BTN´s SOMMERTOGT 2008Det er første gang, at BTN har udskrevet en egentlig fællestur, som blev for-beredt af medlem Addy og Gert Romme og annonceret på BTN´s hjemme-side i december 2007. Turen var overtegnet på ganske få timer, måske fordi målet var de mindre kendte Balkanlande, Bosnien og Herzegovina (BiH), Montenegro og Kroatien. Seks måneders ventetid blev udfyldt med må-nedlige nyhedsbreve fra Gert.

Alting har en ende – også Den Lille Balkan Tur 2008…Alting har en ende, hvilket og gælder sommeren, der desværre har set sin bedste tid, ligesom Den Lille Balkan Tur 2008 nu også er overstået. Og selv om alt ser lidt anderledes ud, når man får det på afstand, kan man nok konkludere ud fra de nærmest begejstrede tilbagemeldinger, at turen har været en rigtig solid succes, som Back To Nature godt kan være stolt af.Derfor er naturligt, at dette Info også bliver det sidste. Og selv om det kke er muligt at komme omkring hele turen, er det indlysende, at det må blive en lidt ufuldstændig konklusion, hvor hovedvægten lægges på, hvad vi kan lære af denne tur.

Det var et yderst forskelligt hold…Det kan dog indledningsvis konstateres, at det mildt sagt var et meget forskelligt hold, der mødtes på den noget triste motorvejsrasteplads i Nordtyskland, den kedelige lørdag formiddag, d. 5. juli, hvor turen startede. Man siger, at jo ældre mennesker bliver, jo mere forskellige bliver de, og her var aldersgruppen nok det eneste, vi havde til fælles.Derfor var det nok med nogen nysgerrighed, vi startede turen, for hvordan ville denne heterogene gruppe, kunne blive til et hold. Men det kunne den, for fælles oplevelser og barske strabadser fik banket os sammen til et virkelig godt, stærkt og loyalt team, som det var en hel fornøjelse at rejse sammen med.

Den kulturelle bekymring…Og så er det jo det andet – det med den kulturelle forståelse og alle de forbandede

fodformede fordomme. Og da der fremkom et par spørgsmål lige før afgang, som vi ikke havde ventet, var det nok vores eneste egentlige bekymring. For på denne tur lagde vi ”familie” til, og som alle har set, her de en lidt anderledes kulturel baggrund end den normale danske enhedsnorm. Og samtidig er det nogle rigtig søde mennesker, som vi sætter meget højt, og som vi slet ikke vil undvære. Hvordan ville holdet takle det, og hvordan ville ”familien” opfatte det? Men også her fejede I alle bekymringer afbanen, og klarede det på en fantastisk flot måde. I har været et rigtigtgodt team, og det skal I have mange tak for.

Den statistiske risiko for uheld…Det er indlysende, at jo flere deltagere vi er af sted, jo større er den statistiske risiko for uheld. Og holdet slap da heller ikke helt for materielle skader, men heldigvis kan alle hjem uden hverken fysisk eller psykisk personskade, - og det er det vigtigste. Ellers var de meremenneskelige problemer mest betinget af, at de fleste af os er kommet i reparationsalderen, og det klarede Anne Marie fremragende på sin stilfærdige men meget professionelle og kompetente måde, og det skal hun have mange tak for. Nogle var dog desværre hårdere ramt end andre, således var Eva, Carl-Erik og misserne både ramt af materielle skader samt et indbrud i forbindelse

med tyveri. Og under disse omstændigheder er den nemme løsning jo blot at tage den direkte vej hjemad, men ved at fortsætte turen trodsede de begivenhederne på en meget flot måde, der skabte respekt. I øvrigt har politiet i Zadar ry for at være meget effektive, og efter kun 3 dage viste tyven sig at være en person fra en af de nærmeste udlejningscontainere på campingpladsen. Nationaliteten måtte ikke oplyses, blot dette at hvis man gætter på Tyskland, er man tættere på, end hvis man gætter på Frankrig. Og de stjålne effekter blev fundet helt intakte, og skulle nu være på vej hjem til rette ejer, men er desværre endnu ikke modtaget. Så måske er politiet i Zadar bedre til at opklare end til at sende.

Eventyrets tid er endnu ikke forbi…På denne tur har vi selv konstateret, at et sted ude under fjerne horisonters varmeflimmer,

Vandfaldet i Jajce

hvor myter, håb, længsler og tusind års historie flyder sammen til en ny kulturel betinget virkelighed, lever eventyret fortsat, og venter kun på at fortælle sin sælsomme historie. Og kommer vi uden fordomme og med et åbent sind, vil vi blive beriget med disse historier. Men vi har også selv konstateret, at porten til det fremmedartede, mystiske og dragende Balkan står helt åben for os. Samt at det er smukke, grønne og orientalske Bosna I Hercegovina, der er selve porten til disse utrolige oplevelser. Men vi har selvfølgelig også lagt mærke til, at motorvejen der fører lige fra hjemmet Danmark til Balkan er ret god lige som vejende på Balkan, og at Balkan ikke er længere end f.eks. Paris: Og vi har set, at vejene på Balkan faktisk er både smukke og meget forskellige.

De store oplevelser startede i Jajce…Den lange række af store spændende oplevelser startede i Jajce, den gamle kongeby ved det smukke vandfald. Vi mødte desværre ikke Lea alias Lejla Kapetanovic, den danske pige med baggrund i Jajce, som jeg har talt meget om, men vi mødte Benjamin og svenske Linda, som Lejla havde skaffet os, og det var ikke dårligt, og for nogle var det en ekstra oplevelse i sig selv.For det første var de rigtig gode guider, hvor Banjamin på en meget personlig måde viste os sin by. Og selv om gruppen hurtigt blev spredt, var Linda overalt og hele tiden klar til at svare på spørgsmål. Men overraskelsen kom, da Benjamin oplyste, at han var troende muslim, - det var der nogen, der ikke havde forventet af en pæn og vidende ung mand. Og overraskelsen blev større, da Linda oplyste, at hun var fra et ortodokst hjem, for som nogle sagde, hvad gør hun så her. Men det var en god måde at anskueliggøre,

at på Balkan skal man ikke tage noget for givet, og de danske fordomme passer absolut bedst hjemme i Danmark.

Og de fortsatte i Sarajevo…De store oplevelser forsatte i Sarajevo. Som kontrast til de primitive bønder, vi så langs landevejene, der passede 1 eller 2 får, mødte vi her et ungt par – softwareingeniør og turistøkonom, der for blot 1½ år siden startede en virksomhed med at udvikle og sælge software i eget hjem – i øvrigt på et yderst usikkert økonomisk grundlag, og nu beskæftiger 15 højt uddannede udviklere i køkken, soveværelser og stue, men sigter på 50 medarbejdere inden for de næste 1½ år. Videre havde vi en tillempet bosnisk grillfest sammen med vores gode venner Vera og Mirsad – henholdsvis ikke praktiserende ortodoks og muslim. Og så var der selvfølgelig dejlige orientalske Sarajevo med det store marked, de mere end 100 moskeer foruden alle kirkerne, og Princip-broen hvor 1. verdenskrig blev skudt i gang. Sammen med Svaneparken ved Bosna-flodens kilder og alle de andre ting gjorde det så stort indtryk, at man nærmest blev psykisk træt, og måtte have solide pauser.

Men ”svigerinde” Vedlana var nok den helt store oplevelse. Dels fik hun med kort varsel skaffet os ind i det nye Bosnisk kulturcenter til en meget interessant guidet rundvisning om de seneste 500-600 års kulturhistorie og osmansk påvirkning. Og dels serverede hun, et fremragende, let og lækkert bosnisk måltid med en række specialiteter i sin have, hvor vi på ægte Balkan-maner sad på tæpper og spiser.

På tur i hestevogn ved pyramiderne Solpyramiden under udgravning (se toppen)

Ruth, Anker, Addy og Gert til bosnisk middag i Sarajevo.

Og ”svigerinde” Vedlana, der faktisk er en flot kvinde med et meget smukt hår, viste os også, at i en muslimsk verden kan en charmerende og vidende verdensmand sagtens være en kvinde. Og den veluddannede kvinde (mosvarende til cand. negot. i tyrkisk, tysk og russisk) kan sagtens bære muslimsk hovedbeklædning uden at være tvunget til det af sin far, sin mand eller sin storebror, - hun har ingen mere. Til orientering for holdet blev hun, med vanlig sans for planlægning, troende muslim præcis d. 1. januar 2006.Men ”svigerinde” Valdina er også et eksempel på, at selv om man er i en vanskelig økonomisk situation, der er kronisk, og ikke ved hvor de næste penge skal komme fra, kan man godt tage en gammel senil og ukendt kone til sig, for at pleje hende i hendes sidste tid. De manglede da bare, for hvem skulle ellers gøre det, når hun ingen familie har.Og hos Valdina lærte vi også, at ud over gæsten medbringer en symbolsk gave til

værtinden, kan værtinden også give gæsten en symbolsk afskedsgave, hvis hun har været tilfreds med sine gæst, og det var hun tydeligvis. I øvrigt havde mange af os en rigtig god og personlig snak med ”svigerinden”, og vi vil godt opfordre alle til at kigge ind i det lille rækkehus i Illidza, næste gang vejen falder forbi.

Budva og de andre store oplevelser…Også Mostar med guide var en stor oplevelse, og det samme kan siges om Dubrovnik, Split, Zadar og de andre dejlige steder. Herunder også Budva i Crna Gora, der for nogen måske var en oplevelse, de helst havde været foruden, medens den for andre blev den en oplevelse af de helt store.

Vi er stødt på myten et par gange, og for dem der i øvrigt mener, at Addy og jeg skulle kende nogen i Budva, som vi fik til at vise os vej til den lille campingplads inde i byens centrum, kan vi godt røbe, at i Crna Gora (Montenegro) har vi slet ingen ”familie”, – kun nogle der bor andre steder, er fra Crna Gora.Men det er korrekt, at vi mødte en venlig mand (serber), som havde tid og lyst til at køre med os hen til pladsen, og uden hans hjælp havde vi ikke fundet den. Campingpladsen, der i øvrigt var presset sammen af etageejendomme på alle sider, viste sig at være for serbere, eller mere præcist for folk fra byen Novisad i den autonome republik, Vojvodina tæt på Ungarn, og den var absolut ikke til campingvogne. Her var det umuligt at undgå nærkontakt med andre, og vi fik da også tætte relationer til et ungt par, der planlagde deres bryllup.

Vi har set en vidunderlig region, med masser af muligheder…På denne tur har vi set, at Balkan er en vidunderlig region, der er så forskellig, at man nok aldrig bliver helt færdig med den. Faktisk har vi kun set det midterste af Bosnien og Hercegovina, der virkelig er meget forskelligartet, og de andre områder er lige så forskellige. Derfor kan vi kun opfordre til, at man laver sin egen tur, hvor man kan tage et begrænset område ud til nærmere efterforskning, og ikke har så mange rejsedage, som vi har haft på denne tur. Derfor kan man sagtens inddrage Sarajevo og ”svigerinden” på turen. Og er man til store flotte men øde beliggende ortodokse klostre, findes de i ret stort antal syd-øst for Bosnien i De sorte bjerges land og ned langs Albaniens nordlige side

Rita, Kurt, Ruth og Hans´campingvogne under tusind år gamle oliventræer i Buljarice (Petrovac) i Montenegro. Valdina under grilllfesten

i Sarajevo.

til Ohrid-søen, der er Europas dybeste, reneste og smukkeste sø, og danner grænse til Albanien.

Bosnien i Eva´s smukke fortolkning:

Dine bjerge knejser mod himlen opså fjerne, frodige og grønne.

Et folk så stolt i kamp og strid,for livet og ej for lejet,

et folk så trofast mod land, trods åg.I kamp med hjerte, sind og krop

medens roserne blomstrer på kinder.Fra kilder strømmer livets vand

og kilden i en varm og gæstfri slægt,jeg mærker dybt hjertets varme.

Den 12.07.2008 - Eva Y. Denning

Tak Eva, for de smukke ord, som jeg har tilladelse mig at bringe her. De rammer præcis igennem det, vi også føler. Det var meget flot.

Vi lærte også, at de smukkeste minder er det mest flygtige, man har…Overalt på Balkan er der smukke strækninger, - somme tider kører man helt nede langs en smuk og brusende flod, til andre tider højt oppe over bjergkammen med en utrolig flot udsigt, eller man kører langs det smukke azurblå Adria, og kan nyde udsigten til de mange store og små øer. – Nogle af dem er så små, at der blot er blevet plads til den uundgåelige lille hvide kirke med det røde tegltag, der står som et sømærke for skibsfarten.

Det var på denne måde vi lærte, at selv om vores hjerne(r) kan håndtere millioner af stimuli på brøkdele af sekunder, formår den ikke at håndtere de smukkeste minder, som der var så mange af. For efterhånden som turen skred frem, og vi oplevede mere og mere, flød de første minder helt tilbage i hukommelsen, og til sidst følte vi, det var noget, vi måske havde oplevet i en fjern fortid.

Smukke minder er ikke altid er det mest flygtige, man har, kan man lære af en kvindelig dalmatinsk-Italiensk digter, der på sin personlige måde har beskrevet en hændelse i 2002, der kostede 26 personer livet på en noget anden måde. Hun skrev, at den kvindelige buschauffør blev så betaget af skønheden, at hun glemte at styre bussen, og med al denne skønhed brændt ind på nethinden, bragte hun dette smukke syn helt ind i evigheden, så alle kan have glæde af det i al fremtid.

Vi lærte også, at den uformelle organisation altid fungerer...Økonomer er praktiske folk, der siger, at historie kun har værdi til at uddrage lære af. Og midt i al det positive, er der også en lille begivenhed, som vi bliver nødt til at lære af. Vi blev vant til, at til trods for reservationer stod nogle af campingpladerne ikke ligefrem, og ventede på os, – og andre anså os ikke som en gruppe, når vi ikke ankom samlet. Og visse steder var der da også nogle af os, af forskellige årsager, der først ankom dagen efter der var reserveret til.

Men egentlig begyndte det nok allerede i Crna Gora (Montenegro), hvor campingpladsen ikke var tilfredsstillende, og nogle derfor tog sagen i egen hånd. Og dette med at prøve

Ufor-glem-melig skønhed ved Plitvice søerne

grænser af blev gradvis forstærket efterhånden som turen skred frem, og til sidst følte man, at alt bare var helt frit. Begrebet er velkendt i organisationsteorien, hvor det kaldes uformel organisation, og dækker over, at hvis der ikke er en synlig leder, søger medarbejderne at afhjælpe situationen ved at tage egne individuelle initiativer. Og selv om det ikke altid er lige hensigtsmæssige beslutninger, er det dog et sundhedstegn.

Hvad vi også har lært på turen…Deltagerne på denne tur har gjort det rigtigt godt. Vi tænker, handler og reagerer selvfølgelig ikke ens, men turen har vist, at når I står i strabadser til halsen, så reagerer I på en sund måde. Og efter dette, kan I simpelt hen klare jer overalt på egen hånd, så hvorfor blive i det kendte, når man kan opleve meget mere i det lidt mere ukendte?

Samtidig viser det, at det fortsat kan lade sig gøre at skabe fælles rejse til spændende steder med store, fælles oplevelser. Og hermed skal vi opfordre foreningens bestyrelse til at overveje, om ikke den form for rejser skal være en del af foreningens koncept, på lige fod med naturnære campingpladser.I så fald vil det være et koncept, som foreningen står alene med, og vi tror, at det kan gøre foreningen langt mere interessant, og dermed bidrage til øget medlemstilgang.

Vi håber, at omtalen for Den Lille Balkan Tur kan ligge på hjemmesiden sammen med andre ture, så alle med lyst kan trække dem hjem og skabe en spændende tur. Vi ved, at mange har gode idéer til spændende ture, og vi ved også, at de nødvendige forudsætninger for at skabe research og struktureret planlægning er til stede. Derfor håber vi på, at der over vinteren bliver skabt en række ture, der kan udbydes, så vi alle har noget at vælge imellem.

Nogle af de ture, vi kunne tænke os at deltage i, kunne være Serbien, CrnaGora (Montenegro) og Bosna - måske Bulgarien og Albanien, Rumænien og Sortehavet, Ukraine, Hviderusland til Sortehavet, Det

bagerste Baltikum, Schlesien, Slovakiet, Ungarn og lidt af Rumænien og så videre…

Og med dette ønsker Addy og jeg at takke alle deltagere for jeres måde at være på, som har medvirket til en rigtig god tur med gode og solide fælles oplevelser, som vi virkelig har nydt meget. Samtidig ønsker vi også at takke bestyrelsen for Back To Nature, der har gjort dette muligt. Personligt er vi ikke kommet på danske campingpladser siden 1991, men måske ses vi et eller andet sted derude, hvor eventyret stadig lever. - Vi skal nok være der, for vi har mange planer endnu…

Med venlig hilsen, Addy og Gert Romme, medlem nr. 1044.

Fra sejlturen (heldagstur) til Kor-natiøernes nationalpark i Adriater-havet.

Vi “købte” det meste af damp-eren....BTN går om bord til Kornati-øerne, saltvandssø og klippekyster ved åbent hav - en ubeskrivelig smuk oplevelse.

Smukke solnedgange i Dubrovnik og

Zadar.

Solnedgang på en anden måde (Zadar).

Saltvandssøen, Kornati.

Fra det daglige infomøde - her efter uvejr med temperatur på kun 16 gr.C. - den

gennemsnitlige dagstemperatur var 33 gr. - nattemperatur 24 gr.

Både varmere og koldere grader kunne forekomme. Højest var det i Mostar med

42 gr., dog kun i nogle få timer.

I Krka Nationalpark.

Smukke røde tage mange steder, her i Sibenik

Tekst: Gert Romme - Fotos: Hans Duggen

SOMMERTOGT 2008Den lille Balkantur

Birgitte og Bent MadsenHjørringDanmark

Ruten går med følgende stops:

1. Lichtenberg Camping ved Hof, Ober- bayern.2. Leibnitz, Camping Sulmen, Østrig.3. Jajce, BiH.4. Sarajevo, BiH.5. Mostar, BiH. Camping Wimbledon, i ooBlagaj.6. Dubrovnik, Kroatien. Solitudo Camping.7. Budva, Montenegro. Camping Jaz.8. Petrovac, Montenegro (kun 2 hold), ooAutokamp Maslina, Buljarice.9. Mlini, Kroatien, Porto Camping. 10. Omis, Kroatien. Autocamp Galeb.11. Krka Natiionalpark, Krka Camping.12. Zadar, Kroatien, Camping Borik.13. Plivice søerne, Kroatien, Borje Camping.

På hjemvejen anvendtes campingpladser efter eget valg. Foretrukne af de fleste varNordsam Camping (samarbejdsplads) i Salzburg.Derudover anvendtes Villach, Lichtenberg (igen!), Dresden o.a.

Eksempel på vognskilt, som alle deltagerne kørte med bag på camping hhv. autocamper.

Fotos: Halvøen Pag, Dubrovnik, Petrovac, Split og Mostar.

Sarajevo