B¸rn i balance
B¸rn i balance
B¸rn i balance
B¸rn i balance

B¸rn i balance

  • View
    216

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I forbindelse med min eksamen på 1. semester besøgte jeg en idrætsinstitution.

Text of B¸rn i balance

Brn i balanceKng idrtsvuggestue arbejder hrdt p at blive en godkendt idrtsinstitution. Pdagogerne tnker kroppen ind i alt, hvad de laver med brnene. Men det er vigtigt, at personalegruppen tager udgangspunkt i en profession, mener lektor.

Af Anna Trnqvist Jensen,

Annje10@student.sdu.dkUmiddelbart ser den lille fynske by, Glamsbjerg, ikke ud til at rumme en stor idrtsinstitution, nr man skjter hen ad de isede fortove. Flankeret bag vinterfrosne buske og trer anes et hvidt skilt med skriften Kng Idrtsinstitution. Snart kan gyngestativer og legetj skimtes inde bag det hegn, som sikrer, at vuggestue- og brnehavebrn ikke forvilder sig ud p vejen.

Udendrs boltreplads Tre huse danner rammerne om institutionen, som kun har fem mneder p bagen. P trods af det, er institutionens idrtsvuggestue allerede fuldt booket med 18 brn, mens idrtsbrnehaven stadig har pladser.

Billede: Anna Trnqvist Jensen. Kng Idrtsvuggestues populre motorikrum. Det er dog ikke kun de tre huse, brnene har adgang til. Brnene kan ogs boltre sig udenfor, hvor institutionen bde har adgang til store bakker, en lille , en multihal til boldspil og et terrn, som brnene kan udfolde sig p. Og det benytter de sig flittigt af.

Vi forsger at tnke alle de ting, vi har ind i dagligdagen, fortller pdagog i Kng idrtsvuggestue, Stine Larsen.

Terrnet er rigtig godt til at styrke grundmotorikken og en kan gre brnene mere bevidste om deres sanser, forklarer hun.

Ogs indendrs er institutionen godt udstyret, og pdagogerne ser muligheder i alt. Vi bruger trappen rigtig meget til at trne med brnene p. S de bliver bevidste om deres kroppe, om at de kan komme op og ned ved hjlp af egne krfter, siger Stine Larsen. Idrtsvuggestuen rder over to lokaler og et stort puslerum. Lokalerne er alle store og lyse, men der er stadig ting, der mangler.

Vi skal have en rundstok op derovre p vggen, siger Stine Larsen og peger. Rundstokken skal til for, at brnene kan lre at g. Og det er ikke tilfldigt, at det lige netop skal vre en rundstok.

Vi har haft en fysioterapeut herude, som har forklaret, at det er bedre for brnene at lre at g sidelns, fordi de p den mde styrker bkkenet, forklarer pdagogen.

De store lyse rum, flyder ikke med legetj. Der er ingenting i de hvide reoler, som str i gulvhjde. Det er dog et bevidst valg fra vuggestuens side.

Brnene bruger reolerne til at kravle igennem. Alt hvad vi har, forsger at motivere brnene til at bevge sig, forklarer Stine Larsen.

Vi skaber et milj, hvor brnene har mulighed for at bevge sig motorisk, siger hun.

Motorikrum skaber motivation Vuggestuens pdagoger har indrettet det ene af rummene til et motorikrum. Her har brnene rig mulighed for at bevge sig og kravle p puder, ribber eller en klatrevg. I loftet hnger to stribede gynger, som brnene kan bruge til at styrke deres balance. Der er ogs forskellige rr, brnene kan kravle igennem.

Stine Larsen forklarer, at pdagogerne ogs opstiller baner af puder og madrasser og andet legetj til brnenes store glde. P den mde bliver brnene yderligere motiveret til at bevge sig.

Det skal vre inspirerende for brnene at bruge kroppen, understreger hun.

De store rum giver plads til, at brnene kan lbe rundt og vre mere aktive frem for at sidde med noget legetj, forklarer Stine Larsen og tilfjer, at den megen plads ogs giver mere ro i institutionen.

Det bedste er, nr brnene viser vejen, og selv begynder at tage initiativ. Det begynder vi at se nu, siger Stine Larsen og fortller, at de frst har set det nu, fordi brnene stadig er s sm, hvilket ogs hnger sammen med vuggestuens unge alder. Brnenes egen naturlige nysgerrighed gr det nemt for pdagogerne at motivere dem, forklarer hun.

Bevidste forldre

Nr pdagogerne skifter brnene, forsger de ogs at gre brnene bevidste om deres kroppe.

Vi masserer og nusser brnene, nr vi skifter dem, s de bliver mere bevidste og kan fornemme sig selv, forklarer Stine Larsen.

Vi brnder for det her, og derfor er engagementet med i alt, hvad vi gr, tilfjer hun.

Og det giver pote hos forldrene. Der bliver iflge Stine Larsen stillet hje krav til pdagogerne, og forldrene er meget bevidste om deres valg af idrtsinstitution.

Vi er blevet godt modtaget og forldrene er meget imdekommende, fortller Stine Larsen.

Vuggestuen kan ikke kun profilere af, at de er en idrtsinstitution, men ogs at de er en integreret institution. Det betyder, at de store vuggestuebrn kan g ned og lege med brnehavebrnene engang imellem for at f flere udfordringer.

Det er unikt, at vi kan gre det, siger Stine Larsen.

Idrtsinstitution uden certifikat

Selvom institutionen bryster sig af at vre en idrtsinstitution, er de endnu ikke certificerede (en godkendt idrtsinstitution med krav om efteruddannelse red.). Men de arbejder hen imod mlet og har et tt samarbejde med en rkke eksperter for at gre det s godt som muligt.

Pdagog Stine Larsen skal p et motorikkursus indenfor de nrmeste uger, som et led i arbejdet hen mod at blive en certificeret idrtsinstitution. Stine Larsen forklarer, at institutionen ikke p nuvrende tidspunkt kan sige noget om, hvornr de bliver godkendt, fordi de vil vre sikre p, at de vlger det, der passer dem. Lige nu snakker Kng idrtsinstitution med Danske Gymnastik og Idrtsforeninger, som udover Dansk Idrts Forening, ogs godkender idrtsinstitutioner. Kropslig tilgang til pdagogikken

En af de store pdagogiske fordele, nr man er nul til tre r, er, at man bruger kroppen som udgangspunkt, fortller lektor Grethe Sandholm, som til daglig underviser p VIA University College. Iflge Grethe Sandholm er det meget vigtigt, og ndvendigt, at hele personalegruppen har en kropslig tilgang til pdagogikken.

Idrtsinstitution er ikke en beskyttet titel, men det har betydning, hvilken uddannelse personalegruppen tager, forklarer Grethe Sandholm og fortstter: Bevgelserne skal ikke bare vre brnegymnastik, men de skal tage udgangspunkt i en profession.

Iflge lektoren er brnene mest aktive i institutionerne, og derfor er det vigtigt, at pdagogerne arbejder bevidst med, hvad kroppen kan og lrer at arbejde p et vuggestuebarns prmisser.

Det er isr vigtigt at arbejde med kroppen, da det er den brnene bruger i nul til tre rs alderen sammen med den undersgende adfrd, forklarer Grethe Sandholm.

Lektoren forklarer desuden, at tendenser viser, at nr man har kroppen med, har man bedre muligheder for anden indlring. Der er dog ikke frt endeligt bevis for dette endnu.