15
Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik. Målgruppen er børn fra 3-6 år. Legene vil også kunne bruges til andre aldersgrupper. Brug legene hver dag Brug én eller flere lege hver dag Hver leg kan leges på ca. 15-20 min. - vælg flere lege, så når I let én times motion om dagen Legene kan bruges både ude og inde Sådan kommer I/du i gang Vælg én af de 14 lege Læs instruktionen til legen - den er simpel og legen tager kun få minutter at sætte sig ind i Find de ting frem, der skal bruges Vælg evt. en ny leg Baggrund Legekonceptet (Legeposen) er udviklet og pilottestet i 10 daginstitutioner i Gentofte Kommune. Ekstern konsulent Fie Illum har bidraget til udvikling af legene. Desuden har Børneulykkesfonden indgået i samarbejdet. Legene er udviklet, så de matcher de udfordringer knap hver 3. barn har ved skolestart, jf. databasen ’Børns Sundhed’, der er baseret på Sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse. Legene kan du også finde på: www.gangigentofte.dk hvor du også kan hente mere inspiration til bevægelse med børn. Idé Download legene fra www.gangigentofte.dk Print og laminer de 14 lege Gem legene, inkl. de ting der skal bruges til legene, i en pose, kuffert, rygsæk eller lignende. Det gør det lettere for dig og genkendeligt for børnene. Kontakt Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 39983051 Mail: [email protected] Rigtig god fornøjelse! Børn i bevægelse

Børn i bevægelse - gangigentofte.dkgangigentofte.dk/wp-content/uploads/2014/12/Samlet_lege_web.pdf · Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling

Embed Size (px)

Citation preview

Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Målgruppen er børn fra 3-6 år.

Legene vil også kunne bruges til andre aldersgrupper.

Brug legene hver dag ● Brug én eller flere lege hver dag

● Hver leg kan leges på ca. 15-20 min. - vælg flere lege, så når I let én times motion om dagen

● Legene kan bruges både ude og inde

Sådan kommer I/du i gang ● Vælg én af de 14 lege

● Læs instruktionen til legen - den er simpel og legen tager kun få minutter at sætte sig ind i

● Find de ting frem, der skal bruges

● Vælg evt. en ny leg

BaggrundLegekonceptet (Legeposen) er udviklet og pilottestet i 10 daginstitutioner i Gentofte Kommune. Ekstern konsulent Fie Illum har bidraget til udvikling af legene. Desuden har Børneulykkesfonden indgået i samarbejdet.

Legene er udviklet, så de matcher de udfordringer knap hver 3. barn har ved skolestart, jf. databasen ’Børns Sundhed’, der er baseret på Sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse.

Legene kan du også finde på:www.gangigentofte.dk hvor du også kan hente mere inspiration til bevægelse med børn.

Idé ● Download legene fra www.gangigentofte.dk

● Print og laminer de 14 lege

● Gem legene, inkl. de ting der skal bruges til legene, i en pose, kuffert, rygsæk eller lignende. Det gør det lettere for dig og genkendeligt for børnene.

KontaktForebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 39983051 Mail: [email protected]

Rigtig god fornøjelse!

Børn i bevægelse

Leg 1: Hajen kommerTing til legen:Fem hulahopringe

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Gruppen opdeles i fire grupper og én haj

● De fire grupper står i hvert deres hjørne i en hulahopring og hajen står i midten i en hulahopring

● De fire grupper er fisk, fx laks, hvaler, gubbyer og slørhaler

● Hajen råber: ’Laks og slørhaler svømmer ud’ og de to grupper svømmer i en rund-kreds uden om hajen

● Pludselig bliver der råbt: ’Hajen kommer’ og hajen må fange alle de fisk, den kan nå, inden de når hjem i deres hulahopring

● De fisk hajen fanger, bliver også til hajer og hjælper til med at fange de andre fisk

● Når alle fisk er fanget, er legen slut

Variationer af legen:Der kan bruges andre emner end fisk og havet, fx landmanden der fanger forskellige husdyr på marken

Fordele ved legen:Styrker især børns grovmotorik

Leg 2: Hop op på din kropTing til legen:Kridt

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Børnene lægger sig på gulvet og de voksne tegner med kridt rundt om børnenes

kroppe, så man tydeligt kan se hoved, krop, arme, hænder, ben og fødder

● Eller børnegruppen kan deles i to, så halvdelen af børnene lægger sig på gulvet og bliver tegnet af den anden halvdel

● Børnene opfordres til fx følgende:

■ Hop over din krop, hvor den er smallest

■ Hop over din krop, hvor den er bredest

■ Balancer hele vejen rundt på kridtstregen

■ Hop ind på din mave og ud igen

■ Hop ind på den ene arm og videre til den anden arm og ud igen

■ Hop fra dit hoved og til din ene fod – hvis du kan!?

■ Læg dig på ryggen ved siden af din krop og tril ind i ’din krop’ igen, så din krop passer til kridtstregen

Variationer af legen: I kan sætte musik på og skiftes til at beslutte, hvad der skal ske, når musikken stoppes - fx om børnene skal hoppe over den tegnede krop, hoppe ind i kroppen, klappe på et knæ osv.

Fordele ved legen: Styrker især børns balance og koordination

Leg 3: Sol, måne, jordskælv og oversvømmelseTing til legen:Ingenting

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● En kommando-leg, hvor hver kommando har sin station, fx er ’månen’ i sandkassen,

’solen’ ved hækken, ’oversvømmelse’ i klatrestativet og ved ’jordskælv’ skal alle børn lægge sig fladt på græsset eller gulvet

● Når den voksne siger fx ’måne’, løber alle børn i sandkassen, og ’jordskælv’, så lægger alle børn sig fladt på græsset eller gulvet osv.

● Det gælder om at børnene hurtigst muligt udfører kommandoen

Variationer af legen: Legen kan leges med andre temaer - kun fantasien sætter grænser

Fordele ved legen:Styrker især børns grovmotorik. Alt efter hvilken kommando der vælges, kan legen styrke større muskelgrupper

Leg 4: Føde en bjørnTing til legen:Ingenting

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Legen kræver minimum tre børn. Børnegruppen kan også deles op i grupper af tre

børn, så alle børn er aktive på én gang

● Det første barn lægger sig på ryggen med hovedet mod ’nord’

● Det andet barn lægger sig på maven hen over det første barn med hovedet mod ’øst’

● Det tredje barn lægger sig på maven hen over de andre to med hovedet mod ’syd’

● Det øverste og det nederste barn griber nu fat i hinandens ben og holder fast

● Det midterste barn er ’bjørnen’, som skal ’fødes’, dvs. forsøge at vriste sig ud af grebet. Det kan blive en svær fødsel!

● Legen kan gentages med tre nye børn

Variationer af legen:Der kan ’fødes’ andre dyr, fx en krokodille. Børnene kan evt. bestemme hvilket dyr, der skal fødes

Fordele ved legen:Styrker især børns grovmotorik, muskel-/ledsansen og berøring

Leg 5: Jeg går med Fido på hovedetTing til legen:Ærteposer

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Børnene går med ærteposen på hovedet, mens de synger: ’Jeg går med Fido på

hovedet, jeg går med Fido på hovedet, jeg går med Fido på hovedet og passer på, at han ikke falder ned’.

● Når ærteposen falder ned på jorden, skal den i næste runde ligge på en anden legemsdel, fx en arm, en skulder eller en fod – børnene vælger

Variationer af legen:Ærteposen kan være andre dyr eller ting, fx en kop. Børnene kan evt. bestemme hvilket dyr eller hvilken ting, de skal gå med på hovedet

Fordele ved legen:Styrker især børns balance, kropsfornemmelse og rum-/retningssans

Leg 6: Snurre, stå, gætTing til legen:Motorikmåtter 10 stk (fx bObles eller andre måtter, som har et godt greb i gulvet, så børnene ikke glider på dem)

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Motorikmåtterne lægges ud på gulvet eller legepladsen

● Børnene skal stå rundt om måtterne og lægge mærke til dem

● Børnene skal nu snurre rundt om sig selv med lukkede øjne og armene ud til siden, indtil den voksne siger stop

● Imens børnene snurrer rundt fjerner den voksne én af måtterne

● Børnene skal i fællesskab finde ud af, hvilken måtte der er fjernet. De skal både huske størrelse, farve og dyr

● Først når alle måtter er væk, er legen slut

Variationer af legen:Legen kan også leges med mindre børn med et udvalg af motorikmåtterne, fx 5 ud af de 10 måtter. Et udvalg af måtter kan også anvendes, hvis I fx kun har kort tid til legen

Fordele ved legen:Styrker især børns balance og muskel- og ledsans

Leg 7: BadmintonTing til legen:Fluesmækker/badmintonketcher og lette bolde, fx skumbolde

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Hvert barn har en fluesmækker/ketcher og en let bold

● Børnene skal prøve at holde bolden i luften og spille til hinanden

Variationer af legen:Lege med skumbolde uden fluesmækkere/ketchere, men hvor bolden skal ramme forskellige kropsdele

Fordele ved legen:Styrker især børns øje-/håndkoordination og rum-/retningssans

Leg 8: Stopdans til musikTing til legen:Børnemusik

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Inden legen starter, får børnene at vide, hvad de skal gøre, når musikken stopper, fx

stå på ét ben

● Musikken sættes i gang, og alle løber rundt eller danser på stedet afhængig af de fysiske rammer

● Når musikken stopper, skal børnene stå på ét ben

● Legen gentages og børnene får en ny opgave, fx:

■ Rør jorden med forskellige kropsdele – en fod, en hånd osv. ■ Rør ved en bestemt farve ■ Rør ved en bestemt genstand – fx et bord, en stol, en lampe ■ Rør ved noget, der har en bestemt form eller konsistens – noget rundt, blødt,

hårdt, varmt osv. ■ Imiter et dyr ■ Lav en sjov statue, en sur statue osv. ■ Brug børnenes ideer til nye opgaver

Variationer af legen:Børnene holder hinanden i hånden to og to og løser opgaverne sammen. Eller brug motorikmåtter: Når musikken stopper, skal børnene stå på en af måtterne

Fordele ved legen:Styrker især børns kropsfornemmelse, balance og rum-/retningssans

Leg 9: Væk med stinkbomberneTing til legen:Bolde/’stinkbomber’ (gerne bløde bolde)

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Børnene deles i to hold, som fordeles på hver sin side af en midterlinje

● Stinkbomberne (ca. dobbelt så mange, som der er børn) fordeles ligeledes på hver sin side

● Når legen starter, gælder det om at få stinkbomberne over på modstanderens side

Variationer af legen:Legen kan leges alle steder med forskellige stinkbomber, fx sammenkrøllede aviser eller små grene. Alle små ting, der ikke er for hårde, kan bruges

Stinkbomberne kan kastes eller trilles - med enten højre eller venstre hånd

Fordele ved legen:Styrker især børns grovmotorik, kast og løb

Leg 10: Feje blade sammenTing til legen:En kost

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Alle børn ligger spredt ud over gulvet, græsset eller øverst på bakken og er ’blade’

● Den voksne har en kost i hånden og begynder nu at feje ’blade’ sammen

● Børnene ruller i den retning, der fejes

● Der kommer pludselig et stormvejr, så alle ’bladene’ flyver i alle mulige retninger – og den voksne må i gang igen

● Legen kan fortsætte i flere omgange

Variationer af legen:Andet kan ’fejes’ sammen, fx affald på gaden, sten eller perler. Børnene kan evt. bestem-me hvad, der skal fejes sammen

Fordele ved legen:Styrker især børns balancesans og rum-/retningssans

Leg 11: TørresnorenTing til legen:Tørresnor, klemmer og klude/’vasketøj’

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Inden legen går i gang, spændes tøjsnorene ud i en højde, hvor børnene kan nå

dem, dog over hovedhøjde

● Børnene deles op i et antal hold med det samme antal klude og klemmer, fx to hold

● Børnene løber nu hen og hænger et stykke vasketøj op én efter én – som i en stafet

● Når barnet kommer tilbage til sit hold, skal det klappe det næste barn i rækken i hånden, før det må løbe

Variationer af legen:Legen kan også leges af mindre børn, hvor konkurrencemomentet er udeladt, og hvor de bare løber frem og tilbage og hænger vasketøj op

Fordele ved legen:Styrker især børns øje-/håndkoordination og rum-/retningssans

Leg 12: Den sjove slangeTing til legen:Motorikmåtter, 10 stk. (fx bObles eller andre måtter, som har et godt greb i gulvet, så børnene ikke glider på dem)

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Motorikmåtterne lægges i forlængelse af hinanden, så der bliver en lang lige bane

eller en snoet bane

● Børnene skal bevæge sig på forskellige måder langs banen – enten på skift eller flere børn på samme tid ved siden af hinanden. Børnene kan fx

■ Trille ■ Gå baglæns ■ Gå sidelæns med højre fod først, dernæst med venstre fod ■ Krybe ■ Slå kolbøtter ■ Hinke ■ Hoppe forlæns eller baglæns ■ Hoppe et hop forlæns, dreje sig, og hoppe et hop baglæns, så igen dreje sig og

et hop forlæns

Variationer af legen: Børnene kan også bevæge sig som dyr langs banen af måtter, og gå abe-gang, krabe-gang osv.

Fordele ved legen:Styrker især børns balance, koordination, muskel- og ledsans, rum- og retningssans og følesans

Leg 13: Siddende måtte-håndbold

Ting til legen:En motorikmåtte pr. barn (fx bObles eller andre måtter, som har et godt greb i gulvet, så børnene ikke glider på dem)

En ballon, ærtepose eller bold

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Børnene sidder i en rundkreds på hver sin motorikmåtte

● De får én ballon, som de skal bevare i luften ved at slå til den

● Legen kan også leges med en ærtepose eller en bold, som børnene kaster og griber. Hvis de yngste børn i institutionen er med i legen, kan det være en fordel at anvende en større bold

Variationer af legen: Legen kan også leges som siddende måtte-fodbold, hvor ballonen, ærteposen eller bolden bevares i luften ved at børnene sparker til den.

Der skal være større afstand mellem motorikmåtterne i rundkredsen ved måtte-fodbold

Fordele ved legen: Styrker især børns kaste-/gribefunktion, rum-/retningssans, balance, koordination og muskelstyrke

Leg 14: Fang et dyrTing til legen:Motorikmåtter (fx bObles eller andre måtter, som har et godt greb i gulvet, så børnene ikke glider på dem)

Bolde

Sted for legen:Overalt – ude som inde

Sådan leges legen: ● Fem motorikmåtter ligger rundt i rummet (gris, fisk, fugl, abe og elefant) - på gulvet,

borde, højt i rummet osv. ● Børnene står bag hinanden i to rækker med spredte ben ● Det første barn i hver række triller en bold igennem sin række, som det bagerste barn

tager ● Barnet med bolden løber med gadedrenge-hop rundt og fanger de fem dyr ved at

sætte bolden på hver måtte ● Når de fem dyr er fanget, stiller barnet sig foran sin række og sender bolden af sted

igen mellem benene på børnene ● Legen gentages indtil alle børn i rækken har fanget dyrene ● Den række, der først bliver færdig, har vundet

Variationer af legen: Legen kan også leges med 10 dyr, som skal fanges (to grise, to fisk, to fugle, to aber og to elefanter).

Gadedrenge-hop kan erstattes af fx løb, hop på ét eller to ben eller lignende

Fordele ved legen: Styrker især børns muskel-/ledsans, rum-/retningssans, gribefunktion, balance og koordination