samt overvejelser om driftog vedligehold.

3.1.2 ProjektdokumentationAlt efter opgavens art, f.eks. nybygning, tilbygning,ombygning eller restaurering, udarbejdes følgendedokumentation:

Arkitekt:• beskrivelse af forslaget, den arkitektoniske idé,

funktioner, bæredygtighed, herunder arkitek-toniske overvejelser om konstruktions- og in-stallationsprincipper

• forslag til overordnet materialevalg• beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende

bygningernes indbyrdes placering, mål 1:500/1:1000

• plan- og facadetegninger i mål 1:200/1:500• redegørelse for etageareal og bebyggelsespro-

cent.

Landskabsarkitekt:• beskrivelse af forslaget, herunder gennemførte

forundersøgelser og analyser, beskrivelse af an-lægsarealets topografi, tilgængelighed, klima,beplantning, jordbund og anvisning på even-tuelle friarealers udnyttelse

• forslag til overordnet materialevalg og beplant-ninger

• plantegninger 1:500/1:1000, som giver et hel-hedsbillede af anlægget.

3. Rådgivning i forbindelse med projektering

Byggeri og Planlægning3. Rådgivning i forbindelse med projektering

14

Ingeniør - konstruktioner:• beskrivelse og skitser af konstruktive principper

og hovedsystemer.

Ingeniør - vvs-installationer og ventilationsanlæg:• beskrivelse og skitser til anlæggenes omfang og

opbygning, vurdering af kapaciteter, principperfor hovedforsyning, teknikrum og føringsveje.

Ingeniør - el-installationer:• beskrivelse og skitser til anlæggenes omfang og

opbygning, vurdering af kapaciteter, principperfor hovedforsyning, teknikrum og føringsveje.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifika-tion, således at koordinerede bygningsmodeller ogprojektdokumentation kan leveres digitalt.Digitale bygningsmodeller kan anvendes til visu-aliseringer af den arkitektoniske idé, funktioner,konstruktive principper og hovedføringsveje mv.svarende til fasen.

3.1.3 TidI samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til udarbejdelse af tidsplan for projek-tering, udbud og udførelse.

3.1.4 ØkonomiMed udgangspunkt i egne arbejdsområder for-syner rådgiveren projekteringslederen med etoverslag.

Overslaget vil normalt indeholde følgende hoved-poster:• grundanskaffelse• nedrivning og rydningsarbejder• tilslutningsafgifter• terrænudgifter• bygningsudgifter• installationsudgifter• inventar og udstyr• miljøafgifter og øvrige offentlige afgifter• administration og omkostninger• uforudseelige udgifter• moms.

Byggepladsudgifter og eventuelle vinterforanstalt-ninger skal være indeholdt.

Overslag udarbejdes normalt på grundlag afskønnede m2- og m3-priser. Består anlægget af

forskellige bygningsenheder, vurderes disse hverfor sig.

Budgettet skal indeholde oplysninger om prissæt-ningens forudsætninger og om prisindeks og denforventede prisregulering.

3.1.5 MyndighederRådgiveren udarbejder en overslagsberegning afbygningens energibehov i henhold til Bygnings-reglementets krav.

Rådgiveren fastlægger, i samarbejde med projek-teringslederen, anvendelseskategori, overordnetbrandmæssig opdeling og vurderer evt. behov foraktive brandtekniske installationer.

Rådgiveren forespørger, i samarbejde med projek-teringslederen, relevante myndigheder og frem-sender eventuelle overordnede dispensations-ansøgninger.

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger medmyndighederne.

3.1.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager en overordnet granskning afdispositionsforslagets løsninger.

3.1.7 KlientenKlienten - og/eller de af denne udpegede bruger-repræsentanter – deltager under dispositions-forslagets udarbejdelse i nødvendige møder ombl.a. detaljeret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten udarbejder et budget for sine øvrigeudgifter, eksempelvis særlige indretninger, flyt-teudgifter og finansiering.

Klienten godkender dispositionsforslaget somgrundlag for udarbejdelse af projektforslag.

3.2 PROJEKTFORSLAGProjektforslaget er en bearbejdelse af det god-kendte dispositionsforslag i en sådan grad, at allede for projektet afgørende beslutninger er truffetog indgår i forslaget.

3.2.1 IndholdProjektforslaget er det grundlag, hvorpå kliententræffer beslutninger om opgavens æstetiske, funk-

Byggeri og Planlægning 3. Rådgivning i forbindelse med projektering

15

tionelle, tekniske og økonomiske løsning, drifts-og vedligeholdelsesprincipper samt om finansie-ring.

Alle undersøgelser, herunder registrering af eksi-sterende forhold nødvendige for den videre pro-jektering, skal være afsluttet.

Projektforslaget skal indeholde oplæg til udbuds-form og entrepriseopdeling.

3.2.2 ProjektdokumentationAfpasset efter opgavens karakter udarbejdes føl-gende dokumentation:

Arkitekt:• beskrivelse, herunder beskrivelse af den sam-

lede arkitektoniske holdning, motiveret valg afkonstruktioner og materialer

• situationsplan i mål 1:200/1:500• planer, snit og facader i mål 1:100/1:200 samt

eventuelt detailudsnit i større mål• principielle møbleringsplaner• redegørelse for etageareal og beregning af be-

byggelsesprocent.

Landskabsarkitekt:• beskrivelse af anlæggets hovedtræk og data• beskrivelse af væsentlig dele og komponenter• plantegninger 1:200/1:500 samt snit, der re-

degør for omfang og karakter af planlagt og ek-sisterende anlæg set i forhold til bygninger

• beskrivelse af overflader, plantninger, terræn-konstruktioner og udstyr, ligesom hovedkoterog væsentlige terrænreguleringer skal fremgå

• redegørelse for friarealer.

Ingeniør – konstruktioner:• beskrivelse af konstruktive hovedprincipper,

overslagsberegninger og redegørelse for ho-vedsystem samt fastlæggelse af belastninger

• eventuelle lyd- og akustiske beregninger medhenblik på overholdelse af Bygningsreglemen-tets krav

• konstruktionsplaner og -snit i mål 1:100/1:200,samt typiske bygningsdele og kritiske detaljer

• vurdering af hulkrav for installationer• redegørelse for arbejder i terræn.

Ingeniør - vvs-installationer og ventilationsanlæg:• beskrivelse af anlæggenes omfang, opbygning

og hovedkomponenter

• oversigtsplaner med installationsplacering i mål1:100/1:200, principsnit i installationer og ho-veddisponering af teknikrum samt principdia-grammer

• principskitser for føringsveje, herunder væsent-lige hulkrav til konstruktioner.

Ingeniør - el-installationer:• beskrivelse af anlæggenes omfang, opbygning

og hovedkomponenter• oversigtsplaner med installationsplacering i

mål 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum

• principskitser for føringsveje, herunder væsent-lige hulkrav til konstruktioner

• beskrivelse af belysningsanlæg.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifika-tion, således at koordinerede bygningsmodeller og projektdokumentation kan leveres digitalt.Digitale bygningsmodeller kan anvendes til kom-munikation og koordinering af projektets æste-tiske, tekniske og funktionelle løsninger mv.svarende til fasen.

3.2.3 Tid I samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til ajourføring af tidsplan for projekte-ring, udbud og udførelse.

3.2.4 ØkonomiMed udgangspunkt i eget arbejdsområde forsynerrådgiveren projekteringslederen med et budget.

Budgettet udarbejdes som et summarisk budgeteller som et fagopdelt budget på grundlag af pro-jektforslaget.

Budgettet vil i et normalt byggeprojekt indeholdefølgende hovedposter:• grundanskaffelse• nedrivning og rydningsarbejder• terrænudgifter• tilslutningsafgifter• bygningsbasis• primære bygningsdele• kompletterende dele• overflader• vvs-installationer og ventilationsanlæg • el-installationer• inventar og udstyr

Byggeri og Planlægning3. Rådgivning i forbindelse med projektering

16

• kunstnerisk udsmykning• byggepladsudgifter og vinterforanstaltninger• miljøafgifter og øvrige offentlige afgifter• administration og omkostninger, eventuelt op-

delt i rådgiverhonorar, herunder byggeledelseog fagtilsyn, reproduktion, øvrige omkostningerog klientadministration

• uforudseelige udgifter• moms.

Dette budget er styrende for rådgiveren og udgørklientens afgørende, økonomiske beslutnings-grundlag.

Budgettet skal indeholde oplysninger om:• det benyttede indeks og aftale om evt. regu-

lering• den påregnede udbuds- og licitationsform• andre forudsætninger og evt. forbehold ved-

rørende budgettet og dets enkelte dele såsombeskæftigelses- og markedsforhold samt andreforhold, der har haft afgørende betydning forbudgettets udarbejdelse.

3.2.5 MyndighederRådgiveren forsyner projekteringslederen med relevant materiale for indhentning af nødvendigetilkendegivelser eller principgodkendelser fra myndighederne.

Overslagsberegning for bygningens energibehov ihenhold til Bygningsreglementets krav ajourføres,ligesom den brandtekniske dokumentation evt.detaljeres.

Rådgiveren deltager i evt. forhandlinger med myn-dighederne.

3.2.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager granskning af projektfor-slaget for at sikre:• at projektforslaget er i overensstemmelse med

det i dispositionsforslaget fastlagte• at byggeprogrammets krav til byggeriets sam-

lede kvalitet (form, funktion, byggeteknik) samttil økonomi og tid er opfyldt

• at projektforslaget kan danne grundlag for udar-bejdelse af forprojekt og hovedprojekt.

Rådgiveren informerer klienten om eventuellesærlige eller risikobehæftede forhold konstateretved granskningen.

Rådgiveren deltager i en tværfaglig projektgransk-ning.

3.2.7 Klienten Klienten - og/eller de af denne udpegede bruger-repræsentanter - deltager under projektforslagetsudarbejdelse i nødvendige møder om bl.a. detal-jeret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten godkender det styrende budget og ajour-fører sit budget for øvrige udgifter.

Klienten godkender projektforslaget som grundlagfor den videre projektering.

3.3 FORPROJEKT (MYNDIGHEDSPROJEKT)Forprojektet (myndighedsprojektet) er en videre-bearbejdning af det godkendte projektforslag i etsådant omfang, at det kan danne grundlag formyndighedsgodkendelse.

Forprojektet (myndighedsprojektet) indgår som enintegreret del af hovedprojektet.

3.3.1 IndholdForprojektet (myndighedsprojektet) indeholder enredegørelse for projektets endelige udformning i relation til myndighedskrav, herunder en beskrivelseaf projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materi-alevalg og tekniske installationer.

3.3.2 ProjektdokumentationArkitekten udarbejder, eventuelt i samarbejde medlandskabsarkitekten, en redegørelse for projektetsbyplanmæssige forhold, omkringliggende byg-ninger samt tilkørsels- og parkeringsforhold.

Ingeniøren udarbejder eventuelle akustiske bereg-ninger og dokumentation for overholdelse af Byg-ningsreglementets krav til energibehov.

Hovedtegninger skal opfylde myndighedernes kravtil dokumentation af de lovmæssige forhold og an-giver udformning, konstruktioner og tekniske in-stallationsprincipper.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifika-tion, således at koordinerede bygningsmodeller ogprojektdokumentation kan leveres digitalt.Digitale bygningsmodeller kan danne grundlag for

Byggeri og Planlægning 3. Rådgivning i forbindelse med projektering

17

kommunikation og koordinering af myndigheds-projektet, herunder arealforhold, brandsikring mv. i forhold til klient og myndigheder svarende tilfasen.

3.3.3 Tid I samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til ajourføring af tidsplan for projekte-ring, udbud og udførelse.

3.3.4 ØkonomiI samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til ajourføring af projektforslagets sty-rende budget i overensstemmelse med prisud-viklingen og eventuelle aftalte ændringer i projek-tet.

3.3.5 Myndigheder Den brandtekniske dokumentation detaljeres ogevt. beregninger samt brandplaner udarbejdes.

Rådgiveren indsender myndighedsandragende ogorienterer projekteringslederen herom.

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger medmyndighederne.

3.3.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager granskning af det udarbej-dede forprojekt (myndighedsprojekt) for at sikre:• at forprojektet (myndighedsprojektet) er i over-

ensstemmelse med det i projektforslaget fast-lagte

• at myndighedskrav til byggeriets udformning,funktion og byggeteknik er opfyldt

• at forprojektet (myndighedsprojektet) sammenmed projektforslaget kan danne grundlag forudarbejdelse af hovedprojekt og det øvrige ud-budsgrundlag.

3.3.7 Klienten Klienten godkender forprojektet (myndighedspro-jektet).

Klienten ajourfører sit budget for øvrige udgifter.

Klienten godkender eventuelle dispensationsan-søgninger vedr. myndighedsforhold.

3.4 HOVEDPROJEKTHovedprojektet fastlægger opgaven entydigt ogmed en sådan detaljeringsgrad, at det kan dannegrundlag for endelig afklaring af byggetilladelsensbetingelser samt for udbud, kontrahering og ud-førelse.

3.4.1 Indhold Hovedprojektet skal omfatte dokumentfortegnelse,byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, teg-ninger, tidsplan og tilbudslister.

Rådgiveren specificerer i udbudsgrundlaget om-fanget af eventuel projektering, der udføres af råd-giveren efter kontrahering, eventuelt i form afsamprojektering.

Rådgiveren stiller krav til leverandørers og entre-prenørers supplerende leverandør- og entrepre-nørprojektering og dokumentationen heraf.Ved digital projektering indgår IKT specifikationensom grundlag for leverandør- og entreprenørpro-jekteringen.

Rådgiveren fastlægger i udbudsgrundlaget om-fanget af rådgiverens granskning og eventuellekontrol af leverandør- og entreprenørprojektering.

Rådgiveren udarbejder udbudskontrolplan.

Hovedprojektet skal opstille krav til de udførendesaflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejlednin-ger mv.

I samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til udarbejdelse af udkast til bygge-sagsbeskrivelse.

Rådgiveren medvirker i samarbejde med projek-tets øvrige rådgivere ved tilbudsindhentning, eva-luering af indkomne tilbud, tekniske og økonomi-ske afklaringer samt ved udarbejdelse af indstillingaf tilbud.

3.4.2 ProjektdokumentationSom grundlag for indhentning af tilbud og afpas-set efter opgavens karakter udarbejdes følgendedokumentation:

Byggeri og Planlægning3. Rådgivning i forbindelse med projektering

18

Arkitekt:• arbejdsbeskrivelser og tilbudslister• tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts-

tegninger, bygningsdelstegninger og detailteg-ninger

• ajourføring af beregning af etageareal og be-byggelsesprocent.

Landskabsarkitekt:• arbejdsbeskrivelser og tilbudslister• tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts-

tegninger og detailtegninger• ajourføring af friarealberegninger i relation til

myndighedsgodkendelser.

Ingeniør – konstruktioner:• arbejdsbeskrivelser og tilbudslister• tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts-

tegninger, bygningsdelstegninger og detailteg-ninger

• gennemgang af andre rådgiveres krav, der in-fluerer på styrkeforhold

• ajourføring af eventuelle akustiske beregninger,jf. Bygningsreglementets krav

• udarbejdelse af statiske beregninger.

Ingeniør – vvs-installationer og ventilationsanlæg:• arbejdsbeskrivelser og tilbudslister• tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts-

tegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

• redegørelse for huller og afsætninger• ajourføring af dokumentation for overholdelse af

Bygningsreglementets krav til energibehov.

Ingeniør - el-installationer:• arbejdsbeskrivelser og tilbudslister• tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts-

tegninger, bygningsdelstegninger, diagrammerog detailtegninger

• tavletegninger med effektkredse• redegørelse for huller og afsætninger.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifikation,således at koordinerede bygningsmodeller og pro-jektdokumentation kan leveres digitalt.Digitale bygningsmodeller kan anvendes til kommu-nikation og koordinering af hovedprojektet, herunderarkitektoniske konstruktive og installationstekniskeløsninger mv. i forhold til klient og bydende leveran-dører og entreprenører svarende til fasen.

3.4.3 Tid I samarbejde med projekteringslederen bidragerrådgiveren til udarbejdelse af udbudsgrundlagetstidsplan for arbejdets udførelse med angivelse afde enkelte entreprisers start- og sluttidspunktsamt eventuelle sanktionsbærende tidspunkter.

3.4.4 Økonomi Projektforslagets styrende budget ajourføres i over-ensstemmelse med prisudviklingen samt foreventuelle aftalte ændringer i projektet. Budgettetsendes til projekteringslederen.

Budgettet disponeres svarende til den anvendteentrepriseopdeling.

Efter indhentning af tilbud bistår rådgiveren projek-teringslederen med ajourføring af det samledebudget.

Hvis det samlede ajourførte budget - efter ind-hentning af tilbud på samme tidspunkt - viser sigat overskride det aftalte udsving i forhold til detgodkendte budget, kan klienten forlange projektetrevideret i samarbejde med rådgiveren efter nær-mere aftalte vilkår.

Såfremt overskridelsen af det godkendte budgetskyldes enten:• aftalt prisregulering• ændring i projektet aftalt med klienten• ændring i angivne forudsætninger for budget• forhold, som rådgiveren ikke havde eller burde

have haft kendskab til på tidspunktet for bud-gettets ajourføring

gennemføres eventuel projektrevision med fuldtvederlag til rådgiveren.

Såfremt en aftale om omprojektering berører enanden rådgivers ansvarsområde og medfører om-projekteringsudgifter for denne, er klienten for-pligtet til at honorere den anden rådgiver direktemed eventuel regres over for den rådgiver, somhar ansvaret for overskridelsen.

Såfremt projekteringen udføres efter regning, skalder i aftalen træffes aftale om honorering af eneventuel omprojektering.

3.4.5 MyndighederRådgiveren ajourfører den brandtekniske doku-mentation.

Byggeri og Planlægning 3. Rådgivning i forbindelse med projektering

19

Rådgiveren indsender eventuelt supplerende mate-riale til myndighederne og orienterer projekterings-lederen.

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger medmyndighederne.

3.4.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager intern granskning og kontroli form af en sammenhængende og systematiskgennemgang af det udarbejdede hovedprojekt ogudbudsgrundlag for at sikre:• at hovedprojektet er i overensstemmelse med

det i projektforslaget fastlagte samt• at der er overensstemmelse mellem projektma-

terialets enkelte dele.

Rådgiveren deltager i en tværfaglig projektgransk-ning.

Rådgiveren udarbejder tilsynsplan.

3.4.7 KlientenPå grundlag af rådgiverens indstilling godkenderklienten hovedprojektet som grundlag for indhent-ning af tilbud.

Den kontraktretslige gennemgang af de af råd-giveren udarbejdede udkast til udbudsgrundlag,entrepriseaftaler mv. påhviler klienten.

Klienten deltager i en eventuel revision af projektetefter pkt. 3.4.4.

Klienten tegner nødvendige forsikringer.

3.5 PROJEKTOPFØLGNINGYdelsen er en projekteringsydelse, der knytter sigtil den del af projektet, som rådgiveren har udført.

Projektopfølgningen skal bidrage til, at udførelsen,herunder evt. supplerende projektering udført afleverandører og entreprenører, følger projektets in-tentioner.

Med hensyn til udførelseskontrol, se pkt. 4.2,fagtilsyn.

3.5.1 Indhold Ydelsen udøves i udførelsesfasen og omfatterydelser i fortsættelse af de forudgående projekte-

ringsfaser i form af nødvendige projektpræcise-ringer.

Ydelsen omfatter supplerende projektering be-skrevet i rådgiverens udbudsgrundlag i det om-fang, projekteringen mest hensigtsmæssigt skerefter kontrahering på grundlag af leverandører ogentreprenørers projekt eller materialevalg, even-tuelt i form af samprojektering.

Rådgiveren gransker eventuel projektdokumenta-tion udarbejdet af leverandører og entreprenørermed henblik på at konstatere, om projektet leverop til udbudsmaterialets krav og intentioner, her-under grænseflader til andre entrepriser.

Rådgiveren afholder i aftalt omfang projektgen-nemgangsmøder med leverandører og entre-prenører og udarbejder referat.

Rådgiveren deltager i aftalt omfang i projekterings-møder med leverandører og entreprenører.

Ved projektopfølgningen skal påses, at relevantprojektmateriale overgives til byggeledelse ogfagtilsyn.

Rådgiveren yder endvidere bistand til fagtilsynetved godkendelse og vurdering af forelagte arbejds-tegninger og -beregninger, prøver på materialer,farver, konstruktioner og installationer inden for sitfagområde.

3.5.2 ProjektdokumentationRådgiveren indsamler ajourført projektmateriale,herunder eventuelle digitale bygningsmodeller, ud-ført af leverandører og entreprenører i overens-stemmelse med rådgiverens krav hertil, jf. aftale-grundlaget med de enkelte leverandører og entre-prenører.

Rådgiveren foretager en opdatering af sit projektsom følge af rådgiverens projektpræciseringer ogrådgiverens eventuelle supplerende projektering.Opdateringen foretages i et omfang, der muliggørmyndighedsgodkendelse og ibrugtagningstil-ladelse inden for rådgiverens ansvarsområde.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifika-tion, således at koordinerede bygningsmodeller ogprojektdokumentation kan leveres digitalt.

Byggeri og Planlægning3. Rådgivning i forbindelse med projektering

20

Digitale bygningsmodeller kan anvendes til visu-aliseringer i forhold til leverandører og entre-prenører ved byggeriets udførelse svarende tilfasen.

3.5.3 Tid Der ydes fagtilsynet bistand i forbindelse medtidsmæssige konsekvenser af eventuelle projekt-præciseringer og eventuel supplerende projekte-ring.

3.5.4 Økonomi Der ydes fagtilsynet bistand i forbindelse med ind-hentning af tilbud og vurdering af disse ved pro-jektpræciseringer og eventuel supplerendeprojektering.

3.5.5 Myndigheder Rådgiveren forsyner projekteringslederen med detopdaterede myndighedsprojekt, jf. pkt. 3.5.2.

3.5.6 KvalitetssikringRådgiveren foretager løbende intern granskningog kontrol af egne projektpræciseringer og egensupplerende projektering for at sikre, at projektetfortsat er i overensstemmelse med det i hovedpro-jektet fastlagte.

3.5.7 KlientenPå baggrund af rådgiverens indstilling godkenderklienten eventuel supplerende projektering udførtaf rådgiverne samt leverandør- og entreprenørpro-jektering som grundlag for udførelsen.

Byggeri og Planlægning 4. Rådgivning i forbindelse med udførelse

21

Rådgivning i forbindelse med udførelse omfatter4.1 Byggeledelse4.2 Fagtilsyn

For byggerier omfattet af Lov om offentlig bygge-virksomhed og tilhørende bekendtgørelser om an-vendelse af IKT i byggeri skal rådgiveren opfyldekrav, jf. ydelsesbeskrivelsens afsnit 8.1, 8.2 og 8.4– 8.7 som nærmere fastlagt i rådgiveraftalen ogtilhørende IKT specifikation.

4.1 BYGGELEDELSEInden byggeriet igangsættes, udpeges en bygge-leder. Byggelederen styrer byggeriets samledetids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløbtillige med dokumentationen heraf. Byggelederensikrer desuden koordineringen af fælles bygge-pladsmæssige aktiviteter.

Omfanget af byggeledelse fastlægges i aftalemellem klienten og byggelederen.

Byggelederen udarbejder plan for byggeledelse.

4.1.1 IndholdByggelederen repræsenterer klienten over for en-treprenørerne med hensyn til arbejdets tilrette-læggelse og udførelse og har de beføjelser ogforpligtelser, som er angivet i AB 92, § 17.

Byggelederen bistår projekteringslederen vedudarbejdelse af byggepladsplan.

Byggelederen bistår arbejdsmiljøkoordinatorenmed færdiggørelse og ajourføring af plan forsikkerhed og sundhed.

Byggelederen sikrer, at arbejdsmiljøkoordineringfinder sted under udførelsen.

Byggelederen forestår udarbejdelse af de admini-strative bestemmelser for den samlede tilsyns-funktion og overvåger, at disse følges.

Byggelederen koordinerer det samlede fagtilsyn.

Byggelederen indkalder til og leder byggemødersamt udarbejder referat.

Byggelederen forelægger opståede problemer ogeventuelle forslag til projektændringer under ud-førelsen for projekteringslederen og træffer aftaleom, hvorledes sådanne problemer eller ændringerhåndteres.

Byggelederen udfærdiger rapporter til orienteringaf klienten om byggeriets tidsmæssige og øko-nomiske forløb og foranlediger, at klientens god-kendelse af dispositioner under byggeriets forløb indhentes.

Byggelederen koordinerer indsamling af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger udarbejdet afleverandører og entreprenører og overdrager materialet til klienten.

Byggelederen tilrettelægger og administrerer af-leveringsforretningen med bistand fra fagtilsynet.

Byggelederen tilrettelægger og administrerer 1-års eftersynet med bistand fra fagtilsyn og vur-derer, om sikkerhedsstillelsen kan nedskrives.

4.1.2 TidByggelederen bistår projekteringslederen vedudarbejdelse af udbudstidsplan.

Byggelederen styrer byggeriets samlede tidsmæs-sige forløb og dokumentationen heraf.Byggelederen udarbejder og ajourfører tidsplaner isamarbejde med fagtilsynet og de udførende pågrundlag af udbudstidsplanen.Byggelederen registrerer arbejdets stade pågrundlag af oplysninger fra fagtilsyn og registrerervejrlig og spilddage.Byggelederen udfærdiger rapporter til klient og tilprojekterende rådgivere om byggeriets tidsmæs-sige forløb og foranlediger i samarbejde med fag-

4. Rådgivning i forbindelse med udførelse

Byggeri og Planlægning4. Rådgivning i forbindelse med udførelse

22

tilsyn, at de tidsmæssige konsekvenser af æn-dringer under byggeriets udførelse aftales med deinvolverede parter.

4.1.3 ØkonomiByggelederen indhenter sikkerhedsstillelser fra deudførende.

Under udførelsen styrer byggelederen byggerietssamlede økonomiske forløb og dokumentationheraf.Byggelederen fører byggeregnskab, attestereracontobegæringer og regninger og udarbejder en-deligt byggeregnskab.Byggelederen behandler i samarbejde med fagtil-synet krav fra entreprenørerne. Byggelederen udfærdiger rapporter til klient og tilprojekterende rådgivere om byggeriets økono-miske forløb og foranlediger i samarbejde medfagtilsyn, at godkendelse af dispositioner underbyggeriets forløb indhentes fra klienten.

4.1.4 MyndighederByggelederen varetager kontakt til myndigheder iforbindelse med byggepladsens funktioner.

Byggelederen varetager indsendelse af færdig-meldinger og indhentning af ibrugtagningstil-ladelse.

4.1.5 KvalitetssikringByggelederen tilser, at klienten har tilrettelagtkompetence- og ansvarsfordeling samt fastlagtkommunikationsveje.

Byggelederen planlægger og sikrer, at der forelig-ger kvalitetsplan fra de udførende, og at projekt-gennemgangsmøder afholdes.

4.1.6 KlientFør igangsætningen af rådgivning i forbindelsemed udførelse skal der udarbejdes en organisa-tionsplan, der oplyser bemyndigede persons ellerpersoners kompetence samt ansvarsforhold.

Klienten forestår projektgennemgangsmøder, menkan overdrage disse til byggelederen.

Klienten vurderer og godkender skriftligt eventuelleændringsarbejder eller udsteder prokura til bygge-lederen.

Klienten betaler de af byggelederen anviste ud-giftsbilag.

Med mindre andet er aftalt varetager klienten/bygherren arbejdsmiljøkoordinering i udførelses-fasen.

Klienten/bygherren overdrager journalen til dendriftsansvarlige.

Klienten rekvirerer uafhængig energikonsulent forudarbejdelse af energimærke og indsender dettetil bygningsmyndigheden inden færdigmelding.

Klienten deltager i afleveringsforretning og under-skriver afleveringsdokumenter.

Klienten indkalder til 1-års eftersyn.

4.2 FAGTILSYNFagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitativekontrol i form af stikprøvevis tilsyn. Omfanget heraffastlægges i aftale mellem klienten og rådgiveren.

Fagtilsynet udarbejder tilsynsplan for fagtilsyn.

4.2.1 IndholdFagtilsynet foretager på baggrund af en tilsynsplankontrolopgaver på byggepladsen, der sikrer, at ar-bejdet udføres i overensstemmelse med projektetog entrepriseaftalerne.

Fagtilsynet rekvirerer eventuelle nødvendige pro-jektpræciseringer hos projektopfølgningen og in-formerer byggelederen om eventuelle tidsmæssigeog økonomiske konsekvenser.

Fagtilsynet sikrer, at reviderede tegninger og even-tuelle digitale bygningsmodeller udleveres til deudførende.

Fagtilsynet forsyner byggelederen med de oplys-ninger, som er nødvendige for gennemførelse afbyggelederens koordinerende og administrativefunktioner.

Fagtilsynet deltager i byggemøder i aftalt omfang.

Fagtilsynet udarbejder mangelliste til afleverings-forretningen samt påser, at mangler udbedres.

Byggeri og Planlægning 4. Rådgivning i forbindelse med udførelse

23

De i projektmaterialet krævede drifts- og vedlige-holdelsesvejledninger mv. indhentes fra de ud-førende og overdrages til byggelederen.

Fagtilsynet udarbejder mangelliste til 1-års efter-syn og påser, at mangler udbedres.

4.2.2 DokumentationFagtilsynet udarbejder tilsynsnotater, rapportervedr. byggepladsens bemanding og materiel, arbej-dets udførelse mv. vedrørende egne entrepriser.

4.2.3 TidFagtilsynet bistår byggelederen med udarbejdelseog ajourføring af tidsplan for udførelsen.

Fagtilsynet udarbejder staderapporter.

4.2.4 ØkonomiFagtilsynet foretager regnskabsmæssig gennem-gang af fakturering, herunder slutopgørelse.

Fagtilsynet medvirker ved forvaltning af budgetved eventuelle ændringer i entrepriseomfang, vin-terforanstaltninger, ekstra fundering o.l.

Fagtilsynet foretager kontrol af mængdeafregnedeydelser.

4.2.5 MyndighederFagtilsynet tilser stikprøvevis, at entreprenørernelader foretage de fornødne myndighedssyn, og atmyndighedernes betingelser for arbejdets udfø-relse efterleves. Fagtilsynet bistår endviderebygge-ledelsen med oplysninger til færdig-meldinger til myndighederne.

4.2.6 Kvalitetssikring Fagtilsynet kontrollerer, at entreprenørernes kon-trolplaner lever op til udbudsgrundlagets krav.

Fagtilsynet deltager i projektgennemgangsmøder.

Fagtilsynet foretager kontrol i omfang fastlagt itilsynsplanen.

4.2.7 KlientenKlienten godkender prøver på materialer og ud-førelse i det i projektmaterialet forudsatte omfang.

Byggeri og Planlægning5. Rådgivning i driftsfasen

24

Rådgiveren kan yde bistand med opgaver i for-bindelse med ibrugtagning samt drift af ejendom-men (bygninger og anlæg).

Drifts- og vedligeholdelsesplan kan tillige dækkebegrebet ”plejeplan” for landskabsarkitektydelser.

Rådgiverens ydelser og omfanget heraf kan aftalesenkeltvis for hver ydelse. 5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelses-

plan5.2 Implementering af drifts- og vedligeholdelses-

plan5.3 Bistand ved ejendomsdrift

5.1 UDARBEJDELSE AF DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

Drifts- og vedligeholdelsesplanen udarbejdes meddet formål at optimere og systematisere driften forbygninger og bygningsdele.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen beskriver driftsak-tiviteter og eftersynsrutiner, der er nødvendige for,at ejendommen kan fungere driftsmæssigt tilfreds-stillende efter aflevering til klienten, herunder aktivi-teter, der er en betingelse for klientens oprethol-delse af 1- og 5-års garantier.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholderelevante oplysninger om ejendommens drift ogvedligehold.

Med mindre andet er aftalt, skal drifts- og vedlige-holdelsesplanen indeholde afsnit om:• de nødvendige drifts- og vedligeholdelsesaktivite-

ter, herunder drifts- og vedligeholdelsesrutiner• tidspunkter for vedligeholdelsesarbejders udfø-

relse under angivne forudsætninger om, hvilkenvedligeholdelsestilstand byggeriet skal have, oghvornår bygningsdele og installationer påregnesudskiftet

• de økonomiske ressourcer, der er nødvendige forat efterleve planen

• arbejdsmiljø.

For landskabsarkitektarbejder kan udarbejdes enplejeplan, der beskriver dels de rutinemæssige ar-bejder gennem de fire årstider, og dels den over etåremål forventede udvikling af anlæggets vegeta-tion og befæstelse og de deraf følgende særligearbejder. Plejeplanen specificerer kvalitetsniveauog plejeindsats for forskellige landskabsanlæg ogeventuelt for enkeltkomponenter.

Driften skal dokumenteres således, at der frem-kommer en systematisk oversigt over planensgennemførelse.

Dokumentationsomfang og systematik skal aftalesi henhold til klientens behov.

5.2 IMPLEMENTERING AF DRIFTS- OGVEDLIGEHOLDELSESPLAN

Klienten forestår implementering af drifts- og ved-ligeholdelsesplanen. På klientens anmodning kanrådgiveren bistå ved implementeringen af den udar-bejdede drifts- og vedligeholdelsesplan.

Bistand ved etablering af en driftsorganisation kanaftales for den enkelte ejendom.

5.3 BISTAND VED EJENDOMSDRIFT Klienten forestår ejendomsdriften. På klientens an-modning kan rådgiveren bistå ved ejendomsdrift.Bistanden skal sikre, at drifts- og vedligeholdelses-planens intentioner følges, at drifts- og vedlige-holdelsesplanen holdes ved lige, og at bygnings-og terrænvedligehold gennemføres fagligt korrekt.

Bistandens omfang må defineres for den enkelteejendom med reference til drifts- og vedligeholdel-sesplanen og kan omfatte:• vedligeholdelsesrutiner såsom afholdelse af efter-

syn og udarbejdelse af tilstandsvurderinger, over-vågning og styring af forebyggende og afhjæl-pende vedligeholdelsesarbejder

• udarbejdelse af vedligeholdelsesbudgetter fornærmere aftalte tidsrum

5. Rådgivning i driftsfasen

Byggeri og Planlægning 5. Rådgivning i driftsfasen

25

• bistand ved udarbejdelse af udbudsgrundlag,afholdelse af udbud, tilbudsvurdering og styringaf udførelsen af vedligeholdelsesarbejder

• systematisering af driftsorganisationens egne er-faringer

• afklaring af spørgsmål fra driftsorganisationen ogvejledning ved opståede driftsspørgsmål

• kvalitetssikring af drift ved kontrol af, at drifts- ogvedligeholdelsesplanens anvisninger følges

• forslag til indgåelse/ophævelse af service- og for-sikringsaftaler

• forslag til og styring af drifts- og vedligeholdel-sesplanens revision

• arbejdsmiljø.

For landskabsarkitektarbejder kan rådgiveren føretilsyn med, at plejeplanens intentioner følges, ogat de foreskrevne rutiner og arbejder udføres kor-rekt. Rådgiveren kan følge anlæggets udvikling ogforetager, i samråd med klienten, eventuelle tilpas-ninger af plejeplanen. Bistanden anbefales udøvet gennem regelmæs-sige tilsyn, hvorfra der udarbejdes notater, dertilsammen udgør landskabsanlæggets logbog.

Rådgiveren kontrollerer i nærmere aftalt omfang,at de gennemførte driftsrutiner er i overensstem-melse med de planlagte, og at drifts- og vedlige-holdelsesplanerne følges.

Byggeri og Planlægning6. Rådgivning i forbindelse med inventar og udstyr

26

Efter aftale kan rådgiveren yde bistand ved indkøbaf løst standardinventar og -udstyr, indkøb af faststandardinventar og -udstyr samt tilpasning afdette til funktioner og tekniske installationer. Efter aftale kan rådgiveren endvidere yde bistandved projektering mv. af særligt inventar og udstyr.

6.1 STANDARDINVENTAR OG -UDSTYRRådgiveren fastlægger sammen med klienten kravtil samt omfang og art af løst og fast standard-inventar og -udstyr. Der udarbejdes økonomiskoverslag for leverancen, som godkendes af klien-ten.

Afhængig af opgavens art og omfang kan der efteraftale udarbejdes møbleringsplaner.

6.1.1 IndkøbDer udarbejdes omfangsbeskrivelse og leverings-betingelser på grundlag af klientens oplysningersamt tidsplan for leverancens gennemførelse.

6.1.2 Udbud af leverancerSåfremt det skønnes, at der med fordel kan gen-nemføres en tilbudsindhentning, skal ovennævntemateriale suppleres med særlige bestemmelserom indhentning af tilbud.

Efter indhentning af tilbud, udarbejdes økonomiskopstilling samt indstilling om leveranceoverdra-gelse til klientens endelige godkendelse.

6.1.3 KlientKlienten godkender overslag. Klienten udarbejdersærlige udbudsbetingelser og godkender udbuds-grundlaget, foretager udbud samt godkender til-bud og underskriver aftaler med leverandører.

6.2 PROJEKTERING AF INVENTAR OG UDSTYR

Rådgiveren fastlægger sammen med klienten krav tilsamt omfang og art af særligt inventar og udstyr.

Afhængigt af opgavens karakter kan der efter aftalesom grundlag for ydelsen udarbejdes et program,der kan danne grundlag for klientens beslutninger,indhentning af tilbud, aftale og udførelse.

6.2.1 IndholdDer udarbejdes udbudsgrundlag til indhentning aftilbud, herunder tilbudslister.

6.2.2 ProjektdokumentationDer udarbejdes møbleringsplaner, beskrivelser,styklister for de enkelte rum samt evt. detaljeredeproduktionstegninger, diagrammer o.l.

Ved digital projektering skal omfang af de digitalebygningsmodeller fastlægges i en IKT specifika-tion, således at koordinerede bygningsmodeller ogprojektdokumentation kan leveres digitalt.

Digitale bygningsmodeller anvendes til visualise-ring af indretninger mv. i forhold til klient, brugereog leverandører.

6.2.3 TidDer udarbejdes tidsplan for projektering, udbud,udførelse, levering og montering.

6.2.4 ØkonomiDer udarbejdes overslag for entreprisens enkeltedele.

Rådgiveren yder bistand ved tilbudsindhentningen,vurderer de indkomne tilbud og udarbejder pådette grundlag en indstilling til klienten.

6.2.5 MyndighederRådgiveren indhenter, såfremt opgavens karakterkræver det, myndighedernes godkendelse.

6.2.6 KlientKlienten godkender overslag. Klienten udarbejdersærlige udbudsbetingelser og godkender udbuds-grundlag, foretager udbud samt godkender tilbudog underskriver aftaler med de udførende.

6. Rådgivning i forbindelse med inventar og udstyr

Byggeri og Planlægning 7. Rådgivning i forbindelse med planlægning

27

Efter aftale kan rådgiveren yde bistand i for bin-delse med planer, der kan betragtes som over-ordnede i forhold til bygge- og anlægsopgaver.Det kan typisk være i forbindelse med byudvikling,ændringer i den eksisterende by samt landskabs-planlægning og indpasning af trafikanlæg.Disse planer er således ofte givne forudsætningerf.eks. for efterfølgende bygge- og anlægsarbejder.

De forskellige typer af planlægning er anført i pkt.7.1, mens faser og ydelser ved rådgivning iforbindelse med planlægning er anført i pkt. 7.2 -7.9.

7.1 PLANLÆGNINGSOPGAVERPlanlægningsopgaver omfatter7.1.1 Sammenfattende planer7.1.2 Sektorplaner7.1.3 VVM-redegørelse7.1.4 Andre opgaver

7.1.1 Sammenfattende planer såsom• bidrag til landsplanlægning• regionplaner• kommuneplaner• bypolitik og strategisk planlægning• lokalplaner• areal- og bebyggelsesplaner• bydels- og centerplaner• helhedsorienteret byfornyelse• ferie- og fritidsområder• det åbne land mv.• tilgængelige ruter• bæredygtig udvikling

Sådanne sammenfattende planer er ofte fysiskeplaner omfattende samtlige forhold inden for etgeografisk afgrænset område.

7.1.2 Sektorplaner f.eks. for• befolkningsudvikling• udbygning af privat og offentlig service• erhvervsudvikling, lokalt og regionalt

• forsyninger, el, vand, varme osv.• affaldsbehandling• naturbeskyttelse• kulturhistoriske interesseområder• turismeudvikling• råstofindvinding• miljøbeskyttelse• trafikplanlægning• bygningsfornyelse o.l.

Sektorplaner har ofte karakter af handlingsplanerog er således i mange tilfælde forudsætninger foren sammenfattende fysisk planlægning.

7.1.3 VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning påMiljøet) f.eks. vedrørende

• større bygningsanlæg• større infrastrukturanlæg• større tekniske anlæg.

VVM-redegørelse udarbejdes på baggrund af etkonkret, større projekt og er en vurdering af demiljømæssige konsekvenser af projektet i bred for-stand. VVM-redegørelser udarbejdes som region-plantillæg.

7.1.4 Andre opgaver såsom• analyser f.eks. i forbindelse med lokaliserings-

og markedsforhold• koblinger mellem fysisk, økonomisk, social og

kulturel planlægning• bidrag med forudsætninger for, og udarbejdelse

af, prognoser og lignende fremtidsvurderinger• tilrettelæggelse af, og deltagelse i offentligheds-

procedurer, herunder tilrettelæggelse ogafvikling af konkurrencer

• tilrettelæggelse af, og deltagelse i, konferencerog seminarier

• udarbejdelse af publikationer, udstillingsmateri-ale mv.

• logistik, f.eks. i forbindelse med anlæg af størretrafikanlæg

• udarbejdelse af tids- og investeringsplaner• udarbejdelse af handlingsplaner

7. Rådgivning i forbindelse med planlægning

Byggeri og Planlægning7. Rådgivning i forbindelse med planlægning

28

• udviklingsarbejder, f.eks. i forbindelse med lov-forberedende arbejde og udarbejdelse af vejled-ninger.

Sådanne opgaver er som regel afledt af behov op-stået i forbindelse med arbejder under pkt. 7.1.1 -7.1.3.

7.2 OPGAVEBESKRIVELSE OG ARBEJDS-PROGRAM

Rådgiveren udarbejder i samarbejde med klienten enopgavebeskrivelse og et arbejdsprogram somgrundlag for en aftale om ydelsens omfang.Der skal heri lægges vægt på sådanne forhold somtjener til en præcisering af aftalen parterne imellem.

En sådan præcisering skal således kunne dannegrundlag for en løbende vurdering af, om opgavenændrer karakter eller omfang under bearbejdel-sen, og om der derfor kræves justeringer af af-talen undervejs.

En opgavebeskrivelse og et deraf følgende arbejds-program skal typisk præcisere følgende:• arbejdets formål• en beskrivelse af, hvordan opgaven tænkes løst• en deraf følgende tids- og arbejdsplan• oplysning om nødvendigt baggrundsmateriale,

f.eks. relevante data, kortgrundlag o.l.• en præcisering af hvilke ydelser, der påhviler

henholdsvis klient og rådgiver• fremstillings- og kommunikationsform• i hvilket omfang møder - eventuelt tillige hvilke

møder - der indgår i aftalen• en afleveringsaftale f.eks. frem til en offentlig

fremlæggelse, en endelig byrådsvedtagelse o.l.

• eventuelt hvilke medarbejdere, der forventestilknyttet opgaven, og hvem der er ansvarligoverfor klienten.

7.3 FORARBEJDERFysisk planlægning tager ofte sit udgangspunkt ien række eksisterende forhold. Det kan medføreet behov for visse forarbejder såsom:• rekognoscering• registreringer og opmålinger• fremskaffelse af ajourførte data og kortmateriale• indsamling og bearbejdning af nye data• interviews o.l. eventuelt med repræsentative

personer og følgegrupper.

7.4 PROBLEMBESKRIVELSEPå grundlag af det indsamlede materiale foretagesen analyse og vurdering af den eksisterende situa-tion og derved en problemafdækning. Denne kanomfatte såvel kvalitative som kvantitative aspekter.

Problembeskrivelsen har bl.a. til formål at fastslåafhængigheden mellem de forskellige faktorer,som er relevante for opgavens løsning.

7.5 PROGNOSERSom grundlag for planlægningen tilvejebringes isamarbejde med klienten om nødvendigt prog-noser for den fremtidige udvikling. Prognosernekan være egentlige talprognoser eller blot an-tagelser om de fremtidige forhold.

7.6 MÅLSÆTNINGPå baggrund af bl.a. prognosen opstilles - somregel i samarbejde med klienten - et eller flereforslag til målsætning for de problemer planen skalløse.

7.7 PLANALTERNATIVERDet kan ofte være formålstjenligt eller ligefremnødvendigt at pege på alternative forslag til løs-ning af den stillede opgave. I så fald bør dette af-tales med klienten. Ved VVM-redegørelser skaludarbejdes alternativer.

7.8 KONSEKVENSVURDERINGTil støtte for klientens valg mellem alternative for-slag kan udarbejdes konsekvensbeskrivelser forhvert af disse. Ved VVM-redegørelser skal alterna-tivers konsekvenser beskrives.

7.9 OFFENTLIGHEDRådgiveren kan yde bistand ved gennemførelse afen eventuel offentlighedsfase.

Arbejdet kan omfatte udarbejdelse af debatoplæg,udstillingsmateriale, tilrettelæggelse af og deltag-else i borgermøder og studiekredse, udfærdigelseaf brochurer mv.

Byggeri og Planlægning 8. Andre ydelser

29

Rådgiveren kan, efter forudgående aftale medklienten, præstere efterfølgende ydelser eller påklientens vegne foranledige, at de præsteres afandre.

For ydelser, der medtages, skal ydelsernes om-fang præciseres i aftalen.

IKT i byggeri

8.1 KLASSIFIKATIONKlassificering af digital projektinformation ved an-vendelse af en fælles klassifikation klassifikations-system. Ved klassificering skal klassifikations-system,formål og omfang fastlægges i en IKTspecifikation og evt. relevante IDM’er.

8.2 DIGITAL KOMMUNIKATIONYdelsen kan omfatte anvendelse af fælles digitalkommunikationsplatform til udveksling og deling afprojektdokumentation, der er fælles for flere pro-jektparter.

Eksempler på egnede systemer er projektweb,BIM server, internet websites, tele- eller videokon-ferencesystemer samt sociale medier.Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifikation.

8.3 ETABLERING AF KOMMUNIKATIONSPLAT-FORM

Ydelsen kan omfatte etablering og drift af fællesdigital kommunikationsplatform.Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifikation.

8.4 DIGITAL PROJEKTERINGYdelsen omfatter udarbejdelse af en eller flere digitalebygningsmodeller (BIM) som grundlag for koordineretprojektering, analyse og projektdokumentation.

I det omfang, bygningsmodeller danner grundlagfor projektdokumentation, skal modeller på klien-

tens opfordring udleveres sammen med projekt-dokumentationen.

Udveksling og aflevering af bygningsmodeller skalfastlægges i IKT specifikation og eventuelletilhørende IDM’er.

8.5 DIGITALT UDBUD OG TILBUD Ydelsen omfatter håndtering af udbuds- ogtilbudsfasen digitalt, herunder udarbejdelse afstruktureret digitalt udbudsmateriale, valg af oghåndtering af udbudsportal samt vurdering af dendigitale kvalitet af indkomne digitale tilbud.Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifikation.

8.6 MÆNGDEFORTEGNELSERYdelsen omfatter udarbejdelse af tilbudslister medmængder, ligesom der skal redegøres for anvend-te opmålingsmetoder.Ydelsen skal fastlægges i en IKT specifikation.

8.7 DIGITAL AFLEVERINGYdelsen omfatter aflevering af digitalt projektmate-riale eller digitalt ”som udført” materiale på bag-grund af specifikke krav fra klienten. Ydelsen skalfastlægges i en IKT specifikation og eventuelt rele-vante IDM’er.

Andre ydelser

8.8 VURDERING AF BYGGEGRUNDEOverordnet vurdering af potentielle byggegrunde iforbindelse med klientens planlagte byggeri.

Der udarbejdes en rapport, der kan omfatte vur-dering af: • grundpriser/ejendomspriser• planforhold• infrastruktur• udnyttelsesmuligheder • terrænforhold og tilgængelighed

8. Andre ydelser

Byggeri og Planlægning8. Andre ydelser

30

• jordbundsforhold og miljø• forsyninger.

8.9 REGISTRERING AF EKSISTERENDEFORHOLD

Udarbejdelse af en registrering af eksisterendeforhold kan omfatte: • en vurdering af ejendommens tilstand som

dokumentation over for ejendommens ejer ogmyndighederne

• en vurdering af ejendommens mulighed for atopfylde krav til tilgængelighed

• undersøgelse, opmåling samt optegning ellerdigitalisering af eksisterende friarealer, anlæg ogbygninger

• fotoregistrering • inventarregistrering• bygningsarkæologiske undersøgelser samt

arkivundersøgelser.

Registreringen omfatter kun det, der er relevant forden aktuelle renovering eller ombygning.

Registreringen ajourføres, såfremt der under denvidere projektering eller under arbejdernes fysiskeudførelse fremkommer ændrede forudsætninger.

8.10 DIGITALISERING AF EKSISTERENDEFORHOLD

Ydelsen omfatter digitalisering af eksisterendebygninger og anlæg i bygningsmodeller eller teg-ninger i nærmere aftalt omfang.

8.11 GEOTEKNISKE UNDERSØGELSERIndledende geotekniske vurderinger baseret påtilgængelige eksisterende undersøgelser i om-rådet, evt. suppleret med enkelte geotekniskeboringer og vandspejlspejlinger.

Udarbejdelse af program for geotekniske under-søgelser som grundlag for projektering, herunderoverslag over undersøgelserne.

Gennemførelse af geotekniske undersøgelser om-fattende markarbejde, laboratorieprøvninger, geo-logisk vurdering og klassifikation, rapportering,herunder boreprofiler samt fastlæggelse af styrke-parametre og dimensionsgivende vandspejl.

Opfølgning under udførelsen.

8.12 MILJØUNDERSØGELSERIndhentning af basisoplysninger vedr. grunden ogudarbejdelse af historik med vurdering af sandsyn-ligheden for forurening og arten heraf.

Udarbejdelse af program for miljøundersøgelser,herunder overslag over undersøgelserne.

Gennemførelse af miljøundersøgelser, analyse afprøver, bearbejdning af prøveresultater. Rapporte-ring af undersøgelserne, herunder vurdering afomfanget og arten af forurening, forslag til af-værge- foranstaltninger og overslag over omkost-ningerne herved.

Opfølgning under udførelsen.

Forhandling med myndigheder.

8.13 OFFICIELLE FORRETNINGERUdarbejdelse af materiale til samt deltagelse i offi-cielle forretninger - eksempelvis besigtigelses- ogekspropriationsforretninger - herunder forberedel-se til og forhandlinger med myndighederne.

8.14 RISIKOANALYSERGennemførelse af analyser og styring af særligerisikobehæftede forhold.

8.15 ØKONOMISKE ANALYSERGennemførelse af beregninger af økonomiske kon-sekvenser af alternative scenarier, udarbejdelse afdriftsbudgetter, udarbejdelse af investeringsplanerog gennemførelse af rentabilitetsberegninger.

Udarbejdelse af særlige overslag, herunder suc-cessiv kalkulation mv. specificeret og udført efterklientens særlige krav.

Gennemførelse af totaløkonomiske vurderingereller totaløkonomiske beregninger omfattende enkapitalisering af de samlede anlægs- og drifts-omkostninger i bygningens levetid.

Byggeri og Planlægning 8. Andre ydelser

31

8.16 FORSIKRINGERVejledning om forsikringstyper i forbindelse medbyggeriets projektering, udførelse og drift, herun-der evt. indhentning af tilbud på forsikring gennemforsikringsmægler.

8.17 PROCESLEDELSE/PROCESRÅDGIVNINGOrganisering af brugerinddragelse, herunder gen-nemførelse af særlige brugerseminarer m.m.

Teambuilding, herunder gennemførelse af work-shops, startseminarer m.m. i forbindelse med byg-geriets planlægning og udførelse.

Gennemførelse af slutevaluering.

8.18 SÆRLIGE VISUALISERINGERYdelsen omfatter udarbejdelse af fysiske eller digi-tale modeller, arkitekturfotografering, fotorealis-tiske visualiseringer, rumlige afbildninger, anima-tioner, real-time visualiseringer og interaktivepræsentationer.

8.19 OPMÅLING AF UDFØRT ARBEJDEYdelsen omfatter opmåling af udført arbejde. Op-målingens omfang og detaljeringsgrad skal aftalesmellem parterne.

8.20 ”SOM UDFØRT””Som udført” er en ydelse, der skal foretages forat bringe projektmaterialet til det niveau, hvor ma-terialet og det aktuelt udførte projekt er i overens-stemmelse med hinanden i nærmere fastlagtomfang ud over den opdatering, der er nødvendigfor at kunne opnå myndighedsgodkendelse ogibrugtagningstilladelse inden for rådgiverens an-svarsområde.

Niveauet for overensstemmelsen kan aftales i hen-hold til PARs og FRIs ydelsesbeskrivelse ”Som ud-ført”, 2000.

8.21 OPFYLDELSE AF SÆRLIGE MYNDIGHED-SKRAV

Bistand med opfyldelse af krav ud over eksiste-rende krav i love, bestemmelser mv. gældende fordet aktuelle byggeri.

Dokumentation af statiske beregninger ud overBygningsreglementets bestemmelser udført af an-erkendt statiker samt dokumentation ved uaf-hængig anerkendt statiker.

Bistand med opfyldelse af krav i love, bestem-melser mv., der træder i kraft efter rådgiveraftalensindgåelse.

8.22 BRANDBistand i forbindelse med udførelse af funktions-baserede brandtekniske beregninger, brandstrate-giplaner, flugtvejs- og pladsfordelingsplaner,drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner ud overkrav i byggeprogrammet og Bygningsreglementet.

8.23 ENERGIBEHOVGennemførelse af energiberegninger eller -simu-leringer ud over krav i byggeprogrammet og Byg-ningsreglementet.

Rekvirering af energimærke udført af en uafhængigenergikonsulent.

8.24 TERMISK INDEKLIMAGennemførelse af beregninger eller simuleringer aftermisk indeklima ud over krav i henhold til Byg-ningsreglementet.

8.25 ATMOSFÆRISK INDEKLIMAGennemførelse af beregninger eller simuleringer afatmosfærisk indeklima ud over krav i henhold tilBygningsreglementet.

8.26 LYD OG AKUSTISK INDEKLIMAGennemførelse af målinger og beregninger ellersimuleringer af lyd og akustik ud over krav i hen-hold til Bygningsreglementet, herunder:• gennemførelse af lydmålinger• akustiske beregninger.

8.27 OPTISK INDEKLIMAGennemførelse af beregninger eller simuleringerog målinger af optisk indeklima ud over krav i hen-hold til Bygningsreglementet, herunder:

Byggeri og Planlægning8. Andre ydelser

32

• beregning af sollysindfald og solafskærmning• belysningstekniske beregninger.

8.28 SÆRLIGE KRAV OM TILGÆNGELIGHEDBistand i forbindelse med opfyldelse af særligeønsker om tilgængelighed ud over krav, jf. Byg-ningsreglementet, herunder anvisninger og vejled-ninger, der fremmer tilgængelighed.

Udarbejdelse af vejledninger, herunder brugervej-ledninger om ejendommens tilgængelighedsfor-hold.

8.29 TILGÆNGELIGHEDSREVISIONGranskning af tilgængelighed.

8.30 BÆREDYGTIGHEDBistand i forbindelse med bæredygtighed kan om-fatte emnerne: • miljømæssig bæredygtighed, herunder bære-

dygtig energiproduktion, ressourceforbrug ogmiljøpåvirkning

• økonomisk bæredygtighed, herunder anlægs-og totaløkonomi

• social bæredygtighed, herunder brugerhensynog brugerinddragelse samt tilgængelighed

• teknisk kvalitet, herunder hensyn til rengøringog vedligeholdelse

• procesmæssig kvalitet, herunder samarbejde,kvalitetssikringsprocedurer mv.

ud over krav jf. Bygningsreglementet.

Bistand i forbindelse med bæredygtighed kan ud-føres på forskellige niveauer, afhængig af projek-tets karakter og klientens ambitioner, herundereventuelle krav til certificering.

Rådgiverens ydelser indpasses i projekteringensenkelte faser og kan bestå af følgende hovedak-tiviteter:

Byggeprogramfasen: Herunder indledende analyse og kortlægning samtopstilling af mål for bæredygtighed.

Projekteringsfasen:Herunder:• prioritering af virkemidler med henblik på at nå

opstillede mål samt krav til dokumentation heraf

• opstilling af krav til leverandører og entreprenø-rer og til dokumentationen heraf

• opstilling af krav til tilsyn i form af tilsynsplanmed fokus på bæredygtighed

• opstilling af krav til drifts- og vedligeholdelses-plan

• planlægning af idriftsættelse.

Udførelsesfasen: Herunder:• koordinering af bæredygtighedsindsats på

byggepladsen• indsamling af dokumentation

Driftsfasen:Herunder:• indsamling af driftsdata• rådgivning vedrørende bæredygtig drift og

vedligeholdelse

8.31 CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGHEDYdelsen kan omfatte:• rapportering udført af certificeringsauditør eller

assessor, herunder indsamling, kontrol og or-ganisering af den dokumentation, som er nød-vendig for, at et byggeri kan opnå certificering ien specifik klasse efter et certificeringssystem,eksempelvis DGNB, BREEAM, LEED eller cradleto cradle

• udførelse af livscyklusvurderinger, -analyser og -omkostninger.

8.32 BÆREDYGTIGHEDSLEDELSEYdelsen omfatter koordinering af rådgivernes ar-bejde med at opfylde krav til bæredygtig projekte-ring og/eller certificering. Bæredygtighedsledelse kan varetages som en delaf projekteringsledelsen eller som separat ydelse,hvor bæredygtighedslederen refererer til projekte-ringsledelsen. Ydelsen kan omfatte:• at tilpasse bæredygtighedsplanen til projekterin-

gens udvikling• at sikre, at der udarbejdes dokumentation til

evt. certificering• at sikre, at aftalte mål opnås, således at byg-

geriet kan certificeres som aftalt.

Byggeri og Planlægning 8. Andre ydelser

33

8.33 ARBEJDSMILJØRådgiveren kan påtage sig at bistå klienten iforbindelse med dennes forpligtelse til arbejds-miljøkoordinering i projekteringsfaserne.

Rådgiveren kan påtage sig at bistå klienten iforbindelse med dennes forpligtelse til arbejds-miljøkoordinering under udførelsen.

8.34 SÆRLIGE FORSØGUdarbejdelse af laboratorie- og modelforsøg.

8.35 BYGHERRELEVERANCERForestå projektering, udbud, indkøb og koordine-ring af eventuelle bygherreleverancer.

8.36 ARBEJDS- OG MONTAGETEGNINGERArbejds- og montagetegninger udføres normalt afden enkelte leverandør eller entreprenør. Såfremtdisse i den konkrete opgave mest hensigtsmæs-sigt præsteres af rådgiveren, træffes særskilt af-tale med klienten herom.

8.37 SKILTNINGBistand i forbindelse med skiltning ud over skilt-ning, jf. Bygningsreglementet og anden lovgivning,herunder valg af skiltning og udformning af skilt-ning.

8.38 SALGSMATERIALEBistand i forbindelse med udarbejdelse af salgs-og udlejningsmateriale.

8.39 SIDEORDNEDE/ALTERNATIVE PROJEKTER OG PROJEKTÆNDRINGER

• udarbejdelse af sideordnede projekter bestilt afklient

• gennemgang af alternative projekter udarbejdetaf andre rådgivere

• bistand ved gennemførelse af projektændringer(dvs. omprojekteringsarbejde, der fører projektetfrem til samme stade, som den havde før æn-dringen)

• projekttilpasninger forårsaget af ændringerforanlediget af klienten

• projektændringer forårsaget af alternative tilbud,materialer eller udførelsesmetoder fra leveran-dører eller entreprenører.

8.40 KUNSTNERISK UDSMYKNINGBistand i forbindelse med tilrettelæggelse ogforhandling vedrørende kunstnerisk udsmykning.

8.41 PRÆKVALIFIKATIONBistand i forbindelse med gennemførelse af præ-kvalifikation.

8.42 FORHANDLING EFTER TILBUDSLOVENBistand i forbindelse med gennemførelse afforhandlinger efter Tilbudsloven.

8.43 EU-UDBUDBistand i forbindelse med gennemførelse af EU-udbud efter EU’s udbudsdirektiver.

8.44 FORHANDLING EFTER EU’s UDBUDSDIREKTIVER

Bistand i forbindelse med gennemførelse afforhandlinger efter EU’s udbudsdirektiver.

8.45 DETALJEREDE TIDSPLANERUdarbejdelse af detaljerede tidsplaner ud over deti de enkelte faser beskrevne.

8.46 SKÆRPET KVALITETSSIKRING Bistand i forbindelse med kvalitetssikring omfat-tende klientkrav om skærpet eller speciel internkvalitetssikring i form af tilrettelæggelse og doku-mentation af intern kvalitetssikring efter klientensspecifikationer i forbindelse med projektering ogudførelse.

Rådgiveren kontrollerer stikprøvevis, at entre-prenørerne efterlever de vedtagne kontrolplaner,samt at dokumentation udarbejdes og afleveressom aftalt.

Rådgiveren indsamler den afleverede kvalitets-dokumentation.

Byggeri og Planlægning8. Andre ydelser

34

8.47 RÅDGIVERSKIFTI tilfælde af, at der under projekteringsforløbetskiftes rådgiver, foretager den nye rådgiver engranskning og evt. kontrol af det materiale, der eroverladt fra den tidligere rådgiver.

8.48 SÆRLIG MØDEVIRKSOMHED I PROJEKTERINGSFASEN

Bistand i forbindelse med særlig mødevirksomhed,f.eks. udarbejdelse af materiale til og deltagelse iklient/brugermøder, herunder generalforsamlinger,bestyrelsesmøder, politiske møder samt borger-møder m.m., hvor klientens repræsentant del-tager.

8.49 SÆRLIG MØDEVIRKSOMHED I UDFØRELSESFASEN

Afholdelse af særlige opstartmøder, koordine-ringsmøder og faglige møder.Deltagere kan være projektopfølgning, bygge-ledelse og fagtilsyn.

8.50 UDVIDET FAGTILSYNBistand i forbindelse med fagtilsyn ud over det ipkt. 4.2 beskrevne.

Behovet for et udvidet fagtilsyn må i hvert enkelttilfælde vurderes ud fra projektets art og entre-prenørens forudsætninger for at gennemføre enforsvarlig kontrol.

8.51 NØGLETALFremskaffelse af data til nøgletal og gennem-førelse af evalueringer ud over det, der er dækketaf statens bekendtgørelser herom.

8.52 TVISTERBistand ved retslig tvist mellem klient og entrepre-nør eller leverandør, ved entreprenørens stands-ning af arbejdet, ved stadesopgørelser, ved syn ogskøn samt ved entreprenørens eller leveran-dørens betalingsstandsning, konkurs eller likvida-tion.

8.53 5-ÅRS EFTERSYNEftersyn gennemføres efter de retningslinjer, der erfastlagt af Byggeskadefonden eller efter nærmereaftale.Ydelsen kan også omfatte teknisk bistand til 5-årseftersyn, som udføres af anden rådgiver.

Byggeri og Planlægning 9. Ordliste

35

Arbejdsmiljødefinitioner I henhold til bekendtgørelse 574 om projekteren-des og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejds-miljø forstås:

• Ved rådgiver forstås i bekendtgørelsen den, derafgiver en udtalelse eller erklæring på opfordringog mod vederlag, og som har betydning forsikkerhed og sundhed

• Ved projekterende forstås den, som leverer etprojekt, der udgør det direkte grundlag for etbygge- eller anlægsprojekt, herunder bygge- oganlægsarbejder, opgaver om produktionsanlæg,drift og brug af tekniske hjælpemidler samt stof-fer og materialer, som er farlige eller forringersikkerhed og sundhed.

Rådgiver og projekterende kan således både værerådgiveren, jf. nærværende ydelsesbeskrivelse,projekterende leverandør eller entreprenør medopgaver i relation til arbejdsmiljø, konsulent,bygherrerådgiver og/eller bygherren selv.

BIM projekteringProjektering, hvor de projekterende anvender digi-tale bygningsmodeller til deres egen projekteringtil udveksling og kommunikation af oplysninger omprojektet og til analyser og simuleringer.

bipsDansk medlemsorganisation, som arbejder forfælles standarder for den danske byggebranche,og som også rummer det danske BuildingSMARTarbejde. bips er en forkortelse af byggeri - infor-mationsteknologi - produktivitet - samarbejde.

BREEAMBRE Environmental Assessment Method er en en-gelsk certificeringsordning udviklet på Building Re-search Establishment Ltd.

buildingSMARTbuildingSMART er en international uafhængig or-ganisation, som udvikler åbne fælles standarder for udveksling af digitale data.

CCS Cuneco Classifikation System er et dansk klassi-fikationsprojekt startet af cuneco.

Cradle to cradleCradle to cradle er et produktions- og forretnings-koncept, der ser naturens egne vækstprocessersom model for menneskelig produktion. Her findesikke affald, men næringsstoffer og materialer i etevigt flow.

cunecocuneco – center for produktivitet i byggeriet – er et udviklingsprojekt, der frem til 2014 udvikler, af-prøver og implementerer fælles standarder forbedre udveksling af data gennem alle byggerietsprocesser fra idéfase og projektering over ud-førelse til drift og vedligehold. Standarderne skalvære brugervenlige, it-egnede og tilstræbes atvære kompatible med både nationale og interna-tionale standarder.

DBKDansk Bygge Klassifikation er et dansk klassifika-tionsprojekt startet af Erhvervs- ogByggestyrelsen.

Digitale bygningsmodeller Ved digitale bygningsmodeller forstås objekt-baserede bygningsmodeller, kendt som BIM -Building Information Modelling."BIM Handbook" (Eastman et al., 2007) definererBIM således: BIM defineres som en modellerings-teknologi og dens tilknyttede processer til at pro-ducere, kommunikere og analysere digitalebygningsmodeller.

DGNBTysk certificeringsordning udviklet af DeutscheGesellshaft für Nachhaltiges Bauen. Det danskeGreen Building Council ventes at etablere et danskbæredygtighedscertificeringssystem baseret påDGNB.

9. Ordliste

Byggeri og Planlægning9. Ordliste

36

Forvaltnings KlassifikationForvaltnings Klassifikation er en klassifikation ud-viklet af Landsbyggefonden i samarbejde medKommunernes Landsforening.

IDMInformation Delivery Manual er en beskrivelse afaktører og arbejdsprocesser samt detaljeredespecifikationer af, hvilke digitale informationer derskal leveres ved BIM projektering.

IFCIndustrial Foundation Classes er buildingSMARTsdatamodel, der gør det muligt at udveksle datamellem forskellige softwareprogrammer ved BIMprojektering.

IKT specifikation Specifikation af digitale leverancer som grundlagfor et aftaleforhold.

bips har udarbejdet publikationen F202 ogtilhørende projektspecifik beskrivelse.

Integreret designBetegnelse for et projekteringsforløb og samarbej-de mellem rådgivere og eventuelle projekterendeleverandører og entreprenører med særlig fokuspå opfyldelse af krav til og optimering af byggeri-ets energibehov, bæredygtighed, brandsikring ogtilsvarende områder, der kræver en tværgåendekoordinering mellem flere fag i byggeriets indle-dende faser.

KlassifikationKlassifikation er en ordning af ”objekter” i klasser.Objekter kan eksempelvis være ting, begrebereller dokumenter.

KravmodelBIM model som indeholder bygherrens krav tilbyggeprojektet, eksempelvis en model af rum medangivelse af areal- og funktionskrav.

LEEDLeadership in Energy and Environmental Design eren amerikansk certificeringsordning.

Leverandør- og entreprenørprojekteringVed leverandør- og entreprenørprojektering forstås

projektdokumentation udarbejdet af leverandørereller entreprenører som grundlag for udførelsen ogunder leverandørens eller entreprenørens ansvar.

Som eksempel henvises til bips A113, der fordelerprojekteringsydelser og ansvar ved leverance ogmontage af elementer af beton og letklinkerbeton.

ProjektdokumentationProjektdokumentation er dokumentationen af råd-giverens arbejde i form af tegninger, beregninger,notater mv.

Ved digital projektering omfatter projektdokumen-tationen digitale bygningsmodeller og anden digi-tal dokumentation i omfang fastlagt i IKT specifi-kation.

SamprojekteringVed samprojektering forstås et samarbejde mellemrådgiver og leverandør eller entreprenør, hvor råd-giverens projekt bearbejdes eller detaljeres af råd-giveren i samarbejde med leverandøren eller entre-prenøren efter kontrahering. Som eksempel hen-vises til bips A113, der fordeler projekteringsydel-ser og ansvar ved leverance og montage afelementer af beton og letklinkerbeton.

Som udført”Som udført” omfatter en dokumentation af detopførte byggeri.

Omfanget af ”som udført” dokumentation skal af-tales mellem parterne i rådgiveraftalen, ydelses-beskrivelsen og evt. IKT specifikation.

Byggeri og Planlægning Byggeri og Planlægning

37

Byg

geri o

g P

lanlæg

ningLayout og tryk H

J-Grafisk

FRIForeningen af Rådgivende IngeniørerSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 35 25 37 37Fax: 35 25 37 38www.frinet.dk

DANSKE ARKDanske ArkitektvirksomhederKristen Bernikows Gade 6, 3 sal1105 København KTlf.: 32 83 05 00Fax: 32 83 07 30www.danskeark.dk