Upload
anna-toernqvist-jensen
View
222
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
I forbindelse med min eksamen på 1. semester besøgte jeg en idrætsinstitution.
Citation preview
Børn i balance
Køng idrætsvuggestue arbejder hårdt på at
blive en godkendt idrætsinstitution.
Pædagogerne tænker kroppen ind i alt,
hvad de laver med børnene. Men det er
vigtigt, at personalegruppen tager
udgangspunkt i en profession, mener
lektor.
Af Anna Törnqvist Jensen,
Umiddelbart ser den lille fynske by,
Glamsbjerg, ikke ud til at rumme en stor
idrætsinstitution, når man skøjter hen ad
de isede fortove. Flankeret bag
vinterfrosne buske og træer anes et hvidt
skilt med skriften ”Køng Idrætsinstitution”.
Snart kan gyngestativer og legetøj skimtes
inde bag det hegn, som sikrer, at
vuggestue- og børnehavebørn ikke
forvilder sig ud på vejen.
Udendørs boltreplads
Tre huse danner rammerne om
institutionen, som kun har fem måneder på
bagen. På trods af det, er institutionens
idrætsvuggestue allerede fuldt booket med
18 børn, mens idrætsbørnehaven stadig
har pladser.
Billede: Anna Törnqvist Jensen. Køng
Idrætsvuggestues populære motorikrum.
Det er dog ikke kun de tre huse, børnene
har adgang til. Børnene kan også boltre sig
udenfor, hvor institutionen både har
adgang til store bakker, en lille å, en
’multihal’ til boldspil og et terræn, som
børnene kan udfolde sig på. Og det
benytter de sig flittigt af.
”Vi forsøger at tænke alle de ting, vi har ind
i dagligdagen,” fortæller pædagog i Køng
idrætsvuggestue, Stine Larsen.
”Terrænet er rigtig godt til at styrke
grundmotorikken og åen kan gøre børnene
mere bevidste om deres sanser,” forklarer
hun.
Også indendørs er institutionen godt
udstyret, og pædagogerne ser muligheder i
alt. ”Vi bruger trappen rigtig meget til at
træne med børnene på. Så de bliver
bevidste om deres kroppe, om at de kan
komme op og ned ved hjælp af egne
kræfter,” siger Stine Larsen.
Idrætsvuggestuen råder over to lokaler og
et stort puslerum. Lokalerne er alle store
og lyse, men der er stadig ting, der mangler.
”Vi skal have en rundstok op derovre på
væggen”, siger Stine Larsen og peger.
Rundstokken skal til for, at børnene kan
lære at gå. Og det er ikke tilfældigt, at det
lige netop skal være en rundstok.
”Vi har haft en fysioterapeut herude, som
har forklaret, at det er bedre for børnene at
lære at gå sidelæns, fordi de på den måde
styrker bækkenet,” forklarer pædagogen.
De store lyse rum, flyder ikke med
legetøj. Der er ingenting i de hvide reoler,
som står i gulvhøjde. Det er dog et bevidst
valg fra vuggestuens side.
”Børnene bruger reolerne til at kravle
igennem. Alt hvad vi har, forsøger at
motivere børnene til at bevæge sig,”
forklarer Stine Larsen.
”Vi skaber et miljø, hvor børnene har
mulighed for at bevæge sig motorisk,” siger
hun.
Motorikrum skaber motivation
Vuggestuens pædagoger har indrettet det
ene af rummene til et motorikrum. Her har
børnene rig mulighed for at bevæge sig og
kravle på puder, ribber eller en klatrevæg. I
loftet hænger to stribede gynger, som
børnene kan bruge til at styrke deres
balance. Der er også forskellige rør,
børnene kan kravle igennem.
Stine Larsen forklarer, at pædagogerne
også opstiller baner af puder og madrasser
og andet legetøj til børnenes store glæde.
På den måde bliver børnene yderligere
motiveret til at bevæge sig.
”Det skal være inspirerende for børnene at
bruge kroppen,” understreger hun.
De store rum giver plads til, at børnene
kan løbe rundt og være mere aktive frem
for at sidde med noget legetøj, forklarer
Stine Larsen og tilføjer, at den megen plads
også giver mere ro i institutionen.
”Det bedste er, når børnene viser vejen, og
selv begynder at tage initiativ. Det
begynder vi at se nu,” siger Stine Larsen og
fortæller, at de først har set det nu, fordi
børnene stadig er så små, hvilket også
hænger sammen med vuggestuens unge
alder.
Børnenes egen naturlige nysgerrighed
gør det nemt for pædagogerne at motivere
dem, forklarer hun.
Bevidste forældre
Når pædagogerne skifter børnene, forsøger
de også at gøre børnene bevidste om deres
kroppe.
”Vi masserer og nusser børnene, når vi
skifter dem, så de bliver mere bevidste og
kan fornemme sig selv,” forklarer Stine
Larsen.
”Vi brænder for det her, og derfor er
engagementet med i alt, hvad vi gør,”
tilføjer hun.
Og det giver pote hos forældrene. Der
bliver ifølge Stine Larsen stillet høje krav til
pædagogerne, og forældrene er meget
bevidste om deres valg af idrætsinstitution.
”Vi er blevet godt modtaget og forældrene
er meget imødekommende,” fortæller Stine
Larsen.
Vuggestuen kan ikke kun profilere af, at
de er en idrætsinstitution, men også at de
er en integreret institution. Det betyder, at
de store vuggestuebørn kan gå ned og lege
med børnehavebørnene engang imellem
for at få flere udfordringer.
”Det er unikt, at vi kan gøre det,” siger Stine
Larsen.
Idrætsinstitution uden certifikat
Selvom institutionen bryster sig af at være
en idrætsinstitution, er de endnu ikke
certificerede (en godkendt
idrætsinstitution med krav om
efteruddannelse red.). Men de arbejder hen
imod målet og har et tæt samarbejde med
en række eksperter for at gøre det så godt
som muligt.
Pædagog Stine Larsen skal på et
motorikkursus indenfor de nærmeste uger,
som et led i arbejdet hen mod at blive en
certificeret idrætsinstitution. Stine Larsen
forklarer, at institutionen ikke på
nuværende tidspunkt kan sige noget om,
hvornår de bliver godkendt, fordi de vil
være sikre på, at de vælger det, der passer
dem. Lige nu snakker Køng
idrætsinstitution med Danske Gymnastik
og Idrætsforeninger, som udover Dansk
Idræts Forening, også godkender
idrætsinstitutioner.
Kropslig tilgang til pædagogikken
”En af de store pædagogiske fordele, når
man er nul til tre år, er, at man bruger
kroppen som udgangspunkt,” fortæller
lektor Grethe Sandholm, som til daglig
underviser på VIA University College.
Ifølge Grethe Sandholm er det meget
vigtigt, og nødvendigt, at hele
personalegruppen har en kropslig tilgang
til pædagogikken.
”Idrætsinstitution er ikke en beskyttet titel,
men det har betydning, hvilken uddannelse
personalegruppen tager,” forklarer Grethe
Sandholm og fortsætter: ”Bevægelserne
skal ikke bare være børnegymnastik, men
de skal tage udgangspunkt i en profession.”
Ifølge lektoren er børnene mest aktive i
institutionerne, og derfor er det vigtigt, at
pædagogerne arbejder bevidst med, hvad
kroppen kan og lærer at arbejde på et
vuggestuebarns præmisser.
”Det er især vigtigt at arbejde med
kroppen, da det er den børnene bruger i
nul til tre års alderen sammen med den
undersøgende adfærd,” forklarer Grethe
Sandholm.
Lektoren forklarer desuden, at tendenser
viser, at når man har kroppen med, har
man bedre muligheder for anden
indlæring. Der er dog ikke ført endeligt
bevis for dette endnu.