Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjere

-

1

Hvordan kunne det gå sådan?-og hvad skal vi så nu?

-

2

Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv

Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk

-

3

Hvordan kunne det gå sådan?

-

4

Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder.

Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere

HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk

55

BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900

’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’

Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder

Folkebiblioteket

20001950

-

6

Fase 2: industrisamfundets bibliotek:Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service

Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse.

Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven.


77

Biblioteksudviklingen 2

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950



Folkebiblioteket

Bibliotekslov

BiblioteksskoleStatens bibliotekstilsyn

Biblioteker kommunale

Konsolidering

Faglig leder, professionalisering

Modernitet

Industrialisering

Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder

2000

-

8

Fase 3: velfærdssamfundets bibliotekSystematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker.

I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne

Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret.

Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere.


99

Biblioteksudviklingen 3

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950 2000



Folkebiblioteket

Bibliotekslov



Postmodernitet

Konsolidering


Modernitet

Industrialisering

Velfærdssamfund


Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling

-

10

Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen.

Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning:

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”


1111

BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4

Samfundsudvikling

Parlamentarismen

1900 1950 2000



Folkebiblioteket

Bibliotekslov



Postmodernitet

Konsolidering


Modernitet

Industrialisering

Velfærdssamfund

WWW

Forvirring

Informationssamfund


Decentral, flydende, digital kultur

Gratis det nye sort

Det hybride bibliotek

Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling

?

?

Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?

1212

”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).

En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem siger statistikken f.eks. ikke noget om.

36 mio kan ikke tage fejl!-eller?

-

13

Hvad skal vi så nu?

-

14

De 3 vigtigste tendenser på 3 minutter i grupper på 3 personer

-

Hvem er jeg?

Michel Steen-Hansen– Direktør i Danmarks Biblioteksforening– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted– Fortidsforsker fra RUC

Michel Steen-Hansen [email protected] http://biblioteksdebat.blogspot.com/

-

Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

-

17

Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere?

Hvad skal vi med biblioteker?

Har biblioteket sejret sig ihjel?

-

18

OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.

-

19

KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG

•Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs mellem klassisk og masse-kultur.

•Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller oplevelsesprocesser, der medfører en form for transformation.

•Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag – net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været). Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede dannelsesbillede.

•De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte ’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i andre omgivelser i lokalsamfundet.

•Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som portal for information, kommunikation og handling, og er nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte public service opgaven ved at stille det til rådighed som

ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde et fleksibelt rum – også som fysisk rum – for at understøtte udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag.

•Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel identitet og berettigelse, knyttet til en fast kernekompetence – evt. dannelsesbegrebet i klassisk forstand for at bibeholde det særlige. Det perspektiv lægger op til branding projekt.

•Der er potentiale i de lokale forskelligheder – lokale standarder, helheder, visioner og missioner – som de enkelte biblioteker kan dyrke og afspejle.

•Uformel læring kan være en biblioteksopgave; kræver aktiv og kompetent facilitator-rolle og store krav til faglig kvalitet. Sammen med medborgerskabs-idealet (at være lyttende overfor det lokale) er det måske måden at løfte dannelses-opgaven på i dag – biblioteks-institutionen har potentiale som en henvisende frem for forklarende instans – og det svarer måske også på, hvor vi står svagt i forhold til demokratiet for øjeblikket.


Hvis man spørger forskerne

-

20

SELVFORSTÅELSE

•Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og virke.

•Bibliotekerne har mange typer af identiteter: – hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt værested.

•Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget

andet, end det de var i går og er præget af et konstant forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere effektive og udvikle sig.

• Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt.

•Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved:- Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder,

det er her meninger kan mødes på fredelig vis. - Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den

viden man får kontra det kommercielle- Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx

idrætsrum, museer

•Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder. Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en brændende platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra vagtværn til alvidende professor.

•Bruger-spørgsmåletHvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser.

•Rum & funktion- Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller

legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns funktion eller begge dele?

- Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner?



-

21

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL REVITALISERING

•Er kommunerne klædt på til at være ejere af bibliotekerne? Biblioteker orienterer sig mod Styrelsen, da det er her udviklingsinitiativer etableres – og er underlagt lovkrav.

•Opleves kommunerne som passive og mangler argument for at have biblioteker.

•Ejerskabet kan repræsentere et udviklingspotentiale med henblik på at nå de borgere, som kommunen ellers ikke kan nå. Hvilket rejser en tanke om muligheden for omlægning af biblioteker under serviceloven.



-

22

I ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet” skrives:”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne.”

Aktuelt projekt fra DB http://fremtidensbiblioteker.blogspot.com/

-

Biblioteket og brugerne borgernes indgang til samfundet

et identitetshus

er andet end bare bøger

mødestedet, der udvikles sammen med brugerne

medvirker til vidensamfundet

skaber samfundsnytte og sociale kapital

-

-

Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker

Der er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)

I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010 (En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti-

tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)

I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)

Digitale udlån 11.178.757(over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)

Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web

-

Meget mere åbent

”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente åbningstid. Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202 ugentlige timer.

Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til 2010, men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samlede biblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.

En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.

-

IT-Læring på biblioteket

• I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID

• Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter

• 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket

• 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek

• Over halvdelen af bibliotekerne varetager borgerservice

• Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier

• Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde- og læringssted meget højt.

• Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige

27

-

28

-

29

Forklaring til Danmarkskortet Model 1: Den spæde startModel 2: Vi flytter sammenModel 3: Vi arbejder sammenModel 4: Vi er borgernes fælles indgang til kommunenModel 5: Intet samarbejde

Undersøgelse fra DB nov. 2011 http://db.dk/Borgernes-indgang-til-samfundet-er-p%C3%A5-biblioteket

-

-

Generation C

Change

Connect

Communicate

-

Har vi tilbuddet til de ”digitalt indfødte” i

generation C?

-

-

Det Digitale Danmarks Bibliotek

Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgerePå tværs af kommunegrænser og sektorer

-

Findes det ikke på nettet, findes det ikke!

-

Tre udfordringer• At få digitaliseret kulturarven

• At skabe adgang til de digitale der skabes nu

• At skabe en model for organisering og finansiering

-

Har vi så brug for det fysiske rum?• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested

• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere

• det efterspørges af brugerne

• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt

-

Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?

-

Mine bud• Mødested

• Kompetencer og læring

• Facilitator

Men vi bør mere systematisk undersøge fremtiden bruger, deres ønsker og behov

-

Michel Steen-Hansen [email protected] http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels

Documents

Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjere