Fange data i Bokhylla medmetoden sub-corpus topicmodeling- for å utføre diskursanalyse

Kjønnsdiskurs

Perioden 1830-1880

Data til diskursanalysen: Bokhylla-korpuset 1830-1880

6803 dokumenter

Heidi Karlsen (UiO), stipendiat på prosjektet “Data-mining the Digital Bookshelf”

Hva er sub-corpus topic modeling (STM)?

Hvilke muligheter gir STM for å få fatt på data som kan brukes til diskursanalyse?

Hva slags data trengs for å identifisere diskurs?

Spor av kvinner i Bokhylla 1830-1880

• Hvordan snakkes det om kvinner?

• I hvilke sammenhenger snakkes det?

• Hvem har adgang til diskursen?

• Hva mobiliserer utsagnene?

Hva er sub-corpus topic modeling?Temaer i et mindre korpus med kjente tekster

—> forekomst av de samme temaene i et større korpus

*“ordklynge” - “cluster of words”

Automatisk eller manuelt genererte temaer

Temaene i sub-corpus topic modeling

“Kvinnelig dannelse”

”Kvinde”, “Dannelse”,“Sjel”

“Kvinnelig dannelse”

Dannelse

Dannelse/Dannelsen

Utdannelse

Utvikling

Lærdom/lcerdom

Opplæring/opplcering

Dannclsc

Temaord:

Sjel

Sjel/Sjelen

Kvindesjel

Sjelelig

Sjclen

Bevisthed

Tankeliv

Temaord:

Kvinde

Kvinde/kvinden

Mor/ Moder

Pige

Kone/Hustru

Kvindcn/Kuvindcn

Fruentimmer/ Dame

Temaord:

Lage “ordsekker”

Sub-corpus topic modeling Temaer fra utvalgte korpus

Brukes som “trålere” for å fange “fisk” i “the sea of the great

unread” (Leonard and Tangherlini 2013)

“Naar man tænker over, hvorledes Slægtens Ve og Vel for største Delen er

afhængig af Kvindens Dannelse heltigjennem, nåar man lægger Mærke til, hvor overmaade daarligt det staar til med Kvindens Opdragelse med det særegne Kald for Øie, for hvilket ethvert Pigebarn bør opdrages, da maa man

være Enhver taknemmelig for ethvert Forsøg til en bedre Tingenes Ordpn.”

“Skolens Bestræbelse maa […] uafbrudt gaa ud paa' at

fremkalde hos sine Lærlinge alle kvindelige Dyder […] Dog er det ikke blot

Undervisningsstoffet, ikke blot de Grundsætninger og Anskuelser, som meddeles ved

og gjennem det, ikke blot de opmuntrende og advarende Exempler, som det yder, der virke til

Fremkaldelsen af de kvindelige Dyder og til deres Forædling; men ogsaa selve Undervisningsmaaden, Methoden, har i denne Henseende stor Betydning. Er der Fast hed, Alvor og Orden i den, da tjene disse dens Egenskaber ikke blot til at fremme Grundighed i Kundskab og Indsigt ; men de slåa ogsaa Rod i Lærlingens Sjæl […] En saadan Undervisning […] vil visselig nedlægge den sande Beskedenheds Sæd; thi imedens hint Skin af Dannelse, Hen overfladiske Kundskab, fremkalder

Indbildskhed, Hovmod og LeßtrNdelß6n ekter at synes u6en at være, er det netop den sande og

grundige Viden eller Indsigt, der er Kilden til den sokratiske Bevidsthed, om Intet at

vide og til Bestrcæbelsen efter at være, men ei at synes.”

Flere utsigelser:

“De vide endnu ikte, med hvilken Skade for sin Sjel og for et heelt langt Liv de ofte maae betale en saadan Frihed. De forstaae endnu ilke, at de ved at arbeide i et enkelt Fag ingen Uddannelfe faae for hele Livet. Det huuslige Liv maa nydvendigviis gjore en Kvinde mere stikket for hendes tilkommende Huus end Livet i en Fabrik. Hvad kan en Kvinde forrette i sit Huus, der som Pige har (…) tilseet en Spindemafiine (…) ? I mene, at faadant Arbeide lMner sig bedre; men det er ikke Tilfceldet. I gane glip af den stille huuslige Glcede og af den paa lcenge tilvant Arbeide grundede Uddannelfe til en brav og dygtig Huusmoder” Friedrich Ahlfeld. 1869. Menneskelivet i Guds Ords Lys.

“Hvorledes hun har kunnet opnaa alle sine store Fuldlommenheder er mig nu klart, lhi hun har havt den luldkomneste og kjærligste Moder, hvorefler hun som Msn!!tr har dannet sig, og tillige er hun fra de forste Bor»l»ar af hcrrdet og uddannet i Medgangs Skole” J. Storm Wang. 1860. Skjebnen og mennesket: Familieforviklinger

“Da man noget mer almindeligt i vore Dage baade vil sinde denne Sandhed erkjendt , og desuden at Familielivets materielle og moralske Trivsel og Velvcere for en stor Del betinges af den randende Kvindes Egenskab som Husmoder , har Amtsformandstnberne i de Landsdele , hvorom der handles i ncervcerende Afhandling , foretaget forberedende Skridt til nt faa det SpM-gsmaal befvaret , nemlig : hvnd der bM gjeres for at faa Kvinden hcevet til en for hendes Kald pasfende Dcmnelfe” Knut Huus. 1872. Om Kvinden

”Kvinnen må dannes for å fullbyrde sitt kall"