Click here to load reader

Børn i bælte

  • View
    217

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Børn i bælte

  • Bltefikseringer i brne- og ungdomspsykiatrien er mere end fordoblet, selvom der findes enkle lsningerAntallet af bltefikseringer af brn og unge i psykiatrien er mere end fordoblet p f r. Det er sket p trods af, at initiativer p enkelte psykiatriske brne- og ungdomsafdelinger har vist, at man med simple, men effektive metoder kan mindske brugen af blter betragteligt.

    DAGENS TEMA BRN I BLTE

    MARTIN LEER SCHARNBERGPELLE LYKKEBO MRK

    En boksebold, en dartskive og en fryser fyldt med ister-ninger og skub-op-is. Det er nogle af de alternative aktivitets- tilbud og metoder, som kan vre med til at forhindre, at brn og unge ender i blte, fastspndt til en seng.

    Erfaringer viser nemlig, at de no-get usdvanlige metoder kan give ekstraordinre resultater i brne- og ungdomspsykiatrien i bestrbel-serne p at undg brugen af tvang med blte. Men p trods af at de utraditionelle tilbud er simple og effektive, s bliver de ikke alment anvendt, og i stedet gr udviklingen i brugen af bltefikseringer i brne- og ungdomspsykiatrien den gale vej.

    Set i forhold til andelen af patien- ter udsat for tvang med blte er an-tallet af bltefikseringer i brne- og ungdomspsykiatrien fordoblet siden 2012, viser tal fra Sundhdsministe- riet. Og ser man blot et enkelt r lngere tilbage til, er der sket en stigning i brugen af bltefikseringer over for brn og unge p hele 112 procent siden 2011.

    Det er en yderst bekymrende ud-vikling. At bltefikseringer af brn

    og unge er stigende er dybt kritisa-belt. Isr nr lsningerne til at und-g det eksisterer, men ikke bliver tilstrkkelig brugt, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretr i Bedre Psykiatri.

    Kulturen trnger til en kursndringDen omfattende brug af blter bliv-er af formanden for landsforeningen SIND, Knud Kristensen, beskrevet som en problematisk tendens i kul-turen og kutymerne i brne- og ung-domspsykiatrien.

    Der er en tendens til, at nr man frst har brugt bltefiksering over for en patient, s er man ogs mere tilbjelig til at gre det igen og tid-ligere. Det er den holdning og kultur vi skal have brudt, hvis vi skal have tallene ned, siger Knud Kristensen.

    Cirka seks procent af de brn og unge, der rligt bliver indlagt i psy-kiatrien, udsttes for tvang. Det tal har ligget stabilt siden 2001. Men det er for den andel af patienter, hvor tvang anvendes, at bltefik-seringer bliver brugt oftere.

    I 2012 blev der foretaget 482 bltefikseringer p de 78 brn og unge, som var omfattet af tvang med blte det r, mens der i 2013, som er Sundhedsministeriets nyeste tal,

    blev foretaget 946 bltefikseringer p de 83 indlagte brn og unge i psykiatrien, som oplevede at blive fastspndt med blte.

    I 2012 blev de brn og unge, som oplevede at blive bltefikseret, alts i gennemsnit fikseret cirka seks gange, mens de brn og unge, som oplevede at blive bltefikseret i 2013, i gennemsnit blev fikseret omkring 11 gange. Til yderligere sammenlignet blev hver patient i brne- og ungdomspsykiatrien, som oplevede at blive bltefikseret i 2011, i gennemsnit kun fikseret fire gange.

    Det er et tegn p, at vi accepter-er en drligere standard i brne- og ungdomspsykiatrien. Nr man ser s stor en stigning, er det et udtryk for, at man alt for hurtigt tyer til blterne. Man bruger bltefiksering for ofte og for lnge, siger Knud Kristensen.

    Ogs Thorstein Theilgaard mener, at der er brug for kulturelle foran-dringer og for at tnke i alternative metoder.

    S lnge det er de samme vrk-tjer, vi bruger, s er det den samme

    psykiatri, vi bygger. Vi er ndt til at kigge andre steder hen i vrk- tjskassen, hvis vi vil indrette vores psykiatri til at kunne undg tvangen og blterne.

    Hanne Jakobsen, faglig konsulent og projektleder for Dansk Sygeple-jerd i Kreds Midtjylland, som selv har arbejdet som psykiatrisk syge-plejerske og undervist inden for psy- kiatrien, er enig i, at der er brug for en udluftning og nye arbejdsgange i det psykiatriske arbejde.

    Lsningerne er tilgngelige der-ude, men de bliver ikke samlet op, som man kunne nske sig.

    Is erstatter blterDe efterspurgte kulturndringer og lsninger er dog ikke kun for-muleret som nsker og fremtidige forhbninger. Enkelte afdelinger har allerede p eget initiativ haft stor succes med at nedbringe brugen af bltefikseringer med simple, men effektive metoder og aktivitetstil-bud.

    Et af de steder er ungdomspsykia-trisk dgnafsnit i Esbjerg, hvor man i lbet af de sidste r har arbejdet p at indfre nultolerance over for tvang, hvilket har minimeret brugen af bltefiksering markant.

    Vi har turdet tnke i alterna-tiver. Vi har oparbejdet en kultur, hvor man ikke skal frygte ledelsess-kldud for at prve noget andet. Sklduden kan til gengld vre berettiget, hvis man ikke har forsgt alternativer for at undg at ty til bltet, siger Ronnie Sydbge, som har arbejdet 12 r, som socialpda-gog p afsnittet i Esbjerg og er en af kulturbrende for afdelingens nul-tolerance over for tvang.

    Afdelingen har blot brugt blte-

    fiksering tre gange siden juni 2013. Et resultat der er opnet ved hjlp af en rkke utraditionelle metoder. Blandt andet er is et af de redskaber, som afdelingen bruger for at undg, at patienterne m bltefikseres.

    Erfaringer i Esbjerg viser, at en isterning i hver hnd kan vre med til at forhindre en bltefiksering. Hvis en patient, som befinder sig p grnsen til en psykose, fr en isterning i hver hnd eller i munden, s mrkes kulden, kontaktfladen og kroppen for patienten.

    Det er ofte nok til at f pa-tienten ud af psykosen og tilbage til virkeligheden, og p den mde deeskaleres situationen, og bltet ligger ubrugt tilbage, siger Ronnie Sydbge, som laver cirka 50 istern-inger om ugen.

    Kvalitet er ressourcer, som det er kulturFor at vende udviklingen i brugen af tvang, er kulturndringer ikke alene tilstrkkeligt. Selvom de i hj grad er et styrende vrktj, er der stadig brug for at tilfre psykiatrien flere penge, s antallet af patienter per medarbejder falder. Det mener blandt andet Knud Kristensen.

    Problemet er en kombination af den manglende kulturndring og de manglende ressourcer. Nr vi ikke har ressourcerne til at forebygge, bliver det mere legitimt rent faktisk at bruge blterne, siger han.

    At bltefikseringer af brn og unge er stigende er dybt kri-tisabelt. Isr nr ls-ningerne til at undg det eksisterer, men ikke bliver tilstrk-kelig brugt.Thorstein Theilgaard

    BLTET Bltefiksering omkring maven af patienter er lnge blevet brugt inden for psykiatrin. I svre tilflde er ogs bde arm og fodremme med til at fiksere patient-en fuldkommen. Foto: Tobias Nicolai

  • Uden flere penge er det svrere at bruge mere tid p den enkelte pa-tient og tilbyde de bedste omgivel-ser. Det resulterer ogs i en mangel p sengepladser, mener Anne Marie Rberg Christensen, overlge ved Brne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

    Hvis vi har for mange patienter, i forhold til de senge vi har, er vi ndt til at udskrive dem for tidligt. Hvis vi samtidig ikke har tid nok til at snakke med patienterne, s er det der, vi kommer ind i en ond spiral, siger hun.

    Iflge Hanne Jakobsen er der p

    trods af flere gennembrudsprojekter og satspuljer ikke blevet gjort til-strkkeligt ved brugen af tvang. I- flge hende er det blandt andet for-di, besparelser i regionerne er med til at udhule dem.

    Der bliver givet med den ene hnd og taget med den anden. Den ekstra pose penge, som de forskel-lige projekter og puljer skal udgre, kan ikke mrkes, fordi der p den anden side skal foretages store re-gionale besparelser, siger Hanne Jakobsen.

    Iflge hende er gennembrudspro-jekterne gode, men samtidig ogs utilstrkkelige, da de kun er midler-tidige og ikke formr at blive brugt efterflgende.

    Det er for nemt, at vende tilbage til gamle rutiner. Der er brug for mere dybdegende planer, som kan f rigtig rodfste og medfrer be-standige kulturforandringer, siger hun.

    Ubrugte blter betyder sparede penge Fleksibilitet og smidighed i nor-meringen er lige som brugen af is en af ingredienserne i den esbjergensis-ke succesopskrift, nr det handler om at undg tvang med blte.

    Med fleksibel normering kan de ansatte kalde en ekstra personale ind, nr de fornemmer, at en tilspid-set situation er under opsejling, og omvendt sender de gerne en person-ale hjem i de situationer, hvor der er meget ro p.

    Det ekstra personale i pressede situationer er medvirkende til, at vi kan lse udfordringen, inden den eskalerer, og bltet bliver ndven-digt, siger Ronnie Sydbge.

    Nr en psykiatrisk patient er bltefikseret er det et lovpligtigt krav, at der sidder en fast vagt ved patientens side, s patienten p in-tet tidspunkt efterlades alene, mens bltefikseringen str p. Med Esb-jergs indretning med fleksibel nor-mering kan det alts bde undgs at lgge et ungt menneske i blte, samtidig med de penge, en fast vagt under bltefikseringen koster, spares.

    At brugen af skub-op-is faktisk er en konomisk besparelser i for-hold til brugen af blte, mener Karen Klint, psykiatriordfrer for Socialdemokratiet, er et argument for, at psykiatrien br ptage sig et strre egetansvar for at f gjort op med tvangsfikseringer frem for at skyde skylden for den negative uvikling p politikkerne og mang- lende ressourcer.

    Det er ikke udelukkende et res-sourcesprgsml. Psykiatrien m ogs bre eget ansvar. Det at afvrge en fiksering med et par klumper is er ikke mere ressourcekrvende end at lgge i blte. Jeg ved godt, at der kan vre ressourceunderskud, men det har ogs meget at gre med kul-turerne p afdelingerne, som i hj grad er lige s bestemt af ledelse og vilje, som det er bestemt af penge, siger Karen Klint.

    Den socialdemokratiske ordfrer mener, at de nuvrende politiske rammer er tilstrkkeligt forudst-tende for, at blterne br kunne und- gs.

    Jeg har personligt svrt ved at forst, at det skal vre ndvendigt at lgge brn i blte. Det er de en-kelte afdelinger ude i regionerne og kommunerne, som har an

Search related