12
BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF … - Hjemmeside... · 2 bØrn og unges retningslinjer for brug af billeder og optagelser a. nÅr medarbejdere tager billeder eller optager

Embed Size (px)

Citation preview

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJERFOR BRUG AF BILLEDEROG OPTAGELSER

2

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER

A. NÅR MEDARBEJDERE TAGER BILLEDER ELLER OPTAGER

HVILKET UDSTYR MÅ BENYTTES

PORTRÆTBILLEDER

SITUATIONSBILLEDER

OPTAGELSER

SAMTYKKE

HVAD KRÆVER SAMTYKKE?

OPBEVARING AF BILLEDER OG OPTAGELSER

B. NÅR BØRN OG FORÆLDRE TAGER BILLEDER ELLER OPTAGER

C. NÅR JOURNALISTER INVITERES INDENFOR

INDHOLD

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

3

Den teknologiske udvikling betyder markante ændringer for brug af billeder og optagelser. Det giver både nye muligheder og nye udfordringer. Hvor hverdagen i dagtilbud, fritidstilbud og skoler tidligere blev dokumenteret via nyhedsbreve, optages og formidles den i dag overalt på et øjeblik.

Børn skal behandles respektfuldt. Det betyder, at man som ansat i Børn og Unge skal udvise særlig omtanke ved brug af billeder og optagelser af de børn, som man har i sin varetægt. Som medar-bejder skal man derfor være opmærksom på ikke at tage billeder eller optage film, der udstiller børn, eller som på anden måde kan virke stødende og krænkende for barnet og dets forældre.

I Børn og Unge lægger vi vægt på, at forældre - uanset om de juridisk set skal give samtykke til brug af billeder og optagelser af deres barn - er informeret om og indforstået med, hvordan Børn og Unge generelt anvender billeder og optagelser.

Hvis man tager billeder eller optager med f.eks. en mobil, en iPad eller et digitalkamera, er der tale om elektronisk databehandling. Den lov, som regulerer, hvad man må, og hvad man ikke må, når man tager billeder eller optager (behandler data elektronisk), hedder persondataloven.

Denne pjece indeholder Børn og Unges retningslinjer, som sætter rammerne for, hvordan man i det daglige arbejde i Børn og Unge kan bruge billeder og optagelser.

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER

HELT OVERORDNET I BØRN OG UNGE ER HOLDNINGEN, AT VI LYTTER TIL HVAD BØRN OG FOR-ÆLDRE SIGER, OGSÅ NÅR DETTE ANGÅR OPTAGELSE OG BRUG AF BILLEDER

4

A. NÅR MEDARBEJDERE TAGER BILLEDER ELLER OPTAGER

HVILKET UDSTYR MÅ BENYTTES?

Kun dagtilbuddets/skolens/fritidstilbuddet udstyr må benyttes, Det vil sige, at medarbejdere ikke må bruge privat udstyr. Dette for at sikre, at billeder og optagelser af børnene og de unge forbli-ver i dagtilbuddet/skolen/fritidstilbuddet, hvor de rettelig hører til, idet forældrene har krav på, at nærbilleder af deres børn ikke cirkulerer i private netværk, på Facebook etc. Endvidere er det for at beskytte medarbejderne i tilfælde af mistanke om overgreb.

PORTRÆTBILLEDER OG SITUATIONSBILLEDER

Der gælder forskellige regler, afhængig af om et billede er et portrætbillede eller et situations-billede.

PORTRÆTBILLEDERPortrætbilleder er billeder, hvor det primære formål er at vise en eller flere personer - herunder gruppe- og klassebilleder.

SITUATIONSBILLEDERSituationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivitet eller en situation, der er det egentlige formål med billedet. Det kan f.eks. være, når børn leger på legepladsen, når en klasse synger etc. Perso-nerne på billedet må gerne være genkendelige.

Hvor grænsen går mellem portrætbilleder og situationsbilleder, kan der ikke siges noget entydigt om. Hvis personerne på billedet er centrale, taler det for at anse billedet for at være et portræt-billede.

PORTRÆTBILLEDE

SITUATIONSBILLEDE

5

PORTRÆTBILLEDER

OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNETTET

Det kræver ALTID SAMTYKKE, hvis portrætbilleder skal offentliggøres på internettet.

• Aarhus Kommunes hjemmeside, herunder afdelingers og projekters undersider og subsites• Dagtilbuds, fritidstilbuds og skolers hjemmesider• Skoletube• Facebook (både åbne og lukkede grupper) • CFL-online• Google Apps for education• Blogs • YouTube• Twitter• LinkedIn

BRUG AF BILLEDER TIL PJECER, PLAKATER ETC.

Det kræver ALTID SAMTYKKE, hvis portrætbilleder skal bruges i en pjece, på en plakat etc.

BRUG AF BILLEDER PÅ INTRA

Det kræver IKKE SAMTYKKE at lægge portrætbilleder på Intra.

NÅR BILLEDER VISES PÅ OPSLAGSTAVLER ELLER SOM DIAS-SHOW I DAGTILBUD,FRITIDSTILBUD OG SKOLER

Det kræver IKKE SAMTYKKE at vise portrætbilleder på f.eks. opslagstavler eller som et elektronisk dias-show.

MEN HUSK AT VI I BØRN OG UNGE LYTTER TIL HVAD BØRN OG FORÆLDRE SIGER, OGSÅ NÅR DET ANGÅR BRUG AF BIL-LEDER. DERFOR SKAL ET ØNSKE FRA EN FORÆLDER OM, AT ET BILLEDE FJERNES, ALTID RESPEK-TERES.

6

SITUATIONSBILLEDER

Situationsbilleder kan anvendes til alle formål, uden at der forinden skal indhentes samtykke. Der må dog aldrig tages billeder, som kan være krænkende.

Hvis man er i tvivl om, hvor vidt billedet er et portræt- eller et situationsbillede, bør man indhente samtykke fra den fotograferede og/eller dennes forældre.

PORTRÆT- ELLER SITUATIONSBILLEDE?

HUSK AT VI I BØRN OG UNGE LYTTER TIL, HVAD BØRN OG FORÆLDRE SIGER, OGSÅ NÅR DET ANGÅR BRUG AF BILLEDER. DERFOR SKAL ET ØNSKE FRA EN FORÆLDER OM, AT ET BILLEDE FJERNES, ALTID RESPEKTERES.

7

OPTAGELSER

Filmoptagelser skal sidestilles med billeder og behandles på samme måde. Der skal derfor skelnes mellem optagelser, hvor det primære formål er at vise en eller flere personer (svarende til por-trætbilleder) og optagelser af situationer, hvor det er en aktivitet eller en situation, der er det egentlige formål med optagelsen (svarende til situationsbilleder).

”PORTRÆTOPTAGELSER”

OFFENTLIGGØRELSE PÅ INTERNETTETDet kræver altid samtykke, hvis ”portrætoptagelser” skal offentliggøres på internettet.

BRUG AF OPTAGELSER SOM SKAL INDGÅ I UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BRUG UDEN FOR DEN KREDS AF MEDARBEJDERE DER HAR DEN DAGLIGE KONTAKT MED BARNETDet kræver altid samtykke, hvis ”portrætoptagelser” skal indgå i undervisningsmateriale, som bruges udenfor barnets pasningstilbud/skole.

BRUG AF OPTAGELSER I UNDERVISNINGSSAMMENHÆNG FOR DE MEDARBEJDERE, DER HAR DEN DAGLIGE KONTAKT MED BARNETDet kræver IKKE SAMTYKKE at vise ”portrætoptagelser” i undervisningssammenhæng i barnets pasningstilbud eller skole.

BRUG AF OPTAGELSER PÅ INTRADet kræver IKKE SAMTYKKE at lægge ”portrætoptagelser” på Intra.

NÅR OPTAGELSER VISES FOR FORÆLDREKREDSENDet kræver IKKE SAMTYKKE at vise ”portrætoptagelser” for forældrekredsen.

”SITUATIONSOPTAGELSER”

Ligesom det gælder for billeder, kan optagelser af situationer anvendes til alle formål, uden at der forinden skal indhentes samtykke.

BØRN SKAL BEHANDLES RE-SPEKTFULDT. DET BETYDER, AT MAN SOM ANSAT I BØRN OG UNGE SKAL UDVISE SÆRLIG OMTANKE VED BRUG AF OPTA-GELSER AF DE BØRN, SOM MAN HAR I SIN VARETÆGT I HVERDA-GEN. DET BETYDER OGSÅ, AT MAN SOM MEDARBEJDER SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ IKKE AT OPTAGE FILM, DER UDSTILLER BØRN, ELLER SOM PÅ ANDEN MÅDE KAN VIRKE STØDENDE OG KRÆNKENDE FOR BARNET OG DETS FORÆLDRE.

8

SAMTYKKE

Når der er brug for at indhente samtykke, er det vigtigt, at de, der giver samtykket, er helt klar over, hvad de giver samtykke til. Sørg derfor altid for at skrive helt præcist, hvilke billeder eller optagelser der må bruges og til hvad.

Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykket, dog kan unge på 15 år eller derover selv give samtykke.

Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

Det betyder som udgangspunkt, at billedet eller optagelsen skal fjernes. Dog kan et billede være brugt i en dyr produktion (f.eks. en pjece), hvor det ikke uden store økonomiske omkostninger kan lade sig gøre at fjerne billedet. I sådanne tilfælde vil forældre ikke altid få medhold i, at pje-cen skal destrueres eller laves om, så billedet udgår.

SAMTYKKEERKLÆRINGER

Der er udarbejdet følgende 5 samtykkeerklæringer, som ligger på BU portalen:

• Brug af billeder og optagelser i dagtilbud• Brug af billeder og optagelser på skoler - børn under 15 år• Brug af billeder og optagelser på skoler - unge der er fyldt 15 år• Brug af billeder og optagelser i fritidstilbud - børn under 15 år• Brug af billeder og optagelser i fritidstilbud - unge der er fyldt 15 år

SAMTYKKEERKLÆRINGBrug af billeder og optagelser på skoler

– børn under 15 år

Hvad må skolen uden dit samtykke: • Lægge billeder og optagelser af dit barn på skolens eget intranet• Vise billeder eller film af dit barn i skolen, f.eks. på opslagstavlen eller som et elektronisk diasshow• Lægge situationsbilleder af dit barn på internettet. Situationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivi-

tet, der er det egentlige formål med billedet, f.eks. børn der leger i skolegården

Hvornår er dit samtykke nødvendigt?• Hvis skolen vil lægge et portrætbillede af dit barn på internettet• Hvis skolen vil bruge portrætbilleder af dit barn i en pjece eller på en plakat. Portrætbilleder er bille-

der, hvor formålet er at vise en eller flere bestemte personer, f.eks. et klassebillede

Hvis du har spørgsmål eller ønsker vedrørende skolens brug af billeder af dit barn, opfordrer vi dig til at tage en snak med perso-nalet herom.

Jeg giver hermed samtykke til at

må lægge portrætbilleder af mit barn taget

på www.

må bruge portrætbilleder af mit barn i følgende pjece/film

Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Samtykket kan dog ikke tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft.

Barnets navn

Dato og underskift

(skolens navn)

(hvorfra stammer billederne)

(internetsidens adresse)

SKOLER - BØRN UNDER 15 ÅR

SAMTYKKEERKLÆRINGBrug af billeder og optagelser i fritidstilbud

– unge der er fyldt 15 år

Hvad må fritidstilbuddet uden dit samtykke: • Lægge billeder og optagelser af dig på fritidstilbuddets eget intranet• Vise billeder eller optagelser af dig i fritidstilbuddet, f.eks. på opslagstavlen eller som et elektronisk

diasshow• Lægge situationsbilleder af dig på internettet. Situationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivitet,

der er formålet med billedet, f.eks. unge der spiller fodbold

Hvornår er dit samtykke nødvendigt?• Hvis fritidstilbuddet vil lægge et portrætbillede af dig på internettet• Hvis fritidstilbuddet vil bruge et portrætbillede af dig i en pjece eller på en plakat. Portrætbilleder er

billeder, hvor formålet er at vise en eller flere bestemte personer, f.eks. et gruppebillede

DU KAN SELV SAMTYKKE, FORDI DU ER FYLDT 15 ÅR.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker vedrørende fritidstilbuddets brug af billeder af dig, kan du tage en snak med personalet.

Jeg giver hermed samtykke til at

må lægge portrætbilleder af mig

på www.

må bruge portrætbilleder af mig i følgende pjece/film

Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Samtykket kan dog ikke tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft.

Dit navn og fødselsdato

Dato og underskift

(fritidstilbuddets navn)

(hvorfra stammer billederne)

(internetsidens adresse)

FRITIDSTILBUD - UNGE DER ER FYLDT 15 ÅR

SAMTYKKEERKLÆRING- BØRN UNDER 15 ÅR

SAMTYKKEERKLÆRING- UNGE DER ER FYLDT 15 ÅR

9

HVAD KRÆVER SAMTYKKE?

KRÆVER SAMTYKKE KRÆVER IKKE SAMTYKKE

Offentliggørelse af portrætbilleder på internettet X

Offentliggørelse af situationsbilleder på internettet X

Brug af portrætbilleder til pjecer, plakater etc. X

Brug af situationsbilleder til pjecer, plakater etc. X

Brug af portrætbilleder på Intra X

Brug af situationsbilleder på Intra X

Portrætbilleder på opslagstavler eller som dias-show X

Situationsbilleder på opslagstavler eller som dias-show X

10

OPBEVARING AF BILLEDER OG OPTAGELSER

Billeder og optagelser skal opbevares, så uvedkommende ikke kan få adgang til dem. De må ikke opbevares i længere tid end nødvendigt, og de skal altid slettes senest et år efter, at barnet har forladt dagtilbuddet/skolen/fritidstilbuddet.

Hvis billeder og optagelser har fortrolig karakter, skal de slettes med det samme. Hvis der helt undtagelsesvis bliver behov for at gemme fortrolige billeder eller optagelser (f.eks. til brug for en politianmeldelse eller underretning), skal it-afdelingen kontaktes med henblik på vejledning om tilstrækkelig sikker opbevaring. Fortrolige billeder er f.eks. billeder af uværdige eller krænkende situationer, billeder der afslører diagnoser, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold.

11

B. NÅR BØRN OG FORÆLDRE TAGER BILLEDER ELLER OPTAGER

Det kan som udgangspunkt ikke forhindres, at børn og forældre tager billeder eller optager.

Skolerne kan dog i deres ordensregler fastsætte regler for elevers brug af private genstande i sko-letiden, herunder mobiltelefoner, iPads og fotografiapparater.

Herudover gælder et generelt princip for dagtilbud, skoler og fritidstilbud om, at de i helt særlige tilfælde kan begrænse børns og forældres adgang til at tage billeder og optage, hvis der konkret vurderes at være behov for det. Begrænsningen skal være båret af saglige hensyn, og den må ikke gå videre end nødvendigt.

Hvis forældre har inviteret en stue eller klasse hjem til sig til f.eks. en fødselsdag, kan Børn og Unge ikke fastsætte regler for fotografering eller optagelser af børn og medarbejdere i hjemmet.

Generelt gælder, at hvis nogen har offentliggjort noget om én på internettet, f.eks. på Facebook, som den pågældende ikke bryder sig om, kan vedkommende henvende sig til Datatilsynet.

C. NÅR JOURNALISTER INVITERES INDENFOR

KONTAKT

Det enkelte dagtilbud og den enkelte skole eller fritidstilbud bestemmer selv, om de vil invitere offentligheden i form af pressen indenfor. Besøg af pressen skal altid ske på børnenes præmisser.

Forældre skal samtykke til, at journalister og fotografer tager billeder af deres børn.

Pressen kan frit tage billeder ude fra fortovet, eller når dagtilbuddet, skolen eller fritidstilbuddet er på tur.

Inden besøget skal det indskærpes overfor pressen, at eventuelle fotos kun må gengives i deres eget medie og kun i forbindelse med den begivenhed, som de er inviteret til at afdække. Dvs. de må ikke efterfølgende stille fotos fra besøget til rådighed for andre medier, lægge dem i fælles foto-databaser eller lignende.

Helle Betina HansenTelefon: 2960 7428Mail: [email protected]

Agnete EllerupTelefon: 2337 4969Mail: [email protected]

Udgivet af: Aarhus Kommune, Børn og Unge - Januar 2015