Børn i balance

Køng idrætsvuggestue arbejder hårdt på at

blive en godkendt idrætsinstitution.

Pædagogerne tænker kroppen ind i alt,

hvad de laver med børnene. Men det er

vigtigt, at personalegruppen tager

udgangspunkt i en profession, mener

lektor.

Af Anna Törnqvist Jensen,

Annje10@student.sdu.dk

Umiddelbart ser den lille fynske by,

Glamsbjerg, ikke ud til at rumme en stor

idrætsinstitution, når man skøjter hen ad

de isede fortove. Flankeret bag

vinterfrosne buske og træer anes et hvidt

skilt med skriften ”Køng Idrætsinstitution”.

Snart kan gyngestativer og legetøj skimtes

inde bag det hegn, som sikrer, at

vuggestue- og børnehavebørn ikke

forvilder sig ud på vejen.

Udendørs boltreplads

Tre huse danner rammerne om

institutionen, som kun har fem måneder på

bagen. På trods af det, er institutionens

idrætsvuggestue allerede fuldt booket med

18 børn, mens idrætsbørnehaven stadig

har pladser.

Billede: Anna Törnqvist Jensen. Køng

Idrætsvuggestues populære motorikrum.

Det er dog ikke kun de tre huse, børnene

har adgang til. Børnene kan også boltre sig

udenfor, hvor institutionen både har

adgang til store bakker, en lille å, en

’multihal’ til boldspil og et terræn, som

børnene kan udfolde sig på. Og det

benytter de sig flittigt af.

”Vi forsøger at tænke alle de ting, vi har ind

i dagligdagen,” fortæller pædagog i Køng

idrætsvuggestue, Stine Larsen.

”Terrænet er rigtig godt til at styrke

grundmotorikken og åen kan gøre børnene

mere bevidste om deres sanser,” forklarer

hun.

Også indendørs er institutionen godt

udstyret, og pædagogerne ser muligheder i

alt. ”Vi bruger trappen rigtig meget til at

træne med børnene på. Så de bliver

bevidste om deres kroppe, om at de kan

komme op og ned ved hjælp af egne

kræfter,” siger Stine Larsen.

Idrætsvuggestuen råder over to lokaler og

et stort puslerum. Lokalerne er alle store

og lyse, men der er stadig ting, der mangler.

”Vi skal have en rundstok op derovre på

væggen”, siger Stine Larsen og peger.

Rundstokken skal til for, at børnene kan

lære at gå. Og det er ikke tilfældigt, at det

lige netop skal være en rundstok.

”Vi har haft en fysioterapeut herude, som

har forklaret, at det er bedre for børnene at

lære at gå sidelæns, fordi de på den måde

styrker bækkenet,” forklarer pædagogen.

De store lyse rum, flyder ikke med

legetøj. Der er ingenting i de hvide reoler,

som står i gulvhøjde. Det er dog et bevidst

valg fra vuggestuens side.

”Børnene bruger reolerne til at kravle

igennem. Alt hvad vi har, forsøger at

motivere børnene til at bevæge sig,”

forklarer Stine Larsen.

”Vi skaber et miljø, hvor børnene har

mulighed for at bevæge sig motorisk,” siger

hun.

Motorikrum skaber motivation

Vuggestuens pædagoger har indrettet det

ene af rummene til et motorikrum. Her har

børnene rig mulighed for at bevæge sig og

kravle på puder, ribber eller en klatrevæg. I

loftet hænger to stribede gynger, som

børnene kan bruge til at styrke deres

balance. Der er også forskellige rør,

børnene kan kravle igennem.

Stine Larsen forklarer, at pædagogerne

også opstiller baner af puder og madrasser

og andet legetøj til børnenes store glæde.

På den måde bliver børnene yderligere

motiveret til at bevæge sig.

”Det skal være inspirerende for børnene at

bruge kroppen,” understreger hun.

De store rum giver plads til, at børnene

kan løbe rundt og være mere aktive frem

for at sidde med noget legetøj, forklarer

Stine Larsen og tilføjer, at den megen plads

også giver mere ro i institutionen.

”Det bedste er, når børnene viser vejen, og

selv begynder at tage initiativ. Det

begynder vi at se nu,” siger Stine Larsen og

fortæller, at de først har set det nu, fordi

børnene stadig er så små, hvilket også

hænger sammen med vuggestuens unge

alder.

Børnenes egen naturlige nysgerrighed

gør det nemt for pædagogerne at motivere

dem, forklarer hun.

Bevidste forældre

Når pædagogerne skifter børnene, forsøger

de også at gøre børnene bevidste om deres

kroppe.

”Vi masserer og nusser børnene, når vi

skifter dem, så de bliver mere bevidste og

kan fornemme sig selv,” forklarer Stine

Larsen.

”Vi brænder for det her, og derfor er

engagementet med i alt, hvad vi gør,”

tilføjer hun.

Og det giver pote hos forældrene. Der

bliver ifølge Stine Larsen stillet høje krav til

pædagogerne, og forældrene er meget

bevidste om deres valg af idrætsinstitution.

”Vi er blevet godt modtaget og forældrene

er meget imødekommende,” fortæller Stine

Larsen.

Vuggestuen kan ikke kun profilere af, at

de er en idrætsinstitution, men også at de

er en integreret institution. Det betyder, at

de store vuggestuebørn kan gå ned og lege

med børnehavebørnene engang imellem

for at få flere udfordringer.

”Det er unikt, at vi kan gøre det,” siger Stine

Larsen.

Idrætsinstitution uden certifikat

Selvom institutionen bryster sig af at være

en idrætsinstitution, er de endnu ikke

certificerede (en godkendt

idrætsinstitution med krav om

efteruddannelse red.). Men de arbejder hen

imod målet og har et tæt samarbejde med

en række eksperter for at gøre det så godt

som muligt.

Pædagog Stine Larsen skal på et

motorikkursus indenfor de nærmeste uger,

som et led i arbejdet hen mod at blive en

certificeret idrætsinstitution. Stine Larsen

forklarer, at institutionen ikke på

nuværende tidspunkt kan sige noget om,

hvornår de bliver godkendt, fordi de vil

være sikre på, at de vælger det, der passer

dem. Lige nu snakker Køng

idrætsinstitution med Danske Gymnastik

og Idrætsforeninger, som udover Dansk

Idræts Forening, også godkender

idrætsinstitutioner.

Kropslig tilgang til pædagogikken

”En af de store pædagogiske fordele, når

man er nul til tre år, er, at man bruger

kroppen som udgangspunkt,” fortæller

lektor Grethe Sandholm, som til daglig

underviser på VIA University College.

Ifølge Grethe Sandholm er det meget

vigtigt, og nødvendigt, at hele

personalegruppen har en kropslig tilgang

til pædagogikken.

”Idrætsinstitution er ikke en beskyttet titel,

men det har betydning, hvilken uddannelse

personalegruppen tager,” forklarer Grethe

Sandholm og fortsætter: ”Bevægelserne

skal ikke bare være børnegymnastik, men

de skal tage udgangspunkt i en profession.”

Ifølge lektoren er børnene mest aktive i

institutionerne, og derfor er det vigtigt, at

pædagogerne arbejder bevidst med, hvad

kroppen kan og lærer at arbejde på et

vuggestuebarns præmisser.

”Det er især vigtigt at arbejde med

kroppen, da det er den børnene bruger i

nul til tre års alderen sammen med den

undersøgende adfærd,” forklarer Grethe

Sandholm.

Lektoren forklarer desuden, at tendenser

viser, at når man har kroppen med, har

man bedre muligheder for anden

indlæring. Der er dog ikke ført endeligt

bevis for dette endnu.