Bornholm mellem st og Vest

En udenrigspolitisk dokumentation

Bornholm mellem st og Vest

En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under

de sovjetiske befrielsestroppers ophold p Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig

Udgivet med indledning og noter af Jacob Hornemann

Udgivet med sttte af Dronning Margrethe og prins Henriks Fond Bornholms Regionskommune Sparekassen Bornholms Fond Bornholms Tidendes Fond Undervisningsministeriet, Tips- og Lottomidlerne

Indhold

Forord 5 Introduktion til dokumentudvalget 7 Forklaring til lsning 17 Forkortelser 18 Personliste 20

Dokumenter I. 1944-1945. 25 Hvem skal befri Danmark? Perioden fra rsskiftet 1943-44 frem til det frste sovjetiske bombardement af Rnne og Nex den 7. maj 1945. Nr. 1-136 II. 1945-1946. 95 Bombardementerne af Rnne og Nex den 7. og 8. maj 1945 og de sovjetiske troppers ophold p Bornholm fra den 9. maj 1945 indtil afrejsen den 5. april 1946. Nr. 137-605

III. 395 Erindringer og synspunkter. Nr. 606-632 IV. 1946-1950. 459 Efter den sovjetiske rmning. Bornholm i karantne. Dansk medlemsskab af Atlantpagten 1949. Nr. 633-698 V. 1952-1953. 497 NATO-velsen MAIN BRACE og 2 de sovjetiske noter af 1. oktober 1952 og 28. januar 1953 imod planerne om stationering af amerikanske flystyrker p dansk grund. Nr. 699-760 VI. 559 Sagen om den frste polske MIG-jagerpilots flugt og landing p Bornholm den 5. marts 1953. Nr. 761-819 VII. 1953-1961. 605 Indfrelsen af de selvplagte restriktioner for Bornholm og stersen. Nr. 820-904. VIII. 1961-1998. 681 Den sovjetiske note af 12. december 1961 imod Enhedskommandoens oprettelse. Nye sovjetiske noter i 1971 og 1984. US Air Force Bands besg p dyrskuet p Bornholm 1982 og 1985. Lempelser af de selvplagte restriktioner 1978 og 1983. Nr. 905-1077

_________ Indblik: De dansk-sovjetiske kontroverser om Bornholms status og de danske selvplagte restriktioner 821 Kronologisk oversigt 854 Benyttede arkiver 864 Litteratur 867 Emneindeks 870

5

Forord

Ophret af den kolde krig og oplsningen af de sovjetiske regimer har ganske naturligt frt med sig, at der i bred forstand er blevet bnet for adgang til arkiverne fra den kolde krigs tid. Det fore-liggende dokumentudvalg om Bornholms stilling fr og under de sovjetiske troppers tilstedevrel-se og efterflgende under den kolde krig er et resultat heraf.

Oplsningen af Sovjetunionen i 1991 blev meget hurtigt ledsaget af en vidtgende liberalisering i adgangen til sovjetregimets arkiver, hvilket bl.a. gav danske historikere lejlighed til at foretage undersgelser af disse arkivers indhold med relevans for det dansk-sovjetiske udenrigspolitiske forhold. Det frste synlige resultat heraf kom i 1996, da Bent Jensen udgav sin bog om den sovje-tiske besttelse af Bornholm, Den lange Befrielse, som delvis bygger p sovjetiske arkivstudier.

I 1996 aftaltes et samarbejde mellem danske og russiske historikere med det forml at udgive et udvalg af danske og sovjetiske dokumenter til belysning af det dansk-sovjetiske udenrigspolitiske forhold siden 1917. Ved flles indsats blev der indsamlet et stort antal dokumenter fra det sovjeti-ske og det danske udenrigsministeriums arkiver, og de sovjetiske dokumenter blev oversat til dansk. Da det imidlertid ikke var muligt at opn de forndne tilladelser til offentliggrelsen af de sovjetiske dokumenter, mtte udgivelsen af det dansk-sovjetiske dokumentudvalg opgives og stilles i bero. Den tanke opstod da, at i det mindste den fyldige danske del af dette dokumentud-valg, som omhandler Bornholm under de sovjetiske troppers ophold p Bornholm 1945-1946 og i de flgende rtier under den kolde krig, kunne udgre stammen i en separat kildeudgivelse specielt om Bornholm. Disse danske dokumenter er i det foreliggende dokumentudvalg suppleret med et strre antal britiske og enkelte sovjetiske dokumenter for perioden fr og under den sovjetiske besttelse af Bornholm, der ligesom de danske for samme periode er identificeret og benyttet af Bent Jensen i Den lange Befrielse. For perioden under den kolde krig er dokumentudvalget med undtagelse af enkelte britiske og amerikanske dokumenter sammensat af danske dokumenter hid-rrende fra det danske udenrigsministerium

________ Begrnsningerne i dette dokumentudvalg skal prciseres: Udvalget er hovedsagelig sammensat af dokumenter fra det danske udenrigsministerium, og af-

spejler sledes fortrinsvis de politisk-diplomatiske aspekter af den danske sikkerhedspolitik om-kring Bornholm, medens de forsvarspolitiske og militre aspekter kun berres for s vidt som de indgr i Udenrigsministeriets notater og mdereferater

Dokumentudvalget er ikke komplet. Adskillige dokumenter fra Udenrigsministeriets sagsmap-per om Bornholm er udeladt her, ikke fordi de ndvendigvis er uvedkommende eller uinteressante, men fordi andre papirer alene eller tilsammen dkker vedkommende emne bedre, og ogs fordi de fysiske rammer for en bog stter sine begrnsninger. Udvlgelseskriteriet har vret at sammen-stte udvalget sledes, at det reprsenterer de temaer og problemstillinger om Bornholm, som er mest synlige og vgtige i Udenrigsministeriets sager om Bornholm.

Dokumentudvalget foreligger i en her foretaget afskrift af de pgldende dokumenter. De britiske og russiske dokumenter foreligger her i dansk oversttelse.

________ Udvalget er fordelt p 2 perioder. Den frste periode omfatter tiden op til de sovjetiske befriel-

sesstyrkers ankomst til Bornholm og deres efterflgende 11 mneder lange ophold p Bornholm, indtil deres endelige afrejse den 5. april 1946.

Udvalget for denne periode afsluttes med et afsnit indeholdende bladinterviews og beretninger, erindringer og vidnesbyrd fra centralt placerede personer med fokus p det tilbagevendende sprgsml, hvorfor englnderne ikke kom til Bornholm og tog imod tyskernes overgivelse.

Den anden periode omfatter rene under den kolde krig, efter de sovjetiske troppers afrejse i 1946, og indeholder for langt strsteparten det danske udenrigsministeriums notater og korrespon-dance om Bornholm, suppleret med amtmand Stemanns brevveksling med Udenrigsministeriet om Bornholms stilling.

6 I en introduktion til dokumentudvalget gives et rids af forudstningerne for det historiske for-

lb, der frte op til befrielsen og Bornholms srlige skbne, ligesom hovedtemaerne i de enkelte dokumentafsnit prsenteres.

Efter dokumentudvalget flger en historisk oversigt, der giver et indblik i de tilbagevendende dansk-sovjetiske kontroverser, der opstod af de sovjetiske regeringers gentagne pstand om, at den danske regering i marts 1946 forud for de sovjetiske styrkers tilbagetrkning skulle have ptaget sig en vedvarende forpligtelse til aldrig at tillade fremmede tropper p Bornholm. Ligeledes finder man her en gennemgang af de selvplagte restriktioner, som den danske regering i 1953 havde lagt p allierede militrenheders velsesvirksomhed i stersen og p Bornholm.

Endelig findes der bagest i bogen en kronologisk oversigt over de vigtigste begivenheder og et emneindeks til dokumenterne.

Dokumenterne taler i vrigt for sig selv og er kun forsynet med enkelte forklarende noter, hvor det er sknnet hensigtsmssigt.

________ I det danske rigsarkiv udfrer et begrnset personale en stor og i offentligheden upagtet arbejds-indsats for p den ene side at sikre, at udln af arkivmateriale sker i overensstemmelse med arkiv-lovens forskellige bestemmelser, og p den anden side at ansgningerne ekspederes inden for de givne tidsfrister og til lnernes tilfredshed. Denne udgivelse beror p dette arbejde. Ligeledes har Udenrigsministeriets dokumentationscenter trods stadig stigende arbejdsbyrde beredvilligt srget for afklassificering af en rkke af ministeriets dokumenter, sledes at de kunne offentliggres her. Det britiske nationalarkiv, National Archives (tidligere Public Record Office) har uden forsinkelse ekspederet bestillinger af fotokopier af et strre antal dokumenter. Ruslands Udenrigsministeriums Arkivledelse har vist imdekommenhed og velvilje ved at give tilladelse til offentliggrelse af en rkke dokumenter hidrrende fra dette ministeriums arkiv. Bornholms Lokalhistoriske Arkiv har bidraget med overlge Olsens beretning fra besttelsestiden. Bent Jensen har stillet sin samling af fotokopier af britiske dokumenter om Bornholm til fri afbenyttelse. For dem, der interesserer sig for Bornholms srlige skbne under og efter befrielsen i maj 1945, er Bent Jensens bog herom, Den Lange Befrielse, uundvrlig lsning, ligesom ogs den enesten-de billeddokumentation, Bornholm i Krig 1940-1946, hvis store samling af samtidsfotografier tilfrer de skriftlige historiske dokumenter liv og drama.

_________________________

7

Introduktion til dokumentudvalget

___________________

Optakten til den sovjetiske besttelse af Bornholm

Da tyske tropper angreb Sovjetunionen den 22. juni 1941 i strid med ikke-angrebsaftalen af au-

gust 1939, mtte det tyskbesatte Danmark p tysk forlangende afbryde de diplomatiske forbindel-ser med Sovjetunionen. Efter tysk krav herom blev de fleste ledende danske kommunister arreste-ret, partiet blev forbudt, og i august blev der vedtaget en lov, der forbd al kommunistisk virksom-hed. I november 1941 mtte den danske regering p tysk forlangende underskrive Anti-Komintern Pagten, som var rettet imod den internationale kommunisme.

Var der ikke en risiko for, at denne anti-sovjetiske politik, der ganske vist var ptvunget af ty-skerne, kunne udstte Danmark for sovjetiske gengldelsesaktioner, hvis krigens udvikling i sidste ende frte til, at sovjetiske tropper kom frst til Danmark? Ville Danmark i s fald kunne regne med at blive behandlet som en venligsindet, allieret nation eller som et land, der havde samarbejdet med fjenden og forfulgt kommunisterne?

Dette urovkkende perspektiv var medvirkende til, at Frihedsrdet havde taget initiativ til at sende en dansk reprsentant for modstandsbevgelsen til Moskva i sommeren 1944. Frihedsrdet var dannet efter det store folkelige augustoprr i 1943, som tvang den danske regering til at g af p grund af de skrpede krav, tyskerne stillede til regeringen. Danmark var derefter uden regering, og Frihedsrdet blev det samlende og koordinerende organ for modstandsbevgelsens forskellige grupperinger og den brede folkelige modstand, en art uofficiel modstandsregering. Frihedsrdet sendte i juli 1944 tidligere biblioteksdirektr Thomas Dssing til Moskva som det kmpende Danmarks reprsentant over for sovjetmyndighederne. Han havde vret med til at udgive mod-standsbladet Frit Danmark, men var i december 1942 blevet arresteret, fngslet og fradmt sit embede. Hans mission i Moskva skulle vre at informere russerne om den danske modstand, skaf-fe oplysninger om Sovjets standpunkter og ikke mindst at opn sovjetisk tilsagn om, at Danmark ved en militr befrielsesaktion ville blive behandlet som allieret nation.

Men i Thomas Dssing havde ikke alene Frihedsrdet fundet sig en reprsentant i Moskva, og-s Moskva havde fet sig en overbevist advokat og et talerr for de sovjetiske synspunkter. Tho-mas Dssing var ikke fremmed for den tanke, at Danmarks befrielse ikke blot var de vestallieredes sag, men lige s vel angik Sovjetunionen, og i samtaler med det sovjetiske udenrigsministeriums ledende embedsmnd gav han delvis uopfordret udtryk herfor og blev naturligvis bestyrket heri af sine samtalepartnere. I sine rapporter til de danske modstandsledere i Stockholm, London og hjemme i Danmark gav Dssing utilslret udtryk for denne opfattelse p en mde, der ikke skulle lade lseren i tvivl om, at det var den sovjetiske udenrigsledelses opfattelse, han refererede, og som han i vrigt selv var fuldkommen enig i. Ydermere spredte han, der var drevet af en inderlig modvilje imod samarbejdspolitikken, ngstelse i de indviede danske kredse hjemme og i udlandet ved i sine rapporter fra Moskva at give et delvis falsk indtryk af, at Sovjetunionen ikke ville have med en dansk regering efter krigen at gre, der foruden modstandsbevgelsen ogs reprsenterede de gamle politikere, der havde samarbejdet med tyskerne.

Ogs den danske modstandsbevgelses reprsentanter i udlandet og de gesandter, der repr-senterede det kmpende Danmark i London, Washington og Moskva, fulgte med opmrksom-hed og bekymring de sovjetiske styrkers offensiv i krigens sidste halvr. Bekymringen gjaldt den mulighed, at det ikke som forventet og planlagt blev de britiske og amerikanske styrker, der ville rykke ind i Danmark ved den forestende tyske kapitulation, men sovjetiske. For det tilflde, at sovjetiske styrker rykkede ind p dansk omrde, mtte man derfor sge at f en aftale i stand med de sovjetiske myndigheder, der ville sikre, at Danmark blev behandlet som et allieret, venligtsindet land, og at den danske modstandsbevgelse skulle indg i aftalt samarbejde med de sovjetiske styrker. En britisk-amerikansk aftale om jurisdiktion og administration p dansk befriet territorium var allerede indget og skulle danne mnster for en tilsvarende aftale med den sovjetiske regering.

8 I London var det den konservative politiker i eksil, John Christmas Mller, der igangsatte be-

strbelserne for at f en sdan aftale med Sovjetunionen, delvis i samarbejde med den danske gesandt i London, Eduard Reventlow, ligesom gesandten i Washington, Henrik Kauffmann, ogs var inddraget. I Stockholm virkede Erling Foss, der var Frihedsrdets reprsentant i den svenske hovedstad, og som var kontaktmand og opdragsgiver til Thomas Dssing i Moskva. Ebbe Munck, der i Stockholm siden 1940 havde organiseret forbindelserne mellem efterretningstjenesten, mod-standsbevgelsen og London, var ogs med i drftelserne. Hjemme i Danmark var det Frode Ja-kobsen, der p vegne af Frihedsrdet deltog i drftelserne om at f en aftale med russerne. Der udfoldedes fra december 1944 en lbende dialog mellem disse indbyrdes om, hvordan en aftale med Sovjetunionen skulle etableres, og Thomas Dssing blev instrueret om at formidle en mundt-lig foresprgsel til de sovjetiske myndigheder. Der opstod imidlertid en rkke misforstelser un-dervejs, som resulterede i, at Thomas Dssing bad Moskva om en skriftlig aftale under henvisning til, at en sdan ogs fandtes med de vestallieredes militre hovedkvarter, SHAEF. Det hele trak ud, fordi Dssing frst skulle fremskaffe denne skriftlige aftale, som i vrigt ikke eksisterede i denne form, og der kom aldrig en aftale ud af det med Moskva, inden den tyske kapitulation alle-rede var en kendsgerning, og sovjetiske tropper havde besat Bornholm.

I sig selv mtte Bornholms beliggenhed i betnkelig nrhed af de tyske stersprovinser, som sovjetiske tropper rykkede ind i i forret 1945, indebre at hvis russerne p et givet stadium ville foretage operationer p dansk territorium, mtte Bornholm vre det frste, det mest nrliggende og sandsynlige omrde. Havde russerne planer herom?

Allerede i juli 1944 havde man i det sovjetiske udenrigsministerium vret inde p den tanke at gre Bornholm til et militrt stttepunkt i stersens vestlige del efter krigen med henvisning til ndvendigheden af at sikre sig militrt imod en fornyet tysk aggression. Tanken blev i december 1944 taget op i et internt notat til udenrigsminister Molotov om det nskelige i, at den rde hr deltog i Danmarks befrielse. Bornholm nvnes her som et muligt frste omrde for sovjetisk be-frielse. Formlet med en sovjetisk militr deltagelse i befrielsen af Danmark var foruden det rent militre og den sovjetiske interesse i stersen, sundet og blterne ogs politisk betinget. Man ville nemlig via denne deltagelse opn politisk indflydelse i Danmark efter krigen. En aftale med Frihedsrdet om militr bistand med befrielsen af dansk omrde skulle legitimere, at den sovjeti-ske regering efterflgende sad med ved bordet, nr de allierede skulle behandle danske forhold. En sdan aftale skulle komme i stand ved, at man fra sovjetisk side direkte og indirekte via forbindel-ser inspirerede Dssing og Frihedsrdets folk i Stockholm til at bede om en sdan aftale med hen-visning til udviklingen i krigen, og til at der ikke fandtes en dansk regering, der kunne indg en sdan aftale. Efterflgende skulle de vestallierede informeres om henvendelsen fra Frihedsrdet, sledes at forholdet var kendt og accepteret p forhnd. Tanken var dernst, at Sovjetunionen i kraft af sin forbindelse med og i ly af Frihedsrdet ville kunne opn indflydelse p den danske politiske udvikling efter befrielsen. Denne tanke var baseret p en fejlagtig forestilling om, at Fri-hedsrdet reprsenterede de venstreorienterede, progressive krfter i Danmark, og at Frihedsrdet ville vre en bestemmende faktor i dansk politik efter krigen.

Der opstod sledes den mrkelige situation, at der bde fra dansk og fra sovjetisk side blev ar-bejdet p at indg en aftale til regulering af forholdene for det tilflde, at sovjetiske styrker deltog i befrielsen af dansk omrde, men tilsyneladende uden at det gik op for danskerne, at deres initiativ lb sammen med tilsvarende bestrbelse fra sovjetisk side. Bestrbelserne frte ikke til nogen aftale, muligvis ogs fordi russerne forestillede sig, at en aftale med Frihedsrdet, nr den blev kendt, blot ville virke i retning af at fremskynde de vestallierede troppers indrykning i Danmark.

I marts 1945, da de sovjetiske tropper var net til den polske havneby Kolberg nu Kolobrzeg syd for Bornholm blev forslaget om at foretage landgang p Bornholm atter taget op i det sovjeti-ske udenrigsministerium. Forslaget blev godkendt af udenrigsminister Molotov, som den 12. marts sendte forslaget videre til viceforsvarsminister Bulganin. Hvad denne foretog sig, er ikke klarlagt, men den 23. april anbefalede den sovjetiske fldechef generalstaben, at man skulle erobre Born-holm. Og den 4. maj fik chefen for den sovjetiske stersflde ordre til under alle omstndighe-der at erobre Bornholm og gre klar hertil.

Bde i det britiske udenrigsministerium, Foreign Office, og i det vestallierede hovedkvarter, SHAEF, kendte man til de rygter, der gik om, at russerne havde kig p Bornholm. De faktiske sovjetiske planer om at erobre Bornholm kendte man tilsyneladende intet til. Den sovjetiske gene-ralstab informerede ikke de vestallierede om, at sovjetiske tropper ville erobre Bornholm. Det

9 skete frst flere timer efter at den sovjetiske besttelse allerede var en fuldbyrdet kendsgerning. Der er heller intet, der tyder p, at noget medlem af den danske modstandsledelse, hverken i ud-landet eller i Frihedsrdet hjemme i Danmark, havde nogen som helst viden om de sovjetiske pla-ner om at erobre Bornholm. Men ogs uden denne viden var feltmarskal Montgomery og hans stab ved 21. armgruppe, hvis tropper skulle rykke ind i Danmark ved befrielsen, opmrksom p Bornholms beliggenhed nr ved de sovjetiske troppers operationsomrde og anmodede direkte SHAEF, det vestallierede hovedkvarter, den 4. maj om at f afklaring p sprgsmlet om, hvilke styrker der havde ansvaret for Bornholms befrielse: egne styrker eller sovjetiske? Den 7. maj fik Montgomery det svar, at han for det frste ikke mtte foretage sig noget med Bornholm, medmin-dre de danske myndigheder bad herom, og for det andet skulle han i givet fald frst forelgge sprgsmlet for hovedkvarteret til afgrelse. Da sprgsmlet blev forelagt efter det frste sovjeti-ske bombardement af Rnne og Nex den 7. maj 1945, sendte general Eisenhower den 8. maj sprgsmlet videre til den sovjetiske generalstab, som svarede den 10. maj, at sovjetiske styrker allerede var i frd med at bestte Bornholm.

Den danske modstandsledelse blev i vrigt ikke holdt orienteret om disse forholdsregler og Ei-senhowers dispositioner, som var den direkte rsag til, at der ikke kom vestallierede styrker til Bornholm ved den tyske kapitulation den 5. maj.

Ordren til den sovjetiske stersflde om under alle omstndigheder at erobre Bornholm fra tyskerne blev effektueret ganske fredeligt den 9. maj 1945 om eftermiddagen, efter at den samlede tyske kapitulation var trdt i kraft efter midnat, men forud var get de dramatiske dgn, hvor sov-jetiske fly havde snderbombet havneomrderne i Nex og Rnne den 7. og 8. maj.

Litteratur: Bent Jensen: Den lange befrielse, s. 19-54: Baggrund og indramning.

___________________

Kapitel I 1944-45 Hvem skal befri Danmark?

Perioden fra rsskiftet 1943-44 frem til det frste sovjetiske bombardement af Rnne og Nex den 7. maj 1945

Dokumentudvalget i kapitel I afspejler nogle af de centrale sprgsml, der i krigens sidste r i

stigende grad optog modstandsbevgelsen og den vestallierede politiske og militre ledelse:

Ville Danmark, der var anerkendt vestligt interesseomrde, ogs kunne regne med at bli-ve befriet af vestallierede styrker?

Var der en aftale mellem russerne og de vestallierede om ansvaret for Danmarks befriel-se?

Ville Bornholm med sin udsatte beliggenhed ikke i srlig grad vre et ml for en sovje-tisk besttelse?

Og ville det under alle omstndigheder ikke vre fornuftigt at f en aftale i stand med de sovjetiske myndigheder, sledes at Danmark blev behandlet som venligsindet, allieret na-tion i tilflde af, at krigsbegivenhederne frte med sig, at sovjetiske tropper rykkede ind i dansk territorium?

Og endelig det afgrende sprgsml: ville Montgomerys tropper n til Danmark fr de sovjetiske styrker?

Det br indskydes, at Bornholm i denne periode fr befrielsen kun enkelte gange udtrykkeligt

nvnes i dokumentudvalget. Men nr det sker, er det altid i sammenhng med den risiko eller mulighed der foresvvede de danske, britiske og sovjetiske parter, for at Bornholm kunne blive besat af sovjetiske styrker. Ganske naturligt mtte Bornholms beliggenhed stp motivere, at hvis russerne p et givet stadium ville foretage operationer p dansk territorium, mtte Bornholm vre det frste, det mest nrliggende og sandsynlige omrde. Af dokumenterne fremgr det, hvorledes

10 bde de sovjetiske og de militre og civile allierede myndigheder var opmrksomme p Born-holm som et muligt besttelsesobjekt for de sovjetiske styrker.

I en lidt anden sammenhng bringes Bornholm p bane i det allerfrste afsnit, hvor den fore-tagsomme amtmand Stemann p Bornholm kortvarigt trder ind p scenen med en anmodning til det danske gesandtskab i Stockholm om at trffe aftale med de svenske myndigheder om svensk bistand med overtagelsen af Bornholm ved den tyske kapitulation. Amtmanden forsvinder ud af billedet i resten af kapitlet, men trder ind i en hovedrolle i det efterflgende, hvor den sovjetiske besttelse af Bornholm bliver en realitet.

En central plads i dokumentudvalget udfyldes af Frihedsrdets reprsentant i Moskva, Thomas Dssing, der varetog forhandlingerne med de sovjetiske myndigheder om den aftale, der skulle regulere forholdene for det tilflde, at sovjetiske styrker kom ind p dansk grund. Der kom aldrig nogen aftale ud af forhandlingerne, men forinden havde Dssings rapport om en samtale, han havde den 17. januar 1945 med den sovjetiske viceudenrigskommissr Dekanozov, vakt bekym-ring i danske modstandskredse, blandt politikerne hjemme og i Foreign Office. Dekanozovs udta-lelse, at det ikke var givet, at Danmark var vestallieret interessesfre, og at Danmark efter krigen var Ruslands nabo, direkte nabo, blev opfattet som et tegn p, at Sovjetunionen eventuelt ville bestte Danmark. Dekanozovs udtalelse og Frihedsrdets rapport i marts 1945 om, at det sovjeti-ske gesandtskab i Stockholm p en direkte foresprgsel havde bekrftet muligheden for en sovje-tisk besttelse af Danmark, skabte tvivl hos den danske modstandsledelse om, at Danmark, sle-des som hele tiden antaget, ville blive befriet af de vestallierede styrker. I Foreign Office mente man, at Frihedsrdets rapport var et led i modstandsbevgelsens interne magtkamp med politiker-ne, og i den vestallierede overkommando forsgte man at berolige den danske modstandsledelse med, at man ikke kendte noget til, at russerne skulle vre tildelt nogen del af Danmark som mili-trt ansvarsomrde. Modstandsledelsen fik fra London besked p, at man ikke regnede med nogen ndringer i det direktiv, som den vestallierede overkommando havde udstedt til modstandsbev-gelsen, og som forudsatte en vestallieret militr besttelse af Danmark.

I dagene umiddelbart fr befrielsen blev der sendt alarmerende rapporter fra Danmark og Sveri-ge til London og den vestallierede militre ledelse om, at der var antruffet sovjetiske agenter og faldskrmsfolk p Sjlland, og at russerne stod i Warnemnde og kunne sende styrker til Lolland. I London havde premierminister Churchill hrt disse meldinger og gik i aktion for at sikre, at Ei-senhower og Montgomery srgede for, at Montgomerys styrker nede til Danmark fr russerne. Dokumentudvalget indeholder et telegram fra Churchill til Montgomery, hvori Churchill gav ud-tryk for karakteren og omfanget af opgaven: Vi lgger den strste vgt p, at vi kommer russer-ne i forkbet, hvad enten det er i Kbenhavn eller i nogen anden del af Danmark.

Opgaven blev, som det skulle vise sig, kun delvis lst som nsket af premierministeren. Aktrerne, der optrder her i mnederne op til befrielsen, er de danske reprsentanter for mod-

standsbevgelsen i London, Stockholm og Moskva, Christmas Mller, Erling Foss, Ebbe Munck og Thomas Dssing, Frihedsrdets ledende medlem, Frode Jakobsen, de danske gesandter i Lon-don og Washington, grev Reventlow og Henrik Kauffmann, Hollingworth og Spink fra den briti-ske sabotageorganisation SOEs danske sektion, lederen af SOEs organisation i Danmark, Ole Lippmann, embedsmndene i det britiske udenrigsministerium, Foreign Office, de britiske ge-sandter i Moskva og Stockholm, premierminister Winston Churchill, de vestallierede styrkers hovedkvarter, SHAEF, og chefen, general Eisenhower, det britiske udenrigsministeriums forbin-delsesofficer ved SHAEF, C.E. Steele, den 21. armgruppe, EXFOR, der havde ansvaret for Dan-marks befrielse, og hvis chef var feltmarskal Montgomery, og endelig chefen for SHAEFs Missi-on to Denmark, generalmajor Dewing.

Kapitel II 1945-46 Bombardementerne af Rnne og Nex den 7. og 8. maj 1945 og de sovjetiske troppers

ophold p Bornholm fra den 9. maj 1945 indtil afrejsen den 5. april 1946 I kapitel II afspilles frst de dramatiske begivenheder p Bornholm i befrielsesdagene. hvor be-

frielsen ikke som i det vrige Danmark kom den 5. maj med de britiske tropper, fordi disses chef, general Dewing, havde fet besked p ikke at foretage sig noget med Bornholm uden tilladelse fra general Eisenhower. Dewing bad Eisenhower i to telegrammer den 7. maj, fulgt op af yderligere et

11 telegram den 8. maj, om tilladelse til at sende en britisk enhed til Bornholm for at tage imod den tyske overgivelse, hvorefter Eisenhower den 8. maj spurgte den sovjetiske generalstab, om dette kom p tvrs af deres planer og bad om omgende svar. Frst to dage senere den 10. maj fik Eisenhower det svar fra Moskva, at sovjetiske styrker allerede var i frd med at bestte Born-holm. Sagen var allerede afgjort, da sovjetiske tropper gik i land i Rnne den 9. maj 1945, efter at den generelle tyske kapitulation var trdt i kraft efter midnat.

Efter den sovjetiske besttelse af Bornholm den 9. maj skildrer dokumenterne de frste ugers nervse stemning og hektiske aktivitet med at skaffe tyskerne vk fra Bornholm og f russerne til at hve den afsprring af Bornholms forbindelser til omverdenen, som den sovjetiske komman-dant havde oprettet. Herefter er de dominerende temaer p den ene side sprgsmlet om den mili-trstrategiske betydning og varigheden af den sovjetiske besttelse af Bornholm, som isr det britiske udenrigsministerium og de britiske stabschefer var optaget af, og p den anden side det ptrngende sprgsml, hvilken taktik den danske regering skulle vlge for at udvirke og frem-skynde de sovjetiske styrkers tilbagetrkning fra Bornholm. Ogs amtmand Stemanns hyppige og detaljerede indberetninger om de forskellige praktiske problemer og tildragelser med de sovjetiske troppers tilstedevrelse p Bornholm udgr et selvstndigt tema. Srlig interessante er disse indberetninger, fordi de indeholder referater af amtmandens forhandlinger og samtaler med de sovjetiske militre chefer p Bornholm. Amtmandens utlmodighed med den langtrukne sovjeti-ske besttelse og hans utvetydige standpunkt, at den danske regering aktivt skulle foretage sig noget for at komme af med de sovjetiske tropper, kommer tydeligt til udtryk i nsten alle hans indberetninger og breve til Kbenhavn, dog tilsyneladende uden nogen virkning.

Allerede inden udgangen af maj mned var bde Foreign Office og udenrigsminister Christmas Mller indstillet p den taktik, at de britiske tropper i Danmark s hurtigt som muligt skulle trk-kes tilbage som argument for at anspore den sovjetiske regering til ogs at trkke de sovjetiske tropper p Bornholm tilbage, hvis ikke det var sket forinden eller samtidigt. De fleste britiske tropper blev alene af den grund i lbet af efterret og frem til rsskiftet trukket ud af Danmark, og kun enkelte absolut uundvrlige enheder blev tilbage. Denne sammenkdning af de britiske og de sovjetiske troppers tilbagetrkning udgr et hovedtema i dette kapitel.

Et beslgtet tema er sprgsmlet om, hvordan denne ansporing af den sovjetiske regering til at trkke de sovjetiske tropper tilbage konkret skulle formidles. I lbet af sommeren 1945 fiskede udenrigsminister Christmas Mller efter den britiske regerings accept af rollen som mellemmand mellem den danske og den sovjetiske regering i et forsg p at fremkalde en sovjetisk tilbagetrk-ning fra Bornholm, men fik det svar, at man fra dansk side selv mtte rejse sprgsmlet direkte over for sovjetmyndighederne, da russerne p en eventuel britisk henvendelse blot ville svare ved at bede briterne om at passe sig selv. Christmas Mller inds, at han selv mtte rejse til Moskva for at f den sovjetiske regering i tale, men de sovjetiske myndigheder undslog sig kort fr afrejsen i september med, at man p grund af travlhed og bortrejse ikke havde mulighed for at modtage en dansk regeringsdelegation i Moskva, som det var planlagt. Alle efterflgende forsg p at f en delegation af sted blev ogs afvist fra sovjetisk side med lignende begrundelse.

Amerikanernes tilstedevrelse i Grnland udgr et srskilt tema i de danske taktiske overvejel-ser vedrrende de sovjetiske tropper p Bornholm og deres eventuelle afrejse. I kapitel II doku-menteres, hvorledes man fra dansk side fra oktober 1945 indtrngende beder amerikanerne om ikke at fremstte anmodning om baserettigheder i Grnland, da man fra dansk side frygter, at det i givet fald vil anspore russerne til at krve sovjetiske baserettigheder p Bornholm.

Dokumenterne for perioden fra rsskiftet 1945-46 frem til de sovjetiske troppers afrejse i april 1946 er koncentreret om oplgget til den danske regerings aktive udspil for at udvirke de sovjeti-ske troppers tilbagetrkning og dernst selve notevekslingen og forlbet af forhandlingerne mel-lem de to landes regeringer. Da den danske regering passivt i mange mneder forgves havde afventet en sovjetisk meddelelse om tilbagetrkningen af tropperne p Bornholm, og de fleste britiske tropper var rejst ud af landet som lovet, var regeringen presset til handling, og i begyndel-sen af januar 1946 sendte udenrigsminister Gustav Rasmussen, der i november 1945 efter rege-ringsskiftet havde aflst Christmas Mller, et udkast til en note af sted til den danske gesandt i Moskva med besked om at aflevere noten til den sovjetiske regering. Frst efter en langtrukken korrespondance med den danske gesandt i Moskva, der ville have yderligere oplysninger om antal-let af britiske tropper i Danmark indfjet i noten, blev noten endelig den 4. marts 1946 afleveret til den sovjetiske regering. I noten blev det ppeget, at de britiske styrker stort set havde forladt

12 Danmark, og at danske tropper nu kunne overtage de militre opgaver p Bornholm. Allerede dagen efter gav den sovjetiske regering det svar, at de sovjetiske tropper ville blive trukket ud, hvis Danmark er i stand til nu med sine tropper at bestte Bornholm og p Bornholm at oprette sin administration uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmede administra-torer. Da den danske regering svarede bekrftende herp, afrejste de sovjetiske tropper fra Born-holm. De sovjetiske officerers afsluttende officielle besg og modtagelse i Kbenhavn inden afrej-sen fra Bornholm den 5. april 1946 belyses i et srligt dokumentafsnit.

Den sovjetiske regerings betingelse for at rmme Bornholm (uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper) ansporede den danske udenrigsminister til straks at tage initiativ til at forhindre primrt britiske og amerikanske officerer og myndighedspersoner i at aflgge besg p Bornholm efter de sovjetiske troppers afrejse. Dette er dokumenteret i det sidste afsnit af kapitel II. Litteratur til kapitel I og II: Bent Jensen: Den lange befrielse.

Kapitel III Erindringer og synspunkter

I kapitel III er samlet interviews, bladkommentarer, erindringsartikler og skriftlige beretninger

fra en rkke af de danske og allierede aktrer, der enten var involveret i eller var vidner til de begivenheder, der frte til den sovjetiske besttelse af Bornholm. De forskellige udsagn og kom-mentarer, der her fremsttes, er i frste rkke koncentreret om eller afledet af det tilbagevendende sprgsml, hvorfor sovjetiske og ikke britiske tropper kom til Bornholm for at tage imod tyskernes overgivelse. En del af disse kilder udgres af bladinterviews med general Dewing. Personlige og meget udfrlige beretninger fra to bornholmske hovedpersoner om de 6 r under tysk og sovjetisk besttelse er medtaget her, dels fordi de giver et nyttigt overblik over periodens hndelser, dels fordi de belyser de to beretteres helt forskellige synspunkter og standpunkter. Overlge H.Chr. Olsen beskriver forlbet ud fra sine forudstninger som et af de ledende medlemmer af mod-standsbevgelsen p Bornholm, medens amtmand Stemann giver sin version ud fra sit officielle embede som den danske stats reprsentant p Bornholm.

Kapitel IV 1946-1950 Efter den sovjetiske rmning Bornholm i karantne Dansk medlemsskab af

Atlantpagten 1949 Kilderne i kapitel IV omfatter de frste r efter den sovjetiske rmning af Bornholm indtil 1950.

Perioden er relativt begivenhedsls for s vidt angr Bornholm. Et gennemgende tema i materia-let er amtmand Stemanns diskussioner med udenrigsministeriets direktr om klogskaben, rkke-vidden og opretholdelsen af forbuddet mod fremmede officerers besg p Bornholm, som uden-rigsminister Gustav Rasmussen havde indfrt i medfr af den sovjetiske betingelse for rmningen af Bornholm (uden deltagelse af fremmede tropper). Dansk frygt for en eventuel sovjetisk genbesttelse af Bornholm som reaktion p amerikanske baserettigheder i Grnland dukker op i britiske indberetninger i 1947 og fremgr af udenrigsminister Gustav Rasmussens og ambassadr Kauffmanns samtaler med amerikanerne om Grnland. Denne bekymring trder ogs tydeligt frem under drftelserne i Det udenrigspolitiske Nvn i 1949 i forbindelse med Danmarks indtr-den i NATO. Til eventuel beroligelse kunne gesandt Reventlow i London p samme tid indberette, at britiske eksperter ikke ans Bornholm for at have militr interesse for Sovjetunionen. Hvad danskerne ikke kunne vide var, at det s vidt det fremgr af de sovjetiske arkiver aldrig indgik i de sovjetiske planer at reagere p amerikanske baserettigheder i Grnland med en genbesttelse af Bornholm.

Af mere dramatisk karakter er det afsnit, der skildrer de sovjetiske overflyvninger af Bornholm den 9. september 1948, som hensatte den danske regering i en momentan skrktilstand og bevirke-de, at der i al hast blev sendt en fregat og luftvrnsskyts til Bornholm.

13 Kapitel V 1952-53

NATO-velsen MAIN BRACE og 2 de sovjetiske noter af 1. oktober 1952 og 28. januar 1953 imod planerne om stationering af amerikanske flystyrker p

dansk grund Dokumenterne i kapitel V omfatter et meget kort, men i politisk forstand begivenhedsmttet

tidsrum p mindre end 1 r, fra juli 1952 til april 1953, hvor sprgsmlet om Bornholms status efter at have vret uberrt af Sovjetunionen i de forlbne 6 r efter de sovjetiske troppers rmning atter blev rejst, i frste omgang i form af en sovjetisk pressekampagne imod Bornholms pstede inddragelse i en meget stor NATO-fldevelse. Kampagnen fik den danske regering til at frygte et sovjetisk kup p Bornholm og frte derfor til en beslutning om at holde Bornholm helt uden for NATO-velsen. Kampagnen blev officielt fulgt op af to sovjetiske noter til den danske regering i oktober 1952 og i januar 1953 hvori de dengang verserende planer om stationering af amerikan-ske fly p danske flyvestationer blev angrebet. Medens den frste sovjetiske note fra oktober 1952 njedes med en henvisning til, at den danske regering i marts 1946 skulle have forpligtet sig at etablere sin administration p en Bornholm uden nogen som helst deltagelse af fremmede trop-per, gik den nste note fra januar 1953 videre og forsgte at udvide denne forpligtelse i territorial henseende, sledes at det ikke alene var Bornholm, men dansk territorium i det hele taget, der skulle vre plagt en forpligtelse til som det blev sagt i noten ikke at give fremmede tropper adgang.

Denne benlys helt urimelige sovjetiske udlgning af aftalen fra 1946 blev ganske vist klart af-vist fra dansk side, men af dokumenterne fremgr det, at de sovjetiske noter alligevel havde gjort et s strkt indtryk p den danske udenrigsledelse, at den anbefalede regeringen at afgive et lfte til den sovjetiske regering om, at der aldrig ville blive stationeret fremmede tropper p Bornholm. I regeringen var der delte meninger om klogskaben heri, hvorefter forslaget om at afgive dette lfte bortfaldt. Men da der faktisk ikke havde vret fremmede tropper p Bornholm siden de sovjetiske troppers afrejse i 1946, og da den danske regering i praksis havde forholdt sig og fortsat agtede at forholde sig, som om den anerkendte en forpligtelse til ikke at tillade fremmede tropper p Born-holm, blev det alligevel besluttet at komme den sovjetiske regering i mde, hvilket skete i en tale, udenrigsministeren holdt den 11. april 1953 i Rnne, hvor han fremsatte en skaldt beroligende erklring, hvis reelle budskab var, at den sovjetiske regering trygt kunne regne med, at der heller ikke fremover ville komme fremmede tropper til Bornholm. Hele dette forlb er indgende belyst i dokumenterne for denne periode.

Kapitel VI Sagen om den frste polske MIGjagerpilots flugt og landing p Bornholm den

5. marts 1953

Kapitel VI indeholder sagen om den polske jetpilots flugt og landing med sit MIG-jagerfly p Bornholm den 5. marts 1953, en sensationel begivenhed, der forrede NATO-landene en enest-ende mulighed for at studere fjendens p det tidspunkt mest avancerede jagerfly p nrmeste hold. Af dokumenterne fremgr det, hvorledes den danske regering straks blev sat under pres af den amerikanske og britiske regering, samt af NATOs militre chefer, der ville have deres egne teams ind for at kigge p flyet og tale med piloten. Den danske regering befandt sig ikke vel ved situatio-nen, der rettede sgelyset mod Bornholm, som allerede befandt sig i brndpunktet under det di-plomatiske pres, som den sovjetiske regering i mnederne forinden havde lagt p Danmark for at forhindre stationering af amerikanske fly i Danmark, og hvor det fra sovjetisk side som led i dette pres blev hvdet, at der ikke mtte forekomme udenlandsk militrt personel p Bornholm. Den danske regerings bestrbelser gik derfor ud p at mrkelgge episoden og f fjernet flyet fra Bornholm for dermed at undg, at NATO-officerer og -teknikere skulle rejse dertil for at besigtige flyet, hvilket man fra dansk side frygtede ville udlse fornyede sovjetiske protester.

Nyheden om det topmoderne sovjetiske MIG-flys landing slap imidlertid ud jeblikkeligt og bragte straks et chartret fly med reportere og fotografer til Bornholm, blandt hvilke ogs den briti-ske flyattach i Kbenhavn befandt sig. Da et foto i bladene dagen efter flyets landing viste samme

14 flyattach ved flyet, og den polske gesandt protesterede over denne fremmede indblanding, blev den danske regering yderligere betnkelig ved situationen og fastholdt trods presset fra de NATO-allierede sin beslutning om, at kun danske teknikere mtte undersge flyet og afhre piloten.

Flyet blev adskilt og bragt fra Bornholm til Vrlse flyvestation, hvor undersgelsen kunne fo-reg uforstyrret i en hangar. De fortsatte og ihrdige forsg fra den britiske og amerikanske rege-rings side p at overtale den danske regering til at lade disse landes egne flyeksperter afhre pilo-ten, undersge flyet, foretage en prveflyvning samt foretage prveskydninger med flyets maskin-kanoner, blev alle afvist fra dansk side. De tilrejste udenlandske flyeksperter skulle holde sig i baggrunden og mtte njes med at stille sprgsml til piloten og til flyets indretning via de danske teknikere.

Efter at flyet var undersgt og piloten afhrt, blev flyet sejlet tilbage til Polen, og piloten fljet til England med plg om ikke at udtale sig om opholdet i Danmark, og alle udenlandske eksper-ter, der havde vret til stede ved undersgelsen af flyet som konsulenter for de danske teknikere, fik besked p ikke at rbe, at de havde haft med undersgelsen af flyet at gre.

Under hele forlbet, som det fremstr i dokumenterne, er det den britiske flyattachs optrden ved flyet p Bornholm, der synes at have optaget den danske regering mest, medens selve den efterretningsmssige triumf, som det var, at dette fly faldt i hnderne p den vestlige alliance, nppe synes at have opvejet de politiske bekymringer, som den britiske flyattach ved sin uover-lagte optrden synes at have voldt den danske regering.

Kapitel VII 1953-1961 Indfrelsen af de selvplagte restriktioner for Bornholm og stersen

Kapitel VII dkker tidsrummet fra 1953 til 1961, hvor der i diplomatisk-politisk forstand her-

skede en relativt rolig atmosfre omkring Bornholm, hvad den danske beroligende erklring i udenrigsministerens tale i Rnne den 11. april 1953 ganske sikkert bidrog vsentligt til. Medvir-kende var ogs det forhold, at den danske regering i efterret 1953 indfrte et st regler, der lagde faste rammer for allieret militr velsesvirksomhed i stersen og p Bornholm med omgivende farvand. Disse regler de selvplagte restriktioner havde bl.a. til forml at sikre, at der fra dansk og allieret militr side aldrig kunne foretages sdanne velsesmssige dispositioner i stersen og omkring Bornholm, der kunne pregnes at provokere den sovjetiske regering til en gentagelse af det diplomatiske pres, som den sovjetiske regering lagde p den danske regering i 1952 og 1953 under pberbelse af betingelsen for den sovjetiske rmning af Bornholm i 1946 (uden delta-gelse af fremmede tropper). Gennem udenrigsministerens beroligende erklring og de selvplag-te restriktioner var bde det politiske og det militre aspekt af den danske ikke-provokationsstrategi dkket ind ved udgangen af 1953.

I dette kapitel belyses de tankebaner, der l bag ved fastlggelsen af de selvplagte restriktioner for Bornholms vedkommende. Det forebyggende hensyn til at undg sovjetiske reaktioner p mili-tre dispositioner p og omkring Bornholm var det centrale motiv bag restriktionerne. Det blev bestemt, at der ikke mtte komme allierede fly og skibe til Bornholm under velser, og det var en underforstet selvflgelighed, at fremmede, allierede troppeenheder aldrig mtte komme til Born-holm. Med hensyn til besg p Bornholm af enkelte, allierede militre chefer og officerer blev der ikke taget udtrykkelig bestemmelse herom. Dette blev derfor i de flgende r et tilbagevendende sprgsml, som er et centralt tema i dokumentudvalget, idet Udenrigsministeriet i hvert enkelt tilflde afgjorde, om de politiske betnkeligheder dvs. hensynet til ikke at fremkalde unskede sovjetiske reaktioner talte imod at tillade den eller de pgldende allierede officerer at aflgge det ptnkte besg p Bornholm.

I denne periode indtager amtmand Stemann p Bornholm ogs en central og fremtrdende plads med sin korrespondance med Udenrigsministeriets direktr, hvori han utilslret p egne og bornholmernes vegne udtrykte sin utilfredshed med den fortsatte delvise afsprring af Bornholm for allierede officerer, som Udenrigsministeriet opretholdt og administrerede. De to indbyrdes modstridende opfattelser, som amtmanden og Udenrigsministeriet reprsenterede, dokumenteres i udprget grad i sagen om den britiske NATO-admiral Gladstones planlagte besg p Bornholm i

15 1956, som blev annulleret af stats- og udenrigsminister H.C. Hansen, fordi amtmanden havde arrangeret et lukket og fortroligt mde for et udvalgt bornholmsk publikum, hvor det var tanken, at admiralen skulle orientere om NATO.

Kapitel VIII 1961-1998 Den sovjetiske note af 12. december 1961 imod Enhedskommandoens oprettelse

Nye sovjetiske noter i 1971 og 1984 US Air Force Bands besg p dyrskuet p Bornholm 1982 og 1985

Lempelser af de selvplagte restriktioner 1978 og 1983.

Det afsluttende kapitel VIII indledes med den sovjetiske note til den danske regering i december 1961, som var fremkaldt af den sovjetiske modstand imod beslutningen om at etablere den dansk-vesttyske flleskommando, den skaldte Enhedskommando. Den sovjetiske note pstod, at Born-holms inddragelse i den nye flleskommando, som iflge noten ville blive domineret af Hitlers gamle generaler, stred imod betingelsen for de sovjetiske troppers rmning af Bornholm i 1946 (uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper). Det danske svar afviste, at der ville komme tyske styrker til Bornholm, og af dokumenterne fremgr det, at den sovjetiske note gav anledning til, at Udenrigsministeriet ikke ville tillade besg p Bornholm af officerer fra den dansk-vesttyske flleskommando, der jo ogs var underlagt NATO.

Sledes besluttede udenrigsministeren i marts 1962, at den danske chef for Enhedskommandoen og hans ligeledes danske stabschef ikke i deres egenskab af NATO-officerer mtte overvre en ren dansk velse p Bornholm, men som medlemmer af de danske styrker godt kunne deltage i velsen. Enhedskommandoens vesttyske stedfortrdende chef mtte ikke overvre velsen. Allie-rede officerer fra andre NATO-stabe fik tilladelse til at overvre velsen, men ingen af dem var tyske.

Frst med den historiske magtafkaldsaftale indget mellem Forbundsrepublikkens kansler Willy Brandt og Kreml i august 1970 indtrdte der en afspnding i forholdet mellem de to lande, som medfrte, at besg af vesttyske officerer p Bornholm fremover kunne behandles p linie med besg af officerer fra de vrige NATO-lande.

Den sovjetiske note fra december 1961 om Bornholms inddragelse i den dansk-vesttyske fl-leskommando frte ogs med sig, at Udenrigsministeriet foretog en intern undersgelse af sprgsmlet om den fortsatte gyldighed af den sovjetiske betingelse for de sovjetiske troppers rmning i 1946 (uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper). Undersgelsesnotatet blev forelagt for Udenrigsministeriets juridiske rdgiver i folkeret, der stik imod Udenrigsministe-riets egen opfattelse konkluderede, at betingelsen ud fra sovjetiske synspunkter med rimelighed stadig kunne gres gldende. Denne interessante analyse er aftrykt i kildeudvalget.

Dette kapitel rummer en fyldig dokumentation af Udenrigsministeriets behandling af de mange anmodninger om tilladelse til allierede militrpersoners besg p Bornholm, som Forsvarsministe-riet fremsendte p vegne af Forsvarskommandoen. Materialet belyser i detaljer, hvorledes Uden-rigsministeriet under behandlingen af besgsanmodningerne med stor grundighed og forsigtighed altid tog hensyn til alle forhold, der kunne indebre en risiko for, at de pgldende besg pkaldte sig unsket opmrksomhed fra sovjetisk side.

I denne periode foretog den danske regering i to omgange en revision af de selvplagte restrik-tioner, der blev indfrt i 1953. Frste gang i 1978, og anden gang i 1983. Den frste medfrte for Bornholms vedkommende ingen lempelser af betydning, men i 1983 blev det indtil da gldende forbud mod fremmede militrflys landing p Bornholm ophvet, ligesom det blev indfrt, at allierede skibe fremtidigt kunne ankre op p Bornholms ydre territorialfarvand fr og efter vel-sesdeltagelse. Ogs det indtil da praktiserede forbud mod, at udenlandske NATO-officerer bar uniform under ophold p Bornholm, blev opgivet i 1983.

Forhandlingerne mellem Udenrigsministeriet og Forsvaret om disse lempelser var prget af det tvungne kompromis mellem p den ene side Forsvarets nske om at normalisere Bornholms status i forhold til det vrige land og afskaffe restriktionerne helt og p den anden side Udenrigsministe-riets konservative standpunkt, at lempelser af restriktionerne for Bornholms vedkommende i givet

16 fald mtte ske langsomt og nrmest umrkeligt og kun sledes, at det politiske hensyn til ikke at provokere Sovjetunionen ikke blev tilsidesat.

Et srskilt afsnit udgres af en i pressen dengang meget omtalt sag om et amerikansk militr-orkester, der ikke mtte komme til Bornholm og spille p dyrskuet i 1982 p grund af den danske forsvarsministers betnkeligheder. Formelt gjorde forsvarsministeren ret i at frarde det amerikan-ske orkesters besg,, fordi der ikke alene var tale om en fremmed militrenhed, men ogs fordi orkestret ville flyve til Bornholm i et amerikansk militrfly, og fremmede militrfly mtte ikke lande p Bornholm. Den akavede og lettere komiske situation, forsvarsministeren befandt sig i, kompliceredes af, at forbuddet mod fremmede militrflys landing var indeholdt i de selvplagte restriktioner, som var hemmelige, og som derfor ikke kunne tjene som offentlig begrundelse for den manglende gstfrihed. I stedet blev forsvarsministeren viklet ind i en serie af citater i pressen, hvorefter han skulle have begrundet sin modvilje mod besget med diverse mundtlige og skriftli-ge, hemmelige aftaler med Sovjetunionen, indget i 1946. Kulminationen var et citat af forsvars-ministeren i B.T.: Bornholm er ikke rigtigt medlem af NATO! en udtalelse, der vakte opstandel-se og forargelse p Bornholm og i resten af landet, men som egentlig blot var en korrekt beskrivel-se af den faktiske tilstand. Ministerens forskellige udtalelser som de blev gengivet i pressen frte til, at Udenrigsministeriet p vegne af forsvarsministeren mtte udsende en berigtigende presse-meddelelse, og episoden frte til, at forbuddet mod allierede militrflys landing p Bornholm ret efter blev ophvet, sledes at det amerikanske militrorkester trods alt kunne komme til Born-holm og spille p dyrskuet, hvilket skete i 1985.

En anden og mere alvorlig sag, som ogs er fyldigt reprsenteret i dokumentudvalget, opstod, da to allierede militrfly i februar 1984 i ly af lempelserne fra 1983 fik tilladelse til at lande p Bornholm i hele februar mned som led i en strre havundersgelse i stersen, foretaget af NA-TO. Allerede i maj 1971 var der forefaldet en episode, hvor en helikopter fra et amerikansk han-garskib p vej ind i stersen havde landsat to danske lodser i Rnne, og et amerikansk fly fra samme hangarskib var ndlandet p Bornholm p grund af et beskadiget landingsstel. Dengang protesterede den sovjetiske regering over, at flyene var landet uden landingstilladelse. Nu var sprgsmlet et andet, fordi der netop var givet en sdan tilladelse til de to fly. Tilladelsen gav anledning til en rkke bladreportager og en hel rkke sprgsml i Folketinget til ministrene om dette brud p den hidtil frte danske politik, hvorefter man aldrig havde tilladt allierede fly at lande p Bornholm. Ogs den sovjetiske regering reagerede officielt ved at protestere over for dette angivelige brud p den hidtidige danske politik, hvorefter der ikke var fremmede tropper p Born-holm. Den danske regering svarede, at den danske regering altid havde kunnet give fremmede fly adgang til Bornholm, men havde blot hidtil valgt, efter en konkret afvejning, ikke at gre det. Hvad der nu var tale om var ikke, at man generelt havde givet grnt lys for sdanne landinger, men om to konkrete begrundede tilladelser. Sdanne tilladelser ville ogs fremtidigt kunne ventes ud-stedt, men altid efter en konkret afvejning.

I dokumentudvalget for denne periode belyses den sovjetiske ambassades skrpede opmrk-somhed om udviklingen p Bornholm efter episoden i februar 1984 med de to fly. Et nyt udslag heraf kom i juli 1984, da den sovjetiske ambassadr beklagede sig til Udenrigsministeriet over et besg p Bornholm af en gruppe NATO-officerer, som havde inspiceret militre installationer. Og da tyske skibe to dage i juni 1985 havde ligget for anker i bornholmsk territorialfarvand, og det amerikanske militrorkester ville komme til Bornholm sidst p mneden og spille til dyrskue, henvendte den sovjetiske ambassadr sig atter i Udenrigsministeriet med en beklagelse over disse og andre militre besgsaktiviteter p og omkring Bornholm.

Kun en mneds tid senere i juli 1985 rejste den sovjetiske ambassadr igen sprgsmlet om en stigning i de militre aktiviteter p og omkring Bornholm. Denne gang var det vesttyske ubde i omrdet omkring Bornholm, der gav anledning til nogen uro i Moskva.

I det sidste afsnit belyses det gennem en rkke sprgsml stillet i Folketinget til udenrigsmini-steren i 1998 og 1999 om eksistens og indhold af aftaler med Sovjetunionen om Bornholm, hvor-ledes der fortsat var usikkerhed i offentligheden om Bornholms status selv flere r efter den kolde krigs ophr.

17 Forklaring til lsning af dokumenterne

Dokumenterne er nummereret fortlbende og arrangeret i datoorden. I enkelte tilflde er dette princip om datorkkeflge dog fraveget, sledes at dokumenter, der indgr i en brevveksling eller sagsbehandling af et bestemt sprgsml, af hensyn til overskueligheden er anbragt umiddelbart efter hinanden. Udeladt tekst er markeret med []. Kommentarer og forklaringer er indsat i skarpe parenteser med lidt mindre typer [forklaring]. Kilderne er bortset fra udeladte passager, der er markeret med [] gengivet komplet, dog er de konventionelle indlednings- og afslutningsfraser normalt udeladt (Kre, Deres hengivne, etc.). Stillingsbetegnelser og smord, der er indsat her, er indrammet i skarp parentes [], eks.: [fuld-mgtig]. Telegrammerne fra militre og civile myndigheder er her gengivet med den fulde egentlige tekst-meddelelse, medens selve de data, der oplyser om telegrammets klassifikation, prioritetsgrad, tidspunkt for afsendelse og modtagelse og eventuelle andre modtageradresser (cirkulation, info), principielt er anfrt i fodnoterne. Vedr. datering af dokumenterne i dokumentoverskrifterne: Telegram den 8. maj 1945 betyder, at telegrammet er dateret 8. maj 1945. Stemann til Udenrigsministeriet den 10. marts 1946 betyder, at Stemann har sendt et brev til Udenrigsministeriet dateret den 10. marts 1946. Hvis der derimod er tale om et telegram, angives det udtrykkeligt i dokumentoverskriften. Kildeangivelse for de enkelte dokumenter: I tilslutning til sidste ord i dokumentets overskrift er der anbragt en fodnote-markering til en fodnote, der angiver dokumentets arkivmssige tilhrsfor-hold, som i nedenstende eksempel, hvor fodnote nr. 1 oplyser, at dokumentet hidrrer fra Uden-rigsministeriets arkiv (UM) sagsnummer 105.Dan.5: 699. Notat P.J.V. den 10. maj 1952.1 Nogle enkelte russiske egennavne er her ndret i forhold til stavemden i kilderne, sledes at der er bedre overenstemmelse med udtalen (Jakusjov i stedet for Jakuschev, Jegorytjev i stedet for Egorytchev). Nutidig dansk retsskrivning er tilstrbt i gengivelsen af kildeteksterne.

1 UM 105.Dan.5. Fortroligt.

18 Forkortelser

NATO AFNORTH (AFNE) Allied Forces Northern Europe, NATOs nordregions hovedkvarter i

Kolss i Norge CINCNORTH Chefen for NATOs nordregion (Commander in-Chief Allied Forces

Northern Europe) COMBALTAP Chefen for Enhedskommandoen, den dansk-vesttyske flleskommando

under NATOs nordregion (Commander Baltic Approaches) COMNAVBALTAP Chefen for fldestyrkerne under den dansk vesttyske Enhedskommando

(Commander Naval Forces Baltic Approaches) COMNAVNORTH Chefen for fldestyrkerne under NATOs nordregion (Commander Naval

Forces Northern Europe) DANATO Den danske reprsentation ved NATO MAAG Military Advisory Assistance Group en srlig amerikansk militr rd-

givningsstab med domicil i Kbenhavn NATO Atlantpagtens organisation (North Atlantic Treaty Organization) SACEUR Chefen for NATOs styrker i Europa (Supreme Allied Commander

Europe) SACLANT Chefen for NATOs fldestyrker i Atlanterhavsregionen (Supreme Allied

Commander Atlantic) SHAPE NATOs militre hovedkvarter i Europa (Supreme Headquarters Allied

Powers Europe) STANAVFORLANT NATOs stende fldestyrker i Atlanterhavsregionen (Standing Naval

Forces Atlantic) 2. verdenskrig AGWAR Adjutant General, War Department ANCXF Allied Naval Command Expeditionary Force. Den vestallierede fldekommando. AMSSO Air Ministry, Special Signals Office BCOS British Chiefs of Staff CCOS Combined Chiefs of Staff. Den kombinerede amerikansk-britiske stabschefskomit

i Washington under 2. verdenskrig E-boat Schnellboat (S-boat), hurtigbd lidt strre end en torpedobd FAAA First Allied Airborne Army JPS Joint Planning Staff. Den britiske militre planlgningsstab for alle tre vrn under

de britiske stabschefer JSM Joint Staff Mission. Den britiske militre stab, der under 2. verdenskrig var statio-

neret i Washington som permanent reprsentant for de britiske stabschefer i den kombinerede amerikansk-britiske stabschefskomit i Washington (CCOS)

OKW Oberkommando der Wehrmacht SGS Secretary General Staff VCAS Vice Chief Air Staff VCIGS Vice Chief Imperial General Staff De vestallierede militre stabsenheder G1 Personel G2 Efterretning G3 Operationer G4 Forsyning, transport G5 Civile forhold Tidsangivelser p telegrammer Tidszone Z(ulu) GMT (Greenwich Mean Time) Tidszone A(lpha) Centraleuropisk tid, GMT plus 1 time (plus 2 timer nr sommertid), (Dan-

mark, Berlin)

19 Tidszone B(ravo) GMT plus 2 timer, (Helsinki, Athen) Tidszone C(harlie) GMT plus 3 timer, (Baghdad, Moskva) BST British Summer Time, GMT plus 1 time, dansk sommertid minus 1 time DBST Double British Summer Time, GMT plus 2 timer, svarer til dansk sommertid TOO, (D.) Time of Origin (Dispatched) Udstedelsestidspunkt (Afsendt) TOR, (R.) Time of Receipt (Received) Modtagelsestidspunkt (Modtaget) Udenrigsministeriet A.M Aide Mmoire (fransk), skriftlig (diplomatisk) note Amb. Ambassaden Amtel Ambassadens telegram Charg daffaires Stedfortrder for ambassadren/gesandten i dennes fravr Dmarche Diplomatisk henvendelse til et andet lands regering Direktr Stillingsbetegnelse for Udenrigsministeriets administrative chef; svarende til

departementschef Etrangres Afsenderbetegnelse (fransk) p telegrammer fra Udenrigsministeriet FO Foreign Office, det britiske udenrigsministerium Gesk. Gesandtskabet J.nr. Journalnummer Kontinuation Tilfjelse til en allerede affattet skrivelse, notits Legation Gesandtskab P.M. Pour Mmoire (fransk), skriftlig (diplomatisk) note Ptegning Kort bemrkning, instruks eller oplysning som oftest hndskrevet p en tjenst-

lig skrivelse (eks.: Vises ministeren) P-afdelingen Den politiske afdeling i Udenrigsministeriet, hvorunder NATO-kontoret sorte-

rede P.J. Den politisk-juridiske afdeling i Udenrigsministeriet. Efter en reorganisation i

1971 opdelt i den politiske afdeling, P-afdelingen, og Retsafdelingen P.II Udenrigsministeriets NATO-kontor; fr 1971 benvnt P.J.IV P.J.IV Udenrigsministeriets NATO-kontor indtil 1971, derefter benvnt P.II P.J.V Udenrigsministeriets NATO-kontor indtil 20. februar 1961, derefter benvnt

P.J.IV Repber. Reprsentationens beretning Udenrigsrd Afdelingschef i Udenrigsministeriet UM Udenrigsministeriet UNO FN (United Nations Organization) Urgent Haster (p telegrammer)

20 Personliste

Abramov, A.N., chef for 5. Europiske Afdeling i det sovjetiske udenrigsministerium 1945-46 og

1948-49. Alanbrooke, feltmarskal, chef for den britiske generalstab 1940-46. Allen, W.D., souschef Northern Department, Foreign Office. Barman, Thomas, korrespondent for The Times i Skandinavien 1931-36, 1. sekretr og rdgiver

for ambassadr Clark Kerr p den britiske ambassade i Moskva 1943-45, derefter diplomatisk rdgiver ved BBC.

Bevin, Ernest, britisk udenrigsminister (Labour) 1945-1951. Cadogan, Alexander, departementschef (Permanent Under-Secretary of State) i Foreign Office

1938-1946. Christmas Mller, John, ledende konservativ politiker, rejste hemmeligt til London i 1942 p bri-

tisk opfordring, formand for Det danske Rd i London, udenrigsminister i befrielsesregeringen. Clarke, M.L., sekretr i Northern Department, Foreign Office. Churchill, Winston, premierminister og forsvarsminister 1940-45 og premierminister 1951-55. Cumming, Hugh, chef for den nordeuropiske afdeling i State Department. Dedichen, Herman, civilt medlem af modstandsbevgelsen med gode forbindelser til politikerne

og til SOEs frste chef i Danmark, Flemming Muus. Dekanozov, V.G., sovjetisk viceudenrigskommissr 1939-1947; ambassadr i Berlin nov. 1940-

juni 1941. Dewing, Richard H. , generalmajor, chef for SHAEFs mission i Danmark efter befrielsen. Dssing, Thomas, Frihedsrdets reprsentant i Moskva fra juli 1944 til befrielsen. Derefter Dan-

marks gesandt i Moskva indtil sin dd i april 1947. Eisenhower, Dwight, general, verstkommanderende for de vestallierede styrker i Europa under 2.

verdenskrig, USAs prsident 1953-1961. Foss, Erling, medstifter af Frihedsrdet, dets reprsentant i Stockholm fra februar 1944. Holdt

kontakt med og gav instrukser til Dssing i Moskva. Gnther, Christian, diplomat, svensk udenrigsminister 1939-1945. Jakobsen, Frode, medstifter og ledende medlem af Frihedsrdet siden dets oprettelse i september

1943. Jegorytjev, N.G., sovjetisk ambassadr i Kbenhavn 1970-84. Haigh, A.A.F., fuldmgtig i Northern Department, Foreign Office. Hankey, R.M.A., chef for Northern Department, Foreign Office fra april 1946 (efter Warner). Hickerson, John, vicedirektr for Office of European Affairs, State Department. Hollingworth, R., chef for SOEs danske sektion. Hollis, Leslie, general, vicesekretr for den britiske stabschefskomit. Ismay, Hastings, general, 1940-45 stabschef for forsvarsminister Churchill under 2. verdenskrig,

sekretr for den britiske stabschefskomit, vicesekretr for War Cabinet, NATOs generalse-kretr 1952-57.

Kauffmann, Henrik, gesandt i Washington. Kerr, A. Clark, Lord Inverchapel, britisk ambassadr i Moskva 1942-46, i USA 1946-48. Kruse, J.C.W., gesandt i Stockholm. Lippmann, Ole, SOEs chefreprsentant i Danmark fra februar 1945. Mallet, Victor, britisk gesandt i Stockholm. Mathiesen, H.H., fuldmgtig i Udenrigsministeriets NATO-kontor, P.J.V 1951-54. Mendelevitj, L.I., sovjetisk ambassadr i Kbenhavn 1984-86. Molotov, V.M., sovjetisk udenrigskommissr/-minister 1939-1949 og 1953-1956. Montgomery, Bernard, feltmarskal, chef for den britiske 21. armgruppe, der befriede Danmark. Munck, Ebbe, udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende indtil han efter tysk krav blev af-

skediget i 1942; fra oktober 1940 oprettede og styrede han fra Stockholm den danske efterret-ningstjenestes og modstandsbevgelses forbindelser til SOE i London. Presseattach ved ge-sandtskabet i London 1947-1954.

Peake, Charles, britisk politisk forbindelsesofficer ved SHAEF indtil februar 1945, aflst af Chri-stopher Steel.

Plakhin, A., Sovjetunionens gesandt i Danmark 1945-50.

21 Reber, Samuel, amerikansk politisk forbindelsesofficer ved SHAEF fra september 1944 til april

1945. Reventlow, Eduard, gesandt i London. Roberts, Frank, britisk ministerrd, charg daffaires i Moskva. Rothnie, A.K., sekretr, Northern Department, Foreign Office. Sargent, Orme, vicedepartementschef (Deputy Under Secretary of State for Foreign Affairs) i

Foreign Office indtil 1946, derefter departementschef. Schram-Nielsen, Erik, dr. phil, chef for Udenrigsministeriets NATO-kontor (P.J.V)1951-1954, ass.

afd.chef 1958-1959, chef for Politisk-Juridisk afdeling 1959-1961, NATO-ambassadr 1961-1966.

Semjonov, V.S., legationsrd ved det sovjetiske gesandtskab i Stockholm 1942-45, derefter poli-tisk rdgiver for den sovjetiske verstkommanderende i sovjetzonen i Tyskland, fra 1955 vice-udenrigsminister, ambassadr i Forbundsrepublikken 1978-85.

Smith, Walther Bedell, generalljtnant, Eisenhowers stabschef i SHAEF 1942-45, ambassadr i Moskva 1946-49, direktr i CIA 1950-53.

Spink, Reg., danskkyndig medarbejder i SOEs danske sektion. Steel, C.E., Foreign Offices politiske forbindelsesofficer (Political Officer) ved SHAEF fra februar

1945. Stemann, Povl Chr. von (1891-1966), amtmand p Bornholm fra 1934 og indtil pensioneringen i

1961. Stewart, Cosmo, britisk ambassaderd i Kbenhavn i 1962-63. Tjernysjov, I.S., sovjetisk legationsrd i Stockholm 1944-45. Torp-Pedersen, Emil, legationsrd i Stockholm 1940-46. Turnbull, Ronald, SOEs reprsentant i Stockholm, opretholdt forbindelse med modstandsbev-

gelsens reprsentanter i Stockholm. Vetrov, M.V., afdelingsleder i det sovjetiske udenrigskommissariat 1945, gesandt i Kbenhavn

1950-54. Vysjinskij, A.Ja., sovjetisk 1. viceudenrigskommissr 1940-marts 1946, viceudenrigsminister

1946-1949, udenrigsminister 1949-1953. Ward, J.G., sekretr i Northern Department, Foreign Office. Warner, C.F.A., chef for Northern Department, Foreign Office indtil april 1946. Warr, G.M., sekretr, i Northern Department, Foreign Office. Danske udenrigsministre: John Christmas Mller 7. maj 1945-7. november 1945 Gustav Rasmussen 7. november 1945-13. november 1947 Gustav Rasmussen 13. november 1947-30. oktober 1950 Ole Bjrn Kraft 30. oktober 1950-30. september 1950 H.C. Hansen 30. september 1953- 8. oktober 1958 Jens Otto Krag 8. oktober 1958-3. september 1962 Per Hkkerup 3. september 1962-28. november 1966 Jens Otto Krag 28. november 1966-2. oktober 1967 Hans Tabor 2. oktober 1967-2. februar 1968 Poul Hartling 2. februar 1968-11. oktober 1971 K.B. Andersen 11. oktober 1971-19. december 1973 Ove Guldberg 19. december 1973-13. februar 1975 K.B. Andersen 13. februar 1975-1. juli 1978 Anker Jrgensen 1. juli 1978-30. august 1978 Henning Christophersen 30. august 1978-26. oktober 1979 Kjeld Olesen 26. oktober 1979-10. september 1982 Uffe Ellemann-Jensen 10. september 1982-25. januar 1993 Niels Helveg Petersen 25. januar 1993-21. december 2000

22 Udenrigsministeriets direktrer: Nils Svenningsen 1941-1945. Frants Hvass 1945-1948. Jens Rudolph Dahl 1948-1950 Nils Svenningsen 1951-1961. Paul Fischer 1961-1971. Torben Rnne 1971-1974. Eigil Jrgensen 1974-1983. Otto Mller 1983-1991. SOE-personel: CD: Chefen for SOE, Major General Gubbins. V/CD: Vicechef for SOE, Lt. Col. Harry Sporborg. AD/E: Regionschef SOE, chef for SOE i Vesteuropa (under hvem bl.a. Skandinavien

sorterede), Brigadier E. Mockler-Ferryman. ADE/C: Viceregionschef Lieutenant-Colonel H. N. Sanders DS: Chefen for SOE i Skandinavien, Colonel Wilson. SD: Chefen for SOE i Danmark, R. Hollingworth. SD/POL: Ansvarlig for politiske aspekter af SOEs arbejde i Danmark, Reg. Spink.

_________________

23

Dokumenter

24

25

I

1944-1945

HVEM SKAL BEFRI DANMARK?

PERIODEN FRA RSSKIFTET 1943-44 FREM TIL DET FRSTE SOVJETISKE BOMBARDEMENT

AF RNNE OG NEX DEN 7. MAJ 1945

__________________________________________________

1. Amtmand Stemann, Bornholm, til gesandt Kruse, Stockholm, den 30. december 1943.1 Som det formentlig er Dem bekendt, har sprgsmlet om bistand til Bornholm i en eventuel

ndssituation ved krigens slutning vret drftet med vedkommende svenske myndighed, der har givet mig mundtligt tilsagn om bistand fra svensk side.

Der kan her vre tale om dels 5-600 fastboende soldater, som uden kontrol kan bringe Born-holms sikkerhed i fare, samt sikkert flere tusinde sfolk p skibe, som sejler i stersen og nu ofte kommer til Bornholm, og derfor i en tilsvarende situation kan befrygtes at kunne skabe vanskelig-heder.

Det er af betydning, at man p Bornholm er klar over, hvilke foranstaltninger, man i Sverige har truffet til at bringe denne bistand, nr denne begres herfra eventuelt, nr man selv anser den for ndvendig, og at man her ved, ad hvilke veje bistandsanmodning kan fremsttes.

Man gr indtil videre ud fra, at konsul Olsson2 i Simrishamn vil kunne modtage enhver besked herfra til viderebefordring, sfremt man ikke direkte kan komme i forbindelse med Dem eller svenske myndigheder. Der er radiosender p Christians, men den kender ikke de svenske mod-tageblgelngder.

Til at trffe nrmere aftale om disse forhold ville det vre af den strste betydning, om det danske gesandtskab aldeles omgende efter modtagelsen af dette brev kunne sende en orienteret forhandler til Simrishamn, hvor han hos konsul Olsson kan f alle oplysninger og afgive de nd-vendige meddelelser til viderebefordring.

2. Overbetjent Henry Jensen, p.t. Simrishamn, til gesandt Kruse, Stockholm, den 4. januar 1944.3

Efter at undertegnede i dag med tilladelse fra de stedlige tyske myndigheder p Bornholm er

ankommet til Simrishamn fra Rnne for at foranledige nogle fartjer, der henligger her, og som fra Bornholm har vret benyttet af danske flygtninge, bragt hjem til Bornholm, skal jeg vedlagt frem-sende en skrivelse fra amtmanden p Bornholm, som har anmodet mig om at medtage denne skri-velse og straks efter min ankomst til Simrishamn at fremsende skrivelsen vedlagt en skrivelse fra undertegnede, hvori amtmanden har anmodet mig om nrmere at uddybe de enkelte punkter i amtmandens skrivelse, som han mundtlig har gennemget med mig forinden min afrejse fra Rn-ne. 1 Gesk Stockholm 5.K.8.a. 2 Dansk konsul. 3 Gesk Stockholm 5.K.8.a.

26

Den under punkt 1 anfrte svenske myndighed er minister Dardel4 i Kbenhavn, og den under punkt 2 eventuelle ndssituation, som Bornholm vil komme i ved krigens afslutning (Tysklands sammenbrud), er de 5-600 tyske soldater, som til stadighed befinder sig p Bornholm, og som i forening med bestningen flere tusinde mand fra den tyske stersflde muligvis vil rve og udplyndre Bornholm, forinden der kan n at komme bistand fra Kbenhavn, hvor man for vrigt m regne med en lignende situation, hvorfor der ikke kan pregnes med bistand straks fra denne side.

I punkt 3 nsker amtmanden oplyst, om man her i Sverige har truffet foranstaltninger til fra svensk side at bringe bistand for at hindre den under punkt 2 anfrte ndssituation, om den skal begres fra amtmanden, nr man anser det for ndvendigt, og at man i Sverige er indforstet med ad hvilke veje, bistandsanmodningen kan fremsttes.

I punkt 4 er anfrt konsul Olsson, som fra amtmanden igennem fremsendte kurerer fra Born-holm vil kunne modtage anmodning om bistand. Den under samme punkt anfrte radiosender p Christians sender p blgelngde 100-200 m, og forvalteren p Christians, der i vrigt er in-formeret af amtmanden, vil kunne fremsende anmodning om bistand p anfrte blgelngde, nr han modtager telegrafisk anmodning herom fra amtmanden.

Til sidste punkt skal jeg oplyse, at jeg opholder mig hos konsul Olsson i Simrishamn, men at jeg kun er her nogle f dage, hvorfor De, hvis ikke der inden min afrejse er sendt en fra gesandt-skabet udpeget forhandler, bedes sende svar p amtmandens skrivelse til konsul Olsson, som vil drage omsorg for, at svaret tilgr amtmanden.

Endelig skal jeg tillade mig at henlede opmrksomheden p kaptajnljtnant Hasager Christian-sen, der som bekendt opholder sig i Sverige, og med hvem amtmanden under hans tjeneste p Bornholm har drftet hele sagen.5

Som bekrftelse p min identitet vedlgges et visitkort fra amtmanden, ligesom konsul Olsson nedenanfrt har bekrftet rigtigheden af min identitet og underskrift.

Henry Jensen (underskrift)

overpolitibetjent Att herr Henry Jensen, som i skrivelsen hr ovan nmnes, r identisk med skrivelsens under-

tecknare intygas:

Kgl. dansk vicekonsulat Gunnar Olsson (underskrift)

vicekonsul

3. Legationsrd ved gesandtskabet i Stockholm E. Torp Pedersens referat af samtale i Simrishamn den 9. januar 1944 med overbetjent Henry Jensen, Bornholm, om eventuel

svensk bistand p Bornholm ved krigsafslutningen.6 Strengt fortroligt.

Ankom Simrishamn kl. 10.38 og blev modtaget af vicekonsulen, en elskvrdig mand med sund

forstelse af problemerne. Overbetjent Jensen traf jeg i vicekonsulatet, en rolig, intelligent og meget tillidindgydende

mand. Jeg spurgte ham, om han havde yderligere at meddele i tilslutning til hans og amtmandens brev. Det havde han ikke. Han skulle blot have svar med tilbage til amtmanden, der frygtede for, at sagen muligt var henlagt eller get i glemmebogen. Jeg svarede hertil i overensstemmelse med min instruktion, at der ikke var fastlagt noget som flge af hans samtale med vedk. svenske myn-dighed i Kbenhavn. Kammerherre Kruse har allerede tidligere vret opmrksom p sprgsmlet, 4 Sveriges gesandt i Kbenhavn. Gesandter havde officiel titel af minister. 5 Kaptajnljtnant Hasager Christiansen var flygtet til Sverige fra tysk fangenskab, efter at han havde sendt

tegninger og fotos af en tysk V-1 raket landet p Bornholm i august 1943 til London. 6 Gesk Stockholm 5.K.8.a. Referatet er dateret 9/1 1944.

27

og han gr videre med sine undersgelser og mulige forberedelser. Svaret bliver overbragt mundtligt med en hilsen.

Hr. Jensen spurgte, om det blev svensk eller dansk sttte. Dette kunne ikke siges for nrvren-de, begge muligheder tages i betragtning. Jeg henstillede strst mulig diskretion. Da. J.[ensen] senere skulle tale med Hasager Christiansen og kaptajn Wallquist, spurgte han, hvor mange der kendte til sagen. Jeg svarede: 2 fra legationen kammerherren og jeg Hasager Christiansen, fordi hans lokalkendskab skal benyttes, samt hjst 5 svenskere.

J.[ensen] gav flgende oplysninger: den tyske styrke p Bornholm ansls til mellem 550 og 600 personer, deri medregnet et lille antal civilpersoner. I Rnne havn ligger der i almindelighed indtil 3 u-bde med ca. 50 mands bestning hver. Stemningen er i almindelighed taget ikke srlig uro-lig, der har vret 2 attentater mod tyske soldater og som flge heraf udgangsforbud i Rnne. Den tyske kommandant er en besindig mand, som gerne vil have tingene til at g roligt.

Der findes ca. 130 danske politimnd og ca. 20 danske reserveofficerer. Han mener, at disse i forening med ca. 300 velbevbnede politifolk kan opretholde ro og orden. Vben til de 150 m medbringes.

De tyske besttelsestropper vil fra en muligt sge hjem, muligt sge et fristed i Sverige; i sidstnvnte tilflde er den svenske interesse vel, at de hellere afvbnes og hjemsendes fra Born-holm.

Med hensyn til at aftale et signalsystem pr. radio eller lign., nr situationen bliver akut, mente jeg, at situationen sikkert blev akut samtidig p Bornholm og i det vrige Danmark, og derfor kunne en aktion vel sttes i gang uden srligt signal, s snart mulighederne forel for at afsende denne hjlp, ved krigshandlingernes ophr eller lign. Dette sprgsml br overvejes. I vrigt var forholdene p Bornholm uforandret, siden Hasager Christiansen forlod en.

4. Telegram den 23. juli 1944 fra chefen for de vestallierede styrker i Europa, general Eisenhower, SHAEF, til Combined Chiefs of Staff.7 SHAEF nr. 57

Ndvendigheden af en effektiv planlgning af civile forhold i forbindelse med Danmarks befrielse krver, at vi trder i mere formelle relationer med danskerne. Vi har derfor informeret danske reprsentanter i Storbritannien om, at vi er rede til at acceptere, at man udnvner en lille dansk teknisk forbindelsesmission ved vort hovedkvarter under forudstning af, at dette ikke medfrer amerikansk eller britisk politisk anerkendelse af den eksisterende danske regering. Missionen vil vre rdgivende i tekniske forhold vedrrende befrielsen af Danmark og vil ogs tjene som infor-mationskanal om dette lands indre tilstand.

Ptegning i Foreign Office: til M.L. Clarke (Northern Dept.) These asses persist in thinking there is a Danish (existing) Government. [] J.G.Ward 3/8. 7 FO 371/43070, file no. 15, p. 326. Yderst Hemmeligt. Vigtigt. For action Combined Chiefs of Staff. Kopi

til Foreign Office. Telegrammet er udstedt den 23. juli 1944 kl. 17.45Z og modtaget den 23. kl. 18.55Z og er med info til de britiske stabschefer og er cirkuleret til Defence Office, udenrigsministeren og chefen for svrnet.

28

5. Gesandt Reventlow, London, til gesandt Kauffmann, Washington, den 24. juli 1944.8 [...] En anden sag, jeg i streng fortrolighed henledte hans9 opmrksomhed p, var muligheden

af, at der fra Sovjetregeringens side over for ham skulle blive antydet nskeligheden af at trffe visse aftaler med ham p det kmpende Danmarks vegne for den eventualitet, at russiske strids-krfter skulle deltage i operationer i Danmark eller i hvert fald betrde dansk jord. Helt fjerntlig-gende er denne tanke jo ikke. Hr. Dssing ville over for en sdan eventuel henvendelse stille sig s henholdende som overhovedet muligt, henvisende specielt til det faktum, at Danmark ikke som Norge er landfast med Rusland, og til at tanken om en sdan aftale aldrig er faldet ham ind og heller aldrig er blevet berrt over for ham, hverken af Frihedsrdet eller af Sovjetlegationen i Stockholm. Han var i hj grad klar over det af hensyn til stemningen i Danmark prekre i dette problem og pegede selv bl.a. tillige p det lidet gunstige indtryk, en aftale desangende ville gre i Sverige. [...]

6. Den britiske ambassadr i Moskva, Archibald Clark Kerr, til viceudenrigskommissr

A.Ja. Vysjinskij den 9. august 1944.10 Min regering har instrueret mig om at meddele, at den sammen med den amerikanske regering har gransket den politik, som de allierede militrmyndigheder m flge i Danmark. 2. Da det ikke er muligt at flge njagtig den samme fremgangsmde som med Norge, Belgien, Nederlandene og Luxemburg eller at indg en aftale med en dansk regering, sledes at vilkrene kunne vre fastlagt p forhnd med den sovjetiske regering, har min regering i samrd med den amerikanske regering udarbejdet et memorandum, der udstikker retningslinierne for den politik, som det er hensigten, at de allierede militrmyndigheder skal flge i henseende til Danmark. 3. En kopi af dette memorandum vedlgges, og jeg ville vre taknemmelig for, hvis De ville vre s god og lade mig vide, om den sovjetiske regering samtykker i dets bestemmelser. Bilag. Memorandum indeholdende hovedlinierne for den politik, de allierede militrmyndigheder skal flge i henseende til Danmark. 1. For s vidt angr planlgning og administration af civile forhold vil Danmark s vidt muligt blive behandlet som en venligsindet stat. 2. Det forventes, at en frste eller militr fase vil vre ndvendig i alle omrder berrt af militre operationer, i lbet af hvilken den verstkommanderende for den allierede ekspeditionsstyrke (SCAEF) vil have det verste ansvar for og myndighed over den civile administration. [...] 8 Gesk London 6.F.28. Ekstrakt af skrivelse til minister Kauffmann af 24. juli 1944. 9 Thomas Dssings. Han var et par uger i London i juli 1944 for at blive orienteret politisk, inden han rejste

videre fra London til Moskva for at indtage sin stilling som Det kmpende Danmarks reprsentant i Mo-skva.

10 Dssings arkiv. Copy. British Embassy, Moscow. No. 86/102/44. Secret.

29

7. Christmas Mllers dagbog for den 3.-5. september 1944.11 [...] Jeg har haft en lngere samtale med Reventlow, Kauffmann og Gustav Rasmussen ang. hele

sprgsmlet.12 Jeg mente, man skulle have en, helst lille og kortvarig besttelse ogs af sikker-hedsgrunde, hvis vi ikke selv kunne klare det men det er Reventlow (og Mogensen)13 vist imod. Jeg foreslog at orientere russerne, men det tr man heller ikke bange for, at det er en indbydelse. Ak, ak Russerne skal der vises tillid det er den eneste vej. At vi helst ikke skal have russiske tropper alene i Danmark er jo en helt anden sag. Det ville blot delgge den smule, vi har bygget op m.h.t. Rusland. Men vi m jo se at lave noget med Rusland. Men det er ikke godt at vre i en stilling ikke at kunne bestemme.

[...]

8. Ole Lippmanns dagbogsoptegnelser fra England. Tirsdag den 5. september 1944.14 Var inviteret til middag hos hr. Kryer-Kielberg.15 Flemming, Svend, Ole, Gabriele.16 Vi blev modtaget overmde elskvrdigt og fik i aftenens lb lejlighed til at stille en del

sprgsml og hre hr. Kielbergs mening om mange af de ting, der ogs optager os. [...] Han spurgte os meget interesseret om vor stilling til sprgsmlet om allierede baser for ek-

sempel p Bornholm, og vi svarede hertil, at s lnge der var tale om allierede baser og ikke nati-onale engelske eller amerikanske eller russiske, ville der nppe p noget tidspunkt vre vanske-ligheder i den danske befolkning. Vi understregede i denne forbindelse, at Danmark jo havde kmpet for sin frihed ikke for at blive okkuperet pny men var det ndvendigt at oprette baser for United Nations, ville det sikkert blive forstet.

Omtalte i den forbindelse, at man jo havde vret noget bange for, at Rusland ville krve baser p Bornholm.

[...] 11 Dagbger 1941-45, s. 286. 12 Den fremtrdende konservative politiker havde siden april 1942 p britisk opfordring opholdt sig i Lon-

don som politisk reprsentant for modstandsbevgelsen. Samtalen med gesandt Reventlow og legations-rd Gustav Rasmussen drejede sig om planer for forskellige scenarier for befrielsen af Danmark.

13 Dknavn for oberstljtnant Hvalkof i London. 14 Lippmanns arkiv. Lippmann var i England fra juli 1944 til januar 1945 og blev uddannet til faldskrms-

agent i sabotageorganisationen Special Operations Executive (SOE), hvorefter han i februar 1945 kom til Danmark som aflser for Flemming Muus som SOEs chefreprsentant i Danmark.

15 Fremtrdende danskfdt forretningsmand med engelsk statsborgerskab. Formand for Det danske Rd i London, indtil Christmas Mller kom til London.

16 Flemming Juncker, Svend Truelsen, Ole Lippmann, Gabriele Rohde.

30

9. Modstandsbevgelsens reprsentant i Moskva, Thomas Dssing, til Christmas Mller, London, den 13. september 1944.17

[...] Og nu det mere saglige. Under et besg hos viceudenrigskommissr Dekanozov, lederen af den

afdeling, hvorunder de nordiske lande sorterer, gav han sig af sig selv til at tale om besttelsen af Norge efter krigen, og da jeg spurgte, hvad med Danmark, sagde han kun, at det kom mske slet ikke til at foreligge. S lancerede jeg Deres id og sagde, at vi ogs godt kunne klare situationen, hvis vi fik vben og anden udrustning, ogs uniformer. Han bad mig s om en skriftlig redegrel-se, som jeg afleverer snarest, nr han fr tid for Finlandsforhandlingerne.18 [...]

10. Thomas Dssing, Moskva, til Frihedsrdets reprsentant i Stockholm, Erling Foss, den 13. september 1944.19

[...] Nu lidt sagligt. Under et besg hos vice-udenrigskommissr Dekanozov, lederen af afdelingen

for de nordiske lande, kom han ind p besttelsen af Norge efter krigen. Da jeg spurgte, hvad med Danmark, sagde han kun, at det mske slet ikke kom til at foreligge. S lancerede jeg en id, som Christmas M. har givet mig, at vi i tilflde af nske om en allieret besttelse skulle svare, at det kunne vi godt selv besrge, nr blot vi fik leveret vben, uniformer og anden udrustning, som de allierede jo har nok af. Aftalen blev, at jeg sender en skriftlig redegrelse til senere drftelse, nr han fr tid for Finlandsforhandlingerne.

[...]

11. Erling Foss, Stockholm, til Thomas Dssing, Moskva, den 13. oktober 1944.20 [...] Angende vben og uniformer, som de allierede skulle have rigeligt af efter krigen, og som De

nu agter at indlevere en skriftlig redegrelse for,21 s synes jeg dette falder lidt uden for de ram-mer, som vi aftalte.22 Dette er efter min mening en opfordring, som kan f ret vidtgende flger. Man lber jo ogs den betydelige risiko at fremkalde et velvilligt imdekommende russisk tilbud, som mske ikke mdes med samme glde fra flertallets side hjemme og man opnr derved kun at froissere23 russerne. Hvad den jeblikkelige militre situation angr, er aftalen jo mellem os ganske klar. Sprgsmlet kan De ikke g ind p, det er et s udprget militrt sprgsml bde af militrpolitisk og militrteknisk art. Vi hrer ind under vestmagternes operationsomrde, og vi fr god hjlp derfra. [...] 17 Christmas Mllers arkiv. 18 efter at Finland havde kapituleret over for Sovjetunionen efter den skaldte fortsttelseskrig, som Finland

frte mod Sovjetunionen efter Tysklands angreb mod Sovjetunionen i juni 1941. 19 Dssings arkiv. Erling Foss varetog kontakten med Dssing i Moskva. 20 Dssings arkiv. 21 Foss refererer her til Dssings brev til Foss af 13. september 1944. 22 De rammer, som Foss henviser til, blev aftalt mellem Foss og Dssing i Stockholm i juni 1944. Der blev

skrevet et papir (Instruktioner) der blandt andet opregnede flgende opgaver for Dssing i Moskva: Instruktioner [] pkt. IV: Forholdet til de allierede. a) gr ud fra, at Eisenhowers erklring om, at Dan-mark ved besttelse under invasion behandles som allieret, ogs er gldende for Sovjet. b) tilstrbe er-klring som associated power (vi er det allerede i praksis militrt). c) tilstrbe erklring om, at Dan-mark ved fredsbordet betragtes som allieret. Instruktionen er aftrykt i Erling Foss, P eget ansvar, s. 163-164.

23 froissere: fornrme.

31

12. Medlem af Frihedsrdet Frode Jakobsens notater fra et mde mellem Frihedsrdet og Ebbe Munck i Kbenhavn den 24. oktober 1944.24

[...] Kbmanden25 lgger vgt p: Det er en udenrigspolitisk ndvendighed at skabe godt forhold

til Rusland. Derfor kommunister i regeringen. De 3 kommunister ind i Rigsdagen.26 Russerne vist til Elben minus Hamborg og Slesvig. Danmark engelsk sfre. Bornholm mske

russisk base. De tre herrer27 ikke glade for det nordiske; det er en strre enhed, det kommer an p. Christian28: Christian tilhnger af suspension af de kompromitterede embedsmnd som Knut-

zen,29 Svenningsen osv. De gamle30 ikke villige, i hvert fald ikke med Svenningsen. [...].

13. Christmas Mllers dagbog for den 6. november 1944.31 [...] Havde en samtale med grev Reventlow, om jeg var enig (!) i, at man skulle se at lave en

overenskomst32 med russerne som Norge. Reventlow havde glemt, at jeg havde foreslet det for mneder siden. Om jeg var enig i, at man skulle sge at skabe en henvendelse, som Dssing kunne give. Og jeg gav som sdvanlig mit rd, s godt jeg kunne det og gad ikke fortlle Reventlow, hvilken idiot han var ved at komme p de tanker nu. [...]

14. Ebbe Munck, Stockholm, til Thomas Dssing, Moskva, den 23. november 1944.33 [...] Af den tidligere korrespondance ser jeg, at Erling har fortalt om mit besg i Danmark for nogle

uger siden og om de samtaler, der blev frt med rdet og de legale politikere ved denne lejlighed. [...] Med hensyn til befrielsen af Danmark havde man stor selvtillid til egne krfter, nr frst den

tyske militrledelse var slet i stykker. Man havde ikke strre tiltro til en vestmagt-invasion, men regnede med ved egne krfter og ved hjlp fra de danske styrker i Sverige at kunne magte en eventuel kaos-situation med pflgende afvbning af de tyske tropper, der til den tid mtte findes i Danmark. Man regnede imidlertid med, at engelske og amerikanske tropper en kortere overgang ville komme til Danmark, men forventede ikke at se russiske styrker. Dette er ikke ud fra nogen 24 Frode Jakobsens arkiv, pakke 3. Notaterne er oprindeligt stenograferet af Frode Jakobsen, som efter

besttelsen har gengivet dem i nrvrende form. Mdet med Frihedsrdets indercirkel fandt iflge Muncks beskrivelse sted den 24. oktober 1944 i Kbenhavn. Foruden Frode Jakobsen deltog kommunisten Brge Houmann og SOEs chef i Danmark Flemming Muus. Ebbe Munck.: Dren til den frie verden, s. 210-11.

25 Gesandt Henrik Kauffmann, Washington. 26 Der hentydes til, at de 3 kommunistiske rigsdagsmedlemmer, der enten var interneret (Martin Nielsen)

eller get under jorden (Aksel Larsen og Alfred Jensen) efter det tyske angreb p Sovjetunionen den 22. juni 1941 og Rigsdagens vedtagelse af lov af 22. august 1941 om forbud mod kommunistisk virksomhed i Danmark, ved befrielsen skulle genindtage deres retmssige pladser i Rigsdagen.

27 Frode Jakobsen har i en parentes p dette sted indfjet: m vre Christmas Mller, Kauffmann og Revent-low.

28 Christmas Mller. 29 Generaldirektr for Statsbanerne. 30 Politikerne. 31 Christmas Mllers dagbger, s. 294-295. 32 angende retningslinier under en even